Idrætsliv nr. 5 2014 by Danmarks-Idrætsforbund

IDRÆTSLIV NOVEMBER 2014

NOV EM BE R 2 0 1 4 NR . 5

JAGTEN… …PÅ DEN GODE HOLDÅND

KNÆK KURVEN HÅNDBOLD BLÆSER TIL ANGREB

MORTEN OLSEN

”KLUBLIVET ER UVURDERLIGT”

BADMINTON UDSPRING RONING SPORTSDANS GYMNASTIK KAJAK SVØMNING

IDRÆTSLIV NOVEMBER 2014

WinKAS danner grund for det gode foreningsliv

online

Gratis præse nt

ation tilmeld www. dig på winka s.dk

WinKAS Pro - Danmarks foretrukne foreningsprogram

Apps til mobil og tablet

•

Online tilmelding og booking

•

Fleksibel medlemsstyring

•

Opkrævning via Betalingsservice eller betalingskort

•

Regnskab uden besvær

•

Support via telefon, email og online video

Se mere på www.winkas.dk

IDRÆTSLIV NOVEMBER 2014

INDHOLD 5 LEDER 6 UPDATE 12 TIPPET: STYRK INTEGRATIONEN 14 INTERVIEW: MORTEN OLSEN 20 GYMNASTIK OG SVØMNING I FÆLLES FRONT

23 VERDEN RUNDT 24 FEM MINUTTER MED EN ILDSJÆL 26 TEMA: DE PROFESSIONELLE 32 SPORT I PIX: TOUR DE GUDENÅEN 34 PROFILEN: ANDREAS SARGENT LARSEN 38 FØR EVENTEN: VM I SPORTSDANS 40 IDRÆTSKOMMUNEN: KØBENHAVN 46 FORBUNDSTJEK: HÅNDBOLD 50 JAGTEN PÅ HOLDÅNDEN 56 MEDALJER 58 IDRÆTSLIVET IFØLGE...VIKTOR AXELSEN

IDRÆTSLIV NOVEMBER 2014

LEDER

Niels Nygaard Formand, Danmarks Idrætsforbund

VI VIL IKKE TOLERERE MATCHFIXING or få år siden var matchfixing ikke et tema i dansk idræt. Om matchfixing eksisterede i Danmark dengang, ved vi kun lidt om. Men det var ikke noget, man dengang stødte på, og heller ikke noget medierne beskæftigede sig med. Det har ændret sig. Siden DIF’s repræsentantskab i maj 2013 vedtog et matchfixingregulativ, der omfatter alle DIF’s 61 specialforbund, har DIF’s matchfixingsekretariat undersøgt en række sager, og DIF’s matchfixingnævn har truffet afgørelse i seks sager. Det har drejet sig om sager i fodbold, håndbold og ishockey, mens antallet af ramte idrætsgrene er markant større, når man retter blikket mod andre lande. Senest også med afsløringen af, at danske badmintonspillere er blevet kontaktet med tilbud om betaling for at tabe kampe i en stor international turnering. Vores linje i DIF er helt klar. Vi vil ikke tolerere hverken matchfixing eller andre former for uetisk adfærd i dansk idræt. Vi har længe talt for, at det er nødvendigt at sætte ind over en bred front for at bekæmpe og forebygge matchfixing. Det er for det første vigtigt, at vi i idrætten har orden i eget hus. Og det har vi med matchfixingregulativet, som er banebrydende på verdensplan.

For det andet er det vigtigt, at der på nationalt plan er et tæt samarbejde mellem myndigheder, idrætsorganisationer og spiludbydere. Som konsekvens af den rapport om bekæmpelse af matchfixing, som Kulturministeren for nylig har offentliggjort, vil det tværgående samarbejde nu blive styrket. Og endelig er det for det tredje vigtigt med et internationalt samarbejde, da vi har at gøre med grænseoverskridende kriminalitet. Jeg hæfter mig ved, at den danske regering har været blandt de første til at underskrive Europarådets nye konvention om bekæmpelse af matchfixing. Vi har således et stærkt fokus på at bekæmpe matchfixing. I den forbindelse er det ikke mindst vigtigt, at vi også får stillet skarpt på den forebyggende indsats. Her er ingen nemme løsninger, men behov for en vedholdende indsats for at påvirke holdningerne hos ikke mindst børn og unge i idrætten. I den indsats har alle vi, der er ledere og trænere i dansk idræt, en vigtig rolle. Vores udøvere må ikke være i tvivl om, at matchfixing og anden uetisk adfærd som for eksempel at spille på sejr i egen kamp er forbudt og kan ødelægge idrætten.

IDRÆTSLIV

Idrættens Hus, 2605 Brøndby Telefon 43 26 20 29 idraetsliv@dif.dk

Magasinet udgives af DIF og udkommer seks gange om året til cirka 9.000 idrætsforeninger, 61 specialforbund, haller, klubhuse, pressen og til idrættens beslutningstagere.

Redaktion Jacob Bech Andersen (Ansvarshavende redaktør) jaa@dif.dk 43 26 20 29 Gitte Thordahl Jespersen (Journalistpraktikant) gje@dif.dk 43 26 20 76

Skribenter: Berit Hjort Bek , Thomas Hansen og Morten Bruun. Layout Formegon ApS 1508

Abonnementer Malene V. Henriksen mvh@dif.dk 43 26 20 10 Adresseændringer for klubber meldes til de respektive forbund.

Oplag 23.000

Tryk KLS Grafisk Hus

Forsidefoto Jeanne Kornum

Annoncer MedieTeamet dif@medieteamet.dk Tlf. 71 99 55 22

IDRÆTSLIV NOVEMBER 2014

UPDATE

GODE VIBRATIONER Dansk basketball har i de seneste år oplevet en markant fremgang på tilskuerfronten. Faktisk har den danske basketball-liga inden for de seneste 13 år hævet sit tilskuergennemsnit med over 180 procent. Denne positive tendens kulminerede i midten af oktober, hvor Bakken Bears havde flyttet sin normale Aarhus-hjemmebane til BOXEN i Herning. Modstanderen var Svendborg Rabbits, og målet var blandt andet at sætte dansk tilskuerrekord. Med 5.440 på lægterne lykkedes projektet til fulde. ”Det var et super fedt arrangement og utroligt imponerende, at man kunne samle så mange mennesker til en kamp i BOXEN,” siger basketballforbundets direktør Rasmus Winkel. Han mener, at ”det er svært at bevare pessimismen” for dansk basketball i øjeblikket. ”Vi har flotte tilskuertal og stigende interesse i medierne. Og så oplever vi bare en masse positive vibrationer for sporten – også på landsholdsniveau. Jeg tror faktisk, vi står og er lige ved at bryde igennem lydmuren til det endelige gennembrud.,” siger Rasmus Winkel. Ved arrangementet i BOXEN spillede Hørsholm 49’ers også mod Randers Cimbria.

5.440 basketfans var på plads i BOXEN, da Bakken Bears (i hvidt) mødt Svendborg Rabbits. Bakken vandt 93-77. Foto:Lars Møller

IDRÆTSLIV NOVEMBER 2014

Tænk dig om, hvis du slår hovedet i en sportskamp. Foto: Colourbox

PAS PÅ SKALLEN En ny kampagne ’Brug hovedet - pas på skallen’ skal mindske antallet af hjernerystelser blandt sportsudøvere i Danmark. Kampagnen skal få sportsudøvere til at opdage hjernerystelser og behandle dem hurtigt. ”Vi hører om alt for mange, der ikke kender symptomerne og dermed fortsætter med at spille. Det går ikke, for en hjernerystelse kræver tid og ro,” siger den tidligere FC Midtjylland- og

landsholdsspiller i håndbold Malene Dalgaard. Hun måtte for nylig indstille karrieren, efter at hun tre gange pådrog sig hjernerystelser i løbet af karrieren. ’Brug hovedet - pas på skallen’ er lanceret af Spillerforeningen, Håndbold Spiller Foreningen og Danske Elitesportsudøveres Forening sammen med Center for Hjerneskade.

Det skal være nemmere at være frivillig, mener Regeringen. Arkivfoto: Lars Møller

FRIVILLIGHEDSUDSPIL LØSER IKKE ALLE PROBLEMER Regeringen har offentliggjort et frivillighedsudspil, der skal gøre det nemmere at være frivillig i Danmark. Blandt andet lægges der op til, at den udskældte fire-timers-regel nu ændres. ”Vi er meget tilfredse med, at regeringen nu vil udvide muligheden for ledige og efterlønsmodtagere til at udføre frivilligt arbejde fra de nuværende fire timer til 15 timer om ugen, så den ledige revisor for eksempel kan hjælpe til med regnskabet i håndboldklubben. Det er en problemstilling, vi længe har arbejdet for at få løst,” siger DIF’s formand, Niels Nygaard.

Udspillet bydes generelt velkommet af DIF, men samtidig understreger Niels Nygaard, at der er flere områder, som regeringen med fordel kan arbejder videre med. ”Når det offentlige indgår i projekter med de frivillige, håber vi på, at støttesystemet i højere grad end i dag baserer sig på tillid frem for kontrol. Ansøgningsprocedurer og evalueringer er ofte en jungle for de frivillige. Dette bureaukrati, håber vi på, at regeringen også vil ændre.”

IDRÆTSLIV NOVEMBER 2014

UPDATE SKAL IDRÆTTEN REDDE VERDEN?

’LIKE’ DIF Husk, at der er masser af muligheder for at komme bag om dansk idræt på de sociale medier. Såvel Idrætsliv som DIF har sin egen Facebook-side med nyheder og opdateringer fra DIF-idrættens verden. Smid også gerne et like til DIF’s kampagneside ’We not me’, hvor Danmarks bedste holdkammerat pt. skal kåres. Derudover er DIF nu også at finde på Twitter. Her tweeter DIF nyheder og holdninger relateret til idrætspolitik, udviklingstiltag, OL, skolereform, kampen mod matchfixing og meget mere. Følg DIF på Twitter på @DIFidraet.

….eller skal verden redde idrætten? Spørgsmålet er stort og vigtigt, og det vil derfor blive forsøgt besvaret på DIF’s store idrætskongres. 5-7. marts 2015. DIF Kongressen 2015 bliver årets idrætspolitiske højdepunkt, hvor der over en bred kam sættes fokus på idrættens vilkår i Danmark lige nu. Blandt talerne og debattørerne vil være en række ministre, topchefer fra erhvervslivet, nuværende og tidligere idrætsstjerner samt et væld af andre aktører inden for dansk bredde- og eliteidræt. Alle, der har en interesse i dansk idræt anno 2015, er velkomne. DIF glæder sig til at se politikere, foreningsledere, erhvervsfolk, kommercielle aktører, idrætsorganisationer og specialforbund til idrætspolitisk topmøde. Kongressen har et begrænset antal pladser, så tilmeld dig allerede i dag via www.eventbuizz.com/dif-kongres-2015/detail, hvor du også kan læse mere om de tre tætpakkede dage i Idrættens Hus i Brøndby.

www.conventus.dk Nemt med onlinebetaling og SMS kontakt ..........

r n fo mpe ldka ttet fra o b d fly Hån irls er ndag ø oldg ag til s lørd

Foreningsadministration • Online booking og betaling • Automatisk bogføring • Aut. overførsel til CFR og DBU • SMS & mail • Fitness modul

Conventus www.conventus.dk • Tlf.: 7070 1308

1.065

......nye medlemmer er i kølvandet på den succesrige golfturnering Made in Denmark begyndt at svinge køllen i landets golfklubber. Weekenden efter turneringen fandt sted i Himmerland i august, slog klubberne dørene op og tog imod 1.450 gæster, der forsøgte at ramme den lille bold. Arrangementet resulterede i, at der blev tegnet i alt 1.065 medlemsskaber. 73 golfklubber havde sagt ja til at være en del af Dansk Golf Unions kampagne ’Spil golf resten af året for 500 kroner’, og golfunionen betegner kampagnen som en stor succes.

IDRÆTSLIV NOVEMBER 2014

ØKONOMISK BOOST TIL OL-PROFILER

Vi har alt til svømning!

Ni atleter har hver især fået tildelt et olympisk scholarship på 100.000 kroner af DIF. Pengene skal gøre en forskel i atleternes forberedelser frem mod et topresultat ved OL i Rio de Janeiro i 2016. For modtagerne har et sportsligt niveau med sandsynlighed for kvalifikation til OL, potentiale til top otte ved legene og dyrker en sportsgren, der ikke har en høj personlig indkomst. Atleterne kan bruge pengene til de formål, der passer dem bedst for eksempel daglig træning, specialtrænere eller rejseomkostninger. Det er flugtskytte Jesper Hansen, bueskytte Maja Jager, svømmer Mie Ø. Nielsen, kajakroer Emma Jørgensen, sejlerne Ida Marie Baad Nielsen og Marie Thusgaard, sejler Jonas Warrer og roerne Lisbeth Falch Jacobsen og Mette Dyrlund, der har fået det olympiske scholarship.

Se alle de nye produkter på www.swimshop.dk

Maja Jager er blandt de atleter der har fået et scholarship på 100.000 kroner. Foto: Das Büro

SPILLEHALLERS SNYD SKAL STOPPES Skatteminister Benny Engelbrecht vil gøre op med landets spillehallers svindel med velgørende midler. Et udspil som DIF bakker op om. I dag kan spillehallerne slippe for skat af store dele af deres bruttoindtægt, hvis de sender pengene til lokale idrætsklubber eller musikforeninger. Den ordning skal der nu sættes en stopper for. Ministeren understreger, at foreningsverdenen ikke kommer til at miste tilskuddene. Det vil i stedet være statens egne fonde og puljer, der fordeler de penge, som kommer ind fra skatter og afgifter fra de knap 1.300 spillehaller. Det drejer sig om omkring 80 millioner kroner.

IDRÆTSLIV NOVEMBER 2014

UPDATE

DANSK IDRÆT SOM EKSPORTVARE Hvordan kan Dannmark og landets økonomi fastholdes på vækstsporet? Måske via idrætten. I hvert fald giver DIF’s nye vækst- og beskæftigelsesudspil bud på, hvordan idrætten kan bidrage positivt til samfundsøkonomien. Udspillet sætter fokus på 11 indsatsområder. Heriblandt hvordan idræt kan understøtte regeringens strategi for at øge dansk eksport til BRIK-landene, og hvordan idrætten kan understøtte bedre beskæftigelse. Det kan blandt andet være gennem oprettelse af nye stillinger i foreninger eller folkeskoler eller oprettelse af aktiveringsforløb, der klæder borgere på til arbejdsmarkedet.

KAMP MOD MATCHFIXING ØGES

SPORT MANAGEMENT the business of sport www.ucn.dk/sportsmanagement

Nicky Rostermund

1,5 års bacheloruddannelse som top-up på 2 års serviceøkonom uddannelse eller tilsvarende. • • • •

Strategi & Ledelse Sportsmarketing Kommunikation & PR Sportsøkonomi

• • • •

Eventmanagement Sportsjura Sponsorship Sport governance

“

Interessen for sporten har igennem længere tid styrket mit ønske om at øge min viden omkring hvilke metoder og redskaber, som fungerer inden for sportsverdenen og i sportsorganisationerne. Formålet med uddannelsen er for mig at kunne kombinere min karriere med min interesse for sporten.

