1 minute read

SPORT I PIX: (COMBAT ARCHERY

Next Article
LÆS, KLIK OG HØR

LÆS, KLIK OG HØR

KAMP MED BUE OG PIL

Bueskydning Danmark har med succes satset på en helt ny disciplin i dansk bueskydning - nemlig combat archery. Sporten er i vækst og har især godt fat i unge bueskytter. Idrætslivs fotograf Flemming Jeppesen tog til ’kamp’ i Viborg.

Alvorlige ser de ud, deltagerne ved combat archery-stævnet i Vibrog. Men bag maskerne er der store smil at spore . Kampe i combat archery byder altid på høj energi og hæsblæsende intensitet.

Normalt foregår det stille og roligt og med hundrede procent koncentration i øjnene, når bueskytter kaster sig ud i konkurrencer. Tempoet er noget højere og stemningen noget vildere i Bueskydning Danmarks nye disciplin combat archery. I foråret 2020 blev Bueskydning Danmark kåret til Årets Specialforbund 2020, og netop satsningen på combat archery vejede tung i sejrsvurderingen. Combat archery er nemlig ikke alene en idrætsgren, der leverer spænding og høj puls – det er i høj grad også en idrætsgren, der appellerer til det unge publikum.

Simple regler

Reglerne i combat arcery er forholdsvis simple: To hold dyster mod hinanden, hvor det gælder om at ramme alle fra modstanderholdet, så holdet til sidst ikke har flere spillere tilbage på banen.

Det hold, som først har skudt alle modspillere eller har flest spillere tilbage, når tiden er gået, vinder kampen.

Spillet varer højest fem minutter, og slutter før, hvis et hold mister alle sine spillere

Combat Archery blev opfundet i Danmark i 2003, har senere bredt sig til hele verden i forskellige former.

Combat-archery kan umiddelbart se lidt drabeligt ud, men sikkerheden er i top, når Bueskydning Danmark afholder stævner i den hæsblæsende sport.

This article is from: