Her blander vi sport og politik

52

IDRÆTSLIV MARTS 2015

IDRÆTSLIV MARTS 2015

IDRÆTSKOMMUNEN

Kerteminde HEIDI LUNDSGA ARD

MORTEN BRUUN

IDRÆT I KOMMUNEN Hvordan har idrætten det ude i kommunerne? Det spørgsmål stiller vi hver gang i artikelserien ’Idrætskommunen´.

Denne gang sætter vi fokus på Kerteminde Kommune.

De mangler både en kunstbane og en idrætspolitik, men bortset fra det har idrætten gode vilkår i Kerteminde Kommune. Det mener Jens Peter Nørgaard, Allan Thomsen og Lars Hansborg-Sørensen, der alle er aktive i både foreningsliv og byrådsarbejde.

HER BLANDER VI SPORT OG POLITIK

vordan jeg vil beskrive idrættens vilkår i Kerteminde Kommune? Jamen, de er gode. Jeg synes faktisk, vi er rimelig privilegerede, når det gælder kultur, fritid og sport.”

Ordene kommer fra Jens Peter Nørgaard. Han er formand for Kerteminde Boldklub, som er en af de største idrætsforeninger i den nordøstfynske kommune.

Nørgaard står ikke alene med den opfattelse. Eksempelvis siger Allan Thomsen, formand for håndbold, cykling og gymnastik i Br-66 Langeskov, at kommunen virkelig tilstræber at tilgodese alle.

“Vi får mange ting serveret på et sølvfad. Kommunen betaler både nye fodboldmål og net, og det koster os ikke noget at bruge hallerne” Lars Hansborg-Sørensen, ungdomsformand i Munkebo Boldklub Og Lars Hansborg-Sørensen, ungdomsformand i Munkebo Boldklub formulerer det således: ”Vi får mange ting serveret på et sølvfad. Kommunen betaler både nye fodboldmål og net, og det koster os ikke noget at bruge hallerne.”

Bærer flere kasketter Fra venstre side Allan Thomsen, Jens Peter Nørgaard og Lars Hansborg Sørensen i ’dialog’ om idrætten i Kerteminde. De er alle aktive i både det lokale foreningsliv og byråd.

53

De venlige ord modtages naturligvis med smil på rådhuset i Kerteminde. Alt andet ville også være mærkeligt. For det første kan politikere godt lide at få ros, for det andet er man ikke bleg for at blande sport og politik i Kerteminde. Som det er tilfældet i mange andre lokalsamfund, oplever man også her, at folk bærer flere kasketter. Mens Jens Peter Nørgaard er førstesuppleant til byrådet for Venstre, er Allan Thomsen og Lars Hansborg-Sørensensen fuldgyldige folkevalgte. De repræsenterer henholdsvis Borgerlisten og Socialdemokraterne i byrådet, hvor de begge sidder i Kultur- og Fritidsudvalget. ”Det er selvfølgelig en fordel, at vi har en masse viden og erfaring fra foreningslivet,” siger Allan Thomsen. ”Men vi forlader selvfølgelig udvalgsmødet, hvis der er punkter og ansøgninger, der vedrører os selv og vores foreninger,” understreger Lars Hanborg-Sørensen.

Trykker de rigtige på maven Sporten havde også gode forhold i Kerteminde, før de to blev valgt ind i byrådet for godt et år siden. Da Danmarks Idrætsforbund som optakt til kommunalvalget i

Kerteminde Kommune har endnu ikke nogen formuleret idrætspolitik.

Men der er dog stadig godt gang i idrætten.

2013 undersøgte idrættens vilkår i alle landets kommuner, landede Kerteminde på 9. pladsen som den absolut højest placerede kommune på Fyn. Og Idrætsliv stødte på den idrætspolitiske trio, da vi i vores ønske om at finde en forklaring på den fine placering, jagtede en kommentar fra det lokale idrætsråd.

Det var svært. For selv om vi ledte i både øst og vest, ledte vi forgæves. Til sidst ringede vi simpelthen til Jens Peter Nørgaard for at få hjælp hos en af de store foreningsrepræsentanter. ”Jeg kan godt forstå, du ikke kan finde

frem til vores idrætsråd. Vi har nemlig ikke noget,” afslørede han.

Men er det ikke vigtigt for jer at have sådan et råd, hvor idrætten kan tale med fælles stemme over for kommunen? ”Det kan du sige. Men i en lille kommune som vores gør det ikke så meget. Man skal bare komme til de rigtige møder og – populært sagt – trykke de rigtige på maven. Jeg har jo selv min gang på rådhuset, og så er idrætten godt repræsenteret i udvalget.

54

IDRÆTSLIV MARTS 2015

IDRÆTSLIV MARTS 2015

55

UDSATTE BØRN FÅR BETALT SPORT OG FRITID

Kerteminde Kommune tilbyder økonomisk hjælp til udsatte familier, der ikke har råd til at lade deres børn dyrke fodbold, gå til spejder eller deltage i andre fritidsinteresser.

Ud over Allan og Lars er der også Claus, og han er gammel fodboldspiller,” forklarede Jens Peter Nørgaard og tilføjede: ”Men foreningerne taler da også sammen. For eksempel mødes alle kommunens syv fodboldklubber to-tre gange om året sammen med en repræsentant fra DBU-Fyn og en medarbejder fra kommunen.”

Vi skal have en idrætspolitik Selv om de tre idrætspolitikere er tilfredse med forholdene, er der selvfølgelig punkter, hvor der er plads til forbedring.

Iført deres foreningskasketter peger Jens Peter Nørgaard, Allan Thomsen og Lars Hansborg-Sørensen blandt andet på nabokommunen Nyborg. ”Man kan godt være lidt misundelig på dem. De er i gang med at bruge 30-40 millioner kroner på anlæg og faciliteter.

Det gør vi ikke, og der kunne vi godt være lidt længere fremme i skoene,” siger Jens Peter Nørgaard. ”Vi har for eksempel kun én kunststofbane. Den ligger i Langeskov, og vi mangler helt klart en her i Munkebo. Vi har søgt en fond om tilskud, og hvis det går godt, er kunststofbanen klar til oktober,” supplerer Lars Hansborg-Sørensen.

Iført deres politiske kasketter kalder de det et ”paradoks”, at Kerteminde Kommune reelt ikke har en idrætspolitik. ”Det får vi styr på nu. Vi går snart i

gang med at formulere de overordnede retningslinjer. Men først vil vi hente inspiration fra andre kommuner. Det gør vi blandt andet på Danmarks Idrætsforbunds kongres,” siger Lars Hanborgs-Sørensen. ”Den skal favne både bredde og elite, og så er det vigtigt, at det bliver en politik, vi kan følge op på,” tilføjer Allan Thomsen.

Det arbejde bliver dog uden det store formelle bidrag fra Jens Peter Nørgaard.

Efter seks år på posten – og op mod 1000 timers frivilligt arbejde om året – har han besluttet at trække sig fra sin post i fodboldklubben. ”Jeg synes, jeg har aftjent min værnepligt – som formand. Men jeg kan jo nok ikke holde mig væk og vil stadig trykke de rigtige på maven,” siger han.

I Munkebo Hallen er en flok børn i gang med en omgang hæsblæsende parkour. Og på de mudrede udendørs baner er det U11-drengene, der træner fodbold. Alle er med. Ingen er forvist til at kigge på, mens kammeraterne sveder igennem og har det sjovt.

I Kerteminde Kommune siger de nemlig ”Plads til Alle” – og det har de gjort, siden kommunen og Red Barnets lokalafdeling for snart fem år siden indledte et samarbejde om at tilbyde økonomisk hjælp til udsatte familier, der ikke havde råd til at lade deres børn dyrke fodbold, gå til spejder eller deltage i andre fritidsinteresser.

Det blev en overvældende succes. Siden 2011 har 492 børn og unge fået en eller anden form for tilskud til kontingent, rejser og udstyr. Langt de fleste – 408 – er medlem af sportsforeninger, der er tilknyttet Danmarks Idrætsforbund. Og de er ikke bare flygtige gæster i foreninger og klubber. 92 procent af disse børn – mange af dem fra skilsmissefamilier – holder fast, når de først er kommet i gang. ”Derudover oplever vi også, at nogle af forældrene melder sig som frivillige i børnenes foreninger. Det er positivt, for det er en forældregruppe, der – ofte på grund af sociale og kulturelle grunde – normalt ikke engagerer sig,” siger Kasper E. Olesen.

Han er den ene af to kommunalt ansatte fritidsvejledere, der administrerer tilbuddet. I begyndelsen fik ideen projektstøtte fra socialministeriet, men med virkning fra i år er ordningen en del af kommunens budget og underlagt Kultur- og Fritidsudvalget.

Samtidig har Folketinget – efter ønske fra Kerteminde – ændret serviceloven, så det nu er langt nemmere at yde den slags tilskud til udsatte børn.

tirsdag, og onsdag er barnet til sport. ”Tilskuddene aftales individuelt – ud fra en tommelfingerregel, der siger, at vi højest støtter med 100 kroner om måneden. Og ingen børn får dækket alle udgifter. Nogle gange betaler vi kontingentet, og så afdrager forældrene dele af beløbet som et lån hos os. Den enkelte forælder skal fornemme, at man prioriterer barnets fritidsinteresser. Det har den virkning, at en del forældre faktisk gør sig umage for at betale endnu mere af egen lomme, når de først har modtaget støtte en gang,” siger Kasper E. Olesen, der i øvrigt også sidder i byrådet for Socialdemokraterne.

Enlig mor glad for modellen Kerteminde Kommune gør en dyd ud af, at de børn, der modtager støtte, er anonyme. Ofte er det kun klub-kassereren og et par trænere, der – ud over fritidsvejlederne – kender identiteten på de pågældende. Den model fungerer glimrende, siger Martin F. Petersen, der er kasserer i Munkebo Gymnastikforening. ”Vi har 300 medlemmer under 16 år. 15 af dem er medlem med tilskud fra ”Plads til Alle”. De ville ikke komme uden støtten. Og da vi i sommer arrangerede en hel uges gymnastik i ferien, havde 10 ud af 40 børn fået støtte. De var sikkert fra familier, der ikke havde råd til lange ferier,” siger Martin F. Petersen.

Han er glad for, at ordningen giver alle børn mulighed for en ”fornuftig fritid”. Den glæde deler en enlig mor, som har nydt godt af ordningen, når der har været lavvande i hendes økonomi. ”Når jeg kan, betaler jeg selv. Men det er ikke altid muligt. Om kort tid skal min søn med på en fodboldtur til Holland. Den koster 1000 kroner, og de penge har jeg ikke. Men han kommer med, fordi kommunen har givet mig 500 kroner og lånt mig resten, og det beløb afdrager jeg de næste måneder. Det er en fin model,” siger den enlige mor til Idrætsliv. ”Plads til Alle” handler i øvrigt ikke kun om økonomi. Kommunens samarbejde med Red Barnet betyder blandt andet, at man kan tilbyde en voksenven til børn, der har brug for at blive ledsaget til og fra træning.

“Når jeg kan, betaler jeg selv. Men det er ikke altid muligt.”

IDRÆTTEN I KERTEMINDE Indbyggertal: 23.728 per. 1.1.2015 Antal DIF-idrætsforeninger: 49 Antal medlemmer i DIF-foreninger: 7.861 Største organiserede idrætsgren: Fodbold, hvor DBU har 1.703 medlemmer i kommunen.

Største idrætsforening: Munkebo Svømme- og Kondiklub 72 med 961 medlemmer.

Lov ændret efter Kerteminde-ønske Tidligere skulle der først en ofte langvarig undersøgelse af familiens forhold til, men nu kan alle kommuner som led i det forebyggende arbejde og med afsæt i det enkelte byråds egne kriterier yde hurtig støtte til børnene. I praksis betyder lovændringen, at kommunen kan få henvendelsen mandag, møde familien

Siden 2011 har 492 børn og unge fået en eller anden form for tilskud til kontingent, rejser og udstyr.