HRN_01_2003

Hærnyt For et år siden blev køkkendriften i Camp Olaf Rye udliciteret. Målet var at hæve servicen. Vi tager et tjek på, hvordan det går. Side 14.

Bornholm indtager på flere områder en særstilling i det danske samfund.

Også militærhistorisk har øen en særlig historie. Vi ridser nogle træk af øens og militærets historie op. Side 8.

2003

1

Øvelse Cooperative Jaguar 03 blev skudt i gang i slutningen af marts med en flagparade for de deltagende nationer.

Side 20.

Det civilt militære samarbejde høster roser.

Specielt i Kosovo kan an umiddelbart se, at det gør en forskel.

Rapport fra en by under genopbygning.

Side 22.

Krigen i Irak har gjort PfP-øvelsen Cooperative Jaguar 03 sørgeligt aktuel. Men det er stadig de samme discipliner, der skal øves forud for en indsættelse i et splittet land. Flyvestation Karup lægger jord til hovedkvarteret, mens »konflikten« foregår i Telemarken i Norge.

Side 20.

Redaktion: Ansvarhavende redaktør: Oberstløjtnant Jens Kofoed Hærens Operative Kommando

Foto: Hvor fotografens navn ikke er angivet tilhører ophavsretten forfatteren eller redaktionen.

Oplag: 7500.

Tryk: Scanprint a/s. Vegetabilske farver på Cyclus Print. Svanemærke licens nummer 241 055.

Redaktionsgruppe: Kaj-Ivan Bæk, DJ, red. chef Major Jan Brinck, PIO/HOK Lisbeth Norre, fuldmægtig, HMAK

Hærnyt udkommer fire gange årligt. Årsabonnement kr. 125,-.

Bladets artikler må gengives, når kilden angives.

Layout/Pre-press: ComPress, Holstebro

Side 2

ISSN 0901 - 2540

Hærnyt udgives af Hærens Operative Kommando Postboks 59, 7470 Karup J Hærens Materielkommando Arsenalvej 55, 9800 Hjørring

HÆRNYT 1-2003

Den såkaldte spidshytte har en særlig klang i pionersoldaters øren. Vi har ladet nostalgien overvælde os.

Side 12.

Nummer 1

2003 Marts

Rapport fra Kabul. Side 28.

Presse HOK kan støtte Forhold overfor pressen er krævende. Både når pressen skal inviteres, og hvis pressen pludselig dukker uanmeldt op.

Presse- og Informationscentret (PIC) ved HOK har en stab af professionelle mediefolk, der kan bistå med planlægning, tilrettelæggelse og gennemførelse af pressearrangementer.

PIC er også til rådighed, hvis der opstår situationer, der kræver en hurtig medieindsats.

Kontakt major Jan Brinck på telefon 9710 1550 - 7025, eller på e-mail: hok-presse@mil.dk for yderligere oplysninger.

Strukturtilpasninger rammer bredt . . . . . . . . 4 Check Point 1 folder sig ud . . . . . . . . . . . . . . . 5 Kosovo-bataljonen nu multinational . . . . . . . . 6 Ingeniørerne på plads . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 Mønsterbryder ny chef DIB . . . . . . . . . . . . . . 16 HOK’s »hemmelighed« . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17 Airbag’en er ingen sovepude . . . . . . . . . . . . 25 Farten presses op . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 Østsamarbejdet i stadig vækst . . . . . . . . . . . 32 Informationspolitik kulegraves . . . . . . . . . . . 33 Hæren på smalkost . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34 Lettere adgang til ændringer . . . . . . . . . . . . 35 HÆRNYT 1-2003

Besøg HOK’s hjemmeside på Internettet på: www.hok.dk Kommentarer eller ideer til Hærnyt samt evt. forsendelse kan rettes til redaktionen på 9710 1550 - lok. 7029 eller på email til hok-presse@mil.dk

Side 3

Strukturtilpasninger rammer bredt i hæren Af Poul Kiærskou generalmajor, CH/HOK

Der foreligger nu politisk godkendelse af en række nødvendige strukturtilpasninger inden for hærens område. Disse medvirker til at tilsikre, at forsvarets økonomi kommer i balance med udgangen af 2004.

Det har en række konsekvenser på Hærens Operative Kommandos område. Projektet medfører, at der indkaldes lidt færre værnepligtige til det enkelte indkaldelseshold. Uddannelsen gennemføres fortsat med hele enheder, men naturligt frafald i uddannelsen kan medføre, at der i enkelte tilfælde hjemsendes enheder, som ikke er på fuld styrke. * Færre værnepligtige ved Gardehusarregimentet (GHR), men flere ved Trænregimentet (TRR), Telegrafregimentet (TGR), og Det Danske Internationale Logistik Center (DANILOG).

Projektet kan også beskrives som en tilpasning af styrkeproduktionen til Hærens højest prioriterede opgaver. Det betyder, at en justering af antallet af værnepligtige mellem våbenarterne.

II Panserinfanteribataljon ved GHR (II/GHR), der indgår i Den Danske Internationale Brigade (DIB), skal ikke længere uddanne værnepligtige. Der overføres et værnepligtigt panserinfanterikompagni til I/GHR med indkaldelse i foråret 2005. Bataljonens kampvognseskadron forbliver ved II/GHR. De to resterende underafdelinger med værnepligtige ved II/GHR vil blive nedlagt. Den sidste indkaldelse af værnepligtige til II/GHR finder sted i eftersommeren 2003.

For TRR vedkommende vil der fra efteråret 2005 blive indkaldt

Side 4

yderligere ét forsyningskompagni ved 1. Trænbataljon, og indkaldelsen til stabsdelingen ved 2.

Trænbataljon ved DANILOG vil fra foråret 2005 blive øget.

Endvidere styrkes brigadestabskompagnierne ved henholdsvis 1. Jyske Brigade og 1.

Sjællandske Brigade, hvilket fra 2005 påvirker indkaldelserne ved TGR og GHR. * Ophør af uddannelse af middeltunge og tunge morterenheder.

Projektet omfatter, at uddannelsen på middeltunge og tunge morterer ved kamptropperne ophører fra efteråret 2003. Når det er valgt at lade uddannelsen på de to våbensystemer ophøre, skyldes det at de efterhånden er slidte. Hertil kommer, at der indenfor den nærmeste årrække planlægges anskaffet et nyt mortersystem. * Melbylejren nedlægges som skydeterræn, men fortsætter som øvelsesterræn. * Kadrerne ved Jyske Kampgruppe og Sjællandske Kampgruppe nedlægges.

Projektet omfatter, at bemandingen af stabene ved kampgrupperne ved JDR og LG, ophører.

De to kampgrupper bliver som sådan ikke berørt, men uddannelsesbetingelserne ændres. * Kadrerne ved 2., 23. og 24. Artilleriafdeling nedlægges.

Projektet omfatter, at bemandingen af stabene ved 2. Artilleriafdeling (AA) ved Kongens Artilleriregiment og 23. AA og 24. AA ved Dronningens Artilleriregiment ophører. De tre artilleriafdelinger bliver som sådan ikke bene ændres. * II Panserbataljon ved JDR nedlægges, og der udfases 30 Leopard 1 kampvogne.

Nedlæggelsen vil have umiddelbar effekt for aktiviteterne ved bataljonen og være gennemført fra 2004. * Opklaringseskadronerne i III

Opklaringsbataljon ved GHR nedlægges. Der oprettes en let opklaringseskadron, der kan mobiliseres. Der udfases 18 Leopard 1.

Det skal understreges, at bataljonens stab og stabsdeling samt de to lette opklaringseskadroner, der er place ret på Bornholm, ikke berøres. Nedlæggelsen vil have umiddelbar effekt for aktiviteterne ved eskadronerne og være gennemført fra 2004.

Personelmæssige tiltag Tilpasninger af strukturen får konsekvenser for den samlede bemanding inden for hæren.

Det kan desværre ikke være anderledes.

HOK vil i størst mulig udstrækning søge at tilgodese berørt personel. HOK vil i samarbejde med berørte myndigheder udarbejde en plan for personeltilpasningerne, herunder søge flest mulige placeret i stillinger, der står ledige, bl. a. som følge af ansættelsesstoppet. Men det kan blive nødvendigt at tage afsked med fast personel – militære som civile.

Jeg står naturligvis bag det af Forsvarskommandoen og personelorganisationerne fastsatte overordnede princip, der fastslår, at forsvaret vil beholde det personel, der er bedst kvalificeret til at løse opgaverne. Derfor er det ikke nødvendigvis de medarbejdere, der sidder i de stillinger, der skæres væk, vi afskediger.

Jeg er meget bevidst om, at de her anførte tilpasninger af hærens struktur medfører yderligere belastninger for personellet i en tid, hvor vi knapt har iværksat de sidste strukturtilpasninger i medfør af det nuværende forsvarsforlig.

Jeg er dog sikker på, at alt personel forstår situationens alvor og fortsat vil yde den indsats, der giver Hæren et godt afsæt til at møde nuværende og kommende udfordringer.

HÆRNYT 1-2003

»Rejseholdet« i CP1 Af Ib Andersen overværkmester, Hærens Materielkommando Ved et »åbent trailer« arrangement den 30. januar kunne chefen for Hærens Materielkommando, generalmajor Jens Chr. Frandsen, i samarbejde med direktør for Forsvarets Oplysnings- og Velfærdstjeneste, Kay Søren Nielsen samt direktøren for HMK Industri A/S, Wagner Nyholm Christensen, præsentere den nye »Check Point One«, og allerede den 3. februar kunne »Check Point One« folde sig ud ved en skole i Middelfart.

Forsvarets »Rejsehold« – også kendt som Forsvarets Oplysnings- og Velfærdstjenestes »Check Point One« – er på farten landet rundt til blandt andet de danske skoler ca. 200 dage om året. Det nye køretøj minder da også en del om køretøjet i Danmark Radios prisbelønnede serie Rejseholdet. Her holder ligheden så op, da »Check Point One«, modsat Rejseholdet, har til opgave at sprede faktuel information om Forsvarets virke nationalt og internationalt.

32 års tjeneste Platformen til den gamle »CP1« var en mindre sættevogn fra Flyvevåbnet, og med mere end 32 år på bagen har udviklingen for længe siden overhalet køretøjet både teknisk og opgavemæssigt. På denne baggrund blev anskaffelsen af det nye køretøj iværksat ultimo december 2001.

Det nye køretøj består af en sættevognstrækker leveret af Machinenfabrik Augsburg – Nürnberg (MAN), og en dobbeltsidig udtræks Multispace sættevogn leveret af Hjørring Maskin- og Karrosserifabrik.

Sættevognstrækkeren er udstyret med automatisk gearskifte, der sammen med de 310 hestekræfter giver en god kørekomfort. Køretøjet er forsynet med sideog tagspoiler, og bag førerhuset er systemets hovedgenerator på 19 KW fastmonteret, og forsynet fra køretøjets brændstoftank.

HÆRNYT 1-2003

Sættevognen er opbygget på et to-akslet luftaffjedret chassis, og består af et funktionsrum på ca. 38 kvm. i udfoldet tilstand og et operatørrum på ca.10 kvm.

Operatørrummet er forsynet med et køkkenlignende arrangement med håndvask, varmt og koldt vand samt skabe med teknik og lignende. Faktisk er der kun en ting, som dog er fravalgt af praktiske årsager: sættevognen er ikke udstyret med et toilet!

Mulighederne er mange Sættevognen er forsynet med audiovisuelt og teknisk udstyr: video, DVD, TV og radio, frontvæggen er whiteboardmalet, så den kan fungere til power point show, der er spændingsstabiliseret EDB strømforsyning med UPS og eget krydsfelt med op til 25 tilslutninger.

Sættevognen kan, såfremt der er telefonstik til rådighed, tilsluttes såvel internet som intranet. Sættevognen er forsynet med integreret varme og airconditionanlæg, der ved hjælp af sekundærgeneratoren kan være i drift både under kørsel og ved stilstand uden sættevognstrækkeren. Sættevognen kan strømforsynes både via hovedgeneratoren og ved tilkobling til fastnet.

Forsvarets mobile pressecenter Sættevognen skal, udover funktionen »CP1«, også kunne anvendes som mobilt pressecenter, og hvis alt går vel vil sættevognen træde ind på presseområdet allerede i foråret 2003. Andre funktioner som mobilt undervisningslokale med EDB, kommandocentral og sekretariat er mulige: Udskudsdelene forsynet med øjer i topkanten til montering af fortelte på begge sider. Dette øger areal og anvendelsesmulighederne langt bredere.

Som helhed er der med anskaffelsen forsøgt tænkt i fremtid, alt med henblik på en funktionsflexibilitet med en lige så lang levetid som forgængeren.

Side 5

Oberst Peter Bartram på plads i Kosovo, her i samtale med to andre officerer fra kontingentet.

Baltisk kontingent gør Den Danske Bataljon i Kosovo multinational oberstløjtnant, CH/DANBN 7/KFOR

en dansk panserinfanterideling samt en dansk spejdersektion.

Den danske bataljon i Kosovo (DANBN) er blevet multinational, idet bataljonen er blevet forstærket med et baltisk kontingent.

Organisationsændringen blev gennemført i januar, hvor en lettisk spejdereskadron (BALTSQN), samt fire stabsofficerer, en læge og tre MP’ere blev overført fra det danske styrkebidrag i Bosnien. Det er tanken, at de tre baltiske lande på skift skal levere spejdereskadronen, hvorimod landene permanent vil være repræsenteret i staben. I den nuværende DANBN 8 er det således Estland, der stiller eskadronen.

Tilgangen af BALTSQN har medført hjemtagning af

Forberedelserne At integrere en udenlandsk enhed i en allerede bestående bataljon (udsendt august 2002), kræver naturligvis nogle forberedelser. BALTSQN materiel, organisation og taktik ligger imidlertid så tæt på det danske, at det var »en kendt« enhed vi skulle arbejde med.

Men arbejdssproget skulle naturligvis ændres til engelsk, og bataljonsstaben klargjorde de nødvendige oversættelser af vores mange bestemmelser m.v., ligesom engelsk signalprocedurer m.v. blev øvet i bataljonen.

På samme tidspunkt blev DANBN ansvarsområde

Af Peter Bartram

Side 6

HÆRNYT 1-2003

drøftet og udvidet. En ny operationsplan blev udarbejdet, således at tilgangen af BALTSQN kunne gennemføres glidende og uden yderligere tilpasninger af plankomplekset.

Det blev pålagt den danske spejdereskadron at gennemføre den detaljerede områdeoverdragelse til BALTSQN. En overdragelse der blev gennemført over ti dage med et meget tilfredsstillende resultat.

Et forhold af særlig betydning var knyttet til Camp Olaf Rye, der indenfor meget kort tid skulle ændres. De nødvendige faciliteter såsom indkvarteringsområder, kontorer, værksteder, lægestue m.v.

En lettisk spejdereskadron har nu sluttet sig til den danske bataljon i Kosovo. Tilgangen gik fint og eskadronen arbejder nu fuldt integreret i den danske bataljon. Billedet her stammer fra en øvelse, Baltic Eagle 02.

HÆRNYT 1-2003

skulle etableres sideløbende med den store igangværende lejrrenovering.

De første erfaringer BALTSQN viste sig hurtigt at være en veltrænet og professionel enhed. På min første patrulje med letterne havde de vanskeligt ved at forstå, at jeg ønskede at sidde bagpå en åben GD i frostvejr, men da jeg insisterede, fik vi en god tur.

Jeg erfarede, at de hurtigt havde fået et meget godt kendskab til deres terrænområde, kendte nøglepersonerne og andre vigtige parameter.

Soldaterne optrådte disciplinerede og korrekt. Med jævne mellemrum kaldte patruljeføreren op til BALTSQN’s operationsrum hjemme i lejren, for herved at afdække signalforholdene i området. Denne viden blev brugt til at identificere tre mulige relæpositioner i underafdelingens ansvarsområde.

I samtale med de lokale serbere havde letterne en klar sproglig fordel sammenlignet med danskerne, idet de fleste kunne kommunikere uden brug af tolk.

I forbindelse med hus- og områdeundersøgelser, hvor enkelte soldater var udpeget som sikring for de, der afsøgte, så jeg en meget professionel optræden. Sikrings-

folkene var meget fokuserede og skiftede position så snart det var nødvendigt, konstant klar til at yde støtte.

BALTSQN deltog flittigt i overvågningen af DANBN ansvarsområde. Ved flere lejligheder etablerede de – som den danske spejdereskadron – observationsposter over et par døgn, og gav bataljonen nogle meget detaljerede og præcise informationer, der blev brugt i planlægningen af kommende operationer.

Hjemme i lejren blev tjenesten i operationsrummet varetaget samvittighedsfuldt og i overensstemmelse med god praksis.

De officerer, der indgik i staben og i MP-detachementet, løste på tilsvarende måde opgaverne meget tilfredsstillende. Udover at varetage egen funktion, bidrog de med flere interessante foredrag om lettiske forhold samt emner af militærhistorisk karakter.

Officererne i BALTSQN kunne alle kommunikere på engelsk uden problemer, hvilket også var tilfældet for flere mellemledere og menige.

BALTSQN er således blevet en fuld integreret del af DANBN.

Side 7

Træk af Bornholms militære historie Af Ebbe Juul-Heider oberstløjtnant, Lektor, cand.mag. f danske landsdele indtager Bornholm en særstilling: geografisk placering, geologi og historie. Også i forsvarssammenhænge har øen været noget særligt, nemlig derved at hovedparten af det militære personel gennem tiderne har været af Bornholms egen befolkning.

Værnet kan datere sig tilbage til 1613, hvor Christian den Fjerde opretter »Bornholms Milicie«, som fortsætter indtil 1867, da »Bornholms Væbning« træder i kraft og ved hærloven i 1932 skabes Bornholms Værn.

A

Den anden verdenskrig Da den anden verdenskrig brød ud i 1939 indkaldte Værnet beredskabsstyrken, i alt 650 mand.

Disse blev dog lidt efter lidt

hjemsendt, og den 10. april 1940 blev øen besat af tyske hærstyrker, der dog hurtigt blev afløst af marinepersonel, idet Bornholm administrativt var underlagt »Marinestation der Ostsee« i Kiel.

I krigens sidste måneder var der ca. 19.000 tyske soldater på øen under kommando af »Inselkommandant« von Kamptz – hertil kom et betragteligt antal flygtninge fra østområderne.

Da Storadmiral Karl Dönitz den 4. maj 1945 accepterede kapitulationen af de tyske styrker i Danmark, Nordvesttyskland og Holland med virkning fra den 5. maj kl. 0800, ja, så gjaldt denne overgivelse til de britiske tropper ikke for Bornholm. Øen var blevet sovjetisk interesseområde – men von Kamptz ønskede ikke at overgive sine styrker (og tusindvis af tyske flygtninge) til russerne – hvilket er helt forståeligt – og Nexø og Rønne blev bombet to gange af sovjeti-

ske fly med tab af danske menneskeliv og voldsomme materielle ødelæggelser til følge.

Den 9. maj kapitulerede den tyske kommandant – og en sovjetisk styrke gik i land.

Det bør bemærkes, at allerede den 10. maj indkaldte Værnet 300 mand, som formeredes til et vagtdetachement ved ungdomslejren i Almindingen – dermed blev Værnet den første danske personelforvaltende myndighed, der indkaldte værnepligtige efter besættelsen.

Den Sovjetiske tilstedeværelse At Sovjetunionen besatte/befriede Bornholm var en følge af naturlige strategiske interesser, nemlig for at standse fortsatte evakueringer af tyske styrker fra øst, hvilke forudsatte tysk beherskelse af øen.

Ca. 6000-8000 sovjetiske soldater befandt sig på Bornholm i næsten ét år. For mange danskere i

Sovjettropper indskibes i troppetransportskib i Rønne havn.

Side 8

HÆRNYT 1-2003

dag er dette mere eller mindre ukendt, men ikke for bornholmere!

De sovjetiske soldater blev indkvarteret rundt om på øen – i stor udstrækning indrettede de sig i bivauklejre i skove og plantager i nogen afstand til byerne. Selvsagt anvendtes også de forladte tyske indkvarteringsfaciliteter, såsom Galløkke-lejren og nord for Rønne, på Almegårds jorder påbegyndtes konstruktionen af en flyveplads.

Den blev nu ikke til noget, da russerne brugte Rønne Lufthavns baner.

I øvrigt medbragtes store mængder slagtekvæg – dette gjorde, at rekvisitioner på øen var begrænsede, hvilket kunne tilsløre troppernes antal.

Russerne forlader Bornholm Den 8. marts 1946 meddelte den danske gesandt i Moskva Sovjetunionens regering, at: » -- Danmark uden nogen som helst deltagelse af fremmede tropper straks er i stand til med egne styrker at besætte øen Bornholm og dér fuldtud at oprette sin egen administration --«.

Denne note dannede det væsentligste grundlag for at Sovjetunionen besluttede at trække sine tropper ud af Bornholm.

Russerne havde overbevisende demonstreret deres tilstedeværelse på dansk jord samt det faktum, at ingen kunne flytte dem.

Den russiske besættelse var således en lektion i den politisk-militære virkelighed i Østersøen og Skandinavien.

Såvel den næsten et-årige besættelse som tilbagetrækningen var en markering af hvem, der var den nye stormagt i området efter den anden verdenskrigs afslutning.

Og tilbagetrækningen fra Bornholm var en gestus, som russerne havde råd til: ingen havde kunnet tvinge dem bort – der var tale om tegn på god vilje og godt naboskab – en vis dansk taknemmelighed kunne de vel påregne – og endelig var det klart for danskerne, at de sovjetiske styrker befandt sig mindre end 100 kilometer fra HÆRNYT 1-2003

De russiske tropper, der kom til Bornholm i maj 1945, forlod øen i april 1946, inden den kolde krig for alvor var begyndt. Et led i aftalen var, at Danmark forpligtede sig til at forsvare øen uden fremmed bistand.

Bornholm, nemlig i Polen og det besatte Østtyskland.

Danmark overtager Den 16. marts 1946 meddelte Sovjetunionen, at man snarest ville trække alle styrker bort fra Bornholm – som nævnt, drejede det sig om 6000-8000 soldater.

Da russernes betingelse for tilbagetrækningen netop var, at den danske regering selv ville og kunne påtage sig ansvaret for øens sikkerhed, var det helt afgørende, at der hurtigst muligt ankom danske enheder til Bornholm.

Disse måtte komme »ovrefra«, og den 20. marts 1946 kom 1.

kompagni af 15. bataljon til øen – fire dage senere ankom resten af bataljonen og den 4. april fulgte 5. artilleriafdeling. Og den 5. april forlod de allersidste russiske soldater Bornholm, der således fuldt og helt atter var del af Danmark.

De danske enheder kom som sagt »ovrefra« og udskiftningen skulle ske hvert halve år. Mange – især fra Jylland – kom herved meget langt fra hjemmet, hvilket måske ikke altid var populært. I rekruttiden i Viborg var lønnen 1,90 kroner om dagen, men under tjenesten på Bornholm steg den til hele 2,10 kroner.

At komme fra Bornholm hjem til Jylland kostede 42 kroner, så hjemrejser var ikke hyppigt forekommende.

Generelt herskede der nok i den første tid en udbredt utilfredshed med udstationeringen – dette ændrede sig, da Værnet selv blev en uddannende myndighed.

Indkvarteringen var for de første danske enheder dér, hvor den nu bedst kunne være: Galløkken – her var en tid 12. Artilleriafdeling indkvarteret – barakbyer, private

Side 9

hjem, hoteller og pensionater. De sidste lagde naturligt hårdt pres på myndighederne for at blive af med soldaterne inden sommeren 1946 for at kunne få turister i stedet for. Det lykkedes i stort omfang, men samtidig forlængede de perioden med privat indkvartering overalt på øen: Klemensker, Poulsker, Nylars, Åkirkeby, Ibsker, Olsker, Åker sogn, Rø, Gudhjem og flere andre steder.

Store Almegård Det var klart, at denne situation var uholdbar og at et større indkvarteringssted måtte etableres.

Bystyret i Rønne arbejdede energisk med sagen og sikrede sig købsretten til Store Almegård og »ofrede« fortrinlig landbrugsjord til øvelsesplads.

I løbet af 1946-48 opførtes Almegårdslejren, der dog blev indviet officielt i oktober 1947 – prisen for hele byggeriet androg ni millioner kroner og de første enheder, som tog lejren i brug var 15. bataljon og 3. artilleriafdeling.

I september 1948 skete talrige overflyvninger af Bornholm af udenlandske jagerfly – måske en russisk prøve på danskernes evne og vilje til at forsvare øen? – og et sjællandsk luftværnsbatteri blev hurtigt sendt til øen.

Bornholms Værn Fra marts 1946 til februar 1952 skiftedes bataljoner og artilleriafdelinger fra det øvrige Danmark til at være bevogtnings- og beredskabsstyrke på Bornholm et halvt år ad gangen.

Med hærloven fra 1951 blev Værnet atter uddannelsesmyndighed og 12. november indkaldtes

Parade i september 1912 på Store Torv i Rønne forinden styrkerne rykker ud på »Den store Manøvre«. Styrken afleveres til generalmajor Palle Berthelsen, den daværende chef for Generalstaben.

rekrutter til såvel infanteri- som felt- og luftværnsartilleri og fra februar 1952 kunne man bestride sine opgaver med egne styrker.

Styrkerne »ovrefra« – I/Danske Livregimet, 1/IV artilleriafdeling og 2/VIII artilleriafdeling – forlod øen og i øvrigt blev lejren til Almegårds Kaserne.

Bornholms Værn uddannede og opstillede atter selv sine enheder.

Litteratur: - Jubilæumsavis for Almegårds Kaserne 1997. Tryk: Bornholms Tidende - Østre Landsdelskommando: Bornholms militære domiciler.

1985 - Bornholms Værns historie. Major J.W.Gordon Norrie. 1969 - Kampgruppe Bornholms Værn:

Kampgruppens historie, Almegårds Kaserne. Steen F. Hueg.

1992 - Rudi Thomsen: Den alm. værnepligts gennembrud i Danmark.

Gyldendal, 1949 - Sikkerhedspolitisk Studiegruppe: Østersøen. Schultz Forlag 1979 - Gyldendal & Politiken: Danmarks Historie, bd. 13, 1991 - Dronningens tro Regimenter.

Udgivet af Det kongelige Garnisionsbibliotek 1992 - H. E. Skaarup: Bornholms Værns historie. Utrykt - N. E. Leschly: Rids af Bornholms Værns historie samt kort oversigt over Værnets mærkedage. 1970 Tak til Det kongelige Garnisionsbibliotek på Kastellet og Forsvarsmuseet på Bornholm for fornem service.

Søndagsparade i Almegårds lejren.

Foto: Preben Bräuner.

Side 10

HÆRNYT 1-2003

Det gjorde ondt, nu ser vi fremad Af Ole Køppen, Oberstløjtnant, Ingeniørregimentet

Peter Knøster Major, Ingeniørregimentet I efteråret 1998 offentliggjorde regeringen forslag til et nyt forsvarsforlig.

Forslaget blev nøje studeret blandt de ansatte på Farum Kaserne. Konklusionen var klar, blev forslaget vedtaget, skulle Farum Kaserne tømmes og enhederne og myndighederne andetsteds hen.

Nu, godt en måned førend at kasernen skal være tømt for medarbejdere, materiel og møblement, er det som at færdes i en spøgelsesby, hvor lys i enkelte vinduer dog indikerer, at der stadig finder en vis menneskelig aktivitet sted. Ses der nærmere efter, er der primært tale om oprydnings- og nedpakningsaktiviteter.

Om nogen flytning har der aldrig været tale. Afstanden til Skive – 350 kilometer – og ægtefællernes arbejde samt børnenes tilknytning til det nordsjællandske har medført, at flytningen reelt er blevet til en lukning.

P&S kontoret, der blev oprettet på kasernen, har gjort sit arbejde godt, periodevis har det været svært

HÆRNYT 1-2003

at få ansat nye medarbejdere i Skive i den takt, de gamle har forladt Farum. Flytningen har således for Ingeniørregimentets været nedbygning i Farum og tilsvarende opbygning i Skive.

Anderledes har det været for Hærens Ingeniør- og ABC-skole, hvor tabet af ekspertise ved flytningen har været mærkbart, idet en række medarbejdere allerede har forladt skolen og flere vil følge, når deres midlertidige tjeneste i Skive ophører. Skolens motto: CONTENDERE ATQUE AUXILIARI (Lad os stræbe fremad og hjælpe) er dog fortsat gældende.

Undervejs viste det sig, at Farum kommune ved købet af kasernen også overtog Ammunitionsrydningscenter Øst. Der skulle derfor på meget kort tid projekteres og bygges et nyt center. Det nye ammunitionsrydningscenter på Aflandshage på sydspidsen af Amager er nu næsten færdiggjort. Sammen med regimentets Ammunitionsrydningskompagni, giver samplaceringen en god synergieffekt mellem de to enheder.

I Skive er Hærens Ingeniør- og ABC-skole (HIAS) samt størstedelen af Ingeniørregimentet (IGR) allerede flyttet ind i den nye fælles administrationsbygning, en flot, moderne bygning, der er konsekvent i sin arkitektoniske fremtoning, og bygningen vil danne en god ramme om dagligdagen ved de to myndigheder, der ved den fælles placering i endnu højere grad vil få mulighed for at samle kræfterne til gavn for ingeniørtropperne i fremtiden. Ingeniørtroppernes ofte anvendte kommandoråb under brobygning: FATTE……OG NU LØFT OP vil også gjalde højlydt i Skive.

Afslutningsvis skal det nævnes, at IGR og HIAS er blevet vel modtaget af »viceværten« Prinsens Livregiment i Skive, hvor vi nu kan koncentrere os om uddannelsen og udviklingen af vor våbenart.

Den officielle markering af IGR og HIAS indflytning i Skive sker 1. april med parader og efterfølgende fremvisning af ingeniørtroppernes nye faciliteter i Skive.

Side 11

Spidshytten med de mange minder Af H. P. Dall major, Ingeniørregimentet »Spidshytten« er noget særligt for os ældre officerer og befalingsmænd i Ingeniørtropperne, der har været til tjeneste i Ryvangen eller på Farum Kaserne. Her er mangen ung officer og befalingsmand blevet banket sammen til en fast samarbejdsvillig enhed, og traditioner om det at være pionérsoldat er kommet ind med modermælken sammen med de skåler, der hørte til de gule ærter eller en bengnaverfest iført korrekt påklædning: Kedeldragt og inderhjelm.

Tiderne ændrer sig, og nu har mange jægere, der har været inviteret til jagt på Farum Kaserne, et godt minde om »Spidshytten« som en hyggelig jagthytte for den sikre såt efter en jagt.

Spidshytten indgik heldigvis ikke i salget af Farum Kaserne, og regimentschefen bestemte, at den ene af Ingeniørregimentets historiske bygninger skulle forblive på Sjælland. Placeringen blev Pionergården på A-

mager eller måske bedre kendt som flyvevåbnets tidligere Operationsområde Aflandshage.

Flytningen blev udført i efteråret 2002 af Konstruktionssektionen i 4. panseringeniørkompagni. Det var for en udenfor-stående en ren massakre, at se den ærværdige gamle spidshytte blive savet og delt i seks stykker, hejst på en blokvogn og kørt til sin forhåbentligt sidste placering på Amager.

Her i de naturskønne omgivelser anvendte konstruktionssektionen sine håndværksmæssige færdigheder som en øvelsesopgave, at samle og genskabe den gamle hytte efter Det Kongelige Garnisons Biblioteks eneste »Pionerreglementet« udgivet i 1898.

Og i dag mangler den gamle hytte kun lidt maling udvendigt samt den endelig indretning.

Hytten kan nu medvirke til at videreføre nogen af Ingeniørtroppernes traditioner og i særdeleshed være samlingssted for blandt andre de ca. 109 mand, der er ved Ammunitonsrydningskompagniet og Ammunitionsrydningscenter, Sjælland på Pionergården!

Hvad er en felthytte?

Denne byggetype er udført med den lette og meget stærke trekantkonstruktion, et saddeltag anbragt direkte på jorden. Meget primitiv og var endnu i tre-årskrigen i frisk minde fra den »gamle krig« 1807-1814.

Allerede i tre-årskrigens første år blev der behov for felthytter, men først i 1850 blev behovet stort og gennem improvisation nåedes i efteråret 1850 forskellige standardtyper. Men selv i improvisationens første stade var typen klar og i reglementet af 1861: »Samling af Feltconstructioner« var de forskellige typer helt reglementeret fastlagt. De gik siden igen i Pionerreglemen-

Side 12

HÆRNYT 1-2003

tet.

På ingeniørtroppernes forskellige øvelsespladser: Glacis’et fra Nørre- til Østerport, Østre Glacis v/Citadellet Frihavnen, Sletten ved Avedørelejren samt øvelsespladsen i Ryvangen blev de forskellige former for hytter øvet, og springet fra øvelsesarbejde til permanent byggeri var, når behovet var påtrængende, ikke så langt. Det blev efterhånden skik, at hvert kompagni havde sin hytte på sit anviste område. Det var dog kun befalingsmændene (underofficererne), som virkelig brugte dem, f. eks. som frokoststuer. De blev dog også anvendt af kompagnichefen og næstkommanderende som kontor.

Kompagnierne var dengang meget selvstændige, idet de foruden uddannelsen også forvaltede anskaffelser og vedligeholdelser (liniekompagnierne).

Hytter i denne stil byggedes i Rosenborg Ravelin og på glacis’et udfor denne, især efter 1852, da Ingeniørtropperne i Rendsborg blev forlagt til København. Da dette terræn i 1870’erne blev opgivet og Østre Glacis blev øvelsesterrain, blev typerne øvet i mere permanent udførelse og enkelte blev i 1890’erne flyttet ud til den nye øvelsesplads i Ryvangen.

Hytterne har deres egen primitive charme, som ikke tåler, at udførelsesmåden bliver for permanent.

HÆRNYT 1-2003

Nærværende spidshytte er i året 1969 flyttet fra Ryvangen til Farum Kaserne, hvor den først blev opstillet på øvelsespladsen ved Myrehøjgård. På grund af gentagen hærværk blev den i 1971 flyttet til en placering ved idrætsanlægget. I løbet af vinteren 1971-72 blev den ved frivillig indsats af nogle af kasernens befalingsmænd og civilt ansatte bragt i forsvarlig stand.

Denne Spidshytte er flyttet til Ryvangen, og har stået ved vejkrydset nær Henrettelses-pladsen.

Hytten er oprindelig fra omkring 1875.

Møblementet (d.v.s. bordet med den store armstol og de små stole med indbrændte motiver) er ligeledes medbragt fra Ryvangen. De er lavet af pionerer.

Under en af stolene står at læse: »Pioner 141 II Comp. Snedker af København 1903, 1904 har lavet disse stole og bord den 20. 07.

1904«. I bordpladen læses »Hermann Andersen, Billedhugger. Pioner 170 II Comp. 8. August 1904«.

Endvidere »Pioner 141 Nielsen. II Comp.« samt delvis skjult et årstal og København. På bordet kan ligeledes læses »elev no. 19 Poulsen, 3. Komp. 1921 har tegnet disse møbler«. Det sidste må vel betyde, at han har tegnet dem af.

Hytten har måske oprindeligt haft stråtag, men økonomiske begrænsninger har ikke givet mulighed for at lægge et sådant i denne omgang på dens nuværende sted på Pionergårdens område.

Side 13

Udlicitering ved udsendte styrker

…nu også køkkendriften i Camp Olaf Rye Af Christian Neerdal kaptajn, Hærens Materielkommando

For et års tid siden blev kantinedriften ved de danske styrkebidrag i Bosnien og Kosovo overtaget af et privat firma.

Firmaet er Danish Camp Supply med adresse i Nørresundby. Baggrunden var en undersøgelse, der viste, at både service- og madkvalitet kunne hæves.

Uden mad og drikke, duer helten ikke… …siger et godt gammelt mundheld! Og det holder vel nok også stik i dag. En soldat kan godt løse sin opgave, selvom han er våd, træt og sulten. Men hans opgaveløsning bliver absolut ikke ringere af, at han er hensigtsmæssigt påklædt, udhvilet og har spist godt!

Det sidste har været helt styrende i det projekt, som Hærens Materielkommando i samarbejde med Hærens Operative Kommando og underliggende myndigheder har arbejdet med i det seneste års tid.

Forundersøgelse I foråret 2002 blev iværksat en forundersøgelse, som havde til formål at afdække omfanget af de mange opgaver, der blev udført forskellige steder i »systemet«.

Der var tale om de direkte opgaver ved den daværende militært bemandede køkkensektion og andre personer i Camp Olaf Rye. Men der var også tale om de mere indirekte opgaver, som myndighederne hjemme i Danmark udførte, og som var rettet mod, at maden i sidste ende kunne serveres til soldaterne i lejren. Alle omkostninger blev samtidig forsøgt afdækket. Der blev skabt et rimeligt klart totalbillede af køkkendriften, og det stod klart, at det ikke bare handlede om at lave tre daglige rutinemåltider til soldaterne i lejren.

Samtidig blev den første tilfredshedsundersøgelse gennemført. Den afdækkede en tilfredshed på nogle områder, og en vis utilfredshed på andre. Blandt sidstnævnte var der især utilfredshed med variation (eller mangel på samme) af måltiderne. Endnu en undersøgelse blev gennemført i slutningen af året, og den understøttede konklusionerne fra den første.

hov (her var også afdækket et svagt punkt i forbindelse med tilfredshedsundersøgelserne).

Derudover laver køkkenet arrangementer i forbindelse med højtider og andre aktiviteter, og har også til opgave at producere »finere madlavning« af en standard, der svarer til restauranter hjemme i Danmark.

Derfor er køkkensektionens opgaver meget alsidige, hvilket stiller store krav til de ansatte i sektionen. Og her var en – igennem længere tid erkendt – opgave at tage fat på. Uanset køkkensektionens soldaters professionelle indstilling er det ofte konstateret, at en del af disse ikke har haft en tilstrækkelig faglig ballast.

