HRN_05_2009_v2 by Hæren

Hæren Nr. 5 | 2009 | 19. Årgang

Side 22

Danske Valkyrier rammer plet – forsvarets kvindelige faldskærmsspringere havde succes til World Cup Series

Side 6

Panseringeniørerne går forrest En naturlig reaktion er at gå langt udenom ved meldingen om, at der måske ligger en bombe eller mine i jorden, men ikke for panseringeniørerne.

Side 8

Indhold Den dag Larsen blev ramt................... side

Panseringeniørerne går forrest......... side

Ny software til ARTHUR sætter turbo på varsling..................... side

Helt unge soldater handlede dybt professionelt

Care for the Caretakers...................... side 10

Når der kun er ”bogen“ tilbage

Kampvogne i Afghanistan forhindrer ofte tab af civile............... side 12

Side 12

Befolkningen bakker op om flagdag. side 14

Det kniber stadig med at huske dagen, men flaget skal nok blive hejst 5. september næste år igen

Dansk kontrol på grænsen mellem Nord- og Sydkorea................. side 16 E-Spor åbner nye muligheder............. side 18

Nyt karriere-forløb via efterretningstjenesten

Side 20

Night Hawk på tværs af værn og landegrænser.................................. side 20 Forsvarets kvindelige faldskærmsspringere med succes..... side 22 Kort nyt................................................ side 24 Nye bøger............................................. side 25 Soldaterkone skriver bog mens far er borte................................ side 26

Side 6

Side 4

Besøg HOK’s hjemmeside på:

www.forsvaret.dk/hok eller www.hok.dk Kommentarer eller idéer til Hæren kan rettes til redaktionen på 97 10 15 50, lok. 7035 eller på e-mail til hok-presse@mil.dk

Redaktion Ansvarhavende redaktør: Oberstløjtnant Steen Møller Petersen Ledelsessekretariatet Hærens Operative Kommando Redaktionsgruppe: Journalist Kaj-Ivan Bæk Tlf. 97 10 15 50 tast 7038 Charlotte Holm Andersen Tlf. 97 10 15 50 tast 7039 Presseofficer Hans Vedholm Tlf. 97 10 15 50 tast 7034

Hæren nr. 5 | 2009

Abonnement: Seniorsergent/Red.sekr. Ole Nielsen, tlf. 97 10 15 50 tast 7035

Layout | produktion GB Grafisk

Foto

ISSN 1902-5734

Hvor fotografens navn ikke er angivet, tilhører ophavsretten forfatteren eller redaktionen.

Oplag | Udgivelser Udkommer seks gang årligt - oplag 20.000 stk. Årsabonnement kr. 125,Bladets artikler må gengives, når kilden angives.

Tryk CS Grafisk

Hærens Operative Kommando Presse- og Informationssektionen www.forsvaret.dk/hok e-mail: hok-presse@mil.dk

Hæren

LEDER

Hæren i elektronisk udgave Hæren mangler penge. Og når hæren mangler penge, så gør bladet Hæren det også. Derfor ser Hæren denne gang noget anderledes ud, end du er vant til. Vi udkommer nemlig ikke i papir, altså som trykt magasin resten af året. Det vil sige dette nummer plus december-udgaven. Disse udgivelser vil kun være at finde på nettet. Til gengæld tager vi så lidt flere muligheder i brug. Tilbage til det senere. Årsagen til denne besparelse skal findes i, at forsvaret som helhed har brugt flere penge, end der var i budgettet. For at skaffe midler til de enheder, der arbejder i udenlandske missioner – og som under alle omstændigheder bør prioriteres højest – har det været nødvendigt at foretage en hård opbremsning i udgifterne. Og bladet Hæren skal naturligvis deltage i besparelserne for at undgå, at danske soldater skal komme til at køre på pumperne i internationale missioner. Nogle af de største udgifter ved udgivelse af tidsskrifter er trykkeomkostninger og porto. Disse to poster løber for resten af 2009 op i små 175.000 kroner, som vi nødtvungent har besluttet at spare. Det kan forekomme som dråber i et milliardhav, men når andre i firmaet sidder og bøjer papirclips for at bruge dem igen, så er intet bidrag for småt.

Men hvad så med fremtiden. Næste år får vi sandsynligvis flere midler til rådighed, men for at bruge en aldrende danskers udtryk, så kan vi lige så godt udvise rettidig omhu og revurdere Hærens oplag, form og udgivelsesterminer. Redaktionen tror på, at vi stadig skal have et trykt medie til vore ”kernelæsere”, det vil sige vore fastansatte og de nærmeste pårørende til udsendte, beslutningstagere, biblioteker, firmaer, organisationer og enkeltpersoner. Hermed bevarer vi formen som ”medarbejderblad”. Det vil på den anden side reducere omkostningerne ved udgivelse af Hæren med et væsentligt beløb, hvis vi holder os til 7500 eksemplarer seks gange om året. Og det ligner jo en winwin situation! Så hvis vi nu lover, at vi vil lave lidt mere spræl i den elektroniske udgave og bevarer Hæren som trykt organ i et reduceret oplag, kan vi så stadig regne med at have dig som læser? Hvis ja, så vil du i denne netudgave finde et par af de nyskabelser, som vi fremover vil indarbejde i lidt større omfang i Hæren. To af vores artikler i dette nummer indeholder således links til to videoindslag om henholdsvis feltpræster og en artilleripejleradar samt et link til en lang og grundig artikel om kampvognes indsættelse i Afghanistan. Har du en mening om ovenstående – eventuelt den ”helt rigtige løsning til pengene” – så send gerne dine tanker til redaktion.haeren@gmail.com -milobs.

Hæren nr. 5 | 2009

Larsen hårdt

SÅRET

Den dag Larsen blev ramt Af Erik Bøttger, presseofficer, ISAF 8 Det støvede ørkensand hvirvler op bag de forreste køretøjer. 3. deling holder på bakken og følger med øjnene 1. deling, som er på vej sydfra. De to delinger skal mødes for sammen at køre det sidste stykke ind mod lejren. Turen er gået godt. Der var ingen spor efter Taleban eller improviserede sprængladninger. Nu skulle det blive godt at hilse på de andre fra… Så sker det! Enormt brag, støv, sand og et tonstungt køretøj kastet op i luften. En høj søjle af ørkenstøv skjuler den forreste Jûlkat. Det er den 11. august, og forreste køretøj fra 1. deling er kørt på en sprængladning. Soldaterne fra 2. Lette Opklaringseskadron har kun været 12 dage i Helmand, og det er blot deres anden patrulje. Alle går straks i gang med de indøvede procedurer. Minesøgerne renser øjeblikkeligt en rute ned til det ramte køretøj. Førerne sender meldinger, og sanitetsfolkene kommer løbende med tasker og bårer, mens alle andre observerer efter fjender. - Larsen er ramt, råber Munkebo fra det ramte køretøj til Færing, som sidder i tårnet over Munkebo, og melder videre: – Det er Larsens ben. Han skal meldes kritisk. 4

Hæren nr. 5 | 2009

Larsen er kører og er blevet hårdt såret. Både Munkebo og Færing mener, at de er ok, men de mangler den fjerde fra gruppen, AD. Han er blevet slynget ud af deres Jûlkatkøretøj. Så snart han åbner øjnene, kan han se på hjulet, at den er helt gal. Han melder sig selv ok og trækker sig op på køretøjet igen uden at røre jorden, som han har lært. Der kunne jo være flere sprængladninger. Imens yder Munkebo og Færing førstehjælp til Larsen, giver ham morfin og snakker med ham.

e Helt ung de dybt le d n a h r soldate eres elt, da d n io s s e f t pro blev hård t a r e m kam ge lot få da b r e t f e såret istan i Afghan

Nu er det alvor. Få dage senere bliver Larsen evakueret til behandling i Danmark. Tilbage i lejren sidder de tre soldater fra køretøjet og taler om det, der skete den dag, da Larsen blev ramt. - Jeg troede faktisk, at Larsen skulle dø, da jeg sad og holdt ham i hånden nede i bilen. Han gav stille og roligt slip og faldt

De bornholmske opklaringsfolk kalder selv deres Hummer for Jûlkat – bornholmsk for pindsvin – fordi det stritter i alle retninger med våben, antenner og andet grej.

Larsen hårdt

kebo fra det ramte n u M er b rå t, m ra - Larsen er sidder i tårnet m so , g n ri æ F l ti j køretø melder videre: . over Munkebo, og skal meldes kritisk an H . en b s n se ar – Det er L bagover. Men han kom heldigvis til sig selv igen, siger Færing eftertænksomt, mens han ser på sine hænder. - Vi nåede slet ikke at tænke videre, før de andre kom og hjalp, fortæller Munkebo. Da vi havde givet Larsen morfin, var 3. deling allerede kommet hen til bilen. De havde afsøgt området for miner og hjalp med at få ham ud af bilen. Og sygehjælperne og ”sanitten” begyndte straks at arbejde og give ham ekstra morfin og forbinde ham. Det gik vildt hurtigt. Sanitetsgruppen - De procedurer, vi har trænet hjemmefra, de virkede bare – og de virkede med det samme. Det var, ligesom det skulle være, udtaler den kun 21-årige sanitetsgruppefører Chris, som var på stedet straks efter sprængningen. Det er Chris’ første udsendelse, og det er første gang, at han som sanitetsmand skal yde førstehjælp for alvor. Det var derfor overraskende for ham at opleve, at både han og hans kammerater arbejdede yderst effektivt. - På skadestedet var der en fantastisk ro. Det var meget, meget professionelle folk. Det var faktisk underligt, men det hele foregik hurtigt, men stille og roligt.

Chris og hans kammerater fra sanitetsgruppen er meget glade for den ros, som de senere fik. Både fra felthospitalet og fra redningsfolkene i helikopterne fik de unge sanitetssoldater at vide, at deres hjælp til de sårede var næsten perfekt. - Det gik sindssygt hurtigt. Det tog to sekunder, så lå jeg på det der spine board (bårelignende bræt, der stabiliserer ryggen) og er på vej op til helikopteren, beretter Færing, som fik smerter i ryggen få minutter efter, at Larsen var blevet båret hen til helikopteren. Tak til felthospitalet Larsen, AD, Færing og Munkebo blev alle fire straks fløjet med helikoptere direkte til felthospitalet i Camp Bastion til videre behandling. - Jeg var godt klar over, at jeg ikke havde brækket ryggen. Jeg havde fået en ordentlig røvfuld, men det gjorde ikke ondt overhovedet, fortæller Færing. Jeg lå bare og kunne kun kigge op i luften. Så kom der en sygeplejerske og talte med os, og de var rigtigt gode til at fortælle, hvad der skete med Larsen. Færing, der ligesom Munkebo har sit navn efter sin hjemegn, er meget be-

SÅRET

gejstret for den hjælp, han fik af alle på felthospitalet. - Det personel, der arbejder på det der felthospital, de skulle virkelig have en medalje. De er simpelthen så venlige og så flinke, og de er dybt professionelle. Det er fuldstændig sindssygt, siger han meget bestemt. - De arbejder jerngodt sammen, danskere, englændere og amerikanere. De gav sig rigtig god tid. Vi var ikke kun patienter – vi var mennesker for dem. Jeg ville ikke være bange for at blive skudt, for jeg ved, at derinde (på felthospitalet) er der nogen, som tager sig af mig, slutter han og ser lidt væk. De er alle tre enige om at rose den hjælp, som de fik. - Der er så mange, der tager sig godt af dig. Også psykologerne og feltpræsten. De snakker bare om de rigtige ting, konkluderer Munkebo. - Og så hjalp det utroligt meget at snakke med Larsen dagen efter og se, at han havde det godt – var sig selv. Det var rigtig godt, vurderer AD, og de andre nikker. Hvad kunne vi have gjort anderledes? AD, Færing og Munkebo spørger hinanden, om de kunne have gjort noget anderledes. - Det kunne vi ikke, vi gjorde alt rigtigt den dag. Vi kørte i jomfrujord og gik ikke i panik, men blev på køretøjet og gik med det samme i gang med førstehjælp. Vi var bare ufatteligt uheldige, vurderer Munkebo. Op på hesten igen Den 7. september er de tre kammerater atter sammen på patrulje. Igen ude at køre i den stenede afghanske natur. Igen ude at køre i jomfrujord (områder, hvor der formentlig ikke er IED´er eller miner). Med 1. deling kører de ud til patruljebase, hvor de skal afløse 2. deling i en uges tid. Turen går godt, og stemningen er høj, da de ankommer. - Jo, det da helt fint at komme ud igen, siger Munkebo og går grinende hen og hilser på kammeraterne fra 2. deling. Det er en god dag. Larsen skulle bare have været hér og ikke på hospitalet.

AD, Færing og Munkebo snakker om oplevelsen Hæren nr. 5 | 2009

Pa n s e r i n g e n i ø r e r n e g å r f o r r e s t

En naturlig reaktion er at gå langt udenom ved meldingen om, at der måske ligger en bombe eller mine i jorden, men ikke for panseringeniørerne. De gnider sig i hænderne, går helt tæt på og graver endda forsigtigt i jorden for at be- eller afkræfte mistanken. Deres arbejdsplads er det uvejsomme terræn i Afghanistans Helmand-provins

Panseringeniørerne går forrest Af Charlotte Holm Andersen, journalist, HOK Panseringeniørerne er – kort fortalt – en støtteenhed. De støtter kamptropperne og sørger for, at de kan komme frem, når de skal på patruljer i Afghanistan. Det er nemlig ikke altid lige let at komme frem i det uvejsomme terræn – det kan blive nødvendigt at bygge en nødbro for at kunne passere et vandløb eller sprænge hul i en mur for at kunne komme ind i en bygning. Begge opgaver løses af panseringeniørerne, men det er en helt tredje opgave, der især optager deres tid. - Vores største fjende i Afghanistan er IED’er (Improvised Explosive Devises – på dansk vejsidebomber red.), siger overkonstabel Niels ”NAS” Christiansen, der er panseringeniør og var udsendt med Hold 7, der kom hjem i august i år. - IED’er er en stor udfordring for os, fordi de findes i mange afskygninger og ofte er ukurante, da de fleste af dem er hjemmelavet, forklarer han.

Per H. Lund er i gang med den missionsorienterede uddannelse på Skive Kaserne. Han glæder sig til februar, hvor han skal til Afghanistan med Hold 9. - Jeg kan godt se, det virker vanvittigt at tage af sted, men jeg ser det som en udfordring, siger konstablen. Foto: Charlotte Holm Andersen.

Hæren nr. 5 | 2009

Flere farer lurer Som om det ikke er farligt nok at risikere at blive sprængt i luften, så kan panseringeniørerne også havne i skudlinjen – i bogstaveligste forstand – fordi de støtter kamptropperne. - Når kamptropperne bliver angrebet, bliver vi jo også angrebet, siger Niels ”NAS” Christiansen og fortæller videre om en episode, han oplevede: - Vi var med på en patrulje, hvor vi blev beskudt. Jeg greb minesøgeren og begyndte – under beskydning – at søge efter

Niels ”NAS” Christiansen er her foreviget under sin udsendelse til Afghanistan med Hold 7. Panseringeniørerne bærer rundt på en masse udstyr blandt andet fragmentationsvest, minesøger, gevær og sprængstof. Foto: Thomas F. Thomsen.

en sikker stilling, hvorfra de kamptropper, som jeg støttede, kunne kæmpe. Det eneste, jeg kan huske, jeg tænkte, mens det stod på, var, at jeg var irriteret over, at jeg ikke kunne høre minesøgerens udslag på grund af larmen fra skuddene. Det var nok den vildeste oplevelse dernede, siger han, mens han prøver at erindre andre episoder, men han fortæller, at han har meget svært ved at skelne de enkelte patruljer fra hinanden. - Tingene flyder sammen. Markerne ligner hinanden, fortæller han. Specialister går da forrest Niels ”NAS” Christiansen kan godt forstå, at folk omkring ham ikke forstår, hvorfor han udsætter sig selv for så stor fare ved at gå forrest i Afghanistan. - Men der er jo nogen, der skal gøre det. Og det er faktisk meget rart at være én af dem, der tør løfte byrden. Vi er specialister, og vi skal og kan holde hovedet koldt – også når der er fare på færde, forklarer han. Efter syv år ved ingeniørtropperne i Skive har Niels ”NAS” Christiansen

imidlertid valgt at skifte spor. Om et par måneder drager han til Telegrafregimentet, hvor han skal i gang med den missionsorienterede uddannelse. - Det er noget helt andet og meget mere roligt – nu skal jeg bare rode med nogle radioer, griner han. - Man kan ligeså godt udnytte sig af de forskellige muligheder, der er i forsvaret, mener han. - Jeg vil dog ikke udelukke, at jeg en dag vender tilbage til ingeniørtropperne. Det har jo været mit militære hjem i syv år, forklarer han. Nyt kuld uddannes Nu mister Ingeniørregimentet så én af sine panseringeniører, men der er fuld gang i uddannelsen af nye panseringeniører. Den missionsorienterede uddannelse for panseringeniørerne fokuserer naturligvis på specialistdelen – eksempelvis skal de lære, hvordan de sætter sprængstof, hvordan de bruger minesøgeren og lære om miner og vejsidebomber. Men da de er med på patruljerne sammen med kamptropperne, skal panseringeniørerne også lære om de forskellige våben, og hvordan de bruger dem, for de kan risikere at komme i kamp. 20-årige Per H. Lund er konstabel og i gang med den missionsorienterede ud-

dannelse. Han skal udsendes med Hold 9 som panseringeniør. - Nogle gange virker det lidt skræmmende, men jeg er spændt og klar på at tage derned og tage udfordringen op. Jeg vil gerne prøve at fjerne de bomber, der skader både vores egne drenge (soldaterkammeraterne red.) og de civile afghanere. Da han bliver spurgt, om han har en særlig dødsforagt, siden han har valgt at tage til Afghanistan og gå forrest med fare for at blive sprængt i luften eller skudt, griner han: - Ja, når du formulerer det på den måde, kan jeg godt se, det virker vanvittigt at tage af sted, men jeg ser det som en udfordring. Jeg er en ung mand, der gerne vil prøve mig selv af. Selvfølgelig har det også noget med spændingen at gøre. Per H. Lund har fuld forståelse for, at familien har svært ved at forstå hans valg. - Der er ikke nogen, der har sagt ”thumbs up” til det, men de er selvfølgelig bare nervøse for, at der sker mig noget. Faktisk er det et tilfælde, at Per H. Lund endte i Skive hos Ingeniørregimentet, for han ville have været til Slagelse og Gardehusarregimentet for at blive kampsoldat. Der var imidlertid ikke flere kontrakter ledige hos Gardehusarregimentet. Efter at have læst om Ingeniørtropperne på forsvarets hjemmeside søgte han ind som panseringeniør, og den beslutning har han ikke fortrudt. - Jeg bliver udviklet ud over det at være soldat – jeg bliver specialist samtidig. Jeg havde slet ikke tænkt på, hvor meget panseringeniører betyder for indsatsen i Afghanistan, forklarer han.

nd er konstabel u L . H er P e g ri -å 0 2 onsorienterede si is m en d ed m g og i gan al udsendes uddannelse. Han sk seringeniør. an p m so 9 ld o H med Det ser idyllisk ud med opiumsmark og blå himmel i Afghanistan, men idyllen kan hurtigt blive sprængt i stumper og stykker, hvis der ligger en nedgravet IED i jorden. Foto: Niels ”NAS” Christiansen.

Hæren nr. 5 | 2009

Ny software til

ARTHUR

Kaptajn Per Tingleff og ingeniør Uffe R. Petersen kigger på et skærmbillede af Oksbøl skydeterræn, hvor de kan følge de igangværende skydninger via ARTHUR+. Fotos: K.-I. Bæk.

f to I løbet a to primært r a h r å e ret til tr e i forsva r e jd e b r m meda gram, so o r p t e t udvikle R+ langt U H T R A t har g jor emindre b , e r e ig t r hu g mere sværlig o t bruge effektiv a

Ny software til ARTHUR sætter turbo på varsling Af Rani Bech, journalist, HOK Radaren ARTHUR (ARTillery HUnting Radar) har længe været brugt i krigen i Afghanistan. Men nu er den blevet langt lettere og mere effektiv at bruge. Daværende premierløjtnant og nuværende kaptajn, Per Tingleff, var udsendt i sommeren 2006 og var med til at tage ARTHUR i brug. Der oplevede han, at det krævede både kort og kostbare sekunder fra, radaren viste et nedslag, og indtil soldaterne kunne blive advaret om

Hæren nr. 5 | 2009

det og tage forholdsregler mod nedslag. - Det tog for lang tid at sende beskeden om nedslag over, og vi skulle finde de rigtige kort frem og så finde ud af, hvor på kortet, der var blevet skudt fra og eventuelt ramt. Det tog lang tid og var besværligt, fortæller Per Tingleff. Irritationen over besværlighederne gav Per Tingleff en idé til, hvordan radaren kunne forbedres, så den blev lettere og langt mere effektiv at bruge. I første omgang blev ideen ført ud i livet i meget simpel form.

- I starten var det bare et regneprogram, hvor vi så straks kunne indtaste, hvor der blev ramt, og hvor der blev skudt fra, siger han. Det kan blive bedre Under udsendelsen nåede han og hans kammerater at videreudvikle programmet, så det blev til et regneark. Nu var forbedringen af ARTHUR gået fra at være en manuel forbedring til at være en mere automatisk forbedring. Regnearket udregnede positionerne, og det blev muligt hurtigere at advare soldaterne i

Ny software til

ARTHUR

de betydelige ed m en ar w ft so ARTHUR+, som er blevet døbt, en ar d ra af er g n ri forbed n. Og både ta is an h fg A i g ru b er netop taget i gleff har begge in T er P g o n se er et Uffe R. P a soldaterne. fr er g in d el em ag lb fået positive ti

området. Men det kunne stadig gøres bedre, tænkte Per Tingleff. Så da han kom hjem, tog han kontakt til ingeniør Uffe R. Petersen ved Hærens Ildstøtteskole. I løbet af sommeren 2008 arbejdede han videre med det relativt simple regneark til et mere avanceret stykke software. Målet var, at programmet via satellitter automatisk skulle kunne indsende de relevante oplysninger til hovedkvarteret. Og det skulle også være egnet til at bruge i felten. Det lykkedes. Uffe R. Petersen fik forbedret programmet så meget, at det ikke blot kan sikre rettidig varsling til op til fem fastsatte områder eksempelvis fem lejre. Programmet kan også eliminere antallet af ”ghost targets” og dermed sænke antallet af fejlvarslinger.

Selvgjort er velgjort Et større samarbejde mellem en lang række af forsvarets myndigheder blandt andre Hærens Operative Kommando, Forsvarets Materieltjeneste, Hærens Kampskole og Hærens Føringsstøtteskole sikrede, at det, der startede som en enkel idé, blev til et reelt brugbart produkt i løbet af godt et par år og til et omkostningsniveau på omkring 40.000 kroner. Hvis en privat virksomhed skulle have lavet det samme stykke udviklingsarbejde, anslås det, at prisen formentlig ville ligge langt over en million! ARTHUR+, som softwaren med de betydelige forbedringer af radaren er blevet døbt, er netop taget i brug i Afghanistan. Og både Uffe R. Petersen og Per Tingleff har begge fået positive tilbagemeldinger fra soldaterne. Den korte konklusion er, at programmet er let at sætte op og let at bruge. - Det har været fascinerende at være med til at udvikle et produkt, som kommer soldaterne til gavn. De har også bidraget meget med kommentarer og betragtninger undervejs, siger Uffe R. Petersen. Per Tingleff synes også, at det har været tilfredsstillende og kan til næste år nyde frugten af sit arbejde. Han skal nemlig udsendes til Afghanistan på hold 10. - Jeg skal være i efterretningssektionen og kommer derfor også til at have lidt med ARTHUR+ at gøre, siger han.

Se video

med en af de befalingsmænd, der underviser på ARTHUR+.

ARTHUR+ ligner i det ydre sig selv. Det er softwaren, der er blevet opdateret.

Hæren nr. 5 | 2009

Care for the

CARETAKERS

Sune Haubek øste af sine erfaringer på seminaret for feltpræster.

Hvem tager sig egentlig af feltpræsten, når han selv skal til at bearbejde sine oplevelser fra en til tider svært belastende hverdag i en international mission

Care for the Caretakers:

Når der kun er ”bogen” tilbage Af Kaj-Ivan Bæk journalist, HOK Når en soldat i en international mission får en dårlig besked hjemmefra – det kunne være fra familien, fra en kæreste, fra skattevæsenet eller noget helt fjerde – eller han kommer ud for en hændelse i missionen, der påvirker ham og hans kammerater voldsomt, så er det ofte en ganske bestemt person, der kommer til at lægge øren og skuldre til en fortrolig snak. Feltpræsten er en god ven at ”læsse af på”, næsten uanset hvad det drejer sig om. Og det kan blive til mange af den slags samtaler over en periode på seks måneder. Men hvor den enkelte soldat i langt de fleste tilfælde klarer sig godt igen efter en snak med ”felt-pateren”, så må samme præst leve med summen af de mange små og store følelsesmæssige udladninger. Men præsten er også et menneske. Han

Hæren nr. 5 | 2009

har familie. Børn. En hverdag. En civil menighed. Og han skal også hjem efter en mission. Til indkøbslister. Rengøring. Regninger. Hverdagen. Og hans hjemkomst er såmænd ikke så forskellig fra den enkelte soldats. Præsten har også brug for at fortælle sin historie igen og igen. Han føler den samme uendelige træthed oven på en super intens livsperiode, hvor de hjemlige, daglige pligter og gøremål kan synes uendeligt ligegyldige. Det har feltpræsterne i den danske hær forstået, og de har taget initiativ til at gøre noget ved den situation, præsten i lighed med de øvrige fra missionen står i. Med udgangspunkt i en canadisk ”defusing” model – ”Care for the Caretakers” – (hvem tager sig af dem, der tager sig af andre) har de fundet ud af, at en stor del af hjemkomsten faktisk er uløseligt

Sune Haubek øste af sine erfaringer på seminaret for feltpræster.

forbundet med en meget grundig forberedelse før udsendelsen. Tidlig kontakt En forlænget weekend i oktober havde en flok feltpræster sat hinanden stævne på refugiet i Løgumkloster, væk fra menigheden, væk fra familien, men sammen med ”Buddies” fra tidligere missioner og nogle af de præster, der har valgt at tage til Afghanistan eller Kosovo på de kommende hold. Hærprovst Ole BrehmJensen var initiativtager til mødet, men det var en af præsterne, der havde fået til opgave at sætte et program sammen. Pastor Thomas Beck fra Assens fortæller: - Det gælder om, at der meget tidligt bli-

ver etableret en kontakt mellem en præst, der har været udsendt og den præst, der skal i felten i udlandet for første gang. Det kan ske helt uformelt, men det kan også gøres, som vi gør her, hvor vi samler en større erfaringsmasse fra flere feltpræster, som vi så kan videregive til dem, der står over for en mission. Nogle af de råd, der blev givet hen over de fire dage, var blandt andet værdien af at prioritere opgaverne samt at vise solidaritet både over for forgængere og over for efterfølgere. Man skal som præst sikre, at man kan bevare sin personlighed, men også holde et vist frisprog over for den uniformerede menighed. Man skal forblive uafhængig som præst, selv om man er meget integreret i enheden. Og det bliver man, også selv om man forsøger at ”svæve” lidt ude til den ene side. - I virkeligheden er den bedste måde at forberede sig på at tage ved lære af ”de gamle”. Det tjener to formål, nemlig at den ny ikke behøver at skulle opfinde den dybe tallerken, og at den hjemvendte får en mulighed for at læsse af sammen med en kammerat, der alt andet lige nok bedre end så mange andre forstår det sprog, som præsten bruger. I forbindelse med præstens indsats ved en ”særlig hændelse”, altså en situation, hvor en soldat er blevet dræbt eller såret, er det en god idé at have forberedt en plan for et ”worst

case scenario”. Så har præsten ro på sig, mens de andre ”panikker”. Skab et bredt netværk på stedet, og hold god kontakt til læger og sygeplejersker. Det er jo os med ”de bløde værdier”, siger Thomas Beck. En helt anden front, som præsten skal være opmærksom på – som alle andre i øvrigt – er hjemmefronten. Man skal forstå at holde tæt og stadig kontakt, aftal for eksempel faste tider for en snak på Skype (telefoni over Internettet), og forstå, at de derhjemme skal leve det hjemlige liv på deres præmisser, ikke på dine. - Det kan godt være, at du en dag står i en lufthavn med din kuffert uden rigtigt at være landet. Det tager tid – for nogle endog meget lang tid, siger Thomas Beck. En af de feltpræster, der er landet og har fået begge ben ned på jorden er Sune Haubek. Han øste af sine erfaringer til de kolleger, der snart skal af sted på mødet i Møgeltønder.

Se video

om de ting, Sune fortalte sine kolleger. Når du er helt alene En feltpræst må ind imellem erkende, at han er sidste led i en kæde, hvor trøst

Forberedelsen er så væsentlig, at alle nye feltpræster burde have en ”Buddy”, siger Thomas Beck.

er efterspurgt og et forstående greb om skulderen er nyt livsmod. Men hvad sker der med præsten, når han selv erkender, at han er sidste led? - En feltpræst er et menneske på godt og ondt, men også et menneske, som andre betragter som den sidste livline, siger hærprovst Ole Brehm-Jensen. - Så er det jo, at vi skal finde styrke i det, vi tror på og det, vi forkynder. Vi har ikke en mobilforbindelse til Vor Herre, men vi har hans ord, og der er mange præster, der har erkendt, at til sidst er der kun bibelen og salmebogen. - De er feltpræsternes redskaber ved gudstjenester med soldaterne. Salmebogen er ofte lidt nemmere at have med at gøre, og den er jo i grunden blot bibelen på vers, slutter Ole Brehm-Jensen.

Hæren nr. 5 | 2009

Danske

KAMPVOGNE

Kampvogne i Afghanistan forhindrer ofte tab af civile

Den danske kampvognsdeling i Helmand-provinsen har mange gange bevist sit værd – Nu foreligger der en fyldig rapport om erfaringer med indsættelse af Leopard-kampvognen i Afghanistan De danske Leopard 2A5-kampvogne, som for tiden opererer i Helmand-provinsen i det sydlige Afghanistan, er deres vægt værd i guld for danske og britiske soldater, som kampvognsdelingen direkte støtter. Men deres blotte tilstedeværelse er tilsyneladende også med til at redde civile afghaneres liv. Når de ser de store kæmper bevæge sig hen mod en stilling, har den menige afghaner lært, at så er der sandsynligvis smæk til taleban på den ene eller anden måde. Og derfor er det bedst at humme sig væk. Derfor er der ofte som støvsuget for civile, når det kommer til en træfning med taleban, og derfor er kampvognenes tilstedeværelse indirekte med til at redde civile afghaneres liv. Dansk panser har været brugt offensivt siden 1994, da en dansk Leopard-eskadron fra Jydske Dragonregiment blev sendt til det tidligere Jugoslavien. Det absolut mest omtalte slag var ”Operation Bøllebank”, der på en enkelt aften udslettede en hel serbisk enhed ved byen Tuzla. Siden har danske styrker arbejdet sammen med britiske kampvogne i Irak, og i 2007 blev det besluttet at sende en kampvognsdeling Leopard 2A5 til Helmand-provinsen i Afghanistan til støtte for den danske kampgruppe samt vore britiske samarbejdspartnere. Erfaringerne fra det tidligere Jugoslavien, Irak og Afghanistan er nu blevet samlet i en større rapport med titlen ”Erfaringer med indsættelse af Leopard-kampvogne i Afghanistan”. Den er blevet til i samarbejde mellem alle involverede parter inden for uddannelse, logistik, udvikling og daglig brug, og erfaringerne er samlet af Hærens Kampskole (HKS). Forud for udsendelsen var der helt åbenbart en hel række problemer, man blev nødt til at forholde sig til. For eksempel vidste man godt, at der kan blive meget varmt i Afghanistan, og at det derfor var vigtigt at finde ud af, hvordan kampvogn,

Hæren nr. 5 | 2009

ammunition, udstyr og ikke mindst besætningen ville reagere på varmegrader noget over de 50 grader Celsius. Denne og mange andre udfordringer blev taget op, gennemtestet og bygget ind i Leoparderne. I Afghanistan har Leopard vist sig at være et våben, der selv på meget store afstande er i stand til at ramme meget præcist i målet, den har stor afskrækkende virkning på taleban, men den har også nogle svagheder, som der til stadighed arbejdes på at udbedre. I et af afsnittene skriver HKS følgende: ”Vi har fundet, at kampvognen med få modifikationer, umiddelbart kan indsættes i fredsskabende og fredsbevarende missioner, men på sigt vil opgradering af sigtemidler, sensorsystemer og tillægspansring være nødvendigt for at kunne udnytte systemet fuldt ud. En optik udviklet til at træffe et mål på 1x1 meter på 4000 meters afstand, bliver nu anvendt til at afgøre, om en person har et arbejdsredskab eller et våben i hånden – hvilket er en fantastisk kapacitet. Kampvognskommandøren skal være 100 % sikker på, at det er fjenden, der beskydes, så udviklingen vil helt nødvendigt gå i retning af optimerede sensorer mod netop identifikation på lange afstande, såvel i dagslys som mørke. Kampvognens sensorer er primært baseret på termiske og optiske systemer, mens lysforstærkning anvendes til kortere observationsafstande for infanteristerne. Der er behov for yderligere at samarbejde om sikker identifikation af og med de enheder, der ofte kæmper sammen for at imødegå risikoen for ”blue on blue” (beskydning af egne enheder). Hertil er der også behov for en sikker lavteknologisk løsning, der kan anvendes af samarbejdspartnere som den afghanske hær. Hvis du vil læse hele rapporten om kampvognes anvendelse i Afghanistan, skal du klikke på linket her!

Artilleriet fejrede sit 325 års jubilæum

major FotoS: søren malle,

n” for alle pengene. io ct ”a ig el rk vi r va Der ed for at få en h g li u m så g o r va Der køretøjer. køretur i forsvarets

Et brag af et jubilæum Artilleriet fejrede sit 325 års jubilæum ved et stort Åbent Hus arrangement den 20. september, hvor mellem 4000 og 5000 besøgte Varde Kaserne I et helt fantastisk solskinsvejr startede Åbent Hus arrangementet præcis klokken 12 med skydning med de gamle forladerkanoner foran hovedvagten. Betjeningsmandskabet var iført originale uniformer fra 1848. Mange af tilskuerne blev noget overrasket over de høje brag,

og enkelte børn måtte lige krybe lidt tættere ind til far og mor. Herefter myldrede folk ind på kasernen. Der var virkelig noget for øjet og også samtidig mulighed for at prøve mange ting. De forskellige afdelinger havde virkelig gjort noget for at præsentere netop deres område på den bedste måde. Det var ikke kun på selve kasernen, der var aktiviteter. På Varde Øvelsesterræn var der stillingsindrykning med tre selvkørende haubitser. Der var virkelig ”action” for alle pengene. Der var også mulighed for at få en køretur i forsvarets køretøjer. Det benyttede rigtig mange sig af – selv om der var 12 køretøjer, måtte folk alligevel stå lidt tid i kø.

På et tidspunkt påkaldte en Forward Air Controller ild over Varde Øvelsesterræn. Pludselig – ud af intet – dukkede to F-16 jagerfly op. De simulerede et angreb på øvelsesterrænet og sluttede af med at lave to ”lowpass” hen over tilskuerne. Flyene var på det tidspunkt i cirka 100 meters højde, så det var lige før, man kunne se piloten. Artilleriregimentet føler selv, at det havde et brag af et jubilæum, og mange af de besøgende gav gennem hele dagen udtryk for, at de havde haft en rigtig god dag på Varde Kaserne. Flere spurgte faktisk, om de skulle komme igen til næste år på samme tid, for det var virkelig et besøg værd.

Hæren nr. 5 | 2009

Opbakning om

FLAGDAG

Befolkningen bakker op om flagdag er Det knib n, ske dage u h t a d e blive stadig m skal nok t e g a fl men æste år n r e b m e sept ste hejst 5. n. De fle e ig r å e g og næst en flagda t a , g li m ndte synes ne rks udse a m n a D for god idé ig t ig r n e er

Af Rani Bech, journalist, HOK Septemberforliget blev underskrevet i 1899, Kaptajn Jespersen fra radiomorgengymnastikken døde i 1963 og danske øl-entusiaster blev stiftet i 1998. Men 5. september vil i de kommende år også blive forbundet med mere end det. I år strøg Dannebrog første gang til tops på flagstænger landet over for at hædre danske soldater og andre udsendte på den nyindstiftede

Flagdag for Danmarks Udsendte. Endnu er det lidt svært for de fleste på en sen mandag eftermiddag lige på stående fod at huske, hvad det særlige ved 5. september nu er. Til gengæld er de ikke et sekund i tvivl om, at de vil lade flaget blafre i vinden i de kommende år og sende en tanke til danske soldater og andre udsendte danskere, der hver dag året rundt med livet som indsats løser en vanskelig og farlig opgave i et af verdens brændpunkter. - Jeg kan sagtens forstå, hvis mange

Hvad var det lige, vi gjorde den 5. september?

Hroar Bech

Jens H. Kristensen

Jonna Korsgaard

Else Skodborg

Hvis jeg siger 5. september, hvad siger du så? Det ved jeg ikke. Det er flagdag for Danmarks udsendte, hvad mener du om det? Det synes jeg er fint, for soldaterne gør noget for freden i verden.

Hvis jeg siger 5. september, hvad siger du så? Ikke særlig meget. Det er flagdag for Danmarks udsendte, hvad mener du om det? Det er godt, så folk husker de soldater, der er nede i krig. Der er folk, der falder. Det er godt, at de får en flagdag.

Hvis jeg siger 5. september, hvad siger du så? Ikke noget specielt. Det er flagdag for Danmarks udsendte, hvad mener du om det? Det vidste jeg faktisk ikke. Det er fint. Jeg synes, alle flagdage er gode dage. Jeg har egentlig et flagreglement, men jeg kendte ikke 5. september.

Hvis jeg siger 5. september, hvad siger du så? Ingenting. Det er flagdag for Danmarks udsendte, hvad mener du om det? Nå, det vidste jeg faktisk godt. Det er helt okay, hvis det kan glæde de efterladte og udsendte.

Hæren nr. 5 | 2009

gang til tops på te rs fø g ro eb n an I år strøg D for at hædre r ve o et d n la er g n flagstæ dsendte på den u re d an g o er at ld danske so arkts Udsendteog. ikke kun soldater. m an D r fo ag d g la - Det er ikke kun en dag, hvor vi bøjer nyindstiftede F

med til fastlæggelse af den nye flagdag. endnu ikke forbinder 5. september med Flagdag for Danmarks Udsendte, fordi det er så nyt et initiativ. Det er jo ikke lige hver dag, at der bliver indstiftet en ny flagdag. Derfor er jeg også positivt overrasket over, at mange alligevel husker det, når de bliver mindet om det, siger kaptajn Jørgen Christian Nyholm, som har været

Hans Erik Hagelskjær Hvis jeg siger 5. september, hvad siger du så? 5. september, er det flagdag for de udsendte soldater? Det er flagdag for Danmarks udsendte, hvad mener du om det? Det er fint, de gør jo et godt job, og vi skal være stolte af dem.

Flag for alle Mens eksempelvis briterne har Remembrance Day til minde om faldne soldater, er tanken, at den danske flagdag både skal markere dem, der har ydet en indsats og dem, der lige nu yder en indsats, og i den forbindelse mindes vi også de, der har betalt den højeste pris – og det gælder alle danskere, som opererer i udlandet

hovedet i respekt og mindes de, der ikke kom hjem, men i høj grad også markerer den indsats, som er leveret og bliver leveret hver dag et sted ude i verden. Så derfor er der som regel både et minuts stilhed for de faldne og samtidig en fejring, når vi hejser flaget for de, der kom hjem og de, der stadig er derude, siger Jørgen Christian Nyholm. I år har markeringen af flagdagen på grund af det korte varsel været meget centreret omkring København, og der har været meget fokus på sidste års udsendte. Ideen er dog, at der skal være flere lokale arrangementer for alle udsendte gennem årene og det bedste er selvfølgelig, at private borgere også hejser flaget, så det ikke kun er de officielle institutioner, der markerer dagen.

Lena Rasmussen

John Mikkelsen

Hvis jeg siger 5. september, hvad siger du så? 5. september? Det ved jeg ikke lige. 11. september siger mig noget. Det er flagdag for Danmarks udsendte, hvad mener du om det? Det var jeg ikke klar over. Det er da helt i orden. Hvorfor skulle de ikke mindes, jeg synes, det er urimeligt, at de er derude, hvor de risikerer at blive slået ihjel.

Hvis jeg siger 5. september, hvad siger du så? Det ved jeg ikke – jeg ved, hvad 11. september er. Det er flagdag for Danmarks udsendte, hvad mener du om det? Nå ja, den er lige blevet indført. Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige til det. Det er jo et job, de selv har søgt. Det er jo en arbejdsskade, ligesom mange andre kommer ud for i andre fag.

Hæren nr. 5 | 2009

Dansk grænsekontrol

Lars Jakobsen, major, Korridor Kontrol Officer.

Dansk kontrol på grænsen mellem Nordog Sydkorea Der er aldrig sluttet fred mellem de to lande, og man kan kun komme over grænsen to steder. En dansk officer står for kontrollen i den østlige korridor

Af Hans Vedholm, presseofficer, HOK Det kan være svært at forstå. Men man kan kun passere grænsen mellem Nordkorea og Sydkorea to steder – i en vestlig og i en østlig korridor. Og i den østlige korridor helt ude ved det Japanske Hav ligger kontrollen med trafikken hos major af reserven Lars Jakobsen, 42 år, der har titlen som Korridor Kontrol Officer. Lars Jakobsen kom til Sydkorea i maj 2009, og han vil have posten indtil april 2010. Han er uddannet civiløkonom og folkeskolelærer og bor normalt i Vejle sammen med sin familie, men han har også i de senere år haft en intens militær karriere. I 2007 var han i ISAF-hovedkvarteret i Kabul sammen med det multinationale korps fra Szscecin i Polen, og fra oktober samme år var han FN-observatør i UNMOGIP (Indien-Pakistan). Så da Danmark trak sig ud af denne mission i 2009, blev Lars Jakobsen tilbudt posten i Sydkorea.

Hæren nr. 5 | 2009

Koreakrigen Koreakrigen varede fra 1950 til 1953, men der er aldrig formelt sluttet fred mellem de to lande. Men den 27. juli 1953 blev der indgået en våbenstilstandsaftale med en demarkationslinje, som stadig er i kraft. Aftalen blev indgået mellem på den ene side den nordkoreanske hær og dens allierede Folkerepublikken Kina og på den anden side United Nations Command, som er en USA-ledet styrke, der stadig opererer på et mandat fra en FN-resolution dateret den 7. juli 1950.

Fronterne er stadig kraftigt markerede. Nord for demarkationslinjen står en nordkoreansk hær på to millioner mand. Syd for er der en million sydkoreanske soldater. De er adskilt af en buffer zone, der er på to kilometer på hver side af demarkationslinjen. United Nations Command ledes fra Sydkoreas hovedstad Seoul og består af

30.000 soldater fra 16 nationer. De største bidragydere er USA, New Zealand og Australien. Det er denne styrke, der skal overvåge, at våbenstilstandsaftalen overholdes. Tøbrud I år 2000 blev der indledt forhandlinger mellem Nord- og Sydkorea om at åbne grænsen. I 2000 blev der åbnet en vestlig korridor, så det var muligt at få adgang til et industriområde lige nord for grænsen, og i 2002 blev der enighed om at skabe en østlig korridor med en jernbane- og vejforbindelse, der blev taget i brug i 2007. Ud mod det Japanske Hav er der natur, der vil noget, og cirka 100 kilometer nord for grænsen ligger Mount Kumgang, der har stor historisk betydning for alle koreanere. I februar 2003 foreslog det sydkoreanske firma Hyundai-asan Corporation, at det kunne leje et større område og omdanne

ans folk, der står h g o n se b o k Ja s ar Det er L ontrollerer, k m so g o , en g an g for hele papir i overensstemmelse er b ø rl fo e sk ti k fa at det med det ansøgte. det til et fritids- og rekreationsområde, som sydkoreanerne så kunne komme og besøge. Det er i dag et fuldt udbygget forlystelsesområde med fire store hoteller, indkøbscentre, golfbane og guidede ture rundt i den smukke natur, og flere end en million turister har besøgt området. Forbindelsen afbrudt Denne succes blev midlertidigt afbrudt i juli 2008, da man fandt en død sydkoreansk kvinde på stranden ved ferieområdet. Hun var blevet skudt tre gange i ryggen, og den sydkoreanske regering krævede, at der blev indledt en undersøgelse, men det var nordkoreanerne ikke indstillet på. Derefter stoppede turiststrømmen over grænsen, og der er nu kun forbindelse til Kumgang én gang om ugen. Hver tirsdag drager 50 sydkoreanere over grænsen og op til Kumgang for at afløse et tilsvarende antal, der er i Kumgang for at vedligeholde alle faciliteterne, så de ikke går til. For der er ingen turister, og det er usikkert om og hvornår, den ”normale” trafik kan genoptages. Omhyggelig kontrol Det er Korridor Kontrollen, der overvåger, at alt går efter reglerne, og der er en ganske bestemt procedure for, at man kan få lov til at krydse grænsen. Det er Hyundai, der beder om tilladelse hos ministeriet. Herfra sendes anmodningen til forsvarsministeriet, der videresender til Korridor Kontrol Øst. Herfra sendes anmodningen til UNCMAC (United Nations Command Military Armistice Commission), som FN-missionen hedder, der godkender og sender tilbage til Korridor Kontrollen, der derefter tilbagesender til forsvarsministeriet.

Det sydkoreanske forsvarsministerium sender herefter ansøgningen til det nordkoreanske forsvarsministerium, og når deres godkendelse er kommet retur, får Korridor Kontrol Øst at vide, at passage på en bestemt dag og tidspunkt er godkendt for et antal personer, i et antal køretøjer og for en bestemt mængde varer.

Motorvejsnettet ved den østlige korridor set fra syd.

Klap på skulderen Det er Lars Jakobsen og hans folk, der står for hele papirgangen, og som kontrollerer, at det faktiske forløb er i overensstemmelse med det ansøgte. Til sin hjælp har Lars Jakobsen en næstkommanderende, tre amerikanske sergenter, en tolk, der samtidig fungerer som bogholder, og en kører, der ofte bruges til at transportere besøgende rundt i den demilitariserede zone. - Det er et helt specielt job og en spændende opgave, siger Lars Jakobsen, og det er da et klap på skulderen til Danmark, at jeg er chef for det østlige korridor-team. I UNCMAC-missionen er der yderligere en dansk officer, der er placeret i hovedkvarteret i Seoul.

Ensartet kontrol Passagen af grænsen foregår efter ganske bestemte regler og på samme måde nord og syd for. 250 meter fra grænsen er der en kontrolpost. Her standses alle køretøjer, og det kontrolleres, at alt er i overensstemmelse med de fremsendte papirer. Derefter kører man over grænsen, og 250 meter på den anden side er der så en tilsvarende kontrolpost, hvor man skal gennem den samme procedure. Omkring Korridor Kontrol Øst har FNstyrken stationeret to bataljoner, og det er mandskab herfra, der står for hovedparten af kontrollen.

MOUNT KUMGANG RESORT KAESEONG INDUSTRIAL COMPLEX

TRANSPORTATION CORRIDOR - EAST 4 km wide

TRANSPORTATION CORRIDOR - WEST 241 KM LONG DMZ

MILITARY DEMARCATION LINE

SEoul

Der er ikke officielt sluttet fred mellem Nordkorea og Sydkorea, men siden 1953 har der været en våbenstilstandsaftale, der holder de to lande adskilt via en demarkationslinje og en demilitariseret zone.

Hæren nr. 5 | 2009

E-Spor

E-Spor åbner nye muligheder:

Nyt karriere-forløb via efterretningstjenesten

De stadig mere komplekse mængder af information og den øgede trussel specielt i Afghanistan betyder, at den taktiske efterretningstjeneste skal gøres mere professionel og specialiseret – Ny uddannelse – E-SPOR – starter i år og følges op i 2011 med et videregående kursus

Af oberstløjtnant Peter Wester og kaptajn Kristian Blide-Helsmark Afdelingen for Taktisk Efterretningstjenste ved Hærens Officersskole Fra begyndelsen af 1990´erne og frem til i dag er dansk deltagelse i internationale missioner blevet mere omfattende og komplekse. Det gælder ikke mindst på det efterretningsmæssige område. Som en logisk følge heraf får den taktiske efterretningstjeneste nu en renæssance i nyt regi.

Hæren nr. 5 | 2009

Den taktiske efterretningstjeneste blev om ikke ”sagt op” ved slutningen af den kolde krig, så dog nedprioriteret i en periode. E-folket skulle finde de nye ben at stå på, når nu fjenden ikke længere opererede i echeloner, divisioner og korps med nøje angivne enhedstyper, våben og køretøjer. Det nye efterretningsbillede indeholder foruden militære informationer i høj grad informationer om politiske, sociale, økonomiske, infrastrukturelle og religiøse forhold. Derfor stiller så godt som alle operationer for stabilisering og bekæmpelse af oprørere store krav til e-personellets evne til at indhente, bearbejde og formidle store mænge data. Det kræver en høj professionalisme og specialisering af taktisk e-tjeneste. Kun på den måde kan e-tjenesten bidrage ”godt nok” til Den Danske Kampgruppes løsning af pålagte opgaver samt Force Protection. Det er den direkte baggrund for, at der

nu oprettes nye efterretningshold i det såkaldte E-spor. Formålet er at hæve den taktiske efterretningstjenestes niveau, og i endnu højere grad medvirke til øget sikkerhed for danske soldater i missionsområderne og for den lokale befolkning samme sted. E-sporet introduceres indledningsvis i Hæren og omfatter national og international tjeneste i hærspecifikke og værnsfælles stillinger På denne baggrund er det relevant at tale om, at e-officerens karriere er ”genopfundet”, idet den samlet skaber mulighed for at skabe karriere fra konstabel til oberst-graden. For nørden og ham med overblikket Den nye uddannelse favner bredt, lidt populært udtrykt både nørderne med de store briller og deres modstykker med det forkromede overblik. Nørderne til at grave sig ned i analysearbejdet med stor

sans for detaljerne, for så at sige at samle puslespillet – og de mere helhedsorienterede med forståelse for stabsprocedurer og enhedernes samarbejde til at føde resultaterne ind i kampgruppens maskineri på rette tid, og på den måde skabe det vitale link mellem efterretninger og operationer. Der er således tale om generalister og specialister. Generalisterne omfatter typisk personellet ved underafdelingen og i All-Source efterretningssektionerne fra bataljonsniveau og op, mens specialisterne oftest er indhentere eller analytikere ved et Single-Source indhentningsmiddel som Electronic Warfare (EW) eller et Field HUMINT Team’et (FHT). VUT-I/L ved Hærens Officersskole ækvivalerer det grundlæggende kursus for efterretningsbefalingsmænd og -officerer ved bataljon og kampgruppe. For de fleste er enten dette kursus eller det grundlæggende kursus for efterretningspersonel ved underafdelingen den første trædesten i E-sporet. For generalisterne kvalificerer disse kurser til tjeneste fra underafdelings- til brigadeniveau, idet der dog for de flestes vedkommende bliver bygget et antal ”værktøjskurser” ovenpå. Specialisterne bygger tillige et eller flere specialekurser for eksempel uddannelse ved EW eller

GRUK for EHJ i ST

GRUK E - EBM og EO ved BTN og BG

GRUK for EHJ i ST

Udsendelse BG i INTOPS

Tjeneste nationallt

DIV PDT INTEL, MSU mm. Speciale kurser FHT IMINT, EW etc.

Speciale kurser FHT IMINT, EW etc.

GRUK EHJ og EBM ved UAFD

Tjeneste nationalt, værnsfælles

VUT-I & II/ML

Tjeneste nationalt, værnsfælles

VKUR E - SBH ved HO, DDIV, OKO, FKO, FE og NATO

MASTER i analyse

SRS

Uddannelse BG i INTOPS

Tjeneste nationallt

Missionsspecifik uddannelse Speciale kurser FHT IMINT, EW etc.

Speciale kurser FHT IMINT, EW etc.

GRUK E - EBM og EO ved BTN og BG EBM/UAFD

VUT-I & II/ML OGU, GRO 2 og RESOF

Artikle n er forkor tet af r e d aktion Hele a en. rtiklen fi n Afdeli des p ngen å for Ta Efterre ktisk tnings tjenes Hæren te, s Offic erssko hjemm le s eside på FIIN .

grundlæggende kursus for FHT ovenpå værktøjskurserne. Værktøjskurserne udvikles oftest på baggrund af behov, som konstateres ved missionerne og vil i sagens natur variere fra funktion til funktion – et par eksempler herpå er: Materielkending for faglærere, der omfatter køretøjer, uniformer, håndvåben og meldingstyper, der letter rapporteringen og formidlingen af informationer ved de udsendte enheder. Anvendelse af FalconView, et Google Earth lignende kortsystem, med mulighed for at integrere kalker og informationer fra Global Position System. Anvendelse af Danish All Source Intelligence Database til at registrere og fastholde data fra meldinger og rapporter samt visualisere sammenhænge imellem informationer. Fra 2011 udbydes tillige et videregående kursus, hvis fokus vil være at uddanne og kvalificere til stillinger i højere stabe og på det værnsfælles niveau. På længere sigt er det ligeledes hensigten at tilbyde analytikere i højere stabe – for eksempel analytikere ved Forsvarets Efterretningstjeneste og den danske forbindelsesofficer ved Intelligence Fusion Centre i England – en masteruddannelse i analyse.

Tjeneste nationalt og internationalt Der findes i skrivende stund 320 efterretningsmæssige funktioner, og antallet af stillinger er stigende. Samlet skaber det mulighed for tjeneste på niveauerne fra konstabel til og med oberst. Uddannelseskrav og tjenesteforløb er koordineret med Forsvarets Personeltjeneste, så hvis du har fået blod på tanden med hensyn til en karriere i efterretningsverdenen, er din personeludstikker indgangsvinklen og kan fortælle mere om mulighederne i E-sporet. E-sporet er vejen til professionalisering og styrkelse af den taktiske efterretningstjeneste i hæren. Både nationalt og internationalt er der behov for dette kvalitative løft. Det vil styrke de udsendte enheders opgaveløsning og i sidste ende redde liv. Esporet bliver en realitet i løbet af dette efterår, og det vil være til stor gavn for os alle.

FAKTA Du kan desuden finde flere informationer på FIIN på følgende sider: Afdelingen for Taktisk Efterretningstjeneste, Hærens Officersskole, Danske Division 1. og 2. brigade For at lette adgangen til information og skabe én samlet vidensplatform er det hensigten at skabe en portal for den Taktiske Efterretningstjeneste på FIIN. På portalen – der introduceres i løbet af efteråret 2009 – kan interesserede og personel med efterretningsfunktioner søge publikationer, information om uddannelser og kurser om respektive missioner herunder anbefalet missionsspecifikt læsestof samt debattere aktuelle emner.

ØVELSEN

NIGHT HAWK

Night Hawk på tværs af værn og landegrænser Af Søren Lindhardt, Flyvertaktisk Kommando Fotos Jægerkorpset Danske F-16 fly og svenske Gripen hænger i luften over Oksbøl. De overvåger en lille landsby, hvor fjendens leder har forskanset sig med 70 til 100 krigere. Lederen skal tages til fange, og flyene holder øje med al aktivitet i landsbyen og sender informationer til de elitesoldater, der er på vej gennem natten i helikoptere. Flyene påkalder sig ingen opmærksomhed i mørket, fordi de flyver højt oppe. Men lige inden soldaterne rykker ind, blæser et F-16 fly ind over landsbyen og smider flares. Den infernalske larm og ildkuglerne forskrækker fjenden og skaber forvirring. Lidt senere i Esbjerg Lufthavn lander en EH101 helikopter, og en lille gruppe fanger eskorteres ned ad rampen. Adskillige glade og beskidte soldater dukker op med deres tunge oppakning og går ombord i to Hercules transportfly. Missionen er fuldført, fjendens leder i Brikby er taget til fange, og nu gælder det turen tilbage til Aalborg. Night Hawks sidste øvelse i denne omgang er overstået. Værn og NATO-lande i tæt samarbejde Nigh Hawk er en årlig øvelse, der går på tværs af værn og landegrænser. Øvelsen varer cirka halvanden uge, og formålet er at øve samarbejdet mellem fly og enheder på jorden. I år deltog flyvevåbnet med fire F-16 kampfly, to Fennec helikoptere, en EH101 helikopter og to Hercules transportfly. Derudover bidrog Sverige med fire Gripen kampfly, og Holland deltog med en NH90 transporthelikopter.

Hæren nr. 5 | 2009

På jorden opererede eliteenheder fra ind- og udland. Fra Danmark deltog Jægerkorpset og politiets aktionsstyrke, og de samarbejdede så med elitesoldater fra Norge, Tyskland, USA og Holland. De tre danske værn har samarbejdet i årets Night Hawk-øvelse. Søværnets støtteskib, Absalon, var angrebsplatform for en gruppe soldater, der blev fløjet ombord i helikopter. Fra Absalon infiltrerede de områder i land med gummibåde. Gode erfaringer for alle Selvom det i høj grad er samarbejdet mellem fly og forward air controllere på jorden, der bliver trænet, er der også noget i det for styrkerne på jorden. - At der deltager enheder fra andre NATO-lande, gør det til en kombineret øvelse. Enhederne på jorden træner sammen og lærer hinandens procedurer at kende. Det er altid godt at udveksle erfaringer på den måde. Det kan være, at de gør tingene på en anden måde, så vi kan lære noget af dem og omvendt, fortæller JEP, der er air liaison officer ved Jægerkorpset. Så mens kampfly i luften transmitterer billeder og informationer til forward air controlleren, er øvelsen god, fordi man

Stran dland med ing H e r cules solda . Elite ter in d s at me og he d skib lik værn optere. Al le tr delt Hawk og , da Ni e ght -øvel s e n afvikl blev et mi d ti septe mber

også får trænet samarbejdet ved infiltration af bygninger, kamp og tilfangetagelse af fjender. Internationale operationer for øje Scenariet fra øvelsen i Oksbøl ligner en situation, der kunne blive aktuel i eksempelvis en afghansk landsby. Flere gange under øvelsen landede Hercules transportfly på stranden på Rømø, hvor soldater og køretøjer blev sat af for på egen hånd at bevæge sig mod målet, mens F-16 fly kunne støtte dem. Køretøjerne er til at køre i, men de kan også levere ildstøtte til soldaterne. - Man kunne forestille sig, at det gav nogle erfaringer, der kunne bruges i Afghanistan, hvis man skal lande i ørkenen

Fakta Øvelse Night Hawk er en international øvelse, der blev gennemført fra 14.- – 25. september af Jægerkorpset i Nordjylland samt Oksbøl, Esbjerg og Langeland. Flyvevåbnet bidrog til øvelsen med F-16 kampfly fra Skrydstrup, Fennec helikoptere fra Karup og Hercules transportfly fra Aalborg. De besøgende fly serviceres af Air Transport Wing Aalborg samt F-16 Workshop Aalborg. Blandt de udenlandske fly var blandt andet Gripen jagerfly og NH90 helikoptere.

ksbøl ligner O i n e ls e v ø a r Scenariet f nne blive u k r e d , n o ti a en situ afghansk n e is lv e p m e s k aktuel i e Billedtekst (DSCF 4183): Flyvevåbnet . y b s d lan 2 deltog i øvelse Night Hawk med blandt

andet F-16 fly, helikoptere og et Hercules transportfly, og som navnet på øvelsen antyder, så fik de også lov til at træne operationer i mørke.

for at sætte tropper af, fortæller JEP. Under øvelsen fløj Hercules fly forskellige typer pansrede mandskabsvogne til Rømø og Esbjerg, og de udenlandske enheder fik mulighed for at træne af- og pålæsning af køretøjer med en dansk Hercules. Det er aktuelt, hvis andre NATO-lande trækker på danske kapaciteter i forbindelse med en international operation. De danske Hercules besætninger har i de seneste år netop gennemgået specifik og målrettet uddannelse til at kunne flyve taktisk.

Billedtekst (DSCF 5223): Hercules flyet skulle under øvelsen lande på midlertidige baner på Rømø og i Esbjerg og sætte køretøjer og styrker af. Billedtekst (2009.09.17_85): Også helikopterne spillede en væsentlig rolle som støtte til øvelsen, noget tættere på landjorden, end de fire F-16 fly, der var med for at støtte soldaterne på jorden. 1

1 Flyvevåbnet deltog i øvelse Night Hawk med blandt andet F-16 fly, helikoptere og et Hercules transportfly, og som navnet på øvelsen antyder, så fik de også lov til at træne operationer i mørke. 2 Hercules flyet skulle under øvelsen lande på midlertidige baner på Rømø og i Esbjerg og sætte køretøjer og styrker af. 3 Også helikopterne spillede en væsentlig rolle som støtte til øvelsen, noget tættere på landjorden, end de fire F-16 fly, der var med for at støtte soldaterne på jorden.

Hæren nr. 5 | 2009

Fo r s v a r e t s k v i n d e l i g e f a l d s k æ r m s u d s p r i n g e r e :

Forsvarets kvindelige faldskærmsspringere med succes

Danske Valkyrier rammer plet inden for to centimeter Med 6. runde af World Cup Series-konkurrencerne, der blev afviklet i slutningen af september, afsluttedes faldskærmsaktiviteten konkurrencemæssigt for de danske kvinder. Det har været et mægtigt år med mange timers træning, krævende konkurrencer og et militært VM (CISM), der gik over al forventning! Af Stina Cederberg, premierløjtnant Allerede før vejret var til at springe i; med regn, rusk og kulde i det tidlige, danske forår, tog Valkyria – som vi har valgt at kalde det danske, militære kvindelige landshold i faldskærm – til Bedford, England, og Eloy, USA, for at træne i vindtunnel og hoppe faldskærm under en varmere himmel. Formålet var at dygtiggøre os i det frie fald, så vi kunne lave så høj en score som muligt i de 35 sekunders arbejdstid, som skulle være til rådighed under vores endelige mål: CISM i Lučenec i Slovakiet i august. På årets første officielle sommerdag drog vi til Rijeka, Kroatien, på træningslejr inden for den anden disciplin, vi skulle kunne

Hæren nr. 5 | 2009

dyste i til CISM: Præcisionsspring. Hele holdet var samlet med Ditte, Gry, Camilla, Pernille og mig selv. Vi kom blandt andet til at stå overfor udfordringen: Ingen vind fra skiftende retninger. Det er benhård træning, og resultaterne af dine anstrengelser ses med det samme: Hvor mange centimeter fra centrum rammer du? Alt over 16 centimeter fra ”Bull’s eye” er i princippet ligegyldigt. Lad mig lige indskyde, at centrum er en gul plet på to centimeter i diameter. Træningen lå lige op til 1. runde af Para World Cup Series (www.parawcs.com), der er en stor, international præcisionskonkurrence, og da ethvert konkurrencespring giver lige så meget erfaring som ti træningsspring, var det perfekt at gå direkte fra træning til konkurrence.

De fem danske faldskærmspiger, Ditte, Stina, Gry, Camilla og Pernille, gjorde det fremragende i 2009.11.03

I juli stillede vi op til det civile, danske mesterskab i formationsspring. Vi deltog på lige fod med de civile landshold, og det var en hård konkurrence. Indenfor det civile findes der to rækker – A og B – og forskellen er sværhedsgraden af de formationer, der skal springes. CISM er en mellemting mellem de to danske rækker. Vi stillede op i A-rækken med det formål at træne og springe kombinationer, der ville være vanskeligere end CISM, så vi til CISM ville have mere rutine og overskud. Vi sprang konkurrencen med et pointgennemsnit på 7,4 pr. runde. Ud fra dette resultat talte vi om vores forventninger til CISM, og efter gode overvejelser endte det med, at vi ville være tilfredse, hvis vi kunne lave 10 point i snit pr. runde. Fra himlen ned i det lille paradis Lige før CISM i august tog Valkyria til Belluno. Og lad mig sige det med det samme: Belluno er det smukkeste sted, jeg nogensinde har sprunget faldskærm. Denne gamle by fra år 200 før Kristus ligger i en dal ca. 80 km nord for Venedig omgivet af de flotteste bjerge (bl.a. Schiara-kæden af Dolomitterne samt Monte Serva og Talvena). Under flyvningen op til 1000 meter – hvilket under konkurrencen skete med en lille Fennec-lignende helikopter uden sidedør monteret – kunne vi nyde den friske luft, bjergene, synet af søen Lago di Santa Croce og floden Piave. Det var bestemt ikke det værste sted at tilbringe nogle træningsdage, før fjerde runde af Para WCS gik i gang. Konkurrencen gik rigtigt godt, og Pernille endte faktisk på en fjerdeplads – kun ”sølle” to centimeter fra nummer tre, der havde elleve centimeter. Jeg havde selv en god konkurrence med sammenlagt 79 centimeter over otte runder. Det var jeg ganske tilfreds med! Udover det rent springmæssige drejer faldskærm sig også om venskaber, og et dansk pigehold er gode til at få nye venner! Det er mere eller mindre de samme hold, der stiller op til de forskellige WCS-konkurrencer, og stille og roligt begyndte vi at lære hold fra andre nationer at kende. Jeg nævner i flæng: Ungarn, Spanien, Tyskland, Holland, Italien, ja, you name it. Mange af holdene er også militærhold, så vi skulle løbe ind i de samme, inspirerende og dygtige springere i Lučenec. Mange af dem er også utroligt skrappe til at springe præcision. Der er meget at lære ved bare at stå og kigge på deres spring. Opfyldte egne forventninger Efter konkurrencen blev vi i Belluno. De næste par dage blev brugt til at træne formationsspring for lige at bane nervevejene til CISM, som vi ikke længe efter skulle opleve.

Der var god plads til at pakke skærmen efter landing.

Jeg skal allerede nu ærligt indrømme, at CISM var en kæmpe oplevelse og alle anstrengelserne værd. Allerede da vi ankom, stod det os klart, at denne konkurrence ikke var som andre. Militærteltene – et til hver nation med afmærkning på – var stillet op. MI-8, 17 og 24 (transport- og kamphelikoptere (HIND)) samt nogle turbo-jet’er fløj rundt. 31 forskellige nationale flag blafrede, jo, dette var en anden konkurrence. Det var første gang nogensinde, at Danmark stillede med et kvindehold til CISM (faldskærm), og vi gjorde det faktisk så godt, at vi kom i finalen i formationskonkurrencen. Vi leverede hele 13,5 point i snit pr. runde, og i den ene af runderne præsterede vi faktisk 18 point! Vi overskred dermed vores egne forventninger i dén grad! Vi følte, at vores træning havde givet os rutine, erfaring og evner! I formationsdelen fik vi dog ingen medaljer med hjem – de andre nationer var simpelthen for dygtige i år, og det var de franske kvinder, der løb med guldet. Og medaljer blev det heller ikke til i præcisionsdelen, men det havde vi heller ikke regnet med. Der går nok lige et par tusind spring, før vi kan mænge os med de skrappe russere, slovenere og kinesere. Pernille endte dog på en 12. plads, hvilket var rigtigt flot. I midten af september var dele af Valkyria igen på banen. Der blev holdt et kombineret Danmarksmesterskab (DM) og Vikikinge-mesterskab i Sundbylille. Her endte Pernille på en 3. plads i A-rækken (DM), Ditte fik en 2. plads i B-rækken (DM) og en 2. plads (Vikingemesterskabet). Efterår & vinter Med efteråret og sidenhen vinteren drosles træningen ned. Vi vil have nogle enkelte træningssamlinger i Jylland i weekenderne, men der er ikke planlagt større træningslejre. Det må næste år bringe. Vi er vist alle klar til en velfortjent vinterferie! Og så er der 2010. I 2010 kører Para WCS igen, og CISM bliver holdt i Schweiz i juli. Og vores træning fortsætter og fortsætter og fortsætter…

Hæren nr. 5 | 2009

Kort

NYT

Historisk farvel og goddag Svend C. Volden, pensioneret oberstløjtnant, siger farvel til stillingen som HMA (Hærens Militærhistoriske Arbejder). Jørgen Bro, oberstløjtnant af reserven, cand. mag. og cand.ling.merc., overtager efter Svend C. Volden, dog med den nye titel ”Historiker ved Hærens Operative Kommando”. Svend C. Volden har bestridt stillingen som HMA siden 2005. Hans arbejde har blandt andet udmøntet sig i udgivelserne ”Hærens Mærkedage” og ”Danske Hærordninger efter 2. Verdenskrig”, der udkom i 2008. Han er imidlertid ikke helt færdig med det historiske. Han fortsætter som historisk projektofficer, indtil aftalen med forsvaret udløber. Han arbejder for tiden på et omfattende værk, der foreløbig har arbejdstitlen ”Hærens aner”. Værket handler om hærens udvikling fra cirka 1937 til 2008 og forventes tidligst udgivet i 2010. ”Den nye mand” – Jørgen Bro – kommer blandt andet til at arbejde med en beskrivelse af hærens internationale operationer fra 1948 og frem.

Goddag og farvel. De to historiske oberstløjtnanter hilser på hinanden ved overdragelse af jobbet i Hærens Operative Kommando. Det er afgående HMA, Svend C. Volden, til venstre. Foto: K.-I. Bæk.

Gratis adgang til Tivoli

Hæren nr. 5 | 2009

Tivoli ønsker at vise sin opbakning til soldater, der har været udsendt og tilbyder et gratis årskort til forlystelsesparken.

Tilbuddet omfatter alle soldater, der har været udsendt i mere end 28 dage og som er vendt hjem fra juli 2009 og frem. Soldater, der ønsker at benytte sig af tilbuddet, skal kontakte den enhed, de er tilknyttet – enhedens kommandobefalingsmand/ administrationsbefalingsmand, alternativt garnisonens støtteelement. Enkeltmandsudsendte skal kontakte støtteelementet ved DANILOG. Årskortet kan tildeles én gang pr. udsendelse og gælder resten af 2009 og hele 2010. Frist for anmodning om et gratis årskort er den 31. december 2009.

Nye

BØGER

Besættelsen set med tyske øjne Bogen er en fotografisk skildring af Danmark i årene fra 194045 – vel at mærke set med tyske øjne. De næsten 400 billeder i bogen har én ting til fælles – de er alle taget af tyske soldater, der befandt sig i Danmark under besættelsen. Billedmaterialet, der aldrig før har været offentliggjort, giver os et unikt indblik i, hvordan Danmark så ud set med besættelsesmagtens øjne.

GT Forlag Af Jens Jessen 208 sider, rigt illustreret 325,- kr. (vejl.)

De grønne djævle ”De grønne djævle” var jægere fra den tyske 1. Faldskærmsdivision, der blev regnet for verdens bedste soldater under 2. Verdenskrig. Intet mindre. Divisionen blev en legende i sin samtid. For første gang får vi fortællingen om divisionen fra soldaterne selv. De bringer os op i flyet på vej til Danmark, ned til skyttegravene på østfronten og lader os føle rystelserne, da der blev kastet 1100 ton bomber ned over Cassino by.

Gyldendals forlag Af Bent Christensen 448 sider, illustreret 299,95 kr. (vejl.)

Krigskorrespondance – mellem Churchill og Stalin Korrespondancen mellem to af ”de store” under 2. Verdenskrig er blevet oversat til dansk. Bogen er en samling af korrespondancen, som for alvor fører læseren ind bag kulisserne af det verdenspolitiske spil og lader læseren opleve krigen fra maskinrummet. Mere end 500 telegrammer og breve blev sendt mellem Churchill og Stalin mellem 1941 og 1945, mange af dem strengt fortrolige og hemmelige.

Forlaget Rosenkilde Oversat af Niels Gabe 480 sider 399,- kr. (vejl.)

I krigens kølvand – danske skæbner efter 2. Verdenskrig ”I krigens kølvand” begynder ved slutningen af 2. Verdenskrig og handler om en række foreteelser i efterkrigstiden, der trækker dybe spor op til nutiden. Den handler om indenrigs- og udenrigspolitiske efterdønninger af krigen, om sten og mindesmærker over besættelsen og om den politiske brug af modstandskampen. Den handler også om ”taberne”, deres mindesmærker og de unge, tyske mineryddere.

Gyldendals forlag Af Sven Arvid Birkeland 528 sider, illustreret 299,95 kr. (vejl.)

Stalins børn Forfatteren opruller sin familiehistorie. Hans bedstefar bliver i 1937 forhørt og henrettet af Stalins hemmelige politi. Bedstefaderens døtre må klare sig selv i et krigshærget Rusland. De overlever, og Lyudmila møder en englænder i Moskva. Han vil ikke lade sig hverve som spion for KGB, så han deporteres. Hun flygter til England, og de får sønnen, Owen. Bogen er en stor fortælling om krig og kærlighed i Stalins Rusland, under Den Kolde Krig og i det moderne Moskva.

Gyldendals forlag Af Owen Matthews 304 sider 349,- kr. (vejl.)

Hæren nr. 5 | 2009

Soldaterkone skriver bog

er ikke evel Mette ar allig dt at h n e kri er, m nelle s igger o forfatt i t i d k ra det ut bøger. Hun t d e g a t en me ørne m b m o a t s jælrne skrive i bøge erne h r g r ø e s b – og læ t far e e søn a g i , r å å t s for r sin 2½ ed at m omme k m a n h a r h pe en at r er væk, m en. Elias’ fa 8 ig F Hold A hjem S I d dt me udsen

Mette er ved at starte computeren op, for at Elias kan se en film. Martin har sendt flere små film hjem til Mette og Elias blandt andet om sin dagligdag i lejren. Foto: Charlotte Holm Andersen.

Soldaterkone skriver bog mens far er borte Af Charlotte Holm Andersen, journalist, HOK 2½-årige Elias er lige vågnet fra sin middagslur og sidder og putter sig ind til sin mor. Den lille lyshårede dreng smiler veltilfreds – han nyder tydeligvis den lille hyggestund. Dét at have en tryg, varm favn at putte sig i, er ét af Elias’ faste holdepunkter, og det har han brug for, for der er sket meget i den lille drengs liv det seneste halve års tid. Én af de store omvæltninger var, da familien flyttede fra huset i Midtjylland til et sommerhus i Nordsjælland. Men den største omvæltning, som han netop nu står midt i, er uden tvivl, at Elias’ far, Martin, er bortrejst – han er 26

Hæren nr. 5 | 2009

langt væk hjemmefra – knap 5000 kilometer fra Danmark i Afghanistan. Elias’ mor er hjemmegående – det er et bevidst valg: - Det er for, at der ikke skal være for mange skift i Elias’ liv, forklarer hun. I foråret, da familien flyttede, vinkede hun farvel til sit job som støttepædagog i Viborg Kommune, et job, hun ellers var meget glad for. Hvad notesbogen gemmer på I stuen i sommerhuset står en kasse med børnebøger. Der er mange, for Mette begyndte allerede, da Elias var ni måneder gammel, at læse og kigge i bøger med sin søn. Bøgerne er meget typiske i deres udtryk – hardbacks og med flotte, farverige om-

Notesbogen er udelukkende til brug for Elias, men Mette håber på, at historierne på et tidspunkt kan blive udgivet. Hun mener, der er et behov, der ikke bliver dækket, som det ser ud nu. Foto: Charlotte Holm Andersen.

slag og illustrationer. Men én bog skiller sig markant ud. Det er en notesbog i A5-format med spiralryg. Siderne i notesbogen gemmer på to små historier om drengen Victor, hans forældre og deres hund, Tøffe. Begge historier er korte og overskuelige – på de højre sider er teksten, og på de venstre er små tegninger, der passer til handlingen. Med den håndskrevne tekst og de simple tegninger af tændstikmænd, der

er sparsomt farvelagt, bærer notesbogens historier præg af – i sin nuværende form – at være til eget brug. Små bøger med hver deres tema Og det er historierne også indtil videre – til eget brug – det er Mette, der har forfattet notesbogens tekst og tegnet illustrationerne til. Historierne er tænkt som værende en serie små bøger med hver deres tema. Efter hendes mening henvender de sig til børn i alderen 1½-3½ år. - Der er i øjeblikket to bøger, hvor den ene handler om, at faderen tager af sted, den næste handler om tiden, hvor far er væk. Den sidste, som endnu ikke er skrevet, kommer til at handle om, at faderen kommer hjem, fortæller Mette. Hun har en vis viden og kompetence i kraft af sin uddannelse som pædagog, der har hjulpet hende i processen med bøgerne – eksempelvis er det helt bevidst, at hver bog har sit eget tema. - Det er dels, så man kan bruge hver bog, når den er relevant og dels fordi, børn i den alder, som bøgerne er tiltænkt, bedst kan kapere informationer i små portioner, forklarer hun. Bøgerne er skrevet med henblik på at hjælpe Elias med afsavnet efter sin far. Lige for tiden, fortæller Mette, bliver bøgerne ikke brugt så meget, som da Martin lige var taget af sted.

Elias kigger ofte på de fotos, der forestiller mange forskellige hyggestunder, han har haft sammen med sin far. Foto: Charlotte Holm Andersen.

- Dér, hvor Elias er nu, har han forstået, at far skal være væk længe, og at han kommer hjem igen. Han har tilpasset sig vores nye hverdag, som børn jo heldigvis som oftest gør. Men Mette forudser, at bøgerne vil komme på banen igen om kort tid, når leaven er slut. - Der har været mest behov for bøgerne i perioden lige efter, Martin var taget af sted, men jeg tror, at der bliver behov for dem igen lige efter leaven og lige inden og efter, at Martin kommer hjem.

Siddende på skødet af sin mor får Elias læst op fra notesbogen, der indeholder historier, Mette selv har skrevet og illustreret. Foto: Charlotte Holm Andersen.

Mette begyndte allerede før Martins udsendelse at lede efter noget materiale eller nogle værktøjer, der kunne hjælpe hende i forbindelse med at tackle Elias’ afsavn. Forsvarsakademiet har udgivet to publikationer – ”Min far er soldat” og ”Missionen går til.” Mette kender begge publikationer, og hun har også bladret i dem, men hun mener, de er rettet mod større børn – fra cirka fire år og opefter. Hun understreger, at det pågældende materiale er fint, og hun er klar over, at mange familier med større børn har stor nytte af det, men bare ikke lige hendes familie. - De (Forsvarsakademiets publikationer red.) er for lange til børn på Elias’ alder, for de kan ikke koncentrere sig så længe eller modtage så mange informationer på en gang. Desuden nævner de begreber som det at være bange og frygt for, at far ikke kommer hjem igen – det forholder børn på Elias’ alder sig ikke til, og der er ikke grund til at gøre dem bange, siger Mette. Hun erkendte hurtigt, at hun måtte finde på noget andet og gik derfor selv i gang med pen og papir. Næste skridt Mette har tænkt lidt videre og på trods af, at historierne lige nu bærer præg af kun at være til eget brug, er hun meget positivt stemt overfor en eventuel udgivelse af bøgerne. - Det vil jeg frygtelig gerne, for jeg mener, der er et behov, siger hun og fortsætter: - Mit næste skridt er at lave et storyboard (en drejebog red.), og derefter vil jeg kontakte Forsvarsakademiet med min idé. Desuden søger hun med lys og lygte efter en person, der vil lave illustrationerne til bøgerne, for hun er ikke helt tilfreds med sine egne tegneegenskaber. Hun brænder for at føre sit projekt ud i livet, men det har absolut intet med en eventuel profit at gøre. - Jeg vil ikke tjene på det – jeg mener bare, der er et behov, som jeg gerne vil prøve at imødekomme, pointerer hun. - Man skal sætte ord på de små børns savn, ikke tie det ihjel, slår Mette fast.

Hæren nr. 5 | 2009

Omkring 100 danskere fra felthospitalet under DANILOG vendte for nylig hjem efter at have været til udsendt til det britiske felthospital i Camp Bastion fra medio juli til den 18. oktober. Danskerne ramlede ind i den travleste tid i felthospitalets historie, og allerede inden man rejste hjem stod det lysende klart, at det udsendte sundhedsfaglige personale og ganske få soldater havde klaret opgaven til UG. I løbet af de tre måneder, hospitalet var under dansk ledelse, modtog man godt 2100 patienter på felthospitalets skadestue. Samtidig har antallet af „unexpected survivers“– altså patienter, der overlever trods alle odds, været markant.

”Verdensklasse” kaldte Lars Løkke Rasmussen den danske indsats, da statsministeren besøgte felthospitalet. Og hospitalets kliniske chef, den britiske traumeprofessor Tim Hodgetts, mener, at danskernes indsats er det højeste niveau, han har været vidne til på de i alt 12 felthospitaler, som han har gjort tjeneste på. Hvorvidt felthospitalet skal udsendes igen afhænger i første omgang af, om briterne – eller en anden nation med et fysisk etableret felthospital – vil trække på de danske kapaciteter endnu en gang. - Hvis man vil gøre brug af os igen, ja så vil jeg tro, at vi kan være klar igen om to til to og et halvt år, siger stabslæge Jens Tingleff, der var dansk leder af den store succes.

Afsender: Hærens Operative Kommando Postboks 59 7470 Karup J

Tekst og fotos: Morten Fredslund, journalist

ID-nr. 42627

Felthospital med dunder-succes