Nokas sikre sider 2016 dansk

SIKRE Kundemagasin 2017

SIDER

RISIKOSAMFUNDET ER HER: HVAD BETYDER DET? Janne Haaland Matlary om risikosamfundet —————————

Saab leverer sikkerhed til verden —————————

Stadig flere studerer sikkerhed i Danmark —————————

—————————

SIKRE SIDER

Foto: Getty / Søren Hald

Verdens flotteste penge

RISIKOVURDERINGER

Risikosamfundet

2

er her: Hvad betyder det?

Av Janne Haaland Matlary

Det globaliserede samfund er et risikosamfund MEDIERNE ER FYLDT MED KRISER, fra russisk brug af militær magt og cyberangreb til migration og terrorisme fra Mellemøsten og Afrika. Trygheden, som vi har taget for givet de sidste 25 år efter murens fald, udfordres fra mange sider. Det globaliserede samfund er et risikosamfund.

Det interessante spørgsmål er ikke, om vi skal leve med risikoen – det gør vi allerede – men hvor høj risiko, vi vil leve med. Ligesom i erhvervslivet gælder det samme i det civile og politiske liv: Hvad er en korrekt risiko­vurdering?

afhængigt af hvem der har ansvaret. Regeringen har det territoriale ansvar for grænsekontrol og landets sikkerhed, inklusive cybersikkerhed, men erhvervslivet og den enkelte har også ansvar for egen sikkerhed. De fleste tager det alt for afslappet; de tænker, at staten sørger for dem og er alt for åbenmundede på net-

DETTE VIL VARIERE,

SIKRE SIDER

tet om sig selv og deres virksomhed. Norsk efterretning har ofte påpeget, at erhvervslivet er godtroende og antager, at de ikke er udsat for spionage og svindel, og vi ser dagligt, hvor let det er at snyde folk med falske e-mails, infiltrering med malware og falske fakturaer. Senest i går forsøgte nogen at snyde mig med en e-mail fra Telenor om en forfalden faktura. Men jeg opdagede det i tide. kan den norske stat ikke beskytte os i samme grad som før, for vi bevæger os på nettet og lægger information ud, som kan spores til os. Vi skal selv tage mere ansvar og have fokus på sikkerhed for ejendom, penge og for os selv og vores familier. Risikobilledet er generelt præget af den grænseløse verden, som er muliggjort af internet, globaliseret økonomi og af regulering i Europa, så den enkelte i langt højere grad end tidligere skal

I RISIKOSAMFUNDET

sørge for sin egen sikkerhed. Når vi rejser i far­lige lande, er det os selv, der skal undgå farer, som kan være terrorangreb, kidnapninger og netsvindel, når nogen stjæler bankkortet. Virksomheder skal sikre sig fysisk – ­deres bygninger, deres ansatte og ­deres net på samme måde. Dette er ikke statens opgaver, men vores. Og vi er bagefter med forståelsen af de nye farer, som vi kan kalde globaliseringens skyggesider.

Mange tænker, at det ikke er så farligt – indtil de støder på svindelforsøg eller fys­ iske farer.

FARLIGE EPIDEMIER OG TERRORISME, cyber­ angreb og nedskydning af fly er risikoområder, hvor risikoaversionen er alt for stor.

Det skyldes, at det, der kan ske, er så veldefineret, forfærdeligt og uacceptabelt. De færreste dør af epidemier eller terrorisme, men det er alligevel uacceptabelt, at det sker, fordi det er så unormalt. Alligevel er

Foto: iStock / Consilio

3

Foto: Privat

FAKTA Janne Haaland Matlary Professor i international politik ved Universitetet i Oslo siden 2001. Norsk politolog og Højrepolitiker.

Tidligere forsker ved Norsk udenrigspolitisk institut (NUPI), forskningsdirektør ved ARENA – Center for europæiske studier. Blandt hendes interesseområder inden for statsvidenskaben er sikkerheds- og forsvarspolitik, herunder EU, NATO, OSSE, FN, Balkan og Kaukasus, samt menneskerettigheder og påvirkningen af normer i international politik samt offentligt diplomati.

der en grænse for, hvornår der bør handles.

Regeringer skal bestemme, hvor grænsen går. I Afghanistan og nu Syrien gik den ved terroristers ”safe havens”, og det samme var tilfældet i Mali, hvor den territoriale ekspansion blev for stor. Når terrorister får deres egne territorier og samfund, bliver risikoen uacceptabel for os. fra Nordafrika og Mellemøsten er migration, ikke terrorister. Men det er ikke let at skelne mellem de to. Så længe bådene sættes på havet, overfyldt med mennesker, stimulerer det menneskesmuglerne, som er ufatteligt kyniske.

New York Times fortæller, at prisen for en overfart er på over 2000 dollars, hvilket er en enorm sum for en afrikaner. Dem, der kommer til Libyen som migranter, kan ikke bare overlades til et anarki præget af terrorister og militser. Der er helt lovløse tilstande i Libyen og livsfarligt for alle. Europa

MEN DET STØRSTE PROBLEM

har et ansvar efter at have fjernet Gaddafi i 2011. Den militære operation dengang var meget vellykket, fordi den stoppede en gal diktators omfattende massakre, men der blev ikke fulgt op på den militære operation med civile virkemidler. Hverken EU eller FN ønskede at blive involveret. Derfor er Libyen et friområde for både IS og andre terrorgrupper, som har slået sig på menneskesmugling, fordi det er så lukrativt. Fra at have fulgt Merkels politik med åbne grænser uden et øvre loft over tilstrømningen er EU – stadig under hendes ledelse – i gang med en gigantisk kovending. Via aftalen med Tyrkiet er Europa afhængig af og sårbar over for en ny migrationsstrøm, som Tyrkiet kan starte når som helst. Vi kender til fænomenet med terrorister, der har udgivet sig for at være flygtninge, og de åbne grænser betyder, at vores landes politimyndigheder har meget større og vanskeligere kontrolopgaver end tidligere. Migration og

terrorisme er ofte forbundet med trafficking og anden organiseret kriminalitet – det globale åbne samfund gør det meget nemmere for bander at operere, og med internettets muligheder for kommunikation kan man nemt organisere dette. at globaliserede samfund giver rigtig mange muligheder og masser af frihed, men dette udnyttes også af organiseret kriminalitet – alt fra internetsvindel, hacking og angreb til fysiske angreb, røverier og udvikling af store netværk af kriminelle, der fører varer ud af landet og sælger dem i udlandet. De nationale rammer for politi og efterretning tilpasser sig hurtigt, men opgaverne er meget vanskeligere end tidligere. Det påhviler også i højere grad den enkelte og de private aktører i erhvervslivet: Vi skal selv tænke på sikkerheden og tage ansvar for at beskytte os selv og vores værdier. n

KONKLUSIONEN ER,

SIKRE SIDER

RISIKOVURDERINGER

6

4

LEDER

Det gennemgående tema for årets udgave af Sikre Sider er risikovurdering.

Vurderinger, som giver os den fornødne baggrund til at kunne træffe gode beslutninger om sikkerhedsindsats og tiltag i stadig flere fora. Både virksomheder og privatpersoner foretager risikovurderinger, som resulterer i et sikkerhedsniveau i de fora, vi indgår i derhjemme, på arbejdspladsen, i lufthavnen, til festivalen, til fodboldturneringen eller på skolen. Det er folks tillid til samfundet, der afgør behovet for graden af beskyttelse og egne tiltag, som iværksættes for at skabe tryghed for en selv og ens kære. Som professor i international politik, Janne Haaland Matlary, udtrykker det så korrekt i sin kronik: Det globaliserede samfund er et risikosamfund. Spørgsmålet er, hvor høj risiko vi vil leve med? I Nokas oplever vi stigende efterspørgsel efter sikkerhed fra flere sider, og samarbejdet med offentlige sikkerhedsinstanser bliver stadig vigtigere.

Som totalleverandør af sikkerhed har Nokas et ansvar for sikkerheden inden for stadig flere nye områder. Som Saab præciserer i artiklen ”Leverer sikkerhed til verden”, oplever de, at antallet af indtrængningsforsøg øges i takt med ordrernes størrelse i deres virksomhed. De færreste ved, hvad der foregår i den digitale verden, siger Sebastian Carlsson, Vice President Press Officer i Saab. Dette er et godt eksempel på den type udfordringer, sikkerhedsbranchen står overfor og er nødt til at håndtere fremover. Nokas er ikke i tvivl om, at det er kompetenceniveauet, der skal øges – det er fysisk tilstedeværelse i kombination med teknologi og vidensbaseret vurderingsevne, som er strategien for at stå rustet til fremtiden. Det er derfor glædeligt at læse, at Københavns Universitet faktisk var de første i verden til at oprette og tilbyde et masterstudie i Sikkerhed. Det er professionalisering, denne branche trænger til!

Jeg vil takke alle, der har bidraget med interessant indhold til årets udgave af Sikre Sider, som endnu en gang sætter sikkerhed på dagsorden. Et fagområde, som vi alle er optaget af på hver vores måde, baseret på vores egen vurdering og hvor høj risiko, vi accepterer at leve med. Jeg vil også takke alle vores medarbejdere, som hver eneste dag, døgnet rundt, er med til at skabe et tryggere samfund.

Heine Wang, koncernchef

SIKRE SIDER

Nokas er en førende sikkerhedskoncern, der driver virksomhed i Norge, Sverige, Danmark og Finland. Selskabet blev etableret i 1987 og forventer i 2016 at have en omsætning på omkring NOK 4,6 milliarder. Nokas-koncernen har ca. 7 900 medarbejdere fordelt på tre divisioner: Cash Handling, Security og Systems. Vi leverer sikkerheds- og kontanthåndteringsløsninger til kunder i hele Norden. Som totalleverandør spænder vores ydelser fra vagttjenester, tekniske sikkerhedsløsninger, industri- og sikkerhedsberedskab til værdiog kontanthåndtering.

Vores kundeløfte ”Vi tager ansvar” er forankret i vores fire kerneværdier: handlekraft, samarbejde, pålidelighed og engagement.

Nokas’ vision, ”Europas førende udbyder af sikkerhed for mennesker og værdier”, er drivkraften bag alle selskabets funktioner, serviceydelser og produkter.

—— Sikre Sider er et kundemagasin fra Nokas Group.

Ansvarlig redaktør: Heine Wang Redaktion/udformning: Consilio Kommunikasjon AS —— post@nokas.no Læs mere om os på www.nokas.no – www.nokas.se – www.nokas.dk – www.nokas.com Telefon: Norge

Sverige

Danmark

02580 +46 10-222 60 00 +46 77-550 07 00 +45 70 15 76 00

Indhold

5

Janne Haaland Matlary:

Risikosamfundet er her: Hvad betyder det?

—

2

Saab:

Leverer sikkerhed til verden 6 — 14

8

Risk Management:

Stadig flere studerer sikkerhed i Danmark —

8

Petter Falch Pedersen:

Ny teknologi kan aldrig erstatte mennesker — Vi er Nokas:

Mine risikovurderinger — Aviation:

Den gode rejse —

10 12 14

Kontanter:

Verdens flotteste penge 18 Svensk og dansk seddelkunst —

22

20

Dansk Værdihåntering:

Sikker og effektiv kontanthåndtering —

21

Private Security Expert:

Voksende behov for sikkerhed i samfundet — 18

20

22

Uddannelse:

I vores branche stilles der ligesom i resten af samfundet stadig større krav om kompetence 24 — Historisk bygningsmasse:

Den skandinaviske sikkerhedsarv —

26 SIKRE SIDER

RISIKOVURDERINGER

6

Leverer sikkerhed til verden Hundredtusinder af mennesker på flugt, krig og terrortrusler har betydet, at behovet for sikkerhed og nationers ret til at forsvare sig er kommet på dagsordenen. Behovet for tryghed er grundlæggende, både for den enkelte og for nationer.

Svenske Saab udvikler højteknologiske produkter til forsvars- og sikkerhedsformål og opererer på alle kontinenter og leverer til stater og nationer i alle verdensdele. Hvert år geninvesterer koncernen 25 procent af omsætningen i forskning og udvikling, så de hele tiden kan være på forkant og dermed bidrage til øget sikkerhed, både for individer, samfund og lande.

Højt sikkerhedsbehov – Vi opererer i miljøer, hvor sikkerhedsniveauet er meget højt, og har derfor et langt bredere behov for sikkerhedsmæssige tiltag end virksomheder generelt, siger Sebastian Carlsson, Vice President Press Officer i Saab. ”Det at føle sig sikker er et grundlæggende behov og en menneskeret. Trygheden udfordres imidlertid af mange forskellige trusler

via krig, terrorisme, ulykker eller naturkatastrofer,” skriver koncernen i sin indledning til sidste års årsrapport, som viser en omsætning på 27 billioner svenske kroner.

Erobrer markedsandele Koncernen har en bred portefølje inden for forsvars- og sikkerhedssegmentet og er en af de få virksomheder i verden, som producerer både kampfly og ubåde.

– Vi har en stærk position, oplever jævn vækst og erobrer markedsandele. Det er en konkurrencefordel, at vi er mindre end vores konkurrenter, fordi vi er mere omstillingsparate og fleksible. Desuden har vi en højteknologisk kultur at bygge videre på, hvilket også er en konkurrencefordel, siger Carlsson, som ikke ønsker at komme specifikt ind på, hvilke sikkerhedsmæssige tiltag Saab har etableret for at værne om deres egen virksomhed. Han bekræfter imidlertid, at de sideløbende med udviklingen af ny teknologi, systemer, produkter, tjenester og løsninger hele tiden arbejder med sikkerhedsaspektet i forhold til dette.

Ved udgangen af sidste år havde Saab en ordrebeholdning på hele 114 milliarder svenske kroner, over tre gange mere end

SAABS KERNEVIRKSOMHED • Flyteknologi: Udvikling af avancerede og civile fly, blandt andet kampflyet ”Gripen”.

• Våbensystemer: Integrerede kampsystemer, netværksløsninger, panservåben, missiler og ammunition.

• Styresystemer: Systemer til ledelse og koordinering af militære operationer og til civile trafiksystemer både til lands, til vands og i luften.

• Overvågningssystemer: Til efterforskning, luftværn og overvågning.

• Undervandssystemer: Ubåde, ubemandede fartøjer, systemer til lokalisering, våben og kommunikation.

Nokas blir Saabkoncernens nye samarbejdspartner Nokas er fra den 1. april 2017 ny sikkerhedsleverandør til Saab AB. Nokas bliver Saab-koncernens nye samarbejdspartner inden for både overvågning med vagter og tekniske sikkerhedsløsninger.

Aftalen gælder i fem år og omfatter alle de ca. 45 steder, hvor Saab driver virksomhed i Sverige, samt en række andre lande. Nokas er i implementeringsfasen

SIKRE SIDER

for at være klar til at levere en komplet løsning fra april 2017.

– Vi er meget stolte af at have fået den prestigefyldte opgave at levere overvågningstjenester og tekniske systemer til Saab. Nokas opbygger nu en samordnet kundespecifik organisation til opgaven og kommer til at ansætte mindst 100 nye vagter og 40 sikkerhedsteknikere, siger Anders Lönnebo, administrerende direktør hos Nokas Security.

– Saab stiller høje krav til sikkerheden, og vi er tilfredse med vores valg af leverandør, som jeg er overbevist om kommer til at udvikle sikkerhedsbeskyttelsen på en positiv måde. Nokas’ brede erfaring med store og komplekse opgaver gør, at vi føler os trygge ved Nokas som sikkerhedsleverandør til vores anlæg rundt om i Sverige og resten af verden, siger Torbjörn Nibelius, ejendomsdirektør hos Saab AB.

Stort ansvar – Teknologiske fremskridt kræver større årvågenhed, også i forhold til det sikkerhedsmæssige, siger pressechefen.

Samtidig med at Saab udvikler innovative systemer for at øge trygheden i samfundet, gennemsyres virksomheden af bevidstheden om, at en del af disse systemer ikke kun anvendes i fredstider, men også i forbindelse med konflikter. Ifølge Carlsson indebærer dette et stort ansvar.

– Vi er helt afhængige af kundernes tillid.

Meget af det, vi arbejder med, er højsensitive ting, og det betyder, at vi for eksempel ikke kan komme ind på, hvordan vi arbejder, af hensyn til spionage, påpeger han.

Digital årvågenhed Samtidig med, at digitale flader og sociale medier giver fantastiske muligheder, kræver det også mere i forhold til sikkerhedsaspektet.

– Erhvervslivet generelt har nok et stær-

kere fokus på sikkerhed i dag end for bare få år siden, men de færreste har indblik i, hvad der egentlig foregår, især i den digitale verden, siger Carlsson, der ikke ønsker at komme ind på, om Saab oplever forskelle, når det gælder sikkerhedsniveauet i de forskellige verdensdele.

– Vi ønsker at være transparente i det omfang, det er muligt, og har for eksempel været åbne om, at antal indtrængningsforsøg øges i takt med ordrernes størrelse, siger han.

– Vi kan i det hele taget mærke, at store udviklingsprojekter i dag udsættes for trusler, der slet ikke fandtes for bare nogle få årtier siden. Udviklingen har været enorm, især det sidste årti.

Sebastian Carlsson, Vice President Press Officer i Saab.

Foto: Saab

for bare tre år siden. En enorm vækst, som tilskrives et tålmodigt og målrettet arbejde med nye produkter i kombination med et stærkere fokus på markeds- og salgsarbejde.

7

Sikkerhed i udvikling Sikkerhedsudfordringerne vokser blandt andet i takt med den digitale udvikling.

– Så længe vi i overvejende grad har stater og nationer som kunder, er der mange sikkerhedsmæssige hensyn at tage, forklarer Carlsson.

Sikkert er det i alle fald, at Saab kontinuerligt udvikler nye sikkerhedsrutiner i takt med den øvrige udvikling, der ellers sker i verden, både fysisk og digitalt. Det er de nødt til. n

OM SAAB Svensk teknologivirksomhed.

Hovedkontor: Linköping En af verdens førende inden for produktion af højteknologiske produkter til forsvars- og sikkerhedsformål både til vands, til lands og i luften.

Virksomhedens største ejere er den svenske Wallenberg-familie samt den britiske forsvarsvirksomhed BAE Systems.

Antal ansatte: Ca. 14.000 Grundlagt i 1937.

I 1990 blev personbilsdivisionen solgt til general Motors Corporation.

Blandt Saabs datterselskaber finder man Saab Bofors Dynamics, som er den ene halvdel af den tidligere svenske forsvarskoncern AB Bofors. Saab AB er også underleverandør til Airbus og Boeing Foto: Stefan Kalm © Saab AB SIKRE SIDER

RISIKOVURDERINGER Karen Lund Petersen, førsteamanuensis ved universitetets center for avanceret sikkerhedsteori

8

Stadig flere studerer sikkerhed i Danmark I foråret gennemførte omkring 30 studerende masterstudiet i sikkerhed på Københavns Universitet – et studie, danskerne foreløbig er alene i verden om at tilbyde.

– Dette studie kombinerer Security Risk Management og Political Science, hvilket er helt unikt, siger Karen Lund Petersen, førsteamanuensis ved universitetets center for avanceret sikkerhedsteori og arkitekten bag masterstudiet, som blev oprettet på Københavns Universitet for tre år siden.

Behov for fagfolk – Målet er at uddanne folk, som har en bedre forståelse af fagområdet, ikke bare teoretisk, men også praktisk, fortsætter hun.

Uddannelsen drejer sig om alt, lige fra hvordan en virksomhed rent kommunikationsmæssigt håndterer uønskede fund i for eksempel fødevareproduktion, til hvordan virksomheder forholder sig til terrortrusler.

– En stadig mere globaliseret verden ændrer risikobilledet. Sikkerhedsvurderinger er ikke længere forbeholdt politi og militæret. For et stigende antal virksomheder, både i det private og offentlige, er sådanne vurderinger blevet en del af driften Så er det vigtigt at sørge for, at de har kompetente folk til at håndtere opgaverne, understreger Lund Petersen til Sikre Sider.

Også i Norge De studerende kommer fra hele verden, 40 procent af dem fra Skandinavien.

– Fra Norge har vi især mange ansøgere fra Stavanger, oplyser Lund Petersen og påpeger, at Universitetet i Stavanger også tilbyder et masterstudie i sikkerhed, men at det primært henvender sig til folk, som er i arbejde og allerede har en uddannelse inden for andre fagområder.

– Hos os tilbyder vi en ren kandidatuddannelse og har et anderledes forskningsbaseret studieSIKRE SIDER

oplæg, understreger hun og tilføjer, at de i år havde omkring 350 ansøgere, hvilket tyder på, at de nuværende 40 studiepladser fremover kan blive til flere.

– Så absolut. Men det vigtigste lige nu er at sørge for, at vi får opstartet et kvalitetsstudie, hvor vi optager og uddanner dygtige folk, hvilket ikke alene bliver en fordel for os, men også for de virksomheder, der ansætter vores kandidater.

Gode vurderinger De studerende, der blev færdige i foråret, har ikke haft problemer med at få arbejde, og spekteret er rimelig bredt: – Nogle af dem er blevet ansat i efterretningstjenesten, andre i afdelinger for sikkerhed og strategi i store virksomheder som Carlsberg og Falck, og flere er beskæftiget i sikkerhedsselskaber som Nokas, fortæller Lund Petersen.

Traditionelt er sikkerhed blevet anset for at være en udgiftspost for virksomheder i det private erhvervsliv. Dette er ifølge Lund ved at ændre sig: – Stadig flere virksomheder satser på risiko og sikkerhed, er hendes erfaring.

– Hvad er de største udfordringer for sikkerheds- og risikoarbejdet i dag, som du ser det?

– I dette arbejde kan vi aldrig vide med sikkerhed, hvad der er den rigtige beslutning.

Datamængder kan mange behandle, men det hjælper ikke ret meget, hvis man ikke ved, hvordan materialet skal anvendes. Vi tilbyder kandidater, som ved, hvad der står på spil, og som er trænet i at foretage gode vurderinger.

Studiet er praktisk orienteret, og undervisningen er baseret på reelle cases.

Foto: Paolo Bona / Shutterstock.com

Også en forretningsmæssig side Mange private virksomheder ansætter i dag medarbejdere med en baggrund fra politiet eller militæret for at løse udfordringer inden for risiko-, beredskabs- og sikkerhedsarbejde, hvilket Karen Lund Petersen har forståelse for: – Det er først og fremmest dem, der i dag har

Navn:

Maja Felicia Falkentoft

Alder:

26 år

Fra:

København, Danmark

erfaring inden for både sikkerhedsvurderinger og risikoanalyser, men de mangler den forretningsmæssige side, og det er her, vi kommer ind i billedet. Vores kandidater har begge dele, hvilket stadig flere virksomheder forstår at værdsætte. n

Bachelor: International Development and Global Studies, Roskilde Universitet Master: Security Risk Management, København, sidste år.

Hvorfor valgte du masterstudiet i Security Risk Management?

– På præsentationsdagen for studiet fik vi blandt andet at vide, at vores muligheder for at gøre noget med en verden i stadig ændring også ændrer sig. På trods af, at vi har adgang til mere information end nogensinde før, kan vi fortsat hverken vide eller forudse alt, men vi kan udforme strategier og handlingsgrundlag ud fra forståelsen af, at verden netop er i denne konstante forandring. Jeg var solgt – og søgte ind!

Hvad har studiet lært dig hidtil?

– Vi arbejder i en politisk bred, men også casespecifik kontekst. Jeg har lært at bruge min generelle viden om internationale forhold og sikkerhedsanalyser til at analysere konkrete forhold og lægge strategier for forskellige organisationer i politisk usikre og ukendte omgivelser. Jeg ved ikke alt om truslen fra IS, som folk ofte spøger mig om, når jeg fortæller, at jeg studerer sikkerhed og risiko. Men jeg har fået lov til at arbejde med klimasikkerhed, kriseberedskab, kontraterror, efterretning, krisekommunikation og diplomati. Jeg har været i praktik i et privat efterretnings- og analysefirma, hvor sikkerhed og risiko var én ting, og jeg har været på udveksling i Paris, hvor sikkerhed og risiko var noget helt andet. Men det er også pointen. For man skal ikke komme ud herfra med én teknisk definition af, hvad

sikkerhed eller risiko er. Kort sagt får vi en uddannelse, hvor vi kan arbejde med sikkerhed og risiko – ikke bare set ud fra et teknisk-operativt perspektiv, men også ud fra et politisk, internationalt og sociokulturelt perspektiv. Det er supervigtigt i dag, hvor både statslige og private virksomheder skal forholde sig til komplekse trusler og risikovurderinger, både når det gælder klima, cyberspace og terror.

Hvordan ser du din fremtidige erhvervskarriere – og hvorfor?

– Lige nu arbejder jeg som forskningsassistent hos Centre for Advanced Security Studies her på universitetet og hos Dansk Institut for Internationale Studier, hvor jeg er i gang med working paper om antiterrortiltag i lufthavne. Jeg arbejder også som frivillig hos Atlantsammenslutningen, som er NATOs folkeoplysningsorganisation i Danmark. Men hvis jeg skal tænke længere frem i tiden, håber jeg på at kunne bruge min uddannelse til at arbejde med sikkerhedsrelaterede udfordringer og se, hvordan vi både politisk og organisatorisk kan tackle dem. Gerne inden for de klassiske, statslige organisationer, men også inden for det private erhvervsliv og i internationale organisationer. Hele pointen med Security Risk Management er jo netop at kunne navigere bredt, innovativt, pragmatisk og på tværs. n SIKRE SIDER

9

RISIKOVURDERINGER

10

Foto: Nokas

SMARTHOME Helheden af overvågning, styring, regulering og optimeringsfunktioner i en bygning.

Målet er at samle og automatisere pro­ cesserne i en bygning.

Ordet smarthome er ikke et entydigt defineret begreb, men et overordnet begreb for mere eller mindre automatiserede og

SIKRE SIDER

ELLER HJEMAUTOMATISERING ­intelligente funktioner, som skal bidrage til lavere energiforbrug, bedre komfort, nemmere betjening og et højere sikkerhedsniveau i huse og bygninger.

Stadig flere kommuner i Norge har i løbet af de seneste år valgt at indføre smarthome-teknologi.

Der er flere styreniveauer.

Fra enkle installationer som detektorer og timere til mere omfattende løsninger.

Generelt er Norge en del bagefter i forhold til både passivhus og fuldt integrerede hussystemer, som i større grad benyttes i for eksempel Tyskland. (Kilde: Wikipedia)

Foto: Consilio

Ny teknologi kan aldrig erstatte mennesker

11

Petter Falch Pedersen, som er koncerndirektør for kundeforhold og kommunikation i Nokas

– Vores komparative fortrin er responsapparatet. Når panelet lyser rødt, skal der komme nogen. Vi har serviceteknikere og vagter i hele Skandinavien, som er på vagt døgnet rundt.

Det siger Petter Falch Pedersen, som er koncerndirektør for kundeforhold og kommunikation i Nokas. Han fortæller om den teknologiske udvikling inden for overvågning, styring og regulering af bygninger og om Nokas’ rolle i dette.

Store aktører – Det er de store aktører, der er i front, Samsung, IBM og Google. Samsung har for eksempel sagt, at alle deres TV-skærme skal være IOT-enheder (Internet of Things) inden udgangen af 2017, hvilket vil sige, at de skal kunne kommunikere, forklarer Falch Pedersen og uddyber: – Køleskabe, varmekilder, varmtvandsbeholdere, alting skal kunne kommunikere, påpeger han og sammenligner fremtidige bygninger med de moderne fuldautomatiske biler.

– For bare ti år siden kunne vi selv fikse småting på bilen. I dag er det umuligt. Men hvis der er noget galt, er vi nødt til at få nogen til at hjælpe os med at finde og udbedre fejlen. Det samme gælder for såkaldte smarthome- eller hjemautomatiseringssystemer. Hvis teknologien ikke virker, er det ligemeget, hvor fantastisk den er.

– Hvilken position indtager Nokas i den teknologiske udvikling, der sker på denne front?

– Vi skal ikke gå ind og konkurrere med de store, men i stedet udvikle vores spidskompetence. Nokas har responsapparatet – serviceteknikerne, som finder og udbedrer fejl i de teknologiske systemer i fremtidige smarthome-installationer og bygninger.

Nokas skal følge med Koncerndirektøren følger udviklingen nøje. – Alarmproduktverdenen er afgrænset. Vi ved, hvad der sker, og følger markedsudviklingen, hvad enten det drejer sig om Apple-koncernens nye lanceringer eller norske Lyse Energys smarthome-koncept.

Han er opsat på, at Nokas skal bygge videre på det, de er gode til, og ikke lade sig friste til at gå ind som aktør i den teknologiske udviklingsdel.

– Ingen har hidtil udviklet et overordnet system, der kan styre alt i et hjem eller i en bygning, uafhængigt af hvem der har leveret de forskellige produkter og deres design eller opsætning. Men det er tæt på. Inden længe får vi det, branchen har talt om i over 30 år – et system, som uafhængigt af design, produkt og leverandør styrer hele huset eller bygningen. Så skal vi være klar til at

gribe chancen og udnytte vores spidskompetence og produkter, understreger han.

Tryggere?

– Tror du, vi vil føle os tryggere med den nye teknologi?

– Det er fantastisk, at vi nu for eksempel kan montere sensorer i sengen for at overvåge, at ingen ligger der for længe. Men der skal stadig være nogen til at reagere.

Selvom teknologien giver os mulighed for at overvåge og styre utallige funktioner, er mennesket stadig den vigtigste ressource for at opnå sikkerhed og tryghed, fastslår han.

Ifølge Falch Pedersen er det bare et spørgsmål om tid, før der lanceres nye produkter på både det private marked og erhvervsmarkedet – innovative systemer, der gør det muligt at overvåge og fjernstyre næsten hvad som helst i en bygning: Døre, vinduer, lys og varme, ventilation, brandvarsling, lås, adgangskontrol og alarmer for bare at nævne nogle få af tingene. Alligevel understreger han: – Vi er rigtig godt rustet med vores serviceog udrykningsapparat. Ingen teknologi kan erstatte et koldt hoved og et varmt hjerte! n

SMARTHOME-KOMPONENTER

INTERNET OF THINGS (IOT)

Smarthome bruges ofte om forskellige styresystemer for lys, varme, brandsikring, indbrudssikring og ventilation i boliger.

IOT refererer til en teknologi, der bevirker, at de ting, vi omgiver os med, kan kommunikere, f.eks. køleskab, TV, varmekilder og varmtvandsbeholdere.

Du kan nemt kontrollere alt fra lys, varme, strømforbrug, persienner, garageport, yderdør, kamera, ventilation, lyd og billeder i boligen bare ved hjælp af nogle enkle afbrydere eller via tablet/ mobil. (Kilde: Wikipedia)

Samsung siger i sit Statement: ”By 2017, all Samsung televisions will be Internet of Things (IOT) devices and in five years (2020) all Samsung hardware will be IoT ready, further accelerating the expansion of IoT devices available in the market.”

SIKRE SIDER

RISIKOVURDERINGER

Vi er Nokas!

———————————————————————————————————————————————————

12

«Mine risikovurderinger» Vi foretager alle risikovurderinger hver dag, bevidst og ubevidst.

Vurderinger, der munder ud i mange handlinger og valg.

Hvilke risikovurderinger foretager du i løbet af din dag? Her fortæller Nokas-ansatte fra Danmark, Sverige og Norge om deres vurderinger.

Brian Hansen, Driftsleder – Danmark Arbejdsmæssigt har min adfærd selvfølgelig ændret sig løbende, men det er svært at registrere og sætte ord på, men det skyldes måske, at det er naturligt for mig at følge regler og procedurer. Til gengæld er jeg som privat­person blevet ekstremt opmærksom på sikkerhed på mange områder.

F.eks. ser jeg ofte steder, hvor jeg synes, man burde sætte et hegn op omkring en bygning, i børnehaven spot­ter jeg kasser eller lign., der er stillet udenfor på en måde, der giver børnene en mulighed for at klatre over hegnet. Jeg ser mulighed for at øge sikkerheden alle vegne.

Annelise Maile Sandvold Vekter i resepsjon – Norge Som vekter i en resepsjon i oljesektoren er risiko­vurderinger noe som gjennomsyrer hele bedriften. Det legges stor vekt på HMS i alle ledd både onshore og offshore. Derfor er vår arbeidshverdag veldig trygg i forhold til andre vektere. Privat er jeg mor til en tenåringsgutt og her er det risikovurdering på et høyt plan hele tiden. Ellers er jeg bevisst på at gangen og rømningsveier hjemme ikke er blokkerte, og har gitt førsteopplæring til sønnen min med instrukser om hvor nærmeste hjertestarter er.

Jan Delff Salgskonsulent – Danmark Jeg tænker over hvilke informationer, jeg videre­giver og til hvem. Dette gælder både i fritid og jobmæssigt.

SIKRE SIDER

Sandra Pettersson Värdetransportör – Sverige Jag är extra försiktig när jag har med mig barnen vid tex köpcenter och andra platser där det rör sig mycket människor, vad det är för människor runt omkring oss. Vi har en hemlig kod hemma med barnen så de inte ska följa med andra, utan uppmanar dem att skrika högt och springa om det kommer fram någon främmande människa och vill att de ska följa med. Frågar någon vad jag jobbar med nämner jag aldrig att jag är värdetransportör utan håller mig till att jag är väktare för att inte utsätta mig eller familjen för onödiga risker.

Rikard Petersson Säkerhetstekniker larm – Sverige Jag tror i grunden gott om människor men när jag befinner mig på platser som känns osäkra blir jag mer uppmärksam, inte så att jag nervöst slänger med blacken, utan mer att jag medvetet utstrålar självförtroende samtidigt som jag vet vad som händer runt omkring. Det är på samma sätt när jag och min familj är ute och äter på restaurang, jag sitter aldrig med ryggen in mot rummet.

Jag gillar att studera människor och gillar inte att folk rör sig bakom min rygg. Jag ser också till att min telefon alltid är laddad till minst 50%, med den kan ringa efter hjälp men är den död gör den ingen nytta.

Hellen Carlbom Administratör – Sverige - Det som är viktigt för mig är att känna mej trygg när jag är ute på kvällen, om jag inte har tagit bilen. Jag ser då till att någon anhörig möter mej vid bussen eller tunnelbanan om jag kommer hem efter mörkrets inbrott.

13

Rikke Tjæreberget Objektleder – Norge Jeg er opptatt av trafikksikkerhet for jeg bruker sykkelen i jobb. Jeg leser aktivt trafikkbildet og tar ikke for gitt at folk ser meg på sykkelen.

Jeg bruker alltid hjelm! Når jeg møter personer påvirket av rus vurderer jeg alltid deres tilstand og velger å bruke stikkvest, da jeg tenker at det er en risiko for at folk jeg møter i jobben har våpen. Jeg tar en aktiv risikovurdering ved å lese kroppsspråk og ved å se an situasjonen før jeg går inn i den.

Louise Wohlert Hansen Administrativ medarbejder – Danmark Efter jeg er kommet ind i sikringsbranchen, er jeg blevet mere opmærksom på, hvor meget man egentlig bliver overvåget - både i det offentlige og i det private rum. Jeg har også selv overvejet at få installeret sikring i mit private hjem, da det er en god tryghed at have. Endvidere er jeg også blevet mere opmærksom på, hvad der sidder af sikring, de steder jeg kommer.

Björn Sköld Larmoperatör – Sverige - I arbetet på larmcentralen har jag alltid högt säker­hets­tänk när jag jobbar med våra kunder. Som båtägare åker jag aldrig utan flytväst, och när jag kör bil har jag alltid säkerhetsbältet på. I övrigt gör jag alltid omedvetna riskbedömningar i princip varje dag när jag cyklar i stockholmstrafiken.

Karina Kristiansen Driftsleder – Danmark Ved nærmere eftertanke er jeg dog kommet frem til, at der er ét sted, hvor min adfærd ubevidst nok har været lidt anderledes end andres, der har et mindre risikofyldt arbejde, og det er på de sociale medier. Her deler jeg ingen information om, hvor jeg arbejder. Derudover kan jeg mærke, at jeg i mange situationer, som f.eks. når jeg nærmer mig min arbejdsplads, meget bevidst observerer området, biler og personer, da jeg forstår vigtigheden af den adfærd i vores arbejde.

Lennart Hansen Verditransportør – Norge Risikovurdering er noe jeg alltid gjør selv om de ikke alltid er så bevisste. Alt ifra hvilket vær det er ute og hva jeg bør ha på meg av klær, til de mer de arbeidsrelaterte risikovurderingene du må gjøre som verditransportør. Planlegge rute og arbeide på en trygg og sikker måte. Jeg må ha et forhold til hva jeg skal gjøre om det skulle oppstå en uønsket situasjon.

Siden jeg ferdes så mye i trafikken så tar jeg fortløpende risikovurderinger her også.

Håvar Solberg Tekniker – Norge Jeg tar så mange vurderinger i løpet av dagen. Vurderingene ligger liksom i ryggmargen, en tar kontinuerlig mange små valg. For eksempel når en kjører bil, bruker gardintrapp, arbeider i høyden osv.

SIKRE SIDER

RISIKOVURDERINGER 14

Rejserute: Oslo-Stockholm

Den gode rejse En rejse betyder i dag, at man kommer fra et punkt til et andet ved hjælp af selskaber, der kommer med kundeløfter om en behagelig og tryg rejse. At rejse betyder, at man må acceptere at blive overvåget, kontrolleret, scannet og fulgt. Det skal føles trygt at befinde sig i kontrollerede omgivelser, men det kræver, at kontrollen udøves med respekt og på den rette måde.

Først da bliver det en god rejse.

SIKRE SIDER

Det er tidligt om morgenen, og jeg er på vej til Stockholm. Jeg hører lyden af min trolley, der rammer stengulvet, hvorefter den hurtigt føres hen mod rulletrappen. Der er stille og få rejsende. Det er mærkeligt at tænke på, at der færdes over 250.000 mennesker her hver dag. Men jeg ved godt, at jeg ikke er alene. På Oslo hovedbanegård er der nemlig mere end 400 kameraer, som overvåger området, og uddannet sikkerhedspersonale følger hele tiden med i det hele inde fra kontrolrummet. Nogle af passagererne omkring mig er ikke rejsende, men folk på arbejde i civilt antræk, så de straks kan være til stede, hvis der sker noget. På vej ned ad rulletrappen danner jeg mig et overblik, og nu ser jeg tydeligt, hvem der er på arbejde som sikkerhedsvagter i Nokas-antræk denne morgen. Dem, der helt tydeligt følger med, er i beredskab.

De hjælper, hvis jeg har brug for hjælp. De svarer på spørgsmål, hvis jeg spørger.

Fra spor 15 går lufthavnstoget ud til Oslo Lufthavn. Allerede inden jeg går om bord på toget, har jeg været i kontakt med sik-

Foto: Bård Gudim

15

Foto: iStock

’’

Efter to minutters ventetid bliver min bagage tjekket af en sikkerhedskontrollør, som ønsker mig både en god dag og god rejse.

Mange opgaver på kort tid, men de fleste passagerer har gode rutiner. De fleste af os er rejsevante.

Da jeg har tjekket ind, går jeg direkte ind i den nye sikkerhedssluse, som er verdens første af sin slags. De traditionelle sikkerhedsområder er udskiftet med store gange eller sluser. Fra april 2017 vil 30 sådanne sluser sørge for, at sikkerheden varetages, og at oplevelsen bliver mere behagelig for de rejsende. Efter to minutters ventetid bliver min bagage tjekket af en sikkerhedskontrollør, som ønsker mig både en god dag og god rejse. Rutinen er ikke særlig anderledes i forhold til tidligere, men pladsforholdene og selve området opleves som bedre. Jeg har mere plads at bevæge både mig og min bagage på. Dermed bli-

ver det lettere at sortere PC’er og flydende kosmetik i pose fra, tage skoene af og holde styr på og vise mine rejsedokumenter.

Mange opgaver på kort tid, men de fleste passagerer har gode rutiner. De fleste af os er rejsevante.

Foto: Consilio

kerhedspersonale fra Nokas. Lufthavnstoget – selskabet, hvis budskab er, at jeg kan rejse afslappet hele vejen. Med det løfte tilbyder de, at rejsen ikke alene skal være tryg, men også behagelig. Det er den også.

For man rejser behageligt, når man føler sig i gode hænder, og efter 19 minutter med behagelige sæder, wi-fi, kaffe og udsigt ankommer jeg helt flyklar til landets største lufthavn.

Over 25 millioner1 rejsende forventes at blive kontrolleret i 2017, og globaliseringstrenden gør, at man forventer, at tallet kun vil stige i årene fremover. Branchen gennemgår en ekstrem udvikling. Det er ikke kun de rejsende, der ændrer sig – det samme gælder for reglerne, hvor der årligt, ofte endda flere gange om året, opstilles nye krav. Desuden giver nye teknologiske løsninger mulighed for stadig større kontrol.

Nokas har ansvaret for både sikkerhedskontrollen samt terminalens indendørs- og udendørsområder. Det er imidlertid sikkerhedskontrollen, de fleste har et forhold til. - I 2014 iværksatte vi et omfattende arbejde for at effektivisere sikkerheds1 http://www2.hrgworldwide.com

Allerede inden jeg går om bord på toget, har jeg været i kontakt med sikkerhedspersonale fra Nokas.

SIKRE SIDER

RISIKOVURDERINGER 16

kontrollen. Ved at udvikle mere nøjagtige handlingsforløb lykkedes det os via standardisering at øge både kvaliteten og tidsforbruget på arbejdet.

Det var vi i stand til ved at kombinere den rette bemanding med – ikke mindst tilstrækkelig bemanding, forklarer direktør for Nokas Aviation Security, Kjell Frode Vik, da vi mødes i terminalen. - Året efter blev den gennemsnitlige ventetid målt til to minutter, og hele 99,97 % af de rejsende brugte under 15 minutter på sikkerhedskontrollen2. Med de nye sluser ser vi yderligere muligheder for at øge kvaliteten og ikke mindst muligheder for at give passagererne en endnu bedre start på rejsen.

– Vi sætter os hele tiden nye mål om at øge præstationerne og kvaliteten, under­streger Vik, som er ansvarlig for 900 medarbejdere, der er uddannet og certificeret specielt til forskellige opgaver i luft­havnen.

- For ­mange er sikkerhedspersonalet i sikkerhedsområdet de første mennesker, de rejsende taler med på deres rejse, forklarer Vik. Det giver os et stort ansvar. Vi er til stede for at give dem en god start på en tryg rejse. Det indebærer, at vi skal kontrollere og udføre sikkerhedsrutinerne, så de opleves som positive, tryghedsskabende tiltag og ikke som en negativ kontrolhandling, understreger Vik. Øget kompetence, certificering, oplæring og stort fokus på lederrollen fra første led og fremefter er den strategi, vi benytter til at udvikle os, så vi kan imødekomme konstante nye krav og forventninger.

Nokas at overtage ansvaret for sikkerhedskontrollen i Stockholm Arlanda Airport fra 1. januar 2017, bekræfter Anders Lönnebo, adm. direktør i Nokas Security AB. Lufthavnen er med cirka 24 millioner passagerer Nordens tredjestørste efter København Lufthavn og Oslo Lufthavn. Lönnebo er lige ankommet fra Stockholm og skal tilbringe arbejdsdagen i Oslo Lufthavn sammen med kollegaen Kjell Frode Vik. I Sverige vil 600 personer, som er oplært og certificeret i Nokas-regi, have ansvaret for at kontrollere passagererne på fem forskellige kontrolsteder, fordelt på fire terminaler. Desuden skal al bagage kontrolleres af Nokas. - Det indebærer lidt andre logistikmæssige udfordringer end dem, Oslo Lufthavn er vant til, for der er alt samlet i ét område. Men både opgaver og regler er relativt ens, så de fleste erfaringer fra Norge kan mere eller mindre overføres direkte til Sverige, understreger Lönnebo.

- Aftalen mellem Nokas og Swedavia gælder i første omgang i tre år med option på yderligere fire år. Vi investerer derfor langsigtet og betydeligt i opgaven både via kompetenceoverførsel og oplæring af vores

- Nokas’ erfaring, indstilling og evne til at skabe resultater var selvsagt meget vigtige argumenter, da Swedavia valgte at tildele 2 https://insideflyer.no

Huskeregel på udlandsrejsen: Betal altid i lokal valuta, når du er i udlandet. Når du betaler med kort, fastsætter brugsstedet valutakursen.

På betalingstidspunktet er det ofte problematisk at sætte sig ind i betingelserne.

Som hovedregel kan du være temmelig sikker på, at de altid er dårligere end den kurs, Visa eller Mastercard tilbyder. I enkelte lande kan butikker desuden afkræve et gebyr ved betaling i danske kroner.

Foto: Consilio SIKRE SIDER

medarbejdere, så vi lige efter årsskiftet er i stand til at overtage opgaven med et meget højt videns- og serviceniveau, fortsætter Lönnebo. Hele Nokas’ værdikæde er involveret i forbindelse med rekruttering, oplæring, certificering, opfølgning og tilstedeværelse af ledelsen. På den måde skal vi øge kvaliteten samt skabe en mere tryg rejse for passagererne i Sverige, afslutter Lönnebö.

Så er tiden kommet til afgang, da det meddeles, at vores fly til Stockholm er klar til boarding, og som passager må jeg sige tak for snakken og gå til gate E25. Velvidende, at både jeg selv, kuffert og taske er blevet nøje undersøgt af både maskiner og menneskeøjne. Den tanke generer mig ikke ret meget – ja, faktisk er det helt fint med mig.

Jeg er glad for, at de andre passagerer har været gennem den samme kontrol, og at vi alle er blevet behandlet ens. Jeg føler mig både sikker og tryg, da jeg går om bord på flyet til Sverige. Til lufthavnen, som snart skal blive mere professionel med nyt sikkerhedspersonale. Det føles allerede som en god rejse. n

Foto: Consilio

17

SIKKERHEDSTIPS, NÅR DU SKAL UD AT REJSE 1. Sørg for at have rejseforsikring. Sørg for at betale rejsen med betalingskort, så der automatisk opnås forsikring for rejsen.

2. Kontakt din læge vedrørende vaccination, hvis du er i tvivl, om du har brug for det.

3. Benyt myndighedernes tilbud om at registrere dig ved udlandsophold. På den måde er det nemmere at få fat på dig, hvis der opstår en krisesituation.

I Sverige kan du registrere dig på www.swedenabroad.com/svensklistan, i Norge kan du gøre det på: www.reiseregistrering.no og i Danmark på www.danskerlisten.um.dk

Anders Lönnebo, adm. direktør i Nokas Security AB, og Kjell Frode Vik, direktør for Nokas Aviation Security.

4. På udenrigsministeriets hjemmesider får du vigtige oplysninger og rejseråd om forskellige destinationer og rejsemål.

5. Der er lommetyve overalt. Brug pengebælte rundt om livet eller halsen til at opbevare kontanter, betalingskort og eventuelt mobiltelefon.

6. Efterlad kontaktoplysninger derhjemme. Manglende tilgængelighed på mobiltelefonen, dårligt netværk eller tab af mobiltelefon kan være nogle af årsagerne til, at du ikke er tilgængelig for andre med hensyn til vigtige beskeder. Efterlad derfor altid kontaktoplysninger til overnatningsstedet. Efterlad rejseplanen, hvis du skal besøge flere lande.

7. Sørg altid for at medbringe lidt kontanter i lokal valuta. Der er mange steder i udlandet, hvor det ikke er muligt at betale med kort. Man er helt afhængig af små sedler og mønter for at kunne handle på de fleste markeder rundt om i verden.

8. Mærk din bagage, så du undgår, at nogen tager din kuffert, fordi de tror, det er deres. Det kan tage lang tid, før uheldet opdages.

9. Undersøg på forhånd, hvordan du kommer fra lufthavnen til hotellet. Så slipper du for at vurdere unødvendige og ofte alt for dyre transportløsninger på et tidspunkt, hvor du bare ønsker at komme hen til hotellet.

10. Tag et billede af passet, rejsedokumenter, vouchere og andre ting. Så bliver det meget nemmere at anskaffe nye, hvis de på en eller anden måde forsvinder.

SIKRE SIDER

RISIKOVURDERINGER

DEN NYE NORSKE SEDDELSERIE:

Verdens flotteste penge 18

– Penge skal have autoritet. Et gennemarbejdet design formidler velovervejede konstruktioner. Der skal ligge professionalitet bag, også i det, som ikke har med selve sikkerheden at gøre.

Martin Gran, leder af Snøhetta Brand Design

Svaret kommer på spørgsmålet om, hvorfor pengesedler skal have deres eget udtryk, og det er Martin Gran, leder af Snøhetta Brand Design, som udtaler sig. Netop han bør vide, hvad han taler om. Snøhetta står bag designforslaget, som danner udgangspunkt for bagsiden på de nye norske pengesedler, som efter planen lanceres med 100- og 200-kronesedler i foråret 2017.

Historie og nutid Snøhettas pixelerede design af kystlandskabet vandt bankens konkurrence sammen med designbureauet Metrics behagelige og mere billedlige tolkning af temaet, hvor sidstnævntes design udgør forsiden og Snøhettas bagsiden.

Det tema, designerne fik stillet, var ganske enkelt ”havet”.

– Hvorfor gik I efter et pixeleret design?

– Vi ønskede at føre historien med ind i den moderne tid, især fordi mange hævder, at de analoge penge snart kommer til at forsvinde. Pixlerne afspejler mosaikkens sprog 3000 år før Kristus, samtidig med at de er udtryk for vores tids udbredte brug af billeder opbygget af pixler, forklarer Gran, som selv tror, at Snøhettas design kommer til at leve en rum tid og heller ikke bliver Norges Banks sidste seddeldesign.

– Vi tror, at der fortsat vil være brug for analoge penge. Ligesom bøgerne. De forsvandt heller ikke.

Kunstneriske kroner Seddelserien har allerede høstet stor inter­ SIKRE SIDER

national anerkendelse og blev blandt andet nomineret til Storbritanniens mest prestigefyldte designpris, British Design Museums ”Designs of the year 2015”. ”Kald det endnu en grund til at være taknemmelig for, at Norge aldrig har tilsluttet sig euroen; kald det kunstneriske kroner,” skrev The Atlantic, da seddeldesignet først blev præsenteret, og beskrev Norges nye sedler som ”et kunstværk”.

CNN mente, at de nye norske sedler vil blive en af udfordrerne til titlen som verdens flotteste kontanter, og abcNEWS præsenterede nyheden på følgende måde: ”Når man er et europæisk land, der ikke er med i EU, kan man lige så godt skabe en fantastisk valuta.”

International anerkendelse Selv det anerkendte Snøhetta var ikke forberedt på, at bogstaveligt talt hele verdenspressen ville vise sin interesse og komme med enstemmig ros.

– Verdens største avis, Yomiuri Shimbun, som har et oplag på 8,3 millioner, sendte lige­ frem en journalist, der skulle skrive et indlæg om dette, hvilket resulterede i en halv avisside, fortæller Gran og oplyser, at seddeldesignet gav 40.000 unikke besøgende på Snøhettas hjemmeside bare i løbet af tre dage. Til sammenligning havde Operaen i Bjørvika 25.000 unikke besøgende på et år.

– Dette har været et formidabelt projekt for os, også rent PR-mæssigt, fastslår lederen af Snøhetta Brand Design.

- Hvad skyldes denne enorme interesse efter din mening?

– Penge er vigtige. Jeg tror, det er så enkelt.

Designsamarbejde Norges Bank valgte at arbejde videre med en kombination af to indleverede forslag, hvor forsiderne blev udviklet med udgangspunkt i forslaget fra The Metric System og Terje Tønnessen. Hvordan har det været?

– Vi er optaget af koncepter. Det er strategierne bag det grafiske udtryk, der tæller. Ikke udtrykket i sig selv. Metrics illustrationer hænger godt sammen med vores koncept, som vi har kaldt ”Grænseløs skønhed”, og som har styret hele processen. Martin Gran kalder seddeldesignprojektet Snøhettas mest sociale projekt nogensinde.

– Vi har fokus på offentlighed i vores projekter, som for eksempel at folk skal kunne gå på operataget i Oslo. Men dette er meget større, for hver pengeseddel har lang levetid og bruges af mange mennesker, siger Snøhettas Martin Gran.

Baseret på designudkastene omarbejder Norges Bank det grafiske udtryk til seddelsprog ved blandt andet at integrere og synliggøre sikkerhedselementer. De færdige sedler vil derfor afvige en del fra udgangspunktet, som er vist på billederne af sedlerne her i artiklen, og den endelige udformning bliver sandsynligvis præsenteret i slutningen af året. n

’’

– Vi tror, at der fortsat vil være brug for analoge penge. Ligesom bøgerne. De forsvandt heller ikke.

Martin Gran, Snøhetta

19

De nye sedler her gengives ved Norges Banks retningslinjer. De skal enten under 50% af den oprindelige størrelse eller over 150%. Løsningen må aldrig være så gode, at de kunne forveksles med ægte sedler. Den store 50-krone seddel ovenfor, er derfor sløret.

De nye norske sedler (lanceres efter planen i 2017) har høstet stor inter­national anerkendelse

De norske sedler har alle havet som tema og har en billedforside samt en pixeleret bagside.

SIKRE SIDER

RISIKOVURDERINGER

20

Svensk og dansk seddelkunst Den svenske Riksbanken lancerede sidste år sin største seddel- og møntudskiftning nogensinde. Designet er udarbejdet af kunstneren Göran Österlund med temaet ”kulturrejsen”.

Kendte svenske kulturpersonligheder fra 1900-tallet pryder forsiderne på de nye sedler, hvor vi blandt andet finder Astrid Lindgren, Evert Taube og Greta Garbo. Bagsiden af sedlerne er udsmykket med typiske natur- og bymiljøer fra den del af Sverige, de er født i, eller som har betydet meget for dem.

I Danmark præsenterede Nationalbanken sin nye seddelserie i 2009, hvor man ligesom Norge valgte at gå bort fra portrætter og i stedet fokuserer på landskaber. Udtrykket er udarbejdet af kunstneren Karin Birgitte Lund og viser kendte danske broer og oldtidsfund. Broer som bindeled mellem landsdele og broer som bindeled mellem fortid og nutid. Nutiden er repræsenteret i form af broerne, mens fortiden er repræsenteret ved hjælp af fem karakteristiske oldtidsfund, der blev fundet i områderne omkring broerne. n

Den svenske 20-kroneseddel med Astrid Lindgren kom ind på andenpladsen i The International Bank Notes kåring af verdens flotteste sedler i 2015.

De danske sedler udtrykker et bindeled mellem landsdele, fortid og nutid.

Foto: Danmarks Nationalbank

SIKRE SIDER

Foto: Sveriges Riksbank Foto: Nokas

21

Med to nye, topmoderne tællecentraler indfrier Nokas Værdihåndtering i Danmark ikke alene danskernes strengere krav til kontanthåndtering, men også behovet for større kapacitet.

– Vores markedspotentiale er stort. Alene med de nye tællecentraler kan vi for eksempel betjene både de mindre og store banker, som vi tidligere ikke har haft tilstrækkelig kapacitet til, fastslår direktør for Nokas Værdihåndtering i Danmark, Peter Junge. De to nye centraler, én i Jylland og én på Sjælland, vil ifølge Junge være fuldt operative ved årsskiftet. Centralen i Jylland er allerede taget i brug.

Sikkerheden i højsædet – Dermed er systemerne for både sikkerhedsledelse, transport og bygninger certificeret i forhold til de nye kontanthåndteringsstandarder (DS 3999). Vi lever op til både eksisterende og fremtidige branchekrav, hvilket betyder en tjeneste med højere effektivitet og sikkerhed end tidligere, påpeger Junge, som understreger, at netop de strengere krav til sikkerhed var en væsentlig årsag til, at Nokas valgte at foretage disse investeringer nu.

– Vi prioriterer sikkerheden højest. Det var derfor naturligt for os at gøre dette, siger han. For nuværende og fremtidige Nokas-kunder er budskabet klart: – En ting er, at vi kan håndtere flere og større kunder. Det vigtigste er dog, at vi med de nye tællecentraler kan tilbyde en markant højere sikkerhed ved håndteringen af kontanter.

Foto: Danmarks Nationalbank

Kontanternes fremtid De nye tællecentraler giver også et fingerpeg om, hvordan Nokas i form af deres position som et af Nordens førende sikkerheds- og kontanthåndteringssel-

Foto: Nokas

Sikker og effektiv kontanthåndtering

Peter Junge, direktør for Nokas Værdihåndtering i Danmark

skaber vurderer betalingsmarkedet og kontanternes fremtidige plads på markedet.

– Prisen på kontanthåndtering er meget konkurrencedygtig sammenlignet med for eksempel butikkernes betalingsterminaler. Den er desuden lige så effektiv.

Når vi samtidig ved, at ”cyber crime” er et stadig mere udbredt fænomen, mens antallet af røverier falder, er vi bestemt overbeviste om, at kontanter også vil bestå som et alternativt betalingsmiddel i årene fremover, fastslår Junge, som tilføjer, at antallet af røverier af værditransporter i Danmark de sidste fem år nærmest har været lig nul.

Blikket rettet mod Europa Nokas Værdihåndtering, som i dag primært betjener kunder i de nordiske lande, har også blikket rettet mod Europa.

– Vi skal ikke længere væk end til Tyskland for at finde mange markedsaktører, der udelukkende benytter kontanter.

Ind­byggerne bruger fire gange så mange kontanter som indbyggerne i Danmark, og hvis vi retter blikket længere mod syd, er tallene nok endnu højere, mener Junge.

Han er desuden opmærksom på kontanterne som et vigtigt betalingsalternativ for at holde bankernes gebyrer nede.

– Jo færre tilgængelige kontanter, jo højere bankkortgebyrer. Det er en udvikling, der er meget ugunstig for forbrugerne. Derfor er det vigtigt at holde kontantstrømmen i hævd. Efter min mening er det en ubetinget fordel for forbrugerne. n

SIKRE SIDER

RISIKOVURDERINGER 22

Voksende behov for sikkerhed i samfundet Sikre Sider har talt med Björn Ericsson, som er ekspert i sikkerhedsbranchen i Sverige, om udvikling, marked og fremtid. Ericsson er Private Security Expert i Almega, Sveriges førende erhvervsorganisation for servicevirksomheder. Via jævnlig kontakt med branchekolleger i Norge og Danmark er han imidlertid også godt bekendt med branchen og udviklingen i sine nabolande.

1. Hvordan vil du beskrive tilbud og udvikling i den private sikkerhedsbranche?

– Selve den tekniske udvikling kan vi kort fortalt betragte som givet. Udstyret udvikles i et rasende tempo. Lovgivningen er imidlertid mere kompliceret. For loven skal jo i nogen grad tilpasses den tekniske udvikling. Set ud fra et svensk perspektiv tror jeg, at vi før eller senere når et punkt, hvor der vil forekomme større brug af kameraovervågning på offentlige steder.

Efter min mening har Sverige og svensk politi et stykke arbejde at udføre, når det gælder udredning af, hvad der skal være politiets kernevirksomhed. Det bør være et mål, at nutidens veluddannede politifolk rent faktisk bruges til opgaver, hvor de til fulde kan udnytte deres kompetence.

2. Har sikkerhedsbranchen fået større betydning i samfundet?

Ja, ikke mindst set ud fra et geografisk synspunkt. Sikkerhedsbranchen får stadig flere opgaver rundt om i landet. Mens man tidligere bestilte vagter til opsyn om natten, til at gå SIKRE SIDER

3. Hvordan vil du karakterisere private sikkerhedsaktørers samarbejde med det offentlige, og i hvilken grad vil du sige, de to er afhængige af hinanden?

– I Sverige er det ikke godt nok. Hvis vi taler om samarbejdet mellem for eksempel sikkerhedsbranchen og politiet, kunne det efter min mening udvikles i langt større grad. Det virker, som om det ligger fjernt for politimyndighederne at udvikle samarbejdet med sikkerhedsbranchen. På den anden side har vi et udmærket eksempel på et godt samarbejde mellem de to, når det for eksempel gælder vagthold til fodboldkampe med høj risiko. Der samarbejder politifolk og specialuddannede sikkerhedsvagter, hvilket er et førsteklasses eksempel på, hvordan samarbejdet kan videreudvikles til andre arenaer, hvor politiet har hovedansvaret for sikkerheden.

Foto: Almega

I Sverige har private sikkerhedsvirksomheder allerede i flere årtier udført vagtarbejde og foretaget sikring af offentlige bygninger såsom politigårde, Riksdagen, Regjeringskanseliet og såkaldt sårbar infrastruktur, som internationalt går under begrebet ”Critical Infrastructure Protection”.

runder og til at sikre alarmanlægget, er der nu stigende behov for tryghedsskabende løsninger i form af tryghedsvagter, der patruljerer i kommunerne i dagtimerne. Det er deres opgave at observere og rapportere til kommunens sikkerhedsafdeling om alt muligt, der kan kobles til kriminalitet. Der kan være tale om ungdomsgrupperinger, børn ned i alderen 1115 år, som ikke er i skole osv. Behovet for at finde tryghedsskabende løsninger og arbejde proaktivt er blevet meget større, hvilket ikke mindst skyldes oplevelsen af, at politiet ikke er tilstrækkeligt repræsenteret i nærområdet.

Björn Ericsson Private Security Expert i Almega, Sveriges førende erhvervsorganisation for servicevirksomheder.

Foto: Bård Gudim

23

Foto: iStock

4. Hvad er kendetegnende for sikkerhedsbranchen i Sverige?

– Vi har blandt andet et stift regelsæt, der helt ned i mindste detalje beskriver, hvad der må gøres og ikke må gøres, samt nøjagtigt hvor mange timers uddannelse, en vagt, ordensvagt osv. skal have for at kunne udføre en bestemt opgave. Samtidig oplever jeg, at man har tillid til sikkerhedsbranchen, netop fordi vi overvåger sårbar infrastruktur, hvor vi i enkelte tilfælde bærer våben og i visse situationer også udfører vagtarbejde med begrænsede fuldmagter. Denne samarbejdsform er faktisk meget usædvanlig, hvis man sammenligner med den generelle situation i Europa.

5. Hvad synes du er forskellen på sikkerhedsmarkedet i Sverige, Danmark og Norge?

– Takket være den tætte dialog mellem Runar

Karlsen i NHO service og Kasper Skov Mikkelsen i Sikkerhedsbranchen i Danmark kender vi hinandens forskelle godt. Men da jeg for fem år siden undersøgte netop dette, troede jeg ikke, at forskellene var så store. Da var der for eksempel meget større tillid til branchen her end i vores to nabolande. Men billedet har ændret sig. Både Norge og Danmark har set nærmere på vores regler, og vi har udviklet en tæt dialog. Jeg håber og tror, at det har hjulpet både Norge og Danmark. Til gengæld har jeg advaret mod at etablere alt for detaljerede regler. Det skal være slutproduktet, altså fagmanden, som er vigtig, ikke detaljerne i forløbet.

fra private kunder og sommetider også fra det offentlige. Vi har i lige så ringe grad som politiet lov til at begå fejl, men det hænder, at det sker, og så skal vi reagere. Vi skal være oppe på dupperne, når det gælder om at ransage os selv ud over i det omfang, myndighederne gør det via godkendelser osv.

Til sidst tilføjer han: – Flygtningesituationen har i høj grad påvirket sikkerhedsbranchen. I løbet af 2,5 måned uddannede vi omkring 500 nye vagter. Det er kolossalt. n

6. Hvilken rolle spiller kompetence som succesfaktor i sikkerhedsbranchen?

– Kompetence og uddannelse er vigtige faktorer for os. Vores opgaver bygger på tillid, både SIKRE SIDER

RISIKOVURDERINGER 24

I vores branche stilles der ligesom i resten af samfundet stadig større krav om kompetence.

Med det nye lærlingeprogram tager Nokas et betydeligt samfundsansvar og bliver en del af ­uddannelsessystemet.

SIKRE SIDER

Foto: Nokas

Harald Gjengstø, organisations- og udviklingschef i Nokas

25

Foto: Consilio

I efteråret startede i alt 20 lærlinge i den nye lærlingeordning, Nokas selv har udviklet. Flertallet er piger, hvilket er i tråd med Nokas’ strategi om at øge andelen af kvinder i branchen.

– Vi oplever stigende efterspørgsel efter vagter med højere sikkerhedskompetence.

Med den nye lærlingeordning, som er udformet i tråd med uddannelsesmyndighedernes læreplaner, uddanner vi fagfolk inden for sikkerhed, - fagfolk som ikke alene er i stand til gå ind og tage lederansvar inden for primærtjenester, men som også har en større helhedsforståelse af, hvordan organisationer og virksomheder drives, siger Harald Gjengstø, organisations- og udviklingschef i Nokas.

Fokus på kvalitet Ifølge ham vil de efter endt lærlingeprogram på to år have en bred sikkerhedsforståelse og -kompetence og være kvalificeret til at håndtere flere opgaver, hvor blandt andet risikovurdering er en vigtig del af arbejdet.

I modsætning til andre lærlingeordninger, hvor man i højere grad benytter oplæringskontorerne i regionerne, har Nokas implementeret organisering og opfølgning i deres egen organisation, så det er muligt at komme tættere på kandidaterne. Det betyder, at vagterne får en tættere tilknytning til den faglige leder under hele uddannelsesforløbet. Gjengstø understreger, at de nok godt kunne have haft et højere antal lærlinge, hvis det var antal ansøgere, det kom an på.

– Men vi ønsker at starte forsigtigt ud, så vi har god kontrol med og mulighed for at følge forløbet. Dette er også lærerigt for os, og vi ønsker, at studiet skal holde en høj kvalitet, påpeger han.

Ud over at markedet i større grad efterspørger kompetence, er Nokas’ nye lærlingeordning også et modsvar på offentlige virksomheders krav om, at deres leverandører skal have lærlinge.

Teori og praksis Teoriundervisningen finder sted på ­­Nokas-skolen­, og den praktiske del gennemføres hos den lokale Nokas-afdeling, lærlingen er tilknyttet. Efter to år får lærlingene deres svendebrev inden for sikkerhedsfaget og er klar til at arbejde med primærtjenester, hvor de ifølge Gjengstø

kommer til at gøre en betydelig forskel.

– I vores branche stilles der ligesom i resten af samfundet stadig større krav om kompetence. Vi ønsker at være på forkant ved at tilbyde vores kunder det, de til enhver tid efterspørger, siger Gjengstø. P.t. er det kun ti procent af vagterne i Norge, der er faguddannede. Via faguddannelsen får branchen tilført kompetence, samtidig med at eleverne er værdiskabende i læretiden og lønsomme for virksomheden.

Lederuddannelse Et andet kompetencetiltag, han er optaget af og selv står for gennemførelsen af, er lederudviklingsprogrammet i organisationen.

– Vi ønsker, at vores ansatte bliver hos os længe. De skal trives, så derfor satser vi på lederuddannelse.

Gjengstø arbejder med relationsledelse og mener, at en stor del af hemmeligheden bag trivsel netop er god ledelse.

– Hidtil har cirka 100 ledere inden for primærtjenester været igennem programmet.

Det er for tidligt at sige noget om resultaterne, men vi har stor tiltro til, at en større bevidsthed om relationsopbygning mellem leder og medarbejder vil give positive synergieffekter.

Opbygning af sikkerhedskultur Arbejde med sikkerhed kræver ikke udelukkende kompetencer inden for sikkerhed, men også at man udlever sine egne sikkerhedsidealer. Harald Gjengstø fortæller, at de løbende arbejder på at videreudvikle deres egen sikkerhedskultur.

– Sikkerhed gennemsyrer alt, vi beskæftiger os med, og det er derfor ekstra vigtigt, at vi også internt har høje standarder.

Han fortæller, at de har stort fokus på arbejdsmiljø og er tilfredse med den interne sikkerhed. Der foretages jævnligt interne revisioner for at sikre højt fokus på dette.

– Vi bruger forskellige metoder til hele tiden at teste den interne sikkerhed, så vi kan sikre, at rutinerne fungerer, som de skal, og så vi hele tiden er oppe på tæerne.

Meget tyder på, at sikkerhedsselskaberne fremover bliver udfordret til at løse stadig flere opgaver, som blandt andet politiet hidtil har været alene om at udføre. Det kræver øget kompetence, hvilket Nokas med sit fokus på oplæring og kompetenceudvikling arbejder på at imødekomme. n SIKRE SIDER

RISIKOVURDERINGER 26

Den skandinaviske sikkerhedsarv

Torås fort er en af mange unikke historiske forsvarsbygninger langs den norske kyst. Fotograf: Jon Knudsen Photograhy

Historiske, sikkerhedsrelaterede bygninger og bygningsanlæg er vigtige symboler, som minder os om vigtigheden af at tage vare på vores egen tryghed. Dette gælder både som individ, virksomhed og samfund.

Forsvars- og sikkerhedshistorierne for Sverige, Danmark og Norge er både meget forskellige og spændende som resultat af styreform, beliggenhed, alliancer og relationer til omverdenen. Hvor og hvorfor de forskellige forsvarsværker blev etableret, SIKRE SIDER

og hvordan de blev taget i brug, giver os vigtige historier, som er med til at skabe vores nationale identitet.

Bevaring af historisk bygningsmasse er lovfæstet både i Sverige, Danmark og Norge og repræsenterer vigtige landemærker for befolkningen og destinationer for turister. I Norge bliver historiske forsvarsværker hovedsageligt forvaltet af Forsvarsbygg, som udvikler, opfører, driver og afhænder ejendom for forsvarssektoren.

Flere mindre forsvarsværker ejes desuden af kommuner. De steder, hvor forsvarsværker er nedlagt, er relateret bygningsmasse de seneste år flere steder blevet solgt på det private marked. Et eksempel, hvor kom-

munen også har valgt at indgå aftale med privatpersoner om selve forvaltningen af det historiske anlæg, er Tjøme kommunes aftale med interessegruppen for Torås Fort.

Interessegruppen bestående af 20 privatpersoner arrangerer blandt andet historiske vandreture og åbner fjeldanlægget for publikum. I ”tunnel 21” er de i færd med at etablere et forsvarshistorisk museum, som vil stå færdigt i løbet af 2017.

Nokas bidrager både økonomisk som sponsor og står for sikringen af museet, så de historiske genstande bevares og sikres for fremtiden. Vi tager samfundsansvar for historien. n

27

Ringmuren i Visby på Gotland blev færdigbygget i 1288 og er en af Sveriges mest besøgte seværdigheder.

Slaget ved Visby i 1361 huskes som et af de blodigste slag i nordisk historie, hvor bondebefolkningen blev besejret og nærmest udryddet af en professionel hær under ledelse af den danske konge Valdemar Atterdag.

Foto: Colourbox (Kilde: Wikipedia)

Kastellet i København er et af de bedst bevarede fæstningsanlæg i Nordeuropa. Kastellet forsvarede i 1807 København mod englændernes angreb under bombardementet, kaldet Københavns bombardement.

Foto: Colourbox (Kilde: Wikipedia)

TORÅS FORT Torås fort blev etableret af forsvaret i 1939 som led i udbygningen af Ytre Oslofjord fæstning. Anlægget blev senere videreudviklet af den tyske besættelsesmagt under 2. verdenskrig.

Fortet blev efter krigen brugt til uddannelses- og kursusaktiviteter af Kystartilleriet, før det blev nedlagt og sikret i 1999. I dag er området åbnet for publikum, og fortet er et flot turistmål, der giver et unikt udgangspunkt for at fortælle historier, vi aldrig må glemme, til de kommende generationer.

Akershus fæstning er stadig operativ og huser blandt andet statsministerens kontor efter bombeangrebet i regeringskvarteret i 2011. Fæstningen er en af Oslos mest besøgte turistattraktioner. Fotograf: iStockphoto (Kilde Forsvarbygg.no) SIKRE SIDER

Returadresse: Nokas AS, Træleborgodden 6, 3112 Tønsberg, Norge

NOKAS SIKRER NORDEN KONTANTER Nokas har over 1.000 kontant­ automater placeret på centrale steder i hele Norden. Der kan du hurtigt og trygt hæve kontanter – når og hvor du har brug for det!