11 minute read

Temaartikler

Next Article
Anmeldelser

Anmeldelser

Venner med Data - Lévinas, Aristoteles og Kierkegaard læser Star Trek

Jakob Rosenkrands Uldall

Advertisement

Geordi la Forge set til venstre og Data set til højre

Kan man være venner med Data?

Spørgsmålet, der stilles her, er både til Data fra Star Trek: The Next Generation, men også mere principielt: Kan man være venner med data? De fleste har flere forskellige brugere på de sociale medier, eksempelvis Facebook (fjæsbogen, ansigtsbogen). De venner (bemærk at Facebook karakteriserer dine data-venskaber for venner - ikke bofæller, eller bekendte eller lignende) man har på Facebook, er virtuelle data-venner, der deler sine oplevelser, tanker, nedture, opture og selve kærligheden med dig - alt sammen data-til-data, både på et abstrakt og utrolig konkret plan. Derudover er der i nyere tid kommet mange ‘virtuelle assistenter’ (såsom Amazons ‘Alexa’), der kan hjælpe dig med alverdens ting såsom at købe ind, booke tid hos en frisør, løse et regnestykke hurtigere end menneskets egen evne, eller søge på wikipedia for at vinde en diskussion hurtigere end du selv er i stand til. Altså, de nye assistenter er i stand til at gøre ting hurtigere end du selv

er i stand til - og så kan de i øvrigt også have en samtale med dig, endda citere filosoffer - måske ville de faktisk være en god tilføjelse til en fredagsbar. Pointen er, at grænsen mellem menneskets sprog samt interaktion, og teknologiens sprog samt interaktion er mere udvandet end nogensinde. Desuden ser ud til at blive ‘værre’, eller ‘bedre’ i fremtiden, det afhænger af ens holdning til AI. Undertegnede er selvfølgelig kritisk.

Principielle spørgsmål der forsøges besvaret er:

1) Kan man være venner med ens data, og hvad hvis data’en har taget menneskelig form samt at være i besiddelse af en bevidsthed?

2) Er venskab forbeholdt mennesker og menneskelig interaktion?

3) Da det øger potentielle venner (samt måden hvorpå man kan konstruere sine potentielle venner) hvis man kan være venner med ens data, kan man så være venner med dem alle? A tout le monde.

Hvorvidt I syntes jeg besvarer disse principielle spørgsmål i løbet af teksten er ikke en vurdering jeg ikke tør lave - svaret er nok et rungende ‘nej’. At sammenligne en gammel serie med virkeligheden tvivler allerede på legitimiteten af udfaldet - måske giver det bare anledning til videre tænkning. Here goes.

Ansigt til ansigt

Man kan spørge sig selv, hvad der egentlig er galt med at være venner med ens ‘data’. hvad enten det så er virtuelle Facebook-”venskaber” eller ens virtuelle assistenter. Her kan den franske filosof Emmanuel Lévinas hjælpe os. Han skriver i “Totalitet og uendelighed” at den menneskelige tilværelse først og fremmest handler om at møde hinanden ansigt til ansigt, heri ligger “socialitetens etiske begivenhed” (Lévinas, 1996: 201). For Lévinas bliver det altså et etisk-socialt spørgsmål, der ganske enkelt vedrører vor enkeltes tilværelse og har en afgørende betydningsfuldhed. I en tid (altså, corona-epidemien) hvor de fleste venskaber bliver vedligeholdt over Facebook, og man nærmest kun ser den samlede flok af de universitets-kammerater man kender til en Zoom-forelæsning - i denne tid er Lévinas’ altafgørende forståelse af betydningsfuldheden af at mødes ansigt til ansigt vigtigere end nogensinde. For hvad betyder det at have samtaler over et virtuelt medium, eller at vie sin frihed til ens online tilstedeværelse? For Lévinas

er det ødelæggelsen af muligheden for at kunne give din egen tilværelse mening. Fraværet af muligheden af at kunne mødes ansigt til ansigt skader ganske enkelt din tilværelse. Med lidt forhastede ord kunne man sige, at coronavirussen ødelægger mine muligheder for at give mit liv mening.

Godt så, det var det aktuelle corona-spørgsmål - dog er vi ikke færdige med Lévinas helt endnu, for et nyt spørgsmål rejser sig når man kigger nærmere på Data fra Star Trek. Hvad hvis data’en rent faktisk har et ansigt, et sprog og et Selv - ja, hvad hvis den har en bevidsthed (om karakteren Data har en bevidsthed er en længere diskussion mange fans har - jeg mener at Data har, se eventuelt afsnittet ‘The Measure of a Man’, sæson 2, episode 9)? I dette tilfælde, at data’en har et selv, ansigt og sprog, kunne der så ikke lige så vel forekomme “socialitetens etiske begivenhed” som der kunne med menneske til menneske? Data møder sine venner med sit ansigt og sit selv, han agerer egentlig præcis som Lévinas beskriver, man burde for at kunne deltage i ‘socialitetens etiske begivenhed’.

Data har altså venner, og nogle stykker endda. Venner karakteriserer han som nogen der søger en vis genkendelighed, måske noget man er fælles om, denne genkendelighed finder de angiveligt hos Data. Billedet under er taget fra

Her ses Data i episoden “Legacy” i sæson 4 episode 6

episoden “Legacy”, hvori Data forklarer at andre måske søger venskab hos ham, fordi han har en vis “genkendelighed” over sig. Denne genkendelighed ligger i, at Data’s programmering gør ham i stand til at kopiere den måde mennesker omkring ham agere og tænker på. Data mener altså selv han har venner - venner i genkendelighed.

Ikke alle kan være dine venner

Aristoteles mener at det bedste antal venner er et begrænset antal, i hvert fald hvis man tænker “det gode liv” ind i ligningen. Det er, som han skriver, tilstrækkeligt at have få gode venner, ligesom ens krydderi til maden (Aristoteles, 2015: 235). Det at have venner på den græske måde er ligesom så meget andet, når det omhandler det græske: det er godt at have mådehold (se “den gyldne middelvej”). Aristoteles går dog videre og siger: “Og det menes heller ikke at være muligt at være en nær ven med mange … Og de, som er venner med mange, og omgås alle fortroligt, menes slet ikke at være venner med nogen” (Aristoteles, 2015: 235). Problemet der her rejses er: kan man have mange venner? Nej siger Aristoteles, i hvert fald ikke mange gode venner. Fordi hvem ville man se som sine venner, hvis man behandlede alle som sine ‘bedste’ venner og delte alt intimt og fortroligt med? Spørgsmålet bliver imidlertid, hvorvidt dette forhold ændrer sig når man er data eller er venner med data. Dette udgangspunkt fordrer samtidig at vi har at gøre med data der besidder en bevidsthed og en menneskelig ageren. Aristoteles har, mig bekendt, ikke skrevet om data og venskab og hvorvidt de hænger sammen. Derfor behandler jeg det han siger om venskab vedrørende mennesker på det jeg her tænker om Data (data).

Det fælles

Et godt venskab for Aristoteles indbefatter også at man har noget til fælles. Man gør fælles ting, er fælles om holdninger og fælles om samlivet sammen.

Og hvad det at være er for dem hver især, eller det for hvis skyld de vælger livet, netop det ønsker de at dele med deres venner. Derfor drikker nogle sammen, nogle rafler sammen, andre dyrker gymnastik sammen og driver jagt sammen eller filosoferer sammen, og de deler alle hver især det, som de mest holder af i livet. For de ønsker at leve sammen med deres venner, og gør disse ting og er fælles om det, hvori de tror at samlivet består … Og de synes at blive bedre ved deres virksomhed og ved at korrigere hinanden, for de kopierer hinanden i det, som de holder mest af … (Aristoteles 2015: 238)

Nøgleordet her er ‘fælles’. Samlivet består i at være fælles om ting med ens venner, både i selve livet, men også i alt andet. Dernæst er det vigtigt at man også kan korrigere dem man holder mest af, da det styrker det gode venskab. Altså vil man leve med ens venner, fordi det er godt, og kopiere hinanden fordi de holder af det. De er fælles om det meste, fordi de holder af hinanden og det, de er fælles om. At være fælles om livet, ens interesser, samt holdninger er det vigtige. Det er det også, efter min optik, når det vedrører Data (data).

Worf set til venstre og Data set til højre

I billedet ovenfor set Data og Worf. Data har lige givet en ordre til hans underordnet, dette inkluderer Worf. Worf modsiger Data ude på broen (på stjerneskibet) og er synligt uenig i hans ordre. Data trækker ham til side og siger at det ikke er en måde hvorpå man behandler ens overordnet på, og at det kan få alvorlige følger. Worf undskylder med det samme og Data tilgiver ham. Data slutter reprimanden af med at sige: “Mr. Worf. I am sorry if I have ended our friendship.” Hvortil Worf svarer tilbage med: “Sir. It is I who have jeopardized our friendship, not you. If you would overlook this incident, I would like to continue

to consider you my friend.” Hvortil Data afslutteligt svarer: “I would like that as well.”. Pointen med denne scene er, at Data sagtens kan korrigere Worf uden at det burde sætte deres venskab over styr. De holder tydeligvis af hinanden og er gode venner. Derudover er Worf og Data fælles om mange ting. De er begge officere på et stjerneskib og tilhører begge to samme ideologi og organisation (Star Fleet, mere om dette senere) . Dette er blot endnu et eksempel på, hvordan Data har utrolig gode venner i Star Trek, selvom han af og til skal korrigere sine venner og gøre nogle ting der måske er “nederen” . Det vigtige er at de er fælles om deres samliv i alle aspekter, og holder af hinanden gennem det - modgang er en del af venskabet .