”Matchfixing er et alvorligt problem for idrætten. Men matchfixing er også et alvorligt samfundsproblem, fordi matchfixing kan have karakter af organiseret kriminalitet,” siger DIF’s formand Niels Nygaard i en kommentar til en ny rapport. Kulturministeriet har offentliggjort rapportten om bekæmpelse af matchfixing, som en tværgående arbejdsgruppe har udarbejdet. DIF har bidraget aktivt i arbejdsgruppen og bakker op om langt hovedparten af rapportens anbefalinger. ”Men idrætten kan ikke løse udfordringen med matchfixing alene. Det er også nødvendigt med såvel en national som en international indsats. Derfor er det meget tilfredsstillende, at Danmark har været et af de første lande til at underskrive Europarådets nye konvention om bekæmpelse af matchfixing. Og derfor er det tilsvarende tilfredsstillende, at kulturministeren nu vil sætte hårdere ind mod matchfixing,” siger Niels Nygaard. Læs også leder på side 2.

IDRÆTSLIV NOVEMBER 2014

L ARS MØLLER

SPORTSSNAK

GIT TE THORDAHL JESPERSEN

Sagt og hørt siden sidst

FOR TIDLIGT MED SKOLEEVALUERING

”Jeg glemte at hente min pengepræmie.” Caroline Wozniacki til den amerikanske avis The Wall Street Journal om at glemme 8,4 millioner kroner på Arthur Ashe Stadium efter andenpladsen ved US Open.

Folkeskolereformen med den udvidede skoletid skaber bekymringer flere steder i landets idrætsforeninger. DIF mener, det er for tidligt at konkludere på reformen, men opfordrer samtidig foreningerne til at fortælle om såvel negative som positive oplevelser med skolereformen. en nye folkeskolereform har nu været en realitet på landets skoler i snart et par måneder. Reformen har både skabt nye muligheder for idræt i og uden for skolen, men også bekymringer hos lærere, elever, forældre og idrætsforeninger. For den forlængede skoledag gør indhug i elevernes fritid og konkurrerer med nogle af de fritidsaktiviteter, som eleverne går til, lyder det. Til det siger DIF’s idrætspolitiske chef, Poul Broberg: ”Det er ærgerligt, at de længere dage udfordrer nogle foreninger, men heldigvis er det et mindretal af foreninger, der bliver berørt af det. Ud fra de meldinger vi får fra foreningslivet i øjeblikket, så er der lige så mange foreninger, der er glade for den nye skolereform, som der er foreninger, der oplever udfordringer,” siger han og understreger, at han ikke er bekymret på idrættens vegne trods en meningsmåling, som Epinion har lavet for DR Nyheder. Her

Hvad er det jeg mangler? Hvorfor er jeg ikke god nok? Jeg finder aldrig en.... #date #lindan #afvist Jan Ø. Jørgensen joker på Twitter, efter at den tidligere verdensetter i badminton Lin Dan meldte afbud til opgøret mod Jan Ø. Jørgensen ved Denmark Open.

svarer hver femte forælder, at deres børn har droppet fodbold, fitness, ridning eller andre aktiviteter efter skoletid – på grund af de ikke kan nå det længere.

”Forresten. Nogle aviser skriver, at jeg havde brandmærker og fik medicinsk behandling for det. Det er en smule overdrevet. Jeg havde det bare varmt og svedte.” Kevin Magnussen på Twitter efter Singapores Grand Prix, hvor cockpittet i bilen blev meget varmt, og sædet nærmest brændte under racerkøreren.

Lytter til problemer Undersøgelsen fra DR overrasker DIF, men igen opfordres foreningslivet til at slå koldt vand i blodet. DIF’s Poul Broberg, opfordrer idrætsforeninger, der oplever udfordringer, til at tage fat i DIF eller deres specialforbund. ”Det er alt for tidligt at konkludere på reformen. Den skal være bedre oppe at køre ude i skolerne og idrætsforeningerne, inden vi kan begynde at evaluere. Vi vil gerne høre om de problemer, foreningerne har, og så vil vi undersøge alle tilfælde og følge op på dem,” siger Poul Broberg. Læs mere om skolereformens betydning for idrætten og foreningerne på www.dif.dk

“Min yndlingsis er en Kong Fu.” Fortæller ishockeystjernen Mikkel Bødker’til web-tv-kanalen On-Sport. ”Det er flot med så mange kampe, og så er du også den landsholdspiller, der har drukket flest Red Bull. Landsholdspiller William Kvist sender på dbu.dk en hilsen til den pensionerede landsholdsstjerne Dennis Rommedahl. ”Kan man være macho-håndboldspiller når man bliver kørt til kamp af far og mor?” Bo Spellerberg tweeter om sine to rutinerede privatchauffører.

Skolereformen påvirker hverdagen i nogle idrætsforeninger. DIF opfordrer foreninger til at fortælle om både positive og negative oplevelser. Arkivfoto: Lars Møller

”Jeg håber da, det kan skaffe mig nogle sponsorer…. Og damer.” Viktor Axelsen i Liga på P3 om at vinde VM-bronze i badminton.

IDRÆTSLIV NOVEMBER 2014

TIPPET Det behøver nødvendigvis ikke at være så svært at styrke samspillet mellem den lokale idrætsforening og områdets etniske minoriteter, viser solstrålehistorie fra Sønderjylland.

STYRK INTEGRATIONEN il et topopgør i serie 3 mellem NordAls Boldklub og SUB Sønderborg blev der ivrigt fotograferet, heppet og klappet af hjemmeholdet fra sidelinjen. En gruppe på 20 syriske flygtninge, der er flyttet til byen, var nemlig blevet inviteret til at overvære opgøret. Det var DIF-ambassadør og formand i Nord-Als Boldklub Jesper Larsen, der havde kontaktet en gruppe frivillige, som hjælper flygtningene med dagligdagen og laver aktiviteter for dem. Sammen fik de syrerne med til kampen. ”Det var en kæmpe fornøjelse at have dem med på sidelinjen. Det var oplagt at invitere dem, så de kunne møde lokalbefolkningen, og endnu vigtigere at de lokale kunne møde dem, da det kunne gøre op med nogle af de fordomme, der ligger,” siger Jesper Larsen. I Nordborg bor der omkring 100 syriske flygtninge. Fodboldklubben er blandt byens samlingspunkter for de lokale og gør meget for lokalområdet. Jesper Larsen mente, at der i gruppen af flygtninge måtte være nogle fodboldkendere, der var interesseret i at se byens hold. ”De syriske mænd nød kampen til fulde, og de heppede begejstret med fra sidelinjen sammen med de 200 andre tilskuere. De tog en masse billeder og videoer, som de lagde på Facebook efter kampen og delte med holdets spillere,” fortæller Jesper Larsen.

Inspiration til andre Op til kampen mødtes de frivillige med syrerne, og sammen fulgtes de gennem byen til stadion, hvor de fik set mere af

lokalområdet. Under kampen faldt syrerne i snak med de lokale og spillede fodbold med nogle af Nordborgs børn. ”Det her viser, hvor lidt der skal til, for at flygtningene får en god oplevelse, og for at lokalbefolkningen møder dem. Med kampen blev de en del af byen en lørdag eftermiddag, og det viser i den grad noget om, hvordan idræt kan bringe mennesker sammen. Jeg håber, initiativet kan inspirere andre til at give lignende oplevelser,” siger DIF-ambassadøren. Nordborgs serie 3-spillere har efterfølgende inviteret de fodboldglade syrere til de næste hjemmekampe.

COLOURBOX

GIT TE THORDAHL JESPERSEN

Tip 1 Tænk på at have en modtagerperson i foreningen, når nydanskere skal integreres. Én, der tager godt imod nye medlemmer ved at give dem en god oplevelse og tryghed, og som er synlig – eventuelt med et tryk på T-shirt eller jakke: ’Ny i klubben? – Spørg mig’.

Tip 2 Tal med forældrene til unge nydanskere - ikke om dem. Byd dem velkommen i klubben og på holdet, så de bliver en del af det.

Tip 3 Sørg for at inddrage forældre til unge nydanskere i sociale arrangementer. Er der klubaften eller afslutning, så få fat i dem og spørg om, de ikke kan bage eller lave noget mad. Hvis forældrene kan hjælpe, så føler de, de kan bidrage og er værdsat.

Bygherrerådgivning • Projektrådgivning • Byggestyring • Totalrådgivning • Kvalitetssikring

Har I ønsker om nye topmoderne sportsfaciliteter? Med mere end 30 års erfaring som rådgivende ingeniør er Jens Wessberg ApS den rigtige løsning hvis ønsket er professionel byggerådgivning. Erfaring omfatter blandt andet alt indenfor: • KUNSTGRÆSBANER • TENNISBANER • MULTISPORTSANLÆG TIL SKOLER

• STADION- & HALBELYSNING (LED) • HALLER • ENERGIOPTIMERING

• ATLETIKANLÆG • NATURGRÆSBANER • SKØJTEANLÆG UDE/INDE

Jens Wessberg Rådgivende Ingeniørfirma ApS • Herlev Bygade 14 • 2730 Herlev • Tlf. 44882000 • kontakt@jenswessberg.dk

ER DU LEDER, TRÆNER ELLER HOLDANSVARLIG OG MANGLER ET STED TIL DEN IDEELLE TRÆNINGSLEJR? SÅ BOOK JERES NÆSTE TRÆNINGSOPHOLD PÅ DANHOSTEL! ER I 10 ELLER FLERE FÅR I ALTID

GRUPPEOPHOLD BO GODT OG BILLIGT

idrætsliv10.indd 1

GOD GRUPPEPRIS

BOOK NU!

04-06-2014 09:36:46

IDRÆTSLIV NOVEMBER 2014

INTERVIEW

JEANNE KORNUM OG SCANPIX JESPERSEN FOTOGRAF GIT TE THORDAHL TEKST

Selvom Morten Olsen har boet i udlandet i over 40 år, har han ikke glemt tiden som ungdomsspiller i Vordingborg IF. Og han lægger ikke skjul på, at det er i de unge år, at glæden og passionen ved fodbold for alvor skal passes og plejes. Det kræver gode ungdomstrænere, og dem har Danmark heldigvis mange af, mener landtræneren.

“KLUBLI UVURDE pillerne skal motivere sig selv. Vi trænere skal inspirere, så vi får bedre fodboldspillere og fodboldhold.” Morten Olsen fastslår ansvarsfordelingen foran journalisterne på dagens pressemøde. I baggrunden ligger den grønne hjemmebane i Parken. U21-landsholdets spillere er netop blevet udtaget af Jess Thorup, og Morten Olsen har udpeget de 22 spillere, der skal kæmpe for to sejre i EM-kvalifikationen mod Albanien og Portugal.

I det seneste halve år har DBU været under forvandling i ledelsen, hvor både en ny formand, direktør og kommunikationschef er kommet til. Med landsholdet i spidsen har boldspilsunionen lanceret et nyt koncept under titlen: ’En Del Af Noget Større’. Et koncept, der er en kærlighedserklæring til fodbold, hvor fortællingen om DBU tager udgangspunkt i bredden og frivilliges arbejde med børn og unge til det højeste niveau i elitefodbold. Og til de følelser, der vækkes, når en landsholdsspiller trækker den rød-hvid trøje

IDRÆTSLIV NOVEMBER 2014

IVET ER ERLIGT”

IDRÆTSLIV NOVEMBER 2014

over hovedet for første gang. Det er den kærlighed til fodboldspillet, som Morten Olsen kender og ser landsholdets rolle i. ”Landsholdet skal skabe fuldt hus i Parken og dermed en god stemning

sentere sit land. Når der er slutrunder eller når Danmark spiller her i Parken, så kommer den sunde nationalisme op i os alle – både tilskuere og spillere. Det er meningen med hele spillet. Det er derfor,

”Hvis en træner siger til de seksårige, ’nu løber I 10 gange rundt om banen’, så er det en dårlig ide, for det har ikke noget med fodbold at gøre” omkring holdet. Altafgørende er, at vi vinder fodboldkampe, for derved kommer interessen fra fansene. Folk vil gerne være en del af en succesoplevelse og et hold, der klarer sig godt, og som har nogle gode fodboldspillere,” siger landstræneren til Idrætsliv, der møder ham efter pressemødet. DBU har lige lanceret sit nye koncept En del af noget større. Hvornår føler du dig som en del af noget større? ”Det er det ultimative at kunne repræ-

jeg er træner, og det er derfor spillerne med stor stolthed spiller for det danske landshold,” lyder det fra Morten Olsen.

Rødderne er i ungdomsklubberne

”Danmark er et unikt foreningsland, hvor der er en fantastisk struktur og organisation. Foreningslivet har en stor social værdi. For det er ikke alle fodboldspillere, der bliver elitespillere, så det er vigtigt, at man bevarer det sociale i at have samme interesse. Det sker i klubberne, og hvis ikke de har de frivillige, så kunne det ikke lade sig gøre,” siger Morten Olsen. Selvom han har boet i udlandet i over 40 år, har han ikke glemt tiden som ungdomsspiller i Vordingborg IF. ”Jeg tror, alle har en historie om deres klubpersoner. De tegner klubben og holdånden, så de har en enorm stor betydning. Jeg ved, at mange af landsholdsspillerne, til trods for at de bor andre steder i Danmark eller i udlandet, besøger deres gamle klubhus, når de er hjemme.” Er du selv kommet i ungdomsklubben, når du har været hjemme? ”Absolut! Jeg er kommet der en del igennem tiden, og jeg kommer der også af og til stadigvæk.”

Fællesskabet er grundtanken i En Del Af Noget Større-konceptet. Og for landstræneren er det også fællesskabet mellem spillere, klubber og fans, der spiller en afgørende rolle for landsholdet. Han understreger, at landsholdet har brug for breddeklubberne og vice versa.

Hvilken betydning har din ungdomsklub for dig? ”Den har haft stor indflydelse for mit ungdomsliv og nok også for min viderekommen i fodbold. Klublivet er uvurderligt. Selvom det er 50 år siden, jeg spillede der, så viser det, at de frivillige, både ledere og trænere i sådan en lille by og klub, har haft stor betydning. Fra man melder sig ind i klubben, præger de mennesker dig både som spiller og person, hvor de bliver rødderne i dit liv.”

Trænerne skal skabe fodboldglæde

”Danmark er et unikt foreningsland,” siger Morten Olsen.

Ifølge Morten Olsen er det netop det uvurderlige klubliv og de dygtige trænere, der er med til at fastholde spillere til fodbold og foreningslivet. Han mener, at man i breddeklubberne skal sørge for, at spillerne kommer til at føle sig hjemme i klubben og på holdet. For årsagen til, at de i første omgang møder op i klubberne, er, fordi de vil spille fodbold. Dernæst er det en del af trænernes opgave at inspirere spillerne til at fortsætte. ”Trænerne skal skabe fodboldglæde, så alle spillere, uanset hvor svært det er, får en følelse af, at der tages hensyn til dem, og der bliver lagt mærke til dem. Og det skal være sjovt at løbe rundt med en bold mellem fødderne. For interessen og motivationen bringer dig videre og dygtiggør dig. Det gælder både for spillere og trænere,” forklarer Morten Olsen.

