I hænderne på brugerne
Fra projekt til produkt. Et idékatalog med 50 anbefalede handlemuligheder indenfor velfærdsteknologien
CareWare 2011, 10. februar 2011, Aarhus Rådhus Koncept og udvikling Innovation Lab Grafisk design, idé & layout Martin Helbo, Innovation Lab Skribenter Koncept, ramme og konklusion: Anne Thomas, Kenneth Eg Madsen, Innovation Lab Workshops, outputs og aftryk: Anne Thomas, Innovation Lab. Gitte Kjeldsen, MedTech Innovation Center. Gunnar Kramp, Alexandra Instituttet. Inger Kirk Jordansen, Hjælpemiddelinstituttet. Hanne Linnemann, Ivan Kjær Lauridsen, Aarhus Kommune, Sundhed og Omsorg. Redaktion Anne Thomas og Kenneth Eg Madsen, Innovation Lab
www.carewareweb.dk Copyright Aarhus Kommune & Innovation Lab, 2011
Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Koncept og ramme Forord CareWare 2011 – i hænderne på brugerne
Kapitel 2: CareWare 2011 – et idékatalog bliver til Introduktion til workshop Workshop 1: health@home – status, ramme og handlemuligheder Workshop 2: elderly@home – status, ramme og handlemuligheder Workshop 3: chronics@home – status, ramme og handlemuligheder Workshop 4: handicap@home – status, ramme og handlemuligheder Workshop 5: hospitals@home – status, ramme og handlemuligheder
Kapitel 4: Deltagere på CareWare 2010
6
Velkommen til CareWare „CareWare 2010 var en succes. De indbudte repræsenterede den brede vifte af aktører indenfor velfærdsteknologi, og formåede at levere et stærkt og retningsgivende manifest til Karen Ellemann, daværende indenrigs- og socialminister.
Hvad er CareWare? Ordet CareWare er tydeligvis en hybrid af noget i familie med soft-
Som networking spot var CareWare også effektfuld, både i det nære miljø og i Dan-
ware og hardware. Og hverken software eller hardware er noget i
mark. Fra starten var ambitionen at gøre CareWare til et internationalt mødested for
sig selv. Det er begreber skabt til interaktion med andre apparater
frontedge mennesker og teknologier. At bevare velfærdssamfundene i Danmark og
og imellem mennesker.
den vestlige verden og at sikre flere mennesker global mulighed for at have grund-
‘Care’, ligger tæt på det danske ord ‘at kære sig om’. Det minder
læggende velfærdsydelser i livet fordrer, at vi tænker nyt og inddrager nye teknolo-
os nok om sundhedssektoren, men det bevæger sig mere i ret-
gier. Velfærdsteknologierne er kommet for at løse denne opgave, og derfor er der
ning af omsorg generelt.
behov for at have et spot, hvor forkantsmennesker og teknologier mødes. Dette sted
Når vi bruger ordet CareWare taler vi altså nok om teknologi. Men
vil CareWare være!“
nærmere betegnet er det intelligente systemer og services, der forbedrer omsorgen for mennesker.
Ivan Kjær Lauridsen, Velfærdsteknologichef, Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune
7
CareWare 2011, health@home – i hænderne på brugerne Et manifest! I marts 2010 så CareWare dagens lys – sat i verden som en overbliks-
Handling! – Et idékatalog. Vi tog udfordringen op. Vi satte fokus på merværdi for
givende og inddragende national event. Manifestet var dokumentet, der afrundede
borgerne og de ansatte på Danmarks arbejdspladser, som netop er brugere eller
CareWare 2010. Med dette dokument var ønsket at udpege en fælles retning for en
potentielle brugere af velfærdsteknologiske ydelser og produkter. CareWare 2010
idékultur med international positionering. En fælles retning, der spiller overens med
udpegede retningen. Nu skal første skridt tages.
markedet og den tilgængelige kapital. Et fingerpeg om en ny og fremsynet
CareWare 2011, health@home : Hvad skal der til for at dreje fokus i retning af sagens
samarbejdsmodel med et indbygget system for udveksling på tværs.
kerne – i retning af brugerne, brugernes betingelser og behov? I din hånd står du med reaultatet af CareWare 2011. Et dokument der opsummerer
Beskeden var klar:
den internationale og hjemmegjorte erfaring. Et dokument der anviser alle de idéer,
„Velfærd og teknologi er symbiotiske, men koblingen mellem omsorg og teknologi er ikke åbenlys for alle. Deri ligger sundhedssektorens største udforing.“
som de hundrede indflydeslserige deltagere kom op med for sig selv og for andre. Vi har flyttet fokus fra de teknologiske muligheder løsrevet og til at se dem blive bragt til anvendelse. Velkommen til CareWare
8
Udfordringer, behov og løsninger „Sundhedsteknologiske problemstillinger skal italesættes og løsninger udvikles i tæt
Blikket blev derfor rettet udefra og ind. Ikke ind mod udviklingen selv, men ind mod
samarbejde med brugerne og deres behov.“ Sådan lød én af de centrale konklu-
feltets helt fundamentale betingelse og eksistensberettigelse – nemlig brugerens
sioner fra CareWare 2010-manifestet, som ved den første konference blev overrakt
behov. Ny lovgivning har bragt brugerens ret til eget valg ind på midterbanen. Igen-
Velfærdsministeren. Konklusionen markerede både sigte og ambition med CareWare
nem foredrag og workshops stillede CareWare 2011 skarpt på, hvordan forskellige
2011, der blev en internationalt vinklet konference og udstilling. Det nye fokus åbne-
brugergrupper bedst bliver projektledere for egen sundhed. Hvilke nye roller og
de op for såvel nye gæster som gengangere.
samspil må aktørerne afsøge? Det handler kort og godt om at nå brugerne dér, hvor de er. Erfaringen herfra skal danne grundlaget og rammebetingelserne for et profita-
CareWares rolle er fortsat at fungere som central og samlende platform for såvel
belt og sundt forretningsområde.
brugere og institutioner som erhvervsliv og forskningsinstanser på det velfærdsteknologiske felt. Det er et erklæret mål at bringe en så bred deltagerskare som muligt i
Under betegnelsen health@home tog vi aktivt fat om udfordringerne og identifice-
spil. Det er derudover et mål at bidrage til et bedre forretningsgrundlag for CareWa-
rede dem som oplagte udviklingsmuligheder. CareWare 2011 var, med en interna-
res samlede målgruppe. Da brugeraspekt og forretningsaspekt er indbyrdes afhæn-
tionalt vinklet konference og en stor flerdages udstilling, det oplagte redskab til at
gige, vil forbedringer af cost-effektive sundheds- og omsorgsydelser og -produkter
klarlægge disse. Som det var tilfældet med den første CareWare, kom vi heller ikke
netop være betinget af en forståelse for brugerens behov.
denne gang sovende til resultatet. Der skulle handles. Efter oplæg fra danske og internationale oplægsholdere kastede vi deltagerne ud i udbyttesøgende workshops med henblik på at opsamle erfaringer, som nu viderebringes til såvel borgere som politikere.
