Byggeri for mennesker Building Green 18. april 2018
Niels Bjørn
Hvordan bygger, renoverer og byudvikler vi på måder, der gør mennesker godt? Og hvad vil det egentlig sige, at det byggede miljø skal gøre mennesker godt?
baggrund som byforsker
Bystrategisk rådgiver i Bureauet Niels Bjørn
Formand i Tænketanken Urban
Vært og tilrettelægger i podcasten Bylyd
fotograf instruktør forfatter
Jian Bing
Beijing Jian Bing-planlĂŚgning
Kinas kæmpebyer •
Bybefolkningen mere end firedoblet fra 1980-2015
•
123 kinesiske millionbyer (2015)
•
90% af grundvandet i de store kinesiske byer er forurenet
•
hver femte dag færdiggøres en skyskraber på mere end 30 etager
hvad gør det ved livet?
Jian Bing Først nür den foldes, kommer ingredienserne i kontakt med hinanden
den kinesiske byplanlĂŚgning glemmer at folde
hutonglivet
Livet i Kinas kĂŚmpebyer Menneskene trives ikke i de nye byomrĂĽder
Kina er en forstørrelse af tendenser, vi ser mange steder i verden
De sociale og kulturelle forskelle mellem mennesker vokser En undersøgelse fra By- og Boligministeriet fra marts 2014, viser, at segregeringen i Danmarks fire største byområder har været stigende i perioden 1985-2011. Trods intense indsatser og meget store økonomiske ressourcer de seneste årtier ser vi ikke store fremskridt i arbejdet med socialt udsatte bolig- og byområder (paradigmeskifte dog i gang)
Gellerup/PKA
Individets mistrivlsel Stigning i antallet af depressioner og angst Forskning viser, at det fysiske miljø kan være medvirkende årsag indretningen af byen kan øge fremmedgørelse og ensomhed trafikstøj kan føre til såvel hjerte- / karsygdomme som til depressioner
psykolog og hjerneforsker Waterloo University, Canada
Colin Ellard
Charles Montgomery
urbanist og forfatter Vancouver, Canada
byvandringer Mumbai Berlin New York
armbĂĽnd som mĂĽler sved/kortisol
Charles Montgomery + Colin Ellard To sÌt data: Spørgseskema + kropsreaktioner Ikke altid overensstemmende: Vi ved ikke altid, hvordan vi püvirkes Ikke alle sanseindtryk bliver til bevidste tanker
Nogle gange pĂĽvirker de fysiske omgivelser os ekstremt negativt, uden vi er klar over det
Den lange lukkede facade giver stress
lige sü højt stressniveau ved den lukkede facade som ved kaotiske, intense byrum
sweet spot of complexity
psykolog og hjerneforsker
virtual reality
Colin Ellard
psykolog + hjerneforsker
Mazda Adli
neuro-urbanisme giver os helt nye typer data
Den nye forskning giver os ny viden men bekrĂŚfter ogsĂĽ gammel viden
Læren fra Jan Gehl
vigtigheden af menneskelig skala i byggeriet
Lys og skygge Farver Former Lyde Dufte Smag
Vejret Overflader Underlag
Vi oplever med vores sanser
menneskelig skala sanseoplevelser
Lys og skygge Farver Former Lyde Dufte Smag
Vejret Overflader Underlag
Vi oplever med vores sanser
Kantzone Vi oplever med kroppens Byggematerialer dimensioner Menneskelig skala Oplevelseskvalitet
0,3 m
Detaljer i byggeriet, opdeling af facader, markering af stueetager, rumdannende beplantning mv. nedbryder skalaen, sĂĽ huse passer til menneskekroppen.
1m
72o
0,3 m
0,3 m
1,7 m
1m 72o 1,7 m
2,5 m 0,3 m
0,3 m
5 km/t
1,8 m
0,5 m
Bag Jan: Ingrid
Grundforskning / forklaringer pĂĽ social bĂŚredygtighed
Ingrid Gehl 1971
Bo-miljø
Menneskets basale bo-behov 1. Behov for kontakt - at se på, høre på, tale med andre, gøre noget sammen med andre 2. Behov for isolation - at afsondre sig fra andre og fra ydre påvirkninger 3. Behov for oplevelse - at se, høre, erfare, erkende 4. Behov for udfoldelse - at være aktiv, at skabe, at udrette noget 5. Behov for leg 6. Behov for strukturering - at kunne orientere sig, at kunne placere ting i sin omverden i forhold til sig selv 7. Behov for identifikation - at gøre sig selv til ét med noget af sin omverden, at lægge sig selv ud i denne 8. Behov for æstetik - at modtage påvirkninger, der af opleveren defineres som smukke
Manfred Max-Neef Basale menneskelige behov - på tværs af kulturer: • • • • • • • • •
subsistence protection care understanding participation leisure creation identity freedom
Efter Ingrid: Manfred
jane jacobs
edward t. hall
Masser af viden Og aktuelt: hjerneforskningen giver helt ny viden
lavet til renoveringer i almene bebyggelser kan downloades gratis
Hvad er sĂĽ det der social bĂŚredygtighed?
hvad siger forskningen?
Tysk og engelsk forskning konkluderer samstemmende 1. Der er ikke konsensus om definition af social bĂŚredygtighed 2. Det er et problem, at der ikke er konsensus
“the concept of social sustainability has been under-theorised and often over-simplified�
forskerne påpeger, at ethvert bæredygtigheds-redskab “opfinder” den definition, som passer til deres behov
LEED BREEAM DGNB
definerer social bĂŚredygtighed forskelligt + opstiller forskellige mĂĽl
med andre ord: hvemsomhelst kan påstå at hvadsomhelst er socialt bæredygtigt
Behov for oprydning og klarhed i begrebet
Første skridt: besvar spørgsmålet
Hvad er målet med social bæredygtighed?
miljø
Vi kender målet med miljømæssig bæredygtighed at de miljømæssige ressourcer anvendes på måder, som tager vare på, at også fremtidige generationer har de nødvendige ressourcer til rådighed
De fleste indenfor byggefagene arbejder med bæredygtighed som • energireduktion • bæredygtige materialer • recycling og upcycling • …
materialer + processer
alle enkeltdele skal opfylde det samme fĂŚlles og klare mĂĽl
Problem økosystemer og sociale systemer er forskellige sfÌrer med forskellige regler
Nogen anskuer social bæredygtighed som den menneskelige konsekvens af miljømæssigt bæredygtige systemer fx: hvordan fungerer indeklimaet for mennesker i energioptimerede huse Det er en forfejlet tænkning
det miljømæssige felts logik
ingen konflikt mellem hvad der er godt for individet og for systemet
det miljømæssigt gode er indiskutabelt
det sociale felts logik det sociale indeholder både et individniveau og et systemniveau, og de to kan komme i konflikt
vi kan ikke identificere "det gode" så enkelt for sociale systemer som for økosystemer. Det gode er normativt og derfor altid til forhandling
Claudia Empacher
Derfor Det økologiske bæredygtighedsbegreb kan ikke overføres til den sociale dimension Ergo Social bæredygtighed må defineres efter sin egen logik
miljø
målet med miljømæssig bæredygtighed: at de miljømæssige ressourcer anvendes på måder, som tager vare på, at også fremtidige generationer har de nødvendige ressourcer til rådighed
miljø
social ?
bæredygtighed
målet med social bæredygtighed? målet med økonomisk bæredygtighed?
økonomi ?
social ?
Bedste bud: "Sikring af Individers og sociale systemers balance"
"Sikring af Individers og sociale systemers balance"
"Sikring af Individers og sociale systemers balance"
Brug al den viden, som er tilgĂŚngelig