Hæren Nr. 6 | 2009 | 19. Årgang
Side 4
Næse for problemer Hunde har siden september været med på patruljer i Afghanistans Helmand-provins
Side 16
Øvelse Clean Care 2009 Danske CBRN-specialister i bekæmpelse af angreb med kemiske, biologiske, radioaktive og nucleare våben (CBRN)
Side 16
Indhold På job med snuden i jorden............... side
4
Hunde har siden september været med på patrulje i Afghanistans Helmand-provins
Såret soldat med mange mål i livet.. side
6
GRO 1, viser nu sin styrke ................. side
8
Det første hold på den nye grundofficersuddannelse, GRO 1 er ved at være færdig
Voxpop med meninger om GRO 1..... side
10
Løjtnantskolens første hold klar til helt nye udfordringer .................... side
12
Danske Division bestod med UG....... side
14
Side 8
18 hele dages øvelse i Oksbøl med bedømmere fra både Danmark og NATO
Øvelse Clean Care 2009 ..................... side
16
Danske CBRN-specialister på øvelse i helvedes forgård
Navnenyt ............................................. side
18
Nyt infanteri-kampkøretøj med avanceret teknologi ........................... side
19
Succes i Kosovo - Hæren drosler ned ........................... side
20
Nye bøger ............................................ side
21
Malene Simonsen - et år i Liberia ..... side
22
Soldaterportalen ................................ side
24
Forsvaret skød håndbolden i gang ... side
25
Hæren fremover ................................. side
26
Side 19
Side 6 Besøg HOK’s hjemmeside på:
www.forsvaret.dk/hok eller www.hok.dk
Redaktion Ansvarhavende redaktør: Oberstløjtnant Steen Møller Petersen Ledelsessekretariatet Hærens Operative Kommando Redaktionsgruppe: Journalist Kaj-Ivan Bæk Tlf. 97 10 15 50 tast 7038 Charlotte Holm Andersen Tlf. 97 10 15 50 tast 7039 Presseofficer Hans Vedholm Tlf. 97 10 15 50 tast 7034
2
Hæren nr. 6 | 2009
Kommentarer eller idéer til Hæren kan rettes til redaktionen på 97 10 15 50, lok. 7035 eller på e-mail til hok-presse@mil.dk
Abonnement: Seniorsergent/Red.sekr. Ole Nielsen, tlf. 97 10 15 50 tast 7035
Layout | produktion GB Grafisk
Foto
ISSN 1902-5734
Tryk CS Grafisk
Hvor fotografens navn ikke er angivet, tilhører ophavsretten forfatteren eller redaktionen.
Oplag | Udgivelser Udkommer seks gange årligt - oplag 20.000 stk. Årsabonnement kr. 125,Bladets artikler må gengives, når kilden angives.
Hærens Operative Kommando Presse- og Informationssektionen www.forsvaret.dk/hok e-mail: hok-presse@mil.dk
Hæren
LEDER
Julehilsen fra chefen for Hærens Operative Kommando Chefen for Hærens Operative Kommando, generalmajor Niels H. Bundsgaard, har været i studiet for at sende en elektronisk julehilsen til alle ansatte i hæren samt deres pårørende.
Se video med chefens julehilsen
fen for Hæren e h c a s O n fr e s l pe i h rat e Jul ive Ko m mando
Hæren nr. 6 | 2009
3
Med snuden
I JORDEN
På job med snuden i jorden Menneskets bedste ven, hunden, har siden september været med på patruljer i Afghanistans Helmand-provins. Den er det nyeste værktøj i kampen mod improviserede sprængladninger, også kaldet vejsidebomber, der er gravet ned i terrænet – den er nemlig trænet til at snuse efter sprængstoffer
Af Charlotte Holm Andersen, journalist, HOK Det er tre specialtrænede hunde, såkaldte kombihunde, og deres førere fra flyvevåbnets Combat Support Wing, der i øjeblikket assisterer de danske styrker på Hold 8 i Afghanistan i et pilotprojekt. - Kombihunden er den mest alsidige af de militære hunde, forklarer Jimmy Helsinghoff fra Combat Support Wing, næstkommanderende i Eskadrille 660. Han var med under opstarten af pilotprojektet. Alsidigheden dækker over, at hunden er trænet til at kunne varetage flere opgaver blandt andet patruljer, overvågningsopgaver og til at snuse efter sprængstoffer. Det er især sidstnævnte egenskab, de danske soldater nyder godt af. Hund efter traditioner De danske soldater har deres egne værktøjer, men de er ikke altid helt tilstrækkelige.
4
Hæren nr. 6 | 2009
Én af de tre hunde, Aldo, på arbejde i Afghanistan med hundefører Klaus lige bagved. Hundene er med til at øge sikkerheden for de danske soldater – de mindsker risikoen for at ”komme i nærkontakt med” en vejsidebombe. Foto: Erik Bøttger.
Soldaterne har to slags minesøgere. Den ene type kan afsløre vejsidebomberne ved at give udslag, når der er metaldele i jorden, men det har vist sig, at Taleban forsøger at mindske mængden af metal i vejsidebomberne. Det betyder, at denne minesøger ikke giver udslag, selv om der rent faktisk ligger en vejsidebombe i jorden. Desuden kan denne minesøger ikke kende forskel på metaldele, så metalaffald i jorden, som der er meget af i Afghanistan, vil også give udslag, og det kan gøre minesøgningen til en langvarig affære. Den anden minesøger er noget mere avanceret og kan detektere andet end metal, men det kræver en grundig uddannelse, før soldaterne kan anvende den effektivt. Det er her, hunden har sin force. - Hunden søger kun efter sprængstof – den er ligeglad med gammelt metal i jorden, forklarer Jimmy Helsinghoff fra Combat Support Wing.
Hurtig fremrykning Den seneste statusrapport fra Den Danske Kampgruppe i Afghanistan konkluderer da også, at det går væsentligt hurtigere, når det er en hundesnude, der snuser sig frem gennem terrænet, end når det er en traditionel ingeniørenhed: - Det har i visse tilfælde vist sig, at hunden arbejder op til otte gange hurtigere end en ingeniørenhed i forbindelse med en fremrykning, fremgår det af rapporten. Rapporterne skal bruges til at evaluere resultatet af pilotprojektet, når det slutter.
Kombihunde
unden blevet Oprindelig er kombih flyvevåbnet udviklet til brug for eld i Afghanistan på Kandahar Air Fi i 2007 og 2008. halvt år at udDet tager knap to et d og dens fører. danne en kombihun hoff, Kilde: Jimmy Helsing g in W Combat Support
1
Jimmy Helsinghoff fra Combat Support Wing var med under opstarten af pilotprojektet i Afghanistan. Foto: Charlotte Holm Andersen. Der skal også være tid til kærtegn. Her er det hundefører Brian sammen med sin hund, Spike. Foto: Jimmy Helsinghoff.
Hundene er kommet for at blive Når pilotprojektet er slut, tager de tre hunde og førere fra flyvevåbnet hjem, men så begynder et troppeforsøg. Hærens Ingeniør- & ABC-skole (HIAS) i Skive har uddannet hunde og førere, der skal til Afghanistan i det nye år. - Hundene er interessante for os, fordi den største trussel mod de danske soldater i Afghanistan i øjeblikket er vejsidebomber, og hvis vi kan uddanne
nogle hunde til at markere, hvor vejsidebomberne ligger, så kan vi undgå dem, siger chefen for HIAS, oberst Christian Arildsen. Svenskerne bruger nu også hunde i Afghanistan. Ifølge det svenske forsvars hjemmeside sendte de to hundeteams derned i starten af december på forsøgsbasis.
Hundens lugtesans Hunden har 220 millioner lugtceller. Hundens lugtesans er afhængig af hundens mæthedstilstand. I mæt tilstand er hundens lugtesans cirka 800.000 gange bedre end menneskets. I sulten tilstand derimod er den 2.400.000 gange bedre end menneskets. En hund, som er sulten, har derfor en større motivation for at arbejde, end den har, når den er mæt. Det skal ikke forstås på den måde, at hunden lugter noget 2.400.000 gange kraftigere, men at den kan lugte et stof i en 2.400.000 gange mindre koncentration end mennesket. Det svarer til en hundrededel teskefuld duftstof i en svømmehal. Kilde: Dansk Redningshundetjeneste
Det tyder altså på, at hunden er kommet for at blive.
Se video Se hundene arbejde i praksis
arup K n io t a t s e v ly F å unde p ih b m o k f a g in n æ Tr
4 3 2
naler. r øje med hundens sig – hundeføreren holde et råd om r øge afs en . 1 Hund den af noget i jorden rer, at den har fået fær 2 Hunden marke til sig. kalder hurtigt hunden ingeniører tager over. 3 Hundeføreren gt tilbage, og hærens rti hu sig er kk træ rer efø 4 Hund og hund Andersen. Fotos: Charlotte Holm
5
Såret soldat med mange mål i livet
Såret soldat med mange mål i livet Han blev hårdt såret i Afghanistan og havnede i kørestol. - Jeg er erklæret 120 procent invalid, men jeg kan jo næsten alt, siger forsyningshjælper Brinth og smiler bredt. En velgennemført Nijmegenmarch, evnen til hele tiden at sætte nye mål for sig selv og en drøm om at blive udsendt igen er beviserne på, at han ikke lader sig slå ud. Af Charlotte Holm Andersen, journalist, HOK Den 24-årige overkonstabel Brinths holdning til tilværelsen er simpel: - Intet er umuligt, men det kan godt være, man skal køre en omvej for at komme derhen. Og det er ikke bare en floskel – han lever virkelig efter den devise. Hvis der er noget, han sætter sig for, som han vil opnå, så går han efter det. Eksempelvis da han besluttede sig for, at han ville være professionel kampsoldat – han stilede efter det og begyndte som konstabelelev i 2. Lette Opklaringseskadron i august 2004. I oktober 2006 nåede han et nyt mål – han blev udsendt til Afghanistan på Hold 2. Blev lam fra navlen og ned Men så gik det galt – han kom hjem to måneder før tid – ikke til sin hjemadresse, men til Rigshospitalet i Køben-
6
Hæren nr. 6 | 2009
Brinth gennemførte den mere end 160 kilometer lange Nijmegenmarch i sommer som den første militære deltager i kørestol. Det gav nogle vabler på hænderne. Foto: Anders Ulbæk.
havn, hvor han begyndte på en langvarig genoptræning. Han blev hårdt såret, da eskadronen faldt i et baghold, og GD’en som overkonstablen sad i, kørte på en mine eller en vejsidebombe. De tre i køretøjet blev såret – værst så det ud for Brinth. Han brækkede ryggen og blev lam fra navlen og ned, og han er sandsynligvis for altid bundet til sin kørestol. Overkonstablen arbejder nu ved Jydske Dragonregiment som forsyningshjælper – det har han gjort i halvandet år. - Jeg har ikke fortrudt, at jeg tog til Afghanistan, siger han uden tøven og fortsætter: - Jeg havde tænkt over, hvad der kunne ske, men det var ikke noget, jeg var bange for, det var jo en del af jobbet. Kom jeg til skade, håbede jeg, at jeg ville dø af det. Det tror jeg, de fleste håber. Heldigvis døde jeg ikke, det er jeg meget glad for nu, siger forsyningshjælperen eftertænksomt.
Stolt af at være én af ”de grønne” Der gik et år, inden Brinth fysisk kunne holde til at sidde i sin kørestol en hel dag, og da det viste sig at være muligt, var der slet ingen tvivl i hans sind om, at han ville tilbage til hæren. - Det var en drøm, der gik i opfyldelse, da jeg blev soldat, så selvfølgelig ville jeg gerne tilbage til hæren, fortæller overkonstablen. Som hårdt såret er han næsten automatisk sikret en kontrakt med forsvaret frem til, han fylder 60 år. Han er stolt af at være én af ”de grønne”, og hans viden om eksempelvis hærens materiel er meget stor – det er tydeligvis en stor interesse. Brinth er meget taknemmelig for, at han kan iføre sig sin soldateruniform hver morgen, og han har tilmed syet en mat-
, der gik i - Det var en drøm lev soldat, så b g je a d , se el ld fy p o g gerne tilbage til je e ll vi ig el lg fø lv se rkonstablen. hæren, fortæller ove
chende nissehue – ikke den traditionelle i rødt og hvidt stof, men en militærversion i stof med camouflagemønster komplet med sort kvast og baretmærke. Puden i kørestolen er også betrukket med stof med camouflagemønster. - Når jeg har min soldateruniform på, føler jeg, at jeg er en del af ”det grønne fællesskab”, og det ville jeg ikke føle på samme måde, hvis jeg var i civil. Så ville jeg føle mig udenfor, siger han. 1600 kilometer på et halvt år Fællesskabet oplevede han også, da han i sommer gennemførte Nijmegenmarchen som den første militære deltager i kørestol sammen med cirka 500 andre danske militære deltagere. Cirka 40.000 civile og militære fra flere end 30 lande deltager i den årlige fire dage og mere end 160 km lange march i og omkring den hollandske by Nijmegen. Deltagelsen i marchen vakte opsigt, og måske er det den danske overkonstabel, der har inspireret de tre hollændere i kørestol, der ligesom ham vil af sted på marchen i juli 2010. - Det er en stor oplevelse, at man kan gøre noget, man har sat sig for, og gennemførelse af marchen var endnu et mål, jeg nåede, siger han. Træningen op til marchen var intensiv. - Jeg rundede 1600 km. på et halvt år. Jeg har slidt en del handsker op, griner han. Én af træningsturene varede 14 timer og var 106 kilometer lang. Turen gav næring til et nyt mål. - En soldat har en rekord på 198 kilometer på 24 timer. Det var på gåben. Den vil jeg prøve at slå engang i det nye år, siger overkonstablen.
at sidde og kukkelure, som han selv udtrykker det, på en kaserne resten af sit arbejdsliv. Han vil udsendes igen, og det ligger ham meget på sinde. - Det er en del af jobbet, jo. Jeg vil indgå i turnussen som alle andre, siger han og fortsætter: - Det var grunden til, at jeg blev soldat. Han ved, at der er masser af funktioner i en lejr, han kan varetage uden problemer, og han har søgt om at blive udsendt til Kosovo to gange, men har fået et midlertidigt afslag begge gange. - Jeg tror, det er fordi, der er de fordomme, at en kørestolsbruger ikke kan noget, og der er jo også forskel på os, men jeg kan jo næsten alt – jeg er bare træt af, at det er så svært at få lov til at blive udsendt igen, siger han og fortsætter: - Jeg kan køre i terræn og klare mig i felten i flere dage. Jeg har ikke prøvet vandpassage, men det vil jeg prøve en dag. Jeg er sikker på, det ikke bliver noget problem, udover at jeg selv og min kørestol bliver våd. Og jeg kan komme ind og ud af stort set alle køretøjer uden hjælp – det kan være lidt besværligt, men det er ikke noget problem. Jeg kan også ”gå” på trapper, siger forsyningshjælperen og griner. Selv om han griner, så er det ikke er et forsøg på at være ironisk, han mener det søreme. Brinth er i sandhed en beundringsværdig ung mand, der ikke lader sig kue.
Der er en knap ti centimeter høj kant, som Brinth skal forcere, når han skal ind og ud af de haller, hvor han har sin daglige gang. Men det er slet ikke noget problem, forklarer han. Foto: Charlotte Holm Andersen.
Forsyningshjælperen har fået tildelt en ”cykel”, han nemt kan spænde på kørestolen, og så kan han ellers cykle derudad ved at bruge sine hænder. Han cykler til og fra sit arbejde ved Jydske Dragonregiment i Holstebro hver dag. Foto: Charlotte Holm Andersen.
Vil ikke sidde og kukkelure – vil udsendes igen Overkonstablen er drevet af hele tiden at sætte nye mål for sig selv – det har han altid været. - Det er vigtigt at have nogle mål i livet, så man ikke går i stå, forklarer han. Og Brinth har ikke lyst til
Hæren nr. 6 | 2009
7
Første hold på
GRO 1
GRO 1 viser nu sin styrke Det første hold på den nye grundofficersuddannelse, GRO 1 er ved at være færdig, og den store omstrukturering og fornyelse af uddannelsen for halvandet år siden viser nu sin styrke i form af dygtige kadetter, der gør klar til GRO II, lyder det fra chefen for uddannelsen Af Birgit Baunehøj Den nye, omstrukturerede grunduddannelse for officerer (GRO) viser nu sin styrke. Det første hold kadetter på uddannelsen – Hold Læsø – er færdige med det første forløb, GRO 1, der varer 16 måneder, og det er der kommet nogle dygtige kadetter ud af, mener en tilfreds chef for Officersgrunduddannelsesafde-
8
Hæren nr. 6 | 2009
lingen på Hærens Officersskole, oberstløjtnant Mads Rahbek. Den nye grundofficersuddannelse (GRO) består til forskel fra den gamle (OGU), der var på tre år, af to dele på henholdsvis 16 og 19 måneder, hvor kadetterne kan tage en pause imellem GRO 1 og 2 og få noget praktisk erfaring med den tillærte teori enten hjemme eller i en international mission. Samtidig er det nye krav, at alle fag skal bestås – uden undtagelse. Og det er en skærpelse af OGU’en. - Vi har skærpet konsekvensen og tonen herinde. Hvis folk ikke leverer det ønskede resultat og kan udvikle sig til det ønskede resultat, så stopper vi samarbejdet, lyder det fra Mads Rahbek, der erkender, at det selvfølgelig er meget høje krav. - Til gengæld er der masser af hjælp til at komme derop, tilføjer han. Anderledes ord på slottet Udover muligheden for at trykke på pauseknappen og få noget praktisk erfaring undervejs i uddannelsen har ord
som tværfaglighed, lærerteams, coaching og pædagogiske principper fra Holland sneget sig ind i den nye struktur på uddannelsen. Ord, man måske ikke lige forbinder med Hærens Officersskole. Men ikke desto mindre er det måske netop disse begreber, der har løftet uddannelsen til nye kvalitetsmæssige højder. - OGU (den gamle officersgrunduddannelse, red.) har eksisteret siden 1983, hvor jeg var på det første hold. Og den er bare knopskudt i 25 år. Derfor har vi ændret på prioriteringerne på den nye uddannelse, siger Mads Rahbek, der blandt andet peger på det faktum, at hele 50 procent af kadetterne i dag kommer ind med missionserfaring i rygsækken, hvilket er langt flere end tidligere. - Det giver et andet undervisningsmiljø, end hvis der sidder en hel flok, der ingenting ved, og der så står en lærer, som ved en masse. Kadetterne har noget andet at bidrage med end tidligere. Når kernekompetencen som linjeofficer er at være taktisk fører og leder, er det ifølge Rahbek mere end nogensinde
vigtigt, at de mange fag på skolebænken understøtter hinanden. Derfor er blandt andet tværfaglighed blevet et af de nye vigtige ord på slottet. - Når kadetterne i faget statskundskab for eksempel lærer om svage stater, løser de på samme tidspunkt i uddannelsen også en taktisk opgave i et scenarie, hvor der er en svag stat. Og så giver det jo mening at høre om det i statskundskab. På den gamle uddannelse (OGU) gav det ikke megen mening at høre om svage stater i statskundskab på 2. semester for først at have en taktisk opgave, der havde noget med det samme at gøre to et halvt år senere, siger Mads Rahbek. Ligeledes er de praktiske kurser, som er fem måneder ud af de 16 måneder på GRO 1, også optimeret. - De praktiske kurser ligger indholdsmæssigt sådan, at de underbygger den teori, vi gennemfører forinden. Så når vi har gennemført teorien i taktik for defensive operationer, ja, så tager vi på Hærens Kampskole og har praktiske kurser i taktik for defensive operationer. Denne måde at hægte tingene sammen på giver en faglig vekselvirkning og noget at bygge videre på. Og nu har jeg set det første GRO 1-hold på de praktiske kurser, og der er slet ingen tvivl. Det er det helt rigtige, vi gør. De delingsførere, vi laver på vores GRO 1-hold, er superdygtige delingsførere, lyder det fra en tilfreds uddannelseschef.
g krævende, men o rt æ sv t, d år h er ”Det tige, dem, yg d g ti g ri ld æ g en de er til g er ingen af er D a. fr er h d u er der komm mission med. ” i e ll vi e lige faglærere ikke k ik g je , dem lægger dem på samme tid på holdene. Samtidig har fornyelsen af uddannelsen betydet, at strukturen er blevet mere operativ, sådan at for eksempel holdlederen fungerer som kompagnichef – og beføjelsesmulighederne er i langt højere grad decentraliseret ud til holdene. - Det er nyt. Og det er en enorm styrke. Også lidt fra Holland Udover individuel lederudvikling, der blandt andet sparkes i gang ved hjælp af coaching, har nogle pædagogiske principper fra Holland også fundet vej til slottet. - Vi har indført nogle principper fra Holland, som går på, at kadetterne giver tilbagemeldinger på hinanden. Og det gør, at holdet er opdraget til at lytte, anerkende og omsætte de tilbagemeldinger, de får. Og derfor ser vi en enorm høj læringskurve, når vi for eksempel er ude at gennemføre et praktisk kursus. For når de giver tilbagemeldinger på hinanden, så rammer de cirka 80 procent af det, lærerne har på deres blokke, som de skal sige til kadetterne. Og jeg hører fra instruktørerne, at denne metode er noget, kadetterne udvikler sig langt hurtigere af, siger Mads Rahbek.
hold fyldes med helt op til 135 kadetter. Tiden med små hold, for lille søgning og stort frafald ser ud til at være overstået med den nye grunduddannelse. Men let, skal man ikke forvente, det er på GRO 1 og 2. - Det er hårdt, svært og krævende, men de er til gengæld rigtig dygtige, dem, der kommer ud her fra. Der er ingen af dem, jeg ikke ville i mission med, slutter Mads Rahbek.
OGU:
uden skolebænken Tre år i træk på pause. mulighed for gsstof der 25% delin r På OGU va gnistof. og 75% kompa e høvedes at bliv be Ikke alle fag bestået.
GRO 1 har i øjeblikket kæmpe søgning, og det andet hold, Hold Storrud, der begyndte i september 2009 er næsten fyldt helt op. Det forventes, at det tredje
Nu med lærerteams Den store fokus på tværfaglighed er kommet i samspil med et øget fokus på værdien af lærerteams, der arbejder tæt sammen. - Opdelingen af uddannelsen i to dele (GRO 1 og 2) gør, at jeg nu kan skabe en lærerfastholdelse, der følger det enkelte hold hele perioden på for eksempel GRO 1. Det kunne vi ikke før – holde alle lærere herinde i en treårig periode – så der havde vi mange lærerskift undervejs, hvilket var meget frustrerende for holdene, fortæller Rahbek. Det enkelte lærerteam koordinerer desuden store opgaver sådan, at de forskel-
Missionserfaring, tilbagemeldinger fra kadet til kadet og nye undervisningsmetoder har udviklet uddannelsen af kadetter på GRO1.
g 2: voraf GRO 1 o 16 måneder, h
GRO 1 er på e ved tiske kurser ud de fem er prak regimenterne. m er 19 måneder, so GRO 2 er på oduler. opdelt i fire m ens delingsstof, m 0% GRO 1 er 10 f. to is gn 0 % kompa GRO 2 er 10 ås. ALT skal best
Hæren nr. 6 | 2009
9
Første hold på
GRO 1
Sergent Anders Bennedsen, Jydske Dragonregiment Alder: 25 år Missionserfaring: KFOR 13 og 19 GRO 1 på Hold Storrud
Kendte du noget til den ny struktur, da du søgte ind på GRO 1? Nej
Meninger om GRO 1 Vi har spurgt tre udvalgte personer om deres holdninger og synspunkter til GRO 1
Hvordan har det været på GRO 1 indtil videre? Det har været godt. En god måde at køre det på med en forholdsvis blød opstart, og derefter er timeantallet og mængden af lektier med videre steget støt. God måde at begynde på. Hvad er det bedste ved GRO 1? At fagene er så forskellige, og så ser jeg frem til nogle aha-oplevelser, når vi kommer ud på de praktiske kurser, som vores hold ikke har været på endnu. Og lige nu er jeg bare rigtig glad for især idræt og faget taktik. Hvad er mindre godt? Ikke lige umiddelbart. Hvad synes du om, at man kan dele uddannelsen op og tage en pause? Det er rigtig godt for dem, der ikke lige gider hele tre år på skolebænken i streg. Men også godt for hæren, at folk kan gå ud og få noget praktisk erfaring efter GRO 1. Kunne du finde på at benytte dig af den pause-mulighed, der er mellem GRO 1 og 2? Jeg har overvejet det, men jeg tror umiddelbart, jeg vil fortsætte direkte på GRO 2.
10
Hæren nr. 6 | 2009
Sergent Allan Borup-Hansen, Trænregimentet (tidl. MP)
Løjtnant Mikkel Søholm Vestergaard, Livgarden
Alder: 24 år Missionserfaring: ISAF 5 GRO 1 på Hold Storrud
Alder: 29 år Missionserfaring: ISAF 5 GRO 1 på Hold Læsø
Kendte du noget til den ny struktur, da du søgte ind på GRO 1? Nej – kun at man kunne søge ud efter GRO 1.
Kendte du noget til den ny struktur, da du søgte ind på GRO 1? Jeg havde hørt om, at der var forandringer på vej i uddannelsen, men ikke hvad det var for forandringer.
Hvordan har det været på GRO 1 indtil videre? Det har været en stor omvæltning i og med, der ikke er så meget praktik, som jeg er vant til. Der, hvor jeg kommer fra, er jeg vant til at være på farten hele tiden. Og herinde er der langt mere ro på med faste skemaer og så videre. Og det er meget rart. Hvad er det bedste ved GRO 1? At lære en masse nyt, og at jeg har fået endnu mere blod på tanden af at være herinde. Hvad er mindre godt? Jeg tænker lidt over, om der er plads til os alle bagefter, idet vores hold er ret stort – faktisk dobbelt så stort som ældsteholdet (OGU). Hvor i forsvaret skal man mon ende op henne bagefter…! Hvad synes du om, at man kan dele uddannelsen op og tage en pause? Jeg synes, det er rigtig godt, muligheden nu er kommet, for der er sikkert nogen, der bliver skoletrætte. Kunne du finde på at benytte dig af den pause-mulighed, der er mellem GRO 1 og 2? Nej.
Hvordan har det været på GRO 1 indtil videre? Det har været rigtig godt. Der har været et stort fokus på at uddanne kadetterne til at blive delingsførere og på, at det er et håndværksmæssigt virke frem for et teoretisk virke. Hvad er det bedste ved GRO 1? Både det offensive og defensive modul har været rigtig godt. Og så er det dejligt, at der bliver et tyngdeskift her fra jul, hvor første etape (GRO 1) er færdig, og den næste (GRO 2) går i gang. Der er en god kronologi i indholdet. Hvad er mindre godt? Det bærer lidt præg af, at vi er det første hold. Og med alle nye ting skal der rettes til undervejs, og det er der blevet på vores hold med de udfordringer, det har givet. Hvad synes du om, at man kan dele uddannelsen op og tage en pause? Det synes jeg er rigtig godt. For indtil nu har du rent faktisk kunnet have et forløb, hvor du begyndte på sergentskolen som officersaspirant og endte som premierløjtnant uden at have fået missionserfaring under forløbet. Jeg ved godt, det heller ikke er et krav i dag, men det burde det være i disse tider. Kunne du finde på at benytte dig af den pause-mulighed, der er mellem GRO 1 og 2? Nej, men det er også på grund af den alder, jeg har.