9
10
Idéer bliver til CareWare 2011 – workshop Til at indsamle og forædle den viden, som deltagerne delte ved CareWare 2011, havde vi et målrettet workshopkoncept klar. Med brugerens hjem som det fysiske center havde vi inddelt workshoppen i fem indbyrdes uafhængige emner, der hver især skulle repræsentere forskellige brugergrupper. De ældre, de fortsat raske, borgere med kroniske sygdomme, de, der lige har overstået et behandlingsforløb og de, der må leve med et varigt handicap. Alle er brugere af diverse services og hjælpemidler, men har vidt forskellige ressourcer og behov. Workshoppen er den oplagte mulighed for, at feltets aktører i fællesskab kan kreere nye idéer, indgå aftaler og sammen etablere nye forretningsgrundlag. Opgaven, vi skulle have løst, lød således: Hvordan får vi udviklet og leveret de bedste tilbud?
11
Workshop Baggrund
10 handlinger
Ved CareWare 2011, health@home, har alle været inviteret til at hjælpe med at dreje
Hvordan kan brugere få adgang til flere relevante teknologibårne servicetilbud?
fokus i retning af sagens kerne – i retning af brugerne, brugernes betingelser og
Grupperne havde to timer til at komme med deres bud. En time til åben debat. En
behov.
time til at udvælge handlinger.
Vi flyttede med andre ord fokus fra de teknologiske muligheder løsrevet og til at se
Det var ikke et mål i sig selv at finde den ene, fulde og eviggyldige løsning. Heller
dem anvendt. Hvordan får vi udviklet og leveret de bedste tilbud? Eller sagt med
ikke at opstille et samlet overblik eller at opnå fuld enighed på alle punkter. I stedet
andre ord, hvordan kommer vi fra projekt til produkt?
var opgaven at finde de ca. 10 forslag til handlinger, der i deres helhed kunne være en passende hensigtserklæring for det samlede tema og enkeltvis kunne inspirere
Teknologien tillader alt. Forsøg har påvist meget. Men brugeren oplever kun meget
deltagerne og andre udenfor konferencen til et første skridt i en rigtig retning,
få konkrete tilbud. Det er som en butik med et hav af kataloger på lageret, men ingen varer på hylderne. Hvad skal der til for at skabe en blomstrende forretning med mas-
Vi håber dette idékatalog vil inspirere.
ser af tilfredse kunder?
12
The Future of Science, Technology and Well-Being We try to examine how increasing the burden of responsibility for managing individual health is creating a much broader landscape for individual demands-and organizational responses--aimed not simply at managing disease risk but at producing well-being. How will convergences in life sciences and technologies enable responses that act on individuals, social groups and in our environments to improve our capacities for health and well-being? Bradley Kreit, Health Horizons, Institute For The Future
13
14
Chronics chronics@home Fokuserer på personer, der lider af én af de 5 store kroniske sygdomme. Et af midlerne til at holde omkostningerne, forbundet med behandling og uddannelse af kronikerne nede, er at kunne behandle patienterne, når de opholder sig i hjemmet i stedet for på hospitaler og sundhedscentre. Kronikere vil overbelaste vores sundhedsvæsen i fremtiden, hvis vi ikke får udviklet nye metoder og værktøjer, som både
„De løsninger, som vi hidtil har set, er for dyre i forhold til udbyttet.“ Gitte Kjeldsen, MedTech Innovation Center
tilgodeser den faglige kvalitet og den effektive behandling.
Hjælp til overblik I mange familier vil man gå virkelig langt for at kunne beholde den kronisk syge hjemme. At leve med en kronisk syg er dog en stor belastning. Indlæggelser bidrager til belastningen. Vi må bringe kreativiteten i spil for at maksimere evnen til, at man kan administrere sit eget liv. Man kan jo leve i fint med sin lidelse, hvis blot man ikke er nået dertil, hvor man mister overblikket. Citat fra kronisk syg: „En indlæggelse er en ufrivillig udflugt fra min verden. Det er først i mødet med ‘væsenet’, at jeg bliver en patient.“
Mobilisér borgerne Forskningsresultaterne skal ud, så kan man nemt se resultaterne af egne valg. Der skal være fokus på de motiverende faktorer. Der må være mål til selvhjælp og positivt feedback. Life-spil kan være med til at ændre vaner og holdninger. Personlige resultater udløser rewards og kan deles i sociale netværk.
15
chronics@home Gitte Kjeldsen, Project Manager, MedTech Innovation Center
DER ER: • Indbyggede kulturelle barrierer, som besværliggør kommunikation via teknologi-
Hvorfor er dette et vigtigt emne, når man taler velfærd og velfærdsteknologi? Vi ser i Danmark – og den vestlige verden – et stigende antal kronikere. Behandling af kroniske lidelser er blandt de største udfordringer for fremtidens velfærd. De vil overbelaste vores sundhedsvæsen i fremtiden, hvis vi ikke får udviklet nye metoder og værktøjer, som både tilgodeser den faglige kvalitet og den effektive behandling. Samtidigt skal patientens egen kapacitet udnyttes, men uden at det går ud over kvaliteten.
ske løsninger • En økonomisk udfordring, hvis alle kroniske patienter skal behandles på hospitalerne • Behov for forventningsafstemnings mellem borgere/patienter, politikere og sundhedsvæsen • En udfordring ift. at opretholde en høj faglig kvalitet i behandlingsformerne, når alle kronikere ikke kan blive tilset af en læge • En udfordring i at få opdaget de kroniske patienter i tide, så den rigtige behand-
Et af midlerne til at holde omkostningerne - forbundet med behandling og uddan-
ling sikres
nelse af kronikerne – nede, er at kunne behandle, vejlede og konsultere patienterne, når de opholder sig i hjemmet i stedet for på hospitaler og sundhedscentre.
DER ER IKKE: • Taget beslutning om, hvem der er ansvarlig (også økonomisk)– kommune, prak-
Hvad er status på området lige nu? Antallet af kronikere er stigende og derfor har regionerne opstillet et pejlemærke på området, der vil sikre, at regionerne koordinerer den teknologiske indsats for kronisk
tiserende læge eller hospital – når der er tale om behandling i hjemmet • Placeret ét ansvar vedr. en standardiseret teknologisk løsning til behandling af kronikere i hjemmet
syge. Hvad synes du, vi på internationalt plan kan lade os inspirere af? Hvad er de største udfordringer?
Vi kan lade os inspirere af andre vestlige lande, hvor de har store afstande og de
Der findes utallige små lokale projekter, som er ved at udvikle eller afprøve teknologi,
samme udfordringer, som vi har i DK. Blandt andet USA, UK, Australien, Singapore
der kan bidrage til at hjælpe kronikerne i hjemmet. De er fragmenterede og ikke
og Norge.
koordinerede, idet alle tager udgangspunkt i egne behov. Men der er også allerede mange løsninger på markedet, som lever op til nogle af kravene, og som udgangs-
Hvordan håber du, at et idékatalog fra CareWares-konferencen kan bringes til
punkt kan teknologien levere løsningerne, men der mangler evidens. De løsninger,
nytte i sektoren?
som vi hidtil har set, er for dyre i forhold til udbyttet.
Jeg håber, at Careware’s fokus på emnet får politisk og ledelsesmæssig bevågenhed, så der afsættes ressourcer til at få konkretiseret nogle større projekter, som kan opskaleres og implementeres.
16
Handlemuligheder: chronics@home • Foretag et brugerstudie af hvilke behov og problemer, der er hos de forskellige
• Opbyg en struktur, der sikrer en hverdag, som ikke fokuserer på den kroniske
‘kronikere’, således at der derudfra kan udarbejdes konkrete løsninger. Der er
sygdom, men at man kan leve som alle andre. Det vil sige, at det skal tilfreds-
de ældre, og så er der de unge. De skal behandles forskelligt og nås via for-
stille den enkelte kronikers behov
skellige kanaler. Når der skal laves en brugerundersøgelse, så skal det ikke kun være de samme patientforeninger, der inviteres, men brugerfladen skal være større. • Løs problemstillingen omkring tryghed: »» Social kæde, hvor der bliver skrevet rundt i en social sammenhæng, hvor der tilkendegives, hvordan man har det. Således kan man hjælpe hinanden, og man ved, at man altid har hjælp og støtte ved sin side. »» Der er også en problemstilling i, at mange ikke ved, hvor de kan få hjælp
• Gør op med den ‘gamle’ tradition om, at svaret fra sundhedspersonale er det eneste svar – som kroniker vil man være vidende om flere svar via egen søgning. Den ordentlige besked bliver udfordret af kronikeren selv • Skab plads til administrativt og fagligt at kunne ‘flytte’ rundt på tværs, for at sikre forbedrede samarbejdsformer og klare adgange for den enkelte kroniker. De eksisterende samarbejdsflader og kontakter skal tilpasses den enkelte kroniker, frem for systemet egen eksistens • Nogle løsninger skal kunne varetages af den enkelte kroniker, andre i samråd
henne og hvilke foreninger, der har tilbud, der kan gavne lige netop ens
med fagfolk, forskellige personlige netværk og relationer – således også mht.
personlige behov. Et socialt netværk kan være med til at nedbryde denne
de teknologiske løsninger. Teknologien skal understøtte kronikerens behov for at
barriere. • Opret ‘Kronikerportalen’. Lad der være både hårde facts omkring tal, som viser hvordan patienten har det rent fysisk. Talværdien for de enkelte skal være tilgængelig for en ‘person’ i den anden ende, som kan tage aktion og ringe til vedkommende og høre, hvordan det går og give gode råd. Dette være sig både med hensyn til, at det nok er tid til at tage sin medicin, men også, hvordan det går rent psykisk. Hele den sociale del skal også være en del af dette, hvor man kan finde og snakke med kronikere, som har samme sygdom og er i lignende situation. • Hvad der fremover udvikles, skal være tilgængeligt for en mobil platform (f.eks.
søge råd, viden og indsigt på en lang række niveauer • Lav en standard for, hvorledes IT-systemerne kan anvendes – fokus på open source • Inviter til en konference, hvor de sociale kompetencer bliver belyst. Det skal være arrangeret af kommunerne og Diabetesforeningen • Informér Lægerne om hvilke muligheder, patienterne har, og hvor de kan få hjælp og støtte • Kortlæg de sociale mediers indflydelse og virke hos patienterne. Udfør brugerkurser hos de ældre i facebook og lign. sociale medier, så det bliver belyst, hvad de kunne have interesse i, og hvad der kan hjælpe dem.
fokus på trykfølsomme skærme)
17
Citater: chronics@home „Hvordan får vi et online værktøj, som er interessant for de ældre i alderen 50, 60, 70? Her ligger udfordringen.“
„Er det så vigtigt, at folk ved, det er sundt at spise broccoli, hvis bare de spiser det?“
„Belønning er en vigtig del for at få kronikere til at agere.“ „Vi skal fordre teknologiudviklingen i den retning, hvor man bliver advaret umiddelbart inden, symptomerne opstår, således at man er forberedt.“
18
Hospitals hospitals@home Omhandler udskrevne patienter og deres rekonvalescensperiode og interaktion med sygepersonale. Danmark har gode traditioner for at samarbejde med brugeren i udvikling og design af nye produkter. Disse kompetencer vil være helt centrale i forhold til at kunne flytte hospitalet ud i hjemmet. Flere og flere opgaver vil kunne løses med udgangspunkt i hjemmet, og det vil derfor ikke være hensigtsmæssigt, hvis alle projekter, der arbejder med kommunikation mellem hjem og sygehus, udvikler sin egen software platform, så patienten skal kunne håndtere et nyt system for hver problemstilling.
„Anvendelse (af teknologi) i hjemmet stiller andre krav til interaktion, design og materialer end et hospitalsmiljø.“ Gunnar Kramp, Alexandra Instituttet
Privat i fællesskab Det er nødvendigt at finde en balance imellem dét at kunne dele sine oplysninger og data i større sammenhænge og fortsat selv have fuld sikkerhed for, hvilke elementer der bliver delt. Der er en tydelig tendens i, at brugeren selv har ejerskab over egne data. For at kunne udvinde nytteværdien af denne viden, skal data dog, som tilvalg, kunne sættes tilgængeligt dels for behandlere, for statistik og for forskningsformål.
Varme hænder Teknologi er ikke et fravalg af varme hænder. Vi må forstå, at teknologi ikke bare kan anvendes til at støtte behandling og diagnosticering i hverdagen, men også til at skabe et overskud til at blive selvhjulpen. Den rette teknologi kan på samme vis styrke familiens og venners evne til, og indsigt i, at hjælpe en person med behov. Mobilisér borgerne Forskningsresultaterne skal ud, så kan man nemt se resultaterne af egne valg. Der skal være fokus på de motiverende faktorer. Der må være mål til selvhjælp og positivt feedback. Life-spil kan være med til at ændre vaner og holdninger. Personlige resultater udløser rewards og kan deles i sociale netværk.
19
hospitals@home Gunnar Kramp, Industriel Designer, Pervasive Healthcare-Alexandra Instituttet
Hvad er de største udfordringer? DER ER:
Hvorfor er dette et vigtigt emne, når man taler velfærd og velfærdsteknologi? Korte indlæggelsestider, kombineret med rehabilitering og behandling i eget hjem, har både store sundhedsøkonomiske fordele for samfundet og store fordele for patienten. De økonomiske fordele ved, at patienten ikke ‘optager’ en sengeplads
• Indlysende grunde til at bringe hospitalet ud i hjemmet frem for at beholde patienten på sygehuset • En del udfordringer i at sikre, at apparatur og teknologi opfylder sikkerhedsmæssige og tekniske krav
på sygehuset er indlysende, mens det for den enkelte patient betyder, at vedkom-
• Store organisatoriske udfordringer forbundet med at implementere informations-
mende får mulighed for en høj grad af kontrol i forhold til sygdomsforløbet - og eget
og kommunikationsteknologier og infrastrukturer– de skal sikre sammenhæng
liv generelt.
mellem sygehusorganisationen og patienten i hjemmet • Behov for nye økonomiske og organisatoriske strukturer i forbindelse med ind-
Hvad er status på området lige nu? Udviklingen indenfor kommunikations- og informationsteknologi har skabt forudsætningen for, at det er muligt at flytte meget af overvågningen, behandlingen og
dragelse af almen praksis og primær sektor • Behov for at tilpasse systemet: I hjemmet vil patienten ikke nødvendigvis være ‘til rådighed’ 24 timer i døgnet.
rehabiliteringen ud i patienternes eget hjem. Der er i dag mange tiltag og projekter, der arbejder med at facilitere dette. Fælles for mange af de første projekter er, at de
Hvad synes du, vi på internationalt plan kan lade os inspirere af?
baserer sig på muligheden for videokonsultationer mellem hjem og sygehus, men de
Lande som Japan har i længere tid fokuseret på højteknologiske løsninger indenfor
bliver mere omfattende end ‘bare’ den type teknologi.
sundheds- og socialsektoren og har derfor meget at byde ind med på dette område. I denne sammenhæng er det vigtigt at understrege, at patienter i hjemmet fokuserer
Mange af tiltagene er netop forankret i tidsbestemte projekter, mens det kun er en
meget på tryghed og tillid til personale og behandling, mens at højteknologi i denne
mindre del, der betyder varige ændringer i praksis og rutiner. Almen praksis er ikke i
sammenhæng ses som et middel og ikke et mål. I forhold til telemedicin, er Austra-
samme omfang involveret i projekterne som sygehusene.
lien et at de lande der har størst erfaring med kommunikation til – og behandling af, patienter i hjemmet. Hvordan håber du, at et idékatalog fra CareWare-konferencen kan bringes til nytte i sektoren? Der er behov for viden, der kan give overblik over aktører, teknologier og ‘vigtige forudsætninger’ for at integrere velfærdsteknologi i sundheds- og socialsektoren. Et idekatalog fra CareWare-konferencen vil kunne bidrage til dette overblik.
20
Handlemuligheder: hospitals@home • Lad den elektroniske journal ligge ved borgeren (ejerskab), hvor læger, hospitaler og andre kan få adgang til data (homebanking-modellen tænkes ind i konceptet) • Promovér åben standard-produkter og fri databevægelighed (skal passe med homebanking-modellen) • Lær af Novo’s insulinpen med henblik på at måle på andre ‘sygdomstegn’ i hjemmet • Mål helbred med monitorering (indlagt ‘chip’) – evt. med geotracking. Det giver folk tryghed. • Tilbyd ‘kuffert’ til patienter, der er kommet hjem fra sygehusophold »» Bruge data til at hjælpe med anbefalinger og hjælp på det fysiske og psykiske »» Bruge data til at hjælpe omgivelserne og menneskene med at give inputs • ‘Det virtuelle/interaktive hus’ – stimulerer den, der har det skidt. »» Bruge data til at hjælpe med anbefalinger og hjælp på det fysiske og psykiske »» Bruge data til at hjælpe omgivelserne og menneskene med at give inputs • Opbyg målrettet Nabotjeneste til hjælp • Tilbyd luftrenser/klima i hjemmet
21
Citater: hospitals@home „Det skal være sjovt. Det er svært at forestille sig, at det kan lade sig gøre.“
„Vi skal ikke bare sætte strøm til gamle ideer.“
22
Disabled disabled@home Omhandler personer med fysiske handicap og deres særlige problemstillinger. Med et ‘best practise’ katalog kan vi øge fokus på hvilke velfærdsteknologiske løsninger, vi mener, er de mest oplagte at arbejde videre med for at øge selvhjulpenheden blandt handicappede; fra vugge til grav.
Stigmatisering Hvorfor skal et hjælpemiddel se ud som et hjælpemiddel? De produkter, der ligger på lagrene, er forældede og sætter brugeren i bås som en del af en særligt belastet
„I den aktuelle massive fokus på ældrepleje, arbejdstidsbesparelser og makroøkonomi bliver de handicappede let glemt.“ Inger Kirk Jordansen, Hjælpemiddelinstituttet
gruppe. Teknologiske hjælpemidler skal være tilgængelige for alle. Alle kan jo have glæde af dem.
Bøvlet indkøb Vi må gøre op med puljetyraniet og vores angst for at investere på borgernes vegne. Vi er jo år om at tage beslutning om et bestemt produkt. Og så er de forældede, før vi har dem på hylden. Der er brug for et overblik på tværs af kommunerne. Et forum, hvor man kan dele erfaringer i stedet for at opfinde den dybe tallerken hver gang. Et sted hvor man kan blive klædt på til at træffe sunde beslutninger i indkøbet. Selve godkendelsen af produkterne er nu blevet gjort væsentlig kortere. Men finansieringsdelen forsinker processen.
