INTERVIEW
Poul Erik Tøjner: »Alt var nyt... Men jeg er her endnu« af Christian Fleckner Gravholt
Dette interview er endnu en installation i TINGENs føljeton om forholdet mellem humaniora og arbejdsmarkedet, hvor vi taler med en række personer, som har baggrund i humaniora, om deres karrierevej og syn på humaniora og dets status. I denne omgang besøger vi direktøren for Louisiana Museum of Modern Art på hans kontor i Humlebæk.
Louisiana, Humlebæk. Sidst på vinteren, der endnu en gang mest har mindet om et vådt og klistret efterår, skinner solen alligevel umærkeligt på kunstmuseet, som ligger majestætisk over slugten ned mod Øresund. Stedet forekommer forskanset for virkelighedens hast, slud og vintertristesse, og her emmer herligt af overskud… Alle synes at hvile i et udtryk af tilbagelænet opmærksomhed, gæsterne er tilpas velfriserede, formentlig også velpolstrede af friværdi, flere af dem bærer nysmart fløjl og påfaldende mange har en okkergul sweater og sejlersko – enkelte damer bærer broche, og selv de skoleelever, der er på besøg, opfører sig andægtigt. Et par blå dynejakker har sneget sig ind i mængden og bryder i glimt illusionen, vi er trods alt i Danmark. Louisiana Museum of Modern Art er en af de mest succesfulde kulturinstitutioner i Danmark, er internationalt velrenommeret og har mange kunstelskeres højagtelse. Bag museet ligger et sort bådehus, som gemmer på en hemmelighed, for her opbevares hverken kajakker, både eller redningsveste – bådehuset ligner et temmelig anonymt træhus, men bag facaden er det et beslutningskammer, hvor der er både udsigt og indsigt. Det er nemlig Poul Erik Tøjners direktørkontor, hvor han har højt til loftet og et uforligneligt 50
