Hæren 4-2011

Page 1

Hæren Nr. 4 | 2011 | 21. Årgang

Side 24

Kvinder med overskæg og My Little Pony Der er mange fordomme om kvindelige beslagsmede. Mød Louise Bøgelund Petersen, som er i lære som beslagsmed

Side 6:

Dansk TACP bedst i Europa … næsten Danske TACP-folk deltog i Allied Strike, som er en årligt tilbagevendende skarpskydnings- og Close Air Support træningsaktivitet, der afholdes af US Air Force in Europe


Indhold

Side 32

Side 10

Korporal med næse for IED.............. side 5 Hundefører Peter træner sin HASD-hund Exit Dansk TACP bedst i Europa… næsten . side 6 Mekanikerne kommer jorden rundt i Libanon.............................. side 10 Infanterikonkurrencen ”Grenadier”... side 14 Øvelse Night Hawk............................ side 3 Fire danskere fik tildelt ”Den Franske Faldskærmsgrunduddannelse” ........ side 8

Side 18

Forsvarschefens sikkerhedspolitiske kursus (SIKU) .................... side 18 på besøg i Holstebro Lederudvikling med 180 i timen...... side 20 Asylsøgere i Brovst uddanner danske sanitetssoldater................... side 22 Louise Bøgelund Petersen er i lære som beslagsmed .................... side 24 Søg penge til udvikling...................... side 31 Tænk - Tast - Tal................................. side 26 Fokus på militær sikkerhed Nyt multi-tool til stampersonel....... side 32

Side 8

Med historien in mente.................... side 30 Jydske Dragonregiments Veteranpanserforening..................... side 33 mødtes på Finderup øvelsesplads Pilot og fotograf skaffer penge til Soldaterlegatet................. side 12 Nytiltrådt hærprovst: Stol på Gud – men hold krudtet tørt................... side 16 Center forenkler booking af skyde- og øvelsesterræn.................. side 28 Nye bøger........................................... side 34

Redaktion Ansvarhavende redaktør: Oberstløjnat Bjarne Møller Ledelsessekretariatet Hærens Operative Kommando Redaktionsgruppe: Journalist Kaj-Ivan Bæk Tlf. 97 10 15 50 tast 7038 Dennis Vang Knudsen Tlf. 97 10 15 50 tast 7039 Presseofficer Erik Bøttger Tlf. 97 10 15 50 tast 7033

2

Hæren nr. 4 | 2011

Side 5 Besøg HOK’s hjemmeside på:

forsvaret.dk/hok eller www.hok.dk Kommentarer eller idéer til Hæren kan rettes til redaktionen på 97 10 15 50, lok. 7038 eller på e-mail til hok-presse@mil.dk

Abonnement: Tlf. 97 10 15 50 tast 7035

Foto Hvor fotografens navn ikke er angivet, tilhører ophavsretten forfatteren eller redaktionen.

Oplag | Udgivelser Udkommer fem gange årligt - oplag 4500 stk. Årsabonnement kr. 125,Bladets artikler må gengives, når kilden angives.

Layout | produktion GB Grafisk Tryk CS Grafisk ISSN 1902-5734

Hærens Operative Kommando Presse- og Informationssektionen www.forsvaret.dk/hok e-mail: hok-presse@mil.dk


NIGHT HAWK

Øvelse Night Hawk

Af Michael Christiansen, Journalist, pressecentret Jægerkorpset har igen været vært for en Night Hawk-øvelse, den 15. i rækken af de årlige specialoperationsstyrkeøvelser, der gennem tiden har vokset sig større og større og samtidig er blevet mere komplekse. Øvelsen i år havde deltagelse af omkring 550 specialstyrke-soldater og eliteenhe-

der fra politi fra flere lande samt fly og helikoptere i et hidtil uset antal. Hertil kommer et bidrag fra flyvevåbnet, der ud over det flyvende personel også omfattede stabselementer til oprettelse af en SOATG – Special Operation Air Task Group. Desuden deltog godt 150 hjemmeværnssoldater som figuranter på objekter fordelt over store dele af Jylland og Fyn foruden et element fra hjemmeværnets SSR-enhed (Særlig Støtte- og Rekognoscering).

Øvelsen blev gennemført i uge 40 og 41 med træning i tekniske færdigheder de første dage og operativ indsættelse i godt en uge. Øvelsen havde base hos Jægerkorpsets faste hjemsted på Flyvestation Aalborg, hvor øvelsesdeltagerne var indkvarteret på værelser, i teltlejr eller i beboelsescontainere opstillet til lejligheden. fortsættes næste side

Hæren nr. 4 | 2011

3


NIGHT HAWK

Største ændring i år i forhold til tidligere år var den massive deltagelse af flyvende enheder og den store stab fra flyvevåbnet, der tildelte fly og helikoptere til de enkelte missioner, specialstyrkerne blev indsat til at løse. Øvelsesscenariet var fiktivt, men med stor skelen til tidligere og aktuelle indsættelser. Således var mange af opgaverne at befri gidsler og tilfangetage gidseltagerne med henblik på yderligere tilvejebringelse af efterretninger, alternativt dræbe dem samt at ødelægge IED-fabrikker. Forud for selve kamphandlingen var der i forbindelse med de fleste øvelsesmomenter rekognosceret og observeret mod objekterne i flere døgn for at skabe overblik over normalbilledet på stedet, gidseltagernes rutiner, antal og bevæbning. Fik medindflydelse - Vi havde igen en god øvelse med mange realistiske momenter til øvelsesdeltagerne. De fik de første dage mulighed for at træne discipliner som skydning fra helikopter, skydning under fremrykning i byområde, fast-roping og faldskærmsspring over land og vand, fortæller Jægerkorpset. - Vi havde i tiden op til øvelsen spurgt deltagerne hvilke discipliner, de gerne ville træne under øvelsen. På den måde kunne vi sikre, at alle fik udbytte af deltagelsen. Og vi fik virkelig gode tilbagemeldinger, inden deltagerne returnerede til deres respektive hjemmebaser. Også omkring valg af objekterne var deltagerne blevet spurgt. Det betød, at der var objekter på havne, på strande, i kalkminer, i tæt bebyggelse, i industriområder og i ensomt beliggende huse på landet. Fælles for dem alle var behov for valg af indsættelsesmåde – eksempelvis med helikopter, med faldskærm, med køretøjer, med gummibåd eller på gåben. Nogle opgaver var beregnet til indsættelse af jægerpatruljer, andre til delinger. Nogle blev tildelt og skulle gennemføres meget hurtigt, andre gav mere tid til planlægning, inden selve kamphandlingen skulle gennemføres. Ofte blev det til et miks af nationaliteter, når opgaven

4

Hæren nr. 4 | 2011

rk. De besidder væ nd hå s re de n ka er at ld so - Disse dvendige for, at vi nø er r de r, de he ig rd fæ og evner overalt i verden, r ne io at er op re fø em nn ge kan sen efter operationen. us m as R gh Fo s er nd A te al fort skulle løses – tilsat støtteelementer som eksempelvis Z-teamet fra Air Transport Wing Aalborg eller MERT-team (Medical Emergency Response Team) og sikringshold fra Combat Support Wing. Z-team kan oprette og betjene midlertidige og interimistiske landingspladser for både fly og helikoptere. Deres rekognos­ cering indebærer blandt andet måling af, om overfladen kan bære eksempelvis en C130 Hercules under landing og take-off. De afmærker landepladsen – hvor skal piloterne sætte flyet ned, og hvor langt må det rulle under landingen. Desuden skal de virke som ATC (Air Trafik Control) med de anvisninger og oplysninger på stedet, som flyvelederne i tårnet normalt giver. Under øvelsen fik Z-enheden til opgave at oprette og betjene landepladser både på strand og landjord. Alle opgaver blev klaret, og flyene landede sikkert. Mange besøg En så stor og speciel øvelse tiltrækker naturligvis mange besøgende. Fra

de danske og udenlandske deltagende enheders chefer over cheferne fra både Hærens Operative Kommando, Flyvertaktisk Kommando og Hjemmeværnet til NATO’s generalsekretær Anders Fogh Rasmussen med følge. Anders Fogh Rasmussen var vidne til en operativ indsættelse på Odense Havn. Specialoperationsstyrkerne befriede samtidigt to gidsler. Et gidsel blev holdt fanget om bord på et skib i Svendborg Havn og et andet gidsel i en lagerbygning i Odense. - Disse soldater kan deres håndværk. De besidder evner og færdigheder, der er nødvendige for, at vi kan gennemføre operationer overalt i verden, fortalte Anders Fogh Rasmussen efter operationen. - Det er os politikere, der tager beslutningerne, men vi har behov for at vide, hvordan vore soldater implementerer disse. Denne vigtige viden bringer jeg tilbage til NATO-hovedkvarteret, forklarede generalsekretæren.


Træning med

HASD-hund

Korporal med næse for IED Hunden sidder i sandet og kryber sammen. Helt sammen. Den rører ikke en muskel, men venter blot på lyden af et klik. Få centimeter fra dens næse ligger en lille stump ledning Af Morten Hausborg, presseofficer, ISAF 12 I et ørkenlignende område i Camp Price i Afghanistan træner hundefører Peter fra Ingeniørregimentet i Skive sammen med sin hund Exit. Exit er en såkaldt HASD-hund. Det står for High Assurance Search Dog. Eller sagt på en anden måde: En hund der kan finde de komponenter, der skal bruges til en IED (improviseret sprængladning). - Exit er blevet træner til at finde for eksempel batterier, ledninger, sprængstof og trykplader. Det betyder, at den kan søge i områder, hvor risikoen er meget høj, fortæller Peter, som gennem det sidste år har trænet målrettet med Exit frem mod missionen i Afghanistan. Ved dagens træning har Peter lagt nogle små stykker ledning i sandet. Exit begynder at søge fremad. Kontakten til Peter består af kommandoråb og en op

til 30 meter lang snor. Hunden arbejder sig metodisk frem og tilbage i området. Væk er den hvalpede energi, som Exit demonstrerede, da vi forlod hundegården centralt inde i Price. Nu arbejder den disciplineret. Solen brænder traditionen tro ned over ørkenen, og det ligner ikke et ideelt arbejdsmiljø for skabninger født med pels. Exit, som formelt både har medarbejdernummer og rang af korporal i forsvaret, er dog udstyret med en vandholdig vest, der køler lidt ned. - Den første måned er hundene ikke operative hernede. De skal første vænne sig til tidsforskellen og temperaturen. At gå fra dansk til afghansk sommer er en stor omvæltning, men hun afspejler også min tilstand. Hvis føreren bliver presset bliver hunden det også, fortæller Peter, som nu har været hundefører i et år og er meget glad for både arbejdet og Exit. - Jeg bruger mere tid sammen med hende, end jeg gør med nogen anden. Det er et supergodt forhold, og selv om hun er en arbejdshund, så giver det en hjemlig følelse at have hende med, siger Peter. Klik-klik Pludselig stopper Exit op. Hun sætter sig ned og bøjer kroppen fremover. Der er ikke en bevægelse. En klar melding til Peter om, at hun har fundet et af de små stykker ledning. Peter afgiver et enkelt

klik, og med det samme gør Exit omkring. Hun sprinter tilbage til sin fører i bevidstheden om, at en belønning venter. Ikke – til min overraskelse – i form af en godbid, men i stedet en rød bold. Korporalen får lov til at bide i det elskede stykke legetøj i et lille minut, og så er det ellers tilbage til arbejdet. Men hvilke fordele er der ved at benytte en hund i stedet for en traditionel minesøger? Først og fremmest tid. - Hvis man skal søge i et højrisikoområde, hvor man formoder, der ligger IED’er, vil det være optimalt at benytte en hund. Det går lidt hurtigere. Det samme ved for eksempel en IED-påkørsel, hvor det bare skal gå fremad. Sanitetsholdet kan komme hurtigere frem til den nødstedte bil, vurderer Peter, som har absolut tillid til sin hunds faglige evner. - Jeg er ikke bekymret for, at hunden ikke finder det, der er i jorden. Hvis Exit har søgt, som hun skal, så er der ikke noget. Og så vil jeg ikke have problemer med at gå hen over området, siger Peter. Exit er til gengæld helt stille. Hun har fået sin bold.

Hæren nr. 4 | 2011

5


Allied Strike

Grafenwöhr

Dansk TACP bedst i Europa … næsten Danske TACP-folk (folk på jorden, der leder fly ind til mål) deltog i slutningen af juni i Allied Strike, som er en årligt tilbagevendende skarpskydnings- og Close Air Support (CAS) træningsaktivitet. Den afholdes af US Air Force in Europe (USAFE) i og omkring Grafenwöhr i Bayern Af S. Ø. E. Sørensen kaptajn, batteriechef TACP Allied Strike’s formål er at opstille ”the best training venue for close air support in Europe”, et ambitiøst mål, som dog lykkedes til punkt og prikke. Danmark stillede med et hold på tre mand som deltagere og to mand, hvis ansvar var at gennemføre en handlebane med CAS i bebygget område. Alle fik kam til deres hår, men den store indsats blev også belønnet, idet en stolt holdleder ved afslutningsceremonien kunne tage imod ”the Top Gun Award”, som gives til det hold, der har gennemført enkeltkæmperhandlebanen med bedste resultat. Denne indsats blev leveret af overkonstabel MOK, der gennemførte handlebanen på 6 min og 8 sekunder. Det var ”kun” næstbedste tid, men da hurtigste mand (en hollænder) ikke var lige så skrap til at skyde som til at løbe, endte MOK alligevel med den samlede sejr. Et perfekt image for

6

Hæren nr. 4 | 2011

den koncentrerede enkeltkæmper- og skydeuddannelse, TACP-batteriet gennemfører. I den samlede konkurrence måtte det danske hold se sig slået på målstregen af et britisk hold, men alt i alt fik det danske TACP endnu en gang slået sit navn fast som førende i NATO. Øvrige deltagere talte både amerikanske TACP, italienske specialstyrker, portugisiske, baltiske, norske, belgiske og hollandske forward air controllers. I alt 14 nationer, som Danmark kunne måle sig med. En stor succes for små penge.

ål er at opstille Allied Strike’s form for close air e u n ve g in n ai tr t ”the bes bitiøst mål, am et , e” p ro u E in support nkt og prikke. u p l ti es ed k k ly g o som d


Allied Strike

Grafenwöhr

Helvede i Übungsdorf ”Contact sniper!” Handlebanen i bebygget område (Urban CAS i FAC-sprog) er netop startet. TACP-holdet har været ude af helikopteren i et par minutter og er netop begyndt at bevæge sig op mod ”Bakkalakka Village”. Snigskytten fra rød styrke har netop skudt en af geværskytterne i angrebsholdet, og det er tydeligt, at den fjendtlige milits ved, at de er på vej. Inde fra byen melder en UAV (ubemandet fly) om, at kvinder og børn flygter mod nord, og at der ser mistænkeligt stille ud. Støttet af en UAV, to slovenske PC-9 fly og en simuleret B-1 bombemaskine bevæger patruljen sig nu ind i fjendeland for at redde en nedskudt pilot.

I de næste 90 minutter vil det indsatte TACP-hold blive presset ud i alle hjørner af deres kunnen og til tider også ud over kanten. Lidt bag patruljen står kaptajn JES, FAC-instruktør (Forward Air Controller) med erfaring fra både Kosovo, Irak og Afhanistan. Han har de sidste to år været ansvarlig for Urban handlebanen, og ud fra mottoet ”improvise, adapt and improvise again” vil han udsætte TACP-holdet for alle de facetter, Close Air Support i bebyggede områder kan indeholde. Alt fra overvejelser om at angribe et beskyttet mål i selvforsvar til en signalmand, der skal overtage styringen, fordi hans FAC er blevet nedkæmpet. Til støtte for sin plan har kaptajn JES oversergent POL, som fungerer som den taktiske fører på banen. Hans opgave er meget klar: ”Forvir din FAC så meget som muligt og giv ham aldrig et øjebliks ro”.

TACP-holdet har pværet ude af heliko tter teren i et par minu dt og er netop begyn od at bevæge sig op m e”. ”Bakkalakka Villag Opgaven lykkedes til fulde. Til afslutningsceremonien blev oversergent POL tildelt en erkendtlighed af øvelsens ansvarlige chef, oberstløjtnant Jon Berry, US Air Force, for ”outstanding performance”, ligesom JES fik tildelt en forsølvet 30 millimeter patron fra en A-10 for ”excellent planning”. En fysisk anerkendelse af det kæmpearbejde både POL og JES udførte og en fortjent konsekvens af, at alle deltagende hold på denne handlebane meldte tilbage, at det var den mest udbytterige træning, de har fået på dette års Allied Strike.

Hæren nr. 4 | 2011

7


Faldskærms-

KURSUS

Hvordan er jeg lige havnet her ”Accrochez!” råber jumpmasteren, mens han tager fat om det kabel, vi skal spænde os på. Jeg tager min karabinhage, og spænder mig på kablet over mit hoved. Flyet svinger skarpt til venstre, og jeg må holde godt fast for ikke at vælte. Jumpmasteren kommer ned igennem rækken, mens han kontrollerer os for ottende gang. Han kigger på mine spænder og melder ”Onze!” – Jeg nikker tilbage, jeg er nummer elleve. Flyet svinger skarpt igen, mine hænder sveder. ”Ouvrir la porte!” dørene åbnes – dagslyset og vinden står ind i vores dunkle kabine, og minder os om, hvad vi er her for. Mens jeg nu står der og ser det sydfranske landskab suse forbi udenfor, ja, så kan jeg jo ligeså godt tænke lidt over, hvordan jeg nu er havnet i denne situation... Af Anders Dalsgaard og Nicholas Ørum Keller Fire-fem måneder tidligere vidste ingen af os fire danskere, at vi denne juni morgen skulle springe ud over en græsmark i det sydlige Frankrig. I starten af 2011

blev vi tildelt ”Den Franske Faldskærmsgrunduddannelse” som anerkendelse af særlig indsats. Chefen for Danske Division, generalmajor Peter Kühnel, overbragte nyheden personligt til os alle: Major Henning Dons, kaptajn Anders Dalsgaard fra ingeniørerne, undertegnede (NØK) fra CIMIC-enheden, og premierløjtnant Jakob Frølund, netop hjemvendt delingsfører fra ISAF 10. Vi fire skulle af sted som hold 1. Det danske hold 2 bestående af kaptajn Michael Ljungberg, premierløjtnant C. G. Jensen og seniorsergent A. Markussen rejste til den franske faldskærmsskole i Pau to uger efter os. Én blandt 650.000 Den franske faldskærmsskole ”Ecole des Troupes Aeroportees” (ETAP) ligger i byen Pau, i Sydfrankrig, tæt på grænsen til Spanien. Skolen har under det nuværende navn eksisteret siden 1947 og har gennem tiden uddannet mere end 650.000 soldater. Årligt gennemfører de cirka 44.000 spring fordelt over adskillige kurser.

Vi er på vej op i flyet 0 - en Transall C-16

Hæren nr. 4 | 2011

Ground Training Den første uge bestod af ”Ground Training”, hvor vi deltog på helt lige fod med de franske soldater i træningen og uddannelsen. Så startede selve faldskærmstræningen.

Jeg står sammen med 30 at springe, når lyset skift en boblende fornemmels et skud adrenalin. ”EEE Øvelser mens vi er ’ spændt op i ’harness

8

Vi fire danskere lander i Pau lufthavn søndag eftermiddag. Vi skal uddannes i den klassiske og ædle indsættelsesform: faldskærmsindsættelse over fjendtligt territorium. Mandag morgen deltog vi i skolens samlede appel, der bliver afholdt hver uge. Efter at høre 3-400 franske soldater brøle nationalsangen og få en kort velkomst fra skolechefen, startede vi på selve kursus. Vi fik tildelt en engelsktalende instruktør. Instruktører med engelskkundskaber hænger ikke på træerne i Frankrig, men det gik rigtig fint, omend alle fik et godt grin i ny og næ, da vores instruktør, Stephane, remsede alle de ord op, som han ofte kom lidt galt af sted med. Vores franske gloser var såmænd nok også kilde til morskab for franskmændene.


Faldskærms-

KURSUS

Der var en del ”pakken ind, pakken ud, pakken op og pakken ned”, hoppen ind og ud af fly-kulisser på jorden, frigørelse fra hovedskærmen, nødprocedurer, og ikke mindst de allestedsnærværede rullefald mod alle fire verdenshjørner, for til sidst kun at mangle et spring fra træningstårnet. Den første uge bød på yderligere en overraskelse, idet forsvarschef Knud Bartels var på ETAP, hvilket gav os muligheden for at hilse på ham og ikke mindst nyde en god og hyggelig middag med ham og forsvarsattachéen i Paris, oberst K. Kristensen. Folkene omkring os, instruktørerne og de franske soldater som helhed, oplevede vi som meget professionelle og engagerede. Vi så for eksempel, at de soldater, der var kommet først i mål til løbeprøven, løb tilbage ad ruten og heppede på de bageste, der endnu ikke var i mål. Jump-Week Uge to lagde vi ud med spring fra træningstårnet, hvorefter vi var klar til at springe løs. Det var vejret desværre ikke – de følgende to dage øsede det ned, hvilket pressede tidsplanen en smule sidst på ugen. Den silende regn afholdt dog ikke de franske soldater fra at marchere rundt i timevis, mens de sang gamle faldskærmssange. Onsdag klarede det heldigvis op, og vi kunne påbegynde vores planlagte spring.

0 andre soldater klar til ter til grønt. Jeg kan mærke med se af lykke indeni, blandet ERRRRRRRRRRRR!…

Fire danskere og en makedoner har netop modtaget 'vingen'

…tilbage i flyet Det røde lys tænder ved den åbne dør. Jeg står sammen med 30 andre soldater klar til at springe, når lyset skifter til grønt. Jeg kan mærke en boblende fornemmelse af lykke indeni, blandet med et skud adrenalin. ”EEERRRRRRRRRRRR!…” – alarmen bryder stilheden og lyset skifter til grønt. ”Go! Go! Go!” råber instruktørerne og de første er allerede ude af flyet. Det giver et ryk i kablet over os, hver gang en soldat stiger af. ”Huit! Neuf! Dix!” – Manden foran mig forsvinder ud i det blå. ”Onze!” – Jeg rækker jumpmasteren min static line og træder frem ”højre, venstre, UD!”. Vinden rammer hårdt i ryggen og jeg er i frit fald. Efter et par hurtige lussinger af seletøjet op til faldskærmslinerne, finder jeg mig selv svævende over det smukke sydfranske landskab. Pyrenæerne skimtes i det fjerne, og mine medspringere hænger i en fin række efter flyet, som hurtigt forsvinder bag mig. Enkelte ”juhuuu-råb” lyder i ny og næ. Jeg gennemfører mine kontroller og gør klar til landing. Alt er gået fint, og de første 399 meter er en ren fornøjelse. Den sidste meter – landingen – er der, hvor regningen skal betales …har jeg nu trænet mine rullefald godt nok? ”SLAM!” – hmm, det meterhøje græs snød afstandsbedømmelsen lidt, kroppen gør ondt, men enhver landing, man kan gå fra, er vel en god landing.

Onsdag fik vi fire spring – og vi kunne konstatere, at jorden i Frankrig er ikke udpræget blødere, end den er i Danmark! Småskader og hudafskrabninger var dog ikke værre, end at vi var klar til de sidste to spring torsdag. Denne gang med vores oppakning spændt på maven, når vi sprang. Der skal lyde en stor tak til instruktørerne og personellet på ETAP samt til de, som har hjulpet os af sted på turen og enhederne derhjemme, som har trukket læsset, mens vi var væk. Sidst, men ikke mindst, tak til divisionschefen for at udvælge netop os til at komme af sted. Hvordan kommer man af sted Direktiv for CH/DDIV anerkendelse af særlig indsats. Ifølge direktivet tildeles det danske eller franske faldskærmskursus som anerkendelse til soldater, der har ydet en forbilledlig indsats i hæren. Det er divisionschefen, der udvælger soldaterne baseret på følgende emner: - En begrundet indstilling fra soldatens egen chef - Enkeltkæmperfærdigheder - Professionalisme - Indsats i missionsområderne - Samarbejdsevner - Fysiske færdigheder

Springere klar til landing

9


Mekanikerne i

Libanon

Mekanikerne kommer jorden rundt i Libanon Det kræver øje for detaljen at holde de store SISU’er kørende. Det er Henrik til venstre og Fix til Højre.

De danske mekanikere i Libanon kommer vidt omkring og får smagt på lidt af hvert. Både kulturelt og kulinarisk Tekst og foto af Sune G. Christiani, presseofficer, UNIFIL hold 5 - Jeg tror, vi er dem, der har oplevet mest de første 14 dage, siger Henrik. Henrik og Fix er mobile mekanikere i Danmarks bidrag til FN-styrken i Libanon(UNIFIL). De to mænd kører rundt for at reparere finske pansrede køretøjer hos ghaneserne og inderne i bjergene i Sydlibanon. De tager af sted om morgenen med det, de skal bruge,

10

Hæren nr. 4 | 2011

men hvis de mangler en reservedel undervejs, er der rigtig langt hjem til hylden efter den rigtige membran eller skrue. Mandag kører de præcis kl. 6.30. En halv time efter afgang bliver Henrik kaffetørstig og åbner sit termokrus. Han drikker af det med højre hånd og styrer med venstre. Omdrejningstallet stiger og motoren begynder at larme, så Henrik kobler ud, Fix skifter gear fra 2. til 3. og Henrik kobler ind igen, uden at de ser på hinanden eller mæler et ord. De har kun gået sammen i tre dage inden udsendelsen, men allerede efter 14 dages samarbejde har de en fælles forståelse. Den firhjulstrukne hvide Nissan, med ”UN” på siden, bevæger sig sikkert ad de snoede libanesiske veje, og Fix og Henrik taler om arbejde, savnet af familien i

Danmark og de flotte store palæer, de passerer samt de faldefærdige rønner. - Selvom man kommer til et krigshærget land, Afghanistan, Bosnien, Irak, så åbner de lokale sig op, når man begynder at tale om familie,” fortæller Fix. - Vi har også børn, og det forholder de sig til med afsavn, og hvordan man holder kontakten, støtter Henrik op. Når Henrik og Fix ikke er på farten, arbejder de på værkstedet i en fransk lejr cirka 50 kilometer fra hovedkvarteret i Naqoura, hvor danskerne hører til. På værkstedet i den franske lejr arbejder der også en skotte, Laurence, der er administrator, og to muslimske libanesere, Muhammed og Mahmoud. Fix beskriver det som en lille familie allerede efter to uger. Et sted, hvor man tager sig godt af hinanden og forsøger at få det til at køre bedst muligt.


Mekanikerne i

Libanon

I dag har Muhammed taget vandmeloner med. Forleden nævnte Fix, at han gerne ville smage de lokale vandmeloner, og det får han så lov til nu. Mange kulturer på få meter De smalle libanesiske veje leder op ad bjergene til de indiske lejre i omkring 1300 meters højde. I flere af lejrene reparerer Fix og Henrik støddæmperne på nogle SISU’er, der trænger til nye reservedele. I denne uge er det indernes køretøjer, der skal serviceres, og i næste uge er det ghanesernes. - Det er spændende, at man kan køre i området, og opleve at der er så kort afstand imellem kristne og muslimske landsbyer. Og man kan nemt se forskel, siger Fix. - Man kan blandt andet se det på deres tøj, tilføjer Henrik. Den indiske sergent, Rao, er glad for det arbejde, de to mekanikere udfører og ikke mindst tempoet, det foregår i. - He is very fast, siger sergent Rao efter Fix har repareret støddæmperen og er klar til at køre blot fem minutter efter, de kom ind ad porten. Men Fix må lige vente et øjeblik mere. Inderne sørger godt for sine danske gæster. Hver eneste gang mekanikerne har været

Henrik må lægge kræfter i for at få løsnet bolten.

i gang med at skrue, står der en soldat med et koldt glas juice eller vand og nogle gange nødder og indiske specialiteter. Henrik og Fix tager høfligt imod, men de kan ikke blive længe. Næste opgave venter, og der kan være langt imellem lejrene. Dagens sidste reparation er en membran i lufttryksbremsen, der skal skiftes. Membranen, de har medbragt, viser sig at være for lille, så de må komme igen dagen efter.

Sådan er det, når man ikke kan have hele værkstedet med i bilen. - Vi må se, om vi ikke kan få dem til at sende billeder af reservedelene i fremtiden, så vi er sikre på, at vi får det rigtige med, siger Henrik. Ved 18-tiden ruller de ind i den franske lejr, hvor de skal have deres velfortjente søvn efter 12 timer på farten. I morgen er det ud igen for at ordne det, de ikke nåede i dag.

bile mekanikere o m er ix F g o k ri Hen til FN-styrken g ra id b s k ar m an D i ). i Libanon(UNIFIL

SISU er et stort køretøj på 13,5 ton, så det er særdeles vigtigt, at alt fungerer, så man kan manøvrere sikkert rundt med dem på de små bjergveje.

Hæren nr. 4 | 2011

11


Bog støtter

soldater

Pilot og fotograf skaffer penge til Soldaterlegatet Soldaterlegatet kan for­ håbentlig se frem til et pænt tilskud i den kommende tid. Jagerpilot Thomas Kristensen og fotograf Henning Kristensen har sammen lavet en bog, hvor alt overskud fra salget går til legatet Af Kaj-Ivan Bæk, journalist, HOK ”F-16 oplevelser på danske vinger.” Det er titlen på en bog, som er blevet til i et snævert samarbejde mellem pilot i flyvevåbnet, Thomas Kristensen, og fotograf i samme værn, Henning Kristensen, og som vil være en oplagt julegave for fly­tosser og fotoentusiaster. De to har gennem de seneste to et halvt år arbejdet med projektet, og som en særlig gestus over for tidligere civile og soldater udsendt i internationale militære missioner og deres pårørende, tilfalder hele overskuddet ved salg af bogen Soldaterlegatet. Det er et legat, der træder til med økonomisk hjælp, hvis der bliver behov for støtte grundet en fysisk eller psykisk skade, der er opstået under udsendelsen. Historien om en jagerpilots oplevelser i cockpittet på det, Thomas Kristensen selv kalder ”verdens smukkeste jagerfly”, er naturligvis fortalt af ham selv, mens FotoHenning, som han er kendt og respekteret som i flyvevåbnet, har lavet de smukke fotos. Men der dukker sandelig mange andre op, som beskriver deres oplevelser efter at have fløjet i F-16. Blandt andre fortæller kronprins Frederik, prins Joachim,

12

Hæren nr. 4 | 2011

ikke længe, Det varede da heller de prydede ej b ar gs in n en -H to o før F hed i Aalborg. ig jl le in m i e en gg væ tidligere forsvarsminister Søren Gade, tidligere forsvarschef Christian Hvidt, TV2 journalisterne Rasmus Tantholdt og Niels Brinch samt B. S. Christiansen og Bubber alle om deres oplevelser. Bogen indeholder således mere end 50 historier fortalt af danske jagerpiloter og de føromtalte kendisser.

Mit liv med F-16 Thomas Kristensen fortæller her om tanker bag og tilblivelse af bogen: - For mit eget vedkommende blev jeg en del af den verden i sommeren 1993, da jeg efter endt træning på Sheppard Airforce Base i Texas skulle i gang med den sidste og mest potente del af min


Bog støtter

soldater

uddannelse på Flyvestation Aalborg. Her skulle jeg lære at beherske F-16, verdens smukkeste jagerfly. Mit første møde med stålfuglen var en på alle måder overvældende oplevelse. Godt spændt fast i bagsædet skulle min instruktør demonstrere for mig, hvordan de 200.000 hestekræfter kunne beherskes. Fra start til slut blev min krop udsat for kræfter, den aldrig havde været i nærheden af. Fascination og begejstring blev afløst af sved, kvalme og ubehag. Måske ikke den mest ideelle start på et forhold som indtil videre har holdt i små 20 år. Den 28. oktober 1997 skulle jeg ud at flyve natflyvning og fik for første gang fotograf Henning Kristensen, bedre kendt som Foto-Henning, i mit bagsæde. Denne aften fløj vi i den mest fantastiske solnedgang. Det benyttede vi os af og tog fotos af det andet F-16-fly, som var med på aftenens mission. Selve turen – og specielt det visuelle rush – gjorde, at jeg følte mig temmelig høj bagefter, og jeg kunne også fornemme, at det var tilfældet hos min bagsædepassager. Et par dage senere så jeg Foto-Hennings udbytte af turen. Det slog mig, at billedet både kunne give en præcis visuel

genskabelse, men også fastholdelse af et øjeblik i mit liv – et øjeblik under de mest intense omstændigheder – for evigt. Her var noget, som kunne være med til at gøre det lidt nemmere for mig at fortælle omverdenen, hvad det egentlig var, jeg gik rundt og lavede og ikke mindst, hvad der gjorde mig til den, jeg var og er. Det varede da heller ikke længe, før FotoHennings arbejde prydede væggene i min lejlighed i Aalborg. Efter denne tur benyttede jeg mig af enhver lejlighed til at få sat Foto-Henning i bagsædet. Missionstyperne var ligegyldige, for Henning kendte ikke til luftsyge. Det eneste tidspunkt, jeg blev bedt om at flyve roligt, var, når han skulle skifte film. Om det så kun gav et enkelt billede på en tur, viste resultatet altid, at det var det hele værd. Hos Foto-Henning mødte jeg en uforbeholden ydmyghed og begejstring over at være en del af flyveturene og de visuelle oplevelser. Det var utroligt smittende og medførte en trang til flere oplevelser af samme slags. En gensidig respekt og forståelse for hinandens person og hinandens verdener gav de ideelle betingelser for udviklingen

af et unikt samarbejde. Jeg vil påstå, at vores fælles passion for at skabe gjorde, at vi tilsammen var blandt de allerbedste i verden, hvad angår det at tage billeder fra bagsædet af et jagerfly. Hver gang vi havde fløjet sammen og var kommet ud af flyet, blev det fulgt op af store smil og indforståede blikke, der sagde mere end tusinde ord. Overskriften var altid den samme: At vi lige har oplevet noget helt unikt og fantastisk sammen! Denne følelse og trang til at fortælle hele verden om, hvad vi lige havde oplevet, er grobunden for denne bog. I de næsten 20 år har jeg arbejdet sammen med nogle af de mest professionelle, dedikerede og inspirerende mennesker, dette land byder på. I blandt dem FotoHenning – for uden ham var denne bog aldrig blevet til noget. Jeg håber, vi med denne bog kan give læseren et indblik i den verden, der er vores. Gennem de billeder, tanker og følelser, der gennemstrømmer denne bog, bliver det forhåbentligt muligt at sætte sig i jagerpilotens sted et øjeblik. Tak til alle, der valgte at sige ja i stedet for nej.

F-16 oplevelser på danske vinger Jeg trak i håndtaget til katapultsædet, og op røg jeg stadig i total mørke. Små to sekunder senere så jeg, at min faldskærm heldigvis var ved at åbne sig. Da den åbnede sig helt, trak den min overkrop ud og mit hoved nedad, og under mig kunne jeg se mit F-16-fly krydse perimetervejen. Jeg så, hvordan understellet kollapsede, og at flyet endelig stoppede på den anden side… midt i et minefelt! Jeg ventede bare på at høre eksplosionen. I samme nu indså jeg, at jeg ville lande kun 10 meter fra flyet på perimetervejen. Jeg landede med et bump på vejen. Fødderne først, så bagen, skuldrene og hovedet. Lang fra nogen perfekt landing. „Holy shit!“ gipsede jeg over det ublide møde med asfalten. Mens jeg kravlede væk, tænkte jeg, at flyet nok ikke ville blive sprængt i luften, når det ikke allerede var det. Så jeg stoppede, satte mig op og kiggede over på mit tidligere så varme, sikre og behagelige kontor fra de 10 foregående timer…

Hæren nr. 4 | 2011

13


Konkurrence

Grenadier

Koklokker og Edelweiss løbe et orienteringsløb i uniform op ad det nærmeste bjerg. Vi kravlede, svedte, bandede, svovlede og svedte noget mere hele vejen op.

konkurrence, der ”Grenadier” er en uge, og som det strækker sig over en older hvert år. østrigske forsvar h

De fire kadetter fra HO’s yngste årgang. Fra venstre er det sekondløjtnant (SL) Rene Rasmussen, SL Morten Kviesgaard, SL Thomas Bekker samt SL Jakob Ravn.

Det østrigske forsvar holder hvert år en infanterikonkurrence kaldet ”Grenadier”. Igen i år var det danskerne, der tog guldet Af Morten Kviesgaard, sekondløjtnant, Hold Anker, tekst og foto Mens resten af hold Anker fra Hærens Officersskole (HO) gik på sommerferie, var fire kadetter imidlertid på vej hjem fra de østrigske alper. De havde repræsenteret HO’s yngste årgang i dette års udgave af ”Grenadier”. ”Grenadier” er en konkurrence, der strækker sig over en uge, og som det østrigske forsvar holder hvert år. Den bygger på en gammel tradition, hvor soldater fra den tyske og østrigske hær besteg bjergene i alperne. Helt oppe på toppen, cirka 2000 meter eller mere over havet, vokser nemlig den sjældne blomst, Edelweiss. At plukke

14

Hæren nr. 4 | 2011

sådan en og klare turen ned igen i de barske bjerge var derfor bevis på mandsmod og udtalte soldaterfærdigheder (se ”Band of Brothers” episode 4). Denne tradition holder man fortsat i hævd i både Østrig og Tyskland, og hvert år inviterer østrigerne andre nationer til at deltage og prøve kræfter i dysten mod bjergene. Således frisk og veludhvilet drog vi til Østrig. En beskeden tur på 17 timer i bil plus det løse (her lærte vi hurtigt at ”kø” hedder STAU på tysk…). Hjemmefra havde det forrige års deltagere berettet, at konkurrencen mest var en hyggetur, hvor man skulle lægge kræfterne lige så meget i baren som på bjerget. Sidste år havde de danske deltagere taget 1., 2. og 4. pladsen – så nu var det på tide at ta’ alle tre podiepladser, hvilket ikke burde være noget problem. Altså ifølge det oplæg, vi fik stukket i hånden hjemmefra. Forventningens glæde afløst af frygt Virkeligheden viste sig at være markant anderledes. Vi startede mandag med at

Hertil kom problemer med at tyde de østrigske kort, der var af en anden detalje­ringsgrad, end hvad vi var vant til. Vi sluttede af med at krydse en mindre sø commando-style og kom i mål på en fornuftig tid, men konstaterede hurtigt, at de mere alpine nationer slog os med flere hestehoveder. Trætte og udmattede efter den hårdhændede koldstart, frygtede vi lidt for, hvad resten af den reelle konkurrence ville byde på. Klovdyr, KKK og farlig sodavand Tirsdag skulle vi gennemføre selve bjergmarchen på 2000 højdemeter til op over trægrænsen. Bjergmarchen var selve det, der gav adgang til den eftertragtede Edelweiss. Strabadserne op ad bjerget bød på en fantastisk udsigt ud over landskabet samt en indædt diskussion om, hvorvidt der fandtes køer i disse højder. Trods fækalier fra klovdyr insisterede holdkaptajnen på, ”at der fandme ikke var køer SÅ højt oppe”. De efterfølgende kilometer op ad bjerget gav dog et lidt andet billede… Fra bjergets top gik vi til næste del af konkurrencen, som var henholdsvis en cirka 20 kilometer opgavemarch under nedstigningen fra bjerget samt en infanterikonkurrence.


Konkurrence

Grenadier

af en meddelelse efter østrigsk kodekultur og succesfuld transmission af beskeden til hovedkvarteret. Herefter gik turen videre pr. lastvogn til den næste station. Vi forcerede en kløft via et, til lejligheden, udspændt reb og fortsatte vores march. Ved endestationen ventede en tjekkisk ABC-station (opgaver inden for atom-, biologisk- og kemisk krigsførelse). Iklædt olivengrønne Ku-Klux-Klan lignende dragter blev vi sat til at stabilisere et forulykket køretøj og fjerne ’toxic material’ (forurenet) fra bagsmækken. Det var i dagens anledning en frokostbakke med to tallerkner grøn og rød saftevand, der for alt i verden ikke måtte spildes eller blandes. Bagefter tog vi et velfortjent hvil, fik lagt vores gennemsvedte tøj til tørre i solen og nydt en klassisk østrigsk aftenanretning – ubestemmelig pasta med pumpernikkel brød ad libitum. Efter en dag på farten, kun med postevand og energibarer, var det himmelsk at få fast føde.

Turen op af bjerget trak tænder ud. Her ser man tydeligt hvor stejlt det er.

Ansporet af kravet om podiepladser lagde vi kræfterne i og gav alt, hvad vi havde. Vi løb ned ad bjerget og overhalede et par af de østrigske hold. Den første opgave var oprettelse af en dipolantenne, indkodning

Danskerne sætter standarden Da de sidste hold var ankommet og blevet bespist, gik turen på ny pr. lastbil ud til en tilfældig mark. Herfra skulle vi i ly af natten infiltrere tilbage til lejren uden at komme i kontakt med fjendtlige styrker. Natten igennem sneg, snublede og sneglede vi os gennem de bælgmørke granskove i forsøget på ikke at blive opdaget og taget til fange. Imens blev der kastet

kanonslag, brugt alarmblus og skudt med løst i vildskab omkring os. Ud på morgenen kom vi endelig frem, kun 20 minutter fra tidsgrænsen, som ingen af instruktørerne belejligt havde informeret os om. Hen ad formiddagen skulle vi gennemføre sprængningstjeneste, baghold og patrulje med førstehjælpsopgave. Om torsdagen var det så skydekonkurrencens tur – først pistolskydning med Glock, så nærkampsskydning med Steyr AUG, hvor et par af os opdagede den finurlige funktionsvælger, der til lejligheden er indbygget i aftrækkeren på Steyr’en. Der var også et cimic/humint (civilt-militært samarbejde/ efterretningstjeneste) element, hvor vi skulle opsnappe informationer fra en lokal klanleder, og til sidst sluttede vi af med laserduel på let maskingevær i kamp­ stilling mod fjendtlige patruljer. Vi gav os 100 procent gennem hele konkurrencen og var overbevist om, at vi havde gjort det godt i forhold til de andre hold. Spændingen var derfor stor, da vi samledes til parade om eftermiddagen, hvor vinderen skulle bekendtgøres. Et hold fra Jydske Dragonregiment og Hærens Kampskole besatte 2. pladsen. Og yngste HO-hold tog guldet! Vi blev lykønsket med klapsalver og hurraråb og herefter forment adgang til næste års ”Grenadier”, da østrigerne mente, at danskerne var lidt for suveræne, efter at de nu i to år havde sat sig på tre af de fire første placeringer.

e og lufter fødderne

Udsigten afhang af,

et.

kk hvor man rettede bli

hviler benen Fire trætte kadetter

ser. efter dagens strabad

Hæren nr. 4 | 2011

15


Nytiltrådt

hærprovst

Nytiltrådt hærprovst:

Stol på Gud – men hold krudtet tørt

Projekt ”Care for the Caretakers” har løbet over nogle år nu. Her sidder Thomas H. Beck for bordenden sammen med den afgåede feltprovst Ole Brehm Jensen.

Thomas H. Beck: Jeg kunne ikke sidde her i dag uden den viden og erfaring, som hundreder af danske soldater har givet mig i Afghanistan. Jeg skylder dem alle en stor tak Af Kaj-Ivan Bæk, journalist, HOK Det var den britiske Lord Protector Oliver Cromwell (1599-1658), der først brugte udtrykket ”Keep your faith in God, but keep your powder dry” (stol på Gud, men hold krudtet tørt), men hærens nye provst ser sig selv lige så meget som feltprovst, at han har annekteret ordsproget og bruger det hver gang, han afslut-

16

Hæren nr. 4 | 2011

ter en gudstjeneste for soldater. Det kan flere hold soldater i international tjeneste skrive under på. For hærprovst Thomas H. Beck har sammenlagt tilbragt cirka 20 måneder blandt danske soldater på uddannelse og mission. 48-årige Thomas Beck har afløst Ole Brehm Jensen som øverste gejstlige for hærens ansatte. Han har en solid bagage med i sin rygsæk, og han er ikke bange for at sætte mål for sin og feltpræsternes fremtid: - Vi skal sammen højne det militære niveau for præsterne, og så skal vi fokusere meget mere på vore veteraner. Det lå ikke direkte i kortene, at Thomas skulle blive præst. Og så dog alligevel lidt, for hans far er faktisk også præst. Men den første interesse for et erhverv pegede ret tydeligt i retning af biokemi, men det lavede et Tidehverv-møde om på, og lysten til at tilegne sig kundskaber

fik lidt efter lidt retning mod filosofi, historie og teologi Så efter en livlig ungdom som drueplukker i Grækenland, hotel- og taverna-


Nytiltrådt

hærprovst

ansat samme sted samt møllersvend i Taulov startede Thomas på universitetet i 1985. I 1990 flyttede han og hans kone fra Århus til Viborg, og Thomas begyndte at se sig om efter et embede, samtidig med at han passede et job som studievejleder på halv tid på universitetet i Aarhus. Jobbet faldt i 1994 i BarløseSandager-Holevad sogn på Sydvestfyn. Dyrekøbte erfaringer To meget skarpe kampmissioner har betydet, at de erfaringer, Thomas indhentede i Afghanistan, er blevet købt meget dyrt med unge menneskers liv som betaling. Det har til gengæld givet en helt afklaret holdning til feltpræstens liv og virke, både hjemme i Danmark, under mere ”bløde” forhold i de store lejre i Afghanistan, og ikke mindst helt ude i den skarpe ende, hvor feltpræsten sover sammen med soldaterne i Patrol Base Line, det tætteste på Taleban overhovedet. - Feltpræstens fokus kan godt være meget forskellig fra mission til mission, men der er i hvert tilfælde én ting, jeg har lært, og det er, at de feltpræster, der kan, de bør være med helt ude i den skarpe ende. Det er der, de virkelig kan gøre en forskel. Det er for mig også helt naturligt, at jeg velsigner soldaterne, når de går ud på patrulje. Det er en helt klar forlængelse af det forløb, der faktisk starter med, at soldaten skriver sin sidste vilje, inden han rejser fra Danmark. Soldaterne skal vide, at vi er med hele vejen, også på patrulje. Hjemme i lejrene kan man agere Human Ressource-person, konfliktløser og aflive rygtedannelser, ligesom man som præst kan støtte førerne i de ofte meget svære beslutninger, de skal tage. - Men hvem støtter så feltpræsten? - Familien. Ubetinget familien, men også kollegerne. Vi har i nogle år kørt

nogle kurser for tidligere og kommende feltpræster, som hedder ”care for the caretakers”. Det er et forum, hvor vi overleverer erfaringer fra de gamle til de nye, og det er utroligt så godt, det virker. Vi aflaster hinanden gennem samtaler, og vi snakker meget om de lange og nære bånd, vi har til de soldater, vi har mødt i missionerne. Men igen. Der skal helt klart være opbakning fra familien. Ellers går det simpelthen ikke. ”Det gamle fjols” vil savne udsendelserne Nu er hverdagen en helt anden for Thomas. Blandt feltpræsterne har ”chefen” ofte været kaldt ”det gamle fjols”, når han kom på gejstligt tilsyn ude på missionerne, og selv om 48 år ikke nødvendigvis kalder på hvidt skæg og bøjet ryg, så har Thomas taget det godmodige drilleri til sig. Nu er det ham, der er ”det gamle fjols”. - Og han vil helt sikkert komme til at savne udsendelserne og den meget tætte kontakt til soldaterne, blandt hvilke jeg tæller hundredevis af kammerater og nogle sande helte. For det er langt fra

det samme at komme på besøg, som at følge et helt hold. Men sådan skal det altså være nu. Og det er måske meget godt. Alt har en tid, og nu vil jeg fokusere på den næste generation af feltpræster, og jeg vil søge at hæve det fagmilitære niveau i vores gruppe, uanset hvad fremtiden for hæren så vil blive. - Herudover vil jeg fokusere meget på vores veteranpolitik, og så har jeg gjort mig tanker om, at vore vigtigste kaserner for eksempel kan have en ugentlig træffedag, hvor bataljonernes feltpræster er til rådighed for en snak, netværksarbejde og opfangning af dem, der måtte være ved at falde igennem med eftervirkninger eller problemer af privat karakter. Vi trækker hårdt på de unge mennesker, og det er vores pligt at gøre alt, hvad vi kan, for at de kommer hele ud på den anden side, siger Thomas Beck. Vores samtale startede med et citat. Derfor er det vel på sin plads også at slutte med ét. Og det er til gengæld Thomas Becks eget: ”At tro på Gud er at vise ansvar – ikke fromhed.”

Der er normalt god søgning til feltgudstjenester – således også til denne bag Hesco Bastians.

mennesker, og det er ge n u e d å p t d år h er Vi trækk r at de kommer fo , an k vi d va h t, al vores pligt at gøre side. hele ud på den anden 17


SIKU

Holstebro

Demo i samarbejde Forsvarschefens sikkerhedspolitiske kursus (SIKU) på besøg i Holstebro så flyvevåbnet og hæren i fælles indsats

Af Kaj-Ivan Bæk, journalist, HOK Gennem de senere år har der været holdt et sikkerhedspolitisk kursus for civile og ledende embedsmænd i statsadministration, styrelser og regioner. Det er Forsvarsakademiet, der på forsvarschefens vegne lægger rammerne for kurset, og heri indgår blandt andet en dybere indføring i, hvad søværnet, flyvevåbnet og hæren laver. For hærens og flyvevåbnets vedkommende var der tale om en fælles kampdemonstration med udgangspunkt i de danske missioner i Afghanistan. Den blev afviklet i øvelsesterrænet ved Jydske Dragonregiment i Holstebro, og foruden den taktiske demonstration lavede både flyvevåbnet og hæren udstillinger af køretøjer, fly og materiel. Kursusdeltagerne fik også mulighed for ved selvsmagning at finde ud af, hvordan en soldat på feltrationer lever, idet der var arrangeret en feltfrokost baseret på netop feltrationer.

18

Hæren nr. 4 | 2011


SIKU

Holstebro

evåbnets For hærens og flyv der tale om r va e d en m m o k d ve onstration en fælles kampdem t i de danske med udgangspunk istan. missioner i Afghan

Se video

fra SIKU her.

Scan koden med din smartphone og se mere

Eller tryk he r på link og se video fra SIKU Hæren nr. 4 | 2011

19


Lederudvikling

PROJEKT 1

Lederudvikling med 180 i timen

Slutningen af 2. semester på Hærens Officersskole byder på flere forskellige udfordringer. En af dem er Projekt 1, som i bund og grund kan karakteriseres som 36 timers intensiv udvikling og indsigt i sig selv og sine kammerater på godt og ondt. Dette gøres selvfølgelig med et minimum af søvn og mad Af David W. Lensbæk, kadet, Hold Anker Mandag den 20. juni var dagen, hvor den første af klasserne fra Hold Anker skulle ud at prøve sig selv af på en ledelsesøvelse, hvor der skulle løses opgaver inden for flere forskellige fag, mens kadetterne samtidig er udsat for et konstant tidspres. Hver kadet har en rygsæk med, der er pakket med cirka 20 kilo til at begynde

20

Hæren nr. 4 | 2011

med. Derudover var det ikke tilladt at medbringe mad, cigaretter og drikkevarer. Vand var der dog nok af, men det skal lægges oveni de 20 kg. Hensigten med denne ”menu” er at presse kadetterne fra begyndelsen af øvelsen for at sikre, at der bliver skabt

Tid til at samle op og lægge nye planer.

nogle rammer, hvor kadetterne skal tage beslutninger, udøve ledelse samt løse et bredt spektrum af forskellige opgaver under væsentlig anderledes vilkår, end de fleste kadetter har prøvet. Kadetterne skiftes til at være fører for gruppen, som består af fem-ni mand,


Lederudvikling

PROJEKT 1

og den fører har så ansvaret for at næste opgave løses. - I store træk går Projekt 1 ud på at bringe kadetterne i nogle situationer, hvor de lærer sig selv og hinanden at kende under belastende situationer. Alt, hvad vi laver i det her system, kræver en eller anden form for samarbejde. Den anden del er, at enhver fører skal kunne tage beslutninger i situationer, hvor det ikke altid er behageligt. Det er en form for praktisk leder­ uddannelse, hvor man på egen krop kan mærke, at der sker nogle ting, som man efterfølgende lærer af, forklarer oberstløjtnant Mads Rahbek, der er chef for grundofficersuddannelsen (GRO). - Meget af læringen ligger i den efterfølgende refleksion. Det er også en af grundene til, at vi ikke laver det som et langt forløb, men stopper op imellem opgaverne, så der bliver plads til at tale tingene igennem løbende, siger Rahbek. Mental fortræning Projekt 1 tjener også som en form for træning til det senere patruljekursus, der foregår ved Jægerkorpset i Nordjylland, hvor kadetterne over et to ugers forløb bliver presset hårdt fysisk, mens der skal udføres opgaver inden for en taktisk ramme. - Det er en god mental fortræning til patruljekurset, fordi vi sætter folk under et konstant pres, mens de bliver slidt og nærtagende. Så ved de allerede nu, hvordan de reagerer, og hvordan man håndterer sig selv i sådanne situationer. Vi kan jo ikke presse kadetterne på samme måde til dagligt, men det er meget vigtigt, at de lærer de her ting i forhold til, hvilket ansvar de står med efter uddannelsen, forklarer Mads Rahbek. Han kan mærke tydelig forskel på de kadetter, der har været af sted på Projekt 1 og dem, der endnu ikke har. - Man kan mærke det på dem. Det har haft en effekt, og de har tydeligvis tænkt over de ting, som vi har udsat dem for og udviklet sig. Der er også kommet et endnu bedre sammenhold blandt de klasser, der har været af sted. Det viser os, at det betaler sig at lægge den form for praktisk lederudvikling ind på uddannelsen, siger Mads Rahbek.

Opgaverne, som kadetterne skal løse, varierer fra taktiske opgaver, som der skal arbejdes sammen om og derefter fremlægges for øvelsesledelsen til opgaver, hvor der inden for kort tid skal gåes en vis distance, som kun kan nåes, hvis der arbejdes sammen inden for gruppen. Derudover indeholder kurset to såkaldte selvtillidsprøver, som tjener til, at kadetterne skal bryde nogle grænser for at blive klogere på egne potentialer og begrænsninger. En officers job er i sidste ende at føre, tage ansvar og beslutninger – også under stort fysisk og psykisk pres under indsættelse i Afghanistan eksempelvis. Dette understreger vigtigheden af at have prøvet at arbejde under lignende former for pres og stress allerede under uddannelsen. Afregning på stedet Christian Fisker er en af de kadetter, der har været af sted på Projekt 1. Han forventede at blive presset fra start til slut og at blive lidt klogere på dynamikkerne i gruppen. Hans gruppe fik allerede 50 ekstra kilo at bære på, da de kom for sent efter første opgaveløsning på øvelsen. Den form for ”belønning” kunne forekomme efter hver opgave, men det kunne også gå den anden vej, så gode opgaveløsninger betød, at gruppen kunne aflevere en eller flere sandsække. Det gik dog oftest den modsatte vej. - Folk bidrog med, hvad de kunne. Dem, der var i bedre fysisk stand end andre, måtte bare bære noget mere. Vi kendte allerede hinanden godt i gruppen, så det var klart en styrke, der gjorde det svært for øvelsesledelsen at presse os. Vi kendte hinanden så godt, at der ikke var de store gnidninger, selv om vi var rimeligt presset inden for gruppen, siger Christian Fisker, der mener, at Projekt 1 har givet de fleste en indsigt i, hvad man selv kan, men også hvad kollegerne er i stand til at levere under hårdt fysisk pres uden mad og søvn. - 36 timer er lige akkurat nok til, at man når at blive presset, men alligevel ikke så meget, at det ødelægger noget. Der er nok nogle, der har fundet ud af, at det vil være fornuftigt at få trænet lidt med noget vægt på skuldrene, inden vi skal på patruljekursus hos jægerne.

der har Der er nok nogle, vil være fundet ud af, at det net lidt fornuftigt at få træ skuldrene, med noget vægt på ruljeinden vi skal på pat kursus hos jægerne. - Jeg er virkelig positiv overfor, hvordan folk præsterede. Humøret og sammenholdet var helt i top – specielt under selvtillidsprøverne kunne man virkelig mærke, at sammenholdet i klassen gjorde, at alle arbejdede for, at alle skulle komme igennem. Det var meget positivt at mærke, så nu ser jeg bare frem til udfordringerne ved Jægerkorpset senere på året, slutter Christian Fisker.

Hæren nr. 4 | 2011

21


Asylsøgere hjælper

soldater

Asylsøgere i Brovst uddanner danske sanitetssoldater Der er brugt utraditionelle metoder for at træne det danske sanitetspersonel i at skulle uddanne afghanske soldater Af Michael Laustsen, major Hærens Center for Logistik og Militærpoliti Den danske kampgruppe i Helmand har gennem en tid virket som mentor for både den afghanske hær (ANA) og det afghanske politi (ANP). Derfor er det en naturlig følge, at danskerne fortsat udvikler denne rolle. For eksempel forbereder en række danske soldater sig aktuelt på at kunne virke som mentorer på førstehjælpsuddannelse. Det sker på asylcentret i Brovst i Nordjylland, hvor sanitetssoldaterne fra Trænregimentet arbejder sammen med en række asylan­søgere, der spiller elevrollen som afghanske sol­ dater, som skal uddannes i førstehjælp og Taktisk Sanitetstjeneste for Enkeltmand (TSE). Soldaterne skal udsendes som sanitetsdeling på ISAF hold 13 til februar 2012. IV Sanitetsbataljon ved Trænregimentet i Aalborg har tilrettelagt et helt ander­ ledes og utraditionelt uddannelsesforløb, der involverer flygtninge fra lande som Afghanistan, Irak, Iran, Syrien og Eritrea. Det overordnede formål med uddannelsen er at sætte sanitetssoldaten i stand til at undervise i førstehjælp og TSE gennem anvendelse af en tolk. Derved bliver han i stand til at yde en endnu bedre støtte til de afghanske soldater i missionsområdet. 4 Sanitetsbataljon ved Trænregimentet i Aalborg har derfor tilrettelagt et helt

22

Hæren nr. 4 | 2011

anderledes og utraditionelt uddannelsesforløb, der involverer flygtninge fra lande som Afghanistan, Irak, Iran, Syrien og Eritrea. Asylsøgernes rolle er at indtræde i elevrollen – det vil sige, at spille afghansk soldat som skal uddannes i førstehjælp og TSE. Det overordnede formål med uddannelsen er at sætte sanitetssoldaten i stand til at undervise i førstehjælp og TSE gennem anvendelse af tolk. Derved bliver han i stand til at yde en endnu bedre støtte til de afghanske soldater i missionsom­ rådet. Sproget i højsædet Der er en række udfordringer ved opgaven, og den helt store er sproget. For at matche dem, og for at skabe et så realistisk scenarie som overhovedet muligt, deltager nogle af de sprogofficerer, som skal ud-

sendes på hold 13 sammen med sanitetssoldaterne i træningen. Og asylcentret i Brovst har velvilligt stillet deres tolke til rådighed. Det er derfor på mange områder det samme set-up som i missionsområdet i Helmand, hvor der, udover danske sprog­ officerer, også bruges lokalt ansatte tolke. Asylsøgerne har været delt op i grupper efter sprog og kulturel baggrund. - De er gået til opgaven med begejstring og ildhu og på alle måder været særdeles engagerede. Langt de fleste af dem har indgående fortalt om deres personlige baggrund. Flere har været værnepligtige i op til 2 ½ år og med denne militære baggrund haft en naturlig nysgerrighed for de danske soldaters materiel og udrustning, fortæller kursuslederen, premierløjtnant Asbjørn Drechsler. En af eleverne, Mohammed Qadir, fortæller, at det efter hans opfattelse er et meget


Asylsøgere hjælper

soldater

Der bliver brugt flere fagter og mere kropssprog end normalt, når procedurerne skal forklares. Foto: Sanitetskompagniet, Trænregimentet.

gaven - De er gået til op med begejstring og åder ildhu og på alle m været særdeles engagerede.

vigtigt kursus, fordi det er en menneskelig pligt at hjælpe andre mennesker i nød. Han fortæller også, at det er vigtigt at få megen træning og viden, så man ved præcis, hvad man skal gøre for at redde liv, og at han rigtig gerne vil have mere træning og undervisning. Den faglige forvirring En anden stor udfordring er tolkningen – både det rent tekniske ved tolkning og det sanitetsfaglige sprog. Det enga-

Tegn og fortæl fungerer som altid, når der opstår tvivl. Først viser jeg det, og så gør du det. Foto: Sanitetskompagniet, Trænregimentet.

gement, som blev beskrevet tidligere, gør, at snakken går så hurtigt, at tolke og sprogofficerer til tider har haft svært ved at følge med. Og lige præcis det er værdifuld læring for sanitetssoldaterne. Det er jo dem, der som instruktører for de afghanske sikkerhedsstyrker i missionsområdet har ansvaret for, at den ny viden om førstehjælp formidles, så alle detaljer kommer med og eleven til enhver tid forstår budskaberne. Et væsentligt element her er at sætte talehastigheden så tilpas lav, at tolken kan nå at oversætte det hele, og at sanitetssoldaten kan se, om eleven agerer rigtigt. Også oversættelsen af de særlige sanitetsfaglige udtryk og vendinger, som for manges vedkommende falder naturligt fra dansk til engelsk, giver udfordringer. Det giver ikke nødvendigvis mening, hvis sætningerne oversættes ordret fra dansk/engelsk til Pashtu. Også her er det værdifuldt med tilbagemeldinger fra indfødte afghanere, og det er samtidig god læring for de danske sprogofficerer. Erfaringerne fra det første af i alt tre uddannelsesforløb er gode. Flygtningene lærer hurtigt, og hvis det samme engagement er til stede ved de afghanske soldater, som skal uddannes i missionsområdet i Helmand, tegner det godt.


Kvindelig

beslagsmed

Kvinder med overskæg og My Little Pony Overskriften dækker meget godt mine fordomme om kvindelige beslagsmede og viden om heste. Heldigvis kom jeg klogere ud på den anden side efter et besøg hos Gardehusarerne i Slagelse

Af Dennis Knudsen, journalist, HOK I staldene er der en kende lunere end udenfor. Den karakteristiske lyd af hestesko mod asfalten samt duften af hø skaber på en gang en hyggelig og nærmest tryg atmosfære. Det minder mig af en eller anden grund om jul, uden at jeg nærmere kan definere hvorfor.

Tre heste er linet op på gangen i færd med at blive vasket, striglet eller få renset hove. For mig ser det hele professionelt ud, selvom det er de værnepligtige, der er i gang. Men som jeg senere får at vide, har rigtig mange af dem en fortid med heste. Min viden om heste kan ligge på et meget lille sted. Egentlig beror det nok mere på fordomme end reel viden. Når folk siger ”hest,” ser jeg straks billeder af små piger, der nusser med deres lyserøde

ge kan komme li g je , te es en et d , - Næh arten, da en af i tanke om, var i st rktøjskasse. væ in m i ed sk e n heste

24

Hæren nr. 4 | 2011


Kvindelig

beslagsmed

Lyden af metal mod metal går igen og igen i værkstedet. I det hele taget er det et klassisk set-up med varme ovne, glødende metal, hammer og ambolt.

små legetøjsheste og læser pony-magasiner. Når hovedet så næsten er på plads igen, er det i stedet barnelæren, der tager over. Gå aldrig bagom en hest, for skidtet kan jo sparke. En lære, der stadig vækker en indgroet frygt, og får mig til at gå i en stor bue udenom det kæmpe dyr. Hey!! Hep!!! Kan du så opføre dig ordentligt, ellers... Ordene kommer fra Louise Bøgelund Petersen. Hun er i lære som beslagsmed ved Gardehusarregimentet (GHR) og godt i gang med at ødelægge de billeder, mit hoved allerede havde lavet af en kvindelig beslagsmed. Hun er hverken stor, beskidt eller med overskæg. Men jeg skal vist stadig tænke mig om to gange, inden jeg spørger, om vi skal lægge arm. Kærligt og bestemt Louise Bøgelund Petersen virker på ingen måde bange for de store dyr, som hun står der og tumler med dem. Det er i hvert fald hende der bestemmer, ”hvor skabet skal stå” så længe, de er under hendes vinger. Men hun er også vant til hestene. Lige nu mangler hun cirka et år af sin fire-årige uddannelse, inden svendebrevet er i hus. - Mit arbejde består i at vedligeholde og passe hestenes beslag. At sørge for at skoene sidder rigtigt, så hestene står og går ordentligt. Og hvis hestene fejler noget så sørge for, at de får de rigtige sygebeslag,

så det kan rettes op. Men det er ikke ret tit, det sker her, fortæller Louise Bøgelund Petersen. I det hele taget har både hun og hestene det vist ret godt. Da jeg spørger hende, om ikke hun har oplevet nogle uheld eller trælse situationer, står hun længe og tænker inden svaret kommer. - Næh, det eneste, jeg lige kan komme i tanke om, var i starten, da en af hestene sked i min værktøjskasse. Ha-ha. Ellers har der ikke været noget, kommer det fra hende med et stort smil. Det er et smil, der sjældent forlader hendes ansigt. Det sker lige et par gange, da hun slår et søm skævt i. Og igen da hesten pludselig får sin egen mening om, hvor den skal stå, indtil hun igen har forklaret den, hvordan landet ligger. Eget velfærdssystem At det er sjældent, hestene ved GHR fejler noget, er ikke et tilfælde. Det skyldes de gode omgivelser og høje standard, der holdes ved hesteskadronen. Omgivelserne i form af nye bygninger fra 2002-2003 samt tilknyttede beslagsmede, dyrelæge og sadelmagere. Standarden i form af det høje niveau, uddannelsen af de værnepligtige har. - Det, at vi både har en dyrlæge, sadelmagere og beslagsmede tilknyttet, er lidt unikt. Det betyder, at standarden er

utrolig høj og vores heste meget sjældent fejler noget, fortæller chefen for hest­ eskadronen, major Per Thuesen. Der er blandt andet parade med hestene hver mandag, hvor de bliver kontrolleret af både beslagsmeden og dyrlægen. På den måde bliver langt de fleste problemer fanget i opløbet. Desuden er det med til at holde de værnepligtige til ilden, da alle mangler bliver påpeget og forventet rettet til næste gang. For Louise Bøgelund Petersen er det næsten et problem, at ikke flere heste fejler noget. En del af uddannelsen går netop ud på at kunne rette op på heste med skader og som tidligere nævnt lave sygebeslag. Eller for at sige det mere generelt, skal de vide en masse om hestenes anatomi. Hestene næsten for raske - Næsten alle vores heste bliver fanget i opløbet, når de er ved at få skader. Så jeg er nødt til at skulle udenbys nogle gange, for at lære at lave sygebeslagene og sætte dem på, fortæller Louise Bøgelund Petersen. Det er jo ikke just noget, der ærgrer hende, men hun glæder sig alligevel, når hun, fra tid til anden, skal ud at øve sine færdigheder på nogle syge heste. Som hun selv påpeger, er det en del af hendes kommende erhverv og noget, hun er nødt til at lære. Derfor bliver hun lånt ud til civile beslagsmede, hvor hun kommer med ud på landsteder, gårde og rideskoler for at lære at håndtere diverse problemer, heste kan have med hensyn til benstillinger, hove og så videre. Desuden har de heller ikke føl ved GHR, men som alle andre skal hun det hele igennem, inden hun er færdig. Færdig med en uddannelse, der placerer hende på rette hylde, hvis man spørger hende selv. Når hun fortæller om sit erhverv og planer for fremtiden, kan man tydeligt mærke, at hun har fundet sig til rette. - Jeg elsker arbejdsprocessen. Især når man har lavet det hele fra start til slut. Fra man stod med et stykke jern i hånden, til der sidder en perfekt sko på hesten. Det er en dejlig fornemmelse, fortæller hun. Louise Bøgelund Petersen er allerede så småt i gang med at starte som selvstændig.

Hæren nr. 4 | 2011

25


Fokus på

sikkerhed

Tænk – Tast – Tal

De seneste år er der sket en synlig fremgang inden for militær sikkerhed. Først og fremmest er soldaterne blevet meget mere bevidste om emnet Af Dennis Vang Knudsen, journalist, HOK Militær sikkerhed drejer sig langt hen ad vejen om at bruge sin sunde fornuft. At have en sund skepsis og bruge den indvendige side af hovedet, før man handler. Kommer de forkerte oplysninger ud, kan det være kompromitterende for den operative sikkerhed. For eksempel for soldaterne i Afghanistan, når de udfører missioner. Kender modstanderne vore operationsplaner, har de mulighed for at reagere derefter og forpurre missionerne. Det kan i sidste ende betyde, at soldaterne kommer til skade eller i værste fald mister livet.

26

Hæren nr. 4 | 2011

Tænk Man skal tænke sig om, før man handler. Man skal overveje, hvilke informationer det er, man er ved at give videre. Hvem er det lige, der får eller har adgang til de her oplysninger eller lokaler. - Vi har prøvet at skubbe lidt til den mentale del, fortæller koordinerende sikkerhedsofficer ved Hærens Operative Kommando (HOK), major Knud Nielsen. - Jo længere vi når ned i rækkerne, det være sig gruppeførerne, forsyningsbefalingsmænd, delingsførerne og så videre, jamen så har der været en god forståelse for problemet. Men så snart vi kom op på stabsniveau, så har den været mindre, fortsætter majoren. Han mener, det ofte har bundet sig i gamle dårlige vaner. I ”sådan har vi altid gjort.” ”Vi er jo i krig.” Men netop det faktum, at ”vi er i krig,” betyder jo, at vi i første omgang skal passe på os selv. Ifølge Knud Nielsen er det også noget, soldaterne har taget til sig. De fleste er blevet bevidste om, hvor vigtig den militære sikkerhed er. Efter våbenkuppet i Slagelse i 2009 er det for alvor kommet

på dagsordenen. Lige fra forsvarschefen og hele vejen ned gennem systemet. - Altså, vi må være ærlige og sige, at den militære sikkerhedstjeneste har været lidt af et lavstatus område. Det har fået lov at slippe lidt af sted, som det bedst har kunnet, fortæller Knud Nielsen. Han mener dog, det er en virkelighed, der har ændret sig. I dag er militær sikkerhed en del af hverdagen. Det er et emne, der konstant bliver revurderet, efterhånden som tingene ændrer sig. Tast Forsvaret har været igennem en proces med skærpet opmærksomhed på den militære sikkerhed. Udover konkrete tiltag, som vil blive beskrevet senere i artiklen, har det betydet meget at få gjort soldaterne opmærksomme på problemer med Facebook, mobiltelefoner, blogs og meget andet. Blandt andet derfor er det et selvstændigt emne under den missionsforberedende uddannelse, som nu får fokus. Soldaterne er nødt til at have hovedet med sig, inden de skriver hjem, sender


Fokus på

sikkerhed

- Altså, vi må være ærlige og sige, at den militære sikker ret hedstjeneste har væ lidt af et lavstatus område.

billeder eller bare fortæller familien eller kammeraterne, hvad det er, der rører sig i missionsområderne for eksempel.

Men ikke alt, der bliver skrevet og sendt, er negativt. Mindst hver tredje år er sikkerhedsofficerer fra HOK ude ved garnisonerne for at kontrollere sikkerheden. Et af flere nye tiltag, der er indført, er, at garnisonerne fremover gennemfører egenkontrol en gang om året. Det vil sige, at de selv er ude for at kontrollere, om sikkerheden er i orden. Et andet tiltag er en risiko-log. Altså et sted at registrere de militære sikkerhedsbrud eller ting, der vedrører den militære sikkerhedstjeneste. Derved kan man fastholde historikken og bruge det i Lesson Learned elementet. Det giver en god mulighed for at følge op på problemerne. - Jeg mener, der har været en ganske stor forståelse for og accept af, at det her er nok måden at gøre det på. At det her er måden at have styring på den militære sikkerhedstjeneste, forklarer Knud Nielsen. Han har blandt andet været på et otte ugers besøg hos ISAF i år, hvor kampgruppen fik en revision af stort set alt, hvad der har med sikkerhed at gøre. Det drejede sig ofte om ”små” ting som adgang til lokaler, låse på dørene, pigtråd

der skal sættes op, og så videre. Men også områder som dokumentsikkerhed og operationssikkerhed, hvor andre nationer kommer tæt på vores oplysninger, kom under den kritiske lup med flere justeringer til følge. Tal At den militære sikkerhed generelt bliver taget mere seriøst er noget, Knud Nielsen er begyndt at mærke på flere måder. Udover de nye tiltag med egenkontrol og risiko-log er det planen, at der i 2012-2013 ligeledes skal laves en risikoanalyse og vurdering ude ved enhederne. Men enkelte steder er man allerede begyndt med det på eget initiativ. - Selv om der er god tid til det. Selv om vi ikke har gennemført undervisning til det. Jamen, så er de flere steder begyndt at bruge de her instrumenter. Det synes jeg er en lille succeshistorie, kommer det med et smil fra Knud Nielsen. Han lægger desuden vægt på, at flere også er begyndt at spørge efter råd og kommunikere om sikkerhed. Men generelt er beskeden fra sikkerhedsofficeren klar: Brug nu hovedet, inden du handler!

Et middel til at nå målet Fra årsskiftet vil den militære sikkerhed i Hæren skulle dimensioneres efter helt nye risikobaserede principper Chef for Nationale Operationer ved HOK, oberstløjtnant Per M. Nikolajsen: - Risikostyringen vil omfatte alle dele af den militære sikkerhed og tage udgangspunkt i Forsvarets Efterretningstjenestes nationale trusselsvurdering. Risikostyringen er en optimeringsproces, der hele tiden tilpasser sikkerhedsmiljøet til myndighedens aktiver (det vi SKAL passe på) i forhold til truslerne, så chefen netop kan acceptere risikoen. Det betyder, at chefen bliver ”risikoejer” og skal igangsætte en udarbejdelse af en

risikovurdering for de enkelte enheder eller myndigheder. Det skal munde ud i en sikkerhedsinstruks med en sikringsplan. Sidstnævnte omfattende den fysiske sikkerhed afstemt i forhold til den gældende trussel. Risikostyring er således midlet til at opnå mål inden for den militære sikkerhed. HOK vil i den kommende periode sætte fokus på udrulning af de nye principper ved hærens myndigheder og på de kommende møder for sikkerhedsofficerer drøfte plan for implementering af modellen, ligesom det første nummer af Hæren i 2012 vil indeholde en længere artikel om emnet.

De nye principper skal være implementeret inden udgangen af 2013 – så det bliver et par travle år for hærens myndigheder og deres sikkerhedsofficerer.

Hæren nr. 4 | 2011

27


Nyt kompetence-

center

Center forenkler booking af skyde- og øvelsesterræn Forsvaret får ved årsskiftet et kompetencecenter for skyde- og øvelsesterræner Det sker med baggrund i ønsket om primært at forenkle kundernes indgang til forsvarets store skyde- og øvelsesområder samt for bedre at udnytte rådige ressour­ cer med tilknytning til disse områder. Det betyder blandt andet, at den enkelte bruger kun skal henvende sig ét sted for at få plads på enten skyde- eller øvelsesplads. Det betyder også, at indkvarterings- og øvrige faciliteter nu bedre kan udnyttes på tværs mellem lejrene. Endelig vil de store entreprenørmaskinparker ved de store skyde- og øvelsesområder kunne bruges til naturpleje på forsvarets øvrige arealer, når de ikke kører vedligeholdelsesopgaver i skydeterrænerne. Kompetencecentret oprettes med udgangspunkt i Lokalstøttecenter Vestjyllands eksisterende struktur. Herved bibeholder Kompetencecentret en stab, der tilpasset i struktur og opgaver i fremtiden kan løse de opgaver, der er nødvendige for at kunne centralisere kundeindgangen til skydeterrænerne og centralt planlægge og styre indsættelse af entreprenørmaskiner i naturplejeopgaver. Kompetencecentrets chef og stab får domicil i Oksbøllejren. Kompetencecentret bibeholder som underlagte elementer de lokale støtteelementer og de skyde-

28

Hæren nr. 4 | 2011

Der bliver nu etableret en central indgang til skyde- og øvelsesterræner – her i Oksbøl. Foto: Holger Hansen, Danske Artilleriregiment.

sikkerhedselementer, der i dag hører til skydeterrænerne (Oksbøl, Borris og Jægerspris. Nymindegablejren er tillige underlagt Kompetencecentret, men er lokalstøtteelementmæssigt lagt sammen med Oksbøl). Hvem laver hvad Det er Planlægningssektionen, der fremover er brugerens tilgang til alle skydeterræner når det gælder booking af terræn og rekvisition af store entreprenørmaskiner. Tilgangen er kontrolpunktet og redskabet for militære enheder er det velkendte første-tredje-meldingssystem. For civile, der, mod betaling, ønsker at gøre brug af terrænerne eller andre faciliteter, sker henvendelsen telefonisk eller pr. brev.

Kompetencecentret forventer at være synlig med egen hjemmeside i løbet af efteråret 2011. Herfra vil formularer til rekvisition af skyde-, øvelses- og indkvarteringsfaciliteter være tilgængelige. Skyde- og øvelsesterrænelementet står for tildeling og fordeling af faciliteter i alle skydelejre og koordinerer denne virksomhed med kunder, lokale støtteelementer og skydesikkerhedskontorer i de enkelte skydelejre. Afregning af indkvartering og forplejning koordineres også her. Skyde- og øvelsesterrænelementet er det eneste sted, hvor den totale øvelsesaktivitet i skydeterrænerne er kendt. Herved kan man bedre styre igangsættelse af større vedligeholdelsesopgaver og bliver af den årsag en meget væsentlig med-

oprettes med Kompetencecentret alstøttecenter udgangspunkt i L ok ende struktur. Vestjyllands eksister


Nyt kompetence-

center

spiller i Naturdriftselementets virksomhed. Dette element samler ikke alene Kompetencecentrets, men hele Forsvarets Bygnings – og Etablissementstjenestes kompetence vedrørende styring og planlægning af prioriterede praktiske drift - og plejeprojekter på skyde- og øvelsesterrænerne. Naturdriftselementet styrer projekter, der involverer såvel Kompetencecentrets personel og materiel fra skydelejrene (Lokalstøtteelementernes terrænelementer), som projekter, hvor den praktiske indsats leveres af private leverandører. Lokalstøtteelementer og skydesikkerhedselementer Som tidligere nævnt består Kompetencecentrets underliggende elementer af et lokalt støtteelement og et skydesikkerhedselement i hver skydelejr (Oksbøl (inkl. Nymindegab), Borris og Jægerspris). Disse elementer varetager inden for hver sit speciale udførelse af alle praktiske opgaver i forhold til skydninger og øvelsers afvikling. Det er her, at alle praktiske aftaler vedrørende detaljer omkring det enkelte ophold og skydningers afvikling skal træffes, efter at kompetencecentret har bekræftet bestillingen over for kunden. Ved det lokale støtteelement er det fortsat ”desken”, der er indgangsvinklen. Udlejning og fremtid Aftaler om udlejning af skydebaner og alle andre faciliteter til civile foreninger eller private, foregår også centralt via Kompetencecentret. På den måde sikres en ensartet behandling af alle kunder på tværs af landet. Det giver også et billede af det samlede træk på de store øvelsesterræner Med oprettelsen af Kompetencecentret er der primært tænkt på en central kundetilgang og de fordele for kunden, der er forbundet hermed. Dernæst på driftsoptimering. Med dette tiltag er der således også skabt et nyt fundament for at udvikle. Det er derfor Kompetencecentrets opgave hele tiden at udvikle for at optimere. Dels i forhold til betjening af

Planlægningssektionen Chef for PLANSEK

KONTROLPUNKT/ INFO- & BOOKING

NATURDRIFTS ELEMENT

STABSELEMENT

SKYDE & ØVELSESTERRÆN ELEMENT

Kompetencecenter Danmark CH KCDK

Planlægnings­sektion KCDK

Lokalstøtteelement OKSBØL

Skyde­ sikkerheds element OKSBØL

Lokalstøtteelement BORRIS

de, der gør brug af skyde- og øvelsesterrænerne, dels i forhold til egen drift. Men også i forhold til at udnytte den unikke mulighed, der nu er skabt, for at opbygge en ikke uvæsentlig og samordnet landsdækkende ekspertise på skydeterrænområdet.

Skyde­ sikkerheds element BORRIS

Lokalstøtteelement JÆGERSPRIS

Skyde­ sikkerheds element JÆGERSPRIS

Det er muligt, at kunderne i fremtiden vil opleve, at ”som det plejer at være” er forsvundet. Men det er prisen for at opnå en bedre udnyttelse af rådige ressourcer.

Hæren nr. 4 | 2011

29


Med historien

in mente

Med historien in mente Se og hør

Af Dennis Knudsen, journalist, HOK Der gemmer sig ildsjæle overalt i det danske land. Hanne og Frode Hansen er to af dem. De overtog for 22 år siden Rindsholm Kro. På grund af et par tilfældigheder blandet med en ualmindelig stor passion og kærlighed til soldater, har de i dag en mindelund for udsendte soldater i deres baghaver. De føler næsten, det er deres eget lille livsværk.

30

Hæren nr. 4 | 2011

deres lille fort ælling her.

Scan koden med din smartphone og se mere

Eller tryk he r på link og se og hø r deres fortælling…


Penge til

udvikling

Søg penge til udvikling Af Dennis Vang Knudsen, journalist, HOK Senest den 15. november 2011 skal ansøgningerne være i hus, hvis man ønsker at få del i de mange penge, der er afsat til kompetenceudvikling. Det er både konstabler, sergent-gruppen og HK-personel, der kan søge midlerne. For at komme i betragtning skal to kriterier være opfyldt. For det første skal det være en del af din FOKUS udviklingskontrakt. For det andet skal de kompetencer, man søger udviklet, være en del af arbejdspladsens kompetenceudviklingsstrategi. - Det var chefen, der kom og fortalte, at

lle have - Jeg har hele tiden gerne vi Nu kan jeg så det her webdesignerkursus. rktøjer, jeg lave en webside med de væ både for har fået. Det er jo en fordel arbejdspladsen og mig selv. nu var der mulighed for at søge, fortæller Ilker Kabaktepe, overkonstabel af første grad ved Gardehusarregimentet. Han var en af de næsten 60 personer, der sidst fik tildelt midler til et kursus. - Jeg har hele tiden gerne ville have det her webdesignerkursus. Nu kan jeg så lave en webside med de værktøjer, jeg har fået. Det er jo en fordel både for arbejdspladsen og mig selv, fortsætter Ilker Kabaktepe. Siden april er det blevet muligt også at søge kurser, der varer mindre end en uge. Der er altså ikke mange begrænsninger, hvis man ønsker at opkvalificere sig. - Det er altid godt med flere kompetencer. Og jeg føler mig helt sikkert mere kompetent nu. Det her kursus er jo noget, jeg kan bruge i mange flere sammenhænge, forklarer Ilker Kabaktepe. Og det er netop pointen. Det handler

nemlig om at udvikle sig generelt og derigennem forøge sin værdi på arbejdsmarkedet. Man kan få mange flere informationer hos statens center for kompetenceudvikling (www.kompetenceudvikling. dk/), eller kontakt seniorsergent Erik Kirk ved Hærens Operative Kommando.

Læs mere

Der er tidlige re i „Hæren“ skrevet om k ompetence­ udvikling. Læ s artiklen her.

Scan koden med din smartphone og se mere

Eller tryk he r på link og se mere om kompetenceu dvikling Hæren nr. 4 | 2011 Du kan også kontakte kompetenceu dviklingssekt ionen hos HOK

31


Nyt

Multi-tool

Nyt multi-tool til stampersonel ved hæren rktøj er Navnet på det ny væ ool”, ”Victorinox Swiss T l det men i hærens regi vi komme til at hedde: tion, SSP Kniv, multifunk M11.

Det bliver tidligt jul for de mange ”grej-hungrende” soldater, der er fastansat ved hæren. 6500 styk multi-tools er på vej som afløsning for den gamle foldekniv M/92 Af Dennis Vang Knudsen, journalist, HOK De har endnu ikke nået depoternes hylder over det ganske danske land. Men det nye multi-tool er på vej. Forsvarets Materieltjeneste (FMT) har bestilt 6500 styk, og forventningen er, at de ankommer senest i starten af oktober. Herefter kan de, mod bytte af den gamle foldekniv

32

Hæren nr. 4 | 2011

M/92, udleveres til hærens stampersonel. - Tyskerne, schweizerne, hollænderne og mange af de andre, vi arbejder sammen med, bruger det her multi-tool, så man kan roligt sige, det er gennemtestet. Vi synes simpelthen, den gamle foldekniv er ved at være udtjent. For eksempel har det ny tool en krympetang, der kan bruges til detonatorer, samt meget andet udstyr, forklarer seniorsergent I. J. Pedersen ved Langtidsplanlægningen (LP) hos HOK. Af andre funktioner kan nævnes knivsblad med bølgeskær, metalfil, metalsav, træsav, skrutrækkere i forskellig størrelser og meget andet. Producenten er den samme, som har leveret foldekniven. - Et skud vil være, at der siden 92, hvor foldekniven blev indført, er udleveret mellem 40.000 og 50.000 styk til personel i forsvaret. I sin tid indførte man den på grund af de internationale missioner,

der gav et nyt behov, som den gamle kniv ikke kunne dække. Man kan vel sige, at det samme er tilfældet med det nye multi-tool, fortæller sagsbehandler i enkeltmandsudrustning ved Forsvarets Materieltjeneste, seniorsergent M. W. Christiansen. Det er altså et ikke ubetydeligt antal leverpostejsmadder, den gamle kniv igennem tiden har smurt for diverse soldater. Men det er vist et behov, det nye multitool også dækker. Navnet på det ny værktøj er ”Victorinox Swiss Tool”, men i hærens regi vil det komme til at hedde: SSP Kniv, multifunktion, M11. Det skal nævnes, at det nye multi-tool, ligesom den gamle kniv, er omfattet af våbenloven.


Veteranpanser

TRÆF

Gammelt panser luftet Jydske Dragonregiments Veteranpanserforening havde i år lagt træffet ud på Finderup øvelsesplads Af Kaj-Ivan Bæk, journalist, HOK At der er interesse for gammelt militært grej af stort set alle slags var dette års veteranpansertræf i og omkring Tovby i Finderup øvelsesterræn et tydeligt bevis på. Træffet var arrangeret af Jydske Dragonregiments Veteranpanserforening samt de to søsterforeninger ved Gardehusarregimentet og Hærens Kampskole samt en række private foreninger fra ind- og udland.

Ud over det gamle panser, der talte stort set alt dansk panser fra Centurion til Leopard-1, var der gæster fra det tidligere WAPA i form af blandt andet privatejede T-62 kampvogn og BRDMmandskabsvogn, selvkørende artilleri og meget mere. Overordnet var træffet arrangeret i tidslommer, så man kunne møde danske soldater på Østfronten (i tysk tjeneste), den kolde krig med blandt andet en grænseovergang mellem øst og vest, et Stasi-bemandet tjekpoint og materiel fra de danske missioner i udlandet. Træffet var meget velbesøgt af civile, og også godt 1000 værnepligtige soldater fra de jydske garnisoner havde mulighed for at få et indblik i tidligere tiders militære grej.

Der var mulighed for en tur i terrænet i de gamle køretøjer.

Danske soldater i tys k tjeneste på Østfron ten lyttede til blandt andet ”Lili Marlene”.

En gammel BMW-m otorcykel med sidevog n havde en schäferhund som fast passager.

Se vidnpeanoserfra vetera r. træffet he

n Scan kode med din ne smartpho e og se mer

k her på lin Eller tryk a eoen fr og se vid et. ansertræff p n ra vete

Hæren nr. 4 | 2011

33


Nye

Bøger

Nye bøger Med støvlerne på - i krig i Irak og Afghanistan Med støvlerne på – Bogen er den barske fortælling om en kampsoldats hverdag i krigene i Irak og Afghanistan. Søren Sjøgren, der har været udsendt begge steder som delingsfører, tager os med langt væk fra det velfriserede Danmark til nogle oplevelser, der giver et indtryk af, hvordan krig føles, smages og opleves. Der bliver ikke lagt fingre imellem i de skildringer af kamp og den stemning, der på et splitsekund ændrer dagen fra vittigheder og smarte bemærkninger til dødeligt alvor. ”Nogle kalder kamp med livet som indsats brutalt, grænseoverskridende og umenneskeligt. Kampsoldaten kalder det tirsdag”, siger han blandt andet.

Forlaget Gyldendal 288 sider Vejledende pris: Kr. 299,95

Tæt på - fotograf i Afghanistan Tæt på – En vejsidebombe. Fem og tredive kilo sprængstof. Fem sårede soldater og en kvindelig fotograf. I 2010 tager fotografen Maria Giørtz-Behrens til Helmand på en fotoopgave. En opgave som er unik og spændende. Og farlig. På en patrulje bliver hendes køretøj ramt af en vejsidebombe. Hun bliver den første civile dansker, der bliver ramt. Det er der kommet en bog ud af, men den er også spækket med hendes unikke fotos, der på en gang er smukke og skræmmende, og som fortæller historien om unge danske i Helmand.

Forlaget Gyldendal 220 sider Vejledende pris: Kr. 299,95

Såret i Afghanistan - Skuddet der ændrede mit liv Såret i Afghanistan – I 2006 bliver Morten Mathiasen såret i hovedet af en kugle fra en snigskytte i Afghanistan. Han overlever på mirakuløs vis, men skuddet lænker ham til en kørestol. I bogen fortæller Morten sin utrolige historie. Han beretter ærligt og tankevækkende om sin kamp for at vende tilbage til livet, en kamp, som rummer frustrationer og nedture, men også masser af håb, viljestyrke og drømme. Historien er fortalt til journalist Jacob Fälling.

34

Hæren nr. 4 | 2011

Forlaget Gyldendal 240 sider Vejledende pris: Kr. 299,95


Nye

Bøger

Det andet Tyskland - Ulrich Von Hassels dagbog Det andet Tyskland – Dette er den tyske adelsmand, diplomat og modstandsmand Ulrich von Hassels dagbog, før og under den anden verdenskrig. Hans optegnelser er skrevet op til få dage før attentatforsøget mod Adolf Hitler om den tyske modstandsbevægelses desperate kamp mod nationalsocialismens Tyskland. Bogen blev af sikkerhedshensyn gravet ned i form af papirlapper og stilehæfter, og først efter krigen blev den gravet op og udgivet i 1947. Den nye udgave er strammet op og med forord af den britiske historieprofessor Richard Overy.

Forlaget Rosenkilde&Bahnhof 475 sider Vejledende pris: Kr. 399,-

Tilbagetoget - Hitlers første nederlag Tilbagetoget – Endnu en bog handler om anden verdenskrig, nærmere betegnet Hitlers første nederlag. I 1941 stod de tyske tropper næsten ved Moskvas mure, men skæbnen ville det sådan, at tyskerne i stedet for en triumf blev drevet ud i en opslidende vinterkrig, som lagde kimen til, hvem der skulle komme til at bestemme Europas fremtid. Det sker gennem medlevende førstehåndsberetninger, fortalt til den britiske historiker Michael Jones.

Forlaget Gyldendal 336 sider Vejledende pris: Kr. 349,95

Mamma Doc – krigslæge på mission Mamma Doc – krigslæge på mission – Den erfarne krigslæge Wiera Lorentzen fortæller i denne bog om sine oplevelser på Balkan, i Irak og Afghanistan. Det handler meget om de soldater, der blev sendt på de første internationale missioner på Balkan og det svigt, forsvaret lavede ved ikke at tage sig godt nok af de veteraner, der vendte hjem med stenansigter og grimme ar på sjælen. Ar, som aldrig blev behandlet og som har ført til ”skovmænd” og amok-handlinger med våben. Hun advarer mod, at noget lignende gentager sig med soldaterne i Afghanistan.

Forlaget Gyldedal 304 sider Vejledende pris: Kr. 299,95

Hæren nr. 4 | 2011

35


r e d e h y n LĂŚs flere ĂĽ p r e i r o t s og hi k o h / k d . t e forsvar


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.