Vestre Havnepark by Irene Schwarz Poulsen

Gruppe 20 5. semester Urban Design 2007

Vestre Havnepark â&#x20AC;&#x201D; et projekt for udvikling af Aalborg Vestby

Synopsis

Dette projekt omhandler udviklingen for området omkring Skudehavnen, Vestre Bådehavn, det grønne forløb fra Fjordmarken til Friluftbadet, samt den nærmeste kontekst. Der er gjort overvejelser omkring områdets nuværende betydning i området og hvilken rolle, det kan have i fremtiden. Det er udmundet i et koncept for hele området, og derefter er der foretaget to nedslag, hvor konceptet er blevet yderligere detaljeret. Det første nedslag beskæftiger sig med et parklandskab, og hvordan et forløb sammenbindes på trods af flere barrierer. Andet nedslag detaljerer tangen, hvor det tidligere Limfjordsværft ligger. Her er der arbejdet med pladsdannelse og erhvervsbyggeri.

Vestre Havnepark Arkitektur og Design Aalborg Universitet 5. Semester Urban Design Projektgruppe 20. Temaramme Program og koncept Titel Vestre Havnefront - et projekt for udvikling af Aalborg Vestby Hovedvejleder Hans Kiib Konsulent Michael Lauring Projektperiode 04.09.07 - 20.12.07 Projekt afsluttet 14.12.07 Oplag 9 Rapporter Sidetal 150 Sider Bilag 4 stk.

____________________________________________ Ebbe Krogh Kristensen

____________________________________________ Irene Schwarz Poulsen

____________________________________________ Karina Lindved

____________________________________________ Maria SkĂ¸tt Nicolaisen

Indhold Synopsis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2

Vestre Havnepark . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 Projektområde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 Stedsforståelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 Tangen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Havnene . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Parkerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Æstetisk niveau . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Funktionsmæssigt niveau . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

12 13 14 16 16

Transparens og det hybride byrum . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 Analysemetoder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Funktionsmapping . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Stedforståelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . SAVE-systemet og områdets historie . . . . . . . . . . . . Bebyggelsestypologier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Vind og Støj . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kevin Lynch . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Lokalplan og kommuneplanrammer. . . . . . . . . . . . .

17 17 17 17 17 17 17 17

Metode . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17 Demografi og målgruppe . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 Pendling, bosætning og job . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 Programmerings- og designmetoder . . . . . . . . . . . . 18

4 | vestre havnepark

Reference-cases . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 Pragmatisk design og programmering . . . . . . . . . . . 18 Dekonstruktivisme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18

Problemstilling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23 Befolkningsudvikling: Aalborg som bosætningsby 24 Funktion og aktiviteter: Vestbyens åndehul . . . . . . . 24 Form og design: Nye funktioner i det gamle værftsområde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24

Vision . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 En studerende fortæller: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . (2007) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . (2012) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . (2017) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

25 25 25 25

Essay . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25 Strategi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 Mapping . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 Kevin Lynch . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28

Analyser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 Landskab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32 Historisk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32 Funktioner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36 Støj . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38 Vindforhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39 Unge og studerende . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40

Målgruppe . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40 Livsstil . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41 Målgruppekarakteristik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43

Vestbyen som bosætningsområde . . . . 45 Designkriterier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46 Vestre Havnepark . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50 Parkforløb . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52 Bakkelandskab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53 Boform . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53 Programmering af parkens funktioner . . . . . . . . . . . 56 Motionsredskaber . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 57 Motionsredskaber . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Æblelund . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Æblelund . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60 Stier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 61

Tangen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62 Orientering – sol og vind . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64 Bebyggelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 65 Værfthallernes industri-look . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 65 Uderummet forbindes med hallens høje rum via stor skydeport . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66 Beddingen og spoleværk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 68 Flow . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 69 Funktioner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 69 Udendørs Café . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 70 Udendørs idræt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 70

Leg/nysgerrighed ved beddingen . . . . . . . . . . . . . . . 71 Permanent sidde/opholdsområde . . . . . . . . . . . . . . 73 Cykelparkering til idrætsfaciliteter . . . . . . . . . . . . . . 75 Belægning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 76 Beplantning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 77 Orientering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 80 Plateau . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 80 Vindforhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 81 Bebyggelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 81 Flow . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 84 Rumligheder imellem bygningsvolumenerne . . . . . 84 Indgange og ankomstveje . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 84 Parkering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 85 Brandveje . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 86 Funktioner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 86 Forløb langs kajkanten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 91

Infrastruktur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 91 Forbindelse over Limfjorden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 92 Vej- og stisystem . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 93

Overordnet programmering . . . . . . . . . . . 94 Parkbåndet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 98 Park 1 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Park 2. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Park 3 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Park 4 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

100 102 102 102

vestre havnepark

Tangen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 104 Boligområdet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 112 Detaljering af parker . . . . . . . . . . . . . . . . . . 116 Park 2+3 aktivitetsparken og Opholdsparken . . . . 116 Sti over Boform . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 118

Detaljering af Boform . . . . . . . . . . . . . . . . . 120 Indgange . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 123 Bakkernes udtryk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 124

Pladsen ved Limfjordsværftet . . . . . . . . 126 Pladsens kant . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Flow . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Programmering af ophold på pladsen . . . . . . . . . . Værftshallen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Cykelparkering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Beplantning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Belægning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

126 128 129 131 133 134 135

Erhvervsområde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 136 Bygninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Rummene mellem bygningerne . . . . . . . . . . . . . . . Plateau . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Parkering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Facade og beklædning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

6 | vestre havnepark

136 138 139 140 141

Vurdering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 143 Vurdering af proces . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 143 Dekonstruktivisme som designmetode . . . . . . . . . 143 Case-kort system som designmetode . . . . . . . . . . 143 Anvendelsen af transparens som designparameter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 143 Vurdering af design . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 144 Fremtiden for Marinemuseet og militæmuseet . . 144 Integrering af Lindholm Strandpark . . . . . . . . . . . 144 i parkforløbet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 144 Udvidelse af prioriteringen af blød trafik i Vestbyen og Lindholm . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 144 Bilparkering i områder for bløde trafikanter . . . . . 144

Perspektivering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 146 Litteraturliste . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 148 Bøger: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 148 Internetsider: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 148

Illustrationsliste . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 149 Bilag Bilag Bilag Bilag

1 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 151 2 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 152 3 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 153 4 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 154

Forord Denne rapport er udarbejdet i forbindelse med projektforløbet i Urban Design på 5. semester ved Arkitektur og Design, Aalborg Universitet. Projektet består af 3 overordnede faser: Program – hvori området mappes og der udføres en række analyser, som munder ud i en problemstilling. Konceptudvikling – hvori hovedgrebet udvikles og hvor koncept og designprincipper fastlægges. Konceptdetaljering – hvori der foretages to nedslag hvor konceptet yderligere detaljeres. Formålet med denne rapport er at dokumentere processen og de benyttede metoder, der leder til det endelige resultat Litteraturhenvisninger er noteret efter Harvardmetoden og henviser til litteraturlisten som findes bagerst i rapporten. Illustrationerne er nummereret fortløbende.

vestre havnepark

Indledning Aalborg har visioner om at blive en kulturdynamo for hele Region Nordjylland. Det er her alle de kreative og videns potentielle individer skal arbejde sammen om at forstærke regionens identitet og potentiale. Ifølge rapporten ”Kultur og oplevelses økonomi i Region Nordjylland” er det oplevelses økonomien der skal bringe Region Nordjylland frem, og der ses store potentialer i de mange der kommer til byen for at læse på universitetet. Det er dog et problem at beholde denne gruppe i byen. De skriver blandt andet: ”Man finder mange talenter inden for arkitektur og design på Aalborg Universitet. Kandidaterne forsvinder dog for langt de flestes vedkommende ud af regionen til Århus, København eller udlandet, hvor arbejdspladserne findes.”[ http://www.aalborgsamarbejdet.dk/media/oplevelsesoekonomi_lav.pdf] Og det er ikke kun indenfor Arkitektur & Design problemet findes. Langt de fleste kandidater fra Aalborg Universitet flytter efter endt uddannelse, så spørgsmålet er, hvordan man beholder dette potentiale i byen. I denne rapport forsøges der at komme med et bud på hvordan udviklingen kan vendes. Ved at lave attraktive bosætningsforhold, nærmiljøer samt opprioritere infrastrukturen for de bløde trafikkanter i Aalborg, er det håbet at udviklingen vil vendes. For hvis Aalborg bliver storbyen, hvor man kan cykle til arbejde og samtidigt bo i kulturrige omgivelser til

8 | vestre havnepark

langt under prisen i de konkurrerende storbyer, så vil man have muligheden for at holde de nyuddannede i byen. Alene fordi man tilbyder noget unikt og forskelligt fra København og Århus. Lykkes det at holde de nyuddannede i byen er det sandsynligt at arbejdspladserne vil følge med, for da vil arbejdskraften være let tilgængelig.

vestre havnepark

Projektområde I projektet arbejdes der med området i Aalborg omkring Skudehavnen, Vestre Bådehavn, det grønne forløb fra Fjordmarken til Friluftbadet, samt den nærmeste kontekst.

Large

XLarge Fig. 1: Projektområdet er placeret i det vestlige Aalborg. I analyse- og designprocessen opdeles området i 3 niveauer: Small, Medium og Large, som vist på fig.2 1000 m

Fig. 2: Projektområdet er inddelt i Small, Medium og Large som indikerer hvor stor en detaljeringsgrad er arbejdes med. I Large trækkes de overordnede linier, i Medium laves programmering og konceptudvikling og i Small detaljeres området.

10 | vestre havnepark

Large

Medium Small SKUDEHAVNEN

Vestre Fjo

rdvej

Suen sons gad

VESTRE BĂ&#x2026;DEHAVN

Skudehavns

vej

Ped e

r sk

ram s

gad

ade brogsg

Stra ndv ejen

Danne

egrell sg

ade

tetv ej

Schlep p

Ny Kast

etvej

Kas

1:16000

vestre havnepark

| 11

Stedsforståelse For at få en forståelse for projektområdets nuværende stemning, er det betragtet ud fra den fænomenologiske analysetradition gennem Christian Norberg-Schultz’s teorier (Kiib og Bech-Danielsen). Han arbejder med begre-

berne stedstab, stedsånd og stedskunst ud fra stedets erindring (Norberg-Schultz). Der vil i et forsøg på at gengive områdets identitet blive fremstillet en række collager af områdetssæregne delområder. Tangen Vestre Bådehavn og Skudehavnen opdeles af en tange, hvorpå det Limfjordsværft lå. I dag er værftet lukket og grunden og den store gamle hal står tilbage, forladt og forfalden. Fig.3: Når man kommer ind på tangen, mødes man af en stor plads af beton med jernbaneskinner, der går fra beddingen til hallen. Ved den gamle bedding står krukker med forblæste planter og man fornemmer den nære kontakt, stedet har haft med havet gennem det vejrbidte tømmer og døde krabber der, ligger langs kanten. Det store gamle spoleværk står stadig i sit forfaldne skur og langs kajen ligger husbåde med vinden syngende i masterne.  Fig.4: På spidsen af tangen, bag hallen, er der et åbent og tilgroet område, hvor affald og gamle olietønder får lov at ligge i fred. Her kan man komme helt ud til kanten, så man næsten for fornemmelsen af at stå i Limfjorden. Her blæser det direkte ind fra fjorden, og alt herude er ubeskyttet mod vind og vejr.

12 | vestre havnepark

Havnene På hver side af tangen ligger der som nævnt havne: Skudehavnen mod vest og vesterbådehavn mod øst. De fungerer begge som lystbådehavne, men er alligevel vidt forskellige, både med hensyn til størrelse, brug og stemning.

Fig 5: Vesterbådehavn er en lille hyggelig lystbådehavn, med hertil indrettede funktioner. Her ligger iskiosk, restaurant og legeplads. Vesterbådehavn ligger i forbindelse med et aktivt vand- og sejlsportsmiljø og havnebassinet er fyldt. Her er en hyggelig promenade, hvor man kan gå og kigge på bådene. Havnen ligger rimeligt i læ af tangen og dens bebyggelse, og miljøet er trygt og rart.

Fig.6: Skudehavnen er den største af de to havne, men her ligger alligevel ikke nær så mange skibe. Skudehavnen har et industrielt præg. Limfjordsværftets bedding er tilknyttet og ved havnefronten ligger Boform, der producerer køkkeninventar. Her ligger store træskibe med deres høje knejsende master. Vest for skudehavnen ligger Fjordbyen. Et lille kolonihavesamfund hvor byens skæve eksistenser har slået sig ned.

vestre havnepark

| 13

Parkerne Mellem fjorden og byen skyder der sig en grøn kilde ind fra vest mod øst. Den består af fire områder, der hver har vidt forskelligt program og identitet. Første område (park1) starter ved friluftsbadet og den sidste (park4) ender ved jernbanebroen.

Fig.7: Park1 ligger næsten på vej ud af byen. Den minder i dag om en halvvild eng med en blanding af højt græs og slået græsplæne. Store dele af arealet er præget af brede grusveje der fører til BMX banen og friluftsbadet. Parken går helt ud til kysten, og her følger en lille hyggelig sti kystlinjen hvor der er mere varieret vegetation og et kort stykke strand.

 Fig.8: Park2 ligger ud til Skudehaven. Den ligger hen som en stor øde græsplæne der adskiller by og havn. Her er placeret rækker med buske og træer og den fungerer hovedsageligt som hundeluftningsområde. Parken har direkte kontakt til havnen og vandet, hvilket giver den et særligt præg af havnepark

14 | vestre havnepark

Fig.9: Park3 ligger mellem verstbådehavn og byen. Den har ingen direkte kontakt til vandet og er pakket ind som en intim og rekreativ park, hvor der soles og grilles og sommeren. Her er en lille frugtlund, bakker og et hyggeligt stisystem som fører en igennem parkens åbne og lukkede rum. Her er der plads til at mødes og til at gemme sig.

Fig.10: Park4 hedder også Fjordparken. Det er et åbent græsareal hvor der er fodboldbaner, beachvolley og plads til cirkus. Der er plantet fire store cirkler med træer, hvor de to af dem indeholder sportsbaner. Parkens store uafbrudte græsplæne giver mulighed for, at der kan foregå mange aktiviteter samtidig.

vestre havnepark

| 15

Transparens og det hybride byrum Med udgangspunkt i projektområdets eksisterende tilstand, ses et potentiale for primært at arbejde med en metaforisk eller fænomenbundet transparens forstået som ”tidsmæssig” transparens. (Rowe & Slutzky) Den fænomenbundne transparens kan komme til udtryk på to niveauer:

Æstetisk niveau Ved at lade områdets historiske lag manifestere sig fysisk i f.eks. bygninger, materialer og funktioner. Således vil der opleves en fortælling ved bevægelse og ophold i området, samt ved betragtning af bygninger og øvrige strukturer, som vil være udover benyttelsen af områdets funktioner.

Funktionsmæssigt niveau Ved at lade området eller en bygning indeholde forskellige funktioner skabes hybride rum, disse kan være simultane eller tidsbundne. Rum med simultane funktioner kan skabe social diversitet i brugergruppen, samt skabe merværdi for de respektive funktioner internt.

16 | vestre havnepark

Rum med tidsbundne funktioner kan sikre optimal udnyttelse af området på forskellige tidspunkter på døgnet, samt i årets forskellige sæsoner. Som en konsekvens af multifunktionelle hybride rum placeret i et område med høj grad af ”historisk transparens” vil komplekse og fragmenterede strukturer sandsynligvis opstå. Muligvis vil facader og volumener vise sig at forholde sig modsætningsfyldt til de indre og ydre rum og disses funktioner, og dermed ikke være direkte aflæselige. På samme måde, som det nævnes i Rowe & Slutzkys analyse af Le Corbusiers ”Villa à Garches”, vil der opstå en ”dialektik imellem faktum og antydning”. Generelt kan det siges, at det ønskes at bruge det fænomenbundne transparensbegreb i den forstand at tilføre området nye lag. Nye lag hvor historien og de nuværende brugere ikke bliver glemt, men hvor det samtidigt står klart, at området nu også henvender sig til en ny brugergruppe. Det er målet på den måde at skabe et nyt hybridt byrum.( Kiib, H. og Andersson, L.)

Metode For at kortlægge de eksisterende forhold i området ud fra forskellige synsvinkler er der anvendt en række forskellige mappingmetoder, samt data fra forskellig statistik. Herved opnås kendskab til området, og der skabes klarhed over mulige problemstillinger.

Analysemetoder Funktionsmapping For at skabe overblik over Medium-områdets nuværende brug samt fremtidige potientaler, er de primære funktioner i området og den nærmeste kontekst registreret on site.

Bebyggelsestypologier For at skabe et arkitektonisk overblik over Mediumområdets sammenhæng med den øvrige bystruktur, er de overordnede bebyggelsestypologier i hele Large-området registreret. Herved kan byens forskellige kvarterer tydeligt aflæses.

Vind og Støj Vind- og støjforhold er kortlagt på basis af data fra kommunen som grundlag for at kunne programmere Medium-området med hensyn til dette.

Kevin Lynch

For at få en forståelse for projektområdets nuværende stemning, er det i det følgende betragtet ud fra den fænomenologiske analysetradition gennem Christian Norberg-Schultz’s teorier.

Large-områdets strukturelle system er kortlagt efter Kevin Lych’s mappingmetode (Lynch, s. 145ff), hvor der registreres nodes, landmarks, paths, edges og districts i området. Denne metode giver information om vigtige forbindelser og knudepunkter i bystrukturen og Medium-områdets strukturelle placering.

SAVE-systemet og områdets historie

Lokalplan og kommuneplanrammer.

Med udgangspunkt i kommunernes SAVE-system, er der registreret dominerende træk samt bevaringsværdige bygninger og strukturer i Medium-området. Derudover er der set på områdets arkitektoniske og strukturelle historie for at vurdere mulighederne for at skabe en visuel sammenhæng mellem nutid og fortid.

Lokalplaner og forslag er for Large-området kortlagt og og for medium-området undersøgt nærmere. Dette er gjort for at kunne forholde sig til Kommunens og borgernes ønsker for projektområdet. Desuden er kommuneplanrammerne undersøgt for at projektet kan indgå i en større plan for Aalborg.

Stedforståelse

vestre havnepark

| 17

Demografi og målgruppe For at kunne beskrive en målgruppe som fremtidige brugere af Medium-området, er der undersøgt demografiske forhold, livsstil og livssituation for Vestbyens indbyggere. Disse undersøgelser er baseret på statistik, samt to forskellige livsstils modeller - Bourdieu samt Gallup Kompas-model.

Pendling, bosætning og job For at undersøge Aalborg og Vestbyen placering i forhold til de øvrige nord- og østjyske byer, er der undersøgt pendlingsforhold til og fra Aalborg, samt infrastrukturelle forhold i stor skala – herunder også planlagt infrastruktur.

Programmerings- og designmetoder Reference-cases For at få inspiration og for at skabe overblik over så mange forskellige eksisterende urbane typologier som muligt, er der på baggrund af studieture og litteratur indsamlet og beskrevet en række vidt forskellige cases. Disse cases er efterfølgende inddelt i typologier, som er repræsenteret på typologikort. Disse kort er herefter anvendt som referencer i programmerings- og designfaserne for både Small- og

18 | vestre havnepark

Medium-området.

Pragmatisk design og programmering I Medium-området programmeres der pragmatisk. De nuværende forhold er undersøgt, og herudfra er de nye områder blevet udlagt. Det overordnede design og programmering af Medium-området tager i høj grad udgangspunkt i resultaterne af de beskrevne mappingmetoder.

Dekonstruktivisme I designfasen for Small-området bruges der en dekonstruktivistisk metode (Kiib og Bech-Danielsen s.49) for at se området gennem en ny optik og dermed få gang i den kreative proces. Der er først fastlagt en række basislag, som udgøres af eksisterende infrastruktur, matrikler, bygningsmasser. Disse er herefter delt op i selection layers, som bevares, og i erasure layers, som ignoreres eller fjernes så kun de værdifulde strukturer bevares og inddrages i processen. Efterfølgende er nye grafiske lag superimposeret på basislagene for at tilføre nye former og strukturer i området. Disse konverteres til eksempelvis nye rum, infrastruktur, bygningsmasser etc.

Bil led

Va n

rts

lle

r ve ha rne Bø

Billede tiv

ite

e de

ark aftpKarrébebyggels

sch

d Lan

Bill

læ rian

ndu

le i

Gam

par

Fig. 11 Typologikort Fig. 12 Den dekonstruktivistiske metode er bl.a. brugt af Bernard Tschumi i park da la villette i Paris hvor 3 lag er lagt ned i området og designet ud fra.

vestre havnepark

| 19

Program

I programmet gøres de indledende overvejelser omkring projektets udformning. Der opstilles en vision for området i fremtiden, og der laves en stedsanalyse, hvor de forskellige faktorer, som danner området kortlægges. Samtidig laves en undersøgelse af projektets målgruppe og deres behov. Herudfra opstilles en række designkrav, der skal danne rammerne for konceptudviklingen og senere detaljeringen af området.

22 | Program

Problemstilling Problemstillingen er baseret på en række analyser, som er beskrevet i de efterfølgende afsnit. Aalborgs æra som industriby er ved at være forbi. Dette ses mange steder i byen, bl.a. i området omkring Skudehavnen, hvor det gamle Limfjordsvæft i dag ligger inaktivt hen og forfalder på en af Aalborgs attraktive byggegrunde. Det er kommunens vision at Aalborg med udgangspunkt i universitetet og de mange andre uddannelsesinstitutioner i byen, skal forandre sig fra industriby til vidensby. (aalborgkommune.dk-1) Men et stort problem i forbindelse med denne vision er, at mange af de studerende, der kommer til byen for at læse, flytter kort efter endt studium. Derfor ses der potentiale i at udvikle Vestbyen hvor mange af de studerende er bosat - til en attraktiv bydel, hvor man bliver boende efter endt studium.

Problemstillingen for projektet er derfor som følger: ”Hvordan kan Vestbyen udvikles til en på alle områder attraktiv bydel, hvor man ønsker at bosætte sig efter endt studie?” ”På hvilken måde kan området omkring Skudehavnen og det tidligere Limfjordsværft indgå i en omdannelse til et rekreativt aktiv for bydelen?” Projektområdet besidder i forvejen en del kvaliteter i form at idræt, kultur, detailhandel, sejlermiljø m.m. Dog er dele af området meget svagt programmeret og her ses derfor potentialer i forbindelse med et redesign. Området mangler i høj grad sammenhæng både mht. flow og funktioner.

vestre havnepark

| 23

Vision Den overordnede vision for projektet opdeles i følgende tre dele: En vision for befolkningsudviklingen i Vestbyen En vision for SMALL og MEDIUM områdernes funktioner og tilbud En form- og designvision for SMALL området Fig. 13

Fig. 14

Befolkningsudvikling: Aalborg som bosætningsby Ønsket er at skabe en attraktiv bydel, der i sig selv er i stand til at fastholde de færdiguddannede i byen samt med tiden tiltrække nye beboere. Hvis Aalborg gøres til en attraktiv bosætningskommune vil arbejdspladserne sandsynligvis med tiden følge med (forelæsning: Netværksbyens boliglandskaber med Thorkild Ærø) . I dag ses en tendens til at der søges jobs i stor afstand fra boligen, idet fx mere end halvdelen af alle pendlere til Århus bor uden for Århus Amt. (aarhus. dk-1). Derfor vurderes det som en reel mulighed at Aalborg med tiden kan indgå i pendlingsoplandet for Århus. Hvis boligtilbud, sammen med kultur- uddannelses- og børnepasningsmuligheder er attraktive i Aalborg, kan dette være med til at fastholde de ressourcestærke grupper i byen.

Fig. 15

24 | Program

Funktion og aktiviteter: Vestbyens åndehul Vestre Bådehavn, Skudehavnen og det grønne område mod vest har i forvejen nogle kvaliteter, samt potentialer til at kunne udvikles til et område, der kan tilføre Vestbyen noget særligt. Dele af området har allerede rekreative funktioner, og samtidig har området en stedsånd og historie, der kan bygges videre på og udvikles. I den forbindelse ønskes det at kunne byde på flere niveauer af oplevelser. Området skal byde på forskellige aktiviteter, der lægger op til nye fællesskaber. Det ønskes, at området bliver et mødested og åndehul for Vestbyens beboere, og derved gør Vestbyen til en attraktiv bydel.

Form og design: Nye funktioner i det gamle værftsområde Det er visionen for områdets æstetiske udtryk at bevare industrihistorien og samtidig tilføre nye æstetiske og funktionsmæssige lag. Derfor ses det som oplagt at bruge transparensbegrebet i den forbindelse. Eftersom områdets historie som værft anses for værdifuld, ønskes det at bevare spor af dette i form af fx. bygninger, materialer, skala, form m.m. Det maritime bådehavnsmiljø vurderes også som en særlig visuel karakter, der ønskes bevaret videreført i området. Herudover ønskes det at tilføje et eller flere lag af nyskabende og fremadrettet formsprog, som visuelt kan fortælle om en ny tid for områder.

Essay Aalborg er en studieby, der er derfor mange unge der flytter til Aalborg når de skal uddanne sig – især Vestbyen er et område hvor mange studerende bor. Men når de har færdiggjort deres uddannelse flytter de fra byen igen, dels for at finde drømmejobbet, og dels for at få bedre plads til at etablere sig som familie. En studerende fortæller: (2007) Jeg flyttede til Aalborg for at uddanne mig, og jeg kan rigtig godt lide at bo i Vestbyen, her er et godt miljø, og mange andre studerende bor her i området. Men når jeg bliver færdig om et par år, bliver jeg nok desværre nødt til at flytte til en anden by. Her er bare ikke nok fede jobs. Og selv om Aalborg er noget billigere at bo i end fx Århus, vil jeg nok ikke blive boende og pendle til job i en anden by – tilbuddene skiller sig ikke positivt ud fra de andre byer på andet end prisen og det er simpelthen ikke køreturen værd. Når jeg engang får børn og familie vil der heller ikke være plads i de små lejligheder herude og inde i byen, og så vil man jo alligevel være nødt til at flytte ud et sted, hvor man kan få et hus med god plads.

(2012)

Kulturlivet har virkelig udviklet sig de seneste år, både langs havnefronten i den indre by, men også her i Vestbyen er der kommet fede muligheder de sidste år. Jeg flyttede hertil for et par år siden for at studere, og regnede faktisk med at flytte igen, når jeg var færdig med studierne. Men det er jeg ikke helt sikker på alligevel. Blandt andet fordi der er kommet alle de gode aktiviteter, men også fordi der er ved at blive bygget en del større lejligheder herude, som er mere velegnede til familier. Jeg er ikke sikker på, at jeg kan finde mit drømmejob her i byen, men jeg kunne sagtens tænke mig at bo og have min base i Aalborg og så pendle til job.

Fig. 16

(2017) Jeg har altid syntes at Aalborg var en spændende by med et mangfoldigt kulturliv. Derfor passede det mig rigtig godt at jeg kunne få min uddannelse her. For mig står Aalborg som en meget progressiv og spændende by, hvor både uddannelsesmiljøet, kulturlivet og erhvervslivet virkelig er i fremgang. Det er dejligt at vide at men kan bygge sin fremtid her. Når jeg er færdig, kan jeg helt sikkert finde et fedt job og en lækker lejlighed med plads til familien. Der er kommet mange nye innovative virksomheder til byen, hvor det kunne være rigtig spændende at arbejde hos. Her er også masser af gode tilbud for hele familien, samt rigtig mange aktiviteter for børn og unge.

Fig. 17

Aalborg er sgu en fed by, her sker der altid noget! Fig. 18 vestre havnepark

| 25

Strategi For at gøre Vestbyen attraktiv for nyuddannede vidensarbejdere, skal flere parametre bearbejdes. Forholdet imellem hjem og arbejdsplads skal optimeres på en sådan måde, at Vestbyen bliver en central bosætningsbydel, hvor det er nemt at komme til og fra arbejde. Boliger, som er attraktive for målgruppen, skal opføres med attraktiv beliggenhed, hvor funktioner som børnepasning, indkøb og rekreative aktiviteter er let tilgængelige. Desuden arbejdes med at skabe et nutidigt havnemiljø som kan være Vestbyens rekreative mødested. For at skabe denne identitet, må området åbnes op, og nye aktiviteter tilføjes. Ud fra visionen for området og overstående eksempler vil strategien for projektområdet være som følger: 1. Bygge attraktive boliger i Vestbyen. 2. Sørge for god infrastruktur primært for blødetrafikanter der letter adgangen til havneområdet og Vestbyen. 3. Placere en dynamo der skal sætte gang i udviklingen i området. Det kunne eksempelvis være et samlingspunkt for Vestbyens beboere som bibliotek eller en sportshal. 4. Placere forskellige funktioner i området som kan tilføre området identitet. Som eksempelvis rekreative aktiviteter, fritidsaktiviteter og erhverv.  Fig 19: Strategien for området vises lag for lag, for til sidst at ende ud i ét sammenhængende hele.

26 | Program

2008

2009

2011

2012

2014

2015

2016

2020

Grund ved edgen sælges og boligbyggeri 2010

Vejen føres videre ved edgen

Stiforløb langs havnen

Grønt park bånd Cykle/ Erhversbyggeri på tangen gangbro Væftshallen ombygges Forbindelse for biltrafik over Egholm

På denne måde er det meningen at området kommer ind i en udvikling som vil være attraktiv både for bydelens beboere og erhvervslivet.

 Fig 20: Figuren viser hvordan området i Vestbyen vil udvikle sig over en årrække.

vestre havnepark

| 27

Analyser I dette afsnit beskrives hvordan de forskellige analysemetoder er anvendt til, samt hvad der udledes heraf.

MAPPING Kevin Lynch Efter Kevin Lynch’s mappingmetode (Lynch, s. 145ff) er der registreret nodes, landmarks, paths, edges og districts i LARGE-området, samt den nærmeste kontekst. Der ses en meget markant edge hvor Strandvejen i dag løber langs den tidligere kystline, som yderligere understreges af at bybebyggelsen ophører langs denne edge. Denne edge ønskes bevaret og styrket. Derudover er der registreret en path langs havnefronten, som dog nogle steder bevæger sig helt væk fra vandkanten, eksempelvis hvor vejen føres udenom private ejendomme m.m. Et ønske kunne derfor være at skabe et forholdsvis ubrudt forløb langs hele havnefronten. Herudover er Limfjordsværftets store hal registreret som et landmark i området. Byens districts er overvejende inddelt efter vejforløb, hvilket bl.a. er med til at skabe lange sigtelinjer både gennem byen og mod havnen. Disse ønskes bevaret og der ønskes generelt at arbejde med nye sigtelinier i området. Hele Large-området kan inddeles i en række homogene områder med fælles arkitektonisk præg. Herud-

28 | Program

over findes dog nogle områder, som viser sig at være svagt arkitektonisk defineret. Indre by og en stor del af bebyggelsen langs havnen består af klassiske karrébebyggelser. De maritime områder præges af både småhuse og større komplekser, som skaber store skalaspring. Især de store haller ved Limfjordsværftet vurderes som bevaringsværdige, og rummer mulighed for anvendelse til nye funktioner.

Lindholm St.

Lindholm

Silo

Nørresundby

Nørresundby kirke

Egholm Færgen

Fjordbyen Værfthal

Jernbanebroen Lystbådehavn

Vesterkæret kirke Limfjordsbroen

Marinaen

Landma

Spritfabrikken

Node

Haraldslund

Travbane

Vestbyen

Vestbyen St.

District

Højhuset ved brolandingen

Path Edge

Sygehus Nord Kirken på Annebergvej

Kolonihaveforeninger Hasseris

Tyren

Midtbyen

 Fig 21: Mapping efter Kevin Lynch’s

1:16000

metode

vestre havnepark

| 29

 Fig 22: Homogene områder med fælles arkitektonisk præg.

Klassiske Karrébebyggelser Stokbebyggelser og ikke-klassiske karréer Enkelthuse (fx villaer) Småhuse (fx kolonihaver, baghuse, skure) Større komplekser (fx sportsanlæg, gamle industribygninger)

1:16000

30 | Program

ď ź Fig 23: Infrastrukturen som den ser ud i dag

1:16000

vestre havnepark

| 31

Landskab

Matrikler og ejerforhold

Mellem Strandvejen og selve havneområdet løber et ”tragt-formet” grønt område begyndende ved Fjordmarken, som ønskes bevaret, og yderligere understreget, da sammenhængen i dag ikke er tydelig, når man befinder sig i området. En del af det grønne bånd fungerer i dag som Vestbyens ”grønne lunge”, og denne egenskab ønskes yderligere forstærket ved etablering af et samlet grønt forløb fra de vestlige grønne områder til Fjordmarken. Herudover ses nogle markante infrastrukturelle linier gennem området som kunne føres videre over fjorden. De store maritime områder (Skudehavnen, Vestre Bådehavn og værftområdet) ses som et positivt bidrag til bydelens atmosfære, og derfor ønskes en højere grad af offentlig tilgængelighed. Karréforløbet lige syd for Strandvejen kunne udvides mod vest for derved at forstærke edge’n langs den historiske kystlinie. Yderligere kan der arbejdes med at skabe større sammenhæng og flow imellem de forskellige havneanlæg.

En stor del af området langs havnekanten er ejet af kommunen. Dog er private grunde som Boform og Mathis Værft placeret på en sådan måde, at rammerne for udvikling af området som en samlet helhed er begrænsede. Derfor kan der eventuelt være tale om hel eller delvis ekspropriering og opkøb af grunde, såfremt det ikke lykkes at finde andre tilfredsstillende løsninger. Dog vurderes både Boform og Mathis Værft at bidrage positivt til området.

Historisk Gennem tiden har området ændret karakter både i fysisk og mental betydning (NOKS). På dette kort ses Vestbyen for flere generationer siden (ÅRSTAL!!!). Det bemærkes at en stor del af områdets tidligere industribebyggelser nu er ombygget til at opfylde nutidens behov, hvilket også ønskes for det gamle Limfjordsværft.

32 | Program

 Fig 24: Vigtige linier og punkter. Det ønskes at styrke det grønne forløb gennem området samt at udforske mulighederne for at lade de infrastrukturelle linier forsætte til Nørresundby.

Lindholm Brygge g

Lindholm Strandpark l Str

Værft Måske et vigtigt punkt hvor det grønne område krydser linien? Vesterkær Kirke

Vestbyen Station

1:16000

vestre havnepark

| 33

Limfjordsværftet 1991 (I dag: nedlagt)

Ryesgade Skole 1920 (I dag: konservatoriet)

Vestre Bådehavn 1954 Vesterkær Kirke 1970

Den gamle jernbanebro 1910 (I dag: ny jernbanebro)

Aalborg Friluftsbad 1944 (I dag: Vestre Bådehavn)

Væddeløbsbanen 1954

Spritfabrikkens havn (I dag: havnepromenade)

Spritfabrikken 1940

C.W. Obels Tobaksfabrik 1948 (I dag: AAU basis)

Pontonbroen 1912 (I dag: Limfjordsbroen)

Fig. 25: Området omkring vestre Bådhavn har i lang tid været et aktivt området i vestbyen og denne profil ønskes bevaret.

Brændevinsbrænder Harald Jensens villa ”Haraldslund” 1895 (I dag: svømmehal + bibliotek)

34 | Program

Haraldslund Børnehjem 1932 (I dag: svømmehal + bibliotek)

Det gamle stadion 1920 (I dag: nyt stadion)

De Forenede Tekstilfabrikker 1940 Herluf Trolles gård (I dag: Kvickly + AAU) Søheltekvarteret 1942

 Fig 26: Ejerforhold i projektområdet

Boform

 Fig XX: Infrastruktur Kommunen Ejerne af det tidligere Limfjordsværft Mathis

1:16000

vestre havnepark

| 35

Funktioner En stor del af Vestbyen udgøres af boligbebyggelser. Langt de fleste boliger i Vestbyen er 2-værelses lejelejligheder i etageejendomme. For at opnå en bredere befolkningssammensætning i Vestbyen, foreslås at der skabes flere forskellige boligtilbud, både størrelsesmæssigt og finansieringsmæssigt. Udover boliger findes uddannelsesinstitutioner, enkelte kulturelle institutioner, store idrætsområder, (bl.a. Stadion og Haraldslund), et sejlermiljø samt gode indkøbsfaciliteter – dels langs Kastetvej og dels Kvickly ved Fjordmarken. Erhvervsmæssigt er der en del detailhandel, samt enkelte større industrier. Derimod findes næsten ingen kreative eller vidensbaserede virksomheder i området. Derfor vurderes det som attraktivt at skabe mulighed for at mindre virksomheder eller selvstændige indenfor kreative eller vidensbaserede erhverv kan etablere sig i området. Herudover vurderes at især områdets store udbud af idrætsfunktioner yderligere kan styrkes ved at tilføje en dimension af alternative mindre sportsgrene, samt funktioner orienteret mod krop, sjæl og velvære.

36 | Program

 Fig XX: Bygningstyper Bolig  Fig 27: Funktionerne i Vestbyen og Nørresundby vises.

Sport & fritid Institution/undervisning Kolonihaver Camping/vandrerhjem Erhverv/industri Museum Rekreativt område Hospital

1:16000

vestre havnepark

| 37

 Fig 28: Støjzoner i dag  Fig 29: Støjzoner efter flytning af nordligste hal S1 1 S2

Støjberegningspunkt 6

S1 S1 S2 S2

Støj I forbindelse med placering af erhverv og kontorer på tangen, skal der tages hensyn til tøj fra Mathis Værft. Tangen betragtes som en del af klassificeringen: ”Områder for blandet bolig- og erhvervsbebyggelse, centerområder (bykerne)”(mst.dk-1), da der er nærliggende boliger og limfjordsværftets og tangens nye funktioner gerne skulle blive af bykernemæssig karakter. De vejledende grænseværdier for støj, fra virksomheder i et sådant område, er i dagtimerne er 55 dB. Det ventes kun at Mathis vil være i drift i dagstimerne. Ud fra Mathis Værfts støjregistreringer i forbindelse

38 | Program

med deres miljøgodkendelse (aalborgkommune.dk-2) ses at kun i et tilfælde af deres støjberegningspunkter, BP6, overskrider grænseværdien ved normal drift. En del af den støj, dette punkt er udsat for, stammer fra værftets nordligste hal. Ved flytning af denne hal til det område, hvor Mathis har deres øvrige væftshaller forventes det, at støjniveauet deraf vil falde minimum de 2,3dB som grænseværdien overskides med. Støjniveauet på tangen er derfor acceptabelt i forhold til kontorbyggeri. Det vil dog være at foretrække at placere kontorer længst fra værftet og mindre erhverv og værksteder tættere på værftet for derved at graduere støjen yderligere.

Vindforhold Ud fra vindrosen, registreret i Aalborg lufthavn(dmi. dk), ses det tydeligt at vinden oftest kommer fra en vestlig eller sydvestlig retning. Det ses desuden at også den kraftigste vind som oftest kommer fra disse kanter. Set i forhold til konteksten omkring Skudehavnen og Vesterbådhavn, betyder det at vinden har haft mulighed for at få god fart på ud over Limfjorden og den lavtbevoksede og kun ringe bebyggede kyststrækning mod vest. Deraf vil Skudehavnen og særligt Tangen være udsat for store vindstyrker.

10%

15%

 Fig.30: Vindrosen viser gennemsnitvinden over et år. 20%

Procent:

 Fig.31 og 32: Funktionerne viser vindens færden gennem området.

vestre havnepark

| 39

> - 10.8 m/s 5.5 - 10.7 m/s 0.3 - 5.4 m/s

Målgruppe Som udgangspunkt vurderes det, at brugermålgruppen for projektet sandsynligvis vil være Vestbyens indbyggere. Der er den direkte adgang fra Vestbyens boligområder til projektområdet. Derudover benytter Vestbyens indbyggere især nærområdet til indkøb, sport, kulturoplevelser og anden fritidsbeskæftigelse (Marling, s. 131). Med udgangspunkt i Vestbyen er der undersøgt befolkningssammensætning, indtægter, familiemønstre og boligtyper for at kunne indkredse en potentiel målgruppe, som herefter kan beskrives detaljeret i forhold til livsstil og værdier. Udover statistikker fra Aalborg Kommune er Bourdieus kapitalbegreb (Bourdieu s. 35) anvendt, samt Gallup Kompas-modellen (Sepstrup s. 311ff) for inddeling af målgruppen i livsstilssegmenter. (se bilag 1 for yderligere data)

Unge og studerende Ud fra demografiske data kan der tegnes et billede af Vestbyens indbyggere som overvejende yngre mennesker, primært aleneboende i 2-værelses eller 3 værelses lejligheder. Det vurderes at en relativt stor del af disse personer må være studerende på baggrund af de lave indkomster og manglende tilknytning til arbejdsmarkedet, sammenholdt med en overvægt af personer i aldersgruppen 19-34 år (Ifølge KU er gennemsnitsalderen for optagne på universitetet 22 år,

40 | Program

og gennemsnitsalderen for færdiguddannede kandidater 29 år. Gennemsnitsalderen for færdige Ph.d.’er er ifølge Undervisningsministeriet 35 år (UVM-web)). Den lave andel af børn skyldes sandsynligvis at de studerende dels endnu ikke har stiftet familie, og dels at der ikke er plads til børnefamilier i de små lejligheder. Ud fra ovenstående data ses det, at folk fravælger Vestbyen, når de er ca. midt i 30’erne og/eller når de får børn. For at kortlægge årsagen til dette, og eftersom det vurderes, at en betragtelig del af Vestbyens indbyggere er studerende, er yderligere data vedrørende kandidater fra Aalborg Universitet (AAU) undersøgt. Det antages at der tegner sig et lignende billede for de øvrige videregående uddannelsesinstitutioner i Aalborg. I ”Kandidat- og aftagerundersøgelsen” fra AAU i 2002 fremgår det at ledigheden for de nyuddannede kandidater er lav. 2/3 af kandidaterne er i job i løbet af de første 3 måneder efter uddannelsen er afsluttet. Herudover ses en høj grad af geografisk mobilitet blandt kandidaterne, idet 60 % har deres første job udenfor Nordjylland, selvom 53 % af kandidaterne har søgt deres første job i Nordjylland. Når kandidaterne får deres andet job, flytter 25 % fra Nordjylland, primært til Århus eller København. Der ses dog en generel tendens til at kandidaterne vender tilbage til

deres oprindelsesby. 54 % af dem, der har taget deres gymnasiale uddannelse i Nordjylland, ender med at være i job i Nordjylland, mens de øvrige er spredt ud over landet, dog primært i København og Århus (cand.aau.dk, s. 79ff). Det vurderes at årsagerne til fravalget af Vestbyen som bosted kan være følgende: For nyuddannede er det svært eller uattraktivt at få job i Aalborg Lejlighederne i Vestbyen er overvejende små og derfor uattraktive for unge børnefamilier Potentialer De nuværende studerende indbyggere i Vestbyen ses som et potentielt værdifuldt segment, hvis de bliver boende i området efter endt studietid som lønmodtagere. Nogle vigtige parametre for at opnå dette kan være: At tiltrække flere større videns virksomheder til området, og dermed skabe endnu flere jobmuligheder for nyuddannede kandidater. At skabe en større andel af 3-værelses og større lejligheder i Vestbyen, og dermed bedre basis for at blive boende i området som ung familie. At gøre Vestbyen til et attraktivt kvarter, hvor man ønsker at bosætte sig, også hvis man skal pendle til job i fx. Århus. Af disse parametre vil der hovedsageligt blive fokuseret på de to sidstnævnte i dette projekt.

Livsstil Hvis de studerende i Vestbyen holdes op imod Bourdieus ”sociale rum” (Bourdieu, s. 34ff), vil de i kraft af deres høje videns- og uddannelsesniveau kunne placeres ca. midt på den lodrette akse for samlet kapital. Til gengæld vil de pga. deres relativt lave indkomst befinde sig helt ude til venstre på aksen for økonomisk/kulturel kapital. Se fig. 33. Hvis dette sammenholdes med Gallup Kompas modellen (Sepstrup s. 311ff) for livsstilssegmenter, vil de studerende i Vestbyen befinde sig primært i det nordvestlige hjørne af kompasset. Se fig. 34. (se bilag 2 for beskrivelse af de 4 livstilssegmenter)

Fig. 33: Gallerup kompas modellens livsstilssegmenter

Moderne (nord) Forandringsoritenteret Teknologifan Globalt orienteret Fællesskab ab (vest) Kollektiv bevidsthed vidsthed Økologi/miljøbevidsthed vidsthed Debatorienteret rienteret

Individ (øst) Liberalisme Individet i centrum Forbrugsorienteret Traditionel (syd) Nostalgi Teknologiskepsis Lokalt orienteret

vestre havnepark

| 41

ridning champagne

vandski

ridning champagne ARBEJDSGIVERE HANDEL

jagt

SAMLET KAPITAL + (alle former) bridge klaver golf LÆRERE SELVSTÆNDIGE te tennis UNIVERSITET/ whisky FUNKTIONÆRER HØJSKOLE PRIVAT SEKTOR INGENIØRER scrabb scrabble sejling FUNKTIONÆRER LÆRERE OFFENTLIG UNGDOMSfjeldet SEKTOR UDDANNELSE svømn svømning ture min mineralvand cykelture

ARBEJDSGIVERE INDUSTRI

ARBEJDSGIVERE HANDEL

i ”det sociale rum”

vandski ARBEJDSGIVERE INDUSTRI

 Fig 35: De studerendes bevægelse

KUNSTNERE

”det sociale rum”

SAMLET KAPITAL + (alle former) bridge klaver golf LÆRERE SELVSTÆNDIGE tennis UNIVERSITET/ whisky FUNKTIONÆRER HØJSKOLE PRIVAT SEKTOR INGENIØRER scrabble sejling FUNKTIONÆRER LÆRERE OFFENTLIG UNGDOMSfjeldet SEKTOR UDDANNELSE svømning ture mineralvand cykelture

KUNSTNERE

 Fig 34: De studerendes placering i

jagt

SOCIAL- OG STEMMER TIL SUNDHEDSSEKTOREN HØJRE guitar kropsudtryk LAVERE FUNKTIONÆRER KULTUREL KAPITAL + KULTUREL KAPITAL HANDEL ØKONOMISK KAPITAL ØKONOMISK KAPITAL + operette TEKNIKERE LÆRERE FOLKELAVERE SKOLEN FUNKF bocchia ANSATTE Universitets- TTIONÆRER pernod HANDEL A studerende ADMINIøl STRATION mousserende ANSATTE vin KONTOR FORMÆND STEMMER TIL lotteri VENSTRE SPECIALARBEJDERE fodbold spar dame FAGLÆRTE almindelig ARBEJDERE rødvin UFAGLÆRTE ARBEJDERE LØNARBEJDERE JORDBRUG

SOCIAL- OG STEMMER TIL SUNDHEDSSEKTOREN HØJRE guitar kropsudtryk LAVERE FUNKTIONÆRER KULTUREL KAPITAL KA + KULTUREL KAPITAL HANDEL ØKONOMISK ØKONOMISK KAPITAL + SK KAPITAL operette TEKNIKERE LÆRERE ÆR FOLKEOL LAVERE SKOLEN KO FUNKF bocchia ANSATTE Universitets- TTIONÆRER pernod HANDEL A studerende ADMINIøl STRATION mousserende ANSATTE vin KONTOR FORMÆND STEMMER TIL lotteri VENSTRE SPECIALARBEJDERE fodbold spar dame FAGLÆRTE almindelig ARBEJDERE rødvin UFAGLÆRTE ARBEJDERE LØNARBEJDERE JORDBRUG

SAMLET KAPITAL -

Eftersom det primære ønske er at fastholde Vestbyens store gruppe af studerende, efter de har afsluttet deres uddannelse, undersøges deres bevægelse i ”det sociale rum”. De vil fortsat besidde en forholdsvis høj kulturel kapital, og derudover vil deres økonomiske kapital være større, hvis det antages at de er ansat i en højtlønnet stilling på baggrund af deres

uddannelse. De vil således bevæge sig i ”det sociale rum” som vist i figur 35

KULTURFORMIDLERE

BØNDER

SMÅ KØBMÆND HÅNDVÆRKERE

BØNDER

SMÅ KØBMÆND HÅNDVÆRKERE

42 | Program

KULTURFORMIDLERE E

Med udgangspunkt i de ovennævnte potentialer opstilles skematisk et muligt livsforløb for gruppen af studerende i Vestbyen, samt hvor i forløbet mulige indsatser kunne koncentreres. Se figur 36.

Start på uddannelse Flyttet til Vestbyen

Færdiguddannet Første job Evt. fast partner

20 år

Billig bolig Godt miljø med andre studerende

Veletableret Godt job Livssituation Evt. første barn

27 år

Skabe tilhørsforhold til Vestbyen

30 år

Mulighed for god Gode institutioner, skole og børneog større bolig pasning i området Jobmulighed i Aalborg eller i pendlerafstand

Det vurderes, at en vigtig parameter (udover bolig og job) er at Vestbyen i sig selv bliver attraktiv som bosted for de nyuddannede. Dette kan ske gennem skabelsen af tilhørsforhold til Vestbyen, og dermed et ønske om at blive boende efter endt uddannelse. Tilhørsforhold til bydelen kan bestå af særlige steder, mulighed for aktiviteter, æstetiske oplevelser, mulighed for afslapning, mødesteder m.m. Det er især her, dette projekt vil have sit fokus. Jvf. ovenstående figur 36, vurderes det som vigtigt, at tilhørsforholdet til bydelen etableres allerede under studietiden. Derfor

 Fig 36: Diagram over et muligt livsforløb

Alder

Indsats

arbejdes der med en forholdsvis ung målgruppe som potentielle brugere af projektområdet.

Målgruppekarakteristik Baseret på demografiske data og placering i de to livsstilsmodeller, kan der opstilles en grov generel karakteristik for en typisk repræsentant for målgruppen.

vestre havnepark

| 43

Alder: begyndelsen af 20’erne

Læser aviser og ser gerne nyheder og dokumentarer i tv, eller læser en god roman

Studerer enten på universitetet eller én af de øvrige videregående uddannelser Har muligvis et job ved siden af studiet eller udfører frivilligt arbejde Lidt større sandsynlighed for at det er en kvinde end en mand, eftersom lidt over halvdelen af studerende på universiteterne er kvinder (KU+AU)

Sandsynligvis single eller har en kæreste, som hun dog ikke bor sammen med

Bor i en 2-værelses lejelejlighed i Vestbyen

Benytter sig af byens kulturtilbud  Fig.37,38,39,40 og 41

44 | Program

Er engageret og social, og interesserer sig for omverdenen

Interreserer sig for kvalitet og økologi

Åben overfor nye og eksotiske oplevelser

Forsøger at leve sundt og passe på sin krop med løbeture og fitness Fig. 42

Vestbyen som bosætningsområde Vestbyen er et stort boligområde forholdsvis tæt på midtbyen, men har pt. en homogen befolkning primært bestående af yngre studerende, med relativt lave indkomster. For at opnå en større diversitet blandt Vestbyens indbyggere, ønskes det at gøre området mere attraktivt for studerende, der har afsluttet deres uddannelse og er i deres første job. Aalborg er en attraktiv studieby, men formår ikke at tilbyde tilstrækkelige jobmuligheder for de højtuddannede, og bliver dermed heller ikke en bosætningsby for disse mennesker. De færdiguddannede flytter især til Århus og Københavnsområdet efter job.

Derudover er der projekteret en tredje limfjordsforbindelse vest om Aalborg (Egholmlinien), som vil skabe direkte forbindelse fra Hasseris og Vestbyen mod syd, og dermed gøre turen til Århus i bil hurtigere og nemmere. Herudover vil den planlagte forbindelse skabe en mere direkte adgang fra Vestbyen nordpå til Hjørring og Frederikshavn, så også disse byer kan blive arbejdssteder for Vestbyens indbyggere.

Et tankeeksperiment er, om Aalborg har potentiale til at kunne blive bosætningsby for folk med job i Århus? Det ses der umiddelbart gode muligheder for i fremtiden. I 2006 pendlede 1817 personer til Århus fra Nordjyllands Amt, og der ses en lille stigning i antallet siden 2005. (Århus pendling rapport s. 3) Dvs. der er allerede pendling mellem Aalborg og Århus. Spørgsmålet er, hvordan flere kan anspores til at vælge pendling frem for flytning til Århus. En parameter for bosætning kunne være, at boligerne i Aalborg billigere end i Århus, hvilket i sig selv er attraktivt.

vestre havnepark

| 45

Designkriterier Ud fra analyserne konkluderes og udvĂŚlges nogle designkriterier, som der arbejdes ud fra i designfasen. Disse prioriteres efter vigtighed.

46 | Program

Højt prioriteret

Bevaring og visuel styrkelse af edge’n langs den historiske kystlinie Limfjordsværftets haller ønskes bevaret som rum for nye funktioner Det grønne forløb mellem Strandvejen og havnen ønskes yderligere styrket og bearbejdet, samt forbundet med de grønne områder mod vest ved Friluftsbadet Der kan arbejdes mere konkret med de linier, der visuelt fører fra Vestbyen over fjorden, for evt. at inddrage Lindholm og Nørresundby aktivt i udvikling af medium-området Etablering af et ubrudt forløb langs hele havnefronten Det ønskes at skabe boligforhold for højtuddannede ressourcestærke mennesker i Vestbyen, således at de bosætter sig her efter endt uddannelse Der ønskes en høj grad af offentlig tilgængelighed i hele medium-området Det ønskes at priotere bløde trafikkanter, både gående og cyklister Det ønskes at støj og vindforhold benyttes aktivt som designparametre. Sigtelinierne langs havnefronten og fra byen mod fjorden ønskes bevaret Det maritimt-industrielle udtryk ønskes at spille en rolle fx ifht materialer, former, skala m.m. dels i forbindelse med redesign af de eksisterende strukturer, og dels i forbindelse med design af helt nye elementer. Det ønskes så vidt muligt at finde en løsning, hvori de eksisterende industri-virksomheder kan indgå i sammenhæng med de øvrige funktioner i området Der ses mulighed for at skabe rammer for etablering af kreative eller vidensbaserede små og mellemstore virksomheder i området

Lavt prioriteret

Der ses en mulighed for at alternative sportsgrene tilsammen med funktioner for krop, sjæl og velvære kan indgå i og styrke området som idræts- og aktivitetsområde

vestre havnepark

| 47

48 | PrĂŚsentation

PrĂŚsentation

Vestre Havnepark  Fig. 43

50 | Præsentation

I det følgende præsenteres et koncept for hele Medium samt et løsningsforslag til Small. Der er overordnet lagt vægt på at understrege og forstærke det forløb der findes i området i dag med bykanten, det grønne rekreative bånd, havnebebyggelsen og til sidst fjorden. Fig.45: De tra bånd; by, park, havn.

Fig.44: Der er foretaget detaljeringsnedslag i området som omfatter de to dele af parkbåndet nærmest tangen (park 2 og 3) samt selve tangen.

1:4000

vestre havnepark

| 51

Parkforløb Der er lagt overvejende vægt på at gøre forløbet i parkbåndet sammenhængende og spændende. Derfor er der arbejdet med følgende tre emner: 1: at føre landskabet over barrieren, 2: at lavet et prioriteret stisystem med hovedsti og sidestier, 3: at programmere varieret gennem forløbet.

Fig. 45: Illustrationen viser parkfor-

løbet med bakker over Boform og et beboerhus. Forholdende er optimeret

til de bløde trafikanter. Som det fremgår, er der lagt vægt på et forløb igennem parkområdet med mange sving og indlagte funktioner. Dette gøres for

at tilgodese de gående (jf. Jan Gehl).

Samtidig adskilles de gående fra cyklisterne og rulleskøjteløberne, som

tilgodeses med en mere direkte rute igennem området.

1:4000

52 | Præsentation

Bakkelandskab

Der etableres et landskab med kunstige bakker i parken. Bakkerne har til formål at rumme både parkforløb og forskellige funktioner. Ved at indlægge funktioner i bakkerne ”gives det grønne område tilbage” til offentligheden, samtidig med at arealet kan udnyttes til andet end blot rekreativ park. 1:500

Boform

Showroom

Fig. 46: Snit gennem Boforms nye showroom.

Der laves i alt to bakkekonstruktioner med underliggende funktioner. Disse er placeres i forlængelse af tangen og er dermed med til at binde by og havn sammen. Boforms gamle ydre bliver hovedsageligt erstattet af det bakkede forløb som bugter sig over fabrikken. Et nyt showroom etableres i den vestlige ende af den store bakke i forbindelse med cykelstien og samtidig med adgang fra hovedstien i parken. Herved får Boform gode muligheder for at fremvise deres køkkener. Under bakken i den østlige ende, indlægges parkering, som hovedsageligt tiltænkes Boforms ansatte, samt besøgende til showroomet.

Parkering

1:500

Fig. 47: Snit gennem parkeringshuset ved boform

Fig. 48: Snit AA

1:500 vestre havnepark

| 53

Boforms gamle ydre bliver hovedsageligt erstattet af det bakkede forløb som bugter sig over fabrikken. Et nyt showroom etableres i den vestlige ende af den store bakke i forbindelse med cykelstien og samtidig med adgang fra hovedstien i parken. Herved får Boform gode muligheder for at fremvise deres køkkener. Under bakken i den østlige ende, indlægges parkering, som hovedsageligt tiltænkes Boforms ansatte, samt besøgende til showroomet.

Fig. 49

54 | Præsentation

I forbindelse med at skabe et attraktivt bosætningsområde placeres et beboerhus, som rummer lokaler til befolkningen i Vestbyen. De nære udearealer er tilpasset med henblik på sociale arrangementer i beboerhuset. Der etableres offentlige toiletter i forbindelse med parkforløbet i den vestlige del af den bakke der også indeholder beboerhus.

Fig. 50

Fig. 51: Snit BB

1:500 vestre havnepark

| 55

Programmering af parkens funktioner

e er ld er ds om qu ab pho kab pla n ro k a s s e o t ow ed il ed eg Pe sr al t nsr enl Sh n io re io ks ot A ot vo M M g o s ad l lp ril G 1:4000

56 | Præsentation

o of

d d ld d d d er us ds ol ol lun hol un ho et erh la l h h t i p e e l o r op op op bl bl op ci ge Pa Æ l til fa Beb til til Æ l til le l l e og ea ea ea ea lig Ar Ar ld Ar Ar nt o e h ff O op , l ril G

g in

r ke

Fig. 52

Motionsredskaber Med den store fokus på det fysiske i store dele af befolkningen, vælges det at placere motionsredskaber i stil med eksemplet dette eksempel fra Fredericia. Disse er alternative set i forhold til det man oplever i motionscentre, men vil i kraft af deres lidt diskrete placering, være oplagte til benyttelse for motionerende i området.

Fig. 53

vestre havnepark

| 57

Motionsredskaber

Æblelund Parken vil som i dag, have en stor samling af frugttræer. Disse bliver nu i stedet samlet i klynger rundt omkring i parken, så de danner rum og små frugthaver, beboerne kan nyde gavn af.

Fig. 54: Opholdsarealerne varierer alt efter placering i parkforløbet. Forskellige aktivitetsområder som grillareal, legeplads, petanque og almindelig ophold på plænen er indlagt i forløbet. Her ses park 2.

58 | Præsentation

ď ˝Fig. 55: Park 3.

vestre havnepark

| 59

Æblelund Parken vil som i dag, have en stor samling af frugttræer. Disse bliver nu i stedet samlet i klynger rundt omkring i parken, så de danner rum og små frugthaver, beboerne kan nyde gavn af.

Fig. 56: Park 3

60 | Præsentation

Stier

 Fig. 58: Der fokuseres på at skabe

Stisystemet i parken består af to typer stier til gående/løbende (hovedsti + sekundær sti), samt én type sti til cyklister/rulleskøjteløbere, som er forbundet med det øvrige vejsystem i Vestbyen.

optimale forhold for cyklister og rulleskøjteløbere i området. Derfor belægges cykelstien med en finkornet asfalttype som sikrer minimal friktion. Cykelstien forbinder det overordnede vejnet med havneområderne og tangen, og fører via en cykel/gangbro over Limfjorden til Lindholm Strandpark.

Fig. 57: Hovedstien er et bugtende oplevelsesforløb, der fører gennem parkforløbet i øst/vestlig retning. Den belægges med en kunststofbelægning, som også kendes fra løbebaner, hvilket skaber gode forhold for både løbende og gående. Samtidig markeres stiforløbet via den orange farve kraftigt i landskabet.  Fig. 59: De sekundære stier er mindre stier, som leder fra parkens omgivende vejnet til hovedstien. Disse belægges med almindelig fint grus, som er behageligt at gå på og samtidig understreges deres sekundære funktion i forhold til hovedstien.

vestre havnepark

| 61

Tangen Promenade

Erhverv

Parkering

Idræt

Café Ophold

Leg/nysgerrighed

Værksted

Mathis værft

Fig. 60: Tangen indeholder to hovedprogrammer: et primært of-

bindes sammen af en cykel/gangsti, som fører fra parken mod en

fentligt program bestående af idrætsfaciliteter og café, samt et er-

bro til Lindholm.

hvervsområde med primært kontorer og mindre værksteder. Tangen

62 | Præsentation

D D

C A

C Fig. 62 Snit CC

1:1000

Fig. 63 Snit BB

1:1000

Fig. 61 Kort over tangen

B Fig. 64 Snit AA

vestre havnepark

| 63

1:1000

Orientering – sol og vind Pladsen foran den store værftshal er stor og åben, og der findes tydelige spor efter værftet i form af et beddingsanlæg med tilhørende spoleværk, samt spor førende fra beddingen til hallen. Pladsen er overordnet domineret af meget store dimensioner i både bygningsvolumener og afstande. Pladsen afgrænses mod nord og øst af store værftsbygninger, og mod syd af bakken over Boform. Mod vest er der åbent mod vandet i Skudehavnen. Pga. den flade bakke mod syd og åbningen mod havnen i vest, er pladsen godt belyst af sollys. Der forudses dog problemer med vind fra sydvest, og pladsen vil derfor ikke alle årets dage være velegnet til ophold. For at filtrere vinden på pladsen bruges beplantning. Det foreslås dog generelt at arbejde med lav beplantning for at undgå blokering af udsigten. Pladsen er et industrielt jern- og betonlandskab som giver et modspil til de grønne bakker i det øst-vestgående parkbånd.

Fig. 65

Fig. 66

64 | Præsentation

Bebyggelse

Uderummets forbindes med hallens høje rum via stor skydeport

Pladsen indeholder en række elementer fra tiden som skibsværft. Nogle af disse elementer vurderes som værdifulde for den maritimt-industrielle stemning på pladsen, der ønskes bibeholdt som en del af historiefortællingen om pladsens relation til de øvrige havneområder. Især ønskes fornemmelsen af store dimensioner bevaret, samtidig med at det ønskes at tilføje strukturer i menneskelig skala.

Den store hal har i forvejen en stor port, der vender ud mod pladsen fra tidligere tiders håndtering af skibe via beddingsanlægget. Som det ses på snit A-A (se side 64) tænkes det, at den store hal udnyttes i fuld højde i den halvdel, der henvender sig til pladsen. Den anden halvdel tænkes opdelt i 3 etager. Det ønskes at hallens høje rum integreres med pladsen, således at der fornemmes en fortsættelse af hallens rum udendørs. Integreringen af plads og hal forstærkes yderligere ved at nogle af hallens funktioner forlænges udenfor på pladsen.

Værfthallernes industri-look Værfthallerne udgør en vigtig del af pladsen, eftersom deres facader afgrænser rummet på to af siderne. De understreger med deres store volumener dimensionerne på pladsen. Facaderne har et industrielt udtryk i form af store flader brudt af småsprossede vinduesarealer. Dette ønskes bevaret og forstærket. Det ønskes også at bevare porten i den store hal i en eller anden form for at understrege det høje rum bagved, og for at åbne hallen ud mod pladsen. Syd for den lille hal er i dag en lav værkstedsbygning i røde mursten, der er bygget sammen med den lille hal, men som dog ikke besidder hallernes industrielle udseende. Derfor rives denne bygning ned, og en ny opføres, som imiterer og spejler den lille hal, for at danne en visuelt og rumligt sammenhængende afgrænsning af pladsen mod øst.

vestre havnepark

| 65

rum udendørs. Integreringen af plads og hal forstærkes yderligere ved at nogle af hallens funktioner forlænges udenfor på pladsen.

Uderummet forbindes med hallens høje rum via stor skydeport Den store hal har i forvejen en stor port, der vender ud mod pladsen fra tidligere tiders håndtering af skibe via beddingsanlægget. Som det ses på snit A-A (se side 64) tænkes det, at den store hal udnyttes i fuld højde i den halvdel, der henvender sig til pladsen. Den anden halvdel tænkes opdelt i 3 etager. Det ønskes at hallens høje rum integreres med pladsen, således at der fornemmes en fortsættelse af hallens

66 | Præsentation

Fig. 67: Den store hal. Porten ses som 3. sektion af facaden. De småsprossede vinduespartier er pt. blændede.

Fig. 68: Den lille hal med 2 småsprossede vinduesbånd.

Fig. 69: Eksempel på facade, hvor det originale industri-udtryk fremstår som en del af æstetikken. Red Dot Museum, Zeche Zollverein. vestre havnepark

| 67

Beddingen og spoleværk

Fig. 70: Beddingen er en særpræget struktur, der bryder det horisontale. Spoleværket inde i huset er et spektakulært multiformt apparat med direkte referencer til pladsens tidligere brug. Både bedding og spoleværk vurderes som værdifulde elementer på pladsen og er derfor bevaringsværdige.

68 | Præsentation

Flow

FUnktioner Alt er

nat ive

spo rtsg ren e Caf Ud é e K nd Str latr ørs eet ing Caf bas éom ket /K råd om e Per bi b ma C ane nen ykelp a te s idd rkerin em g øb R am ler pe (B e dd ing )

Fig. 72: Funktionerne på pladsen og i værftet forholder sig til hinanden, så de to steder bevarer den tætte kontakt de altid har haft.

Fig. 71: I nord-sydgående retning langs pladsens østlige kant løber cykel/gangstien, der fører fra parkbåndet til Lindholm-broen. Pladsens diagonale linie fra cykelstien til den store hals sydvestlige hjørne er friholdt, så der er fri passage til fods til hallens indgang og vest omkring hallen.

vestre havnepark

| 69

Udendørs Café

Udendørs idræt

Fig. 73: Caféområdet, som er tænkt som en del af caféen i hallen,

Fig. 74: For at forbinde de udendørs og indendørs rum gennem

placeres i bagerste hjørne af pladsen med hallen og cykelstien som

funktioner, og for at skabe mulighed for at dyrke idræt udendørs i

afgrænsning. Herfra er et godt udsyn over hele pladsens aktiviteter,

godt vejr, etableres nogle idrætsfunktioner på pladsen. Det foreslås

samt til bakken over boform og cykelsti forløbet langs Skudehavnen.

at klatring både foregår indendørs på gavlen i hallens høje rum, samt

Det foreslås at afgrænse caféområdet med beplantning af hensyn til

udendørs på det sydvestlige hjørne. Klatrerne vil derved få mulighed

vind og for at afskærme fra pladsens cykel- og fodgængertrafik.

for at klatre udendørs og komme op i højden til en fantastisk udsigt over fjorden.

70 | Præsentation

Leg/nysgerrighed ved beddingen Beddingsanlægget består af en rampe, der går fra ca. 70 cm’s højde ned i vandet, samt et hus med et stort spoleværk. Det foreslås at bibeholde rampen i sin nuværende form for at skabe mulighed for nærkontakt med vandet, da rampen lægger op til leg ved og med vandet. Derudover foreslås det at frilægge spoleværket ved at nedrive huset udenom, som ikke vurderes at være af speciel bevaringsværdi. Spoleværket er en del af de store dimensioner, der kendetegner pladsen, og er skulpturel og spektakulær med sine tandhjul, håndsving og motorer. Det vurderes at kunne bidrage både æstetisk og funktionsmæssigt som en form for atypisk ”klatre/lege-skulptur”, fx malet i en enkelt pang-farve.

Fig. 75: Der etableres en bane med blød kunststofbelægning, som fx kampsports- yoga eller dansehold kan bruge på dage med godt vejr. Derudover sættes et basketnet op, så banen på andre tidspunkter kan bruges som offentligt tilgængelig streetbasketbane. Udover at skabe mulighed for både indendørs og udendørs brug for idrætsfolkene, vil de udendørs idrætsfunktioner kunne bidrage som underholdning for dem, der opholder sig på pladsen.

vestre havnepark

| 71

Fig. 76: Eksempler på industrielle maskindele, der fremstår som store klatre- og pille-skulpturer. Interiør fra fritidsklub i en gammel pumpestation, Præstøgade, København af Birthe Just Arkitekter.

72 | Præsentation

Fig. 77

Permanent sidde/opholdsområde Fig. 79: Pladsens andet opholdsareal er fuldt offentligt døgnet rundt og indeholder permanente siddemøbler, med udsigt over Skudehavnen mod vest og over den øvrige del af pladsen mod øst. Dette område tænkes anvendt i forbindelse med ophold på og ved beddingen, samt ved brug af streetbasketbanen – eller måske bare som en siddemulighed i forbindelse med en gå-tur på tangen.

Fig. 78: Leg ved vand

vestre havnepark

| 73

Fig. 80 og 81: Materialemæssigt skal siddemøblerne forholde sig til pladsens øvrige elementer, og det forslås derfor at de består af fx simple betonfirkanter med et stykke træ ovenpå, eller eventuelt af sammensatte stykker brugt industritømmer.

74 | Præsentation

Cykelparkering til idrætsfaciliteter Det vurderes at der er et behov for ca. 60 cykelparkeringspladser (se beregning i Bilag 1). Disse placeres i rækker tæt på cykelstien med direkte adgang uanset om man kommer nordfra eller sydfra, så man parkerer sin cykel ”på vej” hen til hallen.

Fig. 82 og 83: For at bibeholde fornemmelsen af store dimensioner og ”åbenhed” på pladsen, foretrækkes det at cykelparkeringen blot består af rækker af cykelstativer i terrænhøjde. Eftersom cykelparkeringen er tilknyttet idræts-og caféfunktionerne, som brugerne kun benytter i et begrænset tidsinterval (hvor der derfor heller ikke er behov for langtids cykelparkering), vurderes det ikke nødvendigt at overdække cykelparkeringen.

vestre havnepark

| 75

Belægning Pladsens originale belægning fremstår som meget slidte grove betonelementer, hvori der er nedlagt en række jernskinner til brug for skibe. Disse spor løber parallelt fra beddingen til den store hal og understreger på den måde en tværgående bevægelse på

Fig. 84

Fig. 85: Eksempler på belægning, hvor gamle jernbanespor er genanvendt og integreret. Zeche Zollverein.

76 | Præsentation

pladsen, som også er cykelstiens retning. Linierne vurderes både som visuelt bevaringsværdige og bidragende til historiefortællingen på pladsen. Den rå betonbelægning ses også som historiefortællende og stemningsskabende, derfor bevares den så vidt muligt i uændret form. Dog må nødvendige reparationer foretages, således at belægningen er plan og fodgængeregnet i ganglinier og opholdsarealer.

Fig. 86: Pladsens nuværende belægning

Beplantning Beplantningens funktion på denne plads er dels at filtrere vinden og derved skabe læ, og dels at afskærme opholdsområder visuelt og trafikmæssigt fra gang- og cykelområder. Det foreslås at anvende en forholdsvis

lav og ”vild” form for beplantning, som modsvarer det rå og industrielle udtryk. For at understrege modsætningen til det grønne landskab mod syd, foreslås det at beplantningen på pladsen består af krukker/ potter, som ”løfter” og frigør planterne fra terrænet. Rækker af potter kan skabe en visuel, barriere, som er transparent, men ikke udgør en fysisk forhindring.

Fig. 87: Eksisterende beplantning på pladsen

Fig. 88 og 89: For at skabe relation til pladsens øvrige elementer, kan der fx anvendes store beholdere i jern eller beton (evt. masseproducerede kloakrør på højkant). vestre havnepark

| 77

Fig. 90

78 | Præsentation

vestre havnepark

| 79

Orientering Plateau

Fig. 91: På grund af risiko for oversvømmelser ved kraftig storm fra vest hæves bebyggelsen på arealet nord for den store hal op på et plateau i 0,5 meters højde. Udenom etableres en ca. 3 meter bred gangrute langs kajen i terrænhøjde, hvorfra der er adgang til plateauet via to trin. Eksempel på havnepromenade fra Islands Brygge, København.

80 | Præsentation

Vindforhold

Bebyggelse

Selve bygningsvolumenerne er placeret forholdsvis tæt og med en graduering af højden fra 1 etage i det sydvestlige hjørne til 2 etager i nordøst for at skabe en ”tæppe-effekt”, når vinden blæser fra sydvest. På denne måde beskyttes rummene mellem bygningerne mod kraftig vind, mens vinden kan opleves i sin fulde styrke langs kanten af tangen.

Bebyggelsen består af en række irregulære volumener i højder fra en til tre etager. Bygningerne har som udgangspunkt to typer facader: en indre åben facade, der henvender sig med indgange mod rumlighederne mellem bygningerne, samt en ydre mere lukket facade, der vender ud mod det offentlige gangforløb langs kajen. De ydre facader skal skabe en smuk kant mod vandet, ved at understrege bygningernes form, samt sikre god udsigt indefra bygningerne.

Fig. 92: Snit DD

vestre havnepark

| 81

Det ønskes at bygningernes form fremstår som en kontrast til omgivelserne, men deres facadeudtryk forholder sig til de eksisterende bygninger i hav-

Fig. 93 og 94: For at understrege den lave og tætte fornemmelse i uderummene, foreslås det at fremhæve de horisontale linier i bygningerne ved fx vandrette vinduesbånd og vandret bræddebeklædning.

82 | Præsentation

neområdet. Det foreslås derfor at der anvendes en bræddebeklædning af træ, som kan relatere sig til sejlsportsklubbernes bygninger i Vestre Bådehavn.

ď žFig. 95: bygninger pĂĽ tangen

vestre havnepark

| 83

Flow Rumligheder imellem bygningsvolumenerne Som en konsekvens af bygningernes irregulære struktur, opstår små pladsdannelser mellem bygningerne. Disse rum tænkes at kunne være rammerne for uformelle møder mellem de ansatte i de forskellige virksomheder, evt. i forbindelse med udendørs frokost eller rygepause. Derfor placeres indgangene til virksomhederne, så de vender ud mod rumdannelserne, og ansatte fra forskellige virksomheder derved vil komme til at færdes i de samme uderum i forbindelse med bevægelse ind og ud af bygningerne. Herved orienteres bygningerne, så de henvender sig til rumdannelserne imellem, og danner en ”ryg” udadtil mod det offentlige gangareal.

Indgange og ankomstveje Brugerne af området ankommer enten på cykel eller gående ad cykel/gangbroen fra Lindholm eller sydfra ad cykelstien langs pladsens østlige kant. Hvis de kommer i bil, kører de igennem beboerhusbakken og ind langs med Mathis værft, hvorefter de parkerer bilen i bygningen mod syd-øst, som er et parkeringshus. Indgangene omkring rumdannelser mellem bygingerne er placeret, så ankomsten foregår ved en bevægelse ind imellem bygningerne fra cykelstien, således at det ikke er attraktivt at benytte den offentlige sti langs kajen, hvis man skal på arbejde i bygningerne. Af hensyn til både brandveje, forsyningsveje, cyklister m.fl. etableres ramper flere steder, som fører op på plateauet. Der er skabt plads mellem bygningerne, således at det er muligt at køre ind med bil fx i forbindelse med levering af varer.

Fig. 96

84 | Præsentation

Parkering  Fig. 97: En mulighed er at indlægge cykelparkering i dele af underetagen på bygningerne.

Cyk e

l/g

ang

sti

Cykelparkering

ing gn rby nto Ko

For at skabe en rolig atmosfære og de bedste forhold for at gå og opholde sig og nyde udsigten, er de bløde trafikanter opprioriteret på hele tangen. Derfor anlægges et 2-etages bilparkeringshus i den syd-østligste bygning, som er placeret med direkte adgang til bil-vejen ved Mathis værft. Hvis det antages at hele bebyggelsen indeholder kontor, er der ifølge normen behov for ca. 100 parkeringspladser og plads til ca. 40 cykler. Dog foretrækkes det at nedsætte normen til ca. 45 bil-parkeringspladser, og til gengæld tilføje 30 ekstra cykelparkeringspladser, samt fjerne 20 bilparkeringspladser helt, idet det forventes, at en andel af medarbejderne vil benytte den offentlige trafik, fx nærbanen til Vestbyen Station. Parkeringshuset er i 3 etager (2 plan over jorden + 1 kælderplan), ca 1316 m2 i alt, og kan indeholde ca 44 biler. Ifølge normen er der behov for 40 cykelparkeringspladser til erhvervsområdet. Hertil lægges 30 pladser som er konverterede bilparkeringspladser. Dvs ca 70 cykelparkeringspladser i alt. For at understrege prioriteringen af cykeltrafik, foreslås det at der i videst muligt omfang kan parkeres direkte ved arbejdsstedet, og at cykelparkeringen er overdækket og beskyttet.

vestre havnepark

| 85

Brandveje

Funktioner Bebyggelsen yderst på tangen er primært tænkt at skulle indeholde små og mellemstore virksomheder (kontorer, småværksteder m.m.), som vil få en smuk og attraktiv beliggenhed og gode adgangsforhold via cykel/gangbroen til Lindholm. Bygningsmassen indeholder i alt 4855 m. Eftersom der i området allerede findes et godt indkøbsområde koncentreret langs Kastetvej, ønskes det ikke at etablere et egentligt butiksområde på tangen. Derimod åbnes muligheden for at der i stueetagen af nogle af bygningerne kunne etableres enkelte små butikslignende funktioner, som henvender sig til brugerne af området. Det kunne fx være en sandwichbar, en cykelsmed, en butik med klatreudstyr, en fiskehandler eller lignende.

Fig. 98: Udover ramper til plateauet, er der mellem alle bygingerne bredde og svingningsplads nok til at opfylde reglerne for brandveje. Bredden af alle brandveje er minimum 2,8 meter.

86 | Præsentation

Kontorer Parkering Aktivitetshal Andet erhverv Cafe VĂŚrksteder

ď ˝Fig. 99

vestre havnepark

| 87

88 | PrĂŚsentation

Konceptudvikling

Fig. 100 For at ideer, designparametre og analyser kan formes til et endeligt design, som tager hensyn til alle parametre, er det nødvendigt at foretage flere iterationer, da ikke alle parametre kan overvejes på én gang.

5...

4. I

Ud fra programmet udarbejdes et koncept for projektområdet. Konceptudviklingen er foregået som en iterativ proces, hvor analyse, design, koncept og test af design er bearbejdest løbende. De forskellige områder i projektet, er bearbejdet alt efter behov, og nogle har derfor været igennem flere iterationer end andre. Nogle områder kræver at de bearbejdes i en sideløbende proces med andre områder. Andre udarbejdes mere individuelt.

For at skabe et bedre overblik over, hvilken udvikling de enkelte områder har været igennem, er det dog her valgt at vise hvert områdets udvikling individuelt. Afsnittet er derfor delt op på følgende måde:

tera

tion

3. I

tera

Infrastruktur

tion

Overordnet programmering 2. I

tera

tion

1. It e

Parkbåndet Havnen / Tangen

rati

Koncept

Analyse

Boligområde (koncept) Test Design

90 | Konceptudvikling

} } }

Overordnet koncept for hele MEDIUM området

Nedslagsområder der vil blive detaljeret

Område der ikke detaljeres yderligere

Infrastruktur Forløb langs kajkanten I dag er det ikke muligt at følge havnefronten i et sammenhængene forløb. Man er ofte tvunget væk fra kajkanten på grund af infrastrukturen, der oprindeligt har været tilpasset industriens ønske om privathed. Det ønske er ændret, da en del af industrien er flyttet, men infrastrukturen er ikke fulgt med udviklingen. Der arbejdes derfor med at styrke forløbet langs havnen og gøre det muligt, at følge vandkanten i langt højere grad end det er muligt i dag.

Fig.101: Havnefronts forløb nu

Fig.102: Havnefronts ønskede forløb

vestre havnepark

| 91

Forbindelse over Limfjorden I forbindelse med ønsket om at styrke forløbet langs havnefronten, blev hensynet til de bløde trafikanter opprioriteret, og det ledte ud i at forbedre forholdene og mulighederne for bløde trafikanter ud fra et byøkologisk synspunkt. Det sluttes, at jo bedre forhold forgængere og cyklister har, jo flere vil der færdes i området. Dette ledte til et ønske om at forbedre forbindelserne over Limfjorden for cyklister og gående. En forbindelse mellem Nørresundby og Aalborg mod vest vil være med til at binde tvillingebyerne bedre sammen. Desuden vil det gøre det lettere og mere attraktivt, at færdes mellem de to byer på cykel eller til fods og lade bilen stå. Samtidig vil det blive et knudepunkt i byen, og et landmark der vil kunne ses både fra Nørresundbys og Aalborgs havnefront. Fig. 103: Forslag 1

Forslag 2

Forslag 3, 4 og 5

En placering i forlængelse af Vestre

En cykel/gangbro ville kunne kobles på den nuværende jernbanebro.

En forbindelse igennem havneområdet vil eksponere området, og

Fjordvej er oplagt, da infrastrukturen

Dette ville muligvis være en billigere løsning frem for at skulle bygge

det vil dermed blive et landmark, som ville forbindes med stedet.

på begge sider er klar til at huse tra-

broen fra grunden. Dog blev konklusionen, at denne forbindelse ville

Ved at lade en sådan forbindelse gå igennem projektområdet, ville

fikken. Men da det ville ødelægge

ligge for langt fra projektområdet til, at det ville kunne drage udpræ-

det trække mange mennesker igennem, og de vil på den måde blive

parkens oplevelse og forløb, arbejdes

get nytte af forbindelsen.

opmærksomme på de muligheder og kvaliteter, området kan byde på.

videre med en anden model.

92 | Konceptudvikling

Vej- og stisystem

 Fig. 104: Her nedlægges den ydre

Som en konsekvens af opprioriteringen af de bløde trafikanter nedlægges en vej ved Vestre Bådehavn, og fartgrænserne på de eksisterende veje i området sænkes. På den måde vil det blive besværligere at være bilist i området, og det vil i bedste fald medføre færre bilister.

vej for at udvide parken, så bilerne kan komme tættest muligt på bådehavnen. Dog brydes det grønne bånds kant på en uhensigtsmæssig måde

For yderligere at gøre det attraktivt at være blød trafikant i området planlægges et stisystem, der både tager hensyn til ønsket om hurtigt at komme fra A til B, og som kan give en spændende og oplevelsesrig tur gennem området. Der ønskes at tage hensyn til både gående, løbene, cyklende og rulleskøjteløbere. I forhold til ønsket om at gøre Vestbyen til et attraktivt bosætningsområde, er det vigtig med gode forbindelser til den store nationale og regionale infrastruktur. Derfor regnes den planlagte Egholmforbindelse med i planerne, da den vil koble Vestbyen på det regionale vejnet, og beboerne dermed undgår at skulle krydse det trafikerede Aalborg centrum for at komme på.

 Fig. 105: Her følger vejen det grønne bånd og understreger det dermed. Samtidig minimeres biltrafikken ved bådehavnen, og de bløde trafikkanter opprioriteres derved.

vestre havnepark

| 93

Overordnet Programmering I dag er dele af projektområdet svagt programmeret. Der er flere områder, hvor der ikke er defineret en klar funktion, og flere af disse ligger hen som udefineret wasteland. Ud fra analyser af Vestbyen og målgruppen blev der defineret en række funktioner der ønskes i området.

Disse funktioner, understøtter visionen om at skabe et rekreativt mødested for Vestbyens beboere. Der blev i denne forbindelse undersøgt cases bestående af andre havne-, industi- og parkprojekter og der blev udarbejdet typologikort.

Fig106: Ankarparken ligger i Malmø.

Fig.107: SKI er et projekt af BIG til et skiresort. Her er man gået ud

Fig.108: Teglholmen er et eksempel på boligbyggeri ved havne-

Det er en hydroglyph park, altså en

fra tesen om at skibakken helst skal ligge lige udenfor hotelværelset.

fronten i København. Med den store efterspørgsel på boliger i områ-

park der er skåret og skabt af vand.

Derfor er det resortet der danner landskabet af pister ved at lade

det har man bygget højt og tæt. Det er en økonomisk overskudsfor-

den består af tre simultant overlap-

landskabet bugte sig derover.

retning, men til gengæld er områdets historie gået tabt.

pende lag eller systemer; overflade, forbindelse og forandring.

94 | Konceptudvikling

Et andet vigtigt aspekt der har haft stor betydning for programmeringen, er de økonomiske forhold. Både i forhold til finansiering af projektet og ejerforhold på havnefronten og tangen. Udlægning til boliger og erhverv bliver derfor nødvendige for at få et acceptabelt økonomisk grundlag for mere rekreative arealer.

Park Park Vandmiljø Vandmiljø

Efter at ønsket om en limfjordsforbindelse kom på bane, blev der sat fokus på forløbet af funktioner på tværsLimfjorden. Hvordan de to sider kunne spille op til hinanden, og hvad de kunne give hinanden.

Park Park Vand Vand

Fjord Fjord

Fj Fj

Maritim Maritim

Mari Mari

Park Park

miljø miljø ordord timtim

Park Park

Park

Park Park

Park

Erhverv Erhverv

Vandmiljø

Fjord Fjord

Fjord

Kreativitet Kreativitet

Maritim

Mari

Park Park

Park

Fig.109: Zeche Zollverein er en gammel kulmine, som i dag er om-

Fig. 110: Hvordan kunne funktionerne på de to sider af Limfjor-

dannet til museum, park og oplevelsescenter. Her ser man, hvordan

den spille op til hinanden? Ved at forlænge parken over fjorden og

de gamle bygninger emmer af historie fra tidligere tider, og samtidig

dermed skabe en stor park? Ved at lave en spejling sådan at de to

fortæller nutidens historie.

sider modsvarede hinanden eller ved at lave fuldstændigt forskellige oplevelser på de to sider?

vestre havnepark

| 95

Vand

miljø ord tim Park

For at udfordre den ellers meget pragmatiske tilgang til programmeringen, blev der hentet inspiration ved at lægge forskellige grafiske lag ned i området, og se på hvordan disse kunne ses i sammenhæng med området.

Det besluttes at de tre eksisterende bånd i området, byen, parken og havnen ønskes bevaret og understreget. Det gøres ved at forlænge byens edge langs den gamle kystlinje, arbejde med større sammenhæng i parkforløbet, samt tilføre havnen yderligere erhverv. På den måde skabes en sammenhæng der hedder massivt bebygget, ubebygget, let bebygget.

Fig.111: Noderne giver nogle lange lige stræk gennem området, som er brud i forskellige punkter og kryds. Her opnås direkte forbindelser, som

Fig.113: Eshcer mønsteret starter i nogle klart definerede fugle,

stadig har et element af variation, hvis

der forandres igennem forløbet og bliver til mere ubeskrivelige

man tolker noderne som aktiviteter i

former. Dette kunne fortolkes som, at programmerne for området

punkter.

gik fra at være klart definerede og afgrænsede til at være mere flydende.

Fig.112: Boblerne varierer i størrelse og kunne indikerer fortætninger og åbne områder. Eller måske hvor der er bebygget og ubebygget. Her samler man større områder med samme program.

96 | Konceptudvikling

Fig.114: De tre bånd i området

Fig.115: Et zebramønster tvinger øjet til at tænke i bånd af funk-

Fig.116: Girafmønsteret giver associationer til en middelalderbys

tioner. Her opnås et varieret, men muligvis også forvirrende udtryk i

kringlede gadeforløb. Hvis pletterne tolkes som bebyggede volume-

området, da funktionerne skifter med korte intervaller i alle retninger.

ner, ses forløbet imellem som varieret og spændende. Fordelene

Mønsteret bryder med den omkringliggende bys meget stringente

ved et middelalderligt byrum er den menneskelig skala, samt det

grid, og området skiller sig dermed markant ud.

foranderlige og unikke ved hvert enkelt rum.

vestre havnepark

| 97

Parkbåndet Fig.117: Hvis parken løber over Boform’s bygninger, giver man arealet tilbage til offentligheden samtidig med at fabrikken kunne udvide med rum under landskabet. Desuden overvejes hvordan Boform kan give noget positivt til området. Kan boform give noget til området – udstiling vil give noget at kigge på, så de kan blive udadvendte i stedet for indadvendte.

Ud fra analyserne ses at parkforløbet i dag er afbrudt af mange forskellige barrierer. Trafikårer, beplantning, funktioner, samt manglende programmering. Helheden opleves ikke. Derfor arbejdes der i første iteration med, hvordan helheden kan understreges. Som en af de største barrierer ses Boform, og det overvejes, om den skal flyttes. Det er dog en meget dyr løsning, og det besluttes at behandle virksomheden som et element, der giver karakter til området. Derudover ses BMX-banen mod vest, som den ser ud i dag gemt bag høje jordvolde, som en barriere, der enten skal flyttes eller gøres mere offentlig. Også området, hvor der i dag er bådoplagring, er en barriere, som skal flyttes, for at parkforløbet opleves flydende.

Ved en workshop arbejdedes der videre med muligheden for at løfte landskabet op og lade trafikken køre under. Det skabte mange muligheder, da arealet på den måde kunne dobbeltprogrammeres. Dog var konklusionen, at der for området under landskabet var for få programmeringsmuligheder, da dette i høj grad ville mangle dagslys.

Fig.118: Barrierer i parkforløbet

Fig.119: Workshop model

98 | Konceptudvikling

BOFORM

BOFO

 Fig.120: Ideen med landskabet der BEBOERHUS

hæver sig op blev afgrænset til kun at

BOFORM SHOWROOM

vestre havnepark

vedrøre de to midterste parker.

| 99

Da de trafikale barrierer ikke kan fjernes helt, men kun nedprioriteres, så længe der stadig er mindre industri i området, ses det oplagt at give hver park sit individuelle program. Og der arbejdes med både sammenhængen og de individuelle parkafsnit.

Park 1 I denne del af parken er den overordnede idé at bibeholde et udtryk af en vildt natur oplevelse.

Fjordbyen, museum og bådoplagring

Friluftsbad

2 1

 Fig.121: Parkerne får hver deres program

BMX

 Fig.122: I denne del af parken er der, som nævnt en del barrierer at tage hensyn til. I dette forslag er der lagt vægt på at skabe et naturligt flow gennem området. Derfor er BMX -banen og bådoplagringen flyttet. Ved at flytte alle funktioner i forløbet, flyttes samtidig det, som kunne gøre forløbet spændende.

100 | Konceptudvikling

 Fig.123 og 124: Vandet drages ind i området, så det fremstår som et vådområde ud mod havet. Et stiforløb snor sig igennem området, og platforme indbyder til ophold.

Fjordbyen, museum og bådoplagring Friluftsbadet

BMX

 Fig. 125 og 126: Da det, at lave et vådområde, er omfattende, når området ikke indbyder til det, revurderes det, og det konkluderes, at en beplantning med buskads og vilde bærbuske

Fjordbyen, museum og bådoplagring

vil give den samme adskillelse og vilde udtryk som vådområdet gjorde.

Friluftsbad

Desuden arbejdes videre med kun at BMX

flytte bådoplagringen og lade BMXbanen være en del af oplevelsesforløbet.

vestre havnepark

| 101

Park 2. Dette område er meget svagt programmeret i dag. Det ønskes at give området sin egen karakter og derfor programmeres det til en aktivitetspark.

Park 3 I dag fungerer denne del af parkens program som det eneste. Mange af Vestbyens beboere gør om sommeren brug af de mindre rum som parken byder på til solbadning og afslapning. Stisystemet bør bearbejdes yderligere i detaljeringen af parken. Desuden er parken meget lukket omkring sig selv og det er ønsket at den åbnes mere op ud mod fjorden.