23
disabled@home Inger Kirk Jordansen. Konsulent, Ergoterapeut, Master i Social Integration. Hjælpe-
Hvad er de største udfordringer?
middelinstituttet (hmi.dk)
DER ER: • En lang række hjælpemidler og teknologier, som vil kunne anvendes af handi-
Hvorfor er dette et vigtigt emne, når man taler velfærd og velfærdsteknologi? Blandt eksisterende og fremtidige velfærdsteknologiske løsninger findes mange muligheder for at øge selvhjulpenhed og evnen til at at integrere borgere med funktionsnedsættelser. Der er et stort uudnyttet menneskeligt og økonomisk potentiale i
cappede borgere og give dem større selvhjulpenhed, men der er ikke tilstrækkelig med synlighed og kendskab til løsningerne i dag. • Behov for at sikre, at de handicappede ikke glemmes midt i politikernes og fondenes søgen efter arbejdstidsbesparelser i ældresektoren.
at aktivere de handicappede, som for en dels vedkommende udelukkende har brug for at få en fysisk kompensation for at kunne opnå større selvstændighed og lige-
Hvad synes du, vi på internationalt plan kan lade os inspirere af?
værdighed.
I samfund, hvor der ikke er samme niveau af velfærd, som i vores, og dermed ikke samme grad af hjælp til den enkelte handicappede, tvinges borgeren til at tage
Hvad er status på området lige nu?
større ansvar og opnå maksimal selvhjulpenhed. Der er behov for en kulturændring,
I den aktuelle massive fokus på ældrepleje, arbejdstidsbesparelser og makroøko-
måske endda et paradigmeskift, så vi i vores velfærdssamfund, i stedet for at tillære
nomi, bliver de handicappede let glemt, da det er en mindre gruppe, og da deres
hjælpeløshed gennem passiv forsørgelse, satser mere på øget selvhjulpenhed gen-
behov ofte er anderledes.
nem træning, tilgængelighed og hjælpemidler fra en tidlig alder. Derved udnytter vi bedre de personlige ressourcer gennem borgerens liv med øget selvværd og integration som primære gevinster. Hvordan håber du, at et idékatalog fra CareWare-konferencen kan bringes til nytte i sektoren? Med et ‘Best practise’-katalog kan vi øge fokus på, hvilke velfærdsteknologiske løsninger, vi mener, er de mest oplagte at arbejde videre med for at øge selvhjulpenheden blandt handicappede – fra vugge til grav.
24
Handlemuligheder: disabled@home • Intuitivt, motiverende og let anvendeligt design på hjælpemidler • Formidlings – og udviklingsportal (brugerdreven innovationsportal) mellem borgere, virksomheder/projektmagere og det offentlige •
Brug teknologi som et redskab til inklusion i det offentlige rum. Udvikle bevægelsesmuligheder for alle i det offentlige rum.
• Udvikle hjælpemidler der ikke ser ud som fremmedlegemer. Gør hjælpemidlerne diskrete. – minimalistisk design • Gør viden tilgængelig på nettet under én indgang – inkl. viden om hjælpemidler »» Oversigt over tilbud målrettet handicappede – f.eks. handicapvenlige sommerhuse »» Hjælpemiddelbaser skal blive bedre og borgerne skal have kendskab til, hvilke muligheder der findes indenfor hjælpemidler • Tilbyd ‘Lær at leve med dit hjælpemiddel’-kurser »» Køreskole for kørestolsbrugere , og skole for brug af hjælpemidler - både for de handicappede og hjælperne • Tilbyd varierede botilbud til handicappede – f.eks. midlertidige boliger så de handicappede unge får forskellige tilbud alt efter, hvor de er i deres liv • Køreskole for folk, der ikke har handicaps, så vi lærer noget om handicaps
25
Citater: disabled@home „Sundhedsplejen bør bevæge sig mere ud i den fysiske verden. Fysisk træning kan foregå via leg som geocaching.“
„Vi kan lige så godt acceptere det. Vores 0-fejls-kultur bringer os ingen vegne. Vi kommer til at begå fejl. Vi har da bestemt også vores udfordringer, men det skal nu nok blive godt.“
26
Health health@home Omhandler raske, den forebyggende indsats, kost, sundhed, børnepleje, graviditet, rygskader m.fl. Vi har stor viden om befolkningens sundhedstilstand. Vi skal have stor viden om, hvordan vi når de enkelte gruppers behov. Brugerdreven innovation handler om inddragelse – Tør vi det? Gør vi det?
Generationskløft Det kan være nødvendigt at holde for øje, at velfærdsteknologi er for de ældre såvel som for de yngre. I dag opleves det som om, at de ældre let kommer til at sætte
„Det er en stor udfordring, at der er social ulighed i sundhed. Det kræver differentierede indsatser i forhold til de forskellige målgrupper. Det stiller også krav til vores måde at tænke innovation på.“
dagsordenen – fordi der er så meget fokus på ældrebyrden. Det er altså super vigtigt også at kunne præsentere relevante sundhedstilbud for de yngre målgrupper.
Hanne Linnemann, Aarhus Kommune
De ældre kan have nogle specifikke udfordringer i forhold til teknologi, som man må imødekomme. Men vi kan ikke forvente, at en løsning designet for ældre vil fungere for en ung målgruppe.
Forskellige grader af raskhed Sundhed og sygdom er faktisk ikke definerede entydigt. Man burde operere med forskellige grader af raskhed. Tandlæger og mekanikere har jo serviceeftersyn. Når vi ønsker at gøre borgere mere selvhjulpne, må der også være et fælles grundlag for ambitionsniveauet. Vi har nogle uskrevne regler for, hvad vi forventer af hinanden. Borgerne kan ikke blive selvhjulpne, før vi klart melder ud, hvad vi IKKE kan tilbyde. Og borgeren er fortsat ikke selvhjulpen, hvis han får ansvaret, men bliver mødt med forventninger, som han ikke selv har sat op. Formynderi skal undgås målrettet.
27
health@home Hanne Linnemann, Aarhus Kommune, Sundhed og Omsorg
Hvad er de største udfordringer? DER ER:
Hvorfor er dette et vigtigt emne, når man taler velfærd og velfærdsteknologi? Samfundsøkonomisk har vi brug for, at der er en stor andel af raske mennesker i den erhvervsaktive gruppe. Det er nødvendigt for at kunne opretholde den velfærdssektor (ældresektor, skole og daginstitutionsområdet, sundhedssektor m.m.), som vi bl.a. i de nordiske lande bryster os af.
