9 minute read
FORENINGERNES KLIMAKAMP
Rikke Rønholt, bestyrelsesmedlem i DIF
Der er god bevægelse i bassinet denne formiddag i Gladsaxe Svømmehal. En række seniorer har godt gang i vandgymnastikken i den velbesøgte hal med nye LED-pærer, klimaskærme og elinstallationer. Resultatet af en større renovering i 2018. Klubchef i Gladsaxe Svøm, Kim W. Marquardt, viser vej sammen med ungdomstræner
Ida Trandum. Ud på bassinkanten, op på et plateau med udsigt over vandet, hen på kontoret og ned i maskinrummet i kælderen, hvor rør og pumper arbejder anonymt for svømmehallens brugere. Det er herfra hovedparten af det CO2-aftryk, som holder faciliteterne i gang, genereres.
Udover at være ungdomstræner i Gladsaxe Svøm har Ida Trandum en bachelor i By, Energi og Miljøplanlægning og er p.t. i gang med en kandidat i bæredygtig byudvikling. Hun er dermed en af flere i svømmeklubben, som har klima og bæredygtighed langt oppe på prioritetslisten.
Én ting er dog generel viden og gode intentioner, noget andet er at drive en travl svømmeklub med godt 2.000 medlemmer, som ikke nødvendigvis har klimahensyn øverst på dagsordenen.
Derfor var det også en aha-oplevelse for Gladsaxe Svøm at deltage i den klimaundersøgelse, som Danmarks Idrætsforbund sidste år tog initiativ til, og som netop er blevet præsenteret for offentligheden. Det er første gang nogensinde, der er foretaget en undersøgelse, som kan give et kvalificeret indblik i dansk foreningsidræts CO2-forbrug. ”Hvis jeg skal være helt ærlig, er det ikke fordi, vi har haft de store bæredygtighedssnakke på et større strategisk plan eller på bestyrelsesplan, men det her besøg gav anledning til at se lidt nærmere på vores tanker omkring bæredygtighed. Særligt vores CO2-aftryk i transport er interessant for os at kigge på, for her er der klart et forbedringspotentiale,” fortæller klubchef Kim W. Marquardt.
Et chok
Gladsaxe Svøm er en af de fire idrætsforeninger, der udgør fundamentet i DIF’s klimaundersøgelse. De øvrige er Roskilde Sejlklub, Køge Bugt Gymnastikforening og den fynske fodboldklub Nørre Aaby Idrætsklub. Selve undersøgelsen er foretaget af antropologer, sociologer og samfunds-
Maskinrummet under svømmehallen med nye installationer, som er mere klimavenlige.
Klubchef Kim W. Marquardt og Ida Trandum fra Gladsaxe Svøm i svømmehallen, hvor de har sat ekstra fokus på bæredygtighed.
videnskabelige adfærdseksperter fra virksomheden Naboskab, som i perioden december 2020 til sommeren 2021 har besøgt, observeret, indsamlet data og lavet interviews i foreningerne. Parametre som affaldshåndtering, materialeindkøb, energiforbrug og transport har været under lup med sidstnævnte som et særligt opmærksomhedspunkt i flere af foreningerne.
I den lille fynske fodboldklub Nørre Aaby, hvor mange fodboldforældre følger børn til stævner i hver deres biler udgør transport 30 procent af klubbens samlede CO2-udledning. I Gladsaxe Svøm vækker transportforbruget ligeledes opsigt. ”Det var faktisk lidt af et chok for mig at estimere mig frem til, at vores medlemmer antageligt kører cirka en million kilometer om året til og fra træning. Hvis man skalerer det op på et samfundsplan, rammer vi et niveau, hvor det begynder at batte. Det er ikke småting, der bliver udledt,” fortæller klubchef Kim W. Marquardt.
Der er installeret klimavenlige LED-lamper overalt i Gladsaxe Svømmehal.
Unikt indblik
Undersøgelsen, som dykker ned i fire ud af landets små 9000 idrætsforeninger, er udarbejdet som et led i DIF’s politiske program frem mod 2024.
Her står det sort på hvidt, at idrætten skal tage mere ansvar i kampen for klimaet, og derfor er det vigtigt med et indblik i det CO2-aftryk, der aflægges i foreninger landet over. Og ikke mindst de barrierer og udfordringer, der kan være forbundet med at sænke det. ”I DIF er vi af den klare holdning, at idrætten skal være en afgørende medspiller i kampen for at begrænse CO2-udledningen. Derfor er det helt afgørende, at vi nu for første gang får et både kvalitativt og kvantitativt indblik i foreningsidrættens klimaaftryk,” fortæller Rikke Rønholt, bestyrelsesmedlem i DIF med særligt ansvar for klima og miljø. Hun fortsætter: ”I DIF og forbundene vil vi ikke blot sænke idrættens samlede klimaaftryk. Vi ønsker, at udbrede hvor vigtigt det er at bidrage til den grønne omstilling lokalt og give foreninger og frivillige mulighed for at gøre noget via konkrete handlinger, der kan inspirere til nye initiativer.”
Rapporten konkluderer blandt andet, at en mere grøn adfærd i foreningerne i høj grad er betinget af, at det ikke må blive dyrere og mere bøvlet at drive forening.
Bekvemmelighed
Den virkelighed kan Kim W. Marquardt genkende, for blandt medlemmerne i Gladsaxe Svøm fylder komfort og kvalitetstræning fortsat mere end klimahensyn i det daglige. Derfor kan man eksempelvis ikke bare afskære alle træningslejre til udlandet af hensyn til klimaregnskabet.
Kim W. Marquardt, sportschef i Gladsaxe Svøm
Faciliteter er den største synder
Udvalgte resultater fra DIF’s klimaundersøgelse • Idrætsfaciliteter er den mest markante kilde til foreningers klimaaftryk. • Transport og forbrug (mad, tøj osv.) har imidlertid også en målbar betydning i foreningernes klimaaftryk. • Klimaaftrykket varierer mellem foreninger alt efter idræt og geografisk placering. • Grøn omstilling er ikke et prioriteret emne i klubbernes bestyrelser, men de vil gerne gøre mere. De efterlyser viden og hjælp til handling. • Tiltag for grøn omstilling må ikke være markant fordyrende eller besværlige, hvis alle foreninger skal bidrage.
Det gør DIF nu
• DIF laver et digitalt univers med inspiration til foreninger og forbund. • DIF igangsætter arbejde for praktiske løsninger angående mere bæredygtige transportvaner og indkøb. • DIF vil lave uddannelser til forbundene og muligvis også til foreningerne. • DIF vil arbejde politisk for bedre vilkår angående energirenoveringspuljer, opsætning af solceller, kollektiv trafik, affaldshåndtering mm.
”Jeg kan sidde her og plapre løs om nok så gode intentioner, men dét, der er interessant er, hvad der har gang på jord. Skal det have gang på jord, skal det være lige til at gå til, ” fortæller Kim W. Marquardt, som dog alligevel erklærer sig klar til at udfordre påstanden.
Han fremhæver en af sine trænere, der for nylig valgte en længere og mere besværlig togtur til et stævne i Sverige i stedet for at drøne af sted i flere biler. Simpelthen for at begrænse CO2-udledningen fra turen. ”Vi arbejder meget med rollemodeller på andre områder, så måske skal vi være mere bevidste om også at arbejde med det på dette område. Måske skal vi alligevel gå lidt på kompromis med bekvemmeligheden,” ræsonnerer klubchefen.
Netop nye handlingsmønstre i den enkelte forening er et af formålene med undersøgelsen. Eksempelvis kan et øget fokus på samkørsel være med til at sænke den samlede CO2-udledning, mens bedre affaldssortering og mere klimavenlige kostvaner er andre håndgribelige fokuspunkter.
Den store klimasynder
Når der skal købes mad ind til kantinen eller til stævner, kan der også vindes meget i klimaregnskabet, hvis oksekødet udskiftes med kylling eller fisk. Et måltid med 100 gram kylling eller fisk belaster således klimaet tre og en halv gang mindre end et måltid med 100 gram oksekød.
Mindre håndgribelig er CO2-udledningen fra foreningernes faciliteter, om end aftrykket her er størst. Som dataene fra undersøgelsen afslører, er klimaaftrykket fra energi og vand forholdsmæssigt stort, hvilket gør faciliteter til et helt afgørende parameter.
Lasse Lyck, konsulent i DIF
KLUBBERNES CO2 AFTRYK (Kilde: Rapporten 'Idrættens klimaaftryk'
Desto vigtigere er det derfor, at foreningernes faciliteter bliver gennemgået og optimeret i det omfang, det er muligt, ud fra ofte begrænsede ressourcer i selveje eller kommunalt regi. ”Idrætsfaciliteter betyder rigtig meget for klimaaftrykket i foreningerne. Det er den største faktor, men det er også den sværeste at rykke for den enkelte forening," siger DIF-konsulent Lasse Lyck, der har faciliteret undersøgelsen, og henviser til, at cirka halvdelen af alle idrætsfaciliteter er kommunale. ”På den måde er foreningerne dybt afhængige af kommunerne, men de kan også selv bidrage ved at understøtte bedre udnyttelse af eksisterende faciliteter, så der skal bygges mindst muligt nyt, ligesom de prokaktivt kan foreslå grønne tiltag i kommunale bygninger” forklarer Lasse Lyck.
Gladsaxe Svøm benytter sig også af kommunale idrætsfaciliteter, og dem står Holger Kortbek, idrætschef i Gladsaxe Kommune, på mål for. Gladsaxe Kommune arbejder strategisk med FN’s verdensmål om blandt andet bæredygtighed, hvilket spiller sammen med den omfattende renovering og energioptimering, der har løftet Gladsaxe Svømmehal.
Gladsaxe Svøm
Årligt CO2e-aftryk pr. medlem
39,9 kg CO2e
Svømmeklubben har 2.000 medlemmer, hvilket svarer til, at klubben udleder ca. 79,9 tons CO2e årligt.
Fordeling af CO2e-aftryk:
Affald 0,3% Indkøb 0,7% Transport 7%
Køge Bugt Gymnastikforening
Årligt CO2e-aftryk pr. medlem
17,9 kg CO2e
Foreningen har 1.700 medlemmer, hvilket svarer til, at hele klubben udleder ca. 30,3 tons CO2e årligt.
Fordeling af CO2e-aftryk:
Affald 1% Indkøb 1%
Roskilde Sejlklub
Årligt CO2e-aftryk pr. medlem
16,8 kg CO2e
Sejlklubben har 540 medlemmer, hvilket svarer til, at klubben udleder ca. 9,1 tons CO2e årligt.
Fordeling af CO2e-aftryk:
Affald 3% Indkøb 0,3% Transport 4%
Energi og vand 92% Transport 26%
Energi og vand 72% Energi og vand 93%
Det ændrer dog ikke på, at en svømmehal pr. definition er energikrævende. ”Hvis idrætten gerne vil være indendørs med de temperaturer, det kræver, så koster det noget energi. Det må vi acceptere, og derfor skal vi, der står med faciliteterne, gøre det så godt, som overhovedet muligt for at minimere energiforbruget. Ligesom vi
Nørre Aaby Idrætsklub (fodbold)
Årligt CO2e-aftryk pr. medlem
47,9 kg CO2e
Idrætsklubben har 350 medlemmer, hvilket svarer til, at klubben udleder ca. 16,7 tons CO2e årligt.
Fordeling af CO2e-aftryk:
Affald 5% Indkøb 3%
Transport 34%
Energi og vand 58% ikke fuldstændig kan holde op med at flyve, selvom vi ved, det udleder meget CO2, så kan vi prøve at begrænse det,” siger Holger Kortbek og påpeger i øvrigt prioriteringen i at drage bedst mulig nytte af det nødvendige energiforbrug: ”Vi må sige til os selv, at når vi nu alligevel belaster klimaet, må vi sørge for, at så mange som muligt bruger faciliteterne, så klimabelastningen ad den vej bliver så lille som mulig.”
Handlingsforandring
I den kommende tid vil DIF følge op på resultaterne af undersøgelsen ved at formulere konkrete grønne guidelines til landets idrætsforeninger og igennem partnerskaber lave konkrete initiativer for mere bæredygtig transport og tøjforbrug. DIF vil derudover præsentere en stor undersøgelse af DIF’s eget klimaregneskab.
Tiden vil vise, hvor meget det vil rykke, i det samlede klimaregnskab, men allerede nu er de første skridt taget i Gladsaxe Svøm. Om ikke andet på et refleksivt plan. ”En del af det her handler om at være mere bevidst omkring, hvad vi egentlig gør i foreningslivet. Det kan godt være, vi ikke kan garantere handlingsforandring fra dag ét, men vi kan starte med at reflektere og se os selv en lille smule i spejlet. De første skridt bliver trådt her,” siger klubchef Kim W. Marquardt.
Fem gode foreningsråd:
1. De fysiske rammer
Undersøg muligheder for energirenovering og søg kommunale energirenoveringspuljer. Foreninger, der benytter kommunale lokaler, kan blandt andet bidrage til den grønne omstilling ved at afmelde uudnyttede tider og gøre kommuner opmærksomme på potentialer for energirenovering.
2. Transport
Understøt samkørsel og undersøg, hvor kollektiv trafik er en relevant mulighed til og fra kampe og stævner.
3. Mad
Overvej at tilbyde mere mad med lavere klimaaftryk i hverdagen og til stævner.
Bekæmp madspild ved for eksempel kun at købe nødvendige madvarer og tilbyde medlemmer at tage overskydende mad med hjem.
4. Træningstøj
Spørg til mulighederne for at købe tøj af genbrugspolyester og overvej mulighederne for at genbruge spillerdragter.
5. Sæt bæredygtighed på dagsordenen
Drøft i bestyrelsen hvordan
I kan bidrage til den grønne omstilling lokalt. Inviter en interesseret forælder, træner eller et medlem til at foreslå muligheder, og skab rammer for at personen kan sætte aktiviteter i gang.