Alfred Nobel - dynamitkongen by Irene Schwarz Poulsen

Eftertiden ser måske lidt forenklet myten om dynamtikongen som en person, der ville købe sig aflad gennem de store testamentariske pengebeløb.  Mindeplade over Nobel i Vinterviken opsat i 1930 af arbejdere fra Nitroglycerin Aktiebolaget.

Historien om Alfred Bernhard Nobel er imidlertid en fascinerende beretning om en nuanceret og sammensat person, som var visionær opfinder, moderne international industrimand midt i 1800-tallet og en mand med litterære ambitioner.

 Flemming Madsen Poulsen Født den 10. december 1947. Har studeret dansk og filosofi og er uddannet lærer i historie og religion.

Alfred Nobel – dynamitkongen af Flemming Madsen Poulsen

af Flemming Madsen Poulsen

Har siden 1978 skrevet en lang

Alfred Nobel – dynamitkongen

Hvert år den 10. december uddeles nobelpriserne ved en gigantisk gallafest i Stockholm under overværelse af det svenske kongepar og hundredvis af honoratiores. Nobelpriserne hører til de mest prestigefyldte internationale anerkendelser inden for naturvidenskab, litteratur, økonomi og ikke mindst arbejdet for fred. Fredsprisen uddeles også den 10. december ved en særlig prisfest på rådhuset i Oslo.

række bøger inden for religionshistorie, filosofi og historie, herunder biografier om Gustave Eiffel og Henry Dunant. Har i en årrække været fuldtidsforfatter og foredragsholder inden for især kirkehistorie. Billedet viser forfatteren ved Dolce Acqua Arma di Taggia, et af de “Nobel-steder”, som forfatteren opsøgte under sit studieophold i San Remo i foråret 2007. ISBN 978-87-7528-686-7

Forfatterforlaget Attika

9 788775 286867

Attika

Attikas Biografier

Forfatterforlaget Attika

Alfred Nobel â&#x20AC;&#x201C; dynamitkongen

Flemming Madsen Poulsen

Alfred Nobel – Dynamitkongen Indgår i serien ”Attikas biografier” Forfatterforlaget Attika © by forfatteren Grafisk tilrettelæggelse: Irene Schwarz Poulsen Sat med Chaparral Trykt hos Clemenstrykkeriet A/S Printed in Denmark 2007 ISBN 978 87 7528 686 7 Andre titler i serien: Flemming Madsen Poulsen: ”Henry Dunant – Manden i hvidt. Grundlæggeren af Røde kors”, 2000 Tak til Jonna Petterson, Nobelstiftelsen i Stockholm for stor hjælp med fremskaffelse af illustrationer til denne bog. Tak til Nis Stricker for research i Paris, og tak til Irene Schwarz Poulsen for målrettet research på Internettet. Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan. Portrættet side 4 er fra 1885.

Alfred Nobel â&#x20AC;&#x201C; dynamitkongen af Flemming Madsen Poulsen

Attikas Biografier Forfatterforlaget Attika

Indhold Nitroglycerin-Explosionen ved Stockholm . . . . . . . . . . . . . . . . 7 En fattig dreng i Stockholm . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 Skoletid i Skt. Petersborg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17 ”Brødrene Nobel” . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21 Nobel-braget . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 Vinterviken . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32 Dynamit – ekspansionen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36 Pariserårene . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43 Sofie Hess . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49 Sprænggelatine – Nobels Extra-Dynamit . . . . . . . . . . . . . 52 Røgsvagt krudt – konflikter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58 Panama-skandalen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64 Olieeventyr i Baku . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 67 Til San Remo . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 70 Bertha von Suttner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 74 ”Björkborn” – Bofors . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 79 Ragnar Sohlman . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 85 Dramaet “Nemesis” . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 88 Testamentet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 92 Den 10. December i San Remo . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 96 Testamentet og problemerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 101 Eftermælet, Stiftelse og Institut . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 107 Modtagere af Nobelpris . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 112 Vigtige årstal og begivenheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 119 Supplerende litteratur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 123 Billedfortegnelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 125 Indeks . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 126

 Navnet Nobel blev på forholdsvis få år et verdenskendt varemærke, – et stærkt og holdbart ”brand”.

