ITD's magasin 06 2019

NYT OM T R A N SP OR T O G L O G IS TIK

06.2019

MINISTEREN VIL LYTTE Enklere regler og dialog giver godt samarbejde, og det vil den nye transportminster lægge vægt på.

SHHH, LASTBILEN ER MUSESTILLE

Støjsvag levering betyder natlevering for Schulstad

OG VINDEREN ER … Mød vinderen af Årets Transportkommune 2019

HOVEDET MED I TRAFIKKEN

Ny kampagne fra ITD er rettet mod teenagere

POLITIK 04 \ Danmarks nye transportminister mener, branchen kender virkeligheden bedst 08 \ Politikerne er klar til at investere i infrastruktur. Bliv klogere på udfordringerne 26 \ Lena Sandberg er den succesfulde advokat, der fører klagesagen mod PostNord 28 \ Status på ITD’s klagesag over statsstøtte til PostNord: Alt kører efter planen

TEMA: ÅRETS TRANSPORTKOMMUNE 2019 12 \ Årets Transportkommune blev Vejen 14 \ Nu sætter ITD fokus på at forbedre de kommunale rammer for transportfirmaer 18 \ H vor transportvenlig er din kommune? Se, hvordan din kommune klarer sig

BLIV KLOGERE PÅ BENNY ENGELBRECHT, DANMARKS NYE TRANSPORTMINISTER

6 FREMTID 32 \ Støjsvage lastbiler og trucks giver mulighed for natlevering for Schulstad 36 \ Guide: Sådan kommer du i gang med levering om natten 44 \ H åndholdt mobiltelefon blokeres under kørslen af forsikringsselskabet Tryg

FOKUS 38 \ Arbejdsglæde vil tiltrække og fastholde medarbejdere. Det ved de hos FairTrans 42 \ En prisvindende, pallestablende løsning er godt nyt for pengepung og klimaregnskab

NYT FRA ITD 22 \ Medlemsmødet satte rekord i tilmeldinger i 2019. Se billederne fra arrangementet 40 \ Bliv klogere på ITD’s nye kampagne for trafiksikkerhed, der er målrettet 8. klasser 47 \ Mød en medarbejder i ITDkoncernen: Bettina Petersen

»Vores arbejdsglæde i FairTrans ligger pænt i forhold til branchen.« Hans Jørgen Hansen, administrerende direktør i FairTrans

NYT OM T RA NSPOR T OG LOGIST IK

06.2019 Magasin for ITD's medlemsvirksomheder – om og for transportbranchen. Udgiver ITD Lyren 1 6330 Padborg Tlf. 7467 1233 CVR: 40 99 09 17 Ansvarshavende Carina Christensen cc@itd.dk E-mail: magasin@itd.dk Design & layout www.mediegruppen.net Tryk www.strandbygaard.dk Oplag 3.600 Medlem af Danske Medier Udgives 6 gange om året Forsidefoto: Claus Bech

Monopol til 3F er ikke den rette vej til ordnede forhold for chaufførerne

å er det taget hul på et nyt folketingsår – med ny transportminister og et nyt transportudvalg. I ITD har vi allerede haft lejlighed til at hilse på vores nye minister flere gange, og samarbejdet tegner godt. Det kan du læse mere om, når vi i dette magasin bringer et portræt af socialdemokraten Benny Engelbrecht. Mens vi i ITD glæder os til samarbejdet med ministeren om grøn omstilling og flere investeringer i vejinfrastruktur, så er det dog ærgerligt, at vi må indlede folketingsåret med skarp kritik af regeringens forslag til en ændring af godskørselsloven, som vil indebære, at 3F får et de fakto-monopol på overenskomster på transportområdet. Transportministeren har nemlig tilkendegivet, at han vil følge et forslag fra DA og FH og gennemføre en ændring af den danske godskørselslov, som vil indebære, at alle danske vognmænd, som ikke har en 3F-overenskomst – for eksempel medlemmer af ITD Arbejdsgiver eller KA – altid skal følge omkostningsniveauet i 3F-overenskomsten. I ITD arbejder vi for frie og fair lønaftaler, og vi går varmt ind for ordentlige løn- og ansættelsesvilkår. Men vi mener, at monopol er skadeligt for transportbranchen på den lange bane. Derfor bruger vi i disse uger også mange kræfter på at bekæmpe et monopol. Tak for sidst på medlemsmødet. Det var dejligt at se så mange, og det er glædeligt, at I bruger tiden på at netværke og blive inspireret af oplæggene. Samtidig fik I også lov til at være vidne til ITD’s første kåring af Årets Transportkommune. Kåringen vil vi bruge til at sætte fokus på: At transporterhvervet er en vital spiller for det lokale erhvervsliv og jobskabelsen i kommunerne – både direkte og indirekte. At branchen – sammen med kommunerne – har en fælles interesse i at skabe sikre og effektive løsninger for vejgodstransporten, der tilgodeser alle trafikanter. At smarte og rettidige investeringer i det lokale vejnet og de rette faciliteter til lastbiler og chauffører skaber en sikker og effektiv lokal mobilitet. Derfor er kåringen af Året Transportkommune også en invitation til en dialog med kommunerne om, hvordan fremtidens mobilitetsløsninger kan se ud i netop deres kommune – særligt med sigte på den tunge transport. I dette nummer kan du møde Vejen Kommune, som er Årets Transportkommune 2019. Stort tillykke til Vejen med den flotte placering! Du kan i denne udgave også læse om SpaceInvader, som har en pladsbesparende løsning til pallegods, og Schulstad, som kører brød ud om natten i støjsvage lastbiler. Rigtig god læselyst.

POLITIK

”Jeg vil lytte til branchen og skabe brede forlig” Danmarks nye transportminister, Benny Engelbrecht, tror på værdien af at lytte til branchen. Hans målsætning er at skabe brede og langsigtede forlig, og han vil bruge sin erfaring fra erhvervspolitikken til at arbejde med forenkling af reglerne på transportområdet. Carsten G. Johansen

Olafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix og Claus Bech

enny Engelbrecht er en engageret politiker, og som transportminister vil den sønderjyske socialdemokrat arbejde for at styrke kollektiv trafik, tage hensyn til miljø og klima og bekæmpe mulighederne for social dumping i transportbranchen. Men hans målsætninger for de kommende år er også at være en pragmatisk og lyttende minister, der sætter en stor del af sin prestige ind på at skabe et bredt, langsigtet, politisk forlig om Danmarks transportpolitik. Gerne en version 2.0 af 2009-forliget ”En Grøn Transportpolitik”, der roses af observatører som noget af det mest visionære i de seneste år. – Det er min ambition at skabe stabile rammer og indgå en bred politisk aftale. Jeg vil arbejde målrettet for, at vi politikere kan levere en bred og solid politisk aftale om de næste 10 års investeringer i infrastruktur. – Jeg ser det som en bunden opgave for mig som transportminister at følge traditionen for langsigtede planer. Den tidligere regering satsede for smalt med deres transportforlig, og det var utilfredsstillende for mange parter. Sådan lyder Benny Engelbrechts programerklæring, da ITD Magasinet møder ham for at tage temperaturen på hans politiske visioner. Inden for den nærmeste fremtid vil partierne i Folketinget modtage ministerens invitation til en bred drøftelse af investeringsplanerne.

Nyt om transport og logistik 06.2019

»Jeg lægger meget vægt på samarbejde og dialog med branchen. De er ude på vejene hver dag, og derfor er de ofte først til at se mulighederne.« Benny Engelbrecht, Transportminister

Kapacitetsmangel løses i dialog Hvordan vil transportministeren konkret løse kapacitetsproblemerne på de danske veje? Det spørgsmål har Benny Engelbrecht endnu ikke et endeligt svar på, erkender han. – Det vil indgå i drøftelserne med de øvrige partier, lyder det. – Men jeg lægger også meget vægt på samarbejde og dialog med branchen. Det er dem, som er ude på vejene hver dag. De ser problemerne på nærmeste

BLÅ BOG BENNY ENGELBRECHT 49 år Bor i Adsbøl ved Gråsten og valgt til Folketinget i Sønderborgkredsen Autodidakt. Har arbejdet med kommunikation og marketing samt været aktiv musiker Medlem af Folketinget siden 2007 Tidligere skatteminister (2014-15) Tidligere erhvervsordfører (2011-14) og formand for transportudvalget (2011-14)

hold, og deres løsningsforslag skal vi altid lytte til, siger Benny Engelbrecht. I praksis ser han Vejtransportrådet som det redskab, der skal sikre hans dialog med branchen. Her kan begge parter se hinanden i øjnene og holde hinanden op på løfter og forpligtelser. Transportministeren lægger ikke skjul på, at regnskabet går bedst op ved forhandlingsbordet, når begge parter leverer. – En konkret problemstilling, vi gerne skal finde løsninger på inden alt for længe, er forholdene på rastepladserne. Vi har som regering en forpligtelse til at sørge for den fornødne kapacitet, og branchen skal sikre, at der er tilstrækkeligt med hvilepladser til deres chauffører. Jo bedre begge parter leverer, jo bedre løsninger kan vi skrue sammen, siger Benny Engelbrecht. Positiv over forslag fra ITD Selvom han ikke har siddet på ministerkontoret i mange måneder, har Benny Engelbrecht allerede haft tid til at kigge nærmere på forslaget fra ITD om at nedsætte en klima- og miljøkommission for de tunge transporter, som kan analysere og klarlægge tiltag, der kan føre den grønne omstilling i mål for de tunge transporter. – Det er et godt forslag, som indgår i mine overvejelser. Jeg er meget opmærksom, når der kommer forslag fra de mennesker, som arbejder praktisk med tingene til daglig. Branchen er ofte de første til at se muligheder og definere løsninger, så jeg vil gøre mig umage for

POLITIK

at være lydhør over for disse indspil, siger Benny Engelbrecht. Han har samme indgangsvinkel til spørgsmålet om forenkling af reglerne på transportområdet – et stort ønske fra størstedelen af transporterhvervet. – Det er jo et område med meget regulering, og det er vigtigt at være på forkant, når der for eksempel forberedes ny lovgivning i EU. – Jeg ser det som en vigtig opgave, at ministeriet bidrager til at forenkle regler. Det arbejdede jeg meget med i min tid som erhvervsordfører, og jeg har det med i blodet, at reguleringen skal være så enkel og letforståelig som muligt, siger transportministeren, der i Folketingets

understøttes fornuftigt og grønt, så det harmonerer med regeringens øvrige politik, siger han, og understreger: – Fair og lige konkurrence er også en del af arbejdet med at skabe gode konkurrencevilkår. Herunder kampen mod social dumping, som har plaget en del af transporterhvervet. Det er en tendens, vi skal arbejde på at komme til livs i Danmark.

erhvervsudvalg blandt andet var med til at forenkle reglerne for modulvogntog på de danske veje. Benny Engelbrecht peger på regelforenklingsgruppen under Vejtransportrådet som et forum, hvor han forventer at få praksisnært input fra branchen, som han kan læne sig op ad.

lære meget af transportbranchen på nogle områder. De er for eksempel dygtige til at tænke godstransport på tværs af forskellige transportformer – på skinner, på vej, til vands og i luften. Det kan privattransporten somme tider lære af. – Transporterhvervet har også på eget initiativ skubbet flere og flere af deres transporter til nattetimerne. Det er både klimavenligt og vigtigt for infrastrukturen. Så jeg vil gøre, hvad jeg kan for at stimulere og støtte op om, at branchen fortsat udvikler sig, siger transportminister Benny Engelbrecht. Men først gælder det det politiske arbejde med at forhandle et nyt langsigtet infrastrukturforlig på transportområdet – Benny Engelbrechts måske største opgave i de kommende års regeringsarbejde.

Grøn vækst er fornuftigt Transporterhvervet bidrager årligt med 60 milliarder kroner til Danmarks bruttonationalprodukt og understøtter 88.000 jobs. Benny Engelbrecht har endnu ikke truffet beslutning om en egentlig politik for vækst, men ser på, hvordan han kan stimulere vækstmulighederne. – Vækst er positivt, og det skal også understøttes af regeringen. Men det skal

Branchen vil også det grønne Benny Engelbrecht mener dog, at erhvervet vil bidrage med vigtigt input til hans kommende initiativer på området. – Jeg har mødt parterne, og jeg kan høre, at de også har stor interesse for det grønne område. Det er vigtigt, for vi kan

VEJTRANSPORTRÅDET I Vejtransportrådet, hvor ITD også sidder med, drøftes generelle og overordnede udfordringer på transportområdet, og formuleres forslag om regulering for transporterhvervet

EN GRØN TRANSPORTPOLITIK 2009 Forliget blev indgået i januar 2009 under den daværende VK regering. ”Den grønne forligskreds” omfattede ud over regeringspartierne også Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance. Forliget omfattede infrastrukturinvesteringer til en værdi af 94 milliarder kroner over 10 år. Forliget er blandt andet blevet rost for sin grønne profil og for en rullende planlægning, hvor projekter først kunne vedtages endeligt, når der var gennemført VVM-undersøgelse.

Nyt om transport og logistik 06.2019

»Jeg har mødt parterne, og jeg kan høre, at de også har stor interesse for det grønne område. Det er vigtigt, for vi kan lære meget af transportbranchen på nogle områder.« Benny Engelbrecht, transportminister

POLITIK

HARRY LAHRMANN

MILLIARDER SKAL FORBEDRE INFRASTRUKTUREN

Uddannet civilingeniør og arbejder til dagligt som trafikforsker og lektor ved Aalborg Universitet. Trafiksikkerhed og rejsetid er blandt Harry Lahrmanns specialer

Politikerne vil investere milliarder i den danske infrastruktur frem mod 2030, men står investeringerne mål med udfordringerne? Vi har spurgt to trafikforskere. Lene Jæger Klausen

Adobe Stock

ejnettet løfter i dag langt størstedelen af afviklingen af trafik. I den investeringsplan, som blev udgivet i foråret 2019, og som bygger på et forlig mellem den tidligere regering og Dansk Folkeparti, var der lagt op til investeringer i både kollektiv trafik og i vejnettet. Vægtningen mellem de to vil sandsynligvis blive påvirket af, at der nu er et nyt regeringsflertal.

Nyt om transport og logistik 06.2019

JEPPE RICH – Der har været udtalelser fra de politikere, som nu udgør det parlamentariske flertal, der tyder på, at investeringer i kollektiv trafik og jernbane skal være større. Om det betyder flere penge til infrastrukturen, eller om man vil fordele pengene anderledes, ved jeg ikke, siger professor Jeppe Rich fra Danmarks Tekniske Universitet. Uanset om der investeres mere i kollektiv trafik, så er der ingen af de to

Professor ved DTU. Han har blandt andet speciale i trafikmodellering og økonomiske beregninger af costbenefit i forbindelse med forskellige infrastrukturløsninger.

trafikforskere, som mener, at det vil have en stor betydning i forhold til belastningen på statsvejene. – Erfaringerne viser, at det ikke har den store betydning, lyder det fra lektor og trafikforsker fra Aalborg Universitet, Harry Lahrmann.

