Idrætsliv nr.2 2015 by Danmarks-Idrætsforbund

IDRÆTSLIV MA J 2015

MA J 2 01 5 NR . 2

BOWLING STRIKES OG MEDALJER

SUPERTALENTET PIONE SISTO

VISIONEN 600.000 DANSKERE SKAL GØRES TIL IDRÆTSAKTIVE

ENEREN

Rasmus Quaade har OL-drømme, skarpe holdninger og flot skæg

VOLLEYBALL SEJLSPORT BMX IDRÆTSHØJSKOLER SPORTSDANS

Vær go’ ved dig selv IDRÆTSLIV MA J 2015

Morten Jørgensen, Landsholdsroer, Guldfireren

IDRÆTSLIV MA J 2015

Tjen penge til din klub Vælg den smarteste løsning! Sælg fyrværkeri til Nytår – lav en god indtjening til din klub på kun fem dage

Med en løsning fra en af Danmarks førende fyrværkeriimportører, får i højkvalitetsfyrværkeri til den kræsne forbruger. I tæt samarbejde, kan vi hjælpe og rådgive, så alt er klar hos jer ugen op til nytårsaften. Vi tilbyder: En færdig pakke, hvor der er tænkt på alt – specielt tilpasset jer. Højkvalitetsfyrværkeri til markedets bedste priser. Levering hver dag i sæsonen. Kontakt os på tlf. 72 18 55 51 – og lad os sammen finde den rigtige løsning.

Nydamsvej 19B, DK-8362 Hørning, Tlf. 72 18 55 51, Fax 72 18 55 52, info@brightstar.dk

IDRÆTSLIV MA J 2015

IDRÆTSLIV MED AMBITIONER Cykeltalentet Rasmus Quaade har ambitioner om at vinde både VM og OL-medaljer. Den frivillige volleyballtræner Linette Andersen har ambitioner om at gøre børnene i volleyballklubben DHV Odense glade. Stjernefrøet Pione Sisto har ambitioner om konstant at forbedre sig plus at vinde Superligaen med FC Midtjylland. Og de to idrætsorganisationer DIF og DGI har kæmpe ambitioner om at få hele 600.000 inaktive danskere gjort idrætsaktive inden for de næste ti år. Ambitioner er en god ting at have. Hvad enten ambitionerne er små og overkommelige eller store og vilde. Derfor vil vi gerne byde velkommen til et magasin, der på forskellige niveauer står i ambitionernes tegn. Og velkommen til et lettere opdateret magasin med flere sider og flere historier fra alle kanter af dansk idræt.

Vi håber, vi indfrier vores egne ambitioner om at lave et godt blad. God læselyst. Jacob Bech Andersen Ansvarshavende redaktør

48 IDRÆTSLIV

Idrættens Hus, 2605 Brøndby Telefon 43 26 20 29 idraetsliv@dif.dk

Magasinet udgives af DIF og udkommer seks gange om året til cirka 9.000 idrætsforeninger, 61 specialforbund, haller, klubhuse, pressen og til idrættens beslutningstagere.

Redaktion Jacob Bech Andersen (Ansvarshavende redaktør) jaa@dif.dk 43 26 20 29 Peter Wagner Pedersen (Journalistpraktikant) pwp@dif.dk 43 26 20 76

Skribenter: Lars Hestbech, Jonas Hjortdal, Thomas Hansen, Morten Bruun og Jan Lindorff. Layout Formegon ApS 1508

Abonnementer Malene V. Henriksen mvh@dif.dk 43 26 20 10 Adresseændringer for klubber meldes til de respektive forbund.

Oplag 22.000

Tryk KLS Grafisk Hus

Forsidefoto Lars Møller

Annoncer MedieTeamet dif@medieteamet.dk Tlf. 71 99 55 22

IDRÆTSLIV MA J 2015

INDHOLD 32 6 DIF MENER 8 UPDATE 14 TIPPET 16 INTERVIEW: RASMUS QUAADE 24 TEMA: VISION 25-50-75

32 FEM MINUTTER MED EN ILDSJÆL 34 VERDEN RUNDT 36 SPORT I PIX: COPENHAGEN OPEN I DANS 38 IDRÆTKOMMUNEN: LOLLAND 42 IDRÆTSHØJSKOLER HITTER 46: FØR EVENTEN: EM I SEJLSPORT 48 PROFILEN: PIONE SISTO 54: FORBUNDSTJEK: BOWLING 58 HOLDINGEN 60: DIF KONGRES 2015 65: MEDALJER 66: IDRÆTSLIVET IFØLGE… SIMONE TETSCHE

IDRÆTSLIV MA J 2015

DIF MENER

Niels Nygaard Formand, Danmarks Idrætsforbund

IDRÆTTEN OG FOLKETINGSVALGET I skrivende stund varmes der gevaldigt op til det folketingsvalg, som senest skal afholdes i september. Når landets næste regering dannes, har vi i DIF en håndfuld idrætspolitiske mærkesager, som vi vil anbefale den nye regering at indarbejde i sit regeringsgrundlag. Det gælder uanset, hvorvidt rød blok fastholder regeringsmagten efter valget, eller blå blok tager over. For det første vil det være oplagt at skrive DIF og DGI’s fælles vision ’Bevæg dig for livet’ ind i regeringsgrundlaget. Visionen kan understøtte regeringens ønske om at styrke danskernes idrætsdeltagelse og involvering i det frivillige foreningsliv. Det kan bidrage til udviklingen af et aktivt medborgerskab, af lokale fællesskaber og af et sundt og trygt liv for den enkelte. For det andet bør den nye regering tænke idrætten med i indsatsen for at integrere socialt udsatte samt flygtninge og indvandrere i det danske samfund. Foreningslivet spiller en uvurderlig rolle i demokratiseringen af borgerne i Danmark. Konkret bør der udarbejdes en handlingsplan, der fokuserer på, hvordan der kan skabes levedygtige foreninger i udsatte boligområder samt på uddannelse af nydanskere, der vil være med til at udvikle og drive lokale foreninger i udsatte boligområder. En ny og fremtidssikret spillelov er et tredje tema, som den nye regering bør have med i sit regeringsgrundlag. Det frivillige for-

eningsliv bidrager markant og positivt til det danske samfund. Men det frivillige Danmark presses økonomisk af danskernes ændrede spillevaner. Overskuddet fra Lotto og Klasselotteriet er for nedadgående, da danskerne i stigende grad i stedet spiller på Oddset eller andre sportsspil. Derfor er der behov for, at en ny regering hurtigt fremlægger forslag til en ny spillelov. For det fjerde bør styrket adgang til udendørsidræt skrives ind i det kommende regeringsgrundlag. Naturen er både den største og den mest benyttede idrætsfacilitet i Danmark. Skoven og vandet er dér, hvor tusindvis af danskere dyrker deres idræt eller er fysisk aktive. Der er behov for en afdækning af barrierer, som hæmmer danskernes adgang til at dyrke idræt og være fysisk aktive i naturen. Endelig for det femte bør et kommende regeringsgrundlag rumme initiativer, der bekæmper matchfixing. Matchfixing er et globalt fænomen, der udgør en stor trussel mod dansk idræts integritet. Og det er en udfordring, som vi i idrætten ikke kan løse alene. Det er nødvendigt at forebygge matchfixing – for eksempel via restriktioner på, hvilke væddemål der kan udbydes af de spilleselskaber, der har licens i Danmark. Samtidig er det nødvendigt, at regeringen støtter idrættens oplysningsarbejde for at forebygge og bekæmpe matchfixing.

Idrætshallerne bliver snart omdannet til valgsteder for en stund. DIF opfordrer politikerne til at sætte fokus på idrættens udvikling. Foto: Scanpix

Hvad er jeres foreningsdrøm?

VIND!

Vi trækker lo til din fore d om et sponsorat ning på kr 5.000,Læs mege t foreningspmere på a eller Faceb pir.dk ook.

Foreningspapir.dk forvandler papir til penge Hos Lambi har vi gjort det muligt for jeres familie og venner, at købe et produkt, de bruger hver dag, og samtidig lade pengene rulle ind i jeres foreningskasse. Se mere på foreningspapir.dk eller facebook.com/foreningspapir og gør drømmen om nye spilledragter, udstyr, rejser eller andet til virkelighed. I bestemmer selv, hvad pengene skal bruges til. søg efter “Foreningspapir”

IDRÆTSLIV MA J 2014 2015

UPDATE

DET DANSKE BAKU-HOLD TAGER FORM Den nye olympiske kæmpeevent European Games nærmer sig, og det danske hold begynder at tage form. Det forventes, at Danmark sender cirka 60-65 atleter til Azerbaijans hovedstad, Baku. Holdet tæller blandt andet fægteren Frederik von der Osten, cykelrytteren Rasmus Quaade og kajakroeren René Holten Poulsen samt en masse talenter, der forhåbentlig vil gøre sig gældende i årene fremover. European Games bliver skudt i gang den 12. juni og løber frem til 28. juni. Legene i Baku, der er de første af sin art, kan sidestilles med kontinentale mesterskaber som Asian Games og Commonwealth Games. European Games bliver også kaldt for det europæiske OL. I Baku forventes det, at omkring 6000 atleter fra 50 europæiske lande vil deltage.

Fægteren Frederik von der Osten er blandt deltagerne ved European Games i Baku. Foto: Das Büro

IDRÆTSLIV MA J 2015

De frivillige i foreningsidrætten står gerne på hovedet for dig. Og så er det tilmed billigt. Foto: Heidi Lundsgaard

BILLIGT AT DYRKE FORENINGSIDRÆT Hvad koster det voksne udøvere at dyrke idræt i foreningerne, hos de kommercielle udbydere og på egen hånd? Det spørgsmål forsøger DIF at besvare i rapporten ’Prisen på idræt i Danmark – og andre kulturforskelle i idrætten’. ”Konklusionen er, at det selvfølgelig er billigst at være selvorganiseret, men rapporten viser også, at idrætsforeningerne er

halvt så billige som de kommercielle udbydere. Det kan man så selvfølgelig argumentere for, at foreningerne skal være med de mange offentlige tilskud in mente,” siger Michael Fester fra DIF Analyse, som samtidig hæfter sig ved, at der er stor tilfredshed med idrætstilbuddene i Danmark. Tjek rapporten på dif.dk.

ALLE SKAL LÆRE AT SVØMME

Det halter med danskernes svømmeevner. Mere end hver tredje voksen har ikke tilstrækkelige svømmefærdigheder ifølge en YouGov-undersøgelse udarbejdet for Dansk Svømmeunion, TrygFonden og DIF. Det samme kan siges om hvert andet barn. De tre parter er derfor nu gået sammen om et tre-årigt projekt, der skal skabe flere og bedre svømmere i fremtiden. I løbet af de næste tre år vil forskellige projekter og initiativer blive iværksat igennem projektet “Alle skal lære at svømme” i et samarbejde med blandt andet Syddansk Universitet. I projektet vil man blandt andet undersøge, om det giver mening at rykke svømmeundervisning til et tidligere klassetrin end 4. og 5. klasse, som de fleste skoler ellers tilbyder i dag.

Projektet ’Alle skal lære at svømme’ blev i Kildeskovshallen, hvor blandt andre Dansk Svømmeunions protektor, kronprinsesse Mary, deltog. Foto: Michael Vienø

IDRÆTSLIV MA J 2015

UPDATE

Danskerne er vilde med at presse kroppen til det yderste med svømning, cykling og løb. En ny undersøgelse fra Ironman Denmark viser, at Danmark ligger øverst på listen over lande i verden med flest deltagere til triatlonstævnerne IRONMAN og IRONMAN 70.3. Danmark har 800 deltagere per million indbyggere, hvilket er langt mere end de næste nationer, som er Luxembourg med knap 500, Norge med 346 og Schweiz med 295 deltagere. ”Vi har jo været de første til at mærke den store interesse for triatlon i Danmark, men at Danmark er blevet en så stærk triatlonnation i forhold til verdens andre lande er alligevel en meget positiv nyhed,” siger Thomas Veje Olsen, direktør for IRONMAN Denmark.

SPORT MANAGEMENT the business of sport www.ucn.dk/sportsmanagement

“

Interessen for sporten har igennem længere tid styrket mit ønske om at øge min viden omkring hvilke metoder og redskaber, som fungerer inden for sportsverdenen og i sportsorganisationerne. Formålet med uddannelsen er for mig at kunne kombinere min karriere med min interesse for sporten. Nicky Rostermund

“

DANMARK ER VERDENS FØRENDE TRIATLONNATION

1,5 års bacheloruddannelse som top-up på 2 års serviceøkonom uddannelse eller tilsvarende. • • • •

Strategi & Ledelse Sportsmarketing Kommunikation & PR Sportsøkonomi

• • • •

Eventmanagement Sportsjura Sponsorship Sport governance

Foto: Colourbox

HØJ MUSIK OG KRONER I KASSEN Festivalsæsonen rammer snart Danmark, og traditionen tro vil en lang række idrætsforeninger landet over trække i arbejdstøjet med det formål at tjene en skilling til klubkassen. Og alle foreninger satser formentligt på en lige så fantastisk sommer som sidste år. Den var nemlig stærkt medvirkende til, at blandt andre Roskilde Festival oplevede et rekordstort overskud. De mange gæster på Roskilde Festivalen spiste og drak så meget, at det samlede overskud blev på 22,2 millioner kroner. Et beløb der deles og kanaliseres ud til idrætsforeninger, virksomheder og organisationer, der arbejder frivilligt på festivalen. Læs også artiklen ’Sådan gør du din forening festivalklar’ på dif.dk

To frivillige fra Svogerslev Boldklub solgte is og tjente penge til klubkassen på Roskilde Festival 2014. Foto: Casper Hollerup.

IDRÆTSLIV MA J 2015

% IDRÆTSFORENINGER UNDGÅR MOMSREGISTRERING

Flere års idrætspolitisk påvirkning fra blandt andet DIF har båret frugt. EU Kommissionen har i en meddelelse til den svenske regering endegyldigt meddelt, at foreningslivet fortsat kan undtages fra momsregistrering i det kommende EU direktiv. Begrundelsen fra Kommissionens side er, at man efter at have undersøgt en række landes undtagelser for foreningslivet på momsområdet, har fundet ud af, at undtagelserne ikke påvirker EU’s indre marked. Det har været et af DIF’s argumenter helt fra starten af processen. ”Beslutningen fra EU Kommissionen viser, at DIF i samarbejde med de øvrige idrætsorganisationer er i stand til at udøve politisk indflydelse på et område, der er meget økonomisk tungt. Det er utroligt positivt,” siger idrætspolitisk chef i DIF Poul Broberg.

• • • • • • • • • • •

Logo Brochurer Design og web Tryk og print Plakater Beach-flag Udstilling/messe Kampagner Skiltning Roll-up Skilte

Formegon ApS Idrættens Hus Brøndby Stadion 20 2605 Brøndby T 4399 9099 www.formegon.dk

FOLKESKOLEINDSATS STYRKES DIF, DGI, Dansk Skoleidræt og VIA University College vil med projektet ’Krop og Kompetence’ efteruddanne over 3000 lærere og pædagoger, så de bliver bedre til at inkorporere bevægelse i undervisningen. A.P. Møller Fonden har valgt at støtte med fem millioner kroner. ”Projektet skal klæde lærere og pædagoger på til at kunne leve op til skolereformens krav om mere og bedre idræt og bevægelse. Det handler både om at løfte idrætstimerne, og at idræt og bevægelse generelt udbredes og får kvalitet som en del af undervisningen i alle fag og i løbet af skoledagen,” siger Nina Bundgaard fra DIF, der er projektleder for Krop og Kompetencer. Krop og Kompetencer er et af de tiltag, der skal være med til at indfri DIF og DGI’s Vision 25-50-75, der handler om øget idrætsdeltagelse i befolkningen frem mod 2025.

Foto: Lars Møller

IDRÆTSLIV MA J 2015

UPDATE ENERGIDRIKKE ER IKKE FOR BØRN

Foto: Lars Møller

1.913.964…

Red Bull, Monster, Cult eller Burn. Der findes mange forskellige slags energidrikke, og de er mere populære end nogensinde. Ikke mindst hos børn og unge, og det prøver Fødevarestyrelsen at sætte fokus på med en ny folder. Folderen har fokus på de bivirkninger, som børn får ved at drikke energidrikke. Typiske følgevirkninger kan være hjertebanken, de bliver irritable, nervøse eller angste og de kan have svært ved at falde i søvn om aftenen. En undersøgelse som DTU Fødevareinstituttet har lavet for Fødevarestyrelsen viser, at voksne ofte giver deres børn energidrik. Specielt til fødselsdage eller efter sport. Fødevarestyrelsens mål med folderen er, at gøre forældre, lærere og pædagoger opmærksomme på problemet, så de kan tage hånd om det.

… medlemmer var der i DIF-idrætten i 2014. Det svarer til en tilbagegang på knap 21.000 medlemmer i forhold til medlemsregistreringen for 2013. Størstedelen af tilbagegangen kan dog spores tilbage til Dansk Skytte Union, der valgte at ekskludere Dansk Flugtskydnings Forbund oven på politiske uenigheder. Manglende indberetninger fra flugtskytteforeninger resulterer i en tilbagegang på cirka 14.000 medlemmer. ”Jeg glæder mig over, at der fortsat er meget stor tilslutning til foreningsidrætten i DIF, og at vi står stærkt i danskernes hverdag. Det er selvfølgelig ærgerligt, at der på bundlinjen er en mindre tilbagegang, men vores og DGI’s nye vision betyder, at der nu kommer en lang række tiltag i specialforbundene. Jeg er overbevist om, at de vil resultere i medlemsfremgang i de kommende år,” siger formand for DIF, Niels Nygaard.

Foto: Thinkstock

NY OMGANGSKREDS MED NY APP Som nytilflytter kan det være svært at skabe sig en ny omgangskreds. Hvis man til og med er udlænding, så kan det være endnu sværere. Foreningerne bliver nu inddraget i kampen for at fastholde udenlandske akademikere i Danmark. Det kan nemlig være bekendtskaberne, man får i badmintonklubben, som kan være med til at holde de kloge hoveder i Danmark. Det er filosofien bag et nyt projekt i Esbjerg Kommune. Her er man ved at udvikle en app, der skal gøre det nemmere for internationale tilflyttere at komme ind i det danske foreningsliv. Projektet hedder Newcomer buddy, og her får tilflytterne en foreningsven, som de kan få hjælp hos. Via app’en får nytilflytterne en foreningsven, som de kan mødes med i håndboldhallen og få hjælp og råd af.

IDRÆTSLIV MA J 2015

SPORTSSNAK Sagt og hørt siden sidst

”Din patriot solgte hans team! Og i lang tid ikke bor i Danmark, vågn op. Hold hepper på det russiske hold,eller gå drikke snaps med sild :-),” Oleg Tinkoff på Twitter efter fyringen af Bjarne Riis ”Da jeg i 3. g mødte op til en dansktime, og læreren kaldte mig det forkerte navn, havde jeg det sådan: ’Det går ikke, det her’. Jeg fortryder, at jeg ikke gjorde noget mere ved min skole, men på det tidspunkt havde svømningen taget over” Rikke Møller Pedersen i Euroman Floorball er blandt de sportsgrene, som har taget 1-2-træner til sig. Foto: Lars Møller

1-2-TRÆNER HITTER

Siden sommeren 2013 har 1-2-træner haft 2074 nye trænere igennem er er åbenbart mange sportsgrene, der har brug for flere trænere. I hvert fald går det strålende med DIF’s kursus 1-2-træner, der skal forberede nye trænerspirer i, hvordan det er at være træner, og hvilke øvelser man kan bruge i de forskellige sportsgrene. DIF har haft et mål om, at 2000 trænere skulle igennem kurset. I februar 2015 kom tallet op på 2074 trænere, og dermed var målet nået. Det er sket i samarbejde med 13 forbund over 112 kurser. Anne Pøhl, der er uddannelseschef hos DIF, er overvældet over tilslutningen til projektet. ”Da jeg kom til i 2013 var 1-2-træner ikke engang klar til lancering. At vi allerede er kommet op på over 2000 trænere, der har været igennem kurset, er helt fantastisk,” siger hun.

Ifølge Anne Pøhl er der en bestemt ting, der adskiller 1-2-træner fra andre træneruddannelser, og som har medvirket til kursets store popularitet. ”Med 1-2-træner kobler vi teorien med en masse praktik. Udover at lære dem, hvordan det er at være træner, så giver vi dem også nogle håndgribelige øvelser med, som de kan bruge med det samme ude i foreningerne,” siger hun. Kurset er delt op i to moduler. Det første handler om, hvordan trænerne skal forholde sig til den nye rolle, de skal have i deres forening. Modul to fokuserer på idrætten. Her får deltagerne inspiration til konkrete øvelser og forslag til, hvordan de kan sammensætte træningen i lige præcis deres idræt.

”Jeg har aldrig vidst, at jeg havde lyst til at rejse til Danmark, for slet ikke at tale om at se en fodboldkamp. Nu er begge ting på min liste over ting, jeg må gøre, inden jeg dør.” Nate Scott, journalist på USA Today efter han har set en video fra fodboldbraget mellem FCK og Brøndby. ”Kan vi drive hotelvirksomhed? Kan vi være vinbønder? Kan vi finde nye venner? Kan vi holde hinanden ud?” Tidligere landsholdspiller i håndbold Christina Krogshede har i Frederiksberg Bladet mange spørgsmål, inden hun rejser til Sydafrika for at blive farmer. ”Den første på stadion de sidste tre dage i streg. Elsker at træne, mens alle andre sover” #workhardplayhard Caroline Wozniacki på Twitter ”Hvis jeg har knas med min græsplæne derhjemme, så hælder jeg ikke grus på den. Det er første gang, jeg har set det i verdenshistorien. Og jeg har spillet i Tromsø, hvor rensdyrene vender.” FCK-træner Ståle Solbakken inden græsset blev grønt i Brøndby

IDRÆTSLIV MA J 2015

TIPPET

ANNE PRY TZ SCHALDEMOSE

JACOB BECH ANDERSEN

Skolereformen har nu et lille år på bagen. Idrætsforeningerne har mulighed for at spille en rolle i den nye skolereform, som lægger op til øget fysisk aktivitet i undervisningen og samarbejdsaftaler mellem kommune, folkeskole og idrætsforening. Og hvordan gør man så det?

SAMARBEJD MED FOLKESKOLEN r der et emne, som i den grad har haft fokus i det forgangne år, så er det folkeskolereformen, som trådte i kraft i august 2014. Set med idrætsbriller er det naturligvis punktet omkring mere fysisk aktivitet i folkeskolen, der har særlig interesse. Og ekstra interessant er det måske, at reformen samtidig indeholder krav om, at folkeskolerne skal ’åbne op´ for den omkringliggende verden heriblandt det lokale foreningsliv. Mange af DIF’s specialforbund og idrætsforeninger har i løbet af dette skoleår set muligheden, hvis de da ikke allerede var i gang, for at tilbyde deres idrætsgrene i skoleregi, og flere er på vej i den kommende tid. Orienteringsklubben Horsens OK er en af de idrætsforeninger, som har kastet sig ud i et samarbejde med den lokale skole, Langmarksskolen. Klubben har blandt andet sammensat et undervisningsforløb for alle 4., 5., og 6.klasser, og aftalen

er, at undervisningsforløbet skal gentages hvert år i de kommende tre år. Det er med andre ord lykkedes Horsens OK at få orienteringssporten på skoleskemaet. ”Der er over 20 folkeskoler i Horsens Kommune, og vi har udvalgt seks, som vi gerne vil have et lignende samarbejde med,” siger Thomas Kokholm, der er formand i Horsens OK, til magasinet ’Orientering’. Gode erfaringer I DIF glæder man sig over de mange samarbejdsaftaler, der ser dagens lys for tiden. ”Skolereformen er stadig helt ny, og det er for tidligt at evaluere på dens effekter i forhold til den øgede fysiske aktivitet og samarbejdet mellem foreninger, kommuner og skoler, men overordnet er vores indtryk, at det går godt derude,” siger Gitte Minor Petersen fra DIF Team Aktiv Skole. Hun opfordrer foreninger, som overvejer skolesamarbejder at bruge den hjælp, der er til rådighed på området.

”Det er vigtigt at vide, at man ikke er Palle alene i verden. Som udgangspunkt kan man som forening, hvis man har en god ide, godt kontakte sin kommune eller en skole direkte, men ofte vil det give mening, at man først tager kontakt til sit specialforbund og måske sit lokale idrætsråd. Endelig bidrager DIF’s Team Aktiv Skole også gerne med råd og vejledning til, at alt det administrative omkring samarbejdsaftalen falder på plads,” lyder det fra Gitte Minor Petersen.

Tip 1

Tip 2

Tip 3

Tag temperaturen på, om det her overhovedet er noget for jeres forening. Hvis det er det, så læg en plan med bestyrelsen og med klubbens trænere.

Forsøg i videst muligt omfang at inddrage kommunen. Find den rigtige indgang til kommunen og find den rigtige kontaktperson.

Husk, der er ressourcepersoner i specialforbund og DIF, hvor man kan få hjælp og rådgivning.

SAMSØ FESTIVAL 2015 IDRÆTSLIV MA J 2015

Musik... sol, strand og vand - lige midt i Danmark

15.

i l u j . 8 1 . 7 16. 1

, h c a b e e S , s h u s i d m n s a l a t u R O , , h a c l n i a F d , l t e e k a e h m p c , i s D·At·Dens Korridorer,,MStine Bramsen, ,SSu!vas,

k e i n t a r Mag e m j e t n, t s u a a r M e r j B k e n H s , e A gnags, adsen, Backseat inger band, Djäm lin,

JoHnny M to, Michael Hard a Hald, Go Go Ber infernal, j , e n s t o s n e e S , n m e e e l m e D ti ,C g h t n i i m w $ S , d . l i G Lars H.U. end, Coast UK, V n, Sømændene,

o ek o e M W o s b a i r l u u J T flere … , e e g r n a u m s – og lea P 3 t 2 e l 1 r P a G Sc M app! , e s e n r i o r v t t k Ka .d ival eller hen t & s e s f r e m d a s An å fest . p o s t m e a s m m cebook.com/ a r NU! g o r billet – p in a d f e b l ø å k p den og Se he også følge med Scan ko – du kan

www.faergen.dk

vi ses på Danmarks hyggeligste …

IDRÆTSLIV MA J 2015

TEMA XXX INTERVIEW

L ARS MØLLER FOTO

TEKST JACOB BECH ANDERSEN

Han har uden tvivl et af dansk idræts mest bemærkelsesværdige skæg. Og cykel kan han også køre. Mød supertalentet og tempospecialisten Rasmus Quaade, der ynder at gøre tingene på sin helt egen måde.

MERE END ET CYKELSTYRSKÆG

IDRÆTSLIV MA J 2015

an må formode, at det er de absolut færreste mænd i verden, der gerne vil kigges over skulderen af andre mennesker, når de tisser. Sat helt vildt meget på spidsen forholder det sig anderledes hos cykelrytteren Rasmus Quaade. For et par måneder siden udtalte han eksempelvis: ”Jeg har nogle gange tænkt på, om det var helt godt, hvad de (Anti Doping Danmark, red.) foretog sig. For eksempel skal de jo kigge på mig, mens jeg tisser, og der er de nogle gange lidt mere lempelige med at holde helt øje.” Udtalelsen var en del af en større kritik rettet mod Anti Doping Danmark, som Rasmus Quaade ikke mente udførte sit job grundigt nok. ”Jeg går meget op i, at man kan stole på dopingkontrollerne, og jeg følte bare, at tingene ikke blev gjort ordentligt. Set i bakspejlet var udmeldingen måske lige hidsig nok, men når jeg bruger så meget tid på at udfylde ’whereabouts’ og andre ting, så bliver jeg bitter, hvis jeg fornemmer, at det alligevel er let at snyde,” siger Rasmus Quaade til Idrætsliv. Skårene med Anti Doping Danmark er nu klinket efter et længere møde, og tilbage står indtrykket af en ung mand, der har sine meningers mod og gør tingene på sin helt egen måde. Nogle vil sågar nok kalde ham for en ganske atypisk topatlet. ”Jeg føler egentlig ikke, jeg skiller mig ud fra mængden, men jeg kan godt se, at jeg gør det,” kommer det lettere kryptisk fra Rasmus Quaade, mens hans smiler roligt ud gennem sit enorme cykelstyrskæg. Et skæg, der næsten har givet mere opmærksomhed på det seneste end de glimrende resultater, han ellers har leveret gennem karrieren.

”Jeg kan godt lide at have skæg og passe og pleje det lidt. Jeg er til gengæld helt ligeglad med min frisure,” griner Rasmus Quaade og fortsætter: ”Nogle har andre hobbyer, men jeg synes nu engang, at det er rart at stå derhjemme med en ragekniv og pleje mit skæg. Det er nærmest lidt meditativt.”

Tæt på døden 25-årige Rasmus Quaade har efterhånden tilhørt verdenstoppen på banelandsholdet og senest som enkeltstartsrytter på landevejen i nogle år. Kampen for at blive en af de bedste cykelryttere i verden har været lang og dedikeret. Og er man i tvivl om, hvor meget et ungt elitesportsmenneske er nødt til at ofre sig for at blive blandt verdens bedste, bør man se den prisbelønnede dokumentarfilm Moon Rider fra 2012.

“Jeg kunne godt fornemme, at de tænkte i klubben, at jeg bare var en del af Riis-bølgen”

ENTER ELLER … Bane eller landevej? ”Bane” FCK eller Brøndby? ”Dem, der vinder. Så FCK lige nu” OL-guld eller VM-guld på enkeltstarten? ”OL-guld” Thorning eller Løkke? ”Ingen af dem” Pasta eller ris? ”Kartofler” Rihanna eller Muse? ”Queen”

IDRÆTSLIV MA J 2015

Rasmus Quaade og holdkammeraterne på banelandsholdet går efter en medalje ved OL i Rio.

IDRÆTSLIV MA J 2015

Rasmus Quaade er vant til kameraer. Han medvirkede blandt andet i dokumentaren Moon Rider.

Filmen følger Rasmus Quaades liv som cykelrytter og viser på alle måder sol- og skyggesiderne ved cykelløb og topsport i det hele taget. I filmen lægger Rasmus Quaade ikke skjul på, at han nærmest har en narkotisk trang til at presse sin krop til det yderste: ”Jeg skal så tæt på at dø som muligt,” siger han blandt andet i filmen. Tæt på døden er Rasmus Quaade heldigvis langt fra denne formiddag i april, som han har sat af til en let gang træning og diverse interviews. Anledningen er, at han netop er blevet udtaget til de nye europæiske olympiske lege, European Games, som afvikles i Baku for første gang til sommer. Rasmus Quaade lader sig godvilligt koste rundt af journalister, videomand og fotograf i bestræbelsen på, at opnå de bedste vinkler. Og det falder Quaade helt naturligt at være på. Han har som nævnt været hovedperson i en dokumentarfilm og har derudover også i løbet af de sidste tre-fire år lagt næsten 100 små personlige film op på web-tv-kanalen On-Sport. Alt lige fra film om hæsblæsende nedkørsler til frugtplukning. ”Jeg synes, det er rigtigt sjovt at fortælle lidt om mit liv som cykelrytter på en anderledes måde. Der er ingen dybere

mening med det, og jeg har hverken lavet alle de her små film for at tjene eller få sponsorer,” siger Rasmus Quaade. Han erkender dog, at han er blevet lidt mere påpasselig med sin ageren på de sociale medier på det sidste. ”Jeg tænker ret meget over, hvad jeg siger, og hvad jeg lægger på Facebook og Twitter. Og så bruger jeg nærmest min kone som presserådgiver. Hun siger sin mening, hvis hun synes, jeg lægger noget ud, der er helt hovedløst.”

OL-drømme Mediedelen i forhold til det at være blandt landets bedste cykelryttere kan Rasmus Quaade godt regne med fortsætter. For få måneder siden debuterede han som professionel på det danske cykelhold Team CULT Energy Pro Cycling, hvilket givetvis vil øge opmærksomheden på den unge københavner – ligesom OL i Rio næste sommer kommer til at skabe masser af medieinteresse. Alt tyder nemlig på, at Rasmus Quaade og de tre kollegaer på banelandsholdet bliver blandt Danmarks medaljefavoritter i Rio. ”Jeg glæder mig helt vildt meget til Rio, og jeg vil meget gerne vinde en OL-medalje i holdløb. Jeg synes også, at mulighederne er ganske udmærkede.

Vi har haft lidt udskiftning på holdet og Lasse Norman (guldvinder i London 2012, red.) har ikke været med så meget i vinter, men alligevel har vi leveret nogle ret gode resultater.” Rasmus Quaade regner med ’kun’ at køre holdløb på bane ved OL i Rio, selvom han også har niveauet til at køre enkeltstarten på landevej. ”Hvis jeg var Tony Martin (verdens bedste enkeltstartsrytter, red.) ville jeg nok stille op i begge løb. Men det er jeg jo ikke, så jeg satser hundrede procent på baneløbet med holdet.”

Cyklede til Irma OL-medaljer og drømme om at blive professionel cykelrytter var ikke ligefrem på radaren, da Rasmus Quaade for omkring 14 år siden blev bedt om at handle ind for sin mor. Egentlig skulle han bare cykle fem minutter over til Irma på den anden side af Damhussøen i København, men turene havde det med at blive lidt længere. ”Jeg syntes, det var rart at cykle, så ofte fortsatte jeg til Irma ude i Hedehusene. Det var hyggeligt at køre en omvej, og mens jeg kørte rundt der på cykelstien, forestillede jeg mig, at jeg kørte om kap med folk, der var på vej hjem fra arbejde,”

IDRÆTSLIV MA J 2015

siger Rasmus Quaade med et lille grin. Desværre blev Quaades mor – ganske forståeligt – ret nervøs, når sønnen havde været væk i over en time. ”Mobiltelefon havde man jo ikke rigtigt på det tidspunkt, så jeg var bare en dreng, der var væk. Efter nogle af de her cykelture, blev jeg så meldt ind i en cykelklub.” På det tidspunkt var Rasmus Quaade dog også en habil badmintonspiller, og det var umiddelbart ikke det letteste i verden at slippe badmintonsporten. Og dog: ”Jeg var ret god til badminton. Men der var stadig en del i Danmark, der var bedre end mig, og jeg ville aldrig kunne nå helt til tops. Da jeg begyndte til cykling, blev jeg ret hurtigt tilmeldt til DM i enkeltstart. Der blev jeg nummer 37.” En placering, der gav Quaade mod på livet som cykelrytter: ”En 37. plads er måske ikke noget specielt, men jeg tænkte alligevel. ’Ok, jeg har næsten ikke kørt på cykel seriøst, og der er alligevel kun 36 i Danmark, der er bedre end mig, og der er flere hundrede, der er bedre end mig i badminton.’ Der har jeg bare et konkurrencegen, der gjorde det naturligt for mig at vælge cykelsporten frem for badminton.”

Riis-bølgen De første pedalskridt i den organiserede cykelverden var dog ikke lutter positive stunder for Rasmus Quaade. Hvor man i dag i det danske foreningsliv taler meget om at tage godt i mod nye medlemmer – specielt børn – når de kaster sig ud i en ny sportsgren, forholdt det sig lidt anderledes, da han troppede op i den lokale

cykelklub første gang. ”Cykelsporten kan jo godt være lidt hård at komme ind i, og sådan var det også for mig. Jeg mødte op til første træning med min gamle mountainbike, og jeg kunne godt fornemme, at de tænkte i klubben, at jeg bare var en del af Riis-bølgen, og at de næppe ville se mig igen. Så ingen tog sig rigtig af mig i begyndelsen,” siger Rasmus Quaade, som dog blev ved med at møde op – nu på en lidt bedre cykel, han havde lånt af sin onkel. ”Jeg begyndte at blive taget seriøst i klubben, og det var selvfølgelig dejligt, for jeg var jo ikke en del af nogen Riisbølge. Jeg vidste da godt, at Bjarne Riis havde vundet Touren, men det interesserede mig overhovedet ikke,” siger Rasmus Quaade, som nævner en helt anden rytter, når snakken falder på ungdommens idoler. ”Det er lidt specielt, når jeg kører på næsten samme niveau som Michael Mørkøv, men det er faktisk ham, der er mit idol. Han er meget seriøst og meget målrettet. Og så er han et ordentligt menneske. Det ville være nemt at sige, at en rytter som Cancellara er mit store idol, men jeg kender ham jo ikke, og jeg aner ikke, om han er flink eller arrogant,” siger Rasmus Quaade, der ikke er i tvivl om, hvad et godt menneske i hans optik er: ”Det er én, der opfører sig ordentligt over for andre mennesker. Som sportsmand skal man tale ordentlig til andre, også selvom man måske er på et andet sportsligt niveau. Sådan vil jeg i hvert fald gerne være.”

GÅR EFTER HISTORISK MEDALJE Rasmus Quaade satser på metal ved European Games i Baku. år det danske hold entrerer stadion til det helt nye europæsike OL, European Games i Aserbajdsjans hovedstad Baku den 12.-28. juni, er det med Rasmus Quaade i truppen. Den danske temporytter stiller op i enkeltstarten, og han går efter en medalje, som kan få et næsten historisk skær, idet det er første gang, legene finder sted. ”Jeg tror på, at jeg kan få en medalje, fordi jeg er god til enkelstart. Jeg blev nummer 13 ved VM i 2014 og nummer seks i 2013, og ved European Games er rytterne uden for Europa siet fra. Derudover regner jeg med at køre rigtig stærkt, fordi jeg har udviklet mig den seneste tid. Jeg håber at kunne køre med blandt de bedste,” siger Rasmus Quaade. Morten Rodtwitt, der er OL-chef i DIF og chef de mission for det danske hold ved European Games, har også store forventninger til Rasmus Quaade, men ikke kun på den korte bane: ”Rasmus Quaade har i de seneste år præsteret fornemt på den internationale scene i enkeltstartsdisciplinen. Derfor forventer jeg også, at han kommer til at ligge med helt fremme ved European Games. Og forhåbentlig er det europæiske OL i Baku både en god test og et springbræt for Rasmus Quaade, som vi forhåbentlig vil se igen til OL i Rio i 2016,” siger Morten Rodtwitt.

IDRÆTSLIV MA J 2015

Spil Trent Jones Jr. Course med vennerne og få 45% rabat

ANNO Sæt en fire-bold sammen og spil vores internationale mesterskabsbane for kun 1.200,- kr. i alt. Medbring denne kupon og spar op til 45% i forhold til normalprisen! Tilbuddet gælder indtil 1. juli 2015 og kan ikke kombineres med andre rabatter. www.golfers.dk

ONCER SkjoldenĂŚsvej 101, 4174 Jystrup | Tlf: 57 53 88 10 | info@golfers.dk

IDRÆTSLIV MA J 2015

TEMA: VISION 25-50-75

HORST DUBIEL

L ARS HESTBECH

600.000 danskere skal over de næste ti år hives op af sofaerne og gøres til idrætsaktive. Det er målsætningen i DIF og DGI’s store fælles vision. Her er historien om, hvordan idéen om en fælles vision opstod, og hvad den kommer til at betyde for foreningsidrætten.

IDRÆTTENS KÆM

ÆMPE VISION

IDRÆTSLIV MA J 2015

en danske befolkning er en af de mest idrætsaktive i verden, men det er tilsyneladende ikke godt nok. I de kommende år skal hundrede tusinder af danskere rejse sig fra sofaerne, snøre løbeskoene, pakke sportstasken og bevæge sig ud i idrættens verden. Både den verden, der findes i idrætsforeningerne, og den verden som findes i den selvorganiserede idræt. Det fremtidsscenarie har DIF og DGI lagt sig fast på via en fælles vision – Vision 25-50-75, som har fået navnet

’Bevæg dig for livet’. Visionen indebærer, at 75 procent af den danske befolkning i 2025 skal være fysisk aktive, og 50 procent af befolkningen skal være det i en idrætsforening. Det lyder jo umiddelbart fint med nogle procenter her og der, men der er i virkeligheden tale om nogle meget store tal. Skal det lykkes at få aktiveret 75 procent af befolkningen, så skal 600.000 flere være aktive i 2025 end i dag. Og målet om, at 50 procent af danskerne skal være

medlem af en idrætsforening, betyder, at der skal 325.000 flere medlemmer ind i idrætsforeningerne. Visionen er mere end en skåltale, for bare i de kommende tre år er der sat 150 millioner kroner af til visionsarbejdet. Så ’Bevæg dig for livet’ vil være en sætning, som rigtig mange foreningsledere og medlemmer vil støde på i de kommende år. Politikerne har desuden skrevet visionen ind i stemmeaftalen om den fremtidige finansiering og organisering af idrætten, så der vil også fra politisk

IDRÆTSLIV MA J 2015

hold blive holdt øje med, om målsætningerne i visionen bliver nået. Men hvorfor er det så vigtigt med flere medlemmer? Kan man ikke bare koncentrere kræfterne om de medlemmer, som allerede er der? Alene i DIF er der 1,9 millioner medlemmer, og er det ikke godt nok? Ikke ifølge DIF’s formand Niels Nygaard. ”Kvantitative tal er målbare og derfor til at forholde sig til. Desuden hænger kvantitet og kvalitet uløseligt sammen. Hvis vi formår at tiltrække flere udøvere, er det fordi, vi er lykkedes med at udvikle et kva-

litativt godt produkt,” understreger Niels Nygaard. Han ser det som noget meget positivt, at visionen er nævnt i den politiske stemmeaftale, og at politikerne på den måde holder DIF og DGI fast på målsætningerne i visionen. ”I begyndelsen troede kulturminister Marianne Jelved og hendes forvaltning måske, at visionen var et stunt. Men vi fik vist, at vi var seriøse, og det var vores ønske, at visionen eksplicit blev nævnt i stemmeaftalen. Vi håber, at visionen bliver regeringens politik på idrætsområdet, så den bliver tænkt ind, hver gang der kommer udspil på eksempelvis integrations-, folkeskole- og sundhedsområderne,” understreger DIF-formanden.

Idé blev til realitet Arbejdet med visionen er allerede i gang. Efter et større analysearbejde af DIF og DGI er fem idrætter (håndbold, floorball, løb, cykling og badminton) blevet en del af første bølge af visionen. Initiativerne i de fem idrætter er ved at blive udviklet og kommer løbende foreningerne og danskerne til gode. For bare to år siden var der ellers ikke meget, der tydede på et fremtidigt tæt samarbejde mellem DIF og DGI. Kulturministeriet var i gang med sit udredningsarbejde i forbindelse med en kommende politisk aftale om idrættens finansiering og strukturering. De forskellige parter i idrættens verden forsøgte at gøre sig til over for forvaltningen i ministeriet, så de kunne stå stærkest muligt, når det skulle besluttes, hvem der skulle have penge i fremtiden, og ikke mindst hvor mange penge de skulle have. Men i sensommeren 2013 luftede DIF’s formand Niels Nygaard idéen om at udskifte konkurrencen med DGI med et parløb. I den forbindelse formulerede

han tallene 25, 50 og 75, og efter at have fået opbakning i sin egen bestyrelse tog han kontakt til sin formandskollega i DGI, Søren Møller. Her fik visionstankerne en varm omfavnelse. ”Visionen er en god og konkret idé, som man ikke kan sige nej til. Jeg havde desuden i mange år ønsket et tættere samarbejde med DIF og mindre rivalisering. Visionen ligger også rigtig godt i tråd med DGI’s egen vision om at få flere aktive, medlemmer og frivillige,” siger Søren Møller.

Fusion? I 2008 arbejdede DIF og DGI på at fusionere. Planerne kuldsejlede dengang – blandt andet fordi DBU ikke ville være med. Nu er visionen en realitet, og vision rimer på fusion. Men Niels Nygaard afviser, at der er tale om at indføre en fusion af bagvejen.

”Visionen er en god og konkret idé, som man ikke kan sige nej til” Søren Møller, formand i DGI ”Fusion er ikke et tema eller en bagtanke. Om det på sigt ender med en fusion, kan jeg ikke sige, men den er ikke et tema i det arbejde, vi har gang i. Det gode ved visionen er, at vi analyserer de konkrete idrætsinitiativer, hvor der er behov og potentiale for samarbejde. Der er ingen trusler mod specialforbundenes autonomi, og det samme gælder i forhold til DGI’s landsdelskontorer. Begge parter har alt at vinde og intet at tabe i forhold til visionen,” siger Niels Nygaard. Der er en historisk rivalisering mellem DIF og DGI, og en del af det forberedende visionsarbejde har været at nedbryde fjendebilleder og omvende skepsis. Det medgiver Søren Møller. ”Der blev taget godt imod visionen i DGI’s bestyrelse. Men der var selvfølgelig

SÅDAN RULLES VISIONEN UD: Første bølge: Løb, cykling, badminton, floorball og håndbold har sat gang i konkrete initiativer og aktiviteter, der skal gøre flere danskere aktive. Løb har eksempelvis et mål om 100.000 flere danskere bliver løbere, heraf 50.000 i foreninger. Anden bølge: Der er nedsat en række analysegrupper med repræsentanter fra DIF, specialforbundene og DGI, der ser på, hvilke idrætter der som de næste skal indgå i visionsarbejdet. Det gælder gymnastik, fodbold, fitness, tennis, triatlon og skydning. Der er også nedsat tværgående analysegrupper med fokus på teenagefrafald, ældreidræt, faciliteter og samarbejde med kommunerne.

IDRÆTSLIV MA J 2015

en vis skepsis, som gik på, om DIF virkelig ville det her, og i den forbindelse var det et vigtigt signal, at det var DIF, som tog initiativet til visionen. Den skepsis, der var i DGI, er blevet omvendt via de møder og konferencer, som vi har haft med DIF. Desuden betyder det meget, at DBU agerer anderledes denne gang, hvor vi har mærket en imødekommenhed fra formand Jesper Møller og direktør Claus Bretton-Meyer,” siger DGI-formanden. Også hos DIF har der været holdninger og forestillinger, som skulle bearbejdes. ”I nogle af de fælles arbejdsgrupper har man i begyndelsen kigget lidt mistænksomt på hinanden og manglet lidt respekt. Opfattelsen har måske været, at vi er i en konkurrencesituation, og at modparten ikke er god til det, den laver. Men via samarbejdet har vi fundet ud af, at det ikke er tilfældet. DGI har fundet ud af, at specialforbundene ikke kun beskæftiger sig med elitesport, og vi har fundet ud af, at DGI-folkene også brænder for deres idrætter,” siger Niels Nygaard.

Ekstern millionhjælp Visionen er ikke en gratis omgang – den kommer til at koste mange millioner kroner at gennemføre, men heldigvis er der andre end DIF og DGI, der bidrager til motionsfesten. På et tidligt tidspunkt i processen henvendte de to organisationer sig til Nordea-fonden og TrygFonden, og henvendelsen førte i sidste ende til, at det på et pressemøde i marts blev annonceret, at de to fonde er trådt ind

vise frem, da de indledte dialogen med fondene. ”Vi har haft gode erfaringer med både DIF og DGI gennem mange år, så da de kom hånd i hånd, var vi klar til at lytte. I begyndelsen kunne de ikke sige så meget konkret om visionen, og derfor var det helt afgørende, at vi havde disse gode erfaringer,” siger Mette Meldgaard, der er områdechef for sundhed hos TrygFonden. Hun henviser til fondens samarbejde

”Det bliver ikke nemt at nå målene, men jeg tror, at de er realistiske” Morten Mølholm Hansen, udviklingschef og konstitueret direktør i DIF i visionsarbejdet som partnere i det, der er det største partnerskab i dansk idræt nogensinde. I løbet af de kommende tre år bidrager Nordea-fonden og TrygFonden med hver 30 millioner kroner til visionsarbejdet. Partnerskabet blev en realitet, selvom DIF og DGI ikke havde meget konkret at

med DIF om Skolesport og samarbejdet med DGI om Skolepatruljen. ”Jeg tror, at visionen kan flytte rigtig meget. Den er nytænkende og innovativ, og så er det to meget stærke organisationer i skikkelse af DIF og DGI, der står bag.” Visionens målsætninger om at

IDRÆTSLIV MA J 2015

aktivere og motivere danskerne stemmer overens med TrygFondens egne målsætninger. ”Visionen ligger lige til højrebenet for os. Vi har stor fokus på bevægelse og sund livstil i en meget ung alder, men visionen har en endnu bredere målsætning, hvor der også er et fokus på at aktivere flere kvinder og ældre, som i dag måske ikke ser sig selv i foreningslivet,” siger Mette Meldgaard, der dog understreger, at fonden har mere end bare sundhed på dagsordenen. ”De sundhedsmæssige effekter i visionen er selvfølgelig vigtige for os, men det er lige så centralt for os, at der er et stort fokus på fællesskab. Alle skal have mulighed for at få en plads i fællesskabet, hvor de kan finde livskvalitet og inspiration,” siger Mette Meldgaard. Netop visionens fokus på fællesskab betyder også meget for Nordea-fonden. Det siger fondens direktør, Henrik Lehman Andersen. ”Vi ved udmærket godt, hvor dejlig en fornemmelse det giver i krop og sjæl, når vi har presset pulsen i vejret. Vi fortryder aldrig en løbetur, en god håndboldkamp eller en tur på mountainbike en søndag formiddag i skoven. Alligevel kan det være svært at komme afsted. Men netop den omstændighed, at der er nogen, der venter på dig, at du er en del af noget større, og at du er savnet, hvis du bliver hængende i sofaen, kan få dig til at overvinde de mentale forhindringer.” Han understreger, at Nordea-fonden har engageret sig i visionsarbejdet, fordi idrætten kan bidrage til at give danskerne et sjovere og sundere liv. Og han har en helt klar målsætning.

BEVÆG DIG FOR LIVET Kernefortællingen om ’Bevæg dig for livet’ er: Vi sætter Danmark i bevægelse – for sjov, for hinanden og for livet. Bevægelsen ruller igennem landet, byerne, sportshallerne, boldbanerne, i arbejdstiden og i fremtiden. Uanset om det er på egen hånd eller sammen med alle Danmarks sportsklubber og idrætsforeninger, skal vi have flere danskere til at bevæge sig – for jo flere vi er, jo sjovere bliver det. ‘Bevæg dig for livet’ motiverer til fællesskab og skaber nye ideer til at dyrke idræt og motion. Det starter med dig – og involverer hele Danmark.

”Om ti år skal vi se hinanden i øjnene og kunne sige: Ingen dyrker mere idræt end os. Vi er verdensmestre i folkelig idræt,” siger Henrik Lehman Andersen.

Vanskeligt men realistisk 600.000 flere idrætsaktive danskere og 325.000 flere danskere i idrætsforeningerne. Set i lyset af, at DIF i 2014 havde en mindre tilbagegang i medlemstallet, så virker det som en meget stor opgave. I visionens løbetid skal der hvert år i gennemsnit komme 32.500 nye medlemmer til i de to idrætsorganisationer. Udviklingschef og konstitueret direktør i DIF, Morten

KAN DIN KLUB REDDE LIV ? KONTAKT OS FOR ET GODT TILBUD PÅ HJERTESTARTER OG KURSUS

TELEFON: 8628 4900 WEB: WWW.CARDIOCARE.DK

Mølholm Hansen, lægger ikke skjul på, at det er en meget stor mundfuld at skulle gabe over. ”Det bliver ikke nemt at nå målene, men jeg tror, at de er realistiske. Hvis cykling og løb lykkes med at få mange uorganiserede ind i klubberne, hvis fodbold kan mindske 10-20 procent af frafaldet i teenagefodbold, og hvis badminton, håndbold og tennis kan stoppe deres medlemsnedgang, så er vi allerede godt på vej.” Tidligere har DIF og DGI konkurreret om de samme medlemmer, men det giver ikke mening nu, da det ikke hjælper visionsmålet om at få flere foreningsmedlemmer på

IDRÆTSLIV MA J 2015

vej, hvis et medlem skifter fra en idrætsorganisation til den anden. Samtidig giver det heller ikke mening, at de enkelte specialforbund målrettet går efter andre specialforbunds medlemmer. ”Derfor er visionen heller ikke et børneprojekt. Vi har allerede fat i 90 procent af alle børn, så vi kommer ikke til at bruge en masse ressourcer på at lave projekter, hvor man kannibaliserer hos hinanden. Risikoen for kannibalisering er langt mindre, når vi bevæger os op til voksenmotionisterne, som visionen har et stort fokus på,” siger Morten Mølholm Hansen.

Foreningerne får hjælp Visionen er vedtaget, og arbejdet er sat i gang. Men det er langt fra alle foreninger, som har mærket til visionen endnu. Og det vil også vare et stykke tid, før visionsarbejdet for alvor bliver bredt ud til foreningerne og medlemmerne. Idrætterne i den første

bølge, løb, cykling, floorball, håndbold og badminton, vil mærke effekterne af visionen allerede i år, men mange andre af DIF’s 9.000 foreninger vil ikke mærke så meget i de første par år, hvor analysearbejdet pågår. Om de enkelte klubber ender med at blive en aktiv del af visionsarbejdet, afhænger også meget af klubberne selv. ”Vi kommer til at hjælpe klubberne med at afklare, hvad der er godt for dem. Nogle klubber og idrætter skal koncentrere sig om kernevirksomheden, men andre klubber vil have rigtig stor glæde af tiltagene i visionsarbejdet. Derfor kommer vi til at satse målrettet på klubudviklingsforløb, og samarbejdet med DGI gør, at vi får langt flere ressourcer i det decentrale led, og derfor får vi en bedre personlig kontakt til klubberne,” siger Morten Mølholm Hansen. Hos DGI understreger man også, at visionen ikke bliver rullet ud til klub-

berne fra den ene dag til den anden, og at medlemstallet ikke vil skyde i vejret øjeblikkeligt. Ifølge Søren Møller vil resultaterne af visionsarbejdet først for alvor vise sig efter 2020, men han er ikke i tvivl om, at målsætningerne om 600.000 flere aktive og 325.000 flere foreningsmedlemmer i 2025 bliver en realitet. ”Når DIF og DGI arbejder sammen, så kan vi rigtig, rigtig meget, og derfor er jeg slet ikke i tvivl om, at vi kan nå målsætningerne i visionen. Der vil opstå diskussioner og småproblemer, men hvis vi holder snuden i hovedsporet, så tror jeg virkelig på det.” I de kommende tre år bidrager Nordea-fonden og TrygFonden med hver 30 millioner kroner, mens DIF og DGI forventer at bidrage med 90 millioner kroner, så de samlede bidrag til visionen i de kommende tre år bliver 150 millioner kroner.

IDRÆTSLIV MA J 2015

TIDSLINJE: Efterår 2012: Kulturministeriets udredning af idrættens økonomi og struktur bliver igangsat August 2013: DIF-formand Niels Nygaard får idéen om Vision 25-5075 og præsenterer den for sin bestyrelse. Præsenterer efterfølgende visionsidéen for DGI-formand Søren Møller. November 2013: Søren Møller offentliggør visionen på DGI’s årsmøde, hvor kulturminister Marianne Jelved deltager.

FÅ MERE UD AF DIN

mmer

Butterﬂy er afvekslende træning kun for kvinder

April 2014: Kulturministeriets udredning offentliggøres Maj 2014: En politisk stemmeaftale om idrættens finansiering bliver vedtaget med bred opbakning i Folketinget. I stemmeaftalen bakker de politiske partier op om Vision 25-50-75. Marts 2015: På et pressemøde med deltagelse af H.K.H. kronprins Frederik offentliggøres det, at Nordea-fonden og TrygFonden bliver partnere i visionen og bidrager med hver 30 millioner kroner til visionen, som får navnet ’Bevæg dig for livet”

Kropslig velvære Bedre fysisk form via effektiv træning og personlig vejledning. Cirkeltræning og holdtræning – når det passer dig

Bestil tid allerede i dag Ingen binding - ingen gebyrer

www.butterﬂywomen.dk Horsens, Nørresundby, Odense, Randers, Aalborg, Silkeborg og Sønderborg

17280_Ann_DK_idrætsforbund_90x256.indd 1

17/04/15 09.56

IDRÆTSLIV MA J 2015

FEM MINUTTER MED EN ILDSJÆL

HEIDI LUNDSGA ARD

MORTEN BRUUN

LINETTE & THE KIDS ”Jeg har været volleytræner, siden jeg var 16 år. Susanne Muldager, som i den grad er en volley-ildsjæl, spurgte, om jeg ville hjælpe med hendes kids-hold i Ubberud. På det tidspunkt havde jeg blot selv spillet volley i to år, men jeg sagde ja, fordi jeg syntes, det lød spændende og sjovt.”

”Jeg troede kun, jeg skulle være træner resten af sæsonen, men da Ubberuds ungdomsafdeling året efter blev en del af Fortuna Odense Volley ligesom resten af klubben, fortsatte vi som makkere i to sæsoner. Og vi havde rigtig mange kids. Alene i den første sæson havde vi mere end 75 børn til prøvetræning.”

et korrekt baggerslag. Jeg kan godt lide at se glæden i deres øjne, når de selv opdager, de eksempelvis har udført et rigtig slag.”

”Det er måske ikke den mest korrekte trænerfilosofi, men for mig er det faktisk lige meget, om de vinder eller taber. Bare de rent teknisk gør det rigtigt og udvikler sig. Så er jeg glad og tilfreds.”

Navn: Linette Andersen Alder: 28 år Stiiling: Pædagogmedhjælper Frivilligt arbejde: Kidsvolley-træner i DHV Odense

”Da jeg slap drengene efter sidste sæson, fik jeg et nyt kidshold. Og selvom jeg på et tidspunkt holdt en lille pause, fordi jeg var ’mæt’, er jeg lige vendt tilbage. Jeg kan jo godt lide det. Men det er svært at pege på det sjoveste, jeg har oplevet som frivillig. Det hele er sjovt. Det gør mig – helt banalt – glad at se børnene, når de er glade, når de griner og når de udvikler sig.”

”Derefter fik jeg ansvar for mit eget hold. Det var fire-fem drenge, der gik i 2. klasse. Dem blev jeg ved med at træne, også selvom de i 2010 skiftede til DHV Odense. Jeg slap dem først for knap et år siden, og nu er de 16 år, går i gymnasiet og er for længst vokset mig over hovedet. Nu spiller de på ligaholdet, og to af dem – Nikolaj Hjorth og Kasper Helverskov Petersen – er også med på U19-landsholdet, og der spiller de sammen med Anders Bay Als, som jeg har trænet, siden han var 12 år.” ”Jeg var rigtig stolt, da de drenge vandt DM for U14. Det er den største anerkendelse, jeg har fået som træner. Det var en fantastisk belønning for flere års arbejde. Men det fylder mig også med stolthed uden lige, at de nu er kommet på landsholdet og spiller om EM. Det er skønt at se, at de har udviklet sig så meget og er kommet så langt.”

”Om det er min fortjeneste, at de er nået så vidt? Nej, det synes jeg ikke. Jeg håber da, jeg har været med til at give dem en glæde ved at spille volley, men det er dem, der lægger alle timerne i træningslokalet.”

”Nå ja, så har jeg sikkert også lært dem noget teknik. Jeg er nemlig ikke nogen taktisk træner. For mig handler volley langt mere om teknik end taktik. Hvis man ikke kan det tekniske, kan man heller ikke det taktiske. Når vi træner teknik, kan man se, hvordan spillerne udvikler sig og kommer videre, når de for eksempel udfører

Linette Andersen i gang med volleytræning i DHV Odense.

