Mariehønen 119

marieh nen / 119 efter책r 2011 nr. 3 / skoleblad for mariendal friskole

2

mariehønen / 119 efterår 2011

Leder

Lejrskole. Nye elever i Røde. Elevstolen. Efterår. 10 års jubilæum. Det var blot nogle af de stikord der falder mig ind, når jeg nu sidder og skal skrive leder.

10 års jubilæum: Først og fremmest: Tak til bestyrelsen for gave og dejlig Thai-mad i anledning af vores 10 års jubilæum på skolen. Jeg taler her om Søren, Rikke og undertegnede. 10 år, ja, men hvilke 10 år. ”Skal vi blive gamle samme?” spørger søren og jeg ofte hinanden. Og ja, jeg begynder at tro det.

Lejrskole: Vi havde en skøn lejrskole i år. Det regnede, men det regnede på de rigtige tidspunkter. Ellers flot sol, skønne børn og spændende undervisning. Den nye forældregruppe fungerede perfekt. Maden fik en særlig plads i børnenes bevidsthed i år takket være de to prof-kokke Jan og Emil.

Nye elever i Røde: I Røde Frøer søger vi ny elever. Dels fordi Ditlev har skiftet skole, og dels fordi vores børn nu er så undervisningsdygtige, at vi kan rumme måske 2 flere børn. Det bliver spændende at få nyt blod ind i en så lille klasse. Ditlev er selvfølgelig slemt savnet stadigvæk, men sådan er livet nu engang.

Elevstolen: På lærerværelset står en ensom stol og keder sig. Den er malet i smukke farver og på ryggen af den er et skilt: Elevens stol. Men det er så sjældent, der sidder nogen elever i den. Meningen er, at hvis en elev eller flere vil have noget ændret på skolen, kan de deltage i et lærermøde og fremlægge deres sag. Stolen er med til at minde os alle sammen om den mulighed (den er i øvrigt malet af Røde Frøer), men det er desværre alt for lidt den bliver brugt. Måske eleverne ikke vil have noget ændret, måske de glemmer de har den mulighed, jeg ved det ikke, men i tirsdags kom den endelig i brug. Det var tre vakse piger fra Krummerne, Else, Luna og Bianca. De er alle tre fuldstændig opslugt af billedkunst, og var i den anledning kommet til at snakke om det mon var muligt, at de kunne få en billedkunst uge - ligesom der findes matematik uger på skolen. En ganske fin idé, synes jeg, billedkunstlæreren. Det var dejligt at se dem sidde for bordenden med alle lærernes ører til låns. Lærerne tog flittigt notater og spurgte til deres argumenter. Og argumenterne var gode. Men nu er det sådan, at billedkunst kan indgå i den normale, daglige undervisning på mange måder - og også gør det. Det bliver bare ikke til “billedkunst” i børnenes øjne. Det er også sådan, at årets emneuge netop bliver en kunst uge, hvor vi går bananas i billedkunst. Det håber vi børnene kan være tilfredse med, men de skal med til lærermødet næste gang og have et svar.

Efterår: Efteråret er over os. Skoven kalder på traveture. Naturen er meget smuk nu - også selv om det regner og blæser. Den er noget særligt lige nu.

René

Mariendal Friskole Stenosgade 4c, 1616 København V Tel. 3322 7220, Fax: 3324 8028 mail: kontoret.101185@skolekom.dk Mariehønen: rene@mariendalfriskole.dk

mariehønen / 119 efterür 2011

Lejr skole 2011

3

4

mariehønen / 119 efterår 2011

Jenni: Jeg synes min gruppe var dårlig til at samarbejde.

Vi fik ikke lov til noget. Det var stadig sjovt, men det trak lidt ned Hyggeligt i sovesalen. Clara og jeg talte lidt om natten.

Sidste dag var morgenmaden god.

Roni: Hyggeligt på sovesalen.

Sjovt at lege i skoven.

Bålsejlet skulle sidde bedre fast.

mariehønen / 119 efterår 2011

d.

Noah: Lejrskoleløbet var sjovt og rigtig godt.

Det var sindssygt at at bålsejlet fløj op.

Maden var rigtig god!

Rona: Sjovt at lære noget om naturen. Dejligt også at være sammen med Grønne. Tobias sagde hele tiden nej på løbet.

5

6

mariehønen / 119 efterår 2011

Mattis: Første dag synes jeg ikke morgenmaden var god – ellers god mad. I rriterende at vi ikke måtte beholde frøerne (vi fandt).

Nanna: Første lejrskole.

Fedt at være udenfor hele tiden.

Godt lejrskoleløb.

Det var ikke fedt at vågne til at de andre snakkede om morgenen.

Villads: Sjovt at lave mønter.

Hugo og jeg samarbejdede om at male.

Nogen gange har jeg lidt svært ved at sove.

mariehønen / 119 efterår 2011

7

Ludvig: De store burde lege, så de små kunne lære….

God tur, morgenmaden den første dag var dårlig.

Godt gruppesamarbejde.

Lommelygteløbet var lidt kedeligt, fordi vi ikke nåede så langt ind i skoven.

Malte: Dejligt at løbe rundt i naturen og gå på odagelse og finde svampe.

Mere tid til at spise aftensmad.

Selma: Lejrskoleløbet var godt, sjovt og hyggeligt.

Jeg lærte at man ikke kan spise kantareller.

Tror min far sov over havregrøden den første dag.

8

mariehønen / 119 efterår 2011

Robert: Naturen var dejlig.

Sjovt at se på svampe.

Irriterende at Mattis snorker.

Min gruppe var ikke så gode til at samarbejde, især da vi havde alene tid uden voksne.

Albert: Sjovt, maden var god.

Lidt bange da bålsejlet fløj op.

Jeg kunne høre Mattis snorke.

Middelaldermarkedet kunne jeg særligt godt lide.

mariehønen / 119 efterår 2011

Laszlo: God lejrskole.

Irriterende at de store skulle gøre alt på løbet.

De sagde bare vi skulle lege, selvom vi ville hjælpe.

9

10

mariehønen / 119 efterår 2011

Clara: Bygge huler i skoven var sjovt.

Gode grænser (indskolings område).

Dejligt ved bålpladsen.

Synes det var sjovt at bålsejlet fløj.

Kunne ikke så godt lide grisen.

Godt samarbejde i min gruppe.

Aslak: Nogle gange kedeligt, nogle gange sjovt.

Nogle gange kan man godt få tårer i øjnene pga. hjemve, ca. en gang om dagen.

Nogle gange morede jeg med at løbe væk fra Storm.

mariehønen / 119 efterår 2011

Frida: når vi måtte lege, vippede vi på en gren – en naturgynge.

Hyggeligt i sovesalen med lommelygter og højtlæsning.

Løbet var sjovt. Mens jeg var på markedet havde min gruppe lavet en flot port.

Malthe: Sjovt at være ude i naturen.

Gode værksteder på løbet.

Der var noget med en vandpyt der blev til en flod.

Morgenmaden den første dag, var ikke så god.

11

12

mariehønen / 119 efterår 2011

Flyvesider efteråret 2011 Skoleårets første flyvesider. Hmm! Hvad skriver man så?

Velkommen tilbage fra sommerferien, måske. Nej, det dur ikke her i slutningen af oktober. Skolehverdagen har for længst taget over, og sommerferien er noget meget fjernt, noget med vand, så vidt jeg husker. Vand, der væltede ned i kaskader og pressede kloakvand op i kældre og blandt så meget andet ødelagde skolens lejrskoletelte. Nej, det gider vi ikke opholde os ved.

Faktisk har jeg tænkt mig, at denne flyveside skal være ret kort, for både formand Dan og jeg har jo skrevet en lang årsberetning, som der også skal være tid til at læse

Et overblik

Hvad er der sket siden sommerferien? jo, vi har haft en dejlig skolestart, lærerne har efter de første uger udtrykt glæde over klassernes sammensætning og deres gode vilje fra skolestart - og senere har nogle lærere udtrykt frustration over, at eleverne i løbet af de første par måneder er blevet så glade for hinanden, at de har glemt, at de først og fremmest er her for at lære noget og ikke for at hygge sig. Årsplanerne er udgivet i Intra, alle forældremøder er afholdt, B1s første udeuge er allerede gennemført, Grønne Springere har aflagt gå-prøve i forbindelse med trafikundervisningen, p-fagene er skudt i gang, de første praktikanter er allerede dukket op, lejrskolen er et veloverstået kapitel og efterårsferien blev skudt i gang med det traditionelle sponsorløb, der de seneste 4 år har ført til et stort bidrag fra Mariendal til Red Barnet. Nå ja, der er jo faktisk en hel del at skrive om. Her får i lidt information om det første kvartal i skoleåret.

Et puslespil af barselsvikarer og fødende lærere

Jeg kan fortælle jer den glædelige nyhed, at Inge Marie, som har været på barsel fra skoleårets begyndelse, lige har født en stor, sund pige. Inge Marie vil hele året derfor være erstattet af Rune, som altså er gået direkte fra sit barselsvikariat for Lise til at vikariere for Inge Marie. Det kunne han gøre, fordi Lise samtidig er vendt tilbage fra sin barsel - og hun er heldigvis kommet tilbage så fuld af energi og godt humør, at jeg næsten har hende mistænkt for at have savnet Mariendal i sin barsel.

Marlene er derimod fortsat på barsel indtil juleferien. Det er Andreas, der vikarierer for Marlene, hvis i skulle være i tvivl.

Lyder dette her forvirrende, så tager i fejl. Det er det faktisk ikke. Rune og Andreas, som vikarierer i disse forskellige barselsvikariater, oplever vi som lige så fast en del af lærergruppen som alle fastansatte. Eneste store problem i den sammenhæng er, at det er svært at forestille sig, at alle disse unge kvinder

i den fødedygtige alder kan opretholde den fødselsfrekvens, der skal til, for fortsat at kunne tilbyde fast arbejde til vores to dygtige barselsvikarer. Og jeg vil være oprigtigt ked af ikke at have Andreas og Rune i min stab.

Stabilitet i personalegruppen

På lærernes første arbejdsdag i dette skoleår fejrede vi hele tre tiårs-jubilæer. Det er Søren, Rikke og Rene, der nu har været ansat på Mariendal i ti år. Vi spiste et lækkert måltid thai-takaway på vores første lærermøde og gav jubilarerne en fin gave fra hele skolen som tak for tro tjeneste - og jeg kan bare konstatere, at den nuværende lærergruppe, som jeg er så ovenud tilfreds med, er præget af stor stabilitet, hvilket er noget, en del forældre ofte har sukket efter.

Undervisningsteknologi

Det kan være svært at følge med. Og dyrt. Skal man investere i smartboards i alle klasseværelser? Burde vi forære alle skolens elever en bærbar computer? Eller smartphones, som sagtens kunne bruges aktivt i undervisningen? Sådanne spørgsmål vender vi af og til med hinanden. Men en ting er i hvert fald sikker: En skole skal have nogle lydefri computere og en velfungerende netforbindelse. Derfor har vi i løbet af sommerferien investeret mere end 100.000 kr. i en trådløs forbindelse, som bare fungerer helt optimalt nu. Jeg synes, det er træls, at det skal være så dyrt, må jeg indrømme, men det er dejligt endelig at kunne tilbyde lærere og elever med computere (som der jo bliver flere og flere af ) en helt stabil netadgang. I 2012 vil vi også forny vores computere. Ikke med en til hver elev som antydet ovenfor, men sandsynligvis med en blanding af nye stationære med megen kraft til få penge til mediateket samt et sæt bærbare, som kan anvendes i klasserne. Så på den teknologiske front er vi også på vej, men desværre er det jo sådan med teknologi, at man altid bare er på vej og helt sikkert alligevel halser bagefter uanset, hvor ihærdigt man investerer.

Journalist på besøg på Mariendal

I september havde vi besøg af en journalist fra Frie Skoler (privatskolelærernes fagblad). Hun fulgte Røde-elevernes dag i undervisningen, på fællesmødet og i frikvarterer, fordi hun ønskede at skrive en artikel om vellykket inklusion af handicappede i et normalmiljø. Når bladet udkommer, vil jeg linke til artiklen i Forældreintra.

Meget høflige gæster på Mariendal

I august havde vi besøg af en delegation high school studerende og deres projektleder fra Korea. De var udsendt af det sydkoreanske Undervisningsministerium, som, på trods af,

mariehønen / 119 efterår 2011

at Sydkorea altid ligger i toppen af alle Pisa-vurderinger, har erkendt, at deres skolesystem har store problemer: 80% af alle koreanske skoleelever lider af stress pga. et system, der er baseret på konstante tests. Samtidig har de indset, at denne fokus på testning har gjort undervisningen decideret testforberedende og ikke særlig egnet til et arbejdsmarked, der stiller større og større krav om autonomi og innovation. Derfor er der sendt delegationer til Danmark, Sverige, England og Frankrig for at studere alternative skoleformer, hvor elever trives og agerer selvstændigt. Det var netop, hvad de fik at se!

Aktive, kritisk tænkende elever i god trivsel.

Det er interessant at få andre, så fremmedartede øjne på vores skolepraksis. Og det er tankevækkende - og sikkert ganske uforståeligt for vores egne undervisningspolitikere - at typiske Pisa-topscorere tror, at de kan lære noget af os. Men det bedste af det hele var, at jeg for en gangs skyld fik lov at føle mig som rigtig leder, altså sådan lidt majestætsagtig. Ingen tvivl om, at koreanere har respekt for titler og hierarki. Hele dagen blev jeg på gange og trapper mødt med en bukken og skraben og endda voldsomme klapsalver, når jeg passerede vores koreanske gæster. Det var en god fornemmelse at blive behandlet så respektfuldt, og jeg har da også siden forsøgt at hanke lidt op i “mine lærere”, men de er desværre temmelig tungtopfattende.

Praktikanter

Mariendal er officielt blevet praktikskole for Læreruddannelserne Metropol (det, man i de gode gamle dage kaldte Frederiksberg Seminarium). Vi modtager i den forbindelse i dette skoleår et 4. årgangshold bestående af studerende, som allerede i uge 40 har timer i flere af vores klasser. De skal være her i 6 uger plus en fleksibel uge, som skal bruges på deltagelse i diverse møder og ikke-undervisningsopgaver. De to 4.årgangsstuderende hedder Sepideh og Katrine og har henholdsvis indskolingsmatematik og engelsk som linjefag. Derfor har de et skema med matematik i Springerne og Frøerne samt indskolingsengelsk og B1-engelsk. 4.årgangspraktikken er ikke en observationspraktik. Praktikanterne skal derfor undervise stort set hele tiden. De skal også selv varetage forberedelsen - men det sker i samarbejde med praktiklærerne.

Igen i januar og februar får vi to praktikanter. Det drejer sig om 3. årgangselever med musik som linjefag. De skal være her i 5 uger samt en fleksibel uge.

Før i tiden modtog vi kun 1. og 2. årgangspraktikanter i tre uger. Deres praktik handlede om at snuse til alternative skoleformer. Det bliver lidt mere spændende for os også at modtage praktikanter, som er tættere på at være færdiguddannede. At være praktikskole giver en del ekstraarbejde, men det giver også skolen en god profil i forhold til at være i dialog med omverdenen, det giver eleverne et indblik i “kunsten at undervise” via samtaler om undervisningsformer og læringsmål og evaluering af praktikanternes praksis, og det kan medvirke til at placere Mariendals læreres finger på pulsen i forhold til, hvad der rører sig af pædagogisk nytænkning i skoleverdenen. Jeg håber, at både elever og forældre tager godt imod vores praktikanter.

Nye hoveder i Rødspætten

Torben har ansat to nye medhjælpere i Rødspætten, Amanda og Mathias, som hver især har fået to eftermiddage. Amanda er ny i huset. Mathias er gode, gamle Mathias Winther, som i tidernes morgen har været klassekammerat med Emil B.J. Velkommen til Amanda og Mathias.

Lejrskole

Og så har jeg gemt det bedste til sidst. Jeg har altid været begejstret for vores lejrskoler. Hvert år er jeg så stolt af det, vi i fællesskab præsterer. Og når jeg siger fællesskab, så mener jeg alle os deltagere: Forældrehjælperne, som i år kun havde en eneste genganger, men som samarbejdede upåklageligt som en velsmurt maskine, altid syngende og smilende, mens de rensede lokummer, snittede gulerødder til 140 sultne børn og voksne, boksede sveddryppende i en rummeter bolledej, og hvad de ellers kunne få tiden til at gå med. Jeg bøjer mig i støvet og takker mange gange. Og så vil jeg lige nævne, at det også var en fornøjelse, at forældrene midt i deres hårde slid, havde overskud til at vise lærerne respekt og anerkendelse for det store arbejde, vi laver med børnene. Og den anerkendelse er i høj grad også på sin plads. For lærerne har altså også travlt på en lejrskole, skulle jeg hilse og sige, og når vejret oven i købet er vådt og koldt, og blæsten så voldsom, at den knækker de tykke bambusrør i vores bålsejl, ja, så er det faktisk noget af en præstation af lærerne at holde gejsten oppe hos samtlige elever, der endelig ikke må ende med at få ondt af sig selv, bare fordi de ikke er i nærheden af facebook og mor og far.

Og netop eleverne skal også roses. Dem kan i godt være stolte af. Alle sammen. De er bare med på det hele. Pionerlivet med at slæbe rafter og bygge bænke og koge havregrød på bålet om morgenen, rense gryder, kløve brænde, synge Gasolin og Mona Mona Mona om lejrbålet, papkasseløb i regnvejr, lege middelalder-rollespil i et syv timer langt temaløb, natløb for de store og lommelygtetur for de små, tabe til lærerne i fodbold (hæ, fik i den?), spise sortsvedne snobrød med pålægschokolade, jage skrubtudser og edderkopper ud af teltene. De søde, samarbejdsvillige, seje mariendalbørn gør hver eneste lejrskole til en super oplevelse for alle, og det kan sådan et lortevejr overhovedet ikke lave om på.

Andetsteds i dette blad kan i læse om elevernes oplevelser i diverse elevindlæg. Derfor vil jeg tillade mig at afslutte her.

Varme efterårshilsner fra Anders

13

14

mariehønen / 119 efterår 2011

En dag i middelalderen med Krummerne Mariendal har summet af middelalder i flere uger nu, ja, faktisk kan eleverne med lethed genkende middelalderens melodier - så hektisk har det summet.

De har hørt drabelige historier om næseskatter, om Knud den Hellige, om flaget der faldt ned fra himmelen og så videre og så videre.

Højdepunktet var naturligvis lejrskoleløbet, hvor der var fredløse, en konge, en nonne, og sågar en rødhåret alkymist.

Den mørke periode mellem oldtid og renæssance stod så lyslevende for børn og voksne, at det var en fryd at se til.

I Krummerne har eleverne efterfølgende brugt deres historiske viden til at digte videre: Hvordan mon en dag i middelalderen var?

Læs med her og træd ind i tidsmaskinen.

Måske vil du slet ikke med tilbage til nutiden?

Nina Faartoft

mariehønen / 119 efterår 2011

En dag som smed Af Anton Ørtoft Pedersen, 5. klasse

J

eg er smed i år 1302 og min dagligdag, er hvad jeg vil fortælle om i dag. Nu hvor dagene er ved at blive lange, skal jeg stå tidligt op.

Jeg starter med at kigge ud af mit vindue og ser at, træerne er ved at blive lysegrønne og er ved at springe ud.

Efter det går jeg ned til mit smedeværksted og begynder på arbejdet mens jeg tager bestillinger ind, fra adelige budbringere der skal have våben, rustning eller hestesko til deres riddere. eller konges mænd der skal have forskellige forsyninger såsom våben, rustning eller hestesko.

Eller også kommer der bønder der skal have høtyve, jagtvåben eller hestesko. Nogle gange tror jeg også der kommer en fredløs eller to, men jeg bemærker det aldrig. Kun når de er gået så har jeg altid en lille mistanke. Du ville også have det hvis der kom en gammel mand ind og ville have en stridsøkse! Og de kommer jo selvfølgelig igen, for at hente det de havde bestilt.

Når jeg laver noget i mit værksted såsom hestesko eller våben, plejer jeg at starte med at putte jern (eller hvad det nu skal være lavet af) ned i en stor jern-ske som er lavet til smedning.

Det bliver så sat over ilden i lang tid, indtil det er smeltet.

Så bliver det hurtigt lagt over i en form, der er formet efter hvad jeg nu skal lave. Det skal hurtigt over i formen og glides godt og grundigt sådan så alle siderne og krogene kommer med.

Efter det skal jeg tage tingen, (sværd i dette tilfælde,) med en stor tang over i ilden igen for at gøre det ydre lidt blødt, og så over til ambolten hvor jeg hamrer sværdet skarpt og spids. Til sidst putter jeg det ned i vandet sådan så det bliver koldt og stift.

Det er hvad en smed i 1302 bruger sin dag på.

15

16

mariehønen / 119 efterår 2011

Krummerne var på byvandring med René. Her ses de ved Caritas Springvandet, som er et af Danmarks ældste.

Anledningen var middelalderemne. Vi gik turen langs den gamle færdselsåre Vestergade, ned på Gl.Torv og Nytorv, hvor de første rådhuse lå og den gamle retterplads. Vi endte turen ved Gl.Strand, hvor fiskerbyen Havn opstod og Absalon lagde sin borg overfor på Holmen.

Det var en dejlig dag med klassen. De var oprindeligt interesseret og var meget opmærksomme på byrummet omkring sig. Som lærer er man på en eller anden måde altid særlig stolt, når man kommer rundt i byen med en klasse fra skolen. De er noget særligt, de børn.

mariehønen / 119 efterår 2011

17

Her ses Liva foran den sidste Skovserkone. Slipset om hendes hals er ikke vores gerning, men nogle andre med dårlig humor. Ikke langt fra den gæve kone står Absalon. Det var dengang der var rigtige bevæbnede biskopper til.

Her står vi ved Gl.Strand og snakker om "Skovserkonerne", der hver dag travede 30 km fra Skovshoved med fiskekasser på ryggen og tilbage igen ved aftenstide. Det var noget der gjorde indtryk på børnene

18

mariehønen / 119 efterår 2011

Ref: Generalforsamling 28. september 2011 Mariendal Friskole

Efter formandens velkomst blev der vist stemningsfulde lysbilleder fra lejrskolen med glade, våde, middelalderlige, engagerede børn og voksne - og en stegt pattegris.

1) Valg af dirigent: Stinne (Aslak blå) vælges.

Det konstateres, at generalforsamlingen

er rettidigt indkaldt.

2) Valg af referent: Lise (Anna grønne/røde) vælges 3) Bestyrelsen aflægger beretning for skoleåret 2010/11. Se den vedhæftede beretning.

Yderligere kommentarer: Den tilsynsførende, Erik Ørsted Schultz, kan kun fortsætte til 2012. Man er ved at uddanne certificerede tilsynsførende, og der vil, hvis det er muligt, blive valgt en fra denne gruppe.

4) Skolelederen aflægger beretning for skoleåret 2010/11. Se den vedhæftede beretning.

Ingen yderligere spørgsmål og kommentarer.

5) Bestyrelsen forelægger regnskab for 2010 til orientering.

Da kassereren ikke havde mulighed for at komme til generalforsamlingen, forelagde Anders regnskabet.

Der er et lille overskud på 37.000 kr. Statstilskuddet er blevet mindre end forventet, bl.a. fordi der skulle tilbagebetales en mindre procentdel i forbindelse med Genopretningspakken.

Tilbagebetaling af tilskud i forbindelse med Genopretningspakken for 2010 var med tilbagevirkende kraft, og derfor kunne vi frit vælge at lægge tilbagebetalingen i 2010 eller 2011. Vi valgte pga. en god økonomi at placere udgiften 2010-regnskabet. Under alle omstændigheder oplever skolen aldrig, at statstilskuddet bliver fuldstændig som forventet, da regnskabsåret jo strækker

sig over to halve skoleår, og to skoleår vil aldrig være helt ens, hvad angår elevtal, tilskud og specialundervisning.

Der er blevet sparet omkring 100.000 kr. i udgifter til kopiering, fordi skolen er kommet ud af en leasingaftalen med Copy Tosh for fotokopieringsmaskinen. Nu ejer vi selv vores maskiner.

Vi har en egenkapital på 2,6 millioner, hvilket udgør en pæn buffer i forhold til uventede udgifter eller manglende indtægter. Egenkapitalen rummer også hensættelser til midler til kommende større investeringer – det være sig vedligehold eller anskaffelser af inventar og it og lignende.

På spørgsmål om specialundervisningstilskud svarede Anders: Hvis en støtteelev holder op, ophører tilskud til støtteundervisningen, og forudbetalte tilskud skal tilbagebetales. Det kan være problematisk, da læreren jo er ansat. Men statstilskuddet, som hvert år opgøres d. 5. september, skal derimod ikke tilbagebetales.

Der var spørgsmål til lejekontrakten af skolens lokaler med kirken, og skolen har holdt møde med en advokat om forholdene. Udløbsdatoen for lejekontrakten er overskredet, men det er ikke i sig selv problematisk. Det betyder blot, at kontrakten nu gælder i henhold til erhvervslejeloven. Vores kvadratmeterpris er lavere end markedsprisen, men pga. teksten i vores lejekontrakt og den daværende lejelov er vi beskyttede imod voldsomme huslejestigninger eller imod at blive sat på gaden. Således er forholdene mht. lejemålet hverken mere eller mindre usikre, end de har været hidtil, og der er da heller ikke udsigt til, at vi skulle udsættes for slige handlinger fra udlejers side. Vi har et godt forhold til udlejer.

Bestyrelsen vil dog arbejde videre med at undersøge, om der kan være fordele ved at eje bygningen, hvis den mulighed byder sig. Foran os venter for eksempel tre meget omfattende renoveringsprojekter (utæt skolegård, varmesystem og udskiftning af termoruder), og hvis vi

mariehønen / 119 efterår 2011

nu ejede skolen selv, ville det være nemmere at prioritere sådanne vedligeholdsopgaver.

9) Sofie Folden Lund genvælges som suppleant ved

direkte valg.

6) Bestyrelsen forelægger budgetforslag for 2012 til orientering. Se vedhæftede kommentarer til budgettet.

Dan pointerer, at forskellen mellem ordinære medlemmer og suppleanter er den ene, at ved afstemning kan suppleanter ikke stemme, men det er ikke sket i mands minde, at der har været afstemning i bestyrelsen.

På trods af tiden, hvor tilskuddene er faldende uden at udgifter falder med, så har vi igen i 2010 som nævnt under regnskabet fået et overskud. Det betyder, at bestyrelsen endnu ikke ser nogen grund til at "skrue på nogle af de knapper", der kan hæve indtægterne eller sænke udgifterne. Årets budget opererer derfor med de sædvanlige økonomiske prioriteringer. Men det er sandsynligt, at det i nærmeste fremtid vil blive nødvendigt at hæve skolepengene eller sænke udgifterne på en eller anden vis.

Dan nævner muligheden for, at hvis fremtiden byder på ambitioneer og at forhøje antallet af undervisningstimer eller lave heldagsskole eller lignende, så vil det helt sikkert blive nødvendigt at hæve skolepengene.

Overskuddet på egenkapitalen kan jo ikke indregnes i den almindelig drift, men kun bruges til enkeltinvesteringer.

7) Indkomne forslag Punktet udgår, da der ikke er indkommet nogen forslag.

8) Valg af bestyrelsesmedlemmer efter indstilling fra

klasserne. Der skal vælges ordinære medlemmer for

2 år og suppleanter for 2 år.

Ordinære medlemmer: Karim Mbarki (Sarah) vælges for 0. klasse. Janus Christiansen (Jonathan) vælges for 9. klasse (indstillet af 9. klasses forældre, selv om Janus datter gik ud 9. klasse sidste år).

Suppleanter: Maria Striim (Frida) vælges for 2. klasse.

Simon Leth (Bertram) vælges for 4. klasse. Sharmila Juhlin (Felix) vælges som suppleant for 1. klasse for 1 år.

10) Eventuelt. Ingen punkter.

Der afsluttes med en sang.

19

20

mariehønen / 119 efterår 2011

Bestyrelsesformandens

beretning for skoleåret 2010 -11 Mariendal Friskole adskiller sig fra mange andre skoler ved at have et meget klart værdigrundlag, en veldefineret pædagogisk linje og en elevstørrelse, som muliggør, at vi bedre kan tilrettelægge undervisningen efter elevernes behov. Skolen drives efter de til enhver tid gældende regler og bekendtgørelser fastsat af undervisningsministeriet, men indenfor de rammer tilstræber vi til stadighed at fastholde vores egenart som Mariendal Friskole.

Vores værdigrundlag blev opdateret i foråret og sommeren 2010 og levendegjort af eleverne selv, som arbejdede med at gøre vores værdier konkrete. Jeg kan varmt anbefale, at man læser om dette forløb og de mange tanker og hverdagshistorier fra eleverne og lærerne om vores værdier, som kan findes på Skoleporten. Det er inspirerende læsning, som viser at vores værdier lever og anvendes konkret i skolens hverdagsliv.

Målet for undervisningen på skolen er i følge vores værdier at sikre eleverne livskompetence, hvilket hviler på fire kerneværdier: Tillid og ligeværdighed, Fællesskab, Faglighed og Udvikling. Vi skal altså gøre eleverne i stand til at blive kompetente borgere i et samfund under hastig forandring.

De skal lære at håndtere de mangeartede krav de stilles overfor efter deres skoletid her i deres videre uddannelsesforløb og på arbejdsmarkedet. De skal gerne blive aktive medborgere i et demokratisk samfund; de skal lære at tænke selv, at lytte, at dele, at formidle og at udvikle sig.

Der har de seneste år været meget fokus på faglighed i grundskolen, hvilket også er en af vores kerneværdier, omend faglighed i den nu forhenværende regerings optik tilsyneladende mest har handlet om Pisa-tests og udenadslære. På Mariendal gennemfører vi naturligvis de regler og bekendtgørelser, som kommer i en lind strøm fra Undervisningsministeriet, men vi forsøger samtidig at gøre dem relevante og brugbare i vores kontekst. Det allervigtigste for os er at give eleverne kompetencer til at selv at kunne lære og udvikle sig, også udenfor og efter skolelivet.

Vi synes meget godt om ambitionen om, at skoleelever skal blive bedre til dansk og læsning, og vi har derfor gennemført en indsats på dette område, hvor vi nu tilbyder en særlig støtte til læsetræning for især de mindste klasser, hvilket vi allerede nu kan se bærer frugt. Vi følger naturligvis også de obligatoriske tests og laver individuelle elevplaner, og søger i det hele taget at gøre eleverne parate til et liv efter Mariendal, hvor der mange steder er mere fokus på karakterer.

Men vi overreagerer heller ikke, når ranglister over testresultater viser et relativt utilfredsstillende resultat for Mariendal, som det skete ifm. afgangsklassen 2010, ligesom vi heller ikke ukritisk jubler når andre lister rangordrer Mariendal meget højt. Vi analyserer disse resultater, som skal tages med et meget stort gran salt på grund af de meget få elever fra Mariendal Friskole i statistikkerne. Vi ved erfaringsmæssigt, at afgangselever fra Mariendal Friskole typisk er godt rustede til et videre uddannelses- og livsforløb. Derfor fastholder vi vores værdier og forfølger vores pædagogiske linje, hvilket sagtens kan kombineres med at bruge færdighedsprøver og elevplaner til at tilpasse og optimere vores undervisning.

Centralt for hele vores selvforståelse er Røde-klassen, som udgør et unikt specialtilbud på vores skole, og viser, at vi tager et samfundsmæssigt ansvar i modsætning til hvad det ofte postuleres i skoledebatten om især privatskolerne. Eleverne i Røde er velintegrerede og en fuldkommen uadskillelig del af skolens identitet. Alternativet for mange af eleverne i Røde er særlige specialskoler, men på Mariendal viser vi, at man ikke behøver at adskille såkaldt normale børn fra børn med særlige forudsætninger og behov. Vi har i det seneste år oplevet større imødekommenhed fra myndighederne, som i stigende grad erkender, at vi med Røde-klassen løser en vigtig samfundsopgave på en måde, der både er bedre og billigere end stat og kommune kan levere. Det er desværre fortsat vanskeligt at sikre forudsigelighed i støtteordningerne til Røde, men igen i år lykkedes det trods alt at få enderne til nogenlunde at mødes.

En anden stor udfordring fik vi med den såkaldte Genopretningspakke fra foråret 2010, hvor den daværende regerings flertal besluttede, at de frie skolers statstilskud skal reduceres over de kommende år. Hvor de frie skole og andre private skoler i 2010 modtog 75% i statstilskud sammenlignet med udgiften per elev i folkeskolerne, så sættes denne koblingsprocent gradvist ned til 71% i 2014. Dermed er der altså udsigt til, at vi groft sagt enten skal reducere lærerlønninger, hæve forældrebetalingen eller øge elevtallet, Bestyrelsen har dog i første omgang vurderet, at vi lige akkurat kan holde skindet på næsen også i det kommende skoleår.

Under valgkampen lovede S-SF at rulle denne del af Genopretningspakken tilbage, men annoncerede samtidig, at de privatdrevne frie skoler skal løfte et større samfundsmæssigt ansvar. Og her tænker S-SF angiveligt primært – men måske ikke udelukkende – på opgaven med at integrere børn med anden etnisk og sproglig baggrund end dansk. Vi kan håbe på, og arbejde for, at en kommende regering vil indse, at

mariehønen / 119 efterår 2011

Mariendals integration af Røde specialklassen opfylder kravet om samfundsansvar.

Vanskeligheden ved at leve op til de mange og skiftende regler og krav fik vi endnu et eksempel på, da skolen skulle vælge ny tilsynsførende. Ifølge en ny bekendtgørelse fra undervisningsministeriet havde vi to muligheder. Vi kunne enten tilmelde os et tilsyn udført af en ministerielt udpeget tilsynsførende eller lave et nyt system med egenkontrol, som forældrekredsen skulle vælge udfra ministeriets anvisninger. Da tiden kom til et skifte var der stadig ingen liste over godkendte tilsynsførende, og vi selv stod pludselig med et problem, fordi vi havde ladet for lang tid gå. Derfor indkaldtes forældrekredsen over to omgange for at vælge en ny tilsynsførende, som dog ikke er så ny endda, idet forældrekredsen genvalgte Erik, vores hidtidige tilsynsførende.

Ledelsesmål var et andet undervisningsministerielt krav, som skolen har skullet forholde sig til. Skolelederen har sammen med bestyrelsen udarbejdet en række ledelsesmål, der skal sikre, at vi arbejder målrettet og målbart henimod at drive skolen mest hensigtsmæssigt. Både hvad der angår det ledelses- og arbejdspladsmæssige, det økonomiske samt – hvilket for os er det vigtigste – det der har at gøre med undervisningen og vores pædagogiske linje.

Det var faktisk en god øvelse, omend vi også her har måttet tilpasse de nye regler, som vistnok mest er tænkt som opstilling af, og opfølgning på, kvantificerbare mål både for det økonomiske og undervisningsmæssige. Mange af vores mål er imidlertid svære at gøre op i procenter og tal, men vi gjorde et behjertet forsøg, og vi er sikre på at ledelsmålene nok skal blive en gevinst for skolen.

Bestyrelsen har i det forløbne år vedtaget en trafikpolitik, og vi kan takke nogle ildsjæle i og udenfor bestyrelsen for at have sikret, at Stenosgade får mindre tung gennemkørende trafik, at der er opsat skiltning, og at vi senest også har fået etableret det vejbump, som skiltene advarer imod.

Skolen er desuden hoppet med på Skoleintra-bølgen med forbløffende få indkøringsvanskeligheder, omend vi som forældre, lærere og elever stadig skal blive bedre til at tjekke jævnligt. Husk at man i systemet kan få sendt en mail, hvis der er nye beskeder. Denne generalforsamling er formentlig den sidste der indkaldes til analogt, fremover vil stort set al ikkemundtlig dialog foregå digitalt via forældre-intra.

For de forældre og andre interesserede, der ikke har et barn gående på skolen, skal der naturligvis også være et sted at lære skolen at kende og komme i dialog med os på.

Kommunikationsudvalget i bestyrelsen har derfor arbejdet hårdt på at få en ny, mere indbydende og lettere navigérbar hjemmeside op at køre, hvilket I meget snart vil få se resultatet af.

Bestyrelsen har i skoleåret 2010-11 også diskuteret en klagesag fra et forældrepar, som ikke mente skole-hjem kommunikationen i deres konkrete tilfælde havde fungeret godt nok. Det fik igangsat en principiel diskussion i bestyrelsen om, hvordan vi på skolen håndterer klager fra forældre, som heldigvis er yderst sjældne. Diskussionen har især gået på i hvilket omfang bestyrelsen skal inddrages, når der er tale om klager over enkelte lærere, da det jo er skoleleder, som har personaleledelsen og -ansvaret på skolen, mens bestyrelsen beskæftiger sig med mere almene og principielle forhold samt naturligvis klager over skolelederen selv.

At kunne tiltrække og fastholde dygtige og dedikerede lærerkræfter er måske det allervigtigste for en værdibaseret lille friskole som Mariendal. I det forløbne skoleår havde vi held med at hive to gamle kendinge tilbage, Rune og Andreas, i forbindelse med at Marlene og Lise gik på barsel, og vi fik i Nikolaj en dynamisk ny pædagogmedhjælper i Rødspætten og som praktisk hjælper i Røde. Jeg vil gerne sende en kæmpe tak til alle ansatte på skolen for deres indsats og engagement og for et godt og tillidsfyldt samarbejde med bestyrelsen.

Vi havde et stabilt, højt elevtal på 124 i skoleåret, og vores økonomi er – trods besværlighederne med at sikre forudsigelighed i vores rammebetingelser – også stabil og solid, hvorfor vi med sindsro kan tillade os at operere med et lille underskud for det kommende skoleår. Vi disponerer nemlig altid meget forsigtigt, men får dog også plads til større investeringer, i 2010-11 skoleåret eksempelvis nyt linoleumsgulv på mellemtrinnet.

Forældreengagementet er uhyre vigtigt på denne skole, og heldigvis er der mange eksempler på, at forældrene involverer sig i livet på skolen. Både når det gælder det pligtbaserede som fællesrengøring og arbejdsweekender, men også det mere lystbetonede som forældreindsatsen i forbindelse med lejrskolen, hvor en garvet kreds af “club standard”-forældre har udarbejdet en deltaljeret håndbog med anvisninger til, hvordan forældrerne hjælper til på lejrskolen.

På det traditionelle storforældremøde i marts var der højtflyvende visioner om skolens fremtid på programmet, og med den såkaldte World Café metode blev der diskuteret og argumenteret livligt om, hvilke krav fremtiden stiller for vores skole, og hvordan vi skal forholde os til dem uden at gøre vold vores værdier og pædagogiske grundprincipper.

Selvom mange af de scenarier, vi diskuterede, formentlig ikke bliver til virkelighed lige med det samme, var det en rigtig god diskussion at have. Det forholdsvis gode fremmøde og ikke mindst den ildhu, der blev lagt for dagen, vidner om, at vi har en levende skole, hvor vi sammen udvikler Mariendal i samspil med – og nogen gange på trods af – de mere formelle myndighedskrav.

Tak for opmærksomheden.

21

22

mariehønen / 119 efterår 2011

Skoleleders

beretning for skoleåret 2010 -11 Det er ikke indlysende, hvad der skal til, for at en skole er en god skole. Alle skolefolk er selvfølgelig enige om, at undervisning er noget centralt. Men allerede her ophører enigheden.

For hvordan skal undervisningen tilrettelægges? Hvad betyder faglighed? Hvem skal opdrage børnene? Hvordan undervisningsdifferentierer man? Hvad kan man forvente af forældrene?

Hvordan skaber man respekt om lærerrollen? Og så videre, og så videre. Sådanne spørgsmål besvares forskelligt, og nogle steder besvares de slet ikke, hvilket er en fejl.

For at lave en god skole er man nødt til at træffe nogle valg.

Det har vi gjort på Mariendal. Vi har en faglig profil, en social profil, en aldersintegreret struktur og en helt særlig kultur, som vi af og til benævner Mariendal-ånden, og som handler om, hvordan vi møder hinanden, og hvordan vi møder fremtiden. Det er lige netop den skoleprofil, I har valgt at støtte, da I skrev jeres barn ind på denne skole.

Vi har forsøgt at nedfælde disse valg i skolens skriftlige værdigrundlag, som lige nu ligger tilgængelig på skoleporten i en revideret version, som lærere og bestyrelse i forårssemesteret 2011 i fællesskab har arbejdet med, mens eleverne samtidigt har formuleret deres helt egne versioner af, hvad de opfatter som skolens værdier. Og så har Torben illustreret med tankevækkende og filosofiske tegninger. Hvis I ikke allerede har læst værdibeskrivelsen, så er det med at få det gjort, for det meste af, hvad vi udsætter jer og jeres børn for, kan begrundes i den værdibeskrivelse.

Min beretning i dag skal handle om, hvordan jeg oplever, at værdierne er i spil som meget mere end fine modeord. Men først et lille pip om økonomi: Vi afleverer i år som tidligere et regnskab og et budget, som viser, at vi har en sund økonomi endda på trods af genopretningspakken, som jo har reduceret vores statstilskud. Og det er yderst tilfredsstillende, for en sund økonomi skal der til - helt på lige fod med et gennemtænkt værdigrundlag. Eneste reelle problem er, at jeg som året før har brugt mange kræfter på at skaffe en bæredygtig økonomi til Røde-gruppen. Det har kostet tid og masser af ærgrelser, men heldigvis kan i jo se, at Røde endnu har sin gang på skolen, hvilket betyder, at jeg har fået lidt ud af mine anstrengelser.

At jeg ikke løfter armene i sejrsgestus skyldes frustrationer over år efter år at stå med samme usikkerhed, når næste år skal planlægges. Jeg bliver nødt til at ansætte lærere til at varetage undervisningen i Røde, lave fagfordeling og skemaer før jeg overhovedet ved, om vi får bare tilnærmelsesvist nok i tilskud.

Og oven i den frustration kan jeg konstatere, at tilskud til specialundervisning er støt faldende for fjerde år i træk og faktisk

noget nær det absolutte bundniveau.

Men nu skal det handle om værdierne og livet på skolen.

Fundamentet for den gode skole er den gode undervisning. Og vi tror på, at fundamentet for den gode undervisning er de gode relationer. Først og fremmest skal forholdet mellem lærere og elever være præget af gensidig tillid, respekt og følelsen af, at vi vil hinanden noget i et fællesskab, som vi alle tager del i på hver vores præmisser. Samtidig er det fundamentalt, at eleverne trives med hinanden, så de oplever skolen som et trygt rum, hvor man tør åbne sig, tør have holdninger, være søgende og famlende og sig selv. For en skole skal udgøre et læringsmiljø, hvor der er plads til diskussion og udfordring, hvor der stilles høje, men differentierede krav, prøves grænser og sprænges rammer, hvor der vises ambitioner, og hvor skuffelser og sejre går hånd i hånd, mens der arbejdes og tænkes og både er plads til grin og gråd.

Hver første skoledag får jeg bekræftet, at disse fundamentale vilkår er til stede på vores skole. Når Stenosgade 4C klædt i bøgegrene åbner porten for et nyt skoleår, myldrer det ind med glade, forventningsfulde Mariendalbørn, hvis øjne stråler af gensynsglæde og lyst til at tage udfordringerne op med, hvad end det nye år vil bringe. Tænk, at første skoledag og første arbejdsdag efter sommerferien er en glædens dag. Og tænk at kunne sige med overbevisning: "Der foregår ikke mobning på Mariendal". I den nærmeste fremtid vil Mariendal få besøg af en forsker fra Danmarks Pædagogiske Universitet. Hun har modtaget et treårigt stipendium til at undersøge og beskrive sammenhængen mellem praksis og mobbefri miljøer, og hun har henvendt sig til Mariendal Friskole, fordi det ude i byen forlyder, at vi har et unikt miljø. Det er jeg både meget enig i og meget stolt af.

Børn og lærere, der trives i et skolemiljø og oplever sig som del af et større skolefællesskab, kommer ikke af sig selv. De er derimod resultatet af en pædagogisk praksis baseret på førnævnte valg.

Fællesskabsfølelsen, for eksempel, opbygges og vedligeholdes på de daglige fællesmøder, som vi stædigt holder fast i midt i en tid, hvor der råbes op om mere produktivitet, forstået som mere undervisningstid, flere dansktimer og flere matematiktimer. Et andet godt eksempel er den årlige lejrskole, hvor elever kastes ud i både fysiske og mentale udfordringer, der sprænger rammer for nogle og gøder selvrespekten for andre, og hvor unge mennesker oplever, at yngre børn har brug for dem og viser dem tillid. Deraf vokser viljen til at påtage sig ansvar.

mariehønen / 119 efterår 2011

Lejrskoletemaet i 2010 var ”Opdagelsesrejsende”, så der blev botaniseret og indfanget dyr, tegnet kort, lavet ingeniørarbejde og antropologiske feltstudier og kommunikeret på primitive sprog, og som altid var jeg ovenud tilfreds, da vi vendte trætte hjem, så jeg skrev bl.a. i Mariehønen: "det var en vidunderlig tur præget af godt humør, gåpåmod, hjælpsomhed og dejligt solskinsvejr". Bortset fra det sidste fremmedord kunne jeg have skrevet det samme om den dejlige lejrskole, vi lige er vendt hjem fra, og selvom 2011-lejrskolen først hører hjemme på næste generalforsamling, vil jeg bruge sammenligningen som eksempel på den tillid, der er fremherskende på Mariendal.

For når selv massiv regn og blæst ikke vækker til modstand og svækker samarbejdsviljen, så må det skyldes, at vores elever har grundlæggende tillid til, at det, vi byder dem, er helt i orden.

Blandt andet derfor er fundamentet for den gode undervisning til stede i hverdagen gennem hele resten af skoleåret.

Nu har jeg talt om tillid og fællesskabsfølelse for elever og lærere. Men tredjeparten, jer forældre, har også en vigtig andel i, om projekt god skole lykkes eller ej. At få forældre med som aktive medspillere i fællesskabet er en større og vanskeligere udfordring end vores arbejde med eleverne, som vi jo har tæt på os hver eneste dag. Hvad kan vi forlange eller forvente, og hvad kan vi egentlig gøre ved det, hvis vi er utilfredse.

Vi diskuterer tit både i lærergruppe og bestyrelse, at forældredeltagelsen i vores fællesarrangementer kunne være større.

Men det fører ikke rigtig til noget, for det er svært at ændre på en etableret adfærd eller kultur. I stedet for at skælde ud eller lokke med underholdning eller hvad man kunne finde på, har jeg de sidste par år forsøgt mig med en anden strategi: På første skoledagsmødet for de nye familier har jeg talt tydeligt om problemet, og helt konkret har jeg pålagt nuværende 0. og 1. klasse at tage førerkasketten på i en ny kurs med mere konstant deltagelse. Jeg havde faktisk skrevet i denne beretning, at den taktik har haft effekt - for sådan så det ud sidste år.

Desværre får et kig ud over denne Generalforsamling mig til at ændre min konklusion. Her er praktisk talt ingen deltagere, som ikke er enten bestyrelsesmedlemmer eller ansat på skolen.

Det er ikke tilfredsstillende for en friskole, men i, som er mødt frem, er jo det forkerte publikum til den klage.

Heldigvis taler vi også om, at vi har en forældregruppe, som vi kan trække store veksler på. Og det gør vi tit og ofte, så vi næsten skammer os. Vi har altid 14 forældre med på lejrskole - og værdien af deres arbejdskraft kan ikke overdrives.

Madlavning, toiletrensning og højt humør i døgndrift - det er i hvert fald en stor og flot gave fra forældrene til hele skolen.

Og det samme kan siges om de mange, som stiller op på skabslærerdagen med alle deres spændende faglige vinkler og giver børnene en anderledes skoleoplevelse og lærerne en mulighed for at holde pædagogiske dage uden at lukke skolen ned. Hør bare her: I år blev der bl.a. tilbudt udflugt til Københavns Zoo og til Amager Forbrænding, der blev produceret raw-food og bagt kage til eftermiddagscafé, der blev arrangeret koreografisk workshop og undervist i sociale medier og etik i cyberspace.

Bestyrelsesmedlemmerne skal også nævnes. Forældre, der pligtskyldigst engagerer sig i skolens drift og kaster kræfter og tid i udvalgsarbejde, har et stort medansvar for, at lærere og elever får ro til at koncentrere sig om den gode undervisning.

Et vigtigt eksempel på udvalgsarbejde, der i 2010-11 kunne mærkes, er kommunikationsudvalgets initiativ til at få etableret Skoleintra på MF for at optimere kommunikationsniveauet.

Kommunikation er altid en akilleshæl i samarbejdet, og ingen tvivl om, at det kan gøres bedre, men jeg kan garantere, at vi gør os umage, og på trods af en vis utilfredshed og indkøringsvanskeligheder med Skoleintra tør jeg godt konkludere, at investeringen har smidiggjort kommunikationen internt på skolen.

Og nu får jeg slet ikke nævnt alle jer, der i dagligdagen løser små og store opgaver for os, ikke mindst vores gamle og vores nye oldfrue, som sammen med vores uundværlige Preben har været og er garanter for et hæderligt rengøringsniveau, men jo også bare alle jer, der leverer en kage, tager med på ekskursion, sveder en hel weekend med oprydning dybt nede i krybekælderen, hjælper os med at få Mariehønen på gaden, udfordrer skolelederen til brydekamp i salen på forældredagen i projektugen Hellas og så videre. Tak til jer alle sammen for jeres engagement, som vi altid sætter pris på, men måske ikke altid får vist anerkendelse i den travle dagligdag.

Den største udfordring i forældresamarbejdet er helt sikkert den kritiske og åbne dialog. Hvis der skal ske udvikling på en skole, så skal der være plads til kritisk dialog, men når nu man bruger så mange kræfter og så mange timer på lige netop dit barn, så kan det altså være svært at sluge kritik, der nemt kan opfattes som manglende anerkendelse. Dette er traditionelt en svær situation for lærere, og jeg ved, at også på Mariendal, hvor lærerne ellers udstråler faglig selvsikkerhed og vilje til selvkritisk evaluering, selv her kan kommunikationen mudres af sårede følelser eller tvivl på de gode hensigter. Sårede følelser og tvivl er forstyrrende for den kritiske dialog, men også temmelig menneskeligt.

Det optimale er, ved vi, at den professionelle lærer tager imod kritik med kyshånd, fordi det giver anledning til at begrunde og forklare sin praksis, men det kan kun lade sig gøre, når kritikken er afleveret på en basis af anerkendende samarbejde.

Det er helt sikkert en udfordring, vi altid skal arbejde med. Vi har da også de seneste år valgt at bruge storforældremøderne på et indhold, som har givet forældre god plads til at diskutere praksis med lærerne og mig. I 2010-11 afholdt vi Verdenscafé, hvor mange meget diskuterende og initiativrige og kritisk tænkende forældre formulerede visioner og drømme og også luftede deres utilfredshed med forskellige strukturer eller traditioner på skolen.

Der er selvfølgelig ikke tid til at svare på alle indvendinger, og der har da aldrig været intentioner om at imødekomme alle forældreønsker, men den aften gav masser af stof til eftertanke og efterbehandling i lærergruppen, hvor vi ivrigt har

23

24

mariehønen / 119 efterår 2011

fortsat diskussionen, draget konklusioner og udstukket fremtidens udfordringer. En af de mest markante udfordringer er - set med både forældreøjne, erhvervslivets øjne og lærergruppens øjne - innovation. Det ord nævnes så ofte, at det lugter langt væk af mode, men vi arbejder videre med at implementere undervisningsformer, som har til formål at udvikle innovative kompetencer. Pernille og jeg deltog i foråret i en konference om erhvervslivets syn på fremtidens kvalifikationskrav, og på pædagogisk weekend havde vi inviteret en analytiker fra Mandag Morgen, som i længere tid har arbejdet på at beskrive behovet og muligheden for at undervise i innovation.

Det har været interessant i den sammenhæng, at mange af de undervisningsformer, som af innovations-forskere efterlyses, for længst er i spil på Mariendal Friskole. Vores ret ambitiøse struktur for projektarbejde, mange af vores særlige uger som eksempelvis detektivugen og fjernundervisningsugen samt den undersøgende matematiktilgang og "ud-af-klasseværelsetundervisning", når B2 for eksempel laver trafikkampagner på Frederiksberg, alt dette indeholder elementer af undervisning i innovation.

Apropos kritik; flere forældre og lærere har været enige om at kritisere de musicalforløb, der tidligere var placeret i Krummer og Frøer. Den kritik har nu ført til en ny musicalstruktur, hvor alle B1'ere og B2'ere via p-fagene hvert andet år skal lave musical helt fra grunden. Således var der i efteråret 2010 p-fag for skuespillere, teknikere, musikere og scenografer og kostumedesignere. Vi lærere skrev selv manuskriptet og lavede musikken, og p-fagsholdene skulle så i den længere periode på 17 uger gives mulighed for at gå i dybden med deres p-fag, så der ikke kun var tale om en produktion, men også om udvikling af nogle færdigheder.

Jeg så desværre aldrig resultatet, da jeg på dagen for opførelsen fjollede rundt på den anden side kloden, men det forlyder at have været en succes. Den efterfølgende evaluering af hele forløbet har dog stillet krav om en struktur, der ikke efterlader de involverede lærere helt så kvæstede næste år.

Den snak om kritisk dialog fører mig frem til også at sige tak til kritiske forældre. Det kan være trættende at høre på jer, men når kritikken er udtryk for engagement og nysgerrighed, så er den udviklende, og i samme åndedrag vil jeg også takke jer lærere, fordi I er så fulde af vilje til at vende sten, forholde jer til egen praksis, søge udviklingen i respekt for det eksisterende … og ja, simpelthen orke de mange samtaler om elever og konflikter og undervisningsformer og nytænkning og lektielæsning og disciplin og innovation og evaluering og bla bla bla på lærermøderne, tirsdag efter tirsdag, år efter år.

Det er nødvendigt at gide, for det betyder, at på trods af, at vi er ganske tilfredse, så vil vi fortsat være en skole i udvikling.

Og nu vi taler om lærerne. Mage til lærerværelse skal man lede længe efter. I har så mange strenge at spille på. Vi repræsenterer på trods af skolens lidenhed samtlige relevante skolefag, og vi er trods en ret ung gennemsnitsalder en rigtig god blanding af erfarne mariendalere og velintegrerede nytilkomne.

Oveni har jeg den glæde at kunne konstatere en større stabilitet og mindre sygdom end længe. Det endda til trods for, at to ud af elleve har været på barsel i skoleåret 2010-11. Men Lise blev erstattet af gode gamle Rune, og Marlene blev erstattet af gode gamle Andreas - og med sådan nogle vikarer i baghånden er det jo ikke nogen sag at håndtere et par barsler. I slutningen af året blev så Inge Marie gravid, men igen, det førte jo bare til, at Rune nuppede endnu et vikariat.

Vi har ikke slået en stilling op siden julen 2009, hvor Inge Marie blev ansat, og oven i kan jeg fortælle jer, at Rikke, Søren og Rene alle tre netop har fejret 10 års jubilæum her i august 2011. Desuden skal jeg huske at nævne, at selvom vores praktiske hjælper i Røde og Rødspættepædagogmedhjælper Nicolai hurtigt voksede med opgaven og havde et rigtig godt år på skolen, så blev ærgrelsen over, at han kunne finde på at rejse til Indien, hurtigt erstattet af glæde over at få gode gamle Emil hjem igen. Sådanne år tænker jeg, ahh, hvor er det nemt at være personaleleder.

Stabilitet kan være godt som afsæt for den udviklingsvilje, jeg netop har beskrevet. Og jeg kan også konstatere, at vi oplever en form for ro og stabilitet i elevgruppen, en ro, som ikke altid har været til stede. 2010-11 var et år, hvor vi tumlede mindre med manglende lektielæsning og kommen for sent og utilpassede drenge, selvom den tendens er voksende i de øvrige danske skoler og da også har været et samtaleemne på Mariendal tidligere år. Den gode tendens fortsætter tilsyneladende her i 2011, hvilket er endnu et godt udgangspunkt for en udbytterig undervisning.

Den eneste, der ikke har været stabil i år, er vel mig selv. Jeg har med min familie været fraværende i næsten 3 måneder helt uden faglig bevæggrund. Jeg har siddet i skyggen af et palmetræ med sand mellem tæerne eller snorklet eller dykket eller samlet skaller med mine sønner til gavn for ingen andre end mig og min familie, og det er det bedste, jeg har budt mig selv længe. Det kan jeg sige med god samvittighed, fordi Grete med sin erfaring, sit overblik og sin loyale støtte til mig har gjort mig rolig, tingene skulle nok blive ordnet, og på grund af Nanna, der vist var ved at besvime, da jeg sagde til hende, at nu var hun konstitueret, men som er super cool og altid tager udfordringer i stiv arm og har høstet stor anerkendelse fra sine kolleger, som vist slet ikke savnede min lederrolle i de måneder.

Tusind tak til jer alle for den oplevelse, til Grete, Nanna og alle lærerne, som er så samarbejdsvillige og altid fleksible, og tusind tak til bestyrelsen, som støttede mig i at gennemføre denne orlovsrejse. Jeg ved, at den har været godt givet ud. I har sikret jer, at skolen har en leder, der har det energiniveau og de kræfter og det humør, der skal til for at drive denne skole videre ifølge de værdier, som i skal hjem at læse senere i aften og i den ånd, som jeg her har forsøgt at formidle.

mariehønen / 119 efterår 2011

g je n ) n me me suk ( t ) t er d v r h (ø svæ sen en t (d e d a eg dig l m g r dt ) æ å o k f s g .. . (o n) y e p k så a p k i åd ha d ke s l r k e ( i va sky lb l a d . ll u un s.. g e n w p je ge t u n d n e si d go me t dy a er det o g rt eg eb r i æ m j ha om sv l s n e e rt e. er ng u g g r h e t an je bed e u g n d yo en de men r f i r m va y a o r r v t o ng r s e t s r i d ær de a d øve ay v s s ) pr ah r nd UM a a D v r or t e v fa de ng a ti a ll så

do

us



Louise B1

25

26

mariehønen / 119 efterår 2011

Farvel til Ditlev Ditlev har valgt at gå på en anden skole, så det var tid til at skulle sige farvel, hvilket var svært, da han var meget elsket af sine kammerater og vil blive dybt savnet.

I salen fik Ditlev en rose, en tale og en farvel og tak sang.

Her lidt billeder fra dagen.

Esma med Rose til Ditlev

mariehønen / 119 efterår 2011

"Ser vi ham igen?"

(selvfølgelig gør vi det )

Og der var farvelgaver

Der var en tårevæde afsked med Ditlev.

27

28

mariehønen / 119 efterår 2011

Her er tre små forbrydere sat i fængsel.

Men det varede ikke længe før de brød ud og satte fangevogteren bag tremmer.

Her ses selve den sorte slyngel.

Godt børnene var lidt kvikke.

Hvor er det godt vi har Max. Han er så sød ved dyrene.

Her fodrer han duer og ænder ved søen.

Max er også lidt i familie med aberne.

Han er super god til at klatre.

mariehønen / 119 efterår 2011

29

Røde Frøer arbejdede i en periode med byrum og grundformer. Vi lavede en fin lille pap-by - Åby - som blev fremvist i salen til fællesmøde. Her ser vi Asger fortælle som sin fodboldforretning.

Asgers fodboldforretning .

30

‘

mariehønen / 119 efterår 2011

Løgstrups etiske fordring læses højt i salen af tre forskellige fra B2:

Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre uden at han holder noget af dets liv i sin hånd.

Det kan være meget lidt, en forbigående stemning, en oplagthed, man får til at visne, eller som man vækker, en lede man uddyber eller hæver.

Men det kan også være forfærdende meget, så det simpelthen står til den enkelte, om den andens liv lykkes eller ej”

mariehønen / 119 efterår 2011

Filosofi onsdag 28 september 2011 Emne: Løgstrups etiske fordring/barmhjertighed Nanna fortæller lidt om K.E. Løgstrup og hans ”dagligdags- filosofi”

Nanna fortæller lidt om begrebet ”næstekærlighed”. Herefter udvælges 6 personer (+ et æsel) til at indgå som mimikere, idet historien om den barmhjertige samaritaner læses op. De får tildelt hver en rolle og agerer efter det, de hører oplæst. ”Der var en mand, der gik alene på vejen fra Jerusalem til Jeriko. Det var en lang vej at gå, det tog hele dagen, vejen var øde, og der lå røvere på lur. Røverne overfaldt ham og tog al ting fra ham, alt hvad der havde nogen som helst værdi, de tog også hans tøj, og så lod de ham ligge nøgen og halvdød ved vejen.

Nu havde den mand meget brug for, at der kom nogen forbi, som ville hjælpe ham. Først kom en præst forbi, og han så ham, men så så han straks den anden vej og gik hurtigt videre. Så kom der en levit, en tempeltjener, forbi, han så ham også, men han

syntes heller ikke, at det var noget, der kom ham ved, så han gik også forbi.

Til sidst kom der en samaritaner, en fremmed på rejse, da han så det overfaldne menneske ligge der, kunne han ikke bare gå forbi, han fik medlidenhed med den overfaldne. Samaritaneren badede den overfaldnes sår, og løftede ham op på sit eget æsel, så bragte han ham til et herberg, til et sted hvor han kunne blive sørget for, så han kunne komme sig, og han betalte også for ham.”

Spørgsmål: Til de store:

Til de små:

Tal om ”den etiske fordring” og forsøg at få eleverne til at sætte nogle ord på det, den fortæller

Tal om lignelsen ”Den barmhjertige samaritan” og forsøg at få eleverne til at sætte nogle ord på det, den fortæller

Lad dem give eksempler på praksis fra deres egen verden

Lad dem give eksempler på praksis fra deres egen verden

Er eleverne enige i udsagnet eller ej?

Er eleverne enige i budskabet om næstekærlighed eller ej?

Hvad kunne være grunden til, at man agerer anderledes nogle gange?

Hvad kunne være grunden til, at man agerer anderledes nogle gange?

31

32

mariehønen / 119 efterür 2011

Brugerdrevet

mariehønen / 119 efterår 2011

design i B2 ...

"Danmarks fremtid er afhængig af vores evne til at fremme innovation", siger de kloge. Det vil sige, at vi her i Danmark skal være gode til at få nye idéer til design af produkter og ydelser, hvis vi i fremtiden skal kunne konkurrere på det globale marked.

Godt design handler ikke kun om at se ud. Det er ikke nok, at noget er smukt, men handler i høj grad om, hvorvidt det designede produkt skaber merværdi for brugeren (=er relevant) og ikke mindst, at det kan anvendes, (=er brugbart, d.v.s. "usable" på engelsk).

B2 har i den seneste tid arbejdet med, hvordan innovativt design drives frem af, at designerne har kendskab til, hvem der skal bruge produkterne.

Hvad nytter det, at en stemmeseddel følger en logik, hvis vælgerne, der skal stemme med den, ikke kan forstå logikken og derfor stemmer på én, de slet ikke ville stemme på? Hvad nytter det at kaste en masse penge i at bygge et hus, hvis ikke dem, der skal bo i det, har brug for det, der er i huset?

Allerførst må designeren af produktet lave det, der kaldes en kravspecifikation, eller "requirements specification", som det kaldes på engelsk.

Her beskriver man, hvad produktet skal indeholde og hvad man skal kunne med det.

Som led i forløbet har B2'erne prøvet at lave deres egen kravspecifikation over, hvad et hotel skal indeholde. De måtte selv vælge, om det skulle være et luksushotel eller et hotel i den billigere ende, men opgaven skulle indeholde to lister: En "Need To Have"-liste (alt det nødvendige) og en "Nice To Have"liste (alt det, der ville være rart at have, hvis man havde råd).

Læs her med på, hvad Andreas og Felix har gjort sig af tanker.

Nina Faartoft

33

34

mariehønen / 119 efterår 2011

My Hotel “Prime Hotel”

By Felix Bojlén, 9th grade

The Hotel itself: The look that the architects and the engineers are going to be looking for is a solid, stylish construction. It’s going to be a vintage look, with worn out furniture and tree as the main construction materiel. It’s going to be a local hotel placed very central in whatever city it is going to be build in. I’m thinking a country in the south of Europe like Spain, Italy, Portugal. It’s going to be sort of old school but clean design, with simplicity and the feeling of a friendly and warm environment in mind. The hotel is going to be small to medium size, to ensure the well being of all the visitors, and to create the feeling of it being local and friendly. Big hotels can easily become shallow and repellent.

It’s important that the guests and the host is on a friendly basis at all times, so the communication can be on the highest informative level. All furniture is required to be solid and comfortable to sit in. The walls are going to look new, but not polished and cleaned completely, since the hotels goal is to make you feel a little bit like home.

It’s important that every detail in the room is following the general idea, since that is what keeps the authenticity intact. Each room is going to contain a bathroom with a shower, at least two windows, furniture, closet and a book shelve with books about the city that the hotel is located in. So basically my hotel is going to try its best to create a second “home”. This, of course, is highly improbable, but that is the main idea concerning my hotel.

Nice to have / Need to have lists: Nice to have:

Need to have:

TV Internet access. (Cable, wifi) Minibar Bathroom. (Shower, Sink) Restaurant. (Breakfast, dinner) Fireplace Spa Extraordinary view Trashcan Kitchen establishment Room Service Speakers for music

Bed Clean room, with a certain level of personal hygiene.

Closet/Place for clothes Furniture (Table, chairs) Access to fresh air, not air condition.

I.E. Windows.

Lighting Bathroom in the building

The access to fresh air is of course a debatable subject, though both the people I asked in connection with this written assignment said that fresh air was one of the most important features of a hotel room. This is why I chose to bring this subject.

The rest of the subjects on the list, is pretty much self explanatory in my opinion.

mariehønen / 119 efterår 2011

Requirement specification for Smith’s hotel

By Andreas Schmidt Eriksen, 8. klasse

Nice to have:

Need to have:

Table and chair – It isn’t necessary, but it’s very close to.

It is very nice to be able to sit down, and relax after a long day of meetings or shopping and sightseeing. Also it is nice to have a place where you can put your stuff. Also it is a lot easier to, for example, sit down and write on your computer when you have a table and a chair.

Private rooms – If there aren’t any private rooms, it would be a hostel, not a hotel. There need to be walls between each room, a roof and a floor.

Private bathrooms – It is nice to have your own bathroom. Then you don’t have to walk down the hallway in underwear, when having to pee at night, and you don’t need to walk around in publicity, wearing nothing but a wet towel, if you’d like to take a bath.

Lobby – If you don’t have a lobby, there is no place for the receptionist to be, and people can’t get rooms.

Internet – Young people today has compared internet with basic needs like water, food and a place to live.

Many people use it everyday, and especially if you’re staying with work, it is nice to have internet. Otherwise you can’t check mail and so on.

Closet – A hotel is great, if it makes you feel like at home.

If you don’t have to take your clothes out of a suitcase everyday, you will feel more at home.

Restaurant with breakfast - I find hotels much better, if they have a nice breakfast. If you are in hurry for a meeting in the morning, it's a lot easier to grab some food down in the restaurant, than standing in a queue in a café.

Television – If you’d just came home after a long day what’s better than a TV then? Nothing! In that way you can watch movies, you might have brought with you, you can stay updated with the news, and you have an excuse for staying up all night.

Mini-bar – It is hard to compete with other hotels without a mini-bar. It is nice to have a drink in the evening, and you can store things in the fridge yourself.

Kettle, Nescafe and teabags: Some people need a cup of coffee to get started in the morning. It’s also nice to have food in your room, so you don’t have to go out if you’re hungry or thirsty.

Bed – If you don’t have any bed, there is no reason to choose your hotel instead of sleeping in the street.

Bathroom with toilet, sink and shower – If you don’t have a bathroom, people can’t go to the toilet or take a shower. That will make the hygiene very bad, and people won’t even consider staying at your hotel.

Switch plug – Most of the stuff people own today needs electricity. Therefore you need switch plugs. Otherwise you can’t bring computers, mobile phones and stuff like that. Also you can’t have any light at night without switch plugs.

35

Hvordan laver man en tranlampe Som I kan se pĂĽ billedet, ser det ret simpelt ud.

Den kan dog laves pĂŚnere og mere dekorativ, men princippet er som I ser her.

Man bruger: Møllers tran og vÌger

Vi ses til vinter :-)