2 minute read
Den grønne side
DEN GRØNNE SIDE Klima-, miljø- og naturtips fra idenyt-redaktionen
Klima
SPAR BRÆNDSTOF UNDER KØRSLEN Har du opdaget den nye funktion i Google Maps, ‘Brændstofbesparende ruter’? Ellers er det bare med at komme i gang, for den kan spare både klimaet og din pengepung for unødvendig belastning – hvis bare du er klar til en lille omvej. På en myldretidstur fra eksempelvis Silkeborg til Randers kan man reducere benzinforbruget med op mod 25 pct. via en 4 minutter længere omvej. På ruten København-Gilleleje kan man reducere energiforbruget i elbil med 10 pct. med en bare 1 minut længere tur. Udregningerne varierer afhængigt af trafik og tidspunkt.
En nylig Voxmeter-undersøgelse viser, at næsten to tredjedele – 64 pct. – af danskerne er villige til at forlænge køreturen, hvis det reducerer brændstofforbruget.
Klima, miljø
GENVEJ TIL GRØN SHOPPING Vil du have hjælp til at gennemskue, hvilke varer og services der med rette kan kaldes bæredygtige, er hjemmesiden gogreendanmark.dk et godt sted at starte. Her finder du godt 130 mindre danske virksomheder, der alle er blevet screenet for, at minimum 70 pct. af kerneforretningen er funderet i et bæredygtigt fokus inden for et eller flere af følgende områder: mennesker, miljø, klima og ressourcer. Du kan finde alt fra møbler og genbrugte byggematerialer over tøj og hudpleje til restauranter og hoteller. På billedet er det probiotiske rengøringsmidler fra Byoms.
Natur, miljø
INSEKTVENLIGE BLOMSTER TIL STAUDEBEDET Oktober er en af årets bedste måneder at plante stauder i, så det er nu, du har chancen for at gøre din have mere insekt- og naturvenlig allerede til næste år. Blandt de hjemmehørende, nektarrige stauder, som Have sel- skabet anbefaler, er: ● Røllike ● Gulerodsblomst ● Purpursolhat ● Staudesalvie ● Kattehale ● Pragtskær
Fotos Getty Images m.fl.
Klima
LÆKKER MAD MED EN HEMMELIGHED Vi ved vel efterhånden alle, at kød koster på klimakontoen, men når ikkevegetarer på forhånd får at vide, at mad er vegetarisk VIND! eller sågar vegansk, kan Du kan vinde kogede godt blive lidt stramme i betrækket. Derfor bruger TV-kok, madblogger og bogen ‘Apropos ...’. Deltag på idenyt.dk/ konkurrencer. restaurantejer Maria Engbjerg aldrig selv betegnelsen ‘vegansk’ foran sine retter – selvom de er det. Maden i hendes nye kogebog er ifølge hende selv så fuld af smag, at gæsterne vil slikke deres tallerkener rene – og så bagefter kan du sige bogens titel: ‘Apropos, der er ikke noget kød i’. Udkommer 26. oktober, 275 kr.
Klima
NYT KLIMAMÆRKE PÅ VEJ Inden længe skal Danmark, som det første land i verden, have et statskontrolleret klimamærke. Klimamærket skal hjælpe os forbrugere med at træffe grønne valg, når vi handler. En arbejdsgruppe under Fødevarestyrelsen står i spidsen for arbejdet, som skal munde ud i en række modeller for et konkret mærke inden udgangen af 2022.
1.600 kWh
Så meget strøm bruger vi danskere i gennemsnit per år. Ifølge Energistyrelsen kan vi snildt skære forbruget ned til 1.000 kWh/år. Se hvordan på sparenergi.dk.