Leder: Hvor skal vi hen med den digitale udvikling i folkeskolen?

Regeringen præsenterede 5. maj 2022 en ny digitaliseringsstrategi for Danmark: ‘Sammen om den digitale udvikling - En bedre digital fremtid’. Med strategien ønsker regeringen at fastholde Danmarks førerposition som et af de verdens mest digitaliserede lande, og forventer at de digitale teknologier kan styrke velfærden, accelerere den grønne omstilling samt skabe øget vækst og eksport.

Regeringen fastholder således den stærke tro på teknologiens gevinster, men adresserer dog også nogle af de udfordringer, der følger: Digital sikkerhed, etisk forsvarlig brug af ny teknologi og data, beskyttelse mod cyberangreb - og ikke mindst befolkningens manglende digitale kompetencer: ‘Når vi omstiller vores velfærdssamfund, må og skal vi sikre, at alle kan anvende og få gavn af de digitale tjenester.’

Men hvordan vil regeringen så sikre, at hele befolkningen har de fornødne kompetencer til at anvende og få gavn af de digitale tjenester? ‘Det kræver, at vi investerer klogt, og at vi gør det nu og her’ udtaler regeringen i indledningen og afsætter 2022-2026 samlet 2 mia. kr. til den digitale udvikling af Danmark. Vi skal altså skynde os, hvis vi skal opnå det, vi ønsker.

Danmarks it- og medievejlederforening er helt enige med regeringen i det udsagn, men vi vil gerne have en dialog om, hvad det så er, det er klogest at investere i. Regeringen vil afsætte midler i grundskolen til Styrket indsats for digital dannelse af børn og unge (53 mio. kr), Teknologi i folkeskolens undervisning (200 mio. kr.) og Teknologi som faglighed hos underviserne (20 mio. kr.).

Begrebet teknologiforståelse nævnes ikke i strategien - hverken som fag eller i fag. En faglighed, som danske forskere, fagudviklere, undervisere og skoler ellers har brugt mere end fem år på at udvikle, beskrive, forstå, omsætte og didaktisere.

Teknologiforståelsesfagets overordnede mål fastholdes dog i den aktuelle digitaliseringsstrategi: ‘I et digitaliseret samfund skal eleverne kunne forholde sig kritisk og konstruktivt til digitale teknologier, ligesom de skal forberedes på at kunne begå sig i et digitalt samfund’.

En nødvendig faglighed, når kun

• 7 % af danske børn ved, hvad en algoritme er

• 13 % hvad en brugerbetingelse betyder

• 32 % hvad en cookie er

• 52 % hvad fake news betyder

Men hvordan skal eleverne tilegne sig den nødvendige viden og kompetencer, hvis vi hverken har vedtaget en specifik faglighed som eller i fag eller har undervisere med den fornødne faglige viden om digitale teknologier?

Regeringen vil afsætte en ramme på 200 mio. kr. til teknologi i folkeskolen. Ikke teknologiforståelse, men teknologi. Denne teknologi skal anvendes ‘som led i at fremme en mere praktisk skole’, men kan samtidig ‘understøtte, at fagligheden indføres i folkeskolens undervisning, kompetenceudvikling af lærere samt til andre implementeringsindsatser’.

Hvilken faglighed? Den faglighed som ikke bliver nævnt i digitaliseringsstrategien? Den faglighed, som vi har brugt enorme ressourcer på at udvikle, beskrive, fortolke, afprøve, evaluere og diskutere? Den faglighed, som hele undervisningssektoren venter en afklaring på i et klart svar fra regeringen og undervisningsministeren?

Mens vi i Danmark har brugt adskillige år på at overveje og diskutere, hvilken faglighed og hvordan den skal implementeres, valgte Storbritannien en anden kurs. De besluttede i 2014 at indføre faget Computing i det engelske skolesystem allerede fra 2015. Som fag på alle årgange. Med mindre end et års varsel. De havde ikke nødvendigvis de mest gennemprøvede og reflekterede undervisningsaktiviteter, men de handlede ‘her og nu’ i håb om at give kommende generationer fornødne digitale kompetencer. Siden 2015 er alle britiske elever således blevet undervist i ‘Computing’. Siden 2015 har en halv million danske elever forladt folkeskolen uden disse kompetencer.

Regeringen skriver, at de med strategien sætter ‘den digitale kurs, både på kort og langt sigt. Vi opstiller løsninger på de problemer, vi har her og nu, mens vi lægger fundamentet for fremtidens udvikling’. Det er Danmarks it- og medievejlederforening ikke enig med regeringen i.

Hvis regeringen ønsker at øge de digitale kompetencer for alle borgere i samfundet, må der handles her og nu for at sikre, at alle danske børn og unge får samme mulighed for at udvikle grundlæggende forståelse for digital teknologi.

• Det kræver, at en defineret faglighed vedtages.

• Det kræver, at fagligheden får en plads i skoleskemaet.

• Det kræver, at der afsættes langt flere midler til kompetenceudvikling af undervisere.

‘Det kræver, at vi investerer klogt, og at vi gør det nu og her’. Så kære regering, kære undervisningsminister og det magtfulde A-hold. Kære uddannelsespolitiske ordførere. Kære folketing. Lyt til alle de kompetente og fagligt indsigtsfulde parter i den Nationale Alliance for Teknologiforståelse og gør teknologiforståelse til en integreret faglighed i hele uddannelsessystemet.

Det kræver flere midler og en langt tydeligere retning for fagligheden end regeringens nye digitaliseringsstrategi indeholder. Der skal ikke investeres i teknologi, men i kompetenceudvikling af undervisere. I implementering af fagfeltet i det eksisterende curriculum. I børn og unges digitale kompetencer. Tidligere formand for Harvard University, Derek Bok har engang sagt: ‘If you think education is expensive, try ignorance.’ Vi har ikke råd til at vente længere.