ITD Magasin 05 2019

NYT OM T R A N SP OR T O G L O G IS TIK

05.2019

MARIA KOM MED NYE IDÉER TIL FARS FIRMA Læs, hvordan LM Transport gennemfører et generationsskifte og justerer strategien

DIGITAL REVOLUTION

Girteka Logistics sprænger rammerne

SOCIALANSVARLIGHVAD? Kunderne vil stille højere krav om CSR

DIESEL, EL, GAS ELLER BRINT?

Fremtiden er klimavenlige drivmidler

04

FOKUS 04 \ Portræt af LM Transport, der bygger på stærke værdier 24 \ Eksportsucces hos DLG er afhængig af eksterne vognmænd 38 \ Specialisering i biomasse hos Torben Bøgh 40 \ Lokalkendskab giver tilfredse kunder for Fjellerad Transport 42 \ DCC Energi stiller høje krav til sikkerhed i Shell-leverancer

POLITIK 09 \ Den danske model skal have et ansigtsløft til 2019-standard 12 \ Mød Søren Gade: Han er nyt medlem af EU’s transportudvalg 18 \ Presset har virket: EU undersøger støtten til PostNord

LEIF MØLLER (LÆNGST TIL VENSTRE) STIFTEDE LM TRANSPORT I 1978. NU ER DATTEREN MARIA VED AT OVERTAGE.

5 FREMTID 20 \ Girteka har digitaliseret alt på lastbiler og trailere 28 \ CSR forbedrer bundlinjen hos transportvirksomheder 32 \ Jyske Banks toprådgiver giver bud på CSR for vejtransport 34 \ El, gas og elektrofuels kan på sigt erstatte dieselolien

40

38

SERVICE 16 \ Se programmet til ITD’s Medlemsmøde 9. oktober 2019 43 \ Mød Marianne Frank, chefkonsulent i ITD’s medlemsservice

12

»Som jeg hører det fra branchen, så er det vigtigt, at vi får landet en aftale.« Om Vejpakken, Søren Gade, medlem af EU-Parlamentet

2

Nyt om transport og logistik 05.2019

NYT OM T RA NSPOR T OG LOGIST IK

05.2019 Magasin for ITD's medlemsvirksomheder – om og for transportbranchen.

Udgiver ITD Lyren 1 6330 Padborg Tlf. 7467 1233 CVR: 40 99 09 17 Ansvarshavende Carina Christensen cc@itd.dk E-mail: magasin@itd.dk Design & layout www.mediegruppen.net Tryk www.strandbygaard.dk Oplag 3.600 Medlem af Danske Medier Udgives 6 gange om året Forsidefoto: Hyldager Fotografi

Klimamål og stærk økonomi skal følges ad

S

ommeren er ved at være forbi, og et spændende politisk efterår venter nu forude. Den politiske sæson byder på en helt ny S-ledet regering i Danmark, og mange nye politikere både i Folketinget og EU-institutioner. Valgkampen efterlod ingen tvivl om, at klimaet kommer til at stå helt øverst på agendaen både i Danmark og EU, og det bliver yderst interessant at se, hvordan og hvor hurtigt ambitionerne skal indfries. I ITD vil vi gå meget aktivt på banen for at sikre, at de høje klimaambitioner og en stærk dansk og europæisk økonomi fortsat kan gå hånd i hånd. Vi vil arbejde benhårdt på, at politikerne fastlægger en meget klar strategi for grøn omstilling af den tunge transport, og vi vil sikre, at politikerne får et grundigt indblik i og forståelse for de mange danske transportvirksomheder, der allerede har skabt store forbedringer inden for klima og miljø i form af nye grønne løsninger til markedet.

I EU venter også de altafgørende forhandlinger om Vejpakken. Nu må og skal der landes et resultat. De europæiske vejgodstransportvirksomheder har ventet alt, alt for længe på nye fælles spilleregler. Der hviler et stort ansvar på politikernes skuldre, og i den forbindelse kan vi glæde os over, at Danmark nu igen har en repræsentant i Europa-Parlamentets Transportudvalg, nemlig Søren Gade fra Venstre. Du kan læse om Søren Gades indledende tanker om hans kommende arbejde i transportudvalget i dette nummer.

Efteråret byder også på ITD’s årlige medlemsmøde med en stærk vækstdagsorden, hvor vi sætter fokus på de internationale, nationale og lokale rammebetingelser for vejgodstransporten. Du kan møde Girteka – den store konkurrent fra Øst – og høre om, hvordan de ser konkurrencesituationen i Europa lige nu. (Dem har vi for øvrigt også et interview med i dette nummer, hvor det udelukkende handler om deres digitale forretning).

FREJA vil fortælle om deres nyttige arbejde med CSR, og IRIS Group vil give en analyse og vurdering af kommunernes rammevilkår for vejgodstransporten. Efter middagen vil politisk kommentator Søs Marie Serup Laybourn give sit bud på den aktuelle politiske situation i Danmark. Der bliver også god mulighed for at networke med dine kollegaer i branchen. Glæd dig!

I dette nummer kan du også glæde dig til at læse om LM Transport, hvor datteren Maria er klar til at føre virksomheden videre med nye visioner og input. Du kan også bliver klogere på, hvordan distributionen sikrer rigeligt brændstof til alle landets Shellstationer, ligesom vi sætter spot på DLG og det nære samarbejde med vognmændene i deres arbejde med at eksportere dansk korn.

Rigtig god læselyst.

3

FOKUS XXXXXX

Maria Møller, hendes mand Mathias Hegndal (midten) og far Leif Møller er blot tre af mange familiemedlemmer hos LM Transport.

DET BEGYNDTE VED KØKKENBORDET LM Transport begyndte med én bil i 1978, men voksede sammen med sine loyale kunder.

I 2011 begyndte generationsskiftet, da datteren Maria Møller købte 49 procent af aktierne.

Leif Møller ejer fortsat de resterende 51.

4

Nyt om transport og logistik 05.2019

KLAR TIL AT GEARE OP ELLER NED

– og klar til næste generation Maria Møller er ved at tage over i sin fars virksomhed. Sammen trimmer de LM Transport, så de kan hjælpe kunderne inden for nicher, som har en del udsving af aktiviteter. En forandring, som sker med respekt for de grundlæggende værdier.

Jesper Lunau

M

Hyldager Fotografi

aria Møller er uddannet revisor og arbejdede i revisionsbranchen frem til 2006. Så kaldte familiefirmaet, og hun begyndt langsomt at overtage opgaver og forandre virksomheden i samspil med sin far. Men hun kom også med et ønske om digitalisering og at leje en del af vognparken i stedet for eje. Det her er historien om et generationsskifte, som rustede virksomheden til fremtiden, men også om

kører også termoruder, flydende beton og møbler i ind- og udland, og i det helt taget har de mange nicher, som de har specialiseret sig i.

– Derfor er det også vigtigt for os, at vi hurtige kan geare op eller ned i antallet af biler, fordi vi vil meget nødigt sige nej til en kunde, der har brug for os, siger Maria.

Derfor giver lejebilerne mening, men det giver også en anden økonomisk gevinst, når der altid er for få biler.

nytænkning i et familiefirma.

– Maria gik voldsomt ind for, at vi skulle have lejebiler, siger Leif Møller, da han forklarer om en af de forskelle, som datteren har gjort for LM Transport.

– Jeg kan jo godt lide at handle med bilerne, og det kan vi ikke med kortidslejede, og derfor var jeg imod i udgangspunktet. Men det ændrede sig jo.

– Vi bliver mere kreative, når vi disponerer og mangler en bil. Det er ganske enkelt bedre for forretningen, når vi finder løsninger med færre biler, siger Maria.

– Derfor er vi opmærksomme på, at vi lige nu skal geare lidt ned, fordi tingene ser ud, som de gør.

Lige nu er der nemlig ingen større byggeprojekter i og omkring Aarhus, hvor LM Transport typisk er involveret med entreprenørkørsel. Her har havnen, Letbanen og Skejby Sygehus fyldt meget i de seneste år.

Mangler biler med vilje LM Transport kører i stor skala asfalt ud i hele Danmark, og de har derfor en stor del entreprenørlastbiler. Men firmaet

5

FOKUS Ændringen fra eje til leje skete dog længe før – det var lige efter finanskrisen.

– Vi ejede og ejer fortsat en stor del af bilerne, men jeg ville have en mindre del korttidslejede biler ind, som en del af vores forretning, fordi vi er mere modstandsdygtige ved en krise, siger hun.

Og derfor var det en rigtig beslutning.

Men det kan være en svær balancegang at ændre på tankegangen, når man er i et familiefirma. Og det er LM Transport.

Marias mand, mor, søster, fætter og kusine arbejder også i firmaet, sidstnævnte er faktisk økonomichef. Derfor er der både generationer, traditioner og familien at tage højde for. Værdien af familiemedlemmer i virksomheden fører Maria videre.

Familielivet hænger sammen Marias mand, Mathias Hegndal, arbejder som disponent i LM Transport og er medlem af bestyrelsen. Og det har nogle klare fordele.

– Da jeg blev medejer, kæmpede jeg mest med min dårlige samvittighed. Enten over for mine nyfødte børn, når jeg var på kontoret, eller over for firmaet, når jeg var hjemme hos dem, fortæller Maria.

– Men Mathias var her, hvis jeg ikke var, og jeg kunne få nyt fra firmaet, selvom jeg var hjemme. Det har gjort det meget, meget nemmere, siger Maria.

Samtidig er forståelsen meget større, når enten han eller hun ikke lige kan gå til tiden, og det giver et godt samarbejde på hjemmefronten. En evne, som også var afgørende, da Maria overvejede at købe sig ind i LM Transport.

– Jeg er altid kommet fint ud af det med min far, men det er jo noget ganske andet, når man skal drive en forretning sammen.

Jeg var lidt betænkelig i starten, men det er gået over al forventning, siger hun.

– Maria gør det rigtigt godt, og jeg er helt tryg ved, at hun overtager flere og flere opgaver i firmaet, supplerer Leif.

Selvom hun kommer med en baggrund som revisor, er hun vokset op med virksomheden hjemme ved køkkenbordet.

– Hun har altid haft interesse for firmaet, siger Leif.

– Jeg startede ved køkkenbordet i ’78, og som barn var Maria en naturlig del af den normale forretningsgang, da hun ikke gik i børnehave, men blev passet hjemme sammen med sine søstre, fortæller han.

6

Nyt om transport og logistik 05.2019

LM TRANSPORT, ANS A/S

98

lastbiler, heraf over 40 entreprenørlastbiler og

130 ansatte.

Virksomheden hører hjemme i Ans, som ligger mellem Silkeborg og Viborg i Midtjylland.

To kunder, Glassolutions og LGT Logistics, har været med næsten fra begyndelsen, og LM Transport bliver inddraget i deres forretninger, fordi de kender hinanden så godt.

Alle gør, hvad de er bedst til Dengang sad Leif med ansvaret alene, og nu er det delt mellem de to. I det hele taget deler de opgaverne i firmaet ud til de ansatte, som er bedst til dem. Leif tager sig for eksempel af personalet, selvom han egentlig gerne vil af med den opgave.

– Det er bare noget af det, som du er ekstrem god til, så det får du ikke lov at slippe foreløbig, siger Maria.

– Jeg har et naturligt blik for økonomien, men tager mig også af den daglige kundeog personalekontakt. Jeg forsøger at holde overblikket og fungerer som back-up for disponenterne. I dag gør vi det, vi er bedst til, og det får vi rigtig meget ud af.

Det giver en fin arbejdsdeling mellem far og datter.

– Jeg ved, hvad Maria er god til, og så er der nogen ting, som hun stadig synes, at jeg er lidt bedre til, forklarer Leif. Han føler sig privilegeret over, at han kan arbejde så tæt sammen med sin datter.

– Det er fantastisk, at vi kan få det til at fungere, siger han.

– Ja, vi har det første skænderi til gode, reflekterer Maria efter en kort pause.

– Men vi kan dog godt være uenige, smiler hun.

Digitalisering skal holde fast i værdier Og det bringer os videre til et andet område, hvor der er forskel på far og datter.

Maria har nemlig sat skub i digitaliseringen.

Derfor har hun de sidste fire-fem år ledt efter det helt rette digitale disponeringssystem, men det er ikke fundet endnu.

7

FOKUS

TYPISK GODS LM Transport har specialiseret sig i nicheområder indenfor gods.

Asfalt

Termoruder/glas

Møbler

Flydende beton

– Vi vil ikke slippe den daglige kontakt, som vi har med vores chauffører. Vi taler personligt med dem to-tre gange om dagen, og det Big backs med er vigtigt, siger hun. mineraler til land– Jeg tror egentlig, at det er mig, som er lidt bruget og alt inden for entreprenørgammeldags på det her punkt, siger Leif og kørsel. uddyber: – Jeg er ikke imod nye systemer, men vi får så meget værdifuld viden fra chaufførerne, når vi har en daglig, personlig kontakt med dem.

– Den dialog er vigtig, og den vil vi miste i de digitale løsninger, vi har kigget på, forklarer Maria.

– Det kniber lidt med at skaffe nok chauffører, og selvom vi tager lærlinge og skoler dem, så batter det ikke nok for os, siger Leif.

Derfor kører flere pensionerede chauffører igen for LM Transport.

– Flere af vores chauffører savnede chaufførjobbet, da de gik på pension, og derfor er de kommet tilbage. Nu kører for eksempel en tur til Nordnorge eller hjælper til herhjemme, når det brænder på, siger Maria.

– Det handler om at behandle folk ordentligt, lytte til dem og være til at stole på, siger Leif.

Et eksempel på, hvordan man stoler på

– Vi bruger i det hele taget chaufførernes viden meget. For eksempel kan vi, når vi giver et tilbud, finde på at spørge en chauffør om, hvor lang tid det tager at køre en bestemt strækning, siger hun.

Chaufførernes erfaring og rutine er stærkere end systemernes beregninger, og derfor kan LM Transport give sine kunder de bedste bud på realistiske løsninger, når de tjekker med chaufførerne. Derfor skal digitaliseringen også rumme det aspekt.

– Det sker på sigt, men det bliver aldrig sådan, at vi ikke taler med vores chauffører. Chaufførerne er vores ansigt udadtil – de har enorm værdi, og et disponeringssystem skal kunne rumme informationer fra vores chauffører, siger Maria.

hinanden, har Leif fra firmaets spæde start, hvor han indgik en større aftale om køb af lastbiler, transport og service – kun bekræftet af et håndtryk.

– Vi fik aldrig papir på den aftale, og den kører nu på 32. år. Det var en stor opgave, som vi løste for kunden, og i dag er de forsat en af vores største kunder, som vi har et meget tæt samarbejde med, siger Leif.

Maria nikker. Hun forsikrer, at de grundlæggende værdier altid vil være en del af LM Transport. Det gælder uanset, hvornår Leif beslutter at sige endeligt stop. Det er der dog ingen konkrete planer for, selvom han har rundet de 70. Leif er stadig fuld af ideer og initiativ, så der er mange gode år i ham endnu, siger Maria.

Alle er ”næsten” i familie Maria og Leif betragter de ansatte som en udvidet del af familien, fordi alle passer godt på hinanden med respekt for forskelligheder. Af den grund kommer pensionerede chauffører tilbage og hjælper, når der er udfordringer.

8

Nyt om transport og logistik 05.2019

POLITIK

Dansk

overenskomstmodel skal moderniseres

Den danske model har her i året for sin 120-års fødselsdag brug for et serviceeftersyn. Fair og gode arbejdsvilkår og en stærk dansk konkurrencekraft kræver et opgør med monopoler på overenskomster i Danmark, og ITD er klar til at få domstolene til at sikre fuld foreningsfrihed både for arbejdstagere og arbejdsgivere i Danmark. Der er også brug for, at alle arbejdsmarkedets parter høres og inddrages, mener ITD. Morten Jacobsen

Adobe Stock, Hyldager Fotografi

D

en danske model, som vi kender den, kom i stand ved Septemberforliget af 1899.

Modellen er baseret på, at arbejdsgiverforeninger og lønmodtagerorganisationer her i landet forhandler sig frem til kollektive overenskomster, der fastsætter løn og arbejdsvilkår. Derved

9

POLITIK

adskiller Danmark sig fundamentalt fra de fleste andre lande, hvor der lovgives om løn og øvrige forhold. Nu fylder den danske model 120 år.

– 120-års jubilæet for den danske model er en glimrende anledning til at få set den grundigt efter i sømmene.

Som udgangspunkt er den danske model et godt og stærkt redskab til at sikre ordnede forhold på arbejdsmarkedet. Der er dog sket en hel del på det danske arbejdsmarked de sidste 120 år, som ikke afspejler sig i den danske model, og som gør det relevant at give modellen et servicetjek.

Modellen skal moderniseres, så den i højere grad afspejler og passer til det arbejdsmarked, vi har i dag, mener Carina Christensen, adm. direktør i ITD.

»Danmark skal komme de monopollignende tilstande, vi har i flere brancher – blandt andet transportbranchen – til livs.

Vi vil have fuld beskyttelse af vores medlemmer, der jo har forpligtet sig til at overholde vores overenskomst.« Trine S. Plesner, direktør ITD Arbejdsgiver

10

Nyt om transport og logistik 05.2019

Aftalesystemet skal repræsentere alle Blandt andet er der sket en stor vækst i antallet af medlemmer i de faglige organisationer, som står uden for Fagbevægelsens Hovedorganisation (forkortet FH, som er en fusion af de to lønmodtagerhovedorganisationer LO og FTF, red.) – de såkaldte gule fagforeninger, og der har også været betydelig vækst i arbejdsgiverorganisationer, der står uden for Dansk Arbejdsgiverforening, heriblandt ITD Arbejdsgiver, der blev stiftet i 2015.

– Tiden er løbet fra, at Dansk

marked, når Arbejdsretten – ved at tillade disse konflikter – i praksis medvirker til yderligere at cementere et monopol, mener hun.

Samtidig prøver 3F at forpligte både lønmodtager- og arbejdsgiverorganisationer til at arbejde aktivt for at komme tilbage til den retstilstand, der gjaldt før Nortra-dommen, og hvor 3F havde et lovfastsat monopol på vejgodstransportområdet.

Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisation bare aftaler betydelige regelkomplekser bilateralt og får det blåstemplet af regeringen.

Det giver et demokratisk underskud, som der af indlysende årsager bør rettes op, hvis modellen skal sikres for fremtiden. For når betydelige lønmodtager- og arbejdsgiverorganisationer ikke høres, så er de aftaler, der indgås, ikke afbalancerede i forhold til samtlige af arbejdsmarkedets parter, og det bør og skal der rettes op på, siger Carina Christensen.

kalder det på handling. Derfor har ITD og ITD Arbejdsgiver i foråret 2019 set sig nødsaget til at tage retslige skridt og har stævnet den danske stat for at sikre fuld foreningsfrihed i Danmark.

– Danmark skal komme de monopollignende tilstande, vi har i flere brancher – blandt andet transportbranchen – til livs. Vi vil have fuld beskyttelse af vores medlemmer, der jo har forpligtet sig til at overholde vores overenskomst. De skal være beskyttet mod konflikt på lige fod med arbejdsgivere, der har tegnet en overenskomst med et FH-forbund, og vi er helt parate til – om nødvendigt – at gå hele vejen, da dette er en meget principiel sag for os og vores medlemmer, siger Trine S. Plesner.

Monopol er et alvorligt problem ITD Arbejdsgiver organiserer arbejdsgivere inden for vejgodstransportområdet, hvor der arbejdes inden for den danske model, og hvor arbejdsmarkedets parter selv forhandler

ITD stævner den danske stat Når man i 2019 holder store dele af arbejdsmarkedet uden for døren, så

»Der er dog sket en hel del på det danske arbejdsmarked de sidste 120 år, som ikke afspejler sig i den danske model, og som gør det relevant at give modellen et servicetjek. Modellen skal moderniseres, så den i højere grad afspejler og passer til det arbejdsmarked, vi har i dag.« Carina Christensen, administrerende direktør ITD

løn- og arbejdsvilkår i kollektive overenskomster. ITD Arbejdsgiver har tegnet overenskomst med Krifa – en overenskomst, der indeholder regler om løn, pension, feriefridage med mere, fortæller Trine S. Plesner, direktør for ITD Arbejdsgiver.

– Derfor er det også meget bekymrende, når vores medlemmer konfliktes og tvinges over på den dominerende lønmodtagerparts – 3F’s – overenskomst. Det er ikke bare alvorligt for medlemmer af ITD Arbejdsgiver. 3F har en særdeles dominerende position, og det er alvorligt for hele det danske arbejds-

11

POLITIK

SØREN GADE ER KLAR TIL KONKRET POLITIK Danmark har fået en stemme i Europa-Parlamentets transportudvalg, TRAN, og Venstres Søren Gade er klar til at komme i gang med arbejdet. Første store arbejdsopgave bliver Vejpakken.

Morten Jacobsen M ads Claus Rasmussen og Thomas Lekfeldt, Ritzau/Scanpix

D

er var sådan set ingen tvivl for nyvalgte Søren Gade, da han skulle vælge udvalg og områder at beskæftige sig med i Europa-Parlamentet.

For hans mangeårige politiske virke blev udslaget for, hvor han forventer at kunne udøve sin indflydelse.

– Som tidligere forsvarsminister og mangeårig politisk kandidat, så ved jeg, at sikkerhedspolitik og udenrigspolitik

12

Nyt om transport og logistik 05.2019

ikke vil være noget, der spiller en stor rolle i EU. Jeg har i mange år interesseret mig meget for frihandel, altså at få varer transporteret i EU, og jeg tror ikke, at mange borgere er klar over, hvor vigtig transporterhvervet og lastbilchaufførerne er for at holde samfundet kørende. Derfor valgte jeg at blive medlem af transportudvalget, TRAN, siger Søren Gade.

– Transportpolitik kan blive meget konkret, også selv om jeg ikke har den illusion, at jeg alene kan bestemme alt i TRAN. Men det er mit håb, at jeg kan være med

SØREN GADE 56-årige Søren Gade er en dansk politiker, der blev valgt for Venstre til Europa-Parlamentet den 26. maj 2019 med 201.696 personlige stemmer.

Han er tidligere folketingsmedlem for Venstre og var Danmarks forsvarsminister 2004-2010.

Han har også været administrerende direktør i Landbrug & Fødevarer.

til at påvirke beslutninger. Det er et vigtigt erhverv, som jeg har et godt samarbejde med, og jeg har et godt netværk hjemme i Danmark, siger han.

Ved valget til Europa-Parlamentet den 26. maj 2019 fik Søren Gade et sikkert mandat med 201.696 personlige stemmer. Stemmetallet sikrede ham én af de danske pladser i parlamentet, hvor han sidder i Renew Europe Gruppen (politisk gruppe i Europa-Parlamentet med 108 medlemmer fra liberale og socialliberale partier). Derudover er Søren Gade blevet medlem af Transport- og Turismeudvalget (TRAN) samt Fiskeriudvalget (PECH). Han er desuden stedfortræder i Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (LIBE).

– Generelt er jeg meget tilfreds, for jeg er kommet med i de udvalg, jeg har bedt om. Ud over transport, så er det fiskeri, som betyder meget i Vest- og Nordjylland, hvor jeg har været opstillet til Folketinget, siger danskeren.

Tror på EU Søren Gade har sat et kodeks op sit kommende arbejde i EU, og det består af tre overskrifter: Frihandel, miljø og fred. Og de passer rigtigt godt sammen med de udvalg, han er blevet medlem af.

– Hvis EU ikke fandtes, skulle det oprettes så hurtigt som muligt. Det har skabt fred i Europa. Samtidig er frihandel vigtig, selv om der er uperfektheder. EU’s aftaler med medlemslande og lande uden for EU gør os rigere. Og klima og miljø vil EU være bedre til at løse. For eksempel

13

POLITIK

vil få reduktioner i EU på et område have meget større klimaeffekt, end hvis man forøger en reduktion i Danmark fra 50 til 70 procent på samme område, siger han.

Den nyvalgte MEP’er vil også kigge på det europæiske luftrum.

– Det er et område, hvor der kunne koordineres mere på EU-niveau. Vi har enorm trængsel i luftrummet over Europa, fordi der tages en masse nationale hensyn. Men hvis man nu kigger på det med europæiske øjne, så kan der gøres noget ved trængslen samtidig med, at man kan gøre miljøet en tjeneste, fortæller Søren Gade.

Han ser frem til at trække i det politiske

Derfor vil det være bedre at få Vejpakken vedtaget i den form, den har nu, end slet ikke at få en vejpakke, siger han.

Men kan der ændres noget i den nuværende pakke, så skal det afprøves, mener Søren Gade.