Park 4 I denne er der et velfungerende program og derfor sørges der kun en optimering af adgangsforhold.

Fig. 127,128,129

102 | Konceptudvikling

Efter at have fastlagt hvilke temaer de fire områder i parkbåndet skulle have, arbejdes med forløbet og sammenhængen mellem dem. For at de fire parker stadig har en klar sammenhæng, arbejdes der med stiforløbet gennem parken som et sammenhængende system.

Fig.130: Det grønne bånd og tangen programmeres begge med punkter af aktiviteter eller åbne rum. Her er en god sammenhæng de to imellem og forløbet er flydende. Men de to områders forskellige karakter sløres når overgangen ikke markeres.

Det at stiforløbet bindes på aktiviteter uden for det grønne bånd, er med til at bryde forløbet og da målet er at understrege det bliver der fremover arbejdet med to stiforløb – et i parken med forskellige funktioner tilknyttet og et på havnen.

 Fig.131: Ideen om perler på snor lægges over hele parkforløbet, hvor perlerne markerer en aktivitet, der bryder stiforløbet. Perlerne består af forskellige funktioner, fx en fodboldbane, grill plads, legeplads eller udsigtspost. De 4 forskellige parkområder har forskellige typer funktioner og derfor forskellige perler, men stisy-

Eksisterende perler

stemet binder det hele sammen, som den ”røde tråd/snor”

Nye perler

vestre havnepark

| 103

Tangen I dag har tangen en særlig stemning, som i et vist omfang ønskes bevaret. Der er derfor arbejdet med at bevare et historisk lag. Det vurderes, at de to gamle haller, den gamle bedding og pladsen i forbindelse med dem har særlig betydning for stedsånden, og de vil derfor blive bevaret. For at gøre støjmiljøet på tangen bedre og for at frigive mere areal på selve tangen, flyttes en af Mathis Værftets bygninger. Den store hal fra Limfjordsværftet bliver den livgivende dynamo, der skal indeholde flere programmer; klatring, andre alternative sportsgrene og café.

YOGA KLATRING

KAMPSPORT

DANS

CAFÉ & BUTIK

Fig. 132: Den store gamle Limfjordsværfts hal skal være områdets nye livgivende dynamo. Den indrettes, så det store indvendige rum bevarer sit åbne udtryk. Når man sidder i caféen, skal det være muligt at kigge på de aktiviteter, der foregår højere oppe i bygningen, derfor skal de nye etager have visuel kontakt til det resterende halrum.

Fig.133:

De to værftshaller, beddingen og det tilhørende spo-

leværk bevares. Mathis værft får lov at blive, men en af de store haller flyttes for at skabe mere plads og mindre støj på tangen.

104 | Konceptudvikling

På spidsen af tangen arbejdes der med at tilføre flere programmer som erhverv og bolig. Disse skulle være med til at danne et økonomisk grundlag for projektets andre elementer. I forbindelse med dette arbejdes der med at udvide tangen mod nord og med bebyggelser i vandet.

VÆRE LVÆ VELLV

KROP O G SJÆL

VE I T A KRE ONTO V K ER & ERHV

IGER

MAT HIS

LEG

PARK

ER DER KSTED ÆRK V VÆRKSTED

SIG N

PR IVA T RER BOL

PARK

 Fig. 135: For at give boligerne så god kontakt til vandet som muligt og

REKREATIV

imitere nogle af husbådes egenskaber, forsøges det at lade boligerne stikke ud i vandet.

Fig. 134

vestre havnepark

| 105

Ud fra et ønske om at skabe forbindelse mellem Nørresundby og Aalborg og de to parker på hver side af fjorden, blev der arbejdet med at føre parken over fjorden via broen. Broen blev i det hele taget afgørende for arbejdet med tangen, da den både kunne være med til at dele eller samle tangen. Der blev arbejdet med forskellige brolandinger, bl.a. hvor broen gik i højden helt inde ved land og gik hen over bygningerne på tangen, eller selv indeholdte forskellige programmer i sine bropiller.

106 | Konceptudvikling

Fig. 136: Broen starter inde ved parken, som bevæger sig med op på broen og igennem tangens bebyggelser Fig.137: Bropillerne udnyttes til bebyggelse. Flowet over broen føres over tangen og der er kun visuel kontakt til pladsen og tangens spids

Der blev dog sluttet, at en stor multiprogrammeret bro ville være for dominerende på den forholdsvis lille tange, og en sådan bro ville føre folk væk fra pladsen og hallen. Tangen ville blive et landskab, man cyklede forbi og ikke igennem. Derfor blev der nu arbejdet med, at broen først gik i højden fra hallen. På den måde ville folk komme forbi eller igennem pladsen i niveau.

Fig.138: Broen starter ved hallen, parken er der ved ikke længere i direkte kontakt med broen

Fig.139: Flowet over broen er nu direkte i kontakt med pladsen og dennes funktioner. Det er stadig muligt at gå under broen ved tangens spids

vestre havnepark

| 107

På tangens spids blev der arbejdet med en opdeling af det private og det offentlige rum og samtidig at undgå privatisering af det offentlige rum, tangen gerne skulle være. Der blev forsøgt at adskille privat og offentlig med en kanal, men da dette yderligere ødelagde det offentlige flow langs havnefronten, endte det med at boligerne helt blev fjernet fra tangen, da det heller ikke længere var en økonomisk nødvendighed, da der blev planlagt et boligområde i en anden del af projektområdet.

VÆRE LLVÆ VELV

KROP O G SJÆL

Privat

Fig. 140: Opdeling i offentlige og private områder. en kanal vil skabe en klar afgrænsning, så det private rum ikke spræder sig til det offentlige

Offentlig O ffentlig

over tange

108 | Konceptudvikling

PARK

MAT HIS

LEG

Fig. 141: programmerings diagram-

Privat

R VÆRKSTTEDEER VÆRKSTED

DE SIG

VE ER I T A R KRE ONTO V K ER & ERHV

PARK REKREATIV

På spidsen blev der nu fokuseret på at placere erhverv og skabe en spændende bebyggelse med et godt vindmiljø. For at skabe et godt vindmiljø, vil bebyggelsen blive lav mod vest og højere mod øst (vinden kommer oftest fra vest, se fig.30), dette skaber en tæppeeffekt der vil føre vinden over bebyggelsen og forhindre turbulens. N

For at blive inspireret til bebyggelsens formudtryk blev der kigget tilbage på de tidligere forsøg med grafiske lag, og det blev vurderet at giraffens pletter formmæssigt kunne bruges. Bystrukturen, der kom ud af dette forsøg, mindede om en gammel middelalderby eller en arabisk bydel. Det er muligt at arbejde med åbne og lukkede rum, smalle gader og små lommer eller pladser. Den giver mulighed for udadtil at lukke af for fx vind, og indadtil at åbne sig og danne pladser i et beskyttet miljø.

VIN

Fig. 146 Der opstår irregulære former med varierende forløb imellem

VIN

Fig. 142 Der opstår turbulens

VIN

Fig. 144 Mønstret fra en giraf laves til en struktur

VIN

Fig. 147 Volumener fjernes for at Fig. 143 Vinden ledes hen over bygningsvolumenet

Fig.145 Bygningsmassen skæres i stykker med girafmønsteret

vestre havnepark

| 109

skabe små pladsdannelser

Til sidst skærer broen sig igennem. For at give fodgængerne og cyklisterne en anderledes oplevelse af rummet og forstærke følelsen af at broen skærer sig igennem området, blev broen som tidligere nævnt ført i højden allerede ved begyndelsen af bebyggelsen. Men da dette ville afskære broens brugere fra området og bryde det naturlige flow i bebyggelsen, bliver broen nu lagt i niveau og føres først i højden ude over vandet. Fig. 149: Bebyggelsen bliver delt i to dele, og man skal gå en omvej rundt om broen for at komme fra den ene side til den anden. Broen er først oppe i en højde, hvor det er til at komme under helt ude ved tangens spids Fig. 150: Området kommer til at hænge bedre sammen, når broen først går i højden ved tangens spids

Fig. 147 og 148 Broen skærer sig igennem bygningsvolumenerne

110 | Konceptudvikling

Fig. 151: Broen starter nu helt ude ved spidsen. På den måder er den en forlængelse af tangen uden at den bryder med det flow der er der. Fig. 152: Flowet er nu i direkte kontakt med hele tangen før det møder broen. På den måde hænger hele området sammen.

vestre havnepark

| 111

Boligområdet Da det er visionen at få flere til at blive boende i Vestbyen, og det fra analysen blev konkluderet, at man ved anlæggelse af større og mere attraktive boliger kunne understøtte dette, ses der på mulighederne for at anbringe boliger i området. Ud fra analyserne ses det som oplagt at forsætte den eksisterende bykant langs den gamle kystlinie. Herved forstærkes både byens og parkanlæggets strukturer og grænser i landskabet, og edgen defineres stærkere.

Kommunen ejer en stor del af jorden i området og der er i forvejen et bredt stiforløb hvor Peder Skrams Gade forlænges. Kommunens ejerforhold er vigtige i forhold til at give økonomi til udvikling af området omkring Vestre bådhavn. I området ligger der i dag flere daginstitutioner. Disse vil der være et stigende behov for med den projekterede målgruppe in mente. Derfor skal disse indtænkes i større skala i nybyggeriet.

Fig.153: Edgen

Fig.154: Boligområdet

112 | Konceptudvikling

Selve området, hvor boligudvidelsen ønskes udført, er ca. 70 000 m2. En overslagsberegning på Nørresundby forbindelsen giver ca. byggepris på 200 000 000 kroner. Dette vil kunne blive finansieret ved at kommunen sælger byggegrunde fra svarende til ca. 70 000 m2. I denne henseende er grundens areal optimalt. Der ønskes en bebyggelsesprocent på 100 %. Arealet skal fordeles på børneinstitutioner, placeret i stueetagen samt lejligheder i omegnen af 110 m2 i resten af byggeriet. Se bilag for et overslag over området. Områdets bebyggelse skal i samarbejde med parkforløbet markere og forstærke edgen langs bykanten. Bebyggelsen ønskes at tilgodese de gode muligheder for udsigt mod fjorden.

Fig.155

Derudover skal den tætte relation til parkforløbet udnyttes i områdedesignet. Kvaliteter i form af gårdrum i læ og retninger som giver lys i opholdsrummene er også et designkriterium. Yderligere kræves gårdrum, som lydmæssigt kan bære at have institutioner liggende. Det visuelle udtryk ønskes varieret, mangfoldigt og innovativt. I beregningsoverslaget er der foreslået fire bygningsområder. Disse kunne passende have hvert deres designprofil. Dermed forstærkes hvert bygningsområdes egen identitet. Yderligere forstærkes beboerens relation og glæde ved området da det på den måde bliver unikt, hvilket er i høj kurs i nutidens individualiserede samfund.

Fig.156

Fig.157

vestre havnepark

Fig.158

| 113

114 | Detaljering

Detaljering

Detaljering af parker Det overordnede ønske var at skabe en sammenhæng mellem de 4 parker i det grønne bånd via en oplevelsessti. Med det menes at et sammenhængende stiforløb binder parkernes forskellige rum og aktiviteter sammen. Samtidigt var det ønsket at indgangene til parkerne skulle kobles bedre på den eksisterende infrastruktur.

Det blev dog konkluderet at de to stiforløb slørede hinandens udtryk og da oplevelsesstien var prioriteret højest, blev der arbejdet videre med kun et hovedforløb, hvor indgangene blev koblet på. Her blev oplevelsesstien tilpasset i forhold til de forskellige rum, med vægt på at forløbet blev varieret og at de enkelte rum understøttede den aktivitet der var tilknyttet

Park 2+3 aktivitetsparken og Opholdsparken Park 3 skal fortsætte med hovedsageligt at være en park, hvor folk kan finde deres egne små halvprivate rum. Disse blev ud fra en vurdering skabt bedst ved at lade én hovedsti løbe igennem med små afledere til indgangene. Park 2 skal være en park med leg og aktivitet og får derfor funktioner, som lægger op til at være sammen både som gruppe og enkeltvist. Som udgangspunkt markeredes de ønskede indgange til parkerne. Dernæst forsøgtes det at forbinde disse på en sådan måde, at der opstod et stiforløb, som forbandt alle punkter. Samtidig blev en oplevelsessti lagt ned i området, som forbandt de forskellige aktiviteter og rum.

116 | Detaljering

 Fig. 159 Forsøg med to stier

 Fig. 160 En oplevelsessti, hvor indgangene kobles på med egne stier.

 Fig. 161 Boform placeres i en bakke

1:1000

 Fig. 164 Bakkelandskabet fortsættes gennem hele parkforløbet

1:1000

 Fig. 162 Indgange markeres

1:1000

 Fig. 165 Funktioner programmeres

1:1000

 Fig. 164 Samlet plan

1:1000

1:1000  Fig. 163 Hovedsti etableres med tilhørende forbindelsesstier

vestre havnepark

| 117

Sti over Boform Med hensyn til forløbet over Boform og beboerhuset sås tre muligheder. 1. Landskabet fortsætter uden sti og en stor græsbakke. 2. Stien ligges ned oven på bakkerne som en rampe. 3. Stien ligges ind i bakkerne og følger deres form.

Valget faldt på at stiforløbet skulle markeres og følge bakkernes form. Da det var vigtigt, at stien ikke blev afbrudt, men at bakkerne udtryk samtidigt bevaredes. For at tilgodese de bløde trafikkanter på hjul arbejdedes med en sekundær rute forbi bakkerne, som kobler sig på cykel/rullestien.

 Fig. 165 Cykel/rullestien  Fig. 166 Forsøg med stiforløb over Boform-bakken

118 | Detaljering

Yderligere skabes en opdeling i belægning. Hvor sort fin asfalt skaber optimalt underlag for cyklister, vurderes Decoflex at være bedst til gående og løbende som underlag. Dog blev det diskuteret, om ikke almindeligt grus ville være billigere og ligeså godt at benytte. Vurderingen blev at Decoflex’s kvalitet i forhold til underlag samt den markante farve ville være en rigtig god måde at markere hovedflowet gennem parken.

Hovedtanken var, at der skulle være et forløb for gående og løbende samt cyklende og rullende langs parkforløbet. Stiforløbet for folk på cykler og rulleskøjter blev lagt langs vandkanten lige ved siden af parkforløbet, da de henvender sig til en højere hastighedsskala og samtidig prioriterer at komme gennem området hurtigt, højere end oplevelsen deraf.

Fordele og ulemper ved grus i forhold til Decoflex: + Billigere + Bedre til at lede regnvand væk. - Decoflex støtter fødderne bedre især i forhold til løbere. - Markerer stiforløbet bedre i parklandskabet.

 Fig. 167 Almindeligt grus

 Fig. 168 og 169 Decoflex belægning

vestre havnepark

| 119

Detaljering af Boform I detaljering af Boformlandskabet blev der lagt vægt på, at Boform blev udvidet med showroom for på den måde at blive en mere udadvendt funktion. Derudover arbejdedes med at indkorporere parkering både for Boforms ansatte og gæster.

 Fig. 170 Boformbakken indordner sig efter de eksisterende forhold.

 Fig. 171 Bakke tilføjes

120 | Detaljering

Landskabets form Først arbejdedes med overdækningen af Boform som en selvstændig bakke og hvor vejen var som idag. Der var problematikker omkring forløbet både ind til pladsen og langs det grønne bånd som blev kraftigt brudt af vejforløbet ind til Mathis.

Ved showroomet blev retning i forhold til byen og parken diskuteret, samt i hvilken retning showroomet skulle henvende sig. To muligheder diskuteres, havnekanten eller vejen.

Det vurderedes at være mest hensigtsmæssigt med facade mod havnen. Her kan de besøgende, hvis de kommer i bil, parkere under bakken og dermed komme nemt til udstillingen. Desuden vil facaden mod vejen, skulle bruges til vareaflevering og lignende aktiviteter af mere industriel karakter. For at afhjælpe bruddet af det grønne bånd, blev vejen rykket og det medførte en ide om flere bakker med tilknyttede funktioner. Fordelen ved flere bakker er, at det virker mere som et landskab, man bevæger sig igennem, end bare en bakke man bevæger sig forbi. I den nye bakke placeres et beboerhus samt offentlige toiletter.

 Fig.172: Ved henvendelse til vejen skabes gode forhold for at trække besøgende både i bil og til fods ind fra byen. Ved henvendelse mod havnekanten skabes gode muligheder for eksponering mod vandet, stien og Nørresundby.

vestre havnepark

| 121

Udformningen af parkeringsbakken blev derefter vejet op imod beboerhusbakken. Derfor blev der arbejdet med at lave en bakke som fulgte dennes kurver. Dette resulterede i en bakke som griber om den modstående bakke. Ulempen herved er at det lige kig fra

Suensonsgade, gennem området og hele vejen over broen brydes lidt. Det vurderedes dog at sammenspillet imellem bakkerne og dermed parkforløbet var vigtigere.

 Fig. 173

 Fig. 174

 Fig. 175

 Fig.176

122 | Detaljering

Indgange Ind og udgange til både parkeringsarealet og showroomet blev overvejet ud fra faktorer som størrelse, retning, vejnet, vinkel og flow. Hvor skulle de placeres? Skulle de være tragtformede eller lige? Hvad giver de forskellige forslag til landskabet?

Fordele ved hver bakke: Fig. 176: Lige Direkte i udtrykket Skjult

Et indgangsparti andre steder end på den flade del af facaden ville, i kraft af sit brud i bakken, markere sig selv kraftigt i bygningen, og ville derfor ikke behøve den mest centrale plads i bakken. Der arbejdes med en indgang til showroomet fra den flade facade mod havnekanten. Men for at skabe bedre flow til og fra Boform blev der yderligere arbejdet med en indgang placeret ud mod parken. Parkeringsarealet henvender sig mod Strandvejen hvor bilerne kører ind og parkerer. Yderligere placeres en udgang til parkarealet imod vandet, så brugere til de offentlige rekreative arealer samt Boforms besøgende og ansatte får direkte adgang. Indgangen til beboerhuset er lagt, så den henvender sig til boligområdet mod syd. Desuden er der lavet en udgang til parkområdet så en del af dette henvender sig direkte til beboerhuset og kan bruges i tilknytning hertil.

Fig. 177: Skrå Mere synlig – virker som tragt Forholder sig bedre til bakkens kurver

vestre havnepark

| 123

Bakkernes udtryk I første omgang arbejdedes med et glat udtryk, som en naturligt forekommende bakke med inspiration fra Shainghai. Dette ville videreføre noget af udtrykket i de bakker som er i park 3 i dag. Men da krydset, som bl.a. defineres af bakkerne, er et møde mellem by og landskab blev der taget inspi-

 Fig. 178: Musikhus i Stavanger tegnet af BIG

124 | Detaljering

ration i Musikhuset i Stavanger tegnet af BIG som er både et urbant landskab og bygning. Ved at lave trappetrin i stedet for glatte bakker kunne man lade lysindtagene defineres af trinnene og på den måde også om natten understrege bakkens form via lys. På den måde ville bakkerne både være landskab og bygning på samme tid.

ď ź Fig. 179: Thumb Island, Qingpu, Shainghai, Kina

vestre havnepark

| 125

Pladsen ved Limfjordsværftet Den store plads foran den gamle Limfjordsværftshal kommer til at være bindeled mellem mange af tangens funktioner. Det er derfor vigtigt, at der tages hensyn til flowet og at der skabes gode for opholdsmuligheder, samtidig med, at der tages hensyn til den gamle værftsånd, der giver pladsen sit helt egen særprægede identitet.

Pladsens kant Det blev diskuteret i hvilket omfang pladsen skulle afgrænses og defineres af bygninger.

Fig.180: I dag er der bygninger hele vejen rundt på pladsen, med undtagelse af ud mod vandet. Dette giver en veldefineret og lukket plads, hvor man skal ind på den, for at opleve den. Man kan derfor også let gå forbi den uden at opdage, at den er der.

126 | Detaljering

Fig.181: Åbnes pladsen derimod helt op og den store hal, den lille

Fig. 182: For at danne et godt rum vurderes det, at kanten mod øst

hal og Boform bliver pladsens kanter, vil man ikke kunne undgå at

er vigtig at bevare, da denne også er med til at skærme mod støj fra

lægge mærke til den store plads, men den vil miste en stor del af

Mathis Værft. Der vil her blive bygget en bygning der afspejler den

sin kant, som er vigtig for at en plads fungerer som et veldefineret

lille hal's formsprog. Mod syd vurderes det, at udvidelsen af Boform

rum.

vil danne tilstrækkelig kant. Der tages også højde for, at beddingens kantvirkning vil blive forstærket og opgraderet, efter at de eksisterende bygninger fjernes.

vestre havnepark

| 127

Flow Pladsen kommer til at blive tangens indgang. Den skal derfor både fungere som transitrum og opholdsrum. For at tage hensyn til dette blev der først overvejet hvilket naturligt flow, der vil komme på pladsen ud fra konceptets programmering. Der vil komme et kraftigt flow til og fra cykel/gang broen, dette vil dominere den østlige kant af pladsen. Derudover forventes det, ud fra Jan Gehls studier af Blågårds Plads (Gehl), at der vil komme et flow mellem pladsens syd-østlige og nord-vestlige hjørner. Dette vil dele pladsen diagonalt i to dele, henholdsvis en halvt-offentlig del og en helt offentlig del. Da pladsens store dimensioner og åbne rum ønskes bevaret, vil dette flow være en realitet, der vil blive brugt som en designfaktor. Fig. 183: Flowet på pladsen. Cykel/gangstien mod broen vil skabe et stort flow langs pladsen, flowet mod kajkanten vil krydse pladsen

128 | Detaljering

Programmering af ophold på pladsen I første omgang ønskes det at give mulighed for to former for ophold/siddepladser på pladsen: én slags tilknyttet cafeen hvor man ”forpligter sig” til at købe noget, når man sætter sig; og én slags der er uforpligtende. De to zoner bliver delt af pladsens tværgående flow. Cafépladserne er op mod hallen og de øvrige siddepladser knyttes til området ved beddingen.

Uforpligtende siddepladser

Fig. 184:

Cafeen tildeles et stort siddeområde (ca. 40x40m), det tænkes at der kan stilles borde og stole op efter behov og sæson, og derved variere størrelsen. For området med uforpligtende siddepladser, blev der først spredt bænke over hele arealet, men dette ødelagde den store plads, og de enkelte bænke havde ingen siddemæssige kvaliteter.

Uforpligtende sidde område

Café område

Café sidde område

Fig. 185:

vestre havnepark

| 129

Fig. 186: Bænke samlet i en lille tæt gruppe. Uforpligtende sidde område

Café sidde område

Café sidde område Uforpligtende sidde område

Fig. 187: Bænke placeret langs kanten er de mest atraktive, særligt hvis der er noget at se på.

Derefter blev det forsøgt at samle bænkene, og samtidig knytte beplantning og skraldespande til hver bænk. Dette gør hver bænk mere intim, og bliver derfor mere attraktiv. Ifølge Gehl er siddepladser placeret i kanten af et rum mere attraktive end siddepladser midt i rummet, samtidig er det vigtigt, at Fig. 188: Bænkene er brede, så der er plads til at sidde mange, og muligt at sidde begge veje.

130 | Detaljering

siddepladserne knytter sig til en funktion, det kunne være aktivitet, udsigt eller andet(Gehl s. 151). Derfor forsøges bænkene nu placeret i forhold til kant og aktiviteter. Bænkene tænkes at være dobbelte, så man kan sætte sig på den sidde der passer en.

Værftshallen Ud over forskellige muligheder for at sidde ,ønskes det også at der skal være aktivitet på pladsen, så der er noget at se på for de siddende. Samtidig ønskes det at forbinde pladsen og hallens nye funktion, som de var forbundne før i tiden. Derfor gøres der plads til at nogle af hallens aktiviteter kan rykke udenfor i godt vejr. Der etableres derfor en bane med blød kunststofbelægning, som fx kampsports- yoga eller dansehold.

Derudover sættes basketnet op, så banen på andre tidspunkter kan bruges som offentligt tilgængelig streetbasketbane. Derudover skal det være muligt for klatrerne også at klatre uden på hallen. For yderligere at integrere pladsen og hallen arbejdes der med muligheden for at åbne hallens sydlige facade op.

Fig.189: Limfjordshallen bliver områdets nye sportshal, den kom-

Fig. 190: For at samle pladsen og hallen ligges der også sportsfa-

mer til at huse flere alternative sportsgrene.

ciliteter ud på pladsen, dette bidrager med ekstra liv til pladsen, og

ring

dermed noget at se på for dem der opholder sig der.

YOGA

K la t

Str ee tba ske t

KLATRING

KAMPSPORT

DANS

CAFÉ & BUTIK

vestre havnepark

| 131

Facaden er oprindeligt delt op i 6 sektioner hvoraf de 4 midterste har store vinduespartier. For at binde hallens indre rum sammen med uderummet på pladsen, er det blevet overvejet at lade de 4 midterste sektioner af facaden udgøre en meget stor port. På denne måde ville overgangen mellem ude og inde blive udvisket, og rummene vil smelte sammen. På grund af vind og vejr overvejes en anden mulighed, hvor den oprindelige port (3. sektion fra venstre) bibeholdes som åbning i hele hallens højde. Det ønskes, at enten hele porten eller dele deraf kan åbnes separat alt efter vind og vejr.

Fig. 191: Forskellige behandlinger af Limfjordhallens facade

132 | Detaljering

Cykelparkering Da det forventes, at en stor del af hallens brugere kommer på cykel, skal der også placeres cykelparkering på pladsen, for at undgå uønsket cykelhenstilling. Det vurderes, at der er et behov for ca. 60 cykelparkeringspladser (se beregning i Bilag 2). Disse skal placeres, så man let kan komme af med cyklen og ikke skal gå en omvej for at komme til hallen. Cyklerne må dog heller ikke dominere på pladsen, og når der ingen cykler er, skal stativerne helst være ubemærkede. De placeres derfor tæt på cykel- og gangflowet mod øst og i umiddelbar forbindelse med beplantningen ved café området.

Cykelparkering

 Fig. 192: Cykelparkering placeres så det ikke forstyrre pladsen, men stadig er let at komme til.

vestre havnepark

| 133

Beplantning

Fig.193: To plantebånd til vindafskærmning

Fig.194: Ved at lade planterne gå rundt om café området afskærmes denne ekstra godt mod vind, og det bliver

Da pladsen ligger udsat i forhold til vestenvinden vil det være en god idé med beplantning, for at filtrere vinden og derved mindske generne ved den. Samtidig kan beplantningen være med til at danne ryg for café området. Først forsøges med to bånd planter, men dette dannede en barriere ved cykelparkeringen, og gav yderligere ikke noget til pladsen. Båndet ved kajkanten og mellem bænkene er dog nødvendige i forhold til at skærme mod vestenvinden. For at afmærke cafeområdet og gøre det mere intimt, samt skærme ekstra for vinden, placeres der beplantning rundt om caféområdet. Dette skærmer også af for cykelparkering så cafégæsterne ikke føler de sidder i en cykelparkeringsplads.

134 | Detaljering

adskilt mere fra cykelparkeringen

Belægning

Asf al t

es p

an Je rn b

Beton

o r

Kunststof

Den belægning der er på pladsen i dag, er en stor del af stedets identitet. Den ønskes derfor bevaret så vidt muligt. Det er dog tænkeligt at den visse steder skal renoveres. Kunststofbanen vil bryde denne belægning. Gang og cykelstien, der kommer igennem i den østlige del af pladsen, er belagt med glat sort asfalt, som er behagelig at færdes på. Denne belægning fortsættes på resten af pladsen, da den vil stå i kontrast til og fremhæve den gamle betonbelægning og samtidig følger den rå og industrielle stil.

 Fig.195: Forskellige beplantningsformer. For at bevare det åbne

 Fig.196: Belægningen på pladsen bevares delvist. det rå industri-

udtryk på pladsen vælges plantekrukkerne.

elle look fortsættes.

vestre havnepark

| 135

Erhvervsområde Bygninger Bygningerne detaljeres i første omgang ud fra konceptet med graduerende højde. Under formudviklingen bygges hele bebyggelsen op som udefinerede volumener, der er højest mod nordøst, og lavest mod sydvest. Herefter eksperimenteres med forskellige formudtryk, eftersom der ønskes en formmæssig

kontrast til både parkbåndet og den øvrige eksisterende bebyggelse. Herudover ønskes kvalitet i uderummene mellem bygningsvolumenerne på tangen, hvilket fører til at girafmønstret (der tidligere er blevet arbejdet med i forbindelse med en workshop), bliver genindført som formgiver på grund af dets indbyggede mulighed for spændende rum- og vejforløb.

Fig.197: Der afprøves forskellige løsninger på erhverv byggeriet på

Fig.198: Treetagers bygningsvolumner afprøves i model. Her fås

tangen. Men det vurderes, at de meget høje volumner står i for stor

rum mellem bygningerne, som er ret lukkede, og det vurderes, at

kontrast til det omkringliggende, og stedets ånd vil på den måde stå

tangen ikke kan bære at alle bygninger kommer op i den højde.

i skyggen af nybyggeriet.

136 | Detaljering

Først tegnes et girafpletlignende mønster på grunden som udgangspunkt. Derefter blev der slettet og rykket rundt og ændret på disse, så de dannede de ønskede rumdannelser. Yderligere blev der arbejdet med bebyggelsens åbninger udadtil i forhold til vind og vindtragter. Herefter blev der lavet forsøg med højderne på bygningerne ved at variere deres etage

antal. Dette resulterede i at den højeste bygning er tre etager, dvs. ca. 9 m, høj og den laveste en enkelt etage, ca. 3 m.

Fig.199, 200, 201: Der arbejdes med hvordan bygninger evt. kunne tilpasses broens linier. Desuden tilpasses bygningsmassen efter er varieret oplevelses ved færden på broen.

vestre havnepark

| 137

Opholdsrum Bygninger

Rummene mellem bygningerne De pladser, der er opstået mellem bygningerne, skal danne rammerne for uformelle møder mellem de ansatte i de forskellige virksomheder evt i forbindelse med udendørs frokost eller rygepause. Derfor placeres indgangene til virksomhederne, så de vender ud mod rumdannelserne, og ansatte fra forskellige virksomheder derved vil komme til at færdes i de samme uderum i forbindelse med bevægelse ind og ud af bygningerne. Da flere af bygningerne tænkes at rumme flere virksomheder og strækker sig så de har forbindelse til flere pladser placeres der indgange ved alle pladser.

138 | Detaljering

Fig. 202: Bygningerne har udgange til alle de pladser de grænser op til. Pladserne skal danne grundlag for møder mellem ansatte i de forskellige firmaer, de skal indrettes så de indbyder til ophold.

Opholdsrum Bygninger Plateau Bro

Plateau På grund af risiko for oversvømmelser ved kraftig storm fra vest hæves bebyggelsen op på et plateau i 0,5 meters højde. Udenom etableres en ca. 3 meter bred gangrute langs kajen i terrænhøjde, hvorfra der er adgang til plateauet via to trin. Dette understreger prommenedan langs det meste af tangens kant. Plateauet gør også, at bebyggelsen kommer til at ligge i et andet rum end det resterende byggeri, og det får det yderligere til, at se ud som om broen skærer sig igennem bygningsmassen. Af hensyn til brandveje, varelevering, cyklister og andet er der placeret ramper tre steder.

Fig. 203: Plateauet skal sikre mod oversvømmelser og danner det rammerne for prommeneden langs tangens kant.

vestre havnepark

| 139

Parkering Eftersom de bløde trafikanters forhold er prioriteret i hele Medium-området, ønskes tangen så vidt muligt bilfri. Dette er dog utopisk, hvis bebyggelsen skal indeholde forskellige virksomheder, som vil kræve adgangsforhold for bl.a. medarbejdere og kunder i bil. Derfor arbejdes der med at skabe god tilgængelighed og gode parkeringsforhold for bilister, samt med at nedtone tilstedeværelsen af biler, så de ikke kommer til at dominere området. Der blev i starten arbejdet med at gøre plads til de parkerede biler på pladserne inde i bebyggelsen, for på den måde at gemme dem væk fra resten af tangen. Dette optog dog alt for meget af pladsarealerne. Der blev derefter arbejdet med parkeringspladser under bygningerne, men dette skabte infrastrukturelle problemer. Derfor fandtes et parkeringshus som den bedste løsning, eftersom det både samler og gemmer bilerne, samtidig med at parkeringshusets formmæssige udtryk kan falde ind i den øvrige bebyggelse. Fig. 204: Bilprkering under bygningerne kræver for stor infrastrukturelle ændringer og bilerne vil få for stor fokus.

140 | Detaljering

Da der er fokus på at give gode forhold til de bløde trafikanter, er det også vigtig at give cyklisterne gode parkeringsforhold. Det skal være muligt at parkere sin cykel tæt på indgangen til arbejdspladsen og den skal kunne stå sikkert, tørt og i læ. Derfor vil princippet om at parkere i en del af stueetagen (som blev behandlet for bilparkering), være en god løsning for cykelparkering, da det ikke er nær så plads krævende og cykelskuret på den måde ikke vil forstyrre uderummene.

Fig. 205: Forslaget til bilparkering under bygningerne føres over til cykelparkering, da cyklerne skal have gode parkeringsforhold.

Facade og beklædning Eftersom formsproget på erhvervsbebyggelsen kontrasterer omgivelserne, ønskes det at facadeudtrykket relaterer sig til den eksisterende lave bebyggelse. Det ønskes at erhvervsbebyggelsen adskiller sig ved at være nyskabende, på en måde så den ikke kommer til at fremstå som et malplaceret fremmedlegeme.

Herudover ønskes det at den menneskelige skala og kvaliteten i uderummene understreges, således at bebyggelsen ikke fremstår kold og uimødekommende.

Fig. 206: Det vurderes at et horisontalt facadeudtryk bedst ville kunne bidrage til at bygningsvolumenerne opfattes som jordnære og imødekommende. Hvorimod vertikale linier muligvis vil understrege

Fig. 207: Forskellige materialer er overvejet til facadebeklædning.

højden på bygningerne og virke for himmelstræbende.

Eftersom facaderne ikke må virke kolde og utilnærmelige, foreslås det at bruge bløde og varme frem for hårde og kolde materialer. Det foreslås også at anvende en grad af detaljering i facaden, så der undgås store nøgne flader. De eksisterende materialer i området er fortrinsvis blikbeklædning (Mathis Værft), beton (Limfjordsværftet + Boform), brædder af træ (Søsports klubhuse), småsprossede vinduer (industri-størrelse i Limfjordsværftet, og mindre i klubhusene). Det foreslås at anvende en træbeklædning, som refererer til søsports-klubhusene, eftersom træ besidder de ønskede egenskaber.

vestre havnepark

| 141

 Fig. 208: Et forslag til facade kunne være træbeklædning i form at horisontale brædder med horisontale vinduesbånd.

142 | Detaljering

Vurdering Vurdering af proces Dekonstruktivisme som designmetode I projektet blev det afprøvet at anvende en dekonstruktivistisk metode til design. Denne metode fungerede i høj grad ved at åbne det kreative felt og give inspiration til nye måder at tænke design. Metoden ses som værdifuld i den tidlige designfase, hvor alle tilgange til et område afsøges for inspiration. Således er det muligt at opnå en spændende designproces ved anvendelsen af denne metode, uden at projektet dog nødvendigvis ser meget dekonstruktivistisk ud i sin endelige form.

Case-kort system som designmetode Tidligt i projektet blev der hentet inspiration på studieture og i litteraturen, hvor forskellige cases blev registreret og sorteret. Denne metode kunne benyttes til at kortlægge og skabe overblik over en stor mængde forskellige landskabs-, bygnings-, infrastruktur- og funktionstypologier, som senere i designfasen kunne bruges som referencer. Metoden har været med til at skabe et fælles forståelsesgrundlag i gruppen og

samtidigt vurderes den som værdifuld for opbygningen af et ”arkiv” over arkitektoniske typologier, som med tiden kan udbygges yderligere og finde anvendelse i fremtidige projekter. Umiddelbart er det et forholdsvis stort og tidskrævende arbejde for et enkelt projekt, men det vurderes, at udbyttet på længere sigt opvejer arbejdsmængden.

Anvendelsen af transparens som designparameter Som et krav til projektet skal transparensbegrebet anvendes ud fra Rowe & Slutzky’s artikel ”Transparency”. Dette er dog i praksis blevet anvendt som et sekundært designparameter, bl.a. i form af at nogle historiske lag i projektområdet fremhæves visuelt. I forbindelse med et urban design projekt vurderes det, at sådan et ”pålagt” designparameter enten ikke ville kunne få de rette udfoldelsesmuligheder – eller også ville det resultere i et design, der er så komplekst, at hovedgrebet drukner. I stedet foreslås det, at lade designparametre af denne art udspringe fra eksempelvis fænomenologiske, formmæssige eller historiske analyser af området for at skabe en større sammenhæng.

vestre havnepark

| 143

Vurdering af design Eftersom der i dette projekt kun er designet på en lille del af området, ses der forskellige mulige fremtidsscenarier. I det følgende beskrives nogle konkrete overvejelser, der er gjort i løbet af projektet.

Fremtiden for Marinemuseet og militæmuseet I området mod vest, hvor der planlægges boligbebyggelse, findes en stor hangar, som i dag indeholder et militærmuseum. Dette museum er ligesom Marinemuseet ved Skudehavnen meget lidt besøgt. Det overvejes derfor som et led i en fremtidig plan at flytte militærmuseet til Marinemuseets område og derved slå de to museer sammen. Den historiske hangar kan derved frigøres og indgå i boligområdet som eksempelvis fjordnære luksusboliger.

Integrering af Lindholm Strandpark i parkforløbet Limfjorden udgør en stor barriere mellem Aalborg og Nørresundby, selvom disse to byer kan betragtes som et samlet urbant område. Det er blevet overvejet hvilke tiltag der kan mindske både den fysiske og psykiske afstand mellem bydelene, for at begge bydele kan drage nytte af hinanden. Derfor er cykel/gangbroen etableret, og det foreslås at etablere yderligere for-

144 | vestre havnepark

bindelser over fjorden. For at binde Lindholm Strandpark sammen med Vestre Havnepark, overvejes det at indlægge en oplevelsessti i Lindholm Strandpark svarende til forløbet i Park 2 og 3, for derved at ophæve en del af forskellen mellem de to fjordbredder.

Udvidelse af prioriteringen af blød trafik i Vestbyen og Lindholm På længere sigt ses der muligheder for at udvide de gode forhold for bløde trafikanter i Vestbyen og Lindholm, således at de vestlige arealer nærmest Limfjorden er bilfrie. Derved vil disse områder udgøre værdifulde rekreative åndehuller beliggende i nær tilknytning til bymidten.

Bilparkering i områder for bløde trafikanter I områder, hvor de bløde trafikanter er prioriteret, er det vigtigt, at der etableres gode muligheder for at parkere biler i nærheden. Hvis parkerede biler ikke skal dominere, kan parkering integreres i rumlige strukturer, eksempelvis en kunstig bakke eller et parkeringshus. Arealbehovet til parkering forøges dog ved at etablere parkering i byggede strukturer. Især hvis der skal parkeres i flere etager, skal der beregnes yderligere areal til ramper og manøvrearealer. Selvom parkeringshuset på tangen indeholder tilstrækkeligt areal for parkering, kan det i praksis ikke lade sig gøre at indrette det til parkering, eftersom

grundarealet er for lille til at der kan etableres de nødvendige ramper og manøvrearealer. Der forslås derfor alternative parkeringsmuligheder, hvor enten det eksisterende parkeringshus sammenkoblet med nabobygningen, hvorved grundarealet vil blive forøget, og der ville kunne etableres både parkeringspladser, ramper og manøvrearealer. En anden løsning kunne være etablering af en stor parkeringskælder i et plan under plateauet på tangen. Denne løsning ville dog kræve, at der i konstruktionen tages forbehold for den nævnte oversvømmelsesrisiko.

 Fig. 209 Eksempel på en gammel vandflyverhangar på Holmen, København, der er ombygget til kontorer. Af Dorthe Mandrup Arkitekter.

vestre havnepark

| 145

Perspektivering Vestre Havnepark kan ses som et vigtigt led i en større udvikling af Aalborg i en bæredygtig retning. Ved at fokusere på de bløde trafikanter og via en gennemgribende byøkologisk trafikplan for hele Aalborg, kunne Aalborgs profil styrkes i forhold til øvrige større byer i Danmark ved at tilbyde et andet miljø. Det ville blive attraktivt for mange, hvis det var muligt at bo i cykel/ gå-afstand fra job, indkøb, skole og kulturtilbud til en pris langt under niveauet i fx Århus og København. Denne afstand ville samtidigt, kunne mindskes, om ikke altid fysisk så psykisk, ved at optimere forholdene for denne de bløde trafikkanter.

146 | vestre havnepark

I et fjernere fremtidsscenario kunne man forestille sig, at Aalborg brandede sig primært på byøkologi. En storby i det grønne ville ikke være et dårligt brand og ville adskille sig fra de øvrige større danske byer. En opprioritering af de bløde trafikkanter i hele Aalborg ville understøtte en sådan vision. Hvis det er nemmere at komme frem på cykel eller til fods, vil mange vælge det i stedet for bilen. I Aalborgs midtby har bilister i dag ikke de bedste betingelser, men er dog tilladt. Hvorfor ikke gøre midtbyen bilfri i butikkernes åbningstid og i stedet lave gode parkeringsmuligheder i yderkanten? Som det ser ud i dag, kører al bustrafik gennem Boulevarden. Denne trafik kunne flyttes til Vestrebro og Boulevarden laves til midtbyens oase for cyklister og gående. Boulevarden kunne munde ud i endnu en cykel/gangforbindelse over fjorden. På denne måde kunne der etableres flere bånd bestående af 15 km/t-oaser i Aalborg, som alle forbindes af havnefronten.

 Fig. 210 Visualiseringer fra øko-by projektet Dongtan i Kina. Der projekteres en hel storby baseret på bæredygtighed.

vestre havnepark

| 147

Litteraturliste Bøger:

Internetsider:

Bourdieu, P. (1995) Distinktionen : en sociologisk kritik af dømmekraften. Det lille Forlag Gehl, J. (2003) Livet mellem husene. Arkitektens forlag Kiib, H. og Andersson, L. (2007) Multifaceted Programming and Hybrid Urban Domain. I Harbourscape, Aalborg Universitetsforlag Kiib, H. og Bech-Danielsen, C. (1999) Byarkitektoniske analyse i et velfærdsperspektiv. Aalborg universitetsforlag Lynch, K. (1960) The Image of the City. The MIT press Marling, G. (2003) Urban songlinies – Hverdagslivets drømmespor. Aalborg universitetsforlag Norberg-Schulz, C. (1994) Stedsbruk. Nordisk Arkitekturforskning Rowe, C. & Slutzky, R. (1964) Transparency. Sepstrup, P. (2001) Tilrettelæggelse af information : kommunikations- og kampagneplanlægning 2. udgave, 2. oplag. Systime

aalborgkommune. dk 1)http://www.aalborgkommune.dk/Kommuneplan/ Kommuneplanrammer/Midtbyen/Aalborg+Midtby/ default.htm 2)http://www. aalborgkommune.dk/NR/ rdonlyres/8C5DAD04-7-A82-4F8F-A7C8 An 5BA3F35 7F2E/7895 /MathisBaedebyggervej7godk1.pdf aarhus.dk pdf: "Pendlingen til/fra Århus Kommune 2006", www. aarhus.dk/statistik aarhus.dk/statistik Pendlingen til/fra Århus Kommune 2006 http://aarhuskommune.dk/files /aak/aak/content/filer/borgmesterens_afdeling /oekonomisk _afdeling /statistisk_kontor/publikationer/analyser_og_rapporter/ Pendling_1997-2006.pdf cand.aau.dk Kandidat- og aftagerundersøgelsen 2002, AAU og RUC, http://cand.aau.dk/ dmi.dk http://www.dmi.dk/dmi/AALBORGstor.gif mst.dk http://www.mst.dk/St%C3%B8j/ St%C3%B8jgr%C3%A6nser/ uvm.dk http://pub.uvm.dk/2001/gennem/index.html

148 | vestre havnepark

Illustrationsliste Fig. 1-11: Egen illustration Fig. 12: Hans Kiib og Claus Bech-Danielsen, Byarkitektoniske analyser – i et velfærdsperspektiv Fig. 13: http://www.lvh.org/assets/your_lvh/healthcare_services/diabetes_center/family.jpg Fig. 14: http://etgar.org/journal2007/wp-content/ uploads/2007/07/p1000495.JPG Fig. 15: http://www.ng79.dk/sm/fotograf/Islands%20 Brygge%202.JPG Fig. 16: http://www.urbanphoto.net/blog/wp-content/uploads/2007/04/reading01.jpg Fig. 17: http://www.zm.org.pl/img/thumb.01/mama. jpg Fig. 18: http://www.marekmechanical.com/Quickstart/ImageLib/Family_Play.jpg Fig. 19-24: Egen illustration Fig. 25: Egen illustration + www.noks.dk Fig. 26-32: Egen illustration Fig. 33: Septrup Fig. 34-35: Bourdieu Fig. 36: Egen illustration Fig. 37: http://www.uoit.ca/assets/Section~specific/ News_Events/Photo~downloads/Images/students_ laptop.jpg Fig. 38: http://altmed.creighton.edu/OrganicFood/ carrots.jpg Fig. 39: http://www.silkephs.dk/grafik/fitness.jpg Fig. 40: Kilde bortkommet Fig. 41: http://www.arla.dk/appl/HJ/HJ401/

HJ401CFG.NSF/RecipeGraphics/220caffelatteGKTS. jpg/$FILE/220caffelatteGKTS.jpg Fig. 42-56: Egen illustration Fig. 57: www.rephouse.com Fig. 58: http://flickr.com/photos/drewm/801354089/ Fig. 59: http://flickr.com/photos/idiolector/66644775/ Fig. 60-72: Egen illustration Fig. 73: www.akpdesign.dk/blomstpresse.htm Fig. 74: http://people.whitman.edu/~pogue/images/ whitman/outwall.jpg Fig. 75: www.boxandonecantu.it/manuelprova/ eventi.html Fig. 76: http://www.picca.dk/webtop/webedit/images/common/KE_Pumpestation1.jpg Fig. 77: Martin Keiding Fig. 78: jsbickel.blogspot.com/2007/07/playing-atwate Fig. 79: Egen illustration Fig. 80: www.brixogthornval.dk/05_taastrup.html Fig. 81: Kilde bortkommet Fig. 82: http://www.cykelstativer.s-1.dk/data/images/Cykelstativ-4.jpg Fig. 83: http://www.gadeinventar.dk/cst/a1.htm Fig. 84-87: Egen illustration Fig. 88: Kilde bortkommet Fig. 89-90: Egen illustration Fig. 91: http://www.livingstones.dk/webimages/ images%5C2007-02-06%5C18906377_www_forside. jpg

vestre havnepark

| 149

Fig. 92: Egen illustration Fig. 93: http://lifewithoutbuildings.net/uploaded_ images/louvrecrop-798614.jpg Fig. 94: http://gis.aarhus.dk/arkitektur_web/C_F_ MOELLER.htm Fig. 95-105: Egen illustration Fig. 106: Stig L. Andersson og Jens Lindhe Fig. 107: Kilde bortkommet Fig. 108: http://picasaweb.google.com/nesduretep/ CykelturIKBenhavn/photo#5098476013711527426 Fig. 109-154: Egen illustration Fig. 155: http://flickr.com/photo_zoom. gne?id=218698968&size=o Fig. 156 Egen illustration Fig. 156: http://flickr.com/photo_zoom. gne?id=242450790&size=o Fig. 157: Egen illustration Fig. 158: http://flickr.com/photo_zoom. gne?id=985854023&size=o Fig. 159-166: Egen illustration Fig. 167: Kilde bortkommet Fig. 168: Egen illustration Fig. 169: Kilde bortkommet Fig. 170-177: Egen illustration Fig. 178: Kilde bortkommet Fig. 179: MADA s.p.a.m. Fig. 180-205: Egen illustration Fig. 206: http://www.baulinks.de/webplugin/2007/ i/1526-caparol1.jpg Fig. 207: http://www.cambridgearchitectural.com/

150 | vestre havnepark

Files/CambridgeSystemFiles/17/Images/MainPhoto_ Large.jpg http://www.tropicalisland.de/japan/kyoto/ images/KIX%20Kyoto%20-%20Kyoto%20station%20 terminal%20building%20architecture%20detail%20 with%20glass%20facade%203008x2000.jpg http:// www.bluejake.com/images06/misc/2006_sfbuildings1.jpg Fig. 208: Egen illustration Fig. 209: Kilde bortkommet Fig. 210: http://www.flickr.com/photos/touristr/1806203428/in/photostream/ http://www.flickr. com/photos/touristr/1806203428/in/photostream/

Bilag 1 Bilparkeringspladser – beregning

Cykelparkering – beregning

Norm (ifølge www.vejsektoren.dk): 1 plads pr 60 m2 + 1 ekstra plads pr 250 m2 Kontorareal i alt: 4855 m2 Antal parkeringspladser: (4855 / 60) + (4855 / 250) = 81+20 = ca 100 bilparkeringspladser Nedsættes til 45 parkeringspladser Areal pr parkeringsplads i P-hus: 30 m2 (incl manøvreareal, bærende konstruktioner m.m.) Parkeringsareal i alt: (45 x 30) = 1350 m2 Det vurderes, at brugere af sportsfaciliteterne kan benytte enten parkeringshuset på tangen eller parkeringsfaciliteterne ved Boform, eftersom de fleste idrætsaktiviteter vil finde sted uden for arbejdstiden.

Norm: 0,4 cykel pr ansat Anslået 100 ansatte i alt (ved arealforbrug på ca 50 m2 pr ansatte) Antal cykelparkeringspladser: (100 x 0,4) = 40 Dertil lægges 30 ekstra pladser, pga konverterede bilparkeringspladser I alt: (40 + 30) = 70 cykelparkeringspladser, som skal fordeles på de 6 kontorbygninger

vestre havnepark

| 151

Bilag 2 Arealberegning Det samlede areal institutionerne behøver udregnes Børn 200,0 stk Areal pr. barn 10,0 kvm Samlet areal 2000,0 kvm Det samlede areal til boliger udregnes Grundareal 70000,0 kvm Bebyggelsesprocent 100,0 % Areal 70000,0 kvm Institutioner 2000,0 kvm Areal til boliger 68000,0 kvm Antal lejligheder i alt udregnes Areal til boliger 68000,0 kvm Lejligheds Størrelse 110,0 kvm Antal Lejligheder 618,2 stk Det samlede grundareal pr. blok udregnes Antal blokke 4,0 stk Etager 3,5 stk Grundareal pr. blok 5000,0 kvm

152 | bilag

Den samlede udnyttelse af grundarealet udregnes Grundareal 70000,0 kvm Areal bygninger jord 5000,0 kvm Antal enklaver 4,0 stk Areal enklaver jord i alt 20000,0 kvm Procentuel udnyttelse af grundarealet 28,6 % Areal pr. bil inkl. Vej udregnes Parkeringsnorm pr bolig 1,0 bil 90 Graders parkering for 1 biler inkl vej 32,2 kvm Pr. bil inkl. Vej 21,9 kvm Den samlede længde på vej/parkering udregnes Antal boliger 618,2 stk Areal til parkering (+vej) i alt 13507,3 kvm Vejlængde langs parkering 710,9 m Det samlede brugte grundareal for bygninger og vej/ parkering udregnes Grundareal parkering, vej og bygninger i alt 33507,3 kvm Procentuel udnyttelse af jord

47,9 %

Bilag 3 Demografi

Indkomst

I Vestbyen bor der 11.586 personer i alt (AAL komm. boligstat), hvoraf en stor del udgøres af unge mennesker, nemlig 36% i aldersgruppen 19-24 år og 38% i aldersgruppen 25-34 år. Disse to grupper udgør tilsammen 74% af Vestbyens befolkning. Til gengæld er der ikke mange børn, nemlig 2% under 9 år, samt få ældre, nemlig 7% over 60 år (Marling, s. 131). En befolkningsfremskrivning for Socialområde Vest viser et lille fald i aldersgruppen 25- 39 år på 118 personer i 2020. Derudover ses en stigning i aldersgruppen 17-24 år på 436 personer, samt en stor stigning i aldersgruppen 67-79 år på 626 personer. (AAL Komm. web*)

Ledighed

Familiesituation 25% af husstandene består af par uden børn, og kun 2% er par med børn. Andelen af enlige er 70%. (Marling, s. 131).

Befolkningen i Vestbyen har lave indkomster; lidt under halvdelen tjener 149.000 kr eller mindre om året. 37% af befolkningen har mellemstore indkomster i området 150.000-249.000 kr om året. Kun 15% har høje indkomster på 250.000 kr eller derover pr. år. (Marling, s. 131).

Indkomstniveauet blandt Vestbyens indbyggere hænger sandsynligvis sammen med, at 60% er udenfor arbejdsmarkedet (herunder pensionister, studerende og arbejdsløse). (Marling, s. 131)

Boligsituation Den altdominerende boligtype i Vestbyen er etageejendomme, som udgør 96% af alle boliger. Heraf er 77% private udlejningsboliger. Over halvdelen af lejlighederne er små, eftersom 54% af boligerne har 2 værelser. 3-værelses lejligheder udgør 29%, og kun 9% af boligerne er på 4 værelser eller mere. (AAL komm. boligstat)

vestre havnepark

| 153

Bilag 4 Beskrivelse af segmenter i Gallup-Kompas modellen Fællesskabsorienterede 9,4% af Danmarks befolkning Miljø og solidaritet. Politisk til venstre for midten. Cykel eller offentlig transport. Svag overvægt af kvinder. 35-54 år. Lavere funktionærer. Uddannelsesniveau højere end gennemsnittet. Indtægt lidt over gennemsnittet. Aktive. Teater, bøger, klassisk musik, kunst, skønlitteratur. Tilhængere af en stor offentlig sektor og velfærdssystemet.

Moderne-fællesskabsorienterede 12,2% af Danmarks befolkning Selvbevidst og samfundsengageret kosmopolit. Åbenhed overfor omverdenen. Højt uddannede. Høj indkomst. Fokus på både egen karriere og samfundets interesser. Affaldssortering og læserbreve. Forbrugerspørgsmål og videnskab. Videnssøgning på bibiliotek og internet. Debatter og diskussioner ved aftensmaden.

154 | bilag

Moderne 11,5% af Danmarks befolkning Højt aktivitetsniveau. Ny teknologi. Kulturtilbud og rejser. Overvejende mænd. 20-44 år. Lang uddannelse og selvstændige. Høj indkomst. Karriere. Følger med i alt hvad der foregår. Motion.

Moderne-individorienterede 12,9% af Danmarks befolkning Fart og teknologi. Selvstændighedstrang. Liberalister. Overvejende mænd. 18-34 år. Knap så veluddannede. Høj indkomst. Samfundsøkonomi og erhvervsforhold. Fast food. Udadvendte og sociale. Luksus og kvalitet. (Forkortet fra Sepstrup s. 311ff)