• En stor udfordring forbundet med, at der er social ulighed i sundhed. Det kræver differentierede indsatser i forhold til de forskellige målgrupper. Det stiller også krav til vores måde at tænke innovation på. • Behov for at vi får stor viden om, hvordan vi når de enkelte gruppers behov. Brugerdreven innovation handler om inddragelse – Tør vi det? Gør vi det?
Risikoen ved ikke at prioritere den forebyggende indsats er, at en stigende andel af
Hvad synes du, vi på internationalt plan kan lade os inspirere af?
befolkningen udvikler kroniske sygdomme. Det vil øge belastningen på sundheds-
Grundlæggende handler det om at anerkende andres viden. Det behøver ikke at
sektoren og for manges vedkommende også betyde en dårligere livskvalitet.
være internationalt. Det kan også være nationalt – måske endda nabokommunen. Vi behøver ikke alle at opfinde den dybe tallerken. Et større samarbejde på tværs kan
Hvad er status på området lige nu?
måske i sidste ende skabe mere innovation på kortere tid.
Vi har stor viden om befolkningens sundhedstilstand – i Region Midtjylland bl.a. via sundhedsprofilundersøgelsen ‘Hvordan har du det?’. Vi ved, at der skal fokus på
Hvordan håber du, at et idékatalog fra CareWare-konferencen kan bringes til
KRAM-faktorerne (kost, rygning, alkohol og motion). Vi ved også, at der er en social
nytte i sektoren?
ulighed i sundhed, hvor bl.a. kort eller ingen uddannelse er en væsentlig risikofaktor
Jeg håber, at viden og erfaringer fra CareWare-konferencen bliver systematiseret og
i forhold til dårlig sundhedstilstand. Den sunde livsstil skal grundlægges tidligt i barn-
bearbejdet, så materialet bliver mere operationelt for de, der skal arbejde videre med
dommen, og den skal kunne indpasses i borgernes hverdagsliv.
det. Og så håber jeg, at vi kommer til at se mange nye spændende innovationsprojekter på dette område – i sidste ende forhåbentligt også til gavn for folkesundheden.
28
Handlemuligheder: health@home • Bruger Empowerment
• Miljø/Kvarterløft
»» Personlig sundhedsportal (Offentlig tilgængelig database for sundhedsdata
»» Involvere alle borgere, med bistand fra professionelle
»» Portal, som skal opsamle og udbyde frivillige kompetencer og resurser i
»» Empowerment
nær- og lokalområdet og skabe social networking hvor erfaring og viden kan deles med folk, man ikke normalt ser. • Skabe et fællesskab, hvor man kunne tilbyde sin hjælp i form af eksempelvis tøjvask eller madlavning
»» Oplysning i forhold til ny teknologi, individuelt tilpasset forebyggelsesinformation, • Motion i hverdagen – cykeltræning - personlig og automatisk tilpasset motion med positiv feed-back
• Man kunne eventuel blive belønnet med point eller penge for at skabe motivation • Sundhed er et vidt begreb • Fodboldklub, løbeklub osv. • Motivation via sundheds-spil »» Spil, som kan bygge bro mellem noget informativt og underholdende indenfor sundhed. • Spin off effect, da alle bliver delagtiggjort • Underholdning kombineret med viden • Fysisk interaktion • Social- og konkurrencemæssig dimension • Projekt persona »» Nye systemer og teknologier til dataindsamling »» Identifikation af driver hos befolkningsgrupper »» Afdække danskernes motivation i forhold til sundhed • Uddannelse, social klasse, læringsstile, generation, sundhedsniveau – skal bruges til udvikling af metoder, teknik.
29
Citater: health@home „Er det så vigtigt at folk ved det er sundt at spise broccoli, hvis bare de spiser det?“
„Jeg mener, at det ultimative mål vel må være at forhindre indlæggelse.“
„People don’t visit the site because they want to be healthy. Everybody wants to be healthy. But everyone also wants steak and a cake. There has to be more immediate benefit of a service.“
30
Elderly elderly@home
funktionsniveau viser sig.
„Almindelig daglig livsførelse er omdrejningspunktet for at kunne leve et frit og selvstændigt liv.“
Kulturen er moden
Ivan Kjær Lauridsen, Aarhus Kommune
Omhandler ældre og svagelige i eget hjem og omsorg af disse (inkl. familiens rolle). Almindelig daglig livsførelse er omdrejningspunktet for at kunne leve et frit og selvstændigt liv (også for ældre). Det er desuden i hjemmet, de første tegn på et svækket
Det er ikke længere medarbejderne, der er en hindring for indførsel af nye metoder og værktøj i erhvervslivet. Der kan, i nogen grad, være dele af fagforbundet og pressen, der kommunikerer teknologien, som værende skyld i nedskæring og forringelse af omsorg. Men når man færdes ude på de enkelte behandlingsområder, er der over hele linjen en vældig vilje til at se, hvilke nye løsninger, de teknologiske muligheder kan bringe på banen.
Make it fun Det er væsentligt at kigge på spilmekanismer, der kan gøre det sjovt. Teknologien må jo ikke øge fokus på symptomerne. Vi ved jo, hvordan sygdommen pludselig kan blive herre i ens liv. Hvis vi vil have patienter til at kigge i journalerne, skal der jo være noget relevant. Noget han selv har lagt derind. Det bliver ikke længere eksperterne, der fastlægger dagsordenen. Der kan være nogle kliniske krav til et system, men det er patientens egne referencer, der i sidste ende definerer overliggeren.
31
elderly@home Ivan Kjær Lauridsen, Aarhus Kommune
Hvad er de største udfordringer indenfor området? DER ER:
Hvorfor er dette et vigtigt emne, når man taler velfærd og velfærdsteknologi?
• En stor udfordring i at sikre en sammenhængende, koordineret indsats, hvor
Almindelig daglig livsførelse er omdrejningspunktet for at kunne leve et frit og selv-
værdiskabelsen er tydelig. Det tager tid at få nye teknologier ind i hjemmene og
stændigt liv, når alderdommen indtræffer. Det at være selvhjulpen knytter sig til almin-
i plejeboligerne. Det tager tid for arkitekter og ingeniører at forstå behov, og det
delig daglig livsførelse, og meget af den foregår i hjemmet. Det er også i hjemmet,
er ikke altid let for sundhedsfaglige medarbejdere at udtrykke behov og forud-
de første tegn på et svækket funktionsniveau viser sig. Det er i hjemmet, at borgerne
sætninger for god drift på en teknisk forståelig måde.
lever med sin kroniske sygdom, og derfor er aktiviteten i hjemmet en vigtig datakilde for både behandling af sygdom og for rehabilitering. Træning ift. at kunne klare dag-
Hvad synes du, vi på internationalt plan kan lade os inspirere af?
liglivet i hjemmet er et omdrejningspunkt, når vi taler om ældre – og om rehabilitering
Handlekraft i målsætning og handlekraft i at kombinere viden om behov og løsninger
efter sygdom.
i nye produkter – og endelig hurtighed og lethed i forvaltningsgange og beslutningsprocesser.
Hvad er status på området lige nu? I øjeblikket kommer der flere og flere velfærdsteknologiske løsninger, som retter sig
Hvordan håber du, at et idékatalog fra CareWare-konferencen kan bringes til
mod et frit, selvstændigt og selvhjulpent liv i hjemmet for de ældre. I kommunerne
nytte i sektoren?
arbejdes der på at implementere løsninger og høste de gevinster, der er forbundet
Ved at vise vej til nye indsatser, ny værdiskabelse for borgere og medarbejdere - og
med at anvende dem. Det drejer sig om f.eks. robotstøvsugeren, bidet og tørretoilet-
gerne ved at komme med konkrete input i form af teknologier og løsninger.
tet og loftslifte.
32
Handlemuligheder: elderly@home • Opret et ældrepanel: Hvordan adresser vi de ældre, og hvordan kommer vi i dialog med de ældre? • Vi kan gøre brug af ældrekonsulenter/ældrepanel i fx politikudviklingen – både ift. velfærd og nye plejecentre. Et ældrepanel kan fx udgøres af den gruppe, der er præ-sengeliggende/præ-plejehjemsbeboere med mere. • Implementér online-undervisning til ældre med kronisk sygdom (DM, KOL, HJ/ KAR), osv. Indrettet i ‘venteområdet’ på sundhedscenter. > Gør borgerne aktive, og stimulér det sociale ved samtale med andre om problemer. Mød ny teknologi. Interaktive rum – Leg, træning, konkurrenceelement. • Brug teknologi som ‘dåseåbner’ for gode oplevelser. Vi skal sætte teknologien i spil i virkelige brugeromgivelser og se, hvad der sker – f.eks. levende malerier på ældrecentrene med fuglefløjt og skovture, som måske kan give lyst til at komme ud i naturen. • Tilbyd formidling og kommunikation med de ældre via en interaktiv kommunikationsplatform, som tager udgangspunkt i forståelsen af noget kendt teknologi
• Giv de ældre adgang til flere valgmuligheder på netbutik/digitalkuffert (3D demonstrationer af nye produkter) ved valg af hjælpemidler og erstat visitator med en it-konsulent, der hjælper med bestilling og opsætning, hvor er det nødvendigt. • Motivér gennem leg og konkurrence. Lokalt funderede konkurrencer med sundhedsfremmende sigte, med henblik på oplysning for borgerne. Fokus på særlige grupper og fælles belønning som motiverende faktor og konkrete måleresultater. • Opbyg bedre adgang til vidensdatabaser og undersøgelser både for offentlige og private. Holde gamle og en ny måder op i mod hinanden og se på fordele og ulemper i forhold til effekten af det – hvad siger personalet? hvordan påvirkes økonomi og organisation osv? • Minimer bureaukrati i fondssøgning. Let adgangen til midler målrettet finansiering af udviklingsprojekter og velfærdsteknologi via lovgivning og sæt bredere rammer for, hvad midlerne kan bruges til.
(radio, telefon, fjernsyn) f.eks. lyd/billedkommunikation fra personale til den ældre.
33
Citater: elderly@home „Hvordan får vi et online værktøj, som er interessant for de ældre i alderen 50, 60, 70?”, ”Her ligger udfordringen.“
„Hvordan får vi den her teknologi til at brede sig ligesom de firehjulede scootere i Vestjylland? Når naboen har en, så vil de jo også.“
„Vi havde en hel gruppe af ældre, der mødtes for at se den såkaldte robotstøvsuger. De var jo alle skeptiske og havde medbragt kiks, for det havde de hørt, at den ikke kunne klare. Og så sad de jo dér og kylede kiks efter den. Men den klarede det. Og det var jo en bedre måde, end blot at komme og presse en løsning ned over hovedet på et ældre menneske.“ 34
35
36
Speaker quote: Ellen Taylor „Increasingly, healthcare design is taking the approach of evidence-based medicine. Using a process of evidence-based design (EBD), credible research is used to inform design and achieve the best possible healthcare outcomes. The Pebble Project, a research initiative from The Center for Health Design provides organizations with assistance to conduct and disseminate research for their built environment projects, creating a ripple effect within the healthcare industry. My presentation seeks to prompt thought about the relationship of research conducted in acute care and ambulatory care environments to the increasing movement to home-based healthcare. Examples from the Pebble Project are presented highlighting the role of design strategies on outcomes such as patient safety, staff efficiency and safety, and quality of care. Research examples highlight clear implications that design including private rooms, positive distractions, access to nature and natural light, space for family support and social engagement, control of the environment, ergonomics, noise reducing finishes, and room layout can positively impact infection rates, injury rates, errors, stress, sleep, privacy, communication, pain, length of stay, and turnover. These lessons should be considered in home-health environments, in conjunction with the development of hypotheses about outcomes, and research to quantify results.“ Ellen Taylor, Center for Health Design, 2011
37
Deltagerliste Adam Bosworth
KEAS
Carl Christian Saaeby Nielsen
Åbrinken
Akira Tsumiama
R-TECHS
Claus F. Nielsen
Delta
Allan Tanghøj
Coloplast A/S
Claus Ramussen
Aarhus kommune
Anders Voigt Lund
IKT-Gruppen. Institut for Kommunikation
David Aliaga
ActiveLink
og Handicap. Region Midtjylland
Deok-Won Lee
