Idrætsliv nr. 2 2018 by Danmarks-Idrætsforbund

APRI L 2 01 8 NR . 2

INTERVIEW: ”Vores land kunne ikke hænge sammen uden frivillige. Det er en utrolig stærk tradition” Kulturminister Mette Bock

HJERNERYSTELSER Fokus på en af sportens værste fjender

VM I ISHOCKEY Nu går det løs i Herning og København

PIGER Stort tema: Hvorfor dropper mange piger foreningsidrætten i teenageårene?

Atletik Banecykling Fodbold Gymnastik

ARE YOU NEXT? By controlling the game you take control of the events, increasing the chance of winning the match. Craft Teamwear is developed for those who have the courage to be in command, who train with a purpose and who dare to go all in to get the win. Expreience the Teamwear collection at: www.craftsportswear.com

@CRAFTSPORTSWEARDK

Tennisklubber

Fodboldhold

SPORTSREJSER

Skiklubber Masser af tid til hyggeligt samvær AlfA Travel på Sicilien i 2013

Håndboldklubber AlfA Travel i Paris i 2017

SKRÆDDERSYEDE TRÆNINGSLEJRE OG SPORTSREJSER Skal I på træningslejr, skitur eller til turnering i udlandet? Vi er eksperter i at arrangere grupperejser for alle typer af sportsgrupper (min. 10 personer), som i forbindelse med deres idræt tager til udlandet.

Ekspert i grupperejser - mere end 1.000 grupper pr. år

Altid skræddersyet, gratis og uforpligtende tilbud

Jeres skræddersyes præcis efter gruppens ønsker og behov - i forhold til transport, rejsedatoer, indkvartering og program på rejsen. I bestemmer selv, om vi kun skal lave jeres transport, eller om I har brug for en fuld pakke med træning, forplejning, ophold, sociale aktiviteter og transport. Se mere på www.alfatravel.dk/sportsrejser.html

Fast kontaktperson fra start til slut

Sportsrejser og træningslejre for alle sportsgrene

KONTAKT OS OG FÅ ET TILBUD TLF. 8020 8870 - INFO@ALFATRAVEL.DK

PRAL Beklager. Mine personlige sportsoplevelser har det med at snige sig ind i denne leder, og heller ikke i dette nummer slipper I. For humøret er højt denne aften, hvor disse ord skrives. Det har nemlig været en ganske usædvanlig god fodbolddag for undertegnede. Alle mine fire ynglingshold – i prioriteret rækkefølge – Solrød FC’s U7-årgang, Næstveds. 2. divisionshold, FCK’s superligamandskab og Tottenham har vundet deres kampe i dag. Ovenstående sejrskombination sker så sjældent, at jeg er nødt til at forevige øjeblikket, når det sker. Så beklager endnu en gang. Jeg må prale lidt. Og det er jo det gode ved sportens verden. Pral er ok – i nogenlunde moderate doser. Kulturminister Mette Bock praler også gerne, når hun er ude i det store udland. Det frivillige idrætsdanmark kører på skinner, og det bliver der lagt mærke til internationalt, understreger sportens minister i vores store interview med hende. Sandt er det også, at der er masser at prale af i dansk idræt anno 2018. Bare tjek de fleste sider i dette nummer af Idrætsliv. At en af verdens største idrætsbegivenheder, VM i ishockey skal afholdes i Danmark, må man bestemt gerne prale af. Og Amalie Dideriksen, dobbelt medaljevinder ved VM i banecykling fortjener også en omgang rosende ord. Og så er der jo vores omkring 470.000 frivillige i DIF-idrætten. Skud ud til dem og ikke mindst til den 23-årige gymnastikinstruktør Emilie Blixenkrone Norby Madsen, som kan prale af at være en ualmindelig populær træner i Greve Gymnastik og Trampolin.

Fik jeg sagt, at du lige nu sidder med en tryksag, der faktisk er værd at læse. Dette siger jeg udelukkende for at prale. God læselyst Jacob Bech Andersen Ansvarshavende redaktør

34 IDRÆTSLIV

Idrættens Hus, 2605 Brøndby Telefon 43 26 20 29 idraetsliv@dif.dk Produceret 100 % bionedbrydeligt af KLS PurePrint A/S, undtagen indbinding.

IDRÆTSLIV APRIL 2018

Magasinet udgives af DIF og udkommer seks gange om året til cirka 9.000 idrætsforeninger, 62 specialforbund, haller, klubhuse, pressen og til idrættens beslutningstagere.

Redaktion Jacob Bech Andersen (Ansvarshavende redaktør) jaa@dif.dk 43 26 20 29

Skribenter Suzanne Meyer, Torben Lollike, Jonas Hjortdal, Jakob Draminsky og Lars Hestbech. Layout Formegon ApS 1508

Abonnementer Signe Løvgreen Andersen sla@dif.dk 43 26 20 10 Adresseændringer for klubber meldes til de respektive forbund. Tryk KLS PurePrint

Oplag 17.500 Annoncer MedieTeamet dif@medieteamet.dk Tlf. 71 99 55 22 Forside AdobeStock

INDHOLD

DIF MENER

UPDATE

FORVENTNINGER TIL NY FORENINGSPULJE

INTERVIEW: METTE BOCK

LÆS, KLIK OG HØR

TEMA: TEENAGEPIGER I IDRÆTTEN

34 FØR EVENTEN: VM I ISHOCKEY 36

SPORT I PIX: ROYAL RUN-TRÆNING

40 BREMS, BEDØM, BESLUT 46 INSPIRATION 48

FEM MINUTTER MED EN ILDSJÆL

IDRÆTSLIVET IFØLGE AMALIE DIDERIKSEN

48 IDRÆTSLIV APRIL 2018

DIF MENER

Niels Nygaard Formand, Danmarks Idrætsforbund

DIVERSITET I IDRÆTTEN ER SUND FORNUFT Kvindernes kampdag 8. marts er altid en god mulighed for at lave en lille test: Hvordan går det egentlig med diversiteten i min forening? Eller i mit forbund? Og har jeg selv gjort noget for at fremme den på det seneste? De spørgsmål er ikke mindre relevante efter en ny opgørelse af diversiteten på bestyrelsesgangen i idrætten, der meget passende kom ud på kampdagen. Blot 23 procent af bestyrelsesmedlemmerne i DIF-forbundene er kvinder. Og det har ikke flyttet sig de seneste tre år. Som far til to døtre på 25 og 29 år er det bekymrende læsning. I min egen bestyrelse i Danmarks Idrætsforbund er det med to ud af 12 kvinder bestemt ikke bedre. På nuværende tidspunkt er det kun 16 af de i alt 63 bestyrelser, der lever op til 2025-målsætningen om minimum 30 procent af hvert køn. Målsætningen er ikke hevet ud af den blå luft. Det er en udfordring for idrætten, når der er så få kvinder i toppen. Forskningen viser en positiv effekt på bundlinjen, når der er en mere varieret sammensætning i bestyrelsen. Og det er her, at de 30 procent ser ud til at være den magiske grænse. Det giver god mening, at en bred sammensætning i både toppen i forbund og foreninger er fremmende for idrætstilbud, der taler til alle målgrupper.

Flere piger og kvinder skal have lyst til at sige "ja tak" til ledelsesposterne i dansk idræt. Og processen begynder ude i foreningslivet, mener DIF’s formand, Niels Nygaard. Arkivfoto: Jeanne Kornum

IDRÆTSLIV APRIL 2018

Jeg er dog fortrøstningsfuld på mine døtres og idrættens vegne. De kvindelige medlemmer har været i klar fremgang de seneste mange år i DIF-idrætten og udgør med 42 procent en historisk stor andel af landets idrætsforeninger. Selvom der fortsat er et stykke vej til en lige repræsentation, så er det et udtryk for et stort potentiale. Men som den manglende udvikling de seneste år tydeligt viser, så fører flere kvindelige medlemmer altså ikke nødvendigvis til flere kvinder på bestyrelsesgangen og på trænerbænken. Vi skal blive meget bedre til at fremhæve de gode eksempler og tage ved lære af dem på tværs af foreninger og forbund. Og vi skal se på, om der er nogle strukturer i idrætten, der gør det mindre attraktivt for kvinder at tage det næste skridt. Men vi spiller også en vigtig rolle hver for sig: Har du opmuntret dine kvindelige foreningskolleger til at stille op til bestyrelsen? Og hvorfor ikke spørge én af foreningens kvindelige medlemmer, næste gang dit eller børnenes hold mangler en træner? Det er sund fornuft for den enkelte og for idrættens udvikling mod flere medlemmer og medaljer.

DIN TOTAL LEVERANDØR AF · POKALER & MEDALJER · GRAVERING · PROFILBEKLÆDNING · NAVNESKILTE · REKLAMEARTIKLER & FIRMAGAVER & MEGET MERE...

Sofienlystvej 6-8 · 8340 Malling · 70 27 41 11 · info@jef.dk · www.jef.dk

UPDATE FREMGANG I FORENINGERNE 1.924.213. Så mange medlemmer løber, svømmer, danser og springer rundt i DIF-idrættens foreninger. Det viser de spritnye medlemstal for 2017. Det er en fremgang på 5.956 medlemmer i løbet af det sidste år. Der er blandt andet fremgang i motionsidrætter som gymnastik, fitness og cykling, men også i holdidrætter som floorball og basketball peger pilen opad. ”Foreningsidrætten skal være for alle. Og heldigvis kan vi jo se, at det går den rigtige vej, så flere danskere får lov til at opleve glæden ved idræt og foreningslivet,” siger formand i DIF, Niels Nygaard om den positive nyhed. Tjek alle medlemstal for DIF-idrætten på www.dif.dk/medlemstal

IDRÆTSLIV APRIL 2018

Gymnastik er blandt højdespringerne i DIF-idrættens nyeste medlemstal. Arkivfoto: Jeanne Kornum

UPDATE

STYR PÅ FORENINGENS PERSONDATA EU’s nye og særdeles omdiskuterede persondataforordning træder i kraft den 25. maj 2018. Med ordningen stilles der nye krav til specialforbundene og idrætsforeningernes behandling og opbevaring af persondata. I den forbindelse har DIF og DGI udarbejdet en vejledning til idrætsforeningerne om konsekvenserne af persondataforordningen. Flere foreninger har udtrykt bekymring for, hvad de nye regler kan få af betydning for foreningens daglige virke. Umiddelbart bør man som forening dog ikke gå i panik over den nye persondataforordning. Men de nye regler er en god anledning til, at alle rutiner gennemgås, og at der efter behov ryddes op i personoplysninger, procedurer og rutiner. Den nye vejledning ’Få styr på foreningens persondata’ kan hentes på dif.dk.

KOM OG PRØV

Hvor svært er det egentligt at banke en golfbold afsted? Er orienteringsløb måske den ideelle sportsgren for dig? Eller hvad med tennis? Det kan man finde ud af i foråret, hvor der er rig mulighed for at besøge mange af landets idrætsforeninger, når flere specialforbund byder indenfor til store åbent hus-arrangementer. Kom eksempelvis og prøv kræfter med en ny sportsgren – eller genopfrisk måske en gammel kærlighed til en idræt, du har dyrket tidligere.

Blandt forårets arrangementer er: • 21. april ’Race Day’ Danmarks Motor Union • 22. april ’Golfens Dag’ Danmarks Golf Union • 5. maj ’Find vej i Danmark’ Dansk Orienterings-Forbund • 5. maj ’Tennissportens Dag’ Dansk Tennis Forbund • 21. maj ’Royal Run’ DIF, DGI og Dansk Atletik Forbund • 9. juni ’Havnens Dag’ Dansk Sejlunion 'Tennissportens Dag' er et stort landsdækkende tennisevent for nuværende og potentielle nye medlemmer. Foto: Dansk Tennis Forbund

IDRÆTSLIV APRIL 2018

UPDATE

KYSTEN ER KLAR

Arkivfoto: Jeanne Kornum

En ny badebro, starthjælp til surfing for begyndere eller måske et nyt initiativ, som sender flere danskere ud i havkajak. Mulighederne er talrige, efter at Nordea-fonden har lanceret puljen 'Kysten er klar’ på 50 millioner kroner. ”Verdens kystland nummer ét skal også være landet, hvor kysterne summer af aktivitet og fællesskab sommer og vinter til glæde for borgere i hele Danmark. Nu er kysten klar, og jeg håber, at en masse ildsjæle har lyst til at være med til at søge puljen,” siger direktør Henrik Lehmann Andersen fra Nordea-fonden, Hele vandkantsdanmark fra Skagen til Gedser er inviteret til at spille ind med konkrete forslag til aktiviteter på de danske kyster. Foreninger og andre almennyttige nonprofitorganisationer kan søge, og der er to ansøgningsfrister: 1. maj og 1. juli.

VM I GYMNASTIK TIL DANMARK Verdens bedste gymnaster kommer til København i 2021, idet GymDanmark er blevet tildelt verdensmesterskaberne i den olympiske disciplin ’idrætsgymnastik’, som af mange er kendt som gymnastikkens kongedisciplin I 14 dage vil Royal Arena i København blive hjemsted for OL-gymnaster, internationale verdensstjerner og tilskuere fra hele verden. Formand i GymDanmark, Anders Jacobsen siger om værtskabet: ”Det er en stor sejr at blive tildelt VM i Idrætsgymnastik, ikke bare for GymDanmark, men også for dansk gymnastik i sin helhed. En event af dette format passer rigtig godt ind i den retning og udvikling, vi har sat for gymnastikken i Danmark.” Sidste gang, der blev afholdt VM i idrætsgymnastik i Danmark, var i Aarhus i 2006.

HVER FJERDE FORENING ER RYKKET IND I SKOLEN

Aktivfoto: Lars Møller

Samarbejdet mellem idrætsforeninger og landets skoler trives. I alt har 23,4 procent af idrætsforeningerne indgået aftaler med én eller flere skoler. Det viser en undersøgelse, som DIF har foretaget blandt alle DIF og DGI’s idrætsforeninger. ”De flere tusinde samarbejder vidner om, at der er noget at hente for både skoler og foreninger. Folkeskolen er et oplagt udstillingsvindue for idrætsforeningerne, og et bredt udbud af idrætter er særligt vigtigt for de elever, der ikke er vokset op i foreningslivet og ikke tiltales af de klassiske skoleidrætter. Og så øger det både trivsel, sundhed og læring i undervisningen, hvis eleverne får pulsen op i løbet af dagen,” siger Liselotte Byrnak, projektleder i Bevæg dig for livet – skole. Samarbejdet mellem foreningslivet og de danske folkeskoler er i god form, viser ny undersøgelse. 10

IDRÆTSLIV APRIL 2018

UPDATE

DIF KÅRER ÅRETS SPECIALFORBUND

Danmarks Idrætsforbund vil på årsmødet den 5. maj 2018 for første gang uddele prisen 'Årets Specialforbund'. Den nye pris gives til et specialforbund under DIF, som i det sidste år har arbejdet godt med at skabe fleksible tilbud, mangfoldighed i rekrutteringen af medlemmer og ikke mindst idrættens samfundsmæssige ansvar. 'Årets Specialforbund 2018' kåres i Idrættens Hus. Præmien er på 100.000 kroner til det vindende forbund.

SPORTSSNAK Sagt og hørt siden sidst

Det er nok meget heldigt, at jeg ikke kan høre hende i den anden ende.” Curlingspiller Rasmus Stjerne havde sin kæreste Lene Nielsen som medkommentator i tv ved OL-curlingkampene i Sydkorea.

Foto: DIF Soldaterprojekt

”Jeg spillede rigtig meget. Vi havde tandbeskytter og gik rigtig meget op i det. Der var da også folk, der knækkede et par fortænder.” Morten Thorhauge, tidligere ishockeyspiller og nu trommeslager i bandet Carpark North, som har lavet den officielle sang til VM i ishockey.

VETERANER I SADLEN DIF Soldaterprojekt afholder året rundt et væld af forskellige arrangementer, der har som målsætning at forbedre livet for fysisk og psykisk skadede veteraner via idræt og fællesskaber. En af årets helt store begivenheder er projektet ’Ride4Rehab’, som er et stort cykelevent for skadede veteraner. Der cykles ni etaper igennem Danmark i perioden 28. august til 5. september med start i Frederikshavn og mål i København på Flagdagen for Danmarks udsendte. ’Ride4Rehab’ blev første gang afviklet tilbage i 2013 for fysisk skadede veteraner. I år inkluderer projektet alle skadede veteraner herunder de psykisk skadede veteraner, som udgør en noget større gruppe. Er du skadet veteran eller kender en, der er det, og har du interesse i ’Ride4Rehab’, kan du læse mere på difsoldaterprojekt.dk

”På et tidspunkt spekulerede jeg lidt i, hvordan jeg skulle komme af med det der Lord, men det var over alt på de sociale medier, så det har jeg opgivet.” Nicklas Bendtner i Euroman "Du står der i startporten, og presset er så stort, at du næsten kvæles, og så kaster du dig ned af bjerget.” Lindsey Vonn efter hun vandt bronze i styrtløb ved vinter-OL i Sydkorea. ”Jeg kunne lige så godt have spillet med en sutsko.” Badmintonspilleren Mia Blichfeldt efter sit nederlag til tyske Fabienne Deprez ved EM. ”Det er da ret sjovt, at jeg er dobbelt så gammel som ham, men den vej må det jo gå.” Sejleren Jonas Warrer i Politiken, om sin nye unge makker Jakob Precht Jensen. ”Ronaldo er faktisk højere end Brøndby.” Hørt til et fodboldstævne for drengespillere på Vestegnen.

IDRÆTSLIV APRIL 2018

UPDATE LYSPUNKT I SKUFFENDE DANSK VINTEROL

Foto: Ulrik Pedersen

Vinter-OL i PyeongChang bød på mange danske præstationer i den tunge ende af tabellen. Speedskater Viktor Hald Thorup var dog et fornemt lyspunkt med en femteplads i massestart. ”Jeg er glad for, at det lykkedes speedskaterne at vise deres potentiale. Viktor Hald Thorups femteplads er en fornem placering og det absolutte danske lyspunkt ved vinter-OL. Generelt har de danske præstationer ved vinter-OL i PyeongChang dog vist, at Danmark ikke er en vintersportsnation,” siger Morten Schram Rodtwitt, der er chef de mission for det danske hold. DIF og Team Danmark vil i den nærmeste tid evaluere præstationerne i detaljer sammen med specialforbundene.

Et nyt studie fra Center for Holdspil og Sundhed på Københavns Universitet viser, at holdspil - i dette tilfælde floorball - to gange om ugen i to år, har bremset flere negative aldersrelaterede udviklinger hos en gruppe mænd mellem 68 og 78 år. Noget så relativt simpelt som sved på panden og løb efter en bold har øget mændenes knoglestyrke med hele 30 procent og sænket risikoen for hjerteproblemer og diabetes langt mere end hos en gruppe aktive alderstilsvarende, de blev sammenlignet med. ”Det er glædeligt at se, at de her gutter har fundet et så tæt sammenhold, og at de stadig spiller her mere end to år efter. At det så også giver nogle markante fordele for deres sundhed er en stor gevinst, forklarer en af forskerne,” Jacob Vorup.

IDRÆTSLIV APRIL 2018

Arkivfoto: Lars Møller

AKTIVE MÆND HOLDER ALDEREN NEDE MED BOLDSPIL

UPDATE

23%

KRONER TIL SKOLE OL Den Internationale Olympiske Komité (IOC) har tildelt Skole OL knap en halv million kroner til olympisk undervisningsmateriale til danske skolebørn. ”Vi er meget stolte over Skole-OL i DIF. Konceptet er vokset og vokset siden 2009, og Skole-OL har fortsat et kæmpe potentiale på flere niveauer. Det er vi glade for, at IOC har lagt mærke til og bakker op om med knap en halv million kroner til undervisningsmateriale,” siger DIF’s direktør Morten Mølholm Hansen: Skole-OL er OL i børnehøjde og et koncept, som DIF i samarbejde med blandt andre Dansk Atletik Forbund har udviklet siden 2009. Der er stadig åbent for tilmelding. Læs mere på www.skoleol.dk

Så stor – eller lille rettere sagt – er andelen af kvinder i DIF's specialforbundenes bestyrelser. Dette tal har ikke rykket sig nævneværdigt i de sidste tre år. Det viser den årlige diversitetsundersøgelse, som Danmarks Idrætsforbund netop har færdiggjort. ”Vi efterlyser virkelig en hurtigere udvikling på det her område,” siger Frans Hammer, bestyrelsesmedlem i DIF. ”Med de tiltag, vi allerede har iværksat, håber vi at skabe mere dynamik i både vores og forbundenes bestyrelser. I sidste ende handler det om at skabe udvikling og resultater.” Læs også DIF-formand Niels Nygaards leder om emnet på side 6. Arkivfoto: Lars Møller

Citatet:

"Sport og politik er lige så tæt forbundet som andesteg og rødkål - eller hakkebøf og bløde løg. Eller jordbær med fløde, hvis vi nu skal begive os væk fra stegeretterne.” Sportsjournalist Rasmus Bech, Politiken 18. marts 2018

FRIVILLIGE SLIPPER FOR GEBYRER

Arkivfoto: Jeanne Kornum

Et gebyr, der blev indført ved årsskiftet i forbindelse med et nyt tilsyn med statens sundhedspersonale, så ud til at skulle få store konsekvenser for de danske idrætsforeninger. Men nu har politikerne taget hånd om problematikken, så loven om tilsyn med sundhedspersonale ikke rammer idrætsforeningerne og det øvrige frivillige foreningsliv. ”Jeg vil gerne takke sundhedsminister Ellen Trane Nørby og de øvrige partier bag aftalen for at have handlet meget hurtigt og fundet en god løsning. Vi er ikke i tvivl om, at det i virkeligheden aldrig har været meningen, at det nye tilsyn skulle besvære foreningslivet. Politikerne har vist forståelse for det frivillige foreningslivs vilkår, og det er jeg meget tilfreds med," siger DIF’s direktør, Morten Mølholm Hansen.

IDRÆTSLIV APRIL 2018

NYHED

L ARS HESTBECH

STORE FORVENTNINGER TIL NY PULJE DIF og DGI’s nye lokalforeningspulje kan gøre en stor forskel for den enkelte forening. Og der er store forventninger til puljen, hvorfra der skal uddeles 45 millioner kroner om året.

IDRÆTSLIV APRIL 2018

Den nye pulje på 45 millioner kroner skal gavne dansk idræt bredt set. Arkivfoto: Heidi Lundsgaard

engene sidder ikke løst hos idrætsforeningerne. Der er selvfølgelig indtægter fra kontingenter, aktivitets- og lokaletilskud fra kommunen, og hvis man er heldig, er der også lidt hjælp at hente hos det lokale erhvervsliv. Men ofte er der gode idéer og initiativer, som bliver drøftet på sidelinjerne og til bestyrelsesmøderne, men som ikke bliver ført ud i livet, fordi de økonomiske midler i foreningen ikke er til det. Nu er der heldigvis hjælp at hente i skikkelse af DIF og DGI’s foreningspulje. En pulje, der årligt skal uddeles 45 millioner kroner til de to idrætsorganisationers medlemsforeninger. Puljen erstatter en tidligere ordning, hvor spillehaller kunne udlodde overskud til almennyttige foreninger mod at få en afgiftsnedsættelse. Nyheden om den kommende pulje er allerede nået ud til flere idrætsforeninger, som overvejer, hvordan midler fra puljen kan være med til at udvikle foreningen og gøre idrætsoplevelsen bedre for medlemmerne. Eksempelvis hos foreningen I.F.S i Randers, der udbyder idræt til psykisk sårbare mennesker. Her har nyheden om den kommende pulje sat gang i tankerne. ”Vi overvejer kraftigt at søge,” siger Anita Oehlerich, der er daglig leder af foreningen, som har 110 medlemmer med psykiske udfordringer. ”Vi kunne virkelig godt bruge nogle bander til vores gymnastiksal, når vi spiller floorball. Boldene sætter sig hele tiden fat i ribberne, og gymnastiksalen er fredet, så vi kan ikke lave om på den. Sådan nogle bander koster 25.000 kroner, og hvis vi kunne få penge til det, ville det gøre en kæmpe forskel for os,” siger Anita Oehlerich.