IDRÆTSLIV MA J 2015

”Det er måske ikke den mest korrekte trænerfilosofi, men for mig er det faktisk lige meget, om de vinder eller taber”

IDRÆTSLIV MA J 2015

VERDEN RUNDT KINA SATSER PÅ FODBOLD På trods af Kinas størrelse og høje niveau i mange forskellige sportsgrene, så har de aldrig været i stand til at konkurrere med de bedste, når det kommer til fodbold. Det vil man nu lave om på. Præsident Xi Jinping er en stor fodboldelsker, og han har besluttet, at omkring 20.000 kinesiske skoler skal omdannes til fodboldskoler inden 2017. Målet er, at de mange fodboldskoler skal bidrage med mere end 100.000 talenter. Xi Jinping var allerede inden sin tid som præsident kendt som en mand med fodbold i hjertet. I 2011, to år inden han overtog præsidentembedet, sagde han, at han havde tre personlige ambitioner for Kina: Fodboldlandsholdet skulle kvalificere sig til VM, Kina skal være vært for et VM og Kina skal vinde et VM. Foto: Colourbox

HAMBURG GÅR EFTER OL I 2024 Kapløbet mellem Berlin og Hamburg om at blive Tysklands bud på en OL værtsby i 2024 er afgjort. Det bliver Hamburg, der får muligheden for at blive vært for verdens største sportsbegivenhed. Hvis det ender med, at de Olympiske Lege kommer til Hamburg, så vil det ikke kun være positivt for Tyskland, men også for Danmark. ”Det er en enestående chance for, at vi også kan udvikle vores turisme- og oplevelsesøkonomi i Syd- og Sønderjylland,” siger Stephan Kleinschmidt, der er formand for Udvalget for Kulturel og Regional Udvikling ved Sønderborg Kommune til TV2 Syd. DIF er også meget spændte ved udsigten til et OL lige på den anden side af den dansk-tyske grænse. ”Med så kort afstand vil det kunne få en stor positiv betydning for de danske resultater og vores forberedelser mod legene. På tilskuerfronten vil det også kunne have en god effekt med mange danske tilskuere på lægterne,” siger DIF’s chef de mission Morten Rodwitt.

SVERIGE SATSER PÅ UNGDOMMEN I svensk idræt har man ligesom i Danmark udfordringer med at fastholde de unge i den organiserede idræt. I den forbindelse har Red Barnet og Rigsidrætsforbundet gennemført en undersøgelse blandt de unge med fokus på, hvad der skal til for at styrke fastholdelsen af dem i idrætten. I undersøgelsen svarer hele 85 % af de unge, at det er vigtigt, at de har det sjovt, når de dyrker idræt, mens kun tre procent svarer, at det er vigtigst at vinde. Samtidig svarer 41 % af de 10 – 15 årige, at de har dårlige erfaringer med at være medlemmer i klubber, hvor der bliver niveaudelt alt for tidligt. Undersøgelsen har fået Rigsidrætsforbundet til at sætte en række initiativer i værk, hvor det handler om at udvikle ungdomsidrætten ud fra de unges egne behov frem for klubbens, ledernes eller trænernes behov for gode resultater.

Foto: Colourbox

IOC ETABLERER NYT TILTAG MOD MATCHFIXING Matchfixing har været et flittigt debatteret emne i efterhånden lang tid, og truslen fra Asien lurer stadig. Endnu et skridt mod udryddelsen af matchfixing tog IOC i midten af april, da man offentliggjorde en ny varslingstjeneste. Tjenesten er web-baseret, og kan bruges af alt fra udøvere, trænere, dommere til den almene befolkning, hvis der er mistanke om matchfixing eller korruption i den pågældende idræt. ”Målet er at beskytte de rene udøvere og sikre dem lige konkurrencevilkår,” siger IOC-præsident Thomas Bach. IOC garanterer fuld anonymitet, når man indberetter et mulig overtrædelse.

Foto: Colourbox

IDRÆTSLIV MA J 2015

Deloitte støtter det danske potentiale ved OL 2016

Emma Aastrand Jørgensen Seniorverdensmester i 2´er kajak

Foto: Das Büro

IDRÆTSLIV MA J 2015

SPORT I PIX

L ARS MØLLER

PETER WAGNER PEDERSEN

Et udsolgt Tivoli Kongrescenter lagde i foråret rammer til det store danseevent Copenhagen Open 2015. Idrætslivs fotograf Lars Møller fangede magien .

DANS akskoene blev pudset, og pailletkjolerne luftet, da Copenhagen Open 2015 blev afholdt tidligere på foråret. Hovedbegivenheden var europamesterskaberne i standarddanse for professionelle, hvor deltagerne konkurrerede i engelsk vals, tango, wienervals, slowfox og quickstep. Det danske par med Emanuel Valeri og Tania Kehlet blev nummer to efter det tyske par Benedetto Ferruggia & Claudia Köhler.

Tania Kehlet og Emanuel Valeri stod skarpt, da de blev nr. 2 ved EM i standarddanse.

IDRÆTSLIV MA J 2015

IDRÆTSKOMMUNEN

Lolland SCANPIX

IDRÆT I KOMMUNEN Hvordan har idrætten det ude i kommunerne? Det spørgsmål stiller vi hver gang i artikelserien ’Idrætskommunen´. Denne gang sætter vi fokus på Lolland Kommune.

De unge på Lolland rejser til de store uddannelsesbyer, når de skal læse videre, og efterlader et tomrum i idrætsforeningerne. I Nakskov forsøger foreningerne at modarbejde tendensen ved at få en større andel af en ungdomsårgang til at blive aktive til at begynde med.

SMUK Ø – INGEN UNGDOM

THOMAS HANSEN

IDRÆTSLIV MA J 2015

e er ved at være lidt trætte af hele tiden at skulle høre det. Høre at det hele går den gale vej på Lolland. Idrætslederne, som Idrætsliv har talt med til denne artikel, synes dog ikke, at de er ’på røven’, som TV2 ellers hentyder, de er, i den nye serie ’ På røven i Nakskov’. Bjarne Sørensen, der er formand for kommunens idrætsråd, Sportsråd Lolland, fortæller, at man ved den årlige idrætsprisuddeling kunne hylde hele 71 danske, nordiske, europa- og verdensmesterskaber. Her er det ikke mindst Maribo Kajakklub med René Holten Poulsen og Emma Jørgensen i spidsen, som bidrager. Men lollikkerne er heller ikke sene til at indrømme, at de har ét stort overskyggende problem, som fylder rigtig meget både i foreningerne og generelt. ”Vi lider af, at vi mangler unge mennesker. For at de skal kunne uddanne sig, skal de til København, og det går ud over foreningerne. Det er især holdsporten, der bliver ramt. Når de kommer nord for Farøbroerne, så mister vi dem her i foreningerne,” siger Bjarne Sørensen. Et af de synlige resultater af udvandringen er, at flere fodboldklubber har været nødt til at slå sig sammen på grund af mangel på spillere. Det er uholdbart i længden. ”Alle hold vil gerne have så mange som muligt i nærheden, man kan spille i mod. Vi er for få klubber til at få en ordentlig konkurrence hernede, så man må køre langt for at få kvalificeret modstand. Det gælder også ungdomsrækkerne,” siger Bjarne Sørensen og nævner et eksempel med et ungdomshold fra Nakskov, der skulle spille en kamp i Køge klokken 10.30 – mere end 130 km væk. ”Så det var tidligt op og af sted. Det kan også koste nogle medlemmer, fordi det bliver for hårdt.” Badminton viser vejen Placeringen af uddannelsesinstitutioner i Danmark er ikke lige til at ændre. Men så er der så meget andet, man kan gøre for at få flere medlemmer. Sidste år blev der i Nakskov afholdt en succesfuld idrætsfestival, hvor omkring 20 foreninger viste deres sport frem for de over 1200 fremmødte. Og i boligområdet Birkevænget og Nørrevænget i Nakskov, hvor der er en høj koncentration af indvandrere og en tilsvarende lav deltagelse i foreningerne, skyder der også initiativer frem. Foreningerne leverede så at sige idrætten til døren. De lokale klubber indenfor bad-

minton, brydning og gymnastik havde hver tre onsdage til at præsentere deres idræt i boligområdets fælleslokaler. Fra 1. januar fik badmintonklubben en gruppe 6 til 12-årige over i deres hal, som kun ligger 500 meter væk. ”Vi startede med tre, og for øjeblikket er der otte-ni stykker, der kommer hver onsdag. Så har de en time eller halvanden med badminton. De møder glade og spændte op, og vi har fået i hvert fald de fire af dem meldt ind i klubben,” siger Bjarne Hovmand Nielsen, der er formand for Nakskov Badminton Club.

“Når de kommer nord for Farøbroerne, så mister vi dem her i foreningerne”

Han understreger, at det var fire medlemmer de ellers aldrig ville have fået. Den første af de nye badmintonspillere er nu efter eget ønske sluset over til den almindelige træning med de øvrige medlemmer. Badmintonformanden er rigtig glad for sine nye medlemmer og vil helt sikkert fortsætte med projektet næste år. For i takt med at snakken går, stiger interessen i boligområdet. Flere af forældrene har været ovre i hallen og kigge. ”Nu skal jeg bare have lokket dem til også at spille,” siger Bjarne Hovmand Nielsen og ler.

IDRÆTTEN PÅ LOLLAND Indbyggertal: 43.024 per 1.1.2015 Antal DIF-idrætsforeninger: 116 Antal medlemmer i DIF-foreninger: 14.073 Største organiserede idrætsgren: Fodbold, hvor DBU har 2.237 medlemmer i kommunen. Største idrætsforening: Motionistsvennerne Lolland med 1.048 medlemmer.

Bjarne Sørensen, formand for kommunens idrætsråd, Sportsråd Lolland

STØRST PÅ REKORDTID Fra nul til over 1000 på et år. Seniormotion i foreningen Motionistvennerne er blevet populært på rekordtid. Da årets medlemsopgørelse for Lolland Kommune blev offentliggjort, viste det sig, at der var en ny forening, der kunne kalde sig kommunens største. Motionistvennerne er i sin etårige levetid gået fra nul til 1048 medlemmer. Foreningen, der er blevet til i et samarbejde mellem Dansk Arbejder Idrætsforbund og Lolland Kommune, henvender sig til ældre på pleje- og aktivitetscentre med især stolemotion. ”Vi føler, at vi gør en forskel for kommunerne. De har måske svært ved at få sat konkrete aktiviteter i gang, og det er det, vi kan. Vi tilvejebringer aktivitet, hvor de tilvejebringer nogle mennesker. Den kobling er rigtig god,” siger seniorkonsulent i Dansk Arbejder Idrætsforbund Poul Sølvstein. Ifølge ham er det en god idé med konstruktionen, hvor idrætten bliver afholdt i foreningsregi, fordi det gør tilbuddene langtidsholdbare i forskelligt politisk klima. Udover Lolland har Dansk Arbejder Idrætsforbund et formaliseret arbejde med næsten 30 andre kommuner.

IDRÆTSLIV MA J 2015

Lolland

DEN MISUNDELSESVÆRDIGE KLUB I 1. DIVISION Håndboldholdet Team Sydhavsøerne har med fyldte tilskuerpladser og et tocifret millionbudget sat kursen mod landets bedste række. Af Thomas Hansen. Foto: Minifido.dk ”Ambitionen er helt klart at komme i ligaen og etablere sig der.” Direktør Anders Henriksen er klar i mælet. Team Sydhavsøerne sigter mod toppen af dansk håndbold, og de har noget at have ambitionerne i. Forrige sæson var de ét sølle point fra at rykke op, mens det i denne sæson dog blev til en mere beskeden syvendeplads. Hjemmebanen i Maribo har for det meste over 1000 tilskuere klar med opbakning på lægterne, og inden da er mellem 150 og 300 sponsorer blevet bespist. ”Vi kan tilbyde spillerne nogle bedre rammer både sportsligt og økonomisk end de fleste andre. Vores budget i 1. division er på over 20 millioner, og det er der sikkert mange ligaklubber, der godt kunne tænke sig,” siger Anders Henriksen om det stabile fundament, klubben har bygget op over de seneste ti år. Området omkring Midt- og Sydlolland har altid haft tradition for en stærk håndboldkultur. Tidligere smuttede spillerne til andre klubber, når de blev seniorer og samtidig skulle starte på en uddannelse. Langt hovedparten af spillertruppen er da også bosat i København. Men i og med at der ikke findes nogen københavnske klubber, der kan matche Team Sydhavsøernes økonomi eller give mulighed for at spille i en lignende lydkulisse, har lollikkerne ikke problemer med at tiltrække spillere fra øverste hylde. Træning i Brøndby Højrebacken Alexander Nielsen er en af de spillere, der i næste sæson skal være med til at spille Team Sydhavsøerne til tops.

En af de ting, der gør det lettere at have adresse indenfor hovedstadens volde og hjemmebane i Maribo, er, at halvdelen af holdets træningspas foregår i Brøndby Hallen. Den tidligere Ribe/Esbjerg- og Skjern-spiller havde ingen betænkeligheder ved at rive rødderne op i jagten på mere spilletid. ”Da jeg hørte, at det kunne lade sig gøre at bo i København, så tænkte jeg ikke så meget over klubbens geografiske placering. Jeg har været på udebane hos Team Sydhavsøerne før, og der har indtrykket været, at de har en fantastisk hjemmebane med masser af opbakning omkring holdet,” siger den 24-årige håndboldspiller. Med tilføjelsen af Alexander Nielsen, ligaprofilen fra Odder Kristian Klitgaard og flere andre ser fremtiden lys ud for klubben. Direktøren mener, at det vil give hele Lolland et løft, hvis det skulle lykkes at komme op i den bedste række. ”Det er det, alle ønsker. Det vil være et rigtig godt brand at have i forhold til bosætning og markedsføring af kommunen,” siger Anders Henriksen.

”Vi kan tilbyde spillerne nogle bedre rammer både sportsligt og økonomisk end de fleste andre” Anders Henriksen, direktør i Team Sydhavsøerne

Lollands håndboldstolthed har sat kursen mod landets bedste håndboldrække.

IDRÆTSLIV MA J 2015

HOLD DIN NÆSTE KONFERENCE HER

En god oplevelse er et af dagens mest effektive værktøjer til at ændre holdninger og adfærd hos dine medarbejdere og kunder. Det ved de fleste. Men ikke så mange ved, at Idrættens Hus er den ideelle ramme for konferencer, møder og oplevelser. www.idraettenshus.dk

NYHED

IDRÆTSLIV MA J 2015

SPH A ALBORG

JONAS HJORTDAL

I starten af 00’erne var de danske idrætshøjskoler i krise og truet af lukning. På ti år er der vendt op og ned på det hele, så den største udfordring i dag er at finde sengeplads til de interesserede unge. Succesopskriften er en balance mellem klassiske højskoledyder og den moderne tidsånd.

IDRÆTTEN HITTER HOS HØJSKOLERNE

IDRÆTSLIV MA J 2015

”D

a jeg første gang kom på højskolen i 2003, var der nogen-og-fyrre elever. Og det var billedet over hele linjen. Hver gang man hørte fra højskolerne i medierne, så var det ren ynk. Der var ikke nogen solstrålehistorier.” Forstander Michael Willemar fra Idrætshøjskolen i Sønderborg husker ikke sit første møde med højskolen med særlig stolthed. Der blev kørt på pumperne, og landet rundt stod idrætshøjskolerne med valget mellem at dreje nøglen om eller genopfinde sig selv. I Sønderborg valgte man det sidste, og 12 år efter virker krisesnakken som en meget fjern fortid. ”Sidste år satte vi vores kapacitet op fra 108 til 126 sengepladser. Alligevel har vi i år for første gang nogensinde kunnet

melde alt optaget,” siger Michael Willemar om udviklingen med en tredobling af elevtallet.

Rekorder landet rundt Det er ikke kun i Sønderborg, billedet er vendt. På Aalborg Sportshøjskole er der blevet sat elevrekorder i både 2011, 2012 og 2014. Ifølge PR- og Marketingansvarlig Henrik Jespersgaard skyldes det en målrettet indsats med at finde ind til kernekompetencerne. ”Vi har fundet det, vi er gode til, og så har vi skåret alt det overflødige væk. For eksempel en del seniorkurser og stort set alle vores sommerkurser. Vores fokus er i stedet på bredden og eliten. Blandt andet kan man på 43 uger blive Outdoor Leader på vores træningsakademi. Så kan man efterfølgende blive instruktør i så

forskellige idrætter som klatring, kajak og windsurfing,” siger han. Historien er den samme landet rundt. Der bliver meldt om rekordår på Gerlev Idrætshøjskole og på Idrætshøjskolen Århus, hvor man for første gang har været nødt til at afvise ansøgere. På landsplan er der på tre år sket en stigning på næsten 20 procent, så der i 2014 gik samlet 2.200 kursister fordelt på ti idrætshøjskoler.

Fra fodbold til fitness Udover windsurfing og klatring finder man også fag som crossfit, styrketræning og outdoor på programmet hos Aalborg Sportshøjskole. Det er ikke klassiske højskolefag, og det er der en grund til, fortæller Bjarne Ibsen, der er leder ved Center for forskning i Idræt, Sundhed og

Tabel 1 Elevtal

2010-‐11:

1855

2011-‐12:

1873

2012-‐13:

2136

2013-‐14:

2200

Idrætshøjskolernes elevtal Elevtal 2.200

FAKTA OM IDRÆTS HØJSKOLERNE

2.100

• Gymnastikhøjskolen i Ollerup var den første af sin art, da den åbnede i 1920. • I 2014 gik der samlet 2.200 elever fordelt på landets 10 idrætshøjskoler.

2.000

• Mens det samlede antal højskoler er faldet fra 97 til 68 siden år 2000, så har antallet af idrætshøjskoler været konstant.

1.900

1.800 2010-11:

• Højskolerne tilbyder både kortere kurser samt halv- og helårlige.

2011-12:

2012-13:

2013-14:

• Selvom der er stor fokus på idræt, så skal mindst halvdelen af undervisningen på alle højskoler være af bred almen karakter.

IDRÆTSLIV MA J 2015

Civilsamfund ved Syddansk Universitet. ”Skolerne er blevet mere målrettede. De orienterer sig mod specifikke grupper i samfundet ved at kigge ud over den traditionelle idræt og tilbyde blandt andet fitness. Selv den helt klassiske Gymnastikhøjskole i Ollerup har udvidet og tilbyder nu blandt andet parkour og moderne dans,” siger han. På mange af skolerne er fitness det største fag. Ifølge Bjarne Ibsen er det et udtryk for en generel tendens i samfundet, hvor kropskulturen fylder mere. ”De har været gode til at tilbyde det, de unge i forvejen efterspørger. Samtidig formår de at pakke det ind i en pædagogisk og social ramme,” siger han. På Gerlev Idrætshøjskole har kampen for overlevelse betydet et rent brud med den klassiske højskoletænkning. Selvom satsningen har givet en tredobling af elevtallene over 13 år, så har processen ikke været uden problemer: ”Når man som idrætshøjskole kaster traditionen af sig, kæmper man ikke kun på de interne linjer, men faktisk også med forudfattede og traditionelle opfattelser af, hvad Gerlev Idrætshøjskole står for,” siger Finn Berggren.

Gavner idrætten bredt Selvom de klassiske foreningsidrætter må dele succesen med parkour og crossfit, så er der enighed blandt forstanderne om, at interessen for idrætshøjskolerne kommer idrætten til gode i en bredere forstand. ”Vi samarbejder med DIF på sports- og trænerakademiet. Og i forhold til samspillet med foreningerne tror jeg, at effekten kommer af sig selv. Klubberne begynder at mærke, at det er nogle unge med store kompetencer, der kommer ud på den anden side. Det kan i sig selv være

med til at løfte idrætten,” siger Henrik Jespersgaard. Den vurdering deler de på højskolen i Sønderborg, hvor de samarbejder med lokalsamfundet og –sporten på flere store projekter. ”Det er vigtigt med samarbejde. Hvis alle organisationer er med til at holde liv i vigtigheden af et aktivt miljø, så skaber vi en fortsat interesse for idrætslivet. Det er en opgave, som vi er nødt til at tage på os i fællesskab,” siger Michael Willemar.

De danske idrætshøjskoler er populære som aldrig før.

VOXPOP: HVAD ER DET, IDRÆTSHØJSKOLEN KAN?

Sara Munk Sørensen, 23, Gerlev Idrætshøjskole: ”Den giver oplevelser, man aldrig glemmer. Det handler om at give sig selv lov til at lave det, man elsker. For mig er det idrætten, der altid har været en stor del af min hverdag. Og så er det helt klart et ekstra plus, at man kan gøre det med folk, som har det på samme måde. Det er en mulighed for at skabe venskaber for livet.”

Christian Bisgaard, 20, tidligere Aalborg Sportshøjskole: ”Det er som at være en del af en kæmpe familie på 100 mennesker. Man lærer meget om sig selv på godt og ondt. For eksempel, at man kan blive irriteret over en krøllet mælk, når der ikke er rengøring til at tømme skraldet som på gymnasiet. Og så har træneruddannelsen givet mig mulighed for at gøre min hobby med badminton til mit job.”

Esben Lillevang, 24, Gerlev Idrætshøjskole: ”Sådan et ophold kan virkelig binde folk sammen. Det er noget, der er helt unikt i idrætten. Jeg har aldrig fået så mange venner og så meget selvtillid på så kort tid. Efter et par uger snakker man sammen, som om man har kendt hinanden i flere år. Det rykker virkelig noget i en, og jeg er begyndt at sætte pris på sådan noget som morgensang.”

IDRÆTSLIV MA J 2015

Kom ud og nyd naturen på Lolland

Din guide til naturlige oplevelser Scan koden eller hent app’en i App Store eller Google Play

IDRÆTSLIV MA J 2015

FØR EVENTEN...

GIALUCA DE FAZIO

I slutningen af juni vil Aarhus Havn blive omdannet til Europas sejlemekka, når europamesteren i den olympiske 470-jolle skal findes. Stævnet fungerer som en test frem mod ISAF VM i 2018.

IDRÆTSKALENDEREN MAJ: 10. maj Trav Copenhagen Cup i Charlottenlund

AARHUS VARMER OP TIL KÆMPE SEJLSTÆVNE anmark har stolte traditioner, når det kommer til sejlsporten, og de danske elitesejlere får til juni mulighed for at gøre sig gældende på hjemmebane, når EM i 470 jolle skal afholdes i Aarhus. Retten til at afholde europamesterskabet fik Aarhus på bekostning af hollandske Den Haag, der også havde lagt billet ind. Mesterskabet kommer nærmere beskrevet til at finde sted i Aarhus Havn, hvor man kan opleve Europas bedste sejlere fra den 27. juni til 3. juli. Ifølge Flemming Pedersen, der er presseansvarlig i Dansk Sejlunion, så er det ikke en tilfældighed, at Aarhus er blevet tildelt mesterskabet. ”Aarhus har gennem de sidste år skabt sig en stærk profil, når det kommer til afholdelse af internationale mesterskaber. Fra 2013-2014 lagde Aarhus blandt andet havn til EM og U-VM i 49’er klassen,” siger han.

PETER WAGNER PEDERSEN

14.-17. maj Ridning JBK Festival i Odense 14.-24. maj Svæveflyvning DM i Arnborg, Midtjylland 22.-24. maj Motorsport DTC, Classic Race Aarhus

Optakt til 2018 Afholdelsen af EM i 470 jolle, der senere på sommeren bliver efterfulgt af VM i Nacra 17 samt EM i Laser og Laser Radial, fungerer som en form for test til det helt store sejleevent på dansk grund, der vil finde sted i 2018. Her skal Aarhus lægge vand til ISAF verdensmesterskaberne, der bliver afholdt hvert fjerde år. ”Efter OL, så er ISAF VM det mest prestigefulde at vinde. Det overgår også de almindelige verdensmesterskaber,” siger Flemming Pedersen. I 2018 vil Aarhus Havn blive invaderet af 1500 sejlere, 1000 både og atleter fra omkring 100 nationer verden over. De mange udøvere skal konkurrere om at blive verdensmester i alle de 10 olympiske discipliner indenfor sejlsporten. ”Det er uden tvivl noget af det tætteste, vi kan komme på at afholde OL i Danmark,” siger Flemming Pedersen.

28.-31. Maj Ridning DM i spring i Sommersted 29.-31. maj Kano/kajak World Cup i sprint i Bagsværd 30.-31. maj Orientering DM i sprint i Roskilde

JUNI: 3.-14. juni Bowling EM for herrer i Aalborg 6.-7. juni Motorsport DTC i Padborg 10.-11. juni Håndbold Litauen-Danmark, EM-kvalifikation for herrelandsholdet 11.-14. juni Ridning DM i dressur på Broholm Slot i Gudme 13. juni Triatlon Challenge Denmark mellem Herning og Billund 13.-14. juni Håndbold Danmark-Bosnien-Herzegovina, EM-kvalifikation for herrelandsholdet Aarhus Havn byder endnu engang på stor sejlsportsfest, når EM for 470-joller finder sted.

IDRÆTSLIV MA J 2015

STØTTER HELE VEJEN TIL RIO

IDRÆTSLIV MA J 2015

PROFILEN

SCANPIX

PETER WAGNER PEDERSEN

Han er udråbt til et af de største talenter i dansk fodbold, og hans klub FC Midtjylland har afvist flere tårnhøje bud fra store klubber i Europa. Alligevel holder 20-årige Pione Sisto fødderne solidt plantet i den midtjyske muld.

’JEG ELSKER B AT SPILLE FO

BARE ODBOLD’

IDRÆTSLIV MA J 2015

egionaltoget stopper på Ikast Station. Små regndråber falder fra himlen. En Peugeot med samme farve som den grå himmel holder og venter. Ud af bilen kommer to unge mænd, der begge bryder de mange grå nuancer med deres store, hvide smil. Pione Sisto og hans bror og rådgiver Angelo Sisto præsenterer sig, og man føler sig med det samme godt tilpas i deres selskab. Idrætsliv har fanget et af dansk fodbolds største stjernefrø på hans fridag i FC Midtjylland, og efter en køretur på et par minutter befinder vi os på holdets træningsanlæg. Det er her, at Sisto har brugt en stor del af de sidste fem år af sit liv. Først som spiller på FC Midtjyllands efterhånden legendariske fodboldakademi. Senere som en del af FC Midtjyllands førsteholdstrup, hvor Sisto hurtigt bed sig fast og blev en af de mest underholdende spillere i Superligaen.

Solid jyde Inden fodboldspilleren Pione Sisto opstod, voksede den unge knægt med sydsudanske rødder op i en lille by tæt ved Herning. Byen hedder Tjørring, og her boede han sammen med sin familie hele sin opvækst. En familie, der i øvrigt gik lige i hjerterne på hele Youtube-Danmark, da forældrene under et officielt DBU-pressemøde i vinter fejrede sønnens U21-landsholdsudtagelse med bare maver og sydsudansk krigsdans. Pione Sistos forældre bor stadig i Tjørring, mens han selv er flyttet til en lejlighed i Herning. Alligevel virker det til, at Sisto stadig er den samme dreng, der voksede op i trygge rammer i en lille by i Midtjylland. Den pludselige succes har tilsyneladende ikke ændret ham, og mest af alt fremstår Sisto som en solid jyde på trods af den afrikanske baggrund. En 20-årig ærkejyde, som begyndte sin lovende fodboldkarriere i foreningen Tjørring IF, som han stadig kigger tilbage på med et smil på læben. Hvordan var det at spille i Tjørring IF? ”Jeg husker det som en god tid for mig. Det var min første klub, og jeg var rigtig glad for at spille der. Måden, det hele var sammensat på, var rigtig god. Også i forhold til mit liv i Tjørring med skole og at bo hjemme hos mor og far. Klubben var

IDRÆTSLIV MA J 2015

rigtig tæt på, og det er jo en lille by, hvor man nærmest kender alle sammen. Jeg havde det super sjovt med mine venner, og jeg brugte næsten al min tid nede i klubben. Og det var ikke kun til fodbold. Hvis der var et håndboldstævne, og min søster skulle spille, så hyggede vi os også dernede,”

nem min karriere indtil nu. Han hjælper mig med det fodboldmæssige, og med at blive en bedre udgave af mig selv,” siger Pione og uddyber, hvorfor han lige netop har sin bror som rådgiver: ”Jeg har det rigtig dejligt med at have et familiemedlem som rådgiver. Én der virkelig er tæt på mig. Nu snakker vi selv-

Det foregik små skridt ad gangen. De unge tager ikke et alt for stort spring, i forhold til at mange kommer fra små klubber til en klub som FC Midtjylland.”

“De ting, jeg gør, måler jeg altid op mod mig selv” Gav det dig noget, som du nødvendigvis ikke havde fået i en større klub? ”At starte et meget lille sted som Tjørring giver dig mulighed for at få den tryghed, som du måske har brug for som en lille dreng, der bare er begyndt at spille fodbold, fordi man virkelig godt kan lide det. Jeg tror, det er vigtigt, at det er glæden, der driver én i starten. Også hvis tingene skulle gå hen og blive lidt mere seriøst, som det har gjort for mig. Jeg tror, det er rigtig rart, at man kan starte et sted, hvor der ikke er andet end sjov og glæde.” Hvad har din families rolle været igennem din endnu spæde fodboldkarriere? ”Mine forældre har haft den rolle, som jeg tror, alle forældre har. De har støttet mig i de gode tider, men især også i de hårde perioder. Der har de været der for mig og har hjulpet mig igennem det. Min bror har haft en lidt anden rolle som min rådgiver. Vi kender hinanden ud og ind, og vi har haft masser af små snakke igen-

følgelig om fodboldverdenen, og det er en hård og kynisk verden. Det kan være hårdt, hvis man føler sig alene. Der har jeg heldigvis én, der er lige ved siden af mig hele tiden og er klar til at hjælpe.”

Hvordan har Glen Riddersholm hjulpet dig igennem den omvæltning? ”Glen ved, hvordan unge tænker. Han har arbejdet med mange ungdomsspillere, og han har også været inde omkring nogle ungdomslandshold, så han ved godt, hvad han laver. Han har været forbi mig et par gange og sige, at jeg bare skulle fortsætte med det, jeg gjorde, og at jeg skulle udnytte de chancer, som jeg ville få. Så skulle jeg nok komme tættere på. Og derfra har jeg bare arbejdet stenhårdt til træning for at bevise, at jeg også kunne være aktuel fremover.”

Hvordan ville du have klaret dig, hvis du skulle have flyttet langt væk?” ”Det er svært at sige. Man hører da selvfølgelig nogle historier om spillere, der flytter langt væk fra deres familier. Det er svært især i starten af den periode, hvor man er kommet til en ny klub. Respekt for det, for jeg tror også, at jeg ville have haft det svært, hvis jeg var blevet fjernet fra min familie i en ung alder.” Hvordan oplevede du overgangen fra Tjørring til FCM’s fodboldakademi? ”Jeg var allerede på talentholdet i FC Midtjylland, så jeg havde muligheden for at snuse mig lidt frem til, hvordan det ville være at spille for dem. De var super gode til at gøre det så smertefrit som muligt.

Hvordan reagerede du, da du blev kaldt op på superligaholdet? ”Jeg havde gjort det okay i en længere periode, og jeg havde en fornemmelse af, at Midtjylland troede på mig. Det var en periode, hvor holdet havde en del skader, og derfor havde jeg muligheden for at vise mig frem. Glen Riddersholm troede på mig, og han tog mig med til nogle pokalkampe. Der kunne jeg virkelig mærke, at nu var det altså seniorfodbold. Jeg blev rykket op i en forholdsvis tidlig alder, og der var selvfølgelig nogle ting, jeg skulle vende mig til. Tempoet og omgivelserne var blevet meget mere seriøst.”

Pione Sisto scorede sidste år seks mål i Superligaen, og i år er han oppe på syv.

Du er blevet fast mand i en meget ung alder. Hvordan har det været? ”Jeg havde da en forhåbning om, at jeg gerne ville være inde omkring startelleveren, og der har jeg været meget målrettet med min træning. Jeg har virkelig kigget på, hvad der kunne klæde mig på og gøre mig til en bedre fodboldspiller. Jeg har ikke været den spiller, der har konkurreret direkte med min modstander. Jeg har hele tiden et mål, og de ting, jeg gør, måler jeg altid op mod mig selv.”

BLÅ BOG: Fulde navn: Pione Sisto Ifolo Emirmija Født: 4. februar 1995 Højde: 1,71 meter Vægt: 64 kilo Yndlingsspiller: Lionel Messi Civilstatus: Bor alene i en lejlighed i Herning.

IDRÆTSLIV MA J 2015

Hvordan er det at være eftertragtet i flere store klubber i Europa? ”Det er helt sikkert noget, jeg lægger mærke til, når det kommer ud, men det er ikke noget, jeg tænker så meget over. Det har nok noget at gøre med, at jeg er bevidst om, hvor mine tanker primært skal fokuseres. Det er ikke alt det, der sker udenom, der er vigtigt. Når der er så stor opmærksomhed på min person, så kan det være svært i visse situationer at stoppe op, tage en dyb indånding og lige vide, hvor man egentlig har sig selv henne. Det synes jeg, at jeg har været god til. Jeg fokuserer på det, som jeg skal bruge alle mine kræfter på, og det er fodbold.” Men er du interesseret i snart at skifte til en større klub? ”Lige nu føler jeg, at jeg stadig har nogle ting, jeg kan bevise og lære her i Midtjylland, og det er også derfor, at jeg er her i dag. Men hvad der sker til sommer, det ved jeg ikke. Og det er faktisk heller ikke noget, som jeg som sådan gider at tænke over. Jeg er skadet nu, og jeg vil gerne komme stærkt tilbage, og så må vi se til den tid. Men lige nu arbejder jeg stenhårdt på at få det her guld hjem sammen med holdet.” Du er også begyndt at komme ind over U21landsholdet. Hvordan er det? ”At kunne repræsentere Danmark og være blandt de få spillere, der kan blive udtaget til landsholdet, er fantastisk. Det giver selvfølgelig også en kæmpe selvtillid. Der er jo mange gode spillere, og det er ikke mange, der får muligheden for at blive udtaget.” U 21-EM nærmer sig. Hvordan ser du dine egne chancer for at få en plads på holdet? ”Der er kæmpe konkurrence på alle pladser på holdet. Især på kanterne, hvor jeg normalt huserer. Så for mig gælder det bare om at gøre en god figur for FC Midtjylland og håbe på, at det er nok til at blive udtaget. Nu har jeg været skadet og har dermed ikke været i stand til at forbedre mine chancer, men det er ikke noget, der plager mig. Jeg tager det stille og roligt, og så må vi se, om jeg har gjort det godt nok, når holdet bliver udtaget.” Desværre for Pione Sisto er en udtagelse ikke mulig i skrivende stund. Selvom han har boet i Danmark hele sit liv og har fået sit danske pas, skal FIFA stadig god-

IDRÆTSLIV MA J 2015

“At kunne repræsentere Danmark og være blandt de få spillere, der kan blive udtaget til landsholdet, er fantastisk”

kende hans danske statsborgerskab, før han kan spille officielle landskampe for Danmark. Indtil nu har FIFA været lang tid om at behandle sagen, og Pione Sisto ved ikke andet, end at de stadig ikke har fundet en afgørelse: ”Der er ikke noget at gøre ved det. Nu har jeg fået statsborgerskab, men der er stadig problemer med FIFA. Jeg ved intet om, hvornår sagen bliver afsluttet. Det eneste, de har sagt, er, at de er i gang med at behandle sagen.” Spilletilladelse på landsholdet eller ej. Pione Sisto er på rekordtid blevet et forbillede for andre unge afrikanere i Danmark. ”Det er selvfølgelig rigtig dejligt, at der er nogen, der ser op til mig. Jeg er jo kun 20 år, og jeg har også stadig nogen, som jeg ser op til, så det er lidt sjovt. Jeg vil nok mene, at min fodboldkarriere først er ved at begynde nu. Jeg har kun spillet seniorfodbold i to år, og der er stor forskel sammenlignet med U17 og U19-fodbold. Så det er dejligt at høre, at der er nogen, der godt kan lide at se det, jeg gør, og at jeg er et forbillede og et godt eksempel for nogen. Det vil jeg prøve at fortsætte med.”

IDRÆTSLIV MA J 2015

FORBUNDSTJEK

L ARS MØLLER

PETER WAGNER PEDERSEN

Dansk bowling har i de seneste år høstet tonsvis af internationale medaljer. Men Danmarks Bowling Forbund vil videre og forsøger med en større sportslig og politisk omvæltning at geare sporten til fremtiden.

MEDALJEHØ BLIVE EN SO

IDRÆTSLIV MA J 2015

ØST MÅ IKKE OVEPUDE

IDRÆTSLIV MA J 2015

owling er normalt ikke en sportsgren, som de danske medier går specielt meget op i. Det ændrede sig dog lidt i december, da Frederik Øhrgaard, Carsten W. Hansen og Thomas Larsen vandt VM-guld i trio i Abu Dhabi. Det kommer måske som en overraskelse for nogle, at Danmark kan vinde medaljer i bowling, men de sidste par år har medaljer næsten været selvskrevet, når Danmark har deltaget ved de internationale mesterskaber. Blandt andet vandt bowlingdamerne ni medaljer til EM sidste år. Med de fine resultater kunne man forestille sig, at alt var fryd og gammen i forbundet, men sådan er det faktisk ikke. I de seneste par år har forbundet gennemgået store forandringer på det sportslige og det strukturelle plan. Forbundet fik sidste år ny sportschef, der med friske øjne har sat sig for at gøre udøverne til rigtige atleter. I den mere politiske ende har forbundets top besluttet at gøre op med en utidssvarende politisk struktur og starte på en frisk. ”Vi har været begunstiget af glimrende internationale resultater igennem mange år, og det er simpelthen gået hen og blevet en form for sovepude. Nu er der endnu flere nationer på banen, så vi er nødt til at løfte os,” siger Jan Donde, der er administrations- og udviklingschef i forbundet.

Dansk bowling har stor international succes i disse år.

Fra bowler til atlet I maj 2014 ansatte man Lotte Olsen som ny sportschef. Hun er tidligere elitespil-

”Nu er der endnu flere nationer på banen, så vi er nødt til at løfte os” Jan Donde, administrations- og udviklingschef i Dansk Bowling Forbund

ler i badminton, og hun kommer således fra en sportsgren, hvor man piller ved de mindste ting for at højne udøvernes individuelle niveau og chancer for at kunne konkurrere med de allerbedste. Når det kommer til det tekniske og taktiske, er bowling fint med, men der er et bestemt punkt, man ikke har haft fokus på før nu. ”Bowling er på nogle måder bagud, i hvert fald når det kommer til den fysiske del af at være eliteudøver. Her i forbundet har man en tendens til at fokusere næsten udelukkende på den tekniske og taktiske del, og det skal vi have ændret på,” siger Lotte Olsen. En af de ting, som ifølge Lotte Olsen skulle have været indført for længst, er obligatorisk opvarmning. Siden starten af 2015 har det været et krav, at der i landsholdsregi varmes op inden træning og kamp, og det er ikke faldet i god jord hos alle spillere. ”Det har ikke været ligeså let at overbevise spillerne, som det var med trænerne. En del af spillerne mener sta-

BOWLINGMEDALJER I 2014: EM 3 GULD 4 SØLV 9 BRONZE VM 1 GULD

dig, at de kan gå fra sofaen og ud og bowle uden egentlig at gøre de store forberedelser. Der er det så mit job at ændre deres tankegang fra at være bowler til at være atlet,” siger Lotte Olsen. Ud over den obligatoriske opvarmning, så vil forbundet også indføre flere forskellige fysiske tests i Team Danmark-regi, der skal gennemføres, før udøverne kan få tilladelse til at stille op til de internationale mesterskaber. Unioner nedlægges På det politiske plan har man længe leget med tanken om at forsimple den politiske struktur, og nu ser det endelig ud til at lykkes. ”Igennem nogle år har vi prøvet at gøre organisationen smallere, og vi er ved at være i mål,” siger Jan Donde. Indtil nu har forbundet været indrettet sådan, at der under selve forbundet har været fire unioner, der juridisk set er blevet betragtet som selvstændige enheder med deres eget repræsentantskab og økonomi. Unionerne er i dag indskrevet i forbundets love og varetager på vegne af forbundet en række opgaver. Blandt andet står unionerne for afviklin-

IDRÆTSLIV MA J 2015

gen af de danske turneringer på højeste niveau. I den nye struktur vil al aktivitet blive udbudt af forbundet. ”De fire unioner vil blive samlet til to udvalg. De to unioner vest for Storebælt vil blive til Vest-udvalget, mens de to unioner øst for Storebælt vil blive samlet til et Øst-udvalg. Disse udvalg vil i modsætning til unionerne være en indarbejdet del af forbundet,” siger Jan Donde. En af de ting, som man vil forsøge at komme til livs med den nye struktur, er de forskellige priser, der indtil nu har været på de licenser, man som udøver skal betale. Der har fra forbundet været fastsat en standardtakst, men unionerne har selv kunnet sætte ekstra afgifter på. Dermed har priserne i de forskellige unioner varieret, alt efter hvor man spillede henne. ”Vores budskab igennem det her arbejde har været, at vi gerne ville harmonisere prispolitikken på de områder, hvor vi har indflydelse. Det er for eksempel på spillerlicensen og den serieafgift, man skal betale per spillet turneringsserie,” siger Jan Donde. Hvis den nye struktur som forventet bliver vedtaget til repræsentantskabsmødet den 9. maj, så vil det ikke betyde en øjeblikkelig afskaffelse af unionerne. ”Unionerne har deres ordinære repræsentantskabsmøder i marts 2016, og der tager de de nødvendige konsekvenser af, hvad der bliver besluttet den 9. maj 2015. Så man kan sige, at unionerne kører videre frem til i hvert fald marts 2016, selvom den nye struktur så småt vil blive implementeret fra 1. januar 2016” siger Jan Donde.

FAKTA Danmarks Bowling Forbund er stiftet 10. december 1967 og optaget i DIF 18. april 1970. Antal medlemmer pr. 1. januar 2015: 5882 Antal klubber: 180 Antal bowlingcentre i Danmark i alt: 102, heraf findes DBwF klubber i 62 af centrene fordelt over hele landet.

IDRÆTSLIV MA J 2015

HOLDNING

JAN LINDORFF, FORMAND FOR SYDSJÆLL ANDS HÅNDBOLDKLUB OG AMBASSADØR FOR DIF

I hvert nummer af Idrætsliv sætter en af DIF’s 20 lokale ambassadører fokus på et aktuelt emne i foreningslivet. Denne gang leverer Jan Lindorff fra Sydsjællands Håndboldklub klummen. Læs mere om DIF’s ambassadørkorps på dif.dk.

ER FORENINGSLIVET ÅBENT FOR ALLE? en frivillige rygrad i mange foreninger er forældre til ungdomsmedlemmer, men hvis foreninger skal finde nye medlemmer, så kræver det, at foreningerne appellerer til alle. For idrætsforeninger må ikke blive for de få og indviede. DIF og DGI arbejder sammen om Vision 25-50-75, der betyder, at der i 2025 skal være 325.000 flere foreningsaktive og 600.000 flere fysisk aktive. Det betyder at DGI’s landsdelsforeninger og DIF’s specialforbund vil støtte os foreninger i vort daglige arbejde med at appellere til nye medlemmer. Men hvis flere hundrede tusinder nye medlemmer skal blive en del af foreningslivet, så er der blandt andet brug for, at vi i foreningslivet sikrer høj kvalitet i vores aktiviteter, og at vi kommunikerer mere åbent. Nye metoder For at tiltrække nye medlemmer, mener jeg, vi skal stille os selv spørgsmålet: ”Ville jeg føle mig velkommen her i foreningen, hvis jeg ingen erfaring havde med idræt-

ten?” Vi gør allerede mange af de rette ting, og dem vi har succes med, skal vi udbrede. Jeg mener, at vi bør sikre brugervenlige hjemmesider, så det er nemt at finde ud af, hvem man som nybegynder skal kontakte. Vi kan systematisere introarrangementer, etablere begynderhold, lave aftaler med skoler og meget andet. Fokus bør ikke være på udøvere, der udtages til første- eller andetholdet. Alle medlemmer skal føle sig godt informeret, og forældre til nye medlemmer skal hurtigt inkluderes i forældregruppen. Jeg vil derfor opfordre til, at vi fokuserer på kvaliteten af vores aktiviteter og tæn-

men vi kan gøre mere, for disse forslag er kun et udpluk af de mange handlinger, det kræver. Jeg oplever hver dag, at forskelligheden blandt medlemmerne i Sydsjællands Håndboldklub skaber møder på tværs af social baggrund, køn, alder og arbejdsliv, som medfører et væld af kompetencer og erfaringer i foreningen. Et sådan udsagn kan synes diffust, men jeg mener, at vi bør anvende nye rekrutteringsmetoder og sikre, at alle føler sig velkommen i vores foreninger for fortsat at udvikle foreningslivet til glæde og gavn for os alle.

“Alle medlemmer skal føle sig godt informeret” ker nyt om vores måde at henvende os til nye medlemmer. Nye medlemmer skal bydes velkommen. I min forening, gør vi, ligesom jer, allerede mange af disse ting,

”Jeg oplever hver dag, at forskelligheden blandt medlemmerne i Sydsjællands Håndboldklub skaber møder på tværs af social baggrund, køn, alder og arbejdsliv”

Når der kæmpes om guldet Købstædernes Forsikring er olympisk partner og støtter de danske OL-atleter i deres kamp om medaljer ved OL i Rio 2016. Samtidig bidrager støtten til de lokale aktiviteter, som mange danskere dagligt er involveret i. Købstædernes Forsikring er ejet af kunderne, og det er vores kunder, vi står til regnskab for. Vi er tæt på det liv, vores kunder lever, og vi er altid med vores kunder, når det gælder. Vil du høre mere om, hvad vi kan gøre for dig? Kontakt os på kfforsikring.dk eller på tlf. 33 45 74 75.

—

VI ER MED DIG

IDRÆTSLIV MA J 2015

DIF KONGRES 2015

L ARS MØLLER

DIF KOMMUNIAKTION

Idrætten har mulighederne for at bevæge verden i en endnu mere positiv retning. Det er konklusionen oven på DIF’s store idrætskongres i foråret.

KAST TRADITIONERNE OP I LUFTEN F

ire år er ingenting, siger nogle. Men fire år er alligevel en sjat, når man ser på idrættens verden. For siden sidst, DIF afholdt kongres i 2011, er der unægtelig sket meget i dansk idræt. Skolereformen er rullet ud. Kulturministeriet har præsenteret sin store udredning af dansk idræt. DIF og DGI har etableret en banebrydende fælles vision. Finansieringen af dansk idræt er sat under ekstra pres som følge af faldende lottoindtægter hos Danske Spil. Og endelig er et begreb som matchfixing for alvor begyndt at true national og international idræt. Med alt dette in mente inviterede DIF i marts måned ministre, topchefer fra erhvervslivet, nuværende og tidligere idrætsstjerner samt et væld af andre aktører inden for dansk bredde- og eliteidræt til DIF Kongres 2015.

Det store spørgsmål Overordnet stillede DIF kongresdeltagerne et stort tematisk spørgsmål. ’Skal idrætten redde verden – eller skal verden redde idrætten?’ Flere oplægsholdere på kongressen tog udgangspunktet i spørgsmålet: ”Det er et komplekst – ja nærmest filosofisk spørgsmål,” lød det fra præsidenten for den internationale olympiske komité IOC, Thomas Bach. ”Inden man svarer på spørgsmålet, skal man jo først og fremmest være sikker på, at verden overhovedet har brug for at blive reddet. Men jeg mener godt, man kan sige, at sport kan bidrage til en bedre verden,” sagde Thomas Bach. Også kronprins Frederik tog i sin åbningstale på kongressen udgangspunkt i kongressens store temaspørgsmål:

”Jeg tror i hvert fald på, at idrætten kan redde verden for den enkelte person,” lød det fra kronprins Frederik med adresse til hans egen kærlighed til idræt og fysisk aktivitet, som for alvor begyndte, da han var i frømandskorpset.

Dyrk det utraditionelle DIF’s formand, Niels Nygaard, glæder sig over de mange bud på fremtidens idrætsdanmark, der kom i løbet af kongressen. ”Vi har utroligt meget at tage med os i forhold til at gøre Danmark til et endnu bedre idrætsland. Og en af de hovedpointer, vi har hørt, har været, at vi med fordel en gang imellem kan kaste traditionerne op i luften. Det være sig i forhold til nye partnerskaber, større åbenhed over for nye idrætsgrene og nytænkning af idrætsfaciliteter,” lyder det fra Niels Nygaard. Om det store tusindkronersspørgs-

mål ’skal idrætten redde verden – eller skal verden redde idrætten?’, siger Niels Nygaard: ”Når vi lytter til de mange indlæg, vi har haft på kongressen, så er der mange deltagere her på kongressen, der har ytret, at idrætten i vid udstrækning kan få verden til at bevæge sig i en positiv retning. Vi er dog nok også alle enige om, at idrætten ikke kan redde hele verden.”

”Sport kan bidrage til en bedre verden” Thomas Bach, IOC-præsident

IDRÆTSLIV MA J 2015

FODBOLD GIVER STYRKE Svenske Cecilia Andrén Nystrøm sætter kvinders rettigheder i udviklingslande på dagsordenen… med fodbold. Der er 23-årige unge mennesker, der studerer, fester og bare lever livet. Og så er der dem, der forsøger at ændre verden. Den svenske iværksætter og stifter af ’Futebol da forca’, Cecilia Andrén Nystrøm, er af det svenske idrætsmagasin ”Idrottens Affärer” i en alder af bare 23 år blevet udnævnt som en af svensk idræts mest magtfulde kvinder, fordi hun ved hjælp af fodbolden har sat kvinders rettigheder i udviklingslande på dagsordenen. På DIF Kongres 2015 redegjorde hun for sit succesrige fodboldprojekt: ”Idrætten kan nok ikke redde verden, men idrætten kan forandre verden på en positiv måde,” lød det fra Cecilia Andrén Nystrøm.

des fodboldprojekt og trænerprogram for piger ’Futebol da forca’, der begyndte i Mozambique og Zambia, men nu også er startet op i Sverige, har fået tusindvis af piger til ikke bare at spille fodbold, men også hjulpet dem til at have et bedre liv. ”Pigerne får en række værktøjer, som de kan bruge på at forbedre deres liv. Vi taler ikke kun om fodbold og resultater, men også om deres liv, udfordringer og drømme. Vi tager udgangspunkt i den enkelte spiller og den enkelte pige. Vi forsøger at tale til dem i øjenhøjde og hjælper dem med at blive en del af fællesskabet, som i dette tilfælde er fodboldholdet,” sagde Cecilia Andrén Nystrøm. ´Futebol da forca´ betyder ’fodbold giver styrke’ på portugisisk.

HØRT PÅ DIF KONGRES 2015 ”Selvfølgelig kan vi tegne en traditionel sportshal. Men vi har bare ikke fået muligheden for det endnu” Bjarke Ingels, verdensberømt arkitekt med hang til nye vinkler og skæve tanker

Drømme og udfordringer

”Om fem år har vi gladere, sundere og klogere børn”

Og forandre verden må man sige, at den svenske iværksætter har formået. Hen-

Pia Allerslev, børne- og ungeborgmester i Københavns Kommune, om den nye folkeskolereform og samspillet med idrætten

”Er der noget, jeg hader, så er det pessimister, der får ret” Jonas Dal, superligatræner for Hobro

”Sport handler ikke kun om konkurrencer. Sport handler også om venskab, respekt og om at nyde livet” Kronprins Frederik om sin kærlighed til idræt

Cecilia Andrén Nystrøm er i en alder af bare 23 år en af svensk idræts mest magtfulde kvinder.

”Alle vil selvfølgelig have lige præcis deres egen bane eller anlæg at dyrke deres idræt på, men hvorfor ikke forestille sig, at anlægget kan bruges til alt muligt andet, når man er gået hjem” Rasmus B. Andersen, stifter af arkitektvirksomheden Active City Transformation, om behovet for nytænkning af danske idrætsanlæg

IDRÆTSLIV MA J 2015

MATCHFIXINGEKSPERT: UNDERVURDER IKKE TRUSLEN Matchfixing kan blive en meget stor trussel i Danmark, advarer ekspert. Under titlen “Matchfixing – why you should be scared”, fortalte Declan Hill på DIF Kongres 2015 om udbredelsen af matchfixing i global sport. Det asiatiske spillemarked er klart det største, og derfra foregår de fleste kriminelle handlinger i relation til matchfixing. ”Hvad er problemet med den internationale matchfixing for jer i Danmark kan I så tænke? Problemet er, at udenlandske matchfixerere også spiller på danske kampe,” sagde Hill. Der kan gå fem til ti år i Danmark, før de danske idrætter er slemt påvirket af matchfixing. Han opfordrede kongressens idrætstilhørere til, at man skal beskytte sin idræt nu. Derudover fremhævede Declan Hill fire råd til, hvordan man kan forebygge og bekæmpe matchfixing: • Gå turneringsstrukturen i den enkelte idræt efter for at sikre sig, at der ikke er kampe i turneringen, som kan vise sig værd ikke at vinde. For eksempel ved at indføre flere play off-kampe.

”Idrætten skal ikke på finansloven. Vi kan ikke risikere, at idrætten bliver en kastebold til sidst i finanslovsforhandlingerne”

• Betal atleterne til tiden og giv dem en ordentlig løn. • Gør det nemt for spillerne at rapportere forsøg på matchfixing med for eksempel en hotline, der kan kontaktes anonymt. • Hav en person med forstand på matchfixingområdet i hver liga.

Astrid Krag, der er skatteordfører for Socialdemokratiet

”Jeres kronprins spurgte mig, om jeg har tid til at dyrke motion” IOC-præsident Thomas Bach fik en ”varm velkomst” af IOC-kollegaen kronprins Frederik

Altafgørende Ifølge Hill er det altafgørende, at udøverne på alle niveauer kan have tiltro til, at reglerne på idrætsbanen bliver overholdt. ”Undervurder ikke matchfixingtruslen. Kæmp for det,” lød det fra Declan Hill. Canadieren Declan Hill er journalist, forfatter og forsker og har blandt andet skrevet bogen ”The Fix – Soccer and Organized Crime”.

”Vi besluttede også at sige, at det er ok for foreningerne at tænke kommercielt og tænke på idrætsudøverne som kunder i stedet for medlemmer” Erik Lenselink er ansvarlig for idrætsdeltagelse i det hollandske idrætsforbund

”Fitnesskulturen truer ikke foreningerne” KB-formand Niels Chr. Holmstrøm afblæser fitnesstrussel i oplæg om kropskultur

”Problemet er, at udenlandske matchfixerere også spiller på danske kampe,” siger Declan Hill.

”Det er der, man flytter sig lidt – det er der, man tegner, at Brøndby skal tabe 17-1” Per Vers i et 15 minutter lang rap-up om dansk idræts herligheder og udfordringer

IDRÆTSLIV MA J 2015

ZIN M/OKBEN O .C K O O B FACE DELTAG PÅ

55028

IL T E T T Ø T S FÅ EKSTRAMED DIN KLUB OK PULJEN

Fortæl på Facebook.com/okbenzin, hvorfor lige netop din klub har brug for ekstra støtte. Vi belønner de 20 billeder med flest “likes” med hver 5.000 kr., og det mest kreative billede præmieres med hele 10.000 kr. Skynd dig ind på Facebook.com/ okbenzin og læs mere.

ANNONCE

Gå direkte til de professionelle

Vi renoverer også udstyr så det står som nyt GÅ DIREKTE TIL OS

1 meter vippe 45 år gammel

Før renovering

  

Efter renovering

Bassinudstyr i rustfrit stål til den nye svømmehal Renovering af bestående udstyr Over 50 års erfaring

Telefon 4615 0700

Notgangen 6

Metalex-Svejsa2000 A/S har en professionel holdning, interesse og viden om rustfrit stål. Stål på os!

2690 Karlslunde

Info@svejsa2000.dk

IDRÆTSLIV MA J 2015

MEDALJER Vundne medaljer i perioden 24. februar til 23. april.

SØLV VM Bueskydning – Compound

Stephan Hansen

BRONZE VM Handicapidræt – Snowboard, Men Banked Slalom Lower Limb

Daniel Wagner Jørgensen

Martin Damsbo, Stephan Laursen og Andreas Darum

Bueskydning – Compound – Hold

OBS OBS

01 Stephan Hansen

02 Daniel Wagner Jørgensen

IDRÆTSLIV MA J 2015

IDRÆTSLIVET IFØLGE...

DAS BÜRO

PETER WAGNER PEDERSEN

BMX-pigen om OL-drømme, brækkede knogler og Rubiks terninger

SIMONE TETSCHE CHRISTENSEN Den fedeste oplevelse, jeg har haft på cyklen, er…? ”VM i Rotterdam sidste år, hvor jeg kom på fjerdepladsen. Det havde været et kæmpe mål for mig, og egentlig var min målsætning ’kun’ at komme i semifinalen, så finalepladsen var en glædelig overraskelse,” Når folk siger, at BMX er en drengesport, tænker jeg…? ”At de har ret. Men det betyder ikke, at piger ikke kan køre. Jeg har erkendt, at det er en drengeverden, og at de godt kan lide at snakke om tøser og sådan noget. Det gør mig ingenting. Jeg kan faktisk godt lide, at drenge er mere ligetil end piger,” Det værste ved at være BMX’er på eliteplan er…? ”Alle de brækkede knogler. Jeg har brækket ni knogler. Det er meget fingrene, det går udover, når man tager fra under styrt, og jeg har også brækket kravebenet et par gange, fordi man ofte falder ned på skulderen. Derudover har jeg også brækket nogle knogler i foden,”

Når jeg skal slappe af, kan jeg bedst lide at…? ”Ligge på sofaen og se en film sammen med kæresten eller være sammen med mine veninder. Jeg har ret travlt, så det gælder om at nyde de få pusterum, jeg har,” Når jeg hører musik, lytter jeg mest til…? ”Det hele. Rock, pop, country. Generelt hører jeg bare meget glad musik,” Noget, de fleste ikke ved om mig, er…? ”At jeg kan løse en Rubiks terning. Når jeg er ude til løb, kan jeg godt lide at putte musik i ørene og sidde og fifle med sådan en,” Hvis jeg kunne få ét ønske opfyldt, så ville det være…? ”At komme til OL i Rio. Det har altid været en drøm, og det er det, jeg har kæmpet for lige siden, jeg satte mig på cyklen første gang,” Inden jeg stiller cyklen i garagen, vil jeg gerne…? ”Have været til OL og generelt bare have det sjovt med det, jeg gør. Hvis der kommer gode resultater oveni, så gør det selvfølgelig heller ikke noget,”

Mine forventninger til European Games i Baku er…? ”At det kunne være rigtig fedt, hvis jeg kunne komme i en finale. En podieplacering ville være over al forventning. Men egentlig tager jeg bare afsted, og ser hvad det kan blive til,”

Den, jeg helst vil have taget en selfie med, er…? ”Kronprins Frederik. Han er jo royal, og så synes jeg bare, at han er mega cool. Han går jo selv meget op i sport, og han har engang udtalt, at han synes, at BMX er en fed sportsgren,”

Det bedste at spise på en dag med løb er…? ”Noget med nogle kulhydrater. Det kan være noget pasta, en sandwich eller lignende,”

Mine største sportsidoler er..? ”Michael Phelps og Usain Bolt. Jeg synes, det er imponerende, at de kan være så gode over en så lang årrække. Det har jeg stor respekt for,”

Hvis jeg ikke var begyndt at køre BMX, så havde jeg i stedet…? ”Fundet mig en anden sport. Jeg elsker alle former for sport, så det er svært for mig at pege på en bestemt sportsgren, men det ville nok være noget ekstremt,”

FACTS: SIMONE TETSCHE CHRISTENSEN Født: 10. februar 1994 Højde: 170 cm Vægt: 64 kg. Klub: Bjerringbro BMX-klub (BBK) Titler: Bronze til VM i tidskørsel i juniorklassen i 2012 og en finaleplads i World Cup i både 2013 og 2014 Detaljen: Simone Tetsche Christensen studerer medicin på Aarhus Universitet, og hendes store drøm er at blive kirurg.

DIF COACHING 1

FOR TRÆNERE DER VIL COACHE TAG DIF´S COACHING 1 UDDANNELSE OG LÆR AT ANVENDE COACHING I DIT VIRKE SOM TRÆNER Uddannelsen starter i september 2015 og afvikles over tre moduler med sidste modul i november 2015. Du kommer til at arbejde med dig selv og den måde du er træner på både på og uden for banen.

“Coaching 1 har været med til, at jeg ser anderledes og med bedre overblik, ikke bare på sporten, men også på dagligdagen” Tommy Mortensen, Nørrebro Taekwondo klub

DIF DANMARKS IDRÆ TSFORBUND IDRÆ T TENS HUS BRØNDBY STADION 20 2605 BRØNDBY

INTERESSERET? Så tilmeld dig inden 31. juli 2015 – bemærk der er et begrænset antal pladser. Brug QR koden, eller gå ind på www.dif.dk (søg på coaching)

Prisen er 12.000 kr. Kontakt os på uddannelse@dif.dk, hvis du har spørgsmål.