Niels Bjørn

Byggeri for mennesker Building Green 18. april 2018

Niels Bjørn

Hvordan bygger, renoverer og byudvikler vi på måder, der gør mennesker godt?

Og hvad vil det egentlig sige, at det byggede miljø skal gøre mennesker godt?

baggrund som byforsker

Bystrategisk rådgiver i Bureauet Niels Bjørn

Formand i Tænketanken Urban

Vært og tilrettelægger i podcasten Bylyd

fotograf instruktør forfatter

Jian Bing

Beijing Jian Bing-planlĂŚgning

Kinas kæmpebyer •

Bybefolkningen mere end firedoblet fra 1980-2015

•

123 kinesiske millionbyer (2015)

•

90% af grundvandet i de store kinesiske byer er forurenet

•

hver femte dag færdiggøres en skyskraber på mere end 30 etager

hvad gør det ved livet?

Jian Bing Først nür den foldes, kommer ingredienserne i kontakt med hinanden

den kinesiske byplanlĂŚgning glemmer at folde

hutonglivet

Livet i Kinas kĂŚmpebyer Menneskene trives ikke i de nye byomrĂĽder

Kina er en forstørrelse af tendenser, vi ser mange steder i verden

De sociale og kulturelle forskelle mellem mennesker vokser En undersøgelse fra By- og Boligministeriet fra marts 2014, viser, at segregeringen i Danmarks fire største byområder har været stigende i perioden 1985-2011.

Trods intense indsatser og meget store økonomiske ressourcer de seneste årtier ser vi ikke store fremskridt i arbejdet med socialt udsatte bolig- og byområder (paradigmeskifte dog i gang)

Gellerup/PKA

Individets mistrivlsel Stigning i antallet af depressioner og angst Forskning viser, at det fysiske miljø kan være medvirkende årsag indretningen af byen kan øge fremmedgørelse og ensomhed trafikstøj kan føre til såvel hjerte- / karsygdomme som til depressioner

psykolog og hjerneforsker Waterloo University, Canada

Colin Ellard

Charles Montgomery

urbanist og forfatter Vancouver, Canada

byvandringer Mumbai Berlin New York

armbĂĽnd som mĂĽler sved/kortisol

Charles Montgomery + Colin Ellard To sÌt data: Spørgseskema + kropsreaktioner Ikke altid overensstemmende: Vi ved ikke altid, hvordan vi püvirkes Ikke alle sanseindtryk bliver til bevidste tanker

Nogle gange pĂĽvirker de fysiske omgivelser os ekstremt negativt, uden vi er klar over det

Den lange lukkede facade giver stress

lige sü højt stressniveau ved den lukkede facade som ved kaotiske, intense byrum

sweet spot of complexity

psykolog og hjerneforsker

virtual reality

Colin Ellard

psykolog + hjerneforsker

Mazda Adli

neuro-urbanisme giver os helt nye typer data

Den nye forskning giver os ny viden men bekrĂŚfter ogsĂĽ gammel viden

Læren fra Jan Gehl

vigtigheden af menneskelig skala i byggeriet

Lys og skygge Farver Former Lyde Dufte Smag

Vejret Overflader Underlag

Vi oplever med vores sanser

menneskelig skala sanseoplevelser

Lys og skygge Farver Former Lyde Dufte Smag

Vejret Overflader Underlag

Vi oplever med vores sanser

Kantzone Vi oplever med kroppens Byggematerialer dimensioner Menneskelig skala Oplevelseskvalitet

0,3 m

Detaljer i byggeriet, opdeling af facader, markering af stueetager, rumdannende beplantning mv. nedbryder skalaen, sĂĽ huse passer til menneskekroppen.

1m

72o

0,3 m

0,3 m

1,7 m

1m 72o 1,7 m

2,5 m 0,3 m

0,3 m

5 km/t

1,8 m

0,5 m

Bag Jan: Ingrid

Grundforskning / forklaringer pĂĽ social bĂŚredygtighed

Ingrid Gehl 1971

Bo-miljø

Menneskets basale bo-behov 1. Behov for kontakt - at se på, høre på, tale med andre, gøre noget sammen med andre 2. Behov for isolation - at afsondre sig fra andre og fra ydre påvirkninger 3. Behov for oplevelse - at se, høre, erfare, erkende 4. Behov for udfoldelse - at være aktiv, at skabe, at udrette noget 5. Behov for leg 6. Behov for strukturering - at kunne orientere sig, at kunne placere ting i sin omverden i forhold til sig selv 7. Behov for identifikation - at gøre sig selv til ét med noget af sin omverden, at lægge sig selv ud i denne 8. Behov for æstetik - at modtage påvirkninger, der af opleveren defineres som smukke

Manfred Max-Neef Basale menneskelige behov - på tværs af kulturer: • • • • • • • • •

subsistence protection care understanding participation leisure creation identity freedom

Efter Ingrid: Manfred

jane jacobs

edward t. hall

Masser af viden Og aktuelt: hjerneforskningen giver helt ny viden

lavet til renoveringer i almene bebyggelser kan downloades gratis

Hvad er sĂĽ det der social bĂŚredygtighed?

hvad siger forskningen?

Tysk og engelsk forskning konkluderer samstemmende 1. Der er ikke konsensus om definition af social bĂŚredygtighed 2. Det er et problem, at der ikke er konsensus

“the concept of social sustainability has been under-theorised and often over-simplified�

forskerne påpeger, at ethvert bæredygtigheds-redskab “opfinder” den definition, som passer til deres behov

LEED BREEAM DGNB

definerer social bĂŚredygtighed forskelligt + opstiller forskellige mĂĽl

med andre ord: hvemsomhelst kan påstå at hvadsomhelst er socialt bæredygtigt

Behov for oprydning og klarhed i begrebet

Første skridt: besvar spørgsmålet

Hvad er målet med social bæredygtighed?

miljø

Vi kender målet med miljømæssig bæredygtighed at de miljømæssige ressourcer anvendes på måder, som tager vare på, at også fremtidige generationer har de nødvendige ressourcer til rådighed

De fleste indenfor byggefagene arbejder med bæredygtighed som • energireduktion • bæredygtige materialer • recycling og upcycling • …

materialer + processer

alle enkeltdele skal opfylde det samme fĂŚlles og klare mĂĽl

Problem økosystemer og sociale systemer er forskellige sfÌrer med forskellige regler

Nogen anskuer social bæredygtighed som den menneskelige konsekvens af miljømæssigt bæredygtige systemer fx: hvordan fungerer indeklimaet for mennesker i energioptimerede huse Det er en forfejlet tænkning

det miljømæssige felts logik

ingen konflikt mellem hvad der er godt for individet og for systemet

det miljømæssigt gode er indiskutabelt

det sociale felts logik det sociale indeholder både et individniveau og et systemniveau, og de to kan komme i konflikt

vi kan ikke identificere "det gode" så enkelt for sociale systemer som for økosystemer. Det gode er normativt og derfor altid til forhandling

Claudia Empacher

Derfor Det økologiske bæredygtighedsbegreb kan ikke overføres til den sociale dimension Ergo Social bæredygtighed må defineres efter sin egen logik

miljø

målet med miljømæssig bæredygtighed: at de miljømæssige ressourcer anvendes på måder, som tager vare på, at også fremtidige generationer har de nødvendige ressourcer til rådighed

miljø

social ?

bæredygtighed

målet med social bæredygtighed? målet med økonomisk bæredygtighed?

økonomi ?

social ?

Bedste bud: "Sikring af Individers og sociale systemers balance"

"Sikring af Individers og sociale systemers balance"

"Sikring af Individers og sociale systemers balance"

Brug al den viden, som er tilgĂŚngelig