HER ER UDFORDRINGERNE MED TRAFIKBELASTNING I DANMARK

Belastningsgrad 2030 Kritisk (belastningsgrad > 95 pct. i 100 største time) Stor (belastningsgrad > 80-95 pct. i 100 største time)

Vejene er den væsentligste trafikåre Investeringer i kollektiv trafik fjerner nemlig ikke den voksende trængsel på vejene. Langsom og usikker transport rammer de danske industri- og transportvirksomheders konkurrenceevne. Når leveringen af råvarer og halvfabrikata besværliggøres eller afsendelsen af færdige varer bliver langsommere, kan det aflæses direkte på bundlinjen i det danske erhvervsliv. Og trængslen er stigende. Antallet af biler på vejene er steget, hvilket skaber stigende kapacitetsproblemer flere steder omkring de store byer. – Meget af trængslen opstår i krydsene og ved afkørslerne, hvor trafikken går fra de statslige til de kommunale veje, siger Jeppe Rich. Men det kan nok løses: – Der er efter min mening gode muligheder for at optimere en hel del relativt nemt og billigt ved at indføre intelligente trafiksystemer på tværs af kommunegrænserne. Udfordringen ved den løsning ligger ikke i det tekniske, men det organisatoriske. Sådan en løsning skal gå på tværs af de kommunale selvstyrer, og det vil kræve en overordnet koordinering, siger Jeppe Rich. Ekstra plads bliver hurtigt opbrugt Det er en generel udfordring med udbygningen af vejnettet, at den ekstra kapacitet, som vejnettet bliver tilført, bliver opbrugt hurtigt. Det skyldes, at mængden af trafik generelt stiger, men også fordi nogle af de mennesker, som tidligere valgte andre ruter for at undgå trængsel og køer, vælger de nye udbyggede ruter for at komme hurtigere frem. – Hvis effekten af at udbygge eksempelvis motorvejsnettet omkring de større byer skal have en mere vedvarende effekt, er det nødvendigt, at vi også indfører adfærdsregulerende foranstaltninger, som eksempelvis roadpricing, siger Harry Lahrmann. Indtil nu har der kun været modstræbende politisk vilje til at indføre roadpri-

»I Danmark har vi en forligskultur på dette område, der minder lidt om et bunkebryllup, hvor man siger ja til det hele på en gang, men det er måske ikke alle projekterne, som er lige gode.« Harry Lahrmann, trafikforsker, Aalborg Universitet

cing, men det betyder ikke, at investeringerne er nyttesløse. – Der bliver regnet på, om investeringerne i vejnettet generelt er en god forretning for samfundsøkonomien. Man ser blandt andet på værdien af den tid, der bliver spildt, når trafikken står stille, og der bliver også foretaget vurderinger af miljøpåvirkningen og effekten på sundheden i de områder, hvor vejene skal være. Derfor ved vi generelt, om det er en god forretning for landet, når infrastrukturen bliver udbygget, forklarer Harry Lahrmann.

– Lige nu er flere af de beregninger, som ifølge EU skal foretages, inden man udbygger infrastrukturen, ikke færdige. Reelt ved vi derfor ikke, om flere af investeringerne samlet set er en god forretning for Danmark. I Danmark har vi en forligskultur på dette område, der minder lidt om et bunkebryllup, hvor man siger ja til det hele på en gang, men det er måske ikke alle projekterne, som er lige gode, påpeger Harry Lahrmann. Motorvejene til vækst Skal væksten i samfundet fortsætte, er der behov for, at vejnettet udbygges i

POLITIK

takt med at kapaciteten bliver opbrugt. Økonomisk vækst i samfundet betyder sammen med en vækst i befolkningstallet også en øget belastning på vejnettet. Præcis hvordan behovet udvikler sig, kan dog være svært at sige. – De beregninger og modeller, som fremskrivningen af behovet for kapacitet på vejene bygger på, er følsomme over for mange variabler, som er ukendte for os, siger Jeppe Rich. Variablerne er blandt andet politiske beslutninger om eksempelvis niveauet for afgifter på køretøjer eller ved indførsel af roadprincing. Sådanne beslutninger kan have stor indflydelse på den fremtidige trafiksituation – for ofte er det

– De modeller, vi beregner trafikfremskrivningen med, er ret veldokumenterede, men beregningerne bliver aldrig mere rigtige end de præmisser, man tager udgangspunkt i, siger Jeppe Rich. Om der bliver ændret i de planlagte investeringer i takt med, at beregningerne bliver lavet, eller der bliver truffet nye politiske beslutninger, som kan påvirke fremskrivningen, kan kun fremtiden vise. Jeppe Rich tilføjer: – I Danmark har vi ikke tradition for at arbejde med rullende planlægning på dette område, ligesom man gør det i eksempelvis Sverige og Norge. I udgangspunktet arbejder vi med nogle forskellige basisscenarier for

få procenter, som gør en stor forskel i forhold til trængsel. Derudover betyder den økonomiske udvikling også en del for mængden af trafik, og her er der altid en vis usikkerhed.

at teste beregningerne, men de bliver ikke opdateret løbende. Det vil helt klart være en anbefaling herfra at indføre rullende planlægning, så man hele tiden har et aktuelt overblik over konsekvenserne ved de forskellige projekter. Det ser dog ud til at ændre sig, for transportminister Benny Engelbrecht har flere gange siden sin tiltrædelse udtalt, at investeringer i infrastruktur er for vigtige til at være en årlig tilbagevendende, politisk kampplads. Han peger på vigtigheden i, at partierne hen over midten indgår en tiårig rullende infrastrukturaftale. En infrastrukturaftale, som man kan regne med.

KOMMER EN KATTEGATFORBINDELSE I SPIL? Der er i debatten om en forbedret dansk vejinfrastruktur nævnt adskillige presserende projekter over hele landet. Et af de projekter, der dog ikke står lige for nu, er en fast Kattegatforbindelse mellem Sjælland og Jylland – nord om Fyn Ingen af de to forskere, vi har talt med, tror på, at den bliver til noget. ”Investeringen er ikke god, set fra et samfundsmæssigt perspektiv” lyder vurderingen fra dem begge.

Hou

Samsø

Kalundborg

Akut behov for konkrete løsninger frem mod 2030 Fremskrivningerne af trafikken på vejene sammenholdt med det eksisterende vej-

TRAFIKKEN I TAL Mere end lastbiler står i dag for over

90%

af al indenlandsk godstransport Vejdirektoratets lastbiltrafikindeks viser en stigning i lastbiltrafikken i 2018 på

1,7%

På motorvejsnettet har lastbilerne tilbagelagt

flere kilometer i 2018 end året før Tællinger fra danske grænseovergange viser vækst i lastbiltrafikken på

4,9%

i 2018 sammenholdt med året før Lastbiltrafikken er siden 2010 steget med godt

net viser, at problemer med kapaciteten bliver størst omkring det såkaldte ”Store H”. Det ”Store H” udgøres af strækningen på E45 fra Aalborg til grænsen, strækningen

Nyt om transport og logistik 06.2019

Kilde: Vejdirektoratet og Danmarks Statistik

»Hvis vi ikke investerer og/eller regulerer efterspørgslen, vil problemerne blive langt større end dem, vi ser i dag, og det bliver dyrt for både den enkelte virksomhed og for samfundet generelt.« Harry Lahrmann, trafikforsker, Aalborg Universitet

38%

ved passage af de danske grænseovergange

AUTOMATISERING, SELVKØRENDE BILER – OG KLIMA En faktor, som kan få stor betydning for trafikmønstret på vejene, er udviklingen på det teknologiske område. Det gælder for eksempel platooning, automatisering og selvkørende biler. Ifølge de to trafikforskere er der imidlertid lange udsigter til, at trafikken bliver automatiseret. Selv om der er lavet forsøg med gode takter, er der stadig mange udfordringer at slås med, inden teknologien er klar til at blive brugt på lande- og motorvejene. Uanset hvad: Det skal der holdes nøje øje med, eftersom den teknologiske udvikling lige nu går ekstremt hurtigt. Sidst men ikke mindst er der klimaudfordringen. Transportsektoren skal de kommende år bidrage med en høj grad af reduktion af Danmarks CO2-udslip. Det kan for eksempel forventes ved anvendelse af elbiler. Men netop her er der i forhold til infrastrukturen et hastende behov: Der skal etablering af et omfattende grid til optankning af elbiler. Grønne transportløsninger bidrager erhvervet hellere end gerne til, men en af forudsætningerne må være, at den fysiske tankningsinfrastruktur er klar. Er den ikke det, bliver de danske målsætninger om grønne transportløsninger meget vanskelig at nå.

»Meget af trængslen opstår i krydsene og ved afkørslerne, hvor trafikken går fra de statslige til de kommunale veje.« Jeppe Rich, professor, DTU

på E20 fra Trekantsområdet i vest til København i øst samt E47/E55 fra Helsingør til Rødby. Herudover er der en forventning om trængsel og trafikpropper på de store indfaldsveje mod København og i mindre grad indfaldsvejene omkring Aarhus og Aalborg. Altså mange af de veje, hvor der allerede i dag er problemer med afviklingen

Problemer, som de to forskere begge forudser, vil genopstå i løbet af nogle år, medmindre man regulerer efterspørgslen. – Hvis vi ikke investerer og/eller regulerer efterspørgslen, vil problemerne blive langt større end dem, vi ser i dag, og det bliver dyrt for både den enkelte virksomhed og for samfundet generelt, påpeger Harry Lahrmann.

af trafikken – ikke mindst i myldretiden.

HER ER DER PLANER OM AT INVESTERE I VEJNETTET

Nye vejprojekter Indsats på dele af strækningen Igangværende vejprojekter Brugerfinansierede forbindelser Vejprojekter fra 2030

NYT FRA ITD

Vejen

er Årets Transportkommune På ITD’s medlemsmøde den 9. oktober 2019 i Middelfart løb Vejen Kommune med titlen som Årets Transportkommune, da ITD for første gang kårede den kommune i landet, der gør mest for vejgodstransporten. ITD håber, at en årlig kåring af Årets Transportkommune kan sætte fokus på, at gode kommunale rammevilkår for vejgodstransporten er med til at skabe vækst og velstand ikke bare for vores egen branche, men for hele landet. Marie Schmidt Appel, Radius Kommunikation

Hyldager Fotografi

OM KOMMUNEN Vejen Kommune ligger i Region Syddanmark, der gennemskæres af E20 motorvejen på strækningen fra Esbjerg til Kolding Kommunens areal er på

813,70 km² Antal indbyggere

lt for mange danskere glemmer, at det er lastbilerne, der bringer mælken ud i supermarke-

adgang til erhvervsområder samt tilstedeværelsen af strategier for udvikling af transportområdet og hensyn til erhvervet i lokalplaner. Alle områder, hvor Vejen Kommune scorer højt. Derfor er borgmester i Vejen Kommune,

derne, vindmøllerne fra fabrikken til havnen og kører deres skrald væk på villavejene. Derfor kårer ITD Årets Transportkommune, som er den kommune i landet, der gør mest for at skabe gode rammevilkår for vejgodstransporten i landets kommuner. Som den første kommune nogensinde blev Vejen Kommune kåret som Årets Transportkommune ved ITD’s årlige medlemsmøde den 9. oktober 2019 i Middelfart. Kåringen sker på baggrund af en analyse af blandt andet kommunernes investering i det lokale vejnet, lokale faciliteter som for eksempel parkering og rastepladser, veje til modulvogntog, grønne tiltag, regulering af parkering og

