Klaus Toustrup

BUILDING GREEN IN WOOD KLAUS TOUSTRUP, CEO, PARTNER, ARKITEKT MAA AADIPL, C.F. MØLLER

Disclaimer

Tegl

Beton

TrĂŚ

To improve life for people and planet

-ET MULTIDICIPLINÆRT TEAM

350 Architects, Designers, Urban planners, Engineers, Landscape Architects and other Nerds med en

EN HOLISTISK DESIGN TILGANG

Klimasikring - rekreativ aktivitet og naturformidling

Randers – Byen til vandet Storkeengen / klimatilpasning/LAR

Parametrisk energi design

VĂŚksthus i Botanisk Have, Aarhus Universitet: 2009-2014

Copenhagen International School - Nordhavn

Energiproduktion og læring

Facaden på CIS Nordhavn er beklædt med 12.000 solcellepaneler i alt 6.048 kvadratmeter, de dækker mindst halvdelen af skolens årlige elforbrug – svarende til ca. 70 parcelhuse. Udover at give skolen en stærk grøn profil skal solcellerne også indgå som en fast del af skolens undervisning, så eleverne kan følge energiproduktionen og udnytte data i bl.a. fysik og matematik. Og dermed give eleverne nogle gode miljøvaner og en bevidsthed om vedvarende energi

Kompetente verdensborgere med fokus på bæredygtighed • ”Vi er stolte over, at vi med byggeriet af den nye skole kan gå foran og vise, hvordan man kan integrere innovativ arkitektur i vores undervisningsprincipper. Målet med skolen er at styrke de studerendes kompetencer i et internationalt miljø, så de bliver kompetente verdensborgere med fokus på bæredygtighed”, siger Brit van Ooijen, formand for bestyrelsen for Copenhagen International School.

Mad & bevægelse

Ny Islands Brygge Skole – en skolebygning for udskolingsbørn med et særligt fokus på mad og bevægelse.

Landskabet - arbejdspladsen og det gode indeklima

Livs cyklus analyse - LCA

Fyrtårnet – transparent og sammenkoblende

Mærsk Tower 2010-2017

75 meter - 42.700 m² (24.700m² laboratories, offices and shared facilities and 18.000 m² foyer, canteen, auditoria, classrooms, plant) Arkitekt C.F. Møller, Landskab SLA, Ingeniør Rambøll

Det gode mikroklima

Sociale fĂŚllesskaber

Minimering af kuldebroer Dagslys og solindfald Ventilation Kompakt bygning Energivinduer Grønne tage Livscyklusanalyser Bæredygtig planlægning Regnvandsopsamling Præfabrikerede elementer Energirenovering Fleksibilitet LED Sundt indeklima Støjminimering

Udfordringerne i det 21. århundrede kræver mere Madproduktion Konflikter og terror

Råstoffer

Klimaforandringer

Driver: Befolkningsvækst + voksende middelklasse + flytning fra land til by = Der skal bygges lige så meget de næste 40 år, som i hele menneskehedens historie

Biodiversitet

Vand

Energiforsyning og -lagring

Sundhed

CO2-udledning i verden

*

2050 UNEP’s The Emissions Gap Report 2016

*Lykkedes det os alligevel, at holde os indenfor for de 2 grader, kan vi stadig forvente, at op i mod 30 % af klodens landområder bliver permanent ødelagt af tørke, og vandet vil stige yderligere 54 cm fordelt værst på særligt udsatte steder – som fx København, der vil blive hårdere ramt, end fx Oslo. … Men hvis det ikke lykkedes…?

Byggebranchen står bag ca.

30 %

Af Verdens samlede CO2-udledning

40 %

Af det europæiske materialeforbrug

30 %

Af Danmarks affaldsmængder

Byggeri er en meget stor faktor i vores samlede bæredygtighedsregnskab – så vi skal fortsat tage ansvar !

TIMBER CRADLE TO CRADLE - MULTIPLE PRODUCTS AND APPLCIATIONS FORRESTRY SCANDINAVIA

RAWMATERIAL HIGH COST

PROCESSING DISSASEMBLY

70% FOREST (83% PINE) SWEDEN FELLING 90 MILLION M3/YEAR GROWTH 120 MILLION M3/YEAR 45% MILL , 45% PULP(papirmasse) 70% OF ALL SAWN TIMBER IS EXPORTED SUSTAINABLE FORRESTRY, 3:1 10% HOUSING

PRODUCTS COUNTLESS

USE/REUSE DURABILITY

ENERGY BIOMASS

DURABLE - UNES STAVECHURCH, BUILT 1130

Nye VÃ¥ler kyrkje (Arkitekt Espen Surnevik)

Sommerhuset

Villaen

Hospice Djursland

Akershus universitet sykehus

Hjertet i Ikast er et nyt mødecenter for kultur og formidling

Bestseller logistikcenter 2009-2016

Solceller/solvarme Vakuumisolering Kompakt bygning Energivinduer Grønne tage Bæredygtig planlægning Regnvandsopsamling Sundt indeklima Genbrugsmaterialer Vådområde / Skov

”The mass timber revolution is coming” Clare Farrow_ co-curator London: Timber Rising: Vertical visions for the Cities of Tomorrow

Viewpoint: Arkitekt Snøhetta

CLT = Cross-Laminated Timber

CLT træets svar på beton !

CLT har egenskaber som beton og gør det muligt at bygge stort og højt med træ.

Et CLT massivtræselement er stift og stærkt og ideelt til lange spænd som ved f.eks. etage adskillelser, gulve og lofter.

RENEWABLE AND LOCAL RESOURCE POSITIVE CO2 FOOTPRINT WELL BEEING, POSITIVE INDOOR CLIMATE AND HEALTH

INDUSTRIALISERET PRODUKTION

Betonelement- Fabrik

CLT - Fabrik

Guld

Klassisk dansk kvalitetsbyggeri Kontorhus for Alfa Laval, Aalborg.

Bygningsejer: Pension Danmark Udvikler TK Development Totalentreprenør Gråkjær Rådgivere Ingeniør OBH, arkitekt PLH DGNB konsulent C.F. Møller

Beton-råhus versus massivtræ-råhus Guld

2.477 m3 betonelementer Vægt: 5.698 ton

2.477 m3 CLT massivtræselementer Vægt: 1.040 ton (4.658 ton mindre vægt på fundamentet !)

Råstofudvinding + transport til produktionssted + fremstilling af materialer:

Alle materialer: Heraf betonelement-råhus: CO2-andel på råhus:

Råstofudvinding + transport til produktionssted + fremstilling af materialer:

VS

2.826 ton CO2 1.051 ton CO2 37 %

Alle materialer ekskl. råhus: Råhus, CLT massivtræ: Alle materialer:

CO2-nedbringelse:

1.775 ton CO2 -1.366 ton CO2 409 ton CO2 85,5 %

2018 200.000 m2 IgangvĂŚrende bolig og erhvervsprojekter i Stockholm og London udformet med brug af Cross laminated timber !

CONSTRUCTION

INNOVATION

2013 RESEARCH

REALIZATION URBAN SCALE

HYBRID

HSB Stockholm - Sveriges største boligselskab - fylder 100 år i 2023.

HSB afholdt i den forbindelse en konkurrence om fremtidens almene boliger.

1. præmien blev tildelt C.F. Møller Architects i samarbejde med Dinell Johansson

HSB 2023 Västerbroplan - 26 etagers højhus af træ på en central plads i Stockholm.

TALL TIMBER BUILDING MULTIDISCIPLINARY RESEARCH

HYBRIDTOWER VÄSTERÅS

ÖRNSRO TRÄSTAD

RÃ…BYLUND BOARDWALK

NORRTÄLJE HAMN

NORRKÖPING INRE HAMN G1

NY CENTRAL STATION LUND

Fjordporten - Nordisk lys C.F. Møller Architects i samarbejde med Reiulf Ramstad Arkitekter.

Sundhed og indemiljø: hybrid-ventilation, grønne lunger, facadeløsning.

Energi: valgt energikoncept, lavt varmetab og produktion af vedvarende energi (solceller, evt. biogas) og udnyttelse af varmelagringsegenskaberne i betondæk, grundvandskøling.

Transport: placering lige ved trafikknudepunkt, gode cykelforhold, gode forhold for fodgængere Materialer: lavkarbonbeton, bobledæk, CLT træ

KAJSTADEN VÄSTERÅS

KAJSTADEN VÄSTERÅS

ELEVATOR SCHAFT

CNC WIRING

FLEXIBLE JOINT

WALL / SLAB

London har taget stafetten Pt. 880 lejligheder i CLT byggeri under projektering på C.F. Møllers London kontor Laindon Centre: 224 apartments+houses in CLT Blackwall Reach: 324 apartments in CLT Blackhorse Yard: 330 apartments in CLT

Entreprenørerne driver udviklingen !

Lettere elementer – færre lastbiler – reduceret transporttid – mindre miljøbelastning – mindre vejskat.

Lav vægt – mindre fundamanter- lettere løft på pladsen – mindre kraner- færre montagefolk på pladsen- tør byggeplads – mindre byggestøj og støvkortere byggetid.

Og så kan man indregne træets CO2 besparelse i energiberegningerne – hvilket kan betyde at man undgår eksempelvis solcelleanlæg

CLT- byggepladserne skyder op rundt i verden

- folk flytter ind I nye bĂŚredygtige rammer

Hvorfor sker der sĂĽ ikke mere i DK ?

1728

København i flammer

Historien præger stadig vores lovgivning – og brand er den største udfordring idet den sætter begrænsning på etagebyggerier højere end 4 etager af brandbare materialer.

Dertil kommer…..

Vores fugtige klima _ risiko for svampeangreb….

Detaljer omkring Lydisolering……

Fagfolk der kan regne statik i træ……

Lokalproduktion…..

• Bæredygtig skovdrift: I Danmark produceres der årligt ca. 2 mio. m3 træ, men der bruges 8 mio. m3 træ I Danmark har Skov og naturstyrelsen et ønske om at fordoble skovarealet i Danmark inden år 2100- således vil selvforsynings procenten gå fra de nuværende 20 % til 45 %. Det vil kræve at der skal plantes ca. 5.000 hektar skov om året. # Skov og naturstyrelsen.

Fremtidens byer TRANSFORMATION URBAN METABOLISME, FRA CO2-PRODUKTION TIL CO2-BEVARING

CONCRETE + 200* KG CO2/M3

*Svensktträ

HYBRID +/- 0 KG CO2/M3

WOOD -1000* KG CO2/M3

Tak for opmĂŚrksomheden www.cfmoller.com

Fakta er dog at beton smuldre ved ca. 800 grader, det trækker sig sammen samtidig med at armerings jernet vil udvide sig. CLT elementer af svære dimensioner vil ikke brænde, men forkulles meget langsomt. Og selve forkulningsprocessen vil beskytte træet mod videre indebrænding, hvilket betyder at CLT – elementet kan holde sin bæreevne længe. Man kan derfor betragte CLT elementer for værende ikke brandbare og dermed opfylder de myndighedernes krav til branddrøje konstruktioner. (# Lilleheden)

Forslaget til HSB Highrise opnåede international anerkendelse I 2013. Et stigende behov for fornyelse i byggebranchen samt ny viden om mulighederne for at bygge med industrielt træ skabte fundamentet for innovation og bæredygtige konstruktioner inden for dette felt. Det var nysgerrigheden hos C.F. Møller, der inspirerede holdet til at udvikle HSB Highrise i samarbejde med Woodtech. Ambitionen er, at højhuset skal stå færdig i 2023 Byggegrunden i Stockholm, hvor højhuset skulle bygges er dog blevet ændret undervejs og C.F. Møller er i løbende dialog med myndighederne i Stockholm og HSB vedrørende mulighederne for den nye byggegrund. I mellemtiden bliver de tekniske forhold for projektet udviklet i et tværfagligt forskningsprojekt kaldet TTB, Tall Timber Buildings.

Formålet med forskningsprojektet er, at udvikle realiserbare koncepter for planlægning og design af tømmer bygninger, der er højere end 20 etager i henhold til gældende regler. Ideen er samtidig, at identificere de områder, der har behov for grundigere forskning.

Projektet er et tværfagligt samarbejde mellem repræsentanter fra forskellige dele af branchen, såsom arkitekter, designere, tømmerbygnings systemudviklere, bygherrer /udviklere og forskere. Projektet vil addressere forskningsaktiviteter af særlig interesse for høje bygninger (20 + etager) med træ struktur, såsom arkitektonisk design, brandsikkerhed, livscyklusvurdering (LCA), strukturelt design relateret til både statisk og dynamisk belastning (f.eks vertikale og vandrette deformationer forårsaget af statisk belastning og vindpåvirkning).

En vigtig detalje vedrørende høje bygninger udført i træ, er belastningsoverførslen gennem bygningen mod jorden, som skærper nødvendigheden for en sammenhængenende detaljering med fokus på styrke, stivhed og stabilitet. Udfordringerne der opstår ved at designe bygninger højere end 20 etager vil skabe ideer og løsninger, som også kan gøre sig gældende for lavere bygninger Det overordnede mål er at håndtere anvendelsen af materialer og energi i anlægsfasen af bygningen. En måde at gøre det på er at ændre det materiale, der anvendes i konstruktionen. Trods nationale anstrengelser i Sverige, er andelen af træ i større konstruktioner stadig beskedent. Samtidig repræsenterer byggebranchen et socio-teknisk system, der er stærkt knyttet til brugen af beton og stål som byggematerialer. En af årsagerne hertil er at uddannelsen i arkitektoniske og strukturelle design af trækonstruktioner på de større universiteter, har været meget begrænset. Designernes manglende viden inden for fremstillingen af større kontruktioner i tømmer er en barriere, der forhindrer en stigning i antallet af bygninger, der konstrueres med træstruktur.