– Jeg vil gøre en indsats – i respekt for det hidtidige arbejde – og i samarbejde med branchens organisationer, for jeg er ny her og har behov for at lytte. Og så må vi se, hvad der kan lade sig gøre, og hvad der kan flyttes på, siger han og tilføjer, at sommerferielæsningen består af en del papirer om Vejpakken. TRAN holder sit næste møde den 2. og 3. september 2019.

arbejdstøj.

– Jeg glæder mig utroligt meget til at komme rigtigt i gang, og der er meget nyt at lære. Der er nogle ligheder med Folketinget, men også mange forskelle, som gør det spændende, siger Søren Gade.

– Jeg tror generelt på, at jeg får indflydelse, når jeg brænder for en sag og giver den fokus, fordi man i EU kan påvirke mere som enkeltmedlem, hvor det i Danmark er regeringen, der fremsætter lovforslag, mener han.

Vejpakken først Søren Gade er ikke i tvivl om, at efterårets store arbejdsopgave er Vejpakken, eller som den er navngivet i EU ”mobilitetspakken”.

– Den vil uden tvivl komme til at fylde en del i udvalget. Og som jeg hører det fra branchen, så er det vigtigt, at vi

Politikeren tør ikke spå om, hvor Vejpakken lander.

– Der er blevet valgt rigtig mange nye ind i Europa-Parlamentet, og lige nu er det svært at se, hvordan Europa-Parlamentet ser på Vejpakken. Altså med andre ord om der er et flertal for Vejpakken eller ej, og som jeg hører det på vandrørene, så er der nok ikke nogen, der lige nu har et reelt overblik over det. Jeg hører samtidig, at der er stor respekt for det arbejde, der er gjort, og at man nok vil arbejde videre med det resultat, og så kan man måske påvirke småting, men ikke hele Vejpakken som sådan, siger Søren Gade.

Selv om Vejpakken vil tage en del af arbejdstiden i TRAN, så skal man heller ikke forvente mirakler, mener Søren Gade.

– Ting tager tid, og i EU tager det længere tid. Det er en anden tilgang og

får landet en aftale, for det vil være en katastrofe, hvis aftalen falder på gulvet.

arbejdsform end i Folketinget, det har jeg allerede erfaret, siger han.

DANSKE MEP’ERE I alt blev der valgt 14 danske medlemmer til Europa-Parlamentet, og foruden Søren Gade er der tale om følgende 13 politikere: Asger Christensen, Venstre Christel Schaldemose, Socialdemokratiet Karen Melchior, Det Radikale Venstre Kira Marie Peter-Hansen, Socialistisk Folkeparti Margrete Auken, Socialistisk Folkeparti Marianne Vind, Socialdemokratiet (erstattede Jeppe Kofoed, da han blev udenrigsminister) Morten Helveg Petersen, Det Radikale Venstre Morten Løkkegaard, Venstre Niels Fuglsang, Socialdemokratiet Nikolaj Villumsen, Enhedslisten Pernille Weiss, Det Konservative Folkeparti Peter Kofod, Dansk Folkeparti -----------------------Line Søgaard-Lidell, Venstre (indtræder efter Brexit)

»Som jeg hører det fra branchen, så er det vigtigt, at vi får landet en aftale, for det vil være en katastrofe, hvis aftalen falder på gulvet. Derfor vil det være bedre at få Vejpakken vedtaget i den form, den har nu, end slet ikke at få en Vejpakke.« Søren Gade, medlem af EU-Parlamentet

14

Nyt om transport og logistik 05.2019

Vejpakkens efterår Efter et valg til Europa-Parlamentet i maj 2019 samt en sommerferie er der nu ved at komme gang i det politiske arbejde i EU. Det betyder også, at arbejdet med EU’s Vejpakke genoptages som et af de første punkter på transportudvalgets dagsorden i EuropaParlamentet.

I Bruxelles lægges der op til, at Vejpakkeforhandlingerne kan påbegyndes snarligt, og alle afventer, hvad der vil ske i Europa-Parlamentets transportudvalg (TRAN), når udvalget for første gang mødes efter sommerferien.

2.+3. september 2019: MØDE I TRAN

23. september 2019: MØDE I TRAN

Efteråret 2019:

Det forventes, at politikerne for alvor går i gang med diverse transportpolitiske spørgsmål, herunder sætter gang i drøftelserne om udvalgets mandat på Vejpakken. Europa-Parlamentet vedtog sit mandat i april 2019, men der mangler en

Her drøfter udvalget igen Vejpakken, og det forventes, at TRAN godkender parlamentets forhandlingsmandat og giver grønt lys til, at de kommende trilogforhandlinger med Rådet kan startes.

Hvis og når TRAN har arbejdet sig igennem formaliteten den 23. september 2019, så indledes trilogforhandlingerne mellem Europa-Parlamentet og Rådet om Vejpakken.

Det forventes, at forhandlingerne dog vil strække sig

formalitet i mandatprocessen for, at TRAN nikker ja til, at trilogforhandlingerne kan begynde.

over flere formandskaber.

HVAD ER TRAN? Europa-Parlamentets udvalg for transport og turisme hedder i daglig tale TRAN. TRAN har blandt andet ansvaret for at behandle transportpolitiske lovforslag fra EU-Kommissionen, koordinere Parlamentets holdninger samt fastlægge positioner inden for transportområdet. Blandt arbejdet i TRAN er også Vejpakken.

TRAN har 49 medlemmer, og formand for udvalget er franske Karima Delli, som hører til De Grønne og har god erfaring som formand. Hun stod således i spidsen for TRAN i sidste halvdel af forrige periode i Europa-Parlamentet (2017 til 2019).

FINLAND VIL VÆRE KATALYSATOR I Rådet er det blevet Finlands tur til at overtage formandskabet. Deres opgave er at lede arbejdet i EU's ministerråd, og deres fire kerneprioriteter for transportsektoren ligger inden for sikker automation, digitale transportdokumenter, klima og dataøkonomi.

Særligt vedrørende Vejpakken har formandskabet udtalt, at de har en ambition om at være en neutral base for de videre forhandlinger med Vejpakken efter længere tids splid i Rådet, Øst som Vest, Nord som Syd. Formandskabet er meget opmærksom på de nationale forskelle såvel i Rådet og i Europa-Parlamentet i forhold til sociale og konkurrencemæssige forslag.

Finland ønsker at være katalysatorer for trilogforhandlingerne på de sociale forslag såsom cabotage, køre- og hviletid og udstationering, med påbegyndelse til efteråret, men erkender, at de ikke forventer at afslutte forhandlingerne, før de giver stafetten videre til Kroatien fra januar 2020. Det samme gør sig også gældende for forslag såsom eurovignetten og udlejningskøretøjer, hvor de ikke forventer en afslutning på mulige trilogforhandlinger.

15

SERVICE

ITD MEDLEMSMØDE 2019 ONSDAG DEN 9. OKTOBER KL. 16.00

Kl. 15.00 Dørene åbner til medlemsmødet Indskrivning, kaffe, kage og mulighed for networking.

Kl. 16.00 Velkomst Christian Sørensen Madsen, bestyrelsesformand ITD, åbner medlemsmødet.

Kl. 16.10 Mød Girteka Logistics - den store konkurrent fra Øst Kristian Kaas Mortensen, direktør for strategiske partnerskaber i Girteka Logistics Den litauiske transportvirksomhed Girteka Logistics er med 6.500 biler og 13.000 chauffører Europas største vognmandsforretning og en af de helt store konkurrenter for de danske vognmænd på det europæiske marked. Vi har Kristian Kaas Mortensen – direktør for strategiske partner­ inviteret konkurrenten indenfor for at høre om, hvorskaber i Girteka Logistics dan de ser konkurrencesituationen i Europa lige nu.

Kristian Kaas Mortensen vil fortælle om, hvordan Girteka Logistics arbejder på at skabe Europas bedste transportvirksomhed.

16

Nyt om transport og logistik 05.2019

Kl. 16.40 Ordentlighed er et varemærke for FREJA Ulrik Rasmussen, Group CEO FREJA FREJA vægter sit samfundsansvar (CSR) højt, og det er en integreret del af den måde, FREJA driver forretning på. Det betyder, at ansvarlighed og ordentlighed er nøgleord i virksomhedens forretningsudvikling og branding. FREJA har udarbejdet en ”Code of Conduct for suppliers to FREJA”, som beskriver, hvad FREJA anser som god forretningsmoral og etik for alle underleverandører. Ulrik Rasmussen vil fortælle om FREJAs konsekvente mission om at konkurrere på at være en ordentlig virksomhed, der tager god vare på sine omgivelser.

Ulrik Rasmussen – Group CEO FREJA

Kl. 17.10 Pause

Kl. 17.35 Vejgodstransportens lokale rammevilkår Jens Nyholm, direktør, og Anders Asboe Christensen, underdirektør, IRIS Group ITD har bedt IRIS Group om at analysere og vurdere kommunernes ramme­ vilkår for vejgodstransporten, som spiller en stor rolle i vognmandens lokale dagligdag. Jens Nyholm og Anders Asboe Christensen vil kaste lys over, hvordan kommunerne klarer sig.

Anders Asboe Christensen – underdirektør, IRIS Group

Jens Nyholm – direktør, IRIS Group

Kl. 18.15 Pause Kl. 18.30 Middag

Kl. 20.15 Dansk politik – her og nu Søs Marie Serup Laybourn, politisk kommentator og tidligere spindoktor Tidligere særlig rådgiver for finans­ minister og statsminister Lars Løkke Rasmussen og nuværende politisk kommentator på blandt andet TV2 News, Søs Marie Serup Laybourn, giver sit bud på den aktuelle politiske situation i Danmark.

TILMELD DIG PÅ: www.itd.dk/medlemsmoede2019

SENEST den 2. oktober 2019

Søs Marie Serup Laybourn – politisk kommentator og tidligere spindoktor

17

POLITIK

ITD har fået EU til at undersøge statsstøtte til PostNord EU-Kommissionen har indledt en "tilbundsgående undersøgelse" af, om Danmark og Sverige har udbetalt statsstøtte til PostNord i strid med EU's regler. Undersøgelsen er udløst af en klage fra ITD, der mener, at der er tale om ulovlig og konkurrenceforvridende statsstøtte til PostNord. Og det er en principiel afgørelse, der er på vej for alle postselskaber i Europa.

Morten Jacobsen

Tine Hvolby, PostNord, pressearkiv

E 18

U-Kommissionen har med baggrund i ITD’s klage og massive pres valgt at åbne en undersøgelseskommission over den danske og svenske stats kapitaltilførsel til PostNord. Penge som ITD og danske vognmænd mener er ulovlig statsstøtte.

EU-Kommissionen undersøger tre

– Danske transport- og logistikvirksomheder har ikke noget som helst imod konkurrence. Det er de vant til.

Men, de hverken vil eller skal finde sig i at konkurrere med et selskab som PostNord, der med statsstøtte i ryggen kan dumpe priserne på levering af varer og stykgods, tilføjer hun.

ITD deler, lige som EU-Kommissionen, bekymringen over, at ”kapitaltilførslerne

særskilte støtteforanstaltninger på tilsammen 375 millioner euro, som svarer til cirka 2,8 milliarder danske kroner.

EU-Kommissionen går sjældent ind i sager, men den gør det ved principielle sager. Som nu ved mistanken om ulovlig statsstøtte til et postselskab. En anden lignende sag er EU-Kommissionens undersøgelse af Femern-forbindelsens finansiering.

– Vi har klaget og lagt pres på Kommissionen, og det glæder mig overordentligt meget på vores medlemmers vegne, at EU-Kommissionen tager dette skridt til at få afdækket forholdene helt, siger Carina Christensen, administrerende direktør i ITD.

ikke er blevet gennemført på markedsvilkår". Og det er derfor, at EU nu laver en "tilbundsgående undersøgelse" af statsstøtten.

– En afgørelse bliver meget principiel, for undersøgelsen kan bane vejen for, at PostNord skal betale støtte tilbage.

Det vil være en historisk sag, der danner præcedens for postvæsenet i hele Europa i takt med, at de andre lande også bliver mere og mere digitaliserede.

Danmark er i front, og vores sag sætter rammerne for den fremtidige udvikling af andre landes postvæsener, siger Carina Christensen.

Nyt om transport og logistik 05.2019

»Vi har klaget og lagt pres på Kommissionen, og det glæder mig overordentligt meget på vores medlemmers vegne, at EU-Kommissionen tager dette skridt til at få afdækket forholdene helt.« Carina Christensen, administrerende direktør i ITD

POSTNORD OG POST DANMARK Post Danmark A/S er den nationale postoperatør i Danmark og et datterselskab af PostNord, der ejer 100 %.

