Bente Lykke Sørensen

BYUDVIKLING I AARHUS BYUDVIKLING I AARHUS BENTE LYKKE SØRENSEN, CHEF FOR BOLIG OG PROJEKTUDVIKLING

19. April 2018

MEGATRENDS

GLOBALE TRENDS/MEGA TRENDS ’Urbaniseringen (…) handler om tilgængelighed til arbejdspladser og uddannelse. Arbejdspladserne placerer sig der, hvor der er størst og bredest uddannelsesmuligheder og i høj grad også der, hvor universiteterne ligger, fordi de har brug for højt kvalificeret arbejdskraft. Det bliver en selvforstærkende effekt, for efter endt uddannelse bliver de studerende boende i de større byer, for det er der, arbejdspladserne er’.

TOM NIELSEN, LEKTOR OG PHD. VED AARHUS ARKITEKTSKOLE

BÆREDYGTIG (BY)UDVIKLING SOM SAMSPILLET IMELLEM: » det miljømæssige » det sociale » samfundsmæssige » det økonomiske

’Unge får et byliv som en del af deres dannelsesforløb. De store uddannelsesinstitutioner er placeret i de større byer, og dermed bliver de unge meget optaget af alt det sjove, som byerne tilbyder: Kulturliv, shopping, udfordringer, byliv.

Derfor er de ikke interesserede i at forlade byerne, når de danner familier’ JESPER BO JENSEN, ´FREMTIDSFORSKER

DEMOGRAFI 2018

Foto: Larry Beasley

HØJHUSPOLITIK

BYGGES DER NOK I AARHUS?

Befolkningstilvækst i Aarhus 2016 5.200

5046

5.000 4.800 4.600 4.400

4298

4.200 4.000 3.800 Prognose

Reel tilvækst Tilvækst i boligmassen 2016 2600 2447

2400 2200

2084

2092

2000 1800 Behov jf. prognose (antal boliger) Reelt behov jf. befolkningstilvæksten (antal boliger) Reelt antal nye boliger Behov for tilvækst i boligmassen forudsætter, at indbygger per bolig er uændret 2,062. Alle tal er med forbehold for en vis usikkerhed. Bemærk, at antallet af nye boliger inkluderer de boliger, der opføres som erstatning for ældre boliger, der nedlægges el. lign. Nettotilvæksten i boliger er altså lavere, hvorfor behovet for nyopførelse af boliger reelt er større end det behov, som befolkningstilvæksten alene generer.

INTERNATIONALE GÆSTER 2017

BOLIG OG PROJEKTUDVIKLING HAR HAFT BESØG FRA:

AARHUS

-DEN PERFEKTE BY?

Foto: Visit Aarhus

Tianjan Eco-city

Foto: Anders Trærup

Foto: Lars Cruse/ AU Kommunikation

E-HANDEL OG BUTIKSLIV

”Op mod en tredjedel af det samlede danske butiksareal bliver overflødiggjort frem mod 2025” INSTITUT FOR CENTER-PLANLÆGNING

HVAD MED BYERNES LIV? ”I dag er der ca. 210 byer med mere end 3.000 indbyggere, der har en udvalgsvareforsyning på et vist niveau.

Her kan der både være et vist antal relativt specialiserede og et grundlæggende udbud af standardiserede udvalgsvarebutikker.

Såfremt der ikke gøres noget aktivt og ekstraordinært i disse byer, vil man 12‐13 år frem i tiden opleve, at der rigtig mange steder ikke længere kan siges at være en udvalgsvareforsyning, der nogenlunde dækker de fleste husholdningers grundlæggende behov”.

INSTITUT FOR CENTER-PLANLÆGNING

Den overordnede udvalgsvareforsyning 2012 i 210 danske byer

Den overordnede udvalgsvareforsyning 2025, såfremt 15 % af dagligvarehandlen og 50 % af udvalgsvarehandlen går via e-handelskanaler.

Ã…EN

BRUGEN AF DET OFFENTLIGE RUM

BYENS ILDSJÆLE

FORENINGEN PIER 4

BRUGEN AF DET MIDLERTIDIGE

RAMMER OM KREATIVE VÆKSTMILJØER

Lydhavnen Institut for (X)

“Our ability to innovate and grow the economy depends on the clustering of talent, companies, and other economic assets in cities” – Richard Florida Jægergårdsgade

Godsbanen

FORTÆTNINGSMULIGHEDER

AARHUS LETBANE

MARKEDS- OG EFTERSPØRGSELSDREVET BOLIGUDBUD

POLITISKE/STRATEGISKE VISIONER, FX OM BLANDEDE BOLIGOMRÅDER

E

PL E P TA

AN

FYS

I

SK

- OG

POLITISKE/ STRATEGISKE VISIONER

PLA

T I DS

SK

PL

PL

MI

AN

N

ØKONO

VISION AN

S I G TE

K

MARKEDS- OG EFTERSPØRGSELSDREVET BOLIGUDBUD

STRA

Husk kildehenvisning: Per Riisom

4. byrum

Kilde: Per Riisom

BÆREDYGTIGHED –

SOCIALT, MILJØMÆSSIGT, ØKONOMISK •

Der er et stærkt fokus på miljømæssig og social bæredygtighed i langsigtede planprocesser

•

Det markedsmæssige og økonomiske perspektiv spiller en ofte underordnet rolle

•

Når planerne nærmer sig realisering stiger fokus på det økonomiske perspektiv kraftigt

•

Denne ubalance fører til vanskelige realise-ringsprocesser, frustrationer og debat internt og eksternt

•

Der er behov for, at de økonomiske perspektiver tænkes tidligere og mere systematisk ind i planprocesserne

BOLIGPOLITIKKEN I AARHUS 1. Plads til flere aarhusianere – nu og i fremtiden 2. Mangfoldighed – boligtyper, boligstørrelser og ejerformer til alle behov 3. Velfungerende trygge lokalsamfund og stærk social sammenhængskraft

PLANLOVEN OM ALMENE BOLIGER - I AARHUS KOMMUNE

Katrinebjergvej/Helsingforsgade Arresøvej, Risskov Trøjborgvej 72-74 Højhuset ved politigården Campus Katrinebjerg Frederiks Plads (del af) Tranekærsvej/Vikærsvej

Bjørnholms Alle Lokesvej 5/Åbyvej 55, Åby Psykiatrisk Hospital Risskov Tulip-grunden, Brabrand VIA Uni Vejlby, Skejbyvej 1 Trianglen, Søren Frichs Vej (flere etaper) Åby, Fragtmandscentralen (flere etaper) Randersvej/Kalmarsgade Åbyen, etape II Nordlandsvej, Vejlby Jens Baggesensvej Mårslet, Tranbjerggårdsvej Dalgas Avenue 6, Runde Karré

FLERE ALMENE BOLIGER AF HØJ KVALITET

Billede fra Kvalitetsguide til alment byggeri

AARHUS H

DE BYNÆRE HAVNEAREALER • Ca. 12.000 beboere • Ca. 12.000 arbejdspladser • Samlet bebyggelse ca. 7800.000 etagekvadratmeter • Området dækker samlet ca.

1 kvadratkilometer

DOKK1

DOKK1 P-HUS

Et fuldautomatisk, underjordisk parkeringsanlÌg og en station for letbanen, gør Dokk1 til et centralt knudepunkt for byens gÌster

NAVITAS

BESTSELLER

SIDE 31

SIDE 32

DET TRAFIKALE HOVEDGREB OMKRING HAVNEN • Tidligere har ca. 40.000 biler og lastbiler mv. dagligt passeret området fordelt på: - 1/3 havnetrafik nord-syd (fjernes) - 1/3 gennemkørende trafik (fjernes) - 1/3 med ærinde i området • Fremadrettet forventes et niveau, som vi i dag kender det fra fx Frederiks Allé • Randersvej forbliver 4-sporet og får et letbane tracé – skal betjene Nordhavnsområdet og Navitas P-kælder • Marselis Boulevard skal betjene erhvervshavnen og Multimediehusets p-kælder

LETBANEN er et VÆSENTLIGT element i det trafikale HOVEDGREB omkring HAVNEN

AARHUS Ø

Ø1X2: DET NYE LIGHTHOUSE

•

Udbud vundet af Lighthouse United

•

Minimum 35.000 etm. boliger

•

Tegnet af 3XN

•

•

Ønsket højde på ca. 142 meter med en udsigtsplatform på taget med offentlig adgang

Bylivsaktiviteter i form af Ø-Linjen, klasseværelse, maritimt multirum og Open Space-område

•

Byggeriet forventes færdigt i 2020

Ø-LINJEN

NIKOLINE KOCHS PLADS • • • •

Udbudt med tilbudsfrist den 6. september 2016, hvor vi fik 6 tilbud Vinder af udbud: ejendomsselskabet Bricks A/S Der skal være 3-4.000 etm. til en eller to dagligvarebutikker samt detail og øvrigt erhverv for min.

6.000 etm2. Herudover forventes ca. 20.000 etm. boliger Forventet opstart af byggeri medio 2018 med forventet indflytning 2020

Ø4 – PLOT 4, 3 OG 2

•

•

etm2

Byggefelt 4 - ca. 19.500 erhverv (hotel-konference).

Forventet opstart 2018.

Byggefelt 2 og 3 - her opføres to boligkarréer og et boligtårn tegnet af arkitekter fra SLETH og BIG. 80 boliger har Aarhus Kommune reserveret til almene boliger.

