TIPPET REAGÉR KORREKT VED HOVEDSKADER

Over 25.000 danskere ender årligt på en af landets skadestuer med en hjernerystelse. Ofte er det idrætsfolk, der kommer galt afsted. Men hvordan håndteres den akutte sportshjernerystelse hos en udøver i foreningen korrekt?

Håndboldkeeperen Sandra Toft har prøvet det. Den professionelle springrytter Tina Lund ligeså. Og senest her i foråret ramte fodboldlandsholdspiller Kasper Dolberg ind i en hjernerystelse under træning med sit tidligere tyske bundesligahold Hoffenheim:

Sportsstjerner er ofte i risikogruppen for hovedskader og hjernerystelser, men det er helt almindelige idrætsdanskere også. Årligt registreres tusindvis af idrætsrelaterede hovedskader inden for mange forskelligesportsgrene og inden for såvel bredde- som eliteidræt.

Og lad det være sagt med det samme. At få en hjernerystelse er noget, som man skal tage alvorligt, da den kan forårsage kroniske skader, hvis ikke den behandles korrekt. Desuden kan hjernerystelsen ikke blot få indflydelse på den videre aktive idrætskarriere, men også på hverdagslivet. Som udgangspunkt er en hjernerystelse dog ikke farlig, men skaden er ofte sværere at forholde sig til end for eksempel en forstuvning i ankelleddet.

Gode råd

DIF har i de senere år i samarbejde med blandt andre Dansk Idrætsmedicinsk Selskab og Dansk Selskab for Sportsfysioterapi løbende sat spot på hovedskader i idrætten. Blandt andet har man samlet en lang række gode råd til, hvordan man som udøver håndterer den akutte sportshjernerystelse og den efterfølgende proces, hvis uheldet er ude.

De gode råd er samlet på sitet sportshjernerystelser.dk og er nærmest et ’must read’ for idrætsudøvere, foreningsledere og trænere, der vil stå bedst muligt rustet til at håndtere en eventuel hovedskade blandt foreningens medlemmer.

Omdrejningspunktet for de gode råd er de såkaldte tre b’er, der står for ’brems, bedøm og beslut’. Med andre ord: Hvis en træner under en idrætsaktivitet har mistanke om, at en udøver har pådraget sig en hjernerystelse, så er anbefalingen klar: Først skal træneren bremse aktiviteten, så skal han eller hun bedømme, om udøveren virker normal og er ved sine fulde fem, og så skal træneren beslutte, om udøveren kan fortsætte eller ej.

En anden vigtig anbefaling er, at man skal bruge sin sunde fornuft. Er en udøver – efter et uheld på banen - forvirret, flakker vedkommendes blik, og klager han eller hun over smerter i hoved eller nakke, så skal vedkommende have en pause og eventuelt tilses af en læge.

Tvivlen bør altid komme udøveren til gode på den lange bane.

Tip 1 Tip 3

Brems

Sørg for, at udøveren stopper idrætsaktiviteten med det samme.

Tip 2

BEDØM:

Vurdér, om udøveren viser symptomer på hjernerystelse - fx synsforstyrrelser, kvalme, opkast eller hovedpine. Brug din sunde fornuft.

BESLUT:

Hvis der er den mindste tvivl, om udøveren har fået en hjernerystelse, skal I tale med en sundhedsfaglig person, for eksempel egen læge. Hvis udøveren eksempelvis er bevidstløs, har tegn på kraniebrud eller nakke, er lammet, har kramper eller er tiltagende forvirret, så ring straks 1-1-2.