AREALANSVAR
28-29 AUG 2024 NY KONFERENCE I AARHUS
BIODIVERSITET & AREALANSVAR
I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN
I Danmark er biodiversiteten og naturværdien enormt lav sammenlignet med stort set alle andre lande. Vores arealer er optimeret til grænsen med byer, landbrug og infrastruktur m.m., og det giver meget lidt plads til vild natur. Netop derfor er det vigtigt, at vi bliver mestre i at beskytte det, vi har, og give vores biodiversitet de bedst mulige vilkår for at trives. Bygge- og anlægsbranchen har et stort ansvar for, hvordan vi som samfund behandler vores arealer og natur, og biodiversitetsinitiativer oplever heldigvis en øget opmærksomhed og prioritet i branchen. Den nye praktisk- og case-orienterede konference Biodiversitet & Arealansvar er blevet til for at give dig essentiel viden om, hvordan du konkret arbejder med biodiversitet i din organisation og i dine bygge- og anlægsprojekter.
Det nyeste skud på Building Green-stammen bliver en helt særlig og eksklusiv konference med begrænset antal pladser. På konferencen bliver du præsenteret for løsningsforslag, der bidrager til at give biodiversitet fokus tidligt i projekterne.
Du kan også se konkrete eksempler på, hvordan andre virksomheder har håndteret og arbejdet med biodiversitet og arealanvendelse.
Du får ny viden om biodiversitet, nye værktøjer og konkrete eksempler, og derudover kan du også glæde dig til flere praktiske indslag i løbet af dagene, hvor du blandt andet kan deltage i to forskellige workshops, hvor vi i den ene vil tage dig ud af konferencelokalet for at opleve Moesgaard Museums omkringliggende natur, og i den anden skal tale om udfordringer og bedste erfaringer med at omlægge græsarealer til urterige arealer. Som afslutning på konferencen tager vi sammen rundt på en busudflugt i området, hvor vi på nærmeste hold vil opleve biodiversitetsprojekter i forskellig skala, der giver dig praktisk viden og knowhow undervejs.
PARTNERE
HVEM ER BIODIVERSITET OG AREALANSVAR I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN TIL?
Det faglige program er tilrettelagt af holdet bag Building Green i tæt samarbejde med flere aktører i industrien, så det er relevant for dig, der er landskabsarkitekt, anlægsgartner, bygherre, leverandør, udvikler, arkitekt eller arbejder i det et stort entreprenørfirma. Konferencen bliver intim og intens, da der er et begrænset antal pladser til deltagere.
HVAD FÅR DU UD AF AT DELTAGE PÅ
BIODIVERSITET OG AREALANSVAR I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN?
• Inspiration til hvordan du kan arbejde med biodiversitet i bygge- og anlægsprojekter
• En fyldt værktøjskasse med konkrete tiltag og løsninger, som du kan bruge i dine projekter
• Viden om biodiversitet, arealanvendelse og arbejdet med at give plads til naturen
• Netværk og praktisk vidensdeling om biodiversitet i byggeri og anlæg
• Netværk med nogle af de førende eksperter i landet
• To spændende workshops og flere spændende udflugter ud i naturen hvor teori bliver til praksis
• Efter de to dage får du et konferencebevis som bevis på, at du har deltaget på Biodiversitet og Arealansvar.
TALERE
Bengt Holst
Zoolog, formand
Den Danske Naturfond
Morten DD Hansen
Biolog, naturformidler og tv-vært
Grith Bech-Nielsen
Koncernbæredygtighedschef Aarsleff
Kristine Jensen
Indehaver & arkitekt
Kristine Jensen Landskab & Arkitektur
Charlotte Ahrndt Skov
Urban landskabsingeniør
Aarhus Kommune
Ida Marie Lebech
Landskabsarkitekt, Planafdelingen, Aarhus Kommune
Katrina Wiberg
Lektor i landskabsarkitektur og klimatilpasning, centerleder for Center for kommende landskaber
Arkitektskolen Aarhus
Susanne Grunkin
Kompetenceleder for bæredygtighed Arkitema
Katrine Grace Turner
Senior project manager, Nature and Areas
COWI
Carsten Fjorback
Udviklingschef
COWI
Anna Rex Elmgreen
Biodiversitetskonsulent
MT Højgaard
Mette Bue Lorentzen
Direktør Byblomst
Lisbet Juul Jørgensen
Driftsleder OKNygaard
Martin Odgaard
Lektor i landskabs- og byplanlægning Center for kommende kommende landskaber
PROGRAM
ONSDAG
28 AUG 2024
09:00
INTRO VED MODERATOR
Grith Bech-Nielsen, koncernbæredygtighedschef, Aarsleff
09:10
BIODIVERSITET OG BY- OG LANDSKABSPLANLÆGNING – ER DE HINANDENS MODSÆTNINGER?
Den dansk natur er i krise. Biodiversiteten skrumper, mens byer og anden infrastruktur optager mere og mere plads. Er de hinandens modsætninger, eller kan det lade sig gøre at forene kræfterne og tilgodese begge i det danske kulturlandskab? Og i bekræftende fald, hvordan?
Hør Bengt Holst introducere biodiversitetsbegrebet og give sit bud på, hvad det kræver af by- og landskabsplanlægningen, hvis vi skal vende udviklingen.
Bengt Holst, biolog og zoolog
09:50
FORSKNINGSCENTERET FOR KOMMENDE LANDSKABER
Med klimaforandringerne som driver vil Center for kommende landskaber udvikle nye metoder med fokus på adaptive transformationer og nye arealanvendelser, der kan bidrage positivt til udviklingen af både morgendagens og fremtidens urbane landskaber. Center for kommende landskaber tager afsæt i en række nøgleområder, hvor der er behov for innovative løsninger og strategier, og har en målsætning om at fremme biodiversitet både over og under vandet. Hør
Katrina Wiberg om tilgange, og hvordan Centeret vil imødekomme fremtidige udfordringer med klimaforandringer og urbanisering. Hun vil også vise eksempler fra projektet LAVA.
Katrina Wiberg, lektor i landskabsarkitektur og klimatilpasning, centerleder for Center for kommende landskaber
Martin Odgaard, Lektor i landskabs- og byplanlægning, Center for kommende landskaber
10:40
KAFFE- OG NETVÆRKSPAUSE
11:10
BEVAR OG BESKYT DE GAMLE TRÆER I BYGGERI OG ANLÆG
”Det gamle krogede træ er jo bare grimt og i vejen. Kan vi ikke fælde det, hvis vi planter tre nye i stedet? Det er også meget pænere”. Den sætning kommer fra rigtig mange entreprenører og bygherrer i bygge- og anlægsbranchen. Men hvad mister vi, når vi fælder de gamle træer? Alt for mange træer bliver fældet eller skadet under byggeri og anlæg, men det er i bevaringen og beskyttelsen den store værdi ligger.
I Aarhus Kommune arbejder vi med landskabsbaseret byudvikling, hvor vi i planarbejdet nu kan sikre kvaliteten af det blå-grønne med Grøn Norm. Gennem den gode dialog om karakter, kvalitet og disponering har vi nu redskaberne til at værdisætte de naturkvaliteter, der førhen ikke blev vurderet vigtige i byudviklingen. Hør mere om hvorfor og hvordan vi skal beskytte, benytte og bevare den natur, vi allerede har.
Charlotte Ahrndt Skov, urban landskabsingeniør, Aarhus Kommune
Ida Marie Lebech, landskabsarkitekt, Planafdelingen, Aarhus Kommune
12:00
FROKOST
13:00
WORKSHOP MED MORTEN DD HANSEN
Med sin aldrig svigtende begejstring har Morten DD Hansen, som er uddannet biolog, i mange år været en populær formidler af den danske natur i radioen og på fjernsynet. Her er virkelig tale om en fagmand, der har noget på hjerte – og så er han tilmed sjov. I denne workshop tager Morten DD dig ud af konferencelokalet for at opleve Moesgaard Museums omkringliggende natur.
Morten DD Hansen, biolog, naturformidler og tv-vært
15:00 KAFFE- OG NETVÆRKSPAUSE
15:20
URBAN NATURES - WORK ACROSS DISCIPLINES
Med baggrund i deres individuelle og fælles forskningsprojekter vil Kristine og Kristine sætte fokus på vigtigheden af metoder til at fremme interdisciplinært samarbejde, når vi skal planlægge og bygge for større biodiversitet. Holten-Andersen vil dykke ned i hvordan klimaforandringer og biodiversitetskrise genaktualiserer hensyn til dynamiske og arealkrævende natur og landskabsprocesser i byudvikling, hvilket både kræver interdisciplinær forståelse for problemstillingerne og større åbenhed i planlægningen. Kristine Engemann vil præsentere hvordan (by) naturen kan have en sundhedsfremmende virkning, og hvordan bynaturen kan være med til at løse problemer med sundhed, biodiversitet og klimaforandringer skabt af urbanisering.
Kristine C.V. Holten-Andersen, projekt arkitekt SLA, landskabsarkitekt MDL, ph.d.
Kristine Engemann, Biolog SLA, Gæsteforsker, ph.d.
16:00
AFRUNDING VED MODERATOR
PROGRAM
TORSDAG 29 AUG 2024
09:00
INTRO VED MODERATOR
Grith Bech-Nielsen, koncernbæredygtighedschef, Aarsleff
09:10
OFF-SITE BIODIVERSITET – NYT FELT VI OGSÅ ER NØDT TIL AT BLIVE KLOGERE PÅ
Begrebet rummer et nyt felt inden for biodiversitetsdagsorden. Vores viden om bygge- og anlægsprojekters indvirkning på biodiversitet uden for de specifikke projektområder, er endnu begrænset. En væsentlig del af løsningen på biodiversitetskrisen ligger i, at minimere sektorens negative aftryk på biodiversitet også der, hvor vi høster ressourcerne til byggeri og anlæg.
Med udgangspunkt i Arkitema-COWIs aktiviteter får du et bud på: Hvad vi ved lige nu, hvordan de første erfaringer er, og hvor behøver vi at bevæge os hen for ikke at få have en negativ indvirkning på biodiversitet også inden for ressourceindvinding.
Susanne Grunkin, kompetenceleder for bæredygtighed, Arkitema
Katrine Grace Turner, senior project manager, Nature and Areas, COWI
09:50
FRA PROJEKTERING TIL REALISERING: HVAD ER FORMATET FOR AT INTEGRERE
BIODIVERSITETSHENSYN I ET HAV AF ANDRE BESLUTNINGER?
Arbejdet med biodiversitet i byggebranchen skal integreres i et komplekst system, som i forvejen er bygget op til at være hensigtsmæssig over for et hav af andre regler, krav, interesser og præferencer. Så hvor og hvornår skal biodiversitet flettes ind i styregruppemøderne? Hvad er formatet for arbejdet? Er det to A4 sider med brødtekst, er det en tegning eller tal i en excel-fil? Og hvor skal det lande? Hos projektlederen? Hos landskabsarkitekten? Kommunen? MT Højgaard vil gennemgå konkrete og praktiske eksempler af formatet af de produkter der udarbejdes i et byggeprojekt hvor biodiversitet er med på sidelinjen.
Anna Rex Elmgreen, biodiversitetskonsulent, MT Højgaard
10:30 KAFFE- OG NETVÆRKSPAUSE
11:00
WORKSHOP: LANGTIDSHOLDBAR OG BLOMSTRENDE UDNYTTELSE AF GRÆSAREALER
Undgå midlertidige og omkostningstunge løsninger med frøblandinger, men udnyt potentialet i det græs, vi allerede har. Oplægget er dialogbaseret med fokus på vores alles udfordringer og bedste erfaringer med at omlægge græsarealer til urterige arealer
Mette Bue Lorentzen, direktør, Byblomst
12:00
BYPLANPRISEN 2022 GIK TIL BYDELEN NYE FOR VISIONÆR NATURBASERET
BYUDVIKLING…
I Byen Nye er ”by-naturen” og biologisk mangfoldighed en prioritet og kvalitet, der er tænkt ind som en grundsten i byen og dens landskabsdesign. Naturtiltag, vegetation og habitater er udviklet med fokus på, hvad der fra et biologisk synspunkt er egnet til området, og samtænkt med vandhåndtering og klimatilpasning der tilsammen skal bidrage til et værdiskabende og rekreativt byrum. Få historien fra ambitioner til handling til dokumenteret resultater.