Derfor har man på de enkelte hold oplevet en svingende kvalitet af såvel fødevareproduktion, lageropbygning, vedligeholdelse af maskiner og containere, en uensartet indstilling til de lokalansatte medarbejderes effektivitet samt en uøkonomisk styring. Samtidig arbejdede køkkenpersonalet med en stor udfordring, der bestod i at holde sig indenfor den tildelte økonomiske ramme (»man-day-rate«).

Udlicitering som løsning En måde at løse ovenstående problemstilling på er at gennemføre en udlicitering af de områder indenfor støttestrukturen, som findes relevante. Det vil sige, at man overdrager et specifikt tjenesteområde til en civil leverandør, som er i stand til at løse tilsvarende opgaver.

To områder er udpeget: kantinedriften og køkkendriften. Herved sikres den kontinuitet, som ikke kan findes, så længe driften gennemføres indenfor den militære organisation. Det skyldes primært, at leverandøren af ydelsen undlader at rotere sit personale hvert halve år.

Restaurationsstandard Soldaterne bespises – mere præcist formuleret – med hovedmåltider tre gange om dagen. Under disse er der et rimeligt pænt udbud af retter og tilbehør at vælge imellem. Overskydende dele af aftensmåltidet skal anrettes til det personale, der ud på aftenen ankommer til Camp Olaf Rye med henblik på at dække deres be-

Side 14

HÆRNYT 1-2003

Til venstre ses mellemgangen mellem køkken og spiseområde. Øverst en typisk situation fra spiseområdet.

At udlicitere er ikke det samme som at »slippe tøjlerne«. Når man vælger udlicitering som løsning, har arbejdsgiveren – i dette tilfælde Forsvaret – stadig ansvaret for, at opgaven løses. Arbejdsgiveren kan tage selve opgaveløsningen tilbage i »eget hus«, hvis udliciteringen ikke er forløbet som forventet. Med andre ord er det kun selve opgaveløsningen, der varetages af en civil leverandør. Ved at udlicitere de militære støtteopgaver tilstræbes, at soldaterne i stedet anvendes til lige netop dét, ingen andre kan.

Forskellige forudsætninger Der er en grundlæggende forskel på de to udliciteringsprojekter. Under det første projekt blev det besluttet, at det civile firma Danish Camp Supply selv skulle tilvejebringe materiel, inventar og øvrige faciliteter, som var nødvendige for driften. Dette var ud fra en betragtning om, at det ikke er et krav, at der er en butik i en dansk lejr. Derimod er det et absolut must, at der til stadighed er et bemandet køkken, som kontinuerligt producerer mad til den danske bataljon. Derfor kunne samme løsning ikke anvendes.

Resultatet blev, at Danish Camp Supply har fået alle faciliteter i et midlertidigt udlån af hæren. Og hæren kan altså i en nødsituation umiddelbart få adgang til faciliteterne og selv overtage fødevareproduktionen i disse.

Forventninger Den udliciterede kantinedrift har nu virket uden nævneværdige problemer i et år, og sammenfattende har hæren kunnet udspare normer til andre opgaver.

HÆRNYT 1-2003

Der har været et antal planlægnings- og kontrolopgaver, som er reduceret i væsentlig grad, og med udlicitering af køkkendriften forventes tilsvarende resultater opnået.

På det mere nære niveau – hos brugerne – er der klare forventninger om, at kvaliteten (som minimum) fastholdes og at variationen øges. Fra hæren er der forventninger om, at brugerne vil opleve en mere interessant servering af retterne og en mere rationel indretning af spiseafsnittet. Det forventes også, at brugsmønsteret af maskiner vil blive anderledes med positiv afsmitning på vedligeholdelsessituationen.

Det må dog også samtidig understreges, at selve kontrakten mellem hæren og Danish Camp Supply ikke forhindrer, at især mindre problemer kan opstå – i den forbindelse bør vi ikke glemme, at Danish Camp Supply ofte har bevist sit værd i situationer, hvor vilkårene har været vanskelige. Navnlig perioden omkring overdragelse af driften kan være vanskelig, og enkelte uheldige situationer er da også allerede opstået. Det er imidlertid vigtigt at holde de grundlæggende mål for øje i et lidt længere forløb. Forventningerne til hinanden skal afpasses. I relation hertil skal problemerne løses på det niveau, hvor de hører til, og begge parter skal yde deres bedste for, at opgaven løses så godt som muligt – i overensstemmelse med kontrakten.

Til gengæld må det også holdes for øje, at det kan blive nødvendigt at justere kontrakten. Som støtte herfor vil vi fortsat evaluere driften via tilfredshedsundersøgelser. Vi har jo allerede nu et godt sammenligningsgrundlag.

Lad os så alle sammen give den nye drift en chance og se tiden lidt an…

Side 15

Mønsterbryderen fra Nordjylland I dag er han chef for Den Danske Internationale Brigade, men egentlig drømte han om at blive politibetjent.

Hærnyt tegner et portræt af brigadegeneral Agner Rokos.

Af Kim Vibe Michelsen journalist, DIB

- Jeg ville jo egentlig være politibetjent, siger Agner Rokos, mens han stirrer underfundigt ud på den græsbelagte gårdsplads på Vordingborg kaserne. Hans arme er korslagte. Han er i forsvarsposition. Her er ingen unødig gestikuleren. Han ser på mig med sine gennemborende lyseblå øjne.

- Men jeg er glad for, at jeg blev officer. Der er udfordringer nok til alle i forsvaret, hvis man vel at mærke vil tage dem. Ånden i officerskorpset, hvor der er stor loyalitet over for cheferne og hvor alle kender deres plads, men samtidigt altid er klar til at tage over, hvis det skulle blive nødvendigt, tiltaler mig meget, siger Agner Rokos.

Soldat ved et tilfælde Den unge Agner Rokos var en mønsterbryder. Han var arbejdersønnen fra Nørresundby, der kom i gymnasiet og blev student. Senere fortsatte han på universitetet, hvor han læste matematik og biologi.

Agner Rokos drejer sig i stolen. Hans kropsbygning er senet og bærer tydeligt præg af hans timelange daglige fysiske træning. Han foretrækker individuel sport på den hårde måde som triatlon, maratonløb og svømning.

Forelæsningerne på Københavns Universitet fandt han dog hurtigt for kedelige. I stedet drømte han om det mere aktive job som politibetjent. Dengang skulle man have aftjent værnepligt for at komme i politiet.

Han havnede i flyvevåbnet på Flyvestation Skalstrup.

Side 16

- Det var der, jeg hurtigst kunne komme til, erindrer Agner Rokos med et tænksomt smil.

Forsvaret fik dog hurtigt tag i ham, og da det især var feltlivet, der tiltalte ham, søgte han optagelse på Hærens Officersskole.

DIB er fremtiden Siden er det blevet til en imponerende karriere gennem kommandoer og ministeriet, og han har haft stort set alle de chefstillinger, en ung officer kan drømme om. Alligevel fastholder Agner Rokos, at stillingen som chef for Den Danske Internationale Brigade er den, han har glædet sig mest til.

- Det er min overbevisning, at DIB er fremtiden, og jeg vil selvfølgelig gøre, hvad jeg kan, for at den forbliver at være fremtiden, siger Agner Rokos, idet han dog understreger, at han vil gå tilpas ydmygt til opgaven.

- DIB er en af hærens højest prioriterede enheder, men det betyder jo ikke, at arbejdet ved de øvrige enheder er uden betydning. Brigaden kan kun fungere, hvis regimenterne og alle uddannede enheder forbereder grundlaget for os, siger Agner Rokos.

Armene er begyndt at bevæge sig mere. Nordjyden har talt sig varm. Min halve time med generalen er dog ved at være ovre. Han rejser sig. Giver et fast håndtryk, smiler og efterlader indtrykket af en venlig, men bestemt mand.

Agner Rokos er 45 år og bor med sin samlever på Midtsjælland.

HÆRNYT 1-2003

HOK’s hemmelighed Af Nikolaj Grøn Patruljekompagni, HOK

I ly af mørket observerer patruljen uset mod det oplyste elkraftværk et sted i Jylland. Tre dage tidligere forlod de marinefartøjets varme sikkerhed, til fordel for det kolde sort vand. Indsættelsen af kampsvømmerpatruljen kommer til at spille en central rolle i operationen.

HÆRNYT 1-2003

Mens forsvarsstyrken på øvelse Mister Maki 2002 bestod af Lokalforsvarsenheder og Hjemmeværnet i Lokalforsvarsregion Syd, var fjenden en sammensat multinational specialstyrke med så forskelli-

ge deltagere som Hjemmeværnspatruljer fra andre dele af landet, delinger fra Livgarden, Gardehusarregimentets opklaringseskadron, skandinaviske, tyske og lettiske specialenheder, samt patruljer fra Patruljekompagni/HOK. Over 30 patruljer var under øvelsen indkvarteret i en stor teltlejer på Ryes Kaserne, hvorfra de forberedte deres missioner, rettet mod mål i Lokalforsvarsregion Syd. Formålet var at afprøve Lokalforsvarets beredskab overfor fjendtlige specialstyrker.

Som på tidligere øvelser af denne slags stod Patruljekompagni/HOK i spidsen af fjendestyrken, og opstillede det fremskudte operationscenter, hvorfra de mange fjendtlige operationer blev koordineret.

Patruljekompagniets opgave som fjernopklaringsenhed, har altid været at indsætte et antal mindre patruljer uset i fjendeland, ofte i samarbejde med udenlandske specialstyrker. I de seneste år har udviklingen i stabens kapaciteter gjort det muligt at forberede, planlægge og gennemfører et stort antal samtidige operationer med både danske og udenlandske enheder.

Side 17

- Da mange af kompagniets samarbejdspartnere er fra udlandet og uddannelser og øvelser foregår i et internationalt miljø, er kommandosproget naturligvis engelsk. Og stabsmetodikkerne til operationsplanlægning og -føring, så som »Military Decisison Making Process«, er hentet fra NATOs internationale patruljeskole, og afprøvet i rammen af det multinationale stabsmiljø på Mister Maki-øvelserne, siger premierløjtnant P. V. Hørk, efterretningsofficer ved HOK’s patruljekompagni (PTRKMP/HOK).

På øvelse Mister Maki 2002 gennemførte fjendestyrken over 40 forskellige operationer i løbet af få dage: fra målrettede angreb på højtstående officerer, til angreb fra land- og søsiden på livsvigtige samfundsmæssige installationer.

- Det er altid en udfordring at arbejde sammen med patruljeenheder med forskellige militærfaglige og kulturelle forudsætninger, siger chefen for PTRKMP/HOK, kaptajn Johan Teytaud.

- Vi kender efterhånden hinanden fra tidligere øvelser, men man kan altid lære noget. Alle har taget opgaven meget seriøst, og samarbejdet har været eksemplarisk.

En ualmindelig hjemmeværnsenhed Patruljekompagniet opstilles af Hjemmeværnet til rådighed for Hærens Operative Kommando, og består af frivilligt hjemmeværnspersonel fra hele landet, der er særligt udvalgt, uddannet og udrustet til at operere i længere tid, i et af fjenden behersket område.

Side 18

HÆRNYT 1-2003

Enheden var tidligere underlagt Østre Landkommando, under navnet: Patruljekompagniet ved Østre Landkommando (PTRKMP/ELK), men enhedens historie kan spores tilbage til Hjemmeværnets Specielle Efterretningspatruljer (SEP) der blev nedlagt i 1994.

Patruljerne indsættes primært som efterretningspatruljer, men har også en offensiv kapacitet, qua uddannelse indenfor sprængningstjeneste, finskyttevirksomhed og påkaldelse og ledelse af ild. Udover gode patruljemæssige, feltmæssige og taktiske færdigheder, kræver opgaverne især specialuddannelse i fjernkending, signaltjeneste og infiltrationsmetoder. Patruljesanitetsuddannelse på højt niveau er også nødvendig pga. opgavernes art: Den behandling som patruljen selv kan iværksætte, kan være den eneste som en såret vil modtage i flere dage.

Enheden lægger stor vægt på patruljesoldaternes evne til at operere selvstændigt og arbejde sammen

med andre. Derfor er alle i patruljerne befalingsmænd og enheden fungerer ofte som instruktører på kurser o.l. for udenlandske enheder, Hjemmeværnet og det øvrige forsvar.

Hjemsendt personel fra forsvaret og medlemmer af Hjemmeværnet kan søge optagelseskurset ved PTRKMP/HOK. Optagelsesforløbet til den frivillige enhed omfatter to udtagelsesweekender og et optagelseskursus på ni dage. Herefter følger et HF-signalkurus og en fortsat uddannelse ved enheden, og hos danske og udenlandske specialstyrker.

De tre ugers kampsvømmeruddannelse ved Frømandskorpset sikrer patruljernes kompetencer på området, og de vil uden tvivl også blive brugt senere på året, når PTRKMP/HOK igen står i spidsen for de udenlandske specialstyrker og de danske patruljeenheder under øvelse »Runnel Stone« på Bornholm.

Kampsvømmerne glider langsomt gennem vandet frem mod kraftværket. Spejderne følger de ronderende vagter i natsigtet, mens sprængningsholdet langsomt kravler op til pumpehuset og placerede de forberedte ladninger på de vitale dele. Få timer senere, ville titusinde være uden strøm i flere uger, mens patruljen mødes med marinefartøjet i rum sø. Operationen er en succes!

HÆRNYT 1-2003

Side 19

Generalløjtnant Jan Scharling (nederst) satte med en kort tale øvelse Cooperative Jaguar i gang. I forgrunden NATO-hovedkvarterets tyske stabschef, generalmajor Ernst Lutz. Foto: Henning Hansen.

17 nationer på øvelse i Karup Af John Kreiner journalist, PIC/HOK Soldaterne fra de allierede lande, der kæmper i Irak, fik en venlig hilsen med fra chefen for NATOs hovedkvarter i Karup, Joint Headquater North East, generalløjtnant Jan Scharling, da han mandag formiddag (24. marts) satte Øvelse Cooperative Jaguar 2003 i gang. Øvelsen er en såkaldt stabs- og signaløvelse, der skal træne stabe fra en række forskellige lande i at kunne arbejde sammen og følge de samme procedurer.

Der deltager soldater fra 17 lande, NATO-landene Canada, Tjekkiet, Tyskland, Italien, Holland, Norge, Polen og USA, samt naturligvis

Side 20

Danmark. Dertil kommer deltagere fra en række lande, der ikke er med i NATO, Azerbadjan, Estland, Letland, Litauen, Moldavien, Finland, Rumænien og Sverige, der er med i rammerne af Partnerskab for Fred.

Der er tale om den multinationale øvelse, der gennemføres på det højeste niveau i NATO’s kommandosystem nogensinde. Hele øvelsen gennemføres på Flyvestation Karup og varer to uger. Øvelsesområdet er henlagt til Norge, men aktualiteten understreges klart af krigen i Irak. Det er netop de ting, som skal gennemføres efter en krig, der øves, og statsminister Anders Fogh Rasmussen har erklæret, at Danmark bør deltage i en genopbygning af Irak HÆRNYT 1-2003

Samarbejde skal øves hvis det skal virke Øvelse Cooperative Jaguar 2003 gennemføres som en stabs- og signaløvelse på Flyvestation Karup med stor international deltagelse.

Af Hans Vedholm, oberstløjtnant-R, Chef PIC HOK Tænk lige en gang: Der er et konfliktområde et eller andet sted i verden. Flere lande er involveret, og i et af landene er der interne konflikter. Det har ført til væbnet konflikt, intern uro, øget kriminalitet, etniske udrensninger, flygtninge og fordrevne familier. Verdenssamfundet er bekymret, FN har forsøgt at mægle, og Sikkerhedsrådet har udstedt resolutioner, der henstiller, at fjendtlighederne indstilles, og at forholdene bringes tilbage til den normale situation. Der er aftalt en våbenhvile, og der er indgået en fredsaftale. Samtidig har Sikkerhedsrådet besluttet at sende en militær styrke til området, så ro og orden kan opretholdes samtidig med, at tropperne trækkes tilbage i henhold til fredsaftalen.

Virker det bekendt? Ja, det gør det, for det er den slags konflikter, der jævnligt har været på verdenssamfundets dagsorden gennem de senere år, og som alle ved, så er det ikke nogen enkel eller let opgave at få løst den slags konflikter.

Det er en sådan konflikt, der er baggrunden for øvelsen Cooperative Jaguar 2003, der holdes på Flyvestation Karup fra 24. marts til 4. april.

Det multinationale Cooperative Jaguar er denne gang en stabs- og signaløvelse, der involverer ni NATO-lande og otte Partner-lande. De, der skal øves, er den samlede styrkes hovedkvarter og den landbaserede styrkes hovedkvarter, og det vil sige NATOhovedkvarteret i Karup (Joint Headquarters North East) og et hovedkvarter fra Canada, der benævnes Joint Operations Group.

Der er set eksempler på, at FN har bedt NATO om at stille en styrHÆRNYT 1-2003

ke til rådighed i en fredsskabende mission, og det er også tidligere set, at NATO har inviteret partnerlande inden for PfP til at deltage i sådanne missioner. Det anses for en klar fordel, at sådanne missioner er sammensat af personel fra flere nationer, og man taler om multinationalitet, og det er det, der ligger i det engelske udtryk »combined«.

Store krav Grundlaget for operationer af denne art er de udviklede NATOprocedurer, og det er naturligvis et specielt problem for ikke-NATO landenes folk at indleve sig i dem.

Men folk i NATO-hovedkvartererne har også brug for at øve sig i forståelse og samarbejde, for det er forskellige enheder, med forskellig udrustning og med varierende formåen, der skal bringes til at virke sammen. Man skal ikke bare arbejde i en national organisation. Man skal kunne fungere i den fælles sammenhæng og under specielle vilkår. Der er krav om interoperabilitet – et ord der er vanskeligt at udtale, men som også er meget svært at praktisere.

Og så er der ikke blot tale om militære operationer. Der er et samarbejde med de politiske myndigheder i FN og NATO, og der er samarbejdet i missionsområdet med de stedlige myndigheder, de internationale organisationer og de frivillige organisationer om praktisk og humanitær bistand.

Det civile og militære samarbejde (CIMIC) får en stigende betydning både i planlægningen og gennemførelsen af operationerne, og efterhånden som tingene normaliseres i operationsområdet bliver den civile del af stadig større betydning.

Fra Canada Den canadiske deltagelse er på ca.

130 personer. De tilhører Canadian Forces Joint Operations Group, der består af et hovedkvarter og et signalregiment, og gruppen er parat til at lede styrker fra flere værn i

både hjemlige og udenlandske operationer med ganske kort varsel.

Et rekognosceringshold er parat til at rykke ud med 48 timers varsel og et fremskudt hovedkvarter med syv dages varsel.

Gruppen kan indsættes i fredsskabende operationer og i »normale« krigssituationer, men den har også enheder og udstyr, der kan bruges i civile katastrofesituationer som for eksempel jordskælv og oversvømmelser. Hovedkvarteret har været indsat i Eritrea og Ethiopien i 2000 og i Makedonien i 2001, og begge steder er missionerne blevet rekognosceret og forberedt for de efterfølgende styrker. Der har også været indsættelser i forbindelse med terrorismebekæmpelsen, og der har været afgivelser til Afghanistan, til Golfregionen og til det amerikanske hovedkvarter i Florida.

Det nye NATO-topmødet i Prag i november 2002 understregede, at der er behov for at opbygge mobile styrker, der kan sendes ud i fredsskabende operationer. Det multinationale skal udbygges, og det betyder, at nationerne nu også skal blandes i stabene på de højeste niveauer.

Det betyder også, at NATO-hovedkvateret i Karup forstærkes med officerer både fra NATO-lande og fra partner-landene, og det samme gælder det canadiske hovedkvarter og øvelsesledelsen.

(Denne artikel er skrevet før udbruddet af krigen i Iraq. Red.) www.cooperativejaguar.dk

Side 21

Af S. Mernild KN-R, Kongens Artilleriregiment CIMIC officer i Kosovo hold 6

Artiklen belyser en række af de forhold, der forekommer i og omkring den delte by Mitrovica. Formålet er at tydeliggøre det bidrag, Den Danske Bataljon yder i området med tyngden lagt i CIMIC-arbejdet.

Mitrovica og omegn Vi befinder os i den nordlige del af Kosovo, ved byen Mitrovica.

Ved første øjekast ligner Mitrovica umiddelbart en hvilken som helst anden storby gennemskåret af en floden Ibar. Ibar har i Mitrovica en vigtig rolle, da den udover at være modtager af vand fra det omkringliggende landskab, også er etnisk skillelinie, Inter-ethnic boundry line (IEBL), mellem de muslimske albanere i den sydlige del af Mitrovica og serberne, de ortodokse kristne, i den nordlige del. En adskillelse, der gør, at området for tiden (medio 2002) er mindre potentielt for uroligheder mellem de to etniske grupperinger, end tidligere.

Tidligere fandt urolighederne især sted på og omkring den berygtede »Bro Vest«, hvorfor broen henstår som et symbol på områdets/landets etniske problemer. Derfor bevogtes Bro Vest af KFOR soldater.

Adskillige politikere og højtstående officerer har siden NATOs tilstedeværelse i Kosovo i 1999 arbejdet på at løses denne etniske konflikt i Mitrovica, idet de mener, at konflikten i Kosovo dermed vil blive løst.

Før krigen, 1998-99, var Mitrovica stedet, hvor albanere og serbere levede side om side. Området var Jugoslaviens førende industriområde med Trepca-koncernerne som de blomstrende industrivirksomheder inden for minedrift, blyproduktion og batteriproduktion. Dette skyldes, at Kosovo var/og til stadighed er

Side 22

særdeles rig på råstoffer: især sølv, bly, nikkel og zink.

Industrier som i dag ikke eksisterer, dels på grund af den økonomiske afmatning i samfundet og dels på grund af de miljømæssige problemer, der forekom i forbindelse med produktionen. Lukningen af industrivirksomhederne har haft adskillige følgevirkninger, hvoraf bl.a. kan nævnes en stigning i kriminaliteten, en fastfrosset samfundsudvikling og en markant stigning i arbejdsløsheden, til mellem 50-60% i og omkring Mitrovica.

Den fastfrosne samfundsudvikling giver sig til udtryk i, at befolkningen i Mitrovica i dag erhverver sig ved handel og håndværk i modsætning til landområderne/bjergområderne, hvor den primitive landbrugsdrift, selvforsyningen, til stadighed er særdeles fremherskende. En driftsform, der i Danmark var almindelig for et par hundrede år siden.

De økonomiske og sociale forskelle mellem det relativt »moderne« liv i byområderne og det primitive liv i landområderne/bjergområderne fremstår som den største samfundsmæssige kontrast i og omkring Mitrovica.

Den Danske Bataljon og CIMIC opgaver I dette kontrasternes område ligger Den Danske Bataljon (DANBN). DANBN udgør i alt omkring 600 soldater, der har til huse i Camp Olaf Rye, beliggende cirka seks km vest for Mitrovica. DANBN indgår i Den Multinationale Brigade Nord, MNB(N), som er én af de fem brigader, der forekom i Kosovo (medio 2002). Arbejdsopgaverne ved DANBN er mangeartede, og af deciderede militære arbejdsopgaver kan bl.a. nævnes hus- og områdeundersøgelser efter våben, ammunition og uniformsgenstande, CP (check points), MCP (mobile check points), patruljer såvel til fods som kørende, eskorter m.m. Operationer, der i større og mindre omfang foregik i samarbejde med UNMIK Police, for derved at forbedre samarbejdet om arbejdsopgaverne.

CIMIC-sektionen, sektionen for civilt og militært samarbejde, står for samarbejdet med det civile samHÆRNYT 1-2003

Forskellen er en CIMIC projektofficer

HÆRNYT 1-2003

Side 23

fund, hvori hovedparten af DANBN civile arbejdsopgaver blev løst. CIMIC-sektionen støttede bataljonens operationer gennem forbedringer af infrastrukturen, her gennem vej-, vand- og elektricitetsprojekter, gennem sociale projekter i form af istandsættelse og nybygning af huse, gennem støtte til genhusningsprocessen samt støtte til demokratiseringsprocessen. Projekter, som alle var med til at skabe stabilitet i området.

Jobbet som CIMIC officer og dets arbejdsopgaver Jobbet som CIMIC officer ved bataljonen var et afvekslende job med adskillige aspekter og udfordringer.

Den ene dag ude i bjergene, hvor der blev talt med lokale beboere og talsmænd fra landsbyerne for at undersøge, belyse og indsamle information om deres problemer og behov.

Den næste dag mødte man kommunens lokale byrådspolitikere, embedsmænd og repræsentanter fra forskellige hjælpeorganisationer, hvor igangværende og evt. nye projekter blev diskuterede og planlagt.

Et af de mange projekter, CIMIC sektionen gennemført i de to kommuner, Zubin Potok og Zvecan, som lå i DANBN ansvarsområde, var et større socialt projekt i samarbejde med en dansk NGO (Non Government Organisation). Et projekt, der løber frem til ultimo maj 2003.

Denne NGO har doneret omkring 1.5 mio. kroner i forbindelse med istandsættelse og nybygning af huse til de socialt dårligst stillede familier i de to kommuner. I dette projekt har socialforvaltningen i de to kommuner udvalgt og prioriteret, hvilke familier, på baggrund af input fra de lokale talsmænd, der er potentielle recipienter af denne hjælp. De familier der blev udvalgt, levede i bygninger, der for det meste ikke engang fortjener denne betegnelse. De levede under vilkår, som bekræfter historiebøgernes beskrivelse af levevilkårene i Danmark for mindst 200 år siden. Levevilkår, jeg vil karakterisere som umenneskelige og katastrofale sammenlignet med dagens danske forhold.

De første to nye huse ud af ni stod allerede færdige medio 2002. På side 23 er vist én af bygningerne, som var potentiel modtager af hjælp fra den pågældende NGO. På side 22 ses det næsten færdige projekt – et resultat CIMIC og den pågældende NGO var yderst tilfreds med. Det er den slags, der gør det værd at være udsendt som CIMIC officer, idet man inden for udsen-

delsesperioden på de seks måneder kan se, at ens arbejdsindsats er med til at gøre en forskel på steder, hvor det er tiltrængt. Forskellen gjorde endvidere, at motivationen i arbejdet blev opretholdt, hvormed vi var parate til nye arbejdsopgaver.

Nyt forsøg på samarbejde Af andre store projekter kan nævnes etableringen af et Local Community Office (LCO) i det albanske mindretal nord for Mitrovica der omfattede landsbyerne, Lipa, Boljetin og Zaza, i Zvecan kommune, som var en serbisk kommune. LCO havde til hensigt at skabe en demokratisk dialog mellem det albanske mindretal og den serbiske styrede kommune. Før dette LCO blev etableret af CIMIC-sektionen, eksisterede der absolut intet samarbejde mellem de etniske grupperinger, albaner og serbere. Som forholdene var medio 2002, forekom der en stor motivation i begge etniske grupperinger for at få LCO til at fungere optimalt.

Etableringen af LCO gav genlyd i hele Kosovo, og må karakteriseres som et succes-projekt, da selveste Commander KFOR (COMKFOR) besøgte LCO for at vise sin interesse derfor. Igen et projekt, der i særdeleshed gjorde, at det var værd at være udsendt, idet man med sin arbejdsindsats ligeledes var med til at påvirke demokratiet og beslutningsprocessen i området.

Af andre projekter i de to kommuner kan nævnes: foranstaltningen af drikkevand, forbedringer af infrastrukturen herunder vejnettet, bygningen af vejbroer, restaureringen af vandløb, hvormed oversvømmelser ved høje vandføringer forhindres, indkøb af nye generatorer til elektricitetsforsyningen samt udleveringen af Lego, tøj m.m.

Desuden blev der gennemført »Green day« projekter, som omhandlede oprydning af affald i de to kommuner. Affaldsproblemet i og omkring Mitrovica var stort og ikke til at overse. Af den grund blev der fra CIMIC side lagt adskillige kræfter i dette projekt. Listen over igangværende projekter var lang, og fælles for dem alle var, at projekterne på hver deres måde var med til at skabe tilfredshed og stabilitet i bataljonens område.

Alt i alt kan siges, at CIMIC-officerens job består i at være projektofficer – at stå for planlægning, kontakt, koordination samt at være drivkraften i samarbejdet mellem kommunerne, UNMIK, lokalbefolkningen, talsmændene, NGO’erne og de militære enheder, bataljonen eller MNB(N), Den Multinationale Brigade Nord, eller civile firmaer, der anvendes til de pågældende opgaver.

Et job, der til tider kræver sin mand, men absolut et job, der rummer flere aspekter end dem, der er nævnt her.

Kort sagt er CIMIC officeren en vigtig brik i genopbygningen af Kosovo.

Et af de helt store projekter ud over genhusning var og er oprydning i affaldsdyngerne. Der er simpelthen et ubeskriveligt svineri ikke mindst omkring vandløbene, og det vil tage lang tid at nå helt til bunds i møgdyngerne.

Side 24

HÆRNYT 1-2003

Airbag’en er ingen sovepude

Af Matthies Nissen major, Analysesektionen Forsvarskommandoen Alle med kørekort til stor lastbil – med eller uden påhængsvogn – ved, at den maksimale tilladte hastighed inden for tættere bebygget område er 50 km i timen, også selv om der ved skiltning er anført en højere tilladt hastighed, f. eks.

70 km i timen.

Hvorfor nu det?

- Jeg er mindst lige så dygtig til at køre som fru Jensen i hendes lille Golf!

Måske, men er du også bedre til at bremse? Eller sagt på en anden måde: Hvad bremser bedst? En lastbil eller en personbil.

Bremselængden ved 70 km i timen for en nyere personbil er ca.

20 meter. For en lastbil er bremselængden ved samme hastighed ca.

30 meter eller ca. en halv gang længere! Det betyder, at du, hvis du ikke når at standse på de 20 meter, der er op til den forankørende bil, rammer denne med 40 km i timen!

Det er meget skadeligt, især hvis der er tale om en personbil i Golfstørrelse!

Hvis du inden for tættere bebygget område overholder hastighedsbegrænsningen på 50 km i timen, så vil din lastbils bremselængde »kun« være ca. 15 meter. Hertil skal lægges evt. funktionstid for lastbilens bremser. Hvis funktionstiden HÆRNYT 1-2003

Lad ikke airbag’en være din sovepude! sikkerhedsselen er stadig den bedste livsforsikring, hvis det går galt! er 4⁄10 sekund, så når du at køre ca. fem meter inden dine bremser begynder at tage fat. Det betyder, at din lastbils bremselængde ved 50 km i timen i praksis vil være den samme som en personbilen, der kører 70 km i timen.

Derfor skal du, når du kører lastbil, altid overholde hastighedsbegrænsningen på 50 km i timen in-

den for tættere bebygget område, også selv om der ved anden skiltning er angivet en højere hastighedsgrænse. Husk det nu!

Når du passerer det overstregede skilt for ophør af tættere bebygget område, må du igen køre 70 km i timen på landevej og 80 km i timen på motorvej.

Golf – ikke Polo!

Side 25

Farten

presses

Af Torben Sørensen journalist/PIC/ST/HOK

Erfaring er vejen til mere sikker kørsel. Kørerne skal have hår nok på brystet til at sige fra. Også når en befalingsmand presser på – eller når gruppen vil hjem fra øvelse fredag uden en hvilepause Som de sidder med dampende varm kaffe i plastikkopperne og roligt kigger rundt inde på chefens kontor er der ikke meget fartbøller over dem. Ikke meget der tyder på, at personel og køretøjer skal tage sig i agt, når de to overkonstabler sætter sig bag rattet.

Og det er der sådan set heller ikke grund til, for de to har flere års erfaring både bag rattet og i at sige fra, når det er nødvendigt overfor både sergenten, kaptajnen og kammeraterne.

For det er netop modet til at sige nej, der er vigtig, hvis Hærens køretøjer og personel skal gå en sikrere fremtid i møde. Det mener overkonstabel-1 Tommy Thure og overkonstabel-1 Brian Gjesager fra 3 kompagni, III Telegrafbataljon i Fredericia..

- For mange af specielt de helt unge er bange for at sige fra. Især hvis det er fredag og man er på vej hjem fra øvelse i Aalborg, siger Tommy Thure, der har 13 års erfaring bag sig. Kollegaen Brian Gjesager har seks års erfaring, og han er enig.

Side 26

op

- Det er en mild form for gruppepres. Man siger ikke nej, når de andre vil hjem, siger Brian Gjesager.

Selv har de begge være i situationerne, hvor et nej havde været en god idé. Med erfaringen har de lært, at et nej til at køre faktisk bliver respekteret, for er man for træt til at køre, så er der ingen vej udenom, at hvile er nødvendigt. Helbred og køretøjer kan ikke tåle, at køreren falder i søvn.

Fjorten dage på køreskole Erfaringen er også vigtig for den måde, som kørerne rent faktisk er i stand til at køre på. Kun erfaring er med til, at køreren lærer sit køretøj at kende.

- Det er jo lidt tankevækkende, at man kan være fjorten dage på køreskole for at komme hjem med et B-kørekort. To uger senere tager man af sted på køreskole igen for at tage C-kørekort, siger Brian Gjesager og understreger, at et helt »grønt« kørekort langt fra er det samme som en god chauffør. Rutine bag rattet i en personbil er ikke noget man får på to uger. Og slet ikke erfaring nok til at kunne omsætte det til at sidde bag rattet i lastbil.

Brian Gjesager er i hvert fald ikke i tvivl om, at han kender til situationer, hvor manglende rutine har været årsagen til uheld. Han prøvede således at køre galt under køreundervisning på en lukket bane. Kørerne i kompagniet kørte med ABC-masker på. Tre gange gik turen godt, men fjerde gang blev den da urutinerede kører Brian Gjesager for modig og kørte for stærkt. GD’en og han selv havnede i nogle træer.

Både han og Tommy Thure er ikke i tvivl om, at manglende rutine sidste år var medvirkende til, at to vær-

HÆRNYT 1-2003

Tommy Thure og Brian Gjesager er enige om, at det kræver hår på brystet at sige fra, når hele gruppen presser på for at komme hjem. Men det kan være nødvendigt for færdselssikkerhedens skyld.

nepligtige fra deres kompagni kørte galt under øvelsen Strong Resolve i Polen. De to værnepligtige væltede ganske enkelt med deres specialbyggede MAN 8 kabelvogn. En lastbil med forholdsvis dårlig vægtfordeling, som det derfor kræver gode evner for at køre i terrænet uden at vælte med.

De to værnepligtige måtte i øvrigt på et polsk hospital for at blive undersøgt.

Firmabil skal køre stærkt At der i det hele taget sker så mange uheld og ulykker i forsvarets køretøjer hænger formentligt også sammen med, at soldaterne ikke har respekt for køretøjerne.

Det er jo ikke deres egen bil.

- Jeg har det sådan, at jeg selv helst vil køre min egen bil, siger Brian Gjesager, som privat har en Polo.

At han har sin egen bil er dog også medvirkende til, at han tænker mere over, hvad han gør med forsvarets MAN 8, buslet eller MAGI 168. Men den holdning er ikke alle soldater til dels. Generelt er er holdningen til »firmabilerne« ikke særlig god, og de bliver kørt hårdt.

Derfor bør du køre firmabil...

1. Firmabiler kører generelt hurtigere end privatbiler – også i bakgear.

2 Firmabiler kan opnå en langt bedre acceleration, og du kan altid uden videre skifte til bakgear, selv om vognen stadig ruller fremad.

3 Firmabiler kan opnå meget kortere bremselængde end

HÆRNYT 1-2003

3/KMP/III TGBTN har derfor internt hængt en lille reminder op. For at øge opmærksomheden på, hvordan bilerne bliver kørt. (se: Derfor bør du køre firmabil...)

- Så travlt har vi heller ikke. Kommer man ikke af sted til tiden, så må man bare komme for sent, siger Tommy Thure, som dog gerne indrømmer, at det kræver hår på brystet at kunne gennemføre det. Noget som kun erfaring kan være med til.

Forsvarets regler for kørsel er for så vidt udmærkede, mener Tommy Thure, men han savner dog fleksibilitet i reglerne. Kør ikke når du er træt, søvnig eller syg og reglerne om seks timers hvile eller to gange fire timers hvile dækker nemlig kun som tommelfingerregler, mener han. Folk er nemlig forskellige, og nogen kan bedre end andre holde til kun at sove få timer og så stadig være friske bag rattet. Omvendt kan andre sove ni timer i træk uden at være friske nok til at køre bil.

- Men det hjælper jo heller ikke, når man mangler folk med kørekort i kompagnierne. Så er der færre til at køre, siger han.

privatbiler.

4. Firmabiler kan passere en hullet og ujævn vej med dobbelt så høj fart, ligesom de robuste dæk tillader let passage over høje kantsten.

5. Firmabiler kræver yderst sjælden kontrol af oliestand, kølervæske, dæktryk og batteri – og de kører nemt 150 km/t med lysende olielampe.

6. Firmabiler kræver mindre rengøring, specielt indvendigt, idet vognbunden og sæder

samtidig er indrettet som askebæger.

7. Firmabiler har forstærket hjulophæng og affjedring, så de egner sig meget bedre end privatbiler til transport af fliser, mursten, byggeaffald og andet svært gods.

8. Firmabiler kan parkeres over alt, uden at du behøver at låse dørene eller fjerne tændingsnøgle.

Forfatter ukendt.

Side 27

Rapport fra

KABUL

Side 28

HÆRNYT 1-2003

Hærnyt har i tidligere udgaver bragt to artikler omhandlende situationen i Afghanistan. I denne artikel følges der op på, hvordan arbejdsbetingelserne for det nuværende danske kontingent i Kabul er. Således beskrives den operative ramme og situation, hvori de danske soldater udfører deres pålagte opgaver.

Af H. H. Møller oberstløjtnant, Kongens Artilleriregiment

FN’s sikkerhedsråd vedtog 20. december 2001 at indsætte en »International Security Assistance Force« (ISAF) i Kabul, Afghanistan.

ISAF opgave er at bistå den afg-

HÆRNYT 1-2003

hanske overgangsadministration med at opretholde sikre rammer for administrationens virke i Kabul og omegn indtil en permanent regering i Afghanistan er etableret.

ISAF-1 blev etableret under britisk ledelse og ISAF 2 under tyrkisk ledelse. ISAF 3, der blev meldt operativ fra 10, februar 2003, er under fælles tysk/hollandsk ledelse.

ISAF, der i alt råder over ca. 5000 mand, er i hovedtræk organiseret således: * Et hovedkvarter i Kabul centrum. * En dertil hørende vagt- og sikringsstyrke. * Et forbindelseselement, der holder forbindelse til den afghanske præsident, ministre og amerikanske styrker m.v. * En CIMIC-enhed (Civil Military Co-operation). * En styrke til drift og beskyttelse af Kabul militære lufthavn. * Kabul Multinationale Brigade (KMNB).

Kabul Multinationale Brigade (KMNB) er ISAF’s eneste egentlige manøvreenhed med 3500 mand fra 22 nationer. KMNB opgave er at tilvejebringe sikre og stabile rammer for den afghanske centraladministration i Kabul og omegn. KMNB

løser denne opgave ved at opretholde en konstant tilstedeværelse i ansvarsområdet dag og nat gennem patruljering, overvågning samt opstilling af check-points.

Endvidere støtter KMNB centraladministrationen og de afghanske sikkerhedsmyndigheder med sikring af større begivenheder, ammunitionssøgning og -rydning, genopbygning af skoler, hospitaler, vandforsyning etc. samt undersøgelser og bistand ved ulykker og kriminelle handlinger.

KMNB opretholder en konstant og tæt kontakt til politi og militær og øvrige myndigheder som en afgørende forudsætning for en rettidig og tilstrækkelig assistance.

Side 29

Et vigtigt koncept for KMNB er, at brigadens personel og enheder altid optræder i den assisterende rolle og ikke påtvinger nogen af parterne noget, samt at flest mulige opgaver løses sammen med afghanerne.

KMNB er i hovedsagen organiseret således: * Et hovedkvarter med bl. a. flg. specialer: ammunitions- og minerydning, CIMIC og Forbindelseselement * Et felthospita. * En multinational militærpolitienhed * En multinational ingeniørbataljon * En tysk/hollandsk/tyrkisk kampgruppe * En fransk kampgruppe * Et engelsk ingeniørkompagni i infanterirolle * En helikopterenhed Hovedkvarter, felthospital, tysk/hollandsk/tyrkisk kampgruppe samt militærpoliti holder til i »Camp Warehouse«, der er beliggende ca. 10 km. øst for Kabul centrum.

Brigaden anvender til stadighed en del af sine kræfter på »Force Protection«. Primært hovedkvarteret og Camp Warehouse har regelmæssigt været udsat for terrorangreb fra ukendte fjendtlige elementer.

KMNB er fortsat under omskiftning til tredje hold.

Dette vil indebære, at nogle lande vil forlade KMNB og andre træde ind, og således er antallet af kampgrupper reduceret fra tre til to, idet en tyrkisk kampgruppe er trukket hjem i starten af februar. Dog er et tyrkisk kompagni forblevet og er underlagt den tyske kampgruppe.

Desuden er et engelsk ingeniørkompagni, der p.t. løser ingeniøropgaver, i stedet indsat til patruljeopgaver direkte underlagt KMNB, og den franske kampgruppe i området er pålagt flere opgaver. Endelig tilgik et engelsk infanterikompagni medio marts.

For nylig har Tyskland besluttet at bidrage med yder-

Side 30

ligere et infanterikompagni i løbet af foråret, hvorefter den tyske kampgruppe opdeles i to kampgrupper.

Sammenfattende vil KMNB formentlig fortsat være under justering et stykke ind i foråret, både hvad angår enheder og ansvarsområder.

DANCON Det danske kontingent (DANCON) indgår i forskellige multinationale enheder i KMNB. Kontingentet har som tidligere nævnt hjemsted i Camp Warehouse.

DANCON hold 1 havde til opgave at rydde miner og ammunition samt forestå det civilt-militære samarbejde ved KMNB. Denne opgave skiftede med introduktionen af DANCON hold 2 medio juli 2002 og videreføres med DANCON hold 3. Kontingentets primære opgave er nu at deltage i forbindelsestjenesten mellem KMNB og de afghanske myndigheder samt lede brigadens daglige operationer. Herudover ydes et bidrag til KMNB multinationale militærpolitienhed, og der afgives fra og med DANCON 3 også en stabsofficer og en befalingsmand til ISAF hovedkvarter inde i Kabul centrum. Endelig afgives en befalingsmand på deltid til KMNB såkaldte »Joint Visitors Bureau«, og et mindre dansk sanitetselement forretter fra primo februar tjeneste ved det tyske felthospital.

DANCON 3 er på 43 mand og er organiseret således: * Chef og stabselement, der arbejder ved Hovedkvarter/KMNB henholdsvis Hovedkvarter/ISAF * Kommandodeling bestående af - En kommandosektion med næstkommanderende, kommandobefalingsmand, regnskabsfører, præst, sygeplejerske og tolk samt - en forsynings- og vedligeholdelsessektion inkl. terminalkommando (sidstnævnte forretter delvist tjeneste ved KMNB) * Forbindelsesdeling med tre grupper, der indgår i en multinational forbindelsesenhed * Militærpolitigruppe, der indgår i en tysk ledet militærpolitienhed * Kommunikationscenter * Sanitetselement med to læger og en sygeplejer ske ved det tyske felthospital ved KMNB. KMNB daglige operationer ledes fra brigadens operationscenter (JOC), hvor chef/DANCON – støttet af en dansk befalingsmand og en kører – fungerer som chef for alle igangværende operationer i operationsområdet (»Chief Current Operations«).

De to befalingsmænd til ISAF hovedkvarter indgår i den logistiske del af staben og beskæftiger sig med de HÆRNYT 1-2003

logistiske opgaver henholdsvis transporttjeneste.

Kommandodelingen sikrer, at hele kontingentet serviceres inden for diverse specialer: administration, post, regnskab, sundhedstjeneste, gejstlig tjeneste, forsynings- og vedligeholdelsestjeneste samt terminaltjeneste (ledelse af og kontrol med alle forsyninger, passagerer, post m.v., der skal til eller fra kontingentet).

Herudover varetager elementet drift og vedligeholdelse af lejren og dennes faciliteter.

DANCON forbindelseselement består af tre hold, hver med en forbindelsesofficer, en befalingsmand samt en kører. To hold er permanent afgivet til Kabul City Police hovedkvarter, hvor de varetager al forbindelsesvirksomhed mellem KMNB og politiet. Det sidste hold varetager forbindelse til finansministeriet med henblik på at følge lønudbetalingen af primært politiet og militæret. Desuden har dette hold til opgave at holde forbindelse til de mange NGO og GO, der opererer i Kabul. Dette sker med henblik på at koordinere den fælles indsats.

DANCON MP-gruppen indgår i den multinationale MP-enhed. De deltager i diverse patruljeringer, efterforsker ulykker og kriminelle handlinger samt deltager i den almindelige opretholdelse af ro, lov og orden inden for KMNB ansvarsområde.

Kommunikationscenteret varetager al forbindelse mellem kontingentet og Danmark samt tjener som kontingentets operationscenter med 24 timers bemanding.

Sanitetselementet opstilles af Forsvarets Sundhedstjeneste og udsendes for to måneder af gangen.

De to læger og sygeplejersken indgår i det tyske felthospital.

Den egentlige operative del af DANCON udgøres således af forbindelsesdelingen og militærpolitigruppen samt sanitetselementet. De øvrige dele af kontingentet har primært til opgave at levere den administrative og logistiske støtte til de førnævnte, det der ofte kaldes National Support Element (NSE).

HÆRNYT 1-2003

Den operative situation ved kontingentet.

Der har været en stadig vekselvirkning mellem trusselsniveauet og graden af målopfyldelse i både brigadens og DANCON opgaveløsning. Således har udkørsel i længere perioder været underkastet restriktioner, der har bevirket, at desværre ikke alle opgaver er blevet løst optimalt.

Denne trussel er blevet udmøntet i en række konkrete angreb mod ISAF installationer og personel med raketter, selvmordsbomber, bilbomber og angreb på patruljer og enkeltkøretøjer samt en lang række mindre konkrete trusler. Hidtil har disse angreb heldigvis ikke medført sårede blandt ISAF personel.

I øvrigt har DANCON 2 bygget et robust og velegnet beskyttelsesrum, således at de danske soldater trygt kan opholde sig her.

Forbindelsesdelingen har en meget spændende opgave med at følge situationen ved det lokale politi. I politihovedkvarteret er der indrettet et ISAF kontor, der bemandes 24 timer døgnet rundt, og som følger udviklingen i kriminaliteten i Kabulområdet. Denne udvikling er en af mange vigtige parametre i forsøget på, at få skabt mere stabile forhold i regionen.

Også lønudbetalingen til politiet og militæret følges med interesse, idet denne ligeledes er en indikator på, hvorvidt den midlertidige regering med præsident Karzai i spidsen, får skabt stabilitet i området.

ISAF resultater hidtil kan sammenfattes således: * Reduktion af kriminaliteten. * Flere folk på gaden. * Øget handel. * Styrkelse af politiet og den nye afghanske hær.

Side 31

Østsamarbejdet i vækst Af Henning Wilgaard major, Hærens Materielkommando Man kan forledes til at tro, at Hærens Materielkommandos østsamarbejdsaktiviteter efter aflevering af materiellet til det litauiske artilleriprojekt – også kaldet LITART – er gået ned på vågeblus, men nej: Ammunitionsarsenalet arbejder på højtryk med at efterse og klargøre de sidste granater til LITART-projektet, og Forsvarskommandoen har i 2003 pålagt Hærens Materielkommando et større antal aktiviteter end tidligere.

Concorde i de baltiske lande Hærens Materielkommandos mest omfattende projekt er materielregistreringssystemet CONCORDE, som er opbygget i alle tre baltiske lande. Projektet er en blanding af donation (hard- og software), træning i Danmark og i Baltikum (Train the trainer) samt rådgivning og hjælp til implementeringen. Arbejdet udføres i samarbejde med Hjørring-firmaet Montes og med støtte fra Hærens Logistikskole og Forsvarskommandoen.

Projektet giver de baltiske landes forsvar mulighed for at administrere og forvalte materiel, herunder de store mængder doneret materiel.

Der er endvidere opbygget et samarbejdsorgan, så alle tre lande kan samarbejde om fælles løsninger af materielforvaltningsmæssig karakter. Hærens Materielkommando holder formandskabet i denne gruppe indtil udgangen af 2003, hvorefter landene på skift besætter formandsposten.

Logistisk samarbejde Et andet vigtigt projekt er et tre-årigt samarbejde med Ukraines Centrale Logistikkommando. Rammerne for samarbejdet blev etableret ved et ukrainsk besøg ved Hærens Materielkommando og under et besøg i Kiev sidste år. Projektet omhandler drøftelser af logistikkens ordning på 4/5. echelon-niveau og flere afdelinger i Hærens Materielkommandos Centralledelse vil blive involveret.

Emnerne er mange og omfatter for eksempel implementering af NATO Single Fuel koncept, uniformer og feltkost, planlægning, handel og økonomi, kvalitetssikring og destruktion af ammunition. Endvidere vil Ukraine gerne sælge militært udstyr og for eksempel akkumulatorer til Danmark. Projektet er opbygget i moduler for at kunne sammensættes til brug i andre lande, uden store planlægningsmæssige forberedelser.

Fortsat støtte til implementering Hærens Materielkommando fortsætter støtten til implementering af pansret mandskabsvogn (PMV) M/113 i Litauen. Projektet omfatter støtte til selv at kunne gennemføre uddannelsen af fagligt personale for at kunne vedligeholde og reparere samt at opbygge ekspertise i stabene. Endvidere ydes der vejledning og støtte til etablering og brug af værksteder (1.-4. echelon) og køreuddannelsesanlæg. Endelig vejledes der i opbygning af reservedelsbeholdninger til PMV. Litauen har PMV M/113 i drift ved en køreskole og ved deres pansrede enheder i Ruklabataljonen.

De gamle danske M/113 PMV’er har gjort det godt, her i Rukla-lejren i Litauen.

Side 32

HÆRNYT 1-2003

Opstart af nye aktiviteter Hærens Materielkommando har også en række mulige kommende enkeltaktiviteter på tegnebrættet som for eksempel: Estland: Rådgivning om depotindretning m.v. og donation af håndvåbenammunition.

Letland: Donation af håndvåben og ammunition. Letland ønsker at udskifte og destruere syv-otte forskellige geværtyper og i stedet indføre gevær M/75 som deres standardgevær.

Litauen: Rådgivning om beredskabskontrakter og et Logistikseminar.

I 2003 startes der endvidere aktiviteter op med Rumænien og Polen. Sidstnævnte reelt i forbindelse med NATO-standardiseringer for unge og kommende medlemmer.

Et samarbejde med Rusland i lighed med det Hærens Materielkommando har med Ukraine var varslet, men dette er stillet i bero.

Udveksling af viden og informationer At Østsamarbejde kræver ressourcer er ganske vist, men det giver også et udbytte i form af udveksling af viden og informationer samt muligheden for at nyttiggøre overskydende, tjenstdygtigt materiel som donation. En donation af overskydende våben og ammunition indenfor normerne af internationale konventioner og efter politisk godkendelse kan spare os for udgiften til destruktion/demilitarisering, men det er selvfølgelig modtagerens behov, der er styrende.

Donationers ressourceforbrug er også meget afhængig af, at man er forudseende, og at der gennemføres en nøje planlægning.

Det vil derfor være optimalt, hvis donationen kan finde sted i takt med udfasningen/lagersaneringen. Herved spares en sammendragning, klargøring og reparation samt lagerkapacitet.

Det drejer sig om samarbejde.

Det er vigtigt, at aktiviteter planlægges og gennemføres i samarbejde med modtagerlandet. Men også samarbejde mellem Forsvarets myndigheder og institutioner, herunder specielt forsvarsattachéerne i de pågældende lande er meget vigtigt. I visse lande er forsvarsattachéens assistance en forudsætning for aktiviteternes tilrettelæggelse og gennemførelse.

Hærens Materielkommandos samspil med Hærens Operative Kommando har en afgørende indflydelse på, at udfasning af materiel kan besluttes så tidligt, at donation kan finde sted, uden at det kræver ekstra ressourcer til reparation, klargøring og magasinering – samarbejde er et nøgleord.

Forsvarets informationspolitik kulegraves af arbejdsgruppe Af redaktionen Forsvarsministeren nedsatte i begyndelsen af februar 2003 en arbejdsgruppe vedrørende forsvarets informationspolitik. Arbejdsgruppen blev nedsat efter længere tids pres i medierne og politisk debat om større åbenhed i forsvaret.

Det er bl. a. blevet fremført, at forsvaret principielt og rettidigt ikke nødvendigvis i alle situationer bringer informationer til offentligheden eller verificerer informationer i medierne om forhold ved danske styrkebidrag i internationale operationer.

Arbejdsgruppen nedsættes med opgave at udarbejde et forslag til en overordnet informationspolitik, HÆRNYT 1-2003

som tilgodeser ønsket om størst mulig åbenhed om forsvarets forhold uden at kompromittere sikkerheden. Informationspolitikken skal således give mulighed for, at forsvaret videregiver informationer med mindre, at der er sikkerhedsgrunde eller andre grunde til ikke at gøre det.

Her kunne man forestille sig, at hensynet til pårørende for udsendte soldater, personsikkerheden for udsendte danske soldater, hensynet til operationssikkerheden i forbindelse med indsættelse af styrker samt hensynet til partnere og allierede styrker kan medføre, at man i visse situationer må afveje graden af åbenhed. Herudover vejer hensynet til den politiske be-

slutningsproces tungt. Offentliggørelse af informationer om militære forberedelser og planer vil ofte skulle afvente politisk behandling og beslutning.

En af arbejdsgruppens opgaver er at se på krisekommunikation i forbindelse med internationale operationer. Man vil i denne del af arbejdet bl. a. fokusere på særlige forhold, der gør sig gældende ved indsættelse af militære styrker under krigslignende vilkår og rette skarpt mod kommunikationen i forbindelse med alvorlige uheld og ulykker.

Arbejdsgruppens begyndte arbejdet i midten af februar og skal afgive rapport medio 2003.

Side 33

Hæren på smalkost frem til næste forlig Af Fini L. Jensen Oberst, chef for Driftsafdelingen Hærens Operative Kommando 2002 blev året, hvor der opstod nye udfordringer for den samlede økonomistyring, ikke mindst på grund af lønsumsstyringen, men også helt generelt for at finde en fornyet balance, der kommer til at gælde i 2003 og 2004. Herefter bliver det rammerne for det næste forlig, der bliver interessante.

I 2002 blev hovedoverskrifterne »sparekatalog« i relation til de planlagte aktiviteter og »et midlertidigt selektivt ansættelsesstop« i relation til bemanding.

Begge dele medførte dybe indgreb i HOKs produktionsvilkår, men den fælles indsats med at få disse foranstaltninger til at virke og slå igennem må siges at være lykkedes. Det er også en kendsgerning, at dette er oplevet meget forskelligt, afhængigt af hvor den enkelte har befundet sig i organisationen.

Jeg finder det væsentligt at fremhæve, at de prioriterede opgaver, herunder uddannelsen af de værnepligtige, har kunnet gennemføres på et tilfredsstillende niveau under disse vanskelige vilkår.

Vedrørende bemandingen ser det nu generelt ud til, at det selektive ansættelsesstop viste sig at være tilstrækkeligt, men der mangler en sidste afklaring af, om der skal ske en omfordeling mellem enkelte myndigheder inden for enkelte personelkategorier. Når denne sidste afklaring er slut, agter HOK at hæve det selektive midlertidige ansættelsesstop. Det er endvidere min oplevelse, at alles vilje til at udvise sparsommelighed i situationen har været udtalt og medført en gunstig og håndterbar årsafslutning på HOKs samlede område.

Udsigter i 2003 De fravalg og reduktioner, der blev nødvendige i 2002, bliver i hovedsagen videreført og desværre suppleret med besparelser på primært IT- og bygningsvedligehold.

Den lønsum, der er udmålt, vurderer HOK generelt er i god overensstemmelse med de meddelte årsværk, efter at lønkvanten er omberegnet, og der hermed er skabt en fornyet balance i den nu gældende mindre bemanding. Hermed er der grundlag for en egentlig mål- og rammestigning på Niveau III, således som den nu er indlagt i budgetterne. HOK vurderer derfor, at der er lagt et realistisk lønbudget, men der er krav om en meget stram styring af personel- og lønområdet fra start til mål – måned for måned.

Side 34

Det skal nævnes, at midler til implementering af nyløn vurderes afsat i nødvendigt omfang.

På den operative virksomheds side vil HOK deltage i alle højt prioriterede øvelser og størstedelen af alle øvrige hidtidige aktiviteter, men med begrænsninger i deltagelsens omfang og aktivitetens varighed. Bl.a. på grund af den internationale situation bliver der et mindre antal NATO-øvelser, som naturligvis nedsætter forbruget.

HOK lægger vægt på, at uddannelsen af reaktionsstyrkerne kan fortsættes som hidtil, således at beredskabet i relation til det internationale engagement bliver opretholdt. I denne forbindelse arbejdes der fortsat på at have de rette indkommanderingsdage til rådighed i den rette fordeling mellem almindelige indkommanderingsdage og indkommanderingsdage til reaktionsstyrkekontrakter.

Også i 2003 er der for værnepligtige og stående styrker planlagt, således at enhederne kan leve op til indholdet i HOKs uddannelsesdirektiv.

Derimod er der foretaget et klart fravalg af uddannelsen i mobiliseringsstyrken.

På bygningsvedligehold er midlerne reduceret med ca. 20%, og der er herudover sket en udskydelse af flere større renoveringsarbejder. Det bremser op for den relative forbedring på dette område, som det nu gældende forsvarsforlig har medført i HOKs område. Det er naturligvis vigtigt, at der snarest efter 2004 tilføres denne del af virksomheden de rette midler.

Informatikområdet er reduceret med 10%, samtidig med at 50% er blevet båndlagt på anskaffelsessiden.

HOK har indledningsvis prioriteret den basale drift af de eksisterende systemer og den fortsatte udbygning af netværk frem for anskaffelse af yderligere hardware.

HOK kan derfor ikke umiddelbart færdiggøre udrulningen af DeMars version 3, men dette vil blive muligt enten ved FKOs foranstaltning for de båndlagte midler, eller ved at de båndlagte midler frigives til HOK igen.

Undtagelsen fra de ovennævnte fravalg af opgaver og aktiviteter er mindre arbitrære reduktioner på bl.a. administrationsomkostninger, repræsentation, tjenesterejser og mødevirksomhed samt nogle efteruddannelser.

Med til den samlede beskrivelse hører også, at Materielkommandoen på materieldriften er blevet pålagt nogle større besparelser, der kræver stor opmærksomhed for at kunne tilgodese den rette genforsyning af bl. a. reservedele. Dette område er HOK og HMAK derfor i fællesskab opmærksomme på kræver ledelsesfokus.

Billedligt kan situationen vel sammenfattes i, at HOK kom ud i et stormvejr, hvor noget desværre blev revet af i vinden med det resultat, at bemandingen nu er mindre, og det har været nødvendigt at reducere i det samlede opgavekompleks. Men det, der kom gennem stormens øje i 2002, kan gennemføres i 2003.

Den usikkerhed, der endnu består, er naturligvis de af FKO varslede strukturtilpasninger med henblik på at genskabe balancen på FKO-niveau .

Det, der markant må siges at være anderledes i 2003, er, at der ikke eksisterer noget økonomisk råderum. Derfor bliver det styringsmæssigt nødvendigt på alle niveauer løbende at omdisponere, når nye prioriterede opgaver identificeres, eller allerede planlagte aktiviteter må øges.

HÆRNYT 1-2003

Lettere adgang til ændringer Af Lars Laursen major, ORGSEK/HOK

Opgave Ved implementering af DeMars, som er et online forvaltnings edb-system, er organisationsændringer og materielnormeringer ved enheder i Hærens Militære Grundstruktur (HMG) og Hærens Aktiverede Struktur (HAKS) gjort betydeligt hurtigere og nemmere for alle der beskæftiger sig med struktur, personel og materiel. Ændringer er synlige for brugeren umiddelbart efter Opstillingsgrundlag at disse er tastet i DeMars modsat tidligere, hvor der kunne gå måneder inden ændringerne slog igennem Organisation Kapacitetsnormering ude ved den enkelte bruger.

Organisationsændringer (struktur) • Personel sker ved ændringer i en en• Materiel heds opstillingsgrundlag, og • Etablissement kan omhandle ændringer i • Informatik opgave, organisation og kapacitetsnormering (se vedstående figur).

1. Alle hærens opstillingsHOK’s senest gennemførte organisationsændringer grundlag kan i øvrigt findes på HOK infoserver på omhandler bl. a. implementering af nyt mørkekampsadressen: materiel, justering af ABC-materiel samt strukturelle http://hokinfo01/udvafd/orgsek/skema/default.asp, ændringer ved brigadestabene, hvor civilt militært hvor organisationsskemaer og en kort beskrivelse af samarbejde, Command and Control information de enkelte ændringer er placeret. system, militærjuristen og økonomi- og regnskabssek2. Udover at brugeren kan se disse ændringer tion er oprettet og afhøringshold overført fra Stabsdirekte i DeMars, udsender HOK ved større ændrinkompagni/Brigade til efterretningssektionen. Et ger en uddybende skrivelse til de berørte enheder. eksempel på ændringer ved brigadestabene, er vist Mindre justeringer vil kun fremgå af ovenstående nedenfor. intranetadresse.

HÆRNYT 1-2003

Side 35

Kvartermærket har virkelig været »med i krigen«. Totalt slidt ned er det efter turen til Afghanistan, og det står nu over for at komme på pension – med en god historie at fortælle kommende soldater ved KAR.

Kvartermærket slidt helt ned i Afghanistan Af P&I Kongens Artilleriregiment Onsdag den 22. januar var der medaljeparade på Sjælsmark Kaserne for de danske soldater, der har forrettet tjeneste ved International Security Assistance Force i Afghanistan (DANCON ISAF hold 2), i perioden juli 2002 til januar 2003.

Den danske styrke ved ISAF hold 2, bestod af stabsofficerer, forbindelses officerer, militærpoliti og andre der skulle støtte disse i deres daglige virke.

Det var fungerende chef for Hærens Operative Kommando oberst E. Kusk, der overrakte Forsvarets Medalje til DANCON ISAF hold 2.

Forsvarets Medalje tildeles militært og civilt personel, der har ydet en fortjenstfuld indsats udenfor kongeriget Danmarks grænser.

Efter at fungerende CH HOK havde overrakt medaljer, afleverede CH ISAF Hold 2, oberstløjtnant Hans Henrik Møller, kontingentets kvartermærke til CH KAR. Kvartermærket var blevet mærket af det ekstreme vejrlig, og skal udskiftes såfremt KAR igen skal udsende en styrke til ISAF. Paraden blev afsluttet på rigtig artilleri vis, ved at der blev skudt »Dansk løsen« med en trukken haubits 105 mm.

Efter paraden blev der holdt reception for alle soldater, pårørende og øvrige gæster.