36
IDRÆTSLIV SEPTEMBER 2014
IDRÆTSLIV SEPTEMBER 2014
PROFILEN
L ARSFOTO MØLLER
JACOB BECH ANDERSEN TEKST
Begrebet matchfixing ryster i øjeblikket idrættens verden med opsigtsvækkende sager både internationalt og nationalt. Hvad er det, der sker? Styrer kinesiske gangstere resultaterne i sekundære danske sportsrækker? Og hvorfor må man ikke spille på sejr til sig selv og sit hold? Idrætsliv stiller spørgsmålene, og lederen af DIF’s matchfixingsekretariat, Jesper Frigast Larsen, leverer svarene.
37
or blot få år siden var stort set alle idrætseksperter enige om, at doping var det absolut største problem i idrættens verden. Sådan forholder det sig ikke længere. En ny trussel mod sportens velbefindende er dukket op og har i den grad taget fokus. Truslen hedder matchfixing, og problemet er så stort, at mange ser matchfixing som en endnu større udfordring end dopingproblematikken i eliteidræt. Matchfixing handler om bevidst manipulation af sportskonkurrencer. Kort fortalt: Aftalt spil. I de seneste år er den ene skandale efter den anden rundt om i verden dukket op. Den tyske fodbolddommer Robert Hoyzer blev i 2006 idømt to år og fem måneders fængsel for at have manipuleret en række kampe i 2. Bundesliga i samarbejde med kriminelle bagmænd fra Kroatien. Den sag satte for alvor gang i matchfixingdebatten på vores breddegrader, og i kølvandet dukkede sager op i Italien, Finland og ikke mindst store dele af Asien. Lige nu verserer der i Danmark en særdeles omtalt sag fra Hvidovre, hvor seks personer er sigtet for at have aftalt resultaterne af to 1. divisionskampe på forhånd, spillet på resultatet og tjent en masse penge hos asiatiske bagmænd.
11 sager på et år
”HVIS DET HER IKKE STOPPER, KAN VI LIGE SÅ GODT PAKKE HELE BUTIKKEN SAMMEN”
Inden problemet – i hvert fald officielt – nåede til Danmark, vedtog DIF i 2013 et omfattende regelsæt om matchfixing og tilsvarende uetisk adfærd for hele idrætten og gældende samtlige idrætsudøvere og foreninger under DIF. I øvrigt det første regelsæt af sin art i verden. Yderligere etablerede man et matchfixingsnævn, som kan dømme bødestraffe og sanktionere folk, der overtræder reglerne. Inden sagerne når nævnet, behandles de i det nye centrale matchfixingsekretariat i DIF, som undersøger og forbereder sager om aftalt spil. Og sager har der været mange af. Hele 11 sager om aftalt spil inden for blandt andet ishockey, fodbold og håndbold har rundet sekretariatet i det seneste år. Det tal kommer bag på selv en garvet herre som DIF’s Jesper Frigast Larsen, som leder matchfixingsekretariatet i Idrættens Hus i Brøndby. ”Ja, 11 sager er et højt tal, og det havde vi ikke forestillet os, da vi lavede matchfixingsreglerne. Jeg troede personligt, at der ville komme et par sager årligt, men virkeligheden har i den grad været en anden. Omvendt er det måske også naturligt, at vi lige nu får en del henvendelser angående aftalt spil og uetisk adfærd. Emnet er jo meget i fokus, og pressen interesserer sig generelt meget for problematikken. Vi laver også kampagner, hvor vi oplyser om problemet, og det får muligvis flere sager frem i lyset,” siger Jesper Frigast Larsen fra sit lille ydmyge kontor i Idrættens Hus. Du har været OL-chef, arbejdet meget med doping og i det hele taget oplevet lidt af hvert i dansk idræt. Havde du for 10 år siden forestillet dig, at matchfixing skulle blive en så stor trussel mod idrætten? ”Nej – det havde jeg nok ikke. Selvfølgelig var vi allerede for 10 år siden opmærksomme på problematikken omkring aftalt spil i sport, men det var ikke noget, vi decideret tænkte over og overvejede at gøre noget ved. Og at det skulle blive et så alvorligt problem, som vi arbejder intenst med at få bremset, den havde ingen vist set komme.”