3 minute read

Mad: Verden rundt til hverdag

VERDEN RUNDT til hverdag

Få ny, international inspiration til ugens aftensmad med disse nemme opskrifter, der alle er lavet af ingredienser, som er til at få i ethvert supermarked.

Opskrifter og fotos Anne-Kathrine Palm Schelde

Asiatiske kødboller med teriyakisauce 4 pers.

• 450 g hakket kylling • 1 løg, revet • 2 fed hvidløg, pressede • 1 æg • 2 spsk. sød chilisauce • 3 spsk. hvedemel eller rasp • Salt og peber • Olie til stegning MARINADE • ½ dl honning • ½ dl teriyakisauce 1. Kom kyllingekødet i en skål, og rør det sammen med løg, hvidløg, æg, sød chilisauce, hvedemel eller rasp, salt og peber. Lad farsen trække i 15 minutter. 2. Form farsen til små kødboller ved hjælp af en spiseske, og steg dem i lidt olie på en stegepande. TIP!

Kødbollerne kan desuden drysses med lidt 3. Tag kødbollerne af panden, sesamfrø. og rengør den. Hæld herefter honning og teriyakisauce på panden, og bring blandingen i kog ved jævn varme. Kom kødbollerne tilbage på panden, og vend dem rundt, indtil marinaden tykner og samler sig om kødbollerne. 4. Fjern panden fra varmen, og træk evt. kødbollerne på træspyd inden servering.

Jambalaya med chorizo, kylling og rejer 4 pers.

Græsk kylling med feta og oliven 4 pers.

• 80 g chorizopølse, skåret i tern • 2 kyllingebryster uden skind, skåret i strimler • 2 fed hvidløg, finthakkede • 1 frisk rød chili, renset og finthakket • 1 løg, hakket • 1 bdt. forårsløg, skåret i tynde ringe • 1 tsk. tørret timian • 1 tsk. paprika • 2 stilke bladselleri, skåret i tynde skiver • 1 grøn peberfrugt, hakket • 1 rød peberfrugt, hakket • 200 g jasminris eller basmatiris • 1 ds. hakkede tomater • 5 dl hønsebouillon (evt. vand + bouillonterning) • 150 g rejer • 1 limefrugt, skåret i både • Friskhakket persille • Salt og peber 1. Kom chorizostykkerne i en gryde, og steg dem gyldne. Tilsæt kyllingestrimler, og brun dem godt i fedtet fra chorizoen. Kom hvidløg, chili, løg og forårsløg i gryden, og sautér i 2 minutter.

2. Tilsæt timian, paprika, bladselleri, peberfrugt og ris, og sautér i 2 minutter under omrøring.

3. Hæld hakkede tomater og bouillon i gryden, rør rundt, og læg låg på. Lad retten simre i ca. 15 minutter. Rør rundt 2-3 gange undervejs, så risene ikke brænder fast i grydens bund.

4. Tag gryden af varmen, og lad jambalayaen trække i 5 minutter under låg. Vend rejer i jambalayaen, og smag til med salt og peber.

Pynt med limebåde, friskhakket persille og evt. et drys forårsløg inden servering.

• 2 kyllingebryster uden skind, skåret i strimler • 1 spsk. olie • 2 løg, hakkede • 2 fed hvidløg, finthakkede • 1 peberfrugt, hakket • 1 squash, skåret i mundrette tern • 200 g jasminris eller basmatiris • 1 ds. hakkede tomater • 5 dl hønsebouillon (evt. vand + bouillonterning) • 2 tsk. tørret oregano • 1 tsk. mild chilipulver • Salt og peber DESUDEN • Salatost (feta) • Oliven • Friskhakket persille 1. Opvarm olien i en gryde, og brun kyllingen heri. Tilsæt løg, hvidløg, peberfrugt, squash og ris, og sautér et par minutter under omrøring.

2. Rør hakkede tomater, hønsebouillon, tørret oregano og chilipulver i gryden, læg låg på, og lad det simre i ca. 15 minutter. Rør rundt et par gange undervejs, så risene ikke brænder fast i bunden.

3. Tag gryden af varmen, og lad retten trække i 5 minutter. Smag til med salt og peber, og anret herefter den græske kylling i en skål.

Pynt med smuldret salatost, oliven og friskhakket persille, og servér evt. med flutes.

20% RABAT

TIL DIG PÅ BOGEN ‘MADEN I MIT LIV’

Du kan som læser af idenyt få 20% rabat på ‘Maden i mit liv’. Brug blot koden idenyt20, når du køber bogen via muusmannforlag.dk før 15.04.20.

This article is from: