4 minute read

Tag kontrollen tilbage

Skolerne bruger store summer på licenser og giver elevernes opmærksomhed gratis væk. Der var en overgang hvor det krævede en særlig indsats at finde alternativer. Det er ikke længere tilfældet, så måske er det på tide at overveje at spare nogle penge og tage vare på elevernes data? Artiklen giver nogle forslag til hvilke teknologier man kan udskifte de proprietære systemer med.

Af Jeppe Bundsgaard, professor, DPU, Aarhus Universitet

Advertisement

Danmark er blandt de absolut førende inden for it både generelt på det offentlige område og specifikt på grundskoleområdet. Det viser både PISA- og ICILS-undersøgelserne1 og de forskellige it-paratheds-indeks2. Og måske som følge deraf bruger skolevæsenet meget store summer på hardware, licenser, abonnementer og alt det andet. Der betales i kroner og ører og for nogle ’services’ vedkommende med elevernes opmærksomhed. Men sådan behøver det ikke at være.

Der har nemlig helt fra starten af computeralderen været en strømning som har arbejdet for åbenhed, deling og fri software og indhold. Derfor findes der smukke og imponerede skabninger som er udviklet af folk fra hele verden og delt gratis med alle andre – fx

• Internettet med de åbne standarder, så alle kan udvikle programmer der kan læse og skrive hjemmesider, sætte en server op (fx med den åbne server

Apache) og forbinde til alle de andre i et sprog som de alle taler. • Linux som alle kan downloade og integrere i hvilket som helst projekt (fx bygger Android på Linux).

• Wikipedia som stiller viden om alt mellem himmel og jord helt gratis til rådighed for alle i verden.

Sideløbende med denne bevægelse har der været et helt legitimt ønske om at tjene penge på sit arbejde – og det gør de skam også, mange af dem der deltager i udviklingen af de åbne teknologier. Men nogle af dem der vil tjene penge, har ønsket at skabe monopoler og eksklusive løsninger. De har skabt lukkede filtyper, opkøbt konkurrenter, bekæmpet åbne standarder, umuliggjort brug af ”gammel” hardware og meget mere.

Det er ikke i vores fælles interesse, for så lukkes vi inde i disse systemer, bliver nødt til at købe den hardware som kan bruges med det proprietære system, blive tvunget til at opgradere softwaren – mod betaling og meget mere.

Måske var det på tide at tage kontrollen tilbage?

Vi bruger open source og åbne standarder allerede. Hvorfor ikke tage de næste skridt og tage kontrollen tilbage? Der findes i dag fremragende software som er moden til at alle kan bruge det.

Tag fx et kig på Nextcloud3, der startede som et skybaseret fildelingssystem a la Dropbox og Google Drive, men som nu er en fuld infrastruktur til deling, kommunikation og samarbejde. Systemet er opbygget som en app-infrastruktur, og der er udviklet apps til alle mulige og umulige opgaver4. Nextcloud understøtter federation så man kan samarbejde på tværs af skyer. Man kunne fx have en sky på hver skole og samarbejde på tværs af skoler og skyer.

Det er open source, så hvis du er på en frontløberskole eller i en frontløberkommune, så er det måske jer der skal vise hvordan man kan tage kontrollen tilbage?

Eller spar en god sum på office-licenser. Der er ingen grund til at sende penge til Microsoft – der findes et fremragende alternativ i form af LibreOffice5 – som både kan læse og skrive i Microsofts filformater og i alle mulige andre, så overgangen er ikke noget stort problem.

Hvis I er trætte af at vente på Windowsopdateringer og ikke synes det giver mening at betale Microsoft for nye licenser for at kunne få et opdateret styresystem, så var det måske en ide at afprøve en af Linux-distributionerne. Den mest kendte er Ubuntu 6. Det er meget enkelt at installere, og alle opdateringer er gratis og giver ikke besvær. Ubuntu er i dag et strømlinet og slankt system som er let at overskue og kan tilpasses i det uendelige. Software installeres let og hurtigt fra en central server ligesom på mobiltelefoner. Men uden alt det skrald man må finde sig i at skulle igennem i disse ”butikker”. Opdateringen af softwaren foregår lige så simpelt som på mobiltelefonerne – uden at man bemærker noget. Ubuntu kan i øvrigt installeres på computere som har mange år på bagen og er helt uden for den seneste Windows-versions rækkevidde.

De allerstørste it-firmaer tjener ufattelige summer på noget de giver os gratis ... Til gengæld giver vi dem lov at sælge os til andre firmaer, politikere og hvem der ellers vil betale for vores opmærksomhed. De er lykkedes med at skabe nogle af de stærkeste monopoler i form af kommunikations- og videoplatforme. Facebook (der også ejer Instagram og WhatsApp mm.), Twitter, Google (der også ejer Youtube) osv. Disse platforme er så stærke fordi de har formået at tiltrække sig meget store andele af befolkningen som ”brugere”, og når nogen truede dem, opkøbte de dem. Derfor er de svære at konkurrere med. Men i dag findes der åbne, frie teknologier som har potentialet . Spørgsmålet er om vi tager problemerne med monopolerne alvorligt nok. Hvis vi gør det, så står vi sammen om at etablere og flytte vores sociale kommunikation over på disse teknologier. Her er der nok indtil videre tale om at frontløbernes frontløbere skal gå i gang.

1. https://dpu.au.dk/forskning/internationaleundersoegelser/pisa/ og https://projekter. au.dk/icils/ 2. https://ec.europa.eu/digital-single-market/ en/digital-economy-and-society-index-desi 3. https://nextcloud.com/hub/ og https://nextcloud.com/industries/education/ 4. https://apps.nextcloud.com/ 5. https://www.libreoffice.org/ 6. https://ubuntu.com/ 7. fx https://en.wikipedia.org/wiki/Matrix_(protocol), https://joinmastodon.org/, https:// element.io/

This article is from: