”Idrætten skal være en afgørende medspiller i kampen for at begrænse CO2-udledningen” Rikke Rønholt, bestyrelsesmedlem i DIF
D
er er god bevægelse i bassinet denne formiddag i Gladsaxe Svømmehal. En række seniorer har godt gang i vandgymnastikken i den velbesøgte hal med nye LED-pærer, klimaskærme og elinstallationer. Resultatet af en større renovering i 2018. Klubchef i Gladsaxe Svøm, Kim W. Marquardt, viser vej sammen med ungdomstræner Ida Trandum. Ud på bassinkanten, op på et plateau med udsigt over vandet, hen på kontoret og ned i maskinrummet i kælderen, hvor rør og pumper arbejder anonymt for svømmehallens brugere. Det er herfra hovedparten af det CO2-aftryk, som holder faciliteterne i gang, genereres.
Udover at være ungdomstræner i Gladsaxe Svøm har Ida Trandum en bachelor i By, Energi og Miljøplanlægning og er p.t. i gang med en kandidat i bæredygtig byudvikling. Hun er dermed en af flere i svømmeklubben, som har klima og bæredygtighed langt oppe på prioritetslisten. Én ting er dog generel viden og gode intentioner, noget andet er at drive en travl svømmeklub med godt 2.000 medlemmer, som ikke nødvendigvis har klimahensyn øverst på dagsordenen. Derfor var det også en aha-oplevelse for Gladsaxe Svøm at deltage i den klimaundersøgelse, som Danmarks Idrætsforbund sidste år tog initiativ til, og som netop er blevet præ-
senteret for offentligheden. Det er første gang nogensinde, der er foretaget en undersøgelse, som kan give et kvalificeret indblik i dansk foreningsidræts CO2-forbrug. ”Hvis jeg skal være helt ærlig, er det ikke fordi, vi har haft de store bæredygtighedssnakke på et større strategisk plan eller på bestyrelsesplan, men det her besøg gav anledning til at se lidt nærmere på vores tanker omkring bæredygtighed. Særligt vores CO2-aftryk i transport er interessant for os at kigge på, for her er der klart et forbedringspotentiale,” fortæller klubchef Kim W. Marquardt.
Et chok Gladsaxe Svøm er en af de fire idrætsforeninger, der udgør fundamentet i DIF’s klimaundersøgelse. De øvrige er Roskilde Sejlklub, Køge Bugt Gymnastikforening og den fynske fodboldklub Nørre Aaby Idrætsklub. Selve undersøgelsen er foretaget af antropologer, sociologer og samfunds-
Maskinrummet under svømmehallen med nye installationer, som er mere klimavenlige.
Klubchef Kim W. Marquardt og Ida Trandum fra Gladsaxe Svøm i svømmehallen, hvor de har sat ekstra fokus på bæredygtighed.
38
IDRÆTSLIV DECEMBER 2021