Star Fleet - om den fælles livsanskuelse som drivkraft for Datas venskab

Som sagt er Data fælles om næsten alle aspekter af sit liv med sine venner, der også er hans kolleger. Men hvad er det egentlig de i så fald grundlæggende er fælles om? De er selvfølgelig fælles om mange ting, som tidligere nævnt. Men hvad er deres fælles grundlæggende drivkraft, hvis de har en?

For at besvare ovenstående spørgsmål vil der i den sidste læsning af ‘Data og venskab’ vendes blikket mod Kierkegaard og én af de måder, hvorpå han karakterisere venskabet. Først og fremmest er det vigtigt at tilføje, at Kierkegaard har en tanke om at man skal “ville ét” her i livet - man skal have et ideal, noget man kan stræbe efter, en retning for sit liv. Dette ideal skal ikke forveksles med et mål, da mål kan opnås og mål kan være omskiftelige. Idealet er grundlæggende uopnåeligt og uomskifteligt, i den forstand er idealet fundamentet for din måde at være på - du vil ét:

det gjælder om at finde en Sandhed, som er Sandhed for mig, at finde den Idee, for hvilken jeg vil leve og døe … Noget, som dog i ethvert Tilfælde ikke er mit eget, men paa Noget, som hænger sammen med min Existents’s dybeste Rod, hvorigjennem jeg saa at sige er indvoxet i det Guddommelige, hænger fast dermed, om saa hele Verden styrter sammen. See det er det, jeg mangler, og derhen stræber jeg. (SKS AA:12, i uddrag (s. 24-26)

For at gøre det nemt at følge kunne et grundlæggende ideal være, at man stræber efter altid at være kærlig, eller at man altid vil være retfærdig. Det er uopnåelige størrelser, der hver især fordrer en bestemt livsførelse og livsanskuelse - på den måde er de mere en rettesnor for et godt levet liv, end noget andet. Aristoteles gjorde det klart, at det er vigtigt for det gode venskab at være ‘fælles’

om samlivet, og alt hvad det indebærer. For Kierkegaard kan vi sige lidt af det samme; den fælles livsanskuelse er vigtig for venskabet, fordi det er det, der holder tilværelsen sammen.

Eenhed i Livs-Anskuelsen er det Constituerende i Venskabet. Er denne tilstede, saa bestaaer det, om end Vennen døer, thi den forklarede Ven lever fort i den anden; ophører denne, saa er Venskabet forbi, om end Vennen bliver ved at leve. (Kierkegaard, 1849: 225)

Her læses det i Kierkegaards “Enten Eller”, at konstitueringen af venskabet sker i ens fælles livsanskuelse. Det er på en måde det der udgør venskabet: selvom vennen dør, så lever venskabet videre. Altså, i Star Trek er de fælles om deres livsanskuelse og fælles om deres værdier, og vi har gjort det klar, med hjælp fra Aristoteles, at de er fælles om samlivet. Det sidste spørgsmål der skal stilles er: Hvad er den grundlæggende livsanskuelse de angiveligt er fælles om?

Den fælles posthumanistiske livsanskuelse

Den livsanskuelse de er fælles om i Star Trek ligger i selve kernen af serien, og hvad den vil - serien vil sige noget om den måde, hvorpå vi skal agere og være på som individer og som fælles identitet. Star Fleet udgør deres ideologi og fælles organisation. Star Fleets ideologi handler kort og præcist om at “seek out new life” og at være diplomatiske når de møder nyt liv. Det handler derudover om at afsøge nye territorier, hvorpå man kan leve og udforske. Idéen er at mennesker er så udviklede, at vi sagtens kan leve i harmoni med andre arter og med universet. Alt i alt rummer det en ideologi bygget på “posthumanitet” (når jeg skriver “posthumanitet” skal det ikke forstås som et videnskabeligt term, såsom det glimrende begreb der eksisterer inden for “STS (Science, Technology, Society)” verden (red. Jensen, Lauritsen & Olesen, 2015: 183-205)). Dette begreb skal forstås bredt, da det indfanger en ideologi om selve universet. Posthumaniten i Star Trek går ud på, at have et decentraliseret menneskeligt blik på universet: universet er og går ud på andet end vedligeholdelse af jorden og menneskearten. Posthumanismen bliver dermed til en ny form for humanisme

Afslutningsvis vil jeg sige, at der lige er kommet en ny Star Trek serie ved navn ‘Picard’. Og man kunne sagtens sige noget mere om emnet “Data og venskab” ved hjælp af den nye serie, men det har jeg bevidst udeladt - den nye serie er ydmygelse nok for Star Trek navnet i forvejen.

Litteraturliste:

Levinas, Emmanuel (1996). Totalitet og uendelighed. Hans Reitzel

Aristoteles (2015). Etikken. Det Lille Forlag

Journalen AA, dateret Gilleleie d. 1. Aug. 1835, SKS, bd. 17, s. 26 / SKS-E . I en note, AA:12

Kierkegaard, Søren (1849). Enten Eller. Universitetsforhandler C.A. Reitzel

Bruun Jensen, Casper & Lauritsen, Peter & Olesen, Finn (2007). Introduktion til STS. Hans Reitzel

This article is from: