idenyt | Oktober 2021

Page 25

KOMMUNALVALG 2021 KOMMUNALVALG 2021:

Det betyder

VALGET for BOLIGEJERE

Politikerne i din kommune har stor indflydelse på din hverdag som boligejer – se her, hvad du særligt skal lægge mærke til inden valget 16. november. Tekst Mette Trudsø — Foto Getty Images

M

å du bruge Roundup i din have? Hvad må du opføre af småbyggeri på din grund? Hvor ofte får du tømt affald, og hvordan skal du sortere det? Og hvor længe skal du vente på at få indlagt fjernvarme? Din kommunalbestyrelse træffer en række beslutninger, der har betydning for dig som boligejer – og det er værd at have med i overvejelserne, inden du går ned og sætter dit kryds. De lokale repræsentanter for de politiske partier kan have mærkesager, der afviger ganske meget fra partiets nationale mærkesager, og de politiske alliancer i lokalpolitik er også ofte ganske anderledes end dem, vi ser på Christiansborg. Derfor kan det sagtens være i din interesse at stemme på en lokal kandidat eller et parti, som du slet ikke ville overveje, hvis det drejede sig om et folketingsvalg.

Nyt 2021-tema: bæredygtighed Ifølge Tine Nielsen, der arbejder som fagekspert i Videncentret Bolius, er der særligt ét politik-område , du som husejer godt kan forberede dig på kommer til at fylde en del mere, end det gjorde ved sidste kommunalvalg i 2017: “Klima, natur og bæredygtighed er blevet et meget større tema siden sidst, så mit gæt er, at det vil blive en del af kommunalvalgkampen,” siger Tine Nielsen, der blandt andet er redaktør for videncentrets brevkasse Spørg Bolius. “Hvor hurtige man er, og hvor meget man vægter det, det er jo politik – og i kommunalpolitik kan det gælde alt fra, om man ikke bare laver separate kloakker, men i stedet vil samle vandet i naturprægede, rekreative områder, til hvor meget man engagerer kommunens bor-

gere i affaldssorteringen,” uddyber fageksperten, der også har et andet bud på, hvad vi vil komme til at se meget mere af: lokalpolitiske forslag, der involverer deleøkonomi, eksempelvis opførelsen af genbrugsstationer, parkeringsforhold for delebiler og opstillingen af centraler med værktøjer og haveredskaber, som man kan deles med sine naboer om. “Og hvis man vægter det bæredygtige, vil man jo sætte pris på en ordentlig ordning for den slags – hvis man synes, det er noget pjat, vil man derimod mene, at det er spild af penge,” konkluderer hun.

Tjek politikernes mærkesager Hendes råd til husejere, der gerne vil vide, hvad deres lokalpolitikere kan finde på at beslutte med betydning for dem, er at holde øje med kommunens Teknik-

og Miljøudvalg – det er nemlig her, langt de fleste sager med betydning for boligejere bliver behandlet først. Via kommunens hjemmeside kan du gå ind og finde dagsordener og referater fra såvel udvalgs- som kommunalbestyrelsesmøderne og se, hvem der fx har stemt for en bestemt lokalplan, et nyt solcelleanlæg eller beslutningen om, at alle kommunens affaldsbiler skal være eldrevne. Du kan også med fordel tjekke de enkelte kandidaters hjemmesider og se, om deres mærkesager stemmer overens med dine – og, hvis det er siddende kommunalpolitikere, om de så også rent faktisk har stemt for disse mærkesager. “Brug det til fx på valgmøder at stille spørgsmål til politikerne og se, om det, de siger, også er det, de siger, når det virkelig gælder,” foreslår Tine Nielsen. ■ Oktober 2021 idenyt 25


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.