Foto©Thomas Sjørup
IHistorien 1930’erneom fikfrihedskæmperen Danmark sine første kvindelige superstjerner Svend Otto Nielsen, dæknavnet som sammen medi op Flammen imed sportens verden. John, Den ene kunne svømme til 40 timer i og Citronen var blandt besættelsestidens træk, de to andre var blandt de hurtigste svømmere i verden. største sabotører.
TOMMY HEISZ, f. 1975, er journalist med speciale i fortællende journalistik. Han har tidligere skrevet om engelsk fodbolds historie i bogen Det begyndte med Tipslørdag (2009) foruden en række digtsamlinger og singlen Bølgebryder (2013).
Når Jenny Kammersgaard, Ragnhild Hveger og ’Lille henrivende’ Inge Den 9. december 1943 af Gestapo eni svøm Sørensen vendte hjem fra blev deresJohn storetaget triumfer ved OL efter og EM dramatisk flugt påsig cykel gennem Østerbros gader. som Hårdtman al ning m.v., udspillede tumultscener og hyldestfester, såret blevset han drig havde før.bragt til tyskernes hovedkvarter i København. Inden tilfangetagelsen havde han sammen med sine kam merater i Holger udført en lang række dristige sabo Fortællingen om deDanske tre populære svømmepiger er meget mere end tageaktioner mod blandt andet Riffelsyndikatet i Tuborg bare en sportshistorie. Svømmernes succes og popularitet var sym Dette er hele historien om frihedshelten,var skolelæreren bolHavn. på den brydningstid, som mellemkrigsårene i Danmark – med og charmøren, som endte dage på henrettelsespladsen arbejdsløshed, fattigdom ogsine ulmende fascisme på den ene side og i Ryvangen i april 1944. lyntog, blinkende neonreklamer og massekultur på den anden. Samtidig brød Jenny, Ragnhild og Inge rammerne for, hvad kvinder kunne og burde i 1930’erne. De gav pokker i folks forventninger til dem og gjorde, som det passede dem. “Fængslende læsning. Spændingen i bogen stiger for hver side.” Historie-Online
ISBN 9788775144471 10000
9 788775 144471
“Bølgerne rykkede i den lille motor båd, da den lagde Horsens bag sig og satte ud på fjorden. I bådens ene side, på den styrbordsvendte bænk, sad 17-årige Jenny Kammersgaard. Hun smilede bredt, og hendes lyse, viltre hår flagrede i vinden. Ivan stod der malet med store bogstaver på siden af båden. Det var gamle Lods Hansens båd, og det var ham, der førte den. Ombord var også Knud Edelmann, Jennys træner fra den lokale svømme klub, og hendes veninde Rita. Samt to journalister fra de lokale aviser. Jenny havde fundet ud af, at hun kunne svømme langt. Og i dag ville hun finde ud af, hvor langt. Men vej ret artede sig ikke helt efter planen. Et stabilt højtryk havde ellers i dagene op til sikret masser af lunt og roligt vejr over Østjylland, men nu havde skyerne trukket sig sammen, og vin den var taget til. Det bekymrede de andre om bord, men ikke Jenny. Hun sad bare der med sit ukuelige smil og trippede for at komme i vandet. Ivan skulle fragte dem ud gennem Horsens Fjord, helt til Snaptun, hvorfra Jennys lange svømmetur skulle begynde.” Fra bogens 1. kapitel
SVØMMEPIGERNE DER FORFØRTE DANMARK I 1930’ERNE
Tommy Heisz
SVØMMEPIGERNE DER FORFØRTE DANSKERNE I 1930’ERNE
Informations Forlag
Svømmepigerne der forførte Danmark i 1930’erne © Tommy Heisz og Informations Forlag, 2014 Grafisk tilrettelæggelse: Remote Grafik Omslag: Koitz Graphics Forsidefotos: Jenny Kammersgaard – Odsherred Lokalarkiv, Inge Sørensen – Ukendt, Ragnhild Hveger – Privatejet postkort Fotos i bogen er privateje, hvor ikke andet er angivet. s. 21 – Idrætsarkivet, Horsens. s. 54 – Polfoto. s. 61 – Dansk Idræts Forbunds arkiv. s. 94 – Textilforum, Museum Midtjylland. s. 116 - Scanpix s. 120 – Public domain. s. 158 – Public domain. s. 170 – Odsherred Lokalarkiv. s. 213 – Public domain. s. 225 – Polfoto. Trykt hos Specialtrykkeriet Viborg A/S 1. udgave, 1. oplag ISBN: 978-87-7514-4471 Dele af denne bog er baseret på singlen Bølgebryder – Svømmepigen Jenny og det dybe hav, udgivet i 2013 af Zetland. Forfatteren har modtaget støtte fra Copydan, tildelt gennem Autorkontoen i Dansk Forfatterforening. Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan og kun inden for de rammer, der er nævnt i aftalen. Informations Forlag St. Kongensgade 40 C 1264 København K www.informationsforlag.dk
En nation af Svømmere skulde de Danske blive. – Johannes V. Jensen.
Indhold 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25
Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Jennys skøre idé . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Hold hende for guds skyld fra fjorden . . . . . . . . . . . . . . Skeptiske fiskere i Snaptun . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Olie og rotter i svømmebassinet . . . . . . . . . . . . . . . . . Fjorden viste tænder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Hun lignede en søløve . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . En frisk lille tøs fra Helsingør . . . . . . . . . . . . . . . . . . Da Danmark blev elektrisk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Olympiske nerver i Berlin . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Skolepigen var for god til at blive hjemme . . . . . . . . . . . Da ’Lille henrivende Inge’ blev til . . . . . . . . . . . . . . . . Hitler ringede med klokkerne for hele verden . . . . . . . . . Inge holdt armen nede . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ragnhild og det store pres . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ud at røre ved bundgarnspælen og tilbage igen . . . . . . . . Pokkers til Mastenbroek! . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Danskerne og radioepidemien . . . . . . . . . . . . . . . . . . Jenny i jomfrueligt vand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Danskerne og den store badedag . . . . . . . . . . . . . . . . . Over Storebælt på whisky og rå æggeblommer . . . . . . . . . Eufori på Enghave Station . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . De river huset ned, hvis hun ikke snart viser sig . . . . . . . . I hyldestflåde til Skovshoved . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Store bedrifter af småfolk fra Danmark . . . . . . . . . . . . . Den nordjyske forbindelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
11 13 14 18 19 22 23 27 28 33 37 41 46 52 55 57 60 65 69 72 79 82 85 87 88 91 7
26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 8
Hun slog hul på isen og hoppede i . . . . . . . . . . . . . . . 96 Stjernesværm i svømmehallen . . . . . . . . . . . . . . . . . . 98 Kaptajnen, der blandede ballet og militærdisciplin . . . . . . 101 Nu strutter hun af kræfter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .104 Jennys drøm om Kattegat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 106 På charmeoffensiv i hovedstaden . . . . . . . . . . . . . . . . 110 Den svømmende mor fra Vejle . . . . . . . . . . . . . . . . . 115 Jeg længes bare efter fred . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .123 Stille dage på Samsø . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .128 Da ’Salamanderen’ svømmede nøgen over Øresund . . . . . 131 I kender ikke mit hjerte! . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .134 Lægen gjorde de andre tossede . . . . . . . . . . . . . . . . . 140 Kvinder og kraftpræstationer . . . . . . . . . . . . . . . . . . 144 Hysteriske fruer og slidte lærerinder . . . . . . . . . . . . . . 146 De syge kvinder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .149 Den olympiske nervebelastning . . . . . . . . . . . . . . . . . 152 Pionerer flyttede grænserne . . . . . . . . . . . . . . . . . . .155 Bunker af fanpost til Jenny . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .159 Inge i voksealderen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .165 Klar til at lægge arm med strømmen . . . . . . . . . . . . . . 166 Svær og muskelsvulmende stod hun og lo . . . . . . . . . . . 168 Hårdfør læge med hundeslædeerfaring . . . . . . . . . . . . .172 Svømme kan hun jo for så vidt ikke . . . . . . . . . . . . . . .178 Underholdning fra følgebåden . . . . . . . . . . . . . . . . . 181 Morgenkaffe midt i Kattegat . . . . . . . . . . . . . . . . . . .183 Den endelige kamp mod brændingen . . . . . . . . . . . . . 189
52 53 54 55 56 57 58 59 60 61 62 63 64 65 66 67 68
Jyden hun er stærk og sej . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .192 En sjælden og nyopdaget havfrue . . . . . . . . . . . . . . . . 195 Blodsugerne stod klar . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .197 Kvinde, kend din plads . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .204 Skandaler i badedragt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .211 Hitler ville vide, om Jenny var en fisk . . . . . . . . . . . . . .217 Verdens bedste svømmerske . . . . . . . . . . . . . . . . . . .224 Da Jenny kasserede Niels Anesen . . . . . . . . . . . . . . . . 227 Humørsvømmeren Ragnhild . . . . . . . . . . . . . . . . . . 229 Göring kom sejlende forbi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .231 40 timer i Østersøen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 233 Sov og svømmede på samme tid . . . . . . . . . . . . . . . . 235 Tyskerne festede for Jenny . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .239 Den store styrkeprøve i London . . . . . . . . . . . . . . . . .243 Frøken Ingeborgs svendestykke . . . . . . . . . . . . . . . . . 250 Ville hellere dø end at tabe til van Veen . . . . . . . . . . . . 253 Da Broadway kom til København . . . . . . . . . . . . . . . .256 EPILOG . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 262 Jenny Kammersgaard . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 262 Ragnhild Hveger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 267 Inge Sørensen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .271 Tak til . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .277 Kilder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .279 Kort . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .288
9
Forord Der var folk, der græd. Andre skreg som hysteriske. Og enkelte besvimede. De scener, der udspillede sig, da over 100.000 mennesker en lummer augustaften i 1938 hyldede ’Danmarks svømmepiger’ på Rådhuspladsen i København, var aldrig set magen til. Og man skulle frem til befrielsen i 1945 eller fodboldlandsholdets EM-guld i 1992 for at finde noget at sammenligne det med. I 1930’erne var danskerne ramt af svømmepigefeber. Jenny Kammersgaard, Ragnhild Hveger og Inge Sørensen var overalt. Denne bog handler om de tre piger, der blev Danmarks første superstjerner i sportens verden. Så stærk var deres berømmelse, at ekkoet af Jenny, Ragnhild og Lille Henrivende Inge stadig lød i min barndom, næsten 50 år senere. Den ene kunne svømme i evigheder, de to andre var blandt de hurtigste i verden. Pigerne blev rasende populære, og alle tre var de så unge, at de knapt forstod det kaos, de befandt sig midt i. Mellemkrigstiden bliver ofte beskrevet som en mørk periode i danmarkshistorien. En tid, da økonomisk depression og krigsfrygt satte dagsordenen. Det er også en stor og vigtig del af fortællingen om Danmark i de år, men går man tættere på, vil man opdage, at der også var andre stærke strømninger i det danske samfund. 1930’erne var også fremskridtets årti. Danskerne omgav sig med nye radioapparater, og de spejlede sig i filmstjerner fra Hollywood. Der kom for alvor biler i gaderne, og neonlysene på hovedstadens butiksfacader vidnede om en ny verden, der trængte sig på. Kulturen blev i stigende grad defineret i byerne, hvor impulser fra resten af verden strømmede ind. Danmark var ved at blive moderne. Svømmepigerne skrev sig direkte ind i den fortælling. Da Inge Sørensen vandt medalje ved OL i Berlin i 1936 i en alder af kun 12 år, satte hun noget i gang, der snart skulle vokse sig så stort, at det 11
næsten kom ud af kontrol. Og noget, der trækker tråde helt op til nutiden, da Danmark igen er en af verdens førende svømmenationer på kvindesiden. I 2012 var det 75 år siden, Jenny Kammersgaard svømmede fra Sjælland til Jylland. I den anledning skrev jeg for Politiken en artikel, der rekonstruerede den utrolige svømmetur. Og så havde jeg ellers regnet med, at den historie var afsluttet for mit vedkommende. Men jeg kunne mærke, at der var noget, jeg ikke var færdig med. En større historie, der kaldte på at blive fortalt. I min research havde jeg læst om de andre svømmepiger, der opstod på samme tid, og i takt med at jeg fordybede mig mere i mellemkrigstiden, begyndte jeg at forstå, at jeg her havde fat i en historie, der handlede om meget mere end bare sportspræstationer. Det har været mit mål at stykke en fortælling sammen om en spændende periode i danmarkshistorien. En tid, da den gamle verden for alvor begyndte at krakelere, og hvor alt det nye og moderne pressede sig på, hvilket blandt andet kom til udtryk i denne stjernedyrkelse af de danske svømmepiger. To af bogens hovedpersoner, Ragnhild Hveger og Jenny Kammers gaard, kom under og efter Anden Verdenskrig i vanskeligheder på grund af de tyske forbindelser, deres berømmelse havde ført til. Dårlig dømmekraft gjorde dem til led i nazisternes propagandamaskine. Det er en spændende historie, som er velbeskrevet i andre bøger og artikler. Men det er ikke den, jeg fortæller her. Denne bog udspiller sig i perioden 1936-38. Det har været mit ønske at fortælle historien om tre stærke kvinder, der brød alle rammer i idrættens verden, og at undersøge, hvad de voksede ud af i den spændende historiske brydningsperiode, som mellemkrigstiden var.
– Tommy Heisz, 2014
12
1:
1 Jennys skøre idé Horsens, 8. juli 1936 Bølgerne rykkede i den lille motorbåd, da den lagde Horsens bag sig og satte ud på fjorden. I bådens ene side, på den styrbordsvendte bænk, sad 17-årige Jenny Kammersgaard. Hun smilede bredt, og hendes lyse, viltre hår flagrede i vinden. Ivan stod der malet med store bogstaver på siden af båden. Det var gamle Lods Hansens båd, og det var ham, der førte den. Ombord var også Knud Edelmann, Jennys træner fra den lokale svømmeklub, og hendes veninde Rita. Samt to journalister fra de lokale aviser. Jenny havde fundet ud af, at hun kunne svømme langt. Og i dag ville hun finde ud af, hvor langt. Men vejret artede sig ikke helt efter planen. Et stabilt højtryk havde ellers i dagene op til sikret masser af lunt og roligt vejr over Østjylland, men nu havde skyerne trukket sig sammen, og vinden var taget til. Det bekymrede de andre om bord, men ikke Jenny. Hun sad bare der med sit ukuelige smil og trippede for at komme i vandet. Ivan skulle fragte dem ud gennem Horsens Fjord, helt til Snaptun, hvorfra Jennys lange svømmetur skulle begynde. Klokken var kvart i ti om formiddagen, og sommerregnen begyndte nu at smådryppe lige så stille. Jenny kunne se dråbernes mønster og bølgernes krusninger i vandet. Set fra båden, der bevægede sig ganske langsomt frem over fjorden, virkede vandet roligt og langt fra frygtindgydende. Men når hun om lidt lå nede i vandet, ville hun kun have sine egne arme og ben at arbejde sig frem med. Jenny havde sat sig for, at hun ville svømme hele turen fra Snaptun ind til Horsens i ét stræk. I fugleflugtslinje en tur på 15 kilometer, men den ville sandsynligvis blive lidt længere. Hun ville komme til at ligge i vandet i mange timer, måske otte eller ti. Så der var en grund til de dybe rynker i panden på hendes svømmelærer, Knud Edelmann. 13
Hvis det her vejr fortsatte, eller måske endda blev værre, kunne det sætte en stopper for det hele. Lokalavisernes reportere bevægede sig omkring på båden og skrib lede løs på deres blokke. Når de så på Jenny, havde de begge svært ved at forestille sig, at hun skulle kunne klare den. Det var i deres øjne en skør idé, pigebarnet havde fået. Nok virkede hun robust og stædig, men alligevel. Hun var så ung, og når det handlede om svømning, var hun stadig en nybegynder. Reporteren fra Horsens Avis brød sig ikke om regnen, så han fik lokket Jenny med ind i kahytten til en snak: I Kahytten fik vi en lille Sludder med den unge Svømmerske, der fortalte, at hun ikke var mere end 17 Aar. Hun har kun svømmet i 1½ Aar, og det er yderst forbavsende efter den Oplysning, at hun allerede kan foretage en Svømning af saa krævende Art. På den lange Svømning vil Jenny benytte Brystsvømning. Hun er lidt ked af, at hun ikke kunne svømme den hurtigere Crawlsvømning, men endnu har hun ikke lært denne Stil; men efter Turen i dag vil hun kaste sig efter dette Arbejde.
En times tid senere lagde Lods Hansen til kaj ved den lille havn i Snaptun. Spanden med fedt blev fundet frem, så Jenny kunne blive smurt ind. Hun kunne gøre sig klar til at springe i. 2
2 Hold hende for guds skyld fra fjorden Jenny blev født i sommeren 1918. Hun var den yngste datter af smed Kammersgaard, en særdeles afholdt mand i landsbyen Dagnæs ved Horsens. Allerede fra hun var ganske lille, døjede Jenny med lungerne. Sygdommen var så slem, at den gjorde store dele af hendes barndom til en plage med hyppige hosteanfald og vejrtræknings problemer. Det var slet ikke usædvanligt på den tid, at et barn blev født med dårlige lunger. Brystsvag, som det blev kaldt. Lægerne kunne ikke stille meget andet op end at give de sædvanlige velmente råd om, hvordan 14
man måske kunne lindre sygdommen. Da familien Kammersgaard fik undersøgt Jenny, var mønsteret det samme. Lægen sagde til moren, at det lille pigebarn ikke havde godt af fugtig luft, og derfor skulle de for guds skyld holde hende fra fjorden. Det råd tog Jennys mor forståeligt nok meget alvorligt, og derfor lærte Jenny som barn aldrig at svømme. Begge hendes ældre brødre var glade for vand og badede ofte i fjorden, men Jenny fik ikke lov. Der er taget et billede af Jenny, hvor hun er omkring 10 år gammel. Fotografiet er taget på sydsiden af Horsens Fjord, nok ikke ret langt fra hjemmet i Dagnæs. Bag Jenny strækker markerne sig ned mod vandet. Pigens skuldre er brede, ansigtet rundt, og hun ser stærk ud af sin alder. Hun har sideskilning og lange fletninger bundet med sløjfer. En prikket kjole og hvide knæstrømper. I hænderne holder hun en hundesnor, og ved hendes side står hendes hund med tungen ude og et årvågent blik. Hunden var hendes bedste ven. Jenny blev siden betegnet som lidt af en enspænder i barndomsårene. Hun kunne bruge masser af tid kun i selskab med sin hund. Billedet er taget om sommeren, og når Jenny på den tid af året travede lange ture med hunden langs fjorden, har hun kunnet se en
Jenny gik lange ture langs Horsens Fjord sammen med sin hund.
Jenny som konfirmand. På dette tidspunkt havde hun endnu ikke prøvet at tage et eneste svømmetag.
15
masse af byens andre børn pjaske og bade i bølgerne. Selv måtte hun holde sig på land. Fordi moren stod så urokkeligt fast på at følge lægens råd, havde Jenny ikke taget så meget som ét eneste svømmetag, da hun efter sin konfirmation og endt skoletid kom til at tjene i huset hos en ingeniør Mollerup, der også boede i Horsens. Da var hun fyldt 15 år. Allerede som ganske lille fik Jenny konstateret en lungesygdom og Og mødet med ingeniørmåtte derfor ikke komme i vandet. familien blev afgørende for Jenny. Det var nemlig fruen i huset, Bodil Mollerup, der en dag tog Jenny med ned til fjorden og overtalte hende til at gå i. Ingeniørfruen introducerede også Jenny for de grundlæggende svømmetag. Det var et modigt træk, næsten uforskammet, at fru Mollerup sendte Jenny i vandet, når nu pigens mor hele barndommen havde kæmpet for at holde hende væk derfra. Det er ikke til at vide, hvad der fik fru Mollerup til at gøre det. Måske har hun vidst noget om lungesygdomme, som Jennys mor ikke vidste, og derfor været mindre autoritetstro over for lægens råd. Måske har Jenny ganske enkelt undladt at nævne sit dårlige helbred, fordi hun så sit snit til endelig at komme i vandet. Jenny opdagede hurtigt, at svømningen ikke forværrede hendes sygdom. Tværtimod. Der skete nemlig det forunderlige, at hendes vejrtrækning blev meget bedre, når hun var i vandet. Og hun skulle snart opdage, at det endda blev bedre, jo koldere vandet var. I koldt vand mærkede hun ikke noget til sine lungeproblemer. På den måde lærte Jenny at holde af vandet og kulden. Hun havde det allerbedst i iskoldt vand og ville hellere svømme i fem grader end i 15 grader. Vandet var ikke en legeplads for Jenny. Hun udviklede et anderledes forhold til fjorden end mange af sine jævnaldrende. Hun var ikke 16
meget for at pjaske, og hun gad ikke soppe rundt for sjov. Men hun kunne lide at svømme. Det fandt hun ud af, så snart hun fik lært det ordentligt. Fru Mollerup havde hjulpet Jenny i fjorden, men drømmen om at drive svømningen til noget stort var næppe født på dette tidspunkt. Den opstod sandsynligvis, da Jenny lidt senere kom i huset et andet sted i Horsens, hos fru Inge Piper. Hun var enke efter en af byens store erhvervsmænd, Oscar Piper, som ejede maskinfabrikken Møller & Jochumsen. Jenny var i huset hos fru Piper i 1935-36, og det møde blev endnu en vigtig trædesten. Fru Direktør Piper stod ved kanten af fjorden og fulgte fascineret med, når Jenny drog ud på sine svømmeture, der hele tiden blev længere og længere. Og hun opmuntrede hende til at gøre mere ved det. Det var omkring den tid, Jenny meldte sig ind i den lokale svømme klub. Hun blev medlem nr.124 i Horsens Svømme- og Gymnastik forening. Og her mødte hun den engagerede svømmetræner Knud Edelmann, der snart fik øjnene op for, at denne pige kunne noget særligt. Hun var usædvanligt stærk af sin alder og så ud til at trives så godt i vandet, at hun ikke var til at hive op af det, når hun først var kommet i. Hun svømmede ikke hurtigt, og hendes teknik var bestemt ikke noget at prale af, men hun viste en udholdenhed som ingen andre. I timevis kunne hun svømme rundt i fjorden, tilsyneladende uden hverken at blive træt eller begynde at fryse. Jenny forklarede Knud Edelmann, at når hun lå i vandet, føltes det, som om hendes krop bare kunne blive ved og ved. Hvor det kom fra, vidste hun ikke. Efter Jenny havde været på et par lange træningsture i fjorden, der blot understregede hendes evner, fik Knud Edelmann ideen om at sætte en officiel distancesvømning op. Aviserne og bladene bragte historier om udholdende svømmere, der forsøgte at krydse Øresund, Storebælt og Den Engelske Kanal. De, der klarede den, blev hyldet som stjerner. Måske kunne den her lokale pige ende med at gøre noget i samme retning.
17
3:
3 Skeptiske fiskere i Snaptun Snaptun, 8. juli 1936 Jenny stod i kahytten og gjorde sig klar. Fra top til tå blev hun smurt ind i et tykt lag svinefedt, der skulle isolere hende mod vandets kulde. Fjorden var forholdsvis lun på denne årstid, de fleste steder sikkert omkring 15 grader, men når hun skulle tilbringe så mange timer i det, havde hun brug for et ekstra kuldepanser. På havnen i Snaptun var omkring 50 mennesker mødt op. En blanding af fiskere, feriegæster og nysgerrige lokale. De gamle fiskere så skeptiske til. For en stund var det ellers klaret op, og vinden var løjet lidt af, men nu blæste det igen op, endnu kraftigere end før. Bølgerne var større herude end længere inde i fjorden. Med sin beliggenhed helt ude ved fjordmundingen var Snaptun særligt udsat. I øst rasede Kattegats bølger. Ivan vuggede dramatisk fra side til side. Jenny trådte ud på dækket. Inde på havnen klappede og råbte folk, mens de stirrede på den unge pige. Hun var tæt bygget og muskuløs, næsten mandhaftig af statur. Hvalpefedtet gjorde hendes ansigt helt rundt, og kroppen havde runde former. Hun trak den sorte badehætte ned over håret. Skyerne havde trukket sig helt tæt sammen, og der var skum på bølgerne. Knud Edelmann stod på dækket og skulede nervøst mod vandet, mens den gamle skipper rystede opgivende på hovedet. Og inde på land stod snaptunfiskerne og bekræftede hinanden i, at det da aldrig ville gå godt. Men de ønskede trods alt pigen held og lykke med sit skøre påfund. På de kanter var der ingen, der havde svømmet så lang en distance før. Folk talte stadig om dengang for år tilbage, da en lærer ved navn Oluf Kristensen havde svømmet hele vejen fra Elbæk, cirka midtvejs på fjordens nordkyst, ind til Horsens. Det havde været en distance på 8-9 kilometer, og Oluf Kristensen var blevet lidt af en lokal legende. 18
Han havde været en rutineret svømmer og havde forberedt sig længe. Nu kom der altså et pigebarn på kun sytten år og ville svømme den dobbelte distance – og så havde hun næsten lige lært at svømme. 4:
4 Olie og rotter i svømmebassinet I Horsens forberedte man sig på en stor dag. Formiddagsregnen kunne ikke lægge en dæmper på den fest, der skulle udspille sig nede på havnen. Der var inviteret til olympisk svømmestævne, hvilket betød, at byen ville få besøg af nogle af landets største idrætsstjerner. Nogle af dem var endda blandt de bedste i verden. De danske svømmelandshold, både mændene og kvinderne, skulle dyste og lave opvisning i havnebassinet i Horsens. Der var mindre end en måned til de olympiske lege i Berlin. Økonomien omkring den danske deltagelse ved legene var presset, og derfor havde man arrangeret et svømmestævne i provinsen, hvis primære formål var at samle penge ind til deltagelsen. Der var store forventninger til de danske OL-svømmere i Berlin. Aldrig tidligere havde Danmark haft så mange stærke unge svømmere. Navnet, der overstrålede dem alle, var Ragnhild Hveger. En 15-årig pige fra Helsingør, der trods sin unge alder for længst havde markeret sig som en af verdens bedste. I løbet af foråret og forsommeren 1936 havde aviserne gang på gang kunnet berette om, hvordan Ragnhild havde slået endnu en rekord. På 400 meter crawl var hun måske den stærkeste i verden, og hun var blandt de klare favoritter til at vinde medaljer i Berlin. Men først skulle hun altså lige en tur til Horsens. Det var ikke hverdagskost med den slags berømtheder i byen, og det havde da også været det helt store samtaleemne i byen i flere dage. Ragnhild og de andre svømmere skulle ankomme med lyntoget sidst på eftermiddagen, men allerede flere timer før begyndte de første håbefulde autografjægere at cirkulere omkring banegården. Der var sat plakater op over hele byen. Øverst stod selvfølgelig Ragnhild Hvegers navn sammen med Tove Brunstrøm, Aage Hel19
strøm og de andre store landsholdsstjerner. På plakaten stod der også: Det eneste stævne i Danmark, hvor man kan faa Lejlighed til at se vore mange Berømtheder før deres Deltagelse ved Olympiaden i Berlin.
Det kostede to kroner for en siddeplads, mens en ståplads kunne erhverves for en krone. Børn kom ind for 50 øre. Og nederst på plakaten blev dagens anden store begivenhed præsenteret: En Distancesvømning fra Snaptun til Horsens af Jenny Kammersgaard fra den lokale Svømmeklub. Den eftermiddag gjorde smed Kammersgaard og hans hustru sig klar til at spadsere ind til Horsens, gennem byen og ned til havnen. Familiens klejne teglstenshus med den sparsomt møblerede stue lå, hvor en korsvej delte landsbyen Dagnæs i fire. De fandt deres fineste søndagstøj frem, så de kunne tage sig præsentable ud, når de skulle tage imod deres lille pige. Egentlig var de helst fri for al den virak, men når nu pigebarnet havde sat sig noget for, måtte de også bakke op om det. Stoppe hende kunne de umuligt. Nede på havnen var alt klart til det store stævne. Langs kajen var der opstillet tribuner med siddepladser til omkring 1.000 mennesker, og bag dem var der ståpladser i flere niveauer, så alle kunne få et godt udsyn. Inderst i havnen havde man fået overtalt kaptajnen på en svensk firemastet trælastskonnert til at lægge sit skib på tværs. Til skibet have man fortøjet tømmerflåde med plads til dommer, speaker, presse og andre vigtige personer. Horsens Havn var en driftig industrihavn og havde for nylig fået sine første kraner. Her fra havnen udgik dagligt skibe lastet med gods fra byens mange tobaks- og tekstilfabrikker. Men den havde aldrig været brugt som ramme om et stort svømmestævne. Og som en af de ellers ovenud positive lokale reportere konstaterede, så var det eneste uheldige ved banen, at der lå et synligt lag olie på vandoverfladen. Rotterne, der normalt var mange af i havnebassinet, ville sikkert holde sig væk med al den ståhej. Hen under aften begyndte folk at strømme til havnen. 3.000-4.000 mennesker fandt vej derned, skrev en af de lokale aviser: 20
Ogsaa mange fra Byens Borgerskab, som Man ellers sjældent ser ved Sports arrangementer.
Den officielle plakat for det olympiske svømmestævne på havnen i Horsens.
21