Nitroglycerin-Explosionen ved Stockholm

Vinterviken, 1868 En torsdag eftermiddag i juni 1868 hørte man i Stockholm et vældigt brag, og midt i byen kunne man mærke et voldsomt lufttryk. Det måtte være en kæmpemæssig eksplosion! Knap fire år tidligere havde man inde i selve byen også oplevet en meget stor eksplosion. Dengang var det laboratoriet i familiens Nobels gård ”Heleneborg”, som ved et uheld var sprunget i luften. – Var det en gentagelse? Eller hvad var det? Død og ulykke har altid været godt stof i aviser og al nyhedsformidling i øvrigt, og i den danske ”Illustreret Tidende” kunne man læse følgende om den store eksplosion:

Det stod i avisen … – Af det sted i nærheden af Stockholm, der den 11te ds. ramtes af en gruelig ulykke, have vi modtaget en tegning, som vi skulle ledsage med en beskrivelse efter den stockholmske avis ”Dagbladet”: Omtrent kl. 2½ i torsdags eftermiddags hørtes i hovedstaden et stærkt knald, der lød som et på nært hold løsnet kanonskud

og ledsagedes af et lufttryk så stærkt, at vinduesruder sprang, åbne døre sloges i og huse ødelagdes. Det var øjensynligt, at der var forefaldet en stor explosion, ligesom den, der for længere tid siden indtraf ved Heleneborg. Mindet om den sidstnævnte ledede strax tanken på den ved Vinterviken for nogen tid siden af et aktieselskab anlagte nitroglyceringfabrik. Røgskyer, der opsteg fra egnen om Långholmen, ledede på sporet, og det varede ikke længe, inden formodningen bekræftedes. Det var virkelig nitroglycerinfabrikken, der ved en pludselig explosion var sprunget i luften; begivenheden havde kostet en mængde mennesker livet, havde såret nogle farligt, og tilføjet aktieselskabet et betydeligt tab. Vinterviken ligger i en særdeles smuk egn og er en vig af Mælaren, … omtrent en fjerdingvej fra hovedstaden og en halv times sejlads pr. damp til søes. Efterat der tidligere havde været et af de smukkeste sommer-forlystelsessteder i hovedstadens nærhed, købtes grunden for et par år siden af et aktieselskab, som dér anlagde en fabrik for tilvirkning af nitroglycerin, efter at den af herrene Nobel, fader og søn, anlagte fabrik ved Heleneborg, ved et lignende ulykkestilfælde som det nuværende, var ødelagt. Det dalstrøg, ved hvis til Mælaren stødende endepunkt Vinterviken ligger, begrændses mod nord og syd af skovklædte skrænter. Tæt ved den nordlige af disse åse var opført et enetages hus med seks værelser. Det var det såkaldte laboratorium. Til dette stødte en stald. Lige for laboratoriet, på den anden side af en have lå ved den søndre skrænt først et beboelseshus for værkmesteren ved fabrikken, og dernæst en rødmalet træbygning, hvor en del af fabrikationen fandt sted; yderst inde i bjerget selv er opbevaringsstederne for den færdige nitroglycerin. Tæt ved søen og i ret vinkel med de nysnævnte træbygninger var opført et let træhus med paptag. Det var det såkaldte syrekogeri.

Det syn, der mødte de skarer, som til lands og til vands ilede ud til Vinterviken efter den ulykkelige hændelse, var højst uhyggeligt. Den tidligere så smagfulde have, der udmærkede sig ved frodig vækst, var i bund og grund ødelagt; træer og buske var nøgne som om vinteren og overdængede med jord og grus, beboelseshuset fuldstændigt ødelagt, taget faldet ned, døre og vinduer slåede ind, kakkelovne nedstyrtede, møbler sønderknuste; syrekogeriet var sunket sammen til en hob brædder. Af laboratoriet var der ingen spor; den plads, hvor det havde stået, betegnedes kun ved nogle hist og her liggende tagstene. Rundt om lå der træer, oprykkede med rod, og store rullestensblokke var splintrede eller til dels knuste i smadder. Endogså i skoven ved Ørnsberg var træer og buske i en ikke ringe omkreds dækket af jord og sand. Det forfærdeligste af alt var dog de lemlæstede

 Ødelæggelserne ved eksplosionen af flere hundrede kg nitroglycerin var enorme. Man iagttog naturligvis visse regler om sikkerhed, men meget kunne alligevel gå galt. Her var det muligvis temperaturen, som var blevet for høj.

menneskelegemer, hvormed pladsen var overstrøet. Underdelen af to menneskekroppe lå på forskellige steder adskilte fra de sønderflængede overkroppe og frygteligt lemlæstede. I øvrigt var den største sammenhængende del, som man traf på, en hals, fra hvilken både hovedet og kroppen var skilt. Sandsynligvis omkom de fleste under ruinerne eller blevne lemlæstede eller splittede ad. I stalden fandt man en dræbt hest, på hvilken dog mærkeligt nok ingen ydre skade kunne opdages. Med ulykkens opkomst er man endnu ikke på det rene. Om formiddagen havde femten personer, deriblandt flere kvinder og børn, været sysselsatte i laboratoriet. Klokken ét forlod en af værkmestrene stedet for at spise til middag. Han var lige bleven færdig hermed og ville vende tilbage til laboratoriet, da explosionen skete. Han slyngedes mod et vindue og såredes noget på hoved og hals, dog ikke farligt. Det ved syrekogeriet ansatte mandskab var netop frit for arbejde og undgik herved den gruelige skæbne, der ellers ville have ramt dem. Nogle i nabolaget af fabrikken arbejdende personer kom også til skade. Af dem, der var inde i laboratoriebygningen, undslap ikke en eneste. Hvor stort disses ulykkeliges tal er, kan man ikke opgive med sikkerhed, men det var vistnok alle femten; de fleste arbejdere var fra Dalarne. Rimeligvis var oplaget af nitroglycerin på den tid omtrent 1.000 pund.

 Alfred var ikke glad for at sidde for en maler, men det lykkedes dog. Kort før sin død blev dette billede malet af Alfred Nobel siddende i sit laboratorium i Bofors.

Fabrikkens disponent, ingeniør A. Nobel, en søn af sprængoliens opfinder I. Nobel, beboede to værelser i fabriksbygningen. Han var heldigvis taget til byen i familieanliggender, men ved den første meddelelse om begivenheden ilede han ud til stedet.

Farlig produktion Ca. 700 kg. Sprængstoffer var eksploderet, og 14 mennesker blev dræbt. Året efter skete endnu en eksplosion, men det var så tidligt om morgenen, at kun ganske få var mødt på arbejde.

Mennesket bag navnet Alfred Bernhard Nobel er et menneske, som man i dag mest er på efternavn med. De fleste kender i dag kun navnet Nobel, og man hører det, når det hvert år bliver offentliggjort, hvem der skal modtage de store Nobel-priser i fysik, kemi, medicin, litteratur og fredsprisen. Hvis der er en dansker blandt prismodtagerne, bliver der ekstra meget omtale i aviser og på tv. Måske er der artikler og transmission fra den store begivenhed i Stockholm den 10. december, hvor prismodtagerne får overrakt diplom, medalje og et stort pengebeløb. Disse priser er med enkelte undtagelser blevet uddelt siden 1901, og fra 1968 er der yderligere kommet én pris til, nemlig i økonomi. Fredsprisen uddeles dog i Oslo, også den 10. december. Ret mange mennesker forbinder herudover Nobels navn med dynamit, og han står da også i flere opslagsværker som opfinder af dynamitten. Men hvem var denne mand, som arbejde sammen med sin far på nitroglycerinfabrikken i Vinterviken, lidt uden for Stockholm? – Og hvad er forbindelsen mellem ham og de Nobel-priser, som uddeles hvert år? I denne bog fortælles om Alfred Nobel, hans liv, hans arbejde med mange slags ting og hans mange opfindelser. Vi ved faktisk en hel del om ham, idet der er bevaret en masse breve, som han selv skrev, og som han modtog fra andre. Der er også skrevet en række bøger om Nobel og hans liv, belyst fra forskellige synsvinkler. På baggrund af alt dette materiale har jeg dannet mig et billede af et interessant menneske med mange forskellige talenter, og det billede bliver tegnet på de følgende sider.

Selvbiografiske noter På et tidspunkt henvendte Alfreds bror Ludvig sig til ham. Ludvig var begyndt at forske i slægten Nobels historie, og han bad sin bror Alfred skrive sin biografi. Alfred var vist ikke meget for det, for han sendte sin bror dette svar:

”Alfred Nobel – ynkeligt halvliv, burde have været kvalt af menneskevenlige læger, tøvende gjorde sin entré i livet. Største fortjenester: at holde sine negle rene og aldrig ligge nogen til last. Største fejl: mangler familie, godt humør og en god mave. Største og eneste krav: at undgå at blive levende begravet. Største synd: dyrker ikke mammon/penge. Vigtige hændelser i hans liv: ingen. Er der ikke sagt rigeligt og mere end det? Og hvad findes der i vor tid, som kan komme ind under betegnelsen ”Vigtige hændelser”? … Hvem har tid til at læse biografier og hvem kan være så naiv eller elskværdig at interessere sig for det? Det spørger jeg mig selv om i ramme alvor.” En anden gang skrev han om sig selv: ”En slags socialdemokrat men med modifikationer”. Eller et andet forsøg på at sætte sit liv på en kort formel. Her skrev han: ”Jeg er misantrop og dog yderst imødekommende, har en masse skruer løs og er en superidealist som fordøjer filosofi bedre end mad”. På de følgende sider bliver vi forhåbentlig lidt klogere på, hvem denne Alfred Bernhard Nobel egentlig var.

En fattig dreng i Stockholm

1833-42

Immanuel Nobel konkurs Alfred Bernhard Nobel blev født den 21. oktober 1833 som det tredje barn af Immanuel og Andrietta (født Ahlsell) Nobel. Faren Immanuel var en kendt og dygtig bygningskonstruktør, og familien boede godt og centralt i Stockholm. Men i begyndelsen af 1830-erne sker flere uheldige ting for familien: arbejdsulykker, uforudsete vanskeligheder ved bygningsarbejder og ildebrand, hvor deres bolig brændte ned. Følgerne af alt dette blev, at Immanuel erklærede sig konkurs. Familien måtte flytte, og de fandt en lille lejlighed i baghuset til Norrlandsgatan 11 (svarende til nr. 9 i dag). Her blev Alfred født. Efter konkursen arbejdede faren videre med forskellige projekter, bl.a. begyndte han at se muligheder i et helt nyt produkt: gummi. Men de forskellige projekter slog ikke rigtigt an. Forsøgene på at få succes med et eller andet førte ham til at arbejde med krudt og eksplosiver. Immanuel konstruerede en landmine omgivet af en gummi-kappe. Det vakte heller ikke særlig interesse, indtil Immanuel tilfældigt mødte den russiske gesandt i Stockholm. Han syntes om Immanuels landmine og opfordrede ham til at præsentere den for

Immanuel Nobel (1801-1872) ~ Andrietta Ahlsell (1803-1889)

Robert Nobel (1829-1896) ~ Pauline Lenngrén (1840-1915)

Ludvig Nobel (1831-1888)

~ Mina Ahlsell (1832-1869)

Hjalmar (1863-1954)

Ingeborg (1865-1939)

Emanuel (1859-1932)

Esther (1873-1929)

Ludvig (1874-1935)

~ Edla Collin (1848-1921)

Ludvig (1868-1946)

Carl (1862-1893)

Ingrid (1879-1929)

Alfred Nobel (1833-1896)

Emil Nobel (1843-1864)

Anna (1866-1934)

Martha (1881-1973)

Rolf (1882-1947)

Emil (1885-1951)

Gösta (1886-1955)

 Nobel-familien går helt tilbage til 1600-tallet, hvor slægten havde det latiniserede navn Nobelius. Her ses stamtræet, som begynder med Alfreds forældre Immanuel og Andrietta. Af de fire brødre efterlod hverken Emil eller Alfred sig efterkommere.  Til venstreAlfreds far Immanuel Nobel, og til højre hans mor Andrietta Nobel (født Ahlsell).

 Flemming Madsen Poulsen Født den 10. december 1947. Har studeret dansk og filosofi og er uddannet lærer i historie og religion.

Alfred Nobel – dynamitkongen af Flemming Madsen Poulsen

af Flemming Madsen Poulsen

Har siden 1978 skrevet en lang

Alfred Nobel – dynamitkongen

Forfatterforlaget Attika

9 788775 286867

Attika

Attikas Biografier

Forfatterforlaget Attika