IDRÆTSLIV NOVEMBER 2014

BLÅ BOG Navn: Morten Olsen Født: 14. august 1949 Uddannelse: Farvehandler Bopæl: Belgien Spillerkarriere: Klubber 1957-1969 Vordingborg IF 1970-1972 B 1901 1972-1976 Cercle Brügge 1976-1980 Racing White 1980-1986 Anderlecht 1986-1989 FC Köln Landshold 1970-1974 Danmark U/21 - 5 kampe 1970-1989 Danmark - 102 kampe Trænerkarriere: 1989-1992 Brøndby IF 1992-1994 FC Köln 1997-1998 Ajax 2000- Danmark Detaljen Blev kåret til Årets Fodboldspiller i Danmark i 1983 og 1986 og Årets træner i Danmark i 2001 og 2009, A-landsholdet.

Hvordan bevarer man så fodboldglæden hos spillerne? ”Fodbold er et boldspil, hvor du skal lære at beherske bolden. Hvis en træner siger til de seksårige, ’nu løber I 10 gange rundt om banen’, så er det en dårlig ide, for det har ikke noget med fodbold at gøre. I klubberne skal træningen fokuseres på boldbesiddelsen.” Siger du så, at der skal være mere boldspil i klubberne? ”Ja. I Ajax Amsterdam opgjorde de engang, hvor meget fodbold de egentlig spillede til træning. Her kom de frem til, at halvdelen af tiden gik med at spille fodbold, og den anden halvdel gik med at træne fysik. Det er et problem. Fysikken er en forudsætning for at kunne spille fodbold bedre. Men i foreningerne skal det fysiske ikke indhentes, her skal der spilles bold.”

Udvikling af talenter Under pressemødet i Parken står Morten Olsen bag et højt, rundt bord. Foran ham ligger papiret med de 22 aktuelle landsholdsnavne på, hvoraf to af dem er nye på listen. Uffe Bech og Yussuf Poulsen kommer begge fra U21-landsholdet. I forvejen er andre unge kræfter, der har

IDRÆTSLIV NOVEMBER 2014

alderen til U21-landsholdet så som Pierre-Emile Højbjerg og Christian Eriksen faste mænd i A-truppen. ”Uffe og Yussuf er to talenter, som vil det her, og som har arbejdet stenhårdt for at nå hertil. Det handler om deres mentalitet. Jeg skal ikke motivere dem, de skal motivere sig selv. Så skal vi vise dem vejen. Man siger, at talent vinder over arbejde, indtil talentet begynder at arbejde. Det er de et tydeligt eksempel på,” forklarer Morten Olsen over for journalisterne. Netop U21-landsholdet har klaret sig rigtig godt og skal spille EM i Tjekkiet næste sommer. I truppen er der flere talentfulde og håbefulde spillere, der allerede spiller i udlandet. Landstræneren tror på, at Danmark kan se frem til flere stærke og dygtige ungdomsspillere. ”Danmark er et lille land, hvor nogle årgange har flere talenter end andre. Men vi har revideret vores talentudvikling, så vi nu uddanner individuelle spillere i et holdspil. De skal både have det godt med spillet, og deres motivation skal ligge i, at de kan lide at spille fodbold,” siger Morten Olsen. Han sætter sig fremad på stolen med hænderne, som han nærmest hakker i hop over bordpladen foran sig, mens han forklarer. ”Jeg bliver inspireret af boldspillet, og vi skal fra DBU’s side også inspirere klubberne til at have bolden og beherske den. Det tekniske er det sværeste. Det kræver en stærk mentalitet, og den ligger i talentudviklingen og gør, at talenterne bliver landsholdsspillere.” De seneste ti år har DBU udviklet og arbejdet med talentudviklingen i dansk fodbold, og landstræneren mener, at det resultat nu ses på U-landsholdene. Dengang handlede det om, at DBU valgte, hvad man ville med talentudviklingen. ”Vi vil uddanne individuelle spillere, der skal lære at tage et valg på fodboldbanen. Det lærer vi dem ved at tydeliggøre, at fodbold er en tænkesport, udover at det også er en løbe- og tekniksport. Spillerne skal være kreative og turde tage valg på banen.” Han forklarer, at trænernes rolle her er, at vise spillerne vejen til både at tænke, beherske bolden, løbe og placere sig på banen. ”Det kræver langt bedre trænere nu end tidligere. For at frembringe kreativiteten i spilleren, skal man som træner gøre dem teknisk bedre og taktisk bevidste, for det er meget sjovere at have bolden end ikke at have bolden.”

Udlandet er næste skridt

MORTEN OLSEN OM...

Blandt de 22 spillere, der er udtaget til EM-kvalifikationsrunden, spiller fem af dem i den danske superliga. Resten spiller i europæiske klubber. ”Vi skal hele tiden matche vores spillere. Det starter i breddeklubberne, videre til eliten og akademier i licensklubber. Derfra er der nogle omkring 16 års-alderen, som tidligt kommer ud i et miljø med høj kvalitet, hvor de videreudvikler sig og bliver hurtigere klar til landsholdet. Det gælder blandt andet for Christian Eriksen,” fortæller han.

EM-værtsskabet i 2020 ”Det er det højeste, vi kan opnå som arrangør. Det overrasker mig lidt, at vi kan få lov at få fire kampe i Danmark, men det er fremragende, for Skandinavien oplever nok ikke at blive EM-vært alene.” Er du så stadig landstræner til den tid? ”Nej, jeg tror, jeg sætter mig på tilskuerrækkerne på hjemmebanen.” Verdensmestrene ”Tyskerne var de rigtige vindere af VM. De spillede flot og tydelig fodbold og havde en god team-spirit, for de arbejdede sammen som et hold. Det er selvfølgelig en fordel, at en del af spillerne spiller sammen til hverdag i Bayern München og Dortmund, for så kender de hinanden bedre på banen. Når vi udtager til landsholdet henter vi spillere hjem fra flere lande. Tyskland henter dem fra tre klubber.”

Hvis landholdet skal kunne være med på internationalt niveau, er det så nødvendigt, at de danske spillere kommer til udenlandske klubber? ”Det er på et vist tidspunkt nødvendigt. Det er afgørende, at der er en højere kvalitet. For A-landsholdet er det altid en fordel, når spillerne spiller i store klubber i udlandet, fordi der er en helt anden kvalitet og intensitet, og der bliver de matchet internationalt. For fodbolden udvikler sig globalt, og superligaen er en udviklingsliga.” Så for en spiller som Uffe Bech, er næste skridt at komme til udlandet? ”Han er et godt sted nu og i et godt udviklingsmiljø, hvor han spiller fuld tid. Hans næste skridt er at komme til en klub, hvor han spiller nok, og hvor tempoet i klubben og turneringen er langt højere end

Kvindefodbold ”Jeg hverken ser eller følger med i det. Jeg ser i forvejen 20 kampe om ugen, hvis jeg så også skal følge med i kvindefodbold, så tror jeg, jeg bliver skilt.”

Ifølge landstræneren er det en fordel, hvis spillerne er ansat i store udlandske klubber. Foto: Scanpix

IDRÆTSLIV NOVEMBER 2014

i Danmark. Så bliver han presset endnu mere til at blive dygtigere.” Hvordan afgør du, at en spiller er klar til landsholdet? ”Det gør jeg ud fra, hvad jeg ser i internationale sammenhænge. Enten i europæiske klubkampe eller ungdomslandskampe, hvor jeg kan se deres kompetencer på banen. Jeg skal få følelsen af, at når han kommer på banen med de andre landsholdsspillere, så vil han også blive bedre. Når de så kommer med i træningslejren, hvor spillet går hurtigere, kan jeg se, om de er klar.”

Entusiasmen er drivkraften Siden 2000 har Morten Olsen fulgt og udtaget Danmarks bedste fodboldspillere til A-landsholdet. Han er manden, der kan realisere drengedrømmene. Men det er ikke der, hans tanker er, når han udtager spillere til deres første optræden i den røde-hvide trøje. ”Man skal være bevidst om, at man med valget både kan igangsætte eller stoppe en karriere. Det er det ansvar, man har som træner. Men jeg kan også se og føle, hvad der foregår i sådan et ungt menneske, når jeg bringer nyheden. Her giver landsholdet det ekstra, for stoltheden ved at spille for sit land skal være der, og det er den også.” Sidste år forlængede Morten Olsen sin kontrakt som landstræner frem til EM i 2016. Han afviser ikke, at de unge talenter dengang spillede en rolle i valget om at blive i fodboldførersædet. ”Det betyder også noget, at man kan se, der kommer nogle unge og spændende spillere, som er blevet udviklet i danske klubber,” siger han. Og drivkraften er der stadig for Morten Olsen. For ham er det kærligheden til det spil, hans liv har været fyldt af, der driver ham til at blive ved med at kæmpe for, at landsholdet spiller seværdigt fodbold og vigtigst af alt vinder kampe. ”Jeg forsøger hele tiden, med de kvaliteter, som spillerne har, at finde nye veje. Det puslespil er spændende at være træner i, for det forandrer sig hele tiden. Motivationen ligger i interessen for spillet. Hvis den entusiasme og energi ikke er der mere, så skal man holde op. Men jeg er glad for, at jeg er fodboldelsker, for det er det, der gør, at landsholdet spiller fodbold på den måde, som det gør.”

MATCHFIXING-SAGER OVERRASKER IKKE MORTEN OLSEN Man er naiv, hvis man ikke troede, at matchfixing kunne ske i Danmark, mener Morten Olsen. Han tror dog på, at det politiske system og internationale samarbejde kan holde problemet nede. I de seneste år er den ene matchfixing-skandale efter den anden kommet frem i international sport. To sager er lige nu fremme i lyset i Danmark. I Hvidovre er syv personer sigtet for at have aftalt resultaterne af to 1. divisionskampe på forhånd, spillet på resultatet og tjent en masse penge hos asiatiske bagmænd. Tre spillere er i Boldklubben Frem mistænkt for at have indgået en aftale med to bettere om at tabe en kamp med to mål for overlevelse i Danmarks næstbedste række. Det ville indbringe dem omkring 100.000 kroner. De danske matchfixing-sager kommer ikke bag på fodboldlandstræner Morten Olsen. ”Det overrasker mig ikke, at det sker i dansk fodbold, når det også foregår i mange andre lande. Der vil altid være nogle, der falder i, når der er så mange penge involveret,” siger landstræneren, der ikke havde spekuleret i matchfixing-sager, før han for nogle år siden hørte om det i Belgien.

Optimist ”Hvis man ikke troede, at det kunne ske i Danmark, måtte man også kalde sig selv naiv. Men det er ikke kun et dansk problem, det er også europæisk og i højeste grad i Asien, hvor det primært kommer fra.” Hvis matchfixing får lov til at versere i flere danske klubber, mener landstræneren, at det kan gøre sporten utroværdig. ”Sport skal være troværdigt uanset hvad. Det er afgørende, at folk tror på, at det er to ærlige hold, der kæmper for at vinde fodboldkampen,” siger han. Men Morten Olsen er optimistisk på dansk fodbolds vegne, og frygter ikke, at det aftalte spil vil overtage spillet på banen. ”Det skal selvfølgelig bekæmpes på alle mulige måder. Det er ikke kun sporten selv, der kan bekæmpe det, for det er kriminalitet. Jeg har en tro på, at det er så vigtigt både for sporten og vores kultur, at det politiske system og internationale samarbejde vil sørge for, at det til bliver holdt nede,” siger landstræneren med håb i stemmen.

“Trænerne skal skabe fodboldglæde, så alle spillere, uanset hvor svært det er, får en følelse af, at der tages hensyn til dem, og der bliver lagt mærke til dem”

IDRÆTSLIV NOVEMBER 2014

NYHED

ARKIVFOTO: COLOURBOX

JACOB BECH ANDERSEN

To af DIF’s største sportsgrene, gymnastik og svømning, er gået sammen i et stort udviklingsprojekt, der blandt andet har til formål at fastholde de såkaldte tweens.

FANG DE UNGE GYMNASTER OG SVØMMERE et er et af dansk idræts helt store spørgsmål, som i de kommende år nu skal forsøgt at blive opklaret. Hvordan fastholdes de unge i idrætten og foreningslivet? Problemstillingen er særdeles velkendt i de to store specialforbund GymDanmark og Dansk Svømmeunion. Begge idrætsgrene oplever, at mange børn begynder

i de tidlige børneår for så at stoppe igen efter nogle få år. Derfor er det heller ingen tilfældighed, at netop svømning og gymnastik er gået sammen om et større udviklingsprojekt, der blandt andet skal knække koden til at fastholde de 8-12-årige, de såkaldte tweens, i klublivet. ”Der har været en tendens til, at når

først de unge har lært at svømme eller slå en kolbøtte, så smutter de igen,” siger Lars Bo Larsen, der er blandt projektlederne på udviklingsprojektet. Han håber på, at samarbejdet mellem gymnastik og svømning vil kaste en række nye ideer af sig. Det håber man også på i DIF: ”Det er nyt at se så store forbund samarbejde på denne måde, og jeg er sikker

IDRÆTSLIV NOVEMBER 2014

på, at det giver nogle erfaringer, som resten af DIF-idrætten kan trække på i fremtiden. Jeg har store forventninger til resultaterne af deres udviklingsprojekt, for det er to forbund, som i de seneste år har arbejdet forbilledligt og succesrigt med deres egne udviklingsprojekter”, siger DIF’s udviklingschef, Morten Mølholm Hansen.

SUNDT AT RYSTE POSEN

Tweens

DIF har sammen med en række specialforbund i de seneste år fået positiv erfaring med at udvikle en række idrætsgrene på forskellige parametre.

Omdrejningspunktet for tweens-indsatsen er, at gymnastikforbund og svømmeunion i samarbejde med hinanden og med klubber og foreninger skal udvikle et koncept eller uddannelsesforløb, der klæder foreningerne på til arbejdet med at holde fast i de 8-12-årige. ”Drømmescenariet er, at vi eksempelvis gør det så super fedt at gå til svømning eller gymnastik, at de unge på ingen måde kan se nogen grund til at skifte idrætsgren. Men det kræver, at vi blandt andet for svømnings side tænker i nye og bedre tilbud, der signalerer meget mere fælleskab, end vi er vant til,” siger Lars Bo Larsen. Et anden ting, der spiller ind i de unges idrætsgren

a DIF i 2010 etablerede den såkaldte strategiske udviklingspulje, var det med en målsætning om at skaffe 100.000 nye medlemmer til DIF-idrætten. En evalueringsrapport fastslår nu, at udviklingsprojekterne er kommet fint i mål. I løbet af perioden er der rekrutteret 114.181 nye medlemmer og 686 nye medlemsforeninger til DIF-idrætten. Særlig gymnastik, svømning, volley, DAI, atletik og kano og kajak har bidraget med mange medlemmer og foreninger. Udviklingschef i DIF, Morten Mølholm Hansen siger: ”Det har været sundt at ryste posten og tænke lidt anderledes i nogle af specialforbundene. Vi har været igennem en række kvalitative processer, som har betydet, at nogle forbund har rettet skuden i én anden retning og fået forandret nogle ting. Nogle forbund er begyndt at arbejde meget mere målrettet.” DIF har nu søsat version 2 af udviklingsprojekterne. Det er her, at fællesprojektet mellem svømning og gymnastik hører hjemme. ”I version 2 af udviklingsprojekterne har vi valgt at gøre projekterne meget bredere. Nu handler det ikke kun om nye og flere medlemmer. Nu handler det mere om de lange seje træk blandt andet i forhold til klubudvikling,” siger Morten Mølholm Hansen.

er lysten til at blive bedre til sin sport. Til det siger Betina Juul Nielsen fra GymDanmark. ”I den forundersøgelse vi har lavet, er der noget der tyder på, at hvis især drengene skal fastholdes i gymnastik, så skal de have mulighed for at give den max gas. Der skal ændres i træningskulturen, så der på – allerhelst rene drengehold – bliver plads til at ’tonse igennem’ under nogle lidt løsere rammer, end man oplever på et traditionelt gymnastikhold.” De to forbund har begge haft stor succes med deres hidtidige udviklingsprojekter, som for begges vedkommende har resulteret i stor medlemsfremgang i de seneste år. Det nye projekt bygger videre på de positive erfaringer herfra, og der er i projektet indeholdt en forventning om yderligere medlemsfremgang i den nye projektperiodes forløb. Resultatet af samarbejdet skulle gerne blive, at de to forbund bliver endnu bedre til at servicere foreningerne på breddeområdet.

SPORTSLAKERING.DK • • • •

AFSLIBNINIG LAKERING OPSTREGNING VEDLIGEHOLDELSE

Vi bringer hal- og gymnastiksale op på mærkerne. Vi afsliber, opstreger og lakerer 1000 m2 på under en uge.

Helsingforsgade 23 • 8200 Århus N • Tlf. 86163688 • www.sportslakering.dk • info@ag-gulvservice.dk

IDRÆTSLIV NOVEMBER 2014

VERDEN RUNDT IDRÆT OG POLITIK KAN IKKE ADSKILLES

NY EU KOMMISSION GLEMMER IDRÆTTEN

Præsidenten for Den Internationale Olympiske Komité (IOC), Thomas Bach, melder nu, om end måske lidt sent, at idræt og politik ikke kan adskilles. ”Vi er nødt til at mødes med politikerne, der leder verden, og med de internationale regeringer. Vi skal sikre funktionen af sport verden over ved at være politisk neutrale, men indse at vores beslutninger har politisk betydning,” sagde Thomas Bach i sin åbningstale af Asian Games i september. Førhen har man i IOC-regi ment, at sport ikke har noget at gøre med hverken politik, penge eller forretning, men den holdning har altså nu ændret sig.

28 kommissærer er blevet udnævnt til at udgøre den nye EU Kommission. Men blandt de nye kommissærers porteføljer er der ingen, hvori idrætten er nævnt specifikt. Lederen af den Europæiske Olympiske Komités EU kontor i Bruxelles, Folker Hellmund, er både overrasket og skuffet over, at sport er blevet overset i den nye EU Kommission. Han understreger det med, at sportsbranchen står for 3,7 procent af EU’s BNP og beskæftiger 15 millioner EU borgere. Også i DIF er der panderynker og den manglende fokus på idræt i EU-regi. ”Det bekymrer os, at der ikke er mere fokus på sport hos kommissærerne. Vi forventer, at medlemmer af EU Parlamentet tager bekymringen op i høring af de nye kommissærer,” siger Poul Broberg, DIF’s idrætspolitiske chef. Foto: Colourbox IOC-præsident Thomas Bach har indset at sport og politik hører sammen. Foto: IOC

BADMINTON TIL PL 2020 Den Paralympiske Komité har offentliggjort de første 16 sportsgrene, som skal repræsenteres ved de Paralympiske Lege i Tokyo 2020. Iblandt de udvalgte er badminton, som er på PL-programmet for første gange nogensinde. Det glæder Badminton Danmark, at ketsjersporten nu kan være med til PL, og at danske atleter kan få muligheden for at præstere på den største scene for para-sporten. ”I dag bliver en drøm til virkelighed for rigtig mange talentfulde deltagere, som har lyst op på badmintonbanerne, og som har længtes efter at gøre det på aller højeste niveau for para-atleter,” udtaler formanden for det Internationale Badminton Forbund Poul-Erik Høyer på dagen for offentliggørelsen. Op til 23 sportsgrene kan blive udvalgt til legene i Tokyo.

Vinter-OL i Lillehammer i 1992 var en stor succes. Men der bliver intet OL i 2022 i Oslo. Foto: Polfoto Foto: Colourbox

NORGE SIGER ’NEI TAKK’ Norges regering har takket nej til at være med i opløbet om værtskabet af vinter-OL i 2022. Efter en langvarig diskussion blandt politikerne i Norge, trækker de kandidaturen for Oslo tilbage på grund af økonomiske årsager og høje krav fra Den Internationale Olympiske Komité (IOC). Det betyder, at der nu kun er to byer tilbage, når IOC næste år skal udpege værtsbyen. Kampen står mellem Beijing i Kina og Almaty i Kazakhstan. Stokholm, polske Krakov og Lviv i Ukraine har også været med i opløbet, men alle tre har også valgt at trække deres kandidatur til vinterlegene.

IDRÆTSLIV NOVEMBER 2014

FEM MINUTTER MED EN ILDSJÆL

THOMAS SJØRUP

CECILIE BRUSCH, LYNGBY DAME ROKLUB: ”Jeg er 28 år og nyuddannet pædagog. Det er fire år siden, klubben spurgte, om jeg ville være træner i Lyngby Dame Roklub og Lyngby Roklubs samarbejde om børn og unge. Jeg har ikke fortrudt, jeg sagde ja. Det er dejligt at lære dem at ro. Lige nu er jeg på barsel og venter mit første barn til marts. Det bliver en pige, og hvis det står til min mor, skal hun være kaproer. Mine forældre – Hanne og Henrik – var kaproere, og mor vandt bronze i dobbelt firer med styrmand ved OL i 1984. Jeg er altså vokset op med roning og har sporten i blodet, og det bliver sikkert en stor dag, når min mor kan skifte ble på sit barnebarn på Bagsværd Bro, ligesom hun gjorde på mig. Ha ha…”

”Jeg er træner for 25-30 børn i 11-14 års alderen. Det er ikke elite, men leg og læring og sjov og bevægelse. Jeg kan sagtens lære dem teknikken, men hvis de vil være kaproere, skifter de træner.”

UNGDOMSTRÆNEREN Hvorfor er du frivillig? ”Fordi det er hyggeligt og sjovt – og jeg lærer også selv noget ved at træne børn i den alder. De er så fantastiske og glade … når de får deres vilje. Jeg oplever også, at jeg har deres fortrolighed. Især pigerne. Jeg kan tydeligt se, når de kommer til træning og ikke har det så godt. Så trækker jeg dem til side, og så sætter vi os og snakker lidt.” Den største anerkendelse, du har modtaget? ”Jamen det var vel nok, da de ringede fra forbundet og spurgte, om jeg ville være ildsjæl her i Idrætsliv. Det gjorde mig glad – for det viser, at der er nogen, der sætter pris på det, jeg laver. Men det gør mig altså også rigtig glad, når ungerne kommer

stormende imod mig og siger, at de har savnet mig, når jeg har været syg i tre måneder i forbindelse med min graviditet. Så får man endnu mere lyst til at være her.” Den sjoveste oplevelse som frivillig? ”Det er helt klart, når vi er til regatta, og ungerne ror løb, og jeg kan se, at de har det rigtigt fedt. For selv om ’mine’ unger ikke er kaproere, vil de gerne konkurrere med andre. De er ikke til at skyde igennem, når de vinder. Til gengæld er det ikke altid, de er så glade for at tabe, så jeg bruger meget tid på at forklare dem, at nogle af deres modstandere altså er dygtige og har roet i lang tid.”

MORTEN BRUUN

TBSOG ÅODRBE OLD

”

Den engelske journalist Sid Lowe giver i ‘Kærlighed og had i La Liga’ et fantastisk indblik i forholdet mellem de evige rivaler FC Barcelona og Real Madrid

”

Ekstra Bladet

Køb bøgerne hos din boghandler eller på www.turbineforlaget.dk

IDRÆTSLIV NOVEMBER 2014

TEMA

COLOURBOX

JACOB BECH ANDERSEN

Dansk idræt er helt og holdent afhængig af de hundredetusinder af danskere, der yder en frivillig indsats i foreningsdanmark. Men kravene og arbejdsbyrderne til foreningerne bliver større og større. Derfor vælger flere foreninger også at ansætte lønnet personale til eksempelvis administrative opgaver. God ide eller undergravning af de frivillige dyder?

år foråret rammer Danmark hvert år, begynder løbesæsonen for alvor. Og et af de sikreste tegn på det, er det store traditionsrige maratonløb Copenhagen Marathon, som efterhånden har udviklet sig til en kæmpe folkefest i hovedstaden med over 12.000 deltagere og et utal af tilskuere på lægterne. Den københavnske atletikklub Sparta har arrangeret løbet siden 1980, og en af forudsætningerne for løbets succes er de mere end 1.000 frivillige ildsjæle, der er med til at holde styr på løjerne under det enorme arrangement. Men i kulisserne knokler også en gruppe fuldtidsansatte medarbejdere fra Spartas løbskontor. De arbejder blandt andet

med de tekniske og logistiske ting omkring løbsafholdelsen, med sikkerheden i forhold til deltagerne og ikke mindst med formidlingen af den store event. Direktør i atletikklubben Sparta Dorte Vibjerg er ikke et sekund i tvivl om, at samspillet mellem mange frivillige ildsjæle og en gruppe lønnede administrative medarbejdere er en nødvendighed for at kunne arrangere events som Copenhagen Marathon og i det hele taget levere varen i en lang række andre sammenhænge, som tilfældet er hos Sparta. ”Vi ville ikke have en chance uden frivillig arbejdskraft, men vi ville heller ikke være den klub, vi er og tilbyde de ting,

DE PROFES

IDRÆTSLIV NOVEMBER 2014

SSIONELLE

28 14,0%

IDRÆTSLIV NOVEMBER 2014

13,0%

ANDEL LØNNEDE I DIFS FORENINGER FORENINGSUNDERSØGELSE 2011

12,0%

10,0% 7,7%

8,0%

5,5%

6,0%

4,0% 2,4% 2,0%

0,0% Trænere

Ledere

”Det at skaffe frivillige og motivere dem, så de brænder for klubben og gør tingene af lyst, er for os langt vigtige end at ansætte en person, der bare udfører et stykke arbejde for pengenes skyld” Sven Edelmann, formand i Tune IF

Andre opgaver

Total

vi gør, uden vores løbskontor,” siger Dorte Vibjerg med adresse til de 10 fuldtidsansatte, klubben råder over.

En god idé Få klubber i Danmark har som Sparta et så professionelt setup med så mange ansatte, men en del store foreninger specielt inden for svømning, gymnastik og atletik bevæger sig dog i den retning. Dertil kommer, at flere mindre foreninger ifølge DIF’s politiske chef, Poul Broberg, i mindre grad har fuldtidsansat administrativt personale eller overvejer at få det. Formålet kan blandt andet være at kvalificere samarbejdet om idrætsundervisning med folkeskolerne, styrke integrationen eller skaffe øgede sponsorindtægter. ”Det er stadig et klart mindretal af vores foreninger, der bruger lønnet arbejdskraft, men ud fra de henvendelser, vi får fra en række foreninger og fra vores lokale DIFambassadører, er der noget, der tyder på, at fuldtidsansatte administrative medarbejdere vil vinde frem i foreningerne og selvfølgelig primært i de foreninger, der har en vis størrelse og et vist økonomisk

råderum. Det, synes vi i DIF, som udgangspunkt er en god idé, da noget tyder på, at det kan højne kvaliteten i foreningernes tilbud og ikke mindst frigøre flere ressourcer til de sjove opgaver i foreningslivet,” siger Poul Broberg. I Sparta nikker man genkendende til tendensen. ”Der kommer flere og flere klubber, som beder os om gode råd til ansættelse og håndtering af lønnet personale. Det har klart taget til i de senere år, og vi hjælper selvfølgelig så godt vi kan,” siger Sparta-direktør Dorte Vibjerg. Generelt mener DIF’s idrætspolitiske chef, Poul Broberg, at lønnet arbejdskraft kan være godt, når foreningslivet i fremtiden skal byde sig til på en attraktiv måde i forhold til at få endnu flere danskere til at dyrke idræt i foreningsregi. ”Konkurrencen er hård, og brugerne stiller større og større krav. Vi er oppe i mod andre aktører på det private, offentlige og kommercielle marked, som alle sammen er professionelt styret, og der kan vi nok ikke udelukkende basere vores tilbud på frivillighed,” siger Poul Broberg.

De frivillige Spørgsmålet er så, om professionel lønnet arbejdskraft i foreningerne med alt, hvad der hører med af penisionsordninger, feriepenge, arbejdsmarkedsrettigheder og ikke mindst udgifter, er fremtiden for dansk idræt. Og hvad med alle de frivillige? Hvad er deres fremtidsudsigter? ”Det er en spændende og relevant diskussion. Risikerer vi, at forlade vores frivillighedsfundament, og hvornår er foreningen transformeret til en regulær forretning?,” spørger Poul Broberg. Han kommer selv med et bud på et svar: ”Det ene udelukker nødvendigvis ikke det andet. Men vi skal naturligvis holde fast i frivilligheden som en unik kerne i vores foreningsstruktur, og det bør derfor altid være en frivillig bestyrelse, der er fundamentet i vores foreninger. Den udmelding er analytiker ved Idrættens Analyseinstitut Trygve Laub Asserhøj enig i: ”Nogle får løn, og andre gør ikke, selvom de bruger en masse tid i foreningen. Der ligger en konfliktrisiko her. Også på organisatorisk plan, hvor foreningen kommer til at fremstå som forretning, og måske derfor også opfattes sådan af omverdenen og sine egne medlemmer. Man skal derfor som idrætsforening med lønnede og frivillige side om side være meget klar i

IDRÆTSLIV NOVEMBER 2014

spyttet om, hvorfor hvilke opgaver lønnes og andre ikke gør det – og arbejde bevidst med at fremme samarbejdet.” Trygve Laub Asserhøj mener dog generelt, at det kan gavne sine fordele at have fuldtidsansat personale i en idrætsforening. Specielt i de store og administrativt tunge foreninger. ”De lønnede kan være med til at generere økonomisk overskud. Og de kan løfte foreningens muligheder for at byde ind på opgaver i projekter og folkeskoler. Desuden kan lønnede i administrationen tage toppen af de frivilliges arbejdspres og frigøre tid og energi til andre opgaver for de frivillige. Formænd og kasserer er de sværeste poster at besætte med frivillige, og det hænger nok sammen med, at man føler sig langt væk fra de sportslige aktiviteter i foreninger, når man bruger en masse tid på møder og budgetter. Hvis en lønnet ansat kan tage sig af de kedelige ting, så kan der måske komme lidt mere glæde og overskud ind i det frivillige bestyrelsesarbejde også.

Vil ikke være kommerciel I Tune Idrætsforening på Sjælland, som med 4.395 medlemmer er DIF’s niende

største forening, har man faktisk de økonomiske midler til administrative fuldtidsansættelser, men man har ikke lyst til at bevæge sig den vej. ”Vi synes bestemt, vi arbejder professionelt, selvom vi gør det frivilligt, og vi har ingen planer om fuldtidsansat personale. Det at skaffe frivillige og motivere dem, så de brænder for klubben og gør tingene af lyst, er for os langt vigtige end at ansætte en person, der bare udfører

”Der kommer flere og flere klubber, som beder os om gode råd til ansættelse og håndtering af lønnet personale” Dorte Vibjerg, direktør i Sparta

et stykke arbejde for pengenes skyld,” siger klubbens formand Sven Edelmann. Han anslår, at han som formand for Tune IF bruger mindst syv timer om dagen på frivilligt arbejde i klubben. ”Vi er en breddeidrætsforening, og vi vil ikke være en kommerciel forening. Det er et absolut. Vi har et sæt værdier og holdninger, og de betyder utroligt meget for

Udenfor banen findes en spilkultur der kan fjerne dit fokus og ødelægge dine toppræstationer… …men det er aldrig for sent at ændre spillestil.