PostNord er stiftet i Sverige og ejes af den danske (40 %) og den svenske (60 %) stat.

Det danske marked for posttjenester har været liberaliseret siden 2011, og Post Danmark drives i fuld konkurrence med andre postbefordrende virksomheder.

EU’S REGLER OM STATSSTØTTE

ITD klagede i november 2017 til EU-Kommissionen over, at de svenske og danske myndigheder bilateralt i oktober 2017 aftalte at foretage kapitaltilførsler til PostNord og Post Danmark.

EU-Kommissionen offentliggjorde den 14. juni 2019, at den vil lave en undersøgelse af, om Danmark og Sverige har udbetalt statsstøtte til PostNord i strid med EU's regler.

Baggrunden for støtten skal undersøges EU-Kommissionen indleder den tilbundsgående undersøgelse på tre særskilte støtteforanstaltninger, der blev gennemført i 2018 for i alt 375 millioner euro, som svarer til cirka 2,8 milliarder danske kroner: • En kapitaltilførsel på 2,34 mia. DKK (313 mio. EUR) fra PostNord til datterselskabet Post Danmark • En kapitaltilførsel på 267 mio. SEK (25 mio. EUR) fra den danske stat til PostNord

• En kapitaltilførsel på 400 mio. SEK (37 mio. EUR) fra den svenske stat til PostNord Kommissionen vil undersøge de nøgleparametre, som de danske og de svenske myndigheder har lagt til grund for beslutningen om at tilføre kapital og kapitaltilførslens størrelse. Disse nøgleparametre inkluderer for eksempel den forventede vækst på brev- og logistikmarkederne og de finansielle virkninger, som Post Danmarks mulige konkurs ville have for PostNord.

Hvis disse kapitaltilførsler viser sig at udgøre statsstøtte efter EU-reglerne,

I henhold til EU's statsstøtteregler kan offentlige indgreb til fordel for virksomheder anses for ikke at udgøre statsstøtte, når de foretages på vilkår, som en privat operatør ville have accepteret på markedsvilkår (det markedsøkonomiske investorprincip).

Hvis dette princip ikke overholdes, vil offentlige indgreb udgøre statsstøtte efter artikel 107 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, fordi de giver støttemodtagerne en økonomisk fordel, som deres konkurrenter ikke har. Kommissionen foretager derefter en vurdering af, om en sådan støtte kan betragtes som forenelig med EU's statsstøtteregler.

vil Kommissionen vurdere, om de er forenelige med det indre marked.

De danske og de svenske myndigheder hævder, at kapitaltilførslerne ikke udgør statsstøtte efter EU-reglerne. De mener, at kapitaltilførslerne er foretaget på vilkår, som en privat investor, der opererer på markedsvilkår, ville have accepteret (det markedsøkonomiske investorprincip).

Som følge heraf ville kapitaltilførslerne ikke give nogen selektiv fordel til PostNord.

Det vides ikke, hvornår EUKommissionen er færdig med sin undersøgelse.

19

FREMTID

Ingen gammeldags tænkning hos Girteka, men klar

digital strategi Girteka Logistics er en af Europas største transportører og har lagt sig i den digitale overhalingsbane. Tablets i lastbilerne leverer information om alt, der er værd at vide. Men det er kun begyndelsen. Vi mødtes med Girteka for at forstå den digitale del af deres forretning.

Jesper Lunau

20

Girteka Logistics , Lasse Lundberg Andreasen

Nyt om transport og logistik 05.2019

F

inancial Times kårede i slutningen af 2018 Girteka Logistics til en af de mest innovative virksomheder i Europa. Firmaet har satset digitalt og installeret tablets i alle deres 6.000 lastbiler for at fremtidssikre en forretningsmodel, hvor de ikke bare vil følge den digitale udvikling, men tænker flere år frem i tiden.

Evnen og viljen til at gå forrest er den opskrift, som har skaffet vækst og succes.

– Girteka Logistics har altid haft stærkt fokus på organisk vækst, og vi er vokset betydeligt hvert eneste år siden grundlæggelsen i 1996, siger Kristian Kaas Mortensen, direktør for strategiske partnerskaber hos Girteka:

præget af gammeldags og traditionel tænkning.

Derfor risikerer de at blive overhalet af smartere forretningsmodeller, som man ser det i andre brancher.

– Forestil dig, at Uber skulle konkurrere med de traditionelle taxafirmaer, men at de stadig skulle ordne alle dele af forretningen manuelt, siger Kristian.

– Det ville aldrig fungere – og derfor var Uber digitalt hele vejen igennem.

– I dag er vi rigtig godt på vej med en digital transformation med vores investering i førsteklasses telematik, som konkret kan ses med en tablet i hver bil og en parret smartphone til hver eneste chauffør.

Vi møder Kristian Kaas Mortensen på et hurtigt visit i Danmark, hvor han viser os indmaden af en af de hvide Girteka-lastbiler. Den holder på Skandinavisk Transport Center ved Køge mellem en masse andre lastbiler fra forskellige firmaer. Han peger rundt på dem og forklarer, at branchen er

vækst. Det ses i dag på de områder, de allerede har investeret i: Eget chaufførakademi, LEAN, rekruttering, procesoptimering og innovation. Og det har givet vækst og løfter om mere.

– Vores forretningsmodel er skalerbar, og vi forventer at have 10.000 lastbiler og beskæftige 20.000 chauffører i 2021, siger Kristian. Det er tæt ved en fordobling af de nuværende tal.

Derfor arbejder Girteka mod automatiserede processer, når det handler om gods og udvælgelse af de rette lastbiler. Det bliver kombineret med, at

10.000 biler i 2021 Derfor arbejder Girteka på deres egen transportplatform, som skal blive til virkelighed i de kommende år. Ambitionen er klar, og når folkene fra Girteka sætter sig et mål, bliver det til gevinster og

21

FREMTID

TYPISK GODS

460.000 læs per år.

Forretningen bygger på FTL, full truck load, hvor lastbilerne kører med et dedikeret læs.

FTL er meget mindre belastet af størrelse og vægtrestriktioner.

Historisk er det mest international kørsel, men det tyske marked har vækket en national interesse.

disponenter har adgang til al viden om bil og last på alle 6.000 lastbiler.

– Disponenterne kan tjekke temperaturen i hver enkel kølecontainer, og vi kan justere og udbedre problemer uden at involvere chaufføren, forklarer Kristian.

Men overvågningen sker digitalt, og det giver en alarm, hvis noget er

han skal tanke – og det er tjekket, at det er den laveste pris. Han får også at vide, hvis han kun skal fylde tanken kvart op, fordi han snart når en spansk tank, hvor han skal fylde helt op.

– Ti ørers besparelse par liter bliver meget, når du ganger med 6.000 lastbiler, siger Kristan Kaas Mortensen.

galt. Sker det, har Girteka et 24-timers beredskab, så alle fejl udbedres med det samme, at de udgør en risiko. En fejl opdaget i tide er billigere, end hvis den udvikler sig.

Alt integreres i tabletten Det handler hele tiden om at finde de minimale besparelser og effektiviseringer, som tilsammen giver mange, mange penge. Her overgår de digitale værktøjer konstant de manuelle processer, og derfor tænkes der digitalt ind i alle dele af forretningen.

Det er også logikken bag, at alle chaufførerne kommer på specialkurser på firmaets interne chaufførakademi.

Selv de erfarne vognmænd går på akademiet for at lære mere om GPS-systemer, digitale chauffør-apps eller miljøvenlige køreteknikker.

Men Girteka går skridtet videre og har integreret delene fra chaufførakademiet i

Få ører bliver til millioner – Vi kan også se, hvor meget chaufføren bruger bremsen, og vi kan se forbruget af brændstof sekund for sekund. Den viden bruger vi blandt andet til at dirigere chaufføren til den billigste optankning af diesel, fortæller Kristian.

På den måde spares diesel, fordi planlæggerne i ro og mag sender den præcise GPS-position direkte til tabletten.

Nu får chaufføren bare besked om, at

22

HÆDER OG ÆRE

Nyt om transport og logistik 05.2019

Financial Times kårede Girteka Logistics til en af Europas innovative virksomheder, fordi de er så langt fremme på det digitale område. Det var sammen med virksomheder som Siemens, Vodafone Global Enterprise og Boooking.com.

tabletten. Den er forbundet til alle bilens systemer og registrerer kørslen. Derfor er det ikke længere en mavefornemmelse, hvem der kører grønt og klimavenligt.

Det står nu tydeligt på skærmen. Det virker motiverende hele vejen rundt.

– I stedet for at tage fat i kraven på dem, der kan blive bedre, så belønner vi de chauffører, som gør det bedst. De bedste præmieres med mobiltelefoner, billetter eller tablets, siger Kristian.

Registreringen og opmålingerne sker løbende digitalt, og chaufførerne kan hele tiden se, hvordan de ligger i den interne konkurrence. Det var aldrig blevet til noget i en manuel verden, og sidegevinsten for Girteka er, at de nu ved, hvilke chauffører de skal sætte til at køre hvilke mærker.

– Den nyeste DAF har en vanvittig god brændstoføkonomi uanset chauffør, men dygtige chauffører kan faktisk få en

Chaufføren Andrej Popov, som er litauisk statsborger, var på dagen, hvor vi var forbi på vej mod Padborg for at hente fisk, som skulle leveres til Storbritannien.

endnu bedre ud af vores Volvo, og derfor parrer vi også chaufførerne ud fra, hvordan de præsterer, siger Kristian.

Og det er igen en direkte besparelse, som øger konkurrenceevnen blot ved at bytte to chauffører rundt mellem to forskellige lastbilmærker.

Digital styring giver økonomisk gevinst Kristian viser under interviewet, at han kan logge ind på sin egen tablet og se samtlige 6.000 lastbilers placering, og få adgang til alt, hvad der er værd at vide. Det skyldes tabletten i førerhuset, som er den eneste skærm udover bilens lovpligtige instrumenter. Tabletten har også erstattet den eksterne GPS, og den får destinationerne direkte fra hovedkontoret, og derved undgår man fejl i vejnavne, hvor der er dubletter af eller tastes forkert.

– Det gør chaufførens hverdag nemmere, og det er med til at opretholde den høje arbejdsglæde blandt vores chauffører, som vi hele tiden får flere af, siger Kristian.

Samtidig kan chaufførens personlige mobil lynhurtigt parres med den lastbil, han sætter sig ind, og derfra kan han selv væk fra lastbilen kommunikere med hovedkontoret, se sine opgaver eller tjekke de ting, som han ellers skulle ud i lastbilen for at kontrollere.

Og hver enkelt af de 12.000 chauffører har deres personlige forretningsmobil.

Og her oplever Girteka også vækst. Alene i 2018 ansatte Girteka 5.000 chauffører.

Det siger ret meget om, at virksomheden vokser. 20 procent af stillingerne var dog jobs, der skulle genbesættes.

– De tyve procent er vi ret stolte af, når vi sammenligner os med de store amerikanske firmaer. De har et lignende setup, men ligger tæt ved halvfems procent genbesættelser, forklarer Kristian.

Kun udvikling hos de store Girteka er gået foran med sin digitale satsning, fordi de er så store, som de er.

Mindre virksomheder med 10 elle 100 biler får ikke de samme stordriftsfordele ved at investere og udvikle systemerne, som de har gjort. Det er en udfordring, fordi Girteka er den eneste europæiske spiller, som ejer en stor del af materiellet selv.

– KN, DSV, DB Schenker og DHL er de andre store i Europa, men de har mange indlejrede biler og undervognmænd, mens vi hos Girteka gør det anderledes

ved at eje lastbilerne selv, forklarer Kristian.

– Vi kan bedre skabe stordriftsfordele, når vi indretter alle lastbilerne ens, samtidig med at vi har de finansielle muskler til at udvikle digitale løsninger, som kan mere og mere.

Og det er en stor del af historien om Girteka. De kan nemlig hele tiden mere og mere.

Fra 1996 med en lastbil og tre ansatte til i dag 6.000 lastbiler og 12.000 chauffører og nu med blikket stift rettet mod 2021, hvor målet er 10.000 lastbiler og 20.000 chauffører. Her står også et nyt hovedkvarter færdigt i Litauen. Den digitale satsning er en vigtig milepæl i den succeshistorie, som Girteka har været ind til nu.

Mød Girteka til ITD's medlemsmøde den 9. oktober 2019

»Vi kan også se, hvor meget chaufføren bruger bremsen, og vi kan se forbruget af brændstof sekund for sekund.«

Kristan Kaas Mortensen, direktør for strategiske partnerskaber hos Girteka

23

FOKUS

DANSK KORNEKSPORT UNDERSTØTTES AF

24

Nyt om transport og logistik 05.2019

VOGNMÆND DLG eksporterer cirka en millioner tons korn om året, og de eksterne vognmænd får stadig større betydning for landmændenes grovvareselskab i de kommende år.

Allerede i dag hyrer DLG 500 lastbiler ekstra om dagen, når der skal høstes.

D

Carsten G. Johansen

Hyldager Fotografi

DLG er en af verdens største producenter af malt, som eksporteres til hele verden. I 2018 blev der afskibet cirka 500.000 tons maltbyg til malterier i fremmede lande.

Normalt går der cirka lige så meget foderhvede afsted til havne i udlandet.

Tørken i 2018 betød dog, at danske landmænd selv brugte hveden, så der kun var begrænset eksport.

Men altså sammenlagt cirka 1.000.000 millioner tons korn, som skal skibes afsted ud over grænsen. Dertil kommer et stort antal nationale transporter mellem DLG's indenlandske lagre til havnesiloer rundt om i landet.

– Vi flytter i gennemsnit hver dag 6.000 tons foder på landevejene. DLG har selv 65 lastbiler, herudover benytter vi dagligt omkring 250 eksterne transportører. Vi er meget afhængige af, at vi kan ringe til vognmændene, siger Vagn Hundebøll.

Eksportkørsel er ofte national, når en vognmand løser en opgave for DLG. For det meste skal han hjælpe med at transportere lasten til en dansk havn.

– Det meste af vores eksport sker via båd. Fredericia, Kalundborg og Aarhus er vores største havne, forklarer vicekoncerndirektør Vagn Hundebøll, DLG. Lastbil rengjort og certificeret Når det gælder eksporten af maltbyg, gør DLG selv den største del af arbejdet.

Kornet bliver først testet for proteinindhold og spiringsprocent – er proteinindholdet over 11-12 procent og spiringsprocenten under 95 procent, bliver det til foderkorn i stedet for maltbyg. Dernæst skal noget af kornet tørres, det hele skal rengøres for støv og urenheder, før byggen sorteres efter kornsort.

Test og sortering foregår ved ankomst til DLG's siloer, og kornet sorteres efter den kvalitet, sort og fugtighed, det har ved ankomst.

Forinden har vognmændene hentet lasten hos en landmand med en bil, som er rengjort og certificeret.

– De kører med åbne læs, men vi skal have attest på vognens seneste last. Hvis den for eksempel har kørt med grus, skal den rengøres før lastning.

– Det er vores evne til at sortere og tage de bedste varer fra, som skaber merværdi og dermed sikrer vores ejere – landmændene – den bedste pris, siger Vagn Hundebøll.

En vigtig del af forsyningskæden ligger i, at kornet kan køres direkte fra landmanden ud til havnesiloerne, uden at det har været på et centralt lager i mellemtiden. En effektiv logistik begrænser udgifterne. Og logistikken hviler blandt andet på den fleksibilitet, det giver, at kunne hyre eksterne vognmænd ved behov.

Høst er den store eksamen Kapaciteten hos de eksterne vognmænd er et af de steder, hvor Vagn Hundebøll ser en fremtidig udfordring.

Især i høstsæsonen, hvor DLG fordobler sit behov for ekstern transport. Det er ikke usædvanligt, at DLG hyrer 500 lastvogne om dagen, når høsten er i gang.

– Vi har set gennem de senere år, at de små vognmænd forsvinder. Det giver mindre fleksibilitet, fordi de store distributionsfirmaer skalerer deres flåde af lastvogne til et ”normalt” niveau. De har ikke lige et par ekstra vogne til at stå, som de kan sætte i drift, fordi vi har et ekstra behov, siger Vagn Hundebøll.

Den manglende fleksibilitet tvinger DLG til at finde nye løsninger i de kommende år.

– Det er en diskussion, som kører på fulde omdrejninger i disse år, fordi vi kan mærke ved hver høst, at vi

25

FOKUS

OM DLG DLG er et andelsselskab ejet af danske landmænd.

Det blev stiftet i 1969, er i dag blandt Europas største landbrugsselskaber og er repræsenteret i 18 lande.

48,9 mia.

DLG omsatte i 2018 for 48,9 mia. kroner og er dermed en af Danmarks største virksomheder målt på omsætning.

1.500 DLG har ca. 1.500 ansatte i Danmark og 4.400 i primært Tyskland og Sverige.

DLG flytter næste år sit hovedsæde fra Axelborg i København til et nybygget domicil ved Fredericia.

26

får sværere og sværere ved at skaffe den fornødne transport. Landmændene får jo også større mejetærskere, så de kan rydde landets marker med et snuptag. Det er en stor spidsbelastning – og landmændene ser jo helst, at vi afhenter høsten samme dag, siger Vagn Hundebøll.

I DLG's overvejelser indgår, om grovvare-

porten bliver oftest kørt på transportbånd fra havnesiloer ud i skibenes lastrum. Men også på det område ændrer forholdene sig – som når Kolding sidste år besluttede at lukke sin erhvervshavn. DLG havde få år forinden bygget nye siloer i Kolding som erstatning for den lukkede havn i Svendborg.

– Der mangler en overordnet, national

selskabet skal have flere egne vogne eller nogle ekstra trailere, der kan anvendes i høsten.

– Høsten er vores store eksamen hvert år. Indtil videre er vi altid lykkedes med at bestå testen, men det kommer ikke af sig selv. Vi er hele tiden nødt til at tænke nyt, siger Vagn Hundebøll.

Han byder det velkommen, hvis vognmandsbranchen vil byde ind med løsninger på den årlige flaskehals – udfordringen er hermed givet videre.

havneplan. Antallet af havne, som er dybe nok, er begrænset. Vi vil gerne være sikre på, at man ikke lige pludselig beslutter at lukke en af de helt store havne. Men i dag er den type beslutning reelt overladt til det kommunale selvstyre, forklarer Vagn Hundebøll.

De fungerende havne er vokset i størrelse og dækker DLG's behov. Men når den enkelte havn skal afskibe større mængder, bliver infrastrukturen naturligvis også et problem, derfor er det vigtigt, at stat og kommuner arbejder tæt sammen.

– Havnene ligger jo typisk midt inde i et byområde med masser af trafik. Vi kører allerede i de tidlige timer, så vi kan komme ned til havnen og væk igen, før morgen-

Havne og nattransport Transport fylder meget, når DLG skal have hverdagen til at hænge sammen, og det gælder ikke mindst transport over land. Eks-

Nyt om transport og logistik 05.2019

»Der mangler en overordnet, national havneplan.

Antallet af havne, som er dybe nok, er begrænset.« Vagn Hundebøll, vicekoncerndirektør DLG

trafikken sætter ind. Men vi kan få brug for mere nattransport, end vi har haft tidligere – og her er vi endnu en gang afhængige af vognmændenes fleksibilitet og kapacitet, pointerer Vagn Hundebøll.

Klimaaftryk og lokaltransport En joker i spillet om DLG's mange transporter, såvel eksport som import til Danmark, er tidens store emne: Klimaet.

DLG er for tiden i gang med at dokumentere sit klimaaftryk i et tæt samarbejde med andre producenter i fødevareklyngen.

– Klimaftryk på foder skal jo regnes med, så det følger med helt ud i køledisken. I dag importerer vi en meget stor del af vores protein – primært soja – det skal jo vurderes i forhold til lokalproduceret protein.

– Dansk landbrug arbejder på at finde ud af, hvordan vi selv kan øge produktionen af protein. Jeg forventer en tendens i retning med lokalproduktion i fremtiden. Økologi kan blive trængt meget i baggrunden, fordi det har samme klimaftryk som konventionel produktion. Kort transport og nye energikilder vil få stor betydning.

Ingen kan endnu vide, hvordan kommende regeringer vil regulere klimaftrykket. Men alting tyder endnu en gang på, at transportsektoren får en vigtig rolle at spille, når produktionshjulene skal fortsætte med at snurre under nye spilleregler. Det er vigtigt, at de eventuelt kommende mål bygger på facts frem for følelser.

DLG laver nyt hovedsæde for transport DLG fejrede tidligere i år rejsegilde for et nyt logistikcenter nær Fredericia, hvor DLG samler sin distribution af palle- og sækkevarer. I ”Taulov Dry Port” samler DLG sin distribution af palle- og sækkevarer, som i dag er spedt over hele landet på syv-otte forskellige lokationer.

Det nye logistikcenter er 28.385 m2 stort og ventes klar til indvielse i januar 2020. Det ligger blot fem km fra adressen, hvor DLG et halvt år senere rykker ind i sit nye hovedsæde.

– Ved at samle aktiviteterne kan vi optimere vores logistik og forretning.

Vi kan tilbyde en bedre service til vores kunder og ikke mindst reducere vores omkostninger, siger DLG's vicekoncerndirektør Vagn Hundebøll.

Placeringen i Taulov er tæt på motorvejsnettet og Fredericia Havn, og dermed lettes koblingen af import og eksport af DLG's grovvareprodukter.

Det bliver en stærk, sammenhængende logistikkæde, som er afgørende for DLG's konkurrenceevne, mener Vagn Hundebøll.

– Vi får ét samlet lager med høj service og kvalitetskontrol, og det er lettere for os at levere en ensartet høj service, da alle processer er fuldt digitaliserede. Samlingen af vores aktiviteter gør os altså mere effektive og giver en bedre kundeoplevelse med lavere omkostninger, siger han.

Det nye logistikcenter kommer også til at indeholde et samlet weblager for DLG-koncernens Land & Fritids-butikker.

DLG’s logistikcenter opføres og finansieres i et joint venture mellem pensionsselskabet PFA og havneselskabet ADP med DLG som lejere.

DLG's nye logistikcenter fejrede rejsegilde 7. juni 2019. Centret skal gøre det lettere for DLG at styre sin import og eksport af grovvareprodukter, forklarer vicekoncerndirektør Vagn Hundebøll. Byggeriet skal efter planen indvies i starten af 2020.

27

FREMTID

ARBEJDET MED CSR GAVNER BUNDLINJEN Profit går hånd i hånd med idealisme og ansvarlighed, når virksomhederne arbejder med CSR. Det skærper konkurrenceevnen og strategien, siger erfaren rådgiver.

Jesper Lunau

V

CSR

En virksomhed viser samfundsansvar og skaber værdi for både virksomhed og samfund for at håndtere sociale, miljømæssige og etiske udfordringer.

DUE DILIGENCE

Hyldager Fotografi, Sustainor ApS, Adobe Stock

irksomheden Sustainor lever af at rådgive virksomheder i CSR. Stifter og direktør Dennis Friis Thaagaard kender transportbranchen indefra, da han har været landechef for DSV i Polen. Han har rådgivet flere større danske virksomheder, hvor transport udgør en vigtig del af forretningen.

Han definerer CSR, som det en virksomhed gør, der gør verdenen bedre og samtidig forbedrer virksomhedens bundlinje. Nogen kaster sig måske ud i at gøre verden bedre af idealistiske grunde, men den idé maner Dennis Friis Thaagaard i jorden.

– Firkantet sagt, skal du kun arbejde med CSR, hvis du kan tjene på det. Virksomhederne skal tjene penge, og uanset hvad skal man hverken brande sig eller forbedre noget for

personalet, hvis det ikke giver noget på bundlinjen, siger Dennis Friis Thaagaard.

– CSR forbedrer bundlinjen i alle de virksomheder, jeg har rådgivet, fordi det, vi sætter i gang, rimer på penge. Vi hjælper virksomheder med at tjene penge ved at tage samfundsansvar.

For eksempel sparer du både klimaet for skadelige stoffer, mens du sparer brændstof, hvis du forbedrer brændstoføkonomien ved chaufførkurser eller bedre lastbiler. Derfor arbejder han kun ud fra, at hans anbefalinger har en direkte positiv effekt på bundlinjen. Det fokus hjælper, når han anbefaler en virksomhed at arbejde med CSR, fordi CSR-værktøjskassen rummer mange muligheder, som lovgivning, firmaarrangementer, indkøbspolitik eller innovation.

En undersøgelse af en virksomhed inden underskrivelsen af en kontrakt.

CODE OF CONDUCT

Retningslinjer for en virksomhed, for ansvarlighed og god praksis for medarbejdere og organisation, samt hvilke krav man stiller til sine leverandører vedrørende sociale, etiske og miljømæssige forhold.

Sustainor kigger typisk på disse 10 områder, når det handler om CSR og vejtransport

KLIMA

Effektiv og grøn kørsel, chaufføradfærd, optimeret ruteplanlægning og opfyldning. Brug af hubs og skift mellem transportformer

28

MILJØ OG PARTIKELFORURENING

Indkøb lastbiler med højeste euronorm, installer partikelfiltre eller kør på el eller brint

Nyt om transport og logistik 05.2019

TRAFIKSIKKERHED

Styr på udstyr og uddannelse, da mange lastbiler kører i tætbefolket område

STØJ OG KØ

Kørsel i byerne med minimal støj og udfordringer med kø på vejene

UNDERLEVERANDØR

Etisk kodeks når det handler om at benytte sig af underleverandører

Udfordringerne med kø på vejene er et typisk område at kigge på, når virksomheden Sustainor rådgiver om CSR og vejtransport.

RETUREMBALLAGE

Affald og emballage genbruges, fx dæk fra lastbilerne

TAKE-BACK ORDNINGER

Cirkulær økonomi, hvor varerne er i kontinuerligt kredsløb, og derfor kan et firmas kasserede skrivebord enten blive brugt et andet sted eller materialet kan bruges til et nyt bord. Her er transportøren central

ARBEJDSMILJØ Chaufførernes arbejdstid, tunge løft og kulde/varmepåvirkninger

KORRUPTION

Undersøg og tag den sunde diskussionen om bestikkelse og smørelse

NY TEKNOLOGI

Overvej nye teknologier med fx blockchain, droner og selvkørende lastbiler

29

FREMTID

Sikkerhed i trafikken, som Lastbilkaravanen er et eksempel pĂĽ, er et andet typisk omrĂĽde for CSR.

30

Nyt om transport og logistik 05.2019

– Giver et firmaarrangement færre sygedage, så er det godt for medarbejderne og indtjeningen på samme tid, forklarer han. Derfor giver CSR mening.

Samtidig bliver CSR i stigende grad et krav fra virksomheder, der bestiller transport.

– Yngre medarbejdere – de såkaldte Millennials – er drevet af værdier og er globalt orienterede. Det rimer fuldstændig på CSR, siger Dennis Friis Thaagaard.

Kunderne vil kræve CSR Fremtidens kunder vil stille skrappere krav om, at der er styr på etikken hos virksomheden, hvor de bestiller transport. Det sker typisk ved, at kunden

Sådan arbejder Sustainor Processen og beslutningerne er dog forskellige fra virksomhed til virksomhed. Dennis Friis Thaagaard forklarer, at han typisk samler ledergruppen i en virksomhed, og herefter faciliterer han processen med interviews og indsamling af data, mens det generer virksomhe-

sender et etisk kodeks, der skal underskrives som en betingelse for at indgå en aftale. Har din konkurrent ikke styr på CSR, får du en konkurrencefordel.

– Ud over kunderne, så gør CSR det mere attraktivt for investorer, fordi professionelle investorer stiller krav om CSR, den såkaldte due diligence, ligesom generationsskifter kræver en del af den samme proces, som ligger i CSR, siger Dennis Friis Thaagaard. Han fortsætter opremsningen af fordele: – CSR-arbejdet indeholder også risikoledelse, hvor du får et overblik over, hvor du kan risikere en shitstorm, og du får minimeret risikoen for, at det opstår.

Kommer en virksomhed i problemer i pressen, indeholder CSR også en politik for håndteringen, og det er alene med til at mindske konsekvensen. På den måde ruster CSR virksomheden til fremtidens

dens drift mindst muligt. Det ender med en stor viden om virksomheden, som ledergruppen kan træffe fælles beslutninger ud fra.

– Man beslutter måske en adfærdspolitik for chaufføren, hvor bilerne ikke må holde i tomgang, siger han.

Det gør igen verden bedre, samtidig med at det forbedrer bundlinjen. Der er en mindre klimabelastning uden tomgang, mens der spares diesel. Det er dog afgørende, at de ansatte er med i processen. Det er dem, som udlever beslutningerne i hverdagen. Og der skal ikke meget til for, at man får et dårligt indtryk: – Bliver jeg hasarderet overhalet af en firmabil med logo, får jeg med det samme et dårligere indtryk af den virksomhed.

Kører vognmanden med en kundes logo på traileren, så associerer kunden det til den dårlige adfærd, siger Dennis Friis

udfordringer, også hvis vi snakker en anden problematisk udfordring, rekruttering:

Thaagaard: – Men når man opfører sig ordentligt, så øger det på flere måder ens konkurrenceevne.

DENNIS FRIIS THAAGAARD Direktør hos Sustainor ApS. Tidligere landechef hos DSV i Polen.

Han startede Sustainor for seks år siden, fordi der manglede nogen, der kunne hjælpe virksomheder med at udnytte det kommercielle potentiale på CSR. Sustainor ApS har fx rådgivet Danish Crown, Euro Cater og Kohberg om CSR, som alle kører med egne lastbiler.

»Firkantet sagt skal du kun arbejde med CSR, hvis du kan tjene på det.« Dennis Friis Thaagaard, Sustainor ApS

ÅRSREGNSKABSLOVENS § 99A

Er du en af Danmarks 1.200 største virksomheder? Så skal du opfylde CSR-kravene i Årsregnskabslovens § 99a.

Du skal nu blandt andet opstille politikker, handlingsplaner, målsætninger, risikoanalyser, due diligence samt lave en detaljeret årlig afrapportering. Det stiller også krav til virksomhedernes underleverandører.

31

FREMTID

En kritisk kunde kræver samfundsansvar Virksomhedernes samfundsansvar, i daglig tale CSR, fylder mere og mere i samfundsdebatten. Men det er der også meget fornuft i, for at påtage sig et ansvar som virksomhed er ikke kun værdiskabende. Det kan også betyde flere penge på bundlinjen, mener Lene Hjorth, afdelingsdirektør for koncern CSR, Jyske Bank.

N

Morten Jacobsen

Adobe Stock, Jyske Bank

år Jyske Banks topchef, Anders Damm, skal rådgives om bankens sociale ansvar, ringer han til Lene Hjorth, afdelingsdirektør

for koncern CSR i Jyske Bank. Det giver også god mening, for hun er en af Danmarks mest erfarne rådgivere inden for CSR. Derfor har ITD også taget en snak med Lene Hjorth om samfundsansvar, og hvilken rolle CSR bør have for danske transport- og logistikvirksomheder.

– Vejgodstransporten er en agtværdig branche, men det kniber med at få vist, hvor vigtigt et element transportområdet er for samfundet. Vejgodstransporten drives af hensynsfulde og ordentlige mennesker, så vis det og fortæl det, og få historierne bedre ud, for I gør jo rigtig mange gode ting, siger hun.

Og der er mange, der gør det lidt bedre end bare at overholde lovgivningen og følge reglerne. Det gælder ifølge CSR-eksperten for eksempel inden for klima og miljø.

32

Nyt om transport og logistik 05.2019

LENE HJORTH Hun er afdelingsdirektør, koncern CSR, Jyske Bank, og Lene Hjorth er dermed toprådgiver om CSR i en af Danmarks største banker. Hun er en stærk CSR-profil, der efterspørges af mange virksomheder.

Så ud over at have ansvaret for CSR i Jysk Bank, så låner banken også Lene Hjorth ud til andre virksomheder og brancher, der vil arbejde seriøst med CSR.

– Tal om de gode kilometer. For eksempel at der bliver kørt længere på kilometeren, og CO2-udslippet er blevet mindre. Det kan også gøres ved at gøre gode gerninger som ved at donere plads i traileren, når der skal køres møbler til en skole eller lignende, siger Lene Hjorth.

Hun peger også på det store fokus på trafiksikkerhed, som der er. Blandt andet på at undgå højresvingsulykker.

En anden CSR-dagsorden, der kan gavne vognmanden, handler om at få flere unge ind i transportbranchen.

– Det kræver, at I gør noget ekstra. Gør noget, der gør det til et endnu mere attraktivt erhverv. Det kan for eksempel ske ved at brande erhvervet på en anden måde, siger Lene Hjorth.

GODE RÅD TIL CSRSTRATEGI: Lene Hjorth foreslår, at en CSR-strategi både rummer en positiv og en negativ side, altså både beskrive muligheder og risici: F.eks. strækker benzinen længere i dag, men hvordan gør vi klar til el-bilerne, som kommer på et tidspunkt, og hvad er diesellastbilen så værd?

Vognmanden kan sætte fokus på følgende områder i en CSR-strategi:

Hun henviser til et projekt i Ålborg, hvor Jyske Bank har investeret massivt i studieboliger og kollegier, og samtidig har lavet en interaktion med studiebyen Ålborg og har taget initiativer til en masse murmalerier, som de unge mennesker har været involveret i at producere.

Hun er ikke i tvivl om, at dem, der investerer og har fokus på CSR, kan se bundlinjevækst.

– Hvis man har orden i egen butik, gode forhold for medarbejdere, opfører sig ordentligt med mindre, så kan virksomhederne profitere af det. Så det er et godt konkurrenceparameter nu og i fremtiden.

Her vil folk se endnu mere på, hvordan varen er transporteret. Du ser allerede en tendens, hvor folk ikke vil drikke vin fra Sydamerika eller Australien, fordi det ikke er i orden i forhold til klimaet, siger hun.

Det gør Jyske Bank Når Jyske Bank konkret arbejder med samfundsansvar, så involverer banken sig der, hvor den også arbejder rent professionelt.

For eksempel ved at støtte op om områder, hvor man kan få ”impact” på samfundet.

– Så i stedet for eksempel at støtte et nok så tiltrængt projekt i Afrika, vil vi hellere involvere os i et boligområde i Danmark. Her er vi selv til stede, enten fordi vi har forretning der eller gerne vil lave forretning der. Vi kender og lærer endnu mere om kunden og området og det marked, der er, siger Lene Hjorth.

Fremtidens krav Trafiksikkerhed

Klima og miljø

Arbejdskraft

God opførsel/ ordentlighed

»Gør noget, der gør det til et endnu mere attraktivt erhverv.« Lene Hjort, direktør for koncern CSR i Jyske Bank

Man kan og bør allerede gøre en masse i dag, men i høj grad også, fordi fremtiden begynder i morgen. Og det skal transportog logistikvirksomhederne forberede sig på.

– Fremtidens kunder vil kræve noget af deres transportører i højere grad end i dag. Man skal bevise det ved at opføre sig ordentligt gennem transparens og gennemsigtighed. Det kommer som krav, så vær på forkant og gør noget selv over for de krav, der kommer. Det gælder om at læse fremtiden og vide, hvad forbrugerne og kunderne ønsker, siger Lene Hjorth.

Troværdig rejse Og så mener Lene Hjorth, at det tager tid at lave en god CSR-strategi. At have eller underskrive en ”Code of conduct” er ikke det samme som en CSR-strategi. Det er blot et step i en decideret strategi.

– At lave en CSR-strategi er en rejse. Find de gode emner frem og beskriv dem, for det skal give mening for ens virksomhed og for andre at arbejde med CSR, siger Lene Hjorth.

Med andre ord skal CSR ikke bare være ord på et stykke papir om virksomhedens samfundsansvar.

– Gør rejsen troværdig. Gør det, du siger, at du gør. Begynd langsomt stille og roligt – gør det ikke for kompliceret – og forbered jer på det, som kunder og forbindelser vil stille krav om, siger Lene Hjorth.

33

FREMTID

– hvor langt er teknologien?

Der lyder grøn omstilling alle vegne, men hvor langt er udviklingen kommet inden for grønne drivmidler til lastbiler? Vi har sat el, gas, elektrofuels og andre grønne teknologier under lup.

D Kristine Buske

Adobe Stock

er bliver fyldt diesel på, når lastbilen skal tankes med ny energi til at fragte varer rundt i indland og udland.

Det gælder for de fleste af dine kollegaer og højst sandsynligt også dig selv. Det er nemlig størstedelen af alle lastbiler i Danmark, der kører på diesel.

Godstransporten i Danmark udleder 4,5 millioner tons CO2 om året, så selvom diesel er det billigste drivmiddel, er det, set i et klimaperspektiv, en god idé at kigge efter alternative løsninger i transportbranchen.

Men hvad hvis du ønsker en mere grøn løsning? Skal du vælge el, gas, brint, biobrændstof eller elektrofuels? Valg af drivmiddel er næsten blevet en religion, og det er en jungle at navigere i. Hvad sætter mindst muligt aftryk på kloden, og hvad kan rent faktisk lade sig gøre til at drive et flere tons tungt køretøj, der lægger flere 100 kilometer bag sig hver dag?

34

Nyt om transport og logistik 05.2019

Grønne løsninger er ikke konkurrencedygtige En af dem, der har fingeren på pulsen, når det kommer til udviklingen af driv-

miste kunder, hvis du sætter prisen på din vare op for at køre mere grønt. Det er i det samlede perspektiv alternativerne til diesel skal ses, siger Michael Mücke

midler til lastbiler, er Drivkraft Danmark.

En branche- og arbejdsgiverorganisation for energileverandører, som tilsammen står for 99 procent af energien til transport i Danmark.

Ifølge dem er der gode grunde til, at diesel stadig er det foretrukne drivmiddel i vognmandsbranchen.

– I dag kan du tanke diesel hvor som helst i landet, der hvor du alligevel kører med din lastbil. Og lige meget hvilken af de grønne alternativer, du vælger, er det i dag samlet dyrere end diesel. Som vognmand skal du jo have en forretning til at løbe rundt, og du kan risikere at

Jensen, der rådgiver inden for teknik og miljø hos Drivkraft Danmark.

Hvis du vil undgå diesel og benzin, er et af de mere konkurrencedygtige drivmidler gas. I flere europæiske storbyer skal du betale større afgifter, hvis du kører på diesel eller benzin. Men kører du på gas, kan du køre gratis gennem zonerne.

– Fordelen ved gas er, at det kan omdannes til flydende form og bruges ligesom diesel. Der er allerede flere gastankstationer rundt i Europa – blandt andet i Tyskland. Men hvis det skal have betydning for klimaet, skal gassen være biogas (LBG). Naturgas (LNG) er fossilt og udleder omtrent samme mængde CO2 som diesel, siger Michael Mücke Jensen.

FORURENINGSFRIE MOTORER Grøn omstilling handler ikke kun om klima og CO2-aftryk.

De store sorte skyer, man ser hen over storbyer som Beijing, består af giftige partikler og NOx (giftige gasser), som blandt andet kommer fra køretøjers udstødningsrør.

Men i dag er vi så langt med motorteknologien, at moderne dieselkøretøjer stort set ikke udleder giftige partikler og NOx. Teknologisk Institut har i år lavet en undersøgelse i Aarhus Centrum, som viser, at den luft, der kommer ud af udstødningsrøret på nye dieselbiler, faktisk er renere end luften i bybilledet.

35

FREMTID

der sker en masse inden for udviklingen af eldrevne langdistancelastbiler. For eksempel arbejder man i Sverige og Tyskland med elnet på motorvejene, som kan drive lastbilerne. Når lastbilerne kører af motorvejen, kan de så køre på deres eget batteri, som derfor ikke behøver at være så stort, siger Henrik Gudmundsson.

– Der er selvfølgelig store omstillinger ved at omlægge hele den tunge transport til el. Men kigger man på de mange muligheder, der er i spil, tror jeg ikke, det er urealistisk at se en stor del eldrevne lastbiler på vejene allerede inden for 10 år.

Lang vej endnu med el Det nok mest grønstemplede drivmiddel,

udfordring at omstille til som vognmand, siger han.

Elektrofuels genbruger CO2 Danske forskere eksperimenterer lige nu med en løsning, der kombinerer fordelene ved at bruge el og flydende brændstof. Metoden kaldes elektrofuels og er en af de nyeste teknologier inden for drivmidler.

Brændstoffet består af brint, som produceres på overskydende vindstrøm og overskydende kulstof. Stoffet omdannes til flydende form, som kan bruges på samme måde som diesel. Derfor vil det være nemt at implementere i nuværende køretøjer og føje til sortimentet hos tankstationerne.

Drivkraft Danmark ser positivt på den nye teknologi, der løser nogle af de udfordringer, der er ved at drive lastbiler på el.

– Med den her løsning gør du el flydende med et produkt, hvor du gen-

når det kommer til så lidt CO2-udledning som mulig, er el. Her sker der meget i omstillingen af personbiler og busser, mens lastbiler halter langt bagefter. Det er der ifølge Michael Mücke Jensen en god forklaring på.

– Der er flere udfordringer. Først og fremmest vejer elbatterier en hel del per energienhed – den vægt, du tilfører med batteriet, kommer til at gå af det gods, du ellers skulle fragte. Hvis der skal køres lange distancer, bliver det nødvendigt at holde flere pauser for at oplade batteriet – hvilket koster tid. De faktorer tilsammen gør det til en dyr løsning. Så selvom det er en energieffektiv løsning med et lavt CO2-aftryk, kan det være en

Hos tænketanken Concito, som ITD er medlem af, har de et ønske om, at al transport inklusiv lastbiler omstilles til at være 100 procent eldreven. Og selvom de er enige i, at det som vognmand både er dyrt og upraktisk lige nu, så er det ikke urealistisk, at flere og flere lastbiler er eldrevne inden for overskuelig fremtid, mener Henrik Gudmundsson, der er seniorkonsulent hos Concito med fokus på bæredygtig byudvikling, transport og mobilitet.

– Teknologien i dag gør det ikke muligt at omstille 100 procent til eldrevne lastbiler. Lige nu giver det mest mening til distributionslastbiler, der skal fragte på korte afstande inde i byerne. Men

bruger CO2 i stedet for at producere ny.

Samtidig skal vognmanden ikke investere i nye køretøjer og skal ikke ændre kørselsvaner, distribution og infrastruktur. På den måde skal der ikke igangsættes en stor omlægning i lastbilserhvervet, siger Michael Mücke Jensen.

Også Concito ser flere fordele ved at bruge metoden.

– Lige nu foregår det på forsøgsplan og er derfor teoretisk. Men det er også praktisk muligt. Hvis man for eksempel kan bruge den store mængde CO2, der bliver udskilt fra cementfabrikker eller kan hente det direkte fra atmosfæren, bliver det en rigtig interessant teknologi, siger Henrik Gudmundsson.

»Udfordringen for dem er, at de ikke ved, hvilken teknologi og drivmiddel, de skal satse på.« Henrik Gudmundsson, seniorkonsulent hos Concito

36

Nyt om transport og logistik 05.2019

Created by alifrio from the Noun Project

DRIVMIDLER

FORDELE

ULEMPER Created by alifrio from the Noun Project

• Let tilgængelig både i ind- og udland • Billigt • Er blevet grønnere og består i dag af syv procent biodiesel

• Udleder store mængder CO2

Biodiesel og andre biobrændstoffer

• Udvindes af rent biologisk materiale • Kan nemt integreres i nuværende køretøjer og på tankstationerne • Kan produceres på baggrund af affald og restprodukter og har en stor CO2-fortrængning

• Dyrere end almindelig diesel • Usikkerhed omkring, hvor meget der spares på det samlede CO2-aftryk • Biomassen der benyttes, skal også bruges til at producere mad – det skaber altså et øget produktionsbehov

• Dyr infrastruktur og svært at gøre lettilgængelig • Kræver større omlægning end flydende drivmidler • Ikke nødvendigvis tilgængelig i hele Europa

Biogas

• Produceret på affald fra landbruget • Høj CO2-reduktion i vugge til grav perspektiv • Nyttiggør affald fra landbruget, som ellers ville udlede metan • Lastbiler på biogas må køre i storbyernes miljøzoner

• Teknologien er fortsat på forsøgsbasis • Dyr løsning på nuværende tidspunkt

Elektrofuels

• Brugen af vedvarende energikilder og genbrug af kulstof gør det til en CO2-neutral løsning • Kan implementeres i de køretøjer og den infrastruktur, vi har i dag

• Samlet i produktion og drift vurderes det til at være det drivmiddel med det laveste CO2-aftryk

• D yr løsning til store køretøjer, som kører lange distancer • Sværere at gøre lettilgengængelig • Kræver større omlægning end flydende drivmidler

Diesel

El

En grønnere fremtid for lastbiler Det er ikke kun teknologien inden for drivmidler, der gennemgår en stor udvikling.

Der bliver også hele tiden udviklet nye lastbiler, som tager højde for klima og miljø.

– Vi kan se, at der er mange køretøjsproducenter, der arbejder på et større udvalg af mere grønne modeller.

Udfordringen for dem er, at de ikke ved, hvilken teknologi og drivmiddel de skal satse på. Der findes for eksempel kun én producent, der laver lastbiler, som kan køre på elektricitet fra køreledninger, siger Henrik Gudmundsson og tilføjer.

– Lige nu bevæger vi os i en periode med forskellige parallelle løsninger. Det

er for tidligt at gå all in på én. Men vi er ikke længere der, hvor lastbilbranchen holder med næb og klør på diesel.

Hos Drivkraft Danmark tror de også, at fremtiden byder på bedre muligheder for vognmanden, der ønsker en mere grøn forretning.

– Den største udfordring i dag er, at grønne alternativer er langt dyrere end diesel. Men hvis vi skal være CO2-neutrale i 2050, er det alle, der skal omlægge til grønne drivmidler, og så bliver konkurrencen ens og går dermed ikke ud over forretningen, siger Michael Mücke Jensen.

»Teknologien i dag gør det ikke muligt at omstille 100 procent til eldrevne lastbiler.« Henrik Gudmundsson, seniorkonsulent hos Concito

37

FOKUS

VOGNMAND BIDRAGER TIL MINDRE CO2-UDLEDNING

Torben Bøgh har vognmandsblod i årerne.

Traditionen startede hos hans bedstefar og er nu ført videre til Torbens egen søn.

Vognmand Torben Bøgh befinder sig i den lille by Gørding i Sydvestjylland, hvor han driver sin virksomhed, der har specialiseret sig i transport af haveaffald, biomasse og afrensning af gylletanke.

Freja Fredsted Dumont

Hyldager Fotografi

M

ed sine ni lastbiler har Torben Bøgh og hans otte chauffører taget sig af kunder med både specielle – og helt almindelige

Men arbejdet med dyremøg ender ikke helt ved gylletanken. For en anden af hovedopgaverne i virksomheden er nemlig at fragte biomasse, som laves af dyregødning (gylle/møg) og madaffald.

Biogasproduktionen har en vigtig, positiv klimaeffekt, da gassen kan erstatte naturgas og dermed nedsætte udled-

– forespørgsler i Midtjylland og Sønderjylland siden 2001. Og man er ikke i tvivl om, hvad man er god til.

– På en måde kan man godt sige, at vi med vores specialiseringer inden for haveaffald, biomasse og afrensning af gylletanke bidrager til et mindre CO2aftryk, smiler Torben Bøgh.

ningen af CO2 fra afbrænding af fossil energi. Samtidig reducerer afgasning af husdyrgødning udledningen af drivhusgasser fra landbrugets husdyrhold.

– Vi har fået skabt et ry igennem mund til mund-metoden. Folk fandt ud af, at vi var gode til det, vi gjorde, og så er de blevet ved med at hyre os. Det har jo gjort, at vi med tiden er blevet endnu bedre, og nu tør vi godt kalde os for specialister, siger vognmanden.

Positiv klimaeffekt – For 14 dage siden måtte vi til Fjerritslev i Nordjylland for at tømme og rense en gylletank. Vi hejser en minilæsser og en mand i røgdykkerudstyr ned i tanken, hvorfra han kan flytte møget direkte over til kranen, der derefter kraner det op i tanken, fortæller Torben Bøgh.

38

Nyt om transport og logistik 05.2019

Teknologi skal give mere tid – Det har altid ligget i kortene, at jeg skulle blive vognmand. Tilbage i 1940’erne startede min bedstefar sin egen vognmandsvirksomhed, som min

far senere overtog. I dag er min bror og jeg gået i deres fodspor – og i starten af juni blev min ældste søn, Kasper på 19 år, også en del af virksomheden, siger Torben Bøgh.

Der er nok at se til for vognmanden Torben Bøgh, som arbejder mange timer om ugen. For at spare tid med ordrehåndtering og opgaver har han investeret i et nyt digitalt værktøj, webTour, som skal installeres i alle hans ni biler.

– I stedet for at chaufførerne sidder og udfylder følgesedler i papirform, så taster de turene ind på en tablet, og så kan jeg

OM TORBEN BØGH APS Vognmandsvirksomheden Torben Bøgh ApS i Gørding, Sydvestjylland, har siden sin opstart i 2001 specialiseret sig i transport af haveaffald, biomasse og afrensning af gylletanke. Foruden Torben Bøgh selv er der otte chauffører og ni lastbiler tilknyttet virksomheden.

se det på min skærm og sende det til kunden. Så alt det manuelle tastearbejde slipper vi for, siger Torben Bøgh.

Transportvirksomheden kan altså i fremtiden fakturere umiddelbart efter chaufføren har trykket på "afsluttet" arbejde. For mange transportvirksomheder, der har skiftet til digital opgavestyring, har det betydet, at de nu kan reducere tiden fra afslutningen af en mission til betalt faktura med flere dage og nogle gange uger.

– Det ser vi meget frem til, siger Torben Bøgh.

»På en måde kan man godt sige, at vi med vores specialiseringer inden for haveaffald, biomasse og afrensning af gylletanke bidrager til et mindre CO2-aftryk.« Torben Bøgh, direktør i Torben Bøgh ApS

39

FOKUS

Lokalt kendskab sikrer tilfredse Shell-kunder Fragten af Shells produkter i Danmark bliver løst af samarbejdspartneren Fjellerad Transport. Siden 1999 har de distribueret energiprodukter i Shell-farvede lastbiler.

Shells produkter i Danmark ejes i dag på licens af det danske energiselskab DCC Energi, som sælger og markedsfører Shell i Danmark.

Freja Fredsted Dumont Bjarne Hyldgaard, Henrik Balslev (Danske Transport Medier)

40

Nyt om transport og logistik 05.2019

F

jellerad Transport er kontraktholder på selve distributionen af Shell-produkter, herunder leveringer af brændstoffer til blandt andet retail og marine.

Virksomheden disponerer i samarbejde med otte andre vognmænd fragten i hele landet, og det giver et godt lokalkendskab.

– For eksempel har jeg en kontrakt med Ole i Vendsyssel, som dækker dette område. Han kører med alle de Shell-varer, der skal fragtes rundt i Vendsyssel, og han får på den måde den lokale kontakt og kendskab til kunderne der. Det giver efter min mening den største værdi for både kunder, vognmænd og DCC Energi, siger indehaver af Fjellerad Transport, Leo Laustsen og fortsætter: – Jeg plejer at sige, at vores chauffører er en slags Hjem-Is-chauffører. De kører rundt og besøger kunderne, og er du en god chauffør, så har du tilfredse kunder.

Jobbet kræver, at man er serviceminded og godt kan lide at få en snak med kunden.

de ikke kan nå på mit skrivebord, så jeg kan finde de logistiske løsninger. Det betyder, at jeg sidder og koordinerer de jobs, de ikke kan nå, at udføre med det materiale, de nu har til rådighed, siger Leo Laustsen.

Bag enhver kaptajn står naturligvis også en styrmand i tilfælde af kaptajnens fravær – i dette tilfælde har Leo Laustsen ansat en række såkaldte "masterdrivere", som er ude i marken, hvor de kan koordinere fra deres biler.

– De ved præcis, hvad der foregår i de områder, de dækker. De får hver dag en oversigt fra mit kontor, så de kan se, hvilke biler der har mange ordrer og omvendt. På den måde forsøger master-

Masterdrivere er øjnene i marken Selvom hver vognmand passer sit område, så er det kaptajnen bag roret, Leo Laustsen, som styrer flåden og rykker i trådene, når det kommer til logistik og administration af de knap 100 biler, som opererer hver eneste dag.

– Hvis en af vognmændene for eksempel har en stor ordre i Esbjerg og skal have 20 læs til fjernvarmeværket eller skibsbunkringer, så lander alt det,

driverne at dele opgaverne lige, så alle deler de timer, der er at køre, siger Leo Laustsen.

Sidst men ikke mindst har Fjellerad Transport ansvaret for, at der er dokumentation for, at de omtrent 100 Shell-brandede lastbiler, der kører rundt i land og rige, er smurte, trykprøvede og efterlever de høje sikkerhedskrav, som DCC Energi stiller.

»Er du en god chauffør, så har du tilfredse kunder« Leo Laustsen, ejer af Fjellerad Transport ApS

Teamet hos Fjellerad Transport sørger hver dag for at få fragtet Shell-brændstof rundt i landet.

41

FOKUS

SIKKERHED ER DET VIGTIGSTE I ALLE SHELL-LEVERANCER De færreste kender måske DCC Energi. Men siden 2016 har de ejet licensen for salg af Shells produkter i Danmark, og de sikrer dermed forsyningen af private, erhverv, landbrug og landets 230 Shell-stationer. DCC Energi stiller højere krav til sikkerheden end lovgivningen til de samarbejdspartnere, som klarer transporten.

Freja Fredsted Dumont

D

DCC Energi

er ligger naturligvis et større arbejde bag, når der skal fragtes Shell-brændstof til 60.000 kunder og tankstationer fordelt over hele Danmark lige fra Brønderslev til Bornholm. Men det er ikke firmaet selv, der står for selve transporten.

Derimod er det DCC Energis rolle at sætte klare rammer op for alle underleverandører, der hjælper med at få energiprodukter ud til slutkunder i hele landet – fra personbiler på Shell-stationerne til virksomheder og landbrug. Det handler primært om sikkerhed, som er en vigtig del af DCC Energis kultur og værdier.

Chaufførerne, der kører med Shell-produkter deltager med jævne mellemrum i chaufførmøder, hvor de bidrager til debatten om trafiksikkerhed og leveringsforhold.

Samtidig skal de rapportere om uhensigts-

med respekt, siger Daniel Andersen, driftsdirektør hos DCC Energi.

mæssige episoder, så sikkerheden hele tiden forbedres.

– Arbejdet adskiller sig lidt fra andre transportører ved, at vognmændene skal være en del af det proaktive arbejde. Vi kører jo rundt med meget store mængder af brændstof på vejene, og det kræver, at man behandler det

til vores servicestationer. Vi leverer også energiprodukter til Hr. og Fru Jensen, virksomheder og landbrug. Det gør, at vi har mulighed for at optimere vores distribution.

Det er godt set fra et tidsperspektiv, men i den grad også i et miljømæssigt perspektiv, siger Daniel Andersen.

Ingen mobilsnak – overhovedet Et eksempel på den øgede sikkerhed hos virksomheden er kravet om, at man ikke taler i mobiltelefon, når man kører lastbil, der leverer brændstof til stationerne – heller ikke den håndfri udgave.

– Chaufførerne skal koncentrere sig 100 procent om trafikken, fordi de kører med farligt gods. Vi går en anelse længere end lovgivningen – netop for at være på den sikre side, siger Daniel Andersen.

Sikkerheden prioriteres højt hos DCC Energi – men også respekt og omtanke for miljøet er på dagsordenen. Turene bliver nemlig distribueret således, at chaufføren kan besøge flere kunder på samme rute.

– Vi har den fordel, at vi ikke kun leverer

»Vi går en anelse længere end lovgivningen – netop for at være på den sikre side.« Daniel Andersen, driftsdirektør hos DCC Energi

42

Nyt om transport og logistik 05.2019

DCC ENERGI 230 danske servicestationer under Shellnavnet blev i 2016 overtaget og ejes i dag af DCC Energi, som driver det landsdækkende stationsnetværk i samarbejde med lokale forpagtere, forhandlere og 7-Eleven.

Energikoncernen DCC Energi har licens til at markedsføre og sælge Shells produkter i Danmark. DCC Energi er ejet af to store europæiske virksomheder DCC plc, som ejer 60 procent og DLG a.m.b.a., som ejer 40 procent.

SHELL PÅ VERDENSPLAN

Shell producerer dagligt 3 mio. tønder olie og gas og betjener hver dag omkring 25 mio. kunder på de mere end 43.000 Shell-servicestationer, der findes verden over.

På verdensplan beskæftiger Shell mere end 93.000 medarbejdere i 70 lande.

Shell er verdens største producent af biobrændstoffer og blandt de ledende selskaber inden for brint til transport.

MØD EN ITDʼER

MARIANNE FRANK

Solstrålende chefkonsulent Hyldager Fotografi

regler og krav, for transportbranchen hører nok til en af de mest regulerede brancher, og selvom vi er i EU, bliver antallet af nationale særregler ikke mindre.

Hvad består dit arbejde af?

Mine opgaver er primært koncentreret inden for områderne klima og miljø, CSR, arbejdsmiljø, transport af farligt gods, transport af fødevarer, trafiksikkerhed samt ISO-certificering inden for kvalitet

Hvad er det sjoveste ved dit job?

Muligheden for at kunne hjælpe medlemmerne

Hvordan ser en typisk arbejdsdag ud?

Arbejdsdagene varierer meget. Det kan være lige fra medlemsbesøg, og hvad hertil hører af forberedelse og afrapporteringer, til at indhente informationer og fordybe sig i diverse fag- og forskningsmaterialer til brug for udviklingen af værktøjer og vejledninger målrettet ITD’s medlemmer. Hertil kommer de daglige henvendelser over telefon og e-mails med spørgsmål omhandlende alt lige fra miljøzonekravene i Europa, beregning af klima- og miljødata, krav til transport af farligt gods, udarbejdelse af APV, hjælp til diverse registreringer – for eksempel registreringer til kørsel i terrorsikrede havne, miljømærker og så videre.

Hvad hjalp du sidst et medlem med?

En GAB analyse, hvor vi kiggede på, hvad medlemmet mangler for at komme i mål med en miljøcertificering efter ISO 14001-standarden. Ved samme lejlighed fik vi også gennemgået ITD’s rammesystem til at opbygge et ledelsessystem, herunder også udførelse af interne audits, som gør virksomheden klar til at blive certificeret.

Navn: Marianne Frank Alder: 49

Du arbejder som chefkonsulent i ITD Medlemsservice, hvordan er det?

Det er spændende og utrolig alsidigt. Opgaverne spænder vidt og ikke en dag ligner den anden.

og miljø. Sammen med mine kollegaer i ITD Medlemsservice rådgiver og servicerer vi medlemmerne til at kunne tage hånd om de lov- og kundemæssige krav, de stilles over for i dagligdagen.

BLÅ BOG

med både de små spørgsmål i hverdagen, men også med større projekter som for eksempel udarbejdelsen af sikringsplaner, miljøregnskab, ledelsessystemer med videre.

Det giver også muligheden for at komme ud og møde mange både medlemmer, men også andre aktører i branchen. Det er både inspirerende og lærerigt.

Hvilke resultater er du glad for at have været med til opnå det seneste år?

Jeg er rigtig glad for de værktøjer, vi i ITD har udviklet, og som kan indgå i rådgivningen af vore medlemmer. Vi er også opmærksomme på de nye trends og tendenser, der tegner sig, hvor vi er som altid i gang med at kigge på nye værktøjer og på at opgradere og styrke de nuværende.

Uddannelse og hvor: Rugkobbelskolen, Aabenraa Mat-fys student fra Aabenraa Statsskole Cand. merc. International afsætning fra Odense Universitet Miljøkoordinator fra Sønderborg Handelsskole Tid hos ITD: 21 år ITD Medlemsservice Padborg Tid hos Udviklingspark Syd: 1½ år Sønderborg Arbejdssted: Padborg Det vidste du ikke om Marianne: Er vild med at køre rally – især i de store finske skove. Indtil videre foregår det dog bag computerskærmen, men med rat og pedaler. Brændstoffet er miljøvenligt med strøm fra solceller.

Hvad er det sværeste ved dit job?

Det er lige med at have styr på reglerne og/eller vide, hvor de rette oplysninger kan findes, og at de til enhver tid er opdaterede. Jeg er imponeret over transportvirksomhederne og deres medarbejdere, der dagligt skal styre igennem denne jungle af

43

m o r æ l g o s n Syng, da da g a M d e m d e h trafiksikker aravanen ved fra Lastbilk orcenter Kolding St

Gaver til alle børn!

t s u g u a .

1 3 n e d g a d r lø 0 0 .

4 1 . l k g o kl. 12.00 agne p m a k n e r e nen Lastbilkaravaafiksikkerhed. om tr Læs mere på k nen.d lastbilkarava

TOURPLAN 2019: Kæmpe kickoff for alle Den 31.08.19, Kolding Storcenter Den 02.09.19, Hvidovre Den 03.09.19, Sorø Den 04.09.19, Assens Den 05.09.19, Silkeborg