PLATFORM / Et nyt magasin om bæredygtigt byggeri og arkitektur

Dan Stubbergaard, Cobes rejse mod bæredygtigt byggeri / Portræt af Jan Gehl / Handling nu! Signe Sand Kemi i byggeriet, Martha Lewis / Harpa Birgisdottir / Rasmus Vincentz, Habitats / Kasper Guldager, 3XN

PLATFORM

1

Redefining Surfaces.

Redefining Projects.

DEKTONS elegante og eksklusive facadeløsninger har længe vakt opsigt i udlandet. Nu går DEKTON efter at vinde indpas på det danske marked. Med deres prominente design, modstandsdygtige egenskaber og gode helhedsløsninger er de godt på vej.

Find flere projekter, teknisk info og inspiration på pro.cosentino.com

COSENTINO DENMARK (+)45 75 80 62 00 customerservice.dk@cosentino.com

PLATFORM

Jubilæumsmagasin: Hvordan kan vi accelerere bæredygtigt byggeri de næste 10 år?

Indhold S. 8

S. 40 Jan Gehl Humanisten som blev modernismens fjende nummer 1

Dan Stubbergaard Det er ikke kun det økonomiske regnskab, du skal forholde dig til

S. 86

S. 20

ADEPT, NORD, JAJA Den bæredygtige fremtid skabes gennem brugerinddragelse

Harpa Birgirsdottir ... tegner den forskning, der reducerer bygningers klimaaftryk

S. 28

HABITATS Grønt krymmel på toppen af et byggeri er ikke nok

S. 94

Jeff Risom, Kristine Leth Juul Hvordan vil covid-19 ændre fremtidens byrum?

Introduktion Hvordan kan vi accelerere bæredygtigt byggeri?

Hvordan kan vi skabe mere biodiversitet? Hvad er sammenhængen mellem klima og arkitektur?

Hvordan finder vi de mest bæredygtige materialer?

S. 114 Kasper Guldager Fremtiden er bæredygtig – og den er her allerede

Det, og meget mere, kan du læse om i det magasin, du netop har fået i hænderne. Du kan møde Jan Gehl i et stort portræt, fordybe dig i Dan Stubbergaards tanker om bæredygtigt byggeri eller læse et opråb fra Signe Sand, som vandt Det Bæredygtige Elements Personpris i år.

Det er ikke blot det første magasin udgivet af Building Green, det er også vores jubilæumsmagasin.

I den anledning har vi valgt at sætte et stort fokus på, hvad der skal ske de næste 10 år for virkelig at accelerere bæredygtigt byggeri.

Ideen bag PLATFORM er født i en tid, hvor corona gør det svært at mødes fysisk. Vi har søgt nye veje for, hvordan al den viden, løsninger og motivation, der er i branchen, kommer ud over rampen. Grunden til, at det er et trykt magasin, er at tilbyde en måde, hvor du kan fordybe dig i artikler, når tiden er til det.

Vi kalder magasinet for PLATFORM, fordi det er lige hvad det er. Det er en platform for viden og motivation til alle hjørner af byggebranchen.

Det er vigtigt for os, at PLATFORM er trykt med bæredygtige metoder og materialer.

Q&A S. 26 S. 76 S. 90 S. 100 S. 130

Dagmar Øye David Zahle Noel Wibrand Kristine Rasmussen Steen Hildebrandt

Tryksagen er produceret af KLS PurePrint på Cradle to Cradle (C2C) certificeret papir, og trykt med C2C certificerede trykfarver, uden kemikalier og tungmetaller registreret på Banned List of Chemicals. Det eneste, der endnu ikke er C2C certificeret, er limen, der bruges i ryggen.

Den forventes at blive godkendt primo 2021.

Magasinet er produceret C02 neutralt ved brug af vindenergi og papiret kommer fra bæredygtigt FSC skovbrug i Europa.

God læsning!

DEBAT S. 36 S. 60 S. 108

Martha Lewis Signe Sand Anders Lendager

S. 50

EcoCocon: Feldballe Friskole

S. 56

Refleksioner: Lone Feifer

S. 66

Hvordan skal beton bruges i fremtiden?

S. 70

Signe Kongebro: Vejlands Kvarter

S. 82

Fremtidsforsker Jesper Bo Jensen

S. 104

Hjørring Kommune

S. 124

Fremtidens boligformer

S. 128

Hamp, ler, strå, kalk og kork

S. 134

Refleksioner: Jesper Pagh

S. 140

Markedet er klar til mere bæredygtighed

PLATFORM Redaktører Ditte Rosenquist Sarah Elhauge Creative Directors Good For You Studio Studio Daniel Siim Kreativ assistent Karoline Blankschøn Foto Julie Mantauk Martin Høyer

Udgives af Building Green www.buildinggreen.eu info@buildinggreen.eu +45 35 25 35 45 Building_Green_ Building Green DK building_green_

Det er ikke kun det økonomiske regnskab, du skal forholde dig til

8

Tekst Marie Hundeboll Plum

Cobe er ikke blot fortællingen om en tegnestue, der på 15 år er gået fra et enmandskontor til et firma på 140 ansatte og med ansvaret for at skabe en hel ny bydel i København. Det er også fortællingen om en tegnestue, som på blot to år er blevet en af frontløberne inden for bæredygtigt byggeri.

COBEs kontor, Pakhus 54 i Nordhavn. Foto: Rasmus Hjortshoj/COAST

Når man i Danmark snakker om bæredygtigt arkitektur, er Cobe et af de navne, der popper op. Den internationale tegnestue med over 140 medarbejdere har de sidste to år haft bæredygtighed som deres vigtigste fokuspunkt, både når de tilbyder løsninger inden for byplanlægning, landskabsarkitektur og bygningsarkitektur.

Dermed er de med til at sætte bæredygtighed i byggebranchen på dagsordenen og er blandt de tegnestuer, som hele verden kigger over skulderen hos.

Manden bag Cobe er arkitekt Dan Stubbergaard. Han grundlagde tegnestuen i 2006, og siden grundlæggelsen har den københavnske tegnestue ekspanderet voldsomt og er blandt dem, der har sat et stort arkitektonisk aftryk på hovedstaden.

Cobe har vundet utallige danske og inter-

nationale arkitektpriser og har skabt ikoniske bygningsværker såsom Karen Blixens Plads, Papirøen og The Silo, sidstnævnte der primært består af genanvendt beton.

Og at nå så langt på så kort tid har selvfølgelig handlet om hårdt arbejde og en vis portion held. Men det har også handlet om noget andet. ”Vi har været gode til at ramme tiden og have noget at sige, som de andre ikke har sagt. Mit mantra er, at hvis vi skal skabe noget, så skal det være bedre end det, der var før. Når du skal bygge noget nyt, skal du lave om på et sted. Og hvis vi arkitekter ikke er dygtige nok til at gøre det til et betydeligt bedre sted, både socialt, kulturelt og miljømæssigt, så skal vi hellere lade være,” siger grundlægger af Cobe Dan Stubbergaard.

Foto: Martin Høyer

Dagen for mødet blev døbt ”Dag nul” for at tydeliggøre, at fra nu af skulle alt være anderledes. Fra nu af gjaldt nogle helt andre prioriteter, og alle skulle arbejde målrettet på at tillære sig viden om bæredygtigt byggeri for at nå i mål med den nye dagsorden.

11

Et bæredygtigt wake up call Den bæredygtige ambition er forholdsvis ny hos Cobe. Den blev først en realitet for to et halvt år siden, da Dan Stubbergaard fik det, han selv betegner som et wake up call til folkemødet på Bornholm. Her havde han et møde med en bygherre, der fravalgte Cobe til hans byggeprojekt med den begrundelse, at Cobe ikke havde en grøn nok profil. DET fik Dan Stubbergaard op af stolen. Mindre end en uge senere havde han indkaldt hele Cobes stab til et møde om de seriøse forandringer, han nu ville gennemføre for at få Cobe til at blive en bæredygtig frontløber. Dagen for mødet blev døbt ”Dag nul” for at tydeliggøre, at fra nu af skulle alt være anderledes. Fra nu af gjaldt nogle helt andre prioriteter, og alle skulle arbejde målrettet på at tillære sig viden om bæredygtigt byggeri for at nå i mål med den nye dagsorden. Samtidig valgte de at kortlægge Cobes eget co2

Foto: Julie Mantauk

aftryk, og det førte blandt andet til fire vegetardage om ugen og nedskæringer af transportomkostningerne. Nu talte alle på tegnestuen om adfærd og fik en ambition om at skabe en forandring i det byggede miljø. ”Det har været enormt vigtigt for os at ændre vores egen adfærd, fordi det gør den grønne omstilling konkret og virkelighedsnær. Men lige så vigtigt er det, at vores projekter og vores bygherrer minimerer deres klimaaftryk. Vi laver co2 regnskaber på næsten alt det, vi tegner, og når vi sidder foran en bygherre, er det enormt vigtigt for os at forklare dem, at ja, det er lidt dyrere at bygge i træ eller bruge genbrugsmaterialer. Men det er ikke kun det almindelige regnskab, du skal forholde dig til. Der er også et co2 regnskab, som er lige så vigtigt, og det skal du også holdes op på. Det er blevet et vigtigt designparameter hos os,” siger Dan Stubbergaard.

12

Nørreport Station, København Foto: Rasmus Hjortshøj/COAST

Karen Blixens Plads ved Københavns Universitet Foto: Rasmus Hjortshøj/COAST

13 I 2018 flyttede Cobe ud i Pakhus 54 i Nordhavn, som tegnestuen har arbejdet på at gøre til en helt ny bæredygtig bydel i København siden 2008. Det nedlagte industriområde skal frem til 2050 omdannes til en bydel med plads til 40.000 beboere og 40.000 arbejdspladser, og da udviklingen af Nordhavn gik i gang, var der tale om Skandinaviens største byudviklingsprojekt med op mod 3,5 mio. kvadratmeter byggeri. Projektet er DGNB-certificeret til platin på byplanlægningsniveau, og derfor skal byggerierne leve op til højere standarder, end bygningsreglementet foreskriver.

På den måde skal Nordhavn være en foregangsby for bæredygtig byudvikling og energieffektivt byggeri. ”Nordhavn bliver bæredygtigt på mange parametre. Vi skaber en grøn mobilitet ved hjælp af metroen og supercykelstier. Vi vælger at transformere og bevare meget af det, der var i forvejen. I stedet for at rive det hele ned, skal vi prøve at redesigne de ting, vi allerede har. De bygninger, der bliver bygget, skal certificeres efter DGNB-standarten med en målsætning om at opnå guld, og man bruger blandt andet havvand til køling.

Og fordi byggeprocessen varer de næste tredive år, vil der hele tiden opstå nye bæredygtige løsninger, som implementeres løbende,” siger Dan Stubbergaard.

Et af de seneste projekter i Danmark, der blev taget i brug i 2019, er Karen Blixens Plads ved Københavns Universitet.

Her har Cobe haft fokus på at klimasikre pladsen ved at integrere naturen og tænke i biodiversitet ved at udnytte regnvandet til at skabe vådbiotoper, bruge langtidsholdbare materialer, der kræver et minimum af vedligeholdelse og sørge for, at alle elementer passer ind i den grønne profil.

Ikke så underligt vandt de derfor også klimaprisen til Building Awards 2020. ”Karen Blixens Plads har altid været bagsiden af universitetet. Vi ville ændre det til at være forsiden. Og så er der særligt to parametre, som gør pladsen bæredygtig. Vi har tilvejebragt en kæmpe cykelparkering for at fejre det at cykle, og den har vi skabt i rum under landskabet, så cyklerne ikke tager plads fra bylivet.

Og så har vi haft fokus på bæredygtighed i form af regnvejr, natur og biodiversitet, som er blevet et med universitetet,” siger Dan Stubbergaard.

Adidas´ hovedkontor i den tyske by Herzogenaurach.

Foto: Rasmus Hjortshøj/COAST

14 ”En bygning skal gives videre til de kommende generationer. Derfor er det enormt vigtigt, at et hus ikke er en statisk ting. Det skal kunne laves om, så man ikke behøver at rive det ned for at bygge noget nyt. Det, der ikke må ske, er, at vi bygger noget, der ikke kan transformeres eller er af så lav kvalitet, at vi bliver nødt til at rive det ned.” Dan Stubbergaard

15

Transformationsevne og bæredygtige materialer For Dan Stubbergaard er det afgørende, at et byggeri er fleksibelt, så det kan transformeres med tiden, når de sociale behov ændrer sig. Det har de implementeret i deres prestigebyggeri HALFTIME, som er Adidas´ hovedkontor i den tyske by Herzogenaurach. Taget er bygget i beton og består af ovenlysvinduer og solpaneler, således at bygningen er oplyst af naturligt sollys indvendigt og samtidig kan forsyne sig selv med energi. Alle rum og inddelinger under taget kan løbende omfordeles og skabe nye rammer for en ny situation. På den måde er det en multifleksibel bygning, der kan omkalibreres efter behov og fremtidssikre Adidas. ”En bygning skal gives videre til de kommende generationer. Derfor er det enormt vigtigt, at et hus ikke er en statisk ting. Det skal kunne laves om, så man ikke behøver at rive det ned for at bygge noget nyt. Det, der ikke må ske, er, at vi bygger noget, der ikke kan transformeres eller er af så lav kvalitet, at vi bliver nødt til at rive det ned. Husets konstruktion og facader skal have en lang levetid, og her er der bare mange, der laver det rigtig dårligt og ikke tænker i, at det skal kunne holde

længe og have en fleksibel og foranderlig struktur,” siger Dan Stubbergaard.

Udover at Cobe går meget op i, at en bygning skal kunne transformeres og bruges igen og igen på nye måder, er de også meget optagede af materialevalg.

Her er CLT certificeret træ blevet tegnestuens favorit, som ikke kun er langt mindre miljøbelastende end beton, men som også har en afstressende og beroligende påvirkning på mennesker. For nylig vandt Cobe konkurrencen om at bygge et co2 neutralt museum af CLT certificeret træ i den svenske by Lund, der skal stå færdigt i 2024. Taget består udelukkende af solceller, og i hjertet af bygningen har de skabt en landskabsbiotop, så det er bygningen, der omslutter naturen. Når man er på museet, kigger man således ind i naturen fra alle steder. ”Vi har haft en kraftig stigning i brugen af træ som byggemateriale, og det bliver kun mere og mere. Det skaber et fantastisk arkitektonisk udtryk og giver rigtig god mening, når det kommer til opskalering, præfabrikation, præcision og livscyklus. Der er en reduktion i co2 på 80 procent, når man vælger at bygge i træ fremfor beton,” siger Dan Stubbergaard.

Adidas´ hovedkontor i den tyske by Herzogenaurach.

Foto: Rasmus Hjortshøj/COAST

Foto: Julie Mantauk

frygter Dan Stubbergaard, at omstillingen nok ikke vil gå så hurtig i resten af branchen. Og det er et stort problem. For hvis vi skal nå klimamålene om 70 procents reduktion af co2 inden 2030, skal branchen begynde at designe og bygge helt anderledes, end den hidtil har gjort. Og det skal gå hurtigt. For Dan Stubbergaard er det store spørgsmål derfor, hvordan man skalerer de løsninger, vi har, op, så alle kan benytte sig af dem til at komme med bæredygtige løsninger. ”Byggebranchen står for 40 procent af co2 forbruget. Derfor kan jeg ikke forstå, hvorfor man i en lokalplan ikke definerer nogle co2 krav, når man nu definerer dagslyskrav, bebyggelsesprocent, parkeringsnormer og alt muligt andet. Det kunne være en så simpel måde at sætte krav til byggeriet, og det ville få os til at rykke for alvor. Så længe ingen definerer den ramme, vi arbejder inden for, så frygter jeg, at de fleste bare fortsætter som hidtil. Så fremhæver byggebranchen og politikerne de få bæredygtige projekter, der får dem til at fremstå grønne, mens størstedelen af alt andet byggeri bliver lavet, som det altid er blevet gjort,” siger han.

16

Manglende co2 krav i lokalplaner Cobes grundlægger er meget bevidst om det ansvar, der følger med at være blandt de tegnestuer, der har præget København mest de sidste ti år. Ikke kun når vi taler om miljøpåvirkning, men også når det handler om den sociale påvirkning, en bygning har.

Ifølge Dan Stubbergaard definerer bygninger de rammer, mennesker kan agere inden for og påvirker deres adfærd. Derfor er det afgørende, at den påvirkning er i en positiv retning og livability et begreb, som tegnestuen har meget fokus på, når de sidder med byplanlægning, arkitektur eller landskabsarkitektur. ”Der er kæmpe forskel på, om en bygning bliver tegnet empatisk, inkluderende og åben eller formel, lukket og ekskluderende. Det, jeg brænder enormt meget for, er, hvordan en bygning, en by eller et byrum bidrager til et fællesskab og favner den sociale dimension. Først sidder man og tegner projektet og gør sig en masse tanker. Men når man så står der og ser bygningen, byen eller byrummet blive taget i brug, forstår man meningen med det hele. At se mennesker give det liv og gøre det til en del af kulturen er det fantastiske for mig,” siger Dan Stubbergaard.

På trods af det kun tog Cobe to år at skabe en gennemgribende grøn omstilling,

Betalt indhold

Genvex – fokus på klima og bæredygtigt byggeri Genvex blev grundlagt i 1974 af Bjarne R. Svendsen og har siden da leveret ventilationsanlæg til både private og erhverv i både større og mindre skala.

I dag er KVM-Genvex A/S en del af METRO THERM-gruppen, som ejes af den svenske NIBE-koncern.

I Haderslev er deres fabrik og administration med både salg, indkøb, marketing og udviklingsafdeling, som hele tiden forbedrer og optimerer deres anlæg samt udvikler kommende produkter.

De arbejder med de nyeste teknologier på markedet, så anlæggene lever op til markedets krav og er med til at fremme bæredygtigt byggeri, hvor man udnytter varmen i både inde- og udeluften til at skabe et behageligt indeklima.

Genvex har mere end 45 års historie med deres ventilationsanlæg til både private og erhverv.

Udviklingen er fulgt med produkterne, der udnytter varmen i inde- og udeluften til at skabe et behageligt klima i bæredygtige byggerier, og er mere aktuelle end nogensinde.

Klimadagsordenen er på alles læber, og det gælder både hos politikere og erhvervsliv. I dag arbejder Genvex med de nyeste teknologier på markedet, så anlæggene lever op til markedets krav og er med til at fremme

bæredygtigt byggeri. Med andre ord er Genvex’ produkter meget velegnet til fremtidens krav til klimaoptimering, fortæller Christian Brydensholt, salgsog marketingdirektør hos Genvex.

Christian Brydensholt ser optimistisk på fremtiden for Genvex’ produkter, som passer rigtig godt ind i tidens store klimafokus. Det gør de blandt andet, fordi deres evne til at genanvende varmen i luften ligger helt oppe på omkring 95 procent. Det betyder, at meget lidt af opvarmningsenergien går til spilde. ”Samtidig sikrer en

kontinuerlig udskiftning af luften et balanceret indeklima. Det betyder en længere levetid for boligerne, da det sikrer, at træ og andre konstruktioner ikke tørrer ud som følge af for lav fugtighed eller bliver ramt af fugtskader, fordi luftfugtigheden er for høj,” forklarer han og understreger, at de desuden altid tænker bæredygtighed ind i deres produktionskæde, hvilket blandt andet er illustreret ved deres ventilatorer, som bliver leveret fra det tyske firma EBM Pabst, som har vundet den tyske bæredygtighedspris.

Betalt indhold

Troldtekt: Vi får brug for mere certificeret rødgran Ved Troldtekts fabrik i den vestjyske by Troldhede ligger der stakke af træstammer, så langt øjet rækker. Når træet er afbarket og tørret i seks måneder, indgår det som råvare i de originale Troldtekt akustikplader.

Til produktionen anvendes udelukkende certificeret træ. Kunder kan selv vælge, om deres Troldtekt akustikplader skal være PEFC™- eller FSC®-certificeret (FSC®C115450). På den måde imødekommer Troldtekt den stigende efterspørgsel fra byggeriet på bæredygtigt træ. Det giver ekstra plus i CO2-regnskabet, at træet kommer fra lokale skove, så det ikke skal fragtes med lastbiler over store afstande.

– Med certificeringerne har vi dokumentation for, at skovdriften tager hensyn til for eksempel biodiversitet. Men hvis vi og resten af industrien også om 10-15 år skal producere i Danmark, skal vi have endnu bedre adgang til at købe dansk rødgran fra certificerede skove, siger Peer Leth, adm. direktør hos Troldtekt A/S. Han ærgrer sig over, at der fra politisk hold er mere fokus på at minimere andelen af nåletræ til fordel for andre træarter. Det ene behøver nemlig ikke udelukke det andet, når blot skovene er certificeret.

Og der bør være plads til både flere vilde naturområder og certificerede plantager med produktionstræ, mener Peer Leth.

Læs mere om de certificerede Troldtekt akustikplader på www.troldtekt.dk

S

EM ÆRK

1234 5678

E

T

N VA

Den bæredygtige fremtid skabes gennem brugerinddragelse

20

På fremstormende tegnestuer som ADEPT, NORD og JAJA er veltempereret byplanlægning, effektiv brugerinddragelse – og træ – nøgleord for en bæredygtig udvikling

Tekst: John de Summer-Brason Foto: Martin Høyer

De er blevet kaldt ”små tegnestuer med stor indflydelse”. Med en række visionære og nogen gange legende projekter er tegnestuer som ADEPT, NORD Architects og JAJA blevet dagsordensættende i forhold til den bæredygtige omstilling af arkitektur og byggeri i Danmark. Men i arbejdet med at bemestre projekter og skalaer som har det med at vokse, er også de små tegnestuer blevet skaleret op. Under opstarten i 0’erne kunne man endnu finde dem på ydmyge lokaliteter.

Det kan man dårligt længere. Selv om ADEPT, NORD og JAJA med deres 15 til 44 medarbejdere i dag findes mere etablerede steder, så gør de implicerede arkitekter og partnere en dyd ud af at hylde brugerinddragelse, co-coperation og dialog med græsrødderne. Vi har spurgt Kathrin Susanna Gimmel fra JAJA, Morten Rask Gregersen fra NORD og Anders Lonka fra ADEPT, hvordan de ser fremtiden inden for bæredygtigt byggeri.

”Som udviklingen er skredet frem, er der imidlertid kommet fornyet opmærksomhed på den indlejrede energi i byggematerialer. Her har vi brug for nogle bedre regler. Derfor håber vi på, at den frivillige bæredygtighedsordning staten har lanceret i fremtiden bliver bindende”. Kathrin Susanna Gimmel

Fra varmetab til bæredygtige materialer ”I de seneste årtier har der været et vigtigt fokus på at begrænse bygningers varmetab. Løsningen har været at bruge mere og mere isolering og reducere vinduesarealerne,” konstaterer Kathrin Susanna Gimmel til spørgsmålet om, hvor udviklingen bærer hen. ”Som udviklingen er skredet frem, er der imidlertid kommet fornyet opmærksomhed på den indlejrede energi i byggematerialer. Her har vi brug for nogle bedre regler. Derfor håber vi på, at den frivillige bæredygtighedsordning staten har lanceret i fremtiden bliver

bindende. Som man bygger i Danmark i dag, virker det helt håbløst, at man bruger så meget beton, som man gør. Beton er et godt materiale, men jeg synes man skal begrænse sig til at bruge det, der hvor det netop er godt; til fundamenter, broer og den slags. Der hvor man bygger huse, selv i mange etager, kan man sagtens erstatte det med træ og andre materialer.

Da der også findes nogle modsatrettede tendenser i byggebranchen, er det vigtigt, at der fra politikerne, fra forbrugerside, fra rådgiverside er fokus på at ændre på det.

For mange typer byggerier er der i dag en større risiko for bygherre ved at bygge i træ. Man skal have fat i en certificeret brandingeniør, der skal arbejdes med beregninger og computermodeller, hvilket er mere kompliceret end hvis man bare opfører et betonhus som kan projekteres under præ-accepterede løsninger til brandsikkerhed. Heldigvis er mange der arbejder for ændringer på tværs af branchen, så jeg håber helt klart, det kommer til at ske”.

JAJA ønsker at skabe præcedens for at bygge i træ ”Med forslag til en trækonstruktion har vi sammen med Open Platform og Søren Jensen for nylig vundet førstepræmie i en åben konkurrence om et parkeringshus i Sydhavnskvarteret i Aarhus. Desværre fik vi ikke opgaven i den efterfølgende forhandlingsfase, men vi tror på visionen og håber at kunne realisere den på anden vis. Det kunne skabe præcedens for P-huse i træ fremover. Ligesom Københavns Kommune for nylig har godkendt et boligprojekt af træ som er højere end de fire etager, der hidtil har været tilladt. Den type projekter baner vejen for fremtidigt træbyggeri.”

Afslutningsvis siger Kathrin: ”Vi kan som arkitekter visualisere visioner som har evnen til at begejstre folk. Det er et stærkt værktøj.”

22

Kathrin Susanna Gimmel og JAJA Architects, der er blevet kaldt en af Danmarks mest modige tegnestuer, arbejder ud fra et holistisk perspektiv, hvor man går efter, at byggeri skal gå i dialog med stedets iboende kvaliteter for på den måde at blive en integreret del af miljøet. Holdningen er, at projekter som udspringer af det eksisterende miljø skaber større oplevelser og merværdi, ikke kun for projektet, men også for det omgivende samfund. Som en konsekvens af denne tænkning arbejder JAJA på tværs af skala og traditionelle fagområder.

Kathrin er uddannet fra Eidgenössische Technische Hochschule Zürich i Schweiz, men har siden sin mastergrad i 2009 virket i Danmark. Hun trækker med andre ord på to stærke byggetraditioner.

Hvor Schweiz er karakteriseret ved indgående håndværksmæssig omhu for den enkelte detalje, oplever Kathrin i Danmark en større grad af standardisering og præfabrikation. ”Til gengæld har man i Danmark et langt større fokus på udvikling af bygningernes værdiskabende funktioner.”

Her har JAJA bygget både aktivitetshuse og bidraget til et arkitektonisk løft i den socialt værdifulde almene boligsektor.

Kathrin Susanna Gimmel, JAJA Architects

”Der er kommet en øget bevidsthed om byggeriets rolle som driver for en mere bæredygtig verden”, konstaterer Anders Lonka. ” Vi oplever det øgede fokus meget bredt inden for projektvisioner, bygherrekrav, materialer, forskning, efteruddannelse osv.”

Sammen med to gode venner fra gymnasiet, Martin Laursen og Martin Krogh, søgte Anders Lonka ind på Arkitektskolen i Aarhus, hvorfra de tre efter endt uddannelse praktiserede i Rotterdam, Berlin og New York. Derefter blev de også partnere og stiftede sammen ADEPT i 2006. Efterfølgende er det gået slag-islag. ”Fra starten har vi formet et fælles sprog, som stadig er det, vi taler sammen”.

Med nu fire partnere og 35 medarbejdere arbejder ADEPT over hele verden, og som tegn på den position tegnestuen har fået i branchen, er det faktisk ADEPT, der står bag realiseringen af den ny arkitektskole i Aarhus.

Anders Lonka, ADEPT

synergier mellem byer, bylandskaber og bygninger”.

