Idrætsliv nr 4 2015

IDRÆTSLIV SEPTEMBER 2015

1

S EPTE M B E R 2 0 1 5 NR . 4

FÆGTNING TRADITIONSRIG SPORT I MEDVIND TEMA: OMKLÆDNINGSRUMMET RØVERHISTORIER, FÆLLESSKAB OG FORTROLIGHED

SARA SLOTT Superstjerne over en sommer

RIDNING MEDALJER FORENINGSTIPS BORDTENNIS HANDICAPIDRÆT BUESKYDNING TRIATLON FODBOLD

2

IDRÆTSLIV SEPTEMBER 2015

26.-29. november wch2015.dk

Vær med til at støtte de danske gymnaster - køb din billet NU på billetnet.dk #wch2015 #worldchampionships2015 #gymdanmark #visitfyn #sporteventdk

IDRÆTSLIV SEPTEMBER 2015

Tjen penge til din klub Vælg den smarteste løsning!

Sælg fyrværkeri til Nytår – lav en god indtjening til din klub på kun fem dage

Med en løsning fra en af Danmarks førende fyrværkeriimportører, får i højkvalitetsfyrværkeri til den kræsne forbruger. I tæt samarbejde, kan vi hjælpe og rådgive, så alt er klar hos jer ugen op til nytårsaften.

Vi tilbyder: En færdig pakke, hvor der er tænkt på alt – specielt tilpasset jer.

Højkvalitetsfyrværkeri til markedets bedste priser.

Levering hver dag i sæsonen.

Kontakt os på tlf. 72 18 55 51 – og lad os sammen finde den rigtige løsning.

Nydamsvej 19B, DK-8362 Hørning, Tlf. 72 18 55 51, Fax 72 18 55 52, info@brightstar.dk

3

4

IDRÆTSLIV SEPTEMBER 2015

SURPRISE Det er altid forbundet med en vis fare for overdreven sentimentaliltet at tænke på EM i fodbold 1992. Men med den aktuelle film ’Sommeren 92’ in mente er det svært ikke at undgå at lade tankerne flyve tilbage til den der sommer, hvor John ’Faxe’ lukkede øjnene, skød på mål og ramte. Ret overraskende.

Jeg var selv 17 år. En god alder at opleve Danmark blive europamester i. Jeg er ikke sikker på, at begrebet ’surprise party’ var nået til vores breddegrader på det tidspunkt, men det er sådan, jeg husker EM-triumfen. Som én stor surprisefest, som ingen, absolut ingen, havde set komme. Det var det, der var det fede ved EM-guldet. At festen, begejstringen og fællesskabet kom ud af ingenting. Uforudsigeligheden sejrede. 2-0.

Udover at idræt naturligvis er utroligt sjov og sundt, så er det vel præcis uforudsigeligheden i sporten, der fascinerer allermest.

Hvem havde eksempelvis regnet med, at atletikpigen Sara Slott Petersen, denne sommer skulle blive ’talk of the town’ og høste et væld af store internationale resultater? Og hvem havde forudset, at danske Patrick Jørgensen skulle vinde den første danske VM-medalje i fægtning i 65 år?

22

Overraskelserne – positive som negative - er selve sportens materie, lige meget om vi taler volleyball på puslingeplan eller fodbold på Champions League-niveau. Længe leve uforudsigeligheden i idrætten.

Og dermed velkommen til et nyt nummer af Idrætsliv. Undtagelsesvis beretter jeg ikke denne gang om, hvad der er at læse på de kommende sider.

Det skal være en overraskelse.

Jacob Bech Andersen Ansvarshavende redaktør

56 IDRÆTSLIV

Idrættens Hus, 2605 Brøndby Telefon 43 26 20 29 idraetsliv@dif.dk

Magasinet udgives af DIF og udkommer seks gange om året til cirka 9.000 idrætsforeninger, 61 specialforbund, haller, klubhuse, pressen og til idrættens beslutningstagere.

Redaktion Jacob Bech Andersen (Ansvarshavende redaktør) jaa@dif.dk 43 26 20 29 Peter Wagner Pedersen (Journalistpraktikant) pwp@dif.dk 43 26 20 76

Skribenter Annebeth Mortensen, Thomas Hansen og Morten Bruun.

Layout Formegon ApS 1508

Abonnementer Malene V. Henriksen mvh@dif.dk 43 26 20 10 Adresseændringer for klubber meldes til de respektive forbund.

Oplag 22.000

Tryk KLS Grafisk Hus

Forsidefoto Lars Møller

Annoncer MedieTeamet dif@medieteamet.dk Tlf. 71 99 55 22

IDRÆTSLIV SEPTEMBER 2015

5

INDHOLD 14 6 DIF MENER 8 UPDATE 14 INTERVIEW: SARA SLOTT PETERSEN 22 TEMA: OMKLÆDNINGSRUMMET 30 NYE UDGIVELSER

34

32 BORDTENNIS VIL HOLDE PÅ TWEENS 34 FEM MINUTTER MED EN ILDSJÆL 36 SPORT I PIX 38 IDRÆTSKOMMUNEN: KØGE 42 FØR EVENTEN: EM I PARABORDTENNIS I VEJLE 44 PROFILEN: MORTEN MØLHOLM HANSEN 48 VERDEN RUNDT 50 FORBUNDSTJEK: FÆGTNING 54 HOLDNINGEN 56 REPORTAGE FRA VM I BUESKYDNING 62 MEDALJER 66 IDRÆTSLIVET IFØLGE… ANNA KASPRZAK

38

6

IDRÆTSLIV SEPTEMBER 2015

DIF MENER

Niels Nygaard Formand, Danmarks Idrætsforbund

NU SKAL FOLKESKOLEN I BEVÆGELSE Velkommen tilbage efter sommerferien. Og velkommen til et nyt skoleår rundt omkring på landets folkeskoler. Det er år to med den nye reform. For DIF har hovedfokus været på de 45 minutters bevægelse og motion om dagen og samarbejdet mellem skoler og foreninger. En målsætning, der generelt møder stor opbakning blandt både elever og forældre, da det står som et nyt og afvekslende tiltag.

Når man gør status efter det første år, må det konstateres, at der er et stykke mellem intentioner og implementering ude i kommunerne. Det er forståeligt, at der i det første år har været andre udfordringer, men nu er det på høje tid, at der kommer fokus på udfordringerne og ikke mindst mulighederne på bevægelsesområdet.

Det kan lade sig gøre. Det ser vi talrige eksempler på landet over. Lærere, der bruger bevægelse til at bryde de gængse rammer for undervisning, og samarbejder mellem skoler og foreninger, der giver de bedst mulige fysiske rammer og mulighed for sparring. Samarbejdet rummer et enormt potentiale. I Viborg har et samarbejde mellem blandt andre de lokale håndboldklubber og skoler sikret, at 2500 elever prøver kræfter med street handball. Hvis opgaven løftes rigtigt, så giver det ikke

bare endnu et hak på listen hos skolelederen. Det giver også et inspirerende afbræk og et løft til den generelle læringsproces.

Bevægelse er med andre ord ikke blot med til at skabe begejstring hos eleverne, det er også et godt redskab for lærerne.

Men det er vigtigt at forstå, at resultaterne ikke kommer af sig selv. Fællesnævneren for mange af succeshistorierne landet over er prioritering på kommunalt plan. Både hvad angår bevægelsen og samarbejdet mellem skoler og foreninger. Og her er det ikke nok med en hensigtserklæring. Der skal sættes timer af til en koordinator og økonomi på budgettet.

Tilbage står man med billedet af, at en opprioritering af bevægelse i folkeskolen er en genvej til begejstring og variation i undervisningen. Derfor er det både nødvendigt og logisk, at kommunerne tager ejerskab på opgaven og prioriterer området som koordinator og med tilstrækkelige resurser i det kommende år.

Et tættere samarbejde med skolerne åbner også flere muligheder for foreningerne. I stedet for at være en trussel mod medlemstallet på grund af de lange skoledage kan reformen skabe nye medspillere på idrætsområdet.

Klar, parat, skolestart. Der skal masser af bevægelse på skemaet i det kommende skoleår.

Foto: Lars Møller.

Hvad er jeres foreningsdrøm?

Foreningspapir.dk forvandler papir til penge Hos Lambi har vi gjort det muligt for jeres familie og venner, at købe et produkt, de bruger hver dag, og samtidig lade pengene rulle ind i jeres foreningskasse.

Se mere på foreningspapir.dk eller facebook.com/foreningspapir og gør drømmen om nye spilledragter, udstyr, rejser eller andet til virkelighed.

I bestemmer selv, hvad pengene skal bruges til. søg efter “Foreningspapir”

8

IDRÆTSLIV SEPTEMBER 2015

UPDATE

MEDALJEREGN Sommeren har som altid budt på et væld af internationale mesterskaber, og de danske atleter har gjort det ganske forrygende.

Det hele startede med European Games, hvor Danmark hev hele 12 medaljer med hjem fra Baku, selvom den officielle målsætning kun var på fem medaljer.

Senere fulgte en sensationel medalje til VM i fægtning, hvor Patrick Jørgensen kæmpede sig til en bronzemedalje. Det er første gang siden 1950, at Danmark har taget en medalje til VM i fægtning.

Juli måned bød også på store danske resultater ved blandt andet VM i svømning i Rusland, VM i bueskyding på hjemmebane i København og VM i orientering i Skotland.

Og så var der jo René Holten Poulsen, der suverænt vandt to verdensmesterskaber ved VM i kajak i Milano.

Det lover godt før Rio næste år.

Se alle sommerens danske medaljetagere på side 66.

René Holten Poulsen vandt suverænt to guldmedaljer ved VM i Milano.

Foto: Polfoto

IDRÆTSLIV SEPTEMBER 2015

ER TEENAGEFRAFALDET EN MYTE? Det er en af idrættens mest omdiskuterede problemstillinger. Teenagefrafaldet i landets idrætsforeninger. Men måske er problemet ikke så markant endda.

I et notat udarbejdet af DIF Analyse bliver der i hvert fald stillet spørgsmålstegn ved det såkaldte teenagefrafald.

Ifølge rapporten ser det nemlig ud til, at foreningsidrætten både generelt set og i DIF-regi i stigende grad formår at fastholde flere og flere teenagerne. ”Det er selvfølgelig en overordentlig positiv konklusion.

Vi har stadig en udfordring med teenagere, der dropper ud af foreningslivet, men heldigvis ser udviklingen ikke ud til at være helt så kulsort som først antaget,” siger Martin Borch fra DIF Analyse.

Ifølge Centralt ForeningsRegister, der samler medlemstallene fra DIF, DGI og Firmaidrætten, har antallet af teenagere i alderen 13-18 år, der dyrker foreningsidræt, ligget stabilt siden 2012.

Hvis man udelukkende kigger på DIF’s medlemstal, så viser tallene, at der mellem 2006 og 2014 har været en stigning i antallet af teenagemedlemmer på 2,3 procent.

9

SPORTSSNAK Sagt og hørt siden sidst Tendenssen har i mange år været, at teenagerne vender foreningslivet ryggen. Noget tyder på, at problemet ikke er så stort længere.

Arkivfoto: Colourbox

”Ja, altså. Mit fjernsyn var på 14 tommer. Men vi vandt da alligevel.

2-0. Og så var der fest til lejligheden lignede et gammelt askebæger. ” Skuespiller Ulrich Thomsen om EM-triumfen i 1992 i Euroman ”En god spillerhandel svarer til at købe en rigtig god skjorte. Man skal aldrig købe en billig skjorte.”

Tidligere fodboldmålmand Peter Kjær analyserer fodboldens transfermarked på TV3 Sport ”Med undtagelse af Batman, så vil jeg ikke kommentere på enkeltnavne” Brøndbys sportschef Troels Bech vil kun i begrænset omfang kommentere på spillerhandler. (B.T) ”Efter at have født gik det op for mig, at det at løbe 400 meter ikke er smerte.”

Hækkeløber Sara Slott Petersen ved godt, hvad der gør ondt (DR Sporten)

Foto: Privat

”Min mobil er gået ud, så jeg ved ikke, om der er kommet nogle beskeder. Men jeg tror, at jeg stadig er OB’er.”

Transferpanik hos fodboldspilleren Rasmus Falk. (B.T)

OTTEÅRIG HÆDRET FOR FAIR PLAY En lille bitte, men hyggelig, episode, førte i foråret til, at den kun otteårige Anton Hassinggaard Poulsen i den grad kom i vælten.

Under en fodboldkamp stoppede Anton op for at binde en modstanders snørebånd, og det øjeblik blev ikke alene fanget. Det blev også delt i stor stil på de sociale medier.

Den otteårige knægt er nu blevet hædret. DBUs Fair Play-udvalg har sendt Jakob Poulsens landsholdstrøje med autograf samt et Fair Play-håndklæde til den unge Vinding-spiller, ifølge VSF Fodbolds Facebookside.

Siden episoden udspillede sig ved et stævne Store Bededag tidligere på året, har den samlet mere end 30.000 likes og omkring 8.000 delinger på Facebook, og medier i både Danmark, Sverige, Finland og Island har omtalt den gode gerning.

Fair Play betaler sig tydeligvis.

”Jeg skulle tage min dårlige oplevelse fra 100 meteren, putte den ned i en sort sæk sammen med alle de andre halve og lidt skidte oplevelser, binde en ordentlig knude på den, og når jeg så kørte over broen til hotellet, lige smide posen i Kazanka-floden.”

Rikke Møller Pedersen fik inden VM-semfinale et godt råd af sin mor (B.T.)

10

IDRÆTSLIV SEPTEMBER 2015

UPDATE NYT ELITESPORTSCENTER KAN LØFTE DANSK IDRÆT

I Team Danmarks tre seneste brugerundersøgelser har atleter og trænere peget på, at deres træningsfaciliteter ikke er på niveau med de internationale konkurrenters. Det skal der gøres noget ved, og derfor har en fælles arbejdsgruppe under Team Danmark og DIF lavet en rapport, hvor det optimale træningsmiljø bliver beskrevet.

Visionen er, at det hele skal udmunde i et nationalt elitesportscenter, der skal have stor fokus på at skabe optimale rammer for atleternes hverdag. ”Et nationalt elitesportscenter vil kunne gøre en markant forskel. Og vi atleter er rigtig glade for DIF og Team Danmarks fælles ejerskab til visionen om at skabe sådan et, og at vi nu tager næste skridt frem mod det drømmemål,” siger Rasmus Henning, der er formand for Aktivkomiteen og er med i arbejdsgruppen.

Næste skridt i arbejdet med den fælles vision er et for-projekt, der på baggrund af en kvalitativ analyse af specialforbundenes behov beskriver, hvordan et nationalt elitesportscenter vil kunne etableres i praksis.

KOMMUNE TILBYDER VOKSNE GRATIS IDRÆT

Sorø Sportsråd har i mere end 25 år tilbudt gratis idræt til børn i deres sommerferie.

Nu får kommunens voksne også mulighed for at prøve en masse forskellige sportsgrene uden at skulle have pungen op af lommen.

De mange gratis idrætstilbud vil begynde i slutningen af september og nogle af idrætsgrenene vil løbe frem til slutningen af november. Det vil være muligt at prøve alt fra badminton til krolf.

Inspirationen til idéen kom i det tidlige forår, hvor DIF og DGI lancerede sit landsdækkende projekt ’Bevæg dig for livet’.

Projektets mål er, at 50 procent af befolkningen skal være medlem af en forening, mens 75 procent skal være fysisk aktive i 2025.

DANSK VOLLEYBALL - NU MED WEB-TV

Udvikl din PERSONLIGHED og MØD NYE MENNESKER og opnå enten en træner 2-uddannelse eller en diplomtræneruddannelser på Aalborg Sportshøjskole

www.sportshojskolen.dk

I et forsøg på at sprede elitevolleyball ud til endnu flere mennesker har Dansk Volleyball Forbund lanceret sin egen webkanal: Volley TV. Kanalen vil komme til at streame udvalgte volleyball- og beachvolleykampe fra ind- og udland. ”Der er masser af sportskanaler på det danske marked, men reelt er det kun Kanalsport, der viser volleyball. Med Volley TV udvider vi horisonten og giver alle sportsinteresserede mulighed for at se flere volleyball- og beachvolleykampe på dansk og internationalt topniveau,” siger Mikael Trolle, der er forbundets sportsdirektør.

11

IDRÆTSLIV SEPTEMBER 2015

DANMARK NÆSTBEDST TIL AT TILTRÆKKE SPORTSEVENTS VM i bueskydning, EM i bowling og utallige verdens- og europamesterskaber i sejlsport.

Danmark er helt i toppen, når det kommer til at tiltrække internationale sportsevents til landet. Det viser en analyse foretaget af analysebureauet Sportcal. Faktisk er det kun Canada, der kan prale af at være bedre end Danmark på det punkt.

Mike Laflin, der er direktør for Sportcal, vurderer, at den flotte placering skal tilskrives, at Danmark har etableret organisationen Sport Event Denmark. ”Få andre lande har skabt en effektiv, centraliseret enhed, der arbejder sammen med byerne og tæt på regeringen,” siger Mike Laflin til Ritzau.

Læs en stor reportage fra VM i bueskydning, der fandt sted på Christiansborg i sommer, på side 56

OL I RIO NÆRMER SIG Den 5. august var der præcis et år til åbningen af OL i Rio, og allerede nu er der sikret en del danske nationspladser. Det gælder i skydning, sejlsport, fodbold, svømning og kajak.