P2

P4

P3

P2

Ø4 - HOTEL OG KONFERENCECENTER

• • • • •

Bygherre: Anpartsselskabet Bassin 7 Arkitekten er BIG, og hoteloperatøren er Scandic Konferencesal med plads til mere end 2000 gæster Udformes som et spiralforløb og har offentligt tilgængelig gårdhave på taget Forventet opstart 2018

Ø4 - AARhus • • • •

Bygherrer: Kilden+Mortensen Samarbejde med BIG, Gehl architects, Moe og CASA Primært boliger og en del erhverv; ca. 24.000 etm2 samt 3.000 m2 bylivsaktiviteter Rejsegilde april 2018, forventet indflytning primo 2019

Ø3: GENERATIONERNES HUS Placering: Grundareal: Etage m²: Samlet anlægsudgift:

Ibrugtagning:

felt 1a, ø3 7.110 m2 ca. 25.500 m2 ca. 500 mio. (Ekskl. Moms) forventes i 2020

Byggeriet omfatter 264 fleksible almene boligenheder med tilhørende bonære fællesarealer, fordelt med 40 boliger til studerende, 200 boliger til ældre og plejekrævende samt 24 boliger til fysisk handicappede.

Herudover opføres en 9 gruppers fleksibel daginstitution samt rummelige fællesfaciliteter, der samtidig vil byde ind som omdrejningspunkt for nogle af lokalområdets aktiviteter.

HAVNEBADET OG BYLIVSAKTIVITETER • • • •

Havnebadet er en donation fra Salling Fondene Det udgør et centralt element i udviklingen af Aarhus Ø – Bassin 7 Havnebadet bliver en integreret del af de bylivsaktiviteter, som bliver opført ved Bassin 7 Anlæg af havnebad pågår og forventes færdigt medio 2018

AARHUS HAVBANE Et rekreativt område på vand, der byder på både svømning på åbent vand og en snorkel- og dykkerzone

SIDE 43

STENREV 1.100 tons sten tilbage til bugten i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening.

NÆSTE ETAPE AF AARHUS Ø

SYDHAVNSKVARTERET

• Sydhavnskvarteret skal være en levende og spændende sydligste etape i den mangeårige omdannelse af de bynære havnearealer • En tæt og mangfoldig bydel med plads til erhverv, byliv og social mangfoldighed • Et område kendetegnet ved et markant kulturmiljø, erhvervsvirksomheder, slagteri i fortsat drift, være- og opholdssteder for socialt udsatte, kunstnere og kreative erhverv samt en bydel i bevægelse • Mulighed for 120.000 etm. erhvervsbyggeri

BAGGRU ND •

Forstudie over diverse forhold på Sydhavnen, herunder miljøforhold

•

De fire dogmer som grundlag for visionsproces: o Vi vil gøre op med helhedsplanen for området, men fastholde den rekreative forbindelse o Vi vil sørge for, at de socialt udsatte kan blive i området o Vi vil bygge bro mellem en aktiv industrihavn og midtbyen o Vi vil skabe byliv før byrum – byrum før bygninger

•

Ultimo 2015 - indledende visionsforløb med møder, workshops, dialogprocesser samt interviews med brugere og interessenter i Sydhavnskvarteret

SYDHAVNSKVARTERET

BYDELSFORENING

KULKRANSPORET

OPEN CALL

AMTSSYGEHUSET

AMTSSYGEHUSET

AMTSSYGEHUSET

FØRSTE UDKAST TIL UDVIKLINGSPLAN

Områder under bearbejdning

LISBJERG - EN DEL AF AARHUS MIDT I LANDSKABET

•

Et af Danmarks største byudviklingsprojekter

•

25.000 nye indbyggere i løbet af de næste ca. 65 år

•

1 mio. etagemeter bolig

•

250.000 m2 erhverv

•

Op til 700 nye indbyggere om året fra og med 2019

•

Placeret kun 15 minutter fra midtbyen med den nye letbane og 20 minutter på cykel på den nye supercykelsti

•

Direkte adgang til det østjyske motorvejsnet og det samlede Østjylland

•

En økonomisk bæredygtig bydel

LISBJERG – ETAPE 1

KOMMENDE BYGGERIER I LISBEJRG

CIRKULÆR ØKONOMI •

Ringgården – en del af et cirkulært økonomiprojekt sammen med Aarhus Kommune og Region Midtjylland

•

Al2bolig - vinder af prisen som Fremtidens bæredygtige, almene boligbyggeri

•

Circle House – verdens første boliger bygget efter principperne i cirkulært byggeri med op til 90 % genbrugsmateriale

•

Ressourcehusene – bæredygtige løsninger bliver til konkrete tiltag

•

Inspirationsguides til brugen af cirkulær økonomi – projektet er støttet af Region Midtjylland

RESSOURCEHUSENE

CIRKULÆR ØKONOMI I BYUDVIKLING

Inspirationer til planlæggere, arkitekter og ingeniører, entreprenører, producenter og bygherrer

GODSBANEN

Visionen for godsbanearealerne er at skabe en ny pulserende, ungdommelig bydel, som har lyst til at eksperimentere og udvikle sig. Bydelen kaldes ”Aarhus k” Bydelen skal bidrage til den eksisterende by med kultur, uddannelse, bolig og erhverv, og skal både i anvendelse og udformning koble by og landskab – kultur og natur.

AARHUS K SKAL SUMME AF LIV!

GODSBANEN – ETAPE 1

BYDELSKONTORET