På spørgsmålet, hvordan bygherren har det med det, svarer Anders Lonka: ”Mange af dem tager supergodt imod vores tanker, hvilket nok har noget at gøre med at vi mere arbejder for offentlige bygherrer end privat. Der er dog begyndt at komme private bygherrer, herunder pensionskasser”.

23

Vi skal vende en supertanker Verden er er under hastig forandring og alle de klima- og miljømæssige udfordringer vi står overfor skal løses i fællesskab – og de skal løses nu. Anders Lonka mener, at: ”Byggebranchen har været en supertanker, der er vendt meget langsomt mod en grønnere udvikling, men nu kan vi virkelig mærke, at det går hurtigt i alle led. Det er fedt at mærke, at det er en udvikling som i stor udstrækning starter nedefra, at der bliver søgt efter alternative metoder, løsninger og værdier på tværs af en hel branche. Vi vil gerne være med til at skubbe den udvikling endnu længere, Vi er ikke interesserede i mesterværker endnu hurtigere, ved at blive ved med at Når man spørger Anders Lonka, hvor den rykke grænserne for, hvad vi kan foreslå til bæredygtige udvikling bærer hen, henviser en bygherre.” han bl.a. til at tegnestuen også arbejder ADEPT har netop afleveret et hus, der rigtigt meget med byudvikling og det kan skilles ad, og selvom idéen krævede derfor er en del af ADEPTs DNA at arbejde lidt overtalelse, så synes Anders Lonka, holistisk med både byer og bygninger: ”Vi at ”det er vildt fedt at mærke, at man ønsker at skabe steder og stedmæssige kan være med til at rykke en bæredygtig kvaliteter, fremfor ’kun’ at skabe bygninger. dagsorden ved at vise bygherren at Vi er ikke interesserede i mesterværker, mulighederne findes”. men arbejder i stedet med at udvikle nye

”Byggebranchen har været en supertanker, der er vendt meget langsomt mod en grønnere udvikling, men nu kan vi virkelig mærke, at det går hurtigt i alle led. Det er fedt at mærke, at det er en udvikling som i stor udstrækning starter nedefra, at der bliver søgt efter alternative metoder, løsninger og værdier på tværs af en hel branche. Vi vil gerne være med til at skubbe den udvikling endnu længere, endnu hurtigere, ved at blive ved med at rykke grænserne for, hvad vi kan foreslå til en bygherre.” Anders Lonka

”Vores agenda har altid været præget af temaer omkring bæredygtighed i forskellige afskygninger og det har taget fart de seneste år,” siger Morten Rask Gregersen, der er stifter af NORD Architects. ”Mange brugere efterspørger langt mere bæredygtigt byggeri – men problemet er, at de oftest ikke bliver spurgt eller hørt. Der er stor afstand mellem investorernes og myndighedernes initiativer og så de mennesker, der i sidste ende bruger, aftager eller bor i byggeriet.”

som danner rammer om vidt forskellige slags sociale fællesskaber og inkluderende arkitektur. NORD Architects gør sig en del i sundhedsbyggeri, for eksempel Center for Kræft og Sundhed i København og Børnebyen (Kid’s City) på Christianshavn. ”Når man taler bæredygtighed, er det en kæmpe udfordring, at vi med en aldrende befolkning får en eksplosion af ældre mennesker. Der kommer flere ældre end der bliver født nye børn. Befolkningen over 80 år kommer til at vokse ekstra stærkt de næste tredive år. Noget vi kommer til at beskæftige os med på tegnestuen. I Lyngdal i Norge har vi netop færdiggjort Inkluderende arkitektur et stort plejecenter. I Dax i Frankrig har Historien om NORD Architects starter i vi tilsvarende færdiggjort en landsby for 2003, hvor Morten finder sammen med alzheimerpatienter på 14.000 m2. Der Johannes Molander Pedersen om at skabe bliver nok at se til,” slutter Morten en tegnestue, der hen over tid kommer til Rask Gregersen. at beskæftige sig en del med bygninger,

Morten Rask Gregersen, NORD Architects

24 ”Når man taler bæredygtighed, er det en kæmpe udfordring, at vi med en aldrende befolkning får en eksplosion af ældre mennesker. Der kommer flere ældre end der bliver født nye børn. Befolkningen over 80 år kommer til at vokse ekstra stærkt de næste tredive år. Noget vi kommer til at beskæftige os med på tegnestuen. I Lyngdal i Norge har vi netop færdiggjort et stort plejecenter. I Dax i Frankrig har vi tilsvarende færdiggjort en landsby for alzheimerpatienter på 14.000 m2. Der bliver nok at se til,” Morten Rask Gregersen

Betalt indhold

Kalkfrit vand – genvejen til bæredygtigt byggeri Dyre driftsomkostninger, et højt energiforbrug og utilfredse beboere er gældende scenarier i de danske ejendomme. Ofte er det vandets høje kalkindhold, der er synderen.

Det danske grundvand giver udfordringer.

Selvom vi fra naturens side er beriget med fantastisk grundvand, giver vandets sammensætning også problemer. Det er nemlig fuld af kalk.

1 mm kalk øger energiforbruget med op til 10% Problemerne kommer især til udtryk i ejendomme, der dagligt er berørt af det høje kalkindhold i form af dyre drifts- og energiomkostninger. Dog er der flere besparelser at hente, hvis ejendommen vælger at beskytte investeringerne mod kalk med et blødgøringsanlæg.

Et blødgøringsanlæg reducerer kalken i vandet, hvilket betyder: • Ingen dyre reparationer af cisterner, toiletter og blandingsbatterier • ngen dryppende vandhaner eller løbende toiletter • Mindre slid på pumper og ventiler • Bedre udnyttelse af fjernvarmen • Færre beboerhenvendelser og glade beboere Tænk fremad. Beskyt ejendommens rørsystem og installationer mod kalkaflejringerne, der vokser med tiden. Tag skridtet mod en grønnere fremtid med en bæredygtig investering i vandbehandling.

Dagmar Øye

Projektleder for MOE Videnscenter for Træbyggeri, der i samarbejde med Træ i Byggeriet blev oprettet i 2019.

Q&A Tekst: Mie Christoffersen

Foto: Martin Høyer

Hvad er din baggrund?

Jeg blev færdig som diplomingeniør fra DTU Lyngby i 2017 med speciale i træbyggeri. Min praktik tog jeg i Vancouver, Canada, hvor jeg arbejdede for det firma, som har projekteret de fleste af træarkitekten Michael Greens byggerier.

Det var utrolig lærerigt, og interessant at opleve hvor selvfølgeligt det er at bygge med træ derovre.

Oprindeligt er jeg uddannet kandidat i virksomhedskommunikation fra Handelshøjskolen i Århus i 2006. Siden har jeg bl.a. arbejdet som projektleder og været selvstændig inden for oplevelsesøkonomi og læring.

Det er jo en temmelig utraditionel kombination, men den har vist sig at være ideel til min nye rolle som leder af vores videnscenter.

Hvordan arbejder du og MOE med træbyggeri?

Som projektleder for MOEs Videnscenter for Træbyggeri arbejder jeg hver dag for at fremme træbyggeri i Danmark. Vi gør vores til at udbrede viden på området både gennem foredrag, undervisning og rådgivning, og heldigvis sker det oftere og oftere at bygherrerne vælger et bæredygtigt fokus.

MOE har bygget i træ i over 20 år og har omkring 150.000 m2 udførte og projekterede byggerier i porteføljen. Den erfaring tager vi med os, når vi rådgiver interesserede bygherrer om træbyggeri.Desuden arbejder vi med LCA (livscyklusanalyser) og materialevalg, og vi rådgiver inden for DGNB-certificering, LEED, BREEAM m.fl.

Faktisk har flere af vores specialister været med til at udvikle DGNB i Danmark, og vi er ligeledes medforfatter på FRIs nye ydelsesbeskrivelse for bæredygtighed.

Hvorfor er træbyggeri vigtigt?

Det indlysende svar er: På grund af klimaet og nødvendigheden af, at byggebranchen omlægges til at være bæredygtig. Der tales meget om lagring af CO2 i træet, og det er klart en af fordelene. Men for mig at se, er det en lige så vigtig pointe, at træet er et fornyeligt materiale.

Vi kan plante og gro mere af det inden for en relativt kort årrække, hvorimod mange af de andre materialer, vi bruger i byggeriet, er skabt af naturen over millioner af år.

For eksempel er verden ved at løbe tør for sand, der kan anvendes til byggeri. Der bruges omkring 50 mia. tons om året, og det er klart at det kan vi ikke blive ved med. Vi er nødt til at tænke i alternativer, og derfor er det oplagt at anvende mere træ i byggeriet.

27

Hvilke udfordringer og muligheder ser du inden for at skabe mere træbyggeri?

Der har generelt været stor skepsis over for træbyggeri herhjemme. I Danmark er vi desværre modvillige over for at bruge erfaringer fra udlandet, hvor en stor del af løsningerne ellers kan overføres mere eller mindre direkte.

Det virker som om mange bygherrer afventer, at der bliver gjort flere danske erfaringer.

Det er vigtigt, at vi deler vores viden og erfaring med hinanden, så der kan blive bygget meget mere med bærende konstruktioner af træ herhjemme. Indtil videre er der stadig relativt få danske projekter og relativt få danske ingeniører og entreprenører, der har erfaring med træbyggeri, så hvis vi skal rykke på området, er vi nødt til at hjælpes ad og uddanne hinanden. Det nytter ikke, at man starter på bar bund i hver sin aflukkede silo. Så kommer udviklingen simpelthen til at tage for lang tid.

Jeg håber, vi kan være med til at afmystificere træbyggeri og vise, at det faktisk bare er et byggesystem lige som alle de andre. Når man bygger, skal man kende sit materiale og sine forudsætninger og vide, hvor der er udfordringer og faldgruber, som skal undgås. Dette gælder, lige meget hvilket materiale man vælger.

Når nu der efterhånden bliver udført flere bygninger med bærende trækonstruktion, og branchen som helhed får mere erfaring med det, er jeg sikker på, at der ikke går lang tid, før træbyggeri bliver lige så almindeligt som betonbyggeri.

Hvad skal der til for at accelerere træbyggeri de næste 10 år?

Jeg vil mene, der skal politiske initiativer til. Pisk eller gulerod, eller måske helst begge dele i form af lovgivning og krav til materialevalg, bæredygtighedscertificering etc. på den ene side og økonomiske incitamenter på den anden. Branchen skal nok nå derhen før eller siden (vi er på vej!), men hvis det skal rykke, skal der nok lægges lidt pres på.

Og så er det essentielt, at branchen som helhed får mere viden og erfaring på området.

Og en del af det kommer jo heldigvis af sig selv, efterhånden som der bliver bygget mere med træ.

Hvilke MOE projekter vil du gerne fremhæve i forbindelse med træbyggeri?

Lisbjerg Bakke vest for Aarhus er nok det af vores projekter, der har fået allermest opmærksomhed. Det er en hybridkonstruktion med en trappekerne af beton, hvor de resterende konstruktioner primært er limtræ og CLT. Samme system bruger vi i Knudrisgade i Aarhus, hvor vi i øjeblikket også opfører almene boliger. Det kan udføres inden for rammebeløbet og er Er der sket nok inden for træbyggeri DGNB certificeret. de sidste 10 år?

Hvis man vil se synligt træ, vil jeg nævne Udviklingen i mængden af træbyggeri i Danmark skaterhallen i Gentofte, som er lavet med store har været langsom og er først nu begyndt at tage limtræsrammer og CLT-dæk. Både Lisbjerg fart. Til gengæld har der været en voldsom stigning Bakke og skaterhallen er lavet sammen med i interessen for træbyggeri, især inden for de seneste Vandkunsten arkitekter. tre år. Og det kan mærkes på efterspørgslen, selv om mange stadig forholder sig afventende.

For den største ”wauw-effekt” vil jeg pege på TR3 i samarbejde med Lendager Group, som er et 20 etagers byggeri på Sydhavnen i Aarhus.

Systemet er faktisk meget sammenligneligt med det fra Lisbjerg Bakke, men nu er der kommet mere højde på. Det er et projekt, som skubber grænserne på området, og det bliver rigtig spændene at følge med i de kommende år. Dagmar Øye

Grønt krymmel på toppen af et byggeri er ikke nok

28

Tekst: Marie Hundeboll Plum

Virksomheden Habitats kæmper for at gøre biodiversitet til en lige så vigtig del af arbejdet med bæredygtighed som CO2 reduktioner og energivenlige løsninger. For uden mere vild natur går vores økosystemer i stå, og det vil have katastrofale sociale og økonomiske konsekvenser.

Over hele kloden har vi fjernet natur, opdyrket jorden, fældet træer og ryddet ud i beplantningen. Det har medført en reduktion i biodiversiteten på 60 procent siden 1970erne, og dyr, insekter og planter mangler levesteder og føde. Derfor er flere og flere arter ved at uddø, og FN konkluderer, at hastigheden hvormed vi mister biodiversitet aldrig har været hurtigere i menneskets historie. Alene i Danmark er 95 procent af naturtyperne og 57 af arterne truet, og økosystemer, som regulerer vores klima og forsyner os med rent drikkevand og fødevarer, risikerer at kollapse. Og på trods af denne kritiske udvikling, har vi ikke formået at vende udviklingen. Tværtimod.

Det fik i 2011 cand.scient.soc. Rasmus Vincentz og kaospilot Philip Hahn-Petersen til at grundlægge rådgivningsfirmaet Habitats.

Habitats samarbejder med både kommuner, offentlige og private virksomheder om at sikre en høj biodiversitet i planlægning, anlæg og drift af byggeri, byudvikling og bynære områder. Målet var fra starten at få biodiversitet på agendaen hos både virksomheder og beslutningstagere og gøre det til en uundgåelig del af dansk klimapolitik. Og efter snart ti år, hvor de har banket på døre hos kommuner, brancher og virksomheder og råbt vagt i gevær på naturens vegne, er interessen for biodiversitet endelig begyndt at stige. Men der er lang vej igen, før biodiversitet får den opmærksomhed, der er brug for.

Det har været en meget lang rejse, og vi er slet ikke i mål endnu. Lige nu bliver der snakket meget bæredygtighed i byggebranchen, og det elsker jeg. Men når man smykker sig med bæredygtighed, så er det en stor fejl ikke også at have biodiversitet med.

Det kan man ikke bare udelade, hvis man vil kalde sig bæredygtig. Og når man arbejder med naturen i byggeriet er det ikke nok at anlægge en pæn park og drysse lidt grønt krymmel på toppen af et byggeri. Her gad jeg godt, at byggebranchen havde en lidt større visioner og ambitioner, siger Rasmus Vincentz og fortsætter ”Mange arkitekter er af den gamle skole. De starter med at få ryddet et areal for al beplantning, inden byggeriet går i gang.

Her skal man blive bedre til at bevare den natur, der allerede er på området og inddrage den i planlægningen. Også selv om den umiddelbart ikke ser så speciel ud. Desuden skal man lade være med at anlægge så mange græsplæner, for de har bare en meget lav naturværdi. I stedet skal arkitekter bruge den vilde og interessante natur, der faktisk kan være i og omkring byerne - i modsætning til på landet, hvor jorden tit er opdyrket og gennemsprøjtet,” siger han.

Foto: Julie Montauk

”Det har været en meget lang rejse, og vi er slet ikke i mål endnu.

Lige nu bliver der snakket meget bæredygtighed i byggebranchen, og det elsker jeg. Men når man smykker sig med bæredygtighed, så er det en stor fejl ikke også at have biodiversitet med. Det kan man ikke bare udelade, hvis man vil kalde sig bæredygtig. Og når man arbejder med naturen i byggeriet er det ikke nok at anlægge en pæn park og drysse lidt grønt krymmel på toppen af et byggeri.

Her gad jeg godt, at byggebranchen havde en lidt større visioner og ambitioner,” siger Rasmus Vincentz

30

Foto: Julie Montauk

31

Biodiversitet betaler sig For Habitats handler biodiversitet om meget mere end at redde bier og sommerfugle. Det handler om at genskabe de økosystemer, som vi mennesker er dybt afhængige af. Derfor ser de biodiversitet som en faktor, der både har social og økonomisk betydning for vores livskvalitet og muligheder. Det har flere virksomheder forstået, som ifølge Rasmus Vincentz er frontløberne, når det kommer til arbejdet med biodiversitet. Og selvom det går langsomt, så er flere og flere arkitektfirmaer også ved at komme med på vognen.

For folk vil gerne have mere natur, hvor de bor og arbejder, og boliger stiger i værdi, når der er mere end en nyslået græsplæne at se på. Samtidig er det ikke dyrt at indtænke biodiversitet i et byggeprojekt.

Tværtimod kan det gøre projektet billigere, fordi man bruger den eksisterende natur og udvider med mere vild natur, der kan passe sig selv i modsætning til græsplæner med stort behov for vedligeholdelse.

Det har blandt andet boligorganisationen KAB fået øjnene op for, der har gjort biodiversitet til et signaturprojekt, og hvor Habitats har hjulpet dem med at få den vilde natur ind i deres eksisterende boligområder og deres nybyggeri. Det samme gælder Banedanmark, som Habitats har rådgivet til at få mere vild natur på deres baneterræn. Og så har Habitats været med til at starte foreningen Vild med vilje, der vil gøre op med kulturen om, at natur skal tæmmes, slås og klippes. Foreningen hjælper virksomheder, kommuner og institutioner med i stedet at skabe natur, der får lov til at vokse vildt og udvikle sig på egne præmisser. ”Hvor virksomheder i starten sagde ”øh”, når vi henvendte os til dem, er der i dag en helt anden forståelse for biodiversitetens betydning. Verdensmålene, der i mål 14 og 15 har direkte fokus på biodiversitet og i de fleste andre indirekte fokus, fylder mere i både det private og offentlige, og der er kommet mere opmærksomhed omkring den kritiske tilstand, naturen er i,” siger Rasmus Vincentz.

For Habitats handler biodiversitet om meget mere end at redde bier og sommerfugle.

Det handler om at genskabe de økosystemer, som vi mennesker er dybt afhængige af.

Manglende politisk opbakning Men på trods af den stigende forståelse for biodiversitetens betydning blandt virksomheder, får vi ikke skabt nok vild natur, hvis ikke politikerne prioriterer det. Det er dem, der ifølge Rasmus Vincentz kan lægge pres på at få det implementeret i byggebranchen og gøre det obligatorisk i alle virksomheder. Men han er også godt klar over, hvorfor biodiversitet ikke har højere politisk prioritet. Der er nemlig slet ikke de samme muskler bag naturen, som der er bag klimaet, hvor milliardvirksomheder som Vestas, Grundfos, Rockwool og Velux har stor politisk indflydelse. Tværtimod har naturen landbruget imod sig, som er vellidt og veletableret, og som tjener penge på at fjerne natur.

Danmark er en del af FN´s biodiversitetskonvention sammen med 195 andre lande. Og 2020 var året, hvor de skulle indfri de 20 såkaldte Aichi-mål. Men Danmark har kun indfriet et af målene, hvor syv andre er i direkte tilbagegang. Det gælder blandt andet målene om bæredygtig produktion og naturbeskyttelse.

Derfor er der brug for sådan nogen som Habitats, der repræsenterer naturen ved forhandlingsbordet med politikerne og viser dem, at det giver mening at investere i naturen. ”Vi savner, at der er mere forståelse for vigtigheden af biodiversitet fra politisk hold. Danmark har jo ikke en strategi for biodiversitet, som de har i mange andre OECD lande. Det er pinligt. For det er politikerne, der kan lægge pres på at få det på dagsordenen i byggebranchen og gøre biodiversitet til en naturlig del af hele indsatsen for bæredygtighed. Det er dem, der kan stille krav til brancherne og bestemme, hvor vi skal hen med naturen i Danmark.

Det er ikke nok at lave fem eller 10 procent mere natur. Vi skal forestille os et samfund, hvor naturen er en del af vores liv og hverdag, og hvor vi er en del af naturen,” siger Rasmus Vincentz.

InfraNatur (2016-2020) Gennem tiden har drift og anlæg af baneterræner bidraget med en helt unik naturtype til det danske landskab. Det tørre, grusede landskab med varme sveller og skærver langs jernbanerne giver et helt specielt menneskeskabt, næringsfattigt miljø.

Arter af nøjsomme planter og varmekrævende insekter er indvandret på banearealerne - arter, som ellers er trægt i den øvrige danske natur. I dag findes en lang række sjældne arter på baneterræner og nogle arter findes endda udelukkende på baneterrænerne. Naturen på baneterrænerne er derfor af national betydning.

Projektet InfraNatur handler om at styrke biodiversiteten på udvalgte baneterræner. Projektet udspringer af den politiske aftale om Naturpakken fra 2016, hvor der var afsat midler til bynær natur.

Miljøstyrelsen prioriterede at bruge disse midler til at fremme den særegne og artsrige natur på de danske baneterræner og øge påskønnelsen af den uden at begrænse den nuværende brug. I 2017 startede Habitats op med at udføre en kortlægning og analyse af biodiversiteten på 18 baneterræner fordelt i hele landet. For 7 lokaliteter, der viste det bedste potentiale for udviklingen af biodiversiteten, blev der udarbejdet plejeplaner samt forslag til formidling og videre inddragelse.

Projektet blev foreløbigt afrundet i 2019 med en ambitiøs konference, hvor erfaringer fra projektet deltes med ejere og forvaltere af infrastruktur i ind- og udland i samlet indsats for at øge vidensarbejdet med biodiversiteten og infrastruktur.

Projektet fortsættes i 2020 med biologisk monitorering og andre opgaver.

Foto: Habitats

32

Foto: Grundet Lokalråd

Grøn vision for Grundet (2019-2020) På Grundet nord for Vejle er en gruppe af grundejerforeninger gået sammen om at omdanne deres fælles arealer til at rumme mere vild natur.

Habitats har udarbejdet en visionsplan og hovedprojekt for Grundet, der rummer tiltag som driftsomlægninger og anlægsarbejder. Driftsændringerne er bl.a. græsning og høslæt, hvor der før var klippet græs og ændret slåhøjde på de mange

græsrabatter, som sikrer en rigere blomstring.

Anlægsarbejdet består af etablering af vildeng og bakker, områder til frisuccession og etablering af en sommerfuglehave. Projektet anlægges i løbet af foråret 2020, hvor Habitats fungerer som tilsynsførende rådgiver under anlægsfasen. Habitats har desuden udarbejdet en plejeplan som sikrer en høj grad af biodiversitet på Grundets fællesarealer – også for fremtiden.

Ledøje Fælled (2015-2017) Opgaven var at skabe et overdækket bassin med rekreative funktioner og høj biodiversitet oven på for Furesø Egedal Forsyning. Formålet med overdækningen af Ledøje Spildevandsbassin og åbningen af området for offentligheden var at afprøve om et spildevandstekniskanlæg kan have merværdi og blive et mødested for et lokalsamfund uden, at det giver ekstra driftsomkostninger for forsyningsselskabet.

Projektet er et spændende eksempel på, hvordan man kan gøre spildevandstekniske anlæg til rekreative områder med øget naturværdi, lavt driftsniveau og samtidig bidrage til fællesskaber i byen, bl.a. i forbindelse med byens fårelaug. Habitats var ansvarlig for landskab og biodiversitet i omdannelse af det åbne spildevandsanlæg i landsbyen Ledøje. Habitats stod også for borgerinddragelse, ideskitsering, projektering og tilsyn under udførelse.

Foto: Habitats

33 Better Energy – Blangslev (fra 2020) Det vedvarende energiselskab Better Energy har ønsket at koble anlæggelsen af en solcellepark i Blangslev i Næstved Kommune sammen med muligheden for at øge biodiversiteten. Forslaget udspringer af et ønske om at kombinere hensynet til både klima, natur og mennesker, samt er helt i tråd med FN’s Verdensmål om at lave en helhedsorienteret løsning for at skabe en bedre fremtid.

Indsatsen bliver udrullet som et pilotprojekt, der er designet til at demonstrere, hvordan solcelleanlæg kan skabe endnu bedre betingelser for dyreliv og økosystemer. Solcelleanlæg kan være vigtige trædesten for dyreliv og økosystemer og bidrage til habitatnetværk, som kan hjælpe med at bekæmpe et fald i den lokale biodiversitet. Habitats har på baggrund af grundige biologiske analyser udarbejdet otte nedslagspunkter i solcelleparken Blangslev, der er nøje planlagt i overensstemmelse med omgivelserne. Rundt om projektområdet er der en del enge, moser, en sø mm., der er klassificeret til at have høj biodiversitet. De otte nedslagspunkter, der dækker 5,6 ha af solcelleparkens samlede 67 ha, er indarbejdet på arealet for at sikre, at naturen får de bedste forudsætninger for at udfolde sig og trives over årene. En sti samler de otte nedslagspunkter, så besøgende og gæster får mulighed for at komme helt tæt på naturinsatserne.

Habitats har stået for skitsering samt projektering af projektet.

S

EM ÆRK

E T

N VA

DEBAT: Tekst: Martha Lewis Foto: Martin Høyer

MARTHA Head of Materials, Henning Larsen

LEWIS

37 Vi ved ikke i dag, hvad der kan blive det næste PCB, asbest eller PFAS problem i fremtidens byggebranche.

Men hvis vi formår at holde stoffer, der er farlige i dag, ude af byggeprodukter, er der en bedre chance for at sikre, at materialerne kan indgå i et cirkulært ressourcekredsløb i fremtiden. Martha Lewis

1

produktgruppen byggematerialer inkl. gulvbelægning mm.

En undersøgelse af Miljøstyrelsen² i 2016 dokumenterede uønskede stoffer i danske byggeprodukter og kortlagde hvor i byggeriets livscyklus stofferne er mest problematiske. En statusopdatering, udført i 2019, viser en stigning på 58%, og at den årlige anvendelse af de samme farlige stoffer var på mere end 20.000 tons3.

Det er vigtigt at påpege, at fokus her er vendt mod de farligste kemikalier, stoffer på EU’s liste over Substances of Very High Concern, der blandt andet inkluderer stoffer som kan fremkalde kræft, skade arveanlæg, eller skade fosteret eller menneskets forplantningsevne, kaldt ”CMR stoffer”. Som udgangspunkt er CMR stoffer forbudte i kosmetiske produkter, men de kan være i byggeprodukter. Det er enormt svært for rådgivere, entreprenører og håndværkere at se, hvor problemer ligger, fordi det ikke er påkrævet at sætte produktetiketter med information om indhold på byggeprodukter såsom plader, isolering og beklædninger (kendt som byggeartikler).

Derfor har flere eksperter sendt anbefalinger til to forskellige danske regeringer, hvor de foreslår etablering af deklarationer for byggevarer, også kendt som et ”materialepas”. Sådanne varedeklarationer vil kunne oplyse om uønskede stoffer i byggeartikler som isolering og vinduer, og samtidige sikre et oplyst grundlag for genanvendelse af ressourcer.

Oprettelsen af et materialepas kunne være med til at reducere forbruget af de farligste kemikalier, og dermed bidrage til at forbedre sundhed minimere miljøbelastninger og sikre at byggevarer kan recirkuleres i fremtiden.

Begejstring skal vendes til handling, og etablering af et materialepas er et stærk skridt i den rigtige retning. På den måde kan vi reducere kemiforbruget og opfylde tre af FNs delmål.