Carsten Fjorback, udviklingschef, COWI
12:40
FROKOST TO-GO
13:10
BUSTUR MED GUIDET TURE TIL KONKRETE
PROJEKTER SAMMEN MED COWI, OK NYGAARD OG BYBLOMST
Som afslutning på konferencen tager vi sammen rundt på en busudflugt i området, hvor vi på nærmeste hold vil opleve biodiversitetsprojekter i forskellig skala, og du får mulighed for at stille spørgsmål til dem, der har lavet projekterne. Bussen kører kl. 12.40, og der er inkluderet masser af netværk, godt humør og lidt snacks og drikkevarer til turen.
NB: Bussen sætter os af tilbage på Moesgaard Museum
PÅ TUREN KOMMER DU PÅ BESØG HOS:
KLEAN GROUP
Kom med ud og se, hvordan Byblomst har omdannet en klassisk græsplæne til en blomstrende oase til glæde for insekter og medarbejdere hos virksomheden Klean Group i Stilling.
Mette Bue Lorentzen, direktør, adm. boldjonglør, Byblomst
ODDER FOLKEPARK
I Odder Folkepark centralt i byen har OKNygaard trukket naturen helt tæt på. Der er arbejdet med naturgenopretning i form af genslygning af åforløb, klimatilpasning og biodiversitet – alt sammen i mindre skala og med formålet om at bringe flere af naturens elementer frem, skabe rekreativ værdi og bidrage til lokal håndtering af regnvand. Du kan opleve Lisbet Juul Jørgensen fra OKNygaard fortælle om projektet, og hvordan naturen – også den mere utæmmede slags – kommer helt tæt på borgerne.
Lisbet Juul Jørgensen, driftsleder, OKNygaard
16:00
ANKOMST TILBAGE VED MOESGAARD MUSEUM
I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN
VENUE & REGISTRERING
TID & STED
Konferencen BIODIVERSITET & AREALANSVAR I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN afholdes
28. og 29. august 2024 på
Moesgaard Museum
Moesgård Allé 15 8270 Højbjerg
REGISTRERING & PRIS
EARLY BIRD: Indtil 21. juni 2024: kr. 5.495,-
Særtilbud indtil indtil 16. august 2024: kr. 6.495,-
Normalpris fra 17. august 2024: kr. 6.995,-
Alle priser er i danske kroner og ekskl. moms.
TILMELDING
Begrænset antal pladser
Du kan tilmelde dig på buildinggreen.eu/biodiversitetogarealansvar/
Du kan også skrive til info@buildinggreen.eu eller ringe på telefon 35253545. Tilmeldingen er bindende.
Du får tilsendt en faktura og en ordrebekræftelse efter din tilmelding. Prisen inkluderer forplejning begge dage (kaffe/te, frugt/kage, frokost) og busudflugt dag 2.
GRUPPERABAT
Hvis du ønsker at tilmelde 3 eller flere personer samtidig kan I opnå en grupperabat. I disse tilfælde kan du kontakte os på 3525 3545 eller sende en mail til info@buildinggreen.eu for at høre om dine muligheder.
STUDIERABAT
Er du studerende inden for en relevant studieretning, kan du opnå en studiepris på kr. 1.200,- ekskl. moms. Der er et begrænset antal pladser, som kun kan købes ved at skrive til os på info@buildinggreen.eu
AFBESTILLINGSBETINGELSER
Afbestilling skal ske skriftligt. Ved afbestilling indtil 14 dage før afholdelsen tilbageholdes et gebyr på 10 %. Sker afbestillingen mindre end 14 dage før afholdelsen, tilbageholdes 50 %, og ved afbestilling senere end 2 dage før afholdelsen betales fuld pris. Er du selv forhindret, har du mulighed for at overdrage deltagelsen til en kollega.
Vi tager forbehold for fejl og ændringer i programmet samt eventuelle trykfejl. Spørgsmål vedrørende konferencen besvares af Projektleder Anders Nielsen, telefon 22 84 84 09, e-mail an@buildinggreen.eu.
MERE INFORMATION
buildinggreen.eu/biodiversitetogarealansvar/ Building Green / Insight Events ApS, Ørnevej 18, 1., 2400 København NV, Telefon 35 25 35 45, info@buildinggreen.eu, buildinggreen.eu, CVR-nr. 24240371 Foto: Moesgaard Museum, Thomas Illemann