Tossedum løsning Gymnastiksalen har foreningen til fri afbenyttelse, men da det er så svært at spille floorball på grund af ribberne, har foreningen i flere tilfælde lejet en anden sal, som ligger længere væk. Det er problematisk af to årsager. ”Det er tossedumt, at vi skal betale for at leje en hal. Desuden er det et problem for os at få medlemmerne til at møde op, hvis der er længere til træning,” siger Anita Oehlerich. ”Vi arbejder med ’recovery-modellen’, hvilket indebærer, at vores medlemmer skal tage ansvar for sig selv og derfor selv sørge for at komme til træning. Det fungerer, når træningstilbuddet er på den anden side af vejen, men de har meget svært ved at overskue det, hvis

de skal fragte sig til en hal, som ligger længere væk,” understreger hun. Ud over floorballbander kunne Anita Oehlerich også godt bruge et headset med mikrofon, så instruktøren kan råbe de til tider lidt højrøstede kvinder på gymnastikholdet op. Desuden drømmer hun om en speciel hoppegynge, der vil gøre det muligt for medlemmerne, der i mange tilfælde lider af kraftig overvægt, at slå kolbøtter og vejrmøller.

Midlerne skal skabe udvikling Midlerne fra DIF og DGI’s foreningspulje skal hjælpe foreningerne i hverdagen og skabe rum til udvikling. Det kan eksempelvis være til initiativer, som støtter op om DIF og DGI’s fælles vision, 'Bevæg dig for livet', der går ud på at få flere idrætsaktive danskere og få flere til at dyrke idræt i en forening. Det indebærer også initiativer i forbindelse med at nå nye målgrupper. Det med at nå nye målgrupper er med i overvejelserne hos volleyballklubben ASV i Aarhus, hvor 31-årige Maria Wieborg på femte år er bestyrelsesformand. Både hos herrerne og kvinderne er ASV en af landets bedste eliteklubber, men aktiviteterne er koncentreret om voksenidrætten. ”Vi har ikke meget ungdom i vores forening, men vi har engageret os i SFO Volley, og vi har fire gange undervist på en skole med god succes. Vi overvejer at søge puljen om midler til at sætte skub i den udvikling,” siger Maria Wieborg. ”Desværre mangler vi halkapacitet, så det er begrænset, hvor stor en ungdomsafdeling, vi kan have. Men måske kunne vi udvikle noget, hvor vi hjælper andre klubber, som har større ungdomsafdelinger. Vi har et ansvar over for dem og over for lokalsamfundet. Vi vil gerne give noget tilbage, men vi har ikke så mange ressourcer, så hvis vi kunne få midler fra puljen til det, ville det gøre en kæmpe forskel,” understreger hun.

Inspiration udefra DIF og DGI’s foreningspulje skal ud at virke i hele landet og i mange forskellige foreninger. Foreningsidrætten spænder nemlig bredt. En af de nyere idrætsgrene er cheerleading, og her har man også fået øje på foreningspuljen. Det forklarer Frederik Oliver Petersen, der er bestyrelsesmedlem i Rockets Cheerleaders, som holder til i Rødovre. ”Vi vil helt klart søge puljen. Jeg elsker sporten og vil gerne være med til at brede den ud

FACTS • Regeringen, DF, S, SF og RV vedtog den 30. november 2017 en politisk aftale om at oprette lokalforeningspuljer • Aftalen kommer, fordi politikerne stoppede en svindelramt ordning med lokale afhjtaler om uddeling fra automatmidler i 2015. I 20162017 var der en midlertidig overgangsordning, som nu afløses af en helt ny ordning. • Midlerne er på finansloven og indeksreguleres med finansloven fremadrettet. Midlerne er således hverken knyttet til udlodningsmidlerne (tipsmidlerne) eller for den sags skyld midler fra spillehaller. • DIF og DGI har valgt at oprette en fælles pulje, som i 2018 udgør ca. 45. millioner kroner • Kun lokale foreninger under DIF og DGI kan kun søge puljen.

til flere mennesker. Denne pulje vil kunne gøre en forskel i forhold til at skabe opmærksomhed om cheerleading, siger Frederik Oliver Petersen, der også har kig på, hvordan puljen kan være med til at udvikle klubben og dets udøvere. ”Idrætsgrenen er ikke så stor i Danmark, som i USA, Tyskland og Norge, og derfor er det vigtig, at vi får inspiration udefra. Måske kunne vi søge hjælp til at afholde camps med udenlandske trænere. Det har vi prøvet før, og det betød virkelig meget for vores forening,” siger han.

En pulje for udsatte grupper Mens cheerleaderen Frederik er på udkig efter inspiration fra udlandet, så er situationen anderledes for midtjyske Marika Fahlet Christensen. Hun er mor til en udviklingshæmmet dreng på 13 år, som elsker at spille håndbold med andre børn, der er i samme situation. Marika leder efter en klub, som gerne vil tage imod holdet med udviklingshæmmede børn. I den forbindelse er DIF og DGI’s foreningspulje et kærkomment tiltag. ”Når vi taler med klubber, så bliver vi tit mødt med spørgsmålet om, hvorvidt der er ekstra udgifter i forbindelse med at have et hold som

IDRÆTSLIV APRIL 2018

vores. Det er der, for der skal tages nogle hensyn, som ikke er nødvendige med andre børn," siger Marika Fahlet Christensen og fortsætter: "Vi er desuden nogle forældre, som på grund af vores situation er meget presset i dagligdagen, da det på mange måder ’dobbelt-arbejde’ at være forældre til disse børn. Derfor har vi brug for, at håndbold bare er et dejligt frikvarter for os og vores børn. Så nogle gange vil vi gerne købe kagen i stedet for at bage den, og nogle gange vil vi gerne leje en bus i stedet for at arrangere fælleskørsel,” lyder det fra Marika Fahlet Christensen. Noget af det, midler fra puljen kan gå til, er indsatser, som henvender sig til befolkningsgrupper, som har særlige udfordringer. Derfor vil Marika gøre de klubber, som hun taler med, opmærksom på puljen og muligheden for at søge støtte til at tage et hold med særlige udfordringer. ”Vi tager det her med til de klubber, vi snakker med, og så håber jeg, at holdet kan finde et godt sted at være. Min søn og de andre børn er sindssyg glade for at spille på holdet. Får man disse børn integreret i det almindelige foreningsliv, så hjælper det også børnene i deres skolegang og i mange andre henseender.”

"Vi kunne virkelig godt bruge nogle bander til vores gymnastiksal” Anita Oehlerich, daglig leder af foreningen I.F.S i Randers

SÅDAN SØGER DU PULJEN Ansøgningsproceduren kommer til at foregå via medlemstal.dk Alle idrætsforeninger under DIF og DGI får direkte besked, når der bliver åbnet for ansøgninger – forventeligt i april 2018.

E EN V I L B IG OG D E R? N E N D A E D L D NE U LLER R E E R G E U N TRÆ VIL D E R D E B ENDNU s?

å kursu

er me det knib

d tid

tage p en til at

ig.

ed for d

gh gt muli la p o t n a , e ke if.dk ig. du mås ww.ie.d r, det passer d Synes w – g -lærin vornå ttens e or og h v æ er fra r h Id ig r d ke kurs Så e nne k a æ d r d n u du er 1, e Her kan ni s Træn IF D f a udoma L le r e o d f r u Cente rede n Tag alle bund samt fra lfor specia vej! flere på e g n a rm …..der e

IDRÃ&#x2020;TSLIV APRIL 2018

INTERVIEW

L ARS THOMSEN, DAI, L ARS MØLLER OG KUM

JONAS HJORTDAL

MINISTER FOR DEN DANSKE DNA Kulturminister Mette Bock er Foreningsmenneske med stort F. De ugentlige svømmeture er hellige i den tætpakkede kalender. Og så praler hun af det danske foreningsliv til sine internationale kolleger. Idrætsliv fulgte i hælene på idrættens minister.

”I

må undskylde, at jeg kommer for tidligt.” Kultur- og Kirkeminister Mette Bock er netop trådt ind i forhallen i Bellahøj Svømmestadion, hvor hun skal holde åbningstale ved det store World Series-stævne i parasvømning. Snevejret denne marts-fredag har sat myldretiden ud af funktion, så dagens æresgæst er en god halv time forud for tidsplanen i den ellers tætpakkede ministerielle kalender. Den tidlige ankomst er bestemt ikke noget problem for velkomstkomitéen fra Parasport Danmark, der udnytter tiden til at give en kort rundtur. Mette Bock laver samtidig video sammen med den danske PL-svømmer Cecilie Kristiansen. At have så god tid er ikke hverdagskost for Mette Bock, der har kørt de danske landeveje tynde i ministerbilen, den champagnefarvede BMW, der holder parkeret i sneen uden for svømmehallen. I sådan en hverdag kan det være svært at få plads til et aktivt liv. Men det insisterer hun på. Og det er ikke på trods af den travle hverdag, nærmere på grund af:

IDRÆTSLIV APRIL 2018

”Når man er Kultur- og Kirkeminister, er der ikke mange weekender, der er frie. Derfor betyder det rigtig meget, at man også har fysisk velvære, ellers så går det ikke. Man har simpelt hen brug for energi og overskud, og det får man jo ved at dyrke motion. Så det er helt afgørende,” siger Mette Bock.

Foreningsliv ind med modermælken Foreningsdanmark er bestemt ikke fremmed territorie for ministeren. I barndomshjemmet i Horsens var det en central del af opdragelsen, at man tager ansvar i lokalsamfundet. Folkekirken, højskolesangbogen og foreningslivet var faste pejlemærker i den grundtvigianske opvækst. Og det har fulgt hende hele livet. Det skinner igennem, når hun gentagne gange i vores snak kommer op på de helt høje nagler om den demokratiske dannelse og fællesskabet i foreningslivet. På idrætsområdet har læringskurven dog været lidt stejlere som minister: ”Lige præcis på idrætsområdet, der tror jeg, at jeg er en helt almindelig standarddansker i den forstand, at jeg som barn gik til springgymnastik i den lokale gymnastikforening, og så har jeg svømmet og gør det stadigvæk i DGI-byen,” siger hun. Idrætsområdet er formentlig et af de eneste, hvor Mette Bock går under betegnelsen ”standarddansker”. CV’et tæller direktørjobs i flere danske medieinstitutioner og Muskelsvindfonden. Og endnu et punkt blev føjet til listen mandag den 28. november 2016. Det var den dag, hendes parti Liberal Alliance trådte ind i trekløverregeringen med Venstre og Det Konservative Folkeparti. Og den dag,

"Når man oplever den stemning, der er på stadions rundt omkring og blandt idrætsudøvere og fans og den slags, så tænker man, at det nok skal gå alt sammen” 20

IDRÆTSLIV APRIL 2018

Mette Bock kommer vidt omkring i sit virke som kulturminister. Her ses hun til 'Idrætsfestival for sindet'.

hun modtog et sent opkald fra Lars Løkke Rasmussen og sagde goddag til hvervet som Kultur- og Kirkeminister og farvel til fritid og weekender.

Fleksibilitet er afgørende Derfor er svømmehallen blevet et åndehul. To til tre gange om ugen, når det kan klemmes ind i kalenderen, svømmer hun enten tidligt om morgenen eller om aftenen. I Horsens, når hun er hjemme hos familien, og i DGI-byens svømmehal, når hun i løbet af ugen er i københavnerlejligheden for at klare sine gøremål i Kulturministeriet ved Holmens Kanal og på Christiansborg. Den fleksibilitet, hun selv oplever i idrætsdeltagelsen, mener hun er afgørende for, at idrætten kan blive ved med at være relevant for alle danskere. ”Der er perioder i vores liv, hvor holdidræt betyder rigtig meget, og andre perioder, hvor vi har brug for at få stillet nogle faciliteter til rådighed, som gør, at vi kan dyrke idræt på det tidspunkt, hvor det passer os.” Som for eksempel, når man er blevet minister? ”Ja, så har man altså brug for, at der er en svømmehal, man kan svømme i. Der er DGIbyen helt fantastisk, fordi det tager mig fem minutter at komme derop, så der kan jeg svømme om morgenen klokken seks eller om aftenen efter klokken otte, hvis jeg har brug for det,” siger hun.

Idræt i evig udvikling Her efter godt mere end et år på ministerposten er diagnosen på idrætten positiv. Mette Bock mener, at idrætten har været god til at udvikle sig, så Danmark fortsat er ét af de mest foreningsaktive lande i verden. Som eksempel på denne udvikling nævner hun et squashhold fra hendes egen omgangskreds: ”Det er sådan et hold, som jeg vil kalde et netværkshold. De har en bane stillet til rådighed på et bestemt tidspunkt, men det er ikke sådan, at man skal komme hver gang. De spiller dem, der er der. Det er sådan en hybrid mellem det helt individualiserede, hvor det er mig, der bestemmer, hvornår jeg skal dyrke idræt. Og så samtidig er der muligheden for at dyrke fællesskabet, som jo kan noget helt særligt,” siger hun.

IDRÆTSLIV APRIL 2018

At idrætten udvikler sig i takt med samfundet er en nødvendighed, hvis det fortsat skal være relevant for så mange som muligt. Men selvom det kan synes som en stor mundfuld, så er der ikke meget nyt i den betragtning: ”Hvis du går 100 år tilbage, så var det gymnastikken, der var det helt store. Og da jeg var barn, der var der ikke noget, der hed fitness. Også gadeidrætten er ved at udvikle sig, så der brydes hele tiden nye veje. Og det betyder jo ikke, at de klassiske idrætsgrene ikke stadigvæk er der og skal fylde meget. Men det er også vigtigt at prøve nye ting af for også at kunne nå dem, der ellers har været svære at få fat på,” siger hun.

Idrættens særlige rolle Netop udfordringen med at nå nye målgrupper har fyldt meget i den første tid som minister. Regeringen har nedsat tre arbejdsgrupper, der skal se på, hvordan man kan understøtte DIF og DGI's vision ’Bevæg dig for livet’, som går på, at Danmark skal være verdens mest idrætsaktive nation og få flere ind i idrættens fællesskaber. Kulturministeriet og Mette Bock er sat i spidsen for det arbejde. ”Det vigtigste er at finde ud af, om der er nogle steder, hvor der mangler viden, er nogle bureaukratiske forhindringer eller nogle snubletråde, som vi ikke har tænkt over, som gør, at dem som måske bare skal have et lille puf for at blive idrætsaktive, at de kommer i gang. Så det er det arbejde, vi kan gøre fra politisk side. Så er der rigtig meget, der skal foregå ude i kommunerne og i idrætten. Men der er i hvert fald fuld opbakning fra regeringen til, at det her, det skal lykkes,” lover ministeren. Byggestenene er på plads. De første 15 måneder som minister har hun turneret landet tyndt. Flere end 100 byer i hele landet har hun besøgt i den nye gerning, og her er hun blevet overbevist om, at idrætten spiller en afgørende rolle i samfundet: ”Når man oplever den stemning, der er på stadions rundt omkring og blandt idrætsudøvere og fans og den slags, så tænker man, at det nok skal gå alt sammen. Idrætten kan virkelig noget i forhold til at binde folk sammen. Det betyder rigtig meget. Det er jo den kulturdel, der er i det, at det binder os sammen som mennesker,” siger hun.

Dyr sport på tv Mens svømmerne I Bellahøj tager de sidste tag under opvarmningen, benytter Mette

IDRÆTSLIV APRIL 2018

Bock ventetiden med at inspicere hallen og hilse på nogle af de tilstedeværende gæster. Blandt andre den 15-dobbelte paralympiske medaljevinder John ’Piskeriset’ Petterson og Mansoor Siddiqi, der så sent som i januar vandt Kulturministerens Handicapidrætspris. Og der er også tid til et forsøg på at forstå det indviklede klassificeringssystem i parasvømningen. Hendes viden om parasporten var ikke stor, da hun først trådte gennem døren til ministeriet. Derfor glæder hun sig over, at der er kommet mere fokus på sporten med store begivenheder på dansk jord og dækning af blandt andet de paralympiske lege i medierne. ”Når man ser tilbage for 10 år siden, så var parasporten noget, man så en gang imellem i glimt klokken 23.30 om aftenen. Men folk kan jo se fascinationen i det nu, og at det også er vigtigt at få vist, hvor fantastiske atleter, der findes inden for parasporten,” siger hun. Netop tv-indholdet fylder en del for Mette Bock for tiden. Inden udgangen af 2018 skal der landes et medieforlig i Folketinget, og snakken falder derfor naturligt på, hvordan sporten spiller ind i de planer. Hun vil dog ikke lægge hovedet på blokken og love OL, VM og EM på landsdækkende tv fremover. Og det skyldes ikke kun, at hun holder alle muligheder åbne inden forhandlingerne: ”Det (medieforliget, red.) er en meget stor udfordring. I forhold til de store internationale sportsbegivenheder, så er det jo meget dyrt overhovedet at få en fod indenfor, og det er jo noget, som vi kun kan løse internationalt. Men det man så kan, når man begynder at lave aftalerne om medieforliget, det er jo, at man ikke bare får dækket eliten, men at man får dækket bredere. Så det med at man også kommer ud og dækker nogle af de mindre idrætsgrene, det synes jeg er vigtigt,” siger hun.

Flere sofacyklister I sin rolle som kulturminister har Mette Bock overværet mange store sportsbegivenheder og bakket op om de danske atleter fra nærmeste hold. Før i tiden var hun ikke fast gæst på de danske stadions og i hallerne, selvom hun gjorde sit for at følge med. ”Indtil jeg blev minister, så har jeg nok været den, der har siddet og fulgt med derhjemme i fjernsynet. Især når vi kom langt. De store idrætslige begivenheder betyder jo rigtig meget. Derfor er det vigtigt, at vi har

METTE BOCK OM:

Internationale udfordringer ”Noget af det, som jeg prioriterer meget, det er kampen mod doping og matchfixing. For hvis man ikke kan have tillid til, at tingene foregår uden snyd på den ene eller den anden måde, så mister vi noget af det, som gør, at idrætten har så stor opmærksomhed, som den har. Folk gider ikke at være med, hvis der bliver snydt. Og de gider ikke at blive ved med at se på det, hvis der bliver snydt. Den kamp vindes jo ikke fra den ene dag til den anden, men den danske regering har lige besluttet at øge sit bidrag til WADA, fordi det jo ikke er noget, vi kan bekæmpe nationalt. Selvfølgelig skal vi se på, hvad der sker her hos os, men det er jo noget, der er grænseoverskridende. Så den kamp mod snyd, doping og matchfixing, det er bare en vigtig kamp.”

'Bevæg dig for livet' i regeringsgrundlag ”Det er et udtryk for, at vi ved, at det betyder noget at have det godt som menneske. Både for den fysiske sundhed, men også for det mentale velvære. Og så er der den demokratiske dannelse. Altså jeg ved godt, at det lyder meget højstemt, men jeg tror virkelig, det betyder noget for vores relationer til hinanden, at vi kan være sammen også omkring idræt. Foreningsidrætten har en lang tradition i Danmark, og det ligger ligesom i vores DNA, at det er sådan, man også gør tingene i Danmark.”

EM 1992 ”Jeg var i Slovenien sammen med nogle venner, hvor vi havde alle vores børn med. Det var ude i bjergene i en lillebitte hytte, hvor der ikke var fjernsyn og den slags. Men nede på sportspladsen var der stillet et fjernsyn op, og der satte vi os ned sammen med alle de lokale beboere, og de vidste jo godt, at vi var danskere. Så vi fik alle de lokale med, og de var vilde i varmen for, at det var danskerne, der skulle vinde den her finale. Så det var en helt fantastisk oplevelse, og det viser jo også det der med, at idræt på tværs af grænser, på tværs af sprog og på tværs af alder kan være med til at binde os sammen i nogle meget store oplevelser.”

IDRÆTSLIV APRIL 2018

"Det der foreningsfællesskab, det ligger alligevel så dybt i os, så det godt kan udvikle sig, selvom vi er blevet mere individualiserede” en elite, hvor der er noget at se op til, noget at stræbe efter og noget at drømme sig frem til,” siger hun. Der er langt fra den lokale forening til de store internationale stjerner. Alligevel kan Mette Bock ikke undgå at se den påvirkning, som de store sportsbegivenheder har på os danskere: ”Jeg lægger mærke til hver sommer under Tour de France, at jeg pludselig ser folk i trikot på landevejene, der ellers ikke kører rundt til hverdag. Forhåbentlig kan de store sportsoplevelser være med til at inspirere flere,” siger hun. Hun nævner også kvindefodboldlandsholdets sølvmedaljer ved EM som et højdepunkt, der både kan samle danskerne foran skærmen, men også inspirere unge piger til at komme på banen.

Intet Danmark uden frivillige Når regeringen involverer sig så stærkt i

IDRÆTSLIV APRIL 2018

idrætten, så er det også fordi, den ser muligheder for, at idrætten kan bidrage i et bredere samfundsperspektiv. Mette Bock nævner indsatsen i udsatte boligområder, der har fyldt meget i de senere år. ”Jeg har på Facebook stillet spørgsmålet, om der er nogen, der kunne give eksempler på, hvad kultur og idræt kan gøre i forhold til integration og demokratisk dannelse og den slags ting. Og der kommer jo en perlerække af eksempler på, at foreningsidrætten og nye former for idræt som gadeidrætten og så videre kan gøre rigtig stor forskel. Det synes jeg jo er rigtig spændende,” siger hun og uddyber: ”Det der med, at man i hverdagsidrætslivet oplever, hvad det vil sige at være sammen med andre, det tror jeg har kæmpestor betydning. De indsatser betyder alt.” For at lykkes med at få flere og nye grupper ind i foreningslivet, så kræver det en stor indsats fra de engagerede frivillige rundt i

landet. Mette Bock har under sin rejseaktivitet rundt i landet nydt at opleve de mange frivillige trænere, ledere, kasserere og chauffører i aktion. ”Jeg kommer ingen steder uden, at der er frivillige engageret. Vores land kunne ikke hænge sammen uden frivillige. Det er en utrolig stærk tradition, og jeg ved, at det også er noget, man kigger på, når man fra verden udenfor kigger ind på, hvad der sker i Danmark. Det er noget, som vækker stor undren, at det kan lade sig gøre at få forældre til weekend efter weekend at fylde bilen med børn. Og ikke kun ens egne,” siger hun.

Op til vinter-OL 2018 blev speedskateren Elena Rigas udnævnt til Danmarks officielle fanebærer af DIF og kulturminister Mette Bock.

FAKTA OM METTE BOCK Født: 26. juli 1957 Bor: I Horsens med manden Hans Jørn Bock og har børnene Kirse, Silke og Ask Uddannelse: Filosofi og Statskundskab

Og der er nok at prale med, når man som dansk minister mødes med sine internationale kolleger: ”Historien internationalt er jo, at vi er et land, der er rigtig dygtige til at kombinere breddeidrætten med det at have en elite, som i virkeligheden fylder meget mere end den skulle sådan ud fra, hvor stort et land vi er.”

Skaber venskaber At idrætten har en helt særlig tiltrækningskraft, har hun også oplevet på lokal plan. Da hun fortsat kom jævnligt i det lokale træningscenter, var det en hobby at studere det sociale liv, der foregik ved siden af træningen. Mens der blev svedt i gennem på spinningcyklerne, opstod der et socialt bånd mellem folk, der ikke havde andet til fælles på forhånd end deres glæde ved træningen. ”Så selvom de kom til træning individuelt, så faldt de alligevel i snak. Og så udvikler der sig nogle venskaber. Så er der nogen, der begynder at tage termokanden med, fordi de aftaler at træne onsdag klokken 16, og så drikker man lige en kop kaffe sammen og har dét ud over træningen,” fortæller hun. For ministeren selv har den travle hverdag indtil videre betydet, at det sociale i idrætten har trådt lidt i baggrunden til fordel for at finde et hul, hvor hun kan lukke alt andet ude, finde ro og samle overskud. Det er dog ikke et aspekt, hun endnu har lukket døren for. ”Det kan jo være, når jeg en gang bliver pensionist, at det så ændrer sig, og jeg er åben over for det. Det afhænger jo lidt af, hvor man er i sit liv.”

En konstant i forandring I Bellahøj Svømmestadion er den officielle del af programmet hurtigt overstået. Fem minutters åbningstale bliver det til foran de mere

"Vores land kunne ikke hænge sammen uden frivillige. Det er en utrolig stærk tradition” end 200 atleter og lige så mange trænere, ledere og tilskuere fra 27 lande, inden de første svømmere finder vej til startskamlerne. Klokken 17.57 træder Mette Bock igen ud af det store indgangsparti og ud i kulden. Fodaftrykkene i den sjappede sne står i skærende kontrast til den tropiske fugtighed inde i svømmehallen. Hun sætter sig ind i den ventende BMW og tager fat på nogle af de sager, der ikke er tid til at få ekspederet i løbet af dagen. Næste stop på turen er Horsens og weekend. I hjemmet har hun udsigt over vandet

ved Nørrestrand og befinder sig blot et golfsving fra barndomshjemmet. Den jyske hjemby har været en konstant i et liv fyldt med forandring og nye udfordringer. På samme måde er ”idrættens minister” sikker på, at fællesskaberne vil være en konstant i idrætslivet i de kommende år, selvom samfundet omkring den udvikler sig: ”Det der foreningsfællesskab, det ligger alligevel så dybt i os, så det godt blive kan udvikle sig, selvom vi er blevet mere individualiserede.

IDRÆTSLIV APRIL 2018

NYE UDGIVELSER

LÆS, KLIK OG HØR … Nye bøger og apps med afsæt i idrætten.

ÅRET DER GIK I DIF

Der har været tryk på DIF-kedlerne i det forgange år. Arbejdet med en helt ny og banebrydende støttestruktur, der skal sikre mere idræt for pengene i DIF’s specialforbund, blev færdiggjort. Visionsprocessen buldrede fortsat derudaf. Og et event som Skole OL voksede sig større og stærkere. Dette blot for at nævne nogle få af de mange ting, der hændte i DIF-regi i 2017.

På medaljefronten var det et særdeles godt år, idet dansk idræt 144 gange kunne fejre medaljer ved EMog VM-konkurrencer. Savner du det store overblik over DIF-idrætten i 2017, så læs DIF’s årsberetning 2017. Årsberetningen kan hentes gratis online på dif.dk eller i fysisk eksemplar i Idrættens Hus.

DANSK FODBOLDS SANDE GULDALDER

MEDIANO – NU MED HÅNDBOLD

’Dansk fodbolds sande guldalder’ er historien om et sandt fodboldeventyr, der varede fra 1898 til 1920. Fortællingen om en epoke, hvor dansk fodbold tilhørte den absolutte verdenselite. En periode, hvor alle andre fodboldnationer så op til den danske måde at spille på. En landskamp i København var en sikker dansk sejr – uanset modstanderen. ’Dansk fodbolds sande guldalder’ er en gennemillustreret fortælling, der er spækket med anekdoter om en tid, der nok for længst er forbi, men hvis hovedpersoner fortjener aldrig at blive glemt.

Netmediet Mediano har i de sidste par år specialiseret sig i podcasts om blandt andet fodbold, Formel 1 og cykling. Nu udvider Mediano butikken med en håndbold-sektion. ’Mediano Håndbold’ vil fokusere på både dansk og international håndbold, herre-, kvinde- og ungdomshåndbold på den seriøse måde. ”Vi glæder os meget til at lave håndbold på Mediano-måden. Det bliver selvfølgelig med masser af podcasts, men vi håber også, at der i håndboldverdenen vil være trænere, spillere og aktører, der har lyst til at skrive og skabe en scene for den gode håndbold-formidling,” siger Peter Brüchmann, chefredaktør og medstifter af Mediano.

’Dansk fodbolds sande guldalder’ er udgivet af Turbine og har en vejledende pris på 299 kroner.

’Mediano Håndbold’ vil udkomme som podcast på adressen håndbold.nu.

IDRÆTSLIV APRIL 2018

PIGER PÅ BANEN Du har sikkert lagt mærke til det allerede, men dette nummer af Idrætsliv indeholder ganske mange artikler omhandlende pigers idrætsdeltagelse. DBU har også rettet fokus på pigerne og kvinderne, og nu er man klar med et helt nyt nyhedsbrev ’Piger på banen’. Her får du et overblik over de bedste nye inspirationshistorier fra pigefodboldverdenen, du kan følge med i de vigtigste historier om kvindelandsholdene, og du kan lære mere om, hvordan man kan rekruttere og fastholde endnu flere pigefodboldspillere. Du kan tilmelde dig nyhedsbrevet via dbu.dk

Hvad gør I, hvis medlemsbasen bliver hacket eller får virus? Cyberangreb er en stigende udfordring. Et hackereller virusangreb på en idrætsforenings medlemsbase og hjemmeside kan få alvorlige konsekvenser både for forening og medlemmer fx hvis medlemmernes personlige oplysninger kommer i de forkerte hænder.

Ring og hør mere p 44 20 3 å 0 40

Med vores nye cyberforsikring eProtect kan I få hjælp til at komme hurtigt på banen igen. Med eProtect får I: • Professionel assistance og 24/7 rådgivning ved cyberangreb. • Dækket omkostninger til genskabelse af it-systemer, netværk, software og data efter et cyber-, hackereller virusangreb. • Dækket omkostninger til genskabelse af software og data som følge af uforudsete hændelser og fejl. Læs mere på tryg.dk/eprotect

JOHN PETERSEN

TEMA

IDRÃ&#x2020;TSLIV APRIL 2018

JACOB BECH ANDERSEN

SKAB DE GODE IDRÆTSMILJØER FOR PIGERNE Langt flere piger end drenge fravælger foreningsidrætten i teenageårene. Hvorfor? Og kan man som forening, træner og leder gøre noget specifikt for at skabe et godt idrætsmiljø for klubbens piger? Ny stor undersøgelse går tæt på idrætslivets rammer, glæder og udfordringer for unge danske piger.

a de nyeste medlemstal for DIF-idrætten tikkede ind i april måned, kunne man notere sig en særdeles interessant udvikling. Ud af de i alt 1.924.213 medlemmer, som er aktive i idrætsgrene under Danmarks Idrætsforbund, var 808.133 piger eller kvinder. Dette er det højeste antal kvindelige medlemmer i DIF’s over 100 år lange historie og overordnet set en ualmindelig god nyhed for dansk idræt. Det er især de alleryngste piger under 12 år, som har fundet vej ind i landets idrætsforeninger, hvor specielt gymnastik er populært med over 3.000 nye piger. Den positive tendens er dog endnu ikke slået igennem blandt teenagepigerne, som stadig er en meget svær gruppe at fastholde i den organiserede idræt. Rigtig mange specialforbund oplever et frafald af piger – specielt når de begynder på ungdomsuddannelserne. Medlemstallene i DIF understreger da også, at der er langt flere teenagedrenge end piger, som dyrker foreningsidræt. Spørgsmålet er så, hvad det er for nogle faktorer, der er på spil for pigerne i alderen 14-21 år, og hvad det er, der gør, at de i overvejende grad fravælger den idræt i teenageårene, som ellers har været en stor del af deres liv i børneårene. Er det foreningslivets rammer? Konkurrenceelementet

IDRÆTSLIV APRIL 2018

"Nogle gange kan jeg godt have følelsen af, at andre presser en, selvom det nok ikke er det, der sker” Pige i 9.klasse fra bogen ’Gode idrætsmiljøer for piger’ i flere idrætsgrene? Uhumske omklædningsrum? Dårlige trænere? Eller noget helt andet, som er årsagen til teenagefrafaldet blandt pigerne?

Årelangt problem DIF sætter i foråret ekstra spot på teenageudfordringen via en kampagne på de sociale medier, bogudgivelsen ’Gode idrætsmiljøer for piger’ samt et samarbejde med Always

IDRÆTSLIV APRIL 2018

med henblik på at udbyde såkalde pigecamps for unge piger i foreningslivet. ”Målsætningen er at skabe bedre idrætsmiljøer, således at pigerne ikke opgiver idrætten og foreningslivet,” forklarer DIF-konsulent på børne- og ungeområdet Helle Carlsen. ”Frafaldet blandt unge mennesker, når de når teenagealderen, har desværre været udbredt i mange år og i særdeleshed blandt

pigerne. Vi ser måske lige nu nogle tendenser til, at vi igen er ved at få vendt bøtten i ungdomsårene, men tallene er stadig små, og der er næppe nogen tvivl om, at vi kan få langt flere piger i alderen 15-21 år til at fortsætte i idrætten, hvis klubberne har de rette redskaber til at tale til og med pigerne – og ikke mindst, hvis vi bliver bedre til at forstå, hvordan deres liv hænger sammen i ungdomsårene,” siger Helle Carlsen.

Perfekte piger Et nyt redskab til at blive klogere på problemstillingen er den netop udgivne bog ’Gode idrætsmiljøer for piger’. Bogen er udgivet af DIF i samarbejde med Center for Ungdomsforskning (CUR), som står bag den store

SÅDAN ER DEN GODE TRÆNERROLLE 754 piger i undersøgelsen er blevet spurgt om, hvad de forventer af trænerrollen. Her er en opsamling på svarene. Forstå pigerne Det er vigtigt for pigerne, at deres træner forstår dem. Ikke kun sportsligt, men især på det personlige plan. Hav forståelse for eksempelvis pigernes prioriteringer, og at de kan have enorm dårlig samvittighed ved at et melde afbud til træning på grund af skole mm.

Anerkend kønsforskelle Drenge og piger er forskellige, og skal derfor også behandles og trænes forskelligt. Den tone og omgangsform, der måske bruges til drengetræning, virker nødvendigvis ikke på piger.

Tag højde for perfektionismen Piger er perfektionistiske, og deres tanker og adfærd er ofte styret af, at alting altid kan blive bedre. Ifølge pigerne er dette vigtigt for en træner at være bevidst om, fordi det eksempelvis kan resultere i, at man som udøver tænker meget over små detaljer, og at man kan være meget hård ved sig selv.

Anerkend og ros pigerne Det er vigtigt for pigerne, at man fortæller dem, når de lykkes med noget, og at man som træner har fokus på styrker frem for fejl: Det er vigtigt at give komplimenter og ros en gang imellem og så snakke ordenligt med pigen, hvis der noget, hun skal blive bedre til. Sig det hele på en god måde.

Kommunikerer tydeligt Det er essentielt som træner at forstå, at kommunikation og samtaler er vigtige for de unge piger. Samtaler behøver ikke kun at have et sportsligt fokus, men kan også handle om, hvordan pigerne har det, og om det hele hænger sammen for dem i hverdagen. Kilde: 'Gode idrætsmiljøer for piger'. DIF og CUR

IDRÆTSLIV APRIL 2018

"Det, der er forskellen på drenge og piger, er, at piger vil være perfekte til det hele. Drenge har en mere selektiv strategi for, hvordan de her præstationskrav skal håndteres” Stephanie Y. M. Jensen fra Center for Ungdomsforskning

undersøgelse, der ligger til grund for bogen og de efterfølgende anbefalinger. I alt er der indsamlet data fra 754 piger i alderen 14-21 år. Der er to overvejende ting, der går igen, når man ser nærmere på udsagnene fra de mange adspurgte piger. Den ene konklusion er ganske positiv set med idrætsbriller, idet den går på, at 14-21-årige piger rent faktisk trives bedst, når de dyrker idræt i en forening. En mere bekymrende konklusion i rapporten er, at mange piger føler et stort behov for at være perfektionistiske. Det går ud over den idræt, de ellers godt kan lide. Perfektionismen betyder helt konkret, at pigerne ikke mener,

IDRÆTSLIV APRIL 2018

at idræt og skoleliv eksempelvis kan kombineres, fordi de stiller så høje krav til sig selv og deres præstationer. ”Perfektionismen fylder helt vildt meget. Ni ud af ti piger er meget selvkritiske De tror, at andre har forventninger til dem, men det største forventningspres kommer fra dem selv,” siger Stephanie Y. M. Jensen fra Center for Ungdomsforskning. Hun er ankerdame på undersøgelsen og har mødt en stor del af de unge piger, som der nu bliver sat spot på. En pige fra 9. klasse udtaler eksempelvis i bogen ’Gode idrætsmiljøer for piger': ”Jeg kan genkende det der med, at man

er god til selv at skabe en følelse af et pres fra andre mennesker. Nogle gange føler jeg måske, det er mine forældre, der presser mig, men det gør de jo nok ikke. Men nogle gange kan jeg godt have følelsen af, at andre presser én, selvom det nok ikke er det, der sker.”

Tiden rækker ikke Den helt afgørende pointe, når vi taler pigers fravalg af idræt, er tiden. Pigerne føler ganske enkelt ikke, at de har tid til både skole – eksempelvis gymnasiet – og idræt. Stephanie Y. M. Jensen fra CUR siger: ”Piger fravælger idrætten, fordi de godt ved, at skolen er den karrieremæssige fremtid. Alting skal gøre hundrede procent. Skolen skal gøres hundrede procent, og sporten skal gøres hundrede procent, og når det går op for dem, at de ikke kan præstere hundrede procent i alle arenaer af deres liv, så fravælger de typisk idrætten fremfor skolen.” Stephanie Y.M. Jensen peger samtidigt på en interessant forskel mellem drenge og piger på dette område. ”Det, der er forskellen på drenge og piger, er, at piger vil være perfekte til det hele. Drenge har en mere selektiv strategi for, hvordan de her præstationskrav skal håndteres. Hvis drenge eksempelvis har engelsk stil for i skolen, så har de en god evne til at fokusere udelukkende på den stil – og på at få den afleveret. Så kan de godt lægge deres fodboldtanker lidt til side. Drengene har nødvendigvis ikke en ambition om, at de skal være bedst til det hele, så de kan lægge deres energi inden for bestemte felter i stedet for at sprede energien ud over alle områder på én gang.” Tallene i undersøgelsen viser også, at cirka 45 procent af drengen angiver, at de en gang om ugen eller oftere kan holde fri og gøre lige, hvad de har lyst til uden at have dårlig samvittighed over noget, mens kun 29 procent af pigerne svarer det samme. En kvindelig breddeudøver fra 9. klasse forklarer i bogen, hvorfor det er svært at give sig selv helt fri. ”Jeg tror, det er fordi, man hele tiden har det med lektier i baghovedet. Hvis man så har noget fritid, så skal man være sammen med nogen, man ikke har set i lang tid – familie eller sådan noget. Så man har hele tiden lidt dårlig samvittighed over et eller andet. Så skal jeg

DIF OG ALWAYS #LIKEAGIRL CAMP Ny pulje: Giv teenagepiger en unik oplevelse med idræt ved at søge om midler til at afholde en 'DIF og Always #LikeAGirl Camp'

drætsforeninger under DIF har nu en unik mulighed for at give teenagepiger en stor oplevelse med idræt. DIF har nemlig indgået et partnerskab med Procter & Gamble, der lancerer en kampagne, som har til formål at motivere endnu flere piger til at være aktive i foreningsidrætten. I kampagnen opfordres foreninger til at give teenagepiger en unik idrætsoplevelse ved at afholde en DIF og Always #LikeAGirl Camp, som der i kampagnen er allokeret midler til. DIF og Always #LikeAGirl Camps giver foreningen mulighed for:

1. at invitere nye piger inden for i idrætten, opleve fællesskabet og afprøve idrætten. De piger, der allerede er aktive på holdet inviterer veninder med til campen. 2. at skabe netværk mellem piger fra andre foreninger, så pigerne har flere muligheder for at fortsætte med at dyrke idræt, hvis deres eget hold smuldrer på grund af efterskoleophold og skader. Foreningen kan gå sammen med andre foreninger om campen – også gerne andre idrætter. Alle foreninger under DIF som har aktiviteter for piger i alderen 12-15 år kan søge. Maximumbeløb er 20.000 kroner alt efter antal, varighed og antal samarbejdspartnere. Der er åbent for ansøgninger fra 13.april 2018 til 20.maj 2018 Læs meget mere på www.dif.dk/always.

IDRÆTSLIV APRIL 2018

lige ordne det og det. Jeg kan for eksempel få dårlig samvittighed, hvis jeg ikke har været på plejehjemmet og besøge min farmor.”

Frirum Modsat hvad man til tider hører i medierne og andre steder, skyldes fravalget af foreningsidrætten i teenageårene ikke, at selve idræts- og foreningstilbuddene er for dårlige og utidssvarende. Tværtimod, understreger Stephanie Y.M. Jensen fra CUR. ”Der er ingen, der har peget på, at der er noget i vejen med idrætsproduktet som sådan. Vi kan derimod se, når vi taler med de piger, der stadig er i sporten, at sporten faktisk et kæmpe mentalt frirum i den hårde hverdag med de mange præstationskrav. Sporten bliver det sted, hvor de ikke behøver at være perfekte.”

IDRÆTSLIV APRIL 2018

Et udsagn, der vækker glæde hos DIF-konsulent Helle Carlsen: ”Det betyder jo, at idrætten kan noget, som virker, og derfor skal vores helt store fokus være, at så mange piger som overhovedet muligt skal opleve glæden ved foreningsidrætten, også selvom de har vildt travlt med skole og alt muligt andet.” I den kommende tid vil DIF og specialforbundene kanalisere forskellige redskaber ud til foreningslivet sammenholdt med den kampagne, som kører i foråret. Og Helle Carlsen håber på, at mange klubber vil rette et ekstra fokus på deres unge pigemedlemmer i den nærmeste fremtid. ”Flere unge piger i en idrætsforening er et kæmpe aktiv for enhver klub. Men pigerne kræver – i de lidt svære teenageår – nok et ekstra vågent øje. Man skal lytte til dem, inte-

ressere sig for, hvad der foregår i deres liv og fremfor alt ikke presse dem. Men hvis man først formår at fastholde dem i teenageårene, så kan man i princippet have dem som glade medlemmer i klubben på livstid,” siger Helle Carlsen.

"Flere unge piger i en idrætsforening er et kæmpe aktiv for enhver klub” Helle Carlsen, DIF-konsulent

Å P N E R E J S T G E A K D G S N N I E V T S R O ele P h r e S v S eo I n r e N 18 b 0 b 2 u N l j k a s E i T omne, når tenn lørdag den 5. m s– elk u v h r t e n e l e Al åb r e d l o h landet

Kig forbi din lokale tennisklub til en aktiv dag fuld af sjove tennisoplevelser, fællesskab og motion. Det er gratis at deltage, og alle kan være med! Se mere og find en klub nær dig på: bevægdigforlivet.dk/tennis

IDRÆTSLIV APRIL 2018

SPORT I PIX

L ARS HORN

KRONPRINSEN KIGGEDE FORBI TIL ROYAL RUNTRÆNING 36

IDRÆTSLIV APRIL 2018

SUZANNE MEYER

I anledning af Royal Run den 21. maj 2018 dukkede Kronprinsen op på Skansevejens Skole i Aalborg for at overvære børnenes løbetræning. Det var en populær beslutning.

”D

et var fedt, at han kom forbi. Jeg blev ret overrasket.” Sådan siger Mathias Laursen fra 4. klasse på Skansevejens Skole i Aalborg, efter at selveste 1 kronprins Frederik overraskede 37 børn i klassetrinnene 4. -6. klasse, mens de var i gang med at træne til det store motionsløb Royal Run, som finder sted den 21. maj. Royal Run er det store 50-års-fødselsdagsløb for kronprins Frederik. Løbet finder sted på en og samme dag i de fem største byer i landet, og Kronprinsen løber med i alle byer. ”Vi sætter stor pris på Kronprinsens engagement i løb og bevægelse generelt, og det, at han tropper op til et arrangement som det her på Skansevejens Skole, er med til at skabe opmærksomhed om Royal Runs mærkesag, nemlig at vi skal bevæge os for livet - fra barnsben og så længe kroppen tillader det,” siger direktør for Dansk Atletik Forbund, Jakob Larsen. Royal Run arrangeres af Danmarks Idrætsforbund, DGI og Dansk Atletik Forbund i regi af Bevæg dig for livet, der er Danmarks største idrætsvision og støttes af Nordea-fonden og TrygFonden. Indtil videre har over 50.000 danskere tilmeldt sig Royal Run, og du kan også nå at være med. Tilmeld dig på www.royalrun.dk.

IDRÆTSLIV APRIL 2018

IDRÃ&#x2020;TSLIV APRIL 2018

Stemningen var høj da Kronprinsen kiggede forbi løbetræningen for eleverne på Skansevejens Skole i Aalborg. Netop Aalborg bliver det første sted på ruten, når Kronprinsen den 21. maj løber Royal Run i fem danske byer.

IDRÆTSLIV APRIL 2018

ADOBESTOCK

FØR EVENTEN

KÆMPE FEST PÅ ISEN

JACOB BECH ANDERSEN

"Som spiller betyder det uendeligt meget, at vi kan se frem til så stor opbakning, og at alle vores gruppespilskampe skal spilles for fulde huse” Frans Nielsen, landsholdsspiller

Danmark er klar til at byde hele verden velkommen til den vel nok største internationale sportsbegivenhed på dansk jord nogensinde. VM i ishockey venter i Boxen i Herning og Royal Arena i København.

an skal altid holde tungen lige i munden, når man udråber noget til den største idrætsbegivenhed i Danmark nogensinde. For hvilke kriterier skal man lægge ned over sådan en bombastisk udmelding. Er det i forhold til antallet af tilskuere, tv-seere, mediebevågenhed eller deltagere? Eller noget helt femte? I tilfældet VM i ishockey er der dog vist ikke så meget at rafle om. Det er den største idrætsevent nogensinde, der er landet på dansk jord. Og da formanden for Danmarks Ishockey Union Henrik Bach på den officielle VM-hjemmeside fik spørgsmålet om, hvorvidt han mente, at danskerne egentlig er klar over, hvor stort dette VM er, lød svaret: ”Nej – for at være helt ærlig. VM bliver vist i over 160 lande og set af samlet 1,3 milliarder seere. Det skaber en millionstor turistomsætning. Det er vores opgave og ansvar at række ud over vore trofaste fans og involvere hele Familien Danmark, hvis VM skal blive den succes, vi helhjertet arbejder for.”

IDRÆTSLIV APRIL 2018

Når åbningskampene spilles den 4. maj, så er det samtidig startskuddet til en 17 dage lang isfest, hvor verdens 16 største ishockeynationer kæmper om det eftertragtede VM-trofæ. Det hele kommer til at foregå i Boxen i Herning, hvor Danmark spiller sine indledende gruppekampe samt i Royal Arena i København, hvor Sverige får ’hjemmebane’.

Imponerende billetsalg Målsætningen for VM i ishockey er blandt andet, at der skal sælges hele 300.000 billetter. Og meget ser ud til, at det lykkes. Allerede i februar rundede det samlede billetsalg 250.000. En interesse, der imponerer en af landsholdets største stjerner, NHL-spilleren Frans Nielsen. ”Det var svært på forhånd at spå om, hvor stor opbakningen ville blive, da ishockey i Danmark ikke har samme status som fodbold. Men det lader til, at danskerne virkelig har fået færten af, at det der rammer landet til maj bare er kæmpestort. Som spiller betyder det

uendeligt meget, at vi kan se frem til så stor opbakning, og at alle vores gruppespilskampe skal spilles for fulde huse i Herning, er fantastisk. Det er ikke nogen hemmelighed, at Herning har en særlig plads i mit hjerte, og jeg glæder mig helt vildt til, at det hele begynder,” siger Frans Nielsen. Udover ishockey på absolut højeste niveau vil der i begge værtsbyer være store fanzoner med masser af fest og farver. Billetsalget er stadig åbent til udvalgte kampe. Læs mere på 2018. iihfworlds.com.

IDRÆTSKALENDEREN Udvalgte idrætsarrangementer i Danmark i perioden 16. april – 15. juni

APRIL 16. april Badminton: DM-finalen for hold i Frederiksberg Hallerne. 21. April Brydning: DM i Helsingør

MAJ 4.-20. maj Ishockey: VM i Herning og København 4. maj Idrætskonference: DIF18 i Idrættens Hus i Brøndby 5. maj Årsmøde: DIF’s repræsentantskabsmøde 2018 i Idrættens Hus i Brøndby 13. maj Løb: Copenhagen Maraton i København 21. maj Royal Run: Motionsløb med kronprins Frederik i Aalborg, Esbjerg, Aarhus, Odense og København 23.-27. maj Ridesport: Equitour Aalborg i Aalborg

JUNI 2. juni Gymnastik: DM i TeamGYM i Brøndby Hallen

IDRÆTSLIV APRIL 2018

JAKOB DRAMINSKY

TEMA

BREMS, BEDØM, BESLUT Over 25.000 danske idrætsfolk registreres årligt på en af landets skadestuer med en hjernerystelse. Det er i hovedparten af tilfældene ufarligt, hvis blot man bruger sin sunde fornuft og lytter til kroppens signaler, lyder det i ny kampagne fra DIF.

vis uheldet er ude, og du får en hjernerystelse, så skal du straks lægge dig under dynen, rulle gardinerne ned, slukke for tv’et og lade telefonen få en pause. Nogenlunde sådan har man sagt i mange år. Men er det en usand myte eller netop den korrekte måde at behandle en hjernerystelse på? ”Den nyeste forskning viser, at det er vigtigt at komme tidligt i gang, hvis man har pådraget sig en hjernerystelse. Der er i hvert fald ikke noget, der taler for, at man skal gemme sig i et mørkt kammer i månedsvis,” siger Niels Christian Kaldau, der er læge, bestyrelsesmedlem i Dansk Idrætsmedicinsk Selskab og formand for en ekspertgruppe, der gennem det seneste års tid har arbejdet med hjernerystelser i idrættens verden. Han fortsætter: ”I de første cirka 48 timer skal man tage den med ro, men derefter skal man lige så stille forsøge at øge sanseindtrykkene og belastningen på kroppen. Men det skal hele tiden være sådan, at man ikke får det værre.”

IDRÆTSLIV APRIL 2018

Anbefalingerne

DE TRE B’ER BREMS:

Sørg for, at udøveren stopper idrætsaktiviteten med det samme.

BEDØM:

Vurdér, om udøveren viser symptomer på hjernerystelse - fx synsforstyrrelser, kvalme, opkast eller hovedpine. Brug din sunde fornuft.

BESLUT:

Hvis der er den mindste tvivl, om udøveren har fået en hjernerystelse, skal I tale med en sundhedsfaglig person, for eksempel egen læge. Hvis udøveren eksempelvis er bevidstløs, har tegn på kraniebrud eller nakke, er lammet, har kramper eller er tiltagende forvirret, så ring straks 1-1-2.

I ekspertgruppen, hvor Niels Christian Kaldau er formand, sidder specialister fra blandt andet DIF, Dansk Selskab for Sportsfysioterapi og Dansk Idrætsmedicinsk Selskab. Gennem et år er de mødtes for at drøfte alt fra alternative behandlingsformer til anbefalinger til de uheldige danskere, der rammes af en hjernerystelse i idrættens verden. DIF-konsulent Nina Bundgaard er en af initiativtagerne til ekspertgruppen. Hun siger, at flere af anbefalingerne ikke er raketvidenskab, men derimod almen sund fornuft: ”Hvis en træner har mistanke om, at en udøver har pådraget sig en hjernerystelse, så er anbefalingen klar: Først skal træneren bremse aktiviteten, så skal han eller hun bedømme, om udøveren virker normal og er ved sine fulde fem, og så skal træneren beslutte, om udøveren kan fortsætte eller ej. Vi kalder anbefalingen for ’brems, bedøm, beslut’.”

Det kan naturligvis være vanskeligt at bedømme, om en udøver har fået en hjernerystelse eller ej, hvis ikke man er læge. Men her er der hjælp at hente, for det handler først og fremmest om at kigge udøveren i øjnene, stille nogle basale spørgsmål som ’hvad er stillingen i kampen’, og ’hvor er du henne’, og på baggrund af blikket og svarene vurdere, om udøveren virker normal og er ved sine fulde fem. ”Vi har lavet en række guidelines, hjælpespørgsmål og anbefalinger, men dem har man jo ikke lige

"Det er ikke farligt at gå til idræt. Det er mere farligt at lade være” Nina Bundgaard, DIF-konsulent

ved hånden, når man står i idrætshallen, hvis uheldet er ude, og når adrenalinen suser rundt i kroppen. Derfor er en af vores anbefalinger også, at man skal bruge sin sunde fornuft. Er udøveren forvirret, flakker vedkommendes blik, og klager han eller hun over smerter i hoved eller nakke, så skal vedkommende have en pause og eventuelt tilses af en læge. Tvivlen skal altid komme udøveren til gode på den lange bane.” siger Nina Bundgaard. Den betragtning bakkes op af Niels Christian Kaldau, som dog tilføjer, at det ikke nødvendigvis er en nem situation at bremse en udøver i at fortsætte idrætsaktiviteten. ”Det kan selvfølgelig være en vanskelig beslutning for eksempel at hive en god håndboldspiller ud, hvis der er tale om en vigtig kamp. Men man skal hellere hive vedkommende ud en gang for meget end en gang for lidt. Her vil træneren med stor sandsynlighed være under et pres fra spilleren, som gerne vil spille videre, og fra andre spillere og omgivelserne, som gerne vil have spilleren til at fortsætte. Der må man bare sige, at er der den mindste tvivl, så skal man trække spilleren ud. Det ansvar har man som træner.”

Den ufarlige hjernerystelse At få en hjernerystelse er noget, som man skal tage alvorligt, da den kan medføre langvarige – til tider invaliderende symptomer, hvis ikke den behandles korrekt. Desuden kan hjernerystelsen ikke blot få indflydelse på den videre aktive idrætskarriere, men også på hverdagslivet. Som udgangspunkt er en hjernerystelse dog ikke farlig, men skaden er

IDRÆTSLIV APRIL 2018

SPORTSHJERNERYSTELSE.DK På Sportshjernerystelse.dk kan du læse mere om symptomerne på en hjernerystelse. Her finder du gode råd til, hvordan du hjælper idrætsudøveren, der har slået hovedet, og hvordan du skal forholde dig, hvis du selv får en hjernerystelse.

ofte sværere at forholde sig til end for eksempel en forstuvning i ankelleddet. ”Det er som sådan ikke farligt at få en hjernerystelse, for så har man en diagnose at agere ud fra. Det kan først blive farligt, hvis ikke man er god til at styre

Det er den del, som kan gøre skaden farlig,” sider Niels Christian Kaldau med alvor i stemmen.

Tilbage på træningsbanen Mange udøvere kender til problemstillingen med at forcere

"Er der den mindste tvivl, så skal man trække spilleren ud. Det ansvar har man som træner” Niels Christian Kaldau, bestyrelsesmedlem i Dansk Idrætsmedicinsk Selskab

det efterfølgende forløb, fordi man eksempelvis forcerer at komme retur til sin idræt. De fleste har nemlig svært ved at erkende, at det er en skade på linje med en forstuvning af anklen, og mange har derfor en tendens til at negligere den. Man bremses ikke nødvendigvis af en hjernerystelse som med en forstuvning, for man kan mange gange godt løbe, hoppe, drible osv. Hjernerystelsen giver nogle mere diffuse symptomer, som gør, at man lettere forsøger at tilsidesætte den.

IDRÆTSLIV APRIL 2018

genoptræningen. Måske kæmper man for en plads på holdet, og den plads går til konkurrenten, hvis ikke man er hurtigt retur på træningsbanen. I den situation spiller træneren en vigtig rolle, og i 90 procent af alle tilfælde med hjernerystelser kan udøverne være tilbage i træningstøjet igen i løbet af to uger. ”Hvis man har en god træner, så kan man hurtigt være tilbage hos sine holdkammerater igen. Det kræver blot, at der bliver taget hensyn til en, og at man

laver noget rolig træning, hvor belastningen gradvist øges,” siger Niels Christian Kaldau og skynder sig at fortsætte: ”Virkeligheden er dog ofte en anden. Det er svært at komme tilbage på træningsbanen, fordi både udøvere og trænere har svært ved at tage de fornødne hensyn. Så selvom træneren har et ansvar, så kan han eller hun ikke kigge ind i udøverens hoved og mærke, hvordan han eller hun har det.”

Viden skal deles Hjernerystelser er langt fra den hyppigste skade i sportens verden, men fordi den kan have store konsekvenser for hverdagslivet, så får den meget fokus. Det er ifølge Nina Bundgaard kun godt, for med et øget fokus følger videndeling. Og det er viden på området, der skal til, så sportsfolk ikke negligerer skaden, men tager den alvorligt og følger anbefalingerne til, hvordan man skal behandle den. ”Det er ikke farligt at gå til idræt. Det er mere farligt at lade være. Men når man eksempelvis løber rundt efter en bold, så kan man få en forstrækning, man kan brække en tå eller man kan slå hovedet. Sådan har det altid været, og det er ikke farligt. Det er først farligt, hvis ikke man ved, hvordan man skal forholde sig, hvis der er mistanke om en hjernerystelse, og derfor har vi valgt at sætte spot på området med en kampagne i foråret. Omdrejningspunktet bliver Sportshjernerystelse.dk, hvor man kan finde nyttig viden om alt fra symptomer til, hvordan man kommer tilbage på træningsbanen,” slutter Nina Bundgaard.

”HOVEDET ER DET VIGTIGE. DET SKAL DU BRUGE RESTEN AF LIVET” 18-årige Lærke Tingleff Søndergaard var en af de cirka 25.000 danskere, der i 2017 fik registreret en hjernerystelse forårsaget af et uheld i idrættens verden. Hun har lært af episoden, at det er vigtigt at lytte til sin krop og få støtte fra sine omgivelser, når man slår hovedet.

Hvad skete der efterfølgende? ”Jeg tog det med ro resten af dagen, og min værelseskammerat fik at vide, at hun skulle vække mig hver anden time hele natten for at se, om alting var ok. Det var det. Allerede dagen efter følte jeg mig i bedring, og selvom jeg havde fået at vide, at jeg ikke skulle belaste hjernen for meget i begyndelsen, så forsøgte jeg ret hurtigt at leve min almindelige hverdag igen med tv, telefon osv. Jeg mærkede dog langsomt, at jeg alligevel ikke var på toppen. Jeg blev tung i hovedet og følte det som om, at jeg havde en plasticpose over hovedet.” Hvornår begyndte du at spille fodbold igen? ”Fire til fem dage efter uheldet, vendte jeg tilbage til træningsbanen. Jeg var god til at overbevise mig selv om, at jeg havde det fint. Det betød, at jeg løb med til træningen, og da jeg ikke følte ubehag, så deltog jeg også i en spiløvelse. Da spillet sluttede, mærkede jeg, at jeg havde presset mig selv for hårdt. Jeg fik hovedpine og kvalme og blev nervøs. Fysioterapeuten i klubben sagde derfor, at jeg ikke skulle komme til træning i minimum en uge, før en læge havde givet mig grønt lys til at deltage.”

Men du var jo skadet? ”Ja, det er rigtigt, men en hjernerystelse er en speciel skade. Det havde været noget andet, hvis benet havde været brækket, for så havde jeg haft en fysisk skade. Den er nemmere at forholde sig til. Med en hjernerystelse kan det være svært for andre at forstå, at man ikke er på toppen. Hvis du brækker benet, så har du også en klar varighed at forholde dig til. Så ved du fx, at du kan begynde igen efter seks uger. Det, der var mest stressende for mig, var netop, at jeg ikke havde et overblik over, hvornår jeg kunne vende retur.” Hvad har du lært af situationen med din hjernerystelse? ”Jeg har helt klart lært, at man skal tage hjernerystelser alvorligt og altid lytte til sin krops signaler. Jeg gik alt for hurtigt frem, fordi jeg bare gerne ville spille fodbold igen. Hvis jeg havde lyttet mere til min krop i begyndelsen, så tror jeg også, at mit forløb havde været kortere. Jeg har også lært, at det er afgørende, at der var nogen rundt om en, som trækker i håndbremsen og er forstående. Det var fx vigtigt for mig med støtte fra både fysioterapeut og træneren, for man skal huske på, at hovedet er det vigtige. Det skal du bruge resten af livet.”

to.dk

Hvad skete der i sekunderne efter, at du blev ramt af hendes knæ? ”Jeg mistede bevidstheden og var væk i et par sekunder. Det blev mørkt og sort. Heldigvis var der i det her tilfælde en fysioterapeut til stede, som hurtigt kom ind på banen. Jeg var forvirret, havde ingen situationsfornemmelse og sagde noget vrøvl til fysioterapeuten. Jeg kom derfor ud på sidelinjen, hvor jeg kan huske, at jeg syntes, at stadionlyset var meget skarpt. Jeg var rundt på gulvet og fik kvalme af lyset, så jeg blev bare siddende. Stille.”

Hvorfor pressede du dig selv så meget og så hurtigt? ”Jeg ville gerne hurtigt tilbage og spille. Måske skyldes det, at jeg er i et konkurrencemiljø, hvor jeg skal præstere for træneren for at komme på hold. Jeg ville ikke være den som beklagede mig.”

Foto: Joh-fo

Hvordan fik du hjernerystelsen? ”Jeg spillede en fodboldkamp her i efteråret, hvor jeg efter cirka 88 minutter lavede en glidende tackling for at stoppe et kontraangreb. Da jeg ville rejse mig op igen efter tacklingen, så forsøgte modspilleren at hoppe over mig. Det lykkedes dog ikke for hende, så i stedet endte hun med at banke sit knæ lige ind i tindingen på mig.”

IDRÆTSLIV APRIL 2018

FORENINGER

INSPIRATION TAG DIN UDDANNELSE PÅ NETTET Nu er det muligt for foreninger, forbund, frivillige og trænere at blive klogere på nettet via den nye uddannelsesportal ’Idrættens e-læring’, som DIF netop har lanceret. I alt har 24 specialforbund indgået aftale med DIF om at udbyde relevante kurser for trænere og ledere via ’Idrættens e-læring’, og i løbet af den kommende tid vil både DIF og specialforbundene lægge endnu flere træner- og lederkurser på platformen. ”Gode trænere og ledere er fundamentet for den gode idrætsoplevelse og det fortsatte medlemskab. Med de nye muligheder som e-læringsplatformen giver, satser vi på at få endnu flere til at dygtiggøre sig i deres funktion inden for idrætten,” siger DIF-konsulent Nina Bundgaard. Du finder ’Idrættens e-læring’ på ie.dif.dk samt i App-store og på Google Play.

SNAPSHOT Har du et billede, som viser foreningslivet, når det er bedst, så del det på Facebook eller Instagram med #Bevægerdanmark I hvert nummer af Idrætsliv bringer vi rundens bedste billede.

IDRÆTSLIV APRIL 2018

Løbeklub ben Trail Running velse, hvis Denmark man lige fra Oden husker at Villadsen se på eve se sig for Photogra ntyr i sko i det vans phy ven. Sjov kelige sk opleovterræn . Foto: Da niel

Landets seniorer dyrker i stigende grad idræt. Siden 2012 er antallet af medlemmer i landets idrætsforeninger over 60 år steget med næsten 40.000. Alene i 2017 er der kommet 8.518 flere 60+ medlemmer i foreningerne. Det er især i fitness-aktiviteter målrettet seniorer og golf, som står for væksten. Rigtig mange idrætsforeninger er begyndt at tilbyde fitnessaktiviteter til seniorer, som her får en mulighed for social samvær såvel som god motion, hvilket mange seniorer har taget imod. Den klart største senioridræt er fortsat golf, hvor der i 2017 kom over 2.000 nye til, hvilket bringer Dansk Golf Union op på over 70.000 medlemmer, som er over 60 år.

s Büro

De næste tre år skal folkeskoleelever i København og Horsens Kommune løse matematikopgaver, mens de spiller basketball. Det sker som led i et projekt, hvor BørneBasketFonden og Institut for Idræt og Ernæring fra Københavns Universitet skal udvikle et nyt undervisningskoncept til de danske folkeskoler på tværs af idræts- og matematikundervisningen. ”Vi ser det som en enormt spændende udfordring at skulle udvikle et undervisningskoncept, hvor vores knowhow inden for basketball for skolebørn kombineres med kognitiv læring,” siger direktør for BørneBasketFonden, Jens Laulund. Projektet er støttet af Nordea-fonden.

SENIORER I BEVÆGELSE

Foto: D a

Foto: BørnebasketFonden

BØRN DRIBLER SIG KLOGERE

KUNSTGRÆSSETS A-B-C En længe ventet vejledning gør det nu lettere for kommuner og idrætsorganisationer at anlægge, bruge og afskaffe kunstgræsbaner. ”Den kan besvare en masse spørgsmål, hvis man skal til at anlægge en kunstgræsbane, eller hvis man skal af med en udtjent bane. Der er også vejledning til den daglige brug af banerne. Der har været stor efterspørgsel efter vejledningen, så vi er glade for, at den nu er klar, siger kontorchef i Miljøstyrrelsen, Camilla Bjerre.

Kunstgræsbaner er blevet udbredt i Danmark over de seneste årtier, blandt andet fordi banerne tilbyder gode spilleforhold også i vinterhalvåret. I dag er der over 330 kunstgræsbaner i Danmark, og Miljøstyrelsen vurderer, at det tal vil stige yderligere i de kommende år. Den nye vejledning ”Friluftsliv” kan hentes på Miljøstyrelsens hjemmeside www.mst.dk.

Foto: Lars Møller

IDRÆTSLIV APRIL 2018

FEM MINUTTER MED EN ILDSJÆL

JEANNE KORNUM

JACOB BECH ANDERSEN

GYMNASTISK OG FANTASTISK I GREVE ”Gymnastik er verdens bedste sportsgren, fordi man er aktiv og social samtidig. Man bliver helt automatisk glad. Og selvom man måske kan være lidt træt inden en træning, så ved man, at det forsvinder, når man først er i gang med gymnastikken.” ”Jeg har dyrket gymnastik, siden jeg var to år gammel og været instruktør, siden jeg var 12 år. Lige nu bruger jeg omkring 30 timer om ugen på at være frivillig instruktør i Greve Gymnastik. Og det er det værd. Det er faktisk det bedste i hele verden. Jeg kan simpelthen ikke finde på noget bedre og sjovere at bruge min tid på.” ”Jeg synes, det forpligter at være instruktør. Man er jo en slags rollemodel for pigerne på holdet, og det kan jeg godt lide.”

Navn: Emilie Blixenkrone Norby Madsen Alder: 23 år Stilling: Lærerstuderende Frivilligt arbejde: Instruktør i Greve Gymnastik og Trampolin

IDRÆTSLIV APRIL 2018

”Det, der betyder noget for mig, er at give børnene en masse gode oplevelser. Jeg kan godt lide at give dem muligheden for at lære sig selv at kende gennem gymnastikken. Du lærer at indgå i samarbejde med alle andre.” "Nutidens børn er søde, men de er også lidt nogle curlingbørn. Forældrene vil rigtigt gerne have, at netop deres barn er den bedste i verden, og sådan er det på både vores bredde- og elitehold."

”Om jeg føler mig anerkendt? Ja og nej. Generelt glemmer forældrene nok lidt, at man er frivillig, og at jeg står der for mine blå øjnes skyld – udelukkende fordi jeg elsker det her. Men jeg er da blevet kåret til årets instruktør nogle gange, så noget anerkendelse har jeg fået. Og for mig er det sådan set også en anerkendelse i sig selv at se børnene være glade.”

"Jeg kan simpelthen ikke finde på noget bedre og sjovere at bruge min tid på”

IDRÆTSLIV APRIL 2018

IDRÆTSLIVET IFØLGE...

SCANPIX

TORBEN LOLLIKE

AMALIE DIDERIKSEN Danmarks unge cykeldronning om medaljer, alkohol og… hækling.

Jeg interesserer mig meget for … ”… kreative ting – for eksempel syning og hækling. Når man er i udlandet, kan det blive for meget med computer og Netflix hele tiden, så nu er jeg begyndt at hækle.” Uden mine forældre, så … ”… var jeg ikke nået så langt i cykelverdenen, som jeg er. Den bedste medalje, jeg har vundet, er … ”… VM-guldet på landvej i Qatar.” Min playliste er fyldt med … ”… popmusik, men ikke noget specielt. Jeg sætter den ofte på et mix, når jeg træner, og så drøner jeg derudaf. Jeg er ikke så meget inde i musik.” Jeg vinder helt sikkert OL-guld i … ”… uh, det ved jeg ikke. Jeg synes, det er lidt skarpt at sætte medaljen til guld, men jeg vil rigtig gerne vinde en OL-medalje i banecykling i Tokyo.” Sjov, fest og farver er … ” … ikke en særlig stor del af mit liv. Man kan tælle på en hånd, hvor tit jeg drikker alkohol på et år. Men man kan jo godt have det fint uden alkohol.” Tanker om børn og familie er … ”… længere ude i fremtiden. Lige nu kigger jeg efter en lejlighed, så jeg kan flytte hjemmefra.”

IDRÆTSLIV APRIL 2018

At blive verdensmester var … ”… en helt vildt surrealistisk oplevelse. Det har meget tidligt i min karriere gjort mig mere moden og givet mig en større tro på mig selv.” At se sig selv i tv er … ”… stadigvæk underligt. Men også sjovt. Det synes mine forældre også. Det vænner man sig nok aldrig til.” Det bedste ved at være cykelrytter er … ”… friheden, fleksibiliteten og så det at få penge for at dyrke sin passion. Samt at kunne rejse verden rundt med sin sport.” Det værste ved at være cykelrytter er: ”… øh, nogle dage, hvor man ikke gider træne, men skal alligevel. Så bliver cykling et arbejde.” Mine holdkammerater vil betegne mig som … ”… hårdtarbejdende, målrettet og dansk, hvis man kan sige det.” Skal jeg vælge mellem landevej og bane, så … ”… vil jeg ikke vælge. Jeg elsker både landevej og bane, og jeg synes, at de to discipliner komplementerer hinanden. Det er i hvert fald en kombination, som jeg vil fortsætte med.” Mine holdkammerater synes, jeg er… ”… ung og den nye elev i klassen.” Mine kæreste ejendele er … ”… min cykel, min computer og min kuf-

FACTS: Navn: Amalie Dideriksen Født: 24. maj 1996 (21 år) Sportsgren: Landevejs- og banecykling. Hold: Boels-Dolmans (Holland) Bedste resultat: Verdensmester på landevej 2016

fert. Med 200 rejsedage om året bruger jeg min computer til at holde kontakt med min familie.” Jeg elsker at cykle, fordi … ”… jeg brænder for at vinde, og fordi det er en fed sportsgren.” Stramtsiddende cykeltøj er … ”… min arbejdsuniform. Jeg er vant til det. Det har jeg haft på, siden jeg var otte år.” Interviews – som det her – er … ” … en del af jobbet. Det hører med, når man gerne vil leve af sin sport.”

Piv-stolt sponsor af danske atleter siden 1959

I 1959 kunne man på Charlottenlund Travbane se det første Guld Barre løb. Dette blev startskuddet til et årelangt parløb mellem Toms og en parade af danske sportsudøvere. Toms har været med på sidelinjen lige siden, og hjulpet danske idrætsudøvere til fantastiske præstationer i alt fra håndbold og speedway til sejlsport og fodbold. Derfor hepper vi selvfølgelig også på piv-ædelt metal, når Danmark drager til Vinter OL i Sydkorea i 2018 og til OL i Tokyo i 2020.

PIV-STOLT SPONSOR AF DE DANSKE OL ATLETER

IDRÆTSLIV APRIL 2018

SPORTSPRÆMIER

DEKI

• Pokaler • Medaljer • Stofmærker • Pins • Vimpler • Emblemer

Siden

1969

Besøg os på www.deki.dk Her kan du bl.a. download komplet farvekatalog eller bestille direkte fra vores webshop og opnå 5% internetrabat.

Danmarksnt af me i t r o s e t s r ø st lle a i r e i m æ r sportsp lasser prisk