Forståelser af teknologi - i undervisning, skole og samfund

Forståelser af teknologi

- i undervisning, skole og samfund

Af Hanne Voldborg Andersen, næstformand i Danmarks it- og medievejlederforening

Danmarks it- og medievejlederforening inviterer på Gl. Avernæs konferencen 2022 deltagerne til to dages refleksion og dialog om teknologiens rolle i skolen:

For hvordan påvirker de digitale ressourcer lærernes undervisning og elevernes læring? Opnår vi det, vi ønsker for begge parter? Kan teknologierne udvide skolens mulighedsrum, så vi får alle med? Hvordan og hvorhen? Er der uudnyttede potentialer i de digitale læringsformer, som vi har overset? Eller er der udfordringer, vi ikke har løst? Kan vi med teknologierne i skolen skabe mindre bøvl og mere begejstring?

Vi har inviteret tre spændende oplægsholdere til at hjælpe os med at belyse teknologiernes rolle og muligheder for os som mennesker generelt, for vores forestillinger om fremtiden og for skolen som organisation. I denne artikel får du en smagsprøve på, hvad der venter dig på Gl. Avernæs 2022.

JOHANNES FIBIGER

Ifølge Johannes Fibiger har det nye fag teknologiforståelse en grundlæggende fejl i sit navn, da vi ikke kan tale om EN enkelt forståelse af teknologi, men mange forskellige forståelser.

På Gl. Avernæs 2022 vil Johannes med oplægget ‘At gøre eller ikke at gøre – Hvad teknologierne gør ved os, og hvad vi gør ved dem?’ tage os med til en filosofisk refleksion over, hvordan vi bliver filtret ind og ud af alle de teknologier, vi omgiver os med i vores hverdag, og hvordan teknologierne påvirker vores forståelser, handlinger og dømmekraft.

Johannes Fibiger er cand.mag. i Dansk, Idéhistorie og Filosofi og lektor ved VIA University College. Han har gennemført FabLab@SCHOOLs pioneruddannelse (20172018) og taget Aarhus Universitets kursus Designprocesser & Fabrikationsteknologier (2018-2019). Han er medforfatter til Læreruddannelsens undervisningsvejledning til faget Teknologiforståelse og digital dannelse (2019).

Johannes er også medforfatter til en række artikler og bøger, senest Tæt på medier (2021) og Teknologiforståelser (2020).

Læs mere om Johannes’ Teknologiforståelser i Folkeskolen.dks anmeldelse her.

Gl. Avernæs konferencen 2022

Hvis du skulle have lyst til at deltage i Gl. Avernæs konferencen 2022 finder du program og tilmelding her: https://it-vejleder.dk/konference/.

Tilslutningen til konferencen har været overvældende, så du skal ikke tøve og vente for længe med din beslutning.

RIKKE TOFT NØRGAARD

I debatten om teknologiforståelse i folkeskolen har Rikke Toft Nørgaard markeret sig som en fortaler for et humanistisk perspektiv på teknologi og design. Dette perspektiv lægger vægt på, at børn får en stemme, så de kan udtrykke deres egne synspunkter, drømme og ideer. Også når de voksne ikke har bestemt hvilket problem, de synes at de skal løse. At designe med fokus på fantasi, forestillingskraft og mulige fremtider handler ikke kun om at løse problemer, vi allerede kender, men måske også om at undres, udforske, undersøge og udtrykke noget helt nyt ved at slippe fantasien løs. For fremtiden er ikke forudbestemt, men fuld af muligheder.

På Gl. Avernæs vil Rikke med oplægget ‘At fantasere med teknologi’ vise os, hvordan vi kan kan udvikle teknologiforståelse ved at lege, fantasere, drømme og skabe utopiske eller dystopiske forestillinger om fremtiden med teknologi. Oplægget følges op af en workshop. Med begge dele vil hun inspirere deltagerne til at tænke ud af boksen på nye måder gennem konkrete metoder fra spekulativ design, computationel kreativitet og humanistisk teknologipraksis og praktiske eksempler på humanistisk teknologiforståelse, teknologifantasi og teknologisk udtrykskraft.

Rikke Toft Nørgaard er lektor, ph.d. ved DPU, Aarhus Universitet. Hun arbejder i sin forskning med begreber som teknologifantasi, humanistisk teknologipraksis og spekulativt fremtidsdesign.

Du kan læse mere om både Johannes Fibigers teknologiforståelser og Rikke Toft Nørgaards teknologifantasi i KvaN nr. 117 ‘Teknologiforståelse’, som kan købes her: http://kortlink.dk/2e3ef

Læs evt. Folkeskolen.dks anmeldelse af KvaN nr. 117 her:

MIKKEL FLYVERBOM

De teknikker, som vores samfund traditionelt styres igennem, bliver ifølge Mikkel Flyverbom udfordret af de vidtrækkende styringstiltag, som følger i kølvandet af den øgede digitalisering i privat og offentlig regi. Den offentlige sektors gennemgribende indsamling, behandling og deling af data medfører ikke alene intens overvågning af borgerne, men kan også anvendes til at forudsige risikoadfærd hos bestemte grupper og nudge borgerne til en forudbestemt adfærd. Men problematiserer implementeringen af sådanne nye teknologiske løsninger ikke forholdet mellem stat og borger?

På Gl. Avernæs vil Mikkel med oplægget ‘Digitale, datadrevne løsninger som mulighed og udfordring i skolen?’ forholde sig til digitaliseringen af folkeskolen og hjælpe os med at forstå, hvad der sker med skolen som organisation i den digitale transformation. Hvad betyder det for elever, lærere, ledere, vejledere, forældre mv? Hvilke dilemmaer og udfordringer skal vi være opmærksomme på og hvad skal vi tage stilling til? Mikkel Flyverbom er professor MSO i kommunikation og digitale transformationer ved Institut for Ledelse, Kommunikation og Samfund ved Copenhagen Business School, hvor han også leder forskningsplatformen Digital Transformations og bacheloruddannelsen BSc in Business Administration and Digital Management.

Mikkels forskning om digitale forandringer, data og tech-politik er publiceret i førende, internationale tidsskrifter, såsom Business & Society, Big Data & Society, Organization Studies, og i en lang række bøger.

Hans nye bog, The Digital Prism: Tranparency and Managed Visibilities I a Datafied World, er udkommet på Cambridge University Press i 2019.

Mikkel Flyverbom er medlem af Dataetisk Råd og regeringens Digitaliseringspartnerskab, skriver en fast tech-klumme i Politiken, og bruges ofte i medierne og erhvervslivet som ekspert i digitale forandringer. Aktuelt bidrager Mikkel med et kapitel i bogen ‘Fra Velfærdsstat til overvågning - Algoritmernes magt i den offentlige sektor’ (2021), hvor han sammen med Frederik Schade har skrevet kapitlet om Influencer-staten.

Find bogen her: