BESVARELSE AF SPØRGSMÅLET
Del I: Hvad skal idéhistorisk kanon være? af Ludvig Goldschmidt, ph.d.-studerende
Idéhistories kanon er et abstrakt destillat af tænkere, som har afgørende betydning for fagets fremtid. Den er genstand for en stor og vigtig diskussion, som TINGEN vil bidrage til, når vi her lader to ph.d.-studerende svare på spørgsmålet ‘Hvad skal den idéhistoriske kanon være?’. Hvad skal idéhistorisk kanon være? Det er et godt og ret vidtrækkende spørgsmål. Der går i mine øjne et mindst lige så vigtigt spørgsmål forud for, at vi kan spørge til hvad idehistorisk kanon er. Nemlig spørgsmålet om der overhovedet er – eller om der bør være – en kanon i idehistorien. For at svare nogenlunde meningsfuldt og kortfattet på begge spørgsmål, har jeg valgt at dele svaret op i to til formålet belejlige underspørgsmål: Hvad skal kanon være på en idéhistorieuddannelse? Hvad skal kanon være i den idéhistoriske forskning? Det skal dog tilføjes, at underspørgsmålenes opdeling af uddannelse og forskning i to adskilte kategorier er kunstigt, selvom det er belejligt. Opdelingen mellem uddannelse og forskning findes naturligvis i de institutionelle realiteter på institutioner som Aarhus Universitet (nogle er studerende, andre er forskere), men der kan ikke i nogen dybere forstand tales om to forskellige ’slags’ idéhistorie. Hvad skal kanon være på en idéhistorieuddannelse? Men for nu at starte med uddannelserne: Først og fremmest har alle uddannelser en kanon. De fleste steder kalder de det bare for et pensum. 50
