HRN_01_2012

Hæren Nr. 1 | 2012 | 22. Årgang

Side 6:

”Kratluskerbane” øger soldaters færdigheder Ny, stor handlebane i Oksbøl til at øve kamp i uoverskueligt terræn

Side 28:

Garnisons-jagt en kold december morgen Militære lastbiler og civile køretøjer var samlet på kanten af Skive kasernes øvelsesterræn til årets Garnisons-jagt.

Indhold

Side 22

Side 10

Næsten som et Hold 1...................... side 3 Leder ved generalmajor Agner Rokos Vinderslag skal baseres på et solidt grundspil............................... side 4 2 Brigade uddanner kompetente soldater og enheder Ny, stor handlebane i Oksbøl......... side 6 Imødegåelse af IED kan øves i dansk terræn .................................... side 8 Ny enhed i ISAF har procedurerne på rygraden......................................... side 10 Ny enhed skal arbejde med mentorering, uddannelse og træning af afghanske enheder

Side 30

Battle group struktur.......................... side 12 Ændrede operative opgaver kræver fleksibilitet Løjtnantselever taler ti gange mere i lektionerne............................... side 18 Uddannelsesudveksling mellem kadetter fra Norge og Danmark......... side 20 Veteraner får bedre muligheder på arbejdsmarkedet............................ side 22

Side 16

Risikostyring sætter fokus på chefansvaret.................................. side 13 Hæren ”optræder“ for 380 millioner tv-seere til Giro d’Italia........ side 16 Nyt føringsstøtte-system .................. side 30 Samarbejde sikrer hærens museale arv for eftertiden................................ side 24 Hærens kvinder................................... side 26 – mere end røde strømper og strikkeklub

Besøg HOK’s hjemmeside på:

Garnisons-jagten................................. side 28

forsvaret.dk/hok eller www.hok.dk

Ny lyskenbeskytter + Bøger.............. side 31

Redaktion Ansvarhavende redaktør: Oberstløjnat Bjarne Møller Ledelsessekretariatet Hærens Operative Kommando Redaktionsgruppe: Journalist Kaj-Ivan Bæk Tlf. 97 10 15 50 tast 7038 Dennis Vang Knudsen Tlf. 97 10 15 50 tast 7039 Christian B. Frederiksen Tlf. 97 10 15 50 tast 7039 Presseofficer Erik Bøttger Tlf. 97 10 15 50 tast 7033

2

Side 8

Hæren nr. 1 | 2012

Kommentarer eller idéer til Hæren kan rettes til redaktionen på 97 10 15 50, lok. 7038 eller på e-mail til hok-presse@mil.dk

Abonnement: Tlf. 97 10 15 50 tast 7035

Foto Hvor fotografens navn ikke er angivet, tilhører ophavsretten forfatteren eller redaktionen.

Layout | produktion GB Grafisk Tryk CS Grafisk ISSN 1902-5734

Oplag | Udgivelser Udkommer fem gange årligt - oplag 4500 stk.

Bladets artikler må gengives, når kilden angives.

Hærens Operative Kommando Presse- og Informationssektionen www.forsvaret.dk/hok e-mail: hok-presse@mil.dk

Hæren

LEDER

Af Agner Rokos, generalmajor, chef for Hærens Operative Kommando

Næsten som et Hold 1 I februar 2012 ændrede den danske indsats i Afghanistan karakter, da Hold 13 overtog kommandoen. I overensstemmelse med den danske Helmandplan er holdet i højere grad end tidligere hold målrettet mod træning og rådgivning af de afghanske sikkerhedsstyrker. Styrken indeholder derfor flere trænere og færre kampenheder, og den er ikke længere formeret som en samlet kampgruppe.

Siden 2006 har vi været vant til, at den danske styrke koordinerede operationerne i et ”dansk” ansvarsområde. Dette ansvar er nu overdraget til en britisk ledet kampgruppe. Navne på steder, lejre og patruljebaser er blevet en del af hærens og Danmarks kollektive bevidsthed. Også når danske enheder i fremtiden opererer i disse områder, vil det være forbundet med særlige følelser, uanset at vi kæmper for den afghanske befolkning og ikke for særlige landområder.

Fra den offentlig omtale af Afghanistan-missionen kunne man få det indtryk, at missionen nærmest er afsluttet. Det er ikke tilfældet, og det ved både de udsendte soldater og deres pårørende.

Det er hverken en nem eller risikofri opgave at træne afghanske sikkerhedsstyrker, der opererer i et konfliktfyldt miljø, og indsatsen bakkes da også fortsat op af danske og andre kampenheder.

I takt med, at styrkebidraget i Afghanistan reduceres, øges hærens evne til at udsende enheder i andre missioner, så vi skal fortsat være klar. Mange erfaringer skal fastholdes – de har alle været dyrt købte – men nogle handlemønstre er særlige for Afghanistan. Hjælp med at identificere dem allerede nu, så de ikke uforvarende hæmmer vores evne til at omstille os til nye udfordringer. Jeg vil opfordre til, at alle bruger forestillingsevnen – husk, at vi ofte bliver indsat i opgaver eller områder, vi tidligere har anset for ”helt utænkelige”.

Forberedelsen af Hold 13 har været præget af hektisk aktivitet og mange justeringer. Det skyldes blandt andet behovet for koordination mellem det danske og det britiske styrkebidrag, der begge tilpasser sig nye omstændigheder. Samtidig er dele af styrkebidraget udsendt i opgaver, der er helt nye for hæren i forhold til Afghanistan. På mange måder har hold 13’s opstilling derfor lignet udsendelsen af et Hold 1 i en ny mission, og alle har måttet arbejde hårdt og øve deres fleksibilitet og evne til hurtig omstilling. Dette vil givetvis også gælde for de kommende hold til missionen, for omlægningen af styrkebidraget slutter ikke her, men fortsætter for de kommende hold. Vi vil herunder høste vigtige erfaringer om hærens evne til at skifte tyngde i løbet af en ellers ”kontinuerlig” mission.

Hæren nr. 1 | 2012

3

Uddannelses-

BRIGADE

Vinderslag skal baseres på et solidt grundspil 2. Brigade uddanner kompetente soldater og enheder til hærens kommende indsættelser.

Det er brigadens mission.

Det forsøger vi at leve op til!

Af Hans Christian Mathiesen, oberst, brigadechef 2. Brigades rolle som ren uddannelsesbrigade er udfordret af flere spørgsmål. Vi ved ikke, hvor vi skal hen næste gang på en mission, og indsættelsen i Afghanistan er under hastig omlægning. Men enhederne skal alligevel være klar til næste gang, der er bud efter hæren. Og det giver med en tennis-metafor et billede af, at vi i så mange år har trænet ”vinderslaget”, at det er gået noget ud over ”grundspillet” Sagt på en anden måde, så har den missionsorienterede uddannelse til vores internationale indsættelser været så god, at det påvirker taktikker, teknikker og procedurer i alle hærens enheder, ikke kun de indsatte. Vi har gjort det i så mange år, at soldater og unge førere ikke har prøvet andet. Men nu kender vi ikke den næste indsættelse, og engagementet i Afghanistan ændrer indhold til kapacitetsopbygning. Færre soldater og enheder skal fremover til Afghanistan.

Det er vigtigt, at vi fastholder de erfaringer, som vi tror, bliver relevante i de kommende indsættelser. Improviserede sprængladninger er en trussel, der – næ-

4

Hæren nr. 1 | 2012

sten uanset hvad – følger med os til den næste opgave. Det er en billig teknologi med stor effekt, som vil blive brugt mod os. Vores enheder skal kunne operere, hvor jorden er ”giftig”. Vi skal være gode til at beskytte os selv og være gode til at finde dem, som udlægger de improviserede bomber.

Men jorden vil ikke altid være giftig!

Truslen fra improviserede sprængladninger vil variere inden for operationsområdet og fra indsættelse til indsættelse. Derfor skal vi ”genopdage” vores taktikker, teknikker og procedurer fra et indsættelsesmiljø, hvor der ikke er miner og vejsidebomber. Et miljø, som tillader mere mobilitet, og hvor bevægelse både er en del af beskyttelsen og det, som bringer vores enheder og våben derhen, hvor vi søger at afgøre kampen.

Skal spille på hele banen Vi kan heller ikke forvente, at den næste modstander ”kun” er irregulær og angriber os asymmetrisk. Det er naturligvis en stor udfordring med en ikke-uniformeret modstander, som ikke skyr noget middel til at påføre os og lokalbefolkningen tab.

Som ikke går af vejen for at bruge samme

lokale befolkning som skjolde og til at gemme sig blandt. Men hvor udfordrende denne modstander end er, så udfordrer den irregulære modstander ”kun vores baghånd”. Hærens enheder skal kunne spille på hele banen ved brug af hele værktøjskassen. Vi skal kunne kæmpe mod en modstander med krumbanevåben og fly. Vi skal kunne håndtere en

t vi fasth Det er vigtigt, a m vi tror de erfaringer, so i de bliver relevante ttelser kommende indsæ

Uddannelses-

BRIGADE

Den kommende uddannelse af hærens enheder kommer til at omfatte uddannelse bygget på erfaringer fra de internationale missioner og discipliner, der ligner ”de gode gamle dage”.

2. Brigade benytter i øjeblikket både træning i taktisk træner og øvelser i terræn for at nå målet. Fotos: 2. Brigade.

mere symmetrisk modstander end dem, vi kender fra de seneste års indsættelser i Irak og Afghanistan. På de første hold i Helmand havde operationerne faktisk et mere symmetrisk præg, end tilfældet er i dag.

Brigaderne sikrer, at kamptropper, artillerister, ingeniør, telegrafister og logistikere af alle typer kan virke sammen. Samvirke er den operative lim, der gør, at enhe-

derne bliver stærkere under indsættelse.

Når 1. Brigade øver samvirke, gør den det målrettet miljøet og opgaverne i Afghanistan, men brigaden begynder for første gang i foråret en stabiliseringsuddannelse, der rækker længere end til Afghanistan.

2. Brigades samvirkeuddannelse sigter bredere, fordi vi ikke ved, hvor den næste indsættelse er.

Under 2. Brigades aktiviteter arbejder vi i scenarier, hvor danske enheder som en del af en NATO-styrke bliver deployeret for at stabilisere og imødegå militære trusler mod det pågældende territorium.

Vi arbejder med hele spektret af konflikt, men har tyngde på mere symmetriske modstandere, der medfører indsættelse af enhederne til løsning af kampopgaver. Hærens enheder skal kunne kæmpe og vinde. Det er forudsætningen for at afskrække og give mening i Afghanistan og tilsvarende missioner.

Derfor træner vi bataljoner, kompagnier og eskadroner i scenarier, hvor der både optræder regulære militære fjendtlige enheder og irregulære modstandere og et væld af parter med forskellige interesser. Øver i taktisk træner og det rigtige terræn Kampbataljonernes stabe med støtte fra øvrige våbenarter deltager i stabsøvelser med operative overvejelser og rekognoscering. Planerne bliver på næste

øvelse prøvet i hærens taktiske træner med tyngde på føringsaktiviteter på bataljonsniveauet. Sidst i uddannelsen bliver ældste bataljon øvet på en feltøvelse med alle våbenarter som støtte. Det bliver gennemført to gange årligt. Dertil kommer uddannelse af stabene i uddannelsesbataljonerne. Og samtidig deltager brigaden i divisionens uddannelse for at blive dygtigere og klar til et 90-dages beredskab som brigadeføringskapacitet fra maj 2013. Denne træning gør os bedre til at uddanne bataljonerne.

Så der er travlt med udfordrende aktiviteter i ”hjemmehæren”. Der er dog lidt malurt i bægret. Der er langt mellem hovedmaterielgenstandene i enhederne. Det udfordrer fastholdelsen af vores dygtige soldater. For at bevare enhederne skal tre betingelser være opfyldt: Mandskab, materiel og aktivitet. Det sidste har vi. Det andet kniber det med i øjeblikket og det gør bemandingssituationen frustrerende.

De mange års indsættelser på Balkan, i Irak og Afghanistan har haft en pris, både for soldater og materiel.

Det ændrer ikke opgaven med at træne grundspillet, genopdage de aktiviteter, som vi ikke havde tid til, da alt drejede sig om igangværende internationale opgaver. Vi forsøger af al magt støttet af hærens myndigheder at leve op til vores mission!

Det sikrer, at hæren er relevant i morgen.

holder r,

r.

Hæren nr. 1 | 2012

5

Ny handlebane

i oksbøl

”Kratluskerbane” øger soldaters færdigheder Soldaterne bliver udfordret på næsten alle tænkelige måder i en ny, stor handlebane i Oksbøl. Formålet er at øve kamp i uoverskueligt terræn Af Dennis Vang Knudsen, journalist HOK Banen er bygget op omkring et nyt to kilometer langt kampvognsspor, der bugter sig ind igennem skoven. Man kan på intet tidspunkt orientere sig længere end 200 meter frem. Og så er man endda heldig, for oftest rækker udsigten kun 50 til 100 meter. Skoven varierer fra tæt bevoksning til det mere åbne. Enkelte steder kommer man ud i helt åbent terræn. Samtidig går det op og ned, og muligheden for at køre i spredt formation er ikke til stede. Derudover kommer diverse udfordringer, når man møder

6

Hæren nr. 1 | 2012

kampstillinger, løbegange, skyttehuller, en panserovergang, et stort compound og nedgravede anlæg. Man bliver udfordret fra A til Z, når man skal igennem den nye handlebane Ål-Vest.

- Det primære i kamp er koordinationen.

Hvordan får vi koordineret mellem de forskellige våbensystemer og soldater på jorden, så de ikke skyder på hinanden?

Hvordan får vi kampvognene i stilling til støtte for soldaterne, så de kan bevæge sig frit og løse opgaven – sikret af hinanden?

Hvordan snakker de sammen? Hvordan får de hele tiden lagt ilden foran sig? Dét er formålet med banen: At øve kamp i uoverskueligt terræn, fortæller Bo Hagsten, pensioneret major og projektleder for skovkampsprojektet.

Banen kan bruges til at træne forskydning, fremrykning, ild og bevægelse, angreb, og så videre. Alt sammen gode og nødvendige soldaterdyder, der skal være at finde på rygraden, uanset hvilken type indsats, soldaten bliver udfordret i. Øvelseslederen kan sådan set selv vælge og har mulighed for at variere sværhedsgraden

es Banen kan brug ydning, til at træne forsk og fremrykning, ild b, bevægelse, angre og så videre. fra meget let til nærmest uoverskuelig, hvis det er det, han vil.

Udvikling igennem udfordringer Banen er designet til at kunne træne en ”underafdeling plus.” Altså et kompagni forstærket med for eksempel en kampvogns- eller ingeniørdeling. Knap 200 mand med diverse isenkram. Banen er indrettet med så mange stillinger og forskellige scenarier, at det er op til den enkelte fører, hvor svær banen skal være at komme igennem. Muligheden for at pille enkelt momenter ud for at kunne træne mindre enheder eller bare træne noget specifikt, ligger lige til højrebenet.

- Soldaterne finder ud af, hvor svært det

Ny handlebane

i oksbøl

er at koordinere i tæt og uoverskueligt terræn. Forstår man hinandens signaler? Ved man, hvor man er i forhold til hinanden? Har man styr på sine sikringsretninger? Det og meget mere skulle man gerne kunne lære nogle teknikker til, fortæller Bo Hagsten og fortsætter: - Førerne vil finde ud af, hvor præcise og entydige meldinger de har brug for, for de kan jo ikke selv se, hvad alle enhederne laver. De er nødt til at stole blindt på de meldinger, de får ind. Det er derfor, vi skal øve og øve og øve det her. Procedurer og koordination.

Det er hensigten, at alle kampunderafdelinger skal have turen igennem Ål-Vest lagt ind i den grundlæggende uddannelsen. Der kan de få afprøvet og afpudset de teknikker, de nu har lært.

Og så kan banen jo komme ind som en del af øvelserne for de kommende ISAF styrker. Ål-Vest skal være overbygningen på tidligere lærdom. Soldaternes færdigheder skal ikke afprøves i skoven, før de har været øvet under åbne forhold.

For at få øvet disse færdigheder er der indrettet en mindre bane til at øve procedurerne på. Den bliver kaldt ”Grisens Øre” og er knap så kompleks. Her kan man træne sine færdigheder og få en fornemmelse af, hvor svært det kan være at skulle kæmpe sig frem gennem uoverskueligt terræn. ”Grisens Øre” står allerede færdig og er klar til at udfordre soldaterne.

Udfordringer til alle Bo Hagsten har trukket på hele paletten af erfaringer, mens han har designet banen. Erfaringer fra sine mange år som infanterist, ti år som leder af kampvognsuddannelsen, et par udsendelser og talrige øvelser, samt to år som leder af Taktisk Træner.

- Alle de gange jeg – under rekognoscering af banen – har ligget på maven derude, har spørgsmålet hele tiden været: Hvordan får man det her koordineret?

Uanset om det er den offensive eller defensive side, hvordan kommer man så videre herfra? Højre eller venstre om? Hvor skal støttevåbnene være og så

videre. Jeg har forsøgt at tage alle forhold med i mine overvejelser om banen. Kamp i uoverskueligt terræn er en rigtig svær disciplin, konkluderer Bo Hagsten.

Selv momentstyrkerne får deres at se til.

Det er ikke bare at løbe fra A til B og afgive et par skud. Nej, de skulle gerne kunne øve for eksempel ild og bevægelse under tilbagetrækningen, så de også får noget ud af det. Nogle gange skal de endda optræde offensivt og gennemføre mindre angreb på øvelsesstyrken.

Alle, der deltager, skulle gerne få noget ud af en tur igennem Ål-Vest.

Det er planen, at banen skal være helt færdig i slutningen af 2012. I første omgang bliver den anvendt internt på Hærens Kampskoles (HKS) kurser og afprøvet af enheder i samarbejde med HKS. Bo Hagsten har arbejdet passioneret med projektet. Han har ligget i samtlige kampstillinger mere end én gang samt fungeret som arbejdsmand stort set hver gang, der skulle arbejdes i terrænet. ”Så er det også nemmere at bevare overblikket og styre slagets gang,” som han siger. Fotos: Lars Sørensen, HKS.

Et godt billede af de forskellige typer ter ræn, man kan komme til at kæ mpe i inden for en kort afstand.

Man skal være god til at tilpasse sig og ændre formationer og procedurer hele tiden. Det er ka mpvognsbroen, man kan se til venstre i billedet.

Hæren nr. 1 | 2012

7

C-IED

BANER

Imødegåelse af IED kan nu øves i dansk terræn Med over 11.000 improviserede sprængladninger i verdens konfliktpunkter i 2011 – heraf cirka 880 i Afghanistan – må forsvaret se i øjnene, at det vil møde IED (improviserede sprængladninger), uanset hvor forsvaret indsættes i verden Af Kaj-Ivan Bæk, journalist, HOK

Alle danske soldater, der fremover udsendes i internationale missioner, skal nu en tur gennem en af de tre nye C-IED-baner, som er blevet etableret i henholdsvis Oksbøl, Skive og Slagelse. De primære brugere vil fortsat være de folk, der færdes på jorden, altså typisk kamptropper, ingeniører og logistikere. Det sker i erkendelsen af, at danske styrker vil kunne møde IED-truslen, uanset hvor de bliver sendt hen på mission, og derfor er det et kæmpe fremskridt for deres sikkerhed, at de nu kan gøres bekendt med de mest almindelige muligheder for opdagelse eller helt at undgå IED ved at gennemføre træning på C-IED-banerne.

Billigt, effektivt og livsfarligt Den danske hær mødte første gang de senere så frygtede vejsidebomber, nu kaldet IED efter deres opbygning (Improvised Explosive Devise), da den rykkede ind i Irak. De første IED´er var regulære vejsidebomber, idet de oftest kunne bestå af en panserværnsraket (typisk en kinesisk Silkeraket), en stabel landminer oven på hinanden eller en regulær ladning sprængstof gravet ned eller placeret klos op ad en landevej. Disse vejsidebomber var ikke særligt præcise, og det krævede i starten en ”bombeudløser” i nærheden for at de kunne bringes til udløsning.

Men var der noget, der tog fart i udvikling, så var det netop IED´erne, som lynhurtigt blev udstyret med fjernudløsninger af forskellig slags eller trykplader til udløsning, blev retningsbestemte og voksede i sprængstyrke.

Behovet for at modgå truslen fra disse bomber voksede med raketfart.

- Vi var ikke længe om at forstå, at dette var den fattige mands allerfarligste våben imod os, der var vant til at skulle agere symmetrisk på reglementsvis, som vi

ater, Alle danske sold sendes der fremover ud i internationale u en missioner, skal n f de tur gennem en a baner, tre nye C-IEDbleret som er blevet eta ksbøl, i henholdsvis O e.

Skive og Slagels Der findes nu tre steder i landet, hvor soldater kan træne i at finde improviserede sprængladninger på etablerede baner.

Teknikken med at søge – sweepe – kan også trænes på baner, hvor der er gemt metalgenstande, og den mere taktiske indsættelse ved for eksempel vandløb, broer, spange og andre overgangssteder er der også tænkt på. Fotos: K.-I. Bæk.

8

Hæren nr. 1 | 2012

C-IED

BANER

havde lært i taktik, siger major Søren Becher fra det værnsfælles C-IED Element (C står for counter = modforholdsregler).

Elementet er placeret ved Hærens Operative Kommando i Karup.

- Pludselig skulle vi ikke længere søge bort fra vejen og ud i dækning, når vi blev beskudt. For der lå meget ofte en IED og ventede på at blive udløst. Altså måtte vi hurtigst muligt omtænke vores taktiske optræden, så vi i selve scenariet kunne minimere risiciene for at udløse en IED. Men det stod samtidig klart, at denne form for asymmetrisk krigsførelse krævede en indsats på uddannelsesområdet.

Og det kunne kun gå for langsomt, siger Søren Becher.

Opstået ved knopskydning - Begrebet IED var relativt nyt for os, og tanken om en egentlig counter IED-bane lå slet ikke i tankerne, da vi begyndte at sætte den første bane op. Den skulle bare ligne et ”lille stykke Irak”. Men det skulle snart vise sig, at udviklingen inden for bombe-branchen gik hurtigt, og vi måtte erkende, at vi hele tiden var bagud i forhold til vores modstandere. Derfor er vi jo egentlig aldrig kommet på forkant, når det gælder modforholdsregler mod disse bomber, men vi har lært meget, og specielt de senere år i Afghanistan har betydet, at vores muligheder for at finde og afsløre og derefter tilintetgøre IED er accellereret med betydelig fart, siger Søren Becher.

- Derfor vil man i dag kunne se, at vi har sat baner op som knopskydning. Snart skulle vi arbejde med IED´er gemt i forbindelse med en Wadi (en wadi er et flodleje i et ørkenområde, som normalt ligger tør hen og kun i regntiden er vandførende.), snart skulle vi arbejde i en compound (en bebyggelse med høje mure omkring i Afghanistan) eller i forbindelse med en bro eller bare et vandløb, og endelig fandt oprørerne på at placere IED´er i forbindelse med levende hegn eller stier i Green Zone. Endelig har vi nogle steder skabt det, vi kalder ”jomfrujord”. Vi har simpelthen skrabt et jordlag af og lagt rent sand på, så vi er nogenlun-

de sikre på, at der ikke ligger metaller i jorden. Der kan vi så bruge nogle af vores apparater og søgere til at træne søgning.

- Vi kunne altså bare halse bagefter, men en lille smule rationale fandt vi dog plads til, da det gik op for os, at vi ville få brug for uddannelse på netop dette område.

Derfor blev vi, efterhånden som de dukkede op, bedre til at placere de forskellige ”C-IED-knopper” inden for en geografisk afstand, som betød, at man nu kan kalde de tre C-IED træningsområder for ”baner”.

- Vi er meget tilfredse med de tre områder, som dækker en stor del af søgning efter IED. De senere år har vi dog fået styrket C-IED indsatsen på den elektroniske side, men det er en lidt anden problematik, som falder lidt uden for denne form for C-IED, siger Søren Becher.

Udløses på forskellig vis De første IED´er eller vejsidebomber var enkle i deres konstruktion, og det var deres udløsningsmekanismer også.

Der var tale om wiretræk-udløsning, tidsudløsning og trykplade-udløsning.

Senere blev udløsningsmekanismerne mere sofistikerede og kunne for eksempel være et signal fra en mobiltelefon eller et andet elektronisk signal. I dag er der

endnu flere muligheder for at tænde en sprængladning, og den slags findes der naturligvis også midler imod. Her er CIED-folkene dog mere tilknappede, når det gælder om at fortælle, hvad man så gør ved den slags ting.

- Men selv om der i dag bruges meget avancerede midler og metoder, så er den enkelte og simple IED stadig et våben for den fattige mand, og vi kan jo ikke sige, om det er den ene eller anden slags modstander, vi møder ude i verden.

Derfor er de tre C-IED-baner et godt træningsområde for de danske soldater, der i de kommende år skal udsendes i internationale missioner, siger Søren Becher.

Drift og vedligeholdelse Driften og vedligeholdelsen af de tre træningsområder er overgået til Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste, og de kan fremover rekvireres i forsvarets booking portal ved de tre etablissementer, hvor de fysisk er placeret.

Hæren nr. 1 | 2012

9

Ny enhed i

ISAF

Ny enhed i ISAF har procedurerne på rygraden Ny enhed skal arbejde med mentorering, uddannelse og træning af afghanske enheder. Danske officerer og befalingsmænd er klædt godt på til opgaven Af Dennis Knudsen, journalist, HOK Små 50 håndplukkede, erfarne folk kommer til at danne rammen om den nye kapacitetsopbygningsenhed (KOBENH) på ISAF13. Derudover er der tilknyttet

cirka 20 sikringsfolk. KOBENH bliver central i den danske indsats i Afghanistan de kommende år. Den bliver nemlig primus motor i arbejdet med at få uddannet de afghanske soldater og befalingsmænd, så de er klar til selv at tage over, når Danmark ikke længere skal have kampsoldater i landet efter 2014.

- Udfordringerne ligger blandt andet i det oplagte, såsom sprog- og kulturforskelle, hvilket vi er meget opmærksomme på. Og den nye enhed er selvfølgelig blevet undervist i disse udfordringer. Den moderne fører i ISAF skal kunne spænde bredt, fortæller chef for ISAF13, oberst Jan Hansen.

Det er en opgave, de danske officerer og befalingsmænd er godt klædt på til.

Deres force er netop at undervise og mentorere nye enheder. Udover befalingsmænd og officerer skal de cirka 20 sikringsfolk indgå i mentoreringen, når situationen tillader det.

- Et af succeskriterierne på ISAF 13 er, at vi får implementeret den nye organisation og får et godt tag på de nye opgaver.

Jeg håber, at det hele kører på skinner, når vi overlader det til hold 14, fortsætter Jan Hansen.

Små skub i den rigtige retning Det er afghanerne selv, der skal stå for at uddanne deres soldater. Danskernes rolle bliver at rådgive og vejlede de afghanske befalingsmænd og officerer, så de er sikre på, det bliver gjort rigtigt. Det er planen,

Afghanske soldater (ANA) på vej hjem fra patrulje. Fremover skal afghanerne selv stå for langt flere patruljer og operationer, hvor danskerne kan mentorere i forberedelse og planlægning. Fotos: Ronny Rasmussen.

10

Hæren nr. 1 | 2012

Danske M Fremover

Ny enhed i

ISAF

at der fra andet halvår af 2012 hver tredje måned starter små 2000 rekrutter i den afghanske træningslejr, Camp Shorabak, samt små 600 elever på diverse kurser.

-Afghanerne både vil og kan uddanne deres soldater selv. Det har jeg ved selvsyn konstateret. De udvikler sig hele tiden og har allerede opnået meget med uddannelsen. Vores opgave er at hjælpe dem til at sikre kvaliteten og effektiviteten i uddannelsen, så de kan nå målet om at udvide ”produktionen” af soldater fra 1400 til 2000 hver tredje måned, fortæller oberstløjtnant Torben Olesen, der er chef for den nye enhed.

Danskerne bliver tilknyttet forskellige afdelinger. Eksempelvis sergentkursus, læse-/skrivekursus, skydeuddannelse, sanitetskursus og så videre. Men det er vigtigt at påpege, at KOBENH ikke selv står for undervisningen, men at de lærer afghanerne at træne deres egne soldater. De afghanske befalingsmænd skal have lov til at fejle og lære af det. Så kan danskerne efterfølgende tage en samtale med dem og snakke om, hvad der er godt og skidt. På den måde skulle de gerne

udvikle sig og blive skubbet i den rigtige retning.

-Der er stor forskel på kultur og arbejdsmetoder, og vi kommer ikke langt, hvis vi med vores udgangspunkt dikterer, hvordan tingene skal gøres. Afghanerne skal selv løse deres udfordringer, og det betyder, at de skal have lov til at lave småfejl og drage deres egne erfaringer.

Det er jo sådan man lærer, pointerer Torben Olesen.

Udover mentorering kommer der en række andre opgaver til. For eksempel skal den afghanske lejr Camp Shorabak udbygges til det tredobbelte. Den er i dag på størrelse med kasernen i Holstebro, så det bliver en stor opgave. Her skal danskerne hjælpe til med projektstyring.

HBU-soldater og dansk mentalitet For at træne til opgaven i Afghanistan har KOBENH øvet sig på en dansk HBU uddannelsesbataljon på Høvelte Kaserne. De har ageret som momenter i forskellige spil.

- Vi har spillet små situationer ind i forhold til de hændelser, man måske kan støde på i Afghanistan. For eksempel i

MP’er under viser det afghanske politi (ANP ) i pacificering uden sku r er det Afghanerne sel dveksling. v, der skal stå for under visningen.

forhold til vrangvillighed, analfabetisme, anvendelse af tolke, generel forståelsesvanskeligheder og så videre. De resultater har vi så analyseret og diskuteret. Og helt overordnet føler jeg, vi er rigtig godt klædt på, fortæller chef for 1. Brigade, brigadegeneral Michael Lollesgaard, der er ansvarlig for den afsluttende uddannelse af soldater til internationale missioner.

Han mener desuden, at den danske mentalitet spiller en stor rolle i det arbejde, danskerne i KOBENH skal udføre.

- Vi har en ligefrem holdning til folk, en ligeværdighedsbetragtning og ofte empatisk tilgang i forhold til dem, vi arbejder sammen med. Vi er gode til at tale med folk. Det gør, at vi får en god accept og et godt samarbejde med dem, vi mentorerer.

Det er en af vores styrker, slutter Michael Lollesgaard.

ISAF13 overtog opgaverne i Afghanistan midt i februar.

e Det er afghanern for at selv, der skal stå ldater. uddanne deres so e bliver Danskernes roll jlede. at rådgive og ve

Danskerne kommer for tsat til at drikke en hel del te med afghanern at skabe relationer me e. Det er en god måde llem hinanden og for håbentlig større forstå else og respekt.

Hæren nr. 1 | 2012

11

Battle group

STRUKTUR

Ændrede operative opgaver kræver fleksibilitet Af Lars B. Henriksen, major, studie- og udviklingsafdelingen, HOK I takt med, at hærens engagement i Afghanistan ændrer karakter fra egentlige operative opgaver til i højere grad at fokusere mod kapacitetsopbygning, ændrer hærens styrkebidrag også karakter.

Dette betyder imidlertid ikke, at hærens uddannelseskoncept bliver mindre relevant, da der fortsat skal uddannes og opstilles enheder til udsendelse i nye missioner inden for et givet beredskab.

Uddannelsen bliver dog generisk frem for missionsspecifik i den sidste uddannelsesperiode, og bliver en ny mission aktuel, kan uddannelsen fleksibelt tilpasses med et missionsspecifikt indhold.

Uddannelseskoncepten sikrer, at enhederne gennemfører et naturligt uddannelsesforløb, hvor der gives mulighed for at forberede både enkeltmand og enheder til indsættelse i det fulde opgavespektrum. Dette forudsætter samtidig, at hæren fortsat opstiller og uddanner et bredt udvalg af både kamp- og kampstøtteenheder, der dels giver fleksibilitet til sammensætning af relevante styrkebidrag og dels giver mulighed for at skabe et godt uddannelsesmiljø.

Hærens Operative Kommando vil i den kommende tid indlede et udviklingsarbejde, der skal behandle organisation og sammenhæng mellem brigade, bataljon og kampgruppe for at sikre det bedst mulige grundlag for fremtidig styrkeproduktion og indsættelse i nye missioner.

Dette arbejde vil helt naturligt tage udgangspunkt i de omfattende erfaringer, hæren har opnået under de senere års indsættelser af kampgrupper i Afghani-

12

Hæren nr. 1 | 2012

Fakta Hærens styrkeproduktion har i mange år været fokuseret mod opretholdelsen af et stort og kontinuerligt internationalt engagement.

Enheder opstilles og udsendes hvert halve år, og udsendelsesperioden er synkroniseret med Hærens reaktionsstyrkeuddannelse, der tilsvarende indledes to gange årligt.

Denne uddannelsescyklus er afspejlet i hærens uddannelseskoncept, der beskriver, hvordan enhederne gradvis opbygges og uddannes til internationale operationer.

Uddannelsen er baseret på opstilling i rammen af en ”battle group struktur” (kampgruppe) og består af tre perioder, hvor bemanding, aktivitetsniveau, rådighed over materiel med mere kulminerer i den tredje periode.

Perioden omfatter tillige missionsuddannelsen, der klargør enheden til den specifikke mission.

stan, Irak og på Balkan. Erfaringer som nok er missionsspecifikke, men efter behandling kan bruges i det fremadrettede udviklingsarbejde.

Det gælder også på alle andre områder, at hærens erfaringer skal nyttiggøres til gavn for fremtidige missioner.

Som et nyt hjælpemiddel har hæren indført Defence Lessons Identified Management System (DLIMS), som et pilotprojekt. DLIMS er et sagsbehandlings- og databaseprogram, der skal forbedre hærens evne til at lære af og anvende erfaringer på en mere systematisk og synlig måde end tidligere. Systemet anvendes indtil videre i forbindelse med internationale operationer, men skal på sigt omfatte alle hærens og forsvarets aktiviteter. Dermed skabes et endnu bedre grundlag for at udvikle hæren til fremtidige missioner.

Hærens uddannelseskoncept Ambitions- og aktivitetsniveau

u Førings

Beredskab

e els nn a dd

Samvirkeuddannelse Generisk beredskabsuddannelse

Funktionsuddannelse eller Generisk beredskabsuddannelse

Omstilling fra mission

Missionsuddannelse INTOPS

Periode 1

Periode 2 6

Periode 3 18

30

Måneder

Risiko-

STYRING

Risikostyring sætter fokus på chefansvaret

Af Per M. Nikolajsen,

oberstløjtnant, chef for National Operationsafdeling

I løbet af 2012 skal alle hærens myndigheder/enheder ud fra et overordnet styringsprincip for den militære sikkerhed udarbejde en risikovurdering for at fastlægge sikkerhedsmiljøet ved myndigheden/enheden alt sammen under overholdelse af fastsatte minimumskrav.

Risikovurderinger udarbejdes normalt af sikkerhedsofficeren (SIKOF), men det er også vigtigt, at personel med indsigt i myndighedens opgaver og aktiver deltager i det omfattende arbejde. Opgaven kommer til at kræver en del ressourcer og skal have myndighedschefens bevågenhed for, at vi kommer sikkert i mål inden udgangen af 2013, som er deadline på implementeringen.

Implementering af risikostyring hænger i høj grad sammen med styrkelsen af chefansvaret for den militære sikkerhed.

Myndigheds- eller enhedschefen bliver såkaldt risikoejer, hvilket i praksis betyder, at hver myndighed eller enhed skal udarbejde sin egen risikovurdering, og på baggrund heraf en sikkerhedsinstruks

Risikostyring Sa nd sy nl igh ed

Hvis en risiko er accepteret, kalder NATO den for “residual risk” x

Sikkerhed s

Ko ns ek ve ns

Trusler

Si kk er he d x

Risici Sandsynlighed

x

Konsekvens

Sikkerhed

x

Tr us se l

iljø m

Inden udgangen af 1213 skal alle enheder i hæren have styr på den militære sikkerhed ud fra overordnede minimumskrav – HOK og FE tilbyder sikkerhedsofficerer et seminar, hvor grundlaget for at arbejde med egen risikovurdering bliver gennemgået

Trussel

Sårbarhed med sikringsplan, sidstnævnte omfattende den fysiske sikkerhed. Lidt enkelt kan man sige, at hver laver sit, men det skal koordineres.

Udarbejdelse af nye risikovurderinger kan i derfor i garnisonen med fordel ske i regi af koordinationsudvalget vedrørende militær sikkerhed (KUVMILSIK). På langt de fleste etablissementer er der udpeget en chef, normalt garnisonskommandanten (GK), der blandt andet skal koordinere den militære sikkerhed på stedet. Dette gøres i KUVMILSIK. Der er således ikke tale om, at GK skal tilvejebringe eller udarbejde hverken trusselsvurderinger eller overordnede risikovurderinger for etablissementet som helhed. Han skal som nævnt sørge for, at processen bliver koordineret.

Hele processen er nøje beskrevet i FKOBST 358-1, bestemmelser for den militære sikkerhedstjeneste. Denne artikel beskriver den grundlæggende opgave, alle detaljer findes i bestemmelserne.

HOK vil samme med Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) medio 2012 tilbyde alle hærens SIKOF et to dages seminar, hvor hele analysemodellen gennemgås mere detaljeret, og hvor der vil blive mulighed for at arbejde med sin egen risikovurdering.

Skærper opmærksomheden Det er min påstand, at når alle har været igennem processen, vil sikkerheden og sikkerhedsforståelsen i hæren være bedre end i dag. Ved den systematiske gennemgang af alle de sikkerhedsmæssige facetter bliver myndighederne mere opmærksomme på, hvad der skal sikres og hvor godt i forhold til den aktuelle trussel. Ikke alt kan og skal sikres lige godt, men det er vigtigt at kende sine svage og stærke sider og dermed skabe mulighed for en prioriteret tilgang til spørgsmålet.

Risikostyringen (se figur ovenfor) består i at afdække alle vores aktiver, der har en indbygget sikkerhedsmæssig relevans

Hæren nr. 1 | 2012

13

Risiko-

STYRING

samt skabe overblik over truslerne og sammenholde deres sandsynlighed og de mulige konsekvenser, som de kan forårsage mod det sikkerhedsmiljø, som vi enten har eller må skabe for at imødegå de risici, som vi ikke ønsker at tage. Vi vil altid være sårbare, idet sikkerhedsmiljøet af mange årsager ikke kan imødegå alle de trusler, som forsvaret kan blive udsat for. Det vigtige er, som chef, at kende sine svagheder og sårbare steder for derigennem at kunne optimere sikkerhedsmiljøet eller leve med de risici, som af den ene eller anden årsag ikke kan fjernes.

Ni trin for at nå målet Risikovurderingen består af ni delfaser, og resultatet af hele analysen har til formål at besvare tre overordnede spørgsmål: Hvilke aktiver skal beskyttes?

Hvad skal aktiverne beskyttes imod?

Hvor godt og hvordan skal aktiverne beskyttes?

Fase

1

Direktiv for udarbejdelse af risikovurdering

I fase 1 udarbejder chefen i samarbejde med SIKOF et direktiv/plan for udarbejdelse af risikovurderingen, herunder fastlægges rammerne for risikovurderingen. Det kan dreje sig om den geografiske udstrækning, koordination med øvrige enheder i garnisonen, økonomiske forhold med mere. Chefen bør så vidt muligt, i samråd med SIKOF, gøre sig overvejelser om, hvilken risiko han er villig til at løbe eller forventer at ville acceptere og lade det fremgå af direktivet.

Eksempler herpå kunne være: Hvordan skal den daglige adgang til garnisonen være – skal porten/bagporten stå åben og med grønt lys i dagtimerne, eller skal der foretages adgangskontrol? Kan der være ekstra låger i perimeterhegnet, så løbeturen i skoven er mulig ?

Fase

2

Beskrivelse af aktiver

Resultatet af denne fase er en prioriteret liste over sensitive og vitale aktiver, en

14

Hæren nr. 1 | 2012

Sådan kendetegnes risikostyring: • 100 procents sikkerhed kan ikke tilvejebringes.

• Beskyttelse skal være cost-effective.

•R isikostyring medfører en optimeringsmodel, der skal minimere sikkerhedsmiljøet i forhold til truslerne, så vi netop kan acceptere risikoen.

•R isikostyring skal gennemføres systematisk og struktureret under anvendelse af standardiserede processer og terminologi.

• Risikostyringsprocesserne skal dokumenteres.

• Klare sammenhænge mellem årsager og virkninger.

• Risikostyring involverer ledelsesbeslutninger på alle niveauer.

• Risikostyring er en kontinuerlig proces.

liste som skal danne baggrund for de øvrige faser i processen og skal som sådan være godkendt af chefen.

Hvad er et aktiv, kunne man her med rette spørge sig selv om. Forsvarets aktiver er i denne sammenhæng alt det, vi skal beskytte og dermed passe på i sikkerhedsmæssig forstand. Listen med de prioriterede aktiver kan med fordel opdeles i undergrupper, for eksempel materiel, dokumenter, personel og itsystemer med videre. Hvert enkelt aktiv skal i denne fase vurderes i forhold til, hvor sensitivt det er, og hvor vitalt aktivet er for opgaveløsningen.

Et andet spørgsmål handler om ”single point of failure” og eventuelle lavineeffekter. ”Single point of failure” er den hændelse, hvor et svigt i tilgængeligheden for eller ødelæggelse af et aktiv, kan bringe hele enhedens opgaveløsning til standsning. Et eksempel herpå kunne være et strømsvigt for et computerbaseret operationscenter, der øjeblikkeligt bringer hovedparten af alle arbejdsprocesser til standsning.

Lavineeffekter opstår, når der sker et svigt i tilgængeligheden ved eller ødelæggelse af et aktiv, som påvirker tilgængeligheden/anvendeligheden ved andre aktiver, der igen påvirker tilgængeligheden/anvendeligheden ved endnu andre aktiver og så videre. Et eksempel herpå kan være, at køleanlægget for et computersystem svigter, hvilket bevirker, at dele af computersystemet begynder at svigte,

der igen medfører, at det adgangskontrolsystem, det styrer, svigter.

Fase

3

Analyse af love og bestemmelser for sikkerhedsmiljøet

Med det formål at sikre overholdelse af love, bestemmelser eller aftaler med videre, skal det for hvert aktiv undersøges, om der foreligger særlige forpligtelser til at indrette sikkerhedsmiljøet efter bestemte forskrifter eller standarder. Det kan for eksempel være forpligtelsen til at efterleve NATO-bestemmelser for systemer, der indeholder klassificeret NATO-information.

Fase

4

Trusselsvurdering

Risikoanalysen vil i forhold til trusselsvurderingen tage udgangspunkt i FE nationale trusselsvurdering. FE udarbejder trusselslister/-vurderinger til brug for myndighedernes gennemførelse af risikovurderinger, og denne fase omfatter en afdækning af de trusler, der kan rettes mod myndighedens/enhedens aktiver og en fastlæggelse af trusselsniveauet.

De nationale trusler beskrives og vurderes normalt en gang om året.

Fase

5

Sårbarhedsanalyse

I denne fase gennemføres en vurdering af, hvor sårbar myndigheden eller

450.000 kr. i Risiko-

LEGATER STYRING

enheden er. Der kan her være tale om to situationer. Én, hvor der allerede eksisterer et sikkerhedsmiljø, og én hvor sikkerhedsmiljøet endnu ikke er etableret.

Sidstnævnte kan for eksempel være tilfældet ved projektering af nye bygninger eller lignende.

Grundlaget for gennemførelse af sårbarhedsanalysen er i begge tilfælde aktiverne, trusselsniveauerne og de minimumskrav til beskyttelse, der er fastsat i FKOBST 358-1.

Ud fra et eksisterende sikkerhedsmiljø foretages der en vurdering af miljøets stærke og svage sider. Det forudsættes her, at de identificerede trusler kan indvirke på vores aktiver, og alle eksisterende beskyttelsesforanstaltninger skal medtages i overvejelserne.

Dette gøres ved en systematisk gennemgang af den gældende sikkerhedsinstruks, sikringsplaner og risikologgen med mere. Derved tilvejebringes et grundigt overblik over sikkerhedsmiljøets omfang og virkemåde. Det væsentlige er dog, hvordan og hvor godt sikkerhedsmiljøet fungerer i praksis. Dette bør afprøves for at afdække eventuelle svagheder, for eksempel om en reaktionsstyrke kan være fremme inden for den fastlagte tid, eller om en firewall i et informationssystem lever op til de stillede krav.

Desuden er det også vigtigt at fokusere på personellets sikkerhedsforståelse. Det er ikke nok at systemerne virker optimalt, de bliver aldrig stærkere end de mennesker, der skal betjene og anvende dem.

Fase

6

af alle risici og dermed det eksisterende eller planlagte sikkerhedsmiljøs opbygning og virkemåde. Der er således taget stilling til, hvor godt aktiverne skal beskyttes og hvordan.

Fase

7

Optimering af sikkerhedsmiljø og beskyttelsesforanstaltninger

I det omfang, at der i fase 5 viser sig kritiske risici, eller at chefen i fase 6 ikke kan acceptere risikoniveauet, skal sikkerhedsmiljøet udbygges og optimeres.

Desuden kan der være andre grunde til, at sikkerhedsmiljøet skal eller bør justeres, for eksempel: • At planlagte beskyttelsesforanstaltninger ikke har den ønskede effekt.

• At funktionelle tjenester eller andre serviceleverandører ikke kan levere den ønskede sikkerhed.

• At sikkerhedsmyndigheden (FE) ikke kan godkende dele af sikkerhedsmiljøet.

• Ressourcemæssige forhold.

Fase

8

Dokumentation

I fase 8 skal alt det materiale, der er udarbejdet, samles i en rapport, som herefter blandt andet vil komme til at bestå af: Chefens direktiv, en oversigt over aktiver med dokumentation for hvor vitale og

sensitive aktiverne er, en liste med alle trusler, et ark med sårbarhedsanalyse, sikkerhedsinstrukser, chefens accept af risiko med videre samt en oversigt over forslag til optimering af sikkerhedsmiljøet.

Fase

9

Risikostyring og kontrol i driftsfasen

Denne fase er ikke en del af risikovurderingen, men medtages, idet afvigelser i truslen, sikkerhedsmiljøet eller vores aktiver kan give anledning til, at en ny cyklus må gennemløbes helt eller delvis.

Som et led i egenkontrollen skal der ved alle myndigheder og enheder, der udarbejder risikoanalyser, oprettes en såkaldt risikolog.

I risikologgen noteres de fejl og mangler, der er konstateret ved intern eller ekstern kontrol. Desuden anvendes risikologgen til registrering af sikkerhedsbrud. ”Nærved hændelser” bør også medtages i det omfang, disse kan anvendes i det forebyggende arbejde. Risikologgen er således et centralt dokument til styring af sikkerhedsmiljøets styrke gennem systematisk opfølgning på konstaterede fejl og mangler og andre sikkerhedsbrud. Desuden kan risikologgen danne grundlag for statusrapportering til foresat myndighed og sikkerhedsmyndigheden (FE) vedrørende militær sikkerhed.

Accept af risiko

I denne fase forelægges analysen chefen til godkendelse. Hvis der er overensstemmelse mellem det af chefen fastsatte niveau for accept af risiko og resultatet af sårbarhedsanalysen, godkendes sikkerhedsmiljøet, og der kan fortsættes til fase 8. I modsat fald må der foretages de nødvendige forbedringer af sikkerhedsmiljøet (se fase 7).

Denne proces fortsættes indtil chefen netop kan acceptere risikoen.

Resultatet af denne fase er chefens accept

Hæren nr. 1 | 2012

15

Giro

d’Italia

Hæren ”optræder” for 380 millioner tv-seere Morten Brinch Jensen er Herning kommunes koordinator på Giro d´Italias udestart, og han har en krumbøjet cykelrytter foran sig som inspiration. Modsat COP 15 (foto i midten), hvor hæren og hjemmeværnet havde en stor lod i afviklingen, tror alle på, at det bliver noget varmere, end da cheferne for hæren og hjemmeværnet besøgte nogle af de deltagende hjemmeværnsfolk. Fotos: K.-I. Bæk.

Det bliver ikke helt så stort som klimamødet COP15, hvor hæren havde cirka 2000 mand indsat kontinuerligt, men det bliver med garanti mere underholdende, når Giro d´Italia suser gennem Midt-, Vest- og Østjylland i Store Bededagsferien Af Kaj-Ivan Bæk, journalist, HOK Det kan vel næppe blive til en større eksponering for hæren, repræsenteret ved Totalforsvarsregion Nord/Midt, end når de omkring 1500 medlemmer af regionen i Store Bededagsferien bliver vist på tv i 168 lande og for forventet 380 mio. tv-seere. Bevares, det er ikke en større regionsøvelse, der bliver sendt Worldwide på tv, men når det regner på præsten, …

Det er naturligvis det store etape cykelløb, Giro d´Italia, der med start i Herning tiltrækker sig den enorme opmærksomhed fra medierne. Ud over de mange tv-seere har italienske medier meldt deres ankomst med minimum 56 sportsaviser og tre helikoptere, og det må vel med no-

16

Hæren nr. 1 | 2012

gen ret forventes, at også medier fra andre lande med egen helikopter vil dukke op.

Herudover har løbets arrangør, RCS Mediagroup med base i Milano, meldt sin ankomst med 450 mand til at lave sportsreportage, og fra det italienske tv, RAI, kommer der omkring 150 mand og et hav af OB-sendevogne. Der forventes alene last- og ledsagevogne med direkte relation til løbet i en størrelsesorden af mellem 300 og 500 styk.

- Det er en ganske omfattende opgave, vi har påtaget os, men den tåler alligevel ikke sammenligning med klimamødet i København i december 2009, hvor vi havde omkring 2000 mand i sving hele perioden igennem, siger major i Nationale Operationer i Hærens Operative Kommando, Knud Nielsen.

Han er med i en koordinationsgruppe, og han sørger for, at de nødvendige midler til sikring af løbets gennemførelse er til stede. Det bliver primært i form af politihjemmeværnsfolk til afspærring og trafikregulering, men også personel uden for politihjemmeværnet bliver indsat.

- Det har været helt naturligt, at det er region Nord/Midt, der tager det store slæb her. Løbet indledes med en enkeltstart i Herning by, fortsætter med en etape, der starter i Herning, ud til Vestkysten og helt op til Lemvig, hvorefter turen går mod Herning over blandt andet Holstebro. Den sidste etape har start og opløb i Horsens, og det er også der, vi opretter en kommandostation, der koordinerer løbende før, under og efter alle etaper.

Nye aktører på banen Hvor COP15 bød på samarbejde med især politiet og Københavns kommune, så er der i giro´en mange helt nye aktører på banen set med regionsøjne. Her er der tale om samarbejde med kommuner og to regioner samt et hav af civile entreprenører.

Giro

d’Italia

ne Der forventes ale ogne med last- og ledsagev til løbet i en direkte relation af mellem størrelsesorden .

300 og 500 styk

- Vi må jo straks konstatere, at der trods en enorm markedsføring af løbet med næsten sikkerhed vil opstå problemer, som skal løses her og nu under afviklingen, siger Knud Nielsen.

- Vi skal have mange veje totalt spærret i flere timer, men vi skal også være klar til at hjælpe for eksempel en fødende kvinde i en ambulance frem til hospitalet.

Vi skal have lavet aftaler med Falck om, hvordan vi løser denne opgave, og vi skal have nogle meget omfattende aftaler i stand med de vognmænd, der har lov til at køre på bestemte strækninger hele døgnet. Jeg ved godt, at det ind imellem vil kræve diplomati ude ved ”kødranden” og på landevejen, men det er gjort før, og det kommer til at gå igen, forsikrer Knud Nielsen.

Totalforsvarsregion Nord/Midt har på forhånd regnet sig frem til, at der skal bruges 40 mand i forbindelse med præsentationen på Torvet i Herning den 4. maj om aftenen, 260 mand på første etape (enkeltstart i Herning by), 540 mand på anden etape (Vestkysten) og 560 mand på Horsens-etapen. Hertil

kommer 15-20 mand til føringsopgaver, stabsopgaver og PR. 300.000 tilskuere på etaperne Herning kommunes koordinator på Giro d´Italia er Morten Brinch Jensen. Han fortæller, at Herning kommune gerne ville have haft giro´en i 2013, da byen fylder 100 år, men 13´eren var ”gået”.

- Så var det næstbedste selvfølgelig at få løbet i år, hvor vi var i opløb med Monaco og Washington DC om at få værtsskabet for ”udestarten”. Det betød så, at vi måtte speede det hele noget op, men på nuværende tidspunkt kan jeg konstatere, at vi er helt og fuldt med tidsplanen og at vi glæder os helt usigeligt til at få begivenheden skudt i gang.

Morten Brinch Jensen fortæller, at der over alt på de lokaliteter, som giro´en kommer i nærheden af, er sat fulde sejl til for at lave en fest ud af arrangementet.

Flere kommuner med springvand har oplyst, at de vil lade fontænerne springe med lyserødt vand (forklaring følger), Lemvig, som er den nordligste by nogensinde, giro´en har gæstet, har isbjørne på programmet!!! og lokale handlende laver

både gode giro-tilbud og sælger alskens merchandise.

Den lyserøde farve stammer helt fra giro´ens start i 1903. En af de to hovedsponsorer dengang var bladet Gazetta dello Sport, hvis avissider trykkes på lyserødt papir. Og da den gule førertrøje allerede var snuppet af en anden tour, valgte man den lyserøde farve til giro´ens førertrøje.

- Vi får et meget fint felt med 198 ryttere fordelt på 22 hold, så det bliver noget af en ”slange”, vi sender ud på de midt- og østjyske landeveje, siger Morten Brinch Jensen. Det vil tage mellem en og to timer for hele kortegen at passere et givet punkt, så det er ikke kun det øjeblik, rytterne suser forbi, der er liv og glade dage.

Vi har hørt, at nordmændene kommer i meget stort tal for at heppe på deres helt, Thor Hushovd, og de glade gutter fra Norge plejer jo nok at kunne sætte humøret op, der hvor de er, slutter en koncentreret, men tilfreds koordinator.

Når Giro d´Italia forlader Jylland, tager rytterne til Billund og flyver til hviledag i Italien, mens de store transportvogne og de mange ledsagevogne tager turen ad landevejen til ”Støvlelandet”.

Hæren nr. 1 | 2012

17

Løjtnants-

ELEVER

Løjtnantselever taler ti gange mere i lektionerne ”Tankpasserpædagogik” er en saga blot på Løjtnantskolen. Nye undervisningsmetoder har slået rod med stor succes. Nu hedder metoderne blandt andet ”Tænk – par – del” og inddrager eleverne endnu mere aktivt i undervisningen Af Torben Øllegaard Sørensen, MJ-R og journalist Eleverne er gået fra at have fem procent til at have op mod 50 procent taletid i lektionerne på Løjtnantskolen i Oksbøl.

Det femte hold sekondløjtnanter har i slutningen af december forladt skolen for at arbejde videre med de lærte færdigheder hos HBU-kompagnierne landet over.

Grundbogen på Løjtnantskolen hedder i dag Cooperative Learning og handler om deltagerorienteret undervisning. Eleverne har brug for, at der skabes mere intensitet i de processer, hvor de i fællesskab tilegner sig og udvikler ny viden og forståelse af verden og sig selv.

Elevernes forskellighed er ligeledes et område, der får stor opmærksomhed.

Eleverne gennemfører på skolen en

18

Hæren nr. 1 | 2012

Løjtnantseleverne er en uge i Varde for at praktisere undervisning af HBU´erne. Her er det en lektion inden for brand- og redning, der gennemføres.

Selv om udgangspunktet er det samme: Byg en and! er det sjældent, at resultaterne ligner hinanden.

Eller kort version: Al information gives på modtagerens præmisser.

læringsstil- og kommunikationstest og en hjernehalvdelspræferencetest.

Ord som måske vækker genklang hos flere, da der eksempelvis for et par år siden blev lavet en hel tv-serie om læringsstile på Gauerslund Skole, hvor folkeskoleleverne lærte på helt nye måder. Blandt andet ved at hoppe rundt på plancher med tal og bogstaver i stedet for at sidde ved det traditionelle skolebord og kigge op på tavlen.

Helt så meget hoppen rundt på gangene omhandler Løjtnantskolens nye principper ikke, men inspirationen kommer samme sted fra. Dog er den tilpasset dels til nogle ældre elever, dels er den tilpasset til militære forhold med blandt andet undervisning i felten.

Undervisere - Fokus i uddannelsen her på Løjtnantskolen er at få underviseren frem i løjt-

Løjtnants-

ELEVER

nantseleverne, fortæller skolechef, major Anders Sindum.

- Målet er jo i den sidste ende at skabe en endnu bedre uddannelse for de værnepligtige ude i HBU-kompagnierne, siger han.

Derfor greb skolen også fat på mulighederne for at inddrage Cooperative Learning. Ikke i sin fulde grundform, men i en tilrettet ”M/09” version matchende danske soldater anno i dag.

Udgangspunktet er, at alle elever er forskellige. Det er lærerne for den sags skyld også. Derfor opfatter og lærer man forskelligt. Man skal derfor blot finde ud af, hvordan den enkelte lærer bedst.

- Vi kaster eleverne lige ud i det fra dag ét, fortæller faglærer i uddannelseslære premierløjtnant Kim E. Hansen.

Det sker helt enkelt ved at uddele en lukket kuvert til hver elev. Eleverne skal hver især på 15 sekunder bygge en and af de legoklodser, kuverten indeholder. Opgaven er ens for alle, men den ”andedam”, der opstår, visualiserer den forskellighed, sekondløjtnantseleverne fremadrettet skal tage højde for i deres undervisning i Hærens Basisuddannelse.

- Vi udnytter det, eleverne kan i forvejen.

Læring handler om at udvide og ændre eksisterende viden hos de lærende. Men for at der kan ske læring, skal eleven interagere med en anden, der kan hjælpe ham videre fra det, han allerede kan, og det er her Cooperative Learning og den deltagerorienterede undervisning kommer ind igen, fortæller Kim E. Hansen.

- Det med forskellighed er ikke et nyt begreb i forsvaret. Det står også nævnt i

Major Anders Sindum og premierløjtnant Kim E. Hansen er meget tilfreds med den nye undervisningsmetode. Fotos: Torben Øllegaard Sørensen.

både ”Pædagogiske principper for Forsvaret” og ”Undervisning i Praksis,” peger Anders Sindum på.

Eleverne tager over fra læreren Det er eleverne, der fortæller og taler højt, og læreren, der i stedet for at stå messende ved katederet skal styre processen for at få eleverne til lære. Det er igennem den sproglige formulering og dialogen med andre, at eleven erkender eller konstruerer sig selv og sin verden.

Underviseren har medansvar for deltagernes læring, og går fra at være leverandør af viden til at være moderator.

Principperne forsøges indarbejdet på såvel skydebanen som i idræt, tjenestekendskab og naturligvis i elev-somlærer-lektioner. Også i de perioder, hvor Løjtnantskolen eksempelvis er i skydelejr med sergenteleverne fra reserveofficerslinjen i Sønderborg eller i forbindelse med, at løjtnantseleverne i en uge overtager undervisningen i brand, redning og miljø hos uddannelsesbatteriet i Varde.

Nøgleordet er deltagerorienteret undervisning i endnu højere grad, end man allerede kender det i Hæren.

Tilbagemeldingerne fra HBU-kompagnierne er rigtig positive, fortæller Anders Sindum. Oplevelserne er positive, også selv om det stiller nye krav. Eleverne kan eksempelvis ikke køre på frihjul, fordi de hele tiden er involverede og skal fremlægge eller opponere.

- Tilbagemeldingerne er, at det giver engagerede soldater. Og at det i øvrigt er den måde, de er vant til fra deres skoletid i forvejen, siger Anders Sindum.

Men selv Cooperative Learning har sine begrænsninger. Erfaringen viser, at 60 til 80 procent af undervisningen kan være Cooperative Learning, mens den resterende del må være velkendte, traditionelle metoder. Eksempelvis kan det være svært foreneligt med at være på skydebanen.

- For de kommende sekondløjtnanter betyder det, at de i deres didaktiske overvejelser skal tænke i læringsstile, og at de skal strukturere undervisningen således, at den bliver forpligtende, aktiverende, inkluderende, verbal og refleksiv, siger Kim E. Hansen.

Løjtnantskolen og Cooperative Learning • Løjtnantskolen på Hærens Kampskole genopstod i 2009, efter uddannelsen havde været lukket siden 2005.

• Fem hold og i alt 108 sekondløjtnanter har nu været igennem den nye reserveofficersuddannelse.

• Sekondløjtnanterne uddannes målrettet til at være undervisere og faglærere i HBU-regi.

• I dag uddanner Løjtnantskolen også sekondløjtnanter til flyvevåbnet.

• Skolen har seks faste lærere.

• Det sjette hold startede med 19 elever 27. februar.

• Cooperative Learning (CL) er en overordnet betegnelse for undervisning, hvor eleverne samarbejder efter bestemte principper med henblik på læring.

• Der er i alt 46 strukturer. Eksempelvis strukturen ”Tænk – par – del”, hvor læreren stiller en opgave. Hver elev tænker over svaret. Svaret diskuteres med en makker. Endelig diskuteres svarene på klassen.

• CL arbejder med fire principper: Samtidig interaktion, positiv indbyrdes afhængighed, individuel ansvarlighed og lige deltagelse.

• Ofte arbejdes i teams a fire. Alle skal fremlægge og argumentere. Dermed øges en elevs taletid fra ca. 5 % til ca. 50 % af en lektion.

• CL er oprindelig udviklet til brug i grundskoler. Udgangspunktet er, at elever først og fremmest lærer af deres egne oplevelser og ikke af, hvad læreren siger. Strukturer organiserer elevernes interaktion med hinanden.

• L øjtnantskolen arbejder med læringsstile udarbejdet af 4MAT DANMARK. Her arbejdes med fire læringsstile; Innovativ person, Menneskeorienteret person, Teoretisk person samt Problemløsende person.

Se mere på 4MAT.dk

Hæren nr. 1 | 2012

19

Uddannelses-

UDVEKSLING

Hærens Officersskole får blåt stempel Egentlig uddannelsesudveksling mellem kadetter fra Norge og Danmark er første resultat af, at Hærens Officersskole er blevet akkrediteret som professionshøjskole Af John Kreiner, journalist Kvaliteten af hærens officersuddannelse har altid været emne for diskussion, som dog altid er mundet ud i, at den uddannelse, unge mennesker får på Hærens Officersskole, er en god uddannelse.

Nu har Hærens Officersskole – HO – ”fået papir” på det, idet Akkrediteringsrådet i fjor godkendte skolen til at kunne give dens elever, kadetterne, en uddannelse, så en færdiguddannet kadet kan kalde sig ”professionsbachelor i landmilitære operationer”.

Denne mulighed er nu ved at blive ført ud i livet, og som et af de mere synlige tegn er der i det indeværende semester en udveksling af kadetter fra Krigsskolen i Norge og Hærens Officersskole i Danmark.

Seks danske kadetter følger uddannelsen i Norge i ti uger, og fire norske kadetter følger uddannelsen i Danmark fordelt med to gange to kadetter i hver fem uger.

På Hærens Officersskole betragter man denne akkreditering som en ”blåstempling” af uddannelsen, som stiller den uddannede officer langt bedre i fremtidens samfund. Med akkrediteringen har Hærens Officersskole fået status som professionshøjskole.

-Akkrediteringen betyder, at vi i dag kan svare for hver eneste del af uddannelsen

20

Hæren nr. 1 | 2012

med argumenter, der accepteres og forstås overalt i det danske uddannelsessystem.

Vores uddannelse er blevet direkte sammenlignelig med uddannelserne på andre professionshøjskoler landet over, fortæller kaptajn Michael Lodberg-Velløv, der står for planlægningen af uddannelsen i den grundlæggende officersuddannelse – GRO – på HO. Nye veje for officerer - Det betyder rent faktisk, at vi kan tage kadetter ind på GRO, som kommer og eksempelvis er meriteret med en militærfaglig baggrund og en bachelorgrad fra en anden professionshøjskole eller institution. For at blive fast officer i hæren i dag behøver man altså ikke at tage hele uddannelsen på HO, fortsætter kaptajnen.

- Vi har allerede eksempler på, at kadetter er kommet med en reserveofficersuddannelse og en bachelorgrad fra en anden uddannelsesinstitution for at følge de

Den norske kadet, fenrik Emil Gran, føler at han er blevet modtaget godt og er blevet accepteret i den danske klasse på Hærens Officersskole.

sidste semestre her på HO, før de bliver udnævnt til premierløjtnanter af linjen, siger kaptajnen.

Det civile islæt i den fremtidige uddannelse kan give anledning til bekymring om, hvorvidt man på HO i virkeligheden er ved at uddanne kadetterne til at kunne forlade forsvaret i utide.

- Den bekymring kan man selvfølgelig sagtens have, men jeg foretrækker at se på dette fra en positiv vinkel, siger planlægningslederen. Jeg tror, at vi fremover vil se mange flere officerer end hidtil, der i perioder træder ud af forsvaret for at prøve kræfter i det civile for derefter at vende tilbage til forsvaret.

Det bliver nemmere for officererne, når de nu får en uddannelse, der ikke bare er god, men som også er anerkendt andre steder end i forsvaret.

- Og jeg føler mig ret overbevist om, at dette vil kunne gavne forsvaret i det lange løb, når officerer har været ude i andre miljøet og der set, hvordan problemer også kan løses, mener han.

Dette – og hele akkrediteringssystemet – giver os i forsvaret en god mulighed for selv at kigge grundigt på vores uddannelse og spørge os selv og andre, hvorfor man gør tingen på den ene eller den anden måde?

Et krav i den lovgivning, der ligger til grund for akkrediteringen, er, at dele af uddannelsen skal kunne gennemføres på en tilsvarende uddannelsesinstitution i udlandet. Og at vi skal kunne optage udenlandske studerende.

Det er disse krav, hæren lever op til ved udvekslingen mellem den norske Krigsskolen og Hærens Officersskole.

Udveksling mellem de nordiske officersskoler er som sådan ikke noget nyt. Det har man gjort siden en gang i 1950’erne med blandt andet Nordisk Kadetstævne.

Der har selvfølgelig været et vist fagligt

Uddannelses-

UDVEKSLING

indhold i disse udvekslinger, men ret beset, så har det primært været på et sportsligt og socialt – ofte selskabeligt – niveau, siger Michael Lodberg-Velløv. Det er der ikke noget galt i, men heller ikke megen kompetencegivende uddannelse.

Der er der nu.

De kadetter, der bliver udvekslet, kommer til at følge et tilsvarende hold kadetter og deltage direkte i den igangværende uddannelse, og de får en vurdering og et antal uddannelsespoints, der indgår i deres senere samlede bedømmelse, med hjem.

Kadetterne modtages godt Da ”Hæren” møder et par af de danske kadetter, kadet, løjtnant Thomas A. Jespersen, og kadet, premierløjtnant Philip Engelholm, der følger uddannelsen i Norge, er de kortvarigt hjemme for at deltage i en eksamen på HO. De har på dette tidspunkt været ”norske” kadetter i tre af de i alt ti uger, de skal være på Krigsskolen i Oslo.

-Selvfølgelig er det begrænset, hvad vi kan sige på nuværende tidspunkt, men det er interessant at se. hvordan nordmændene ofte har en lidt anden tilgang til overvejelserne forud for en operation, har de begge allerede bemærket.

Man er naturligvis målrettet imod selve opgaven, men de store forskelle i klimaet i det langstrakte land betyder, at faktorer som vejret og terrænet samt påklædning hos mandskabet vægtes tungere, end vi er vant til.

-Vi har en tendens i Danmark til, at den påklædning, vi tager på fra morgenstunden, det er så den, vi bruger resten af dagen – uanset om det er hensigtsmæssigt eller ej, indskyder Philip Engelholm. På

det område, er den norske officer meget mere opmærksom på, at hans personel skal kunne tilpasse påklædningen og kunne skifte flere gange i løbet af en dag.

De seks danske kadetter, skal følge et stabsmodul, der inkluderer en tre ugers øvelse.

- Modtagelsen i Oslo har været perfekt, vi indgår i klasserne, som om vi havde været der i hele uddannelsesforløbet, og såvel lærere som de øvrige kadetter både spørger os og lytter til de svar, vi kommer med.

Både Thomas Jespersen og Philip Engelholm forventer at komme hjem med oplevelser og kompetencer, der kan bidrage til at sætte deres egen uddannelse yderligere i perspektiv. Men generelt er deres første indtryk, at der kun er mindre forskelle på det at være kadet i Norge og i Danmark.

Kadet, fenrik Emil Gran, har kun haft tre dage i Danmark, da ”Hæren” møder ham på Frederiksberg Slot. Han er i gang med det sidste halve år af sin uddannelse på Krigsskolen. Han og en kollega skal være fem uger på HO, hvorefter der kommer to andre nordmænd og overtager deres pladser.

Emil Gran har store forventninger til opholdet i Danmark. Fagligt, men naturligvis også i fritiden. De norske kadetter er indkvarteret på Holmen. Emil Gran har kun én gang tidligere været i København, og det var som dreng for mange år siden.

- Jeg er spændt på, om der er store forskelle i den måde, man planlægger operationer i Danmark og Norge, og om der kan spores egentlige holdningsforskelle, siger han. Jeg tror ikke, at der er den store forskel på forholdet mellem officeren og hans mandskab i Danmark og i Norge, så det, jeg ser frem til, er blandt andet at prøve nye måder at planlægge på.

De danske kadetter, Thomas A. Jespersen og Philip Engelholm, måtte kortvarigt rejse hjem til Frederiksberg slot for at gå til eksamen.

Men indledningsvis må jeg sige, at vi er blevet modtaget meget flot i København, og er kommet utrolig hurtigt til at indgå på helt normal vis i klassen, og det gælder både i forholdet til de øvrige kadetter og til lærerne.

Mere udveksling på vej -Vi skal naturligvis siden have en grundig evaluering af disse forløb, men jeg er overbevist om, at det er en udvikling, der dels er kommet for at blive og dels for at blive udviklet yderligere, siger kaptajn Michael Lodberg-Velløv. Sverige har allerede vist stor interesse for projektet, og det følger vi op på. Frankrig har også vist stor interesse, og det ser vi også med interesse på. Og jeg kan se mange muligheder i disse udvekslinger.

På sigt kunne jeg godt forestille mig, at vi nåede frem til, at man kunne tage for eksempel et helt semester på en udenlandsk skole, men foreløbig skal vi have så meget ud af det nuværende som muligt.

- For mig er der ingen tvivl om, at vi bliver en dygtigere officersskole, når vi får stillet spørgsmål, hvorfor gør I det sådan, og så skal kunne svare, men også når vi selv ude omkring kan stille spørgsmålet og få svar.

- Og i sidste ende kommer det til at betyde, at vi får dygtigere officerer, slutter kaptajn Michael Lodberg-Velløv.

De danske kadetter, der i ti uger fulgte den norske officersuddannelse på Krigsskolen i Oslo. Fra venstre: Jesper Damgaard Jensen, Stefan Rosenmejer, Rune Staal, Thomas Amdi Jespersen, Philip Engelholm og Anders Bennedsen.

Hæren nr. 1 | 2012

21

Kompetence-

KORT

Veteraner får bedre muligheder på arbejdsmarkedet Et nyt kompetencekort skal omsætte læringsudbyttet fra militære uddannelser til erhvervsrettede civile uddannelser og jobs Af Christian B. Frederiksen, journalist, HOK Civile arbejdsgivere og uddannelsesudbydere har hidtil haft svært ved at finde ud af, hvilke kompetencer veteraner fra

hæren kommer med. Det skyldes blandt andet, at de militære uddannelser ikke har været afstemt med det offentlige uddannelsessystem på papiret. Det skal nu være slut, når det såkaldte kompetencekort bliver taget i brug fra uge 13, 2012.

- Kompetencekortet er i princippet et uddannelsesbevis, som tilkendegiver, hvad en soldat har opnået af civilrettede kompetencer i tjenesteforløb i forsvaret.

Det beskriver i civile vendinger, hvad soldaten har lært i tjenestetiden. Samtidig er det skrevet i et sprog, så skoler og civile arbejdstjenester kan forstå, hvad det

t er i princippet e rt o k e c n te e p m - Ko evis, som et uddannelsesb ad en soldat har v h r, e iv g e d n e lk ti mpetencer o k e d e tt re il iv c f opnået a i forsvaret. i tjenesteforløb

22

Hæren nr. 1 | 2012

er, en soldat kommer med, siger Glenn Press-Hansen, major og projektansvarlig for kompetencekortet.

Soldaterne har indtil nu fået en bedømmelse, og før i tiden har de fået en

Med kortet kan soldaterne nu dokumenterede de civilrettede uddannelser, de har fået i forsvaret, siger major Glenn Press-Hansen. Foto: Christian B. Frederiksen.

Kompetence-

KORT

en række uddannelser udover, at han/hun har fået førerbevis. Personen har blandt andet lært, hvordan man pakker køretøjer og kører med farligt gods. Alle de kompetencer, som han/hun har fået kan bruges, hvis personen vil være erhvervschauffør. Så i stedet for, at personen skal igennem hele erhvervschaufføruddannelsen, kan personen nøjes med tre ugers praktik eller en kort skoleperiode, fordi der er en meritafklaring med uddannelsesstedet.

Kompetencekortet er i øjeblikket under afprøvning og implementering for at se effektiviteten. Det har været i en undersøgelsesfase ved blandt andet Grundfos og Herning Kommune, hvor tiltaget er blevet taget godt imod. Virksomhederne forholdskarakter. Forholdskarakteren var kendt i det civile, men gav ligesom bedømmelsen ikke noget direkte fingerpeg om, hvad den enkelte soldat kan.

- Det har ind imellem været svært at sige, hvilke kompetencer soldaten kommer med. For eksempel hvis soldaten har gået på patrulje er det ikke en kompetence, som den civile virksomhed direkte kan bruge til noget, men det at gå på patrulje indeholder en helt masse kompetencer, og det er dem, vi forsøger at omskrive til forskellige civilrettede kompetencer, siger Glenn Press-Hansen.

Kortet trækker merit med sig Hærens Operative Kommando har påtaget sig opgaven med kompetencekortet.

Opgaven bestod konkret i at analysere og beskrive de militære uddannelser i forhold til det offentlige uddannelsessystem med henblik på at lette kompetence- og meritvurderingen. Kompetencekortet er skrevet i en national kvalifikationsramme, som er godkendt af undervisningsministeriet. Kortet er derfor baseret på viden, færdighed og kompetencer, som alle uddannelser i Danmark er skrevet efter.

Det betyder, at soldaterne får nemmere ved at få merit.

Glenn Press-Hansen forklarer: - Hvis vi for eksempel tager en lastbilchauffør i forsvaret, så har personen fået

ser det som en god og overskuelig løsning, fordi kompetencekortet netop har en kort og konkret dokumentation af de civilrettede kompetencer.

Glenn Press-Hansen mener desuden, at en vigtig forudsætning for kompetencekortet er, at den enkelte soldat opnår et personligt ejerskab til kortet. Virksomhederne lægger blandt andet stor vægt på, at soldaten igennem en ansættelsessamtale kan forklare og dokumentere de erhvervede kompetencer ved at sætte dem i forbindelse med det arbejde, han/ hun søger.

Det er samtidigt hurtigt blevet klart, at kompetencekortet kan omfatte alle soldater, befalingsmænd og officerer, ikke kun i hæren, men i alle tre værn.

Kortet er et plus Casper Loke forlod hæren for knap to år siden, og er nu ved at uddanne sig til finansøkonom med speciale i fast ejendomshandel. Han mener, at kompetencekortet er et godt initiativ, som kan være til stor hjælp for tidligere medarbejdere i hæren.

- Det kan være rimelig diffust for folk, hvad I egentlig går laver inde i hæren. Det kan godt være en gængs idé om, at vi udelukkende løber rundt og leger røvere og soldater.

Derfor kan arbejdsgivere have svært ved at finde ud af, hvad vi egentlig kan. Jeg er overbevist om, at et kompetencekort vil stille forsvarets personel væsentlig bedre, forklarer Casper Loke.

Casper Loke er stadig på kontrakt med hæren og bruger i øjeblikket sin CU (civiluddannelsesret). I forbin-

delse med sin uddannelse er han i praktik hos EDC Mæglerne Jette Tvede i Viborg.

- I min sidste tid i hæren sad jeg 75 % af tiden på kontoret og styrede økonomi under brigaden. Derved fik jeg en masse kompetencer indenfor økonomi. Derudover er der selvfølgelig andre kompetencer, som for eksempel sociale kompetencer, holde orden, komme til tiden og så videre.

I det hele taget fik jeg meget frihed under ansvar.

- I den forbindelse kunne det egentlig være rart, hvis jeg havde fået det på skrift, konkluderer Casper Loke.

Hæren nr. 1 | 2012

23

Museal

ARV

Samarbejde sikrer hærens museale arv for eftertiden Af Henrik R. Sommer, oberst, chef for Hærens Kampskole Et nyt samarbejde mellem interesseorganisationen Danske Hærhistoriske Museer (DHM), Hærens Museumskommission og Statens Forsvarshistoriske Museum (tidligere kendt som ”Tøjhuset”) vil give langt bedre muligheder for, at samlinger af militært udfaset materiel og køretøjer kan inspirere og hjælpe hinanden. Desuden er der skabt en direkte formel forbindelse til den store donator af udfaset materiel, Forsvarets Materieltjeneste, hvilket er livsbetingelsen for samlingernes udvikling. Hærens regimenter og skoler har på det lokale plan for længst indset historiens betydning. Her har nogle få ildsjæle etableret militærhistoriske samlinger over længere

tid, som er til glæde og gavn for regimenterne og skolerne samt øvrige besøgende.

Dertil kommer en række private militære samlinger uden for hærens regi, som supplerer samlingerne på fortrinlig vis.

Samlingerne i hærens regi er omfattende og ressourcekrævende, så derfor skal samarbejdet fremtidigt sikre bevarelse af hærens historie ved at organisere og synliggøre det hærhistoriske arbejde.

Hovedopgaven er i øjeblikket at finde museer og samlinger, der ønsker at være med i fællesskabet.

Der bliver desuden lavet oplysningsarbejde for at fremme de hærhistoriske studier og arbejder, samt vejledning for afholdelse af arrangementer og tilvejebringelse af det økonomiske grundlag herfor. Der arbejdes på at etablere et materieludvalg, som blandt andet skal distribuere forældede reservedele til køretøjer. De

enkelte museer og samlinger fremviser og betjener ofte veteranpanservogne til deres arrangementer, og her er det vigtigt, at et materieludvalg kan administrere reservedele, så flest mulige museer og samlinger får glæde af dem. Sidst er der planer om at etablere en lettere søgning af informationer på nettet om de enkelte samlinger og museer. Hermed er det praktiske fundament for samlingernes daglige liv og samarbejde ved at blive skabt.

Danske Hærhistoriske Museer (DHM) stiftes At samle og administrere veteranpanser er en krævende opgave. Det førte til, at køretøjssamlingerne ved Gardehusarregimentet, Jydske Dragonregiment og Hærens Kampskole for nogle år tilbage indledte et mere formaliseret samarbejde i form af et egentligt projekt. Resulta-

ne koder hone Scan artp m s in med d se mere og

Ingeniørtroppernes Kaserne.

Historiske Samling på Skive HKS Køretøjshistoriske Forening (HKSKHF)

24

Hæren nr. 1 | 2012

Museal

ARV

nregiments VeteranpanserMedlemmer af Jydske Drago und panservogn. forening arbejder på Stagho

terne har været gode, hvilket nu har ført til, at langt de fleste samlinger og museer med tilknytning til hærens historie er gået sammen i interesseorganisationen DHM, hvor den stiftende generalforsamling blev holdt i efteråret 2011.

Der er med DHM sparket nyt liv i arbejdet med hærens historie, og genetableringen af Hærens Museumskommis-

Gardehusarregimentets Veteran Panser og Køretøjsforening.

(GHRVPK)

entets Historiske Udstilling fra Telegrafregim e i Fredericia.

Samling på Bülows Kasern

sion giver også anledning til optimisme.

Grundlaget for hele projektet er de lokale samlinger på tjenestestederne og de militærhistoriske museer, der er etableret og drevet af ildsjæle. Samlingerne er ikke en lukket legeplads for pensionerede nørder. Det er levende organisationer, hvor der er plads til alle med interesse for fortiden og dens link til nutiden. Så har du ikke besøgt din lokale historiske samling for nylig, så tag familien med

Jydske Dragonregiments Veteranpanserforening

Telegrafregimentets Historiske Samling

and for Jydske Til højre: Kim Leerhøy, form rforening nse npa era Dragonregiments Vet

og se, hvad den kan byde på. Du kan via de indsatte qr-koder, som du kan skanne med din smart phone, få flere oplysninger om nogle af de museumsforeninger ved tjenestestederne, der er med til at bevare hærens historie.

DHMs bestyrelse består af repræsentanter for Hærens Kampskole, Hærens Kampskoles Køretøjshistoriske Forening, Jydske Dragonregiments Veteranpanserforening, Gillelejegruppen, Ingeniørregimentet, Historisk Samling ved Gardehusarregimentet og Telegrafregimentets Historiske Samling.

Ingeniørtroppernes Historiske samling

Hæren nr. 1 | 2012

25

Forsvarets

KVINDER

Mere end røde strømper og strikkeklub

abe en forening sk t a g n ri rd fo d t - Det er en u resbegreb bland æ t e r e r e d a d , som denne llesskab er et fæ t g li e d in v k t a r, kvinder, der sige og feminisme. d e h g a sv å p n g te Med 6,4 procent af forsvarets ansatte udgør kvinder ikke nogen massiv masse. Men de, som er der, sidder med værdifuld erfaring fra både uddannelse og udsendelse.

Erfaring som kan komme både systemet og andre kvindelige kolleger til gode. Det nystiftede netværk Forsvarets Kvinder vil skabe den platform, som skal til for at erfaring og gode råd ikke går tabt.

Af Christina Jo Larsen, kaptajn-R, journalist Allerede i april i fjor havde netværket Forsvarets Kvinder sin første samling.

Med daværende forsvarsminister Gitte Lillelund-Bech som mest prominente deltager diskuterede omkring 50 af forsvarets kvindelig ansatte fra alle grader og værn, hvordan de samlet kunne hjælpe både hinanden og forsvaret. Uden at der gik ”teselskab og tudeklub” i det, som en af deltagerne sagde.

26

Hæren nr. 1 | 2012

- De, der har været med til at stifte netværket, har alle deres egne personlige grunde til at gå ind i arbejdet med netværket. Men fælles er, at vi alle tror på, at et erfaringsnetværk som Forsvarets Kvinder kan være med til at gøre forsvarets kvindelige personel til endnu bedre soldater – både til gavn for dem selv og forsvaret som helhed.

- Og det er også noget, mange mandlige chefer har gavn af at vide for at kunne lede deres kvindelige personel, fortæller Charlotte Brath, der selv er premi-

erløjtnant af reserven. Hun fik idéen til netværket efter sin udsendelse med CIMIC (civilt-militært samarbejde) på ISAF8, hvor det især var udfordringen i den manglende erfaringsoverdragelse om arbejdet med de afghanske kvinder, der lagde grund til idéen om et netværk.

Arbejdsgruppen, der gladelig tager imod både idéer og ekstra hjerner. Fra venstre netværksleder og stifter Charlotte Brath, Gitte Feldsted og Marianne Harboe-Larsen.

Forsvarets

KVINDER

Godt 50 kvindelige ansatte mødte frem, da Forsvarets Kvinder sidst indbød til networking. Dagen bød på oplæg fra blandt andre ekstremssportsudøver Karen-Marie Brøgger, forfatter og officer AnneCathrine Riebnitzsky og forretningskvinde Suzanne Lassen, der alle gav deres bud på faldgruber og højdepunkter inden for deres felt. (Foto: Ida Melin).

Udfordringer er der nok af Efter samlingen i april 2011 måtte arbejdsgruppen bag netværket erkende, at man kun kan komme så langt med frivillig arbejdskraft i forsvaret. Den store succes til trods valgte arbejdsgruppen at

Sådan ser det ud, når der reorganiseres bag egne linjer i netværket. Alle der har lyst, er velkomne til at deltage i arbejdsgruppens næste møde d.2. marts. (Foto: Forsvarets Kvinder).

”trække sig tilbage og reorganisere bag egne linjer”.

- Der er flere udfordringer, men to er helt essentielle. Den første er i forhold til de primære deltagere i netværket – de kvindelige soldater, mænd er jo også velkomne. Der er mange, der misforstået tror, de skal have et problem med at være kvinder i forsvaret for at have brug for et netværk, fortæller Charlotte Brath og fortsætter: - Den anden udfordring er i forhold til at holde selve netværkets interne organisation kørende. Alle i arbejdsgruppen arbejder på frivillig basis. Politiet har blandt andre deres eget kvindenetværk initieret af Rigspolitiet, Politikvinder, der får støtte fra officiel side. Så langt er vi desværre ikke i forsvaret endnu, men vi arbejder i netværket med det officielle forsvar, og arbejder også på et tættere samarbejde.

En af de frivillige, som er med til at holde netværket kørende, er Gitte Felsted, socialpædagog og journalist, tidligere overkonstabel i eskadrille 532 og Prinsens Livregiment.

- Det er en udfordring at skabe en forening som denne, da der er et æresbegreb blandt kvinder, der siger, at kvindeligt fællesskab er et tegn på svaghed og feminisme. Jeg mener dog stadig, at der er forskel på at gøre sit arbejde uden fokus på køn eller gøre sit arbejde godt og samtidig kæmpe for sin ret for at være kvindelig, understreger Gitte Felsted.

Netværksleder, Premierløjtnant Charlotte Brath, daværende forsvarsminister Gitte Lillelund-Bech og forfatter og officer Anne-Cathrine Riebnitzsky lytter til et af oplægsholderne under Forsvarets Kvinders første samling i april 2011. (Foto: Ida Melin).

Fokus på udvidelse Forsvarets Kvinders første arrangement fik rigtig gode tilbagemeldinger fra deltagerne, der samlet set oplevede, at deres forventninger til både netværket og arrangementet var blevet overgået.

Med den succes i ryggen står Forsvarets Kvinder nu overfor at få kendskab til netværket udbredt men også at få samlet nok hænder, hjerner og hjertet til at drive netværket videre.

Næste samling i Forsvarets Kvinder bliver i april i år og vil som udgangspunkt fungere som et decideret landsmøde, hvor blandt andet den interne organisation er på programmet.

- På den lange bane har vi rigtig mange små og store aktiviteter og idéer, vi gerne vil have ført ud i livet. Men afgørende for dem alle er en større intern arbejdsgruppe og et tættere samarbejde med det officielle forsvar. Så det arbejder vi på, slutter netværksleder Charlotte Brath.

Fakta om forsvarets kvinder:

-F orsvarets kvinder er et erfaringsnetværk for kvinder, der gør eller har gjort tjeneste. Netvæ rket dækker alle værn og grader. Mæ nd er også meget velkomne.

-F orsvarets kvinder skaber mulighed for at møde kvind elige kolleger fra alle værn og høre om, hvad kvindelige kolleg er har oplevet i deres karriere – både i missionerne og i garnison erne.

-F orsvarets kvinder mødes , fordi viden er en af de få ting, der bliver mere af, når man deler den .

-A lle, der har lyst er velko mne til at deltage i arbejdsgruppen s næste møde den 2. marts 2012 .

- For yderligere informati on se Facebook under Forsvare ts Kvinder eller kontakt netværks leder Charlotte Brath på charlo ttebrath@forsvaretskvinder.d k

Hæren nr. 1 | 2012

27

Garnisons-

JAGTEN

Garnisons-jagten er der, hvor man plejer naboskabet Kold december morgen, det er stadig mørkt.

Militære lastbiler og civile køretøjer samles uden for Højvang, en nedlagt gård på kanten af Skive kasernes øvelsesterræn

f jægere op, hvora 5 3 t d o g t d ø m Der er eltagerne er en D . re re fø e d n u h syv er jægere fra g o lk o sf n o is rn a blanding af g og omegn. g in n re o tf g ja s e Skiv 28

Hæren nr. 1 | 2012

Af Gitte Felsted, freelance, tekst/foto - En dag uden jagt, er en dag uden mening.

Således starter jagtofficer, major Per K. Kristophersen, jagtparolen, og linjen er lagt for resten af dagen. Der forventes, at der skydes ”under evne”, så naboerne også har en chance for at nedlægge vildt.

-Vi bestræber os på, at det er meget regelrettet, siger jagtofficer major Per K. Kristophersen og forsætter: - Det er vigtigt udadtil, at man kan se, at vi har forstand på det, vi laver. Der skal være styr på det.

Jagtherre, oberst Christian Arildsen, der til dagligt er chef for Skive kaserne, har inviteret til jagt på Skive kasernes øvelsesterræn. Jagten er en del af natur- og vildtplejen på forsvarsministeriets arealer.

Med portrætter af Dronningen og Prinsen på den mintgrønne væg nydes rundstykker og Dagmartærte med en god stærk kop kaffe og en lille én. Der er mødt godt 35 jægere op, hvoraf syv er hundefører. Deltagerne er en blanding af garnisonsfolk og jægere fra Skives jagtforening og omegn.

Jagten blæses i gang Brune efterårsblade er pyntet med frost.

En hund gør, der bliver stille igen, flere hunde gør, en sagte puslen kan høres i buskadset foran skytten. Der bliver stille igen. Drivere råber, hunde gør, de kommer nærmere.

Skytten Finn Rottbøll Nielsen kigger opmærksomt ind i skoven, kniber øjnene sammen, musklerne spændes. Med et høres der trin fra flere rådyr, der løber i siksak gennem skovstykket foran ham, Finn sigter, men vinklen er forkert, dyrene løber tæt forbi ham og ud af såten.

Finn Rottbøll Nielsen på 34 år fungerer

Garnisons-

JAGTEN

til dagligt som oversergent ved Hærens Basis Uddannelse, og han har været tjenestegørende siden 1997. Jagt har for ham været et naturligt valg, helt tilbage fra da han var 16 år, da både Finns far og bror dyrker jagt.

- Det kan selvfølgelig også være en ulempe, smiler Finn. Den gang jeg skød min første sneppe, var der ingen vej udenom med mås-kysseriet, fordi brormand var med.

Finn Rottbøll Nielsen er ikke i tvivl, jagt har mange ting at byde på, han kan specielt godt lide kammeratskabet blandt jægerne, spændingen i jagtsituationen og det mest fascinerende, at man faktisk kan skyde et stykke vildt og spise det bagefter.

Den sikre såt Jagten er nået halvvejs, og en foreløbig vildtparade bliver lagt midt i gården. Tre snepper, et bukkelam og en ræv ligger i formation. Ræven betragtes, den har skab. Der blæses til samling. Jagtofficer Per K. Kristophersen beretter om antal skud og antal ramt vildt.

Og fortsætter: - Den næste såt er den eneste sikre såt, frokoststuen. Spise sin sikre og medbragte mad.

Frokoststuen runger af lystige og muntre dybe stemmer og fortællinger om de skud, der ikke blev skudt. En kvindestemme skærer en gang imellem igennem mandehørmen.

Irma L. Hall på 66,kommer fra Ulbjerg, hun har spillet jagthorn i en halv snes år, og det er på grund af den egenskab, at hun er blevet inviteret med i dag.

Irma tog sit jagttegn på Kaløvig, da hun var i starten af 20erne og højgravid. Hun bestod med glans, og gik derefter hjem for at føde.

Siden blev det til tre børn, fuldtidsjob som operationssygeplejerske og et mindre landbrug med limousine køer. Jagt var der mindre af i den tid, men nu nyder Irma livet som folkepensionist og som jæger.

Irma klapper Carlo, som er en ruhåret hønsehund på seks år.

- Han er en sød hund, måske ikke så meget en jagthund, da han desværre tit farer vild, smiler Irma.

Ro volore et re pratemolo optatqu idest, iur, autendis neceat dolore, aut harchicia ped.

Skud kommer Turen går over vandhullet og forbi de spanske ryttere. En ”gammel kriger” – en Centurion kampvogn – står med slappe bælter. Den sidste kamp står mod totalt forfald.

Lars Stoklund Pedersen stiller sig klar med sin to år gamle hollandske agerhønsehund Claire, de venter på signalet til jagt i gang for sidste gang i dag.

Pludselig uden varsel løber en rå lige ud foran dem begge og tager et hurtigt spring ud over bakkerne. Claire er tændt, kigger op på sin fører og trækker i halsbåndet, piber ynkeligt. Signalet kommer, og væk er Claire i samme retning som råen.

Efter et stykke tid, i en lavning i såten, bliver en råbuk jagtet af tre-fire ivrige hunde, lige forbi en skytte, der råbes: - Den er halt! Den er halt! Skytten tøver ikke et sekund og fyrer geværet af.

Roen sænker sig over stedet.

Vildtparaden To råbukke, tre råer, en fasan, en ræv og tre snepper ligger pænt på række omkranset af gran. Jagtofficer Per K. Kristophersen gennemgår dagens skud og vildt, og roser skytterne for god ro og orden uden anskudte dyr. Vildtet bliver solgt blandt deltagerne. Pengene går til Forsvarsministeriets kasse, som så igen bliver delt ud til de militære arealers vildtpleje.

Militærjagt er ikke en forening eller en del af det militære arbejde, derimod

bliver jagten drevet af passioneret jægere med militærbaggrund. Jagtofficeren vælger selv sine skydeledere til ”missionen”, der som reglen står for det praktiske bag en jagtdag som denne.

Gæsterne, der bliver indbudt, er primært samarbejdspartnere fra offentlige og militære myndigheder, virksomheder og organisationer, som har en eller anden tilknytning til forsvaret.

- Vi inviterer naturligvis også naboer og lodsejere for at kompensere eventuelle gener, de har med os i området, slutter jagtofficer Per K. Kristophersen Solens blege vinterlys er ved at forsvinde i horisonten, men der er lige tid til en kop kaffe eller en øl, inden turen går hjemad efter en dejlig jagtdag i det militære øvelsesterræn ved Skive.

Ro volore et re pratemolo optatqu idest, iur, autendis neceat dolore, aut harchicia ped.

Hæren nr. 1 | 2012

29

Sitaware

HQ

System forbedrer føringsstøtte

Personel fra den Regionale Føringsstruktur (REFØ) arbejdede videre med de erfaringer, de fik på STØV GAR i Oksbøl i efteråret.

Totalforsvarsregion Nordog Midtjylland (TRNM) arbejder videre med erfaringerne fra sidste års øvelse i taktisk træner i Oksbøl Af Anders Pedersen, chef for operationsafdelingen TRNM Totalforsvarsregion Nord/Midt har reageret hurtigt oven på øvelsen i Taktisk Træner i efteråret 2011 ved at gennemføre et forsøg med et føringsstøttesystem, der kan hjælpe med til at forbedre nogle af de forhold, som regionen selv blev klar over kunne optimeres gennem øvelsen i Oksbøl.

Det system, som regionen testede over en weekend er i forvejen godt kendt i forsvaret, idet det bruges på Forsvarsakademiet og på Hærens Officersskole, og efter en introduktion på godt en time kunne regionen gå i gang med at teste, om det var noget for den.

Systemet kaldes SITAWARE HQ, og det gør det muligt at oprette et føringsstøtte-

30

Hæren nr. 1 | 2012

system mellem regionens operationscenter og fire operationscentre ved underliggende myndigheder. På øvelsen blev de fire underliggende operationscentre bemandet af regionens fire lokalforsvarsafsnit.

Regionen havde valgt at opstille et scenarie, hvor føring af regionens daglige operationer blev afprøvet. Indsættelse af sneberedskab og stormflodsindsættelse var hovedemnerne. SITAWARE HQ viste sig at være et godt redskab til føring af sådanne operationer. Ved nogle enkle tastninger var der overblik på alle niveauer. Situationen ved indsættelse af 12 sneberedskabs-PMV’er og flere hold til støtte for politiet i forbindelse med stormflod blev således etableret på alle niveauer (indsættende enhed – regionsniveau- og foresat i form af en HOKresponscelle).

Regionens lokalforsvarsafsnit fik udbygget deres kompetencer betydeligt inden for operationscentervirke i forbindelse med øvelsen. Alle lokalforsvarsafsnittene fik SITAWARE HQ op at køre i løbet af ganske kort tid, og en lang række procedurer blev støvet af under øvelsen.

Normalt er en af udfordringerne ved et føringsstøttesystem kravet til kommunikation. SITAWARE HQ kan understøttes ved almindelig internetforbindelse mellem operationscentrene. Da regionens operationer i dagligdagen i stor grad er operationer, som ønskes offentliggjort, vil det også være en mulighed, hvis et føringsstøttesystem skal tages i brug på regionsniveau.

SITAWARE HQ vist sig at være for holdsvis enkelt at anvend e.

Øvrigt

aktuelt

Ny lyskenbeskytter En ny lyskenbeskytter supplerer soldaternes underbukser i Afghanistan. Det skyldes, at truslen i Afghanistan oftest stammer fra nedgravede vejsidebomber og lignende. Her udmærker lyskenbeskyttelsen sig ved at stoppe fragmenter og samtidig være antibakteriel behandlet. Det betyder, at antallet af bakterier, der kommer med fragmenterne ind i kroppen, reduceres.

Ifølge de engelske læger i ISAF har lyskenbeskytteren reddet to menneskeliv og mere end 80 % af soldaterne i Afghanistan anvender allerede lyskenbeskytteren. Populariteten skyldes især, at lyskenbeskytteren minimerer risikoen for fragmenter i kønsdelene (den kaldes derfor populært for ”panserbleen”) og en eventuel følgende stomi (en stomi er en åbning i maven, hvor urin eller afføring ledes ud i en pose).

Lyskenbeskytteren er under udlevering i Afghanistan.

Nye bøger Historien der ikke blev fortalt Den dansk-afghanske journalist Nagieb Khaja blev i 2008 taget til fange af en lokal oprørsgruppe i Afghanistan. Sammen med sin fotograf holdtes han fanget i syv dage, og blev truet på livet, inden det lykkedes dem begge at flygte. Trods den barske oplevelse har Nagieb Khaja efterfølgende været tilbage i Afghanistan adskillige gange, blandt andet fordi han ønsker at nuancere den danske dækning af krigen.

Nagieb Khaja mener, at dækningen i langt højere grad burde fokusere på det afghanske folk og de civile tab, som kriger medfører. På grund af Nagieb Khajas afghanske familiebaggrund, og fordi han er har rejst rundt i landet uden militær beskyttelse, er det lykkedes ham at komme helt tæt på taleban og den lokale befolkning. Bogen indeholder beretninger samt en række rejseessays fra hans ture til landet.

Forlaget Gyldendal Nagieb Khaja 356 sider 349,- kroner (vejl. pris).

I Stålstormen Ernst Jüngers klassiker handler om oplevelserne som tysk skyttegravsofficer på Vestfronten under Første Verdenskrig. Bogen udkommer nu for første gang på dansk.

I bogen beretter Ernst Jünger både medrivende og nøgternt om rædslerne på Vestfronten og beskriver den effekt, krigens væsen har på mennesket. Ernst Jünger var med i mange af de kendte slag, blandt andet Somme i 1916 og den store forårsoffensiv i 1918.

Forlaget Gyldendal Ernst Jünger 288 sider 349,- kroner (vejl. pris)

Hæren nr. 1 | 2012

31

r e d e h y n LĂŚs flere ĂĽ p r e i r o t s og hi k o h / k d . t e forsvar