Center for Intelligent Robotics
Anne Thomas
Innovation Lab
Diana Dott Buck
Innovation Lab
Anne-Louise Degn Hansen
Knowledge Centre for Smart Textiles
Dorthe Solgaard
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen,
Annette Skyt
Teknologisk
Bent Brodersen
Ringkøbing-Skjern Kommune
Dr-ing. Mun-Sang Kim
Center for Intelligent Robotics
Bente Besenbacher
Engineering College of Aarhus
Ellen Taylor
Center for Health Design
Bente Jensen
KMD A/S
Else Marie jensen
Silkeborg Kommune
Bente Rugaard Thorsen
CAT Science Park
Elsebeth Hummelgaard
Skive Kommune
Bettina Balslev Sørensen
Medtech Innovation Center
Eva Kühne
DELTA
Birger Johansen
UC Syddanmark
Finn Allan Larsen
BioMed Community
Birgit Mikkelsen
Aarhus Kommune, sundhed og omsorg
Finn Overgaard Hansen
Ingeniørhøjskolen i Århus
Birgitte Geert Jensen
Arkitektskolen Aarhus
Flemming K. Fink
Aarhus University
Birigtte Bigom Nielsen
Sygehus lillebælt, Kolding
Flemming Witt
HTA & Health Services Research, Central
Birthe Skovgård
Falck Hjemmepleje
Bjørn Bagge
Munin Spot Technology Aps
Genki Arayama
Dream GP
Bjørn Petersen Thorbjørner
Randers Sønderbros Apotek
Gert Spender
TKS A/S
Bodil Bjerregaard - Brocks
Dansk Sundhedstjeneste for Sydslesvig
Gitte Kjeldsen
MedTech Innovation Center
Bodil Sørensen
VIA University College
Gitte Wad Thybo
EnergiMidt A/S
Bradley Kreit
Institute for the future
Goran Kovacevic
The Danish Centre for Assistive Techno-
Brian Frederic Carl Clark
Proteomage, Inst. of Molecular Biology,
Københavns Kommune
Denmark Region/Aarhus University
logy
Aarhus University
Gorm Nørmark-Larsen
OK Fonden
Brit Kim Bech
Korea Business Center Copenhagen
Gunnar Kramp
Alexandra instituttet
Britta Husted
VUK Aalborg
Halfdan Eika
Central Region Denmark 38
Hanne Linnemann
Aarhus Kommune, Sundhed og omsorg
Jesper Alex Jørgensen
Erhvervs- og Byggestyrelsen
Hanne Wacher Kjærgaard
VIA University College
Jesper Fleischer
Aarhus University Hospital
Hans Henrik Agger
Copenhagenliving Lab
Jess Lauridsen Vang
Indream as
Hans Henrik Sørensen
Designit A/S
Jette Hede Skytte
Viborg Kommune
Hans Mikkelsen
IBC Kurser
Jette Lorenzen
Viborg kommune
Hans Nygaard
Århus Universitetshospital, Skejby og
Johanne Korsdal Sørensen
Alexandra Instituttet
Ingeniørhøjskolen i Århus
Jonas Krogstrup
Region Midt
University College Lillebælt Sygeplejer-
Jung, Chan-Yul
Energy Mechanics Center
Jørgen Løkkegaard
Teknologisk institut
Jørn Falch
Østjysk Innovation A/S
Jørn Renz Enggaard
Medico-teknisk Afdeling, Region Midtjyl-
Henny T. Gade
skeuddannelsen i Vejle Henrik Kagenow
Ingeniørhøjskolen i Aarhus/IHA
Henrik Nielsen
GN ReSound
Henrik Spurr
Gentofte Hospital
Inga Fryd
Aalborg
Karen Berthelsen
Viborg kommune
Inger Jordansen
Hjælpemiddelinstituttet
Karen Grøn
Trapholt
Ingrid Kluw
Skive Kommune
Karen Logo-Koefoed
Sundheds- og Omsorgscentret
Ivan Kjær Lauridsen
Aarhus Kommune, sundhed og omsorg
Karsten Niels Petersen
University College Lillebælt Sygeplejer-
Jakob Mandøe Nielsen
YOKE interaction design
Jakob Teilmann
Mobile Fitness A/S
Kenneth sørensen
Radiometer
Jan Lindegaard
iKRAFT
Kojo Uehara
Osaka City Gov
Jan Skougaard
Viborg kommune
Kurt Holdgaard
Yes-Group
Jan-Elo Jørgensen
PhytAge ApS
Lars Bo Sørensen
Slagelse kommune
Jane Jungersen
Aalborg Kommunes hjælpemiddeldepot
Lars Demant
Region Sjælland
Jannie Friis Kristensen
Innovation Lab
Lars Møgeltoft Poulsen
Billund Kommune
Jarl Christensen
Conceptmaking
Lars Peter Bech Kjeldsen
VIA UC
Jens Henrik Horslund
Viborg kommune
Leif Gjørtz Christensen
Viborg kommune
Jens Kjær
Randers
Leise Marud
CAT Innovation
Jeppe Spure Nielsen
Alexandra Instituttet
Lene Häuser
IHA
land
skeuddannelsen i Vejle
39
Peter Rasmussen
Aarhus Kommune, borgmesterens
Lene Sjorslev Schulze
Innovation Center Denmark, Silicon Valley
Line Rosengaard
Conceptmaking
Lis Kaastrup
Viborg kommune
Peter van Hauen
Thorslund Dk ApS
Lis Puggaard
Pugman
Randi Dam Schmidt
University College Lillebaelt Sygeplejer-
Lisbeth Lange
Billund Kommune
Liselotte Nis-Hanssen
Skanderborg Kommune
Lóa Stefánsdóttir
Innovation Lab
Mads Gammelmark
Aarhus Kommune, sundhed og omsorg
Mads Munk
Aarhus kommune
Mads Rydahl
Pulsetracks
Mads Thimmer
Innovation Lab
Majbritt Løland
Trapholt
Malene Højberg Pedersen
Delta
Margrethe Pedersen
Ringkøbing-Skjern Kommune
Mariann Egegaard Lyby
Høje-Taastrup Kommune
Marie Møller
Emergency department
Mette Mollerup
Odense university Hospital
Michael Zakarias
Logica
Mikael Martinussen
Logica
Morten Jung
Accenture
Morten Sønderskov
EnergiMidt
Motohide Arayama
Dream GP
Mun-Taek Choi, Ph.D
Center for Intelligent Robotics
Niels Ejskjaer
Aarhus University Hospital
Oh, Kyung-Geune
Energy Mechanics Center
Peder Spek
LINAK A/S
Peter Dam
Max Manus Innovation A/S
afdeling
skeuddannelsen i Vejle Sang-Yong Lee, Ph.D
Center for Intelligent Robotics
Susanne Daugaard Kristensen
Regionshospitalet Horsens og Brædstrup
Svend Rostgaard Thielsen
Alexandra Instituttet
Søren Thaulow
Region Sjælland
Taiki Kimura
Dream GP
Tommy Midtgaard MD
Midtgaard Med.
Toshiya Nakae
Robot Laborator
Trine Winterø
Medtech innovation Center
Ulrik Westring
SAS Institute A/S
Vibeke Pedersen
Pressalit Care
Yutaka Kataoka
Aarhus Kommune
40
www.carewareweb.dk Samarbejdspartner: