Vild Panik by Irene Schwarz Poulsen

Bo Skjoldborg

Attika

En nat får Malte, Gritt og Pi en sms fra deres farfar. Nogen har bort-ført hans nye kæreste. Det har noget med et berømt maleri at gøre – og med to millioner kroner, et samurai-sværd og en sort-klædt mand på en motor-cykel. De fire går i gang med at afsløre, hvad der er sket.

ISBN 978-87-7528-634-8

9 788775 286348

Attika

Forfatterforlaget Attika

Vild panik

Bo Skjoldborg

Illustreret af JĂ¸rgen Stamp

Forfatterforlaget Attika

Vild panik

1. udgave, 1. oplag 2007 Forfatterforlaget Attika www.attika.dk © Bo Skjoldborg Illustrationer: Jørgen Stamp Layout: Irene Schwarz Poulsen Bogen er sat med Book Antiqua & Futura og trykt hos Clemenstrykkeriet A/S, Århus N ISBN 978-87-7528-634-8 Lix 17 (Ml 10,1 + Lo 6,6) Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copy-Dan, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer.

Af samme forfatter: Vild flugt Vild ferie

Skriv sammen med børnene, deres farfar og fugle-edder-koppen Miver på www.vild-bog.dk

Indhold

Sort nat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 Et ondt flue-øje . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 Manden i køre-stolen . . . . . . . . . . . . . . . . 21 Fang tyven! . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27 Edder-koppen er giftig . . . . . . . . . . . . . 35 Langt ude i skoven . . . . . . . . . . . . . . . . . 42 En ond besked . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51 I ly af mørket . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59 Vild sværd-kamp . . . . . . . . . . . . . . . . . . 71 En hjort i nøden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 80 I en muggen kælder . . . . . . . . . . . . . . . . 83 Bræk og gul vælling . . . . . . . . . . . . . . . . 94 Cirkus Benito . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 104 Pas på kvæler-slangen! . . . . . . . . . . . . . 113 Et par millioner i hånden . . . . . . . . . . . 121 Vild panik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 128 Mere vild panik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 137 Og en varm ende . . . . . . . . . . . . . . . . . . 147

Sort nat

Natten er sort, så sort at man ikke kan se noget ude i haven. Hverken et uhyre eller et monster, hvis der skulle være ét! Jeg sidder ved min computer. Jeg ser ikke på min skærm. Jeg skriver bare, skriver og skriver – og ryster, fordi jeg er så bange. Men jeg må have skrevet alt det her. Intet er nemlig, som det var for et par uger siden. Det begyndte med, at farfar tabte en masse penge i kort-spil. Og der var også en rocker i sort tøj, der kørte efter os på sin motor-cykel og truede os med sit samuraisværd. Men først mødte farfar en dame, som han blev rigtig glad for – nej, allerførst blev jeg vækket midt om natten.

Jeg satte mig op i sengen med et sæt. En lyd! Var det noget, jeg drømte, eller var der nogen i mit værelse? Jeg så rundt. Månen lyste ind og ramte min plakat med den sorte ninja-kriger. Han så endnu mere sej ud, når det var halv-mørkt – næsten som om han var levende. Så lød der pludselig en knagen, og døren til gangen gik op. En person trådte ind, og jeg blev kold på ryggen af skræk. Men så så jeg, at personen var i nat-kjole, og hendes lange, brune hår var ét stort rod. Det var Gritt, min store-søster. Hun er kun ét år ældre end mig: 13. Pi var lige bag hende og stod og missede, fordi hun ikke havde sine briller på. Hun er ti. Gritt gik lige hen og trak i min dyne: ”Farfar er i fare, Malte!” Hun satte sig på kanten af min seng, og Pi gled ned ved siden af hende. Hendes tynde hår var uglet. ”Han har sendt en sms,” sagde Gritt.

”Det er altså rigtigt.” Pi rørte ved noget i sit skød, noget mørkt og loddent. Det var hendes fugle-edder-kop, Miver. Den var stor som en hånd, og hun lod den pille ved min dyne med to ben. Jeg rykkede væk. Jeg brød mig ikke om hendes kryb. Hun havde også en slange, to hvide mus og en masse græs-hopper. ”Flyt den edder-kop!” Jeg trak vejret dybt. Pi løftede Miver fra dynen, og Gritt holdt sin mobil hen til mig. Hun gav den et tryk, og der kom lys i skærmen. Den lyste grønt, og der stod:

Hjælp, de slår Bitten ihjel

”Er du sikker på, det er farfar?” Jeg vidste godt, at det var dumt at spørge. Hvem andre fandt på at sende en sms klokken halv tre om natten? Og farfar havde det med at rode sig ud i ting – tit noget farligt. ”Bitten er nok en dame, som farfar har mødt,” sagde Gritt. ”Nu har hun droppet ham, og så er han ked af det. Og så finder han på det med, at hun skal slås ihjel.” Pi aede sin fugle-edder-kop: ”Miver synes også, det er synd for farfar. Øh, sov du, Malte?” Jeg sagde ikke noget. Farfar ville aldrig drømme om at sende os en sms, fordi en dame var gået fra ham. Men hvad var der så sket? Hvem var Bitten, og hvem var efter hende? Gritt gav sig til at trykke på sin mobil. Der lød en masse klik. ”Hvad skriver du?” Hun sagde ikke noget. Hun skrev bare og viste mig det:

Hvem vil s lå B i t t e n ihjel?

Hun sendte sms’en. Vi sad lidt og ventede, og jeg trak dynen op til hagen. Så lød der igen en summen fra Gritts mobil, og hun holdt den mellem os. Der stod:

Kom til kunst-museet i morgen klokken 11. Ellers dør Bitten!

Jeg gyste. Det var, som om der var et spøgelse i mit værelse – et spøgelse, der gjorde luften is-kold.

Et ondt flue-øje

Jeg sov ikke resten af den nat. Jeg lå bare og tænkte på farfar. Gritt prøvede at ringe til ham, men han svarede ikke – hverken hjemme eller på sin mobil. Og klokken halv-ti næste morgen ringede hun til det hospital, hvor han havde været ind-lagt. Det havde han været flere gange: Én gang var det, fordi han blev ved med at høre nogle stemmer inde i sit hoved. Og en anden gang havde han gemt sig under sin seng i flere dage, fordi han troede, at der var nogen efter ham. Og han havde også spist nogle bænke-bidere, mens han lå der – fordi der ikke var andet at æde. Så var han kommet på hospitalet og havde fået en masse piller. Lægen sagde, 12

at han ville blive rask af dem. Men farfar sad nu bare og gloede ud i luften som en zombie. Bare han ikke var ved at blive gal igen! Bare det her var noget, han fandt på! Gritt opgav at få fat i ham og gik ind på sit værelse for at spille på sin guitar. Hun gik vildt meget op i at øve sig for tiden. Hun var kommet med i et pige-band, og de ville være med i MGP. Imens satte jeg mig på min seng. Det var grå-vejr ude, og himlen var meget mørk. Møg-vejr! Jeg satte mine fødder i baljen med vand på gulvet. Av! Vandet var for varmt. Jeg havde fået otte fod-vorter, og flere af dem var helt hårde. Og der var også en sort prik i to af dem. Det var død-klamt. Og også flovt. Onsdag før påske-ferien havde vi været i svømme-hallen med klassen. Palle, vores lærer, havde stået foran os med ryggen til vandet. Hans tøfler svuppede, og vi skar tænder, fordi vi frøs. 13

“I skal bjærge hinanden, 6. A.” Han gav os numre fra 1 til 11, og jeg fik nummer 9. Så pegede han på dem, der ikke havde fået et nummer og talte igen til 11. Jeg fik lidt ondt i maven, da han nåede til Thor. Han er nemlig en af de rigtig seje. Han hænger ud med dem fra syvende. “Du er nr. 9, Thor.” Jeg gik hen til ham, og han gloede surt på mig: “Altså, Palle, jeg gider ikke have nummer 9.” Palle kom over til os. “Malte har fod-vorter. Det er for klamt.” “Hop så i, Thor!” Thor gjorde sig skel-øjet og sprang i vandet. Jeg fulgte efter og crawlede for at få varmen. Jeg har alle de svømme-mærker, man kan tage og kan dykke 50 meter. Jeg crawlede hen til Thor. Jeg ville sige, at mine fod-vorter altså ikke smittede. Men min tunge hang fast i ganen. Så greb han fat i kanten og trak sig op: 14

Bo Skjoldborg

Attika

ISBN 978-87-7528-634-8

9 788775 286348

Attika

Forfatterforlaget Attika