20130809 1

sigrid fik nok af java

dansker bag ny satellit

snylter truer biavl

Ingeniørdrøm brister for hver tredje

Gaia skal kortlægge Mælkevejen

Blodsugende mide borer sig ind i ryggen

side 14

side 12

sIDE 6

32

Siden 1892 9. august 2013 ing.dk

skibsvrag tømmes for den sidste olie På 70 meters dybde kæmper dykkere med at tømme det kinesiske vrag Fu Shan Hai for olie. side 8

Illustration: Martin Kirchgässner

Atomreaktorer ender som skrot på marken De kommende ti år står 100 europæiske atomreaktorer for at skulle nedrives. Det bliver en gigantisk oprydningsopgave, der ventes at koste 7,5 mia. kr. pr. reaktor og kræve enorme slutdepoter, der endnu ikke eksisterer.

105

NYE JOB KARRIERE SIDE 15

Atomskrot Af Erik Holm erh@ing.dk

100 atomreaktorer i Europa er luk­ ket ned eller afventer nedrivning – dekommissionering – inden for det kommende årti. Men kun meget få lande har planer for depoter til affaldet eller penge til at håndtere de mange millioner ton affald. I værste fald bliver de nedlagte kraftværker bare stående på marken. »Dekommissionering af atom­ kraftværker er en meget kompleks op­ gave, som vil kræve nytænkning og teknologisk udvikling og vil blive en meget stor udgift for lande med atom­ energi,« siger Michael Siemann, le­ der af afdelingen for atomaffald i Nu­ clear Energy Agency (NEA), der hører under OECD i Paris.

Tal, som Michael Siemann har analyseret for Ingeniøren, viser, at

der alene i EU skal nedlukkes og ef­ terfølgende nedrives 89 reaktorer.

NEA estimerer, at selve dekommis­ sioneringen af én reaktor vil koste 3,6 mia. kr. Medregnes håndteringen af affaldet, øges omkostningen til cirka 7,5 mia. kr. pr. reaktor – eller godt 660 mia. kr. for EU over de næste ti år.

Enkelte lande, som Sverige, har fonde, der er målrettet opgaven, men erfaringerne med dekommissione­ ring er få, og spørgsmålet er, om der er penge nok til opgaven. Eksempel­ vis har briterne lukket en stribe reak­ torer, men nedrivningen er udskudt, fordi regeringen ikke har råd til at de­ kommissionere dem, fortæller Si­ mon Carroll, der er tidligere rådgiver for den britiske regering og i dag ar­ bejder med atomaffald for Strål­ säkerhetsmyndigheten i Sverige. »Der er ganske enkelt ikke penge nok i de britiske fonde til at nedlægge

atomkraftværkerne helt. Derfor kom­ mer værkerne til at stå, hvor de er. Så­ dan vil det være i årtier,« siger han.

Som situationen er i dag, er der in­ gen lande, der inden for ti år vil have slutdepoter klar til at håndtere så sto­ re mængder affald.

I Sverige, der har 12 reaktorer, skal atomkraftværkerne fjernes helt, når de dekommissioneres, så der kun er en tom industrigrund tilbage. Men heller ikke her har man depotplads til så store mængder affald. Alene de­ kommissioneringen af et atomkraft­ værk som Barsebäck, hvor den sidste af to reaktorer blev lukket i 2005, ge­ nererer op mod 19.000 ton radioak­ tivt materiale, der skal deponeres i underjordiske depoter, plus op mod 10.000 ton, der skal renses og poten­ tielt genanvendes.

Chefen for planlægning af dekom­ missioneringen af Barsebäck, Leif

Roth, siger, at man samlet vil stå med over 340.000 ton affald, når Barse­ bäck er væk – og alt materiale skal ve­ rificeres, før det forlader anlægget. »Vi har ret begrænsede erfaringer i Sverige, så der bliver i høj grad noget at lære, efterhånden som arbejdet skrider frem,« siger Leif Roth.

Sverige er sammen med Finland og Frankrig de lande, der er længst med at etablere depoter. Men det vil tage årevis, før depoterne er klar.

I Tyskland, hvor regeringen lukker alle atomkraftværker inden 2022, er problemet blevet meget aktuelt, for­ tæller Michael Siemann: »Tyskland mangler simpelthen plads til affaldet fra atomkraftværker.

Man kan ikke have atomaffald ståen­ de rundt omkring. Det skal håndte­ res forsvarligt.« j Læs side 4-5

2

Ingeniøren · 1. sektion · 9. august 2013

Ingeniøren Tennissokker og teknologikultur: en finke på panden Leder af Arne R. Steinmark ansv. chefredaktør ars@ing.dk

Teknologerne ser ud til at være ilde

stedt med hensyn til indsigt og forståelse fra den relevante ordfører fra det største regeringsbærende parti – Socialdemokraterne. I et blogindlæg i fredags på Version2 valgte it- og telepolitisk ordfører Trine Bramsen med egne ord ‘kække metoder’ og en ‘humoristisk’ tilgang for at skabe debat om it-branchen. Hun har i hvert fald fået profileret sig selv.

Ifølge ordføreren kan kvinder

umuligt blive ophidsede af nørder i hvide tennissokker i sandalerne. I forvaskede T-shirts med fjollet påtryk

forpasser teknologerne muligheden for at få partner og børn, så de kan videreføre deres gener, mener hun og spekulerer: »Er det noget, man lærer på uddannelsen?« Indlægget har i den grad ophidset og aktiveret Ver­ sion2-brugerne, der har gjort bloggen til den suverænt mest læste og delte i hele Mediehuset Ingeniørens historie. Indlægget har nu forplantet sig og indgår i en bredere forankret diskussion om sexisme på landets sociale medier.

Det kan være fristende blot at

trække på skuldrene af den letkøbte provokation. Men man kan ikke blot affærdige it-ordførerens fordomsfulde pen som en ordentlig krummerik af en useriøs sommeragurk. For indlægget rummer under den bevidste provokation en grundlæggende problematik: symptomet på den kæmpe udfordring teknologerne har med at

få indflydelse på overordnede politiske beslutninger i konkurrence med humanister og djøf’ere.

Bag Bramsens tourette-agtige bramfrihed afslører sig mindst én tragisk fordom og én beklagelig brist. Ordføreren, der er kandidat i offentlig administration, kan tydeligvis ikke forestille sig, at it-folk og teknologer kan være kvinder; hun nævner dem ikke med et ord. Hendes antikverede kønsfordom giver manden monopol på teknologiområdet og pøser dermed gift ud over bestræbelserne på at få endnu flere piger til at interessere sig for teknologi og håner de mange tusinder kvinder, der hver eneste dag udvikler teknologiløsninger. Det er et slemt signal at sende.

Og det er en sørgelig brist og ud-

tryk for en arrogant dovenskab, når ordføreren kritiserer it-folkenes må-

Hendes antikverede kønsfordom giver manden monopol på teknologiområdet.

de at tale på – de er uforståelige, umulige og uinteressante – for derved fratager ordføreren sig sit eget ansvar for at tilegne sig viden. Teknologi – hvad enten det er it, tele eller noget helt tredje – er spændende og afgørende for samfundsudviklingen, men er ofte komplekst at forstå. Det kræver en indsats at kunne tale med, uanset om man er aktiv borger eller lyster at drive politik på området.

ugens satire: Uddannelse

Men det værste er konsekvensen, når ordføreren vil mades med teske og ikke selv skære bøffen ud. Hun afslører dermed, at hun kun lytter til folk med samme baggrund som sin egen. Socialdemokraternes ordfører har således på pinlig vis stigmatiseret et helt fagområde, der fremover må gøre det mere end vanskeligt for ordføreren at føre en saglig dialog med landets it-kyndige uanset deres påklædning eller køn. Men al den stund hun ikke vil lære at forstå, hvad de siger til hende, ville det måske ikke gøre nogen forskel alligevel. Indflydelsen synes dermed deponeret hos dem, der mener uden at vide, og hos faggrupper uden dyb teknisk indsigt.

Man må ønske for en kløgtig udvikling af samfundet, at ordførerskaber generelt forvaltes af politikere, der er ydmyge nok til at lytte og evner at forstå, hvad de hører. j

SPØRG SCIENTARIET

?

Hvorfor er der kun ét kemisk spejlbillede i naturstoffer?

En anonym læser skriver: Kemiske stoffer findes i to varianter, der er hinandens spejlbillede. I en almindelig kemisk reaktion i laboratoriet dannes der lige meget af begge spejlbilledformer. I naturstoffer og levende organismer findes kun den ene af de to spejlbilledformer. Hvorfor findes der kun en spejlbilledform i naturstoffer og levende organismer?

fra stjernerne. Lys kommer nemlig også i to spejlbilledformer, og stjernelys har en lillebitte smule mere af den ene slags. Dette kaldes polariseret lys, og polariseret lys kan påvirke kemiske reaktioner på en sådan måde at mere af den ene spejlbilledform dannes.

Lyset skal rejse over lange afstande for at blive polariseret, så Solens lys, der rammer Jorden, er ikke polariseret.

Jan Halborg Jensen, professor, VILU, Kemisk Institut, KU, svarer:

Kategori 2: L ivets gang. Da den ge-

Det vides ikke, men der er en del spekulationer, som kan deles op i to generelle kategorier: Da livet opstod, var der (1) en større koncentration af biologisk relevante molekyler med den spejlbilledform, som nu findes i levende organismer, og (2) lige store koncentrationer af spejlbilledformerne, og den spejlbilledform, vi ser nu i levende organismer, blev valgt ved en tilfældighed og derefter kopieret.

Kategori 1: Det kom fra det ydre

Kemiretningen på DTU’s civil- og diplomuddannelser var den store vinder blandt de unge i årets ansøgningsrunde. DTU har øget optaget for at imødekomme efterspørgslen. >> Se flere på ing.dk/satire

rum. Aminosyrer med en højere koncentration af den spejlbilledform, som nu findes i levende organismer, er blevet fundet i meteoritter her på Jorden.

Så hvis en anselig del af livets byggeelementer kom fra rummet, kan dette være svaret. Årsagen til denne forskel i koncentration stammer sandsynligvis fra kemiske reaktioner i rummet, som bliver påvirket af polariseret lys

Telefon +45 33 26 53 00 Ansv. chefredaktør: Arne R. Steinmark Redaktionschefer: Trine Reitz Bjerregaard, trb@ing.dk og Henning Mølsted,hm@ing.dk Redaktører: Nanna Skytte, designchef, Magnus Bredsdorff, redaktør, ing.dk, Morten K. Thomsen, redaktør, version2.dk.

Produktnyheder: pinfo@ing.dk

Synspunkter i artikler, ledere og indlæg kan ikke betragtes som IDAs stilling til de omhandlede spørgsmål.

Redaktionelt materiale kan efter tilladelse genoptrykkes til andre formål.

Henvendelse til Søren Rask Petersen, srp@ing.dk Telefon +45 33 26 53 17 Udgiver: Mediehuset Ingeniøren A/S,

Bøffelhelte

Tips og pressemeddelelser: redaktion@ing.dk Navnestof: www.ing.dk/navne Kronikker: debat@ing.dk Abonnement og adresse­ændringer: Telefon +45 70 26 53 75 abonnement@ing.dk www.ing.dk/abonnement Annoncer: Chefkonsulent Kåre Eliasen,

ke@ing.dk Telefon +45 33 26 53 92 Jobannoncer: Chefkonsulent Thomas Ellekjær Hansen tha@ing.dk Telefon +45 33 26 53 58, Telefax +45 33 26 53 03 Abonnementspriser: 1 år: 1.540 kr. ½ år: 930 kr.

Tryk: Dansk Avistryk ISSN nr: 0105-6220 Samlet oplag: 64.574 eksemplarer (Dansk Oplagskontrol 2. halvår 2012).

netiske kode er ens i alle organismer, går vi ud fra, at livet, som vi kender det, kan føres tilbage til én enkelt ’urcelle’, da det er usandsynligt, at et sådant kompleks system kan skabes tilfældigt to gange. Det samme overvejelser gælder de molekyler og reaktioner, som ligger til grund for livet. Vi ved, at mange molekyler med samme spejlbilledform krystalliserer sammen (dvs. ’klumper sammen’), og at mange selvkopierende molekyler bevarer deres spejlbilledform. Det er derfor muligt, at en gruppe molekyler med samme spejlbilledform ved en tilfældighed krystalliserede på en sådan måde, at de kan lave kopier af sig selv, og at dette er grundlaget for vores urcelle. Hvis dette kun skete én enkelt gang, kan det forklare, hvorfor vi kun ser en spejlbilledform i levende organismer. j

>> Svaret er forkortet. Læs det hele på ing.dk/scientariet

Trekronergade 26, 2500 Valby, Telefon +45 33 26 53 00 Fax +45 33 26 53 01 Mediehuset Ingeniøren A/S ejes af Ingeniørforeningen, IDA Adminstrerende Direktør: Arne R. Steinmark

Innovation og vækst starter på

nordens største industrimesse NORDENS STØRSTE INDUSTRIMESSE NORDENS STØRSTE INDUSTRIMESSE

4

Ingeniøren · 1. sektion · 9. august 2013

FOKUS atomskrot

Mindst 12 års nedrivning venter Barsebäck

Reaktorbygning

Under optimale forhold kunne Barsebäck nedrives på 12 år, men Barsebäck afventer stadig, at der er depotplads til det skrot, som dannes fra dekommissioneringen. I dag er svenskerne derfor i gang med at planlægge forløbet i detaljer og lave de indledende øvelser i projektet.

Reaktortank

Reaktortanken set ovenfra

Turbinebygning

Nedpakkede turbineskovle

Kondensator og turbiner

Elektriske systemer, motorer og pumper

Transformatorer

Før selve dekommissioneringen: Fra den politiske nedlukning går der cirka tre år, før man kan begynde selve dekommissioneringen. Det handler f.eks. om at forberede detaljeret planlægning og indhente de forskellige tilladelser.

Fase 1 - Nedlukning År 1: Reaktor tømmes for brændsel. Materialer skal karakteriseres.

Der bygges midlertidig opbevaring på selv kraftværket til karakteriseret og ikke-kontamineret materiale.

År 2: Brændselsstave sendes til mellemlager i Oskarshamn (skete i 2006). Brændselssystemer renses og farlige stoffer fjernes, VVM-tilladelse, endelig plan for dekommissionering fastlægges.

Fase 2 - demontering År 3: Rørsystemer tømmes og tørres. Det første ikke-kontaminerede affald fjernes.

Tre verifikationslinjer opbygges til affald til deponering, rensning og til friklassificering. Vand fjernes fra faciliteterne.

År 4 og 5: Store komponenter som tryktanken, kondensator, rør og turbiner demonteres og sendes til depot i Forsmark. Elektriske systemer, generator, motorer og pumper fjernes. Reaktortank sendes i ét stykke på 500 ton. Brugbare komponenter sendes til Studsvik til rensning.

Radioaktivt atomskrot skal forblive på Efter nedlukningen af Barsebäcks reaktor 2 i 2005 står atomkraftværket stille hen, mens teknikere forbereder nedrivningen. Det bliver en kompliceret, dyr og meget langvarig oprydningsopgave. nedrivning Af Erik Holm erh@ing.dk

Det er blevet sparetider på det sven­ ske atomkraftværk Barsebäck. Tidli­ gere leverede værket sin egen strøm, og derfor var de cirka 2.000 rum på kraftværket oplyst døgnet rundt.

Men siden den sidste reaktor lukkede og slukkede i 2005, har de resterende ansatte skullet vænne sig til at slukke alt lys efter sig, når de en sjælden gang har bevæget sig rundt i de næ­ sten spøgelsesagtige betongange i re­ aktorbygningerne.

Reaktor 1 på Barsebäck lukkede i 1999, mens reaktor 2 stoppede 31. maj 2005. Indtil da var betongangene fulde af aktivitet fra mennesker, ma­ skiner og masser af besøgende på det, der uden sammenligning var Nordens mest kontroversielle energi­ produktionsanlæg.

I dag er billedet et helt andet. Gan­

gene i reaktorbygningerne er bælg­ mørke, og man ser kun ganske få mennesker inde på ‘kontrolleret om­ råde’. Den spæde aktivitet, der er, handler om at afvikle frem for at ud­ vikle. Årsagen er, at Barsebäck som det første svenske atomkraft står over for at skulle dekommissioneres, som nedrivningen hedder i fagsproget.

En kæmpeopgave, der vil koste mindst 3,6 mia. kr. og involvere hundredvis af personer i årevis. »Teknisk er der ikke noget vanske­ ligt i selve nedrivningen. Det svære er at få de meget store mængder materi­ ale adskilt, målt for radioaktivitet og verificeret i en løbende produktions­ proces. Det er en stor logistisk og planlægningsmæssig udfordring,« siger Leif Roth, der er chef for nedriv­ ningen hos Barsebäck Kraft.

Som ung ingeniør var han med til at bygge det dengang topmoderne atomkraftværk, som blev placeret over for millionbyen København og indviet med fanfarer fra Helsingør Pigegarde. Men Three Mile Islandog Tjernobyl-ulykkerne ændrede medvind til modvind ikke mindst i Danmark, og nu står Leif Roth over for at nedrive det værk, han har arbej­ det på siden 1970’erne. »Det var lidt mærkeligt i begyndel­

sen for mange af os, der har været med fra starten. Nu er det efterhån­ den bare en opgave som så mange an­ dre, som skal udføres bedst muligt,« siger han.

Nedrivning for milliarder

I Sverige er det ejerne af kraftværker, der skal betale for oprydningen. Det sker ved, at de indbetaler en vis øre­ pris pr. kilowatttime produceret strøm. Beløbet er politisk defineret og udgør i øjeblikket 1,9 øre/kWh. Strål­ säkerhetsmyndigheten, SSM, der er myndighed på området, har dog an­ befalet, at man fremover indbetaler 2,5 øre/kWh, for at sikre, at der er penge nok. Indbetalingen justeres hvert tredje år, næste gang til efter­ året, og lige nu rummer Kärnavfalls­ fonden, der administrerer pengene, 43 milliarder kroner til opgaven.

Og nedrivningen af et atomkraft­ værk er en både dyr, tidskrævende og kompliceret opgave – og der er be­ grænsede erfaringer. Opgaven med de nuværende 12 svenske reaktorer er anslået til at koste op mod 100 mil­ liarder kroner, men kan let vise sig at blive meget dyrere, fortæller Simon Carroll, der er ekspert i dekommis­ sionering hos SSM i Stockholm. »Der er meget stor usikkerhed om, hvad det i sidste ende kommer til at

koste at dekommissionere de svenske atomkraftværker. Eksempelvis er det svært vurdere lønudgifterne, der som tommelfingerregel udgør cirka 60 procent af udgifterne. Hvis tidspla­ nerne ryger, og det kan meget let ske i så komplicerede projekter, vil det få enorm betydning for den samlede opgave og økonomien i projektet,« siger Simon Carroll i telefonen fra Stockholm.

Som indbygger i et land, hvor det at lukke Risøs relativt lille forsknings­ anlæg har udviklet sig til politisk tu­ mult, kan den svenske opgave med 12 reaktorer på fire enorme atom­ kraftværker virke næsten uoverskue­ lig. Opgaven bliver dog meget kon­ kret, når man bevæger sig rundt på Barsebäck-anlægget.

I de 60 meter høje reaktorbygnin­ ger snor kilometervis af rørledninger sig rundt i kraftværkets hjertekamre, hvor enorme komponenter som kon­ densatorer, turbiner og tryktanke tid­ ligere medvirkede til strømprodukti­ on, men nu mere eller mindre anses som skrot i kæmpestørrelse. Enkelte blå plastsække med affald er gjort klar og står i bunker over for konden­ satoren, der i kraftværkets velmagts­ dage pumpede 25 m3 vand gennem systemet i sekundet.

Alt skal væk. Kilometervis af rør,

tonsvis af beton, stål, værktøj, stole, borde, bænke, porte, elkabler. Alt. Kravet fra myndighederne er, at der kun står en industrigrund kaldet ‘brown field’ tilbage. Det sker for ikke at efterlade en enorm oprydningsop­ gave til kommende generationer, for­ klarer Maria Taranger, der viser rundt i bygningerne, der tidligere stod som en torn i øjet på danske atomkraftmodstandere på den anden side af Øresund. »Sverige har som et af få lande med atomkraft på et ret tidligt tidspunkt forholdt os til, at den her opgave lå forude. Det er vore generationer, som har brugt strømmen – derfor skal vi også rydde helt op efter os,« siger hun med overbevisning i stemmen.

Alt skal verificeres

Ifølge Leif Roth er dekommissione­ ringen af et atomkraftværk i princip­ pet ikke meget anderledes end ned­ rivning af andre kraftværker eller in­ dustrianlæg. Det farligste affald, det højaktive brændsel, er for længst fjer­ net. Det skete i 2006, og brændslet ligger nu og køler af på Sveriges cen­ trale mellemlager for brugt brænd­ sel, Clab, i Oskarshamn.

Den store forskel er, at alle 343.900 ton Barsebäck-rester skal verificeres og dokumenteres, før noget af det

Ingeniøren · 1. sektion · 9. august 2013

>>

5

Galleri: Sådan ser der ud på Barcebäck her otte år efter nedlukningen. ing.dk/160753

SÅ MANGE TON AFFALD KOMMER DER UD AF BARSEBÄCK 400

20.000

3.500 55.000

265.000

Lavt- og middelaktivt affald (ikke brændsel) Lavradioaktivt affald (skrot, sand m.m.)

Ikke-radioaktivt affald (bygningsstål) Ikke-radioaktivt affald (metal) Ikke-radioaktivt affald (beton, miljøfarligt affald m.m.)

Midlertidigt depot

Kort nyt fra ing.dk IDA: Rekordoptag dækker ikke behovet ingeniøruddannelser Optaget på ingeniøruddannelserne sætter igen i år rekord, men selv hvis optaget vokser med samme hast i de kommende år, vil der alligevel ikke være nok ingeniører til at dække det behov, der vil være i 2020. Det vurderer Ingeniørforeningen i Danmark, IDA. Selv hvis optaget vokser med 8-9 pct. om året i de kommende år vil efterslæbet først være indhentet i 2025.

Derfor skal folkeskolen og ungdomsuddannelserne blive endnu bedre til at anspore eleverne til at gå ingeniørvejen, mener formand for IDA’s uddannelsesudvalg Flemming Krogh. »Det er vigtigt, at vi fortsat øger de unges interesse for at vælge de naturfaglige studier, hvis vi skal imødegå en fremtidig mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater,« siger han i en pressemeddelelse. Hos Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, glæder man sig også over rekorden, men advarer om, at kvaliteten i undervisningen kan dale, når mange flere skal igennem ingeniørskolerne:

‘[Det er] ikke længere antallet af nye ingeniører, der bekymrer Foreningen af Rådgivende Ingeniører, men mere, om kvaliteten af de, der bliver uddannet, er høj nok til at løse de komplekse samfundsproblemer, som bl.a. de rådgivende ingeniører hver dag løser’, påpeger foreningen. j ula

årets optag Civilingeniør: Danmarks Tekniske Universitet....... 964 Syddansk Universitet......................... 315 Aalborg Universitet............................ 909 I alt: 2.188 Diplomingeniør: Danmarks Tekniske Universitet 946 PH VIA University College 261 Syddansk Universitet 414 Aalborg Universitet 118 Aarhus Universitet 664 I alt: 2.403 Kilde: Beregninger baseret på data fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT)

Maske stopper epilepsianfald på 20 sekunder År 6: Kontaminerede materialer fjernes fra kraftværket. Overflader på bygninger renses, målinger frem mod friklassificering af bygninger og rum indledes.

År 7: Endelige undersøgelser og analyser af bygninger. Materialer og steder uden for bygningerne, der i en eller anden grad er kontaminerede, renses.

Fase 3 - AFVIKLING År 8: Konventionel nedrivning af alle bygninger. Beton knuses til bagfyld, håndtering af konventionelt affald.

År 9: Området genoprettes, endelige målinger og analyser af eksempelvis baggrundsstråling osv.

Sitet frigives som industriel grund – brown field.

Barsebäck i årevis kan forlade anlægget. Det gælder bå­ de de cirka 6 pct. af anlægget, der er radioaktivt i en eller anden grad samt de resterende 94 pct., der ikke er ra­ dioaktivt, og som derfor i princippet kan bruges til andre formål.

I alt skal mellem 12.000 og 19.000 ton radioaktivt materiale skal depo­ neres i slutdepot, mens mellem 3.000

Det er nogenlunde lige dyrt at deponere som at rense materialerne, så det kommer an på en konkret afvejning.

Leif Roth, chef for nedrivning, Barcebäck Kraft og 10.000 ton kan genanvendes. Det sker hos Studsvik i Nyköping, der er eksperter i blandt andet håndtering af radioaktivt affald. »Det er nogenlunde lige dyrt at de­ ponere som at rense materialerne (25.000 danske kr./m3, red.), så det vil komme an på en konkret afvejning til den tid. Det sikreste er selvfølgelig at sende affaldet ned i bjerget, men på den anden side er komponenterne fra Barsebäck langt fra udtjente. Meget

kan i princippet renses og bruges igen,« siger Leif Roth fra Barsebäck­ værket.

I princippet kunne nedrivningen af Barsebäck klares på cirka 12 år fra den indledende planlægning til bar mark, fortæller planlægningschefen.

Men der er et problem. Indtil depotet for lav- og mellemaktivt affald i Fors­ mark bliver udvidet, og et slutdepot til højaktivt brændsel er klar, er der ingen steder at gøre af affaldet – og så kan det lige så godt blive stående på Barsebäck.

Det store ryk efter 2022

Manglen på depotplads betyder, at det store ryk først sker efter 2022.

Kun mindre mængder materiale bli­ ver fjernet før, og det bliver ikke nog­ le af de mest kritiske komponenter som eksempelvis reaktortankene.

Det lette affaldet bliver placeret i stål­ beholdere på Barsebäcks anlæg, ind­ til Forsmark er udbygget, forklarer den svenske ingeniør. »Når selve nedrivningen begynder, starter vi med de meste radioaktive dele af anlægget. Sideløbende forven­ ter vi at oprette en verifikationslinje for det rene affald, der også skal må­ les og godkendes, før det må sendes ud af anlægget. Når først linjen kører, kan vi tage ret store mængder ad gan­

gen ved at scanne hele containere ad gangen,« forklarer Leif Roth. Mens reaktorerne på Ringhals, Forsmark og måske endda Oskarshamn får lov at producere strøm i op til 50-60 år, bliver det Barsebäcks nye opgave at definere det sidste kapitel i den sven­ ske historie om atomenergien. Sveri­ ge har nedlagt mindre atomanlæg, men har ingen erfaringer med at de­ kommissionere hele atomkraftvær­ ker. Derfor er det vigtigt, at værdiful­ de erfaringer bliver opsamlet. »Vi indgår i et tæt og løbende sam­ arbejde med eksperter fra myndighe­ der og de andre kraftværker i Sverige samt eksperter i udlandet. Det hjæl­ per til at sikre, at de erfaringer, vi gør os her, vil blive anvendt fremover på de andre kraftværker, når det er deres tur,« siger Leif Roth.

Barsebäck 1 og 2 nåede at produce­ re godt 200 TWh, men kunne have produceret langt mere. Nedluknin­ gen var politisk, ikke teknisk, hvilke ofte blev understreget under besøget.

Faktum er dog, at det gamle danske modstanderslogan ‘Hvad skal væk?

Barsebäck!’ i de kommende år vil bli­ ve meget konkret. Imens skal de sid­ ste ansatte på Barsebäck altså huske at slukke lyset, når de en sjælden gang har være på visit i den tomme reaktorbygning. j

mediKo En maske udviklet af en ph.d.-studerende fra Aarhus Universitet har potentiale til at forebygge og afbryde epilepsianfald udelukkende ved hjælp af regulering af åndedrættet. Ph.d.-studerende Troels Johansen fra Institut for Klinisk Medicin har udviklet åndedrætsmasken BalancAir, der kan stoppe et epileptisk anfald inden for 20 sekunder – ved andre præ­ parater tager det op til fem-ti minutter, før de virker. Ved hjælp af en genåndingspose og en særlig membran forhøjer masken mængden af kuldi­

oxid i indåndingsluften og får pH-værdien i blodet til at falde. Det har en øjeblikkelig virkning på nervesystemet, så det epileptiske anfald stopper.

Tricket med masken er den rette balance mellem mængden af genindåndet luft og tilførsel af ny luft. Tidligere har man forsøgt sig med upraktiske gasflasker til at øge CO2, som har været både dyre at anskaffe og tunge at tage med sig rundt. Derfor vil masken gøre behandlingen langt mere tilgængelig. Det undrer manden bag opfindelsen af masken, at der ikke findes lignende på markedet allerede. »Jeg blev meget overrasket over, hvor simpelt det i virkeligheden var at udvikle masken. Så at den ikke allerede findes på markedet, må vel skyldes, at medicinalvirksomhederne ikke er interesserede i udviklingen af en maske som behandling, og at de, der fabrikerer masker, investerer meget lidt i innovation,« siger Troels Johansen. j hme

LED-lampe lyser uændret efter næsten tre år Lysdioder En LED-pære fra Philips, der i 2011 vandt konkurrencen L Price, har overgået de mest optimistiske forventninger til holdbarheden. Konkurrencen var arrangeret af det amerikanske energiministerium for at opmuntre belysningsindustrien til at designe en energieffektiv og holdbar LED-pære, som kan udgøre en passende erstatning for husholdningernes foretrukne 60 watts-pære. Da prisen blev uddelt, havde Philips’ lampe bestået stresstest i varme, kulde, luftfugtighed, vibrationer og elektromagnetisk interferens. I alt testede man 1.300 eksemplarer af lampen over hele USA, som også levede op til konkurrencens krav om bl.a. lysintensitet, farvekvalitet og farvegengivelse. Én ting kunne ministeriets teknikere dog ikke teste: lampernes lyseffektivitet over tid. Derfor foretog DOE et skøn baseret på hidtidige test af 200 lamper, som havde lyst i 7.000 timer.

På daværende tidspunkt vurderede man, at lamperne efter 25.000 timer ville lyse med 97,1 procent af deres oprindelige lumen. Men lamperne overgik forventningerne. Efter knap tre år i et specialdesignet anlæg med en konstant temperatur på 45 grader lyste de ikke blot med 100 procent lumen-output, de var også stabile i farven. I mellemtiden er der kommet nye LED-pærer, som holder endnu længere og lyser uden et gult yderlag af fosfor, som var et upopulært element i Philips-lampen. j mbe

6

Ingeniøren · 1. sektion · 9. august 2013

perspektiv

varroamiden dræber flere bier end alverdens sprøjtegifte.

Biernes største trussel er ikke pesticider:

Superbi skal besejre blodsugende mide Mens udenlandske forskere sprøjter rapporter ud om sprøjtegifte, der slår bier ihjel, kæmper danske forske­ re indædt mod en gammel rød fjende: varroamiden.

Krigen slutter aldrig, men vi er i fremmarch, lyder det. snyltere Af Thomas Djursing thd@ing.dk

Med kemiske våben fører en alliance af forskere, bier og biavlere krig mod en lille ondsindet fjende, der i 30 år har truet danske bier. Fjenden er de skovflåtlignende varroamider, der er et rent mareridt set fra biernes syns­ vinkel: Forestil dig en flok flåter på størrel­ se med en tallerken, som kravler ned i dine børns vugger og suger sig fast til deres ryg. Mens dine børn vokser op, går de rundt med mider, der over­ fører sygdomme. Velkommen til var­ roamiderne.

Kampen mod varroamiden har ra­ set siden 1980’erne, hvor miden kom til landet fra Indien, hvor den lever i symbiose med landets bier.

I Danmark er varroamiden den ab­ solut største trussel mod bier. Og når internationale forskere månedligt udsender nye rapporter, der viser, hvordan massiv bidød over hele ver­ den hænger sammen med brugen af sprøjtegifte, bliver rapporterne kun opfattet som fjern morterild langt fra en slagmark mellem de allierede bi­ avlere, bier og forskere på den ene si­ de, og varroamiden på den anden. »Vi får aldrig bugt med varroami­ den, men biavlerne vil få nye værktø­ jer i fremtiden, der kan holde mider­ ne i skak, så vi undgår år med store tab af bifamilier,« siger Danmarks fø­ rende ekspert i varroa og virussygdom­ me hos honningbier, seniorforsker Per Kryger fra Aarhus Universitet.

Superbier udklækkes i Tyskland

I dag kan bier og biavlere lige netop holde varroamiderne i skak ved at kombinere angreb med f.eks. oxal­ syre, myresyrer og indgreb i bistader­ ne. Uden behandlingen ville bier væ­ re lige så sjældne som ulve i Dan­ mark, men i flere europæiske lande arbejder biavlere og forskere på at skabe en slags superbi, der selv kan tage kampen op mod varroa.

Ifølge Per Kryger sker de mest inter­ essante forsøg i øjeblikket i Tyskland, der har en lang tradition for forskning i bier, som går tilbage til Karl Von Frich, der fik nobelprisen for at stu­ dere, hvordan honningbier viser vej til nektar ved at danse for hinanden.

I Tyskland finder et spektakulært forsøg bl.a. sted på Hohen Neuendorf Biinstitut, hvor forskere skiftes til at overvåge seks bifamilier 24 timer i døgnet under en rød lampe. Alle bier er nummererede, og dag efter dag, nat efter nat, stirrer forskerne ind i bistadet i skæret fra den røde lampe, indtil en dag, hvor en bi gør en bevæ­

gelse, der får forskerne til at spærre øjnene op.

De europæiske bier har nemlig in­ gen forsvarsmekanisme over for var­ roamider, men beskidte bier bliver pudset af andre bier, og en sjælden gang sker det, at forskerne opdager en bi, der er så ivrig efter at pudse an­ dre, at den fjerner varroa. Forskerne har også set bier, der kravler ned til unge bilarver og fjerne varroa.

De særlige bier bliver udvalgt til at udklække superbier, og i en højere sags tjeneste bliver de presset til at gennemføre en forvandling.

Forskerne anbringer nemlig bier­ ne i en familie med kun unge bier, og uden en dronning. En sådan bifami­ lie er dømt til døden uden sin æglæg­ ger. Derfor må den ældste bi – i dette tilfælde den særligt udvalgte – for­ vandle sig til en æglægger.

Da bien er en arbejderbi, der ikke er befrugtet, kan den kun lægge han­ ner, de såkaldte droner. Men droner­ ne bærer netop på den særlig udvalg­ tes gener, og ved at parre udklækkede dronerne med en dronning kan for­ skerne skabe nye bier, der kan pudse varroa væk og fjerne varroa fra unge larver. Mindst lige så vigtigt er det, at

Vi får aldrig bugt med varroamiden, men biavlerne vil få nye værktøjer i fremtiden, der kan holde miderne i skak.

Per Kryger, seniorforsker, Aarhus Universitet

forskerne kan undersøge bierne og kortlægge, hvilke gener der koder for de særlige evner. »Når tyskerne får kortlagt generne, kan vi plukke bier ud i Danmark og finde præcis dem, som egner sig bedst til at kæmpe mod varroa,« for­ klarer Per Kryger.

Langvarig kamp mod varroa

Andre steder i Europa, og snart også i Danmark, foregår der forsøg med fremavling af bifamilier ved en mere klassisk metode. Ved biinstituttet i Kirchhain i Tyskland har forskere gen­ nem otte år overvåget midernes vækst i 5.000 bifamilier to gange om året.

Hvert år bliver familier med mange mider fjernet, mens familier med fær­ rest varroa bliver sat sammen. På øer ved Vadehavet og Rügen i Østersøen kan forskerne så isolere bier med go­ de egenskaber og fremavle dem. »Men det går virkelig, virkelig langsomt,« siger Flemming Vejsnæs, der er biolog og konsulent for Dan­ marks Biavlerforening.

Han undrer sig over, at kampen mod varroa tager så lang tid.

Dræberbier overlever varroa

Til gengæld dukker der hele tiden rygter op om lokale biavlere, der på­ står at have fremavlet bier, som de al­ drig behandler. En af de mest berøm­ te er den amerikanske biavler John Keyfuss, der er bosat i Toulouse i Frankrig og efter eget udsagn ikke har behandlet sine bier i 15 år. Flem­ ming Vejsnæs har selv inspiceret John Keyfuss’ bistader, og bierne har det godt, selv om de er lidt mere ag­ gressive end danske familier.

Per Kryger fra Aarhus Universitet

har dog hørt så mange af den slags historier, at han er meget skeptisk: »Typisk viser det sig, at de fremav­ lede bierne alligevel bukker under for varroa, når de bliver solgt til andre bi­ avlere. Det er frustrerende og virker mystisk. Bierne er typisk også mere aggressive, har lav honningproduk­ tion og sværmer let. Så er det svært at gøre dem populære blandt biavlere.« Et stort problem ved at indføre nye bier i Danmark er, at mange egenska­ ber ikke passer til danske forhold.

F.eks. findes der en afrikansk bi, der lever i Sydamerika og klarer sig fint mod varroa. Men bien har et tempe­ rament, der har givet den tilnavnet ‘dræberbien’. »Bierne er så megaaggressive, at arbejdet med dem kræver to biavlere, der er fuldstændig pakket ind i be­ skyttelsesdragter og udstyret med kæmpe røgpustere for at berolige bi­ erne. Slipper bierne fri på et idræts­

varroamiden Varroamiden snylter på honningbien.

Den sætter sig på ynglen, hvor den lever af larvernes blodvæske og yngler på larverne bag de forseglede cellelåg.

Midens stiksår giver forskellige former for virus mulighed for at trænge ind i bien, som dør af følgesygdomme.

Varroamiden stammer fra Asien, hvor den lever naturligt på den asiatiske honningbi Apis Cerena. Indførelsen af den europæiske honningbi i Asien gav varroamiden et springbræt til at sprede sig over en stor del af kloden. I Danmark blev den første fundet i 1984.

Kilde: Honningbien.dk

Små flokke af varroamider som den, der her kan ses på ryggen af bien, kan i løbet af få måneder slå en bifamilie ihjel, fordi miderne formerer sig eksponentielt. Foto: Polfoto

stadion, får de folk til at løbe skrigen­ de bort. Danmark er for lille til den slags bier,« siger Flemming Vejsnæs.

Gensplejsning, nej tak

Danske eksperter kender ikke til egentlige forsøg med gensplejsning af bier, og vurderingen er også, at gensplejsede bier vil møde voldsom modstand fra biavlere, der lægger stor vægt på, at honning er et natur­ produkt, siger sektionsleder og eks­ pert i honningbier ved Aarhus Uni­ versitet Steen Lykke Nielsen, Det tætteste forskerne kommer gensplejsning er det israelske firma Beelogic – der i dag er opkøbt af sprøjtegiftproducenten Monsanto – der har udviklet et foder, der skulle gøre bier mere modstandsdygtige over for de virussygdomme, som var­ roa overfører. Foderet indeholder nemlig et dobbeltstrenget RNA, der forhindrer virus i at danne proteiner. »Produktet lader dog ikke til at ha­ ve vundet særlig stor udbredelse, og det er heller ikke en langtidsholdbar løsning. Det er jo bare en medicin, som man skal give til bierne igen og igen,« siger Per Kryger.

Sammen med andre danske forske­ re og tyske kolleger skal han bruge de næste tre år på et avlsprogram i Dan­ mark for at finde varroaresistente bi­ er og undersøge, hvordan behandlin­ gen herhjemme kan effektiviseres.

Forskningen er støttet af EU’s hon­ ningprogram med 3 mio. kr. j

Ingeniøren · 1. sektion · 9. august 2013

>>

teknologi

Læs mere om Cultured Beef-projektet kortlink.dk/cr6r

Dansk forsker:

Den kunstige bøf, som professor Mark Post fra Maastricht University præsenterede i London i mandags, skulle ifølge de to frivillige prøvesmagere være tæt på kød i konsistensen, men ikke så saftig. Foto: Maastricht University

I 2040 kan halvdelen af kødproduktionen ske i et laboratorium Laboratoriefremstillet kød kan blive et supplement til den ægte vare i så høj grad, at vi om 30 år har flyttet halvdelen af kødproduk­ tionen over i laboratoriet, mener dansk stamcelle­ forsker. fødevarer Af Maria Lise Behrendt mlb@ing.dk

»Der går ikke 50 år, før kødet har ero­ bret en væsentlig markedsandel. Al­ lerede i 2040 kan vi have en situation, hvor halvdelen af kødproduktionen stammer fra dyrkede celler.« Det forudsiger Niels Oksbjerg, seniorforsker ved Aarhus Universi­ tet, Institut for fødevarer.

Sammen med en kollega har han tidligere søgt bevilling til projekter af samme karakter som det, der i man­

dags blev præsenteret i London som verdens første bøf skabt af et kunstigt stykke kød. Og ligesom manden bag laboratoriebøffen, professor Mark Post fra Maastricht University i Hol­ land, tror Niels Oksbjerg, at det dyr­ kede kød har en fremtid på markedet inden for en overskuelig årrække.

Endnu er der nogle udfordringer i forbindelse med dyrkningen af celler til det kunstige kød, som gør, at det er svært at løfte produktionen op i en skala, hvor det kan produceres i de mængder og til de priser, som gør, at kødet kan sælges kommercielt.

Godkendelse kan tage 40 år

Men de udfordringer skal ifølge Niels Oksbjerg nok blive løst. Hans største bekymring er godkendelsen af kødet: »Både i USA og EU kræver det om­ fattende arbejde at få fødevarer god­ kendt. Og her står vi med noget hidtil ukendt, som kræver, at myndigheder­ ne laver et helt nyt system til godken­ delse. Den slags alene kan tage 40 år.«

Der er dog et problem med satellit­ Da Mark Post præsenterede den cellerne, som også de danske forske­ kunstige bøf på mandagens presse­ re søger at løse: Når cellerne er ud­ møde i London, havde den været un­ trukket fra dyret, renses og isoleres dervejs siden årtusindeskiftet, hvor de. Herefter kommes de i en gæ­ han sammen med sine kolleger fra ringstank med forskellige stoffer Maastricht University fik godkendt som vitaminer, aminosyrer, hormo­ projektet med fem års fuld finansie­ ring. Efterfølgende blev projektet og­ ner, sukker og salte, som alle sam­ men får cellerne til at vokse. så sponsoreret af Google-medstifte­ ren Sergey Brin.

Celler holder op med at dele sig Herhjemme har Niels Oksbjerg og hans kollega Jan Stagsted forsøgt at Nede i tanken vokser cellerne på en rejse midler til deres projekter, og i slags tredimensionelle stilladser, Danmark er forskerne langt fremme indtil de danner færdige muskelcel­ med forskning i satellitceller, som er ler. Alt imens cellerne vokser, ud­ den type celler, der blev anvendtLP-114 til (Danish).ai sættes de for elektricitet, som får 1 2/27/2009 7:27:02 AM konstruktion af laboratoriebøffen. musklerne til at trække sig sam­

Doktorforsvar Seniorforsker Mathias Stolpe, DTU Vindenergi, forsvarer sin doktorafhandling tirsdag den 20. august kl.

14.00 i møderum 1, bygn. 101A på DTU i Lyngby.

Information om udlevering af afhandlingen og procedure for uofficielle opponenter kan findes på www.dtu.dk/doktor C

M

Y

CM

Til aktionærer i Ingeniørhuset Holding A/S På generalforsamlingen Ingeniørhuset Holding A/S den 14. maj 2013 blev det besluttet at udlodde kr. 4,80 pr. nominel aktie af selskabets årsresultat for 2012.

Aktionærer, der ønsker udbytte udbetalt for året 2012, bedes udfylde og returnere nedenstående slip til: Ingeniørhuset Holding A/S Att.: Kirsten Hansen Kalvebod Brygge 31-33 1780 København V

 Aktie løbe-nr.: Cpr-nr.: Navn: Adresse: Post-nr. og by/land: Dato og underskrift:

7

MY

CY

CMY

K

men, og på den måde danner de pro­ teiner.

For at processen skal virke optimalt, skal satellitcellerne blive ved med at dele sig, så de kan bruges i en uende­ lighed. Ellers kan produktio­nen ikke løftes op på et kommercielt niveau.

Men det gør de ikke, og forskerne ved endnu ikke hvorfor. »Lige nu forsker vi i ubestemt de­ ling af satellitcellerne, samtidig med at vi undersøger muligheden for bru­ gen af en anden type celler. Så vi skal nok finde en løsning,« siger Niels Oksbjerg.

Mens den danske forsker er udelt begejstret for det kunstige køds frem­ tid, er andre forskere verden over splittede.

En analyse fra en gruppe forskere ved Oxford University i England viser, at dyrkningen af det kunstige kød vil gavne miljøet i form af 96 pct. mindre udledning af drivhusgasser og mel­ lem 7 og 45 pct. mindre energi end ved produktion af konventionelt kød. j

8

Ingeniøren · 1. sektion · 9. august 2013

teknologi 250 TON OLIE PUMPES OP FRA FU SHAN HAI Den kinesiske bulkcarrier Fu Shan Hai har ligget på 70 meters dybde, siden det kolliderede med det cypriotiske containerskib Gdynia og sank den 31. maj 2003 2,5 sømil nordvest for Hammerodde på Bornholm. Søværnet vurderer, at der er 250 ton olie i de to tanke under lastrum 3 og en ukendt mængde olie i lastrum 7.

SVERIGE

Bornholm

Grafik: Martin Kirchgässner mak@ing.dk Kilde: Søværnets Operative Kommando

M/S Vina

1 Dybde: 70 m

Fra dykkerskibet Vina sænkes dykkerne ned i en dykkerklokke, der kan nå lastrummet på 3 min.

Under hele dykket overvåges dykkerne i et kontrolrum på Vina.

Olieledning

Damprør

Lastrum 7

Lastrum 6

Lastrum 5

Lastrum 4

Lastrum 3 2 olietanke

Lastrum 2

Lastrum 1

Ventil Dampsmøresektion

Base plate Inspektionshul Bor, 6”

Pumpe

2

På toppen af tanken bores et inspektionshul på 50 mm. Dette hul stoppes derefter med en træprop for at forhindre olieudslip. Derefter monteres en base plate med ventil over borehullet. Fire bolte skydes gennem base platen og fæstnes til sidst med fire møtrikker.

Udstyr og værktøj anvendt til olieopsugningen Det store bor Boltpistol Ventil

Base plate

3

Derefter monteres det store bor oven på ventilen.

Borets kopbor drejes manuelt ned igennem ventilen af dykkeren, til det når dækket. Så kobles hydraulikken ind, og der bores et 6" hul i tanktoppen. Boret trækkes tilbage, ventilen lukkes, og boret afmonteres.

Dampsmører

4

Til sidst monteres pumpe, dampsmøresektion og slanger, hvorefter olien kan pumpes op. Da olien er så tyk, at ikke al olien vil løbe til pumpen, bliver et damprør rigget til i den anden ende af tanken gennem et hul boret med det lille bor.

Tilsvarende rigges et udluftningsrør til i samme ende som ventilen for at kunne tage det tryk, dampen giver.

Pumpe

Nu suges den sidste olie op af vrag ved Bornholm En storstilet dykkeroperation med 14 dykkere er i fuld gang nord for Bornholm. På 70 meter vand suger de olie op af den 225 meter lange bulkcarrier Fu Shan Hai. oliekatastrofe Af Thomas Djursing thd@ing.dk

I dykkerklokker, der minder om ele­ vatorer, bliver dykkere i disse dage sænket ned til den kinesiske bulk­ carrier Fu Shan Hai, der de seneste ti år har ligget og rustet på 70 meters dybde på havbunden nord for Born­ holm.

Dykkerklokkerne sænkes ned på skibets dæk, hvorfra dykkerne balan­ cerer på kanten af det 18 meter dybe lastrum og hen til et tov, hvor de firer

sig ned på bunden for at pumpe olie op til overfladen.

Fu Shan Hai sank i 2003 efter en kollision med det polsk-cypriotiske fragtskib Gdynia og lækkede 1.000 ton olie, som bl.a. drev i land på den lille øgruppe Erteholmene og den svenske kyst.

Ved en dykkeroperation i 2003 lyk­ kedes det at fjerne en del af bunker­ olien. Men der er mindst 250 ton til­ bage, som det først er muligt at fjerne nu, hvor skibets last af kunstgødning er blevet opløst i havet. Det har givet adgang til skibets olietanke, der lig­ ger under lastrummene.

Opgaven er en af de største dykker­ opgaver herhjemme, og dybden på 70 meter betyder, at dykkerne må indån­ de Trimex-gas, der er en blanding af ilt, helium og kvælstof, og holde sig varme ved at bruge dragter med varmtvandscirkulering.

På overfladen, om bord på dykker­ skibet Vina, bliver dykkernes arbejde fulgt via kameraer i dykkerklokkerne og via fjernstyrede ubåde, som hjæl­ per dykkerne på bunden. Med sig har de også højtryksspulere til at fjerne skibets omkring 10 cm tykke lag af muslingeskaller.

Olie varmes op med damp

En del af olien befinder sig i to bund­ tanke midterst i skibet mellem bal­ lasttankene. Resten af olien er sivet fra en højtank over i en ballasttank under forliset, hvor der opstod revner i tanken.

De foreløbige meldinger lyder på, at olien er så tyndtflydende, at det er muligt at suge den op til overfladen.

Derfor har dykkerne en sugeslange med sig til at fjerne olien.

De monterer slangen ved først at bore et 50 millimeter hul med en

boremaskine for at sikre sig, at tan­ ken indeholder olie. Næste skridt er at anbringe en ventil over hullet.

fu shan hai Fu Shan Hai er bygget på Jiangnanskibsværftet i Shanghai i 1994 og sejlede for det statsejede kinesiske shippingfirma Cosco.

Skibet sank 31. maj 2003 med en last på 66.000 ton gødning, som nu er opløst i havet.

I skibets tanke var der desuden 1.680 ton brændselsolie, 110 ton dieselolie og 35 ton smøreolie, hvoraf meget blev bjærget efter forliset. Først nu, hvor lasten er væk, er det blevet muligt at fjerne olien fra de sidste tanke. j Kilde: Søværnets Operative Kommando og Wikipedia

Ventilen bliver monteret ved at skyde 16 mm bolte ned i tankens 25 mm stålplade. Boltene er spidse og sætter sig fast i stålet på samme måde som et søm fra en sømpistol.

Når ventilen er anbragt, bliver et kopbor sat til at udbore hullet til seks tommer, hvorefter en pumpe bliver sat på ventilen.

Før en slange fra overfladen sættes på, bliver der også indsat en damp­ injektor, som sørger for at hæve tem­ peraturen i slangen, så olien glider lettere op til overfladen.

Forud for dykkene har arbejdet væ­ ret planlagt ned til mindste detalje ved at inspicere skibets rum med den fjernstyrede undervandsbåd. Dyk­ kerne har nemlig kun 40 minutters arbejdstid på bunden.

Arbejdet bliver udført af dykkerfir­ maet JD Contractors i samarbejde med Søværnets Operative Kommando. j

Ingeniøren · 1. sektion · 9. august 2013

9

Energivirksomheden vil tage den viden, som er skabt i teknologifasen ‘anvendt forskning’, og implementere den i et nyt forsknings- og udviklingsprojekt.

Kronik Vidensintegrator redder energiforskning fra glemslen

Ringkernetransformere

Tel.: +45 43 28 00 11 I sales.dk@noratel.com I www.noratel.com

forskning Af Nadika Bulathsinhala, cand.soc., ph.d., postdoc, Institut for Teknologi og Innovation, Syddansk Universitet

ADVOKATBISTAND Ejendomshandler – Erhvervsret – Familieret Speciel aftale for Ingeniørforeningens medlemmer

Forsknings- og udviklingsprojekter

har en større chance for at skabe vi­ den, der kan bruges i fremtidig forsk­ ning, hvis der er tilknyttet en videns­ integrator. Altså en partner, som vil bruge resultaterne og har interesse i at viderebringe resultaterne til den næste teknologifase. På baggrund af min ph.d.-afhandling om innovati­ onsprocesser i den danske energisek­ tor kan jeg derfor anbefale, at eksper­ ter, koordinatorer og projekt­ansøgere tilknyttet energiprogram­merne før, midt i og efter ansøgningsprocessen stiller sig selv spørgsmålet, om det er muligt at tilknytte en partner, som har en interesse i at kommercialisere resultaterne og hjælpe til at drive pro­ jektet fremad.

Spørgsmålet er aktuelt, da de for­

skellige energiprogrammer såsom ForskEL og EUDP i den nærmeste fremtid skal vurdere projektansøg­ ninger for bevillingsåret 2014. I den­ ne proces evaluerer eksperter og ko­ ordinatorer tilknyttet programmer­ ne en lang række ansøgninger i håb om at finde og støtte projekter, som i sidste ende kan bidrage til at forbed­ re eksisterende eller skabe nye ener­ giteknologier. Omkring 900 mio. kr. bliver bevilget årligt, og det er derfor vigtigt, at de bliver brugt optimalt.

Når det i Rigsrevisionens rap­

port ‘Beretning om tilskud til forsk­ ning, udvikling og demonstration på energiområdet’ fra 2013 påpeges, at energiprogrammerne skal evalu­ ere effekterne af energiforskning, energiudvikling og energidemon­ stration, er det også et signal om, at der i fremtiden vil være mere fokus på projekternes resultater.

Offentligt støttede forsknings-

og udviklingsprojekter er imidlertid svære størrelser at have med at gøre.

De skal på den ene side være innovati­ ve og nytænkende på områder, som de private aktører synes er for risikotun­ ge til at investere i. For eksempel har projekter i energisektoren ofte lange tidshorisonter, hvilket gør, at der skal mange forsknings- og udviklingspro­ jekter til, for at en teknologi kan nær­ me sig en kommercialisering. På den anden side skal disse projekter allere­ de på et tidligt stadie forholde sig til et marked, hvor resultaterne skal imple­ menteres, og eventuelt også inddrage slutbrugeren af teknologien.

Der har i mange år været meget fo­

kus på slutbrugeren i både offentli­ ge og private sammenhænge. For ek­ sempel har det været populært at ind­ drage slutbrugeren i forsknings- og udviklingsprojekter inden for elbi­ ler eller fleksibelt elforbrug. Derfor er både projektansøgere og eksperter

Søg uvildig, personlig rådgivning inden underskrift på købsaftalen

Advokat Lone Refshammer (H)

Rømersgade 9, Postboks 1179, København K Tlf. 33 14 11 19, Fax. 33 14 18 08, www.advokatrefshammer.dk

Medlem af IDA?

tilknyttet programmerne blevet op­ fordret til at overveje, hvem slutbru­ geren er i projekterne. Problemet er dog, at mange af de offentligt støtte­ de projekter slet ikke er relevante for slutbrugeren.

I forsknings- og udviklingsprojek­ ter med en lang tidshorisont findes der dog brugere, som ikke er slutbru­ gere som hr. og fru Danmark, men brugere af den viden, der er skabt i projektet. Altså en brugertype midt i teknologifasen, som integrerer viden fra ét F&U-projekt til et andet. Den­ ne bruger bliver kaldt for vidensinte­ grator. Et eksempel på en vidensinte­ grator er en partner i et forskningsog udviklingsprojekt i forskningssta­ diet ‘anvendt forskning’, hvor forskel­ lige partnere er involveret. Partner­ ne i projektet kan eksempelvis være et universitet, en leverandør af kom­ ponenter og en energivirksomhed.

Universitetet deltager i projektet for at producere videnskabelige publika­ tioner, leverandørens hovedformål er at levere komponenter, og energivirk­ somheden kan være interesseret i at implementere projektets resultater i systemet.

Er resultaterne fra et forsknings-

og udviklingsprojekt gode, er ener­ givirksomheden den eneste partner, som primært er interesseret i at brin­ ge resultaterne til næste fase i tekno­ logiudviklingen – nemlig ‘demon­ stration’ – idet energivirksomheden vil bruge og implementere resulta­ terne. Det vil sige, at energivirksom­ heden i dette eksempel er vidensinte­ grator, fordi energivirksomheden vil tage den viden, som er skabt i tekno­ logifasen ‘anvendt forskning’, og im­ plementere den i et nyt forskningsog udviklingsprojekt i demonstra­ tionsfasen med det formål at bruge resultaterne kommercielt. Videns­ integratoren behøver ikke at være den samme under hele udviklings­ fasen – det afhænger af projektets målsætninger.

Resultaterne fra ph.d.- afhand­

lingen viser, at vidensintegratoren kan have en positiv effekt på en lang

række parametre såsom innovati­ on og publikationer sammenlignet med projekter, som ikke har inklu­ deret en vidensintegrator. Hvis en vi­ densintegrator ikke er med i projek­ tet, kan det i værste tilfælde betyde, at forsknings- og udviklingsprojek­ ter enten ikke når deres mål eller får skabt resultater, som kan bidrage til energiforskningen. På den måde kan programmerne undgå, at mange af projekterne bliver ligegyldige forsk­ ningsprojekter, som det private mar­ ked ikke vil bruge økonomiske res­ sourcer på at implementere.

Bølgekraft projektet Wavestar i Hanstholm har fået støtte fra EUDP og ForskEL. Privatfoto

Få en lønkonto med Danmarks højeste rente Besøg lsb.dk/ida eller ring 3378 1950 Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30

Målet med programmerne er at

indfri politikernes langsigtede mål på energiområdet, som blandt andet handler om at øge forsyningssikker­ heden, reducere udledningen af driv­ husgasser samt skabe flere job og øge væksten inden for energibranchen.

Dette kræver ambitiøse og innovative forsknings- og udviklingsprojekter, som ikke kun tænker på slutbruge­ ren, men også på brugeren af den vi­ den, som bliver genereret i teknologi­ faserne.

Med det øgede fokus på, om bevil­

lingerne til energiforskning har en effekt, vil et større fokus på blandt andet teknologifaserne og på at fin­ de aktører, som kan integrere viden i faserne, bidrage til, at der opnås nog­ le resultater i de offentligt støttede forsknings- og udviklingsprojekter, som er støtteværdige. j

Deltag i debatten: ing.dk/ 160663

Kurser for Yngre Kandidater Kurserne er for kandidater, som er dimitteret siden januar 2006. Kurserne holdes over hele landet. Kursustitlerne er Det konstruktive møde, Forretningsforståelse, Grundlæggende Projektstyring, Har du en leder i maven, Kickstart din karriere, Kom i gang med egen virksomhed, Kreativitet på bestilling, Personligt lederskab – kunsten at holde fokus!

Planlæg bedre – få mere tid, Projektstyring med Microsoft Project 2013, Selvtillid og selvværd, Skriv journalistisk, Smarte tips og tricks i Excel 2010, Styrk din karriere med Linkedin, Sådan får du et JA! samt Sådan skriver du et godt nyhedsbrev.

Læs mere om de enkelte kurser og tilmeld dig på www.ief.dk.

TRIMBLE TX5 3D LASERSCANNER

- SÆTTER NY STANDARD !  Måler op til 976.000 pkt/sek. og 120 meter  Nøjagtighed på 1-2 mm.  Enkelt og intuitivt brugerinterface  Mindste og letteste laserskanner i sin klasse  15+ solgt i Danmark over de sidste 2 år!  TIL EN PRIS HVOR ALLE KAN VÆRE MED

Geoteam er dansk agent for Trimble verdens største leverandør af systemer til præcis opmåling og kortlægning. www.geoteam.dk www.trimble.com e-mail: lm@geoteam.dk

10

Ingeniøren · 1. sektion · 9. august 2013

teknologi

Fremtidens hospitaler skal have fuldautomatiske højlagre Fra lagre, der er bygget ind i væggene på sygehusene, skal læger og sygeplejersker bestille tøj, medicin eller handsker fra deres tablet og få dem leveret automatisk. logistik

ge form. Siden kom i alt 18 partnere med i projektet, bl.a. fem sygehuse.

Planen er helt at droppe et centrallager. Det sparer kvadratmeter og mindsker derfor udgifterne. I stedet skal sygehusene udstyres med, hvad der minder

leveret til et udtag, en luge i væggen ind til lageret.

Hvis varen allerede er i tårnet, vil den straks være klar til udlevering. Er det ikke tilfældet, kan den hentes fra

Tabletdock

Af Magnus Bredsdorff mbr@ing.dk

Sygeplejersker, der kører rundt med vogne med medicin, store vogne med dagens frokost, rengøringspersonale med sække fyldt med vasketøj. Et besøg på et dansk sygehus er ikke 2 kun et møde med patienter i ho1 spitalstøj og læger i hvide kitler.

Systemport Et moderne supersygehus er lige så stort et samfund som Skagen, Udlevering: Afhentningslugen, og logistikken i det samfund er kaldet en systemport, en gigantisk udfordring. har to muligheder Sammenligningen kommer fra for tømning. Enten Ole Nielsen. Han driver firmaet ved at kassen trækkes Logi Systems, der arbejder med ud (1) og køres videre industriel logistik og automation. på stuen eller ved at Han er også en af partnerne bag et forblive i systemporten nyt projekt, som vil gentænke leve(2) og tømmes. ringen af alt fra mad over tøj og mediUdleveringen af varen om cin til handsker og katetre på de danet andet registreres af personalet miniske sygehuse. tårn. på en tablet. udgaver Systemet er Robotter er ufleksible af moderne 100 procent sporbart, højlagre, skjult så der er intet i vejen for at Projektet hedder Intelligent Hospianvende det til medicin. Heller ikke talslogistik og fik for nylig 12 mio. kr. inde bag væggene til med at styre temperaturen på lagrei støtte fra Markedsmodningsfonden. de enkelte afdelinger.

Alene i projektet for det kommenne, hvis det er nødvendigt.

Ifølge Ole Nielsen er det utilstrækde Odense Universitetshospital er Projektet udvikler desuden en kaskeligt at erstatte nogle af de mange der planlagt ca. 72 såkaldte tårne, se, som kan holde mad varm. Det er menneske-skubbede vogne på sygesom er skjulte lagre, der forbindes via oplagt at benytte systemet til madudhusgangene med selvkørende robotautomatiske systemer i kælderen, bringning. Så kan patienterne selv ter, også kaldet AGV’er (automated f.eks. Autostore-anlæg. Den type ankrydse af, hvad de ønsker at spise, og guided vehicle). De kører for langlæg har vogne, som kører automatisk derefter få maden leveret direkte fra somt og er for ufleksible. med op til 180 meter pr. minut. køkkenet til nærmest udtag. Ifølge Derfor tænkte han helt andre tanI hvert tårn bliver der plads til 500 Ole Nielsen har patienterne på Hvidker, da han meldte sig til en workplastkasser med varer. De transporovre Hospital allerede den mulighed. shop i Nordjylland om ny teknologi Det nye milliontilskud skal først og på sygehuse og plejehjem. Selv håbe- teres op til afdelingerne med en slags kran-lagersystem, kaldet miniload. fremmest gå til færdigudvikling af de han at kunne udnytte erfaringer konceptet. Det sker med et demonog systemer fra industrien. Det håb Bestilling via tablet strationsanlæg på Hvidovre Hospidelte han med en anden deltager, Nital. Her bliver der bygget et 16 meter ki Nicolas Grigoriou, direktør for firNår en læge eller en sygeplejerske højt tårn til at afprøve lagersystemet maet Intelligent Systems og udvikler har brug for en eller flere varer, taog den tilhørende software. af software til logistik-systemer, bl.a. ster vedkommende sin bestilling Demonstrationsanlægget skal væbagagetransport i lufthavne. ind på en app, f.eks. på en smartphore klar til at blive vist frem i begyndelDa de to senere kom til at spise frone eller tablet. Højst fem minutter sen af næste år. j kost sammen, begyndte ideerne at ta- senere bliver en kasse med varerne

Lift

4

3

Højlager

Højlager: Skakterne, der fører op til etagerne, fungerer som et højlager, hvor kasserne med varer løftes op af en lift og skubbes ud til afhentningslugen på rette afdeling. Integrationen på etagen kan bygges op, så udlevering deles op i et rentlager og et skyllerum af hygiejnemæssige årsager.

Centrallager Transportskinner

1

Fra hospitalets centrallager, laboratorier, køkkener og vaskerier i kælderen hentes varerne af robotterne, der kører til og fra udleveringsskakterne.

Robotten kan bære kasser af størrelsen 60 x 40 cm.

Robot: Robotten er af typen Auto Store og kan bevæge sig rundt på transportgitteret, som er skinner af aluminium. Robotten kører med 11 km/h og kan køre 22 timer på en opladning. I kælderniveau findes der derfor ladestationer.

Foto: Qubiqa

Grafik: Martin Kirchgässner mak@ing.dk

2

Det intelligente hospitals-logistiksystem består af to eksisterende logistiksystemer, et robottransportbånd, et mini-højlager og en nyudviklet systemport, hvor personalet kan afhente varerne.

Kilde: IHL,Intelligent Hospitalslogistik

LAGERVARER ER ALDRIG MERE END 25 METER OG FEM MINUTTER VÆK

Ingeniøren · 1. sektion · 9. august 2013

11

Jeg kunne tænke mig at bo hele mit liv i det, de kalder celler. Det er den perfekte løsning for den arbejdende mands hus. Le Corbusier

Kultur

< Villa Savoye vest for Paris er en af Le Corbusiers mest kendte bygninger. Opført fra 1928-1931 som landsted for Savoye-familien overgik det i 1958 til den franske stat. I 1965 blev det erklæret som nationalt monument, og efter en gennemgribende renovering fra 1985-1997 er det i dag åbent for besøgende året rundt. Foto: Richard Pare

På denne udstillede model f Villa Savoye ses det tydeligt, a hvordan villaen overholder Le Corbusiers fem bud om udformningen af moderne huse, bl.a. at det skal løftes på søjler og have en taghave. Model af Theodore Conrad, MoMA Kirken Notre Dame du Haut i Ronchamp i det nordøst­ lige Frankrig. En model af denne markante kirke findes også på MoMA’s udstilling. Foto: Richard Pare

Pioneren Le Corbusier Den schweiziske arkitekt, designer og byplanlægger Le Corbusier er i fokus på en stor, retrospektiv udstilling på MoMA i New York. Her får man et godt indblik i den måde, hvorpå hans tanker om arkitektur og byplanlægning udviklede sig.

Arkitektur Af Laura Engstrøm redaktion@ing.dk

New York Det kan være svært at finde en arkitekt, der ikke falder på halen for Le Corbusier – og for uindviede kan det være lidt svært at forstå. For nok var han et geni og en pioner. Men på den anden side: Uden Le Corbusier havde der nok ikke været så mange isolerede forstæder af betonblokke med store græsarealer foran – eller gamle bymidter smadret af såkaldt moderne arkitektur.

Le Corbusier var indflydelsesrig som få. Han indkapslede 1920’ernes og 1930’ernes tanker om fremskridt, funktionalitet og effektivitet i armeret beton. Og han pakkede dem pænt ind i ideer om sol, græsplæner og luft til den arbejdende befolkning.

Le Corbusier bliver da også behandlet med næsegrus respekt på den sto-

re, retrospektive udstilling, der åbnede på Museum of Modern Art i New York først på sommeren. Og som museumsgæst bliver man taget i hånden og pædagogisk ført igennem hans liv og tanker fra hans opvækst i den lille schweiziske by i Jura-bjergene til hans pludselige død i Middelhavet 78 år senere – han fik et hjertestop, mens han var ude at svømme.

Munkecellen var idealet

Man ser Le Corbusiers akvareller og tegninger fra de første rejser til Balkan, Tyrkiet og Italien, og får forklaret, hvor han fik hvilke ideer fra. Som 20-årig er han på en rejse til Firenze og besøger et munkekloster. Han bliver så begejstret for de små munkeceller, der indrammer det simple liv i klostret, at han skriver hjem til sine forældre: ‘Jeg kunne tænke mig at bo hele mit liv i det, de kalder celler. Det er den perfekte løsning for den arbejdende mands hus, helt unikt eller snarere et jordisk paradis.’

Hvad der måske har været en romantisk idé om et enkelt liv i en mun­ kecelle kom senere til at passe godt ind i byggeindustriens krav om hurtigt opførte boliger til mange mennesker – de behøvede vel ikke mere end en munkecelle? Samtidig kunne arkitekterne, der fulgte i den store mesters spor, henvise til Le Corbusiers umiddelbart fine tanker.

Arbejderklassen skulle ikke bo inde i de beskidte og stinkende storbyer, men skulle ud og have lys og ren luft i forstæderne. Svært at argumentere imod, specielt når man tænker på, hvordan de fleste storbyboere boede i 1920’erne og 1930’erne, ja til op i 1970’erne, i uhumske boliger og baghuse inde i byerne. Det ideelle forhold mellem bebygget og grønt areal var 12 procent bebygget og 88 procent grønne områder, mente Le Corbusier. Det billede kan man hurtigt se for sig i Høje Gladsaxe og Avedøre.

Paris i lige rækker

En konsekvens af de tanker er også udstillet her: Paris udsat for Le Corbusiers ideer om modernitet. Voilá: Et Paris, der ligner Brøndby Strand – lige rækker af betonblokke, store, brede boulevarder, gigantiske firkanter af græs. Ingen kurvede forløb, ingen afvigelser fra husfacadernes monotone rytme af vinduer, intet af det charmerende, gamle Paris, som de fleste holder så meget af. Men pyha, det forblev på tegnebrættet.

På udstillingen bliver det også tydeligt, hvorfra han fik sine ideer om en byplan i store, brede linjer. Le Corbusier var blandt de første arkitekter, der arbejdede internationalt, og han fløj således fra verdensdel til verdensdel – fra New York til Paris, til Punjab, til Moskva og til Sao Paolo. På den måde kunne han se de store linjer ovenfra.

Brasiliens hovedstad Brasilia er netop tegnet efter sådan en ‘luftplan’ af Lucio Costa og Oscar Niemeyer, med hvem Le Corbusier i øvrigt samarbejdede om FN-bygningen i New York. Kritikere har senere anført, at Brasilia snarere er en by for fugle – ikke for mennesker. Gaderne er for brede, og bygningerne ligger for langt fra hinanden til at skabe et interessant byliv. Men det ser godt ud fra oven.

Mennesket bliver set som en maskine, og boligerne skal fungere derefter. Le Corbusiers største eksempel på dét er boligblokken Unité d’Habitation i Marseille, der blev bygget umiddelbart efter Anden Verdenskrig og stod færdig i 1952. Der skulle gøres plads til 1.600 beboere – et stort antal efter datidens standarder – og Le Corbusier udarbejdede en lang række fine finesser for at skabe plads og sikre lys, naturlig ventilati-

Le Corbusier Le Corbusier (1887-1965) hed oprindeligt Charles-Édouard Jeanneret-Gris, men tog navnet Le Corbusier i 1920, da han indtog Paris. Han er en af den moderne arkitekturhistories mest indflydelsesrige teoretikere, arkitekter og byplanlæggere. Blandt hans mest kendte bygninger er Villa Savoye lidt uden for Paris og FN’s hovedkvarter i New York.

on og praktisk indretning til beboerne. Unité d’Habitation blev model for en lang række betonbyggerier siden hen, men knap så godt kopieret. Her var Le Corbusiers fem krav til et moderne hus ført ud i livet: Huset skal løftes på søjler, så man kan gå indenunder, det skal have et vinduesbånd, taget skal udnyttes, rumplanen skal være åben, og bygningen skal have en frit komponeret facade.

Designer og kunstmaler

Men Le Corbusier var ikke kun lige linjer og lige tanker. Han var også kunstmaler, designer og skulptør, og her fik han afløb for den frodighed og medmenneskelighed, man ikke ser på samme måde i hans ideer om byplanlægning. De udstillede oliemalerier er taget lige ud af 1920’erne, hvor de blev malet – kubistiske og mangefarvede, som de er.

Også hans ikoniske stole og den smukke chaiselong, han er så kendt for, er her – sat ind i et rum, der skal forestille at have nogle af de samme proportioner som det, de var tegnet til. En prototype af Grand Comfort Chair fra 1929 er med på udstillingen, med det karakteristiske metalskelet malet i turkis. j ‘Le Corbusier: An Atlas of Modern Landscapes’, Museum of Modern Art, New York, indtil 23. september 2013. www.moma.org.

12

Ingeniøren · 1. sektion · 9. august 2013

forskning

Gaia skal kortlægge Mælkevejen Dansk astronom er den grå eminence bag den nye ESA-satellit Gaia, der skal opsendes til oktober.

Astronomi Af Jens Ramskov ram@ing.dk

Astrometri er den gren af astronomien, der beskæftiger sig med måling af stjerners positioner og bevægelser.

Nogle finder det uhyre kedsommeligt.

Det var tilfældet for astronomen Peter Naur i slutningen af 1950’erne, så han opgav astronomien til fordel for datalogien, hvor han siden fik en markant karriere.

Hans assistent på Brorfelde-observatoriet, Erik Høg, holdt derimod fast i astrometrien, og når den europæiske rumfartsorganisation efter planen til oktober opsender astrometrisatellitten Gaia, er den et direkte produkt af Erik Høgs tanker og virke gennem årene.

Erik Høg har kun en afgørende anke mod satellitten: »Den burde have heddet Roemer efter Ole Rømer,« siger han.

På sin vis kan han have ret i, at Gaia-navnet er misvisende. Oprindeligt var Gaia et akronym, der dækkede over Global Astrometric Interferometer for Astrophysics.

Det interferometriske måleprincip, der lå bag navnet, blev dog senere opgivet, så Gaia i dag blot er et navn, satellitten har fælles med den græske gudinde for Jorden.

Gaia skal meget kort fortalt lave en præcis kortlægning af Mælkevejen ved at opmåle positioner og bevægelser af en milliard stjerner med hidtil uset præcision.

Hipparcos var først

Gaia er den anden europæiske astrometriske satellit.

Den første var Hipparcos, der blev opsendt i 1989 og foretog målinger til 1993. Navnet var en forkortelse for HIgh Precision PARallax COllecting Satellite, men også en hyldest til den græske astronom Hipparchos, der levede i det andet århundrede før vor tidsregning.

Med sine øjne observerede Hipparchos flere end 850 stjerner og nedskrev deres positioner i et stjerne­katalog, som var astronomernes vigtigste, indtil Tycho Brahe i 1590’erne fremstillede mere nøjagtige stjernekataloger kulminerende med et manuskript fra 1598 for 1.004 stjerner, som dog først blev udgivet med mindre modifikationer af Johannes Kepler i 1627.

På baggrund af Hipparcos-satellittens målinger er udgivet to stjerne-

navnet til erindring om Hipparchos.

Til gengæld fik Erik Høg opbakning til at navngive de nye stjernekataloger baseret på satellittens målinger efter Tycho Brahe.

kataloger opkaldt efter Tycho Brahe.

Tycho-kataloget fra 1997 indeholder positioner og bevægelser for en mil­ lion stjerner. En mere omfattende analyse af observationerne førte til Tycho-2 fra 2000 med data for 2,5 millioner stjerner.

Kupforsøg kom i vejen

Gier var den bedste computer

Erik Høg havde i 1960’erne og begyndelsen af 1970’erne skabt sig en international position som en anerkendt ekspert i astrometri gennem 15 års virke ved observatoriet i Hamborg, hvor han indførte helt nye principper, som kunne automatisere målingerne ved at udnytte datidens bedste computere. »Den bedste computer, der fandtes til formålet, var danske Gier,« forklarer Erik Høg. Han tog bl.a. Gier med til et observatorium i Australien.

Det var derfor naturligt, at ESA i 1975 bad ham om at være med til et møde, hvor muligheden for en astrometrisk satellit skulle drøftes.

Erik Høg havde en vis skepsis over for de forslag, der allerede var lagt frem, men på mødet fik han at vide, at der var frit slag for alle gode ideer. »Seks uger senere havde jeg et grunddesign til en astrometrisk satellit klar,« siger Erik Høg.

Erik Høgs design gik glat igennem. Satellitten foreslog han blev kaldt Tycho, men Hipparcos blev

Den danske astronom Erik Høg (81 år) har spillet en helt afgørende rolle i designet af Gaia. Han har også allerede nu skitser klar til en efterfølger, som han gerne ser sendt op om en snes år.

Foto: Ola. J. Joensen

Det var amerikanerne og russerne, som var først ude med tanker om en efterfølger til Hipparcos.

Under et besøg i Sovjetunionen i 1990 hørte Erik Høg mere om de russiske planer, hvilket fik ham til selv at tænke over, hvordan man kunne designe en efterfølger. Efter diskussion med russerne fremlagde Erik Høg i juni 1991 en skitse til en Hipparcos-2.

I august samme år var der kupforsøg mod Mikhail Gorbatjov. Den efterfølgende udvikling i Sovjetunionen og Rusland satte en stopper for at involvere russerne i et nyt projekt.

Erik Høg arbejdede videre bl.a. sammen med Lennart Lindegren fra Lund Observatorium. Det førte frem til et design baseret på CCD’er, som ville være 100.000 gange bedre end det fotoelektriske princip, der bl.a. blev anvendt i Hipparcos – og som var en videreudvikling af Erik Høgs design ved observatoriet i Hamborg i 1960’erne.

Erik Høg ville kalde satellitten for Roemer til ære for Ole Rømer, som fornyede de astrometriske instrumenter

Ingeniøren · 1. sektion · 9. august 2013

>>

13

Læs mere om Gaia-projektet hos ESA kortlink.dk/cqpn

Gaias videnskabelige instrumenter er placeret på en sekskantet optisk bænk og på denne model vist i blåt.

Bænken hviler på en 12-kantet struktur, der er det elektriske servicemodul (gult).

Delene i lilla er kommunikationsssystemet, computer og datahåndtering.

I orange er vist tanke til brændstof. Øverst i lysebrunt er vist det termiske telt med en lavforstærkningsantenne ovenpå (lilla).

Nederst i billedet ses en foldbar solskærm (grå), på dens yderside er placeret solpaneler, der forsyner satellitten med en effekt på 2.000 watt.

Gaia vejer 2.100 kg, er 3,5 meter høj og har en diameter på 10 meter. Illustration: ESA/ AOES Medialab

Pumpestyring

45 56 06 56

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen

GUDP indkalder GUDP indkalder ansøgninger ansøgninger GaiA skal lave den hidtil mest præcise opmåling af Mælkevejen ved at bestemme afstande til og hastigheder for en milliard stjerner. Illustration: ESA/ ATG Medialab

og herunder opfandt meridiankredsen i begyndelsen af 1700-tallet.

I første omgang gik det dog ikke, som Erik Høg ønskede. ESA valgte i 1997, at en ny astrometrisk satellit skulle baseres på et interferometrisk princip, som man mente kunne give bedre målenøjagtighed. Satellitten fik derfor navnet Global Astrometry

by Interferometry for Astrophysics (Gaia).

Matra Marconi Space (MMS) i Toulouse, Frankrig, og Alenia i Torino, Italien, blev sat til at studere satellitten. Efter industripartnerne kom ind i projektet, måtte man konkludere, at interferometri ikke var velegnet i praksis. Et afgørende problem er, at måleprincippet ikke udnytter det modtagne lys særligt effektivt.

En række sidegevinster

MMS indgik i en fusion, som førte til oprettelse af Astrium, som i dag er ejet af det paneuropæiske selskab EADS. Det blev EADS Astrium, som fik kontrakten på at bygge Gaia, som i det store og hele er identisk med Erik Høgs forslag til Roemer fra midten af 1990’erne.

I løbet af fem år skal den i gennemsnit observere en milliard stjerner 70 gange. Det svarer til 40 millioner observationer om dagen.

Der vil være en lang række sidegevinster af målingerne.

Gaia vil være i stand til at opdage nye asteroider i vores solsystem og planeter om andre stjerner. Den kan muligvis også bestemme fordelingen af mørkt stof i Mælkevejen. Og endelig kan Gaia teste Einsteins generelle relativitetsteori ved at måle, hvordan lys afbøjes omkring stjerner.

Astronomerne tænker allerede nu på en efterfølger til Gaia i 2030’erne.

ESA har et program for store satellitter (L-klassen) inden for sit Cosmic

Vision-program. Den første L-satellit bliver Juice (JUpiter ICy moons Explorer), der efter planen skal opsendes i 2020 for at nå frem til Jupiter i 2030, hvor den skal lave detaljerede målinger af jupitermånerne Ganymedes, Callisto og Europa.

De to næste L-satellitter er ikke udpeget endnu, men de forventes opsendt i henholdsvis 2028 og 2034.

Astrometrikerne gør sig allerede deres overvejelser om, at en af disse kan være en ny astrometrisk satellit.

Tanker om Gaia-efterfølger

Jeg har altid villet gøre noget, der var nyttigt for astronomien.

Erik Høg

Erik Høg har ikke overraskende også tanker om en efterfølger.

I juni i år udsendte han et dokument, hvor han redegjorde for, hvordan to Gaia-missioner med 20 års mellemrum vil være i stand til at observere og bestemme omløbsbaner for tusindvis af exoplaneter med omløbsperioder op til 40 år. Sådanne observationer kan ikke foretages på anden vis, hverken fra jordbaserede teleskoper eller fra andre rumprojekter, som for tiden overvejes.

Forslaget ser han som et udtryk for det, der har været omdrejningspunktet for hans virke inden for astrometrien gennem mere end et halvt århundrede: »Jeg har altid villet gøre noget, der var nyttigt for astronomien.« j

Bestyrelsen for Grønt Udviklings- og DemonstrationsBestyrelsen for Udviklingsog program (GUDP) indkalder ansøgninger om tilskud Bestyrelsen for Grønt Grønt Udviklingsog DemonstrationsDemonstrationsprogram (GUDP) indkalder ansøgninger om til projekter.

Projekterne skalansøgninger udvikle og/eller demon-til program (GUDP) indkalder omtilskud tilskud til projekter.

Projekterne udvikle og/eller projekter.

Projekterne skalskal udvikle og/eller strere forretningsorienteret nytænkning i demonstrere det demondanske strere forretningsorienteret nytænkning i det danske forretningsorienteret i det danske fødevareerhverv gennem nytænkning dynamisk samspil mellem fødevareerhverv gennemdynamisk dynamisk samspil mellem fødevareerhverv gennem samspil mellem bæredygtighed, effektivitet og værdiløft.

I denne bæredygtighed, værdiløft.

I denne bæredygtighed, værdiløft.

I denne runde uddeles opeffektivitet tileffektivitet 90 mio.og kr.og runde uddeles op kr. til 130 mio. kr. runde op til209 90 mio.

GUDP uddeles uddeler i alt i 2011.

GUDP uddeler i alt Ansøgningsfrist: 209 mio. kr. i 2011.

Ansøgningsfristen er Onsdag den 18. september 2013 kl. 12.00 Ansøgningsfristen er 2011 kl. 12.00 onsdag den 13. april onsdag den 13. april kl. 12.00 Du finder indkaldelse2011 og ansøgningsmateriale på Du finder indkaldelse, ansøgningsskema GUDPs hjemmeside: og budDu finder indkaldelse, ansøgningsskema og budgetskema på GUDPs hjemmeside: www.gudp.dk getskema på GUDPs hjemmeside: www.ferv.fvm.dk/gudp www.ferv.fvm.dk/gudp GUDP inviterer til informationsmøder for potentielle GUDP inviterer til informationsmøder for potentielle ansøgere torsdag den 22. august i Vejle og mandag GUDP inviterer til d. informationsmøder potentielle ansøgere tirsdag 8. marts i Vejle ogfor fredag d. 11. den 26. august i København. ansøgere tirsdag d. 8. marts i Vejle og fredag d. marts i København.

Se program og tilmelding på11.

Se program og tilmelding på GUDPs hjemmeside. marts GUDPsi København. hjemmeside.Se program og tilmelding på GUDPs hjemmeside.

Bæredygtighed, effektivitet og værdiløft Bæredygtighed, i fødevareerhvervet effektivitet og værdiløft i fødevareerhvervet

14

Ingeniøren · 1. sektion · 9. august 2013

>>

KARRIERE OG JOB

Rekordoptag på ingeniøruddannelser ing.dk/160596

Ingeniørdrømmen brast:

‘Det var nok mest min egen skyld’ Sigrid Møller troede, at hun skulle følge familietradi­ tionen og gå ingeniørvejen, men droppede ud før tid.

Hver fjerde bachelorstude­ rende på ingeniørstudiet gør som hende. studerende Af Sara Rosendal sro@ing.dk

Mens landets ingeniøruddannelser i disse uger er ved at gøre klar til at modtage årets nye studerende, må uddannelsesinstitutionerne samtidig indstille sig på, at en stor gruppe anden- og tredjeårs-studerende nok ikke vender tilbage til auditorierne efter sommerferien.

Mellem 25 og 35 procent af alle bachelorstuderende forlader ingeniørstudierne før tid, viser tal fra Universiteternes Statistiske Beredskab.

En af dem er Sigrid Møller, der begyndte på DTU lige efter gymnasiet i 2006, men sprang fra efter to år.

»Jeg husker, at rektor i sin velkomst­ tale sagde, at vi godt kunne regne med, at en stor del af årgangen ville falde fra. Men jeg var helt sikker på, at det ikke blev mig,« fortæller hun.

Det sikre valg

Som tredje generation i en ingeniørfamilie var hun ikke i tvivl om, at ingeniøruddannelsen var et godt – og ikke mindst sikkert – valg.

Med sine solide evner inden for matematik søgte Sigrid Møller ind og blev optaget på Matematik og teknologi, men allerede i løbet af det første år meldte tvivlen sig. Det faglige indhold viste sig væsentligt sværere end ventet. »Matematikken kørte godt, men vi havde en del andre kurser, bl.a. Javaprogrammering, hvor jeg vist kun bestod, fordi jeg var sammen med dygtige folk. Som jeg husker det, bestod mit bidrag til gruppearbejdet vist mest i at bage kage,« husker hun.

Ud over programmering gav den obligatoriske fysikundervisning Sigrid Møller hovedbrud i en grad, der

betød, at hun dumpede i faget i 3. og 4. semester. Tiden var inde til en tænke­pause, og hun valgte at søge om orlov. »Jeg havde udelukkende valgt uddannelse efter det, som jeg var god til, men havde ikke sat mig tilstrækkelig ind i, hvad uddannelsen egentlig indebar, og hvad det krævede at gennemføre den,« konstaterer hun.

Campusstemning var i top

Socialt set var DTU ellers et overflødighedshorn af gode oplevelser.

Campus-stemningen var i top med fester og arrangementer, og Sigrid Møller engagerede sig i studenter­ radioen, hvor hun fik smag for journalistikken. Under sin orlov søgte hun derfor ind som researcher på Danmarks Radio og endte som assisterende vært på Trafikradioen.

Tænkepausen fik hende til definitivt at droppe ingeniøruddannelsen og i stedet søge ind på journalistik på Syddansk Universitet. »Det var nok mest min egen skyld, at jeg ikke fortsatte på DTU. Univer-

www.kamco.dk

Kalkulationsmedarbejder På grund af travlhed i vores tilbudsafdeling søger vi endnu en kalkulationsmedarbejder til udarbejdelse af tilbudsmateriale til anlægs- og forsyningssektoren. Kamco A/S er en del af en koncern, og du vil blive tilknyttet tilbudsafdelingen på tværs af koncernen.

Jobbeskrivelse • Du skal i samarbejde med projektcheferne udarbejde materiale til tilbudsgivning, herunder arbejdsbeskrivelser, tidsplaner, ressourcebeskrivelser etc.

• Du vil få ansvaret for færdiggørelse af tilbud på baggrund af input fra organisationen.

Kvalifikationer • Du er formentlig uddannet ingeniør og arbejder med tilbudsgivning og kalkulationer – gerne med erfaring fra entreprenørbranchen.

• Du er analytisk og skarp på beregningerne og forstår de parametre, der indgår i entrepriserne.

• Du arbejder selvstændigt, systematisk og effektivt og anvender it, som et naturligt arbejdsredskab.

Vi tilbyder • Et selvstændigt og spændende job med en travl hverdag sammen med gode kollegaer.

• Et job i en dynamisk virksomhed i konstant vækst, hvor du kan være med til at præge udviklingen.

• Løn, der modsvarer dine kvalifikationer, sundhedsforsikring, kørsel- og pensionsordning.

Ansøgning Vil du høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Michael Mose Andersen tlf. 7020 5980 eller se mere på www.kamco.dk Send din ansøgning på f-job@kamco.dk eller til Kamco A/S, Thujavej 13, 5250 Odense SV.

- en entreprenørvirksomhed i vækst Kamco A/S er en landsdækkende entreprenørvirksomhed, der i dag beskæftiger 250 ansatte på landsplan. Virksomheden har kontor i Odense, Hørning, Gadstrup og i Sakskøbing. Kamco A/S udfører alle former for entreprenørarbejder i forbindelse med etablering og renovering af forsyningsledninger - kabler - vand - fjernvarme - kloak og miljøopgaver for såvel offentlige som større private kunder.

sitetet havde mange støttetilbud, som jeg ikke benyttede mig af, måske fordi jeg var for umoden,« siger hun.

Sigrid Møller har netop afsluttet et praktikforløb på Ingeniøren og vender til september tilbage til SDU for at færdiggøre sin journalistuddannelse. j

Campus-stemningen på DTU var i top med fester og arrangementer, men Sigrid Møller mener selv, at hun ikke havde sat sig tilstrækkeligt ind i, hvad ingeniørstudiet indebar. Derfor droppede hun det efter to år til fordel for journalistikken. Foto: Bjarne Erick

DTU: Det er o.k., at studerende falder fra, bare de kommer videre 15 procent af de bachelor­ studerende dropper DTU allerede på første år. Et nyt ‘studieskiftecenter’ skal hjælpe dem videre i uddannelsessystemet.

det har vi som universitet ingen indflydelse på,« forklarer Martin Vigild.

Som en del af en bredere pr-indsats afholder DTU hvert år besøgsdage for landets gymnasier, hvor kommende studerende kan få fornemmelse af studieindholdet før en eventuel studiestart.

studerende

Ikke alle egner sig til studiet

Af Sara Rosendal sro@ing.dk

Det er ingen grund til at gå og ærgre sig over, at en stor del af de nye ingeniørstuderende, der om få uger træder ind på uddannelsesinstitutionerne, givetvis ender med at forlade studiet, inden eksamensbeviset er i hus.

Det skal nemlig ikke tolkes som en dårlig udnyttelse af samfundets ressourcer, at mellem 25 og 35 procent af alle bachelorstuderende på landets ingeniøruddannelser dropper ud, ifølge de nyeste tal, mener bachelor­ dekan Martin Vigild fra DTU. »Jeg ærgrer mig ikke over, at der er unge mennesker, der finder ud af, at de hellere vil noget andet end at læse til ingeniør. Det er o.k. at vælge forkert, når man er ung,« siger han.

På DTU falder 15 procent af de unge på civilbacheloruddannelsen fra allerede på første år, mens det tilsvarende tal på diplomingeniøruddannelsen er 13 procent. »Vi gør virkelig meget for at holde på de studerende. Men der sker ofte mange ting i unge menneskers liv, som indvirker på deres studieliv, og

Som en hjælp til studerende, der har svært ved pensum, har universitetet oprettet studiecafeer, hvor der er hjælp at hente fra ældre medstuderende. Desuden arbejder DTU efter de såkaldte CDIO-principper, der skal sikre, at undervisningen er anvendelsesorienteret.

Men alligevel forlader 25 procent af de studerende DTU inden for de første tre år. Er det ikke for mange? »Ikke alle egner sig til at tage en ingeniøruddannelse. Jeg vil have dem, der egner sig. Hvis de, der bliver tilbage på studiet, har de rette kvalifikationer og desuden er vilde og blodige efter at blive ingeniører, så er jeg godt tilfreds,« siger Martin Vigild.

Som noget nyt har universitetet i Lyngby oprettet et såkaldt ‘studie­ skiftecenter’, der skal hjælpe tidligere ingeniørstuderende videre i uddannelsessystemet. Universitetet har blandt andet indgået aftaler med erhvervsskolerne om meritgodkendelse af visse eksaminer og studieforløb. »Vi håber, vi kan give dem en flyvende start på det næste studium, de kommer ind på,« siger Martin Vigild. j

Technical Superintendent

This is an opportunity to work with one of the industry’s most respected organisations in a highly pivotal and dynamic role. We place a great emphasis on the value and development of our employees, and you will be working among very dedicated and skilled colleagues. Our employees are one of our main values and we strive to be best in class when it comes to safety, environment and quality.

The technical focal point for own group of vessels You will be the technical focal point for a specified number of our offshore vessels and ensure technical management. As such, you will act as sparring partner for our vessels and be responsible for budget, cost control and optimization of the technical operations.

You will plan dry dockings and monitor daily running costs as well as conducting annual performance appraisals of Captains and Chief Engineers serving on assigned vessels and in that regard act as enabler for their on-going development. You must perform

technical vessel inspections on assigned vessels and you will ensure full compliance for our vessels by follow ups on laws, rules and other regulations.

Experience within technical vessel operation You have experience within technical vessel operation or a similar position onshore/offshore. You may preferably have a degree in Mechanical/Marine Engineering. It is crucial that you have outstanding communication skills in both verbal and written English. You have also good commercial awareness and well-developed analytical skills. You like to take initiatives to ensure constant improvements and you know the importance of sharing your knowledge with colleagues.

maersksupplyservice.com

Being part of our Technical Vessel Operation department you will join forces in running our technical vessel management. You will get the opportunity to further develop our technical operation to enhance safety, simplification, reliability and reduce emission. You also get the opportunity to be line responsible for HSEQ with liaison to relevant departments. The job makes it possible for you to work independently and shape the content of your job. You will get a broad international network along with travel activity up to 75 days a year.

Application and contact Please apply online via www.maersk.com. For further information, please contact Peter Bak at +45 3363 4405 or peter.bak@maersk.com.

We offer You will get a key position in a well-founded company offering our employees worldwide career opportunities and continuous growth.

Maersk Supply Service serves the offshore industry worldwide with more than 65 vessels, each with individual advantages. The fleet includes Anchor Handling Tug Supply Vessels, Subsea Support Vessels and Platform Supply Vessel. Services provided include subsea support, transport of equipment to drilling rigs and production units, anchor handling in ultra deep water, mooring installations and rig moves. Maersk Supply Service employs an international staff of approximately 2,000 seafarers and 220 people onshore. Headquartered in Lyngby, Denmark

Teamleder til By & Erhverv – genopslag

Brænder du for at yde god service over for borgere og erhvervsliv?

Så er du måske vores kommende teamleder.

Vi er allerede rigtig godt på vej med god service til borgere og erhvervsliv, og vi vil være endnu bedre. Derfor søger Fredericia Kommune en udadvendt teamleder til By & Erhverv, som brænder for service, har overblik og kan prioritere, lede og begejstre dygtige medarbejdere.

Du skal stå i spidsen for et nyt team, Erhverv & Byggeri, hvis pt. 12 medarbejdere leverer service til borgere og erhvervsliv i Fredericia. Teamet står for kommunens byggesagsbehandling og en række myndighedsopgaver på byfornyelsesog planlovsområdet, samt for konkrete målrettede erhvervsindsatser.

Det er en meget vigtig opgave for teamlederen at få det nye team godt fra land, at styre ressourcer og turde prioritere samt at videreudvikle systematik, arbejdsgange og processer, så vi gør tingene smartere uden at gå på kompromis med kvaliteten. Endvidere er det en meget vigtig opgave at udbygge og strømline vores servicering af virksomheder, borgere og projektudviklere.

Vi forventer, at du er robust og har erfaring med ledelse og med hele eller dele af Erhverv & Byggeris arbejdsområde, at du har erfaringer med at begå dig i en politisk ledet organisation – og at du har lyst til at prøve kræfter med nye områder.

Læs mere om stillingen på www.fredericia.dk , hvor du også finder en uddybende stillingsprofil.

Tiltrædelse: Den 1. november 2013 eller snarest derefter.

Ansøgningsfrist: Den 26. august 2013 kl. 9.00.

Grønlands Forundersøgelser, Asiaq, søger kolleger til geografisk information Leder i Grønlands geodatavirksomhed Vi søger en kommunikerende og praktisk orienteret daglig leder af Asiaqs Geodatagruppe. Du skal styre, følge op på arbejdet og økonomien samt medvirke til gruppens udvikling og trivsel. Endvidere skal du tage hånd om gruppens markedsføring overfor vores kunder og samarbejdspartnere i Grønland og internationalt.

Du skal, i samarbejde med gruppens faglige koordinator, bidrage til effektivisering af arbejdsmetoder med basis i ny teknologi og udviklingsprojekter. Blandt andet skal der indføres en ny spatial datainfrastruktur til service for det grønlandske samfund.

Medarbejder / Konsulent til NunaGIS – Grønlands Web Mapping applikation Asiaq søger en nysgerrig og konstruktivt arbejdende person, hvor vi lægger større vægt på dine evner og interesse for IT og digitale kort end din uddannelsesmæssige baggrund.

Du skal sammen med projektlederen for NunaGIS og Geodatagruppens øvrige medarbejdere tage del i drift og udvikling af NunaGIS, der primært omfatter Asiaqs geografiske data.

Det er vigtigt, at du i arbejdet med NunaGIS kan se muligheder frem for begrænsninger samt bidrage med markedsføring og fundraising af udviklingsprojekter. Du vil få en bred kontaktflade i det grønlandske samfund, så grønlandsksprogede ansøgere vil være attraktive.

Asiaq leverer Geografisk Information i Grønland Brugen af digital geografisk information vokser og Asiaq er Grønlands centrale geodatavirksomhed. Geodatagruppen arbejder med NunaGIS portalen, geodatabaserede konsulentydelser og producerer geografisk information af høj kvalitet, specielt kortlægning af topografi og tekniske grundkort, det sker via landmåling, fotogrammetri og remote sensing.

NunaGIS er et avanceret system af spatielle databaser, online services og web-software. Løsningen understøtter tværfaglig administration af stedbestemt information mellem Grønlands selvstyre, kommunerne og virksomheder i Grønland. Den udbygges løbende med nye funktioner og data.

Vi har tæt kontakt til brugere på hele kysten og afholder kurser med oplæg i grønlandske byer. Der vil også være god mulighed for at deltage i spændende udendørs feltarbejde i tværgående projekter.

Læs mere om stillingerne på www.asiaq.gl – oplev NunaGIS på dk.nunagis.gl Løn – og ansættelsesvilkår Løn og ansættelse vil finde sted i henhold til overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og relevant faglig organisation.

For lederstillingen anvises der en personalebolig efter gældende regler. Der må påregnes lidt ventetid på en permanent bolig. Flytte- og rejseomkostninger betales for den ansatte, medrejsende ægtefælle og børn ved tiltrædelse samt ved fratrædelse efter mindst tre års ansættelse.

Ansøgning Angiv om du søger stillingen som leder i Geodatagruppen eller medarbejder / konsulent til NunaGIS. Vedlæg CV samt øvrige relevante bilag herunder kopi af eksamensbeviser og evt. liste med væsentlige publikationer, der ønskes medtaget ved bedømmelsen.

Send ansøgningen til asiaq@asiaq.gl eller som A-post til Asiaq, Postboks 1003, DK-3900 Nuuk, Grønland.

Vi ser frem til at give dig nærmere oplysninger om de ledige stillinger. Du kan kontakte os på telefon +299 348800 og tale med Projektchef Henrik Fenger Jeppesen eller Fagkoordinator Bo Naamansen.

Ansøgningsfrist: tirsdag den 27. aug. 2013 Tiltrædelsesdato: 1. okt. eller efter aftale

Stilling

Virksomhed

Job ID.

Senior Specialist

DONG Energy A/S

329506780

VDC Specialist

MT Højgaard A/S

329506781

Salgsingeniør

Burmeister & Wain Energy A/S

329506759

Udviklingschef

Mercuri Urval A/S

329506663

Projektleder

Miljøministeriet

329506701

Maskiningeniør

BMS A/S

329506722

Projektchef

Action A/S

329506784

STILLING

VIRKSOMHED

Job ID.

215 ingeniør- og maskinmesterjob

Nyeste stillinger på Jobfinder.dk

Jobbasen for it-professionelle

version2.dk/it-job

Stilling

Virksomhed

Job ID.

Reg. project leader/expert

Novozymes A/S

329506746

Hardcore kloakingeniør

Odder Spildevand A/S

329506440

PLC programmører

3p Technology Aps

52956

Teamleder

Nukissiorfiit - Grønlands Energifor.

329506747

RF-ingeniør

VELUX A/S

329506787

Experienced SW architects

AHOC A/S

52958

Ledningsmester til Fjernvarme Vestforbrænding

329506624

Sales Engineer

Alfa Laval i Danmark

329506788

Test Manager

BoligPortal.dk ApS

53179

Automation Experts

Arla Foods

329506748

Hardware Developer

ROXAR

329506790

Nyuddannet SW-udvikler

BoligPortal.dk ApS

53186

Automation Expert

Arla Foods

329506749

Lead auditor - barselsvikariat

Banedanmark

329506779

Sen. Bus.Intelligence-kon.

d60

49388

Automation Expert

Arla Foods

329506750

Ingeniør

Erhvervs- og Vækstministeriet

329506791

Senior .NET-udvikler

d60

49390

Platform Controller

Arla Foods

329506751

Contract Manager

Banedanmark

329506792

IT-udvikler

Danpilot - Lodseriet Danmark

52791

Team Manager

Arla Foods

329506752

Serviceleder

Profil Partner ApS

329506793

Områdekoordinator

Danske Bank A/S

52841

Leder DKs Nationale Biobank

Statens Serum Institut

329506753

Process Engineer

Mærsk Olie og Gas A/S (Esbjerg)

329506330

Lead Developer

Danske Bank A/S

52554

Products and Medical Devices

NNE Pharmaplan A/S

329506754

Senior Piping Engineer

Mærsk Olie og Gas A/S (Esbjerg)

329506312

It-forretningsudvikler

Danske Bank A/S

52916

HPLC Kemiker

Novo Nordisk A/S

329506730

Development Engineer

NKT Photonics A/S

329506683

It-udvikler

Danske Bank A/S

52917

Projektleder

JKS

329506756

Senior Pipeline Engineer

Mærsk Olie og Gas A/S (Esbjerg)

329506684

Digital Graphic Designer

Danske Commodities A/S

53110

Senior Quality Syst. Specialist

Philips

329506757

Driftchef

Nukissiorfiit - Grønlands Energiforsy. 329506686

Bus.Intelligence Developer

Danske Commodities A/S

53173

Consulting microbiologist

Teknologisk Institut

329506760

Driftchef

Nukissiorfiit - Grønlands Energiforsy. 329506687

Structured stud. developer

Danske Commodities A/S

53175

Lead Design Engineer

BWSC

329506505

Electrical Power Engineer

DONG Energy A/S

329506688

Task Manager

Danske Commodities A/S

53176

Arbejdsmiljørådgiver

Rambøll Group

329506505

Leder

Syddansk Universitet

329506690

User Experience Designer

Danske Commodities A/S

53111

329506763

El-ingeniør

Grundfos A/S

329506691

Teknisk Man. - IT ark. og tek.

Danske Spil

52984

P rojektleder til procesindustri Niras A/S Produktionsleder

Pressalit A/S

329506761

Manager

LEGO System A/S

329506692

Webudviklere til dr.dk

DR

52976

Teknisk medarbejder

Grundfos A/S

329506764

Onshore HV Export Cable Man. DONG Energy A/S

329506694

Java EE/Web Developer

Grundfos A/S

53233

Projektleder/Lean Coach

Grundfos A/S

329506765

Trafikplanlægger

Rødovre Kommune

329506614

Økonomikoordinator

Københavns Kommune

52997

R&D Project Manager

Bang & Olufsen

329506766

Specialist/projektleder

HOFOR A/S

329506695

Opgave- og Fagkoordinator

Københavns Kommune

52998

Afdelingsleder

Velux Gruppen A/S

329506767

Ingeniør

Dansk Dekommissionering

329506696

Systemejer

Københavns Kommune

52999

Professor

Aarhus University

329506685

IT Process Lead

Novo Nordisk

329506727

Digital forretningsudvikler

Københavns Kommune

53070

Projektleder biogas

PlanEnergi

329506561

Metrology Engineer

Novo Nordisk

329506728

Experienced SW Producer

Lego System A/S

52918

Underviser i mat. og fysik

Københavns Tekniske Gymnasium

329506769

Maskiningeniør, maskinmester Aarhus Universitet

329506729

Sen. SharePoint Arc. / Con.

Lego System A/S

52919

QA Kemiker, Validering

Chr. Hansen

329506770

Projektchef

HR Navigator

329506732

Backend Developer

Lego System A/S

52980

329506734

Senior Project Manager

Novozymes A/S

329506771

Area Sales Manager

Struers A/S

Local. & Cont.Coordinator

Lego System A/S

53008

Ingeniør / Teknisk medar.

Marel

329506469

IT-medarbejder

Region hovedstad - Gentofte Hospital 329506735

Udviklere

Netcompany

52815

Ingeniør / Teknisk ansvarlig

SAWO

329506772

Engineer

NNE Pharmaplan

329506736

IT-konsulenter

Netcompany

52813

Business Developer

Foss

329506773

Quality Engineer

Novo Nordisk

329506739

Nyudd. konsulenter

Netcompany

52811

Projektleder

Roskilde Kommune

329506774

Metrology Engineer

Novo Nordisk

329506742

Forretningsanalytiker

Nykredit

50744 52263

Teknisk chef

Profil Partner ApS

329506775

Rådgiver

Teknologisk Institut

329506743

Forret.. til IT Udvikling

Nykredit

GMP Specialist/Technician

Fertin Pharma A/S

329506776

Procesingeniør

Krüger

329506744

ETL-udviklere

Nykredit

52881

Projektleder

Greenland Contractors

329506778

Regulatory project leader/expert Novozymes A/S

329506746

IT-supporter

Roskilde Universitetscenter (RUC)

52963

PT-tekniker/-ingeniør

Grundfos A/S

329506777

Projekteringsleder

329506745

Erfaren softwareudvikler

Systematic

52880

MTHøjgaard

Ingeniøren · Karriere · 9. august 2013

Akademiker

til Nukleart Beredskab Beredskabsstyrelsen har en stilling ledig i afdelingen for Nukleart Beredskab. Du har eks. en naturfaglig eller ingeniørmæssig baggrund, og du har kendskab til radiologiske målemetoder, reaktorfysik og/eller helsefysik. Dertil er du it-vant, og har gerne erfaring med systemudvikling, SQL-databaser og GIS. Du har gode analytiske evner, og du forstår at kommunikere og formidle vanskelige emner, både på dansk og engelsk.

Interesseret?

Du er velkommen til at kontakte chefen for Nukleart Beredskab, Jeppe Søndergaard Pedersen, på tlf.

45 90 62 40 eller chefkonsulent Steen Cordt Hoe på tlf. 45 90 62 47. Læs mere på vores hjemmeside; www.brs.dk.

Ansøgningsfristen er mandag den 23. august 2013 kl. 12.00. Samtaler gennemføres i uge 36.

Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød

Tlf: 45 90 60 00 E-mail: brs@brs.dk www.brs.dk

Kemikalieeksperter

Tilsynsførende

Vi søger personer med mindst fem års erfaring fra kemikalieområdet generelt og specifik erfaring inden for enten massestrømsanalyser / kortlæg­ ninger af kemikalier i samfundet, anvendelse og regulering af kviksølv og kendskab til kildetyper med kviksølvudledninger og/eller emissions­ opgørelser.

Vejanlæg over hele landet

Er du Vejbygger med stort V eller planer om at blive det og har du lyst til at indgå i et tilsynsteam og følge et af Vejdirektoratets store vejanlæg?

Så er det måske dig vi står og mangler til spændende projekter de kommende år? Så skriv til Lysemose Vejingeniører.

www.cowi.dk

www.lysemoseaps.dk

Job ID 329506802

Leder

Vej- og Trafikafdelingen i Rødovre Kommune søger en trafikplanlægger. Afdelingen har ansvaret for myndighedsbehandling på vejområdet, drift og vedligeholdelse af kommunens 112 km vejnet. Vi har desuden opgaver indenfor kollektiv trafik og trafikplanlægning. I afdelingen er der 42 medarbejdere, hvoraf de 35 medarbejdere udgør markpersonale og værksted.

Biobankchefen har det overordnede ansvar for biobankens drift, etablering af procedurer og for forvaltning af prøvematerialet. Herudover har biobankchefen det overordnede personaleansvar for en stor fysisk biobank, et nationalt biobank­ register og et koordinerende center.

PROJEKTADMINISTRATOR til EU projekter DTU Energikonvertering fokuserer på forskning, innovation og uddannelse inden for funktionelle materialer og deres anvendelser i fx solceller, brændselsceller, elektrolyse, membraner og magnetisk køling. Til en nyoprettet stilling søger vi en erfaren projektadministrator, der blandt andet skal supportere vores forskere med hensyn til administration af de større EU projekter instituttet er koordinator for.

Ansøgningsfrist: 8. september 2013 DTU er et teknisk eliteuniversitet med international rækkevidde og standard.

Vores mission er at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. 9.000 studerende uddanner sig her til fremtiden, og 5.000 medarbejdere har hver

Job ID 329506801

Trafikplanlægger

www.rk.dk

Danmarks Nationale Biobank søger ny chef

www.ssi.dk

Job ID 329506614

Job ID 329506753

Automation Expert

Automation Expert

You will play a key part in the migration of Arla’s dairies onto a standardised automation platform.

You will lead the analysis project ensuring a highly cost efficient approach on the Sattline migration projects. You have solid automation experience and a degree e.g. in engineering.

One of your key responsibilities will be to start the process of standardisation within the new area of Warehouse Automation across Arla’s dairies.

Your degree within engineering or another relevant subject is supplemented by at least 4 years’ experience from the warehouse automation area.

www.arla.dk

www.arla.dk

Sattline DCS migration

Warehouse

dag fokus på uddannelse, forskning, myndighedsrådgivning og innovation, som bidrager til øget vækst og velfærd.

DTU stiller krav og giver muligheder uanset hvor i organisationen, man arbejder. Vi står for høj faglighed, kollegial respekt og ansvarlig handlefrihed.

Læs mere på: job.dtu.dk

Job ID 329506749

Job ID 329506748

Automation Expert, PLC HMI

Platform Controller

Team Manager

You will help lead the development of IT templates, and your key responsibilities will be to further develop the existing Siemens/Rockwell template architecture within PLC/HMI automation.

Your background covers at least 8 years’ experience within the process, filling or packaging automation area.

You will manage template libraries and site instances and provide rigorous version control across our strategic platforms: SAP MII, Wonderware and Siemens/Rockwell. You have solid experience with automation-related template version management and a degree e.g. within engineering or information systems.

You will lead 7 MES/Automation professionals and the development of Arla IT templates with the purpose of fastest possible outsourcing of the programming work. You are an MSc in Engineering or Project Management with 8 years’ Production-IT management experience and superior people management skills.

www.arla.dk

www.arla.dk

www.arla.dk

Job ID 329506750

17

Job ID 329506751

Job ID 329506752

Kommende arrangementer · fra 16. august 2013 norDjyllAnD

Arr. nr.

16.08 Fredagsfest med Sømændene (tidl. "De glade sømænd")

307211

KøbenhAvn/fortsAt

Arr. nr.

12.09 Jobsøgning

307332

Arr. nr.

18.08 Bowlingdyst og spisning

307526

21.08 Skifergas i Nordjylland

301622

16.09 Kystradions udvikling fra "Gnist-sendere til Satellit-radio"

301661

21.08 • Eremitageslottet

307521

22.08 Opensource CMS med fokus Wordpress

307468

16.09 Sådan får du et JA!

307346

22.08 Nyt job - men hvordan?

307666

22.08 Dessertvine - De senhøstede vine i fokus

997294

17.09 IT i praksis - tendenser, teknologi og udvikling

307299

22.08 Besøg Ejbybunkeren på Vestvolden

997621

23.08 Rundvisning med ølsmagning på Bies Bryghus

307208

17.09 [EGR]Distribueret intelligens i pumpesystemer

307660

22.08 "Bakkens Hvile" incl. spisning på Bakkens Perle

307359

24.08 Førstehjælp ved tilskadekomst og sygdomme

307301

18.09 Tendenser i arbejde og helbred

307400

22.08 Gillelejerevyen - 2013

307251

27.08 • Nordjyske Planlæggere inviterer på en historisk byvandring 307555

18.09 • Frida Kahlo, særudstilling på Arken

997538

24.08 Ægte svensk krebsekalas

307456

28.08 Besøg universitets laboratorier for Akustik

307579

18.09 Forretningsforståelse

307353

28.08 Solhuset Danmarks første CO2 neutrale daginstitution

307295

29.08 • Prezi Introduktionskursus Niveau I

997509

18.09 • Sådan får og bevarer du et højt energiniveau hele dagen

997343

01.09 SMUK kvindeløb i Hillerød

307240

31.08 Besøg på Hjallerup Mekaniske Museum

301633

19.09 • Københavns Nordhavns udbygning

997540

05.09 Gilleleje 43.Redning af danske jøder

307550

01.09 DRIVHUSET "Den Grønne Købmand"

307597

19.09 Ekskursion til forsøgsområdet på DTU

307644

08.09 Broncetriathlon i Hillerød

307325

01.09 Solfangere, kaffe og kagebord

997173

20.09 Intelligent byggeri - interferens og EMC forhold

307362

10.09 "Spies & Glistrup" film + spisning i Værløse Bio

307602

02.09 Besøg på verdens nordligste vingård

307419

23.09 Undervandsstøj fra skibe

307260

11.09 Hvornår er bygninger værd at bevare

307296

03.09 Internet of Things + Wireless + Cloud

307471

23.09 Professionel Projektledelse 1 og 2

307422

14.09 • EREMITAGESLOTTET - rundvisning med guide

307482

05.09 Bustur til HI-messen

307655

23.09 Professionel Projektledelse 1

301618

20.09 Vinfestival 2013

307598

05.09 Brugervenlig Emballage - med IDA Nord på HI-messen

307535

24.09 Arkitektur og kunst på LO skolen - Rundvisning og frokost

997541

20.09 Som vinden blæser ... i Rundetårn

307288

05.09 Trådløse sensorer - med IDA Nord på HI-messen

307536

24.09 Saving Democracy from E-voting

307384

21.09 Rundvisning på den tidligere Flyvestation Værløse

307556

05.09 Kredsløbsdesign – C2C, Cradle to cradle i det byggede miljø

307537

24.09 Kom i gang med egen virksomhed

307344

25.09 Teater - Javel, hr. Minister

307661

05.09 Mineralske råstoffer

307538

25.09 Designpsykologi for ingeniører

307361

25.09 • Conditori La Glace

996549

06.09 Svampetur i Vendsyssel

307350

25.09 Webinar - Spis dig til toptunet hjerne- og kropskemi

307416

08.09 • Cirkusrevyen 2013 - Ekstra forestilling!

997617

25.09 Det konstruktive møde

307453

17.09 Projekt Nulskrald: Et liv uden spild

307516

25.09 Webinar - Overskud i rejselivet

307417

19.09 Den Spanske Flue på Aalborg Teater

307280

fyn

Arr. nr.

21.09 Golf for Nordjyske ingeniører og ledsagere

307590

20.08 • Rundvisning i den renoverede park til Glorup Gods

307437

24.09 Glatføre- og manøvrekursus

307286

20.08 Thomas B. Thrigesgade - en motorgade

997397

østjyllAnD

Arr. nr.

22.08 De nye digitale krav og muligheder for borgere

307500

307243

24.08 Familieudflugt til Romsø

997466

26.08 Motorvejsbyggeriet gennem Silkeborg

997616

29.08 Odenses udvikling, ved Rådmand Steen Møller

996024

27.08 • Besøg Dansk Supermarkeds automatiske højlager

307349

31.08 Ø-hop til Skarø

996854

24.08 • Besøg i Djurs Sommerland

KøbenhAvn

•

norDsjællAnD

Arr. nr.

17.08 En dag i den Bornholmske jungle (High Park Bornholm)

307582

27.08 Bioplast og naturfibre i nye industrielle applikationer

307366

03.09 Teknologisk Fundraising

307451

19.08 Go Kart 'Le Mans' kørsel

307217

27.08 LEAN og Stress

307452

03.09 Nordatlantisk hus - Teknisk og brugmæssig gennemgang

307657

22.08 Besøg på minkfarm i St. Valby ved Roskilde

997523

28.08 Fyraftensmøde om fjernvarme

307664

07.09 • Godnat til dyrene i Odense Zoo

997608

22.08 Helbilsgodkendelse og direktiv 2007.46.EF

307292

29.08 • Karriereplan - 6 timers karrieretjek

996971

10.09 Thomas B. Thrigesgade - modernisme og bystrukturen

997414

24.08 MTF sommerudflugt

307312

03.09 3D print bliver større end internettet!

307499

17.09 Se Nordatlantisk Hus og hør om det nye Science Zoo

307438

27.08 Mindfulness i teori og praksis

307656

03.09 Hands-on innovationsformater anno 2013

307501

18.09 Ingeniør - Hvad bringer fremtiden?

307472

28.08 Fuglsang Herregård og Kunstmuseum

997524

03.09 10 tech-tendenser lige nu! - Innovationsdag med IDA Øst

307502

19.09 Udflugt til Askov Højskole og Vejen Kunstmuseum

996026

28.08 Mental robusthed

307397

03.09 Innovations-toolboxen fyldt med nye værktøjer

307503

24.09 Introduktion til LinkedIn

307469

28.08 Sådanne skaber du loyale kunderelationer

307593

03.09 Tag ordet og bliv hørt, forstået og husket

307528

25.09 Status for Letbanen i Odense med Site Visits

307305

29.08 Danmark som telemedicinsk foregangsland

301653

04.09 Kina i dag - og hvor er de på vej hen?

997587

26.09 En eftermiddag i musikkens tegn v.Børge Wagner

996025

02.09 VM - Økonomistyring og ressourcestyring

307385

05.09 • Festuge Jazz med IDA - Aarhus afd. - Bemærk ændret dato!

307360 997224

02.09 • Aftensmad i Zoo, isbjørne- og elefantanlæg

997527

12.09 • Torsdagsforedrag: Skagensmalerne

03.09 • Karriereplan - 6 timers karrieretjek

996978

12.09 A training session about ”Networking – the Danish way"

307420

03.09 • Tag på krydstogtskib - uden at sejle

307328

19.09 Dansk Betondag 2013

307490

03.09 2D – Engineering & Schematics seminar med Intergraph

307625

23.09 IE direktivet nye muligheder og udfordringer

307364

28.08 • Besøg på byggepladsen ved Vestre Landsret, Viborg

307207

03.09 Intergraph P&ID diagram og HAZOP Risk Analysis

307626

24.09 • Hold af hverdagen - vejen til bedre sammenhæng

996979

28.08 • Dårlig hukommelse, glemsom?

997104

03.09 Recirkulering af byggematerialer

307568

25.09 Smarte tips & tricks i Excel 2010

307433

29.08 • Friske ørreder, hvordan bliver de til og hvordan smager de?

307520

03.09 • Hurtiglæsning

307329

03.09 Primo Tour - en moderne udgave af et rejsebureau

307489

04.09 Brede Værk og Brede Spisehus - Rundvisning og frokost

997529

04.09 Øko-ræseren fra Aarhus Universitet og AU Herning

307512

04.09 Fra udvikling til produkter - hvad virker?

307509

vestjyllAnD

Arr. nr.

04.09 Introduktion til Prezi

301644

04.09 Fokus på projektværktøjer, design og facilitering

307326

04.09 Radical Collaboration®

307640

19.08 Rundvisning over hvælvingerne i Roskilde Domkirke

05.09 Rundvisning på P&T – Museet i København

997531

05.09 Her skabtes Matador - Nordisk Film, Valby

997530

05.09 Stress Analysis - Intelligent & Rule driven CAD System

307649

28.08 Fremtidens danske råstof kommer fra rensningsanlæg

307216

19.09 Mad & Bio

307615

05.09 Intergraph CADWorx 3D plant Design system

307652

28.08 Selsø Slot - Sommerkoncert i Riddersalen

997358

25.09 Fra karosseri til specialbygget lastbil på 700 timer

997102

05.09 Digitalisering frem mod 2020 – Initiativer & Resultater

307376

31.08 Besøg på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm

307570

07.09 FLIK Netværksmøde

307415

02.09 • Rundvisning over hvælvingerne i Roskilde Domkirke

997087

sjællAnD

Arr. nr.

04.09 IVÆRKSÆTTERI - foredrag ved Viborg Erhvervsråd

307513

997086

04.09 IVÆRKSÆTTERI - foredrag ved Patrick Vogel

307508

20.08 Tomat, Chilly og krydderi kursus

996042

04.09 Øko-ræseren fra Aarhus Universitet og AU Herning

307517

27.08 Hvad gør vi med atomaffaldet i DK?

307541

10.09 JEMA AGRO & JEMA LIFT - 2 virksomheder i et besøg

997105

09.09 Øg din præstation og trivsel gennem kurset

307411

05.09 • Sankt Hans Hospital på godt og på ondt’

307272

09.09 Teach your Tools, use Artificial Neural Networks

307379

11.09 Kulturel tur til Æbelholt Kloster med Seniorudvalget

996919

syDjyllAnD

Arr. nr.

10.09 Tekniske muligheder i de danske ressourcer

307485

12.09 Lean Six Sigma i praksis

307518

21.08 Portefølje- og ressourcestyring med Project Server 2013

301658

10.09 Byvandring i Frederiksværk inkl. Krudtværk

997532

14.09 Gokart - for hele familien

996408

03.09 Fiskeri- og Søfartsmuseet Saltvandsakvariet i Esbjerg

307367

10.09 • Det nybyggede M.S Museet for Søfart

997534

14.09 Oplev den teknologiske udvikling over 100 år.

307637

05.09 Forskellen på mænd og kvinder

307269

11.09 Besøg Danmarks største vingård

997535

17.09 Mineralske råstoffer

997615

18.09 Pizza og Bio

307643

12.09 Webinar - A training session about ”Networking”

307418

17.09 Danfoss nyeste inden for ventilations- og varmeautomatik

307523

18.09 Teaterkoncert Alsion - et festfyrkeri af populærmusik

307227

12.09 Selvtillid og selvværd

307351

18.09 Slentretur i København, denne gang på Vesterbro

996921

23.09 • Vindmøllecruise til Horns rev I+II

996741

Betyder at arrangementet er overtegnet eller lukket for tilmelding.

Deltagelse i henhold til IDAs regler.

Arrangementer · Se mere på ida.dk 21. august

sydjylland

Portefølje- og ressourcestyring med Project Server 2013 Arr. nr. 301658 Læs mere på ida.dk.

19. august

københavn

Go Kart ’le Mans’ kørsel

Arr.nr.: 307217

21. august, kl. 17-20

•

Scandic Hotel, Kokholm 2, Kolding

•

Betalingsarrangement. Deltagelse er gratis for medlemmer af IDA

•

Tilmelding på ida.dk senest 16. august

MTf sommerudflugt

Arr. nr. 307312

Sommerudflugt med MtF med rundvisning og let picnic på

ste udendørs anlæg - 1200m og 8 til 12 m bred asfaltanlæg.

Københavns befæstning 1880 - 1920, Garderhøjfortet og

teknik og køresikkerhed, valg af af køredragt og styrthjelm,

MASKInTeKnISK GruPPe, SyDjySK reGIon

københavn

Afprøv dine evner som go kart kører på et af Danmarks stør-

Der startes kl 17.00 med holdinddeling, instruktion i køre-

•

24. august

som udleveres på området. Den indvendige overtrækshue

Charlottenlund batteri.

Se program på ida.dk.

•

24. august, kl. 11-14

•

Garderhøjfortet, Garderhøjfortet 4, Gentofte

Løbet køres fra 18.00 til 20.00. Et hold er på 4 personer/

•

Deltagelse er gratis

førere, og der er max. 25 go karts på banen. Efter dysten og

•

Tilmelding på ida.dk senest 16. august

kan beholdes efter løbet.

præmieoverrækkelsen serveres 1/2 grillstegt kylling med kartoffelsalat og grønt. Dette koster 110 kr. pr. person og skal bestilles og betales sammen med tilmeldingen.

29. august

københavn

Danmark som telemedicinsk forgangsland Arr. nr. 301653 Læs mere på ida.dk.

Deltagergebyr: 250 kr. medlemmer, studerende 200 kr., andre 350 kr. Priserne er uden spisning og iht. IDAs regler. Hvis I ønsker at bestemme holdsammensætning, skriv en mail med navnene til: obalslevc@gmail.com, efter jeres tilmelding til IDA. Vi håber, at mange har lyst til at blive og spise og snakke løbets resultater efter ”kampen”.

MIlITærTeKnISK forenInG

•

19. august, kl. 17-20

29. august, kl. 9-16

•

roskilde racing Center, Abildgårdsvej 1-3, roskilde

Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33, København V

•

Betalingsarrangement

•

Betalingsarrangement

•

Tilmelding på ida.dk senest 14. august

•

Tilmelding på ida.dk senest 23. august

•

•

12.-13. november

Kursus i forbrændingsteknik

SelSKABeT for SunDHeD, VelfærD oG TeKnoloGI

AuToMoBIlTeKnISK SelSKAB

københavn

Arr.nr.: 301623

Forståelsen for forbrændingsprocesser er helt central for at kunne designe og arbejde med moderne forbrændingsudstyr.

12. og 16. oktober

el Dorado

københavn Arr.nr.: 307470, 307462

Eventyrteatret indtager Glassalen i Tivoli med forestillingen EL DORADO - Jagten på den gyldne by. Der bliver spænding, sjov, sang og dans, når Eventyrteatret giver sig i kast med inkaernes mytologiske verden. Traditionen tro underholder Eventyrteatrets unge skuespillere lige fra publikum kommer

22. august

københavn

Helbilsgodkendelse og direktiv 2007/46/ef

længelse af arbejdet på at opnå så store brændselsbesparelser som muligt gennem den bedst mulige udnyttelse af Arr.nr.: 307292

Mange køretøjsbyggere oplever nye udfordringer ved eksport af køretøjer, idet mange lande har indført nye krav med henvisning til direktiv 2007/46.

ind i Tivoli, til de forlader forestillingen. Billetten giver sam-

Kom og hør om hvorfor, hvornår og hvordan der opnås god-

tidig adgang til Tivolis Halloween, så hele familien kan få en

kendelse efter de nye fælles europæiske regler?

hyggelig eftermiddag med både teater og forlystelser.

Ønsket om at opnå kuldioxidbegrænsninger ligger i for-

brændslet. En forståelse både for den teoretiske beskrivelse og den praktiske håndtering af forbrændingsprocesser er derfor afgørende for at kunne opnå yderligere effektivitet.

Hertil kommer den udfordring, der ligger i at anvende anderledes brændsler som biomasse og affald til varme- og kraftvarmeproduktion på en så effektiv måde som muligt.

Forudsætningen for forståelse af forbrænding kræver des-

Der stilles bl.a. nye krav til køretøjsproducenterne, som

uden en indsigt i de forskellige brændslers natur samt strå-

Prisen for arrangementet inkl. adgang til Tivoli er for IDA

skal have et kvalitetsstyringssystem, CoP (Conformity of

lings- og strømningsmæssige forhold, der øver indflydelse

medlemmer og 3. ledsagere 225,- kr. pr. person inkl. gode

Produktion), og teknisk dokumentation, som beskriver

på forbrændingen. Endelig spiller miljøkrav en stor rolle for

billetter til forestillingen.

køretøjerne i detaljer.

at forbedre forbrændingen ud fra et miljøsynspunkt.

Bemærk forestillingen er ikke egnet for børn under 5 år.

Mødet henvender sig til køretøjsfabrikanter, opbyggere,

•

12. november, kl. 8 til 13. november, kl. 17

bilimportører og andre, som beskæftiger sig professionelt

•

Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33, København V

med godkendelse af køretøjer.

•

Betalingsarrangement

•

Tilmelding på ida.dk senest 13. oktober

Arrangør KulturForum v/Niels Wulff, mobil 24 60 83 04.

•

12. oktober, kl. 12-14.30 (arr.nr. 307462)

Deltagerafgift: Kr. 475, som omfatter forplejning under mø-

16. oktober, kl. 15-17.30 (arr.nr. 307470)

det samt afsluttende buffet. Deltagelse iht. IDAs regler.

•

Glassalen, Tivoli, Vesterbrogade 3, København V

•

Betalingsarrangement

Læs mere på ida.dk, hvor du også kan tilmelde dig. Tilmel-

•

Bindende tilmelding på ida.dk senest 12. september

ding er også mulig på moede@ida.dk.

KulTurforuM

Deltagelse i henhold til IDAs regler.

•

22. august, kl. 13.30-19

•

Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33, København V

•

Betalingsarrangement

•

Tilmelding på ida.dk senest 16. august

AuToMoBIlTeKnISK SelSKAB

IDA-enerGI

➜ Se alle IDAs gode tilbud på ida.dk

LYNCH

Enhver sandhed passerer gennem tre stadier: Først latterliggøres den, så modarbejdes den, og så anses den for indlysende. Arthur Schopenhauer

Ingeniørens bagside Trekronergade 26, 2500 Valby

lynch@ing.dk

32

Ingeniøren 9. august 2013 ing.dk

H.C. Andersens hundeøjne brændte i 1728 Almanakken Anno 1746.

Illustrationen med Rundetaarns to-kuplede tårntop blev bragt i udgaverne fra 1701 til ca.

1850 – og derfor også, da ‘Fyrtøjet’ udkom i 1835.

Ugens tophistorie

Som en udløber af debatten om journalistenheden ‘Runde­ taarn’ kom jeg lige før som­ merferien til at skrive noget sludder om, hvad H.C. Ander­ sen muligvis har ment med bemærkningen om størrelsen af hundens øjne i eventyret ’Fyrtøjet’. Den ene hund havde som bekendt ’Øjne så store som Rundetaarn’, hvilket imidlertid hverken hentyder til højden eller bredden, som jeg vankundigt lod formode.

Først tak til Henning Nørgaard Pedersen fra Maribo, som bad mig kontakte astro­ nom Erling Poulsen, hvis jeg gerne ville have den rigtige hi­ storie om Rundetaarns ‘øjne’.

Erling Poulsen beskæftiger sig med videnskabshistorie og

formidler astronomi og byg­ ningshistorie på det gamle tårn, hvor han i over 30 år har været observator og siden mid­ ten af 1990’erne leder af det – nu offentlige – observatorium.

Erling Poulsen sendte mig det flotte opslag fra Almanak­ ken fra 1746, hvor tårnet sta­ dig ses med Ole Rømers tokuplede observatorium. Bille­ det blev brugt på forsiden af

Almanakken fra 1701 frem til ca. 1850 – uanset at Rømers observatorium var brændt i 1728, fortæller Erling Poul­ sen.

Så da ’Fyrtøjet’ blev udgivet i

1835, havde H. C. Andersen – og mange med ham – altså stadig forsidebilledet fra Al­ manakken i erindring, selv om toppen af tårnet ikke læn­ gere så sådan ud. Hvilket me­ get naturligt kunne få digte­ ren til at sammenligne kupler­ ne med to store øjne, der kig­ ger op mod himlen.

Også tak til Ole Henningsen fra Albertslund, der sendte samme billede af tårnet fra Almanakkens forside, men fra årgang 1833. Desuden tak

til Line Jørgensen fra Odense for enslydende forklaring om de to nedbrændte kupler, idet hun dog ikke vil udtale sig om, hvor meget større end mølle­ hjul, det så bliver.

Hun fik i øvrigt forklarin­ gen ved en rundvisning hos netop Erling Poulsen på en overskyet aften uden stjerner.

Så er denne vigtige teknikog kulturhistoriske sag hel­ digvis helt på det rene – igen takket været vore (tilsammen) alvidende læsere! j Lynch

Verdensklasse koblinger og bremser fra BRD. KLEE A /S T 43 868 333

www.klee.dk

Ugens feriefamiliefoto

Som nogle nok vil huske, kom jeg for en del år siden til at bringe et billede af en sports­ trænet læser, der sad og læste vort blad højt – nemlig på top­ pen af Kilimanjaro. De følgen­ de år indløb en lind strøm af Ingeniørenlæserfotos fra di­ verse eksotiske steder, herun­ der endnu flere fra Kilimanja­ ro, som dokumentation for, at bagsidelæsere gerne farter ver­ den rundt.

For endnu længere tilbage efterlyste jeg historier om ’in­ geniørklaner’, altså familier med usædvanligt mange inge­ niører. Rekorden var vist nok 18 ingeniører fordelt over trefire generationer i samme fa­ milie.

Her ved sommerferiens slutning i sidste uge indløb en uventet kombination af disse klassiske bagsidegenrer fra en er M’er (faststofmekanik), DTU årgang 1984. Han sendte vedstående velkomponerede foto, der forestiller en mindre

ingeniørklan på en ferierejse, naturligvis alle sammen ivrigt læsende i vort blad: Hej Lynch Med et par ulæste ’Ingeniøren’ i bagagen og familien på ferie i Tyrkiet fandt jeg det oplagt at reagere på en bedaget opfor­ dring fra Bagsiden.

På billedet ses en familie be­ stående af fire ingeniører (de to er studerende – der må gæt­ tes på hvilke) i en tyrkisk luft­ havn – travlt optaget af en arti­ kel om 100-året for Niels Bohr.

Hilsen Jacob Dybbro ––– Tak for det fornøjelige ferie­

Ingeniørklanen Dybbro Engelsholm blev foreviget med deres yndlingslekture i en tyrkisk lufthavn.

Hastetilbud i Brugsen?

Supertilbud – bemærk den rimelige literpris ...

Driving the world

Ugens tilbud

For det tilfælde at enkelte af jer endnu ikke er med på ‘fjæsbogen’ – eller bare ikke har været ‘på’ i sommerferien – og derfor ikke har klikket ‘like’ til Bagsidens digitale aflægger dersteds (kaldet ‘Ingeniørens Backsite’ på valbyengelsk), genoptrykker vi her et af ferietidens interessante læserinput derovrefra: Kære Lynch Jeg faldt over et tilbud i Super­ Brugsen, som fortjente at blive

familiefoto. Det var ganske rigtigt en meget interessant artikel, og det glæder mig, at I ikke lod jer forstyrre så meget af ferien, at I gik glip af den.

I andre har sikkert allerede gættet, at det er Jacob Dybbro, der sidder yderst til venstre.

Ved siden af ham ses sønnen Rasmus Dybbro Engelsholm (der har afsluttet 10. semester på Fysik og Nanoteknologi på DTU) og siddende til højre hans mor Gitte Engelsholm (akademiingeniør, datalinjen, DIA 1985). Datteren Signe Dybbro Engelsholm (har afslut­ tet 4. semester på ‘Medicin og Tech-linjen’ på DTU og Pa­ num Instituttet) står bagved og læser med på artiklen om Niels Bohr.

Mens familien svedte i Tyr­ kiet, gjorde vi andre forresten det samme her i Vangede, hvor sidste uge bød på 29 grader i skyggen. Hvilket igen belærte os om, at man – hvis man kan tage fri til det – med fordel kan besøge de varme lande om vin­ teren. j Lynch foreviget. Et interessant til­ bud, hvis man påtænker ti­ dens fertilitetsproblemer og sammenligner med markeds­ prisen for kunstig befrugt­ ning.

Med venlig hilsen Niels Gravesen ––– Tak for billedet af det interes­ sante befrugtningstilbud.

Bemærk for resten literpri­ sen på 1.633,33 kr. Hvis det er den specielle væske, jeg umid­ delbart gætter på, er det da for­ bavsende billigt ... j Lynch

Spørg bare på stand E4014 Maskindirektivet • CE-mærkning • Risikovurdering ATEX • DS/EN 60204-1 • DS/EN ISO 13489-1 og -2

www.sew-eurodrive.dk

davinci.dk - 7650 2850

Ny ingeniørklan under opbygning 3D printet kvalitets prototyper til tiden!

18 års erfaring!

www.damvig.dk

+45 43 99 37 36

Skruede stålpæle • Enkel • Hurtig • Vibrationsfri Har du brug for et fundament?

- Så kontakt os.

Vi funderer master, bygninger, spunsvægge, skorstene, vejskilte mv.

ScrewFast Skruepæle - fundering og stabilisering

Tlf. 70 20 33 01 info@uretek.dk www.uretek.dk

10-port Gigabit Unmanaged Fiber Switch...

EDS-210A serien er en ny kompakt switch fra Moxa, med Gigabit SFP fiber porte.

Vælg mellem 2 fiber og 8 RJ45 eller 5 fiber og 5 RJ45. Temperaturområde -10 til 60°C eller udvidet -40 til 75°C. Læs mere her…

www.thiim.com/moxa/EDS-210A Transformervej 31 2730 Herlev Tlf. 4485 8000

A MOX te k Dire