F EBRUA R 2 0 1 9 NR . 1
VERDENS BEDSTE … …håndboldhold er fra Danmark
STATSMINISTEREN HAR BOLDEN Stort interview med Lars Løkke Rasmussen
ANDERS ANTONSEN Tæt på en ung komet
MOTORSPORT PÅ SKOLESKEMAET Skoleelever skal have oktan ind i undervisningen
Toms støtter atleterne. Også dem, der ikke altid er først over stregen!
Toms har siden 1959 støttet de danske atleter, uanset om vi er først eller sidst over stregen. Vi er nemlig piv-stolte over at være sponsor for det danske idrætsliv i alle gyldne øjeblikke – store som små.
SAMMENHÆNGSKRAFTEN Den hænger over dansk idræt som noget relativt udefinerbart. Som en slags usynlig, men nødvendig ’force’ i bedste Star Wars-stil. Kittet, der binder det hele sammen. Hvad snakker jeg om, tænker du måske? Jeg taler om et ord, der måske nok klinger lidt hult, men som alligevel ganske fint beskriver, hvorfor dansk bredde- og eliteidræt må betegnes som kernesund og godt kørende på de fleste parametre. Det handler om den såkaldte sammenhængskraft. Følelsen af, at ting - sagt på dansk - hænger sammen i dansk idræt. Eller som landets statsminister Lars Løkke Rasmussen formulerer det i dette nummer af Idrætsliv: ”Det er klart, at det at være aktiv er en værdi i sig selv. Det er godt, at folk bevæger sig. Men det er endnu bedre, at de gør det i en ramme af noget fællesskab. Jeg synes jo, det er med til at skabe ro og dannelse. Det skriver sig ind i en lang liste af gode f-ord. Forening, fællesskab, frivillighed, folkelighed, forsamlingshus, folkestyre. Der er rigtig mange gode f-ord, ikke.”
20
På et eller andet abstrakt og vidunderligt plan sejrede sammenhængskraften i stor stil, da Danmark blev verdensmester i håndbold. Det var en sejr til eliten, bredden, folkeligheden, danskernes kærlighed til sport, håndboldklubberne, frivilligheden og alt muligt andet. Samme følelse kunne man få, da den unge badmintonkomet Anders Antonsen, som du også kan møde i dette nummer af Idrætsliv, tog sin største internationale titel ved Indonesia Open samme dag, som vi vandt VM i håndbold. Den knægt er om nogen et produkt af et velfungerende foreningsliv i Aarhus. Nu er han blandt verdens bedste badmintonspillere. Det hele hænger sammen.
14
God læselyst Jacob Bech Andersen Ansvarshavende redaktør
IDRÆTSLIV
Idrættens Hus, 2605 Brøndby Telefon 43 26 20 29 idraetsliv@dif.dk Produceret 100 % bionedbrydeligt af KLS PurePrint A/S, undtagen indbinding.
4
IDRÆTSLIV FEBRUAR 2019
Magasinet udgives af DIF og udkommer seks gange om året til cirka 9.000 idrætsforeninger, 62 specialforbund, haller, klubhuse, pressen og til idrættens beslutningstagere.
Redaktion Jacob Bech Andersen (Ansvarshavende redaktør) jaa@dif.dk 43 26 20 29
Skribenter Melanie Thorgrimson, Suzanne Meyer, Jonas Hjortdal, Jakob Draminsky og Lars Hestbech. Layout Formegon ApS 1508
Abonnementer Jonathan Slotsø Olsen jol@dif.dk 43 26 28 06 Adresseændringer for klubber meldes til de respektive forbund.
Oplag 17.500
Tryk KLS PurePrint
Forside Jan Sommer
Annoncer FL Reklame fl@flreklame.dk Tlf. 70 22 18 70
INDHOLD
16
32
6
DIF MENER
8
UPDATE
14
ROYAL RUN FORTSÆTTER
16
MOTORSPORT PÅ SKOLESKEMAET
20
INTERVIEW: LARS LØKKE RASMUSSEN
30
LÆS, KLIK OG HØR
32 SPORT I PIX: VM I HÅNDBOLD 38 INSPIRATION 40 FØR EVENTEN 42 NU KOMMER AMAGER SKIBAKKE 46
FEM MINUTTER MED EN ILDSJÆL
48 PRISREGN 50 IDRÆTSLIVET IFØLGE ANDERS ANTONSEN
50 IDRÆTSLIV FEBRUAR 2019
5
DIF MENER
Niels Nygaard Formand, Danmarks Idrætsforbund
FORENINGSPULJE MED STOR EFFEKT
J
eg har aldrig været i tvivl om foreningsidrættens positive betydning for det danske samfund. Foreningerne er blandt andet med til at give liv til lokalsamfundene, hvor de fungerer som inspirerende samlingspunkter drevet frem af frivillige kræfter. Heldigvis deler politikerne på Christiansborg også den opfattelse. Det er en af årsagerne til, at regeringspartierne sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, SF og Radikale Venstre tilbage i 2017 lavede den aftale, som er baggrunden for etableringen af DIF og DGI’s foreningspulje. Puljen har nu eksisteret i et år, og i puljens første leveår er der på baggrund af en masse inspirerende ansøgninger blevet bevilget knap 44 millioner kroner til over 1200 idrætsforeninger. Der er blandt andet uddelt midler til så forskellige ting som et bord- og bænkesæt til kroketspillere i Nexø, rekvisitter til udvikling af strandhåndbold i Vojens og indretning af en multifunktionel bevægelsessal i Tversted i Nordjylland. Midlerne gør en kæmpe forskel ude i foreningerne. De frivillige kræfter har fået mulighed for at realisere nogle af de ønsker og drømme, som de ikke havde penge til, og vinderne er medlemmerne og lokalsamfundene. Puljen åbner snart igen for 2019-ansøgninger og fortsætter i hvert fald til og med 2021. Men det er ikke en
DIFs formand, Niels Nygaard, mener, at politikerne så rigtigt, da de etablerede foreningspuljen. Foto: Jens Wognsen
6
IDRÆTSLIV FEBRUAR 2019
selvfølge, at politikerne lavede den aftale, som ligger bag foreningspuljen. Aftalen afløste en ordning, som gik ud på, at spillehaller med overskud fra automatmidler kunne uddele dette overskud til lokale foreninger og til gengæld få et afgiftsnedslag. Den ordning blev i visse tilfælde misbrugt groft. Blandt andet blev der uddelt midler til foreninger, som kun eksisterede på papiret, og der var også tilfælde, hvor spillehaller indgik ulovlige aftaler med foreninger om modydelser. Det var helt uacceptabelt, hvad der foregik, og det havde ikke været til at bære, hvis nogle få foreningers dårlige opførsel skulle føre til, at støtten til foreningerne helt skulle ophøre. Heldigvis har politikerne så god indsigt i og forståelse for idrætsforeningernes virke og vilkår, at de ikke bare lukkede for det varme vand, men lavede en ny model, som blandt andet 1200 idrætsforeninger har nydt godt i 2018. Vi har kvitteret ved at slå os sammen med DGI og dannet DIF og DGI’s foreningspulje for at spare administrationsudgifter, så pengene kan komme ud og arbejde der, hvor det er hensigten – i foreningerne. Foreningerne har kvitteret ved at vise overvældende interesse for puljen, og mens I læser disse linjer, skaber midlerne glæde og begejstring i foreninger rundt om i hele landet.
Spiller din forsikring?
Vi matc nuvære her din n på den de pris samme forsikrin g
Uden foreningens udstyr og inventar er det svært at holde kampgejsten oppe. Som medlem af DIF eller DGI er din forening automatisk dækket af ansvars- og arbejdsskader. Men I skal selv forsikre inventar. Det kan I gøre med en erhvervsforsikring hos os. Få fx dækket • Brandskader ved lynnedslag, driftstab, brand og udbedringer. • Tyveri af materialer, rekvisitter og inventar. • Vandskader på materialer, rekvisitter og inventar Læs mere på tryg.dk/erhverv/dif-dgi eller ring 44 20 45 00
UPDATE 8
IDRÆTSLIV FEBRUAR 2019
DANSKE UNGE ER DE MEST FORENINGSAKTIVE I VERDEN Et nyt studie blandt 49 lande fastslår, at Danmark ligger på en førsteplads, når det kommer til aktive børn og unge i idrætsforeningerne. I Danmark dyrker 86 procent af børnene i alderen 7-15 år idræt i en forening, og Danmark scorer derfor højest i undersøgelsen. ”Foreningslivet har fortsat et stærkt tag i de danske børn og unge, hvor næsten alle børn vokser op i foreningsfællesskaberne. Det er vigtigt, at vi bliver ved med at give de sunde vaner videre gennem generationer, fordi det i høj grad er i barndommen og ungdommen, vi lægger grunden til et langt og aktivt liv,” siger Anne Pøhl Enevoldsen, udviklingschef i Danmarks Idrætsforbund. Arkivfoto: Jan Sommer
Arkivfoto: Jan Sommer
UPDATE
FODBOLD HJÆLPER MÆND MED PROSTATAKRÆFT For mænd med prostatakræft, der er den hyppigste kræftform hos mænd, er fodbold andet end bare underholdning og god motion. Mænd, der er ramt af kræftformen og spiller fodbold, får det nemlig både bedre fysisk og mentalt, end dem der ikke spiller fodbold. Det viser et nyt forskningsprojekt, hvor 214 mænd med prostatakræft er blevet fulgt i et år. ”Fodbolden giver mændene et overskud i hverdagen, og vi har set, at de, der spiller fodbold, har en forbedret score på mentalt
helbred,” siger Eik Bjerre, der er fysioterapeut og forskeren bag projektet, til DR. Det er Københavns Universitet og DBU, der står bag projektet FC Prostata, hvor mænd med prostatakræft spiller fodbold samtidig med, at de helbredstjekkes løbende. Omkring 4.500 mænd får hvert år konstateret prostatakræft.
HÅNDBOLDENS DAG VENDER TILBAGE Foto: Allan Jensen/Eventmedia
Lige inden verdensmesterskaberne i herrehåndbold stjal rampelyset, viste klubber over hele landet håndbolden frem fra sin bedste side på Håndboldens Dag lørdag den 5. januar. Nu har arrangørklubberne evalueret dagen, og ligesom håndboldherrernes guld ved VM var Håndboldens Dag en succes. Derfor gentages den igen til januar 2020. ”Jeg synes, at vi lykkedes med det, vi gerne ville omkring Håndboldens Dag. At vi så ovenikøbet er lykkedes med at rekruttere 1.000 nye medlemmer er fantastisk,” siger Morten Stig Christensen, generalsekretær i Dansk Håndbold Forbund. Håndboldens Dag er en del af det store visionsarbejde i DIF og DGI ’Bevæg dig for livet’.
IDRÆTSLIV FEBRUAR 2019
9
UPDATE STORT SATS PÅ DANSK KVINDEISHOCKEY Målet er klokkeklart. Det danske kvindelandshold i ishockey skal til OL i Beijing i 2022, og aldrig har et dansk kvindelandshold i ishockey haft så gode vilkår. Landsholdet har fået tildelt 655.000 kroner af DIF via Initiativpuljen, og pengene skal fra begyndelsen af 2019 bruges til udvikling af et professionelt set-up omkring holdet. ”Det er fremragende, at Danmarks Idrætsforbund støtter projektet, så vi kan optimere mulighederne frem mod OLkvalifikationen. Spillerstammen er stærk, og spillerne har givet hånd på, at de er klar til at gøre en ekstra indsats,” siger sportschef hos Danmarks Ishockey Union, Jesper Duus.
FLYVENDE OL-AFTALE
For første gang nogensinde har de tre nationalolympiske komitéer i Danmark, Sverige og Norge indgået en fælles olympisk partnerskabsaftale. SAS-partnerskabet dækker sommerlegene i Tokyo 2020 og vinterlegene i Beijing 2022. Aftalen skal være med til at skabe bedre rammer og vilkår for de skandinaviske atleter frem mod OL i Tokyo 2020 og vinter-OL i Beijing 2022. Flyselskabet vil desuden transportere de skandinaviske OL-atleter til og fra de olympiske destinationer.
IDRÆTTEN RYKKER IND I VUGGESTUER OG BØRNEHAVER Børnene i landets børnehaver og vuggestuer prøver i stigende grad kræfter med at balancere på forhindringsbaner, rulle på skrænter og få motorisk træning. Siden 2012 er antallet af idrætscertificerede børnehaver og vuggestuer i Danmark firedoblet. ”Det helt store formål er at sikre glade børn gennem leg, bevægelse og idræt. Samtidig viser vores undersøgelser, at børn i idrætscertificerede børnehaver i højere grad end deres jævnaldrende starter i skole til tiden. Den kropslige dannelse har altså også betydning for børns generelle udvikling. De samme resultater har vi set i folkeskolen, hvor bevægelse har haft en stor positiv effekt på både trivsel, koncentration og læring,” siger Niels Nygaard, formand i DIF.
10
IDRÆTSLIV FEBRUAR 2019
UPDATE
RØDT KORT TIL MATCHFIXING Der er behov for en større og mere koordineret indsats, hvis aftalt spil skal til livs i dansk idræt. Derfor har DIF nu lanceret et nyt forebyggelsesudspil på matchfixingområdet. Ét af tiltagene er en regulering af spillemarkedet. ”I dag er der flere hundrede spilmuligheder på hver kamp i Superligaen. Når det pludselig er muligt at spille på et hjørnespark eller frispark og ikke kun det samlede resultat, så er det en gave til dem, der ønsker at forbryde sig mod spillet. Derfor vil vi have lovgiverne til at sikre en regulering, der er tilpasset den nye virkelighed i idrætten,” siger Poul Broberg.
SPORTSSNAK old special håndb
”Hvis jeg kunne vælge mellem Panodiler og kondomer, valgte jeg Landin, for der kommer aldrig noget forbi ham.” Vigtig præventionsviden bragt videre af en kvindelig bruger på Twitter. ”Den buhen af Norge og specielt Sagosen klæder ikke danskerne. Jeg kommer ikke til at spise flæskesteg i et år nu.” Norsk håndboldkommentar på norsk tv under finalekampen. ”Vi har hygget, spillet kort og været de andre mega overlegne” Henrik Møllgaard på TV2 om at hygge sig under VM-turneringen. ”Det var vidunderligt kedeligt.” TV2’s håndboldekspert Claus Møller Jacobsen efter den overlegne finalesejr over Norge.
NY IDRÆTSSCENE PÅ FOLKEMØDET Folkemødet får en helt ny scene, der i bogstavelig forstand vil bevæge både deltagere og publikum. Det sker, når Idrættens Scene den 13. juni i år for første gang åbner på Folkemødet i Allinge med ambitionen om at blive Folkemødets mest levende scene. Bag projektet står DIF og en lang række af Danmarks største idrætsorganisationer, Folkemødet og kommunikationsbureauet Geelmuyden Kiese, der er enedes om at skabe et fælles forum, hvor idrætten møder det øvrige civilsamfund, hvor meninger skal brydes, og hvor pænheden for en stund er blevet efterladt i sportstasken. En idrætsplads med aktiviteter som fodbold, løb, skating og test bliver en central del af Idrættens Scene.
”Lad nu være med at ramme den pisoverligger hele tiden Mikkel.” Mikkel Hansen: ”OK” Danmarks landstræner Nikolai Jacobsen med et godt råd i en timeout til stjernen Mikkel Hansen. ”Efter første halvleg ønsker man jo bare, at denne finale vil vare FOR EEEVIIIIIGT!" Socialdemokratiets Benny Engelbrecht. „Wow! Was für eine dänische Übermacht.“ Det tyske håndboldforbund DHB overgiver sig på Twitter.
IDRÆTSLIV FEBRUAR 2019
11
UPDATE
SEND KLUBBENS PIGER PÅ CAMP
FLERE AKTIVE ÆLDRE Ny aftale mellem Ældre Sagen og DIF og DGI's projekt 'Bevæg dig for livet' tager det hastigt stigende antal ældre seriøst og byder op til motion. Med Ældre Sagens indgående kendskab til målgruppen og idrætsorganisationernes kendskab til at motivere til bevægelse er ambitionen, at langt flere ældre uanset fysisk formåen skal have mulighed for at blive idrætsaktive. ”I fremtiden vil gruppen af ældre vokse, og det er jo herligt, at vi er flere, som lever længe, men de levede år skal være gode år. Vi vil med dette samarbejde styrke betingelserne for, at motion bliver tilgængeligt for alle ældre over hele landet,” siger Preben Staun, landsformand i Ældre Sagen.
12
IDRÆTSLIV FEBRUAR 2019
Foto: Jens Wognsen
Idrætsforeninger under DIF får i begyndelsen af det nye år endnu engang mulighed for at afholde pigecamps og give teenagepiger en stor oplevelse med idræt. DIF har nemlig indgået et partnerskab med Always, der lancerer en kampagne, som har til formål at motivere endnu flere piger til at være aktive i foreningsidrætten. ”Første runde i efteråret var en klokkeklar succes, hvor 78 foreninger fik midler til at afholde pigecamps, og tilbagemeldingerne fra disse camps var utrolig positive. Derfor er vi glade for at kunne genåbne puljen i samarbejde med Always,” siger DIF-konsulent Helle Carlsen. Alle foreninger under DIF, som har aktiviteter for piger i alderen 12-15 år, kan søge. Der er åbent for ansøgninger fra uge otte 2019. Læs mere på www.dif.dk/always.
UNGDOMSFOND EFTERLYSER ANSØGNINGER DBU's Ungdomsfond af 18. maj 1964 støtter blandt andet danske idrætsudøvere, herunder idrætsledere, der uforskyldt er kommet i nød som følge af sygdom eller ulykke eller anden uforskyldt årsag. Betingelsen for at modtage støtte er, at vedkommende gennem en længere periode har været medlem – aktivt eller passivt – under Danmarks Idrætsforbund. ”Der er mulighed for en økonomisk opmuntring, hvis ens livsbetingelser er blevet ændret væsentligt i en negativ retning, og derfor kan vi kun opfordre folk til at søge DBU’s Ungdomsfond, hvis de føler, de falder ind under denne kategori,” siger bestyrelsesmedlem i fonden Christian Pedersen. Ansøgningsprocessen foregår via NemID og kan tilgås på dbu.dk. Ansøgningsfristen er den 15. april kl. 13.
UPDATE
NYE SATSER
Foreninger, herunder idrætsforeninger, har fremover mulighed for at udbetale lidt mere i skattefri godtgørelse end hidtil. Skatterådet kigger hvert tredje år på, om satserne skal reguleres, og rådet har nu besluttet, at de fleste satser skal have et nøk opad. Eksempelvis kan en forening fremover udbetale en skattefri godtgørelse på 80 kroner per dag for merudgifter til fortæring i forbindelse med udenbys kampe, stævneaktivitet og lignende. Hidtil har satsen været 70 kroner om dagen. Også satserne for skattefri godtgørelse i forbindelse med eksempelvis telefoni og internet, administration og køb af tøj er sat op. De nye satser gælder fra 1. januar 2019.
Citatet:
"I eliteidrætten elsker vi medaljer, og vi kan bedst lide dem af guld. I 2018 vandt danske atleter hele 52 EM- og VM-guldmedaljer, hvilket er rekord. Det, synes jeg, er værd at kippe med Dannebrog over." Morten Rodtwitt, leder i Team Talent og Elite i DIF.
VIDSTE DU, AT…
Arkivfoto: Lars Møller
…DIF og DGI’s foreningspulje har været særdeles populær blandt foreningerne i dens første leveår. Således er alle de knap 44 millioner kroner, puljen havde til rådighed i 2018, blevet bevilget til godt 1.200 foreninger på baggrund af ansøgninger. I begyndelsen af marts forventes puljen åbnet igen for 2019-ansøgninger. Her vil de opdaterede søgekriterier være til rådighed på DIF og DGI’s hjemmesider samt på medlemstal.dk, hvor ansøgningsprocessen finder sted. Puljen løber foreløbig frem til og med 2021. Midlerne fra puljen går til at skabe rum i idrætsforeningerne til at gennemføre nogle af de tiltag, som de frivillige kræfter drømmer om, men som de ikke normalt har midler til.
IDRÆTSLIV FEBRUAR 2019
13
L ASSE OLSSON/ROYAL RUN
NYHED
SUZANNE MEYER
ROYAL RUN VENDER TILBAGE I pinsen er der lagt op til løbefest, når Hans Kongelige Højhed Kronprinsen endnu engang møder danskerne i løbesko.
D
e fleste kan genkalde sig billederne fra Royal Run i maj 2018, hvor Kronprinsen i anledning af sin 50-års fødselsdag løb med flere end 70.000 danskere i Danmarks fem største byer. Løbet blev en kæmpe succes. Nu er det besluttet at fortsætte løbet og igen opfordre danskerne til at snøre løbeskoene i år. Royal Run 2019 finder sted den 10. juni i Aarhus, Aalborg og København/Frederiksberg. Derudover tyvstartes der på Færøerne med et løb den 1. juni. ”Jeg ser frem til, sammen med resten af Danmark, at tilbringe en dag i motionens tegn. Det er mit håb, at mange igen får lyst til at udfordre sig selv og røre sig i nogle smukke rammer rundt omkring i landet. Sidste år var en fantastisk dag. Det vil glæde mig at se rigtig mange gengangere i år – men også nye, der har fået blod på tanden,” siger Kronprinsen.
Kondital ligegyldigt Royal Run er ikke et klassisk motionsløb med sluttiden i højsædet. Det er muligt både at løbe og gå på alle distancer, og der er særlige miles for familier, der vil tage barnevognen med ud på ruten. Og det er helt bevidst, fortæller arrangøren. ”Royal Run er for alle – om man er fysisk udfordret, erfaren løber, eller om man blot vil gå distancen. Det sociale idrætsfællesskab er det vigtigste i Royal Run, og vi vil gerne inspirere danskere i alle aldre uanset kondital og målsætning til at være med i denne begivenhed. I Royal Run er de små mål nemlig mindst lige så meget værd som de store,” siger Jakob Larsen, direktør i Dansk Atletik Forbund. Over 60.000 danskere har allerede i skrivende stund sikret sig et startnummer til Royal Run 2019. Der er stadig pladser til løbet i København. Læs mere på www.royalrun.dk
Kronprins Frederik er endnu engang klar til at løbe med danskerne.
14
IDRÆTSLIV FEBRUAR 2019
PUB & SPORT
Pool • Dart Bordfodbold Brætspil • Spillemaskiner
Vester Voldgade 7-9 • 1552 København V • Tlf. 33 15 08 10 mail@pubogsport.com • www.pubogsport.dk Find os på facebook
IDRÆTSLIV FEBRUAR 2019
15
REPORTAGE
16
IDRÆTSLIV FEBRUAR 2019
JAN SOMMER
JACOB BECH ANDERSEN
MOTORSPORT PÅ SKOLESKEMAET Matematik, geografi, fysik, idræt, historie og motorsport. Det hele smelter sammen i et nyt stort skoleprojekt 'Hestekræfter – motorsport på skoleskemaet’. Idrætsliv var med, da 7.B fra Herlev Byskole for første gang fik oktan ind i undervisningen.
IDRÆTSLIV FEBRUAR 2019
17
H
vis man er en anelse oppe i årene, så kan man ikke undgå at blive misundelig på eleverne fra 7.B på Herlev Byskole denne formiddag i Herlev Gokartcenter. For dengang undertegnede skribent gik i skole, var der ikke megen undervisning uden for det klassiske klasseværelse. Og undervisningen kunne i bedste fald betegnes som traditionel. Et undervisningsforløb, hvor fag som matematik, dansk, geografi, fysik, idræt og historie blev blandet sammen med eksempelvis motorsport var decideret utænkeligt. Men i dag er virkeligheden en anden, og nu står 25 forventningsfulde drenge og piger klar til at prøve kræfter med gokartsporten – midt i skoletiden. De er med i undervisningsforløbet 'Hestekræfter – motorsport
18
IDRÆTSLIV FEBRUAR 2019
på skoleskemaet’, som udbydes landet over af Dansk Automobil Sports Union (DASU) og flere af organisationens medlemsklubber. DIF har bidraget økonomisk via Initiativpuljen til de indledende øvelser og efterfølgende er projektet blevet muliggjort gennem en fondsbevilling fra VILLUM FONDEN. ”Med bevillingen får vi mulighed for at vise, hvad motorsporten kan bidrage med til samfundet, ud over den rene underholdning, som sporten jo giver os. Forhåbentlig kan projektet få flere til at vise interesse for erhvervsuddannelserne, så både sporten, erhvervslivet og skolerne landet over kan få gavn af dette projekt,” siger Ture Hansen, generalsekretær i DASU.
Skolereformen Med skolereformen fra 2014 er der blevet åbnet op for, at fol-
keskoler kan samarbejde med det omkringliggende samfund såsom lokale organisationer og idrætsforeninger med fokus på at skabe en mere alsidig undervisning. En undersøgelse fra 2018 slog da også fast, at der er kommet godt gang i samarbejdsaftalerne, og at hver fjerde idrætsforening nu samarbejder med en folkeskole. DASU-projektet skal ses som endnu en mulighed i åben skole-tilbuddene, og projektet vækker på mange niveauer begejstring i DIF ”I DIF mener vi, at idrætten skal påtage sig et samfundsansvar – blandt andet ved, at idrætten engagerer sig i åben skole-samarbejdet. Dette projekt kombinerer glæden ved at dyrke idræt med muligheden for at bruge idrætten til at skabe inspirerende læring i folkeskolen. Jeg er slet ikke i tvivl om, at projektet bliver til gavn for eleverne, motorsportsklubberne og det danske samfund,” siger Mikkel Nørtoft Magelund, der er leder af bredde og motion i Danmarks Idrætsforbund.
Projektet kommer til at byde på et fire-ugers undervisningsforløb, hvor elever og lærere skal ud på gokartbaner og prøve sporten af, samtidig med at de indsamler data til brug i undervisningen. Forløbet understøtter og fremmer elevernes interesse for de naturvidenskabelige fag og forhåbentlig også interessen for at søge ind på erhvervsuddannelserne.
"Jeg kan godt lide, når klassen kommer ud og er aktiv” Ingeborg Collin Togeby, 7. B på Herlev Byskole
En anderledes undervisningsdag er i gang for 7. B.
HVAD SYNES DU OM MOTORSPORT PÅ SKOLESKEMAET?
Laurids Timmermann: ”Det er specielt, men jeg synes, at det er rigtig godt. Det er vildt fedt at trykke på speederen i gokarten, og det gik godt på banen. Jeg blev nummer 1 i mit løb. Normalt går jeg til håndbold, men jeg gad godt gå til det her også. Der har også været mange gode opgaver. Vi har blandt andet lært om verdensmålene, mens vi har haft det her projekt, og det synes jeg, har været godt.”
Ibrahim Salagi ”Det var vildt fedt. Og en meget federe måde at lære alt muligt på fremfor at sidde stille i en kedelig matematiktime. Det er en god måde at blande alle mulige fag på. Det fedeste har været at køre i gokart. Jeg kunne godt tænke mig at gå til, men jeg tror ikke, jeg får lov.”
Ingeborg Collin Togeby ”Det var mega sjovt. Jeg synes, det er en god idé at lave sådan noget her. Jeg kan godt lide, når klassen kommer ud og er aktiv, og så synes jeg, at man lærer rigtigt meget, som man ellers ikke ville have lært. På banen gik det ok. Det gik nok lidt hurtigere, end jeg havde regnet med.”
IDRÆTSLIV FEBRUAR 2019
19
INTERVIEW
L ARS MØLLER, BRIAN MOURIDSEN OG RITZAU SCANPIX
LØKKE HAR BOLDEN
Danmarks statsminister Lars Løkke Rasmussen er opfostret med sport og foreningsliv, selvom han erkender, at idrætstalentet er begrænset. Han forsøger at holde fast i de aktive vaner, selvom hverken krop eller kalender tillader det. Nu vil Lars Løkke have flere danskere med i idrættens fællesskaber
”J
eg gik til badminton, jeg gik til skydning, jeg gik til spejder, jeg gik til madlavning, jeg gik til keramik, jeg gik til børneteater, jeg gik til korsang, jeg gik til fodbold, jeg gik til skoleskak…” Remsen falder rytmisk og uden afbrud og efterlader indtrykket af, at der måske gemmer sig endnu mere i et aktivitets-CV, der nærmest kan dække en hel folkeskoleklasse. Manden bag er landets i skrivende stund siddende statsminister Lars Løkke Rasmussen. Vi sidder i hjørnekontoret på Christiansborg med udsigt over Ridebanen og Københavns rødteglede tage, der er indhyllet i en let tåge denne fredag eftermiddag. En passende udsigt for en mand, der skal forsøge at holde det forkromede overblik over nationen og altså netop nu sin barndoms fritidsaktiviteter: ”..og jeg gik til musikundervisning,” tilføjer han efter et par sekunders tænkepause.
20
IDRÆTSLIV FEBRUAR 2019
JONAS HJORTDAL
IDRÆTSLIV FEBRUAR 2019
21
Frihed under ansvar Der var vide rammer for aktiviteter efter skoletid for ham og de to søskende i barndomshjemmet, hvis de levede op til ét krav. ”Jeg havde en mor, der sagde, at jeg måtte gå til det hele, hvis bare jeg gjorde det færdigt. Altså hvis man begyndte, skulle man ligesom gøre sæsonen færdig. Man måtte ikke gå til badminton to gange og så give op. Det har formet hele min barndom, at jeg gik til alt det der, og det var alt sammen foreningsdrevet. Jeg havde for eksempel et efterår, hvor jeg tænkte, at jeg skulle gå til keramik. Efter to gange fandt jeg ud af, at det skulle jeg ikke. Så måtte jeg jo gøre sæsonen færdig der også,” siger han. Det er spejdertiden, der fylder mest i erindringerne. Måske fordi faderen selv havde en baggrund hos FDF’erne. De havde dog ikke en lokalafdeling i Græsted, hvorfor Lars Løkke fandt en anden spejderforening hos ”de rigtige spejdere.” Det sidste siger han med et smil, der afslører, at det har været et hæftigt stridsemne ved middagsbordet i de unge år. Spejderarven er nu givet videre til tredje generation, nemlig Lars Løkkes egne børn Bergur, Lisa og Símun. Det var ifølge faderen det eneste, de blev tvunget til under opvæksten.
Bænkevarmer Når det netop var spejderlivet, der bed på den unge Lars Løkke, så kan talentet have spillet en rolle. Det første møde med idræt var en blandet oplevelse. ”Udover at vi spillede fodbold i frikvarteret, så gik vi alle sammen til det. Det er i hvert fald min egen erindring af det. Det havde jeg ikke noget stort naturligt talent for. Og så var jeg altid højre back og mest reserve. Når der var kampe i weekenden, så sad jeg ude på bænken og kiggede på de andre ret meget af tiden. Så det blev aldrig nogen stor personlig succesoplevelse,” husker han. Derfor blev fodbolden skrinlagt efter et par år og erstattet af badminton i 3.-4. klasse. Ikke så meget fordi talentet var til en stor karriere, men fordi det var lettere at finde modstandere, der matchede hans eget niveau. Og det er en vigtig pointe, når man som Lars Løkke ifølge ham selv ”ikke rigtig har et naturligt talent for noget.” Han holdt fast i fjerbolden godt op i ungdomsårene. Det har han blandt andet gjort brug af i forbindelse med udlandsrejser, hvor han i 2017 stillede op til en kort opvis-
22
IDRÆTSLIV FEBRUAR 2019
ningskamp i double med landsholdsspiller Hans-Kristian Vittinghus under et besøg i Indonesiens ketsjerglade hovedstad Jakarta.
Fra forbruger til forening Mens det sportsligt ikke var en succes, så bidrog de mange år i foreningslivet til den personlige udvikling. I sådan en grad, at han i 1994 udgav ’Foreningshåndbogen’, der fortsat i dag hjælper foreninger med alt fra årsregnskab og vedtægter til generalforsamling og synlighed i lokalsamfundet. Så hvad skyldes kærligheden? ”Det handler i bund og grund om at komme ind i en ramme, hvor man både yder og nyder. Hvor man også skal ud og sælge lodsedler for at kunne købe nye telte og sælge juleneg i badmintonklubben. Hvis man skal spille badminton, så er der også nogle andre ting, der får det til at hænge sammen og løbe rundt. Og det synes jeg jo, er det, foreningslivet kan til forskel fra alt muligt andet, hvor du ’bare’ kan være forbruger, hvor du går ned i et fitnesscenter eller går ind og køber en overlevelsestur på Mallorca med nogle professionelle guider i fire dage.” Så det er i udenom aktiviteten, der ligger noget læring? ”Ja, i den gode form gør der. Det handler jo om at finde balancepunktet, for jeg ved godt, at man skal gøre sig attraktiv. Vi lever lidt i en zapper-kultur nu, og der er kamp om de unge, og forældrene vil gerne sende børnene til fodbold, men hvem byder sig til at køre til kampene og vaske trøjerne? Vi skal holde fast i, at det er vigtigt, at det ikke bliver for professionaliseret, for det er jo der, der er noget læring, som går ud over at spille fodbold, spille badminton, løbe orienteringsløb eller hvad det nu er,” siger han.
