Stella Nova Brevene

Børn og unges fantasi og drømme interesserer forfatteren, ikke mindst hver­dagens tilfældige hændelser, der sætter historien i gang.

Edith Maria Kanstrup

Edith Maria Kanstrup er journalist og har arbejdet i familieredaktionen på et dagblad, en tid også som freelance. Hun har desuden en pædagogisk uddannelse og har undervist voksne.

”Hallo,” lød en fordrejet stemme. ”Jeg har din søster og vil lave en bytte­ handel. Din søster kommer snart tilbage, hvis jeg får dukken med indhold. Klokken 14.00 i eftermiddag skal du sætte dukken på bænken på torvet uden for egns­museet, og du skal ikke bekymre dig om andet. Når du har anbragt dukken, går du over på den modsatte side, og din søster sætter sig på bænken i stedet for. Mit krav er, at hverken politi eller andre bliver indblandet.”

Stella Nova Brevene

Malte kommer under pres, da hans søster Myre forsvinder. Det viser sig, at noget større er på spil end en uskyldig dukke.

Nogle gale samlere jagter historiske breve fra 1500-tallet. Sagen bliver yderligere skærpet, da Malte indgår et vædde­ mål med byens antikvarbog­handler. ­Vennerne samles for at redde Myre og de hemmelige breve, og en dramatisk rejse sydpå begynder.

Vil det lykkedes vennerne at finde Myre, at finde brevene?

Under alle omstændigheder lærer Malte sine venner at kende på en ny måde.

Romanen henvender sig til unge med lyst til mysterier.

– Steffen Larsen, Politiken

“Edith Maria Kanstrups debutroman Helten og Klovnen er tætvævet som en voksenroman med indbyrdes forbundne temaer som kunst, venskab, oprindelse og individualitet og iscenesat i en ­intrige med forsvundne og genfundne manuskripter. Tilmed er plot og symbolplan bundet sammen af en præcist udført idé om verden som scene og cirkus, med stjerner og klovne, væren, fremtræden osv.” 

Attika

omslag.indd 1

”Edith Maria Kanstrup har skrevet en rigtig børnebog. Sådan én, der kunne være udkommet i 1950’erne – og om 50 år. Helten og klovnen foregår tilmed i cirkuskredse i en lille by i provinsen. ­Solen skinner.” …

“Helten og klovnen er gedigent håndværk, fortalt med krum hals og mange detaljer.”

– Birgitte Grundtvig, Berlingske Tidende

ISBN 87-7528-630-0

9 788775 286300

Om Edith Maria Kanstrups debut­roman “Helten & Klovnen”, forlaget Attika, 2003:

14-08-2006 01:23:11

layout_indhold_01.indd 4

03-08-2006 19:20:04

Edith Maria Kanstrup

Stella Nova Brevene

layout_indhold_01.indd 1

03-08-2006 19:20:04

Stella Nova Brevene © Edith Maria Kanstrup 2006 Forfatterforlaget Attika www.attika.dk Bogen er sat med Minion og trykt hos Clemenstrykkeriet, Århus Omslag & layout af Irene Schwarz Poulsen Printed in Denmark 2006 ISBN 87–7528–630-0

layout_indhold_01.indd 2

03-08-2006 19:20:04

Indhold

Den skjulte kode �������������������������������������������������������������������������������������� 5 En pude til Olga �������������������������������������������������������������������������������������� 86 Carlos ���������������������������������������������������������������������������������������������������������� 99 Kattens vej ����������������������������������������������������������������������������������������������� 104 Flugten sydpå ����������������������������������������������������������������������������������������115 Hurra-dage ��������������������������������������������������������������������������������������������� 126 På vej til Prag ����������������������������������������������������������������������������������������� 133 Angelica’s exit ��������������������������������������������������������������������������������������� 185 Opgøret ������������������������������������������������������������������������������������������������������216

layout_indhold_01.indd 3

03-08-2006 19:20:04

layout_indhold_01.indd 4

03-08-2006 19:20:04

Den skjulte kode

Hun følte, at der var nogen efter hende. Det raslede i bladene og puslede i hækken, ikke støjende, snarere som lette bevægelser. Hun tvang sig til at stoppe op og kigge sig omkring, men hun kunne ikke se noget i tusmørket. Fornemmelsen af at være forfulgt havde fået tag i hende, og hun mærkede en trykken for brystet som en forudanelse om fare – pjat, tænkte hun, jeg er Myre.

Kun halvtreds meter fremme lå hjemmet. Hun knugede dukken ind til sig og løb, indtil omridset af huset trådte frem bag træer og buske. Da hun skubbede havelågen op, stod den der – en stor rød hankat. Hun skælvede, da hun så ned i to gule øjne. ”Dine øjne stresser mig.”

Hvorfor fulgte katten efter hende, et dyr, der ikke sådan lod sig dressere, mild om dagen, rovdyr om natten? Hun huskede løftet og følte sig pludselig magtesløs. ”Skrid med dig.”

Katten vendte om og gik sin vej.

Hun rystede uhyggen af sig og åbnede døren.

I stuen sad Malte mageligt henslængt og læste i en tegneserie, opslugt som sædvanlig, tænkte hun, da hun anbragte dukken mod fadet med armene løftet i triumf. ”Hvad er det?” ”Luk gluggerne op.” ”En pige i din alder leger normalt ikke med dukker, med mindre de er levende.” ”Klap i og hør efter.”

De blå dukkeøjne kiggede på ham uden at blinke, munden var let åben, og de røde kinder struttede.

layout_indhold_01.indd 5

03-08-2006 19:20:04

”Hun sagde, at den var noget særligt.” ”Hvem?” ”Olga, som jeg mødte hos købmanden.” ”Hun købte dåser, brød, kartofler og mælk og kunne ikke bære sine varer hjem. Jeg skulle bare have de vidunderlige lakridser.”

Og sådan forsatte Myre med at småsnakke, som om det var en dagligdags begivenhed at hjælpe gamle damer. ”Hun er mindst 90 år og går altid med en mørk kappe, når hun skal ud, og hun fortalte mig, at kappen var fra 1. verdenskrig. Er det ikke utroligt.” ”Ha, ha,” lo Malte.

Han havde godt set Olga i den gamle mørke kappe, der var alt for stor til hendes lille spøgelsesagtige hoved.

Da han bevægede dukken, var det for at lave sjov. ”Se hvor gammel og leddeløs, hun er, men den kan godt være penge værd alligevel.” ”Pas på din nørd.”

Da han vendte dukken om, dryssede noget smulder ud på bordet. ”Aha! En hemmelig låge.”

Opdagelsen kom ikke bag på Malte, måske fordi han var vild med tegneserier, for ingen vidste bedre end han, hvilken guldgrube der lå gemt i billederne. Det fantastiske var, at ud af sære hændelser kunne magien pludselig springe og folde sig ud som en prægtig og farverig blomst.

Derfor virkede det ikke besynderligt, da han i dukkens ryg fandt en firkant med en løkke. Og da han trak til, åbnede lågen sig. Derinde lå et stykke sammenfoldet papir, og noget hårdt landede på bordet – en nøgle. ”Abracadabra” Det var sådan set meget fornøjeligt.

layout_indhold_01.indd 6

03-08-2006 19:20:04

Malte studerede nøglen, mens Myre foldede papiret ud og læste: Koden til boksen er i søsterdukken, og når vi er enige, kan boksen åbnes. ”Ha, ha. Har du hørt noget lignende? En fiks ide?” ”Du bliver nødt til at tale med Olga for at høre, hvad det er for en tågesnak.”

Myre grublede, og Malte grinede. ”Vi befinder os i det enogtyvende århundrede.” ”Netop,” sagde Myre, ”og Regina er vild med dig, skulle jeg hilse og sige.” ”Regina lyder som navnet på en biograf.” ”Nu stopper du.” ”Hvad betyder hun for mig?” ”Det finder du ud af.”

Myre vendte og drejede nøglen i hånden, indtil hun ikke kunne styre sig længere. ”Hvad betyder den her?” ”Det finder du ud af.” * Malte havde ikke fundet arbejde i efterårsferien som flere af kammeraterne, og det plagede ham så meget, at han var sur og utilnærmelig. Der gik John, der skulle arbejde på lageret i den nyåbnede Kvickly, samme sted som Margot, hvis far var blevet direktør i supermarkedet, og det gjorde Malte jaloux, selv om vennen skulle arbejde på et kedeligt lager og slæbe flaskekasser.

Han gad ikke længere slå græs, pudse vinduer og købe ind, bare fordi han fik penge af mor, der sjældent var hjemme, fordi hun turnerede med sit orkester. Det var ligesom ikke et rigtigt arbejde, når det ikke var for andre.

layout_indhold_01.indd 7

03-08-2006 19:20:04

Margot gik foran ham med hovedet løftet. Adrenalinet pumpede. Den pige kunne som ingen anden få gnisten til at springe, og han løb op på siden af hende. ”Ku’ vi efter arbejdstid”……spurgte han og holdt lidt inde, før han fortsatte…...”løbe for motionens skyld. Du bliver høj, når du løber.” ”Jeg er høj nok,” sagde de bløde læber, som han fandt så tiltrækkende på grund af sårbarheden.

Munden er det mest følsomme i ansigtet. Munden kan fortælle uden en lyd, men den kan også sende en lammer direkte i mellemgulvet. ”Jeg skal arbejde i forretningen, og i øvrigt vil jeg ikke være afhængig af faste aftaler.”

Hvordan kunne hun være så kold?

Hvorfor var hun den eneste ene blandt så mange andre piger?

Mens han funderede over de spørgsmål, skred hun.

Han stod ene tilbage, tog en dyb indånding og åndede ud, mens en skal lagde sig omkring hans hjerte. Hvis han kunne slå hende ud af hovedet, hvem var der så?

Myre indhentede ham. ”Hvorfor ikke invitere Regina en tur i Kvickly. Hun skal ikke noget særligt, vel?” ”Og Margot afløser ved kassen.” ”Hva’ kommer det mig ved?” ”Se på perspektivet.”

Invitere en pige på indkøbstur i et supermarked, hvor langt kunne han synke? ”Det er værd at overveje,” sagde Myre. ”I øvrigt vil jeg gerne have dig med hen til antikvarboghandler Helmuth for at høre, om han har en bog, der fortæller noget om dukker.”

Hun havde dukker på hjernen, men det måtte hun selv om.

layout_indhold_01.indd 8

03-08-2006 19:20:05

Hvorfor det? ”Fordi du skal væk fra dine tegneserier,” hun tøvede lidt, ”og min dukke er vigtig.” ”Det er bar’ blær. Tror du ikke, jeg ved, at du læser blade til langt ud på natten. Det værste er, at du tror på ugebladspladderspalterne.”

Der kom sludder ud af hans mund, og selvfølgelig lo Myre. Hun lo temmelig meget for øjeblikket. Ikke nok med det. Hun var også blevet sær på andre områder. Han havde set hende bytte blade med nogle andre piger i klassen for at læse horoskoper. Sådan noget pjat. ”Du skulle bare kende mit horoskop for den kommende uge. Der kommer til at ske en masse. Hør selv:” ”Du har skaberkraften i dig, men dine fremtids veje er gådefulde og forgrenede. Dit liv vil forandre sig og dine energier blive rettet udad. Trods vanskeligheder vil du forblive i balance med dig selv. Du vil give dit hjerte bort, men aldrig din fornuft. Hvis du trænger dybere ned i en gåde, kommer du ud på en begivenhedsrig rejse og……

Malte var forarget. ”Tror du virkelig, at de der tingester oppe i himlen kan forudsige dit liv?” ”Du kan da aldrig vide, om det sker i virkeligheden.”

Det rykkede alligevel i ham, for som tvilling var hendes horoskop også hans.

Da han så op i himlen, skinnede solen dejligt. Den orkanagtige storm var løjet af, og han blev væk i sig selv, indtil Myres stemme forsøgte at overtale ham. ”Han har jo et akvarium.”

Malte havde ofte talt om, at han ville købe et akvarium og indrette en verden for fisk, men det var ikke blevet til noget. Han vidste ikke hvorfor, men han huskede ganske

layout_indhold_01.indd 9

03-08-2006 19:20:05

umotiveret, at en kammerat en dag havde kaldt ham for en dødbider.

Det var sådan en dum ting at gå og huske på – en dødbider.

Han hadede tanken om, hvordan andre så på ham. Han opfattede ikke sig selv på samme måde. De andre kunne ikke se ind i hans indre, se at han foretrak tegneserier frem for kedsomhed – og fester frem for fjerne galakser.

Han gik med, fordi Helmuth alligevel trak. * Fornemmelsen af uvirkelighed opstod i det øjeblik, de trådte ned i Helmuths kælderbutik, men der var intet kunstigt over antikvarboghandleren, for han var ladet med en spænding, der opstod indefra, en slags magnetisme. Han ville altid forsøge at holde sine kunder fast.

Helmuth solgte viden. Han handlede også med kostbare bøger, originale skrifter, gamle stile og matematikopgaver, bare for at nævne noget af det, han gav sig af med. Hans computer synede lille, fordi den var omgivet af tusindvis af bøger, der strakte sig meterhøjt fra gulv til loft og fra rum til rum.

Han bevægede sig frem ad hjemmelavede passager og var ikke til at få øje på, da Malte og Myre kom ned i butikken.

Gardinet for kældervinduet var trukket for. To store lænestole var placeret foran ovnen, som han fyrede i året rundt for at undgå, at fugt ødelagde bøgerne.

Helmuth kendte sine bøger, hver og én, og var ikke bange for at få stillet et spørgsmål, fordi han altid kunne brillere med et svar. Han befandt sig oppe under loftet på en rullende stige i færd med at tage en gammel bog ned fra reolen.

10

layout_indhold_01.indd 10

03-08-2006 19:20:05

”He, he, her skal I se en førsteudgave af Ludvig Holberg.”

Varsomt klatrede han ned med en støvbunke i hånden, bar den hen til bordet, lagde den forsigtigt ned og gned sig i hænderne. ”Money, money, money,” sang Malte. ”Ikke endnu. De kommer, når du venter længe nok.”

Myre syntes, at det var på tide at spørge til dukken. ”Kan du hjælpe med nogle facts om en dukke, jeg har fået foræret, en antik dukke. Jeg vil gerne vide, om den er penge værd,” sagde hun og rakte ham sine notater. ”Armand Marseille, Made in Germany, 390. Det skulle ikke være så svært. Jeg finder lige kataloget over dukker.”

Myre kiggede i nogle kasser, der stod stablet op på gulvet. ”Dødsboet er ikke pakket ud,” lød det hult derinde.

Malte havde fundet en tegneserie med Anders And, og Myre stod med en bog i hånden, Sophias tro på Stjernerne.

Helmuth kom tilbage. ”Armand Marseille var en tysk dukkefabrikant, selv om navnet er fransk. Han ejede en porcelænsfabrik i Köppelsdorf, hvor han fra omkring 1865 fremstillede et stort antal dukker og i kraft af denne produktion, findes der en del dukker i dag. Din er fra cirka 1910. Der er blandt samlere en vis interesse for legetøj fra det gamle århundrede. Jeg går ud fra, at den har porcelænshoved af bisquit.” ”Hvad er det for noget?” ”En porcelænstype med et mat og lyserødt skær.”

Helmuth strøg sig over skægget og mumlede – hundrede år er ingenting. ”Jeg gætter på, at den er et par tusinde kroner værd, afhængig af hvor velbevaret den er, men hvorfor sælge den?” ”Jeg har fået den af en gammel dame, som sagde, at den var noget særligt.”

11

layout_indhold_01.indd 11

03-08-2006 19:20:05

”Tag dog dukken med her hen.”

Et drillende skær lyste op i hans øjne. ”He, he.”

Malte læste i Anders And, og da Helmuth så ham med bladet i hænderne, blev hans stemme bønfaldende. ”Uh forsigtig, det er en dansk første udgave fra 1949, du sidder med. Den er flere tusinde kroner værd.” ”Virkelig. Er Anders And ikke blevet en legende? ”Der er penge i gode legender?

Malte forstod godt denne nærtagende and, der kom så frygteligt galt af sted, når det gik værst til, og alligevel var så usigelig glad, når det gik godt. Uanset hvor rædselsfuldt tilværelsen behandlede ham, rejste han sig op igen, og uanset hvor mange gange, han fik hovedet kappet af, satte han det på igen. ”Hvorfor samler du på alle disse bøger og skrifter?” ”For at undgå at dø.”

Malte så ind i akvariet på fiskenes smidige bevægelser og deres evne til at holde sammen i stimer for at overleve. ”Jeg kan også lide akvariefisk.” ”He, he. De minder mig om, at jeg er i live.” ”Hvorfor tager du ikke ud på en lang rejse?” spurgte Myre.

Helmuth smilede forstående. ”Hele samlingen af bøger indeholder beretninger om spændende rejser, historier om mærkelige personer og tabte krige. Jeg kender det hele fra bøgerne. I mine tanker er det lige så godt at læse om det, som hvis jeg selv havde været til stede.” ”Jeg vil gerne vide noget om Mars,” sagde Malte for at prøve ham af.” ”Selvfølgelig. Nu er der kun planeterne tilbage.”

12

layout_indhold_01.indd 12

03-08-2006 19:20:05

Helmuth klikkede på computeren, og den røde planet tonede frem. ”Bare sten og støv.”

Malte var skuffet, men det var Helmuth ikke. ”Udforskningen af Mars rummer uendelige perspektiver.

Tænk dig, der er is under planetens overflade, og hvis der er is, har der været vand.” ”Hvad betyder det?”

Det betyder, at der efter al sandsynlighed har været liv på Mars engang for længe, længe siden.”

Helmuth havde svært ved at stoppe, når han først var begyndt. ”Det hersker en besynderlig orden i vort solsystem, en orden af matematisk nøjagtighed, og derfor kan videnskaben beregne en landing på Mars. Tænk dig, at Mars roterer.”

Myre læste som besat i den bog, hun havde fundet, og så ikke ud til at opfatte, hvad der skete omkring hende. ”Hvad skal du have for denne her, der lå øverst i dødsbokassen?” spurgte hun.

Helmuth så overfladisk på bogen. ”Hm… Den er fra 1952, men jeg har ikke fået pakket kassen ud.” ”Jeg vil gerne købe den?” ”Så skal du af med 148 kr.”

Helmuth havde næse for bøger, og han kunne lugte, at der var noget særligt ved denne bog, så ubetydelig den end så ud, men han vidste ikke hvorfor. Derfor blev han usikker og ville helst ikke af med bogen, men Myre havde allerede betalt og puttet den i tasken.

Han fortrød det, da hun var på vej ud. * 13

layout_indhold_01.indd 13

03-08-2006 19:20:05

Malte skulle lige til at taste Johns nummer ind på mobilen, da han hørte forstyrrende stemmer i køkkenet. ”Far hør nu, hvorfor det er så vigtigt, at du tager med på den auktion. Vi skal byde på søsterdukken, der kommer under hammeren på tirsdag. Jeg har fået det at vide, for Olgas søster Thyra er død, og viceværten fortalte, at Olga skulle arve hende. Et dødsbofirma har allerede hentet Thyras ting, så jeg ringede til firmaet og fik at vide, at hendes gamle dukke var blevet afleveret til Auktionshuset Bid4.

Olga havde faktisk lovet mig den dukke.”

Malte rejste sig og gik ud i køkkenet for at høre, hvad det var for noget med de dukker, som Myre af uforklarlige grunde var så skør med. ”Far, du skal få historien forfra igen. Den dukke, som du ser her, har jeg fået af Olga som gave, fordi jeg har hjulpet hende hjem med nogle tunge varer. Og du ved, at vi fandt denne mærkelige besked i dukkens ryg. Du har læst koden med de mystiske ord om enigheden, boksen og søsterdukken. Olgas søster Thyra ejede søsterdukken, men nu er hun død.”

Finn var mest interesseret i nøglen: ”Det er nøglen til en bankboks.”

Malte hoppede i stolen, og dukkens ord tonede frem.

Koden til boksen er i søsterdukken, og når vi er enige, kan boksen åbnes.

Selvfølgelig. Adgangskoden til bankboksen lå i søsterdukken, og Myre havde nøglen. I bankboksen lå noget værdifuldt, som de ikke vidste, hvad var. Det var da ligetil.

Myre prøvede stædigt at overbevise far. ”Kan du se, at den søsterdukke betyder noget for gådens løsning. Der ligger værdier i den boks.” ”I hvilken bankboks?”

14

layout_indhold_01.indd 14

03-08-2006 19:20:05

”Det ved vi ikke, måske er navnet skjult i søsterdukken.

Det var derfor, jeg besøgte Olga for at få noget at vide om brevet og nøglen. Vil du tro, at der holdt en flyttevogn uden for hendes dør. Flyttemanden fortalte, at Olga allerede var kommet på plejehjem, og nu skulle han hente nogle personlige ting for hende. Han gik frem og tilbage og knoklede med møblerne. Jeg fortalte, at jeg var kommet for at tale med Olga om en gammel dukke, som hun havde foræret mig. Mere var der ikke.”

Malte ville støtte Myre: ”Vi passer hus, mens mor turnerer, og du kan ikke engang tage fri en sølle hverdag i vores ferie. Det er for dårligt.”

Finn blev usikker i blikket. Først nu lagde Malte mærke til, at hans far havde vendt sin trøje med vrangen udad med de løse tråde synlige og med vaskeanvisningen i nakken.

Han, der var så omhyggelig med sit udseende, havde vendt sin trøje forkert. Det så vanvittigt ud, og Malte blev rystet, fordi faren var taget på arbejde sådan, ligesom iført sig sine problemer.

Det var et dårligt varsel, og de ord, han ville sige, fik han ikke sagt. Det er dumt at vende den inderste side ud, for den skal du holde tæt ind til kroppen.

I stedet for sagde han: ”Far, du smadrer dig selv med det ræs, du kører. Du er online døgnet rundt. Gør dog noget.” ”For pokker. Så tager jeg med jer til den auktion på tirsdag, men undersøg først hvordan dukken ser ud, og hvad den er værd. Jeg lader mig ikke gejle op til at byde over vores aftalte pris.”

Fra da af ændrede far sig.

Myre så overraskende glad ud.

Middagen bestod af pasta og tomatsauce med skinke. Det 15

layout_indhold_01.indd 15

03-08-2006 19:20:05

Børn og unges fantasi og drømme interesserer forfatteren, ikke mindst hver­dagens tilfældige hændelser, der sætter historien i gang.

Edith Maria Kanstrup

Edith Maria Kanstrup er journalist og har arbejdet i familieredaktionen på et dagblad, en tid også som freelance. Hun har desuden en pædagogisk uddannelse og har undervist voksne.

”Hallo,” lød en fordrejet stemme. ”Jeg har din søster og vil lave en bytte­ handel. Din søster kommer snart tilbage, hvis jeg får dukken med indhold. Klokken 14.00 i eftermiddag skal du sætte dukken på bænken på torvet uden for egns­museet, og du skal ikke bekymre dig om andet. Når du har anbragt dukken, går du over på den modsatte side, og din søster sætter sig på bænken i stedet for. Mit krav er, at hverken politi eller andre bliver indblandet.”

Stella Nova Brevene

Malte kommer under pres, da hans søster Myre forsvinder. Det viser sig, at noget større er på spil end en uskyldig dukke.

Nogle gale samlere jagter historiske breve fra 1500-tallet. Sagen bliver yderligere skærpet, da Malte indgår et vædde­ mål med byens antikvarbog­handler. ­Vennerne samles for at redde Myre og de hemmelige breve, og en dramatisk rejse sydpå begynder.

Vil det lykkedes vennerne at finde Myre, at finde brevene?

Under alle omstændigheder lærer Malte sine venner at kende på en ny måde.

Romanen henvender sig til unge med lyst til mysterier.

– Steffen Larsen, Politiken

“Edith Maria Kanstrups debutroman Helten og Klovnen er tætvævet som en voksenroman med indbyrdes forbundne temaer som kunst, venskab, oprindelse og individualitet og iscenesat i en ­intrige med forsvundne og genfundne manuskripter. Tilmed er plot og symbolplan bundet sammen af en præcist udført idé om verden som scene og cirkus, med stjerner og klovne, væren, fremtræden osv.” 

Attika

omslag.indd 1

”Edith Maria Kanstrup har skrevet en rigtig børnebog. Sådan én, der kunne være udkommet i 1950’erne – og om 50 år. Helten og klovnen foregår tilmed i cirkuskredse i en lille by i provinsen. ­Solen skinner.” …

“Helten og klovnen er gedigent håndværk, fortalt med krum hals og mange detaljer.”

– Birgitte Grundtvig, Berlingske Tidende

ISBN 87-7528-630-0

9 788775 286300

Om Edith Maria Kanstrups debut­roman “Helten & Klovnen”, forlaget Attika, 2003:

14-08-2006 01:23:11