Hæren nr. 6 | 2009
11
L øjtnantskolens første hold klar til helt nye udfordringer
Løjtnantskolens første hold klar til helt nye udfordringer 18. december blev det første hold sekondløjtnanter udnævnt fra den nye Reserveofficersskole. Foran dem venter HBU-delinger på at blive uddannet Af Torben Øllegaard Sørensen, major-R og journalist De startede 16, men nu er de 15. Sådan kunne indledningen til historien om den nye løjtnantskole i Oksbøl skrives. For 18. december blev en historisk dato, da de 15 sekondløjtnanter tog hul på en ny æra for reserveofficerer i hæren. En enkelt sekondløjtnantselev har frivilligt valgt at afgå fra kurset, mens de øvrige 15 forventes at bestå eksamen (artiklen er skrevet på et tidspunkt, da eksamen endnu ikke var afsluttet, red.).
For de er både formet af den gamle skole og samtidig helt anderledes specialuddannede end tidligere. Det fortæller Reserveofficersskolens chef major Anders Sindum. - Vi laver delingsførere til Hærens Basisuddannelse (HBU). Indtil 2005 skulle reserveofficerer være førere i mobiliseringsstrukturen. Det er ikke målet nu. Nu skal de være uddannere og ledere i HBU, siger Anders Sindum. Ledet mellem gammel og ny Han er om nogen manden, der kæder den gamle og den nye uddannelse sammen, for han var i mange år lærer på den gamle reserveofficersskole for kamptropperne i Oksbøl. I dag er uddannelsen ikke blot fælles mellem de forskellige våbenarter, også andre værn kigger interesserede med. Den nye reserveofficer bliver en vigtig brik i uddannelsen af HBU-soldater. Derfor er der sat fokus på, hvad en
Sergent Bay Petersen søgte ind på uddannelsen på grund af udfordringen. Efter tre år som sergent ønskede han at rykke et skridt videre. Han overvejer tilmed, om han efter endt tjeneste som sekondløjtnant skal søge optagelse på Hærens Officersskole. Et ønske halvdelen af eleverne på det første hold nærer.
12
Hæren nr. 6 | 2009
delingsfører HBU skal have med af redskaber i rygsækken. Hovedfagene er uddannelse og ledelse med fokus på at blive en god uddanner. Men for at være en god leder i HBU, så indgår der en vis grad af føring i uddannelsen. Fordi den del er med til at forme en god leder. Anders Sindum er ikke i tvivl om, at første hold nok skal vise, de er rigtigt hold 1. Altså det hold, der bryder isen for de næste ved en solid og faglig kompetent indsats. - Vi har nok ikke lavet en ”blink-10’er”. Men alle skud sidder i skiven. Vi kan
Vi kan mærke den rste pionerånd, som fø af. hold altid er præget ed til Den ånd, der er m at flytte bjerge.
Reserveofficersskolen har hjemme i Oksbøllejren i bygninger, der historisk set tidligere har huset løjtnantskolen. De tre bygninger er i dag navngivet i respekt for tidligere løjtnantskoler, så de hedder henholdsvis Kronborg, Gurre og Nordlejren. Bygninger er sat tip-top i stand med alle moderne faciliteter.
Løjtnantskolens lokaler er navngivet efter missioner, hvor vor reserveofficerer har bidraget og spillet væsentlige roller. Et af lokalerne hedder eksempelvis Irak. Skolen forsøger at forskønne lokalerne med autentiske billeder og udsmykning fra de pågældende missioner. Ligeledes udsmykkes ter. elevværelserne eksempelvis af samtlige landets regimenter.
mærke den n pionerånd, som første hold d æget af aaf. Den ånd altid er præget ånd, der er med til at flytte bjerge, siger Anders Sindum. For eleverne har udfordringen været stor på det 16 uger lange kursus, der tog sin begyndelse den 31. august i lokaler, som historisk set også tidligere har huset løjtnantskolen. I respekt for traditionerne er bygningerne derfor navngivet ”Gurre”, ”Nordlejren” og ”Kronborg”. Udfordringen ligger lige for - Selvfølgelig kan vi mærke, at det er første hold. Men de ting, vi skal kunne, det er rent faktisk de ting, som der lægges vægt på ude i geleddet, fortæller sergent Bay Petersen. Han var sergent i HBU i Det Danske Internationale Logistikcenter (DANI-
l at søge søøge udfordringen, udfor ordringen, da LOG) og valgte høørte om uddannelsen uddann han hørte uddannelsen. - Det var udfordringen, jeg søgte. Jeg vidste meget om, hvad det er, man som delingsfører skal arbejde med, fortæller han, der har et par år som sergent som erfaring. Også sergent U. M. Veltzë søgte udfordringen. Han er ældste elev på holdet med sine 33 år, og hans tid i forsvaret startede i 1996. Siden har han haft rådighedskontrakter i senest den regionale føringsstruktur, mens han civilt er uddannet cand. negot og blandt andet har arbejdet som underviser på en handelsskole. - Vi har fået rigtig mange gode værktøjer. Selv kan jeg rigtig godt lide den vekselvirkning mellem teori og praksis, som vi har arbejdet med, fortæller han.
jtnanter skal fungere funger De nye sekondløj sekondløjtnanter som delingsføreree ffor to HBU-hold, inden de skal retur til Oksbøl og løjtnantskolen for en måneds videreuddannelse, inden de bliver udnævnt til løjtnanter og hjemsendes. Men først skal eksamen i hus. Faktisk skal skydelederuddannelsen allerførst i hus, mens den endelige eksamen bliver gennemført som et instruktørmøde, hvor delingsføreren har planlagt en uddannelsesdag for delingen. Netop nu arbejdes der med mulighederne og udformningen af reserveofficerernes videreuddannelse på både trin 1 og trin 2. Næste hold til løjtnantskolen stater i marts, hvor der forventes 30 elever.
Major Anders Sindum er chef for reserveofficersskolen i Oksbøl. Den nye løjtnantskole, om man vil. Skolen har fået god start og kunne den 18. december tage afsked med første hold sekondløjtnanter.
Sergent U. M. Veltzë glæder sig over de mange værktøjer, løjtnantseleverne har fået med som uddannere og ledere. En af opgaverne til eksamen bliver således gennemførelsen af et instruktørmøde og planlægningen af en uddannelsesdag for en HBU-deling. Eleverne har vist masser af pionerånd og har således bygget en ny bar op i Gurrestuen. Dele af den nye bar er hentet fra gamle Gurrestue på den tidligere løjtnantskole inde i Oksbøl by.
Hæren nr. 6 | 2009
13
Første hold på
GRO 1
Danske Division bestod med UG Der var lagt op til en hård prøvelse med 18 hele dages øvelse i Oksbøl og med bedømmere fra både Danmark og NATO, da Danske Division skulle bevise, at den var i stand til at overtage kommandoen over NATO’s landbaserede reaktionsstyrke, Nato Response Force, men divisionen klarede skærene og bestod med UG
Granater, bomber, anden beskydning eller angreb med for eksempel kemiske kampstoffer kan også ramme et hovedkvarter. Derfor øves førstehjælpsindsats intenst som en del af NRF-14´s kompetencer. (Fotos: Tommy Bruhn, DDIV).
14
Hæren nr. 6 | 2009
Af Kim Vibe Michelsen, major, presseofficer - Lige siden jeg var ung kampvognsdelingsfører, har jeg hver gang, jeg var sammen med en enhed, sagt til mig selv: Ville jeg gå i krig sammen med dem? Og i dette tilfælde er svaret uden forbehold JA! Jeg har under denne øvelse set mange forskellige løsninger på mange forskellige opgaver, og de har alle kunnet bruges. Og jeg har set løsninger af en
kvalitet, som jeg ikke har set mage til i mange år, sagde oberst Colin Nobbs fra den britiske hær, der var leder af NATO’s bedømmelseshold fra Joint Warfare Centre i Stavanger i Norge under øvelsen. Forud var gået 18 hårde dage med to øvelser i træk i Oksbøl. Her havde divisionen samlet sin nye oppustede stab for at foretage en mental forskydning til Addis Abeba i Etiopien, der under øvelsen var omdøbt til Unakos i Tytan i det virtuelle krigsspil, der udgjorde grundlaget for øvelsen. Tytan er en svag stat, der har været i krig med en nabostat, og FN har fået lavet en våbenhvile. Betændt politisk klima NATO-styrken med Danske Division i spidsen skulle som kavaleriet ride ind og hjælpe dem til at holde fred. Kombineret
Hovedkvarteret er hegnet godt ind, så eventuelle indtrængende lægges flest mulige hindringer i vejen, hvis de skulle forsøge at nå frem til hjertet i set-up´et.
En simpel brand kan udvikle sig til en katastrofe, hvis den breder sig mellem hovedkvarterets tætpakkede containerpark. Brandbekæmpelse og livredning hører til det, som et hovedkvarter skal mestre.
lse set mange ve ø e n en d er d n u Jeg har ge forskellige an m å p er g in sn lø forskellige kunnet bruges. le al ar h e d g o , er av opg
med en charmerende cocktail af religiøse modsætninger, terrorbevægelser og olieinteresser i et land med 60 millioner indbyggere og tusindvis af kilometer mudrede jordveje, var det ikke en lille udfordring. Da der var tale om en fredsbevarende operation, var det dog ikke så meget krig som sådan, øvelsen gik ud på. Det var mere en kontrol af, om divisionen kunne agere i et betændt og anspændt politisk klima, håndtere pressen og vinde befolkningens tillid og i det hele taget sørge for at nedtrappe konflikten frem for at udvide den. Derfor var omdrejningspunktet også et stort antal møder med nøglepersoner fra landet, FN, NGO’erne (de ikke-statslige hjælpeorganisationer) og den allestedsnærværende presse, som i et stort opsat rollespil blev spillet af skuespillere, der var hyret til formålet.
Her var defaitistiske trætte FN-folk på deres tiende mission i verdens baggårde og idealistiske nødhjælpsarbejdere med lysende øjne og hjerter på størrelse med region Midtjylland. Man kunne også møde den garvede CNN reporter, der søgte efter den sande historie, og de lokale reportere fra ofte politisk styrede medier med deres helt egen version af selvsamme sandhed. Alt i alt var der lagt i kakkelovnen til en ganske virkelighedsnær oplevelse, hvor der vel at mærke konstant var en evaluator til stede, hvilket ikke gjorde presset mindre. Kronen på værket var mødet i Land Military Commission. Her skulle chefen, generalmajor Agner Rokos, sætte sig ned med de stridende parters generaler og få dem til at acceptere NATO’s tilbagetrækningsplan, som var den deres egen.
Kronen på værket Her var sure stammeledere og regionale guvernører af forskellig etnicitet, kyniske grådige politikere og ambitiøse generaler.
Ingen tabubrud Det var her, den endelige eksamen stod, og her måtte intet gå galt. En forkert stavelse, et fejlagtigt placeret flag eller en
misforstået gestik kunne få en af parterne til at forlade forhandlingsbordet og dermed i bedste fald forsinke den skrøbelige fredsproces. I værste fald føre til fornyede fjendtligheder. Forud var gået en uges planlægning, og nu stod og faldt det hele måske med et fire timers møde. Heldigvis var der ingen, der lavede skandaler. Ingen tabuer blev brudt, og mødet endte med, at parterne gik med til planen og til oven i købet at være i samme rum, når generalmajor Rokos præsenterede resultatet af mødet for verdenspressen. Succesen udmøntede sig også i evalueringerne fra henholdsvis Danmark og NATO. Divisionen fik rigtigt flotte bedømmelser begge steder, og ikke mindst den danske lidt uformelle og afslappede måde at håndtere samarbejde på fik stor ros fra de mange udenlandske officerer, der er en del af staben. Øvelsen gav også divisionen mange erfaringer med hjem, som vil kunne bruges i fremtiden, og erfaringerne fra NATO Response Force vil gavne udviklingen i stabsarbejdet i mange år fremover.
Hæren nr. 6 | 2009
15
Øvelse
CLEAN CARE
09 Øvelse Clean Care 20 CBRN Disaster Relief Unit blev for kort tid siden sammensat og samlet af forskellige enheder fra Langtbortistan Forces (LAFOR), en fredsbevarende styrke udsendt til landet ”Langtbortistan” med et mandat fra FN’s sikkerhedsråd. CBRN Disaster Relief Unit blev samlet for at kunne bistå Host Nation Civilian Protection Forces i tilfælde af et anslag med CBRN stoffer. Enheden blev alarmeret for kort tid siden, og nu er de første grupper ved at nå målet, en compound, hvorfra der er hørt en kraftig eksplosion. Det forventes, at der ligger en del civile ofre
i bygningerne og muligvis en dansk CIMIC patrulje. Det første, gruppen møder ved ankomsten til porten i compounden, er nogle døde høns, som indikerer, at en form for hurtigtvirkende giftstof er blevet spredt ved eksplosionen. På gårdspladsen er scenariet tæt på at ligne helvedes forgård med røg og brændende bygninger, murbrokker og andet inventar spredt over alt samt et stort antal civile og militære personer, som er blevet ramt af eksplosionen og tydeligvis også af et giftstof som det, hønsene døde af. Inde på gårdspladsen begynder gruppens sporeinstrumenter at alarmere og give udslag for en nervegift af organofosfat type… Dette var, hvad der mødte en amerikansk og en dansk CBRN rekognosceringsenhed i starten af øvelse Clean Care 2009.
Danske CBRN-specialister på øvelse i helvedes forgård ter i Specialis reb e af ang ls e p m æ bek iske, e, biolog k is m e k are med og nucle e iv t k a radio fem BRN) fra C ( n e b å v lles nede fæ æ r t e d n la nder indsats u fe” ved ”katastro Skive
Scenarierne var meget realistiske. Her bruges en nedlagt industrihal og udrangerede biler som kulisse.
16
Hæren nr. 6 | 2009
Af Klaus Braun, overlæge, CBRN-WT-4 Beredskabet mod terror-anslag med forskellige våben inden for de nævnte kategorier må i disse tider nødvendigvis være højt. Derfor har NATO nedsat fire ”working groups”, hvoraf den fjerde primært arbejder med uddannelse og træning på CBRN-medicinsk område. Som et led i arbejdet med at angive og udarbejde NATO-standarder på området holdes der hvert andet år en såkaldt WT-4 øvelse. Denne gang var det i Skive-området, hvor man havde lånt ca. 35 elever fra den lokale social- og sundhedsassistentskole. Øvelsen hed Clean Care. Fra dansk side deltog to sanitetsgrupper fra Trænregimentet i Aalborg og en CBRN-reccegruppe fra Ingeniørregimentet i Skive. For tiden finder der ikke nogen uddannelse sted af sygepassere og ambulance-personale i CBRN-medicin, så forud for øvelsen blev der afviklet et lynkursus for disse, så de var gearede til at
Forud for øvelsen viste de deltagende lande ved et Static Display, hvilket udstyr, de havde med.
arbejde sammen med de øvrige øvelsestagere. Øvelsens scenarie var, at en dansk CIMIC-patrulje (civilt-militært samarbejde) havde aftalt et møde med et familie/landsby-overhoved i den compound, Højvang, hvor han boede. Han vidste tilsyneladende ikke, at nogle af hans sønner/svigersønner, som også boede i samme compound, havde lavet et IED-værksted (improviseret sprængstof ), hvor de eksperimenterede med hjemmelavede sprængstoffer og giftstoffer af organofosfat type. Da en af svigersønnerne ser de danske soldater i gårdspladsen, tror han sig opdaget, og i panik armerer og detonerer han de sprængladninger, som er lagt ud i værkstedet i tilfælde af opdagelse. Herved bliver de, som står på gårdspladsen, ramt af selve eksplosionen, af murbrokker og andet som slynges ud ved eksplosionen og af en stor mængde landbrugsgift af organofosfat type, som har samme virkning som nervegas. Opgaven for redningsholdene var nu hurtigst muligt at komme frem til stedet, foretage rekognoscering og redning til et rent område. Scenariet på dag to var en bilbombe på en markedsplads, som samtidig med eksplosionen også spredte en mængde giftstof. Herved fik man igen en mængde ofre som både var forgiftede og sårede. Markedspladsen var bygget op i et delvist
Der blev sporet, målt og taget prøver i et meget realistisk miljø.
nedbrudt fabriksanlæg tæt på Skive Flyveplads og var meget livagtigt med boder og varer i boderne samt figuranterne spredt over det hele. En del af figuranterne var denne dag lagt således, at redningsholdene skulle lede lidt for at finde dem alle. Øvelsens resultater Formålet med Clean Care øvelserne er at træne NATO- og PfP-enheder (Partnership for Peace) i at samarbejde og i at kunne supplere hinanden. Ved denne øvelse deltog tre egentlige NATO-enheder, en civil britisk ambulance-enhed og en østrigsk (PfP land) DECON enhed (renseenhed). Man kunne således godt have nogle betænke-
ligheder ved, om det overhovedet kunne lade sig gøre at få disse enheder til at fungere sammen. Specielt de amerikanske, danske og britiske teams, som skulle arbejde snævert sammen i ”hot zone” og på samlepladserne i ”varm zone” lige ved siden af. Under øvelsen på Højvang var det da også tydeligt, at man lige skulle finde ud af, hvem de andre var, og hvad de kunne. Det var også tydeligt, at holdene holdt fast i egne procedurer og arbejdsrutiner. For eksempel medførte indsatsen den første dag, at tiden til rekognoscering den følgende dag blev kortet betydeligt ned. Der gik nu kun cirka 30 minutter fra, det første team ankom til skadesstedet, og til første offer var bragt til rensning >>
Briterne havde taget denne lille, terrængående ambulance med.
Hæren nr. 6 | 2009
17
Øvelse
CLEAN CARE
>>
ved DECON-linjen (dekontamineringslinjen). I forhold til ”almindelige katastrofer” er tiden fra den skadede bliver set første gang, og til han kommer under endelig behandling, betydeligt forlænget, når situationen er kompliceret af et kemisk, biologisk eller radioaktivt stof. Dette stiller nye og helt anderledes krav til vurderingen af det enkelte offer ved triage (prioritering), og til den nødbehandling, som udføres på stedet. Gode erfaringer At lave en lille NATO øvelse med cirka 120 mand fra fem lande burde jo være en overskuelig opgave og er det også, hvis man altså har en dygtig og effektiv øvelsesstab til at hjælpe med det praktiske. Forsvarets Sundhedstjeneste havde derfor indgået en aftale med CBRN-videncentret (CBRNV) i Skive om, at CBRNV
Eksplosionen i bombeværkstedet havde spredt inventar, gifttromler og nedfaldsgods over hele gårdspladsen.
planlagde og udførte alle de praktiske opgaver, som en sådan øvelse indeholder. Og det fungerede! Alt i alt må øvelsen siges at være en succes. Både med hensyn til at øve samarbejde mellem NATO (og civile) enheder og med hensyn til at give input til arbejdet i de to NATO-arbejdsgrupper. Ud over øvelsestagere og figuranter deltog 23 observatører fra ti lande. Observa-
tørernes opgave var at opsamle erfaringer og lessons learned til brug ved det videre arbejde i de to NATO-grupper, og de havde specielt fokus på tre områder: - Eftersøgning, triage og redning af patienter i et CBRN forurenet område. - Nødbehandling af patienter i et CBRN forurenet område. - Dekontaminering og behandling af patienter med CBRN forurenede sår.
NAVNENYT
18
General Knud Bartels
Generalmajor Poul Kiærskou
Brigadegeneral Peter Bartram
tiltrådte den 16. november stillingen som forsvarschef. Han kom fra en stilling som Dansk Militær Repræsentant ved NATO og EU’s Militære Komitéer. Han afløste den fungerende forsvarschef og chef for Forsvarsstaben Bjørn Ingemann Bisserup. Bisserup fortsætter i stillingen som chef for Forsvarsstaben.
tiltrådte den 15. december stillingen som Dansk Militær Repræsentant ved NATO og EU’s Militære Komitéer. Han afløste generalløjtnant Knud Bartels. Kiærskou kom fra en stilling som Assistant Chief of Staff ved Strategic Allied Command Transformation i Virginia, USA.
tiltræder den 11. januar 2010 stillingen som Assistant Chief of Staff ved Strategic Allied Command Transformation i Virginia, USA. Han kommer fra stillingen som chef for 1. Brigade. Når han overtager stillingen i USA, afløser han generalmajor Poul Kiærskou på posten.
Hæren nr. 6 | 2009
Brigadegeneral Michael A. Lollesgaard tiltræder den 1. januar 2010 stillingen som chef for 1. Brigade. Han er i øjeblikket chef for Peace Support Operations Training Centre (PSOTC), der ligger i Bosnien-Hercegovinas hovedstad, Sarajevo. Når han overtager stillingen som chef for 1. Brigade, afløser han brigadegeneral Peter Bartram.
Nyt kampkøretøj med avanceret teknologi
For et n svaret h y rikam t våben ar fået : pkør etøj. Et infant i kør eTe e base tøjet er knologie ret p i n å se høj grad gør n sore m man ålsøgnin r, som øvre ring g og lette re
Af Jens Wang Det nye infanterikampkøretøj er det første danske fuldt digitaliserede kampkøretøj. Våbensystemerne er eksempelvis computerstyrede, hvilket gør, at besætningens arbejde er blevet lettere. Køretøjet er også udstyret med termiske kameraer og sensorer, der skal hjælpe soldaten, når han vurderer slagmarken. Og selvom den teknologi ikke er helt ny, så er det første gang, at forsvaret får et så avanceret køretøj. For at styre det nye køretøj kan det derfor være en fordel at være vokset op i computerens tidsalder. Jesper på 24 år, der er på vej til Afghanistan, er skytte på det nye køretøj. Han er vokset op med både PC og Playstation og er derfor vant til at arbejde med computere. - Det er en fordel at have erfaring med computere, joysticks og mus, da mange af opgaverne om bord foregår med en slags joystick, siger Jesper. Men selvom det kan være en fordel, så lover oberstløjtnant Flemming Agerskov, chef for Langtidsplanlægningsafdelingen ved Hærens Operative Kommando, at soldater i alle aldre kan være med. - De nye systemer er nemme at gå til, og vi har ikke haft nogen problemer dér. Selv en oberstløjtnant på 50 kan nemt sætte sig ind i det, siger Flemming Agerskov og henviser til sin egen alder. Han har været med fra starten af projektet.
vogn og en pansret mandskabsvogn. Den har en mindre kanon end en almindelig kampvogn, men til gengæld har den plads til i alt ti mand i forhold til kampvognens fire mand. Kampkøretøjet er yderligere det bedst beskyttede køretøj i forsvaret mod vejsidebomber og miner, fordi den er ekstra pansret. Efter en klimatest under ekstremt varme forhold er IKK´en klar til at blive sendt til Afghanistan med hold 9.
emme at gå til, n er er em st sy ye n - De ogen problemer n t af h e k ik ar h vi og jtnant på 50 kan lø st er b o en v el S . dér i det. nemt sætte sig ind
Brugernes bedømmelse Den nye besætning giver ham ret. De kalder det meget ”plug and play” – på dansk meget brugervenligt. De mener, at det nye køretøj er et meget mere aggressivt, alsidigt, komfortabelt og ganske enkelt et bedre køretøj. Det nye infanterikampkøretøj er en blanding mellem en kamp-
Hæren nr. 6 | 2009
19
Succes i Kosovo – Hæren drosler ned
Succes i Kosovo – Hæren drosler ned
n succes e ig d e g En e rigsramt k e r e g li i det tid det yder, at land bet rag i den id b e k r y t ats danske s nde inds e r a v e b s fred med små s e r e c u d kan re nt i det 40 proce de år kommen
Danmark er på vej til at neddrosle den militære indsats i det tidligere krigs- og konfliktramte land Kosovo. Landet har udviklet sig fra en tilstand af regulær borgerkrig for blot 10-12 år siden til i dag, hvor der om ikke er fred, så dog fredeligere tilstande. Det er en udvikling, som må betegnes som ret enestående, og det er baggrunden for, at Danmark i begyndelsen af 2010 trækker op mod 40 procent af den samlede styrke i Kosovo hjem. Den danske styrke flytter i forbindelse med reduceringen af styrken fra 320 mand til 180 fra den nuværende lejr Camp Olaf Rye (COR) til den franske hovedkvarterslejr i Novo Selo. Her vil styrken, der i hovedtræk kommer til at bestå af en let infanterienhed på godt 100 mand samt et logistisk støtteelement på
20
Hæren nr. 6 | 2009
Ingeniørerne er allerede langt i oprydningen i Camp Olaf Rye. Snart vil man ikke kunne se, at danskere har boet her i mere end ti år.
godt 50 personer, komme til at føre en mere tilbagetrukken tilværelse i forhold til tidligere, hvor infanteriet ofte har været indsat til at dæmpe gemytterne i og omkring byen Mitrovica, der deler den kosovo-albanske og den kosovo-serbiske befolkning. De resterende danskere i Kosovo skal arbejde i det franske hovedkvarter i sektor nord som forbindelses- og observationshold samt som militærpoliti.
I forbindelse med flytning og reduktion af den danske styrke holdes der den 17. december en overdragelsesparade, hvor det danske kompagni formelt går under fransk kommando. Det betyder, at den danske bataljon får opgaver med at være klar i baggrunden og ellers rydde op efter sig i Camp Olaf Rye, indtil hold 22 overtager rollen som dansk KFOR-styrke i begyndelsen af februar 2010.
Dansk indsats på det civilt-militære samarbejdsområde har givet mange gode resultater, ikke mindst inden for skoleområdet, hvor niveauet er blevet højnet betydeligt.
Nye
BØGER
Nye bøger Danskere på Vestfronten 1914-1918 Endelig fik vi et værk, som beskriver den indsats, 30.000 danske soldater i tysk uniform ydede under første verdenskrig. Forfatteren, Claus Bundgård Christensen, ph.d. og lektor i historie, har på Gyldendal udgivet sit 536 sider store værk om de sønderjyske soldaters ofre og indsats under tysk kommando. Han har fundet mange breve og beretninger fra soldaterne i arkiver, og ud fra det materiale skildrer han smerten, savnet, frygten og sorgen i skyttegravene. Her døde flere end 4.000 danske soldater. Flere end i krigen i 1864. Desuden forklarer Claus Bundgård Christensen i bogen den frygt for repressalier og den loyalitet overfor Danmark, som fik mange unge danskere
Gyldendals forlag Af Claus Bundgård Christensen 536 sider 399,95 kr. (vejl)
til at gå i krig for Tyskland frem for at flygte til Danmark. Med denne bog har forfatteren nu en danske krigshikrigshi rådet bod på et dramatisk kapitel i den storie – en fortælling, som har været forsømt af danske historikere.
FDR – Franklin D. Roosevelt Franklin Delano Roosevelt var en af USA’s største præsidenter og mest betydningsfulde personer i det 20. århundrede. Og som den eneste valgt for tre perioder. Han forbindes primært med evnen til at overvinde kriser. Han ledede landet gennem den økonomiske krise i 30’erne og 2. Verdenskrig. Bogen kommer omkring hele karrieren og den private kamp mod polio og fysisk handicap.
Gyldendals forlag Af Jean Edward Smith 888 sider 399,95 kr. (vejl)
””Danskere i krig” nu på DVD Dokumentar-succesen ”Danskere i krig”, om danske soldaters barske og farlige hverdag i Afghanistan, udkommer nu på DVD. Foruden næsten to timers spændende og medrivende reportage om de 550 danske soldater på hold 6 i den krigshærgede Helmand provins indeholder udgivelsen optagelser lavet af forsvarets egne fotografer, som ikke tidligere har været udgivet. 20 kroner fra salget af hver DVD går ubeskåret til den humanitære fond Soldaterlegatet.
”Danskere i krig” Dobbelt DVD kr. 199 og 20 kroner går ubeskåret til Soldaterlegatet
21
Udstationeret i
LIBERIA
”The love of liberty brought us here” – Liberias officielle motto Af Malene Simonsen, sprogofficer, premierløjtnant-R Liberia er et land nær ækvator med henholdsvis sommer og regntid, seks måneder af hver. Der er lyst til klokken 19, derefter mørkt til kl. 07. Hver dag året rundt. Varmen og den konstante luftfugtighed på over 92% udgør et perfekt klima for mikroorganismer som mug og svamp og sygdomme. Vestafrika huser en bred vifte af verdens farligste sygdomme for eksempel gul feber, kolera, hepatitis, HIV, lassa feber og ikke mindst malaria. Myg er det farligste dyr i sub-Sahara Afrika. Jeg havde kolleger i missionen, som døde af malaria, så det er ikke for sjov, at DANILOG infirmeri pakkede rigeligt malaria-profylakse i min medic-taske inden afrejse til min 13 måneder lange udstationering i UNMIL, United Nations Mission in Liberia. Nogen vil mene, at det er lang tid at være udsendt i over et år, men så lang en periode er faktisk nødvendig, hvis man som dansk soldat skal nå til at forstå ens fremmede kolleger, FN-kulturen og det land, man arbejder i.
22
Hæren nr. 6 | 2009
De første måneder var jeg aldeles skeptisk, men med tiden kom jeg heldigvis ud over blot at være en kritisk, nordeuropæisk stivstikker. I stedet lærte jeg at forstå og delvist acceptere en flig af kulturerne i resten af verden, for i UNMIL er resten af verden så rigt repræsenteret. En dansk attitude kan forekomme besynderlig i en global setting, for eksempel kunne jeg nok i starten forekomme at være en regelrytter uden religion og uden forståelse for harmoni. Jeg var en individualist på mission for oplevelsens skyld, hvor flertallet af mine kolleger sandelig ikke var taget på mission for sjov eller for spændingens skyld, men alene for at tjene penge, så de kunne forbedre vilkårene for deres familier hjemme. Dagligt bad mine kolleger til Gud om, at konflikten i deres hjemland ikke skulle ramme deres egen kone eller mand og børn, mens de sad og lagde cents til side i det relativt fredeligere Liberia. Min officerskollega fra Peru skulle efter missionen tilbage til sit hjemland og slås med narkoguerillagrupper i junglen. Den håndfuld pakistanske observatører, der afsluttede deres mission i juni måned, skulle direkte efter hjemkomst ud at kæmpe i Swat-regionen. Et par af mine kolleger fra Zimbabwe var storbønder, og
år har I over et forfatter s n le ik t r a vor t land, h e i t e jd g arbe lå ihjel o s n a k ia malar en døds r e e k ik r hvor det ive regle t s je ø b synd at tingene å f t a r o f e til at virk de skulle tilbage og drive farmen – hvis ikke alle deres arbejdere i mellemtiden var døde i den omfattende og ukontrollerede kolera-epidemi i landet. Hvad skulle jeg hjem til, da jeg satte mig på et Brussels Airlines fly ud af Afrika den 2. december? Svineinfluenza og kommunalrådskampe. Det er jeg meget taknemmelig for. To danske blandt mere end 100 Over 10.000 FN-soldater er til stede i UNMIL, og de største troppebidragene lande er Nigeria, Ghana, Bangladesh og Pakistan, men også Nepal, Jordan og Indien er indsat. Transporten på landjorden varetages af Chinese Transport, mens helikopterne navigeres af Ukranian Aviation Unit. Udover ukrainerne er der ingen europæere, der støtter missionen med våbenførende soldater. Som bekendt bærer observatører ingen våben, da de alene skal observere og rapportere. Danmark støtter missionen i Liberia med to militære observatører på lige fod med Rumænien, Ukraine, Rusland og et par af landene på Balkan. USA stiller med fire observatører. Resten af de over hundrede observatører er fra Afrika og Asien samt et par stykker fra Sydamerika, Egypten
Udstationeret i
LIBERIA
og Jordan. UNMIL er en såkaldt ”integrated mission”, hvor civile, militær og politi har hovedkvarter sammen og skal arbejde tæt sammen, og det går aldeles rimeligt ,når man tager de kulturelle udfordringer i betragtning. En succes FNs indsats i Liberia er en succes: Den fredsskabende mission UNMIL blev iværksat i 2003 efter en tolv år lang borgerkrig, og her seks år efter er der tilsyneladende stabil fred. Derfor er man nu ved at skære ned i antallet af tropper, og den etiopiske bataljon roterer hjem i slutningen af året. Iværksættelsen af UNMIL i 2003 foregik uden den store mediebevågenhed i Danmark; vi havde jo travlt med at invadere Irak på daværende tidspunkt. Men med i missionen har vi altså været hele tiden. Det er meget vigtigt, at vi fra den økonomisk privilligerede del af verden også stiller med personel til FNs missioner og ikke kun betaler andre for at gøre det. Vi lærer af det, og vores anseelse stiger i de andre medlemsstaters øjne. Det glæder mig derfor også, at Danmark har valgt at støtte FNs opgaveløsning i UNIFIL, Libanon, med et logistikkompagni. Jeg kender ikke situationen i UNIFIL, men i Liberia er de logistiske udfordringer ikke noget at kimse ad: Der er kun tre asfalterede hovedveje, og de har masser af huller, så man skal ikke køre så stærkt, som den tankvognschauffør i det nærliggende Nigeria gjorde for et par måneder siden: Han kørte i et hul, væltede og 80 personer omkom i kollisioner og spektakulær eksplosionsbrand. Tilbage til Liberia: Jordvejene er problematiske, især i regntiden, hvor vejene nogle steder forvandles til floder af meterdybt mudder, og det gør, at meget af Liberia simpelthen ’lukker ned’, fordi man ikke kan køre rundt mellem byerne. Man kan kun flyve. Bare ikke, hvis der er overskyet, for der er kun mandat til at flyve visuelt i UNMIL. I stab og felt De seneste to måneder af min udstationering har jeg arbejdet i missionens hovedkvarter som UNMIL Military Gender Officer, også kendt under be-
tegnelsen UNMIL Force Gender Focal Point. Det var et stort ansvar, spændende og derfor lige noget for mig. Før det arbejdede jeg over et halvt år med CIMICprojekter for hele den militære styrke – i samarbejde med mine fire kolleger – også inde i hovedkvarteret. I kontrast til hovedkvarterets stabsarbejde arbejdede jeg de første tre måneder i missionen i felten som observatør inde midt i Liberia nær byen Gbarnga, hvor den formodede krigsforbryder Charles Taylor en periode havde hovedsæde. Som observatør i UNMIL kører man dagligt rundt på patrulje i Nissan Patrols firhjulstrækkere to og to for at vurdere sikkerhedssituationen eller rettere: Notere sig alt hvad der kan have indflydelse på ændringer i den lokale stabilitet. Apropos julen, som trænger sig på, så blev jeg den 24. december sidste år sendt på en særlig patrulje op til Guineas grænse med min pakistanske kollega. Om man kalder det en vej eller en sti op til grænsen, er nok et definitionsspørgsmål, men faktum er, at broerne som alle andre steder i Liberia er pilrådne, hvis der altså er nogen bro. Kommunikationen med ens observatørteamsite over radioen virker af forskellige årsager sjældent. Sattelittelefon er det eneste, man kan stole på, hvis man har en sådan udleveret. Men kan man – trods kulturelle afgrundsdybe forskelle og svingende niveauer af engelskkundskaber – få kommunikationen til at virke med
sin kollega i bilen, så er man heldigt stillet. På denne patrulje var jeg på et ’dream team’ med major Mazhar fra Pakistan, for det skal man vide: De pakistanske officerer hører til blandt vore mest professionelle og venlige kolleger. En eller to dage før den 24. december sidste år havde militæret taget magten i Guinea, og da Vestafrika generelt har været plaget af ’spill-over’ krige, så er det meget vigtigt at holde øje med uro langs grænserne. Indtil videre har situationen i Guinea dog haft marginal indflydelse på Liberia, heldigvis. Relax, Malene! Når man kører rundt som observatør, standser man og taler med indbyggerne i nogle af de landsbyer, man kører igennem. Der er også såkaldte ’camps’ – for eksempel for gummitappere eller guldgravere. Dårlig stemning og våbenbesiddelse i Liberia er associeret med muligheden for økonomisk vinding, ikke med religion nu i hvert fald. Liberia ser sig selv som en lillebror til USA og en gængs hilsemåde i hovedstaden er ’How are you, my man’. Fællessproget er Liberia English, mens det i UNMIL er UN English. Det virker sådan nogenlunde, og som dansker kan man godt gøre sig forståelig. Sproget er dermed ikke et større problem, men de kulturelle udfordringer kan til tider virke uoverstigelige. Men som mine kolleger ofte og venligt mindede mig om: ’Relax, Malene, relax’, vi når det nok, inshallah står Liberia også i morgen. Og det er jo rigtigt!
Dansk observatør på patrulje i Liberia
Hæren nr. 6 | 2009
23
Soldaterportalen
I FOKUS
Soldaterportalen er ikke kun for soldater Navnet kan snyde, men soldaterportalen.dk er bestemt ikke kun for soldater. Den er i lige så høj grad målrettet de pårørende, som gerne vil følge med derhjemme Af Jeanette Serritzlev, presseofficer, Den Danske Kampgruppe, ISAF hold 8
Der er både Soldaterportalen og Pårørendeportalen, og navnet kan snyde. Lad os derfor mane rygtet om, at soldaterportalen.dk kun er for soldater i jorden. Soldaterportalen.dk er ikke kun for soldater. Den er i lige så høj grad for pårørende, som gerne vil holde sig orienteret. For mens pårørendeportalen ”kun” er en samling af informationer, er soldaterportalen en reel portal. For soldater – og så sandelig også for pårørende. For pårørende til udsendte soldater i Afghanistan er der oprettet en gruppe med det mundrette navn ”Den Danske Kampgruppe, ISAF8, Pårørende”. Det
er et lukket forum, hvor man kan søge optagelse via sin udsendte soldat, som så skal godkende én. Det kan lyde lidt indviklet, men det er det faktisk ikke. Sådan gør du Det, du skal gøre, er at oprette en personlig profil på soldaterportalen.dk. Når du har gjort det, skal du søge optagelse i den relevante gruppe. Til det skal du bruge et kodeord, som din soldat har fået. Hvis du er pårørende til en soldat i Den Danske Kampgruppe og er i tvivl om, hvad du skal gøre, kan du altid sende en besked via portalen. Spørgsmålene går til de to presseofficerer i kampgruppen, og vi tilstræber at besvare alle henvendelser hurtigst muligt.
Det får du ud af det Som medlem af den nævnte gruppe får du pårørendebreve fra chefen for kampgruppen. Du kan ligeledes hente artikler fra hok.dk, og ved særlige hændelser sørger vi for at lægge information ud til gruppen, kort før den bliver offentliggjort. Endelig kan du også diskutere med øvrige pårørende, ligesom du finder billeder og nyheder kun for gruppen. Ud over den fælles gruppe har mange enheder oprettet egne grupper. Og som pårørende kan du i øvrigt selv oprette en gruppe, hvis du ønsker det. Soldaterportalen.dk er stadig et nyt projekt – skabt for soldaterne og for de pårørende. Så brug det. Den er der for det samme!
www.soldat erportalen. dk
Læs mere Gå ind på www.soldaterportalen.dk her. På forsiden finder du desuden en vejledning til, hvordan du tilmelder dig gruppen ’Den Danske Kampgruppe, ISAF8, Pårørende’.
24
Hæren nr. 6 | 2009
Soldaterportal
en.dk er forum
met for dig, de
r er pårørende
til en udsendt
soldat
Fo r s v a r e t s k ø d h å n d b o l d e n i g a n g
Forsvaret skød håndbolden i gang
Nutidens topprofessionelle håndboldverden har en direkte linje tilbage til det danske forsvar. Her blev sporten født af forsvarets mænd, mens landets kaserner lagde hus til det nye spil Af Peter Borberg Når håndboldstjerner som Lund, Kristensen og Troelsen i dag får netmaskerne til at blafre, og Mortensen snupper et straffekast i Kina på landsholdet, er der tale om et historisk vingesus. Hvad de færreste af deres håndboldkammerater formentlig er klar over, er, at deres talenter er trukket i en lige linie helt nede fra det danske forsvar. - Det danske Forsvar har en kolossal stor andel i håndboldens tilblivelse, fortæller historikeren Niels Kayser Nielsen fra Aarhus Universitet. Han skrev tilbage i 1997 bogen ”Håndbold i 100 år” og er stadig lige optaget af de pudsigheder, der knytter sig til spillets opståen. - I begyndelsen af 1900-tallet var forsvaret stort set de eneste, der kunne tilbyde nogle fysiske rammer, som var mere eller mindre egnede til det nye spil. Kasernebyerne fik derfor en helt central betydning. Og det interessante er i dag – mere end 100 år senere – at hovedparten af de toneangivende håndboldklubber herhjemme er fra byer, der enten har eller har haft en kaserne, siger Niels Kayser Nielsen.
Fløjen i livsfare Historikeren fremhæver i den sammenhæng håndbold- og kasernebyerne Holstebro, Aalborg, Randers, Viborg, Ringsted, Århus, København og Fredericia. Her hæfter han sig særligt ved sidstnævnte by. - Man måtte som håndboldspiller indrette sig efter forholdene. I Fredericia blev man nødt til at spille på en bane, der blev streget op, og som var markant mindre end andre steder. Problemet var, at der stak jernstivere ud af væggen i den ene side af salen. Det gjorde det dødsensfarligt at spille fløj, fordi spilleren risikerede at få hugget hovedet af, fortæller Niels Kayser Nielsen og vender sig mod et andet interessant forhold i Kronjylland. - Håndbold var også et udendørsspil. I Randers afholdt man i 1904 det fjerde skoleidrætsstævne. Skæbnen ville, at det øsregnede, så man rykkede derfor ind i kasernebygningen. Hvis håndboldspillet ved en sådan tilfældighed ikke var rykket inden døre, er det ikke godt at vide, om forsvaret ville have været så involveret i spillets opståen – og hvordan spillet i øvrigt ville have set ud i dag, fortæller Niels Kayser Nielsen. Men alle tilfældigheder til trods, så er det indiskutabelt, at forsvaret var håndboldens vigtigste medspiller. Niels Kayser Nielsen bladrer et par sider tilbage i håndboldens annaler og ser endnu et sammentræf. - Spillets pionerer, i særdeleshed gymnastiklæreren Holger Nielsen – men også flere andre – var alle mænd af det danske forsvar.
rsvaret stort set fo r va t le al -t 0 0 9 1 er, - I begyndelsen af ogle fysiske ramm n e yd lb ti e n n u k alene om at e til det nye spil. ed n eg re d in m r le som var mere el
Eksercérhusene i de danske garnisonsbyer var stort set ens i udseende. Flere er i dag forladt eller revet ned.
Hæren nr. 6 | 2009
25
Hæren i papirudgave igen
Glæd dig til Hæren i papirudgave igen Efter to numre som ren elektronisk udgave af Hæren på grund af sparekrav er magasinet tilbage i papirformat i 2010
Når du sidder med denne elektroniske udgave af Hæren nummer seks, 2009, skulle det gerne være sidste gang, du skal ”nøjes” med magasinet i denne form. Redaktionen har hele tiden været af den opfattelse, at en elektronisk udgave ikke kan stå alene, hvis vi skal ramme alle inden for vores målgruppe. Årsagen til, at vi har været nødt til at droppe den trykte udgave af Hæren sidst i år 2009, er den enkle, at der ikke var flere penge i kassen. Det vil sige til bladformål i hæren. Vi skulle alle spare, fordi opgaverne af økonomiske årsager skulle prioriteres, og her kom læsestof i bladform ikke helt på højde med ammunition, drivmidler og mad til de internationale missioner. Og set i det lys var vi selvfølgelig med på at spare. Erfaringerne med en elektronisk udgave har vist, at det er et glimrende medie at bruge, fordi vi kan lave lidt mere ”spræl” med videoindslag og lignende på siderne, men at det kan være svært at nå ud i alle hjørner af samfundet. Her tænker vi naturligvis først på alle de ansatte og pårørende, der ikke dagligt har mulighed for at gå på internettet og derfor ikke får den information, bladet bærer med sig. Men vi tænker også på den gruppe, der godt kan lide at tage bladet med hen afsides og læse det der, de mange, der
ser det på bibliotekerne, i foreninger og institutioner, medierne samt politikere og andre beslutningstagere, som er vant til at forholde sig til et stykke papir. Derfor glæder vi os til 2010, hvor vi igen kan byde på en trykt udgave af Hæren. Vi vil dog bevare vores elektroniske udgave, fordi målinger af besøg på HOK´s hjemmeside har vist, at bladet bliver ganske godt besøgt her, og at de muligheder, der ligger i videoindslag er kommet for at blive. Vi har i øvrigt i forbindelse med årsskiftet foretaget en mindre justering i antallet af udgivelser, idet vi har justeret fra seks til fem. Det gør vi, fordi det er umanerligt svært at samle stof (og læsere)
til en udgave i august, hvor ”hele Danmark” er på ferie måneden forud. Derfor ser udgivelsesplanen for Hæren 2010 ud således, at vi udkommer i månederne 2, 4, 6, 10 og 12. Redaktionen er fortsat interesseret i at modtage idéer og forslag til indlæg i Hæren fra læserne. De kan sendes til Hærens Operative Kommando, att.: Hæren, LESEK, postboks 59, 7470 Karup J eller til redaktion.haeren@gmail.com. Således klar til at tage hul på et nyt års udfordringer vil redaktionen ønske alle vore læsere en rigtig glædelig jul og et godt nytår. Vi ses i 2010. -kib