Implementering af evidensbaseret praksis - i det logopĂŚdiske arbejdsfelt
Hazel Roddam & Jemma Skeat
Implementering af evidensbaseret praksis – i det logopædiske arbejdsfelt Originaltitel: Embedding Evidence-Based Practice in Speech and Language Therapy International Examples Edited by Hazel Roddam and Jemma Skeat © 2010 John Wiley & Sons Ltd All rights reserved. Authorised translation from the English language published by John Wiley & Sons Limited. Responsibility for the accuracy of the translation rests solely with Hogrefe Psykologisk Forlag A/S and is not the responsibility of John Wiley & Sons Limited. No part of this book must be reproduced without the written permission of the original copyright holder John Wiley & Sons Limited. © 2013 Hogrefe Psykologisk Forlag A/S Oversat fra engelsk af Helle Iben Bylander og Trine Kjær Krogh Forlagsredaktion: Sanne Loft Nielsen Grafisk tilrettelæggelse: CHRISTENSEN GRAFISK Omslag: Andreas Hermansen, Viah Sat med: Palatino 1. udgave, 1. oplag 2013 Tryk: AKAPRINT A/S ISBN 978-87-7135-015-9 Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering fra denne bog eller dele heraf er kun tilladt I overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og CopyDan. Enhver anden udnyttelse uden forlagets skriftlige samtykke er forbudt ifølge dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag til brug i anmeldelser.
Indholdsfortegnelse
Den danske bearbejdning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9
DEL 1 Forståelsen af evidensbaseret praksis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13 1 Formålet med denne bog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 2 Hvad betyder EBP for logopæder? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21 3 Barrierer for EBP inden for logopædiens arbejdsområder . . . 27
DEL 2 Udvikling af viden og færdigheder inden for EBP . . . . . . 37 4 Undervisning i at blive kritiske og effektive logopæder . . . . . 39 5 Styrkelse af klinisk effektivitet i kandidatuddannelsen . . . . . . 49 6 Klinisk effektivitet: Ikke blot videndeling i en tidsskriftsklub . 57 7 Anvendelse af evidensbaseret praksis i supervision . . . . . . . . . 67 8 Anerkendelse af kvalifikationskløfter og uddannelsesbehov (kommentar til del 2) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 77
DEL 3 Etablering af en EBP-støttende kontekst . . . . . . . . . . . . . . . . 81 9 Lederskabets rolle i etablering af evidensbaseret praksis . . . 83 10 Støtte til håndtering af arbejdspres . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 91 11 En model for samarbejde mellem klinikere og forskere i en lokal kontekst At gennemføre og evaluere klinisk forskning i et tværfagligt samarbejde om pædiatrisk rehabilitering . . . . . . . 99 12 Synliggørelse og vurdering af evidensbaseret praksis i det kliniske miljø . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 107
13 Iværksættelse og fastholdelse af et højt specialiseret evidensbaseret tilbud . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 115 14 Strategier for at fremme værdien af EBP (Kommentar til del 3) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 123
DEL 4 Lad evidensen arbejde for os . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 127 15 Vigtigheden af at lytte til klienternes synspunkter . . . . . . . . . . 129 16 Udvikling af evidensbaserede kliniske ressourcer . . . . . . . . . . . 137 17 Etablering af en evidensbaseret politik, som fremmer evidensbaseret praksis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 145 18 Netværksopbygning og støtte til en bredspektret evidensbaseret praksis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 153 19 Værktøjer og ressourcer i evidensbaseret praksis (kommentar til 4. del) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 165
DEL 5 Anvendelse af evidens i mødet med kliniske udfordringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 169 20 Et lokalt samfundsprojekt i Sri Lankas landdistrikter . . . . . . . . 171 21 Støtte til børn med komplekse kommunikationsbehov . . . . . 177 22 Evidensbaseret diagnosticering af tale-, sprog- og synkevanskeligheder efter pædiatriske apopleksitilfælde . . . . . . . . . 183 23 Arbejdet med en flersproget treårig med stammen . . . . . . . . 191 24 Støtte til forældre og lærere i håndtering af autisme: Et eksempel på en evidensinformeret model ved vurdering og intervention . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 197 25 Kommunikationsundervisning på afdelingen for apopleksitilfælde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 203 26 At arbejde med psykogen dysfoni . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 209 27 Implementering af en protokol med formelle aftaler om frit valg af drikkevarer på et plejehjem . . . . . . . . . . . . . . . . . . 215 28 Intervention i prosodi rettet mod børn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 221
29 Støtte af evidensbaseret praksis målrettet praktikstuderendes arbejde med elever med Downs syndrom . . . . . 227 30 At bygge bro over kløften mellem forskning og praksis ved hjælp af en postgraduat forskeruddannelse . . . . . . . . . . . . . . . . . 233 31 Mange veje fører til evidensbaseret praksis (kommentar til 5. del) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 239
DEL 6 Fremtidige retninger for evidensbaseret praksis . . . . . . . . 245 32 En workshop om implementering af evidensbaseret logopædisk praksis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 247 33 Den refleksive praksis’ betydning for evidensbaseret praksis 257 34 Inddragelse af evidensbaseret praksis: Fremtidige retninger . 265 Bidragydere: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 267 Udvalgte databaser – Tillæg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 269 Om redaktørerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 275 Tak . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 273 Om oversætterne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 274
Den danske bearbejdning Denne bog beskriver arbejdet og erfaringerne med implementering af evidensbaseret praksis i en lang række jobfunktioner og lande. Det har medført, at der i den engelske tekst optræder mange forskellige betegnelser for en logopæd, ligesom vi også i Danmark anvender en række forskellige titler, fx tale-hørelærer, audiologopæd, logopæd, tale-hørepædagog, tale-hørekonsulent og tale-hørekoordinator. Oversætterne har her i bogen valgt at anvende fællestitlen logopæd, der som minimum dækker over en bachelorgrad i logopædi og arbejdsopgaver i såvel hospitalsregi som opgaver i undervisningssystemet og privat praksis. Italesættelsen af logopædernes målgruppe er også meget forskellig fra forfatter til forfatter i den engelske tekst. Vi har overvejende bestræbt os på at anvende de betegnelser, man kan forvente i en dansk kontekst. Vi er bekendt med, at ordene klient og terapi hører til behandlerterminologien, som umiddelbart kan passe dårligt i en dansk logopædisk sammenhæng. Alligevel har vi valgt ordet klient i stedet for borger eller bruger fordi det passer bedre til bogen som helhed. Terapi og behandling er gennemgående oversat til undervisning. I forbindelse med logopædisk arbejde i skoleregi, har vi brugt ordet elev, og i forbindelse med indlæggelser har vi anvendt ordet patient, når det har været relevant. Postgraduate uddannelsen kaldes i dansk sammenhæng kandidat og phd. Alligevel har vi valgt at fastholde postgraduate, da det også er et kendt begreb i en dansk kontekst. For at gøre det lettere for læseren at finde forfatterne og hente mere information på nettet har vi valgt at beholde de engelske titler på forfatterne. En oversættelse af en så kompleks tekst som denne, medfører altid fortolkning og mange valg, da det er umuligt at oversætte ord til ord. Vi har bestræbt os på at lave en læsevenlig tekst, som er loyal mod sit oplæg. Vi vil gerne takke Hazel Roddam og Jemma Skeat for, at de har tiltroet os den store opgave at oversætte deres bog. Herudover skylder vi Jette Kappel, Nikolai Østenlund, Tove Porskjær og Eva Jensen en stor tak for at læse vores oversættelse kritisk igennem og bidrage med relevante rettelser og kommentarer. Sidst, men ikke mindst, takker vi hinanden og redaktør Sanne Loft Nielsen for et godt og frugtbart samarbejde. Skype den 28. februar 2013 – Helle Iben Bylander og Trine Kjær Krogh
7
Forord
Evidensbaseret praksis: At møde udfordringen
Bevægelsen mod en evidensbaseret praksis (EBP) inden for logopædien har været en udfordring for praktikere, undervisere og forskere på det faglige, professionelle område. Nogle har argumenteret for, at evidensbaseret praksis udfordrer deres kliniske selvbestemmelse, at den er foreskrivende, og at den alt i alt er endnu et pædagogisk modelune. Andre har undret sig over, hvad al den ballade har handlet om, fordi de allerede har adgang til den bedste tilgængelige videnskabelige evidens i deres praksis. Herudover har flere kolleger systematisk indsamlet data om metoder, hvor beviser og evidens endnu ikke er tilgængelig. Implementering af evidensbaseret praksis i det logopædiske arbejdsfelt indeholder talrige, fremragende eksempler på, hvordan praktikere, undervisere og forskere er vokset med EBP-udfordringen. Formel uddannelse i EBP bør introduceres på universiteterne enten på grunduddannelsen eller på overbygningen, da EBP er en livslang proces med fokus på selvstyrende læring. Dermed skal underviserne have kompetencer inden for EBP og kunne argumentere for evidensbaseret praksis. Så snart de studerende er færdiguddannede og bliver en del af arbejdsstyrken, bør der være muligheder for at sikre rammerne for, at EBP kan inddrages i de måder de tænker og praktiserer på. Ved at sikre, at de arbejdsopgaver, som vi tilbyder vores klienter, er evidensbaserede, tilbydes klienterne indflydelse på egen undervisning. EBP vedrører alle, som Siân Davies og Tracy Dean udtrykker det i kapitel 12. Dette omfatter at deltage i evaluering af den kliniske praksis og at demonstrere, at de interventionsmetoder, der benyttes, har et solidt evidensbaseret fundament. Det kan også betyde, at praktikeren er nødt til at opfinde nye praksisformer for at møde samfundets behov på en evidensbaseret måde. I denne bog præsenteres internationale eksempler, hvor såvel individer som grupper har implementeret EBP i deres arbejde, praksis, læseplaner med videre. De anvender relevante tilgange til EBP, som varierer i forhold til det konkrete problem, kontekst eller miljø, der er med til at påvirke undervisningen. Jeri Logemann skriver, at »Vores professioners fremtid afhænger af, hvor effektiv vores undervisning er, og ikke af vores forestillinger om deres effektivitet«. Det vil fortsat være den enkeltes ansvar at begrænse afstanden mellem viden og praksis af hensyn til klienternes og professionens trivsel, uanset om der praktiseres klinisk, undervises eller forskes.
9