Derudover er der mulighed for de danske atleter i både cykling og sejlads i den nærmeste fremtid. ”Jeg håber, at OL-holdet bliver mindst ligeså stort som i London i 2012, hvor vi havde 112 deltagere. Kvalificerer både herrer og damer sig i håndbold, så er 130 danske deltagere ikke urealistisk, nu hvor vi også har et fodboldhold med,” siger Morten Rodtwitt, der er chef de mission i DIF. Du kan følge de danske atleters vej til OL på Facebooksiden ’Danmark til OL’ eller på www.ol.dk.

GYMNASTIK OG IDRÆT SUND LIVSSTIL FÆLLESSKAB

FODBOLD

DANS

OUTDOOR

SPRING/PARKOUR

SPORTENS NYE MINISTER Folketingsvalget i juni endte med en sejr til blå blok, og dermed skulle der findes nye ministre. Det gjaldt selvfølgelig også kulturministeriet, og mens Pia Kjærsgaard var en tidlig favorit til posten, så endte statsminister Lars Løkke Rasmussen med at vælge en anden meget rutineret politiker: Bertel Haarder.

Bertel Haarder har været medlem af folketinget i næsten 30 år, og havde 20-års jubilæum i 2011 som minister. Det meste af hans tid som minister er blevet brugt i undervisningsministeriet, hvor han har været i mere end 15 år.

Han overtager ledelsen i Kulturministeriet efter Marianne Jelved.

BESØG SKOLEN PÅ EFTERSKOLE.NU

12

IDRÆTSLIV SEPTEMBER 2015

UPDATE BOWLING I SPIL TIL OL I 2020

ON-SPORT FYLDER 5 ÅR 2.500.000 visninger og mere end 1000 indslag. Det er status på den femte fødselsdag for idrættens tv-kanal On-Sport, der produceres af DIF, Team Danmark og specialforbundene.

Kanalen har budt på alt fra OL-dækning og DM i ruteklatring til klementinskydning. ”Vi har sat nogle sportsgrene på landkortet og vist, at der gemmer sig lige så gode historier og flotte resultater i bueskydning og orienteringsløb som i fodbold og håndbold,” siger videojournalist og redaktør Kasper Malling Kjer.

Se et utal af sportsvideoer på www.onsport.dk.

Arrangørerne bag OL i Tokyo, der finder sted i 2020, præsenterede i juni de otte sportsgrene, der er nomineret til at blive en ny disciplin ved legene i Japan. En af de sportsgrene er bowling, og det kan vise sig at være godt for Danmark, hvis bowling bliver valgt som ny olympisk sportsgren.

I Aalborg blev der tidligere på året afholdt EM i bowling, og med tre guldmedaljer og et par bronzemedaljer var det en stor succes. I forvejen har Danmark også verdensmestrene i trio. ”Det vil være en blåstempling af sporten at komme med på det olympiske program og give vores atleter en følelse og anerkendelse af, at det hårde arbejde, de leverer hver eneste dag, vil blive belønnet,” siger administrations- og udviklingschef i Danmarks Bowling Forbund, Jan Donde.

SPORT MANAGEMENT the business of sport www.ucn.dk/sportsmanagement

DBU LANCERER SKOLESITE For at hjælpe lærere, pædagoger og skoleledere med at koordinere fodboldaktiviteter for børn på alle niveauer har DBU oprettet sitet ’Fodbold i skolen’.

Sitet er lavet i forbindelse med den nye folkeskolereform, som indeholder et krav om minimum 45 minutters motion om dagen for eleverne.

På sitet er der inspirationsøvelser, som kan være med til at give lærerne et større billede af, hvad fodbold i skolen kan bruges til ud over den kendte formation 11 mod 11 til flest mål. For det er ikke ligegyldigt, hvilke aktiviteter der tænkes i, når eleverne skal have et afbræk fra engelsk grammatik eller fysikforsøg. Det siger Caroline Hegelund, specialkonsulent ved Kommunernes Landsforening. ”Lærere og pædagoger skal være opmærksomme på at få brugt motion og bevægelse, så det har en effekt på læring og trivsel for børnene. Skolerne kan blandt andet samarbejde med de lokale idrætsforeninger om at skabe en mere aktiv dag, for det er vigtigt, at aktiviteterne er mere end blot en løbetur rundt om skolen.”

Interessen for sporten har igennem længere tid styrket mit ønske om at øge min viden omkring hvilke metoder og redskaber, som fungerer inden for sportsverdenen og i sportsorganisationerne.

Formålet med uddannelsen er for mig at kunne kombinere min karriere med min interesse for sporten.

Nicky Rostermund

1,5 års bacheloruddannelse som top-up på 2 års serviceøkonom uddannelse eller tilsvarende.

• • • •

Strategi & Ledelse Sportsmarketing Kommunikation & PR Sportsøkonomi

• • • •

Eventmanagement Sportsjura Sponsorship Sport governance

“

“

Deloitte støtter det danske potentiale ved OL 2016

IDRÆTSLIV SEPTEMBER 2015

13

Simone Tetsche Christensen 4. plads til VM i BMX / Dame

Foto: Das Büro

14

IDRÆTSLIV SEPTEMBER 2015

INTERVIEW Hækkeløberen Sara Slott Petersen er i sit livs form og ligner lige nu en seriøs bejler til en medalje, når OL i Rio bliver skudt i gang næste sommer. Den havde de færreste set komme, da hun efter OL i London besluttede sig for at blive mor.

BO AMSTRUP

PETER WAGNER PEDERSEN

IDRÆTSLIV SEPTEMBER 2015

15

SUPERATLET MED PRIORITETERNE I ORDEN olen skinner fra en skyfri himmel. Dens varme bager ned på den nyanlagte atletikbane på Ceres Park i Aarhus. Tilskuerpladserne er tomme, men nede på banen løber fire mennesker spredt rundt på banen. Den ene af dem er Sara Slott Petersen, der er i gang med dagens træning.

Idrætsliv er taget til Jylland for at møde Danmarks nuværende atletikdronning, der det seneste år har overrasket den internationale atletikverden med nogle af klodens hurtigste tider i hendes disciplin 400 meter hækkeløb. Det er på trods af, at hun siden OL i London har fået en søn og ved siden af atletikken læser en kandidat i idræt på Aarhus Universitet. ”Det handler bare om at være benhård til at prioritere. Min søn, Tobias, kommer først, så kommer min træning, og så kommer mit studie. Nogle gange prioriterer jeg min træning højere end Tobias, for så kommer han med herud, men det tager han heller ikke skade af,” siger Sara Slott.

Hverdagen er et puslespil At få livet som verdensklasseatlet, mor og seriøs studerende til at gå op i en højere enhed er ikke nemt. Rent faktisk er det en umulig opgave, hvis man spørger Sara Slott. ”At være en af de bedste i verden til atle-

tik, være en god mor for min søn og kun ville have 12-taller på mit studie – det kan bare ikke lade sig gøre. Så knækker man,” siger hun.

Meget symbolsk bliver interviewet afbrudt af Sara Slotts far, der kommer rullende med lille Tobias sovende i sin klapvogn. ”Det er ham, der får det hele til at køre rundt,” siger Sara Slott, mens hun peger på sin far med et stort smil og fortsætter: ”Jeg har en familie, der heldigvis har været med på den her idé lige fra starten. Mine forældre bor lige på den anden side af stadion, så det gør tingene en del nemmere. De har Tobias et par gange om ugen.”

Studiet derimod bliver ofte nedprioriteret i Sara Slott Petersens hverdag.

Det betyder dog ikke, at hun ikke gør en indsats. ”Jeg accepterer, at jeg ikke kan nå at læse alle mine ting. Jeg møder op til min undervisning, og så vurderer jeg efter et par gange, om jeg får noget ud af forelæsningerne, eller om det er bedre, jeg bruger de timer på at sidde hjemme og studere.”

Barn – ja eller nej?

Efter OL i London stod Sara Slott i et

16

IDRÆTSLIV SEPTEMBER 2015

dilemma. Skulle hun give efter for sit store ønske om at få et barn og på den måde sætte sin karriere på standby og muligvis aldrig komme til at konkurrere på eliteniveau igen? ”Jeg gjorde mig mange overvejelser i den tid. For det første om det overhovedet kunne lade sig gøre, men også om jeg ville kunne se mig selv i øjnene, hvis jeg ikke kom tilbage,” siger Sara Slott.

Men selvom overvejelserne fyldte meget, så var Sara Slott egentlig ikke i tvivl om, hvad der skulle ske. Hun skulle være mor. ”Det var så stort et ønske for mig at få et barn. Jeg var også 100 procent sikker på, at jeg ikke have nået mit fulde potentiale i atletikken, så der var egentlig ikke den store tvivl om, at jeg ville kombinere det.

Jeg følte, at jeg ikke kunne nå mit potentiale, hvis jeg ikke gav det her med at blive mor en chance, fordi det var så stort et behov. Det var begyndt at fylde så meget og var også begyndt at gå ud over min lyst til at træne, så jeg havde egentlig ikke et valg,” siger Sara Slott Petersen.

Det viste sig at være et godt valg. Sara Slott er ikke blot kommet tilbage på tidligere tiders niveau. Hun er blevet endnu bedre, og det kan tilskrives hendes valg om at blive mor. Hvor træning inden fødslen af Tobias var begyndt at blive et minus i hverdagen, så er det nu noget, hun ser frem til. ”Jeg værdsætter det mere nu. Det er lidt

BLÅ BOG Navn: Sara Slott Petersen Født: 9. april 1987 Højde: 1,71 meter Vægt: 58 kilo Klub: Aarhus 1900 Største resultater: 11 gange dansk mester på 400 meter hæk, guld ved ungdoms-OL i 2003, bronze til Universiaden i 2009, semifinale til OL i London 2012, fjerdeplads til VM i Beijing 2015

”Når man er 15-16 år, skal man ikke løbe og have ondt over det hele. Det havde jeg selv”

mere et frirum at komme ud og træne. Det er enormt skønt at være sammen med sit barn, men det er også hårdt, fordi man er på hele tiden. Så det er vildt dejligt at få lov til bare at være sig selv nogle gange. Jeg træner bedre nu, end jeg gjorde før, for nu er det et tilvalg, hvor det tidligere bare var en præmis. Det var noget, der bare skulle laves,” siger Sara Slott.

Er det motivationen, der har gjort, at du er kommet et niveau op? ”Det har i hvert fald været en medvirkende faktor. Der er ingen tvivl om, at jeg er meget mere mentalt til stede, når jeg træner. Det giver pote,” siger hun Et ægte foreningsmenneske Sara Slott har været en del af atletikforeningen Aarhus Idrætsforening af 1900, eller bare Aarhus 1900 i daglig tale, siden hun begyndte til atletik i en alder af 14 år. ”Aarhus 1900 er en rigtig forening. Der er nogle andre atletikklubber i Danmark, nok især i København, som man kan betragte som en slags virksomhed. De har en helt anden økonomi, end vi har i vores klub. Vi har en virkelig dårlig økonomi,” griner Sara Slott.

Igennem tiden har Sara Slott haft muligheden for at skifte klub, men det har aldrig rigtig været en mulighed for hende. Både fordi hun ikke ville undvære sin træner, men også fordi hende og Aarhus 1900 har været det perfekte match fra start. ”Det er svært at vide, om jeg havde opnået de samme ting, hvis jeg var startet i Sparta (atletikklub i København, red.) som 14-årig. Men Aarhus 1900 er min klub, og den passer godt til min mentalitet. Den her jyske mentalitet med, at man er lidt nede på jorden, og man har ikke så store armbevægelser. Man er lidt ydmyg,” siger Sara Slott.

IDRÆTSLIV SEPTEMBER 2015

17

FORSTÅR GODT DOPINGSYNDERE Sara Slott Petersen er imod doping, men hun har forståelse for nogle af dem, der vælger at gøre brug af de forbudte stoffer.

Sara Slott Petersen er stormet frem i de seneste måneder.

I starten af august blev resultaterne af 12.000 blodprøver fra topatleter lækket fra en database hos det internationale atletikforbund, IAAF. De lækkede resultater viser, at hver tredje medalje, der i perioden 2001 til 2012 blev uddelt i atletikkens udholdenhedsdiscipliner ved OL og VM, blev vundet af atleter, der har afleveret såkaldte ’mistænkelige blodprøver’. Det er ikke noget, der overrasker Sara Slott Petersen. ”Atletik har ikke være så hårdt ramt mediemæssigt, men der er meget doping.

Især i visse lande – Rusland, Østeuropa generelt, USA og formentlig også nogle af de asiatiske lande. De kan ikke styre det.

Der er en helt anden moral og etik omkring det,” siger hun.

Vej ud af fattigdom Ifølge Sara Slott er det, fordi det i de lande ofte er et spørgsmål om at blive den bedste eller ingenting. ”Jeg gør det her, fordi jeg synes det er sjovt. Det er min hobby. Men for mange andre af mine konkurrenter, især fra de fattigere lande, er det her deres vej ud af fattigdommen. Hvis de siger nej til at lave atletik, så ryger de tilbage i jordhulen. Jeg synes ikke, det er okay, men jeg kan sagtens forstå, at de træffer det valg,” siger Sara Slott.

Det, der går Sara Slott mest på, er, at det internationale atletikforbund øjensynligt har dækket over de tvivlsomme blodprøver. ”Det er helt forrykt. Det havde jeg ikke forestillet mig,” siger hun og fortsætter: ”Vi ved, at det er der, og så længe man vælger, at man ikke selv vil gøre det, kommer man nogle gange til at konkurrere på ulige vilkår. Så er det bare mit job at gøre alle de lovlige ting, jeg kan, så godt som muligt. Alle de ting, som heldigvis også betyder rigtig meget.”

18

IDRÆTSLIV SEPTEMBER 2015

Samtidig har manglen på økonomi i klubben gjort, at Sara Slott er sluppet for de divanykker, som en ordentlig pose penge ofte kan give. ”Man kan nemt blive forvænt, hvis man lynhurtigt begynder at få tilbudt tøjkontrakter og penge og på den måde bliver båret frem i en ung alder som en eller anden konge. Så bliver man doven og magelig, tror jeg. Og det sker ikke i Aarhus. De hjælper så godt, de kan, men de har bare ikke det økonomiske fundament, som andre klubber har. Ikke desto mindre betyder klubben rigtig meget for mig, og det er jo også derfor, at jeg ikke er skiftet.

Ellers kunne jeg bare være skredet. Det er der mange, der har gjort. Men det gør jeg ikke, og det kommer jeg aldrig til at gøre.

Jeg startede i Aarhus 1900, og jeg kommer til at slutte i Aarhus 1900,” fastslår Sara Slott.

Selv når karrieren en dag er ovre, ser hun stadig sig selv hjælpe til nede i klubben. Både for sin egen skyld, men også for at gengælde alle de ting, som foreningen har gjort for hende. ”Jeg tror aldrig, jeg kommer til at forlade Aarhus 1900 helt. Så lige så snart jeg selv er færdig, vil jeg gerne tilbage og være træner. Det er ikke for at tjene penge, men for at give noget videre. Når man selv har muligheden for det og tiden til det, så skal der betales tilbage,” siger Sara Slott.

”Det handler bare om at være benhård til at prioritere”

Tid til fansene I begyndelsen af august var Sara Slott til Copenhagen Athletics Games, der blev afholdt på Østerbro Stadion. Sara Slott var stævnets helt store trækplaster sammen med 800-meter løberen Andreas Bube. Østerbro Stadion var godt fyldt op, og mange af de besøgende var mødt op for at få en autograf af deres store idoler. Efter en sikker sejr i sit løb bliver Sara Slott mødt af en stor flok unge fans. En efter en skriver hun under og får taget billeder med dem, der vil have det. Alt imens en mindre hær af journalister skal have en kommentar. ”Jeg kan huske, da jeg selv var ung, og Joachim B. Olsen tog sig tid til at komme over og snakke med os. Det er bare rigtig

”Jeg tror aldrig, jeg kommer til at forlade Aarhus 1900”

stort, og det betyder meget mere for de unge, end vi atleter går og tror,” siger Sara Slott.

Netop den følelse prøver Sara Slott at give de unge fans, der har modet til at komme over og bede om en autograf. ”Selvom jeg har snakket med de unge i Aarhus 1900 rigtig mange gange, så bliver de stadig glade hver gang, jeg kommer

over og snakker med dem,” siger hun.

Der er en betydelig mulighed for, at nogle af de unge mennesker, som Sara Slott giver autografer nu, udvikler sig til selv at være store atletiktalenter i fremtiden. Men livet som atlet er ikke altid forudsigeligt. Mange atleter laver den fejl, at de presser sig selv for hårdt i en ung alder, mener Sara Slott.

19

IDRÆTSLIV SEPTEMBER 2015

”Især i atletik topper man sent, så det her med at ville være den bedste, når man er 15 år, er meget kortsigtet. Det er ligegyldigt, hvad du laver, når du er 15 år. Hvis du gerne vil være god inden for atletik, så er du først rigtig god, når du nærmer dig de 30. Det kan man se. Det er dér, folk begynder at lave gode resultater,” siger Sara Slott, der selv er begyndt at løbe sine bedste tider i en alder af 28 år.

Sara Slott kan godt nikke genkendende til at presse sig selv for hårdt. Da hun var en ung løber, fik hun ofte skader, der hang sammen med hendes meget høje træningsfrekvens. Hun var simpelthen overbelastet. ”Når man er 15-16 år, skal man ikke løbe og have ondt over det hele. Det havde jeg, indtil jeg skiftede til den træner, jeg har nu. Jeg har altid haft mange problemer med skader, og det er, fordi jeg har været for dårlig til at sige fra. Jeg kunne godt have trænet bedre, som i trænet mindre og mere kontinuerligt. Lige nu træner jeg mindre, end jeg har gjort i meget lang tid,” siger Sara Slott.

FJERDEPLADS TIL VM LOVER GODT FOR FREMTIDEN På trods af at skuffelsen lyste ud af Sara Slott Petersen efter fjerdepladsen til VM i Beijing, er resultatet positivt frem mod OL Det officielle mål var en finaleplads. Alligevel var Sara Slott Petersen tydeligt skuffet, da hun kom ind over målstregen som nummer fire i hendes favoritdisciplin 400 meter hækkeløb ved VM i Beijing. ”Det er jo øv, øv, øv. Jeg har aldrig haft en bedre mulighed for at få en medalje,” sagde Sara Slott Petersen efter løbet.

Endnu mere surt var det, at Sara Slott muligvis kunne have taget en medalje, hvis hun ikke havde lavet en fejl på vej mod niende hæk. ”Jeg føler, jeg burde have slået Cassandra Tate (tredjeplads, red.), men det kan man ikke, når man laver sådan en fejl, og det er selvfølgelig bare vanvittig ærgerligt,” sagde hun.

Når skuffelsen har lagt sig, kan Sara Slott Petersen se tilbage på en præstation, som hun godt kan være stolt af. Hun blev den første danske kvinde nogensinde i en løbefinale ved VM i atletik, og den første danske kvinde i en VM-finale i atletik siden Renata Pytelewska Nielsen gjorde det i længdespring i midten af 90’erne.

Næste helt store mål er OL i Rio, hvor Sara Slott allerede er kvalificeret. Hendes mål til de olympiske konkurrencer er de samme som til VM.

Sara Slott Petersen løb et stærkt VM i Kina i august, men sluttede lige uden for medaljerækken. Foto: Scanpix.

20

IDRÆTSLIV SEPTEMBER 2015

DANMARK RUNDT 200 FORENINGER FÅR MATCHFIXING-BESØG

SKOLE PÅ NORDALS INDFØRER FODBOLDLINJE Fodbold som en fast del af skoleskemaet lyder som en drøm for mange unge drenge og piger i folkeskolen. Den drøm er nu gået i opfyldelse for syvende klassetrin på Nordals Skolen. I andet år efter den nye folkeskolereform har Nordals Skolen nemlig indgået et samarbejde med Nord-Als Boldklub om oprettelsen af en fodboldlinje. ”Fodboldlinjen er i første omgang en forsøgsordning, og det har ikke været et krav for optagelse, at man allerede spiller fodbold eller dyrker anden idræt i sin fritid. Det glæder os, at 18 elever havde fodboldlinjen som deres førsteprioritet, som de alle har fået opfyldt,” siger viceskoleleder på Nordals Skolen, Frank Andersen.

COMEBACK TIL DIF’S FIDUSBAMSE

Fra den 15.9 til den 25.10 2015 er det igen muligt at indstille årets bedste holdkammerat mellem 12 og 19 år til Fidusbamsen. Årets bedste holdkammerat vinder ikke alene et smukt eksemplar af Fidusbamsen. Prisen ledsages også af 100.000 kroner til vinderen til en rejse for hele holdet/træningsgruppen.

Kender du årets bedste holdkammerat mellem 12 og 19 år, så gå ind på hwww.facebook.com/fidusbamsen.dk og upload et billede og svar på et par spørgsmål. Så deltager I i konkurrencen.

Prisen er en anerkendelse til unge mennesker fra såvel holdidrætter som individuelle idrætter, som med en positiv involvering – både på og uden for banen – tager ansvar for at skabe et godt idrætsmiljø i samspil med andre unge.

Prisen er støttet af Nordea-fonden, og vinderen kåres ved DR´s gallashow i Boxen i Herning.

Matchfixing er et voksende problem og en trussel mod både idrætten og udøverne. Også i Danmark.

Derfor afvikler DIF i samarbejde med blandt andre Kulturministeriet og DBU i efteråret 2015 og foråret 2016 mere end 200 klubbesøg i eliteklubber i fem forbund: Badminton, fodbold, håndbold, ishockey og tennis.

Undervisere fra specialforbundene fortæller, hvordan man bedst muligt beskytter sig selv og sporten mod den voksende trussel, som matchfixing udgør.

Læs mere på dif.dk og matchfixing.dk

DROPPEDE PREMIER LEAGUE FOR AT HJÆLPE FRIVILLIG Der findes mange gode historier fra det danske foreningsliv, men når en 21-årig fodboldtosse dropper en tur til England og Premier League for at hjælpe en frivillig i nød, så kommer han på landkortet.

Unge Mikkel Hylleberg havde ellers vundet en tur til England for at se fodbold, men i Kjellerup IF, hvor han spiller fodbold, havde han lagt mærke til, at 70-årige Peter Jacobsen, også kaldet Kridt-Peter, havde lidt problemer. Kridt-Peter lider af KOL, og han var begyndt at få svært ved at slæbe det tunge videoudstyr, han bruger, når han filmer førsteholdets kampe.

Derfor besluttede Mikkel Hylleberg at bruge de penge, han havde vundet til fodboldrejsen, på i stedet at købe en el-cykel til Kridt-Peter, så han nemmere kan komme rundt. ”Han fik cyklen overrakt i forbindelse med et sponsorarrangement for nyligt, og han blev så glad og rørt. Jeg tror faktisk dårligt nok, han har været af cyklen siden,” siger Mikkel Hylleberg.

Tasty fibres from Psyllium husks

DRILLER MAVEN? SylliFlor® er et sprødt fiberdrys af loppefrøskaller, der er nemt at spise på daglig basis.

Prøv forskellen, bestil gratis vareprøver på: www.sylliflor.dk · Tlf.: 75 555 777

Sådan virker SylliFlor®: Ved indtagelse med væske svulmer fibrene i SylliFlor ® op og giver fylde i mave og tarm. De gavnlige fibre stimulerer og smører tarmen, og hjælper til en blød og regelmæssig afføring.

SylliFlor ® forhandles på apoteket, i helsekost og på www.biodanepharma.com

tjen penge til fælleskassen 0 Pris 2

kr.

to.

dagen

hjælps

r Børne

tte dahl stø

Tjen 8,50 kr. for hvert lod I sælger til en rund tyver!

og har

t julefo t udlån

venligs

Rosen

· Gratis tilmelding · Returret ved usolgte lodder · Salgsperiode: 31. oktober til 24. december 2015 · Tjen penge og hjælp samtidig anbragte børn og unge i Danmark

r og akke b 3 p gave Skra en jule d vin 56

1234

te brag Danmark i er an Støtt og unge børn

Bestil lodder online i dag på www.bhd.dk Her kan I også læse mere om lotteriet og Børnehjælpsdagen

22

TEMA

IDRÆTSLIV SEPTEMBER 2015

THOMAS SJØRUP

MORTEN BRUUN

Kom med ind i klublivets helligste område: Omklædningsrummet. Her er der plads til røverhistorier, fællesskab og fortrolighed. Måske er det netop værdierne, der florerer i omklædningsrummet, som det danske idræts- og foreningsliv for alvor skal sælge sig selv på i de kommende år.

OMKLÆD RUMMET

IDRÆTSLIV SEPTEMBER 2015

23

DNINGST

24

IDRÆTSLIV SEPTEMBER 2015

imbo, Witt og Daller er de første, der dukker op. Så følger Kim N – eller ’Maleren’, som de kalder ham. Han er stadig iført arbejdstøj. De fire får hurtigt selskab af blandt andre Hanni, Futte, Fahed og Dybdahl. Alle giver hånd til hinanden, og da Rune drejer om hjørnet med et ”Hej alle sammen, har I haft en god sommer?,” er det lige før, flokken er fuldtallig.

Men kun lige før. Mølle har bebudet, at der går en halv time, før han er fremme.

Om tirsdagen går hans kæreste nemlig til klatring, og så skal han give børnene mad, før han kan cykle over i Sundby Idrætspark og slutte sig til B 1908’s oldboyshold og dysten mod Tårnby.

Det er ikke bare et klassisk arvefjendeopgør her på Amager. Det er også første kamp i efterårssæsonen, og drengene fra B1908 glæder sig til igen at få kunstgræs under knopperne. De griber deres fodboldtasker og lunter langsomt over mod omklædningsrummet, hvor holdlederen Ronnie Søholm-Eggertsen, der normalt spiller med, men for tiden er langtidsskadet, har hængt kampdragten op på knagerækken.

”I omklædningsrummet er der plads til fis og ballade. Her kan vi joke. Og her kan vi svine konen til.

Det tør vi ikke derhjemme” Ronnie, B1908’s oldboys-hold

I samme båd Drengene kender hinanden godt. Den ældste er 47 år, den yngste er 33. Mange af dem har en fælles fortid på førsteholdet, og enkelte er fra samme årgang og har spillet fodbold sammen i mere end 25 år. Og som de sidder der i det trange omklædningsrum og taper de gamle, skrøbelige glasankler ind, leder efter benskinner og binder snørebånd, er de i deres helt egen verden.

Så er de fire lærere, de to elektrikere, den tatoverede food-controller, tømrermesteren, maleren, investerings-

Stemningen efter kampen er god i Sundby Idrætspark.

IDRÆTSLIV SEPTEMBER 2015

25

rådgiveren, logistikkoordinatoren, sælgeren, teamlederen, elevatormontøren og den arbejdsløse midtbanegeneral i samme båd. Så er de ganske enkelt B1908’s sammentømrede oldboyshold.

Og de har god tid. Der er tre kvarter til kick off, og snakken går. De snakker om Balotellis mulige transfer til Milan, de snakker om ferien i Kroatien, de snakker om hvaler, de snakker om den sokkel, der skal repareres, og de snakker om deres børn.

Men så snakker de selvfølgelig også om dagens kamp: ”Hvad er taktikken?” ”Vind eller forsvind…” ”Tabte vi ikke til dem sidst?” ”Nej, vi spillede vist 1-1”.

Fis og ballade Og så griner de. Meget og højt. Og Sander når at inhalere to cigaretter, inden de griber deres fodboldtasker og boldnettet og går over mod banerne. ”Det er jo bare hyggebold. Det sociale liv og samværet betyder mest,” siger Daller. ”Ja, vi spiller selvfølgelig for at vinde, men det vigtigste er nok mandehørmen.

I omklædningsrummet er der plads til fis og ballade. Her kan vi joke. Og her kan vi svine konen til. Det tør vi ikke derhjemme”, griner Ronnie.

Som holdleder oplever han, at det af og til er svært at mønstre fuldtalligt mandskab. Truppen er på 25 mand, men det er de færreste, der er med hver gang.

Skader, arbejde og forpligtelser i familien betyder, at de ikke kan bruge lige så meget tid på fodbolden som dengang, de trænede tre gange om ugen og spillede kamp hver søndag. ”Det betyder faktisk, at det er endnu

”I Danmark er vi generelt gode til at have det godt sammen” Stephan Andersen, målmand, FCK

vigtigere at være med her. Jeg savner det, hvis jeg er væk to uger,” siger Ronnie.

Hvad er det, du savner? ”Drengerøvssnakken. Afbrækket i hverdagen. Og vi mødes ikke kun til kamp. Vi kan godt spise her i klubhuset og så se en kamp i Champions League sammen.”

Socialt liv vigtigt i Danmark På Jens Jessensvej på Frederiksberg – knap 12 kilometer fra B1908’s klubhus – træner FCK’s førstehold. Superliga-truppen tæller spillere fra tre kontinenter, og selv om de har fodbolden som deres arbejde og ikke er vokset op sammen, spiller livet i omklædningsrummet også en rolle her. ”Det er nok lidt af en machoverden med sin helt egen jargon. Det er her, vi fortæller røverhistorier. Samtidig er vi sikkert også mere tætte og fortrolige med hinanden end på mange andre arbejdspladser. Et professionelt fodboldhold tilbringer ofte utrolig meget tid sammen – for eksempel når vi er på træningslejr og er væk hjemmefra i 12-14 dage,” siger målmand Stephan Andersen.

Han kender omklædningsrummets væsen fra sin karriere i Hvidovre, AB, Charlton, Brøndby, Evian, Betis, Go Ahead Eagles og landsholdet. Og det er hans oplevelse, at det sociale liv betyder mere i Danmark end i udlandet. ”I Danmark er vi generelt gode til at have det godt sammen. Vi lægger vægt på et godt kammeratskab, og vi behøver ikke nødvendigvis skynde os hjem. I udlandet er det meget mere konkurren-

FCK’s Stephan Andersen i omklædningsrummet.

26

IDRÆTSLIV SEPTEMBER 2015

har lyst til – og omvendt,” siger Arno Victor Nielsen og fortsætter: ”De værdier, vi finder i omklædningsrummet, finder vi ikke andre steder. Vi beskytter hinanden, når vi klæder om og er nøgne og går i bad sammen. Det, man siger, bliver ikke brugt mod hinanden, for omklædningsrummet har sin helt egen fortrolighed.”

cepræget. Her er der ikke den samme form for kammeratskab. Dér slås man nok mere for føden,” siger FCK- og landsholdskeeperen, før han rejser sig for at afslutte dagens intensive målmandstræning med en omgang yoga.

Skifter fra individ til hold Arno Victor Nielsen er filosof og har ikke den store personlige erfaring med livet i omklædningsrummet. Men han husker da, at han for flere årtier siden spillede på et hold, som en boghandler i Huset i Magstræde havde tilmeldt til turneringen under Dansk Arbejder Idrætsforbund.

Her spillede han blandt andet på hold med kunstneren Per Kirkeby og forfatteren Hans-Jørgen Nielsen, der skrev Fodboldenglen. ”Det var sjovt, men vi var jo bare en flok akademikere, der var på besøg. Vi legede omklædningsrum, og gjorde os umage med at drikke øl fra flaske, sparke støvlerne af på den rigtige måde og sidde lidt kækt på bænken,” mindes Arno Victor Nielsen.

Men selv om det bare var akademisk leg, havde boghandlerholdet altså fornemmet, hvad det handlede om. Og når Arno Victor Nielsen tager de filosofiske briller på, priser han den rolle, omklædningsrummet har. ”Det er et forvandlingssted. Det er her, vi blotter os og skifter identitet fra individ til hold. Det er også et beskyttet rum, og hvis vi for eksempel tager udgangspunkt i holdet fra Amager, er det godt, deres omklædningsrum ikke er blandet op med kvinder. I deres tilfælde er og bliver omklædningsrummet et herreværelse med sit eget frisprog. Hvis der er kvinder til stede, kan mændene ikke sige det, de

Burde være med hver gang I Sundby Idrætspark er Mølle dukket op efter at have sendt kæresten til klatring og givet børnene mad. Han klæder om på bænken ved kunstgræsbanen. Nørlev er også mødt frem. Hans højre fod er tatoveret med B1908’s logo, hans venstre fod er bundet ind efter en ’Andreas Cornelius-tackling’, som han kalder det. Men Nørlev vil altså ikke undvære kampen. Og holdkammeraterne er glade for, at han er dukket op. De har hørt, at de i et helt døgn kan låne den Porsche, han bruger som reklamebil i sit leasingfirma, og flere vil vide, hvornår det kan blive deres tur.

Samtidig er der opstået lidt forvirring. Det viser sig, at fire hold står klar til at spille på kunstgræsset, så de gamle drenge fra B1908 og Tårnby forvises til en gammeldags græsbane. Og derefter må dommeren udsætte kampen nogle minutter, fordi en gigantisk syndflod rammer solskinsøen Amager. Men endelig kan de 2x35 minutter, som det hele trods alt handler om, gå i gang. Og da dommeren halvanden time senere fløjter kampen af, er 1908-drengene glade. Et kvarter før tid var de nede med 0-1, men et hattrick af Witt og et kludemål af Jørgensen vender kampen.

PAUSETEEN ER KOLD I gamle dage brugte tv-kommentatorerne ofte vendingen ”og nu går spillerne til pausete”, når dommeren fløjtede første halvleg af og sendte spillerne i omklædningsrummet.

Men det var dengang. I dag er pauseteen blevet kold. Det er helt andre ting, idrætsudøverne forsyner sig med. Eksempelvis har den tidligere fodboldmålmand Brian Jensen fortalt, at energidrikke som Red Bull var populære, da han spillede i Burnley.

Og angriberen Nicki Bille har berettet om, hvordan der nærmest stod en buffet af kulhydrater og proteiner klar, når han – i sin tid i Spanien – gik til pause. Og da han spillede i Italien, oplevede han ofte at få serveret espresso.

Og da FCK’s Nicolai Jørgensen spillede i tyske Leverkusen, blev der serveret kage i pausen. Det satte en ny træner dog en stopper for.

Kilde: bold.dk

Lav sol og god stemning over Amager.

IDRÆTSLIV SEPTEMBER 2015

Våde, en smule trætte og noget smerteplagede – især Rune, der slås med resterne af en diskusprolaps – sætter de kursen mod omklædningsrummet.

Her bliver der knappet øl op, og de svedige trøjer og sure sokker krænges af, mens Ronnie kaster sig over bogholderiet og statistikkerne og spørger, hvem der egentlig stod for assisten til Witts første mål.

Matchvinderen selv mener, det var Futte, men det kan Futte ikke lige huske.

Andre tror, det var Prüser – tømrermester og holdets tøjsponsor – men ham var det heller ikke. Den flyvende bomber Witt, der har været medlem af B1908 i 27 år og til daglig arbejder som logistikkoordinator i lufthavnen, sidder på bænken og smiler: ”Det er jo fedt, det her. Jeg har arbejde og kone og to små børn, så det er et dejligt afbræk i hverdagen. Et frirum, hvor man ikke skal tænke på så meget andet, men bare være til. Jeg spiller cirka hver anden kamp, men jeg burde jo være med hver gang. Sådan har jeg det i hvert fald lige nu.”

27

BØRNENE SKAL GÅ I BAD

Mange børn og unge møder omklædte til træning. Og det er problematisk, mener klubformand.

Da Jan Amtrup begyndte at dyrke sport tilbage i 1970’erne, gik alle i bad efter træning og kamp. Alt andet var utænkeligt.

Sådan er det ikke længere. I dag er der alt for mange af især de mindre børn, der møder omklædte, men nu vil fodboldklubben B1908, hvor Jan Amtrup blandt andet er talentchef og ansvarlig for ungdomsafdelingen, have den gode omklædningskultur tilbage. ”I fremtiden siger vi til forældrene, at vi nu kræver, at børnene klæder om her, når de bliver 12-13 år. Det kan måske være lidt problematisk i forhold til enkelte børn, men det må vi løse sammen med forældrene,” siger Jan Amtrup og peger på, at den gode omklædningskultur er en fordel for alle. ”Sammenholdet bliver forstærket, når hele holdet samles i omklædningsrummet efter kampen. Og det er nemmere at fastholde de unge i idrætten, når de mærker det sammenhold. Den gode stemning, det hurtige grin og de mange jokes i omklædningsrummet betyder, at færre falder fra,” siger Jan Amtrup og tilføjer: ”Jeg tror, det vil være en rigtig god ide at markedsføre idrætsklubberne på de værdier, vi finder i et omklædningsrum.”

B1908 har 600 medlemmer i ungdomsafdelingen. Cirka halvdelen er 12-18 år. De fem omklædningsrum bliver gjort rent to gange om ugen. Piger har deres eget – og er bedst til at holde det pænt.

28

IDRÆTSLIV SEPTEMBER 2015

FORENINGER BØR TÆNKE MERE KOMMERCIELT Det sociale liv og fællesskabet adskiller idrætsforeningerne fra eksempelvis fitnessbranchens mere individuelle verden. Og det bør foreningerne udnytte bedre, når der skal hverves nye medlemmer, mener kommunikationsekspert.

THOMAS SJØRUP

MORTEN BRUUN

e danske idrætsforeninger skal blive meget bedre til at sælge sig selv. De skal i højere grad fremhæve begreber som sammenhold og fællesskab. Og de skal kort og godt tænke mere kommercielt. I hvert fald hvis de vil stå sig bedre i kampen mod fitnesskulturen og den konkurrence, de møder fra fitnessverdenen.

Budskabet kommer fra Reinholdt Schultz, der er administrerende direktør i kommunikationsfirmaet Mannov og blandt andet arbejder med branding og sport.

Den tanke kan Morten Mølholm Hansen, direktør i Danmarks Idrætsforbund, sagtens se fornuften i:

Det sociale liv Reinholdt Schultz’ indspark udspringer af Idrætslivs tema om ’omklædningsrummet’, der symboliserer de værdier, som foreningerne ifølge hans opfattelse kan sælge. Det er omklædningsrummet, der er rammen om det sociale liv i en klub. Og det er det sociale liv og fællesskabet, der adskiller klubberne fra fitness-sportens mere individuelle verden. ”Vi ved, at de børn, der klarer sig bedst i livet, er de børn, der er bedst til at skabe sociale relationer. Det lærer de i idrætten.

Så klubbernes point of sale er ’kom hos os’. Det er det argument, de skal bruge over for forældrene,” siger Reinholdt Schultz.

Både han og Morten Mølholm Hansen fremhæver, at det kan være en stor udfordring for foreningerne. De er ikke vant til at tænke kommercielt. Til gengæld har de groft sagt været vant til at tænke ’det går nok’. ”For mange foreninger er det en by i Rusland at markedsføre sig selv. De har ikke midlerne, de har ikke ressourcerne, og så er der tale om frivillig arbejdskraft. Og mens en fitnesskæde nemt kan lave en landsdækkende kampagne, kan vi ikke regne med, at alle vores 10.000 uafhængige idrætsforeninger er gearet til at være med i et fælles fremstød,” siger DIF-direktøren. ”I mine øjne er der et uddannelsesperspektiv i, at DIF tilbyder kurser som ’sælg din klub’ og lærer foreningerne helt almindeligt købmandsskab,” siger Reinholdt Schultz.

”Vi ved, at de børn, der klarer sig bedst i livet, er de børn, der er bedst til at skabe sociale relationer. Det lærer de i idrætten. Så klubbernes point of sale er ”Kom hos os”. Det er det argument, de skal bruge over for forældrene” Reinholdt Schultz, direktør i Mannov

”I DIF arbejder vi faktisk på, hvordan vi kan hjælpe foreninger til at blive bedre til at markedsføre sig,” siger Morten Mølholm Hansen.

De danske idrætsforeninger skal blive meget bedre til at sælge sig selv, mener kommunikationsekspert.

IDRÆTSLIV SEPTEMBER 2015

Fællesskab og fleksibilitet Det er ikke afgjort, om det præcis er den ide, DIF dribler videre med. Men Morten Mølholm Hansen er som nævnt indstillet på, at DIF skal finde en vej til at hjælpe klubberne: ”Meget karikeret står tvisten mellem foreningsidrættens sociale fællesskaber og fitnessverdenens individuelle og fleksible tilbud. Men i stedet for at se på modsætningerne, skal vi måske se på, hvor vi kan inspirere hinanden. Kan vi eksempelvis lære noget af den fleksibilitet i idrættens verden? spørger Morten Mølholm Hansen og fortsætter: ”Vi kan også fundere over, om det er fornuftigt, når mange idrætsforeninger laver fremstød lige efter sommerferien, fordi det er praktisk, at det falder sammen med sæsonstarten. Måske det ville være bedre, hvis de bød sig til i for eksempel januar, når folk har brug for og lyst til at dyrke motion. Den slags er fitnesskæderne gode til at fange.”

Derudover peger DIF-direktøren på en anden barriere, der ikke handler om omklædningsrummet som symbol på

idrættens værdier, men om de konkrete faciliteter i klubberne. ”De senere år har vi desværre set, at stadigt flere omklædningsrum er meget

nedslidte. Her har vi en selvstændig udfordring,” siger Morten Mølholm Hansen.

Bygherrerådgivning • Projektrådgivning • Byggestyring • Totalrådgivning • Kvalitetssikring

Har I ønsker om nye topmoderne sportsfaciliteter? Med mere end 30 års erfaring som rådgivende ingeniør er Jens Wessberg ApS den rigtige løsning, hvis ønsket er professionel byggerådgivning.

Erfaring omfatter blandt andet alt indenfor: • KUNSTGRÆSBANER • TENNISBANER • MULTISPORTSANLÆG TIL SKOLER

• STADION- & HALBELYSNING (LED) • HALLER • ENERGIOPTIMERING

• ATLETIKANLÆG • NATURGRÆSBANER • SKØJTEANLÆG UDE/INDE

Jens Wessberg Rådgivende Ingeniørfirma ApS • Herlev Bygade 14 • 2730 Herlev • Tlf. 4488 2116 • kontakt@jenswessberg.dk

29

30

IDRÆTSLIV SEPTEMBER 2015

UDGIVELSER Nye bøger og apps med afsæt i idrætten.

LÆS, KLIK OG HØR …

SPORTENS SVAR PÅ TINDER I nutidens travle samfund kan det være svært at finde tid til at komme ned i foreningen og spille fodbold to gange om ugen. Mange ender derfor med at tage løbeskoene på i stedet. Med den nye app WannaSport får du et overblik over, hvilke sportsaktiviteter der er i nærheden, og du kan tilmelde dig med et enkelt klik uden at binde dig. Appen giver et overblik over både gratis og betalende aktiviteter, der bliver afregnet efter et ’payas-you-go’ princip. ”Vi er ikke ude på at tage brugerne fra klubberne og foreningerne. Tværtimod, vil vi gerne bygge ovenpå den

sportskultur, vi har i Danmark, og introducere folk til de mange muligheder, der findes i landets sportsforeninger,” siger Jacob Lau Larsen, der er manden bag app’en.

Jacob Lau Larsen sammenligner WannaSport med den kendte dating-app Tinder. Man kan prøve forskellige sportsaktiviteter uden at binde sig, og hvis man finder noget, man gerne vil dyrke mere fast, så kan man melde sig ind i en klub eller en forening. ’WannaSport’ er gratis og kan downloades til både iPhone og Android.

HJÆLP TIL STØRRE MUSKLER OG GOD KOST

BLIV KLOG PÅ METODER I IDRÆTTEN

Fitnesscentrene er blevet mange menneskers andet hjem, og styrketræning er populært som aldrig før. Dog kan hele styrketræningsjunglen godt virke en smule uoverskuelig.

Bogen ”Træning til muskler” hjælper dig helt fra begyndelsen med valg af øvelser, hvordan de skal udføres og planlægning af sin træning. Imellem de praktiske afsnit er der tekster med mere teoretisk karakter, der handler om blandt andet proteiner, fedt og vitaminer.

Anden del af bogen, ”Mere mad til muskler”, leverer en række forslag til proteinholdige retter, der er nemme at kokkerere.

Opskrifterne er lavet af skolens køkken.

Hvis du gerne vil være ham den kloge til fredagsbaren, så er der kommet en ny bog, som du bare må eje. Den er også god at læse, hvis du gerne vil bestå din eksamen på enten idræts- eller fysioterapistudiet. ’Metoder i idræts- og fysioterapiforskning’ beskæftiger sig med metodelære og er den første af sin slags, som er rettet mod idræt og fysioterapi i Skandinavien.

Bogen er delt op i tre hoveddele. I første del bliver den idrætslige videnskabsteori beskrevet. I anden del får læseren præsenteret forskellige metoder til at indsamle data. I tredje del får læseren forklaret, hvilke former for analyse der kan bruges til at få styr på den indsamlede data, Bogen er tiltænkt studerende på idræts- og fysioterapistudiet.

EM slutrunden i 1992 er for mange danskere det største sportsmoment nogensinde. Derfor har denne sommer også været specielt imødeset, fordi en film om netop triumfen i 1992 fik premiere den 27. august.

Filmen hedder ’Sommeren 92’ og er instrueret af Kasper Barfoed, der tidligere har instrueret ’Kandidaten’. Ulrich Thomsen spiller hovedrollen som Richard Møller Nielsen og har fået store roser for sin fortolkning af den karismatiske landstræner. Derudover medvirker også Cyron Melville (Brian Laudrup), Mikkel Boe Følsgaard (Kim Vilfort) og Lene Maria Christensen (Jonna Møller Nielsen).

Blandt de mange flotte locations i filmen er også Idrættens Hus, hvor flere scener udspiller sig.

’Metoder i idræts- og fysioterapiforskning’ er udgivet af forlaget Munksgaard. Vejledende pris er 395 kroner.

’Sommeren 92’ er lavet i samarbejde med produktionsselskabet Meta Film og kan ses i hele landet.

Træning til muskler’ inklusiv ’Mere mad til muskler’ kan købes på www.sportshojskolen. dk/træningtilmuskler for 250 kroner inklusiv fragt.

GENLEV EM-TRIUMFEN I 92

Vær go’ ved dig selv Morten Jørgensen, Landsholdsroer, Guldfireren

32

IDRÆTSLIV SEPTEMBER 2015

NYHED

L ARS MØLLER

PETER WAGNER PEDERSEN

Dansk Bordtennis Union har problemer med at holde fast i de 8-12-årige. Det problem skal løses ved hjælp af sjov og anderledes træning.

TWEENS SKAL FASTHOLDES MED SJOV

D

e fleste mennesker har på et eller andet tidspunkt stiftet bekendtskab med bordtennis. I stort set alle folkeskoler, fritidshjem og også på visse legepladser står der bordtennisborde til fri afbenyttelse. På den baggrund skulle man tro, at det er nemt at rekruttere medlemmer til de lokale bordtennisklubber. Og sådan er det også i de unge år, men når børnene når 8-12 års alderen, så gider de ikke mere. Det er i hvert fald det, som Dansk Bordtennis Union har oplevet, og derfor har de i samarbejde med DIF startet udviklingsprojektet ’Det Batter – udviklingsmiljøer for tweens’.

Træningen skal være sjov Bordtennisunionen lavede en frafaldsanalyse, som beskrev,

hvad der fik de 8-12-årige til at falde fra. Det har ført til en nytænkning på træningsområdet, som skal imødekomme de problemer, der tidligere har været. ”Der skal fokus på tre parametre: Relation, udvikling og sjov.

Det kalder vi for RUS-konceptet,” siger Annette Westermann, der er udviklingskonsulent i Dansk Bordtennis Union.

Klubberne har allerede arbejdet med udvikling, men det nye er det øgede fokus på relationer og sjov. I bordtennis har man ofte opdelt de unge efter niveau i stedet for alder. På den måde kunne man komme ud for, at der ikke blev dannet relationer blandt spillerne på grund af aldersforskellen. Det vil man udrydde med de nye træningsmetoder. Samtidig vil man gøre træningerne mere underholdende.

Dansk Bordtennis Union er klar med nyt udviklingsprojekt for de yngre spillere.

33

IDRÆTSLIV SEPTEMBER 2015

”Jeg har erfaret igennem mange år, at mange trænere bare gør det, som de altid har gjort og er rimelig blinde overfor nye ting” Rasmus Klein-Døssing, trænerudvikler ”Der skal hele tiden være en kontinuerlig udvikling, men det skal samtidig være sjovt. Det er det, vi skal have fokus på,” siger Annette Westermann 90 klubber skal igennem møllen Udviklingsprojektet startede sidste år, hvor 15 såkaldte trænerudviklere blev fundet og efterfølgende oplært i de nye koncepter. Trænerudviklerne har også selv været med til at udvikle de øvelser, som skal bruges, når den nye form for træning bliver indført. Nu er de klar til at tage på klubbesøg. ”Meningen er, at hver træningsudvikler får tildelt en klub i et halvt år, som de skal følge. De skal besøge dem fire gange i løbet af de seks måneder, hvor de skal assistere de lokale trænere i de nye øvelser,” siger Annette Westermann.

Projektet kører indtil 2018, hvor i alt 90 klubber vil have haft besøg af en trænerudvikler. En af de trænerudviklere er Rasmus Klein-Døssing, og han er ikke i tvivl om, at udviklingsprojektet kan gøre en forskel.

et ys erl d len Ka

A5

A4

”Jeg har erfaret igennem mange år, at mange trænere bare gør det, som de altid har gjort og er rimelig blinde over for nye ting. Det er ren rutine, når træningerne rundt omkring i klubberne kører. Der ser jeg en meget stor faktor i, at de lærer at tænke ud af boksen og udfordrer deres egen kreativitet i forhold til at gøre træningen spændende,” siger han og fortsætter: ”Jeg ser det egentlig sådan, at U’et i RUS er gemt lidt væk bag de andre. De skal have nogle relationer, og de skal have det sjovt, og så kommer udviklingen og fastholdelsen på baggrund af det.”

Mulighed for at skabe en rød tråd Udover ændringerne i de indgroede træningsrutiner, så bruger Dansk Bordtennis Union også klubbesøgene til at prøve at indføre en rød tråd i det arbejde, der bliver gjort ude i klubberne. ”Det skal ikke være sådan, at børnene ikke kan se en fremtid i klubben, når de bliver en vis alder. De skal kunne se, at der er en vej igennem klubben, så vi kan holde på dem,” siger Jeppe Damsgaard, der er udviklingskonsulent og står for at implementere ændringerne ude i klubberne.

Ifølge Jeppe Damsgaard handler det især om at få mindsket den kløft, der er mellem bredde og elite i sporten. ”Det skulle gerne være sådan, at børnene, der starter, kan se, at der både er noget at komme efter, hvis man vil spille for sjov, og hvis man satser lidt mere på at blive en del af eliten. Det er derfor, vi skal gøre op med den niveauinddeling, der har hersket indtil nu,” siger han.

ju

er

nd

le ka

er

nd

le ka

Tjen penge til foreningen med

julelotteri

le

Sid ste

Su

år s

cc

eS !

d A4 skrabekalender me Adventsskrab!

• Ekstra gevinstmulighed! /juletræer • Flere gevinstsymboler under skrabefelterne, så til den spændingen holdes helt 24. december!

97 17 55 99 eller Kontakt os på telefon e – eller læs mer nær hør og .dk info@je dk .je. www på e mer et meg

Sidste år introducerede vi et par nyheder til vores julesortiment: Kalenderlyset, der nu har symboler under skrabet så I selv kan bestemme lodpris og gevinster, og A4 skrabekalender med Adventsskrab.

I kan naturligvis stadig bestille vores almindelige A4 og A5 julekalendere med eget eller standard motiv, helt som I plejer.

Se mere på www.je.dk eller scan QR koden og se hele julesortimentet.

Jørgensen engros as Hunnerupvej 3 · Barde DK-6920 Videbæk Telefon +45 9717 5599 info@je.dk www.je.dk

34

IDRÆTSLIV SEPTEMBER 2015

FEM MINUTTER MED EN ILDSJÆL

THOMAS SJØRUP

MORTEN BRUUN

FÅR STÆVNER TIL AT SVINGE ”Jeg har altid dyrket sport. Især volleyball, hvor jeg i mange år var hæver på Næstveds førstehold, som tidligere lå i elitedivisionen.

Som aktiv i volleyklubben sad jeg også i bestyrelsen, og jeg havde en del år som træner. Især for børnene.”

”Da jeg stoppede med volley for fire år siden, begyndte jeg at løbe. Jeg skulle jo gøre et eller andet for at holde mig i form. Men da jeg er et stærkt socialt væsen og altid har været med i en klub, meldte jeg mig ind i HGATM for at have nogle at træne med. ”

”Jeg løb syv maratonløb, og så begyndte nogle af de andre at lokke mig med, at jeg skulle tage fat på triatlon. Jeg skød det hen, for jeg kunne ikke svømme. Ja, jeg er faktisk stadig vandskræk. Men jeg begyndte at arbejde med den skræk og lærte at svømme, og for to år siden fik jeg min debut ved vores eget Kanal Triatlon.

Nu er jeg med i vores tri-udvalg, og jeg er en af de frivillige, der får Kanal Triatlon og vores andre stævner til at glide. På sådan en dag er vi flere end 30 frivillige, der er i sving. Forberedelserne tager lang tid, og i år har det blandt andet været min opgave at lave lidt mere pr for vores stævne, end vi plejer at gøre.”

vi i gang lige fra morgenstunden. Nogle sætter skilte op langs ruterne, nogle er livreddere, nogle står for væskedepoter og nogle kører dommerne rundt på motorcykel. Ud over at jeg på forhånd har bagt kage til alle de frivillige, er jeg ansvarlig for registreringen af de 180 deltagere, der stiller op i de to klasser.

Men der er også mange, der kommer og spørger mig om alt muligt, fordi jeg sidder i tri-udvalget og er med i hele optaktsfasen og forberedelsen af stævnet. Det betyder, at jeg har lidt mere overblik.”

”Jeg er frivillig, fordi jeg ikke er bange for at tage ansvar og beslutninger. Og så kan jeg virkelig, virkelig, virkelig godt lide at engagere mig i noget, andre får glæde af. Ligesom jeg er glad for, at der er frivillige, der får tingene til at køre, når jeg deltager i et stævne. Dybest set gør jeg det jo ikke for andres skyld. Jeg gør det, fordi jeg finder stor personlig tilfredsstillelse i arbejdet. Det er motiverende. Den største udfordring er nok, at jeg er tidsoptimist og bilder mig selv ind, at jeg kan nå mere, end jeg rent faktisk kan.” ”Det sjoveste, jeg har oplevet som frivillig? Uuuuuh, det er et svært spørgsmål. Det sjoveste er vel, når stævnet er i gang, og man mærker, at det hele kører. Når jeg går hjem efter sådan en dag, er jeg uden tvivl glad.”

”Selve stævnet starter for alvor et døgn før, det virkelig går løs.

Vi gør det hele klar omkring skiftezonen, og på selve dagen er

Navn: Janne Jensen Alder: 48 år Stiiling: Bioanalytiker på Næstved Sygehus Frivilligt arbejde: Stævneudvalg i HGATM (HG – AtletikTriatlonMotion)

Jeg løb syv maratonløb, og så begyndte nogle af de andre at lokke mig med, at jeg skulle tage fat på triatlon. Jeg skød det hen, for jeg kunne ikke svømme.

Ja, jeg er faktisk stadig vandskræk.

IDRÆTSLIV JUNI 2015 2015 SEPTEMBER

”Klubbens medlemmer får heltepoint, når de laver frivilligt arbejde, og de point kan de bruge til at få rabat på kontingentet eller på sportsudstyr”

”Jeg er frivillig, fordi jeg ikke er bange for at tage ansvar og beslutninger”

35

36

IDRÆTSLIV SEPTEMBER 2015

SPORT I PIX

L ARS MØLLER

JACOB BECH ANDERSEN

Trods en hård fødsel debuterede den helt nye olympiske event European Games med et arrangement i topklasse. De danske atleter var i topform under legene. Det var Idrætslivs fotograf Lars Møller også.

EUROPEAN GAMES I BAKSPEJLET For første gang nogensinde blev der i sommer afholdt den nye olympiske event, European Games. Legene, der fandt sted i Baku i Aserbajdsjan, havde en hård fødsel med blandt andet kritik af det aserbajdsjanske styre, men da først ilden blev tændt den 12. juni, formåede værterne at skabe nogle lege i absolut topklasse.

Niels Nygaard, der er formand for DIF, siger: ”Det er ingen hemmelighed, at Aserbajdsjan har fået en del

kritik i den internationale presse, især op til legene. Det er på flere områder et land, som ligger langt fra Danmark, og som i en vestlig optik har meget at lære, men ser vi på selve afviklingen af legene, hvilket er det, vi som sportsorganisation koncentrerer os om, så er det svært ikke at være imponeret.”

Danmark vandt 12 medaljer ved legene.

Tania Kehlet og Emanuel Valeri stod skarpt, da de blev nr. 2 ved EM i standarddanse.

1

37

IDRÆTSLIV SEPTEMBER 2015

2

3

01 God udsigt for mountainbikerytteren Anders Bregnhøj Jensen, der her har taget teten.

02 Verdens bedste kajakroere har en god vane med at tage selfies, når de vinder medaljer. Her fejrer Rene Poulsen til højre sin bronzemedalje.

4

03 Forrygende Simone Tesche Christensen vinder guld på BMX-banen.

04 Andreas Sargant Larsen var flyvende i Baku.

05 Frederik Thordal Jørgensen (i blåt) i kamp på judo-måtten.

06 Line Kjærsfeldt afsluttede en super sidste dag i Baku ved at vinde guld i damesingle i badminton.

5

6

38

IDRÆTSLIV SEPTEMBER 2015

IDRÆTSKOMMUNEN

Køge JEANNE KORNUM

Køge Kommune har fået en helt ny idrætsstrategi, som tager udgangspunkt i DIF og DGI’s store Vision 25-50-75. Idrætsliv var med til fest, da den nye idrætspolitik blev fejret med manér på Køge Torv.

”VI GÅR EFTER DET SORTE BÆLTE I FORENINGSLIV”

IDRÆT I KOMMUNEN Hvordan har idrætten det ude i kommunerne? Det spørgsmål stiller vi hver gang i artikelserien ’Idrætskommunen´.

Denne gang sætter vi fokus på Køge Kommune.

MORTEN BRUUN

IDRÆTSLIV SEPTEMBER 2015

N

ormalt gør bordtennisklubben Ejby BTK ikke meget væsen af sig.

Taekwondo-klubben To-san lever også et stille liv i lokalerne på Tangmosevej i Køge. Og man kan såmænd også godt besøge den østsjællandske købstad uden at opdage, at byen huser en cricketklub.

Midt i juni kom alle de tre små foreninger dog i rampelyset, da de deltog i Idrættens Sommerfest i Køge og med et væld af kommunens øvrige sportsklubber stillede de op på byens torv. I bedste markedsstil præsenterede de sig selv i små boder, og på de toppede brosten blev der både spillet håndbold, fodbold, golfbold og bordtennisbold – som de siger i reklamerne.

Det var første gang, kommunen inviterede idrætten til sommerfest. Men næppe den sidste: ”Vi håber på, det bliver en tradition,” siger Anette Simoni, der sidder i byrådet for Venstre og er formand for Kultur- og Idrætsudvalget.

Idrættens Sommerfest blev nemlig ikke kun brugt til at præsentere foreninger og atleter. Festen blev også brugt til at fejre Køge Kommunes første idrætsstrategi, der udspringer fra DIF og DGIs fælles Vision 25-50-75. En vision, der handler om, at halvdelen af landets borgere skal dyrke idræt i en forening i 2025 – og at hele 75 procent af befolkningen skal dyrke idræt eller motion generelt. ”I dag er der kun 32 procent af borgerne her i Køge, der er medlem af en forening. Til gengæld er vi gode til at dyrke sport på egen hånd. Vi er nemlig mere fysisk aktive end borgerne i det øvrige Danmark,” siger Anette Simoni, som har de statistiske oplysninger fra den Epinion-undersøgelse af borgernes idrætsvaner, der blev lavet i forbindelse med den nye idrætsstrategi.

Køge har fået en ny idrætsstrategi, og det blev fejret ved Idrættens Sommerfest på Køge Torv.

39

DER SKAL MIDLER TIL I virkeligheden begyndte arbejdet i efteråret 2013, hvor idrættens vilkår kom til at fylde meget i den kommunale valgkamp.

Det skyldtes primært den undersøgelse af idrættens lokale forhold, som DIF lancerede op til valget. Her blev de 98 kommuner vurderet på fire parametre – faciliteter, frivillighed, idrætspolitik og økonomi – og Køge landede langt fra medaljeskamlerne.

Men den beskedne placering som nummer 82 var altså med til at sætte en dagsorden. Idrætsstrategien fortæller, at Køge har større ambitioner. Køge skal være en kommune, hvor det er nemt at

”I dag har vi vel det brune bælte” Erik Swiatek, der er socialdemokratisk medlem af Køges kultur- og idrætsudvalg.

dyrke idræt og motion, uanset hvor man bor, og hvor gammel man er, og så skal det være en kommune, der har det sorte bælte i foreningsliv. ”I dag har vi vel det brune bælte,” siger Erik Swiatek, der er socialdemokratisk medlem af kultur- og idrætsudvalget.

Hvad mangler I for at komme helt til tops? ”Vi mangler, at resten af det politiske system viser idrætten samme bevågenhed, som vi gør i udvalget. Når budgettet skal forhandles på plads, er det ofte kulturen og sporten, der får grønthøsteren. Der skal midler til,” understreger Erik Swiatek og suppleres af Anette Simoni: ”Ja, og så skal vi også bevidstgøre borgerne om, at foreningerne er afhængige af flere frivillige,” siger udvalgsformanden.

40

IDRÆTSLIV SEPTEMBER 2015

NU HAR VI FUNDAMENTET På det symbolske plan er den skærpede opmærksomhed på idrætten kommet til udtryk, da det daværende kulturudvalg umiddelbart efter valget ændrede navn til Kultur- og Idrætsudvalget. Den detalje skulle være med til at understrege de nye tider.

På det konkrete plan er det kommet til udtryk gennem udviklingen af den nye strategi, som er skabt i tæt samarbejde med idrætsforeningerne. De har deltaget i workshops og seminarer, og så har indsatsen været forankret i en arbejdsgruppe, som har bestået af foreningsrepræsentanter.

Heriblandt Bent Pedersen fra IF Frem Bjæverskov, der blandt andet lokker med fodbold, håndbold, friluft og motion. Hans forening er rigt repræsenteret på torvedagen, og han er glad for, at kommunen har vedtaget en idrætsstrategi med mål og handleplaner. ”I første omgang er der ’bare’ tale om et fundament. Det bliver først for alvor fint, hvis ideerne bliver til noget. Hvis vi stadig skal slås om for eksempel haltider,

kan det jo være lige meget,” siger Bent Pedersen.

EN DAG MED FED ENERGI Men denne lørdag på Torvet i Køge handler det ikke om budgetter, grønthøstere, haltider og andre af de trakasserier, der kan spænde ben for de gode tanker.

Denne lørdag handler det om at begejstre og være med og vise sig frem. Og i bedste fald lokke nye medlemmer til. ”Det er virkelig en dag med fed energi.

ter med den hurtige sport, der også er en smule drilsk, når det foregår udendørs. ”Jeg tror, vi har 50 medlemmer i klubben.

Ungdomsafdelingen er størst, men vi håber, at vi kan få nogle ældre til at være med, når vi efter sommerferien starter et 60+-hold og annoncerer gennem Ældre Sagen,” fortæller Rikke Madsen.

I naboboden er det to vidt forskellige foreninger, der holder til: Herfølge Boldklub og taekwondoklubben To-san. ”Hos os har vi faktisk ikke brug for flere

”Det er virkelig en dag med fed energi. Der er mange, der har været forbi for at se, hvad vi kan tilbyde” Rikke Madsen, bestyrelsesmedlem i Ejby BTK. Der er mange, der har været forbi for at se, hvad vi kan tilbyde,” fortæller Rikke Madsen, der sidder i bestyrelsen i Ejby BTK. I hendes bod kan de nysgerrige torvegæster vinde et års gratis medlemskab til bordtennisklubben, hvis de kan gætte antallet af bordtennisbolde i en bowle.

Og så kan de naturligvis også prøve kræf-

medlemmer. Vi er her mest for at vise flaget og for at støtte det gode initiativ. Det er supervigtigt, at de små idrætsgrene eksponeres og måske får fat i de børn og unge, der ikke er idrætsaktive. Det er også noget af det, vores nye strategi kan bidrage til,” siger Søren Østergaard, formand i Herfølge Boldklub.

IDRÆTSLIV SEPTEMBER 2015

I To-san krydser Jonni Giorgio, der sidder i bestyrelsen, fingre for, at hvervekampagnen lykkes. Efter at hans unge kæmpere har lavet opvisning på Torvet, er der dukket nysgerrige gæster op i taekwondo-teltet. ”Vi har været i dialog med et par stykker og fortalt om muligheden for prøvetimer for de fem-syv-årige. Det er ikke ret mange, der ved, at så små børn kan gå til kampsport, men det kan de altså. Vi har et særligt hold, hvor de leger, øver balance og også lærer lidt sparketeknik,” fortæller Jonni Giorgio.

Idrættens Sommerfest koster knap 100.000 kroner og er finansieret af den million, som Køge Kommune har afsat til at understøtte idrætsstrategien over de næste fire år. Og pengene er givet godt ud. I hvert fald ifølge Anette Simoni: ”Det er bestemt mit indtryk, at foreningerne er glade for at føre sig frem og fornemme, at de er en del af fællesskabet. Alle kan snuse til noget, og alle kan vise, hvad de dur til. Sådan en dag ser vi, at idræt er mange ting. Det er faktisk en fed dag.”

MERE PULS I KØGE Køges idrætsstrategi rummer fem strategiske mål, som de kommende år får særlig opmærksomhed. Det handler om at: • Styrke idrætsaktiviteter for børn og støtte tiltag, der fastholder/øger deres deltagelse i foreningslivet • Øge unge og voksnes foreningsdeltagelse • Støtte de unge og voksne, der selv organiserer deres idrætsaktiviteter • Sørge for at idræt og bevægelse tænkes ind i alle relevante kommunale initiativer – på tværs af forvaltninger • Fremme det alsidige idrætsbillede og understøtte DIF’s og DGI’s arbejde med prioriterede idrætter For at nå de mål vil Køge Kommune tilgodese forenings- såvel som fritidsfolket.

Foreningslivet har blandt andet udsigt til mere fleksible træningsmuligheder, tættere kontakt mellem eksempelvis daginstitutioner, skoler og foreninger samt et mere forpligtende samarbejde med kommunen. Fritidsfolket – eller ’Borgere i Bevægelse’ – kan blandt andet se frem til, at hverdagsmotion gøres nemt og attraktivt.

Derudover skal de frivillige også forkæles. For eksempel har kommunen besluttet at invitere alle til nytårskur for at takke for deres indsats i foreningerne.

Alt sammen skal bidrage til at nå 25-50-75-visionen. Eller som det formuleres i fremtidsdrømmen: ”Med strategiens konkrete indsatsområder skabes der mere puls i Køge Kommune. Strategien er for os alle. Fra hverdagsmester til verdensmester.”

Læs hele strategien her: www.koege.dk/borger/Kultur-og-fritid/Idraet-for-alle.aspx

KØGE KOMMUNE Indbyggertal: 59.285 Antal DIF-idrætsforeninger: 101 Antal medlemmer i DIF-foreninger: 22.729 Største organiserede idrætsgren: Gymnastik med 3.710 DIF-medlemmer Største idrætsforening: Køge Golfklub med 1.693 medlemmer

41

42

IDRÆTSLIV SEPTEMBER 2015

FØR EVENTEN...

GAEL MARZIOU

Otte danskere stiller til start, når EM i parabordtennis bliver skudt i gang den 12. oktober i Vejle. En af dem er den forsvarende mester Peter Rosenmeier, der håber på at genvinde titlen.

IDRÆTSKALENDEREN SEPTEMBER: 12. september Orientering DM i stafet i Horsens

OLYMPISK HELT VIL VINDE EM PÅ HJEMMEBANE anmark er vært for endnu et internationalt sportsevent, når europamestrene i parabordtennis skal findes fra den 12. til den 17. oktober.

Kampene vil blive spillet i Vejle, og deltagerne konkurrerer i 11 forskellige klasser.

Det forventes, at omkring 300 paraatleter vil stille til start, og blandt dem er otte danskere.

En af de danske deltagere er Peter Rosenmeier, der vandt EM i 2013. Og det er også hans mål i Vejle. ”Jeg har kun én ambition med dette EM, og det er at vinde. Jeg har en altoverskyggende konkurrent, og det er Alvaro Valera fra Spanien. Vi har spillet mod hinanden mange gange, og jeg vil nok vurdere ham til at være en svag favorit lige nu,” siger han.

Første gang på hjemmebane Peter Rosenmeier har vundet EM, VM og PL, men på trods af de mange sejre kan

PETER WAGNER PEDERSEN

12.-13. september Motorsport DTC i Rudskogen, Norge 13. september Orientering DM i Lang i Skjern 13. september Løb Copenhagen Half Marathon

udsigten til at spille på hjemmebane stadig give sommerfugle i maven. ”Det er ved at være tæt på efterhånden, og det er noget, jeg har arbejdet hen mod længe. Jeg har blandt andet haft en barsel at tænke på her på det sidste, men nu er jeg rigtig begyndt at glæde mig,” siger Peter Rosenmeier.

Kampene vil blive spillet i Spektrum Vejle, der er en helt ny hal, hvor der vil være plads til omkring 2.800 tilskuere.

Peter Rosenmeier håber, at der kommer mange mennesker og hepper på ham, så de kan lægge pres på hans modstandere. ”Hele oplevelsen afhænger af, hvor mange der kommer til at være på tilskuerpladserne. Det skal helst være en fordel, og hvis der kommer mange, så regner jeg også med, at jeg kan bruge det som en fordel. Men jeg har aldrig spillet på hjemmebane før, så jeg er lidt spændt på, hvordan hovedet reagerer på det,” siger Peter Rosenmeier.

26.-27. september Motorsport DTC på Jyllandsringen

OKTOBER: 3.-4. oktober Roning DM i Kort på Bagsværd Sø 7.-18. oktober Ridning JBK Horse Shows i Odense 10. oktober Amerikansk Fodbold Mermaid Bowl i Viborg 12.-18. oktober Handicapidræt EM i parabordtennis i Vejle 13.-18. oktober Badminton Denmark Open i Odense 8. oktober Håndbold Danmark-Tyrkiet i EM-kvalifikationen i Aarhus (K) 8. oktober Fodbold Portugal-Danmark i EM-kvalifikationen 11. oktober Håndbold Portugal-Danmark i EM-kvalifikationen (K) 11.oktober Fodbold Danmark-Frankrig - Venskabskamp

Bordtennisspilleren Peter Rosenmeier er klar til at forsvare de rød-hvide farver ved EM i parabordtennis i Vejle.

IDRÆTSLIV SEPTEMBER 2015

43

IDRÆT FOR ALLE i KØGE KOMMUNE Læs mere på koege.dk/idræt

Foto: Chr. Geisnæs/Geisnæs Film

IDRÆT FOR ALLE

FRA HVERDAGSMESTER TIL VERDENSMESTER

Læs mere på koege.dk/idræt

44

IDRÆTSLIV SEPTEMBER 2015

PROFILEN

L ARS MØLLER

JACOB BECH ANDERSEN

Danskerne skal op af stolen og aktiveres som aldrig før. Samtidig skal såvel DIF som foreningslivet generelt moderniseres for at følge med tiden. Mød DIF’s nye direktør, Morten Mølholm Hansen, som næppe kommer til at kede sig i de kommende år.

”FORENINGSIDRÆTTEN ER UDFORDRET” D

anmarks største idrætsorganisation har fået ny mand i spidsen i skikkelse af den 53-årige Morten Mølholm Hansen, der i sommer satte sig i direktørstolen i Danmarks Idrætsforbund.

En post, der blev ledig tidligere på året, da DIF’s direktør gennem mange år Karl Chr. Koch, måtte stoppe på grund af sygdom.

Morten Mølholm Hansen, der med over 20 års ansættelse på forskellige DIF-poster må betegnes som en ægte DIF’er, bliver nu administrativ chef for hele 1,9 millioner medlemmer. Og den nye DIF-direktør lægger da heller ikke skjul på, at der er nok at tage fat på. ”Det er en stor opgave at skulle efterfølge en kapacitet som Karl Chr. Koch, og derfor går jeg også meget ydmygt til opgaven. Den frivillige foreningsidræt er en af grundpillerne i vores samfund, og den ligger mit hjerte meget nært. Derfor er det en kæmpe ære at skulle stå i spidsen for arbejdet med at bevare og udvikle den.”

Du er jo rekrutteret internt efter mange år i DIF, og nogen vil måske påstå, at du i fodboldtermer er hentet ind til den defensive midtbane. Hvor på banen kommer DIF’s nye direktør til at spille? ”Det er klart, at jeg har haft et langt tilløb i DIF til det her, og når man kommer som intern kandidat, er det nok meget

naturligt, at nogle folk tænker, at det er ’business as usual’ med mig som direktør.

Derfor er det også utroligt vigtigt for mig at få sat en masse nye ting i gang, så man hurtigt oplever, at DIF ikke ’bare’ er den samme organisation som altid.

Og nej, jeg ser ikke mig selv som en defensiv midtbanespiller. Tværtimod vil jeg kalde mig selv for en offensiv midtbanespiller.”

Hvordan vil du overordnet betegne dansk idræts sundhedstilstand lige nu? ”Først og fremmest er idrætten utrolig meningsfyldt på ekstremt mange parametre. Jeg kan ikke forestille mig nogen anden sektor i Danmark end idræt, der giver mere mening på så mange forskellige områder.

Jeg synes, at idrætten har det godt, og idrætten er i den grad stadig i stand til at begejstre og fascinere et utal af mennesker – både på elite og breddeidrætsområdet. Men det er klart, at der også venter os nogle store udfordringer, og dem skal vi være klar til at imødekomme i de kommende år.”

Hvad er det for nogle udfordringer? ”Den klassiske foreningsidræt, som DIF jo i høj grad er hovedorganisation for, er på mange måder udfordret. Det er den type idræt, som jeg selv er barn af og som udspringer af foreningslivet. Der sker så

meget i det moderne samfund lige nu, og foreningsidrætten kan have svært ved at følge med. I de seneste år er det jo gået ekstremt hurtigt i forhold til eksempelvis udviklingen af fitnesssektoren og den selvorganiserede idræt. Det er en udfordring for den traditionelle idræt, som vi tager alvorligt i DIF. Det vil vores arbejde i de kommende år også bære præg af.”

Hvad er det, DIF og foreningerne skal blive bedre til? ”Vi skal blive bedre til at indrette os efter moderne menneskers behov i stedet for at indrette os efter vores eksisterende medlemmers behov. Vi bliver nødt til at kigge på, hvordan vi får ind flere ind i folden i stedet for bare at gøre, som vi altid har gjort.

Foreningsidrætten skal være mere fleksibel og åben for, at idrætsilbud kan laves på en anden måde. Og så skal vi altså også være bedre til at gøre opmærksom på, hvor meget foreningsidrætten har at byde på.

Vi har jo eksempelvis masser af tilbud til voksne motionister, og alligevel møder jeg næsten dagligt voksne danskere, der dyrker individuel motion, blandt andet fordi de ikke aner, at der er gode alternativer i foreningslivet – også for deres aldersgruppe.”

Men hvad skal disse voksne danskere så ’lokkes’ med? En løbetur eller en tur i et fitnesscenter kan vel være godt nok?

IDRÆTSLIV SEPTEMBER 2015

45

”Bestemt. Men der er ikke ret meget fællesskab ved selv at løbe en tur eller besøge et fitnesscenter. Vi har til gengæld masser af sjov og fællesskab på vores hylder, og det er nok især her, at vi har gode muligheder for at markedsføre foreningslivet.

Foreningerne skal blive bedre til at markedsføre sig på de bløde og måske lidt skæve værdier.”

Men det er jo ikke noget, man bare lige gør? ”Nej, det kræver en helt ny måde at tænke på i dansk idræt.

Vi er selvfølgelig udfordret positivt af, at DIF i princippet består af næsten 10.000 lokale idrætsforeninger med vidt forskellige forudsætninger og i øvrigt er bundet op på frivillig arbejdskraft. Der er i princippet 10.000 holdninger til, hvordan idrætten skal udvikles.

Derudover er der ikke økonomi ude i foreningerne til at bruge en masse penge på markedsføring, men jeg tror på, at der er muligheder for at markedsføre de enkelte foreninger og idrætsgrene bedre, og det vil den kommende tid også vise.”

Hvad er det for muligheder? ”Det er blandt andet muligheder, som knytter sig til den meget store størrelse, som vi er ved at få skabt – nemlig Vision 25-50-75. Sammen med DGI har DIF som

BLÅ BOG

”Ethvert menneske har jo en drøm om at gøre en forskel, og det har jeg selvfølgelig også som direktør for DIF”

Stilling: Direktør i DIF Alder: 53 år Erhvervskarriere: Fuldmægtig (med ansvar for idræt og kunstneriske uddannelser), Kulturministeriet, 199092 Leder af idrætspolitisk sekretariat, Danmarks Idrætsforbund (DIF), 1992-93 Informationschef, DIF, 1993-2004 Kommunikationschef, DIF, 2004-2011 Udviklingschef, DIF, 2011-2015 Konstitueret direktør, DIF, januar 2015-juli 2015

46

IDRÆTSLIV SEPTEMBER 2015

mål, at inden 2025 skal 75 procent af Danmarks befolkning være idrætsaktive, og 50 procent af befolkningen skal dyrke idræt i vores foreninger. Visionen er et kæmpe pejlemærke for vores kommende arbejde.”

Det er nogle meget konkrete mål, som denne vision indeholder. Hvordan har du det med, at du givetvis vil blive holdt op mod de mål igen og igen i de kommende år? ”Det er en stor fordel at have så konkrete mål at arbejde med, selvom de er meget ambitiøse. Det ved vi fra det store udviklingsarbejde, som vi har lavet med forbundene i de seneste år, hvor vi blandt andet har forsøgt at øge medlemstallene i de enkelte idrætsgrene. Det er meget befordrede at arbejde hen mod en meget konkret målsætning.

Og grunden til, at vi overhovedet har lavet det her store samarbejde med DGI og lagt gammelt brok til side, er jo netop, at vi nu står sammen om et helt konkret mål.”

Hvorfor ikke bare fusionere med DGI nu, hvor tonen er så god? ”Det har vi jo prøvet at gøre, men det gik ikke. Det er ikke umiddelbart en farbar vej at slå pjalterne sammen med DGI. Det er meget bedre at arbejde sammen om at opnå et stort konkret mål. Om det så en dag munder ud i en fusion, kan jeg naturligvis ikke spå om, men det er ikke den umiddelbare målsætning.”

Hvad er dit eget idrætsmæssige og foreningsmæssige udgangspunkt? ”Det, at være medlem af en idrætsforening, har præget mig ekstremt meget, siden jeg var en lille dreng. I drengeårene spillede jeg fodbold, tennis, badminton og så bordtennis, som jeg var rigtig god til.

Da jeg blev ældre, var jeg selv med til at etablere en bordtennisklub, og i dag er jeg involveret som bestyrelsesmedlem i mine børns tennisklub. Så min foreningshistorie er vist ret klassisk.”

Kan det passe, at du også selv dyrker idræt uden om det foreningsliv, du ellers lovpriser? ”Ja, selvfølgelig, for jeg har da helt ærligt også oplevet det paradoks, der er omkring foreningsidrætten. Jeg dyrker noget af min idræt i foreningerne, men jeg er også et moderne menneske, der svømmer på egen hånd om morgenen, og går jævnligt i fitnesscenter. Ja, jeg spiller også fodbold på min arbejdsplads. På den måde følger jeg egentlig

nok meget godt tidens strømninger, og jeg ved derfor, at et moderne menneskes idrætsopfattelse ikke nødvendigvis er hverken sort eller hvid.

Den viden er god at have, når vi skal udvikle foreningsidrætten til den moderne dansker, for i DIF er vi jo nødt til at acceptere, at der altså er andre aktører på idrætsmarkedet end os og DGI. Og måske skal vi i virkeligheden blive bedre til at åbne op for samarbejdsaftaler med eksempelvis fitnessbranchen for at skabe nye, unikke idrætstilbud til danskerne.”

Kommer foreningslivet direkte til at mærke, at der kommet ny ledelse i DIF? ”Nu skal jeg ikke gøre mig selv større, end jeg er. Men man vil som sagt nok komme til at mærke direktørskiftet i forhold til, at der vil blive sat en række nye ting i gang.

Ethvert menneske har jo en drøm om at gøre en forskel, og det har jeg selvfølgelig også som direktør for DIF, men der bliver først og fremmest tale om et stærkt holdarbejde med DIF’s medarbejdere, bestyrelsen og specialforbundene. Hertil må jeg også sige, at vi har et historisk godt samarbejde med alle vores interessenter. Det er jo ingen hemmelighed, at DIF op gennem årene næsten altid har haft en eller anden interessent, som man havde et anstrengt forhold til. Var det ikke Team Danmark, så var det DGI eller et større specialforbund. Men sådanne konflikter er der slet ikke for tiden, og det er ekstremt befordrende for udviklingen af idrætten. ”

Har DIF et imageproblem? ”Vi har nok et image af at være den store gamle statslige og traditionsrige organisation, og jeg ser da gerne, at vi bevæger os hen og bliver en endnu mere moderne, åben og samarbejdende organisation, der hele tiden er på forkant med tidens udviklingstendenser. Faktisk synes jeg allerede, at vi er godt på vej, og derfor er det her på ingen måde en kritik af mine forgængere, for vi har faktisk flyttet os meget i de seneste år.”

PARLØB MED NY ØKONOMIDIREKTØR Den nye ledelse i DIF består ikke kun af den nye direktør Morten Mølholm Hansen.

Den tidligere økonomichef Morten Olesen er samtidig forfremmet til økonomidirektør og udgør nu sammen med Morten Mølholm direktionen i DIF ”Hvis vi skal have en tro på at skulle lykkes med alle de her ting, vi har planer om at sætte i søen, så er en økonomidirektør nødvendig. Der er mange, der tidligere har begået den fejl, at man udelukkende fokuserer på det udviklingsmæssige og i realiteten glemmer den almindelige drift og den økonomiske ansvarlighed. Det handler også om at have et stærkt kort til at finde nye indtægtskilder, og derfor er det ekstremt vigtigt, at vi nu også har fået en økonomidirektør i DIF,” siger Morten Mølholm.

Han kalder samarbejdet med den nye økonomidirektør for umage, men ”utroligt godt”. ”Morten Olesen og jeg er ekstremt forskellige som personer, men vores samarbejde er super, fordi vi supplerer hinanden perfekt.”

IDRÆTSLIV SEPTEMBER 2015

STØTTER HELE VEJEN TIL RIO

47

48

IDRÆTSLIV SEPTEMBER 2015

VERDEN RUNDT

BEIJING SKAL AFHOLDE VINTER-OL 2022 I 2008 var Beijing værtsby for sommer-OL, og nu kan den kinesiske hovedstad også bryste sig af at skulle være vært for vinter-OL. Kampen om at afholde vinter-OL i 2022 stod mellem Beijing og Almaty i Kasakhstan, og Den Internationale Olympiske Komités medlemmer valgte altså Beijing.

Den kinesiske hovedstad var inden afstemningen favorit, og det er på trods af, at byen ikke har særlig meget sne at byde på under normale omstændigheder. Der er derfor lagt op til, at det er kunstigt sne, der skal være underlaget for de mange discipliner i 2022.

Beijing kommer til at være den første by nogensinde, der har været vært for både sommer- og vinter-OL.

IOC OG INTERPOL GÅR SAMMEN MOD MATCHFIXING I NORGE Matchfixing er en trussel mod sporten og har været det igennem længere tid. Det har nu fået Interpol og IOC til at indgå et styrket samarbejde. I første omgang skal samarbejdet hjælpe Norge med deres nationale initiativer mod aftalt spil.

Helt konkret skal samarbejdet udmunde i et stærkt uddannelses- og opmærksomhedsprogram, der skal hjælpe med at forebygge matchfixing.

Initiativet er en del af det samarbejde, som de to organisationer indgik i januar 2014, der blandt andet fokuserer på afholdelse af workshops i en række nationale olympiske komitéer.

DIF vil ligesom nordmændene indgå et samarbejde med Interpol og IOC omkring forebyggelsen af matchfixing.

SVENSKERE VIL BOYKOTTE TVIVLSOMME SPORTSEVENTS WADA VIL UDELUKKE LANDE FOR DOPING Indtil nu har det kun været muligt at udelukke den specifikke atlet, der er blevet fanget med hånden i dopingkrukken, men den tid kan snart være forbi. Det internationale anti-doping agentur, WADA, åbner nu op for, at man i fremtiden kan udelukke hele lande for at snyde med forbudte stoffer.

En udelukkelse vil ske, hvis et land har et vist antal dopingmisbrugere på et år. Udelukkelsen vil kun gælde i den pågældende sport, hvor de skyldige atleter deltager.

Der har aldrig tidligere været et land, som er blevet udelukket fra eksempelvis OL, men i år er De Forenede Arabiske Emirater blevet udelukket fra internationale konkurrencer i ridning på grund af en række dopingskandaler.

En undersøgelse lavet af Svenske Spel viser, at to tredjedele af den svenske befolkning ønsker, at idrætten boykotter sportsevents, der finder sted i lande, der har problemer med menneskerettighederne. Samtidig mener et flertal af svenskerne også, at specialforbundene skal være mere proaktive, når det kommer til placeringen af idrætsevents, så de ikke havner i lande med diktatur.

Undersøgelsens opgave var at afdække, hvordan den svenske befolkning ser på idrættens samspil med diktaturstater.

Når der kæmpes49 om guldet IDRÆTSLIV SEPTEMBER 2015

Købstædernes Forsikring er olympisk partner og støtter de danske OL-atleter i deres kamp om medaljer ved OL i Rio 2016. Samtidig bidrager støtten til de lokale aktiviteter, som mange danskere dagligt er involveret i.

Købstædernes Forsikring er ejet af kunderne, og det er vores kunder, vi står til regnskab for. Vi er tæt på det liv, vores kunder lever, og vi er altid med vores kunder, når det gælder.

Vil du høre mere om, hvad vi kan gøre for dig? Kontakt os på kfforsikring.dk eller på tlf. 33 45 74 75.

—

VI ER MED DIG

50

IDRÆTSLIV SEPTEMBER 2015

FORBUNDSTJEK

THINKSTOCK

ANNEBETH MORTENSEN

Det går godt i Dansk Fægte-Forbund for tiden. Eliten fremviser flotte resultater, og bredden nyder godt af et nyt rekrutteringsprojekt. Træerne vokser dog ikke ind i himlen, og der ligger et betydeligt stykke arbejde forude for at kunne holde kadencen og fastholde de unge talenter.

atrick Jørgensen og Frederik von der Osten. Umiddelbart er det ikke navne, der får den gængse dansker til at stoppe op, selvom 24-årige Patrick Jørgensen er nylig VM-bronzevinder, mens 22-årige Frederik von der Osten er tidligere ungdomseuropamester. Begge forsøger desuden at kvalificere sig til OL i Rio næste sommer.

De to unge mænd opererer nemlig i en idrætsgren, som ikke er ret stor i Danmark. Der er blot 1475 medlemmer i Dansk Fægte-Forbund, men i juli lykkedes det alligevel Patrick Jørgensen at vinde den første individuelle, danske VM-medalje på kårde siden 1950. Og sidste år bevilligede Team Danmark støtte til Frederik von der Osten, fordi der er en tro på, at han kan blive den første mandlige, danske OL-fægter siden 1972.

Men det er ikke kun de to kårde-fægtere, der udmærker sig internationalt. På fleuret fik Kolja Dahlin bronze ved EM for juniorer i marts, og ifølge Marlene Spanger, forkvinde for fægteforbundets eliteudvalg, står flere unge talenter klar i kulissen.

”Vi har en større gruppe unge fægtere, som vi betegner som subelite. Det betyder, at de ikke bliver støttet økonomisk, og det vil vi gerne ændre på. De har et stort potentiale, og det er nu, vi skal sætte ind, hvis vi ikke skal miste dem,” siger hun.

Fægterne betaler meget selv Dansk Fægte-Forbund arbejder derfor på at strukturere talent- og elitearbejdet.

Det betyder blandt andet, at man ønsker at give elitefægterne ekstra muligheder. ”Vi har længe haft fokus på det fægtetaktiske og -strategiske. Men vi vil gerne sørge for, at den sportspsykologiske sparring og den fysiske, aldersrelaterede træning integreres i talentudviklingen på systematisk vis,” fortæller Marlene Spanger.

Det koster penge, og der skal findes en del kroner, for lige nu kræver det virkelig dedikation fra de danske fægtere at holde sig i verdenstoppen. De skal nemlig selv betale en stor del af udgifterne, når de deltager i internationale stævner som EM og VM. Og for at stå på forbundets bruttoliste over elitefægtere, er der

krav om deltagelse i et vist antal internationale stævner hvert år.

Derfor forsøger Marlene Spanger og hendes kollegaer at skaffe private sponsorer, mens de også udarbejder projektansøgninger til DIF i håb om et samarbejde med udvikling af talent- og elitefægtning. ”Vi vil gerne fastholde vores unge og talentfulde elitefægtere ved at kunne tilbyde dem ekspertydelser og godtgørelse af rejseomkostninger. Vi vil også gerne ansætte vores landstræner på fuld tid, for vi tror, det vil sikre en stabil, systematisk og langsigtet talentudvikling,” siger Marlene Spanger.

IDRÆTSLIV SEPTEMBER 2015

51

52

IDRÆTSLIV SEPTEMBER 2015

Nye klubber i Storkøbenhavn Dansk Fægte-Forbund har dog allerede et samarbejde med DIF, men det er på breddesiden. ’Flere fægtere i nye klubber’ hedder projektet, som er udsprunget af, at fægteforbundet har fået del i DIF’s udviklingspulje.

Projektet, der blev sat i gang i 2014, løber til slutningen af 2017, hvor forbundet håber at have etableret fire nye fægteklubber i hovedstadsområdet og samlet 300 nye fægtere i disse klubber. ”Vi kiggede på fægtelandkortet for at finde ud af, hvor der var blanke steder, kombineret med hvor vi havde kompetente ressourcer til at varetage arbejdet med de nye klubber,” forklarer udviklingskonsulent i fægteforbundet, Martin Wiuff, om baggrunden for, at projektet har rod i Storkøbenhavn.

”Det er de udfordringer, vi har som et mindre forbund. Der er ikke ret mange fægtere i Danmark, og der er endnu færre trænere, så det kan være svært for en klub at få styr på træningen alene. Derfor har vi valgt at gøre det på denne måde,” lyder det fra Martin Wiuff.

De kompetente ressourcer består af to projektkonsulenter, som begge er ansat på deltid, og som har en historie i fægteverdenen. Konsulenterne udarbejdede en analyse for at kortlægge, hvor der var størst sandsynlighed for medlemstilgang, og valget faldt på Glostrup og Albertslund. ”Vi tilbød de 8-12-årige at prøve fægtning, inden vi etablerede klubberne.

Interessen var stor, så vi prikkede til forældrene og spurgte, om de ville være med til at starte en klub,” fortæller Martin Wiuff.

Opbakningen var der, og forbundet hjælper med aktiviteter i lokalområderne samt de administrative opgaver og bestyrelsesarbejdet, mens de to projektkonsulenter også fungerer som trænere i klubberne.

Klubberne skal være selvkørende Fordi forbundet valgte at lave analyseforarbejdet, er klubberne i Glostrup og Albertslund kommet i gang lidt senere, end der står i projektbeskrivelsen. Alligevel er der tilfredshed at spore hos Martin Wiuff efter projektets første leveår. ”Vi er en smule bagud i forhold til målsætningen, men der er sammenlagt 40 nye fægtere i de nye klubber, og det kan vi kun være tilfredse med,” siger han.

Næste skridt er at benytte samme

VIDSTE DU… … at Dansk Fægte-Forbund blev etableret i 1907? … at der findes tre våben i fægtning; fleuret, kårde og sabel? … at fleuret og kårde er de mest udbredte fægtevåben i de danske klubber? … at der er 32 fægteklubber i Danmark? … at lande som Italien, Frankrig og Rusland har de stolteste fægtetraditioner i verden? … at du kan finde videoer om danske fægtere på www.on-sport.dk/faegtning?

IDRÆTSLIV SEPTEMBER 2015

fremgangsmåde for at etablere klubber i Rødovre og Høje Taastrup. Begge skal gerne være i gang inden årsskiftet, og på den lange bane er planen, at de fire nye klubber kan køre videre for egen kraft, når projektperioden udløber. ”Lige nu er det forbundet, der varetager kontakten med de lokale skoler for at komme ud og vise fægtning frem, men på sigt er det meningen, at klubberne selv skal gøre det, ligesom de også selv skal sørge for en sund økonomi,” siger Martin Wiuff.

53

NY BY, FLERE MEDLEMMER Det er ikke kun øst for Storebælt, at der er fokus på medlemsfremgang i fægtning. Det gælder også på den anden side af broen, og det har fået Fægteklubben Sydjylland til at skifte adresse. n garde. Allez,” lyder det fra træneren, inden han giver de to fægtere lov til at nærme sig hinanden. Den metalliske klirren, da de to fægte-våben rammer hinanden, blandes med et højt bip fra melde-maskinen, som tæller point. En enkelt gang kommer der en rasende ed fra en af fægterne, da modstanderen scorer point.

Bag maskerne befinder Pernille Krogh Hansen og Stine Baun Holm sig. De er nye fægtere. Faktisk så nye, at det kun er deres anden gang i gymnastiksalen på Brændkjærskolen i Kolding.

Drastisk medlemsfald Det er de to piger ikke alene om, for de fleste medlemmer i Fægteklubben Sydjylland er nye. Klubben begyndte i Vojens i 1995, men flyttede til Haderslev året efter, hvor de fægtede indtil sommerfe-

“Det nytter ikke noget at holde fast i noget, der ikke virker”

Ole Kokborg, formand i Fægteklubben Sydjylland. rien. Siden har de haft adresse i Kolding, hvor der er træning mandag og torsdag. ”For to år siden havde klubben 23 børn ved sæsonstart. For et år siden var det faldet til fem. Det kunne jeg ikke sidde overhørigt, så vi besluttede at flytte til Kolding, hvor der bor 60.000 mennesker, mens der er omkring 100.000 i oplandet,” fortæller fægteklubbens formand, Ole Kokborg, om grunden til, at klubben rykkede teltpælene op.

Den geografiske omrokering betød, at der forsvandt yderligere et par medlemmer, men formanden håber, at de snart er tjent ind igen. ”Vi var nødt til at se på, hvor fremtiden ligger. Det nytter ikke noget at holde fast

i noget, der ikke virker. Det tager selvfølgelig tid at sprede budskabet, men perspektivet er godt,” siger Ole Kokborg.

En eksotisk sport I Fægteklubben Sydjylland lyder kontingentet på 600 kroner for børn, mens voksne skal af med 1000 kroner for en sæson. Normalt ville medlemmerne skulle købe udstyr for cirka 4500 kroner på et tidspunkt, men ikke her. De kan nemlig låne udstyr, så længe de vil. Der er også løbende indmelding, og Ole Kokborg tror, at det er medvirkende faktorer til at opnå målet for klubbens første sæson i Kolding. ”En realistisk målsætning er 15 børn og 10 voksne. Så vil jeg være meget glad.

Allerede efter de første træninger her er vi på samme niveau, som da vi stoppede i Haderslev,” siger han.

For at gøre opmærksom på fægteklubbens eksistens afleverer han plakater og flyers på de lokale skoler, videregående uddannelser og større arbejdspladser. Derudover tilbyder klubben sig selv til eksempelvis sports- og julearrangementer og polterabender.

Det var netop til Pernille Krogh Hansens polterabend, at hun og Stine Baun Holm stiftede bekendtskab med fægtning, og begge blev straks bidt af sporten. ”Man arbejder både med balance og strategi, og så kræver det enorm koncentration. Jeg kan allerede mærke, at min koncentrationsevne er blevet bedre.

Og så gør det heller ikke noget, at man kommer til at svede af det,” lyder det fra Pernille, og Stine supplerer: ”Det er to timers investering i mig selv, hvor jeg arbejder med min fysiske formåen og min tålmodighed. Jeg har lært, at det nogle gange kan være en fordel at trække mig i stedet for at fare frem, og det kan jeg overføre til min hverdag. Og så er fægtning også lidt eksotisk. Det er ikke noget, alle går til.”

54

IDRÆTSLIV SEPTEMBER 2015

HOLDNING

OLE BRIAN JENSEN

CHRISTIAN NICOL AI ØRUM-PETERSEN, BEST YRELSESMEDLEM I ÅRHUS KL ATREKLUB OG DIF AMBASSADØR

I hvert nummer af Idrætsliv sætter en af DIF’s 20 lokale ambassadører fokus på et aktuelt emne i foreningslivet. Læs mere om DIF’s ambassadørkorps på dif.dk.

Christian Nicolai Ørum-Petersen, bestyrelsesmedlem i Århus Klatreklub, beretter om behovet for digitalisering af foreningslivet.

DEN DIGITALE VISION IF og DGI har lanceret den store vision for idrætslivet for de kommende år, Vision 25-50-75.

Målsætningen om de mange nye medlemmer giver mere arbejde til bestyrelserne i foreningerne. Mens der ofte fokuseres på at rekruttere nye trænere og instruktører, er bestyrelsen mere overset. De skal skabe struktur indad og kontakt udad, og det øgede pres kræver en styrkelse af både kompetencer og redskaber. En digitalisering af foreningslivet er central for at nå i mål.

I Århus Klatreklub har vi indført et digitalt medlemssystem, der giver overblik over de administrative opgaver. Hvor mange medlemmer har vi? Hvordan ser økonomien ud? Hvem sidder i hvilke udvalg? Det har været et kvantespring for klubben. Vi kan tale meningsfuldt om de vigtigste opgaver i bestyrelsen, fordi det sker ud fra fakta i stedet for gisninger og fornemmelser. Beslutninger bliver taget effektivt og i enighed, hvilket giver tid til at tale om udviklingspotentialer. Bestyrelsen er blevet en ’rigtig bestyrelse’ på trods af, at ingen af os havde høje uddannelser i administration.

Fælles systemer I Dansk Klatreforbund har vi fået et fælles digitalt system. Her kan forbundskontoret få information direkte ud til medlemmerne udenom flaskehalse som bestyrelser, udvalg og kontaktpersoner. Kontoret kan hjælpe klubberne med at navigere i systemet og måske overtage driftsfunktioner som bogføring

eller opkrævning af kontingenter. Ved at fjerne nogle af de administrative opgaver kan klubben koncentrere sig om de mere sexede udviklingsopgaver og de uundværlige frivillige, der faciliterer idrætten og samværet. Et fælles medlemssystem giver også statistik på, hvor klubberne og idrætten er på vej hen.

De digitale systemer findes allerede i idrætten. Golfsporten har et system, der

tigt parameter for at frigøre resurser til udvikling. Derfor bør DIF interessere sig for digitaliseringen af dansk idræt. Det kan blot være ved at samle viden om, hvad foreningerne har brug for, og hvad der findes på markedet. Det letter arbejdet for de tusinder af foreninger, der de næste år skal i gang med omfattende udviklingsprojekter. En dialog mellem DIF og udbyderne giver også bedre løsnin-

”Jeg tror på, at digitalisering i klubber og forbund er afgørende for at styrke og styre de initiativer, der sikrer, at vi når vores vision” effektivt styrer booking af starttider for DGU´s medlemmer i næsten alle klubber, og nogle af de store forbund overvejer at programmere eget system. Digitalisering af klubber er ikke uden problemer, men det giver nogle indlysende fordele frem for ’hemmelige’ excel-ark i en kasserers eller formands private computer. Det giver hurtig status på klubbens tilstand, overblik over de mange telefonnumre og mails og hurtigere overdragelse af arbejdsområder. Alt sammen medvirkende til at gøre hverdagen lettere for dem, der sidder med ansvaret.

DIF`s rolle Som den centrale interesseorganisation er der behov for, at DIF er med til at præge udviklingen. Styring, administration og til dels ledelse af foreningerne er et vig-

ger. Jeg tror på, at digitalisering i klubber og forbund er afgørende for at styrke og styre de initiativer, der sikrer, at vi når vores vision.

”Digitalisering af klubber er ikke uden problemer, men det giver nogle indlysende fordele frem for ’hemmelige’ excel-ark i en kasserers eller formands private computer.”

IDRÆTSLIV SEPTEMBER 2015

TRÆNER SE HER! HAR DU EN AMBITION OM AT BLIVE BLANDT DE BEDSTE HAR DU EN OM AT TRÆNERE I DINAMBITION IDRÆT?

BLIVE BLANDT DE BEDSTE TRÆNERE I DIN IDRÆT? DIF diplomtræner klæder dig på som træner – fra den fundamentale træningslære til din rolle som træner og dit arbejde med at skabe et godt træningsmiljø.

Undervisningen varetages af DIF’s kompetente undervisere, der alle har relevante uddannelsesmæssige baggrunde, og er eksperter, inden for det givne fagområde og naturligvis med tætte relationer til idrættens verden.

Der er tre forskellige hold du kan melde dig til nu:

DIF Diplomtræner Kolding/Fredericia: Start oktober 2015 - afsluttet december 2016.

Tilmeldingsfrist: d. 27. august 2015.

DIF diplomtræner klæder dig på som træner – fra den fundamentale træningslære til din rolle som træner og DIF Diplomtræner Turbo Brøndby: dit arbejde med at skabe et godt træningsmiljø.

Start november 2015 - afsluttet maj 2016.

Tilmeldingsfrist: d. 1. oktober 2015.

Undervisningen varetages af DIF’s kompetente undervisere, der alle har relevante uddannelsesmæssige DIF Diplomtræner Brøndby: baggrunde, og er eksperter, inden for det givne Start januarog 2016 - afsluttet maj 2017.relationer til fagområde naturligvis med tætte Tilmeldingsfrist: d.

1. december 2015. idrættens verden.

PRIS Der er to forskellige hold du kan melde dig til nu: 20.000 kr. hvis dit forbund indstiller dig.

DIF Diplomtræner Turbo Brøndby: Start november 2015 - afsluttet april 2016.

Tilmeldingsfrist: d. 1. oktober 2015.

DIF Diplomtræner Brøndby: Start januar 2016 - afsluttet maj 2017.

Tilmeldingsfrist: d. 1. december 2015.

PRIS 20.000 kr. hvis dit forbund indstiller dig.

Læs mere om uddannelsen på www.dif.dk, hvor du ogsåmere kan søge om optagelse.

Læs om uddannelsen på www.dif.dk, hvor du også kan søge om optagelse.

55

56

IDRÆTSLIV SEPTEMBER 2015

REPORTAGEN Wow-effekten var ikke til at tage fejl af, da selveste Christiansborg Slotsplads lagde ramme til finalerne ved VM i bueskydning. Placeringen var spot on og gav arrangementet masser af positiv national og international omtale. Og det bliver næppe sidste gang, at et stor idrætsevent placeres på en unik lokation i indre by.

L ARS MØLLER

JACOB BECH ANDERSEN

IDRÆTSLIV SEPTEMBER 2015

57

58

IDRÆTSLIV SEPTEMBER 2015

”H

iaaahuuuu.”

Om ovenstående ord er stavet korrekt, er tvivlsomt. Men skulle nogen være i tvivl, så betyder ”hiaahuuuu” noget i retning af ”sådan” på koreansk. Og netop det ord blev råbt rigtig mange gange under VM i bueskydning i sommer. For er der noget, sydkoreanerne kan finde ud af, så er det bueskydning. Det beviste de endnu engang ved VM-turneringen i København, hvor de strøg afsted med en god portion medaljer.

Til gengæld kan de danske arrangører af VM-eventen også tillade sig at råbe et stort ”hiaaahuuuu”. Sagt i al dansk beskedenhed afholdt Bueskydning Danmark i selskab med en række samarbejdspartnere det vel nok mest hypede og roste internationale bueskydningsmesterskab til dato.

Publikum var glade, deltagerne var tilfredse, TV2 havde masser af seere, og de mange internationale idrætspolitikere, der besøgte København, nikkede anerkendende – ikke mindst til de ikoniske kulisser på Christiansborg, hvor finalerne blev afholdt.

”I Danmark er vi sommetider nærmest tvunget til at være meget kreative omkring præsentationer af events”

Lars Lundov, direktør i Sport Event Denmark

Regn og rusk Inden den store finalekulmination på Christiansborg fandt sted, begyndte VM i bueskydning imidlertid i regn og rusk på Amager.

Vejret var decideret udfordrende for flere af bueskytterne, og mange havde svært ved at styre pilene i vinden. ”Hvorfor har I valgt at ligge VM i vinterhalvåret?” lød det blandt andet fra en latinamerikansk deltager, som bestemt ikke var tilfreds med den danske sommer.

Heldigvis brød solen totalt igennem lørdag, hvor der var

gjort klar til det helt store finalestævne på Christiansborg, og faktisk forsvandt skyerne fra himlen, ligesom News-helikopteren fra TV2 gik i luften for at levere unikke luftbilleder af unge Stephan Hansens VM-finale i compoundskydning.

På en dag hvor København stod ualmindeligt skarpt, og VM i bueskydning for alvor trådte i karakter som superevent, måtte Stephan Hansen selvfølgelig blive verdensmester. Det kunne ligesom ikke være anderledes. Og selvfølgelig blev det også til bronze for det danske herrelandshold i compoundskydning til stor jubel for de danske tilskuere på det udsolgte ministadion på slotspladsen. ”Det var lige, som det skulle være. Det kunne faktisk ikke være bedre,” lød det begejstret fra den ene tredjedel af bronzeholdet, Martin Damsbo, efter triumfen.

Fantastisk turnering Desværre var der ingen danskere i aktion på afslutningsdagen for VM. Men bueskydning af høj karakter var der masser af, og især de førnævnte sydkoreanere begyndte for alvor at vise, hvorfor bueskydning er en gigantisk sport på de breddegrader.

VM I BUESKYDNING 2015 I TAL • 623 skytter fra 96 lande • 349 officials deltog • 210 frivillige hjalp til • 1.000 meter banner • 31.200 flasker vand • 1.097 matcher • 10 sæt medaljer • 55.688 pile (mindst)

IDRÆTSLIV SEPTEMBER 2015

”Nu er solen begyndt at skinne, og så begynder vi at skyde godt. Regnvejret de andre dage har ikke været så godt for os,” fortalte en af holdlederne på det sydkoreanske bueskyttelandhold, Choi Kyunghwan, inden han kastede sig ud i en lang rosen af den københavnske idrætsbegivenhed. ”Det er en fantastisk turnering og en utrolig god idé, at man har lagt noget af turneringen midt herinde i byen. Der er mange tilskuere, og folk bakker op om begivenheden på en måde, som vi aldrig har oplevet før,” lød det fra sydkoreaneren.

59

Sæt medlemmerne i fokus, minimer administrationen

Tvunget til kreativitet Meget tyder da også på, at det giver rigtig god mening at placere idrætsevents som dette på en unik central lokation i byen.

Direktør i Sport Event Denmark Lars Lundov siger: ”I Danmark er vi sommetider nærmest tvunget til at være meget kreative omkring præsentationer af events. Sidste år med VM i halvmaraton og i år med VM i bueskydning. Disse events har brug for, at vi sammen med forbund og værtsbyer overvejer, hvordan de kan præsenteres og arrangeres på en ny måde. Mesterskaberne er store i sig selv, men de får først rigtigt opmærksomhed i en dansk optik, når de kan involvere og engagere danskerne,” siger Lars Lundov og fortsætter: ”Sammen med København og forbundet flyttede Sport Event Denmark bueskydning helt ind i centrum, hvor folk er, for at vise dem hvor spektakulær en sport det er,” siger Lars Lundov.

Han mener, at der helt automatisk sker noget magisk, når man flytter et event ind midt i hjertet af eksempelvis København. ”Byens borgere og turister bliver tilskuere til et verdensmesterskab, som mange ikke vidste skulle afholdes. Selve omdannelsen af byens rum til en verdensklassevenue bliver en historie i sig selv. De mange forskellige historier er med til at skabe den store fortælling om Danmark som en kreativ og innovativ sporteventnation.”

Foreningsadministration i øjenhøjde Danmarks billigste komplette foreningsadministration med integreret hjemmeside

Priser fra 175,- /md

Mangler din forening et system til at klare f.eks. medlemsadministration, træningsplanlægning eller økonomien?

Så har vi systemet til jer.

Unge Stephan Hansen jubler efter sit VM-guld.

www.mentoclub.com | info@mentoclub.com

60

IDRÆTSLIV SEPTEMBER 2015

KUNSTEN AT BEVARE OPTUREN VM i bueskydning blev en gigantisk succes. Nu drømmer Bueskydning Danmark om at bevare hypen. Klubber landet over melder om masser af nye medlemmer.

Selv de alleryngste havde mulighed for at prøve bueskydning under VM.

H

an så ualmindelig glad ud under hele VM-turneringen, og når Bueskydning Danmarks formand, Rolf Lind, kigger tilbage på VM i bueskydning, så er det også lutter positive minder, der møder ham.

VM blev en succes, og bueskydning kom for alvor på det danske idrætskort med masser af medieomtale, et talstærkt publikum og gode resultater. ”Det gik jo utroligt godt, og jeg er stadig en meget glad formand,” siger Rolf Lind. Han indrømmer dog, at der ligger en betydelig udfordring for forbundet i forhold til at bevare hypen i sporten, nu hvor hverdagen har meldt sig. ”Det er klart, at vi skal passe på, at luften ikke fiser ud af ballonen. Lige nu hører vi fra vores klubber, at det vælter ind med medlemmer mange steder. Og det skal vi selvfølgelig være klar til. Udviklingen var allerede i gang inden VM, men VM på Christiansborg med masser af tv-tid og medieomtale har helt sikkert gjort vores sport endnu mere populær.”

For at holde kadencen vil forbundet i den nærmeste fremtid gå i gang med at lave en detaljeret handingsplan for de kommende 10 år.

”Det er klart, at vi skal passe på, at luften ikke fiser ud af ballonen” Rolf Lind, formand, Bueskydning Danmark

”I de seneste år har vi fokuseret meget på eliten. Det synes jeg stadig, vi skal gøre, for vi har en fantastisk elite i Danmark, men jeg håber også på, at vi for alvor kan udvikle bredden i de kommende år.”

IDRÆTSLIV SEPTEMBER 2015

HOLD DIN NÆSTE KONFERENCE HER

En god oplevelse er et af dagens mest effektive værktøjer til at ændre holdninger og adfærd hos dine medarbejdere og kunder.

Det ved de fleste. Men ikke så mange ved, at Idrættens Hus er den ideelle ramme for konferencer, møder og oplevelser. www.idraettenshus.dk

61

62

IDRÆTSLIV SEPTEMBER 2015

MEDALJER Vundne medaljer i perioden 10. juni til 24. august

GULD

VM Bueskydning – Compound

Stephan Hansen

VM Orientering – Sprint stafet

Maja Alm, Emma Klingenberg, Tue Lassen, Søren Bobach

VM Orientering – Sprint

Maja Alm

VM Orientering – Stafet

Maja Alm, Emma Klingenberg, Ida Bobach

VM Orientering – Lang

Ida Bobach

VM Kajak – 1000m

René Holten Poulsen

EM Triatlon – Halv Ironman

Camilla Pedersen

EM Karting – Go Kart

Christian Lundgaard

SØLV

VM Speedway – Hold

Kenneth Bjerre, Peter Kildemand, Nicki Pedersen, Niels Kristian Iversen

VM Triatlon – Langdistance

Martin Jensen

VM Triatlon – Langdistance

Camilla Pedersen

VM Cykling – MTB Marathon

Annika Langvad

VM Svømning – 100m fly

Jeanette Ottesen

VM Svømning – 50m fly

Jeanette Ottesen

VM Badminton – Damedouble

Kamilla Rytter Juhl, Christinna Pedersen

EM Sejl – 49’er

Katja Salskov-Iversen, Jena Mai Hansen

EM Golf

Martin Simonsen, Nicklas Møller, Morten Hansen, Philip Juel-Berg, Peter Bæk, Sixten Jensen

EM BMX - Kvinder

Simone Tetsche Christensen

1

2

63

IDRÆTSLIV SEPTEMBER 2015

BRONZE

VM Bueskydning – Compound – Hold

Martin Damsbo, Patrick Laursen, Stephan Hansen

VM BMX - Kvinder

Simone Tetsche Christensen

VM Svømning – 100m ryg

Mie Ø. Nielsen

VM Svømning – 200m bryst

Rikke Møller Pedersen

VM Badminton – Herresingle

Jan Ø. Jørgensen

VM Fægtning – Herrer

Patrick Jørgensen

EM Sejl – 49’er

Anne-Julie Schütt, Maiken Schütt

EM Skeetskydning – Haglgevær

Jesper Hansen

EM Karting – KZ2

Andreas Fasberg

01 Stephan Hansen 02 Kamilla Rytter Juhl og Christinna 03 Patrick Jørgensen 04 Andreas Fasberg 05 Jeanette Ottesen

3

32:

FR A

0 (25,6

)

oms

ex. m

0 5 , 6

FR A

(5,20

ms)

ex. mo

Art 1093

3 Størrelser 4

KIG PÅ WWW.FORMO.DK

0 9 .

9 1 FR A

oms)

x. m .90 e

(15

Art 2026

25x16cm

Vimpler 5 modeller

Art 9505

Guld-Sølv-Bronze

Ø 40mm

32:-

FR A

0 ex.

(25.6

s)

mom

Art 9965

STOR 15-16-18cm

KIG PÅ WWW.FORMO.DK BE SMART - KØB HOS FORMO

5

64

IDRÆTSLIV SEPTEMBER 2015

BLIV KLÆDT PÅ TIL ROLLEN SOM TRÆNER, NÅR DIF UDDANNELSE UDBYDER DEN IDRÆTSTEORETISKE DEL AF TRÆNERUDDANNELSEN* I FORM AF DIF TRÆNER 1 OG DIF TRÆNER 2.

DIF TRÆNER 1 (1 weekend) 23. – 24. januar 2016 Tilst 3. – 4. oktober 2015 Pris 1.650 kr.

DIF TRÆNER 2 (3 weekender) Tilst 30. oktober - 1. november, 13. – 15. november og 28. – 29. november 2015 Brøndby 6. – 8. november, 20. – 22. november og 5. – 6. december 2015 eller 5. – 7. februar, 4. – 6. marts og 2. – 3. april 2016 Pris 4.550 kr.

LÆS MERE WWW.DIF.DK (Søg efter Træneruddannelse) * Den del af træneruddannelsen, som fokuserer på din idræt, tager du hos dit specialforbund.

DIF DANMARKS IDRÆ TSFORBUND IDRÆ T TENS HUS BRØNDBY STADION 20 2605 BRØNDBY

66

IDRÆTSLIV SEPTEMBER 2015

IDRÆTSLIVET IFØLGE...

CATAGO

THOMAS HANSEN

Danmarks bedste dressurrytter om at blive sparket af en hest, OL i Rio og Phil Collins.

ANNA KASPRZAK At være dressurrytter er... ”svært og kræver disciplin. Det tager så mange år at blive rigtig dygtig. Det er de mindste detaljer, der kan være afgørende for, om du er oppe eller nede. Der er hele tiden småting, man kan gøre bedre hist og pist for at komme derop, hvor det er rigtig sjovt.”

Hvis jeg ikke var blevet dressurrytter, så... ”havde jeg reddet islandske heste. Det er noget, jeg ved, jeg skal prøve, når det engang ikke længere skal være så seriøst, og jeg ikke skal ride på store heste.”

Mit bedste ridt nogensinde var... ”mit grand prix til OL i London i regnvejr.

Det vil jeg altid huske. Jeg red ind, og så åbnede himlen sig bare. Folk skreg oppe på tilskuerrækkerne og løb og larmede.

En hest i naturen vender sig med bagdelen mod regnen og venter på, at det slutter. Jeg tænkte, at hvis min hest gør det nu, så kan jeg godt forstå ham. Men det gjorde han ikke, og det gik faktisk rigtig godt, selvom det stod ned i stænger.”

Det, folk ikke forstår ved min sport, er... ”det hele. Ryttere er generelt rigtig slemme til at snakke fagsprog og gå ud fra, at folk er med på, hvad de forskellige udtryk betyder. Så det er nok mere det med, at vi ikke får det forklaret rigtigt.”

At blive sparket i brystet to dage inden EM var.. ”træls, sagt på godt jysk. På røntgenbillederne kunne de ikke se noget. Men efterfølgende har jeg fået konstateret et brud på selve brystbenet, og på tre af ribbenene, hvor de hæfter på brystbenet, var der også brud. Havde jeg vidst, at det var så alvorligt, tror jeg ikke, at jeg havde stillet op, for jeg har haft virkelig ondt efterfølgende. Jeg betaler nok regningen for, at jeg bare knoklede på.”

Mit største sportsidol er... ”triatleten Camilla Pedersen. Så sent som i

morges sad jeg og læste hendes historie sådan lidt mere detaljeret. Jeg synes, at det er en fantastisk tankegang, hun har, og at det er helt utroligt, så hurtigt hun har kæmpet sig op igen.”

Det seneste år har jeg lært at... ”være mere ’loose’. Førhen var jeg noget mere indelukket, når vi var af sted til konkurrencer. Nu har jeg fundet ud af, at det faktisk er bedre for mig, hvis jeg kan have det lidt mere sjovt. Selvfølgelig skal jeg være fokuseret, men jeg skal sørge for også at have det sjovt med dem, jeg er af sted sammen med.”

Jeg er en god dressurrytter, fordi... ”jeg har stærke nerver. Når det gælder, kan jeg lukke alt andet ude.”

Mit mål det næste år er... ”at komme til OL i Rio. Hvis jeg sikrer kvalifikationen, men formen derefter går nedad, så kan det godt være en anden, der bliver valgt. Så det handler både om at kvalificere sig, men også om at holde sig på toppen derefter.”

Den musik, jeg helst vil ride til, er... ”den, jeg rider til lige nu i min kür (det frie program red.). Det er flere forskellige numre med Phil Collins, men blandt andet ’In the air tonight’. Hver gang jeg hører den, bliver jeg rigtig glad.”

Jeg har stort kørekort, fordi... ”jeg gerne selv vil køre min lastbil til min hest. Hestene står meget bedre i sådan en stor lastbil frem for en hestetrailer, fordi der er blødere affjedring.”

Den, jeg helst vil tage en selfie sammen med, er... ”Cristiano Ronaldo. Jeg tror, det ville pynte ret godt på billedet.”

FACTS: ANNA KASPRZAK Født: 8. december 1989 Bopæl: Haderslev Bedste resultater: Nummer fire i holdkonkurrencen ved OL i London. Nummer syv individuelt ved EM. To DM-titler.

Detaljen: Anna Kasprzak skulle have løbet København halvmaraton i september. Men efterveerne fra at blive sparket i brystet af sin hest ved EM i tyske Aachen har sat den plan på standby.

TJEN PENGE til jeres hold, klub eller forening

Mangler I penge til en lejrtur, et stævne, nyt udstyr eller noget andet? I har nu mulighed for at tjene penge ved at sælge Diabetesforeningens skrabelodder.

For hvert lod I sælger, tjener I 9 kr.

Lodderne sælger I for 25 kr.

Salgsperioden er fra den 1. september til den 18. december.

Tilmelding er gratis, og I kan altid returnere usolgte lodder.

Overskudet fra lotteriet går til børn med den kroniske sygdom type 1-diabetes, forskning, rådgivning og oplysning.

Læs mere om skrabelotteriet eller bestil lodder på diabetes.dk/lotteri eller på tlf. 63 12 90 17.

Sælg 500 stk. skrabelodder Tjen 4.500 kr. til klubben

FOTO: SØREN SOLK ÆR

L.I.G.A

LAD OS SAMMEN GØRE NOGET VED DIN RYGNING PÅ XHALE.DK

#SLIKKEPIND