Futurologiens forfejlede frontalangreb af Kristian Thuesen
AKTIVISME. En essayistisk kritik af bogen ’Befri fremtiden’. Kritikken kredser om den teknologiske udlægning af fremtiden som løsning på klimakrisen, hvad det betyder for den enkeltes oplevelse af at kunne agere som medaktør, den aktivistiske futurologi som modsvar, og hvorfor vi overhovedet har behov for at tale om fremtiden, når direkte handling udelukkende kan udføres i en konkret nutid. Indledende tanker Jeg stødte for første gang på Center for Militant Futurologi (CMF) under Odense Architecture Festival, hvor to fyre havde iklædt sig noget, der lignede gule rumdragter, som de efter sigende havde fundet i et nedlagt hospital i Svendborg, og præsenterede en række manifester om fremtidens arkitektur, urbanisering og transport. Det fascinerede mig dengang, og det gør det stadig, fordi jeg i lyset af klimakrisen tvivler på, hvilken verden jeg ønsker, at vi bevæger os henimod. Det er nemmere at se bagud og stille spørgsmålet: hvem tændte denne ild1, end at besvare hvordan og med hvilke midler den skal slukkes, og hvad der skal bygges af asken (hvis det overhovedet ligger i vores magt). Jeg har derfor sidenhen deltaget i flere af centerets oplæsninger, foredrag og performances, og tidligere på året udgav Ask Katzeff, medstifter af CMF, bogen Befri fremtiden, en samling af 34 tekster som har til formål at udvide den kollektive forståelse af vores planetære fremtid, som jeg i denne udgave af TINGEN havde tænkt mig at anmelde. Men jeg endte med at blive skuffet over de nedskrevne idéer, som om hele projektet havde levet så længe, at det eksisterede gennem oplæsninger og performances, men døde hen så 1