Global Chemicals Outlook II 2016: From Legacies to Innovative Solutions

2 The Danish Environmental Protection Agency 2016 “Uønsket Kemi i Bæredygtigt Byggeri” Environmental project No. 1882 3 Lewis, Martha 2019 ”Incompatible trends - Hazardous Chemical Usage in Building Products Poses Challenges for Functional Circular Construction” IOP Conf. Ser.: Earth Environ. Sci. 225 012046

38

Kemi i den danske byggebranche Vidste du, at byggebranchen er det største slutmarked for kemikalier? Forbruget i byggesektoren er faktisk større end de tre næststørste sektorer slået sammen.

Den danske byggesektor bød FNs verdensmål for 2030 velkomne med stor begejstring. Rådgivere og bygherre har set på, hvordan de kunne integrere FNs ambitioner i byggeprogrammer, i konkurrencer og i projekter. Verdensmålene er nu fem år gamle, og FN er begyndt at gøre status over hvilke delmål, der er opnået.

I en omfattende rapport fra sidste år fastslår FN, at det globale forbrug af kemikalier ikke vil kunne opnå reduktionsmålene for 2020. Rapporten viser også, at reduktionsmålene for 2030 ikke forventes at kunne opnås, faktisk forventer man det modsatte med en stigning på 200%. Det burde sende et stærkt signal til byggebranchen. I rapporten er der sektorinddelt data om forbrug af kemi, der indikerer, at byggebranchen er det største slutmarked for kemikalier, større end elektronik-, landbrug- og husholdningssektorerne slået sammen1.

FNs ambitioner for at reducere forbruget af problematiske stoffer består af tre drivkræfter: at kunne forbedre sundhed (mål 3), at mindske skader på miljø (mål 6) og at optimere muligheden for at genanvende i en fremtid hvor ressourcer er knappe (mål 12).

Vi ved ikke i dag, hvad der kan blive det næste PCB, asbest eller PFAS problem i fremtidens byggebranche. Men hvis vi formår at holde stoffer, der er farlige i dag, ude af byggeprodukter, er der en bedre chance for at sikre, at materialerne kan indgå i et cirkulært ressourcekredsløb i fremtiden.

Uønsket kemi er brugt i flere forskellige produktgrupper i danske byggeprodukter, herunder lim, isolering, maling, overfladebehandling, bindemidler og

39

Humanisten som blev modernismens fjende nummer 1

40

Tekst: Marie Leth Foto: Julie Montauk

Arkitekt Jan Gehl har viet sit liv til at skabe byer for mennesker. Hans opgør med modernismen har gjort hans navn verdenskendt og banet vejen for mere plads til fodgÌngere og cyklister i byer som New York, Sydney og København.

På en stille villavej i Vanløse bor arkitekt Jan Gehl i et hus tegnet af Kay Fisker og CF Møller. Huset er tegnet som en kube på 8 X 8 meter og blev bygget til en slagtermester i Værnedamsvej, som gerne ville have noget moderne. Det var i 1930, da modernismen begyndte at slå igennem. Huset i Vanløse var mere eller mindre det sidste, arkitekterne tegnede, før de begyndte på Aarhus Universitet, som i dag står som et mesterværk i dansk arkitekturhistorie.

Kay Fisker og CF Møller havde ikke meget at lave på grund af verdenskrisen, så de kastede sig over enfamilieshuse.

De eksperimenterede helt vildt og lavede mange fejl. Jeg måtte give huset en ordentlig restaurering, da vi købte det for 54 år siden. Det var næsten en ruin.

De havde brugt ubeskyttede jernbjælker i murene, og de var næsten rustet væk, fortæller Jan Gehl.

Opgør med modernismen Jan Gehl er stolt over sit hus. For år tilbage har han tilføjet en tilbygning, som giver terrassen læ hele året. Samtidig er huset optimalt placeret på grunden, så der er fuld udnyttelse af verdenshjørnerne.

På en måde er det sjovt, at Jan Gehl bor i et hus, der er et af de første eksempler på modernismen herhjemme. For Jan Gehl er om noget blevet verdenskendt for sit opgør med modernismen. Hans bøger om bedre byliv er oversat til 40 sprog, og han har været en flittig foredragsholder på arkitektskoler verden over. Nu har corona sat turene over det Indiske Ocean på pause. I stedet for giver han digitale forelæsninger fra hjemmekontoret til arkitektstuderende verden over.

Huset ligger helt perfekt i det nordøstlige hjørne af grunden. Vi har sol i stuen det meste af dagen, og vi rykker ud på terrassen en helt måned før de andre i kvarteret, siger han med glæde i stemmen over sit flotte hus, der virker helt igennem funktionelt, rart og velproportioneret.

42

Nej tak til ikoner Jan Gehl er uden tvivl en af de største nulevende stjerner på den danske arkitekthimmel. Han har stort set samme status som Bjarke Ingels. Men der hører sammenligningen også op. For de to arkitekter kunne næsten ikke være længere fra hinanden. Hvor Bjarke Ingels bygger bygninger, der står ud fra mængden, så kigger Jan Gehl på livet mellem husene og ville helst være ikonbyggeriet foruden.

Før modernismen var byerne altid bygget op omkring rum. Gader, stræder, parker og pladser. Her kunne du kigge efter pigerne, se forbryderne få hugget hovedet af, og kongerne blive kronet. Det var her, livet foregik. Husene skabte rammen om rummene. I Ørestad er det bygningerne, der fylder. Det er VM husene, 8-tallet, Ørestads Gymnasium, Bjerget Fields og Ferring. Rummene fylder slet ikke.

Modernismen flyttede fokus fra rum med mennesker til bygninger med funktioner, siger Jan Gehl.

Ja tak til det spontane Modernismen var et opgør med Industrialiseringen, hvor folk blev syge af dårlige boliger, forurening og miserabel hygiejne.

Folk skulle væk fra de uhumske byer, have plads og frisk luft. Så ville de få et bedre liv. Byerne blev designet efter rationelle principper, hvor arbejdspladser, boliger og rekreation blev adskilt fra hinanden. Men sådan fungerer livet ikke. Vi trives i mikset mellem funktioner og sætter pris på det irrationelle og spontane, mener Jan Gehl.

Flere og bedre byrum de sidste 10 år På samme måde skal byerne indrettes, så der er plads til det spontane møde mellem mennesker. Du skal få lyst til at bevæge dig til fods og få gode oplevelser med hjem. Bliver byerne indrettet på bilernes præmisser, kører du i lige linje fra A til B og møder ikke dine medmennesker. Det forstod modernismen aldrig. Her skulle du helst blive indenfor hjemmets fire vægge.

Heldigvis har vi taget et opgør med modernismen og har fået mere fokus på byrum de seneste årtier, siger Jan Gehl: Vi er blevet bedre til at tænke på livet mellem husene. Vi har fået bedre materialer, bedre belysning og flere cykelstier.

Der er kommet mange byrum vinklet på sport og udfoldelse som Superkilen og Havnebadene. I København er der også virkelig gang i cyklismen. Her cykler 49%

Fokus på rationalitet og pligter fjerner fokus fra det irrationelle og spontane, som giver livet værdi. Som når en mand sidder i sin forhave, drikker kaffe og læser avisen. Han møder sine naboer og får snakket med en masse mennesker, mens han sidder og laver ingenting.

Mennesker trives med det uplanlagte og spontane. Jan Gehl

43

til arbejde eller uddannelsesstedet. For ti år siden var det 38%, så der er sket en betydelig stigning. Vi har også fået mere kollektiv transport rundt om i byerne med metro og letbaner, men desværre også flere biler.

København går ned i liveability Der er kommet trængsel på cykelstierne, på vejene og i metroen i København. Det skyldes urbaniseringen, hvor stadig flere flytter til byen. I København alene kommer der 1000 nye indbyggere hver måned, og boligpriserne er nu steget til et punkt, hvor det er blevet for dyrt for almindelige mennesker at bo i byen, mener Jan Gehl: I 2013 og 2014 var København den mest liveable city i verden på magasinet Monocles liste. Nu er vi på en 6. plads.

Byen er blevet for dyr at bo i. Det er et stort problem, at vi ikke kan regulere det bedre. I Wien og Amsterdam ejer kommunen en del boliger, som de udlejer billigt. Det gør det muligt for almindelige mennesker at bo i byen. København havde også en stor boligmasse, men blev tvunget til at sælge ud i 1990’erne, da kommunen var på spanden, siger Jan Gehl.

Kollektivismen hitter igen Der er dog en modbevægelse i gang. Sidste års klimavalg viste, at rigtig mange går op i at gøre en større indsats for miljøet. Der er vokset en kollektiv bevægelse frem, der sætter spørgsmålstegn ved vores måde at bo på. I stedet for at sprede sig over så meget plads, ønsker de at bygge mindre til den enkelte og i stedet bruge mere plads på fællesskabet. Det sker i bofællesskaber landet over, ligesom flere ældre er begyndt at finde sammen i seniorbofællesskaber: Jeg ser nogle af tendenserne fra 1970’erne komme tilbage igen. I stedet for at bo alene og klare det hele selv, finder folk sammen i fællesskaber, hvor man deles om ting i hverdagen. Det giver god mening. Vi har aldrig før boet så få sammen som nu. Omkring år 1900 bestod en

44

Profit giver forkert fokus I dag har vi et boligmarked, der primært er styret af pensionskasser, developere og kapitalfonde, der er interesseret i hurtig profit og omsætning af lejlighederne. Det betyder, at fokus er flyttet fra helheden til det individuelle:

I gamle dage førte boligselskaberne an i boligbyggeriet. Der var fokus på at bygge gode bebyggelser, hvor du kunne leve livet ud, hvor dine børn og bedstemor havde det godt. I dag handler det om at skabe profit så hurtigt som muligt. I stedet for at se bebyggelserne som et samlet hele, så har du fokus på den enkelte lejlighed.

Det handler om at have en stor lejlighed med samtalekøkken, stor altan, udsigt og fliser på badeværelset. Man taler ikke om, hvordan det er at være barn eller ældre i bebyggelsen, eller hvordan det er at gå en tur med hunden en regnvejrsdag i november. Det er en helt igennem ulykkelig udvikling, siger Jan Gehl.

husstand gennemsnitligt af 4,1 personer. I dag er det 2,0, og i København består halvdelen af alle husstande kun af 1 person, siger Jan Gehl.

derne. Det er meget uheldigt, at kulturen med at handle ind til fods og færdes i vores fællesrum er erstattet af en kultur, hvor du bliver hjemme og venter på biler, der kører rundt med pakker. Fodgængere og liv i Bymidter forfalder byen er blevet afløst af mere trafik. Det er Mens folk flytter sammen i fællesskaber ikke godt for noget, siger Jan Gehl. i reaktion mod de moderne meget indiviCoronakrisen har forstærket de duelle boformer, så forsætter forfaldet i digitale indkøbsvaner og har samtidig fået bymidterne desværre med uformindsket flere til at arbejde hjemme, så der bliver kraft. Gennem det sidste årti har internet- mindre liv i byen og på arbejdspladsen: handel og storcentre har flyttet meget af Jeg har hørt rigtig mange sige, at handlen væk fra hovedgaderne. Tendendet er så dejligt, at de sparer transporten, sen er blevet forstærket yderligere under når de arbejder hjemme. Men rammen Coronakrisen: om det sociale liv forsvinder jo. Jeg tror I mange byer er hovedgaderne til ikke, at det varer længe, før folk får corona dels brudt sammen. Det er et sørgeligt træthed. Så jubler vi, når vi er tilbage og syn. Nogle enkelte brancher er i fremdrift. møder vores venner og drikker os i hegnet.

Restauranter, caféer og negleklinikker. Ting Næsten ligesom køer, der lige er sluppet du ikke kan gøre på nettet. Men det kan på græs. Mennesket er i bund og grund ikke opveje tabet af butikkerne i hovedga- et socialt væsen.

46

Jeg har hørt rigtig mange sige, at det er så dejligt, at de sparer transporten, når de arbejder hjemme. Men rammen om det sociale liv forsvinder jo. Jeg tror ikke, at det varer længe, før folk får corona træthed. Så jubler vi, når vi er tilbage og møder vores venner og drikker os i hegnet. Næsten ligesom køer, der lige er sluppet på græs. Mennesket er i bund og grund et socialt væsen. Jan Gehl

Humanismen har fået luft under vingerne Selvom Jan Gehl kan ridse et væld af bekymrende tendenser op, så er han i bund og grund optimist. Han har oplevet, hvordan samfundet har rykket sig i en mere human retning. Vi har fået større forståelse for, hvad der skal til for at skabe byer, der er gode for mennesker. Opgøret med modernismen har vundet genklang i Danmark og i mange lande verden over: Danmark har været foregangsland for en mere humanistisk byplanlægning.

Mange andre lande er begyndt at efterligne København og give bedre forhold for bylivet, cykler og kollektiv trafik. Der er sket fremskridt stille og roligt. Der er grund til optimisme, slutter Jan Gehl.

Betalt indhold

ROCKWOOL reducerer sin CO2-udledning i Danmark med mere end 70% fra nytår ROCKWOOL tager et markant skridt mod en grønnere fremtid, når virksomhedens to danske fabrikker fra 1. januar 2021 omstiller de store smelteovne til biogas. Det betyder, at ROCKWOOL som den første af landets store CO2-udledere opfylder målet om 70% CO2-reduktion.

Udviklingen af en fleksibel, fremtidssikret smelteteknologi er et vigtigt element i at være en ansvarlig, dansk virksomhed, og omlægningen til fossilfrie energikilder er kulminationen på en stor satsning.

ROCKWOOL har de sidste 10 år investeret over 500 mio. kr. i moderniseringen af de danske fabrikker og over 50 udviklingsingeniører har i tæt samarbejde med de danske fabrikker arbejdet på at udvikle den nye innovative teknologi.

Det er også en vigtig investering for at kunne imødekomme byggebranchens stigende fokus på klimavenlige byggematerialer. Skiftet i produktionsmetode gør ROCKWOOL uafhængig af fossile brændsler i Danmark. En grøn omstilling , der betyder at ROCKWOOL-produkter fra januar 2021 får en væsentlig bedre EPD. Faktisk bliver miljøpåvirkningen halveret, fra den ene dag til den anden.

70%

CO2 reduktion

Betalt indhold

Ambitiøs standard for bæredygtigt byggeri har medvind:

Green Building Council Denmark fylder 10 år I år er det 10 år siden, at non-profit medlemsorganisationen Green Building Council blev etableret i Danmark. Missionen var at ruste byggebranchen til den bæredygtige omstilling, som allerede dengang var på dagsordenen og to do listen hos mange af branchens aktører. Vejen fra skåltalerne til konkret handling var dog belagt med en ’brug og smid væk’ tilgang, kortsigtede tidshorisonter, og manglende viden om, at bæredygtighed handler om forbrug af materialer, energi og ressourcer under hele bygningens livscyklus.

”Green Building Council Denmark gik målrettet efter at etablere et fælles sprog for bæredygtigt byggeri på tværs af værdikæden i hele byggebranchen – blandt andet ved at lancere den internationale certificeringsstandard, DGNB, som i dag den mest udbredte bæredygtighedscertificering herhjemme,” fortæller Mette Qvist, direktør i Green Building Council Denmark og fortsætter: ”Den succes, DGNB-certificeringen har opnået herhjemme, skyldes i høj grad, at den gennem årene har vist sig at være langt mere ambitiøs og

altid flere hestelængder foran lovgivningen.”

En tendens, som har fået yderligere vind i sejlene af den politiske og folkelige dagsorden, som Paris-aftalen, FNs verdensmål og regeringens 2030-aftale har ført med med sig.

Når DGNB-certificeringen har så meget medvind, skyldes det Ifølge Mette Qvist også, at branchen i dag tænker bæredygtighed ind fra starten af projekterne, som baserer sig på tre søjler; økonomi, sociale forhold og miljø.

Pakhuset på Langelinie fik DGNB-guld i 2016 ved auditor Morten Buus.

Bygherre: ATP Ejendomme.

Arkitekt: Lundgaard & Tranberg Arkitekter.

Havnebryggen Pollux etageejendomme/ rækkehusee fik DGNB-guld i 2018 ved auditor Louise Friberg.

Bygherre: Pension Danmark Ejendomme.

Arkitekt: Henning Larsen Architects.

Skolen på Duevej blev DGNB-guld certificeret i 2019 ved auditor Jakob Holck. Bygherre: Frederiksberg Kommune.

Arkitekter: AART architects og Nordic Office of Architeture.

Om Green Building Council Denmark • Har 433 medlemsvirksomheder fordelt over hele landet.

• Har foreløbigt DGNB-certificeret over 100 nybyggede, renoverede og eksisterende bygninger, og dobbelt så mange projekter er i støbeskeen.

• Har uddannet godt 900 arkitekter, ingeniører og bygningskonstruktører til DGNB-konsulenter. Og efterspørgslen stiger fortsat.

• Har som en del af DGNB-certificeringen udviklet værktøjerne LCA og LCC, som i dag bliver benyttet som udregningsværktøjer i hele branchen.

• Green Building Council Denmark har netop lanceret DGNB 2020 manualen for bygninger og byområder.

Yderligere info: www.dk-gbc.dk

EcoCocon vandt Det Bæredygtige Elements Produktpris i år. I den anledning stiller Building Green skarpt på halmpanelet og det nye projekt Feldballe Friskole.

Tekst: Jettie Nielsen

”Feldballe Friskole er et “lille” projekt med hensyn til budget og antal kvadratmeter, men for os er det et STORT projekt i forhold til ”impact”. Vi har en ambition om at flytte vores branche mod en mere bæredygtig fremtid, og det kan vi kun gøre igennem design. Med Feldballe Friskole ønsker vi at teste nye løsninger og byggeteknikker, og målet er klart at opgradere det til større projekter fremadrettet. Vi føler virkelig, at vi gør noget ekstra i dette projekt.” Jakob Strømann-Andersen, Partner i HLA

50

Feldballe Friskole: Et byggeprojekt med halmpanelet EcoCocon

51 Foto: EcoCocon

Montering af ydervæg med halmpaneler Foto: EcoCocon

Halmpaneler Foto: EcoCocon

52

Foto: Lars Jensen

”Da vi blev tilbudt at være med til et byggeprojekt med halm, var min tanke: Hvad pokker - Mon man kan bygge med halm, så vi som ingeniører, kan stå inde for det? - og i mine ører hørte jeg mine kunder sige: Halm - det futter da bare af... Men jeg må sige, at vi er blevet klogere, samt overrasket over, hvor langt man kan komme med halmpanelerne. De har eksempelvis en helt uventet høj brandklassificering (REI 120) og de kan bygges i flere etager, uden anden bærende konstruktion. Jeg må sige, at jeg ser store perspektiver i et ekstremt bæredygtigt produkt som EcoCocon,” siger Jakob Keller, Medejer hos Reeholm &

Bredahl A/S, rådgivende ingeniører v.

Feldballe Friskole.

Halmpanelet EcoCocon fra Feldballe Naturelementer er vinder af Det Bæredygtige Elements produktpris.

EcoCocon panelerne tegner lige nu et mindre skolebyggeri, som Feldballe Naturelementer opfører i partnerskab med Henning Larsen Architects, entreprenør Høgh & Sønberg, samt lokale virksomheder. Her er næsten alle byggematerialer over sokkelniveau biomassebaserede, selv taget er lavet af træplanker.

Skolen får rum til undervisning, som spejler elevernes læring om klima og biologiske kredsløb. Herun-

der at CO2 optages under vækst på marken, og derefter kan lagres, når man bygger.

Arkitekterne, Feldballe Naturelementer og de andre partnere, får større viden om biomassebaserede byggematerialer i brug. Ikke mindst fordi skolebygningen er blandt de 31 byggerier, der testes til den frivillige bæredygtighedsklasse, og hvor HLA står for at teste i forhold til samtlige ni kriterier.

Partner i HLA Jakob Strømann-Andersen er begejstret for projektet: ”Feldballe Friskole er et “lille” projekt med hensyn til budget og

EcoCocon halmvægssystem 1

3

2

KOMPONENTER 1

Udvendig isoleringsplade af træfiber.

Kan tyndpudses eller beklædes med ventileret facade.

2

Diffusionsåben vindspærre. Tillige vejrsikring i byggefasen.

3

Halmvægselement.

Højdensitets halmisolering.

Dobbelt bærende konstruktion lavet af FSC-certificeret træ.

Certificeret med fugtregulerende indvendig lerpuds.

TEKNISKE EGENSKABER ISOLERINGSVÆRDI

BRANDSIKKERHED

PRÆCISION

U=0.123 W/m2K λ=0.0645 W/mK

REI 120 & REI 120ef B-s1, d0

2 mm per 3000 mm Laves i 1 mm spring

LUFTLYDISOLERING 54 dB

LASTE-EVNE

HALMENS DENSITET

MONTAGETID

Op til 110 kN/m

110 kg/m3

20-40 min/m2

CO2OPTAG UNDER VÆKST 97.6 kg/m2

www.ecococon.dk

PRODUKTET ER CERTIFICERET I EU MED CERTIFIKAT NR. NTĮ-01-061:2019

antal kvadratmeter, men for os er det et STORT projekt i forhold til ”impact”.

Vi har en ambition om at flytte vores branche mod en mere bæredygtig fremtid, og det kan vi kun gøre igennem design. Med Feldballe Friskole ønsker vi at teste nye løsninger og byggeteknikker, og målet er klart at opgradere det til større projekter fremadrettet. Vi føler virkelig, at vi gør noget ekstra i dette projekt.”

Lars Keller fra Feldballe Naturelementer glæder sig over prisen, og den medfølgende anerkendelse: ”Prisen understreger, at vi er nået dertil, hvor halm bliver anerkendt som et regulært byggemateriale.

Forhåbentlig er vi nu der, hvor der kan tales om halm i byggebranchen, uden bekymring for kvalitet og behov for særlige foranstaltninger eller dispensationer. Prisen er også et venligt skub, og en opfordring til at sætte turbo på arbejdet med at markedsmodne EcoCocon, sådan at de kommende bygherrer - offentlige som private - kan få øje på EcoCocons ydeevne og kvalitet.” ”Vores eksisterende dokumentation og certificeringer, samt ikke mindst den igangværende test til bæredygtighedsklassen påviser, at vi kan leve op til skrappe klimakrav, og samtidig indfri høje kvalitetskrav med

hensyn til brand, holdbarhed, tæthed og isoleringsevne.” ”I Byggebranchen ved man godt, at biomassematerialer har stor klimamæssig impact, og er nødvendige for at nå klimamålene. Nu skal vi overbevise den om, at man ikke taber på kvalitet og brugbarhed - ud fra devisen om, at hvis man vinder meget på CO2 kontoen, så taber man samtidig på kvalitet og holdbarhed, ligesom med gyngerne og karussellen.

Sådan er det ikke. Biomassematerialer er også høj byggeteknisk kvalitet, og det kan endda give noget ekstra på indeklima og sundhed. Det er win-win.”

Betalt indhold

Det skal være nemt at bygge bæredygtigt

Britta Korre Stenholt CEO STARK

Byggematerialer står for 11 pct. af verdens CO2-udledning og 1/3 af den samlede affaldsmængde i Danmark. Derfor er der en stor miljømæssig gevinst ved at hjælpe håndværkerne til at bygge mere bæredygtigt – og det ser vi som en af vores fornemste opgaver at bidrage til i STARK. Et konkret eksempel er vores lancering af svanemærkede døre under vores eget RAW-brand tidligere i år. STARK er de første i Norden, der kan levere svanemærkede døre til byggeriet. Svanemærket sikrer, at døre og tilhørende karme lever op til branchens skrappeste miljøkrav: Alle trædele består af sporbart træ fra lovligt skovbrug, en høj andel af træet er fra certificeret bæredygtigt skovbrug, lim og maling lever op til skrappe kemikaliekrav, og pladematerialet i dørene lever op til skrappe formaldehydkrav til gavn for indeklimaet.

Svanemærkede døre kan f.eks. indgå i svanemærket byggeri, hvor bygherren belønnes for at anvende svanemærkede materialer eller i DGNB-certificeret byggeri – det vil sige i to af Danmarks skrappeste miljøcertificeringer af bæredygtigt byggeri.

Den nødvendige dokumentation følger naturligvis med. Og skal det være endnu mere miljøvenligt, tilbyder vores RAW-brand også svanemærkede trægulve og indeklimamærket maling.

Dermed er det faktisk blevet lettere at bygge mere bæredygtigt. Produkterne er lige til at tage ned fra hylderne eller få leveret til byggepladsen. Filosofien bag er, at bæredygtighed i høj grad handler om at bruge de gode muligheder, der allerede findes. Vores opgave er at tilbyde stadig flere bæredygtige produkter og gøre dem let tilgængelige for vores kunder, der især er de små og mellemstore håndværkere.

For alting tæller: Når håndværkerne for eksempel renoverer familiehuse, skal det være let for dem at vælge bæredygtige døre og vinduer. Det gør faktisk en positiv forskel for miljøet.

Interessen er der. Både hos håndværkerne og de små og store bygherrer. Det ved vi fra vores årlige bæredygtighedsundersøgelse. Her siger 60 pct. af kunderne, at de ser bæredygtighed i byggeriet som en fordel. 43 pct. tænker bæredygtighed, når de køber materialer. Men 65 pct. mangler viden om bæredygtige alternativer. Her er det vores opgave at tilbyde kvalificeret rådgivning. Derfor sørger vi for løbende at uddanne vores medarbejderne, så vi ikke kun tilbyder bæredygtige produkter, men også kan rådgive om, hvordan man bygger med dem.

Det kan lyde som små skridt, man når vi lægger dem sammen, flytter det noget.

N VA

EM ÆRK

E T

S

Læs mere på RAW-products.com

Building Green har inviteret Lone Feifer til at dele sine refleksioner om Building Greens jubilæum, og hvordan vi accelererer bæredygtighed de næste 10 år. Lone var ordstyrer på Building Greens debatscene Green Discussions . Reflektionerne har fået et tvist, og vi forestiller os, at vi befinder os i 2030, og at Building Green har 20 års jubilæum.

REFLEKSIONER: 56

Lone Feifer Director of Sustainability & Architecture, VELUX

Foto: Martin Høyer

Det vigtigste vendepunkt? Da vi erkendte, at nür bygninger og ejendomme er det største investeringsaktiv kunne vi ikke overlade det til kortsigtet profitmaksimering og ensidige risikoprofiler. Lone Feifer

Fremtidens bæredygtige byggeri I år fylder Building Green 20 år, lad os tage en status på hvor langt vi er med grønt byggeri her i 2030: Siden det nye bygningsreglement 2029 opgør vi byggeri som miljøpåvirkning / m2 / år / person, set over 50 år. Det kender vi nu fra ejendomsannoncer og driftsmanualer. Sådan har det langtfra altid været. Efter 1970´ernes olie- og atomkraftkriser herskede der et simplificeret regime indenfor lovgivning af bygninger, som blev vurderet og programmeret i forhold til hvor meget varme de tabte.

I løbet af 00´erne blev der i Danmark eksperimenteret med forskellige teknologier, testet i fuldskala og fulgt af forskerteams som konkluderede et stort behov for at se meget bredere end varmetab, og indtænke indeklima og brugeres sundhed og velvære i sammenhæng med energi og miljøhensyn. Det gik stærkt i 10´erne, hvor bæredygtighed i byggeri blev et konkurrenceparameter, der afprøvede ideer, teknik og hypoteser i praksis i flere typer byggerier. Dette blev et stærkt alment teknisk fælleseje om bæredygtigt byggeri som blev samlet i 2020 i platformen Building Green Together.

Green Building Council og BLOX kom til verden i 10´erne og i 2021 dannede de to foreninger det nordiske Bauhaus Center.

Danmark vandt placeringen med en stærk dansk designtradition og en holistisk tilgang til bygningsrenovering. Et perfekt match med den første kvindelige EU præsidents store satsning på Green Deal. I 2022 blev klimapartnerskabets anbefalingerne til bindende mål i bygningsreglementet efter en periode med frivillig afprøvning.

Det tog for alvor fart fra 2023, hvor København havde titlen som verdens arkitekturhovedstad i 3 år, og blev en afgørende driver for innovation og konsolidering frem mod fælles klimamål på tværs af

arkitektur, kultur, design og ingeniørkunst.

En fælles vilje til ikke at bruge tiden på at kritisere det eksisterende, men på at skabe det nye som viser vejen frem. Dermed blev vi stærke på at programmere bygninger som et økosystem i kontekst og i balance med naturen. Vi satte tal på miljø-omkostninger over samlet levetid, og på krav til kvalitet og æstetik.

I dag bevarer og moderniserer vi som en selvfølge de bygninger vi har, gør dem tidssvarende og som det vigtigste fik vi sat personer på kalkulationerne, så også bygninger er et personligt ansvar. Vi kom længst med at formidle og koge de vigtigste aspekter ind til en forståelig bouillonterning. Det var en lang række ultramarathon-løb, som vi løb i mange stafetter.

Det vigtigste vendepunkt? Da vi erkendte, at når bygninger og ejendomme er det største investeringsaktiv kunne vi ikke overlade det til kortsigtet profitmaksimering og ensidige risikoprofiler.

Den største sejr? Da innovations-motorvejen af de samlede indsatser gav Danmark den afgørende fordel til at nå i mål med 70 procents reduktion allerede i 2027!

SundaHus Material Data Efficient system for conscious material choices Do you want to avoid hazardous substances in buildings and products?

Do you want to keep track of products and chemicals in buildings?

Do you need help to fulfill environmental requirements?

Contact us! info@sundahus.se www.sundahus.se

DEBAT: Tekst: Signe Sand Foto: Julie Mantauk

Arkitekt og initiativtager til Den Grønne StudenterbevÌgelses Byggeriudvalg

SAND

60

SIGNE

Jeg følte selvsagt en stor lettelse på både min og kommende generationers vegne. Her fem år senere må vi dog sande, at den nødvendige grønne omstilling for at imødekomme Parisaftalens mål ikke er kommet rigtigt igang, og det gælder desværre også for den danske byggebranche. Signe Sand

kommer og kompenserer for en eventuel udledning i et netto-nul samfund i 2050.

For at nå i mål med dette scenarie inden for 30 år, kræver det naturligvis, at vi begynder at omlægge nu. Jeg oplever tit at teknologier, metoder eller materialer bliver fremhævet for at være “skridt i den rigtige retning” idet de fører til reduktioner af 2% per produceret enhed, 3 kg/m2 eller anden uigennemskuelig målestok. Vi har naturligvis ikke tid eller råd til at være kræsne, og alle relevante værktøjer skal tages i brug.

Det er dog vigtigt at understrege, at vejen til netto-nul ikke nødvendigvis er summen af en masse små, velmenende skridt, men derimod består af en strategisk og langsigtet plan.

Og det er her det bliver svært, for lad os bare være ærlige: mens mange danske virksomheder i tidernes løb har været gode til at udvikle og optimere deres produkter, så har ingen prøvet at gennemføre en gennemgribende grøn omstilling, der i mange tilfælde kræver en fuldstændig omlægning til et andet produkt inden for den samme service.

Her kommer dog i al beskedenhed klimaaktivistens provokerende simple guide til den strukturelle løsning: • Beregn dit klimaaftryk. Både fra din virksomheds som sådan, men i særdeleshed et givent byggeri, som virksomheden bidrager til.

• Tegn en streg fra dette punkt i 2020 og ned til 0 i 2050. Denne reduktionskurve skal du nu som minimum følge år for år.

• Find ud af hvilket delelement, materiale eller livsfase, der forurener mest.

Derefter laves en plan for en fuldstændig omstilling væk fra disse produkttyper. Helt væk.

• Og et lille tip: I behøver ikke gå ud og bruge mange kampagnepenge på at sige, at I går i nul i 2050. Det står nemlig allerede i Parisaftalen.

62

I dette efterår var jeg den heldige vinder af Building Greens personpris efter mit klima- og byggepolitiske arbejde i Den Grønne Studenterbevægelses Byggeriudvalg. Jeg tror selv, at juryens valg handler om, vi i Den Grønne Studenterbevægelse altid insisterer på at lede efter de løsninger, der er strukturelle og gennemgribende.

Desuden betyder det meget for os i bevægelsen at italesætte klimakrisen som netop den enorme krise, den er. Det betyder for os, at klimahandling ikke er til diskussion, samt at vi er pinligt bevidste om, at enhver forringelse af klimakrav også betyder en forringelse af vores generations fremtidsudsigter.

I 2015 tog jeg afgang fra arkitektskolen. Jeg havde længe været optaget af miljø og klima, men det var først lige gået op for mig, hvor stort et medansvar den branche, jeg selv var på vej ud i, havde for klimakrisen. 2015 er netop det samme år som næsten alle verdens lande underskrev Parisaftalen, den aftale, der skal afbøde de mest katastrofale følgevirkninger af klimaforandringerne. Jeg sad faktisk ved tegnebordet med det ene øje på afgangsprojektet og det andet med på livestream den aften der udbrød klapsalver i Paris.

Jeg følte selvsagt en stor lettelse på både min og kommende generationers vegne.

Her fem år senere må vi dog sande, at den nødvendige grønne omstilling for at imødekomme Parisaftalens mål ikke er kommet rigtigt igang, og det gælder desværre også for den danske byggebranche.

I min takketale til InnoBYG og Building Green på dette års lidt specielle online-udgave af byggemessen, beskrev jeg dét 2050 scenarie, hvor den danske byggebranche ikke udleder ét gram CO2 mere end den optager. Denne vision er ikke noget jeg selv finder på - det er en helt naturlig konsekvens af både Parisaftalen og klimaloven fra 2019, da vi i byggeriet ingen udsigt har til at andre sektorer

Og det er her det bliver svært, for lad os bare være ærlige: mens mange danske virksomheder i tidernes løb har været gode til at udvikle og optimere deres produkter, så har ingen prøvet at gennemføre en gennemgribende grøn omstilling, der i mange tilfælde kræver en fuldstændig omlægning til et andet produkt inden for den samme service. Signe Sand

LANGMACH RIBE Langmach­Ribe­udspringer­fra­ Danmarks­ældste­by­Ribe,­men­har­ berøringsflade­i­hele­Danmark­og­ dele­af­Europa.

Med mennesket i centrum skaber vi­brandsikre­løsninger­i­byggebranchen med hensyntagen til kundens ønske om grønne byggerier.

Vi styrer dig sikkert igennem brandsikre og bæredygtige løsninger BRANDRÅDGIVNING, RISIKOSTYRING OG FOREBYGGELSE CERTIFICERET BRANDRÅDGIVNING

E-LEARNING

RISIKOSTYRING OG FOREBYGGELSE

Udarbejdelse af brandteknisk dokumentation for byggesager herunder starterklæringer, brandstrategier, ­flugtvejstegninger,­­DKV-planer­samt­ ­rådgivning­ved­ABA-udbud,­termisk­ og­mekanisk­brandventilation,­sprinkling,­ATEX,­beredskabsplaner­og­varmt­ arbejde.

Uddannelse­med­fokus­på­styring­og­ minimering af risici for bygningsskader, tab­af­værdier­og­driftsstop­samt­sikkerhed og tryghed for bygningens brugere.

Bygningsgennemgange­af­virksomheders, boligselskabers og kommuners bygninger­med­relevant­risikoinformation og sikringstiltag der belyser risici inden for bygning, løsøre, brand, sikring og drift.

Langmach Ribe ApS / Tel.: +45 24 45 45 11

www.langmachribe.dk

Dokumenteret bæredygtigt træ til facaden Træ er det oplagte valg af materiale til tidens byggerier.

Træet har nemlig en særlig evne til at lagre CO2, og så bliver det bare smukkere med tiden.

Frøslev ABODO er thermobehandlet træ, der fremstår knastfri og med flotte brede åretegninger. Træet er formstabilt og ligger i holdbarhedsklasse 1.

Frøslev ABODO er dokumenteret bæredygtigt med EPD, der ligger tilgængelig på vores hjemmeside.

Jens P. L. Petersens Vej 1, Frøslev • DK-6330 Padborg Tel. +45 7467 0600 • info@froeslev.dk • www.frøslev.dk

Hvordan skal beton bruges i fremtiden?

På Building Green 2020 skulle deltagerne i årets konkurrence for arkitektstuderende forsøge at bruge beton på nye måder. Noget tyder på, at brugen af beton kommer til at ændre sig i fremtiden i en mere bæredygtig retning.

Tekst: Emil Vendelbo Johansen Foto: Martin Høyer

Projektet er udformet som ungdomsboliger bygget i en kombination af stål, beton og stampet jord. Sidstnævnte er en ældgammel teknik og materiale, som blandt andet en del af den kinesiske mur består af. Det har en række gode egenskaber, eksempelvis har jorden både brandhæmmende og isolerende egenskaber.

Grundstenen til projektet blev lagt via en fælles interesse for arkitekten Roger Boltshauser, som underviser ved arkitektskolen ETH i Zürich og beskæftiger sig meget med hybridkonstruktioner.

For dem begge var det vigtigt, at projektet havde et socialt element. En tilgang til faget som førte dem sammen i starten af deres kandidatstudie. ”Tidligt på vores kandidatstudie blev vi kastet ud i at skulle give os en retning for hvordan vi skulle arbejde som arkitekter, og noget at det som vi fandt sammen over var, at begge vores manifester omhandlede meget det med at gå væk fra overregulerede byggemetoder og gå lidt tilbage igen og få nogle diffusionsåbne konstruktioner, som giver det her enormt gode indeklima,” siger Simon McNair og suppleres af Jonatan Møller Larsen: ”Målet er en åndbar konstruktion, som det er rart at bo i, i stedet for de

66

I den brede befolkning kan ordet betonbyggeri godt have en lidt negativ klang, selvom det er et af vores mest brugte materialer.

Beton rummer en lang række kvaliteter, men er desværre også et energitungt materiale. Den danske betonbranche har det da også som målsætning at halvere Co2-belastningen på betonbyggeri i 2030 i forhold til 2019. I årets konkurrence for studerende om beton på konferencen Building Green var der flere bud på mere bæredygtige løsninger for brugen af beton i fremtiden. De studerende ser spændende muligheder for det udskældte materiale.

Vinderprojektet med titlen Hybridkonstruktionens vilje er skabt af Simon McNair og Jonatan Møller Larsen, 5. årsstuderende fra KADK. De vandt, som titlen antyder, med et projekt der bruger beton i kombinationen med andre og mere bæredygtige materialer. ”Beton er et væsentligt materiale, som er svært at komme udenom i eksempelvis bro-, og tunnelbyggerier – eller ved klimasikringer, men det handler for os om at bruge betonen de rigtige steder. Vores bud her, er at bruge beton i boligbyggeri, og det er jo ikke ensbetydende med, at man skal bruge beton i hele bygningen.

Tværtimod,” fortæller Simon McNair.

67

plastikposer, som vi bor i nu. Det handler om at mennesker skal have det godt, der hvor de bor.”

Energilagring og oplevelsesøkonomi ”Beton har bare nogle formbare egenskaber og styrker, som man ikke finder i andre materialer. Vores projekt består jo stort set kun af beton,” siger Signe Juul Clevin.

Hun deltog sammen med Frederik Paarup med projektet Samsø Energilager.

Projektet tager udgangspunkt i det faktum, at Samsø er selvforsynende med vedvarende energi, men at der er udfordring i at lagre den overskydende energi. Energien skal kort fortalt lagres i nogle store siloer i landskabet, som vil hæve og sænke sig i takt med at energien lagres ved hjælp af et vandreservoir i bunden. De to studerende

fra KADK mener, at formålet vil retfærdiggøre brugen af CO2-tunge materiale. ”Hvis man skal anvende beton, så er det måske i denne her type projekter.

Et mekanisk anlæg som jo i virkeligheden kan stå i meget, meget lang tid, og hvor funktionen er et bæredygtigt formål,” siger Signe Juul Clevin.

Det var under en felttur til Samsø, at de fik idéen til projektets udformning.

Bygningen skulle ikke kun tjene et praktisk formål i form af lagring af energi, men også blive et udflugtsmål på øen. ”Øen vil gerne brande sig som denne her energiø, men vi følte ikke, at der var et sted, hvor vi kunne gå hen og røre ved energien, så derfor har vi prøvet at kombinere en vedvarende energikilde med en oplevelsesarkitektur,” fortæller Frederik Paarup.

”Beton er et væsentligt materiale, som er svært at komme udenom i eksempelvis bro-, og tunnelbyggerier – eller ved klimasikringer, men det handler for os om at bruge betonen de rigtige steder. Vores bud her, er at bruge beton i boligbyggeri, og det er jo ikke ensbetydende med, at man skal bruge beton i hele bygningen. Tværtimod” Simon McNair

”Det er faktisk et igangværende projekt, som vi har arbejdet videre på, siden vi sendte det ind til konkurrencen. Vi har et værksted ude i Nordhavnen, hvor vi arbejder meget med fokus på jord-, og hybridkonstruktioner.

Så det er bestemt ikke noget, som vi er færdige med” Simon McNair

Ordet beton kan lede ens tanker hen på den til tider omdiskuterede brutalisme.

Selvom Samsø Energilager ikke kan kategoriseres som brutalisme er der alligevel en reference. ”Brutalismen handler også om ærligheden i materialet, og der er en eller anden form for ærlighed i det her. Vi pakker det ikke betonen ind, som man ofte gør når man bygger i det materiale. Her får den lov til at patinere pænt og blive en del af Samsø, og i og med at vi har plantet en skov på toppen, så kan man siger at vi ”begrønner” betonen samtidig. I hvert fald visuelt,” siger Frederik Paarup.

Det stopper ikke her Simon McNair og Jonatan Møller Larsen kunne tage hjem fra konkurrencen på Building Green med æren, statuette og 15.000 kroner til deling. Var det så bare det for hybridprojektet der kombinerede moderne beton med den ældgamle teknik med stampet jord? ”Det er faktisk et igangværende projekt, som vi har arbejdet videre på,

siden vi sendte det ind til konkurrencen.

Vi har et værksted ude i Nordhavnen, hvor vi arbejder meget med fokus på jord-, og hybridkonstruktioner. Så det er bestemt ikke noget, som vi er færdige med,” fortæller Simon McNair.

Selvom fremtiden som bekendt er svær at spå om, så tror de på, at hybridkonstruktionerne er noget vi vil se mere af generelt inden for nybyggerier i fremtiden. ”Det stopper ikke her for os, og hvis arkitekter begynder at tænke endnu mere på bæredygtige og naturlige materialer, både i konstruktion og beklædning, så tror jeg helt klart, at det har en fremtid i sig selv,” slutter Jonatan Møller Larsen.

Hos Signe Juul Clevin og Frederik Paarup ser man også en fremtid, hvor betonen stadig vil spille en væsentlig om end mindre rolle end før: Vi tror, at vi skal tænke mere over, hvordan vi bruger det, men vi tror ikke, at det forsvinder.

Vi tror også, at hvis vi bruger det mere korrekt, så kan vi gøre det mere bæredygtigt,” slutter de to samstemmende.

Betalt indhold

DBI vil forene bæredygtighed og brandsikkerhed

Bæredygtighed rimer ikke just på brandsikkerhed. Men det kan det komme til, for DBI agter at stille sin viden og erfaring til rådighed for at finde måder at anvende byggematerialer, som både er bæredygtige og brandsikre.

Med den digitale omlægning af Building Green-messen vil DBI deltage som aktiv aktør i det nye vidensdelings-community ’Building Green Together’. Bl.a. kan vi byde ind med effektive skalerede brandtests til byggevareproducenter og sparring ved produktudvikling, som åbner op for brugen af nye materialer. Desuden

har vi flere forskningsprojekter på tegnebrættet, som skal fjerne brandmæssige barrierer for den grønne omstilling i byggeriet.

Svært at bygge bæredygtigt og brandsikkert Det er vanskeligt at genbruge byggematerialer, fordi der ikke findes nogen metode til at brandteste og klassificere genbrugsmaterialer. Derfor genanvender man i dag kun materialer, hvor der ikke stilles brandkrav. Det er en af de udfordringer, DBI arbejder på at finde løsninger for både i aktuelle og kommende forskningsprojekter.

Læs artiklen ’Svært at genbruge byggematerialer med brandkrav’ i DBI’s fagmagasin ’Brand & Sikring’, her.

I Nordhavn bygges der helt uortodoks med genbrugsmaterialer.

Nyt projekt på vej. Building Green har bedt Signe Kongebro, partner i Henning Larsen, om at fortælle om tegnestuens arbejde med Vejlands Kvarter.

Vejlands Kvarter fremmer en bæredygtig forandring

70

Tekst: Signe Kongebro

Visualisering: DPI Studio

71

Udgjort af tre ’landsbyer’ indskriver Vejlands Kvarter på Amager Fælled sig i naturens orden og bliver Københavns første bydel i træ. Bydelen er designet til at skabe et aktivt fællesskab, hvor 7.000 indbyggere får mulighed for at bo i et bæredygtigt byggeri tæt på naturen med oprindelige byrumskvaliteter som gadekæret, butikker og den tætte bymidte.

Henning Larsen har et stort ansvar for at beskytte og opretholde det naturlige miljø, men konfronteres samtidig med eksploderende bybefolkninger verden over. Med naturen i centrum er visionen med Vejlands kvarter at skabe en ny bydel og samtidig øge lokal biodiversitet.

Med beslutningen om at bygge på Fælleden, kom der også en forpligtelse i at skabe et sted, hvor mennesket og naturen er i balance. For at sikre, at naturen bevares, er det mere afgørende end nogensinde før, at forholdet mellem by og natur er ”både / og”, ikke ”enten / eller”.

Her er Vejlands Kvarter et seriøst bud, hvor naturen er et definerende element i alle aspekter.

Vejlands Kvarter bringer naturen ind i byen Vejlands Kvarteret er forankret i en meget traditionel skandinavisk måde at leve på.

Konceptet fusionerer to fremherskende levevilkår i Danmark: landsbytilstanden,

der har individuelle boliger, som samles omkring en offentlig plads, og den bymæssige tilstand, der har tætpakkede lejlighedsbygninger, som samler sig om en privat gårdhave i midten.

Vejlands Kvarteret ligger i København, men dens umiddelbare tilstand ligner meget mere landet. Forslaget kombinerer de to typologier: arkitektonisk har den en tæt urban struktur, men i alle andre aspekter ligner den mere landet. I stedet for at bygge en by i hjørnet af et grønt område, er der skabt tre ”øer” i det grønne hav.

Hvorfor anvende træ?

Træ er måske ikke det rigtige svar for ethvert projekt, men på de steder, hvor det er, er vi nødt til at skubbe det fremad og anerkende at anvendelsen af træ som byggemateriale både er klimavenligt, tidsbesparende, sikkert og sundt.

Træ er et mere miljøvenligt og vedvarende byggemateriale end stål eller beton, der efterlader store aftryk forbundet med

Visualisering: Henning Larsen Arkitekter

Træ er måske ikke det rigtige svar for ethvert projekt, men på de steder, hvor det er, er vi nødt til at skubbe det fremad og anerkende at anvendelsen af træ som byggemateriale både er klimavenligt, tidsbesparende, sikkert og sundt.

dets livcyklus. Træ opsamler og binder mere CO2, end det udleder i produktion og transport: 1 m3 træ binder ligeså meget CO2, som en bil udleder på en tur af ca. 5.000 km.

Vejlands Kvarter kan opføres med CLT eller præfabrikerede træmoduler og muliggør en hurtigere og mere præcis konstruktion. Træmodulerne kan skabes indendørs og er derfor uafhængige af vejret. Ligeledes er der ingen hærdningstid, så montering om vinteren vil ikke

være en hindring. Præfabrikation med træmoduler vil bespare både tid og omkostninger og gør træ til et konkurrencedygtigt materiale.

For mange lyder træ ikke som et sikkert byggemateriale, for træ kan brænde – men når det sker, er det kontrolleret.

Forkulning bremser nemlig forbrændingsprocessen, og gør det til et meget sikkert materiale. Træ holder sine strukturelle kapaciteter meget længere end fx stål og behøver ikke males som stål for at opnå

Visualisering: DPI Studio

73

brandklasser fra REI60 og endda op til REI120 og højere.

At anvende naturlige byggematerialer som træ skaber åndbare og ikke-giftige konstruktioner. Det fremstiller konstruktioner, der er åbne for at luft, som kan strømme igennem, hvilket skaber et godt indeklima.

En inspiration fremadrettet Vejlands Kvarter vil fremadrettet inspirere andre projekter, og det er en stor del af

grunden til, at vi gik ind i dette projekt. Vi kan ikke tilgå arkitektur, som vi har gjort det førhen. I de tilfælde, hvor vi skal bygge nyt, skylder vi vores miljø og os selv at gøre det så samvittighedsfuldt som muligt.

Mens visionen for dette projekt er skræddersyet til dets specifikke forhold og kontekst, håber vi, at fremgangsmåden er noget, der kan kopieres andre steder.

Vejlands Kvarter blev tidligere på året kåret vinder i kategorien ’Unbuilt Masterplan’ i Architizer A + Awards 2020.

Visualisering: DPI Studio

Add the authentic.

Add your vision.

CEMBRIT PATINA INLINE

Walking the line between shadow and light.

CEMBRIT PATINA ROUGH

Smooth on the outside.

Tough on the inside.

CEMBRIT PATINA ORIGINAL

Anything but ordinary.

Byg verden grønnere og sundere med det reneste træ Et godt indeklima giver bedre produktivitet. I hjemmet, på arbejdspladsen og i alle vore skoler burde det være et must for vores ve og vel, vi får mere energi og større motivation.

Et godt indeklima er afgørende for menneskers trivsel og sundhed. Det giver værdi og livskvalitet for den enkelte, men det giver faktisk også bygningen værdi.

Vælg Thermocell FSC® C013321 certificeret Træfiberisolering, ved nybyggeri, ved energirenovering, ved efterisolering, i bevarings- værdige bygninger, sommerhuse – det er samfundsmæssig og samfundsøkonomisk et godt tiltag.

Materialer er ren ny skovet gran fra FSC® kontrolleret skovbrug. Afbarket og defibreret, højt indhold af lignin. Materialet er klinisk ren og anvendes også for fremstilling af børnebleer, bind m.m.

Vi binder 38,1 kg Co2 pr produceret m3 træfiberisoleringsmateriale, og vi forbruger kun 3,22 MJ/kg isolering = 13,46 KCAL pr kg produceret Træfiberisolering.

Isoleringsevne blandt markedets bedste • Behageligt at røre ved og arbejde med • Varmt om vinteren / koldt om sommeren • Fugtregulerende • God lydisolering • Lang levetid • 100 % indholdsdeklareret • FSC certificeret og CE mærket • Reducerer Co2 • Resistens mod biologisk nedbrydning som konstruktionstræ.

Thermocell Sales Aps • Næssundvej 423 A, 7960 Karby • Tlf. 96 69 50 60 • www.thermocell.dk

David Zahle Partner, Bjarke Ingels Group - BIG

76

Q&A

Foto: Martin Høyer

Tekst: Ditte Rosenquist

77

Hvad er din baggrund, og hvordan havnede du som partner i BIG? Jeg er uddannet arkitekt, men startede med at studere filosofi og datalogi. Jeg startede på arkitektstudiet efter at have arbejdet med scenografi og kulturprojekter i et par år. Det gik op for mig, at jeg gerne ville skabe oplevelser for mennesker.

På mit 3. studieår kom jeg i praktik hos PLOT, der var ledet af Julien De Smedt og Bjarke Ingels, hvor jeg meget hurtigt fik en masse ansvar.

Jeg blev mere eller mindre projektleder på en konkurrence fra dag 1. Bjarke tegnede planer, og Julien lavede renderinger. PLOT var på det tidspunkt et lille opstartskontor med 8 ansatte. Da vi vandt et psykiatriske hospital, som jeg havde været projektleder på, besluttede jeg mig for at tage tilbage på arkitektskolen for at lave min afgang. Så snart jeg fik min afgangseksamen, blev jeg fastansat, og blev designansvarlig for at følge det Psykiatriske Hospital til dørs, så to år efter min afgang havde jeg været med til at realisere et byggeri.

Da vi startede BIG efter PLOT, gik der et års tid, hvor jeg hjalp med at få ansat den rigtige ledelse af tegnestuen og få mange ting på plads. I 2007 var jeg designansvarlig for at lave konkurrencen om Søfartsmuseet I Helsingør, som vi vandt. Jeg blev trods min korte erfaring projekteringsleder af byggeriet, og fik ansvaret for at lede et relativt komplekst

byggeri. Da det stod færdigt i 2013, havde vi fået vores partnerstruktur på plads, og jeg har siden været løbende ansvarlig for 10-15 projekter.

Så jeg har efterhånden arbejdet sammen med Bjarke i 19 år, og været med på tegnestuen fra den var lille bitte til nu, hvor vi er næsten 600 mand.

Hvor meget er BIG partnere involverede i projekter?

Det er vigtigt for os, at partnere er meget hands-on på projekterne. Bjarke er inde over alle vores projekter, men der er altid en partneransvarlig for hvert projekt, som sørger for, at vi leverer og kommer i mål. Nogle beskæftiger sig mere med den tidlige udvikling, skitse og konkurrenceopgaver, mens andre beskæftiger sig mest med projekteringen og byggeriet i de senere faser. Jeg kan personligt enormt godt lide at være involveret i alle faser og følge projekterne helt fra start til slut.

Hvordan er BIGs strategi i forhold til bæredygtighed?

Bæredygtighed er til stede i alle vores projekter og i alle skalaer fra design, over bygning til masterplaner, men det er forskelligt, hvordan det bruges og inddrages fra projekt til projekt.

Når du arbejder i bygningsskala, kan du løse noget af den bæredygtige udfordring samfundet står overfor. Du kan f.eks. arbejde med det overordnede volumen,

Når du arbejder i bygningsskala, kan du løse noget af den bæredygtige udfordring samfundet står overfor. Du kan f.eks. arbejde med det overordnede volumen, med facaden, du kan arbejde med de tekniske installationer og du kan arbejde med, hvordan du socialt binder byggeriet sammen med resten byen. Men jo større en opgave er, jo flere forskellige lag af bæredygtighed kan man integrere. Når man designer en masterplan, en bydel eller en hel by, kan man løse det infrastrukturelle på et meget højere bæredygtigt plan. David Zahle

Hvis jeg skal sige det lidt frækt – så bliver vi ofte kritiseret for, at vores projekter er for godt og effektivt kommunikeret. De er meget præcise, og de kan forklares kort, men det betyder ikke, at de ikke har en masse meget dybere lag, som bare ikke altid kommer med, når projekter debateres i medierne. David Zahle

Hvor meget betyder materialernes bæredygtighed i jeres bygninger?

Man kan sige, at der er to niveauer i bæredygtighed. Det ene er meget konceptuelt og socialt, og det andet er mere teknisk og materialemæssigt. Størstedelen af de bygninger vi laver skal certificeres i et af de cirka 50 mulige certificeringssystemer rundt omkring i verden. Vi arbejder lige nu med at certificere bygninger i 12 forskellige certificeringssystemer. Der har vi den tekniske tjekliste. Her er det ekstremt vigtigt at se på, hvad er det for nogle materialer, og hvad er det for nogle tekniske løsninger, du putter ind i huset. Det er en stor og vigtig opgave i alle vores projekter. Et stort fokusområde for os er derfor at sikre en

78

med facaden, du kan arbejde med de tekniske installationer og du kan arbejde med, hvordan du socialt binder byggeriet sammen med resten byen. Men jo større en opgave er, jo flere forskellige lag af bæredygtighed kan man integrere. Når man designer en masterplan, en bydel eller en hel by, kan man løse det infrastrukturelle på et meget højere bæredygtigt plan.

Samtidigt er der også en masse eksisterende bygninger, der skal ombygges og ”retro-fittes” for at blive mere bæredygtige. Derfor arbejder vi også med bæredygtighed i de industrielle produkter, vi designer. De kan nemlig være med til at opgradere og agere som ”software” i den eksisterende bygningsmasse.

79 ← Projekt: Toyota Woven City Kunde: Toyota Motor Corporation + Kaleidoscope Creative Ansvarlige partnere: Bjarke Ingels, Leon Rost

↑ Projekt: The Plus Kunde: Jan Christian Vestre / VESTRE AS Ansvarlige partnere: Bjarke Ingels, David Zahle, Ole Elkjær-Larsen

Toyota Woven City er BIG’s største og mest ambitiøse projekt til dato. Byen skal placeres ved foden af Mt. Fuji i Japan. Projektet er tænkt som et levende laboratorium, og det har til formål at bringe mennesker og samfund sammen i en fremtid muliggjort af teknologi, der stadig er baseret på historie og natur.

Sammen med Vestre, afslører BIG The Plus som verdens mest bæredygtige møbelfabrik gemt i hjertet af den norske skov. The Plus har til formål at være en global destination for bæredygtig arkitektur og højeffektiv produktion.

The Plus bliver den første industribygning i Norden, der opnår BREAM Outstanding, den højeste miljøcertificering. Alle materialer er omhyggeligt udvalgt efter deres miljøpåvirkning. Designet til at være en ’Paris Agreement-proof’ bygning, hvor ethvert aspekt af designet baseret på principper for vedvarende og ren energi.

Foto: Squint Opera

Foto: Bjarke Ingels Group - BIG

Foto: Rasmus Hjortshøj

konstant læring, så vores medarbejdere er up to date med de materialer, der skal bygges ind i bygningerne.

enormt sociale og «folkelige». Det kan godt være, at folk bliver irriterede over, at det lyder som en lidt frisk ide at placere en skibakke på taget af en forbrændingsHvorfor ender BIG sommetider i anstalt, men det er til gengæld også helt modvind i medierne? sindsygt generøst, kræver en enormt modig Det er jeg nok ikke den rigtige at spørge bygherre og en meget insisterende arkitekt om... men det kan skyldes mange ting. at få gennemført. Jeg er enormt stolt af at Hvis jeg skal sige det lidt frækt – så være med til at gennemføre projekter, der bliver vi ofte kritiseret for, at vores projekter ikke bare gør som alle andre, men er med er for godt og effektivt kommunikeret. De til at pege på at arkitektur kan være en er meget præcise, og de kan forklares kort, aktiv del af hvordan vi bruger vores by. men det betyder ikke, at de ikke har en Min oplevelse er, at så snart folk masse meget dybere lag, som bare ikke dykker lidt ned i substansen og rent faktisk altid kommer med, når projekter debateres forstår kompleksiteten og dybden af i medierne. projekterne, så ser de værdien. Så kan det I sidste ende vil jeg helst bedømmes godt være, at vi får skudt i skoene, at vi er på de byggede projekter og ikke på hvorsmarte eller overfladiske, men hvis du kigdan vores projekter kommunikeres. ger på langt de fleste boligbyggerier eller Hvis man ser på nogle af de bygfor den sags skyld kulturbyggerier, så er gerier, vi har bygget i København, som de faktisk meget mindre sociale og meget f.eks. Havnebadet, der er elsket af alle mindre givende til byen end de fleste af københavnere, 8-tallet, hvor man kan gå vores byggerier. Fremadrettet håber jeg, hele vejen på toppen eller Amager bakke, at folk vil bruge lidt mere tid på at forstå der tilbyder en helt ny og unik funktion til vores projekters facetter og tankerne bag, det offentlige rum, så er de allesammen før de begynder at kritisere.

80

Jeg er enormt stolt af at være med til at gennemføre projekter, der ikke bare gør som alle andre, men er med til at pege på at arkitektur kan være en aktiv del af hvordan vi bruger vores by. David Zahle

Betalt indhold

Få sundt indeklima – uden ekstra omkostninger Du kan sikre sundt indeklima i en bæredygtig bolig og tilmed spare penge Der findes en grønnere og mere økonomisk løsning end de typiske vinduer med tre forseglede lag glas. Frisk luft kan varmes op af spildvarme mellem lagene, så du ikke skal bruge energi på at varme den op indenfor. Teknologien findes i Ventilationsvinduerne, som er veldokumenterede og foretrukket af bæredygtige husbyggere som Jakobsen Huse.

Vinduerne kan kombineres med en varmepumpe, som bruger energien fra den gamle luft til at varme huset op. Det kan give et varmeforbrug helt ned på 3.500 kroner om året i en typisk villa. I Danmarks første enfamiliehus med DGNB platin-certificering – Villa Grenaa – bruger også Living Better.

“Vi var bange for, at det var for dyrt.

Men da vi fik udregningerne, var det en no-brainer. Hele systemet, anskaffelsen og driften er billigere,” siger bygherre Dennis Thaagaard.

Living Betters effekt er dokumenteret af: • • • • •

Teknologisk Institut Aalborg Universitet Frauenhofer-instituttet Force Instituttet Og en lang række bygherrer

Vil du også bygge bæredygtigt, sundt og billigere?

Se hvordan på ventilationsvinduet.dk

OK, boomer: De unge kommer til at sikre byggeriets grønne omstilling Tekst: Emil Vendelbo Johansen Foto: Julie Montauk

82 Hvis Danmark og resten af verden skal nå i mål med den grønne omstilling, skal der handling til. Fremtidsforsker Jesper Bo Jensen er overbevist om at der kommer handling i fremtiden på grund af de yngre generationer.

83

Både EU og Danmark har en ambition at klimaneutral i 2050. Den ambitiøse plan om ikke at udlede flere drivhusgasser vil blandt andet kræve store ændringer i samfundet over en bred kam, men også i måden vi både bygger nye bygninger på og renoverer de eksisterende. Planen er ikke blot muligt at føre ud i livet, det vil med sikkerhed ske. I hvert fald, hvis man spørger fremtidsforsker og direktør i Fremforsk Jesper Bo Jensen. ”Kigger vi på unge mennesker i dag.

Her mener jeg folk, der er under 30 år. Så er noget af det, der er rigtigt vigtigt at gøre en forskel og hjælpe verden. De vil gerne være en mindre belastning for klimaet.

Dem der er på min alder, har ind i mellem hørt det udtryk ”ok, boomer”. Det betyder sådan set, at ”I er for gamle til at diskutere co2-udledning fordi I kan alligevel ikke forstå det, og I er alligevel ikke længe nok på jorden.” Og det kan der være noget om,” lyder det fra Jesper Bo Jensen.

Begrebet dækker over en reaktion fra yngre generationer til de ældre årgange født i årene efter anden verdenskrig især over deres manglende forståelse for klimakrisens omfang. Jesper Bo Jensen påpeger, at for de unge, som kommer til at sætte retningen for vores samfund i nær fremtid, er den grønne øverst på dagsordenen. Det har den ikke været hos de ældre generationer og derfor er den grønne omstilling ikke for alvor kommet på vingerne i de foregående årtier.

”Der vil også være et pres på fremtidens virksomheder for at rekruttere de her unge. For hvis man som virksomhed ikke lever op til de her ting som CSR og bæredygtighed, så vil det i stigende grad blive sværere at få unge til at arbejde for dem,” siger Jesper Bo Jensen.

Den demonstrative rolle Klimaskeptikere eller bare folk som måske synes emnet fylder lige lovligt meget i debatten kan til tider trække det kort, at Danmarks udledning af drivhusgasser udgør en forsvindende lille del af verdens samlede udledning. Derfor bør vi ikke gå forrest. Men Jesper Bo Jensen mener, at

der på verdensplan kan være en stor effekt i at Danmark går forrest på trods af vores beskedne størrelse. ”Vores udledning på verdensplan svarer til en promille af den samlede udledning.

Det vil forsinke opvarmningen med mellem seks timer og to dage i år 2100. Men hvis vi kan bevise, at tingene kan lade sig gøre. At det faktisk er muligt at reducere CO2-forbruget i bygninger mens de står og i opførelsen. Og det er muligt at reducere meget kraftigt. Så viser vi, at det også kan lade sig gøre alle andre steder,” siger han.

Et begreb som flere og flere arkitekter og bygherrer har fået øjnene op for er ”cradle to cradle”, altså vugge til vugge.

Det dækker over en cirkulær tilgang til byggeriet. Her i Danmark har blandt andre tegnestuen 3XN og deres grønne tænketank GXN beskæftiget sig en del med begrebet. ”Det handler om, at vi først skal reducere vores materialeforbrug, derefter skal vi genbruge gamle byggematerialer, og hvis vi producerer nye, skal vi sørge for at de kan genbruges og til sidst skal vi sikre at byggematerialerne kan nedbrydes og blive til noget andet. Det er der vi skal lande, hvis vi for alvor skal omstille byggeriet,” siger Jesper Bo Jensen.

Han påpeger, at vi sådan set har bygget mere og mere energivenligt de seneste 20 år. Men vi har en udfordring i

84

”Det her skal nok komme, og det bliver i kraft af de yngre generationer.

Via dem tror jeg, at man på et tidspunkt kommer til at tvinge byggeriet til omstillingen med lovgivning, his der altså ikke sker noget,” vurderer Jesper Bo Jensen.

Det skal nu ikke lyde som om, at politisk tvang er det eneste mulige scenarie i fremtiden. Jesper Bo Jensen tror nu også, at byggebranchen og markedet kan bidrage til at nå klimamålsætningerne.

Men også her spiller de unge en rolle.

Desuden påpeger han, at markedet ikke kan stå alene med opgaven. Fordi selvom der er en interesse for bæredygtigt byggeri, så er det ikke sikkert at fanen holdes lige så højt, når regningen skal betales af bygherrerne eller boligkøberne. ”Folk betaler normalt ikke ekstra for det grønne. De vil bare have det. Det har vi undersøgt nogle gange. Folk vil sjældent betale 10 procent mere for en bolig eller få 10 procent mindre for samme pris,” lyder der fra Jesper Bo Jensen.

forhold til den eksisterende boligmasse.

Vi har især mange energitunge bygninger fra 1960’ernes og 1970’ernes byggeboom, men også bygninger hvis historie går flere hundrede år tilbage.

Tale er sølv…

Man siger at vejen til Helvede er brolagt med gode intentioner. Men vejen til et grønnere og mere bæredygtigt byggerie er brolagt med handling. ”Der er blevet talt rigtigt meget om bæredygtighed de seneste 10 år. Der findes en del af det som mange vil betegne som ”greenwashing”. Greenwashing er en slags aflad. Når man som virksomhed prøver at kompensere for sin CO2-udledning ved eksempelvis at plante skov andre steder i verden. Hvor meget af det her er

rigtigt, hvor meget er egentlig dokumenteret hele vejen igennem? Det ser vi alt for ofte problemer med,” siger Jesper Bo Jensen og tilføjer:

”Men jeg tror, at det vigtigste at forstå er, at man skal udstikke en retning. Giver man en retning på det her område, så sørger man for at gå den rigtige vej. Tempoet selvfølgeligt også vigtigt. Men det vigtigste er at holde retningen. Og så skal man huske at tale er sølv, handling er guld.”

Harpa Birgirsdottir tegner den forskning, der reducerer bygningers klimaaftryk Harpa Birgisdottir, ph.d. og forsker på BUILD ved Aalborg Universitet, er blevet en central skikkelse hvad angår bæredygtighedsvurderinger af bygninger.

86

Teskt: John de Summer-Brason Foto: Martin Høyer

”Min vision og mission er todelt. Jeg prøver at hjælpe byggebranchen med at finde ud af, hvilken belastning de forskellige slags byggematerialer udgør, vi bruger i byggeriet i dag. Og hvordan klimaaftrykket kan reduceres. Samtidig vil vi gerne udvikle vores værktøjer, der bruges af byggebranchen i de tidlige designfaser. Klimapåvirkninger kan bestemmes og reduceres ved hjælp af livscyklusvurderinger, de såkaldte LCA. Regeringen har fastlagt et mål om 70% reduktion af klimapåvirkningerne fra 1990 til 2030.” Harpa Birgisdottir

I en tid hvor offentlighed og beslutningstagere er pinligt bevidste om, at verdens ressourcer er knappe og klimakrisen presser sig på, er den islandskfødte miljøingeniør Harpa Birgisdottir blevet efterspurgt med sin forskning i bygningers klimaaftryk. Hun står blandt andre bag rapporten ”Klimapåvirkning fra 60 bygninger. Muligheder for udformning af referenceværdier til LCA for bygninger”. Med sine beregninger gør rapporten det muligt at vurdere, hvilke typer huse og byggematerialer som har det største potentiale i bestræbelserne på at nedsætte klimaaftrykket.

Missionen ”Globalt bidrager byggeriet med omkring 39% af de samlede klimapåvirkninger, hvor cirka 28% stammer fra driftsenergiforbrug til den samlede bygningsmasse og cirka 11% stammer fra forbrug af materialer til nybyggeri og renovering af eksisterende byggeri,” forklarer Harpa Birgisdottir. ”Det vi har set i vores forskning er, at byggematerialerne spiller en ret stor rolle i forhold til udledningen af C02.

Derfor er der et stort potentiale.”

Langt fra det fossile Man kan ikke sige, at Harpa er født til rollen som frontkæmper for reduktion af blandt andet opvarmning gennem fossile brændstoffer. ”Jeg kommer fra Island med varmekilder som opvarmer vores huse og opvarmede indkørsler, så vi ikke skal skrabe sne,” siger Harpa med et smil. Trods et vist fravær af fossile brændstoffer gik hun straks fra starten af sin karriere som ingeniør efter at arbejde med miljøspørgsmål. I Island fandtes uddannelsen til miljøingeniør imidlertid ikke på daværende tidspunkt, hvilket fik Harpa til at rejse til Danmark: ”Jeg læste på DTU og lavede min ph.d. i at lave LCA-værktøjer for veje og for affaldshåndtering. Jeg arbejdede dernæst som rådgivende ingeniør i Island fra 2005-09 efter min ph.d. I Island skal man være lidt af en blæksprutte og lave alle mulige forskellige ting. Da vi arbejdede med certificeringer af bæredygtigt byggeri i Island kunne jeg se, at der simpelthen manglede så meget forskning på LCA af byggematerialer, så da jeg skulle flytte igen til Danmark, tænkte jeg, der er dét, jeg gerne vil arbejde med. Jeg var heldig med at komme på SBI, Statens Byggeforskningsinstitut der nu hedder BUILD, og der var de akkurat i gang med at se på, hvilken certificeringsordning man skal bruge i Danmark.”

”Vi skal passe på materialemængder, vi skal regne LCA. Mange vil gerne vide, hvilke materialer vi skal bruge. Bygningerne her er alle forskellige, og man vil gerne have den store metodefrihed i, hvordan man bygger. Med det store ønske om metodefrihed og de forskellige materialer som indgår i bygningerne, bliver det ekstremt svært at komme med fem tommelfingerregler.” Harpa Birgisdottir

”Vi kan for eksempel ikke se den store klimamæssige fordel i at bruge genbrugsbeton. Omvendt er det et ressourcespørgsmål – der kan være mangel på beton - som vi ikke tager stilling til.”

LCAbyg med byggematerialer og transport Siden den store rapport ”Klimapåvirkning fra 60 bygninger” er der blevet arbejdet intensivt på nye versioner af værktøjet LCAbyg, som giver et mere detaljeret og præcist billede af bygningers klimabelastning. ”Vi har netop lanceret den frivillige bæredygtighedsklasse, hvor der stilles krav om at lave LCA i bygninger. Siden 2015 har vi udviklet LCAbyg med dele, så vi nu også beregner og inkluderer transport af byggematerialer, de emissioner som udvikles, når de bliver importeret, om de kommer fra udlandet eller bliver produceret i Danmark.

Vi indregner også alt det spild, der sker på byggepladsen.”

Også konkurrenter samarbejder om den gode sag Da jeg afsluttende spørger senior researcheren, hvad det bedste er, hun har oplevet i forbindelse med den store rapport, som Den grundlæggende efterspørgsel skal bidrage til nedbringelse af klimaafpå metodefrihed trykket, kommer svaret prompte: ”Det er For Harpa Birgirsdottir er det dog vanske- den utroligt store villighed til samarbejde ligt at komme med fem bud, fem ting, som mellem partnerne!” Under udviklingen er de vigtigste: af DGNB til danske forhold, herunder ”Med denne rapport har vi bare kig- udviklingen af LCAbyg, har jeg oplevet get på hver enkelt bygning ud fra de data både kolleger og konkurrenter som gerne vi har fået, og fået dem beregnet,” uddyber samarbejder. Rådgivende ingeniører fra Harpa med en henvisning til undersøgelforskellige virksomheder og arkitekter fra sens rammesætning: ”Vi har ikke dykket forskellige arkitektvirksomheder.” ned i hver enkelt bygning og spurgt, hvorHarpa Birgirsdottir mener afsluttende, dan man vil kunne optimere. Det har ikke at de sidste ti års arbejde med at etablere været rapportens opdrag.” Harpa henviser en pulje af viden, nu skal følges af ”at vi får til en anden rapport SBi og BUILD har handlet på det. De næste ti år er ekstremt udgivet, hvor de netop har gennemgået vigtige. Det er vigtigt, at vi bruger den viden, forskellige genbrugs/upcycling-løsninger: vi har fået her, til virkelig at gå i action.”

88

Hvad vi nu ved ”Vi har testet og sammenlignet 60 forskellige bygninger, og det store arbejde er nu i forhold til livsløbscykler og certificeringer at se, hvor klimabelastningen og reduktionspotentialerne ligger. Det er et ret vigtigt projekt for byggebranchen,” konstaterer Harpa Birgisdottir og ser ud, som om hun mener det.

Rapporten, der er udarbejdet sammen med Regitze Kjær Zimmermann, Camilla Ernst Andersen og Kai Kanafani, omfatter 11 enfamiliehuse, der alle kan være gode at bo i, var det ikke fordi, at den underliggende forskning viser, at klimabelastningen er mere end dobbelt stor fra det ene hus til det andet. Pointen er med andre ord, at man kan halvere klimaaftrykket ved at vælge det ene hus frem for det andet.

Meget har overrasket Harpa i undersøgelsen af de 60 forskellige bygninger. Det har overrasket hende, at en virkelig stor andel af de 60 har en klimabelastning tæt på hinanden og tæt på median. Det har desuden overrasket hende, at byggebranchen gerne vil have den ny viden udtrykt i håndgribelige råd: ”Kan du ikke gøre det nemmere for os: Hvad er de fem ting, vi skal gøre?”

Betalt indhold

Reducér din bygnings miljøaftryk med DELTABEAM® Green fra Peikko Der er et stort pres på byggebranchen for at skabe både økonomiske og bæredygtige løsninger, da byggebranchen producerer mere end 30% af den globale CO2-udledning. Derfor er der brug for nye løsninger.

Et grønnere valg Tidligere på året præsenterede Peikko DELTABEAM® Green Kompositbjælke, som er den nye bæredygtige version af Peikkos traditionelle DELTABEAM® Kompositbjælke.

DELTABEAM® Green fremstilles af 90 % genanvendt stål, produceres ved hjælp af vedvarende energi og leveres med miljøvenlig transport, hvilket mindsker CO2-udledningen med op til 50%.

Mange fordele Udover fordelene nævnt ovenfor, har DELTABEAM® Green de samme fordele som Peikkos traditionelle DELTABEAM® Kompositbjælker, blandt andet: Slanke dækkonstruktioner reducerer bygningens højde og vægt, og derved mængden af anvendt byggemateriale samt bygningens energiforbrug i hele den driftsmæssige levetid.

Lange spændvidder minimerer behovet for søjler. Færre søjler gør det nemt at ændre i etageplanen for at imødekomme de varierende behov, fra forskellige brugere igennem hele bygningens levetid.

Disse fordele gør en betydelig forskel når vi snakker bæredygtighed og for projektets DGNB regnskab.

De første DELTABEAM® Green projekter er allerede i gang i Danmark og de øvrige Nordiske lande og flere er på vej.

Læs mere om DELTABEAM® Green fra Peikko, her.

Noel Wibrand Partner, Dorte Mandrup

Foto: Martin Høyer

Q&A

Tekst: Sarah Elhauge

Hvad er din baggrund?

Jeg er partner med ansvar for bæredygtighed og digital udvikling hos Dorte Mandrup Arkitekter – en tegnestue der er blevet kendt for at skabe funktionelle, kunstneriske bygningsdesign ofte under vanskelige konditioner. Jeg er oprindeligt uddannet bygningskonstruktør og senere arkitekt fra Kunstakademiets Arkitektskole.

Hvad skal bæredygtige løsninger i byggeriet bygge på?

Der findes ikke én løsning eller ét materiale, der giver os svaret på, hvordan vi bygger bæredygtigt. Vi arbejder mange steder i verden, og hvert sted oplever vi vidt forskellige landskabelige, klimatiske, kulturelle konditioner, som kalder på meget forskellige løsninger. Der er stor forskel på, om man arbejder i et barsk, arktisk klima eller på en vindblæst havnefront. Endelig har det naturligvis også stor betydning, hvilket budget, der ligger bag projektet.

91

Hvad betyder kunst og evidens for bæredygtigt byggeri?

Ved at arbejde evidensbaseret og med udgangspunkt i en kunstnerisk proces kan tilføre hvert enkelt projekt et overskud, som så igen også gør det bæredygtigt. Vi passer generelt bedre på ting vi forstår, og som har æstetisk kvalitet. Samtidigt udvikler vi vores værktøjer løbende, så vi altid kan levere effektivt. Det er helt centralt for os, at vi med vores arkitektur ud fra en indsigt i konteksten, skaber en kunstnerisk og sensorisk oplevelse. Vores arkitektur skal skabe rum for mennesker, der både er funktionelle og kan sanses. Vi arbejder altså i et felt, der hele tiden bevæger sig mellem videnskab, teknisk problemløsning, design og kunst. Så hvis vi skal lykkes med smuk arkitektur, der i sin form og materialitet kan sanses og opleves, og som skal kunne svare på fremtidens udfordringer, er det derfor helt afgørende, at vi fastholder dialogen mellem det videnskabelige og det kunstneriske.

Vadehavscentret ved Ribe valgte vi at beklæde med lokalt høstede rør. Det gav mening under de betingelser, der er til stede her, fordi det flade, vindblæste landskab ved Vadehavet giver rørene de optimale betingelser, og samtidig skaber de en enorm sensorisk stoflighed. I modsætning til mange andre byggematerialer er rørene desuden meget robuste over for det saltholdige klima i området og kunne høstes lokalt, hvilket minimerede CO2-udledning relateret til transporten. Men rør er bestemt ikke et materiale, der giver mening alle steder.

Hvad er potentialet ved upcycling?

Hvis der findes en bygning i forvejen, undersøger vi altid muligheden for transformation, upcycling eller genbrug af det eksisterende.

Genbrug af det eksisterende kan have en signifikant bæredygtig effekt, fordi det minimerer affald og behovet for at udvinde nye materialer.

Ved projektet Kromet ved kajkanten i Göteborg gav det mening at upcycle betonen, fordi materialet allerede findes på stedet og ikke skal fragtes. Men hvis det havde været nødvendigt at fragte betonen for at rense den, eller fordi den skulle hentes fra et andet sted, havde det sandsynligvis ikke givet mening. På den måde er der hele tiden en overvejelse af, hvad der giver bedst mening i forhold til det sted, vi arbejder. Derudover skal vi også tænke på, hvor meget vedligehold bygningen kræver, og at det ikke bliver nødvendigt at udskifte dele af konstruktionen om ti år.

Hvad betyder den sociale del af bæredygtighed for jer?

Bæredygtighed handler om mere end at bygge klimavenligt. I en verden hvor ensomhed er et stigende problem, og hvor det bliver sværere og sværere at få råd til en ordentlig bolig i byerne, er det mindst lige så vigtigt at have øje for den sociale bæredygtighed. I Nordhavn har vi f.eks. arbejdet med at skabe en integreret bebyggelse, der forener almene boliger med en daginstitution, boliger til Hvad betyder den lokale kontekst for kognitivt handicappede og erhverv, midt i en jeres projekter? relativt eksklusiv bydel. Bebyggelsen indeholHver gang vi påtager os en opgave, arbejder der en række sociale tiltag som fælles taghavi grundigt med konditionerne på det givne ver og gårde. Bygningen er DNGB certificeret, sted. Vi tager ikke noget for givet eller træffer men endnu vigtigere i denne sammenhæng er beslutninger på baggrund af forestillinger, den sociale bæredygtighed. men bruger tid på den forudgående analyse, Vi har skabt almene boliger med fokus hvor vi indsamler viden og data. Det er kun på fællesskaber af en høj arkitektonisk ved at have den tilstrækkelige mængde evikvalitet, som vi tror på, at folk vil passe godt dens, at vi kan træffe informerede designbe- på langt ind i fremtiden, og som svarer på slutninger, der er bæredygtige og i sidste ende behovet for billigere boliger og fællesskaber mindsker bygningen samlede miljøaftryk. midt i byen.

Betalt indhold

Dobbelt så mange svanemærkede byggerier som i 2018 Antallet af svanemærkede byggerier i Norden er de seneste år vokset markant – og nye tal fra Nordisk Miljømærkning viser, at antallet er mere end fordoblet på bare to år. Dermed er der nu mere end 12.000 svanemærkede lejligheder, huse, skoler og daginstitutioner i Norden – og mere end 22.000 nye er på vej.

krav til miljø- og sundhedsskadelige stoffer, materialekontrol og -logbog samt god kvalitet via gennemgang af uvildig tredjepart. Svanemærkets tilgang fremmer både cirkulær økonomi og reducerer klimabelastningen. Det tror jeg er blandt de vigtigste grunde til Svanemærkets stigende popularitet inden for byggeri,” siger Martin Fabiansen, direktør i Miljømærkning Danmark.

boligbyggeri skal være svanemærket.

Og vi er stolte over, at vi med Kolding Sky netop nu er med til at opføre det første svanemærkede byggeri i Jylland”, Peter Olsson, administrerende direktør i AP Ejendomme.

Også AP Pension har gjort Svanemærket til en del af deres strategi: ”AP Pension har en strategi om, at vi skal være maksimalt bæredygtige.

Derfor har vi besluttet, at alt vores

93 procent af danskerne kender Svanemærket, og 66 procent af danskerne ser efter Svanemærket, når de vælger varer.

2019 har i det hele taget været et år, hvor Svanemærket har gjort entré på flere nye områder. Der har bl.a. været første spadestik til Gartnergården, de første svanemærkede ældreboli”Det er rigtig godt for miljø og klima, En af de parter, der netop bruger ger i Danmark – og et stort projekt at flere og flere byggerier bliver Svanemærket i deres klimaindsats, med landets første svanemærkede certificeret med Svanemærket. Et er PKA, som bl.a. har opført The Hill i ungdomsboliger er ligeledes blevet svanemærket byggeri er bl.a. kendeHillerød og Svanehusene i IrmaByen i præsenteret. tegnet ved lavt energiforbrug, skrappe Rødovre: En anden milepæl var, da Boligforeningen 3B holdt rejsegilde på Store ”Vi certificerer vores ejendomme Solvænget, som bliver Danmarks som en del af PKA’s klimastrategi. Og første, svanemærkede almene boliger: Svanemærket tiltaler os, fordi forbru- ”Som med flere andre samfundsopgere har et højt kendskab til mærket, gaver, så er vi i 3B stolte af at være i og fordi det har en høj troværdighed. front – også når det gælder bæredygMed Svanemærket viser vi, at PKA er tigt og miljørigtigt byggeri. For natumed i front inden for bæredygtighed. rens og for vores børns skyld. Derfor Samtidig er det med til at skabe er vi også glade for, at det lykkedes at attraktive ejendomme med meget høj få det velkendte grønne Svanemærke beboertilfredshed og med gode afkast i Store Solvænget-byggeriet,” siger Iris til medlemmerne,” siger Peter Grave- Gausbo, næstformand for Boligforsen, porteføljemanager i PKA A/S. eningen 3B.

92

Svanemærket, Nordens officielle miljømærke, er et velegnet redskab til at sikre grøn vækst – og mange i byggebranchen har allerede taget det i brug: Nye tal fra Nordisk Miljømærkning viser, at antallet af svanemærkede lejligheder, huse, skoler og daginstitutioner, der enten er færdige eller under konstruktion, er mere end fordoblet fra januar 2018 til januar 2020.

93 Store Solvænget på Amager er et af de mange svanemærkede byggerier, der netop nu er ved at blive opført – og bliver de første svanemærkede almenboliger i Danmark. Boligforeningen 3B er bygherre på projektet, som er tegnet af ONV arkitekter, mens Scandi Byg A/S er totalentreprenør. Foto: ONV arkitekter

Lavt energiforbrug.

•

Godt indeklima vha. krav til bl.a. dagslys, ventilation og fugtsikring.

•

Skrappe krav til miljø- og sundhedsskadelige stoffer i både byggematerialer og kemiske produkter.

•

Strenge krav til bæredygtigt certificeret træ.

•

Høj byggeteknisk kvalitet via kontrol af en uvildig tredjepart.

•

God mulighed for genbrug og genanvendelse af bygningsdele.

N VA

EM ÆRK

E T

•

S

Et svanemærket byggeri er kendetegnet ved:

Læs mere om svanemærket byggeri på www.svanemærket.dk/byggeri

Hvordan vil covid-19 ændre fremtidens byrum?

Covid-19 har potentiale til at ændre arkitekturen og byrummet. Her giver to eksperter deres bud på, hvad vi har lært af pandemien, og hvordan vi kan bruge erfaringerne til at bygge sundhedssikre og bæredygtige byer.

94

Tekst: Tanja Lærke Larsen

Covid-19 har ændret vores adfærd og behov i det offentlige rum. Den smitsomme virus er på mange måder en kilde til frustration og bekymring. Men den åbner samtidig op for nye muligheder. Samfundet, som vi kender det, er blevet vendt op og ned. Restriktioner og nye omgangsformer har givet anledning til at gentænke meget af det, vi tidligere tog for givet.

Netop den læring kan arkitekter, byplanlæggere og landskabsarkitekter udnytte til fremadrettet at bygge bedre byer til gavn for både sundhed, klima og miljø. Det er holdningen blandt flere repræsentanter fra branchen verden over.

En af dem er Jeff Risom, partner & Chief Innovation Officer hos Gehl. I forbindelse med Covid-19-nedlukningen i foråret og den efterfølgende genåbning har Jeff Risom og Gehl udført en række under-

søgelser i fire danske byer: København, Horsens, Svendborg og Helsingør. Undersøgelsen afdækker, hvordan folks adfærd og behov i det offentlige rum har ændret sig som konsekvens af coronakrisen.

Resultaterne er klare: danskernes måde at bruge byerne på har ændret sig bemærkelsesværdigt. Både under nedlukningen i foråret og den efterfølgende gradvise genåbning ser vi ændringer blandt andet i mobilitetsmønster og i forhold til den værdi, danske byboere tillægger lokale rekreative områder og fleksible designs.

“Covid-19 har været en katalysator.

Nu gælder det om at udnytte den disruptive periode, vi har været igennem, til at nytænke,” siger Jeff Risom. Han mener, at krisen er en oplagt anledning til at skifte stil og i højere grad designe sundhedssikre og grønne byer.

“Covid-19 har været en katalysator. Nu gælder det om at udnytte den disruptive periode, vi har været igennem, til at nytænke,” siger Jeff Risom.

Han mener, at krisen er en oplagt anledning til at skifte stil og i højere grad designe sundhedssikre og grønne byer.

Foto: Julie Montauk

Mobiliteten er forandret Vores måde at bevæge os rundt i byen på er en af de tendenser, der har ændret sig markant. Fodgænger- og cykelaktiviteten i bymidten faldt ganske vist drastisk både under og efter nedlukningen. Men samtidig er folk i højere grad end før begyndt at gå og cykle i de lokale områder uden for centrum.

“Covid-19 har haft en kæmpestor betydning for vores mobilitet. Folk går og cykler samlet set mere, end de nogensinde har gjort,” siger Jeff Risom.

I tillæg til de grønne og sunde transportformer ser vi dog også en uheldig trend, som allerede var under udvikling, men kun er blevet forstærket af coronakrisen: nemlig en stigning i privatbilismen.

“Den tendens kan være farlig, hvis vi ikke passer på. Med flere biler – og det

gælder også el-biler - kommer flere veje, flere parkeringsstrukturer, mere beton og dermed mere CO2. Vi bliver nødt til at få en mere nuanceret forståelse for, hvad vi promoverer i forhold til mobilitet,” siger Jeff Risom.

Bydesign som strategisk værktøj Mens en stor del af ansvaret for at mindske privatbilismen ligger hos landets politiske aktører, giver også bydesignet mulighed for at understøtte og invitere folk til fortsat at bevæge sig på sunde og klimavenlige måder.

Rundt omkring i verden ser vi byer lade sig inspirere og arbejde for en alternativ fremtid, hvor veje bliver erstattet af brede fortove og vidtrækkende cykelstier.

På den måde kan bydesignet invitere befolkningen til i langt højere grad at gå

og cykle fremfor at køre bil eller benytte offentlig transport. Udover at understøtte social distance, som er et gennemgående tema for håndtering af pandemien, så vil mindre luftforurening og mere fysisk aktivitet på denne måde skabe mere sundhedssikre og grønne byer.

Men samtidig kan de nye tendenser også få uheldige effekter, hvis vi ikke er opmærksomme. Det påpeger Jeff Risom: “Covid-19 omformer tendenser omkring mobilitet, byliv og fremtidens arbejde, som potentielt er i modstrid med en sund livsstil. Bydesign, der fremmer større rum og mere social adskillelse, kan måske beskytte mod en pandemi. Men det risikerer at udhule vores byer og ødelægge det offentlige liv i populære kvarterer - i sikkerhedens navn,” siger han.

“Folk søgte ud for at blive en del af et fællesskab med andre mennesker, for at bevæge kroppen, og måske også for mærke en frihed, de følte, de havde mistet” Kristine Leth Juul, næstformand i Arkitektforeningen og prorektor på Arkitektskolen i Aarhus

Foto: Lars Gemzoe

96

Nye former for byrum En anden tendens, der viser sig, er at pandemien skaber et behov for nye former for offentlige byrum. Det gælder både den måde, vi designer de offentlige byrum, og vores prioritering af dem.

Lokale grønne mødesteder har på mange måder bevist deres værd under pandemien. Da chokket lige havde lagt sig, blev det et gennemgående fællestræk for rigtig mange at søge ud i naturen og ud i byrummene.

“Folk søgte ud for at blive en del af et fællesskab med andre mennesker, for at bevæge kroppen, og måske også for mærke en frihed, de følte, de havde mistet,” siger Kristine Leth Juul, næstformand i Arkitektforeningen og prorektor på Arkitektskolen i Aarhus.

Undersøgelserne udført af Jeff Risom og Gehl viser, at lokale mødesteder på tværs af byerne er blevet vigtigere som konsekvens af pandemien. 60% af de adspurgte byboere bruger mere tid i lokalområdet end andre steder i byen og 64% siger, at de værdsætter lokale tilbud mere i forlængelse af Covid-19-udbruddet.

“De lokale mødesteder blev populære under lockdown, og det er de blevet ved med at være efterfølgende,” siger Jeff Risom. Han påpeger, at det derfor er vigtigt at prioritere og investere i, at alle får adgang til rekreative grønne områder tæt ved deres hjem. Det kan blandt andet ske ved at skabe flere små pladser samt at skabe bedre adgang til de eksisterende fællesrum, vi allerede har i byen.

“Covid-19 omformer tendenser omkring mobilitet, byliv og fremtidens arbejde, som potentielt er i modstrid med en sund livsstil. Bydesign, der fremmer større rum og mere social adskillelse, kan måske beskytte mod en pandemi. Men det risikerer at udhule vores byer og ødelægge det offentlige liv i populære kvarterer - i sikkerhedens navn” Jeff Risom

Foto: Lars Gemzoe

97

Behov for plads I takt med de grønne/blå friarealers popularitet blev det tydeligt, at den nuværende prioritering af rekreative områder har fejlet.

“Byrummet og de grønne frie fællesarealer kollapsede i deres egen succes. Vi husker alle, da man måtte ensrette færdslen omkring søerne, fordi så ufattelig mange mennesker skulle bevæge sig på præcis de samme steder,” siger Kristine Leth Juul og fortsætter: “Rummet kollapsede også som fællesrum. Det skete, fordi der var så mange, der skulle bruge det. Der skulle være plads til festende unge, joggingløbere, elscootere, boom blastere og stille samtale på en bænk. Det bliver rigtig svært, når vi er mange på et lille område på samme tid.”

Hun håber, betydningen af de grønne rekreative fællesrum er blevet tydeligt for alle som følge af pandemien. Løsningen er ifølge Kristine Leth Juul langt hen ad vejen at dedikere mere plads til frie arealer: “Tilflytningen af indbyggere til byen og væksten i det bebyggede areal er på ingen måde blevet modsvaret af friarealer.

Vi er nødt til at udlægge friarealer i en ordentlig størrelse, frem for bare at proppe mere ind i de arealer, vi allerede har,” siger hun.

Fleksible bygningsdesign Også i forhold til bygningsdesign har krisen på mange måder sat sit aftryk og skabt mulighed for innovation. Det ser vi blandt andet i designet af multifunktionelle bygninger. Tilpasningsdygtige designs er i sig selv et velkendt koncept.

Men behovet for fleksibilitet er blevet endnu tydeligere under pandemien, hvor vi har set fleksible designs på alle niveauer: fra midlertidige hjemmearbejdspladser til midlertidige nødfaciliteter.

“Fremadrettet får vi brug for endnu flere multifunktionelle bygninger og byområder, som er bygget relativt neutralt fra bunden og kan indrettes fleksibelt afhængig af det aktuelle behov. Vi skal udvikle 4th spaces, som er tænkt i fællesskab, og ikke tilhører en bestemt gruppe,” siger Jeff Risom.

Han forudser, at vi blandt andet vil komme til at se flere eksempler på bygninger, der den ene dag fungerer som en sportshal, den næste dag som et konferencested, den tredje som en markedsplads – for så om aftenen at blive transformeret til eksempelvis en restaurant.

Foto: Lars Gemzoe

“I fremtiden kommer vi måske til at se, at den fysiske placering af vores arbejdsplads vil variere fra dag til dag og være skræddersyet til de præcise typer af arbejdsopgaver, vi skal løse netop den dag: er det et uformelt møde, en dybdegående strategi-konference eller et projekt pop-up? Arbejde både hjemmefra og i andre skræddersyede lokationer i lokalområdet vil sandsynligvis blive mere fremtrædende,” Jeff Risom

98

Skræddersyede arbejdspladser Samme tendens til fleksibilitet vil vi også se i arbejdslivet, mener Jeff Risom. Arbejdspladser har typisk været samlet i store klynger. Her har vi kæmpestore kontorlokaler stående tomme halvdelen af tiden, som medarbejdere pendler til og fra hver evig eneste dag. I forlængelse af Covid-19, hvor vi er begyndt at værdsætte lokalområdet i højere grad og hvor tendenser såsom work/life-balance, hjemmearbejde og øget behov for samarbejde og innovation har vist sig, kan vores fysiske arbejdsmiljøer og deres placeringer ændre sig: “I fremtiden kommer vi måske til at se, at den fysiske placering af vores arbejdsplads vil variere fra dag til dag og være skræddersyet til de præcise typer af arbejdsopgaver, vi skal løse netop den dag: er det et uformelt møde, en dybdegående strategi-konference eller et projekt pop-up?

Arbejde både hjemmefra og i andre skræddersyede lokationer i lokalområdet vil sandsynligvis blive mere fremtrædende,” siger Jeff Risom.

Han ser generelt optimistisk på Covid-19 og dens potentiale til at skubbe os i en bedre, sundere og grønnere retning – hvis bare tiden tillader det: “Jeg håber, krisen varer længe nok til, at der vil finde en kulturændring sted. Jeg håber, vi bruger krisen til at tænke over, hvad der er det vigtigste i vores liv: at motionere, bruge tid sammen og så videre. Det håber jeg, vi har haft tid nok til at tænke over,” siger han.

Betalt indhold

wedi Vapor - som gummistøvler i regnvejr Isolering i fugtige miljøer stiller høje krav – Vapor plademembran-system fra wedi er et oplagt valg I bygninger hvor damptrykket konstant er ekstremt højt eller på steder, hvor damptrykket skal reguleres, er der høj risiko for fugtrelaterede problemer og korrosion.

Isolering af den type bygninger er ofte en udfordring og derfor er det nødvendigt, at tætheden overfor diffusion af vanddamp holder højeste standard.

Med en SD-værdi på hele 85 er wedi Vapor plademembran-system et oplagt valg til byggerier med en høj fugtbelastning, som fx i: • Svømmehaller • Wellnesscentre • Storkøkkener • Vaskerier • Slagterier • Samt indenfor en række industrier – kemikalie, papir, olie, fødevare etc. wedi Vapor plademembran-system godkendt i Husproduktportal Som det eneste plademembran-system er wedi Vapor systemet blevet godkendt i Husproduktportal til brug i svanemærkede byggerier.

Husproduktportalen er et værktøj for licensansøgere til at finde produkter, der kan bruges i svanemærkede byggeprojekter og til at oprette materialelister til egne projekter.

Husproduktportalen er en søgbar database, der indeholder produkter, der enten er Svanemærket, har EU-miljømærke eller er ”listet” til brug i Svanemærkede husprojekter.

Hos vores norske naboer er hele 12% af nybyg-massen i dag svanemærkede byggerier og også i Sverige er de efterhånden godt med. Der er således heller ikke nogen tvivl om, at der er en udvikling i gang i den retning her i Danmark og det vil komme mere til udtryk i de kommende år.

Ansvarligt og 100% vand- og damptæt

Kristine Kjørup Rasmussen Fagansvarlig SLA biodiversitet

Q&A 100

Foto: Martin Høyer

Tekst: Ditte Rosenquist

Hvordan arbejder du og SLA med biodiversitet?

Biodiversitet er selve fundamentet for SLA’s arbejde med naturbaseret design. Vi undersøger altid naturgrundlaget for en opgave ved at kortlægge natur og arter i felten eller ud fra eksisterende data. Den viden anvender vi på forskellig vis til at informere fx et landskabsdesign, en strategi, konkrete retningslinjer for en lokalplan eller drift og pleje af grønne områder. Som biolog bringer jeg viden om biodiversitet ind i den kreative proces med det sigte at forbedre vilkårene for liv i bred forstand.

101

Hvorfor er biodiversitet vigtigt?

Og hvorfor har du valgt at fokusere på netop dette i dit arbejdsliv?

Biodiversitet er liv, også menneskers liv, og derfor livsvigtigt. Biodiversitet er mangfoldighed og livsgrundlag, praktisk og æstetisk. Naturen gør livet muligt og vidunderligt. Jeg arbejder med biodiversitet fordi jeg ser så mange symptomer på, at vi i vores samfund har indrettet os på bekostning af naturen, og det skader både den og os. På individuelt, lokalt og globalt plan. Engang blev et indlæg jeg skulle holde på en konference kaldt for naturens stemme. Det blev jeg meget glad for, for det er præcis hvad jeg prøver at være.

Jeg ser generelt muligheder alle steder. Og i høj grad også inden for byggeri. Ved eksisterende byggeri kan vi se på, hvordan der kan gøres plads til biodiversitet på jorden og på bygninger ved at ændre på forholdet mellem grønne og grå områder og driften af disse. Ved nyt byggeri skal vi være opmærksomme på naturkvaliteter allerede før vi vælger en byggegrund. Der er mange arealer, hvor natur allerede er fortrængt, så hvorfor skulle vi vælge at bebygge de få steder, hvor der findes fin natur i dag. Jeg vil hellere være med til at give tilbage til naturen ved at vælge områder, hvor der kan bygges og skabes ny natur på samme tid. Desuden skal vi ved byggeri ikke blot tænke på arealet men også på de effekter som materialer, ressourcer og energiforbrug har på biodiversitet helt andre steder.

Den effekt er meget større end den lokale, nok også sværere at håndtere, men det er den vej vi må gå, hvis vi vil undgå stadig faldende global biodiversitet.

Er der sket nok de sidste 10 år inden for biodiversitet i dine øjne?

Det gør mig virkelig glad, at der inden for de sidste par år er sket en kæmpe holdningsændring i store dele af befolkningen i Danmark og hele verden. Jeg oplever en enorm stigning i interessen for at gøre noget for biodiversiteten og motivation er et vigtigt første skridt i forhold til at ændre på noget. Så skal motivationen bare følges op med handling, og det fornemmer jeg også er på vej på mange niveauer.

Hvad skal der til for at accelerere biodiversiteten i Danmark de næste 10 år?

Det er virkelig enkelt – og så alligevel ikke.

Vi skal give naturen mere plads og lov til at udvikle sig frit. Men hvem og hvor? De store beslutninger bliver kun truffet, hvis folkestemningen bakker op, så jeg tror på, at der er brug for indsatser på alle niveauer. Ikke mindst i byerne hvor de fleste mennesker bor. Ved at give mennesker adgang til værdifuld natur, der fremkalder en følelse af forbundethed, bliver vi bedre i stand til at forvalte et samfund i balance med biodiversitet. Herfra kan vi udlægge større sammenhængende naturområder, men også lave en fantastisk mosaik af småbiotoper og forbindelseslinjer fra haver, sportsanlæg og erhvervsgrunde over marker, veje og jernbane til skove og kyster.

Hvordan får vi biodiversiteten ind i planlægningen af vores byer?

To forslag: 1. Vi skal stille krav til areal og kvalitet af natur eller biodiversitet i byerne ligesom vi stiller krav til så mange andre kvaliteter i byen. Og for at kunne stille specifikke krav til bynaturen bliver vi nødt til at kende omfanget og tilstanden af den – derfor har vi brug for en kortlægning af byens biodiversitet. 2. Vi skal erkende værdien af biodiversitet i byen (og samfundet som helhed) og i tværfaglig dialog mellem forvaltninger og med investorer, virksom-

Engang blev et indlæg jeg skulle holde på en konference kaldt for naturens stemme. Det blev jeg meget glad for, for det er præcis hvad jeg prøver at være. Kristine Kjørup Rasmussen

Det gør mig virkelig glad, at der inden for de sidste par år er sket en kæmpe holdningsændring i store dele af befolkningen i Danmark og hele verden. Jeg oplever en enorm stigning i interessen for at gøre noget for biodiversiteten og motivation er et vigtigt første skridt i forhold til at ændre på noget. Så skal motivationen bare følges op med handling, og det fornemmer jeg også er på vej på mange niveauer. Kristine Kjørup Rasmussen

heder, rådgivere og borgere turde inddrage den værdi, når vi planlægger og prioriterer.

Nogle siger, at borgerne i virkeligheden er de bedste til at sikre langsigtede bæredygtige løsninger, hvilket måske er sandt, da det jo er dem, der skal bo og leve i et område hver dag fremover. Og mange undersøgelser viser, at adgang til natur er en meget høj prioritet hos folk i byerne, men også nødvendigt for vores livskvalitet.

Foto: Justin Hummerston

102

Hvilke SLA projekter er særligt værd at fremhæve i forbindelse med biodiversitet?

Fremfor enkelte projekter vil jeg hellere fremhæve SLA’s metode, som jeg mener er enormt værdiskabende og inspirerende.

Kendetegnet for SLA’s projekter er et afsæt

i stedets natur og en nysgerrig interdisciplinær analyse af ikke bare biodiversiteten, men også fx antropologiske forhold, historie, hydrologi, infrastruktur, og hvad der i øvrigt er relevant på stedet. Denne viden omsættes til løsninger på stedets udfordringer i form af et design, der i virkeligheden mere er en ramme og et udgangspunkt for en udvikling med plads til mennesker og biodiversitet samtidig med nødvendige funktioner som fx klimatilpasning, byudvikling, infrastruktur eller rekreative aktiviteter.

Hvis man alligevel gerne vil opleve, hvordan ny natur i byen kan ”fungere som en skov og føles som en skov” vil jeg anbefale en tur op på taget af Amager Bakke. Det er altid dejligt at se tingene lidt fra oven.

Betalt indhold

Byggeriets Materialepyramide

103 Foto: CINARK

Vi kender alle Madpyramiden. Med afsæt i dens grafiske sprog, er Byggeriets Materialepyramide udviklet, først som plakat og nu i en digital udgave - www.materialepyramiden.dk Den digitale udgave gør det muligt at sammenligne fx CO2 aftryk eller miljøpåvirkninger mellem forskellige slags materialer eller materialetyper af samme slags.

Pyramiden tilbyder et enkelt beregningsværktøj, som åbner for dialog om materialernes placering i pyrami-

den og indplacering ved projektering.

Målet er at give et enkelt og hurtigt overblik over de enkelte byggematerialers relative bæredygtighed.

De udvalgte byggematerialers miljøpåvirkninger er baseret på Miljødeklarationer (EPD) med fokus på byggeriets indledende faser (Livscyklusfase A1-A3).

Det er arkitekters ansvar at sikre, at materialernes levetid ikke afhænger af den samlede sammensætning af en bygningskomponent og derved

defineres af det dårligste materiale eller konstruktion. Det har været en ambition at omgå problematiske standardantagelser, der styrer resultatet af livscyklusvurderinger (LCA).

Vi håber, at Byggeriets Materialepyramide bliver en guide for alle, når de skal træffe miljørigtige valg, når de handler byggematerialer, køber hus, bygger om eller bare ønsker mere viden.

Projektgruppen bag den digitaliserede materialepyramide er senior- og juniorforskere ved Center for Industriel Arkitektur (CINARK), samt Jan Schipull Kauschen fra Tegnestuen Vandkunsten.

Projektet er finansieret med støtte fra Boligfonden Kuben.

Kommunerne rykker på den bæredygtige dagsorden: I Hjørring løfter man bæredygtighedsudfordringer sammen med borgerne

Tekst: Graves Simonsen Foto: Hjørring Kommune

Byggeriet står over for et enormt paradigmeskift, når det kommer til klimahensyn og bæredygtige løsninger, og som store offentlige igangsættere og indkøbere for byggeri og anlægsprojekter, spiller kommunerne en central rolle i Danmarks grønne omstilling.

Det kræver politisk vilje og mod til at sætte mål og rammer for, hvordan man som kommunal bygherre håndterer bæredygtighed som et led i den kommunale udvikling.

På opdrag af Realdania foretog Bygherreforeningen i foråret 2020 en rundspørge iblandt 1/4 af landets kommuner, som viste, at bæredygtighed står højt på dagsordenen, men også at det kan være en udfordring at omsætte visioner til virkelighed.

En af de kommuner, som arbejder strategisk med bæredygtighed, er Hjørring Kommune. Her har initiativer på klima- og bæredygtighedsområdet stået højt på den lokale dagsorden, og over en årrække har kommunen haft et stærkt fokus på klimaforebyggelse, klimatilpasning og bæredygtig udvikling af egne bygninger og af byområder i større skala. En af deres særlige initiativer blev den danske befolkning bekendt med, da DR-serien ”Giv os naturen tilbage” rullede over skærmene i sommers og viste det første 1,5 år af kommunens projekt ’Naturkommunen blomstrer vildt’.

104

Klima- og bæredygtighed står højt på dagsordenen hos kommunerne rundt omkring i landet, viste en rundspørge foretaget af Bygherreforeningen i foråret 2020. Hjørring Kommune har gennem en årrække arbejdet med klima og bæredygtighed i forbindelse med bygge- og anlægsprojekter, og i sommers viste kommunen i en række TV-udsendelser på DR, hvordan man kan gå sammen med erhvervsliv, landbrug, kommunens ansatte og borgerne om at løfte en særlig indsats i forhold til biodiversiteten.

Blomsterbier, svirrefluer og vilde planter overtager byen Naturprojektet er en del af kommunens naturpolitik, som er et forsøg på at skabe mere vild natur og biodiversitet over hele kommunen. Her bliver der i forbindelse med bygge- og anlægsprojekter f.eks. arbejdet særligt med inddragelse af grønne arealer og biodiversitet på alle de områder, hvor det er muligt: ”I forbindelse med udviklingen af Hjørring by, forsøger vi i alle henseender at implementere grønne løsninger.

Det kan f.eks. være i form af regnvandsbassiner, som vi arbejder meget med at gøre til rekreative oaser i byrummet, der kan blive et godt sted for dyreliv,” siger Henrik Bøgeskov Lolholm, projektchef i Hjørring Kommune.

Et andet sted, hvor det nu summer af liv, er Hjørring Bjerge, der udgør et 90 hektar stort område midt i Hjørring by. Her blev arealet tidligere dyrket intensivt med spredning af gylle og slåning af græsset.

Nu er der spredt blomsterfrø, og planterne i området får lov at vokse.

alene – vi skal have borgerne med. Vi har derfor arbejdet med idéen om at gå fra en klassisk myndighedsrolle til at være nogle, der skaber noget sammen med borgerne,” fortæller Arne Boelt, borgmester i Hjørring Kommune.

Udgangspunktet for projektet er, at alle kan bidrage, hvad enten man er parcelhusejer eller er en virksomhed.

På nuværende tidspunkt er omkring 700 aktører medvirkende i projektet, som vil fortsætte langt ud i fremtiden. ”Naturpolitikken har netop afsæt i, at det er borgernes politik – det betyder, at mange af de handlinger naturpolitikken bygger på, skal drives af borgerne.

Hjørring Kommune skal understøtte og facilitere mange af initiativerne, men de skal drives af frivillige og ildsjæle,” fortæller borgmesteren.

105

Naturbeskyttelse handler også om ressourcer At værne om miljøet handler dog ikke kun om blomster og bier, men også om hvordan vi værner om vores fælles ressourcer, hvor netop byggeri og anlægsprojekter sætter Borgere og erhvervsliv driver udviklingen markante aftryk. Derfor har Hjørring KomEn af de helt essentielle parametre, der har mune også et stort fokus på genbrug og gjort projektet muligt, er inddragelse af genanvendelse af byggematerialer og den borgerne, som Hjørring Kommune har gjort cirkulære dagsorden: et stort arbejde ud af at engagere Hvor det er muligt, genbruger vi og inddrage: flere af vores byggematerialer, som f.eks. ”Vores idégrundlag er, at vi som mursten til både primære og sekundære kommune ikke kan løfte det at skabe mere anvendelser. Vores kommunale serviceteam biodiversitet og vild natur i kommunen indsamler også møbler og andet tekniskin-

”Vores fokus er på at arbejde os væk fra laveste pris over mod det økonomisk mest fordelagtige på pris og kvalitet, hvor de grønne kriterier bliver vægtet højere end hidtidig praksis. Ved om - og tilbygningsprojekter, og der hvor det giver mening for projektet, indbygger vi krav i udbuddet om genbrug af materiale. Og ved at gå forrest og indgå en konstruktiv dialog med vores brugere og borgere, får vi skabt de gode fortællinger, ejerskab og forankring af lokal bæredygtighed, der rækker ud over kommunens egne aktiviteter,” fortæller Henrik Bøgeskov Lolholm.

106

ventar og installationer fra bygninger, der skal nedrives eller renoveres, og ligger dem til opbevaring i vores inventarbørs og peger på, at det cirkulære fokus i mange tilfælde også kan betale sig ud fra totaløkonomiske vurderinger,” fortæller Henrik Bøgeskov Lolholm.

Vores fokus er på at arbejde os væk fra laveste pris over mod det økonomisk mest fordelagtige på pris og kvalitet, hvor de grønne kriterier bliver vægtet højere end

hidtidig praksis. Ved om - og tilbygningsprojekter, og der hvor det giver mening for projektet, indbygger vi krav i udbuddet om genbrug af materiale. Og ved at gå forrest og indgå en konstruktiv dialog med vores brugere og borgere, får vi skabt de gode fortællinger, ejerskab og forankring af lokal bæredygtighed, der rækker ud over kommunens egne aktiviteter, fortæller Henrik Bøgeskov Lolholm.

Midlertidige moduler til hele livet Expandia er en af Nordens største samarbejdspartnere inden for udlejning af midlertidige lokaler.

Hver dag skaber vi rammer og rum til hele livet for titusindevis af børn og voksne i vores daginstitutioner, skoler, kontorer og boliger. Altid tilpasset dagligdagens behov og morgendagens krav til et godt klima – inde og ude!

Vil du vide mere om os så besøg expandia.dk eller ring på 70 22 12 24.

expandia.dk

DEBAT: Tekst: Anders Lendager Foto: Julie Mantauk

Arkitekt MAA GrundlĂŚgger/CEO i Lendager Group

LENDAGER

108

ANDERS

tionsfasen som et termovindue. Fremtidens byggematerialer skal fungere som CO2-depoter, der lagrer mere CO2 end bygningen genererer.

De primære drivere bag skiftet tilbage til det cirkulære forbrug er ressourcemangel og klimaudfordringer. Men problemstillinger som social ulighed, behov for inklusion, nye familiekonstellationer, fællesskabsorientering, fokus på biodiversitet og sundhed er også med til at drive overgangen. Det skal teknologi, nye samarbejdsformer og et nyt syn på materialer og affald være med til at gøre muligt.

Den største forhindring for at vende tilbage til den cirkulære tankegang er lovgivning, certificering og ansvarsfordeling.

Selv hvis man har en modig bygherre, der ønsker at rykke grænserne, en entreprenør der er villig til at påtage sig risikoen og en arkitekt, som ser ud over katalogarkitekturen, så findes materialerne ikke. Og hvis man som os selv producerer materialerne, kan man ikke få dem godkendt til andet end pilotprojekter.

Certificeringsstrukturen er designet til den lineære værdikæde. Der er uhyggeligt mange benspænd på vejen til de 70 procent CO2-reduktion. Og for at komme videre, er det nødvendigt at få lovgiverne på banen. Ikke bare med hensyn til certificeringer. Sideløbende med overgangen til bæredygtig energi, er det også nødvendigt at revidere opfattelsen af, hvad et effektivt og godt byggeri er. Vi bliver nødt til at stille os selv spørgsmålet, hvor tætte skal vores huse være? For slet ikke at tale om hvordan det påvirker indeklimaet og beboernes helbred, men det er en helt anden historie.

Min påstand er, at materialebesparelser, fokus på sundhed, energi, biodiversitet og fællesskaber vil forme fremtidens æstetik. Beton vil ikke forsvinde, men karbon positive materialer som træ, og med tiden genbrugstræ vil erstatte CO2 tunge materialer som beton, hvor det er muligt.

Men først og fremmest handler det om godt design, og om de mennesker der lever i og bruger bygningerne. Det mest bæredygtige design, er det der lever længst. Og en æstetisk smuk, funktionel og fleksibel bygning, står alt andet lige længere end det modsatte.

110

Moderne byggeri er en organisme undfanget af den lineære økonomis fokus på effektivitet. Tid er mere kostbart end råmaterialer som udvindes, oparbejdes til produkter, tages i brug og spyttes ud som værdiløst affald længe før deres formål er udtjent. Men i en verden der bruger over dobbelt så mange virgine materialer som planeten kan nå at generere, og hvor vi er ved at løbe tør for helt basale ressourcer som eksempelvis sand, er det langt fra en bæredygtig organisme. Det byggede miljø står for 40% af vores forbrug af virgine materialer, og en lige så stor del af vores CO2-udledning. Vi har dokumenteret, at byggebranchen kan opnå store CO2 gevinster gennem upcycling.

I et historisk perspektiv bliver det lineære forbrug af ressourcer heldigvis blot en parentes. Vi har til alle tider genanvendt materialer. Det stoppede først, da det blev billigere at producere nyt end at oparbejde det vi allerede har udvundet. Men i det øjeblik råvarer igen bliver dyrere tipper markedsøkonomiens dynamik vægtskålen tilbage igen. Det øjeblik er nu.

Vi er allerede godt på vej. I vores kommende bog ”Solution” dokumenterer vi gennem LCA og LCC CO2 værdien afog økonomien i upcycling. Vi har allerede udviklet teknisk og økonomisk skalerbare og realiserbare metoder til genanvendelse gennem de to prisvindende byggerier Upcycle Studios og Ressourcerækkerne.

Her er opnået op til 45% CO2 besparelse og 69% besparelse på ressourcesiden.

Trods det er vi langt fra regenerative. For at komme dertil skal der mere drastiske metoder i brug.

I princippet kan vi bygge alle vores bygninger af affald. Danmark generer 12 millioner tons affald om året, og byggebranchen bruger kun 10 millioner tons – det globale billede afviger ikke nævneværdigt, så der er affald nok. Næste stop er letvægtskonstruktioner, som kun bruger en fjerdedel af de materialer, vi benytter i dag. Materialerne er upcyclet eller karbon positive, bygningerne er regenerative og 100% drevet af vedvarende energi. Design og æstetik er afgørende, både for at sikre bygningerne et langt liv men også fordi, de skal designes til adskillelse, så materialerne let kan indgå i nye livscyklusser, når bygningerne skilles ad.

De store materialebesparelser bliver mulige, fordi billig vedvarende energi overflødiggør isolering, tykke beton bagvægge og tunge trelagsruder – et trelagsvindue udleder dobbelt så meget CO2 i produk-

I et historisk perspektiv bliver det lineære forbrug af ressourcer heldigvis blot en parentes. Vi har til alle tider genanvendt materialer. Det stoppede først, da det blev billigere at producere nyt end at oparbejde det vi allerede har udvundet. Men i det øjeblik råvarer igen bliver dyrere tipper markedsøkonomiens dynamik vægtskålen tilbage igen. Det øjeblik er nu. Anders Lendager

Betalt indhold

DEKTON Bæredygtige, holdbare facadeløsninger

DEKTON, som er ét af flere brands under den familieejede, spanske virksomhed, Cosentino, associeres i Danmark ofte med high-end køkkener.

DEKTON har en overlegen farvefasthed og den unikke UV-resistens sikrer, at facaderne ikke falmer med tiden. Samtidig er materialets porøsitet lav, så materialet modstår pletter fra kemikalier og graffiti – og sidst men ikke mindst er DEKTON ridse- og stødfast, hvilket betyder at den hårdføre overflade hverken ændrer udtryk eller karakter i det til

tider barske nordiske klima. Sidst men ikke mindst har DEKTON efter en engageret og målrettet indsats i forhold til procesoptimering, fokus på vedvarende energi og reducerede CO2-udledninger netop opnået certificeringen CO2-neutral, hvilket er en markant dokumentation af Cosentinos engagement i bæredygtighed og miljøledelse.

Danmark har fået øje på dekton Vi mærker en stigende interesse i Danmark, og allerede nu i 2020 er vi med på flere spændende

byggeprojekter. Det arkitektoniske udtryk er ikke typisk skandinavisk, så projekterne vil skille sig ud og vil blive bemærket’, fortæller Hans Eg, som tilføjer, at produktets egenskaber ikke kan stå alene: ”I rollen som leverandører påtager vi os et ansvar overfor bygherre, rådgivere og arkitekter, og vores mål er at være med fra start til slut. Vi sælger en løsning og opfatter os selv som rådgivere og ikke sælgere.

De elegante og eksklusive DEKTON facadeløsninger har siden lanceringen af produktet været et selektiv valgt på den internationale arkitekturscene – og nu vinder DEKTON også langsomt men sikkert indpas på det danske marked. Unikke modstandsdygtige egenskaber, en markant grøn profil og gode helhedsløsninger er et godt udgangspunkt.

Fremtiden er bæredygtig – og den er her allerede

114

Arkitekt Kasper Guldager fra tegnestuen 3XN og dennes grønne tænketank GXN beskæftiger sig meget med fremtidens bæredygtige arkitektur.

For ham er nøgleordene både cirkulær arkitektur og adfærdsdesign.

Tekst: Emil Vendelbo Johansen

Foto: Julie Montauk

”For vores vedkommende startede det i 2006 ud fra netop et værdifokus.

Vi ville gerne have nogle nye værdier ind i arkitekturen, og så har vi brugt et årti på at prædike det, og nu kan vi mærke, at det bliver efterspurgt. Så verden har indhentet og overhalet os, og det er jo fantastisk for nu bliver vi udfordret af vores bygherrer på, hvad vi kan. Hvordan vi kan levere bæredygtighed i vores arkitektur.” Kasper Guldager

fylder bæredygtighed meget, og det er de unge, som kommer til at udgøre fremtidens arbejdsstyrke, og det kan Kasper Guldagers tegnestue allerede mærke en effekt af. ”Det er i virkeligheden de nye generationer vi tegner for, dem som arbejder i de firmaer, som bestiller vores byggerier.

I London har vi en kunde, som skal bygge 100.000 m2 indenfor the square mile, som er Europas dyreste erhvervsområde.

Der skulle bæredygtighed være en del af løsningen, fordi deres kommende lejere ønskede det. Fremtidens arbejdsstyrke vil arbejde i bygninger, der tager klimaagendaen alvorligt. Det giver en platform for at implementere den grønne omstilling,” fortæller Kasper Guldager.

Ørestad Gymnasium, København Foto: Adam Mørk

116

Kasper Guldager er en mand der taler meget. I hvert fald når talen falder på arkitektur af den bæredygtige slags. Han er medstifter af tegnestuen 3XN og den tilhørende grønne tænketank GXN. Siden han for alvor gjorde bæredygtighed til sin mission for omtrent 15 år siden, er det gået fra niche til mainstream.

At tiderne er skiftet og klima og bæredygtighed rykket op på samfundets dagsorden behøver man blot spole tiden tilbage til folketingsvalget i 2019 for at konstatere. Her blev klimaet det helt store valgemne, og partier der tilbød løsninger på den grønne omstilling blev belønnet af vælgerne. Især hos de yngre generationer.

Ikke bare herhjemme men over hele verden,

T3 Bayside, Toronto Foto: 3XN

117 Vores adfærd designer bygninger I arbejdet med at designe bygninger over hele verden har tegnestuen nogle faste fokuspunkter. Et af dem er adfærdsdesign. Det ses desuden som en tendens bredt i arkitektbranchen. ”Vi tror på, at adfærd former arkitektur, vi tror, at vi ikke bare skal se bygninger som objekter men som forholdet mellem mennesker og lære af vores bygninger. På den måde kan vi have en løbede dialog med vores arkitektur,” fortæller Kasper Guldager.

Han fortæller eksempelvis, at da de tegnede Ørestad Gymnasium var de optaget af at bruge trappen som et væsentligt element. Dermed skulle en almindelig ting, som de fleste af os bruger uden at skænke det mange tanker, pludselig gentænkes. Og her tog de udgangspunkt i vores adfærd. ”På Ørestad Gymnasium, som jo for os var en ny måde at arrangere en skole på, var oplægget at synergier skulle opstå,

ikke kun mellem fagene, men også mellem eleverne. Hele gymnasiet blev derfor denne her åbne og rummelige løsning med en masse variationer og en trappe, der samler det. På trapper går vi langsomt og det fremmer samtale,” siger Kasper Guldager.

Fascinationen af trapper stoppede ikke med Ørestad Gymnasium. Trappen er også et afgørende element i Den Internationale Olympiske Komités hovedsæde i Lausanne i Schweiz. Bygningen åbnede i sommeren 2019. ”Her blev trappen simpelthen en måde at fortælle en historie om komiteen.

De fem ringe var inspiration til en cirkulær trappe, der binder bygningen sammen og skaber en åbenhed og inviterer til noget interaktion. Ved hvert trappeniveau roterer vi landingen, så man faktisk bliver ”nudget” til at tage en lille tur, hvor man kan møde andre. På den måde gør vi den hurtige bevægelse lidt langsommere og

T3 Bayside, Toronto Foto: 3XN

118

T3 Bayside, Toronto Foto: 3XN

119

Sydney Fish Market, Sydney Foto: 3XN

skaber mere uformelle møder. Det var meget atypisk for denne her kunde, som normalt arbejder meget hierarkisk. Nu har blødt hele måden, man møder hinanden op,” fortæller Kasper Guldager.

At analysere menneskers adfærd er altså det første tegnestuen gør. Først derefter begynder den egentlige designproces. ”Vi forsøger at forstå den måde, som vi grupperer os på, at forstå livet mellem væggene, før vi begynder at tegne og lave det udvendige design. Sådan starter vi, fordi vi tror på, at det giver værdi,” fortæller han.

Cirkulært design Genbrugstøj har efterhånden længe været hipt. At genbruge og dermed mindske den CO2-tunge produktion af materialer er også en løsning man blandt arkitekter og

bygherrer har øjnene rettet mod. Kasper Guldager nævner Shanghai som et eksempel på et sted hvor der er blevet bygget enormt meget de seneste 30 år. Men problemet er, at disse bygninger kun har en levetid på 15 år i gennemsnit.

Han fortæller at GXN også er været involveret i et projekt med hollandske forskere. Her skal en bydel i Amsterdam transformeres. Byen har en førerposition, når det kommer til at tænke cirkulært design ind i deres byplanlægning. Her er GXN med til at kortlægge bydelens ressourcer, for at se, hvilke materialer der kan genbruges.

I 2024 forventes det nye Sydney Fish Market at kunne slå dørene op. Det kommende madmarked i den australske storby opsummerer ganske godt 3XN’s visioner

120

Olympic House IOC Headquarters, Lausanne Foto: Adam Mørk

om både at bygge bæredygtigt hvad angår brugen af materialer og samtid have menneskers adfærd i centrum. ”Inde i selve markedet skal man hele tiden skal kunne udskifte væggene og dermed hele tiden både styre funktionaliteten og æstetikken og samtidig spare på materialerne. Desuden er det meningen at al engangsservicen skal kunne genbruges, og det kæmpestore tag skal kunne opsamle de store regnskyl der præger området og filtrere vandet så det kan indgå i bygningens daglige vandforbrug,” slutter Kasper Guldager.

”Jeg er blevet helt radikalt overrasket over den måde vi laver, bruger og smider ting væk i dag. Hvis vi kigger på naturen, så findes der jo ikke decideret affald. Alt indgår i et kredsløb. Affald er menneskeskabt, så derfor er vi meget interesseret i, hvordan vi kan bygge i morgen med affald fra i dag.” Kasper Guldager

Olympic House - IOC Headquarters, Lausanne Foto: Adam Mørk

Olympic House IOC Headquarters, Lausanne Foto: Adam Mørk

wedi kan nu anvendes i svanemærkede bygninger

Ansvarligt

&

100% vand- og damptæt

wedi Vapor, som gummistøvler i regnvejr...

– ansvarligt & 100% vand- og damptæt Kontakt wedi på tel.: +45 4738 2329 eller info@wedi.dk

Byg ansvarligt med wedi wedi Vapor byggesystemet er nu blevet godkendt som produkter i Husproduktportalen – en database over byggematerialer, der kan anvendes i svanemærkede bygninger: • wedi Vapor SD85 N damptæt og vandtæt byggeplade • wedi 620 damptæt tætningsmiddel • wedi Tools tætningsbånd og tætningshjørner (indvendig og udvendig) • wedi Vådrumsplade (S-foam) i alle størrelser og formater • wedi 610 klæbe- og tætningsmiddel • wedi Tools manchet (til rørgennemføringer)

TG 20663

www.wedi.dk

Brug en Energivejleder – i den grønne omstilling af bygninger

Energirenovering af bygninger er en vigtig brik i Danmarks grønne omstilling.

En Energivejleder er en faguddannet håndværker eller installatør, der arbejder med renovering og har forstand på at udføre de tiltag, der sparer energi.

Brug derfor en Energivejledervirksomhed, når du skal gøre eksisterende bygninger mere bæredygtige.

Find en Energivejledervirksomhed på Energivejlederen.dk eller ring på 72 20 22 55.

Energivejlederuddannelsen er støttet af Energistyrelsen, og bag den står Dansk Byggeri og TEKNIQ Arbejdsgiverne sammen med Teknologisk Institut, Videncenter for Energibesparelser i Bygninger samt Gate21/Energitjenesten.

HUSK! Der er en ny tilskudsordning, hvor alle, der ejer bygninger til beboelse, kan søge tilskud til varmepumper, efterisolering og udskiftning af vinduer m.m.

Betalt indhold

Prisvindende løsning udnytter solafskærmning som energikilde SorptionShade vandt i november Innovationsprisen 2020. Produktet er en løsning, der bruger solafskærmning til at omdanne solens varme til nedkøling og opvarmning af en bygning. Resultatet er bedre indeklima, mindre forbrug af kWh og dermed også en reducering i udslippet af CO2.

Bygninger med solafskærmning får nu mulighed for at bruge afskærmningen til mere end bare at holde lys ude. Med SorptionShade omdannes varmen fra solens stråler nemlig til energi i bygningens ventilationssystem. Helt almindelige standardprodukter til solafskærmning modificeres med andre ord til at være en naturlig leverandør af varme og kulde i en bygning.

Og lige nøjagtigt den opskrift har sikret SorptionShade prisen fra Energiforum Danmark. Begrundelsen var blandt andet, at det er en grøn løsning, der virkelig gør en forskel, der kan betale sig, og har stort internationalt potentiale.

SorptionShade er udviklet af ingeniør Stefan Thielemann i samarbejde med PRO|VENTILATION, og det er en optimal løsning på bygninger over 500 m2. Den giver bedst mening ved nybyg og ved renoveringer, hvor der alligevel skal skiftes solafskærmning og ventilationssystem.

Stefan Thielemann Innovationsprisen 2020

Flemming Kragerup og Patrick Holt-Hansen med SorptionShade

Fremtidens boligformer udvikles i et laboratorie

124

Tekst: Emilie Koefoed

Eksperimenter med nye boligformer skal give danskerne et mere varieret og relevant boligudbud – og dermed bedre mulighed for at udleve deres idÊ om det gode liv.

Foto: Jacob Ljørring

Singleforældre kan snart bo sammen dør om dør i Carlsberg Byen mellem ungdomsboliger, seniorbofællesskaber og ‘klassiske’ familieboliger. I Herlev bliver taget på en erhvervsejendom bebygget med boliger og urban farming.

Sådan lyder to af de syv udvalgte projekter i Boliglaboratorium. Realdania og Statens Kunstfond har lanceret laboratoriet for at hjælpe hele byggebranchen med at udfordre måden, man tænker, udformer og bygger boliger. Nye familieog bosættelsesmønstre gør nemlig, at mange danskeres liv ikke længere passer ind i den typiske bolig.

Singleforældrenes behov Danskerne lever i dag i 37 forskellige familieformer ifølge Danmarks Statistik, og skilsmissestatistikkerne fortæller også deres historie. Det betyder bl.a., at der er en mere og mere almindelig men en boligmæssig overset gruppe — nemlig fraskilte/enlige forældre, der bor alene med deres børn hver anden uge, forklarer Mette Mogensen, by- og boligudviklingschef i den almene bygge- og boligadministration Domea.dk.

“Folk bor ikke nødvendigvis sammen far, mor og børn, fra de bliver gift, til de dør. Så selvfølgelig bliver vi nødt til at se på, hvordan vi bygger. I dag er folk ofte nødt til at passe ind i den typiske bolig med master bedroom og to børneværelser,“ Mette Mogensen

126

Det nye eksempelbyggeri i Carlsberg Byen skal give et bud på, hvordan en bolig ser ud, når den indrettes til en singleforælders behov. Hvordan kan den være fleksibel nok til at kunne rumme far og to børn den ene uge og kun far den næste uge?

“Typisk er udfordringen, at det er enormt svært i de store byer, hvis man gerne vil blive boende i samme skoledistrikt som sine børn, fordi det er dyrt med én indtægt.

Derfor må man må bo mindre — det kan vi ikke komme udenom — men vores håb er, at man kan gøre det klogere,” siger hun og uddyber: “Man kan måske lade sig inspirere af sommerhuse og kolonihavehuse, hvor folk er mere kreative med, hvordan de bruger pladsen. Der arbejder man med alkover, køjesenge og andre sjove måder at få skaffet flere sovepladser på inden for få kvadratmeter.”

I det nye byggeri kan beboerne også få glæde af nogle fællesarealer som udvidelse af deres bolig. Ambitionen er, at de arealerne skal understøtte et hverdagsfællesskab mellem beboerne, så single-

forældrene får et socialt liv med andre voksne, der ved, hvad det handler om, og måske kan hjælpe hinanden, forklarer Mette Mogensen, som er spændt på at se, hvordan projektet udvikler sig.

“Vi er vant til, at en bolig ser ud på en bestemt måde. Men når man får tid og albuerum — som vi jo gør i Boliglaboratorium — til at tænke sig om, kan man måske finde frem til noget, som ingen har tænkt på endnu, men som vil være helt oplagt at gøre,” siger hun.

Symbiosehusene: erhverv med bolig på toppen Tomme tagarealer på erhvervsejendomme i det ydre København kan udnyttes til boliger og taghaver. Det er i hvert fald planen med Wihlborgs erhvervsejendom på Hørkæret i Herlev.

“Vi forsøger at bygge boliger og erhverv tættere sammen, så der bliver en symbiose imellem dem og muligheder for dobbeltudnyttelse — simpelthen fordi det giver den bedste dagligdag for alle,” forkla-

rer Peter Ildal Nielsen, adm. direktør i ejendomsselskabet Wihlborg A/S. “Omegnskommunerne repræsenterer hundrede tusinder af danskere, som arbejder og/eller bor i de områder. Men de er skabt tilbage i 50’erne og 60’erne på et sæt forudsætninger, der ikke længere gælder. Derfor laver vi kvarterudvikling ud fra et sociologisk perspektiv og spørger: Hvordan genskaber vi igen den symbiose, som mange kvarterer i omegnskommunerne er skabt af, hvor folk både arbejdede og opholdt sig i de samme områder?”

Kantinen skal f.eks. omdannes til folkekøkken fra 18 til 21 på hverdage, så beboere i området kan komme og få en omgang chop suey eller koteletter i fad, fortæller han. Ladestandere og parkeringspladser bliver også stillet til rådighed for beboere efter arbejdstid. Til gengæld kan personalet i erhvervsejendommene være med til at dyrke grønt i taghaverne, hvor ØsterGro vil indrette urban farming.

127

En del af forsøgene bliver måske en kæmpe fiasko, siger Peter Ildal Nielsen, men det er også meningen: “Jeg ser Boliglaboratorium som et lille forum for fejlkultur. Vi skal lave skud og fejlskud, og alle skal turde tage fejl. Ellers bliver vi ikke klogere.

Jeg håber på, at nogen udfordrer os, så vi kan bryde nogle af de fasttømrede teorier om, hvordan boliger skal være og se ud.”

De syv udvalgte projekter i Boliglaboratorium Realdania og Statens Kunsfonds Boliglaboratorium har udvalgt syv boligeksperimenter, der skal udgøre reelle eksempler på nytænkning af det danske boligbyggeri. Både arkitekter, ingeniører, developere, boligselskaber og fageksperter skal samarbejde om at udvikle fremtidens boliger.

I løbet af den kommende realiseringsfase for boligbyggerierne vil byggebranchen løbende blive inviteret med til møder, hvor læring fra byggerierne bredes ud og diskuteres. Læs mere om projekterne her: https://www.kunst.dk/det-satser-vi-paa/ kunst-i-din-hverdag/boliglab/udvalgte-projekter

Building Green har inviteret Havnens Hænder til at fortælle om deres byggemarked med biobaserede byggematerialer. I denne artikel kan du læse om nogle af deres foretrukne materialer.

Hamp, ler, strå, kalk og kork fremtidens byggematerialer fås i dansk, bæredygtigt byggemarked Verden kalder på klimavenlige løsninger. I byggebranchen kræver omstillingen, at bæredygtige materialer er tilgængelige og af god kvalitet. Iværksætterne bag Danmarks første byggemarked med udelukkende biobaserede byggematerialer fortæller her, hvad produkterne hos Havnens Hænder gør bedre end de traditionelle på markedet.

Tekst: Mia Schmidt

påvirker en hurtigt fornybar ressource som hamp klimaet mindre end konventionelle byggematerialer, der er tungere at udvinde og producere. En palle hamp/kalk (Hempcrete) byggeblokke optager 100 kg CO2 og efterlader dermed et mindre klimaaftryk.

Byggeblokkene er alsidige til både nybyggeri og renovering, hvor de fungerer som en god løsning til inder- og skillevægge, efterisolering ude og inde på murværk, tage, gulve samt som klimaskærm. Rent byggeteknisk er løsningerne velkendte,” siger, murermester Mikkel Damgaard Nielsen, Havnens Hænder. ”Hamp/kalk blokkene gør ofte byggeprocessen nemmere da det er et fast isoleringsmateriale som man kan bygge med. Byggeblokkene er desuden termisk og akustisk isolerende med en positiv indvirkning på bygningens energiforbrug og U-værdien af en samlet konstruktion. Samtidig har Hempcrete en effektiv brandmodstand, er fugt- og varmeregulerende og fri for allergieller kræftfremkaldende kemiske stoffer” tilføjer Mikkel Damsgaard Nielsen.

Ler har været brugt i bygninger gennem årtusinder som et mineralsk produkt, der tørrer og hærder naturligt. ”Generelt er ler-mørtler nemmere at arbejde med end cement, da det ikke hærder af kemisk undervejs i processen,

128

Sundere indeklima. Ingen kemi. CO2-optagelse og reduceret klimaaftryk. Fremtidens byggematerialer er biobaserede, men de skal findes, præsenteres og udbydes til byggebranchen. Det fik i 2019 tre garvede håndværksmestre til at åbne landets første bæredygtige byggemarked på Refshaleøen i København. De vidste efter mange år i byggebranchen, at især manglen på viden om grønne materialer afholder byggefolk fra at efterspørge og bruge de innovative muligheder, der rent faktisk er på markedet. Derfor nøjes Havnens Hænder heller ikke med at sælge byggematerialer til professionelle og private – de rådgiver kunderne, videndeler i branchen og underviser kommende håndværkere om fordelene ved sunde, bæredygtige materialer og hvordan de bedst håndteres.

Havnens Hænder forhandler en række danske og europæiske brands, der producerer materialer som byggeblokke i hamp/ kalk (Hempcrete) og byggeplader i træ, ler, hamp/ler og strå/hør. Byggemarkedet har også et udvalg af bløde isoleringsmaterialer i naturlige fibre som træ, hamp og græs. Også korkprodukter samt ler- og kalkpuds og tilhørende kalkmaling indgår i sortimentet. ”Ser vi nærmere på hvad der gør disse biobaserede byggematerialer mere attraktive end konventionelle materialer, så

129

Bløde isoleringsmaterialer i naturlige fibre som træ, hamp, græs. Alle isoleringsbatts kommer i forskellige tykkelser og i standardiserede mål.

Ler er godt for indeklimaet. Stor sanselighed. Brugt i årtusinder. Mindsker lugtgener. Anti- statisk. Ingen skimmelvækst.

Ler er den bedste mørtel til at håndtere fugt. Der findes ler mørtler til alle typer indendørs murerarbejde.

men kan vækkes til live med vand,” forklarer murermester Magnus Henriques fra Havnens Hænder.

Det kræver minimale ressourcer at forarbejde ler, hvilket gør det klimavenligt som byggemateriale. Hos Havnens Hænder findes ler-mørtel til alle typer indendørs murerarbejde. Ifølge Magnus Henriques ”er materialet især optimalt til at sikre et godt indeklima, da det er åndbart og bidrager til at regulere fugtigheden indendørs, mindske lugtgener samt risikoen for skimmelvækst. En yderligere bonus til dem, der skal bo eller opholde sig i bygningen, er at lerpuds forarbejdes uden kemiske tilsætningsstoffer eller konserveringsmidler og er derfor et højst allergivenligt materiale.

Lerpuds er også anti-statisk og tiltrækker ikke støvpartikler eller smuds.”

Som byggemateriale har kork en elegance, lethed og sanselighed over sig. Det produceres i Europa af granuleret overskudsmateriale fra vinprop-produktion ved at presse korkplader under damptryk. Et fast men samtidigt blødt og elastisk naturmateriale, der kalder på røre- og lugtesansen og har mange anvendelsesmuligheder.

Karl Nørgaard, den tredje iværksætter bag Havnens Hænder, mener, at ”korkpladerne kan erstatte alle typer hård isolering, kan anvendes i gulve, vægge eller som facadebeklædning og er modstandsdygtige over for høje temperaturer. Da kork er termisk og akustisk isolerende, egner materialet sig godt som akustikløsning i fx lydstudier.

Sidst men ikke mindst er kork allergivenligt og derfor et sundt alternativ til traditionelle byggematerialer.”

Steen Hildebrandt Ph.D. Professor, Aarhus Universitet & Adjungeret professor, CBS, Handelshøjskolen i København og Aalborg Universitet

131 Man skal tænke sig ekstra om, når man arbejder med noget så langsigtet som byggeri. Steen Hildebrandt

Q&A

Tekst: Ditte Rosenquist

Der er meget viden og be verdensmålene, men når handling og lovgivning er

132

Hvad er status på den grønne omstilling?

Når det handler om bæredygtighed generelt og FNs 17 verdensmål, så er vi klart i gang på tanke- og vidensplanet, men når det kommer til handlinger og konkrete initiativer, så er vi kun i en spæd begyndelse. Det gælder i Danmark, og overalt i verden. Der er nogle af de 17 verdensmål, hvor udviklingen – både i Danmark og i Verden - går den forkerte vej. Men ved de fleste områder, gælder det, at udviklingen går frem. Men det går så langsomt fremad, at med de fleste af målene er vi ikke tilnærmelsesvist tæt på at nå dem i 2030.

Der er mange kommuner og store virksomheder der er i gang. Vi har en ambitiøs klimalov i Danmark. Den er ikke udmøntet i konkrete handlinger endnu, men det regner jeg med snart vil ske. Vi må formode, at regeringen lever op til dens løfte om at offentliggøre Danmarks anden handlingsplan med indsats for verdensmålene.

Alle lande skal hver 4. år lave en plan for hvordan de vil arbejde med verdensmålene. Vi har hørt, at regeringen vil offentliggøre sin plan inden jul.

Der er meget viden og bevidsthed om verdensmålene, men når det kommer til konkret handling og lovgivning er vi kun i begyndelsen.

gør noget, lad os sige, at Arla tager nogle initiativer, lad os sige, at en tegnestue som Lendager Group gør noget.

At nogle gør noget konkret er godt, og det trækker andre med i det omfang, hvori andre kender til det. Men man kan jo ikke blive fanget af noget, hvis man ikke ved, at andre gør det. Så dem, der gør noget, har faktisk både en egeninteresse og en form for pligt til at fortælle om det.

Vi skal gøre noget og vi skal fortælle om det.

Hvad kan byggebranchen gøre?

I skal indstille Jer på en ting: Hverken som branche eller som virksomhed er der nogen vej udenom bæredygtighed.

Det er ikke noget, der går over, og man kan ikke bare vente og så gøre som man plejer og arbejde ikke-bæredygtigt. Det skal man ikke forvente, for det vil ikke ske. Det er umuligt at forestille sig en verden, der er kommet så langt ud af ikke-bæredygtighedens vej, at man skal kunne fortsætte med det.

For mig er det 100% sikkert, at alle virksomheder i alle lande skal påbegynde en bæredygtighedsrejse inden for de næste få år. Dem, der er først i gang, vil få fordele.

Det kan vi ikke se endnu. Derfor er mit råd til den danske byggebranche: se at komme i gang med bæredygtighed, se at få taget nogle initiativer, sæt jer ind i bæredygtighed Hvad skal vi gøre for at accelerere bæredygtighed? og lad Jer inspirere af dem, der er fremmest med dette.

Vi skal gøre noget, ligesom I gør i Building Green. Flere I skal i gang; det er her, fremtiden ligger. Fremtidens skal begynde at gøre noget konkret og – og det er vigtigt - økonomi. Fremtidens medarbejdere. Fremtidens invefortælle om det. Lad os nu sige, at en konkret organisation storer. Der er jo ingen, der vil investere, lade sig ansætte

vidsthed om det kommer til konkret vi kun i begyndelsen.

Steen Hildebrandt

133 eller købe ikke-bæredygtigt inden for meget kort tid. Man kan allerede se bygherrer, der laver udbudsmateriale, der kræver bæredygtige løsninger.

Det er blot en indikation på, at man ikke kan melde sig ud af dette, for der er ingen vej udenom. Til sidst vil det blive et krav fra investorer og selvfølgelig fra lovgivererne, idet bæredygtighed er den eneste acceptable vej.

Kan vi ikke bare vente på strammere lovgivning?

Lovgivning skal uden tvivl spille en stor rolle og lovgiverne skal gå foran, men det skal vi ikke vente på. Det er tydeligt, at nogle allerede formår at gå foran med de rammer vi har nu.

Jeg er enig i, at der altid vil være nogle der slipper så billigt fra det som overhovedet muligt med ikke-bæredygtige-projekter og det vil fortsætte, og de er i flertal lige nu.

I alle brancher. Men det vil blive mere og mere sjældent og mere og mere ugleset for pilen peger i den bæredygtige retning. Nogle tror, at det går over og forsvinder. Og der vil jeg sige, at det kræver en utrolig dumhed. Det er en kamp, hvor nogle går foran og nogle vil gerne lurepasse, men jeg tror, at nogle vil komme til at fortryde deres valg, når de sidder som bygherrer med projekter i fremtiden, der ikke er bæredygtige.

Hvorfor er bæredygtigt byggeri vigtigt?

Det er én ting at producere ispinde, for de er væk på et kvarter. Noget andet er at producere bygninger. Deres

fysiske form og indhold og de bagved liggende holdninger og motiver er synlige i de næste 50 år. Så man kan ikke løbe fra det ikke-bæredygtige byggeri. Dem, der bygger ikke-bæredygtigt nu, vil en dag få kritik for den kortsynethed og uansvarlighed, som de har praktiseret på et tidspunkt, hvor det var åbenlyst, at den bæredygtige vej var mulig og blev betrådt af de fremmeste i branchen.

Man skal tænke over, at det, man laver, står der i lang tid.

Det står der ikke i årtusinder, og heldigvis, for meget af det er så ringe og så uigennemtænkt, at det skal man nok få væltet igen, inden der er gået 100 år, fordi det står som monumenter over ikke-bæredygtighed og grådig kortsigtethed. Det kommer til at være skampletter fra en tid, hvor vi godt vidste hvordan vi burde opføre os, hvilke materialer vi burde bruge og hvilke processer vi skal burde fremme og undgå.

Man skal tænke sig ekstra om, når man arbejder med noget så langsigtet som byggeri.

Building Green har inviteret Jesper Pagh til at dele sine refleksioner fra Building Greens 10års jubilæum. Han laver her en opsamling fra to dage som ordstyrer på Main Stage.

REFLEKTIONER: 134

Jesper Pagh Adjunkt, Cand.arch, ph.d., Roskilde Universitet

Foto: Martin Høyer

Hvordan lovgiver, certificerer og regulerer vi på den mest hensigtsmæssige måde, og hvilke materialer skal vi satse på i fremtidens bæredygtige byggeri? Beton?

Træ? Svampe? Det er der lige nu ikke et entydigt svar på, for det er i høj grad også et spørgsmål om overbevisning, forretningsmæssige interesser og politiske prioriteringer. Jesper Pagh

Building Greens 10års jubilæum Der er lang vej igen, men flere oplægsholderes tilbageblik på de forgangne ti år, var på Building Greens Main Stage en påmindelse om, hvor langt vi faktisk er kommet.

Cirkulær økonomi er ikke længere kun for entusiaster, men er blevet skrevet ind i regeringsgrundlaget. Det er der selvfølgelig så meget, der er. Og en række spørgsmål om, hvordan vi fortsat kommer videre, trænger sig da også fortsat på efter årets 5 keynotes, 9 paneldebatter og 2 prisoverrækkelser: Hvordan får vi styrket efterspørgslen efter de bæredygtige løsninger, og hvordan får vi gjort det tydeligt, hvad der i virkeligheden er bæredygtigt (og ikke bare føles godt? Hvordan renoverer vi bedst?

En meget stor del af den bygningsmasse, som står her, når vi om ti år fejrer Building Greens 20-års jubilæum, er her jo allerede.

Hvordan lovgiver, certificerer og regulerer vi på den mest hensigtsmæssige måde, og hvilke materialer skal vi satse på i fremtidens bæredygtige byggeri?

Beton? Træ? Svampe? Det er der lige nu ikke et entydigt svar på, for det er i høj grad også et spørgsmål om overbevisning, forretningsmæssige interesser og politiske prioriteringer.

Overordnet forekommer der at være nogenlunde enighed om, at vi har meget af den viden, vi har brug for, vi har de fleste redskaber og vi har gode eksempler i større

eller mindre skala som enkelte byggerier og som vellykkede, veldokumenterede forsøg.

Vi har lært en masse af de fejl, der også er blevet begået i de seneste ti år – og vi lærer fortsat. Og der synes at være bred enighed om, at branchen som sådan – rådgivere, udviklere og udførende – faktisk bare står og venter på, at staten med regulering, lovgivning og ikke mindst som bygherre for alvor bidrager til realiseringen af den grønne omstilling; blandt andet fordi vi på centrale områder er nødt til at finde ud af, hvordan vi værdiansætter og finansierer byggeriet, så de langsigtede og cirkulære løsninger – de virkelig bæredygtige løsninger – også bliver de økonomisk mest fordelagtige løsninger.

Det blev flere gange nævnt som et paradoksalt succeskriterium for Building Green, at det ikke findes om ti år... Men mon ikke én af måderne at komme videre på i virkeligheden er at erkende, at der ikke findes et endemål, men at det er en uendelig læreproces, vi er i gang med?

Hvordan indretter vi os som mennesker i langt højere grad – igen – i pagt med den verden, vi altid allerede er en del af?

Unavngivet 1 1

04-11-2020 12:33:02

A

NYHED

ECO 360 R Ventilationsanlægget, der tilpasser sig dine behov • Innovativ styringsplatform med internetopkobling som standard • Højre/venstre funktion • Nem montage – intet behov for kondensafløb Læs mere om ECO 360 R på www.genvex.com/ECO360R

DET ORIGINALE, FRISKE PUST

Betalt indhold

Få solens stråler på lager Nyt batterisystem fra xolta sikrer bedre udnyttelse af solens energi samt lavere udgifter til el.

XOLTA er en division i LiTHIUM BALANCE, som fokuserer på batterisystemer til energilagring.

LiTHIUM BALANCE er en af verdens første virksomheder, der har specialiseret sig i batteristyringssystemer til litium-ion batterier.

Denne viden er grundlaget for XOLTA-batterierne og præcis det, der gør det muligt for os at hjælpe boligforeninger og andre kunder med at effektivisere deres forbrug af el.

Solcelleanlæg, der er et populært valg i mange boligforeninger, anvender solens stråler til at producere strøm. Men solen er oftest fremme, når vi ikke er hjemme. Derfor går mange glip af deres grønne energi og må i stedet betale for strøm fra elnettet.

Glædeligvis har XOLTA udviklet en batteriløsning, der gør det muligt at opbevare solens stråler på et batteri.

Forener produktion og behov Batteriet er på størrelse med et stort køleskab og lagrer overskudskapaciteten fra solens energi, som herefter ligger tilgængelig for beboerne. ”Med batteriet kan man bruge sin egenproducerede strøm på de tidspunkter, hvor man faktisk har behov for det,« fortæller Lars Kruse, der er chef for XOLTAs batteriafdeling.

Boligforeningen Hedemarken, der ligger i Albertslund, har undergået en større energirenovering, og i den sammenhæng er et samarbejde mellem XOLTA, COWI og Landsbyggefonden blevet sat i søen.

Således har XOLTA monteret et batteri i boligforeningen, der fremover skal sikre, at beboerne får størst mulig glæde af den strøm, foreningens solcelleanlæg producerer.

Et intelligent XOLTA solcellebatteri flytter ikke blot forbruget fra et tidspunkt til et andet. Det tager højde for vejrprognoser, elpriser og historisk elforbrug for at finde ud af, hvornår det bedst betaler sig at lagre eller bruge jeres solenergi, og hvornår det er økonomisk bedst at købe strøm fra elnettet.

XOLTAs BAT-79 er bygget til at stå ude i alt slags vejr, det har et energiindhold på 79kWh og en opog afladning på 30kW. Sidst i 2020 kommer der også batterimoduler på 5 og 10 kWh på markedet til de mindre boligforeninger.

www.xolta.com/da

Markedet er klar til mere bæredygtighed

140 Den frivillige bæredygtighedsklasse er en gamechanger i byggeriet, fordi dokumentationskravet bliver overkommeligt og sat i system. Det mener to af de aktører, der i den kommende tid skal bygge bæredygtigt på meget forskellige byggerier. I alt 31 bygherrer har fået støtte fra Foreningen Realdania til at afprøve og indsamle erfaring med at arbejde med den frivillige bæredygtighedsklasse.

Tekst: Steen Breiner

Foto: Steffen Stamp

I Aarhus er et kontorbyggeri på 9 etager og ca. 16.500 m2 på vej på Europaplads i centrum af byen. I Fredericia skal der bygges et nybyggeri med et samlet bruttoareal på 880 m² fordelt på 8 almene boliger i 3-4 etager. Umiddelbart to meget forskellige byggerier, men alligevel har de noget til fælles. De er nemlig 2 af de 31 byggerier, der har fået støtte fra Realdania til at afprøve den nye frivillige bæredygtighedsklasse, der skal testes i to år, inden den bliver en del af bygningsreglementet.

Og det er aboslut i rette tid at få introduceret den frivillige bæredygtighedsklasse, FBK, for markedet er for alvor begyndt at røre på sig. Det siger Hanne Tine Ring Hansen og Stefan Weihrauch.

Hun er bæredygtighedsingeniør hos Søren Jensen Ingeniører i Aarhus, der er involveret i projektet på Europaplads, mens han er Energi- og bæredygtighedsansvarlig i det almene Boligkontoret Fredericia.

De peger begge på, at et overkommeligt og systematisk dokumentationskrav er nøglen, der får flere med på bæredygtighedsbølgen. ”Der er mange, som gerne vil bygge bæredygtigt, og vi kan se, at flere kunder efterspørger det. Jeg kender konkret til bygherrer, der har svært ved at sælge deres nye byggerier, hvis de ikke er certificeret.

Heldigvis vil FBK gøre det nemmere for dem, der gerne vil,” siger Hanne Tine Ring Hansen.

I Fredericia er det endnu ikke kommet der-

Foto: Claus Bjørn Larsen

til, at nye lejere kun vil bo i et bæredygtigt byggeri, men det skader i hvert fald ikke, at det er det, siger Stefan Weihrauch. ”Vi var en af de første boligforeninger, der for 8 år siden fik en bæredygtighedspolitik. Dengang blev det nærmest opfattet som om, man kom lige fra Tvind, men i dag er det et buzzword. Det er fedt at fortælle andre, at man bor bæredygtigt,” fortæller han.

Sammenligner med DGNB I Aarhus skal byggeriet i forvejen DGNB guld certificeres. Men der er kriterier i FBK, som var fravalgt pga. timeforbrug til DGNB certificeringen af byggeriet, og derfor søgte man om at komme med i afprøvningsforløbet. Det handler også om at blive klogere på, hvor den største effekt kan opnås, siger Hanne Tine Ring Hansen. ”Vi skal jo ikke producere certifikater. Vores opgave er at gøre det, der reelt gavner klimaet og brugerne. I FBK kan vi se, at man har prioriteret nogle få men tunge kriterier, som er dem, der ændrer vores byggeri til det bedre. F.eks. i forhold til uønskede indholdsstoffer i vores byg-

gematerialer. Projektet her skal bruges til at sammenligne de to ordninger. Kan vi få 80 procent af det, vi opnår med en DGNB, men kun bruge den halve dokumentationstid og dermed gøre det til den halve pris, så er det godt. Så vil flere gøre det,” konstaterer hun.

Begrænset af rammebeløb Netop økonomien spiller en væsentlig rolle, ikke kun for private developere, men også for de almene boligselskaber, der er begrænset af rammebeløb. Derfor har man I Fredericia indtil videre heller ikke turdet skrive DGNB ind i udbud, men har i stedet gået mere pragmatisk til værks. ”Jeg har valgt de ting ud, som jeg mente gav den største effekt for vores beboere. Jeg er så kommet til den konklusion, at vi ikke kan løfte bæredygtigheden uden at have en systematik. Ganske vist nikker både vi, entreprenøren og rådgiveren, når vi sidder ved bordet, men da vi ikke konkret måler på det, så kan man godt forfalde til gamle vaner undervejs,” siger Stefan Weihrauch og tilføjer, at

Boligkontoret Fredericia dog altid får lavet en afgasningstest på nye byggerier. ”Der er ingen, som skal blive syge af at bo hos os,” siger han.

Samarbejde på tværs I den bedste af alle verdener håber Hanne Tine Ring Hansen, at FBK også bliver afsættet til et bredere samarbejde. Hun ser gerne, at der på tværs af branchen opbygges en materialebank, så det bliver nemmere for entreprenørerne at lave den nødvendige dokumentation. ”Mange synes, at processen i dag er meget omfattende. Det er den også, og det påvirker omkostningerne til certificering af byggeriet - særligt på små byggerier, hvor en DGNB certificering vil udgøre en væsentlig del af budgettet. Så jo mere vi kan skære af omkostningerne og opnå næsten samme værdi, jo flere vil gøre det.”

Stefan Weihrauch er enig og peger på, at bygherre også kan gøre processen nemmere ved f.eks. at lave dagslysberegningen allerede i skitseprojektet, og så overføre det til det endelige projekt. ”Jo flere aktører, der kaster sig ind i projektet, jo mere overkommeligt bliver det,” siger han.

Den Frivillige Bæredygtighedsklasse Boligminister Kaare Dybvad og Trafik- Bygge og Boligministeriet lancerede fredag den 29. maj 2020 den frivillige bæredygtighedsklasse.

En bæredygtighedsklasse der skal være med til at fremme bæredygtigt byggeri i Danmark vha. følgende 9 parametre: • • • • • • • • •

LCA (Livscyklusanalyse) LCC (Totalomkostningsberegning) Drifts- og vandforbrug på byggepladsen Driftsstrategi for indeklima Dokumentation af farlige stoffer Måling af luftkvalitet Dagslysberegning Rumakustik Støj fra tekniske installationer

Læs mere på bæredygtighedsklasse.dk

Foto: Steffen Stamp

Svanemærket bygning • Lavt energiforbrug • Skrappe kemikaliekrav • Fremmer genbrug og genanvendelse • Godt indeklima • Høj byggeteknisk kvalitet • Uvildig kontrol

Svanemærket bygning på Krøyers Plads, København

Se, hvordan I kommer i gang, og læs cases på: svanemærket.dk/byggeri

N VA

EM ÆRK

E

T

9 ud af 10 danskere kender Svanemærket. Det gør Svanemærket til et stærkt redskab, når I vil kommunikere om jeres bygningers miljømæssige bæredygtighed. En svanemærket bygning er både et godt valg for miljøet og for bygningens beboere, håndværkere og bygherre. En bygning certificeret med Svanemærket lever op til skrappe krav baseret på et livscyklusperspektiv. Dvs. krav til både materialer, byggeprocessen, brugsfasen samt affalds- og recirkuleringsfasen. Såvel byggeproces som det færdige byggeri bliver gennemgået af en uvildig tredjepart, hvilket sikrer en høj byggeteknisk kvalitet og er en fremtidsorienteret investering for både ejere og beboere.

S

Fokus på miljømæssig bæredygtighed?

Nordens officielle miljømærke

Grøn omstilling I 2014 blev KALK A/S omstillet til at blive en grøn virksomhed.

EPD for alle vores tørmørtler kan downloades på www.kalk.dk

Vi har i virkeligheden været bæredygtige og grønne siden virksomhedens start i 1976, da vi aldrig har brugt tilsætningsstoffer i vores produkter.

Når man murer med vores hydrauliske kalkmørtel, kan både sten og mørtel genbruges. Stenen kan genbruges direkte efter afrensning, og mørtlen kan indgå i produktion af en ny mørtel.

Som et led i vores grønne omstilling har vi opsat to vindmøller, fået biogas i vores anlæg og opsat LED-lys i alle haller samt kontorbygning. Derudover har vi også fået vores eget rensningsanlæg.

Alle vores produkter er Cradle2Cradle-certificerede på guldniveau, og vi har udvalgt fem verdensmål, som vi arbejder efter, så KALK A/S ikke bare er hvidt, men også ”grønt”.

Alle vores produkter er Cradle2Cradle-certificerede på guldniveau Giver + point i DGNB- og LEEDcertificerede byggerier

Rent vand og sanitet Vi har fået vores eget rensningsanlæg, der sørger for, at vi ikke udleder forurenet spildevand fra sanitet og produktion.

Bæredygtig energi Vi har fået opsat to vindmøller, så vi producerer mere el, end vi bruger. Vi har fået biogas i vores anlæg Vi har fået LED-lys i alle haller samt kontorbygning.

Anstændige jobs og økonomisk vækst Vi går efter vækst, men ikke uden at vores ansatte kan følge med. Hvis en ny maskine kan gøre det lettere for den ansatte, samtidigt med at der kan produceres mere og hurtigere, samt blive sparet på energien, så er det vi gør.

Bæredygtige byer og lokalsamfund Vi arbejder efter, at alle skal bygge solide konstruktioner med kalk. Bygninger, som kan holde længe, være sunde at bo i, og hvor materialerne kan genanvendes. Vi er med i Stevns Verdensarv for at bevare og formidle kultur lokalt.

Ansvarligt forbrug og produktion Vi producerer på vedvarende engergi, så der med god samvittighed kan bygges huse, der kan holde i mange år.

KALK A/S · Bredeløkkevej 12 · 4660 Store Heddinge · Danmark · Tel +45 5650 3000 · info@kalk.dk · www.kalk.dk

Fremtidens klimaudfordringer ColDrain– permeabel asfaltbelægning Store mængder regnvand fra skybrud håndteres effektivt af den permeable asfaltløsning ColDrain fra Colas. ColDrains åbne belægning sikrer, at vandet ledes hurtigt væk fra vejbanen og forhindrer samtidig en overbelastning af kloaksystemet.

Toftevej i Gadstrup. Vejen er en af Roskilde Kommunes nye LAR-veje, hvor håndtering af regnvand foregår lokalt.

Hvordan virker det?

Permeabel asfalt har åbne hulrum, som leder vandet hurtigt gennem belægningen til et bundlag af drængrus. Når det regner, trænger vandet først gennem den permeable asfalt og derefter ned i gruslaget, som ”forsinker” vandet, inden det eventuelt afledes til et bassin eller til kloaksystemet.

Ring til: salgsleder Charlotte Nyeng, på tlf. 4034 6525 og hør mere om løsningen.

Eller læs mere på colas.dk

Colas Danmark A/S

P-areal ved nyt Campus i Horsens By. Den permeable belægning sikrer hurtig afledning af større mængder regnvand.

colas.dk

er en af Danmarks førende asfaltentreprenører med egne asfalt- og emulsionsfabrikker og grusgrave. Vi producerer og leverer asfalt til alle formål og udfører både reparationer og nyanlæg og udvikler løbende nye bæredygtige produkter og innovative infrastrukturløsninger i samarbejde med andre selskaber i den internationale Colas Gruppe.

4598 9898

DESIGN ET BEDRE KLIMA BÅDE UDE OG INDE Med WISE Cork Pure Signature sætter du et positivt aftryk på både det indendørs- og udendørs miljø. Fliser med forskellige overflader, farver og liggemønstre giver dig uanede muligheder for et unikt designet gulv, samtidig med, at du slår et vigtigt slag for bæredygtigheden. Det er ikke tilfældigt, at gulvet hedder WISE Cork Pure Signature. Der er tale om et yderst klimavenligt, PVC frit og CO2 neutralt gulv, baseret på kork, som i sig selv er et 100% naturligt og bæredygtigt materiale.

WISE Cork Pure Signature er det oplagte valg til dit næste projekt.

Du opnår både originalitet og det perfekte match mellem elegance, komfort og respekt for naturen.

Kontakt os på telefon +45 99 52 52 52, hvis du vil vide mere.

S

EM ÆRK

1234 5678

E

T

N VA