Læs mere om sport og pengespil og se hvordan Chris holder sit fokus på basketbolden.

i Chris Christoffersen, Bakken Bears, ambassadør for Spil Til Stregen. spiltilstregen.dk

IDRÆTSLIV NOVEMBER 2014

os. Hvis man begynder at tænke alt for kommercielt, risikerer de værdier at gå fløjten,” siger klubformanden. Den bekymring har man dog ikke i Sparta. Der har man tværtimod oplevet, at samspillet mellem de frivillige og de lønnede ansatte har optimeret foreningskulturen og klubfølelsen i Sparta.

”Selvfølgelig skal man i en forening som vores med 10 ansatte være skarp på, hvilke opgaver man deler ud til hvem, men vi oplever bestemt ingen problemer med frivilligheden. Vi har masser af frivillige – især i forældregruppen, og klubkulturen har nok aldrig været bedre. De ting, vi nu kan løfte og de elitemæssige resul-

tater, vi også skaffer, får vi jo kun, fordi vi har ansatte til at løfte de tunge opgaver,” siger direktør Dorte Vibjerg. Er Sparta en forretning eller en forening? ”Jamen, det er bestemt stadig en forening, men en forening, der også har fokus på det forretningsmæssige

OK STØTTER LOKALSPORTEN

IDRÆTSLIV NOVEMBER 2014

KREATIV LØSNING VED ANSÆTTELSE AF MEDARBEJDER Folkeskolereformen er trådt i kraft, og lokale idrætsforeninger opfordres til at involvere sig på skolerne. Skal det lykkes, så skal kommuner, skoler og foreninger i samarbejde finde frem til, hvordan de kan sikre, at foreningerne har de nødvendige rammer og måske ansatte til at kunne løse de ønskede opgaver, mener formanden for Volleyball Vestsjælland. Indlæg af Mads Olsen, formand for Volleyklubben Vestsjælland og ambassadør for Danmarks Idrætsforbund (DIF) Min klub Volleyball Vestsjælland fremhæves ofte som eksempel på et vellykket samarbejde mellem en idrætsforening og lokale folkeskoler. Dertil er vi kun nået, fordi vi har kunnet ansætte en medarbejder. Vores model er simpel. Instruktørerne i foreningen møder først børnene i deres trygge miljø på skolen. De børn der finder interesse for volleyball, inviteres ned i foreningen, hvor de møder de samme instruktører. Modellen gør overgangen fra idrætsundervisningen i skolen til foreningsidrætten både nem og tryg for børnene. Vi fandt det for administrativt tungt selv at ansætte en medarbejder i klubben, så vi valgte derfor en kreativ løsning. Med støtte fra Slagelse Kommune, DIF Get2Sport og lokale samarbejdspartnere, indbetaler vi medarbejderens løn til Dansk Volleyball Forbund, som så står for det juridiske og administrative omkring ansættelsesforholdet. Modellen har muliggjort håndteringen af 70-80 årlige skolebesøg, skolestævner og efteruddannelse af lærere til stor gavn for hele kommunen og dens indbyggere.

Administrativt bøvl Ikke alle specialforbund kan tilbyde deres medlemsklubber at stå for ansættelser. Mit forslag er i stedet, at den enkelte kommune ser på muligheden for at administrere idrætsforeningernes ansatte medarbejdere. På denne måde kan kommuner lette foreningerne for det administrative bøvl og de juridiske forpligtelser uden at tilføre foreningerne ekstra midler. Det er muligt at lave variationer over modellen, alt efter om flere idrætsforeninger deles om en medarbejder, om der er lokale samarbejdspartnere, samt hvilke opgaver medarbejderen har. For en god ordens skyld: Dette er ikke sangen om ’send flere penge!’, men i stedet en opfordring til landets kommuner om at indlede et tættere samarbejde med idrætsforeningerne i lokalområdet omkring skolereformen. Professionalisering af idrætsforeninger betyder ikke, at kommunerne skal have den store pengepung op ad lommen, men at man skal vurdere foreningernes rammer. På kort sigt er øget professionalisering en kommunal prioritering, men på lang sigt kan det vise sig at være en guldrandet investering på såvel skole- som social- og sundhedsområderne. Skabes de rigtige rammer, så stiller foreningerne op.

Mads Olsen, VK Vestsjælland modtog i 2012 prisen for Årets idrætsforening i DIF. Foto: Scanpix

IDRÆTSLIV NOVEMBER 2014

SPORT I PIX

L ARS MØLLER

Mange ekstremsportsudøvere har allerede gennemført diverse maratons, cykelløb og ironmans og er derfor på jagt efter nye udfordringer. Den næste merit på CV’et for mange ekstremsport-glade danskere foregår derfor til vands. Idrætslivs fotograf Lars Møller var med til én-dagsmaraton i kajak.

TOUR DE GUDENÅ vad enten man som erhvervsleder søger nye udfordringer på den private del af CV’et, eller som motionist og familiefar vil teste sig selv i endnu en manddomsprøve, så er maraton i kajak en merit, der er en udfordring at gå efter. Europas længste én-dagsmaraton i kajak, Tour de Gudenå Maraton, foregik i Østjylland 13. september, hvor det 73 kilometer lange løb blev skudt i gang i Silkeborg. Hos Dansk Kano og Kajak Forbund har man siden årtusindeskiftet oplevet et sandt medlemsboom af danskere, der ser en

udfordring i at konkurrere mod sig selv og andre til vands – med kajakken som følgesvend “Det stigende antal danskere, der ror kajak, kombineret med at flere og flere danskere dyrker ekstremsport, har gjort, at vi i DKF har valgt at gå ekstremsportsudøverne i møde og introducere et nyt ekstremløb i kajak, som tilmed er Europas længste én-dagsmaraton,” siger formanden for Tour de Gudenå Maraton-komitéen, Jan Darfelt. Der var 401 deltagere i Tour de Gudenå.

BERIT HJORT BEK

IDRÆTSLIV NOVEMBER 2014

PROFILEN

L ARS MØLLER

THOMAS HANSEN

15-årige Andreas Sargent Larsen er noget så sjældent som en dansk ungdomsverdensmester i den olympiske disciplin udspring. Snart vil han blive tvunget udenlands, hvis han skal have en chance for at opnå sin drøm om OL-deltagelse i en sport, hvor der herhjemme i bogstavelig forstand ikke er højt nok til loftet.

PÅ SPRING GYLDEN FR

TIL EN REMTID

IDRÆTSLIV NOVEMBER 2014

nden sidste spring i finalen ved ungdomsverdensmesterskaberne i udspring på et-meter-vippen er det hele sat på spidsen. Danske Andreas Sargent Larsen ligger helt lige med den russiske hjemmebanespringer Nikita Nikolaev. Men danskeren har større sværhedsgrad på sit sidste spring, der også er hans bedste. Så hvis bare han kan udføre det, som han plejer, er guldmedaljen i hus. Lettere sagt end gjort. Adrenalinen pumper for fuld hammer rundt i Andreas Sargent Larsens 15-årige krop. Han er så nervøs, at han næsten ikke har lyst til at springe. Alligevel lykkes det at holde nerverne i ro. Stærke rotationer og et nedslag i vandet, der ikke giver unødvendige vandsprøjt, udløser fornemme karakterer hos dommerne. Dermed blev Andreas Sargent Larsen Danmarks første ungdomsverdensmester i udspring i 31 år. Ved samme stævne bliver det også til sølv på tre-meter-vippen, der sammen med tårnspring fra ti meters højde udgør de olympiske discipliner i sporten. Selvom udspring er på det olympiske program, har vi ingen videre traditioner for det her til lands. Eksempelvis er der kun et par svømmehaller, hvor der overhovedet er en ti-meter platform, og når først taget er lagt på svømmehallen, er udsigterne til at få sig sådan én dårlige for landets udspringsklubber. Måske derfor er det meget naturligt, at Andreas Sargent Larsen vil satse på tre-meter vippen fremover, da Idrætsliv møder ham en torsdag aften på hjemmebanen i Lyngby Udsprings Klub. Hvordan var det at blive verdensmester? “Jeg havde forventet en finaleplads, som er de 12 bedste. Men jeg havde slet ikke regnet med at blive verdensmester. Så det føltes totalt urealistisk. Det var der ikke nogen, der havde regnet med.” Hvordan reagerede dem fra de andre lande på, at du vandt VM? “Jeg tror, at mange var chokerede over, at sådan en lille nation kunne vinde et VM. De andre lande har jo alt, hvad de skal bruge. Jeg mangler nærmest halvdelen af det. Om aftenen sad alle trænerne fra de andre lande og hyggede sig i hotellets lobby. Da min træner og jeg kom ned, efter vi havde vundet, begyndte de alle sammen at klappe. Det var meget usædvanligt. Det sker aldrig, når det er en af de store nationer, som vinder.”

IDRÆTSLIV NOVEMBER 2014

Hvordan er det at tilhøre verdenseliten i noget, som vi i Danmark ikke plejer at kunne finde ud af? “Jeg synes, at det er sejt, at jeg kan blive verdensmester med de faciliteter og ressourcer vi har her. Vi har ingen ti-meter-vippe, og sådan kunne man blive ved. Jeg har kun en eller to konkurrenter, som er lige så gode som mig i Danmark, men de bor i Aarhus, så det kan godt være lidt ensomt at træne. For to år siden var vi en stor drengegruppe her i Lyngby, men de fleste er stoppet, så jeg er den eneste tilbage. Så for mig bliver det nok noget med at rejse til udlandet næste år. Det bliver formentlig til USA, men det ligger ikke helt fast endnu.” I Danmark er der kun et par steder, hvor man kan træne tårnspring fra ti meter, som er en olympisk disciplin. Hvor stort et problem er det for dig? “Hvis jeg gerne ville satse på tårnspring, så blev jeg nødt til at være et sted, hvor jeg havde en ti-meter-vippe hver dag. Men som junior kan jeg stadig godt springe med ved at lave øvelser på femmeren.” Op til ungdoms-VM var du på to ugers træningslejr i Plymouth i England, hvor sportens største stjerne, Tom Daley, også kommer fra. Hvad giver det at være af sted på sådan en tur? “Det giver virkelig meget. Jeg får lov til at træne med nogen på min egen alder, som

BLÅ BOG Navn: Andreas Sargent Larsen Født: 20. april 1999 Højde: 170 cm Vægt: 57 kg Klub: Lyngby Udsprings Klub Uddannelse: 9. klasse på Kildegård Privatskole Bopæl: Bor sammen med sine forældre og sin lillebror Bedste resultater: Guld på et-meter-vippen og sølv på tre-meter-vippen ved VM 2014 for springere på 14-15 år. Detaljen: Var i 2013 med i musikvideoen til Nik og Jay-nummeret ’United’, hvor han spiller en ung dreng, der overvinder sin frygt og springer fra ti-meteren.

er lige så gode som mig i forhold til her, hvor jeg er den eneste. Det gør, at jeg løfter mig, når jeg ser, at de laver lige så svære spring som mig. Og det var super fedt, fordi der var flere teenagere, og vi hyggede os, hvor jeg er lidt mere alene her i Lyngby.” Hvordan kom du i gang med at dyrke udspring? “Jeg startede med at gå til svømning sammen med min farfar, hvor jeg plejede at hoppe på vipperne. En dag var der en ældre mand, som spurgte, om jeg ikke havde lyst til at prøve udspring, fordi jeg bare lavede forlæns og baglæns salto. Min farfar syntes, at det lød meget spændende

For 15-årige Andreas Sargent Larsen kalder udlandet snart, hvis han skal blive i verdenseliten.

IDRÆTSLIV NOVEMBER 2014

og fandt så Lyngby, der var den nærmeste klub. Så prøvede jeg det og kunne med det samme godt lide det.” Hvis du selv skal sige det, hvorfor er du så god til udspring? “Når jeg finder noget, jeg godt kan lide, går jeg hjem og søger på nettet. Jeg kan se de samme videoer om og om igen for at prøve at efterligne de bedste. Jeg synes, at det er meget fascinerende at se, hvordan de bedste springere arbejder med at udføre de bittesmå ting helt perfekt. Desuden er min krop bygget ret stærkt, så jeg hopper højt i forhold til mange af de andre. Jo højere man hopper, jo mere tid har man til at udføre sit spring, inden man lander i vandet. Selvfølgelig skal man også kunne snurre hurtigt rundt. Men det hjælper meget på tingene, hvis man hopper højt.”

”Nej, udspring er ikke farligt” En novice i udspring som mig bliver nødt til at spørge, om det er farligt? “Nej, udspring er ikke farligt. Der sker nogle få ulykker, og en enkelt er død, efter han ramte med hovedet ned i platformen fra 10 meter tårnspring. Men generelt er udspring ikke farligt. Man kan godt slå sig, hvis man lander på ryggen i vandet. Hvis man lander helt fladt på ryggen, føles det næsten som at lande på jorden. Jeg har prøvet det fra treeren og det gjorde ondt. Men ti minutter efter mærkede jeg ikke ret meget mere til det.” Udspringssporten domineres af Kina. Hvorfor er de så gode? “Det er meget simpelt. Det føles som om, at udspring nærmest er nationalsport i Kina. Børnene bliver sorteret ind, når de er tre til fire år gamle og går næsten ikke i skole. Ham jeg sprang mod til VM, trænede 48 timer om ugen og gik i skole i otte. Det er nærmest omvendt hos os. Kineserne ser udspring som en vej til at opnå et bedre liv. Det kan praktisk talt redde deres liv, hvis de kommer på landsholdet.” Hvad drømmer du om at opnå med sporten? “Jeg drømmer om at komme til OL i år 2020. Hvis det skal blive en realitet, bliver jeg nødt til at flytte et andet sted hen. Man kan kun lige overleve årene som junior, med det vi har i Danmark.”

Danskernes interesse for udspring er vokset i de seneste år – blandt andet som følge af Red Bulls udspringsshow fra Operaen i København. Foto: Scanpix

UDSPRING VINDER FREM På ganske få år er udspringssporten gået fra seks til 20 aktive klubber i Danmark. Kickstarten kom fra tv og Red Bull. Omkring 2008 var der kun seks klubber tilbage i Danmark, hvor man kunne gå til udspring. Men to begivenheder hjalp sporten med at vende den udvikling. Tv-programmet ’Stjerner på vippen’ og Red Bulls udspringskonkurrencer fra taget af Operaen i Københavns havn vækkede folks interesse. Den positive trend tog for alvor fart efter kortbane-EM i svømning i BOXEN. Her havde svømmeunionen inviteret en masse klubber ud for at høre om deres små sportsgrene; vandpolo, synkronsvømning, livredning og udspring. Udspringssektionen endte med syv nye jyske klubber, der gerne ville starte udspring op. Det blev til projektet ’Tag springet’, som gav en struktur, hvor klubberne bliver hjulpet i gang henover en 15 måneder lang periode. ”Planen er så, at vi i den kommende sæson vil gentage planen i Østdanmark, hvor vi allerede har følere ude hos en række klubber, som er interesserede i at starte udspring op,” siger Victor Valore, der er sektionsleder for udspring i Dansk Svømmeunion.

Det hele vokser Victor Valore fortæller, at en af de store udfordringer for sportens udbredelse er tid i vandet. Derfor bruges der mange kræfter på at gøre det klart, at fordi man har to vipper stående i hjørnet af et stort 25-meter bassin, hvor man skal lave udspring, betyder det ikke, at man behøver at aflyse al anden aktivitet i svømmehallen. Desuden tager det tid at få uddannet et nyt trænerkorps, så de når et niveau, hvor de kan lave springere, som kan deltage ved danske mesterskaber. Men tallene lyver ikke. Fra 2011 til 2013 er antallet af udspringere næsten fordoblet fra 530 til lige under 1000. ”Før jeg kom til som sektionsleder for to og et halvt år siden, har jeg hørt alenlange historier om, at vi ikke kan rykke den her sport i Danmark. Vi har arbejdet benhårdt på at få startet flere klubber op. Det er simpelthen en fantastisk oplevelse at se, hvordan det hele vokser,” siger Vitor Valore.

IDRÆTSLIV NOVEMBER 2014

FØR EVENTEN...

SCANPIX

Farverige kjoler og opknappede skjorter danser henover gulvet i Forum Horsens i december, når de latinamerikanske rytmer spiller op til VM i latindans.

SAMBARYTMER TIL VM I HORSENS umba, cha-cha-cha og samba er blandt de danse, verdens bedste latindansere konkurrerer i, når Forum Horsens afholder VM for professionelle 13. december. Frank Høgh er eventmanager for mesterskabet og ifølge ham, er der noget at se frem til. ”Michelle Abildtrup og Martino Zanibellato er netop blevet europamestre, og de kommer for at forsvare deres VM-titel fra sidste år. Derudover kommer publikum til at se verdens absolut dygtigste dansere, og hvad det kræver for at være med på absolut topniveau,” siger Frank Høgh, der glæder sig meget til værtsskabet i Horsens, som også har afholdt DM i latindans. 40 par fra omkring 30 lande forventes at svinge hofterne på dansegulvet. For ifølge reglerne må hvert land sende to par, samtidig er der også åbent for, at alle, der selv kan betale, kan deltage.

Åben turnering tiltrækker flere

GIT TE THORDAHL JESPERSEN

IDRÆTSKALENDEREN OKTOBER: 30. oktober Håndbold (Danmark-Litauen) EM-kvalifikation for herrer i Brøndby

NOVEMBER: 5. november Idrætsmøde Konsulenttræf for udviklingskonsulenter i Brøndby 9. november Dans DM i latin i København

Men det er ikke kun de professionelle, der kan vise de latinamerikanske trin på gulvet. Der vil også være turneringer i standarddans, hvor både juniorer og seniorer blandt andet vil danse vals og tango. Og i løbet af dagen vil der være en åben turnering både for danske og udenlandske par med større pengepræmier. ”Vi håber, at den åbne turnering kan trække endnu flere dansere til. Vi satser på mellem 100 og 150 par på gulvet på grund af præmiestørrelserne,” siger Frank Høgh. Finalen i den åbne turnering skal efter planen være en del af selve aftenens program under verdensmesterskabet for de professionelle. VM i latinamerikanske danse er medarrangeret af Sport Event Denmark, Horsens Kommune, Dansk Sportsdanserforbund, International Dance Festival og World Dance Sport Federation.

DECEMBER: 13. december Dans VM i latin for professionelle i Horsens 27.-28. december Badminton Copenhagen Masters

JANUAR: 9.-11. januar Håndbold Totalkredit Cup for herrer i Aalborg 10. januar Gallashow Sport 2014 i Jyske Bank BOXEN i Herning

Danske Michelle Abildtrup og Martino Zanibellato er forsvarende europamestre, og går efter guldet ved VM i Horsens.

IDRÆTSLIV NOVEMBER 2014

IDRÆTSKOMMUNEN

København CARSTEN SNEJBJERG

MORTEN BRUUN

IDRÆT I KOMMUNEN Hvordan har idrætten det ude i kommunerne? Det spørgsmål stiller vi hver gang i artikelserien ’Idrætskommunen´. Denne gang sætter vi fokus på Københavns Kommune

Han er ’idrætsminister’ i hovedstaden, som i mange år har haltet efter på idrætsområdet. Han er bror til ham der fra Guldfireren. Han bygger skibakker og kunstgræsbaner for næsten en milliard kroner. Mød Københavns kultur- og fritidsborgmester Carl Christian Ebbesen til en statussnak om idrætten i København.

”DET

KOSTER,

HVIS VI VIL HAVE

MERE IDRÆT” an bruger ikke meget tid på at dyrke idræt. Faktisk toppede hans karriere, da han som teenager gik til roning i barndomsbyen Silkeborg. Det er cirka 30 år siden. I dag bor han i Vanløse ved København, men i modsætning til mange andre jævnaldrende mænd i forstæderne er han ikke typen, der hver lørdag ifører sig shorts, T-shirt og løbesko og pisker villavejene tynde. Det nærmeste, han kommer aktiv idræt, er sådan set, når folk spørger ham, om han ikke er ”bror til ham der roeren fra Guldfireren”. Og det kan VM- og OL-helten Eskild Ebbesens storebror Carl Christian jo kun svare ja til.

Er det omvendte også tilfældet? ”Ja, det er vist sket et par gange, at folk har spurgt ham om det samme. I hvert fald efter at jeg blev borgmester.”

BORGMESTERENS TO-DO-LISTE

Det er netop derfor, Idrætsliv sidder over for den 46-årige Carl Christian Ebbesen fra Dansk Folkeparti: 1. januar 2014 overtog han jobbet som kultur- og fritidsborgmester i København, og vi har sat hovedstadens ”idrætsminister” stævne for at udfritte ham om hans syn på idrætten i Danmarks største kommune. Det ultrakorte svar er, at Carl Christian Ebbesen gerne vil være med til at forbedre idrættens vilkår. Det lange svar fremgår af den to-do-liste, han trækker frem fra sin inderlomme. Den beskriver de steder i kommunen, hvor der er nye idrætsanlæg og –faciliteter på vej, og hvor eksisterende anlæg skal have en kærlig hånd. Listen fortæller blandt andet, at Ørestad, Københavns yngste forstad, får en ’lethal’ og en skøjtehal. Østerbro Stadion

IDRÆTSLIV NOVEMBER 2014

”VM i halvmaraton var helt genialt, fordi det både favnede elite og bredde” bliver begunstiget med ny løbebane. I Brønshøj kommer der en ny kunstgræsbane ved boldklubben FIX. Og på Amager bliver der anlagt en 90 meter høj skibakke på taget af forbrændingsanstalten. ”Det er en helårsbakke, og jeg er faldet pladask for det projekt. Idéen kombinerer fritid og grøn tankegang, og bakken bliver samtidig et vartegn for København. Det er ren win-win,” siger Carl Christian Ebbesen.

IDRÆT KOSTER PENGE Det er ikke nogen lille to-do-liste, borgmesteren sidder med. Eller billig. Samlet beløber opgaverne sig til godt 900 millioner kroner, men sådan må det være i en kommune, der historisk set har haft særdeles svært ved følge med tiden på idrætsområdet. ”Ja, det koster penge, hvis man gerne vil have endnu mere idræt i København. Og det vil vi gerne,” siger Carl Christian Ebbesen og peger på et par konkrete udfordringer: ”Hver måned flytter der cirka 1.000 mennesker til kommunen, og vi bygger hele tiden nye bydele. Her skal idrætsfaciliteterne være på plads fra starten. Og så kommer vi ikke udenom, at København i øvrigt er ekstremt underforsynet

KØBENHAVN Indbyggertal: 569.557 indbyggere Antal DIF-idrætsforeninger: 997 (ved registreringen i 2013) Antal medlemmer i DIF-foreninger: 131.945 Største organiserede idrætsgren: Fodbold, DBU har 20.879 medlemmer i Københavns Kommune. Aktiviteten ’Fodbold’ har 28.905 (Da DAI har 7.787 medlemmer der spiller fodbold i KBH) Største idrætsforening: USG med 7.743 medlemmer.

med idrætsanlæg. Men fordi vi bor så tæt, er der ikke plads og ledig jord til eksempelvis at etablere nye fodboldbaner. Vi må kigge på de eksisterende faciliteter og se på, hvordan vi udnytter dem bedre.” Som eksempel nævner Carl Christian Ebbesen den årlige pulje på fire millioner kroner, som København siden 2010 har brugt på at udvide åbningstiden på kommunale skolers idrætsanlæg. Den ordning fortsætter som minimum frem til 2018. Næste år er det således svømmehallen i Tingbjerg, der via disse midler får mulighed for at lukke dørene op i weekenden. Andre anlæg har ubemandet adgang i døgnets ydertimer. Her kan borgerne lukke sig ind med deres sygesikringskort. Og derudover er fodboldklubben FIX heller ikke den eneste, der får glæde af de nye tider. Lige nu venter fem klubber i København på både kunstgræs og lysanlæg. ”Når vi ikke kan lave nye fodboldbaner, må vi konvertere til kunstgræs og lys, så kan banerne benyttes hele året og om aftenen. Det er allerede blevet en bragende succes de steder, hvor vi har gjort den slags,” siger borgmesteren.

GIK MED I BUDGETFORLIG

”Hver måned flytter der cirka 1.000 mennesker til kommunen, og vi bygger hele tiden nye bydele,” siger Carl Christian Ebbesen.

Mange af projekterne på listen – eksempelvis den kommende multiarena, som Københavns Kommune har givet 325 millioner kroner i tilskud til – var vedtaget, da Carl Christian Ebbesen ved kommunalvalget i 2013 fik tilstrækkeligt med stemmer til at blive Dansk Folkepartis første borgmester nogensinde. Han havde selv været med til at stemme for flere af projekterne, da han ”bare” var menigt medlem af Borgerrepræsentationen. Men listen for de næste år havde været kortere, hvis Carl Christian Ebbesen havde gjort som sine borgerlige forgængere på borgmesterposten. De har ikke haft tradition for at være en del af det kommunale budgetforlig i den ”røde” hovedstad, og i efteråret valgte alle de borgerlige partier igen at forlade forhandlingerne, før det nye budget var på plads. Men Carl Christian Ebbesen og Dansk Folkeparti blev siddende og skrev sammen med Socialdemokraterne, de radikale, SF og Enhedslisten under på budgettet for 2015. I medierne blev den nyhed udlagt som en sejr for Dansk Folkeparti, og det blev fremhævet, at Carl Christian Ebbesen blev belønnet med flere penge end normalt til kultur- og fritidsområdet. ”Når vi lægger budgetter i kommunerne, er langt de fleste penge på forhånd reserveret udgifter til skolerne, de ældre

IDRÆTSLIV NOVEMBER 2014

og den slags. Tilbage er der kun en ganske lille del af kagen, og der handler det om benhård prioritering. Jeg valgte på forhånd, at jeg ville bide mig fast i bordet, fordi det giver indflydelse. Når jeg er med i forliget, er jeg også med til at udmønte, bestemme og udvikle sagerne helt fra bunden af. Det er spændende,” siger Carl Christian Ebbesen og understreger, at han ikke var blevet siddende ved bordet for enhver pris: ”Men som Dansk Folkepartis første borgmester var det vigtigt for mig at vise, at vi godt kan tage ansvar. Og så ville jeg gerne vise vælgerne, at de med mig som borgmester ikke bare har fået en sur gammel mand. Det handler om troværdighed.”

FRANK JENSEN-TESTEN Det er ikke den eneste grund til, at borgmesteren, som han selv formulerer det, har fået en ”god start” på posten. Umiddelbart efter at han tiltrådte, landede der nemlig 132 millioner kroner på hans bord. Det var resultatet af en aftale fra 2010, som garanterede, at overskuddet fra salget af en række kommunale bygninger skulle gå til nye og forbedrede idrætsfaciliteter. Nogle af de penge er i dag reserveret til blandt andet en bane til hurtigløb på skøjter og renovering af idrætsparkerne i Valby og Sundby. ”Det var da heldigt, at de 132 millioner kroner skulle øremærkes på lige præcis dét tidspunkt. Men samtidig er det altså

ET RIGTIG FLOT BUDGET Idrætten er tilbage på det rigtige spor, mener man i DIF. ”Nu er det på tide, at vi bryder den vanlige opfattelse af idrætspolitikken i København.” Sådan siger Poul Broberg, som er idrætspolitisk chef i Danmarks Idrætsforbund efter at have analyseret næste års budget i Københavns Kommune. I hvert fald den del af budgettet, der handler om idræt: ”I mange år blev idrætten holdt på pinebænken i København. Alle analyser viste, at byen haltede efter i forhold til idrætsfaciliteter. Men under Ritt Bjerregaard og især Frank Jensen er der blevet investeret betydelige beløb i at renovere og opføre idrætsanlæg. Og set med idrætsøjne er budgettet for 2015 rigtig flot,” siger Poul Broberg. Han peger på, at der er en god balance mellem indhold og rammer – med penge til både aktiviteter og faciliteter. Og så kalder han det ’interessant’, at kultur- og fritidsborgmesteren som noget nyt er med i forliget: ”Det kommer idrætten til gode – både i forhold til events, aktiviteter og faciliteter. Tidligere var det sværere for borgmesteren at komme igennem med noget, når han eller hun stod uden for budgetforliget. Der tegner sig altså et spændende perspektiv for idrætten, hvis det her ikke er en enlig svale,” siger Poul Broberg.

IDRÆTSLIV NOVEMBER 2014

vigtigt at fremhæve, at intet af dette bliver til noget, hvis de andre partier ikke vil,” siger Carl Christian Ebbesen, før vi beder ham erklære sig enig eller uenig i en liste med fem idrætspolitiske målsætninger.

Jamen så har du bestået Frank Jensen-testen. De fem punkter var nemlig den socialdemokratiske overborgmesters idrætspolitiske valgoplæg ved kommunalvalget i 2013.

”Og så kommer vi ikke udenom, at København i øvrigt er ekstremt underforsynet med idrætsanlæg” De handler blandt andet om behovet for nye faciliteter i København, idrætsforeningernes rolle, elitesportens vilkår og behovet for at forstærke samarbejdet mellem folkeskolen og sportsklubberne. ”Det er jo meget fornuftigt. Jeg er enig i det hele,” siger Carl Christian Ebbesen og underskriver dokumentet.

”Ha ha ha… Det forklarer jo, hvorfor det var så let at nå til enighed i budgetforhandlingerne. Men det understreger også, at der faktisk er bred opbakning til disse målsætninger.”

MARTIN, MUHAMMED OG MEDALJER Som kultur- og fritidsborgmester er det idrættens rammer, Carl Christian Ebbesen er ansvarlig for. Der skal, som han selv formulerer det, være plads til, at både ”Martin og Muhammed kan spille fodbold og gå til svømning”. Indholdet overlader han til foreningerne og det vigtige arbejde, der udføres af de frivillige: ”Jeg er ikke radikal og vil derfor ikke være belærende, så jeg fortæller ikke foreningerne, hvad de skal. Deres rolle kan man i øvrigt ikke gøre nok for at fremhæve. For mig betyder foreningerne faktisk mere end ’bare’ idræt og motion. Det er et samlingssted med socialt sammenhold, og så er det her, mange – blandt andre mange indvandrere – lærer om demokratiet, når de går til generalforsamling og vælger formand og kasserer og den slags og oplever, at man også skal tage hensyn til mindretallet.” Samtidig lægger Carl Christian Ebbesen heller ikke skjul på, at han – blandt andet gennem sin bror Eskild – er voldsomt optaget af elitesporten og de rammer, som de bedste idrætsudøvere skal have. ”Der skal være miljøer, hvor vi kan udvikle talenter, som kan vinde medaljer,” siger borgmesteren. Hvorfor er det vigtigt, at nogle vinder medaljer? ”Vi har brug for forbilleder, som viser, at det kan lade sig gøre. Og så er det i mine øjne endnu vigtigere, når vi som et lille land med blot fem millioner indbyggere kan kæmpe med de største nationer. Det gør mig stolt.” Nogle af de medaljer kan de næste år blive hængt om halsen på danskere i København, når VM og EM i blandt andet fodbold, håndbold og ishockey kommer til byen? ”Ja, og de begivenheder er bare så vigtige. Vi skal vise, at vi tør bruge byen og vise den frem som en af verdens bedste byer. Det skaber interesse og synlighed for os, og det giver os en særlig oplevelse, når hundrede millioner mennesker kigger på noget, der foregår her. VM i halvmaraton var helt genialt, fordi det både favnede elite og bredde, og en masse mennesker trænede sig op til at deltage i det løb,” siger Carl Christian Ebbesen. Kan man forvente, at du også er med i budgetforliget for 2016? ”Ja. Selvfølgelig ikke for enhver pris. Men ja, det kan man godt.”

TILMELD DIG NU – FORÅRETS KURSER STARTER TIL JANUAR

UDDANNELSE DU KAN BÅDE TILMELDE DIG TIL TRÆNER 1 OG 2, SAMT COACHING 2 UDDANNELSEN.

ANSØGNINGSFRIST ER D. 1. DECEMBER 2014

DU KAN LÆSE MEGET MERE OM UDDANNELSERNE PÅ DIF.DK – SØG PÅ UDDANNELSE.

DIF DANMARKS IDRÆ TSFORBUND IDRÆ T TENS HUS BRØNDBY STADION 20 2605 BRØNDBY

IDRÆTSLIV NOVEMBER 2014

FORBUNDSTJEK…

THINKSTOCK

GIT TE THORDAHL JESPERSEN

Over de seneste ti år har Dansk Håndbold Forbund mistet over 20.000 medlemmer. Men nu skal medlemsflugten stoppes. Det skal være nemmere at være frivillig, og klubberne skal tilpasses spillerne.

OPERATION KNÆK KURVEN tilskuere overværede fra klapsæderne i de fire danske værtsbyer europamesterskabet i herrehåndbold i januar. I 2015 kan danskerne se frem til VM for kvinder, og i 2019 bliver VM-slutrunden for herrer også spillet på dansk jord. Håndboldforbundet har haft medvind til at trække værtskaberne til det lille kongerige, og fra de bløde sofaer hepper danskerne begejstret med hvert år i december og januar, når Danmarks bedste kvindelige og mandlige håndboldspillere kæmper for sejrene til slutrunderne. Men ikke alt er fryd og gammen i dansk håndbold. Selve medlemstallet i håndboldklubberne har været i modvind det seneste årti, hvor det er faldet fra 131.959 medlemmer i 2004 til 109.706 medlemmer i 2013. DHF har anerkendt tendensen og har nu sat hælene i jorden. Den nedadgående kurve skal knækkes. Derfor har forbundet søsat udviklings-

projektet ’Knæk kurven’ – medfinansieret af DIF’s udviklingspulje. ”Vores mål er at stoppe frafaldet og bibeholde både medlemmer og vores frivillige. Det skal være sjovt at spille håndbold, og det skal være nemmere at være frivillig,” siger Lars Brønserud, projektleder på ’Knæk kurven’. Projektet sætter ind med fire store indsatsområder; Klub-building, håndbold i skolen, trænermentorer og vidensindsamling.

For lidt bredde Ifølge forskningsansvarlig analytiker i DIF, Kasper Lund Kirkegaard, så er en af årsagerne til DHF’s medlemsfrafald, at forbundet har fokuseret for meget på eliteresultaterne. ”Der er blevet lagt for mange kræfter i elitedelen, som også har opnået rigtig gode resultater. Men klubudviklingen i bredden har været overladt til de lokale foreninger,” fortæller Kasper Lund Kirkegaard.

Han mener, at klubberne skal være mere følsomme over for de unge og indrette sig efter de behov, de har. ”Det er slet ikke alle håndboldspillere, der bliver professionelle. Derfor skal man som klub huske at fokusere på spillernes lyst til at spille håndbold og ikke sætte krav, som de unge ikke kan eller vil leve op til. Det er der, man skubber de unge fra sig,” forklarer Kasper Lund Kirkegaard. For en stor del af frafaldet i klubberne står de unge for. Netop derfor er et af DHF’s indsatsområder at indsamle viden om årgang 2000 og 2001 ved at følge dem i fire år og spørge dem om, hvorfor de spiller eller stopper. ”Vi vil endnu tættere på de unge og dermed blive klogere på, hvad årsagerne er til, at de stopper med at spille håndbold. Det kan vi gøre ved at følge de to årgange, der er 13-14 år nu, under deres usikre periode,” siger projektleder Lars Brønserud.

IDRÆTSLIV NOVEMBER 2014

MEDLEMSUDVIKLING I DHF 2005 - 2013 131.959

132.699

130.018 122.647 119.029

121.953 114.928 113.323 111.675 109.706

2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 En øjenåbner Det største indsatsområde i ’Knæk kurven’ er udvikling af foreningerne. Håndboldklubberne i DHF har brug for mange frivillige til at varetage opgaver lige fra at passe hallen til at træne og dømme. En frivillighedsundersøgelse, der blev lavet af DIF i 2010, viste, at håndbold er blandt de idrætter, der har størst brug af frivillige, men også sværest ved at rekruttere dem.

”Vi er ikke vant til at arbejde så metodisk” Charlotte Grøndahl, FK Odsherred

”Det var en øjenåbner for os. Der er et højt aktivitetsniveau i håndbold med mange træninger og kampe og ligeledes praktiske opgaver. Derfor er fokusset øget på Klub-building, for vi er nødt til at gøre det nemmere at være frivillig, så vi kan fastholde dem og gøre det sjovere at være spiller,” forklarer Lars Brønserud. Konceptet Klub-building blev sat i gang i starten af september, hvor DHF’s mål er, at 450 klubber tilmelder sig. Over seks måneder får klubben besøg af en udviklingskonsulent fra DHF, der hjælper klubben i gang med at forbedre driften. Første trin er at få styr på driften, lave

årsplaner og få overblik over de typiske opgaver. ”Vi laver forslag til dem, om hvordan de kan gøre arbejdet lettere i klubben. Vi skal inspirere dem, og klubberne skal så mærke, hvad der passer til dem, så de kan få mest muligt ud af det. Vi har tænkt det helt lavpraktisk, så det er nemt at anvende,” siger Lars Brønserud. De næste to trin er så at udvikle en frivillighedsstrategi, som er en plan for, hvordan klubben arbejder med de frivillige og anerkender deres arbejde. Når klubben så har styr på driften og de frivillige, kan den fokusere på det sidste trin; at se på håndboldproduktet. Hvad virker, og hvor kan der tages fat og udvikles endnu bedre tilbud tilpasset spillerne.

Overblik og struktur FK Odsherred Håndbold er en af de klubber, der er meldt til Klub-building. Til det første møde med konsulenten fra DHF ventede der klubben lidt af en overraskelse. For forbundets tal viste, at FK Odsherred over de seneste fire-fem år havde mistet godt 100 medlemmer. ”Vi var klar over, at vi havde fået færre hold, og at der ikke var så mange spillere på hvert hold længere. Men vi kendte ikke noget tal for frafaldet. Vores formål med Klub-building er, at vi gerne vil lave en bedre organisation – altså skabe et bedre overblik over klubbens opgaver og få en

’KNÆK KURVEN’ • Projektet løber over fire år – frem til 2017. • Skal stoppe medlemsfaldet i håndbold. • Over 10 millioner kroner er samlet set skudt i projektet. • Projektet er delvist finansieret af DIF’s udviklingspulje. • Læs mere på www.knaekkurven.nu

bedre struktur,” siger Charlotte Grøndahl, der sidder i håndboldudvalget. For FK Odsherred har det været inspirerende at få hjælp udefra til at tilpasse driften. Men det har været hårdt arbejde. ”Vi er ikke vant til at arbejde så metodisk. Det er positivt, at vi kan se frem til flere møder med konsulenten. Det giver støtte til vores arbejde, og så er det et godt sikkerhedsnet for os,” siger Chalotte Grøndahl. Lars Brønserud understreger også, at udviklingen af klubberne heller ikke er nogen nem opgave. ”Det er et langt, sej træk, som tager tid. Vi har mange, der laver et stort arbejde i klubberne, og vi har stadig et godt tilbud til spillerne derude,” siger projektlederen.

IDRÆTSLIV NOVEMBER 2014

Tilbuddene gælder i hele november 2014 Kontorartikler

Elektronik

Møbler

Giant Dragon Bordtennisborde • Klappes sammen for nem opbevaring • Leveres med 2 bat, 3 bolde og net

Lager

Husholdning

Forfriskninger

Giant Dragon Mini bordtennisbord Nu kun

Leveres med 2 bat, 3 kvalitetsbolde og net.

499,SPAR 500,-

ProPlay Poolbord 7 • Perfekt til virksomhedens kantine, i butikker, restauranter, barer eller til hjemmet mv. • Vejer 116 kg – er meget robust og står urokkeligt fast • Hjørner er forstærket med kanter i hård plast • Leveres med køer og kugler • Leveres usamlet

ProPlay Elite Bordfodboldspil • • • •

Frit valg kun

1999,000,-

SPAR op til 2

Spilleflade af glas Ben forstærket med aluminium Teleskopstænger Leveres usamlet

Flot og eksklusivt design Varenr. 159404 798510 150514 818962 373134

Beskrivelse ProPlay Elite Bordfodboldspil PlayOff Bordfodboldspil Giant Dragon Bordtennisbord ProPlay Poolbord 7 Ginat Dragon Minibord

Online

Førpris 2999,2499,2499,3999,999,-

TILBUD 1999,1999,1999,1999,499,-

Ring

Hos Lomax finder du et stort sortiment indenfor underholdning, sport og fritid.

Hurtig og gratis levering ved køb over kr. 500,ekskl. moms

E-mail

Lomax

80 Ø 00 B O V E R salg@lomax.dk G www.lomax.dk R AT I S L E V E R I N GSjælland: V E 47 D 36K K R . 5 0 0 ,- E K S K L .Elsenbakken M O M37S Fyn/Jylland: 63 15 25 25 3600 Frederikssund Alle priser er ekskl. moms. Der tages forbehold for trykfejl i såvel tekst som priser, mål, farver mv. / Nr. 116 / 2014

IDRÆTSLIV NOVEMBER 2014

REPORTAGE

BO AMSTRUP

THOMAS HANSEN

Facebook, Instagram og Snapchat. Ungdomslivet er fyldt med en endeløs række af selvcentrerede tiltag. Men hvor stiller det et godt gammeldags begreb som holdånd, hvor holdet går forud for individet? Idrætsliv tog til et svømmestævne i Randers for at undersøge, om det at være en god holdkammerat stadig er gangbar mønt hos teenagerne.

JAGTEN PÅ HOLD

IDRÆTSLIV NOVEMBER 2014

DÅNDEN

IDRÆTSLIV NOVEMBER 2014

Maria Lorenzen og Julie Ejby er glade for kameratskabet i Nyborg Svømmeklub.

vordan har holdånden det i år 2014? Idrætsliv er taget til svømmestævnet Sportigan Cup i Randers for at finde svaret. Det første, der rammer én, når man træder ind i svømmehallen på Søndermarkskolen, er en bølge af fugtig varme, som selv Randers Regnskov et par kilometer derfra vil have svært ved at matche. Den næste bølge består af skrig og skrål fra tilskuerne, der hepper på deres klubkammerater, som netop nu crawler, alt hvad de kan, i bassinets seks baner. ”Kom så, Julie! Kom så, Cille! Kom så, Nyborg!” Svømmerne fra Nyborg Svømmeklub er nemme at kende fra de øvrige, som er mødt op til stævnet denne lørdag i oktober, hvor Swim Team Neptun er værter. Klædt i skrig-orange T-shirts er de så synlige, at de kunne medvirke som statister i en kampagne for trafiksikkerhed. Bedømt ud fra førstehåndsindtrykket af dem og de øvrige fra Auning, Skanderborg og hvad de nu hedder alle sammen, lader det til, at holdånden har det godt i de danske foreninger. For at komme et spadestik dybere

tager Idrætsliv fat i to af de 12 svømmere, som stiller til start for Nyborg. Maria Lorenzen på 13 år og Julie Ejby på 12 har en travl formiddag i svømmehallen. Begge har tre individuelle starter og en enkelt holdkap. Da Idrætsliv taler med dem, er de ved at skulle gøre sig klar til deres tredje heat på dagen, som er 100 meter medley. Julie Ejby fortæller, at selvom brystsvømning er hendes favoritdisciplin, så er hendes mål at kappe to sekunder af sin personlige rekord i det kommende heat. Maria Lorenzen følger

efter i nogenlunde samme spor. ”Jeg skal fokusere på min teknik hele vejen. Men jeg går også efter at sætte ny personlig rekord. Lige nu er den på 1 minut og 29 sekunder. Den må gerne komme ned på omkring 1.27,” siger hun. De to svømmere forsvinder ned ad trappen fra tilskuerpladserne, som er hævet op under loftet på den ene langside af bassinet. Der skal varmes op til det forestående rekordforsøg. Imens bliver Idrætsliv en anelse mistænksom. For handler de unges idrætsdeltagelse

IDRÆTSLIV NOVEMBER 2014

i dagens Danmark i virkeligheden mest om at slå individuelle rekorder?

Frikvarter i livet Søren Østergaard er leder af Center for Ungdomsstudier. Han holder via sit virke fingeren på pulsen i forhold til tendenser i ungdomsgenerationen med særlig vægt på fritidslivet. ”Der er meget fokus på det enkelte individ. Det skyldes, at den enkelte unge selv er ansvarlig for at lykkes med sit liv. I gamle dage kunne man som TV-2 synge, at det er samfundets skyld. Den går ikke længere. I dag er du selv ansvarlig for at fylde dit liv med indhold,” siger han og understreger, at de unge ikke er egoister, men kollektivt orienterede individualister. Det kommer sig blandt andet til udtryk ved, at holdidrætterne og ikke mindst fodbolden fylder rigtig meget for mange børn og unge. Havde det hele handlet om én selv, kunne man forvente en strømning fra holdsporten til de individuelle idrætter. Desuden kan idrætten generelt fungere som en aflastning fra hele individualiseringsbyrden. ”Det individuelle projekt har man gang i 24 timer i døgnet, men når man kommer til fodbold, gymnastik eller svømning, er der en træner og et hold, som sætter rammerne. Man ved, at man i den næste halvanden time ikke behøver at opdatere på Instagram eller sende billeder af sig selv på Snapchat. Nu dyrker man idræt, og det er et frikvarter i ens liv,” siger Søren Østergaard.

HVAD ER EN GOD HOLDKAMMERAT? I øjeblikket vrimler det ind med indstillinger til prisen DIF og Nordea-fondens Fidusbamse, som skal gå til Danmarks bedste holdkammerat i alderen 12 til 19 år. Vi tog fidusbamsen Victor Y, som er maskot for prisen, med til svømmestævnet og spurgte, hvad der kendetegner en god holdkammerat.

Kristoffer Heerulff, 13 år AGF Svømning ”En god holdkammerat hepper på de andre. Det giver et ekstra boost, når man svømmer, selvom det kan være lidt svært at høre, når man er i vandet med badehætte på. Man skal også hjælpe andre, hvis deres svømmebriller går i stykker eller deres badehætte revner. I sådan en situation skal det gå stærkt.”

Kirstine Frandsen, 13 år Swim Team Neptun ”For at være en god kammerat skal man bakke sine holdkammerater op. Det er det vigtigste.”

Rekordforsøg Tilbage i svømmehallen står Maria Lorenzen og Julie Ejby i det tætbefolkede område bag startskamlerne i svømmehallen. Maria Lorenzen har taget overtrækstøjet af og står nu og holder arme og ben i gang iført sin lilla og sorte badedragt. Heat 10, hendes heat, er det næste på programmet, proklameres det over højtaleranlægget. Modstanden er hård, og fra hendes bane nummer seks kan Maria Lorenzen kun holde nogenlunde trit med svømmeren fra Aalborg på den modsatte ydrebane. Hun slår ind i en tid, der er et sekund langsommere end sin personlige rekord. Mens hun puster ud i vandkanten, springer Julie Ejby i vandet i sit heat på samme bane. Stævnet kører med en stringent afvikling, så svømmerne fra det forrige heat må vente med at komme op af vandet, til det næste heat er sat i gang. Medleyen lægger ud med butterfly og

Camilla Brøgger Andersen, 11 år Aalborg Svømmeklub ”Hvis man vil være en god holdkammerat, skal man heppe og støtte de andre – især hvis de svømmer en dårlig tid. Jeg har de bedste holdkammerater i verden!”

IDRÆTSLIV NOVEMBER 2014

”Vi har et rigtig godt sammenhold i klubben, selvom vi er mange forskellige typer” Julie Ejby, svømmer, Nyborg Svømmeklub

rygsvømning, som er Julie Ejbys to svageste discipliner. Det kan desværre ses. Således ligger hun sidst, inden hun begynder at hale ind på brystsvømningen. På de sidste 25 meters frisvømning får den fuld smadder. Det rækker til en femteplads og en tangering af hendes personlige rekord. Oppe af bassinet igen har de to piger begge oplevelsen af, at det var gået godt med deres teknik. Kræfterne rakte blot ikke til en bedre tid. Da de igen har fået iført sig den karakteristiske orange T-shirt, modtager de feedback på deres løb af den 20-årige træner Patrick Terp, mens de fleste af de øvrige Nyborg-svømmere kigger med. Sidste løb inden frokosten bliver en fire gange 50 meter holdkap, som både Maria Lorenzen og Julie Ejby glæder sig til. ”Vi har et rigtig godt sammenhold i klubben, selvom vi er mange forskellige typer. Mange af dem fra min klasse forstår

IDRÆTSLIV NOVEMBER 2014

ikke, at vi bruger så meget tid på træning og udstyr. Så er det rart at være her, hvor alle forstår, hvorfor vi træner fire til fem gange om ugen,” siger Julie Ejby.

Orange heppekor Den betragtning giver genklang hos ungdomsforsker Søren Østergaard. Han mener faktisk, at det de unge laver i idrætsforeningerne potentielt kan have langt større betydning, end det havde for unge i tidligere generationer. ”I dag orienterer børn og unge sig mod de små fællesskaber i deres liv. Det vil sige deres familie, deres skoleklasse og deres sportshold. De små fællesskaber betyder langt mere som vigtige pejlemærker i deres liv, end de gjorde bare for nogle år siden. Specielt når vi laver nogle gode fællesskaber, hvor det ikke kun handler om at spille fodbold. Men hvor vi også laver noget andet og har nogle ritualer, der binder os sammen,” siger lederen af Center for Ungdomsstudier. For ham at se er der en nøje sammenhæng mellem, hvor meget man dyrker fællesskabet og holdånden, og hvor meget succes man har med at fastholde de unge i klubberne. ”De hold, som er mest attraktive at være en del af, har en kultur, hvor man spiller hinanden gode, når man er på banen, men også spiller hinanden gode, når man er udenfor banen,” siger han. Nyborg-pigernes holdkap bliver en gyser. Da Julie Ejby slår ind på sidste tur, er der fuldstændig dødt løb mellem Nyborg på bane fire og holdet på bane to. Julie Ejby lavede en dårlig vending, hvor hun kom for tæt på kanten. Samtidig kunne hun godt mærke, at det var det andet heat på meget kort tid. ”Efter et lidt dårligt løb bliver jeg glad af at komme op til hele holdet,” siger hun med henvisning til det orangeklædte heppekor, der gav højlydt støtte hele vejen. Idrætsliv skal lige til at stille et opfølgende spørgsmål, da træner Patrick Terps stemme lyder. ”Så er det nu, at drengene går i gang.” Både Maria Lorenzen og Julie Ejby vender om på hælen og tager opstilling langs rækværket for at tilbagebetale den støtte, som de modtog et par minutter tidligere. Der er ingen tvivl om, at sammenhold og holdånd i hvert fald trumfer fornøjelsen ved at tale med Idrætsliv.

ÅRETS BEDSTE HOLDKAMMERAT Det er stadig muligt at nå at indstille en dreng eller pige til DIF og Nordea-fondens Fidusbamse. rem til 15. november kan man på www.fidusbamsen.dk uploade et billede af vedkommende og beskrive en situation, der fortæller, hvorfor han eller hun fortjener at løbe med prisen. Måske er din holdkammerat 100.000 kroner værd. Læs her et lille udpluk af, hvad trænere, holdkammerater, ledere, forældre eller venner blandt andet har skrevet som begrundelse for, at netop den, de indstiller, skal vinde hovedpræmien: En idrætsrejse til en værdi af 100.000 kroner.

”Natascha byder altid nye ungdomsroere velkommen med smil og instruktion. Hun går foran og gør sit bedste for at være et forbillede for yngre og nye roere” Sagt om Natascha Orlung Baisgaard Andersen fra Ringsted Kajakklub

”Som om det ikke er nok, at Thomas træner selv og hjælper med at træne vores U14 hold, så finder vi ham stort set til alle Aalborg Vikings kampe, hvor han hjælper med at tage statistik” Sagt om Thomas Visby Fjerbæk fra Aalborg Basketball Klub

”Lærke er den bedst tænkelige makker. Hun er god at kommunikere med og forstår altid at gøre en negativ situation til en positiv. Man mister aldrig modet, når man sejler med Lærke, da hun skaber en god stemning og har det gode humør med sig på vandet” Sagt om Lærke Graversen fra Fredericia Sejlklub

IDRÆTSLIV NOVEMBER 2014

MEDALJER Vundne medaljer i perioden 11. juni - 10. september 2014. Alle officielle EM-, VM- og OL-medaljer fra 1975 findes på www.dif.dk

GULD VM Skydning – Riffel 300 meter

Charlotte Jakobsen

VM Triatlon – langdistance

Camilla Pedersen

Martino Zanibellato & Michelle Abildtrup

Sportsdans – latinamerikanske danse

SØLV VM Sejlsport – 49er FX

Ida Marie Baad og Marie Thusgaard

VM Sejlsport – 49er

Jonas Warrer og Anders Thomsen

Petanque

Camilla Svensson, Maria Saxild-Laursen og Line Hjorth

Rulleskøjte – Skaterhockey

Herrelandsholdet

01 Camilla Pedersen. Foto: Scanpix 02 Martino Zanibellato & Michelle Abildtrup. Foto: Scanpix 03 Ida Marie Baad og Marie Thusgaard. Foto: Scanpix

IDRÆTSLIV NOVEMBER 2014

Mangler din annonce her? – nå hele Danmark med dit budskab!

kontakt os på 7199 5522 eller dif@medieteamet.dk

MedieTeamet_annonce_210x148mm.indd 1

07-06-2013 14:54:17

Gå direkte til de professionelle

Bassinudstyr i rustfrit stål til den nye svømmehal, samt renovering af bestående udstyr. Vi kan nu tilbyde at det rustfrie udstyr kan specialprimes og efterfølgende coates i alle ønskelige RAL-farver.

Telefon 4615 0700

Notgangen 6

Vi renoverer også udstyr så det står som nyt GÅ DIREKTE TIL OS

"Metalex og Svejsa2000 er gået sammen i én virksomhed, stadig samme service og kvalitet." Metalex-Svejsa2000 A/S har en professionel holdning, interesse og viden om rustfrit stål . Stål på os!

2690 Karlslunde

Info@svejsa2000.dk

IDRÆTSLIV NOVEMBER 2014

IDRÆTSLIVET IFØLGE...

SCANPIX

GIT TE THORDAHL JESPERSEN

Den unge ketsjerkomet om idolet Andre Agassi, fremtidsdrømme og undervisning i kinesisk.

VIKTOR AXELSEN At være professionel badmintonspiller er… ”en fed oplevelse og fyldt med udfordringer, fordi det er hård, fysisk træning. Jeg føler mig meget privilegeret, fordi jeg rejser meget og kommer mange nye steder i verden. Det er super fedt, at jeg gennem min sport får lov at se så mange lande og kulturer.” Jeg er god til badminton, fordi… ”jeg har trænet meget og har haft en stor kærlighed til spillet, lige siden jeg var helt lille. Jeg har en vilje, som kommer til udtryk i min arbejdsmoral og den måde, som jeg griber kampe og udfordringer an på, og så har jeg viljen til hele tiden at se på, hvordan jeg kan blive bedre.” Mit næste mål er… ”Mit helt store mål er at nå i kvartfinalen eller endda semifinalen ved All England i marts næste år. Det vil være rigtig fedt at nå så langt, men meget af det afhænger af lodtrækningen. Jeg er optimistisk og tror på, jeg kan nå dertil.” Den vildeste oplevelse hidtil var… ”kvartfinalen ved VM i august. Jeg var meget presset og skulle holde mine nerver i ro, fordi jeg så gerne ville vinde bronzemedaljen. Den var et stort mål for mig, som jeg heldigvis nåede. Det var en kæmpe forløsning at vinde kvartfinalen og en unik oplevelse, der gør al træningen det hele værd. Og så var det bare endnu større, fordi det var på hjemmebane i Danmark.” Det bedste råd, jeg har fået, er… ”aldrig at lade sig selv have en dårlig dag. Man skal se på, hvordan kan man bedst muligt få noget godt og lærerigt ud af dagen. Det kræver meget energi at flytte fokus, men jeg vil ikke have ligegyldige dage. De skal være lærerige, så jeg kan udvikle mig.” Det bedste at spise før en kamp er… ”havregrød. Jeg spiser det så vidt, det er

muligt for mig. Min krop reagerer godt oven på en portion, og jeg får en god energi af det. Nogle gange kan jeg godt pifte det op med lidt proteinpulver.” Når jeg ser, jeg ligger nummer 11 på verdensranglisten, så… ”bliver jeg meget glad og stolt. Men samtidig bliver jeg også motiveret til at arbejde endnu hårdere og nå endnu højere op på listen.” Hvis jeg ikke var blevet badmintonspiller, var jeg… ”blevet iværksætter. Jeg havde nok taget en god uddannelse og startet mit eget firma. Jeg ved ikke inden for hvad, men jeg har mange tanker og ideer. Personlig udvikling interesserer mig, så det kunne godt være inden for det. Jeg har bare det her iværksættergen i mig, som giver mig lyst til at have mit eget engang.” Mit største sportsidol er… ”Andre Agassi. Jeg synes, han spillede tennis på en fed måde, og så har han en stor personlighed - også nu efter hans karriere på tennisbanen. Han er et bevis på, hvor hårdt arbejde kan føre én hen. Han inspirerer mig.” Når jeg ikke spiller badminton, så… ”studerer jeg på HF, er sammen med venner og familie, spiser god mad og så er jeg ved at lære kinesisk. Jeg begyndte på det efter nytår, hvor jeg følger et undervisningsforløb i Beijing og har en lærer i Danmark. I forbindelse med badminton rejser jeg meget i Kina, hvor sporten er stor. Derfor synes jeg, at kinesisk har et stort potentiale for mig både nu i min badmintonkarriere, men også efterfølgende.” Jeg vil helst tage en selfie med… ”Usain Bolt. Han er rigtig cool og en sportsmand, jeg ser meget op til. Han er en sej atlet og gør tingene på sin helt egen måde.”

FACTS: VIKTOR AXELSEN Alder: 20 år Klub: Værløse Badminton Titler: Vandt bronze ved VM i 2014. Vandt Swiss Open i 2014 og French Open 2012. Blev danmarksmester i 2014. Junior europamester 2011, junior verdensmester og Årets Fund i 2010 Detaljen: Har én vane, når han spiller kamp. Før Viktor server, koncentrerer han sig om at stille sig på sine fødder, så han fordeler sin vægt 50/50, og dermed har en god balance til serven

Tjek p책 det hele - Ogs책 forsikringerne? Vil du have tjek p책 dine forsikringer, s책 ring til os, vi sidder klar til en personlig og uforpligtende gennemgang af dine forsikringer. 33 45 74 72

kfforsikring.dk

g n i r p s ’ Ta

e r e v o j s g i d n a d d u et –

JUMP er en ny uddannelsesmesse med temaet ”Uddan dig sjovere” for afgangselever i grundskolen.

Mød EFTERSKOLER, HIGH SCHOOL og SPROGREJSER m.v., og find inspiration og få svar på dine spørgsmål.

Tag dine forældre med og besøg JUMP!

Sjaelland

Fyn

Vissenbjerg Idræts- & Kulturcenter Idrætsvej 3 – 5492 Vissenbjerg Lørdag den 1. november, kl. 10 – 17

Brøndby Hallen Brøndby Stadion 10 – 2605 Brøndby Lørdag-søndag den 15. og 16. november, kl. 10 – 16

Mere info: JUMP F til 1220*

Mere info: JUMP K til 1220*

Sydjylland

DGI-huset Vejle Vestre Engvej 57 – 7100 Vejle Søndag den 2. november, kl. 10 – 17

Bagterphallen, Hjørring Fulsigvej 23 – 9800 Hjørring Lørdag den 8. november, kl. 10 – 17

* koster alm. SMS-takst

Bellevuehallerne Vestre Strandallé 170 – 8240 Risskov Lørdag-søndag den 22. og 23. november, kl. 10 – 16 Mere info: JUMP A til 1220*

Mere info: JUMP N til 1220*

! G N A S ADG

Mere info: JUMP S til 1220*

I T A R G

Nordjylland

O/stjylland

jumpnu.dk Arrangør: Uddannelse Uden Grænser Torvebyen 8, 1.tv.· 4600 Køge · T: 5627 6444 facebook.com/jumpnu · jumpnu.dk