Opskriften på koden, der ikke kan knækkes

Opskriften på koden,

Vi hører det ofte: ”Genbrug ikke dit kodeord. Brug også tal, specialtegn og gerne både store og små bogstaver”. Men hvad er egentlig de bedste råd til et sikkert kodeord, så de personlige oplysninger bliver på dine egne hænder? I får her den ultimative password-guide.

Af Sebastian Gråbæk Sesam, sesam luk dig op! Med de ord kunne Ali Baba åbne op for klippehulen, hvor der gemte sig en stor skat. Til sin senere store fortrydelse kommer Ali Baba til at afsløre kodeordet over for sin griske og grådige bror Casim. Fra historien om ”Ali Baba og de 40 røvere” kan vi i hvert fald lære en af grundprincipperne bag et sikkert kodeord: Aldrig fortæl det til andre.

Men vi har jo hørt alle de andre gode og rationelle råd før. Vi må helst ikke bruge det samme kodeord flere steder. Det skal være så unikt og så langt som muligt. Vi skal bruge totrinsfaktor, hvor det er muligt. Det er bare sådan, at et godt og stærkt kodeord skal gå hånd i hånd med en hektisk og travl hverdag, hvor et glemt eller besværligt kodeord kan være lig med bøvl og ekstra arbejde.

Det er derfor nogen af os engang imellem hopper over hvor gærdet er lavest, og desværre kommer til at genanvende vores kodeord. Eller i værste fald går i fælden og benytter kendte kodeord som ”123456”, ”password” eller ”qwerty”. Hvis vi her lige har afsløret dit kodeord, bør du af mange grunde overveje omgående at skifte det. Hvis du mangler et godt indspark og noget inspiration, så hjælper vi dig her.

En tretrinsraket til et godt og sikkert kodeord

1) Jo længere, des bedre. Sådan er den simple grundregel til et godt kodeord. Gerne mindst 12-16 tegn. Derudover er det en god ide at blande store og små bogstaver, tal og specialtegn. Desværre er det ikke alle systemer, der tillader det. Alternativt kan det være en mulighed at opbygge kodeordet ud fra en sætning, du selv kan huske, men som ikke er til at knække sådan lige. Det kunne f.eks. være: “Feriengiktilmallorcai1984”. Hvis du vil gøre koden endnu sværere at knække, kan du bytte bestemte bogstaver ud med tal, og samtidig vælge at variere mellem store og små bogstaver: “F3rieNgiktilM4llorc4i1984”.

2) Selvom det hverken er nemt eller ligetil for dit indre vanedyr, så er det også en god ide at skifte dit kodeord kontinuerligt. Gerne hver 3. måned eller oftere. Jævnlige skift vil sikre, at du løbende bevarer kontrollen over dine konti og data. Hackere gør især brug af gamle, genbrugte kodeord til at få adgang til andre digitale løsninger, hvis de allerede har fået adgang til nogle af dine konti.

3) Hvis du vil gå linen ud, så kan det være den ultimative sikkerhed at få en såkaldt passwordmanager. Det fås som en app til mobilen, som i krypteret form lagrer alle dine kodeord. Dette kræver således, at du i givet fald har tillid til producenten, der tilbyder denne form for teknologi. I udgangspunktet har det dog den fordel, at du her kun behøver at huske master-kodeordet til selve password-manageren. Så husker appen alle de andre kodeord for dig, der af den grund kan være så lange, besværlige og mærkelige

som overhovedet muligt, hvilket vil stramme yderligere op for din egen sikkerhed. Her kan du så vælge løbende at udskifte dine kodeord med nogle autogenerede og stærke af slagsen.

Hackere er ikke længere kun interesseret i dig – men også din intimsfære

Stjålne kodeord baner vejen for hackere, der vil have fingrene i dine personlige oplysninger og andre informationer fra dit privatliv. Med andre ord kan adgangen til dine konti på sociale medier og andre Cloud-løsninger være første trin for kriminelle til at få en økonomisk gevinst ud af dine personlige oplysninger ved enten at sælge dem videre til andre kriminelle på det sorte marked eller gennem digital afpresning, hvor især trusler om offentliggørelse af kompromitterende og personligt indhold bliver brugt som afpresningsmiddel.

Derfor skal vi lære, at det nu ikke kun er din bopæl og dit personnummer, der er interessant for kriminelle længere. I både dit arbejdsliv og privatliv er de fysiske dokumenter blevet erstattet af lettere Cloud-løsninger. Men digitaliseringen gør os også mere sårbare overfor uønsket overvågning og tyveri af vores data og oplysninger.

Men med stærke og unikke kodeord står vi godt rustet mod sådanne hackerangreb. Ofte bliver du allerede anbefalet at skifte kodeord automatisk efter noget tid. Det skal nok ses som et nødvendigt onde for at holde it-kriminelle på trygt afstand. Her er dog alligevel en liste over digitale løsninger, hvor du med fordel kunne overveje at forny dit kodeord, hvis det ikke allerede er sat i system:

Tal med børn og unge om sikre kodeord

Som del af den digitale dannelse skal vi også lære den yngre del af befolkningen om denne primære del af sikkerhed på nettet. Tal med børnene om, at deres kodeord aldrig må deles med andre. Budskabet skal være, at et kodeord er privat, også overfor sine bedste venner. Derudover skal de vide, at det altid er vigtigt at logge af, hvis man bruger en andens eller fremmed computer, mobil eller tablet.

Hvis uheldet er sket, og andre allerede kender kodeordet eller dit barn har været ude for, at andre har været inde på deres konto f.eks. på sociale medier, kan det enten være nok at skifte kodeordet, ellers kontakt udbyderen for at få kontrol over den pågældende konto igen.

Du kan blive klogere på emnet på disse websites.

• Digitaliseringsstyrelsen og

Erhvervsstyrelsens side: sikkerdigital.dk

• Medierådets side om digital dannelse: https://www.medieraadet.dk/ medieradet/digitaldannelse

• Danske Skoleelever og TDC Groups side om digital dannels: wefive.dk

• Børns Vilkårs tema om digital dannelse: https://bornsvilkar.dk/ digital-dannelse-i-boernehoejde/

FAKTA • Computer, mail og netbank • Cloud-løsninger som Google, O365 og Unilogin • Sociale medier som Facebook,

Instagram, Snapchat, Twitter og

LinkedIn

Denne artikel er skrevet på baggrund af andre artikler fra sikkerdigital.dk, Forbrugerrådet Tænk, avXperten.dk og redbarnet.dk.