INTERVIEW
Mikkel Thorup:
Summen er at læse alt historisk af Christian Fleckner Gravholt
TINGEN interviewer professor i idéhistorie, Mikkel Thorup, om hans liv som læser, om hans største bogoplevelser og om den udvikling, bøgerne har ført ham igennem. Læsevaner Jeg har ikke nogen egentlig læserytme. Når det kommer til bøger, er jeg altædende i den forstand, at jeg kan læse på alle tidspunkter og i stort set alle situationer og positioner. Jeg har altid læst utroligt meget, og hvor end der er mulighed for det; i bussen, i toget, på bænken eller derhjemme i sofaen. For mig er det at læse en enorm afslapning – også at læse faglitteratur, så jeg har heller ikke en bestemt type holde-fri-litteratur. Alt, hvad jeg indoptager af bøger, er på en måde både fagligt og personligt. Faktisk bliver jeg simpelthen i dårligt humør og irritabel, hvis ikke jeg læser og skriver løbende. Jeg er nødt til hele tiden at have noget at læse i og skrive på for ligesom at være i gang. Jeg er impulsbogkøber og impulslæser, så hvis jeg hører om en bog, så må jeg have den med det samme, og når den kommer ind ad døren, er jeg nødt til at læse den med det samme, også selvom jeg måske burde bruge tiden på noget andet, hvis jeg for eksempel har en deadline eller skal undervise morgenen efter. Jeg kan simpelthen ikke have sådan noget liggende. Det gode ved det er, at det også er med til at holde interessen frisk, at man ikke kun læser det, man skal bruge til undervisningen næste morgen. Samtidig er der et eller andet grotesk selvpineri i at blive begejstret af bøger, fordi der er jo ingen mulighed for at nå at læse mere end en lillebitte del af 60