De mange f-ord er også noget, man lægger mærke til i udlandet. Han nævner specifikt en oplevelse, han havde, da den franske præsident Emmanuel Macron var på besøg i København i august 2018. ”Da Macron er her, så siger han på et tidspunkt: ’Det er dejligt at komme til et land som det her. Min ambassadør har lige fortalt mig, at hele mit valgprogram er indfriet her.’ I Paris er der gule veste og slagsmål i gaderne, og Storbritannien melder sig ud af EU. Og så har du det her land, hvor vi laver trepartsaftaler om integration og efteruddannelse. Folk har godt fanget, at Danmark er sådan et samtaleland. Og det hviler jo på fundamentet af alle de her f’er, jeg talte om før, hvor foreningerne er en stor del af det,” siger Lars Løkke Rasmussen. Meget passende for konteksten af dette interview fik den franske præsident lov til at opleve København fra cykelsadlen med Lars Løkke selv som guide.
"Det er vigtigt, at vi som politikere ikke får tvunget foreningslivet ind i nogle roller, som ikke føles naturlige”
På hjul til Paris Det var netop på cykelryg, at Lars Løkkes aktive karriere blev genoptaget tilbage i 2007. Forud var gået en periode fra midten af 20’erne til starten af 40’erne, hvor karrieren og familielivet lagde beslag på kalenderen. Det ændrede en henvendelse fra Team Rynkeby. ”Jeg blev ringet op som sundhedsminister og spurgt, om ikke jeg ville være med til at cykle til Paris. Jeg sagde, at jeg jo ikke
De gode f-ord Det ligger ham på sinde at være sammen om aktiviteten med andre. Det har hængt ved siden barndommen. ”Det er klart, at det at være aktiv er en værdi i sig selv. Det er godt, at folk bevæger sig. Men det er endnu bedre, at de gør det i en ramme af noget fællesskab. Jeg synes jo, det er med til at skabe ro og dannelse. Det skriver sig ind i en lang liste af gode f-ord. Forening, fællesskab, frivillighed, folkelighed, forsamlingshus, folkestyre. Der er rigtig mange gode f-ord, ikke.”
IDRÆTSLIV FEBRUAR 2019
23
havde cyklet, siden jeg cyklede med aviser. De sagde, at hvis jeg sagde ja, så ville de få én af deres bedste folk til at træne mig op. Det var så den gamle verdensmester Jørgen Emil (Hansen, red.). Det ville jeg gerne give et skud, og så kom han op en mandag til Græsted. Jeg havde kun en almindelig herrecykel på det tidspunkt, og så cyklede vi 30 kilometer rundt, og han sagde, at det kunne godt gå,” husker Lars Løkke. Foråret igennem trænede de op sammen hver mandag og i weekenden. Det hele kulminerede i juli 2007 med etapeløbet på syv dage til Paris. ”Det var en fantastisk oplevelse. Jeg nåede det fire gange senere, men første gang var en ekstraordinær oplevelse. At komme igennem de her 1238 kilometer, det gav sådan en oplevelse af: Yes, jeg har gjort det her og gennemført! Det har gjort, at jeg har holdt det ved lige,” siger han. En enkelt ting tilbage fra 2007 nager ham dog fortsat i dag: ”Det år manglede jeg 10 kilometer i at have cyklet 6000 kilometer. Og jeg ærgrer mig stadigvæk over de 10 kilometer, for jeg har ikke været tæt på siden.”
"Det er godt, at folk bevæger sig. Men det er endnu bedre, at de gør det i en ramme af noget fællesskab”
Som statsminister jonglerer Lars Løkke Rasmussen med lidt af hvert for tiden.
24
IDRÆTSLIV FEBRUAR 2019
Kamp om kalenderen Man kommer dog ikke udenom kalenderudfordringer, når man sidder i landets mest magtfulde hverv. Og når Lars Løkke med et smil på læben konstaterer, at der egentlig ikke rigtig er tid til vores interview, så er det ikke helt forkert. Tidsplanen er skredet lige fra morgenstunden denne fredag, og da vi indfinder os, bliver interviewet flyttet om på den anden side af et møde med ministerkollega Inger Støjberg, så puslespillet går op. I den første periode som statsminister fra 2009 fra 2011 gik den tætpakkede kalender ud over aktivitetsniveauet. ”Enten er jeg inde i en god cirkel, eller også er jeg inde i en ond cirkel. Jeg er ikke så god til at sige, at nu har jeg fået lavet en eller anden rytme, og så kører den bare steady derud af. Det tror jeg, min forgænger Anders (Fogh Rasmussen, red.) var bedre til. Sådan at sige tirsdag to timer her. Så jeg skal passe på, at det ikke smuldrer mellem fingrene på mig. Hvis der pludselig er en uge, der bliver sprunget over, så kan det hurtigt blive til to, der bliver til tre og fire,” siger han. Belært af den første regeringsperiode har han kopieret sin disciplinerede forgænger. Løsningen har i Lars Løkkes tilfælde været at sætte tingene benhårdt i system og fjerne undskyldninger.
”Det er en gammel floskel den med, at afstanden fra sofaen hen til løbeskoene er den længste, men det passer. Så det er vigtigt med et system, som jeg forsøger med mine mandagsture, med at løbe, når jeg rejser, og med at januar er en hvid måned. Sådan nogle ting.”
Et omklædningsrum på Marienborg Mandagsløbeturene foregår fra statsministerboligen på Marienborg. Her bliver der inviteret til morgenløb hver uge, når der ikke er udlandsrejser eller andet i vejen. Det kommer der særligt, når der bliver kørt valgkamp, og her kræver det en særlig indsats. ”Det er super vigtigt for mig at få løbet, når der for eksempel er en valgkamp. Sidste valgkamp i 2015 brugte jeg det som et værktøj i valgkampen. Både til at holde mig selv i gang og være disciplineret til at dyrke motion under valgkampen, men vi havde også to åbne løbeture i henholdsvis Århus og Søllerød, hvor folk bare kom. Det holder jeg stadig liv i og har en åben løbetur i marts måned på Marienborg. Det er også en sjov måde at være sammen med ’vælgerne’ på,” siger han. På de fleste mandage er det ikke den gængse vælger, der trækker i løbeskoene. Her er det en netværksmulighed, som de fleste med lidt stjerner på skulderen håber på at blive inviteret til. ”Jeg har haft lidt over 350 forskellige danskere med om mandagen fra alle ender af samfundslivet. Direktører og skuespillere og forfattere og fagforeningsfolk og sportsfolk. Det kan lidt det samme, som når vi har cyklet, at når man så sidder der ved morgenbordet bagefter og er svedige, så nivellerer forskellene sig ud. Så sidder der sådan en ung influencer og én eller anden CEO og er ligeværdigt med i en eller anden diskussion. Det er ret fascinerende.” Det lyder næsten som at være tilbage i omklædningsrummet… ”Ja, det er lidt det. Det er jo også det, sporten kan. Hvis vi sidder der på oldboysholdet med værkende knæ efter kampen, så kan det noget. Det er ret fedt.”
Livredder i løb Det har langt fra ligget i kortene, at Lars Løkke skulle være formand for den lille lokale løbeklub på Marienborg. Faktisk har hans krop modarbejdet ham i mange år. Årsagen fandt han først for nylig.
”Jeg har sådan en hoftekonstruktionsfejl, har jeg fundet ud af for et halvt år siden. Jeg har aldrig rigtig vidst, hvad det var, men det gør, at mit ben drejer forkert. Så i gamle dage var det sådan, at hvis jeg løb fem kilometer, så gik der fire dage, før jeg kunne løbe igen, fordi min fod låste,” siger han. I mange år accepterede han problemet som et livsvilkår, men det ændrede sig med et møde op til valget i 2015: ”Jeg tænkte, at nu var jeg nødt til at tage mig sammen på mange dimensioner, og lidt ved tilfældighederne fik jeg en kontakt til en fyr, der hedder Kristoffer (Glavind Kjær, red.), der også er med på herrelandsholdet i håndbold. Det har simpelt hen reddet mit liv på mange måder, for han kunne lige låse min fod op. Og så havde jeg pludselig en fornemmelse af, at jeg kunne løbe fem kilometer, og så kunne jeg også løbe fem kilometer næste dag og næste dag. Det var helt fantastisk,” fortæller han.
"Tænk, hvis de finder ud af, at hver gang statsministeren bliver inviteret til de her finaler, så taber vi dem” LARS LØKKE RASMUSSEN • Født 15. maj 1964 i Vejle • Uddannet jurist • Gift med Sólrun Løkke Rasmussen • Har børnene Bergur, Lisa og Símun • Har tidligere dyrket badminton og fodbold, nu løb og cykling
Fleksible fællesskaber Da Lars Løkke Rasmussen i front for en V-regering overtog nøglerne til statsministerkontoret kort efter, blev idrætten skrevet ind i regeringsgrundlaget. Nærmere bestemt var det DIF’s og DGI’s fælles vision ’Bevæg dig for livet’ om at gøre flere danskere aktive. Timingen er langt fra tilfældig. ”Lige i øjeblikket snakker vi nedslidning og tidlig pension. Men sandheden er jo, at vi har indrettet et samfund, hvor mange mennesker
IDRÆTSLIV FEBRUAR 2019
25
Kaptajnen i spidsen for Ride4Rehab-feltet i sommeren 2018. En del af DIF's arbejde for skadede krigsveteraner i DIF Soldaterprojekt.
26
IDRÆTSLIV FEBRUAR 2019
ikke behøver at være fysisk aktive. Det er ikke en integreret del af vores hverdagsliv, som det var i de gamle landbrugssamfund. Der fik man nok rørt sig. Og det er jo en udfordring. Stress kan jo heller ikke bare løbes væk, men det er en del af løsningen. En sund sjæl i en sund krop og alt det der,” siger han. En del af løsningen ligger ifølge Lars Løkke hos foreningslivet, der skal blive bedre til at samle de danskere op, der har behov
for lidt mere fleksible løsninger på deres motionsbehov: ”Jeg er jo selv et eksempel på det, for jeg lever med en uregelmæssig kalender. Jeg kan jo ikke få passet ind i kalenderen, at jeg skulle gå til et eller andet fast hver onsdag fra 17 til 18. Og det er der mange, der ikke kan. Derfor er der en stor ’risiko’ i anførselstegn for, at man vælger de helt individualiserede kommercielle tilbud. Det er langt bedre, end at man
ikke får rørt sig, Men det var jo endnu bedre, hvis man som supplement til det også var i et folkeligt fællesskab,” siger han og fortsætter: ”Jeg ved, at der er mange foreninger, der begynder at åbne op og sige, at du kan møde op søndag klokken det og det, og så løber vi i tre forskellige tempi, og du behøver ikke at være medlem, du kan bare komme. Så får folk en indgangsdør til noget, der så måske bliver mere forpligtende bagefter. Og der tror jeg
da, at foreningslivet kan nå meget længere. For folk vil gerne fællesskabet.”
Fjern forhindringerne Generelt er fremtidsprognoserne dog positive for foreningslivet i Danmark. Også selvom det lokalt kan være en udfordring at finde nok frivillige hænder. ”Hvordan får vi de unge til at blive hængende og til at tage lederopgaver på sig?
Hvordan får vi forældrene til ikke bare at skubbe børnene ud fra bagsædet og sige, at de samler dem op igen om tre timer? Det er jo en blivende udfordring. Det sagt, så er det jo min oplevelse, at der er masser af frivillige,” siger han. Frivilligheden er et af de områder, som Lars Løkke Rasmussen politisk har sat fokus på ved at skrive idrætten ind i regeringsgrundlaget. Derfor inviterede han i 2017 for første gang idrætten indenfor til topmøde på Marienborg. Et møde, der skal følges op med en regeringskonference i april i København. Politikerne har også selv fået stillet en opgave. ”Hele det der myndighedshelvede med at søge tilladelser her, der og alle vegne, så snart man vil arrangere et eller andet for at tjene nogle penge til klubben. Det kan vi kigge på. Og alt det der var om, at du skulle på veterinærkursus, hvis du skulle sælge to varme pølser. Der er en udfordring med at sikre, at vi ikke får bureaukratiseret foreningslivet,” siger han. I efteråret blev der afsat 40 millioner kroner på satspuljen til sundheds- og beskæftigelsesindsatser i idrætten. Det behøver dog hverken være ny lovgivning eller flere midler, der skal til for at løfte dagsordenen: ”Alene det, at vi har omfavnet 25-50-75-målsætningen og skrevet den ind i regeringsgrundlaget, at det er en national målsætning, vi deler med idrætslivet, det. tror jeg da, er noget værd. Også når man sidder ude lokalt i diskussion med fritidsforvaltningen og kigger på, hvordan det så er, man udmønter det i Bjerringbro eller på Mors.” Så det er noget, du vil anbefale, at man holder fast i fremover? ”Ja, vi kan jo i hvert fald holde fast i det i seks år endnu. Så er vi i 2025, og så må man redefinere og finde på noget nyt.”
Foreningslivet skal blomstre Et andet formål med Marienborgmødet og regeringskonferencen er at se på, hvordan idrætten kan spille ind i andre samfundsdagsordener. Men statsministeren understreger, at det må aldrig gå ud over hovedopgaven.
IDRÆTSLIV FEBRUAR 2019
27
Lars Løkke Rasmussen kaster sig til tider ud i løb med sine væglere. Her ved valgkampen i 2015.
28
IDRÆTSLIV FEBRUAR 2019
”Som gammel foreningsmand har jeg den holdning, at foreningslivet skal stå fast på sine egne kerneværdier. Hvis man har en spejdertrop, så er det for at lave spejderarbejde. Og hvis man har en fodboldklub, så er det for, at man skal spille fodbold. Jeg synes, det er super vigtigt at holde fast på i, at det er derfor, vi er der. Og der synes jeg også, det er vigtigt, at vi som politikere ikke får tvunget foreningslivet ind i nogle roller, som ikke føles naturlige. For mig at se kan det noget i sig selv, og derfor skal man lade det blomstre,” lyder anbefalingen til kollegerne på Christiansborg og rundt i kommunerne. Den værdi oplever han ved selvsyn, når han kommer rundt i landet. Han genkender sine egne minder fra barndommen: ”Jeg kan selv huske tydeligt, at nogle af dem, der hang oppe i skolen og på kanten af fællesskabet, de klarede sig lige pludselig supergodt til spejder og fik noget selvtillid og prestige i flokken af drenge, fordi de turde kravle op i det træ, vi andre ikke turde nærme os. Så kan det godt være, at de ikke var så gode til matematik. Det er jo det, idræt også kan. Så det kan jo noget mere i forhold til social integration. Og derfor kan det jo også noget mere i forhold til de, der kommer til udefra og som ikke er flasket op med Grundtvig
og Kold og højskolesangbogen, hvis nogen da efterhånden er det.”
Opera for den brede befolkning Der bliver trukket tunge historiske referencer i fortællingen om det danske foreningsliv og foreningskulturen. De samme store ord bliver der brugt, når snakken falder på de store danske sportsresultater. ”Det kan det samme som alt andet, der er ypperligt, hvad end det er ballet eller kunst eller opera. Jeg får en ufattelig glæde ved at se nogen, der mestrer det, de gør til perfektion,” lyder det. Han sad selv i Jyske Bank Boxen i Herning, da herrelandsholdet i håndbold i slutningen af januar vandt VM på hjemmebane. Det er altid stort, når Danmark vinder, men denne gang var ekstra godt. ”Jeg er særligt glad for, at vi vandt i Herning, for jeg har været til en del forskellige finaler, hvor vi har tabt. Faktisk i sådan et omfang, at jeg i hvert fald begyndte at gå og diskutere for mig selv og faktisk også nævnte overfor min kone, om der var dårlig karma. Tænk, hvis de finder ud af, at hver gang statsministeren bliver inviteret til de her finaler, så taber vi dem. Så kan det godt være, jeg pludselig
bliver bedt om at blive væk. Det er lidt sjovt, men jeg havde lige tanken, da jeg sad i bilen til Herning. Så på den måde var det også en forløsende personlig oplevelse,” fortæller han.
drenge bare lige lægge 50-60 procent på i hastighed. Det giver noget respekt. Storheden i den måde, andre mestrer noget, som man kun kan til plathed selv,” siger han.
Genkendelsens glæde
Fra ’de’ til ’vi’
For Lars Løkke bliver glæden ved at følge de store sportsbegivenheder endnu større af, at han selv kan sætte sig i udøvernes sted. For ham selv primært når det gælder cykling. ”Jeg var i Torino og cykle Giro d’Italia et par år før, det kom til Herning på sådan en promotion tur. Vi cyklede et gadeløb på tid på den samme rute, som giroen skulle cykle bagefter. Vi havde fået de lækreste Pinorello-cykler med elektrisk gear og skulle bare have egne pedaler og sko med. Vi kørte med et gennemsnit på over 40 kilometer i timen i snit, og jeg har aldrig før cyklet så hurtigt,” husker han tilbage. Detaljeringsgraden afslører, at han er blevet bidt af en gal cyklist, siden han første gang satte sig på cyklen i 2007. ”Efterfølgende kørte jeg med i Team Saxo Banks holdbil og oplevede den stærke kontrast, når man så holdtidskørslen. To timer før jeg havde kørt samme rute med, hvad jeg selv oplevede som en overmenneskelig præstation. At efterfølgende så at se de der
Han glæder sig dog generelt over at følge de store danske sportsbegivenheder. Hvad end det er OL, håndbold, badminton eller seksdagesløb, så kan de store sportspræstationer noget helt særligt. ”Det, det kan for os som nation, det er jo at rykke os sammen. Og det sker i det magiske øjeblik, hvor ’de’ bliver til ’vi’. Hvor man flytter sig fra at tale om, at landsholdet ’de’ skal spille mod Sverige, til at ’vi’ vandt. Så har det ligesom løftet hele familien og skabt en stolthed,” siger han, inden han tilføjer med reference til den netop overståede slutrunde: ”Og helt ærligt, så er vi jo et lille land. En lille stamme i en stor verden. Så hvis vi kan finde én eller anden disciplin, som vi kan slå de andre i, så er det jo ikke kun de der drenge ude på håndboldbanen, det er OS. Det skal man ikke underkende.”
REGERINGENS IDRÆTSINITIATIVER I efteråret 2018 offentliggjorde regeringen fire initiativer, der skal bakke op om DIF’s og DGI’s vision Bevæg dig for livet: 1. Inklusion i lokale fællesskaber gennem idræt 2. Motion og fællesskab på recept 3. Skolenetværk: Indsamling af gode eksempler på samarbejder mellem grundskoler og idrætsforeninger. 4. En national esport-strategi
Velkomstceremoni i Københavns Lufthavn for det succesrige OL-hold i Rio 2016.
IDRÆTSLIV FEBRUAR 2019
29
NYE UDGIVELSER
LÆS, KLIK OG HØR … Nye bøger og apps med afsæt i idrætten.
ZLATAN: JEG ER FODBOLD Der er efterhånden talrige bøger på markedet om den svenske fodboldstjerne Zlatan Ibrahimovic, og nu kommer endnu en. I Zlatans nye selvbiografi ’Jeg er fodbold’ fortæller han om, hvordan det er at gå fra at være underdog til superstjerne, og hvordan han kom igennem den svære knæskade i Manchester United. Bogen indeholder også interview med spil-
MED PREBEN PLUM I HÅNDBOLDHALLEN Håndbold er ikke kun en spil for store stærke mænd. En ny kampagne ’Håndbold er så meget mere’ fra Dansk Håndbold Forbund, DGI og ’Bevæg dig for livet’ skal være med til at vise, at håndbold er meget andet og mere end det, vi ser på tv. Kampagnen består af en række film, hvor vi følger halinspektør Preben Plum i hallen i Sønderstjært Håndboldklub. Han bliver udfordret på de meget firkantede holdninger, han har til, hvad håndbold er. Preben elsker nemlig håndbold, men han har ikke lige fulgt med i håndboldens udvikling gennem de seneste år. Håndboldklubber og håndboldentusiaster generelt kan på kampagnesiden få gode tips til at spille håndbold på nye måder. Tjek kampagnen ’Håndbold er så meget mere’ på dhf.dk, hvor man også kan downloade filmen med Preben Plum.
30
IDRÆTSLIV FEBRUAR 2019
lere, trænere og venner, der har været med under Zlatans karriereeventyr. Alle fortæller de om deres syn på Zlatan, og vi får et nuanceret billede af Sveriges største fodboldstjerne nogensinde. ’Zlatan Ibrahimovic: Jeg er fodbold’ er udgivet af Gyldendal og har en vejledende pris på 350 kroner.
MEGET MERE END SPORT
KONGERNES FALD
Doping, matchfixing, karantæner, økonomi og politik. Aldrig før har skrivebordssager fyldt så meget i sportens verden. Gennem eksempler fra nogle af de seneste års dramatiske sportsbegivenheder giver sportsjurist Jens Bertel Rasmussen et kig ind i det juridiske maskinrum i sportens verden. Med passion og overblik fortæller Jens Bertel Rasmussen i bogen ’Meget mere end sport’ om emner som doping, matchfixing og konflikterne mellem DBU og Spillerforeningen. Sagerne bliver sat i perspektiv, og forfatteren kommer med sine egne vurderinger og meninger.
Den nye danske dokumentarfilm 'Kongernes fald' handler om passionen bag speedway, lugten af brændt metanol og lyden af motorer, der gasses op. I 1970’erne og 80’erne er Ole Olsen dansk speedways ukronede konge, men de to kronprinser Erik Gundersen og Hans Nielsen ånder ham i nakken for at blive den næste, der står øverst på sejrsskamlen. Filmen tager os med ind i en dramatisk fortælling, drevet af disse mænds ambitioner om at blive den bedste. 'Kongernes fald' tegner en tid, hvor sportens verden var mere eventyrlig, og hvor man med den rette, indædte indstilling kunne rejse sig fra plovfurerne på landet og ende som kongen af speedway. ’Kongernes fald’ er instrueret af Mads Kamp Thulstrup. Filmen har dansk biografpremiere i foråret.
’Meget mere end sport!’ er udgivet af Forlaget Asborg og har en vejledende pris på 199 kroner.
SPORT I PIX
L ARS MØLLER
JACOB BECH ANDERSEN
VERDENS Danmarks fantastiske VM-guld i håndbold for herrer var ikke blot en sportslig magtdemonstration. Det var også et kæmpe skulderklap til de mange danske håndboldklubber og foreningslivet generelt.
S
kulle nogen være i tvivl, så blev Danmark i slutningen af januar for første gang nogensinde verdensmester i håndbold for herrer. En præstation, der fik de brede smil frem hos hele håndbolddanmark og i særdeleshed også hos DIF’s formand, Niels Nygaard. ”Kæmpe tillykke til håndboldherrerne og Dansk Håndbold Forbund med VM-titlen. VM-guldet er en cadeau til elite- og talentarbejdet i Dansk Håndbold Forbund, men det er også et kæmpe skulderklap til vores mange dygtige håndboldklubber landet over og foreningslivet generelt. Det er frivillige håndboldfolk, der træning efter træning gennem årene har udviklet de her håndboldgutters evner og glæde ved spillet fra de var små drenge. Det glæder mig usigeligt, at den danske foreningsmodel har været medvirkende til, at vi i dag står med en flok store stærke verdensmestre i herrehåndbold,” siger Niels Nygaard.
OL-klar DIF’s formand Niels Nygaard glæder sig også over, at Danmark med VM-titlen i håndbold nu også er sikret deltagelse ved OL i Tokyo i 2020. Det er et stort plus i vores forberedelser og muligheder for at lave det optimale set-up for OL. Derudover er det jo fantastisk, at vi igen bliver repræsenteret i Tokyo med en holdsport, der kører i stort set hele OL-perioden. Og skulle det ende med finale og OL-guld igen ligesom i Rio, tager vi selvfølgelig gerne det med.”
32
IDRÆTSLIV FEBRUAR 2019
SMESTER
IDRÆTSLIV FEBRUAR 2019
33
34
IDRÆTSLIV FEBRUAR 2019
Fest, farver, jubelscener og flyvende danskere. Finalen mod Norge bliver næppe nogensinde glemt i dansk idræt. Måske gentager jubelscenerne sig ved OL i Tokyo 2020.
IDRÆTSLIV FEBRUAR 2019
35
36
IDRÆTSLIV FEBRUAR 2019
IDRÆTSLIV FEBRUAR 2019
37
FORENINGER
INSPIRATION til
DASU SATSER PÅ ESPORT
DM i rek
di Vin n d id 25 ræ .0 ts 00 fo ,re ni ng
ruttering
Kan jere s id unge med rætsforening få børn og handicap med til id ræt?
Vær med
i kampe
n om DM
-titlen og
Parasport Danmark har fokus handicap på at give mulighed børn og ung for at bliv idrætsforen e med e en del ing kan ska af idrætsliv be ramme et. Jeres rne.
Esport er i kraftig vækst, og nu etableres gaming også som disciplin i Dansk Automobil Sports Union (DASU). Indsatsen er en del af DASU’s målsætning om at vækste i medlemstal, og som en del af indsatsen vil der fremover udbydes racing-spil, mesterskaber og konkurrencer til forskellige platforme, som kan holde både bredden og eliten til ilden. ”Vi vil gøre DASU mere attraktiv for nye motorsportsinteresserede samt skabe en platform, hvor vores aktive kan holde deres racekraft ved lige mellem løb og især i vinterhalvåret, hvor der ikke køres på banerne,” siger Karsten Lemche, bestyrelsesmedlem i DASU.
gevinste n
på kr. 25
.000,-
En rekrutte ringsindsats • Oprette kan eksem lse af nye pelvis vær mmer I me idrætstilbud e: • Etablerin d i DM i Udfyld ans g af kørs rekrutter øgningsske elsordninge • Oprette ing maet me tanker om : r, så flere lse af fam d en bes inds kan kom ilie-motion krivelse af gelsestilbud me til idræ aktive i idræ atsen, der skal få shold og jere s idé og t børn og ung andre bre tsforeninge • Udviklin de bevæe med han til 10 idræ n. Paraspo g af dica eks tsforeninge rt Danmar isterende p • Jeres nye k udvælg r til at vær tilbud kriterier: gode idé. er op e med i DM ud fra følg • Udsigt ende til at inds atsen bliv Vi tilbyd • Involver er perman er: ing af sam ent i forening arbejdspar muner, sko Idrætsforen en tnere (fx ler, organis inger ople én eller fler • Mulighe ationer el.li ver ofte, med ube e komat det er d for, at jere kendte, når gn.) udfordren s gode idé der skal opr foreninger. nesker me de og fyld kan overfør ettes idræ d handica t es til and tstilbud til p, og der idrætsko re for stiller mennsulent til Parasport rådighed hele forløbe Danmark til vejledn Ansøgning en t. Der afh ing og spa oldes tre sfrist den 1. Opstart rring und møder und 1. april 201 smøde er ervejs i forl 9. 2. Netvær Klik her øbet: ksmøde for at kom med spa 3. Afslutn me til ans rring fra https://form ingsmøde øgningssk andre idræ .jotformeu i foråret. .com/paras emaet tsforeninge portdanma I kan forv r. rk/ansgnin ente svar g-dm-i-rek Konkurren rutteringsin på ansøgn dsats cen løber ingen sen fra den 15. Hvad ka 2020. Blan est den 15. n en rek april 201 dt deltage april. 9 til den ruttering rne findes stemning I bestem 15. marts tre finaliste , hvorefter sindsats mer selv, r ved en en jury bes være? hvilken rekr breddeudv bedst ind online-aftående af alg udvælg utteringsind i jeres fore Para er den end sport Dan sats, der ning og hvo og unge passer marks elige vind med bev rvidt den er. ægelses-, skal målrett Alle idræ syns- elle tsforeninge es børn r udviklin r kan me hvor de er gshandicap lde sig til organisere . konkurrenc t. Forening ge, bliver en, uanset er, der udv meldt ind ælges til i Paraspo at deltart Danmar k. Har I spø rgsmål, kan I kon Line Dam takte idræ kjær Kru tskonsule se på ma nt il: ldk@p arasport.d telefon 51 k eller 28 71 35.
Sådan ko
Foto: DASU
MERE IDRÆT FOR BØRN MED HANDICAP
Parasport Danmark har fokus på, at børn og unge med handicap skal have lige mulighed for at opleve glæden og fællesskabet, der opstår, når man dyrker idræt sammen med andre. Derfor afholder Parasport Danmark fra den 15. april DM i rekruttering af nye medlemmer. Alle idrætsforeninger har mulighed for at deltage i konkurrencen om at have Danmarks bedste rekrutteringsindsats for børn og unge med handicap og være med i kampen om pengepræmien på 25.000 kr. Læs mere på parasport.dk.
Et stigende antal danskere søger fleksibilitet i deres træning. Samtidig ønsker langt hovedparten at dyrke deres idræt sammen med andre. For at møde de ændrede behov, har ’Bevæg dig for livet – løb’ uddannet såkaldte RUNNERS, som er lokale løbeværter, der står for at arrangere spontane og gratis løbeture i en travl hverdag. ”Vi ved, at det er vigtigt for motivationen, at du er knyttet til et fællesskab. Derfor vil vi gennem RUNNERS gerne opfordre og smitte folk til at opsøge et løbefællesskab” forklarer Henrik Mikkelsen, der er projektleder i ’Bevæg dig for livet – løb.’
38
IDRÆTSLIV FEBRUAR 2019
Arkivfoto: DAS Büro
GODT NYT FOR KLUBLØSE LØBERE
GRINDSTED GOKART EVENT GOKART UDLEJNING FOR ALLE
Vesterhedevej 7 • 7200 Grindsted Tlf. +45 31 37 10 40 • info@grigoe.dk www.grigoe.dk
GO-KART CENTERET Knudlundvej 16 • 8653 Them Tlf. 70 27 16 15 • www.silkeborg-gokart.dk
IDRÆTSLIV FEBRUAR 2019
39
FØR EVENTEN
MARIA TUXEN HEDEGA ARD
MEL ANIE THORGRIMSON
OKTOBERFEST, VIKINGER OG KONFETTI TIL VM I CROSS Lørdag den 30. marts 2019 er Aarhus vært for det første VM Cross Country nogensinde på dansk jord. Og det bliver et ganske spektakulært et af slagsen.
M
ed en forhåbning om at få cross tilbage på OL-programmet gør Dansk Atletik Forbund (DAF) alt, hvad der står i forbundets magt for at afholde et VM, der er iøjnefaldende og mere end et løb. Ikke alene blandes den absolutte verdenselite med motionister og breddedeltagere, som ønsker at tage udfordringerne op med at løbe gennem forhindringer som mudder og sand og såkaldte temazoner, som gør oplevelsen helt unik. Deltagerne kommer også til at få nogle anderledes oplevelser på ruten. "Vi laver forskellige zoner, som deltagerne løber igennem undervejs. De skal eksempelvis ind i et telt, hvor temaet er oktoberfest, de skal igennem en viking zone, hvor der står vikinger og brøler af atle-
40
IDRÆTSLIV FEBRUAR 2019
"Mange i Danmark ved ikke, hvad cross er, så derfor betyder det meget, at vi har fået H.K.H. Kronprinsen til at løbe med i motionsløbet” Katrine Gribel Vorum, eventkoordinator ved VM Cross 2019
terne, og så skal de løbe forbi en cheering zone, hvor der vil være ild og konfetti,” fortæller Katrine Gribel Vorum, eventkoordinator ved VM Cross 2019. Dansk Atletik Forbund forventer op imod 600 VM-deltagende atleter, når Aarhus bliver centrum for løbefællesskaber og underholdning i verdensklasse. VM-deltagerne kommer blandt andet fra de afrikanske lande, Afrika, USA og New Zealand, men Danmark stiller også med fuldt hold. På holdet er blandt andre verdensstjernen i orienteringsløb Maja Alm og OL-løberne Anna Emilie Møller og Abdi Ulad.
IDRÆTSKALENDEREN Udvalgte idrætsarrangementer i Danmark i perioden 1. marts – 5. maj 2019.
MARTS 23. marts Cheerleading: DM i Odense
Kronprinsen i stafetløb VM i cross får også fint besøg af H.K.H. Kronprinsen, som deltager i stafetløbet. Stafetten er et af de tre forskellige motionsløb, hvor over 3000 motionsløbere deltager som afslutning på løbefesten. ”Mange i Danmark ved ikke, hvad cross er, så derfor betyder det meget, at vi har fået H.K.H. Kronprinsen til at løbe med i motionsløbet. Det tiltaler også hr. og fru Danmark, som forhåbentligt får endnu mere lyst til både at se VM-atleterne konkurrere og samtidig selv deltage i enten stafet, sprint eller cross,” siger Katrine Gribel Vorum. Et VM kræver mange hjælpere, og DAF leder derfor efter 400 frivillige, der ønsker at give en hånd med. De frivilliges arbejdsopgaver er alt lige fra Ask Me-guides til IT-support og transport. ”Vi står for indlogering, forplejning og transportering af VM-atleterne, som også medbringer 2-3 trænere samt en behandler. Samtidig med, at løbet skal stables på benene og afholdes. Så vi har brug for ekstra hænder både før, under og efter eventen,” uddyber Katrine Gribel Vorum.
23. marts Bordtennis: DM i Odense 30. marts Atletik: VM Cross Country i Aarhus
APRIL 5. – 7. april Styrkeløft: DM Klassisk i Rødovrehallen 7. april Orienteringsløb: DM Ultralang i Frederikshåb Plantage og Randbøl Hede 13. – 14. april Fægtning: DM i København
MAJ 3. – 5. maj Karate: DM i Holstebro 3. maj Idrætskonference: DIF19 i Idrættens Hus i Brøndby 4. maj Årsmøde: DIF’s repræsentantskabsmøde 2019 i Idrættens Hus i Brøndby
IDRÆTSLIV FEBRUAR 2019
41
FACILITER
AMAGER RESSOURCECENTER
JACOB BECH ANDERSEN
NU KOMMER BAKKEN Den har været imødeset i lang tid, men nu varer det ikke længe, før Amager Bakke står færdig med kunstig skiløjpe, verdens højeste klatrevæg og gode muligheder for diverse løbeaktiviteter. Sammentækningen af idrætsfaciliteter er god, lyder roserne fra idrættens verden.
42
IDRÆTSLIV FEBRUAR 2019
K
an man bygge et gigantisk rekreativt idrætsanlæg med skibakke, klatrevæg, løbestier, vandreruter legepladser, street fitness og trail running oven på et forbrændingsanlæg, der dagligt forbrænder tonsvis af skrald og producerer miljøvenlig energi. Svaret har blæst lidt i vinden på toppen af det enorme forbrændingsanlæg i en årrække, men nu ser alt ud til at gå op i en højere enhed.
Første spadestik til Amager Bakke blev taget i marts 2013, og fra september 2017 har energianlægget produceret strøm og varme til hovedstadens indbyggere. Og nu nærmer Amager Bakke – med hele sit enorme koncept af idrætsmuligheder – sig sin åbning. De første testgæster har allerede prøvekørt det nederste af skibakken, og lige nu er de sidste detaljer ved at blive rullet ud på det, der meget let kan blive et nyt dansk vartegn for genbrug, idræt og blæret arkitektur.
Der bliver masser af rekreative muligheder på Amager Bakke.
"Når man beslutter sig for at bygge et bjerg inde i byen, så skal man også have en god plan for at bruge bjerget” Patrik Gustavsso, direktør i Fonden Amager Bakke
IDRÆTSLIV FEBRUAR 2019
43
”Det er et meget meget komplekst byggeri, vi har kastet os ud i. Der findes ikke noget, som det her i verden, og der er hele tiden nye ting, vi skal forholde os til. Derfor kan jeg ikke pt. komme med den præcise dato for åbningen. Men det bliver her i de tidlige sommermåneder,” lyder det fra Patrik Gustavsson. Han er direktør i Fonden Amager Bakke, som har lejet taget på toppen af Amager Bakke af Amager Ressourcecenter.
Bjerg i byen Det faktum, at man pludselig får muligheden for at stå på ski året rundt i Danmark, har naturligvis skabt enorm bevågenhed for projektet, men Amager Bakke er også tiltænkt som et oplevelsesanlæg, der skal udbyde mange flere aktiviteter end lige skisport. ”Når man beslutter sig for at bygge et bjerg inde i byen, så skal man også have en god plan for at bruge bjerget. Det har hele tiden været målsætningen, at Amager Bakke skal kunne bruges af så mange som muligt, og derfor har vi talt med 25-30 forskellige foreninger og organisationer om muligheden for at lave aktiviteter på området. Vi har løbende fået gode råd til, hvordan vi kunne optimere faciliteterne, og den proces har været rigtig god,” siger Patrik Gustavsson. Et af de specialforbund, der har været med fra begyndelsen i rådgivningen af anlæggets form og indhold, er Dansk Klatreforbund. Her siger konsulent Rune Winfeld: ”Vi er meget tilfredse med den måde, vi er blevet inddraget i processen på. Der er hele tiden blevet lyttet til, hvad vi mente kunne lade sig gøre, og hvad man skulle tage højde for, når man bygger det, der formentligt bliver verdens højeste klatrevæg.” Rune Winfeld lægger ikke skjul på sin begejstring over projektet: ”Det bliver helt unikt det her. Det er en fantastisk klatrevæg. Noget, som aldrig er set før. Vi forventer naturligvis, at det vil give ekstra opmærksomhed omkring vores sport, men da det er en meget teknisk krævende klatrevæg, forventer vi nødvendigvis ikke, at vi vil få mange flere medlemmer. Men der vil da nok komme klatreentusiaster til fra lande som Tyskland og Sverige, som skal prøve væggen. Vi glæder os.”
Roser fra DIF I Danmarks Idrætsforbund er der også roser til projektet: ”Vi opfordrer altid til, at brugerne tages
44
IDRÆTSLIV FEBRUAR 2019
med på råd, når der anlægges idrætsanlæg, og det er en fornøjelse at se for eksempel klatrerne stråle af begejstring og medejerskab, fordi de har været dybt involveret i klatrevæggen, som er i færd med at blive bygget på siden af bygningen,” siger Niels-Christian Levin Hansen fra DIF’s bestyrelse og fortsætter: ”For DIF er det en stor glæde at se forskellige aktiviteter placeret i samklang med hinanden. Manglen på grønne arealer i København og i øvrigt en række fuldt udbyggede kommuner, gør jo, at der skal tænkes i multifunktionalitet og samlokalisering. Det er lykkedes fint her, og der forefindes endda flere aktiviteter på vandsiden ved siden af Amager Bakke, så det bliver et sandt friluftseldorado på Amager.” Amager Ressourcecenter er bygherre for selve bygningen Amager Bakke og stiller sin tagflade til rådighed for Fonden Amager Bakke, der opfører det rekreative areal. Copenhill A/S er udset til at drive det rekreative areal.
"For DIF er det en stor glæde at se forskellige aktiviteter placeret i samklang med hinanden.” Niels-Christian Levin Hansen, DIF’s bestyrelse
Amager Bakke er kæmpe stort, og klatrevæggen på siden af anlægget bliver over 80 meter høj.
LEDERUDDANNELSE FOR TALENT- OG ELITEANSVARLIGE DIF udbyder nu en lederuddannelse særligt udviklet til sportschefer og talentansvarlige i elitesport i samarbejde med DoubleYou, som har mange års erfaring med lederudvikling i elitemiljøer. Uddannelsen lægger fokus på den enkelte leders individuelle udviklingsbehov, i deres nuværende virke, og vil samtidig gøre deltagerne yderligere kvalificerede til at varetage andre typer lederposter inden for elitesport og uden for sportens verden. Lederuddannelse for talent- og eliteansvarlige varer fra efterår 2019 og forår 2020, og vil blive afviklet af to meget kompetente undervisere Jakob Hansen, sports- og præstationspsykologisk konsulent og RASMUS MØLLER, high perpermance konsulent samt medstifter og partner i DoubleYou. Få mere information om uddannelsen under ’Elite/fokusområder/eliteuddannelser’ på www.dif.dk. For evt. spørgsmål om og til uddannelsen skriv til uddannelse@dif.dk.
IDRÆTSLIV FEBRUAR 2019
45
FEM MINUTTER MED EN ILDSJÆL
ØRSTED
MEL ANIE THORGRIMSON
Navn: Gitte Paulsen Alder: 53 år Stilling: Efterskolelærer på Stidsholt Efterskole Frivilligt arbejde: Træner i Lindholm Badminton Klub
DET NORDJYSKE ENERGIBUNDT ”Jeg var meget stolt over at blive kåret til Årets Energibundt 2018 (red, en pris der uddeles af energiselskabet Ørsted og DIF). Pengene fra Årets Energibundt skal bruges til en træningslejr i uge 8 med børn og forældre. Vi bliver over 100 mennesker og skal bo på en idrætsefterskole. Og så skal vi også på en ekstra tur senere på året.”
”Det bedste ved at være frivillig er, at man hele tiden omgiver sig med glade mennesker. Der er altid nogen, der er klar til at give en hjælpende hånd. I Lindholm Badminton Klub har vi organiseret det sådan, at alle forældre har én opgave om året. På den måde bliver arbejdet fordelt bredt ud, og der er ikke nogen, der laver noget, som de ikke brænder for.”
”Jeg har været frivillig i 32 år og bruger blandt andet min tid på at være formand for Badminton Nordjylland samt træner for Lindholm Badminton Klubs udviklingshæmmede og nybegyndere. Efter selv at have været elitespiller, så føler jeg lidt, at jeg skylder at give tilbage til idrætten, og det kan jeg gøre ved at være frivillig.”
"For mig er det vigtigere, at vi er glade sammen end super dygtige”
”Jeg er mere eller mindre vokset op på et idrætsanlæg, og i min familie har det altid været en naturlig del, at man bidrager med det, man kan. Så for mig har det altid været en del af idrætten og aldrig været en sur pligt.”
46
IDRÆTSLIV FEBRUAR 2019
”Mit bedste råd til andre klubber og frivillige er først og fremmest at lave en årsplan, hvori man kan dele opgaver ud til alle i klubben. Derudover skal man gøre op med sig selv, hvilken klub man er. For os har det fungeret at have en afslappet stemning omkring det hele. Her træner børnene eksempelvis ikke på hold
efter niveau, men de er i stedet på hold med deres venner, og så indretter træneren sig efter det. Det tror jeg giver et større engagement. Er man ikke en del af foreningslivet, men ønsker at blive det, så er det bare at springe ud i det.” ”Jeg har mange fantastiske minder fra min tid som frivillig, men noget jeg tydeligt husker, er da vi vandt en turnering med et hold, hvor vi havde et super stærkt frivilligt team bag os. Det med at opleve glæden ved fællesskabet er fantastisk. For mig er det vigtigere, at vi er glade sammen end super dygtige.” ”Jeg synes ikke, der er noget udfordrende ved at være frivillig. Jeg har aldrig oplevet, at der var opgaver, der ikke blev lavet, så længe man har modet til at slippe kontrollen. Os, der har været i gamet i mange år, skal give plads. Jeg tror på, at foreningerne skal inkludere de unge. Vi skal inddrage deres viden og udvikle klubben. Bruge deres idéer og fører dem ud i virkeligheden.”
IDRÆTSLIV FEBRUAR 2019
47
L ARS MØLLER OG RITZAU SCANPIX
PRISER
JAKOB DRAMINSKY
AND THE WINNER IS… Et nyt år og en ny idrætssæson er allerede i fuld gang. Men hvordan var det nu, 2018 sluttede? Det gjorde det med uddelingen af en lang række prestigefyldte idrætspriser. Her er overblikket over vinderne.
LOTTE FRIIS Prisen: Sportens Hall of Fame. Prisen uddeles i et samarbejde mellem DIF, Team Danmark og Ekstra Bladet. Baggrund: Prisen tilfalder en dansk atlet, der ikke længere er aktiv på eliteniveau, men som har givet danskerne uforglemmelige sportsøjeblikke gennem tiderne. Prisen blev første gang uddelt i 1992, og siden har en række af de bedste sportsstjerner modtaget hæderen. Hall of Fame-medlemmet modtager en buste, som skal stå side om side med de andre i Idrættens Hus i Brøndby. Det sagde hun: ”Jeg er glad for og stolt over min karriere. Den har været fyldt med både sjove oplevelser og hårde stunder. Men alt sammen har udviklet mig som menneske, og jeg har lært meget af at sætte mål og af at turde drømme stort.” Detaljen: Lotte Friis er med sine kun 30 år det yngste medlem af Sportens Hall of Fame nogensinde.
CAROLINE WOZNIACKI Prisen: Årets Sportsnavn. Prisen uddeles af DIF og Jyllands-Posten. Baggrund: Årets Sportsnavn uddeles til den atlet eller det hold, som har opnået den største sportspræstation i det forgangne år. Det er 28. gang, at prisen uddeles, og ansvaret for kåringen ligger hos en priskomité bestående af repræsentanter fra Jyllands-Posten, DIF, Team Danmark og Kulturministeriet. Det sagde hun: ”Tusind, tusind tak for prisen som Årets Sportsnavn. Jeg er stolt over at repræsentere Danmark ude i verden. Det har været et fantastisk år. Jeg har drømt om en Grand Slam-titel, siden jeg var et lille barn. Det virker stadig surrealistisk, at den drøm gik i opfyldelse for et år siden, da jeg vandt i Sydney.” Detaljen: Syv ud af de seneste ti års vindere af Årets Sportsnavn er en kvinde. Det er anden gang, at Caroline Wozniacki vinder prisen.
48
IDRÆTSLIV FEBRUAR 2019
DE VANDT OGSÅ: • Politiken og DIF’s Årets Fund: Nicolai Højgaard, golf
LYKKELIGA Prisen: Danskernes Idrætspris. Prisen uddeles af e-Boks i samarbejde med DIF og DR P4. Baggrund: Danskernes Idrætspris er prisen, der fokuserer på foreningsidrætten i Danmark. Prisen gives til det projekt, den aktivitet eller det initiativ, der på inspirerende vis er med til at styrke, udvikle eller nytænke foreningsidrætten i Danmark. Prisen er på 100.000 kr. Det sagde hun: ”Tusind tak. Jeg har næsten ikke tid til at holde tale, for jeg skal jo kramme alle mine Lykkebørn her på scenen. Den her pris går til 557 nye håndboldstjerner og 257 frivillige trænere, som hver uge gør en kæmpe forskel. Tak," sagde en tydeligt rørt Rikke Nielsen, der er initiativtager til LykkeLiga. Detaljen: LykkeLiga tilbyder håndbold for udviklingshæmmede børn og unge. 37 klubber i Danmark, Grønland og Færøerne har meldt sig på banen og er nu med i LykkeLiga. Desuden er der kommet forespørgsler fra Norge, Tyskland og Kroatien, og for nylig har en sydkoreansk håndboldklub vist interesse for at kopiere det populære idrætsinitiativ.
• Ørsted og DIF’s Årets Energibundt: Gitte Paulsen, Lindholm Badmintonklub • Tryg Forsikrings Årets Forbillede: Jesper Nøddesbo • B.T. Guld: Caroline Wozniacki • BESTSELLERS Olympiske Håb: Clara Tauson, tennis • Kulturministerens Parasportspris: Anders Berenth, powerchair hockeyspiller • Kulturministerens Idrætspris: Karl Vilhelm Nielsen, parasport • Team Danmark og Salling Groups Talentpris: Jan Christiansen, sejlsport • Årets Fodboldspiller: Pernille Harder og Christian Eriksen
LARS ELLER Prisen: Intet er umuligt. Prisen uddeles af Toyota i samarbejde med DIF og Team Danmark. Baggrund: En helt ny sportspris så dagens lys ved Sport 2018. Toyotas Intet er umuligt er det specielle navn til den nye pris, som hædrer opnåelsen af det umulige. Prisen gives til en eliteatlet, som har trodset alle odds, kæmpet ekstraordinært hårdt og vendt et umuligt udgangspunkt til et stort resultat. Med prisen følger 75.000 kr. Det sagde han: ”For ti år siden var det om ikke umuligt så usandsynligt, at en dansker kunne stå som vinder af Stanley Cup. Et trofæ, der inden for ishockeyverdenen er det største, man kan vinde. Større end VM og OL. Så at stå som vinder i dag er noget, jeg er fantastisk stolt af.” Detaljen: Lars Eller valgte efterfølgende at give prisen på 75.000 kroner videre til sin barndomsklub Rødovre Skøjte & Ishockey Klub. Pengene skal hjælpe børn i Rødovre og omegn med at få råd til at spille ishockey.
IDRÆTSLIV FEBRUAR 2019
49
IDRÆTSLIVET IFØLGE...
L ARS MØLLER
MEL ANIE THORGRIMSON
ANDERS ANTONSEN Danmarks nye badmintonstjerne om kiksede jubelscener, idolet Drake og turbulens på flyveren. Da jeg vandt min første store internationale turnering i januar, tænkte jeg... ”… at det var super fedt. Men først efter nogle timer gik det rigtig op for mig, hvor stort det her var. Og så tænkte jeg; fuck det er fedt det her. Det var en kæmpe drøm, der endelig var gået i opfyldelse.”
OL i Tokyo i 2020 bliver… ”... forhåbentligt med mig at finde i programmet. Og forhåbentligt en kæmpe stor oplevelse - gerne med en medalje. Men i første omgang vil jeg bare gerne kvalificere mig, for det bliver svært. Det må være første delmål, og så må medaljen komme derefter.”
Min jubelscene var… ”… slet ikke vild nok. Den skulle måske have været vildere. Den kiksede lidt, fordi jeg ville kaste min trøje ud til publikum, men får i stedet kastet den ned foran mig selv, så jeg må samle den op og kaste den igen. Men der var da kamp om den blandt tilskuerne, da de greb den.”
Folk kalder mig ’the next one’, fordi… ”… at jeg selv udråbte mig til det i sin tid efter at have vundet en turnering i Skotland. Det var mig selv, der sagde det, men jeg synes bestemt også, at jeg holder mine ord.”
Og da jeg ugen efter vandt DM for tredje gang i træk, tænkte jeg… ”… at det var dejligt og job well done. Jeg gjorde det, jeg ligesom skulle. Jeg var ikke lige så sindssygt glad og stolt som efter Indonesien, men godt tilfreds. Jeg tog det super seriøst og fik en sikker sejr. I hvert fald i finalen.” I min karriere som badmintonspiller, tror jeg, at jeg kommer til at vinde DM i badminton… ”… otte gange. Sidste år lovede jeg, at jeg kommer til at vinde DM otte til ni gange, men det bliver jeg hængt op på nu. Jeg bliver spurgt, om jeg kan slå Peter Gade med de 10 gange, han er blevet Danmarksmester. Det bliver eddermame svært. Jeg tager et år ad gangen og ser, hvad der sker.”
50
IDRÆTSLIV FEBRUAR 2019
Det bedste ved at være elitebadmintonspiller er… ”… sporten. Den elsker jeg rigtig meget. Både at spille og træne. Og så elsker jeg alle de oplevelser, som sporten giver en, og alle rejserne til fede destinationer. Det er jeg ret vild med.” Når jeg kigger tilbage på min sportslige karriere om 20 år, så ser jeg… ”…. forhåbentlig en masse pokaler. Drømmen er jo, at der hænger en OL-guldmedalje iblandt dem. Og så ser jeg tilbage på, at jeg har fået tæt på det maksimale ud af mit potentiale, og at jeg kan se, at jeg altid har givet mig hundrede procent og ikke sprunget over, hvor gærdet er lavest.” Hvis jeg ikke spillede badminton, så... ”…. dyrkede jeg en anden sportsgren – muligvis fodbold. Jeg gik nemlig både til fodbold og håndbold som lille.”
I vidste ikke om mig, at jeg... ”… føler, at folk ved alt om mig. Jeg er meget åben og snakker meget – måske for lidt for meget. Så der er ikke noget, man ikke ved om mig.” Jeg er bange for... ”… turbulens på flyveren. Jeg er blevet mere og mere bange for at flyve. Det har aldrig bekymret mig før, men det seneste års tid er det blevet mere og mere angstprovokerende for mig. Men jeg rejser jo meget, så jeg skal nok komme over det.” Min favorit musik er... ”… nok pop, r&b og rap. Jeg lytter meget til Drake, The Weeknd og Post Malone. Men jeg kan også godt lytte til lidt rock – dog ikke for meget. Jeg har generelt en meget bred musiksmag og hører sindssygt meget musik.” Hvis jeg kunne vælge mellem alle i hele verden, så ville jeg helst spise en middag med... ”…Drake! Det kunne være skægt. Bare at møde sådan en gigantisk stjerne og få et indblik i, hvordan livet er for sådan en kæmpe stjerne og musiker, som han er. Det er formentligt surrealistisk at være så kendt, at man ikke kan være nogle steder alene eller gå rundt uden at blive genkendt. Jeg ville også høre ham om, hvordan han får hverdagen til at løbe rundt.”
FACTS: Navn: Anders Antonsen Født: 27. april 1997 Disciplin: Herresingle Bedste resultater: Sejr ved Indonesia Open (2019), sejr ved Scottish Open (2016) og vinder af DM (2017, 2018 og 2019) Detaljen: ”I’m the next one,” udtalte den unge dansker efter Scottish Open-sejren selvsikkert om sin plads i det stærke felt af danske herresingler.
IDRÆTSLIV FEBRUAR 2019
51
SPORTSPRÆMIER
DEKI
• Pokaler • Medaljer • Stofmærker • Pins • Vimpler • Emblemer
Siden
1969
Besøg os på www.deki.dk Her kan du bl.a. download komplet farvekatalog eller bestille direkte fra vores webshop og opnå 5% internetrabat.
Danmarksnt af me i t r o s e t s r ø st lle a i r e i m æ r sportsp lasser prisk