Egon Fræhr, også både glad og stolt for kåringen. – Vi har gennem mange år aktivt prioriteret at skabe gode forhold for vejgodstransporten i Vejen Kommune. Dels fordi ordentlige tilkørselsforhold for lastbiler er vigtigt for hele erhvervsudviklingen i kommunen. Og dels fordi transporterhvervet i sig selv er en væsentlig kilde til arbejdspladser i kommunen – med mere end 2.000 arbejdspladser, fortalte Egon Fræhr.

Nyt om transport og logistik 06.2019

En førende kommune Borgmesteren er særligt glad for, at prisen blandt andet blev givet for de store investeringer, kommunen har gjort for at

42.863 Km vej i alt

1.367

Km lokal vej

1.307

Km øvrig vej (statslig)

forbedre til- og afkørselsforhold til motorvej E20, som er livsnerven for meget af erhvervslivet i kommunen. Ligesom Vejen Kommunes store indsats med at skabe bedre trafikforhold for både bløde og tunge bilister. Vejen scorede højt på analysens fire indsatsområder, men særligt har

kommunen fået gode udmærkelser i forhold til faciliteter og kapacitet på det lokale vejnet. Derudover har Vejen scoret højt på kommunens hensyntagen til vejgodstransporten i de lokale regler og planer, hvor kommunen blandt andet stiller krav om, at der etableres særlige faciliteter for lastbiler ved udbygning af erhvervsområder. – Byrådet har i mange år prioriteret at investere i vejudbygninger, så modulvogntogene kan komme let til vores erhvervsområder. Vi var en af de første kommuner i landet, hvor det var muligt. Investeringer i infrastruktur står fortsat højt på vores dagsorden, sagde Egon Fræhr.

»Vi har gennem mange år aktivt prioriteret at skabe gode forhold for vejgodstransporten i Vejen Kommune. Dels fordi ordentlige tilkørselsforhold for lastbiler er vigtigt for hele erhvervsudviklingen i kommunen. Og dels fordi transporterhvervet i sig selv er en væsentlig kilde til arbejdspladser i kommunen – med mere end 2.000 arbejdspladser.« Egon Fræhr, Vejens borgmester

NYT FRA ITD

Årets Transportkommune er et nyt tiltag, hvor ITD fremover laver en årlig analyse og kårer Årets Transportkommune ved at sætte fokus på vejgodstransportens muligheder og udfordringer i Danmarks kommuner. Første gang er i 2019. For at sikre en valid undersøgelse på de valgte parametre, som er sammenlignelige år for år, har ITD lavet en aftale med analysebureauet IRIS GROUP, som de kommende fem år udarbejder den årlige analyse af transportvilkårene og transportvenligheden i landets kommuner. IRIS indsamler hvert år i foråret og sommerperioden alle tilgængelige tal og data, samtidig med at der indsamles svar på spørgeskemaet til landets kommuner.

Nyt om transport og logistik 06.2019

Kommuner under lup med Årets Transportkommune

Hvilke kommuner tænker den tunge transport allermest ind i deres samlede mobilitetsplanlægning? Det spørgsmål vil ITD opklare, og organisationen kårer på den baggrund hvert år Årets Transportkommune. Første gang er i 2019.

D Morten Jacobsen

Adobe Stock

er er bare nogle steder i Danmark, hvor det er nemmere at komme med sin lastbil, hvor infrastrukturen fungerer, hvor lastbilerne hilses varmere velkommen end andre steder – og hvor man har gjort en indsats for at skabe gode rammer for både lastbilerne og chaufførerne. Med andre ord: Hvilke kommuner tænker den tunge transport allermest ind i deres samlede mobilitetsplanlægning?

NYT FRA ITD

Det spørgsmål har ITD sat sig for at opklare med kåringen af Årets Transportkommune som et nyt tiltag. Fremover vil ITD nemlig lave en årlig analyse og kåre Årets Transportkommune ved at sætte fokus på vejgodstransportens muligheder og udfordringer i Danmarks kommuner. Første gang er i 2019. – Gode kommunale rammevilkår sikrer ikke kun, at vognmænd samt transportog logistikvirksomheder har gode lokale forhold, men også at politikere og embedsmænd ved, hvor vigtig et erhverv vejgodstransporten er for at sikre leverancer til det resterende erhvervsliv i kommunerne. En god og smidig lastbiltrafik skaber vækst og arbejdspladser, siger Christian Sørensen Madsen, bestyrelsesformand for ITD. Undersøgelsen vurderer blandt andet investeringer i det lokale vejnet, lokale faciliteter til for eksempel lastbilparkering, grønne tiltag på transportområdet, politiske initiativer af og for regulering af vejgodstransporten samt udlicitering og udbud af transportopgaver.

»Gode kommunale rammevilkår sikrer ikke kun, at vognmænd samt transportog logistikvirksomheder har gode lokale forhold, men også at politikere og embedsmænd ved, hvor vigtig et erhverv vejgodstransporten er for at sikre leverancer til det resterende erhvervsliv i kommunerne.« Christian Sørensen Madsen, bestyrelsesformand, ITD

Nyt om transport og logistik 06.2019

– Vi vil måle transportvenligheden i landets kommuner for at sætte fokus på de lokale vilkår for vejgodstransporten i landets kommuner, og selv om en rangering af kommunerne måske kan virke lidt ”poppet”, så er der meget alvor bag undersøgelsen, og der er brugt mange kræfter på at få indsamlet al relevant materiale, siger ITD’s bestyrelsesformand. Data skal give positiv dialog Målingen er baseret på objektive indikatorer, der er særligt relevante for vejgodstransportbranchen, og som de lokale myndigheder har direkte indflydelse på. Der er med andre ord ikke tale om en måling af virksomhedernes tilfredshed og holdninger eller af de mere generelle erhvervs- og rammevilkår i de enkelte kommuner. Analysebureauet IRIS Group gennemfører undersøgelsen af landets kommuner, og den er delt i to elementer. For det første indsamles der en lang række data fra offentlige myndigheder og institutioner. Derudover får alle kommuner et spørgeskema, hvor de skal svare på forskellige spørgsmål. Det giver et overblik over hver enkelt kommune, og hvordan de ligger i forhold til hinanden. Statistik materiale indhentes fra Danmarks Statistik, Færdselsstyrelsen, Vejdirektoratet med flere, mens spørgeskemaet sendes til kommunernes tekniske forvaltninger. – Formålet for ITD er at bruge resultaterne fra Årets Transportkommune-undersøgelse til en positiv dialog med politikere og embedsmænd i kommunerne, når der skal diskuteres transportforhold. Men også for at motivere kommunerne til hele tiden at være oppe på tæerne og sikre, at der er gode forhold for vognmændene. Og vi håber, at vi kommer til at se forbedringer i hver enkelt kommune, som igen vil betyde meget for venligheden over for den tunge transport generelt i landets kommuner, siger Carina Christensen, administrerende direktør i ITD.

NYT FRA ITD

parametre vægter i Årets Transportkommune

Det lokale vejnet

• Investeringsniveauet (drifts-og anlægsudgifter) på vejområdet i forhold til kommunernes størrelse • Udviklingen i budgetterne på vejområdet

Vægtning: 30%

Faciliteter og kapacitet • Parkeringskapacitet • Lokale veje til modulvogntog • Medfinansering af vejprojekter • Adgang til rastepladser og faciliteter • Grønne tiltag på vejområdet • Deling af data til trafikinformation

Vægtning: 30%

Regler, regulering og politik • Parkeringsregler og restriktioner

• Hensyn i lokalplanerne • Adgang til erhvervsområder • Strategier og planer på transportområdet • Prioriteringen af branchen i erhvervsindsatsen

Vægtning: 30%

Udlicitering og udbud

• Udliciteringsgrad inden for vejgodstransport • Udbudspraksis inden for vejgodstransport • Udbudspolitik i forhold til vejgodstransport

Vægtning: 10% 18

Nyt om transport og logistik 06.2019

Det kendetegner en vinderkommune Årets Transportkommune er en kommune, som giver de bedste muligheder for den tunge transport, men hvordan vægter ITD vurderingen af landets mange kommuner? Det kan du læse om i denne artikel og møde de bedste kommuner i hver region. Morten Jacobsen

Joachim Rode, Ritzau/Scanpix

NYT FRA ITD

ÅRETS REGIONALE VINDERE SAMLET PLACERING NR. 1

REGION SYDJYLLAND Ud over at være landets bedste kommune vinder Vejen Kommune også i Region Syddanmark. Vejen Kommune scorer højt i undersøgelsen, fordi den indtænker den tunge transport i den samlede mobilitetsplanlægning i kommunen. Blandt andet har Vejen sikret gode faciliteter og kapacitet for lastbiler på det lokale vejnet. For eksempel i form af adgang til rastepladser med mulighed for overnatning og toiletfaciliteter, god fremkommelighed for modulvogntog, medfinansiering af vejprojekter sammen med Vejdirektoratet og deling af data til trafikinformation. Der tages hensyn til vejgodstransporten i de lokale regler og planer. For eksempel stiller kommunen krav om, at der etableres særlige faciliteter for lastbiler ved udbygning af erhvervsområder, og lokalplanerne giver mulighed for at lave private overnatningstilbud til lastbilchauffører i industriområder. Her fremstår Vejen særlig unik. Samtidig er der gjort en særlig indsats for at skabe gode og sikre tilkørselsforhold til kommunens erhvervsområder. Derudover har Vejen udbud og udlicitering af størstedelen af alle kommunens vejgodstransportopgaver.

SAMLET PLACERING NR. 2

REGION MIDTJYLLAND Horsens Kommune scorer blandt andet højt på investering per indbygger i anlægs- og driftsudgifter til det lokale vejnet, der er med til at sikre en høj standard på vejene. Derudover har Horsens også gjort en stor indsats for at tilbyde chauffører og lastbiler de rette faciliteter i form af adgang til raste-

SAMLET PLACERING NR. 12

pladser med mulighed for overnatning, hvilket også placerer Horsens højt på ranglisten. Endelig tæller den gode adgang for modulvogntog også op i den samlede vurdering. SAMLET PLACERING NR. 9

REGION NORDJYLLAND Thisted Kommune scorer blandt andet højt på investering per indbygger i anlægs- og driftsudgifter til det lokale vejnet, samtidig med at kommunen de seneste to år har øget deres udgifter til vejnettet, som er med til at sikre en høj standard på vejene. Derudover har Thisted scoret højt på udbud og udlicitering, hvor kommunen blandt andet har udlicitering af dagrenovation samt udbud af snerydning og saltning.

Nyt om transport og logistik 06.2019

REGION SJÆLLAND Roskilde Kommune scorer blandt andet højt på investeringer per indbygger og per kilometer vej i anlægs- og driftsudgifter til det lokale vejnet, der er med til at sikre en høj standard på vejene. Derudover har Roskilde klaret sig godt i forhold til udlicitering og udbud af transportopgaver, hvor kommunen blandt andet har udlicitering af øvrig affalds- og godsvognmandskørsel samt udbud af snerydning og saltning, som også tæller op i den samlede vurdering.

SAMLET PLACERING NR. 18

REGION HOVEDSTANDEN Høje-Taastrup Kommune skiller sig blandt andet positivt ud på sine investeringer i udviklingen af det lokale vejnet. Også på miljøområdet står HøjeTaastrup godt, hvor kommunen blandt andet har indført en grøn bølge gennem byen og introduceret støjsvag og miljørigtig asfalt. Kommunen er også en af de få kommuner, der har en gasfyldestation, hvor lastbiler, der kører på biogas og naturgas, kan tanke. Høje-Taastrup får også ros for de parkeringsmuligheder, der er for chauffører, der har brug for at holde længere hvil.

Hvor ligger din kommune på listen? BEDSTE TREDJEDEL

1 VEJEN

MIDTERSTE TREDJEDEL

DÅRLIGSTE TREDJEDEL

33 Esbjerg

64 Kalundborg

2 Horsens

34 Frederikssund

65 Vallensbæk

3 Vejle

35 Allerød

66 Glostrup

4 Favrskov

36 Brøndby

67 Ringkøbing-Skjern

5 Kolding

37 Herlev

68 Guldborgsund

6 Skanderborg

38 Furesø

69 Gentofte

7 Sønderborg

39 Assens

70 Ballerup

8 Tønder

40 Næstved

71 Herning

9 Thisted

41 Syddjurs

72 Rødovre

10 Middelfart

42 Ishøj

73 Lemvig

11 Mariagerfjord

43 Hillerød

74 Bornholm

12 Høje-Taastrup

44 Hvidovre

75 Sorø

13 Rudersdal

45 Gribskov

76 Odsherred

14 Billund

46 Ringsted

77 Faaborg-Midtfyn

15 Aarhus

47 Haderslev

78 Hjørring

16 Ikast-Brande

48 Morsø

79 Nyborg

17 Aabenraa

49 København

80 Greve

18 Roskilde

50 Lyngby-Taarbæk

81 Odder

19 Hedensted

51 Fredensborg

82 Halsnæs

20 Skive

52 Solrød

83 Kerteminde

21 Struer

53 Silkeborg

84 Jammerbugt

22 Frederikshavn

54 Langeland

85 Lejre

23 Køge

55 Rebild

86 Tårnby

24 Fredericia

56 Brønderslev

87 Varde

25 Odense

57 Holbæk

88 Randers

26 Faxe

58 Holstebro

89 Gladsaxe

27 Norddjurs

59 Viborg

90 Dragør

28 Vordingborg

60 Vesthimmerlands

91 Stevns

29 Helsingør

61 Frederiksberg

92 Lolland

30 Albertslund

62 Nordfyn

93 Hørsholm

31 Slagelse

63 Svendborg

94 Egedal

32 Aalborg De 4 ø-kommuner: Ærø, Samsø, Fanø og Læsø er på grund af deres særegne rammevilkår ikke en del af undersøgelsen.

NYT FRA ITD

MEDLEMSMØDET ER BLEVET EN TRADITION Over 200 personer deltog i ITD Medlemsmøde 2019 på Hindsgavl Slot, og det er ny rekord for medlemsmødet. Et møde med spændende indlæg fra Girteka og FREJA, og hvor de fremmødte også fik god tid til at snakke og netværke med kollegaerne.

A Morten Jacobsen

Hyldager Fotografi

lle gode gange tre, fristes man næsten til at sige om ITD Medlemsmødet. For et rekordhøjt antal personer havde tilmeldt sig medlemsmødet onsdag den 9. oktober 2019. Med over 200 deltagere var alle stole fyldt i Laden på Hindsgavl Slot, og det var et tal, som glæder ITD’s formand, Christian Sørensen Madsen. – Det er ny rekord, og det viser, at medlemsmødet er blevet en god tradition. Det er vigtigt for en forening, at der er opbakning, for møderne er med til at styrke vores netværk på tværs af branchen og geografien. – Medlemsmødet er jo – ved siden af ITD’s generalforsamling – et af de højdepunkter på året, hvor vi som ITD-medlemmer mødes og hygger os sammen, tilføjer Christian Sørensen Madsen.

Nyt om transport og logistik 06.2019

NYT FRA ITD

Nyt om transport og logistik 06.2019

Skarpt indhold ITD’s medlemmer kom dog ikke kun for at få en snak med kollegaerne om dagligdagen og branchens udfordringer. De kom også for at blive inspireret, og det blev de også i år. – Medlemsmødet havde et skarpt, fagligt indhold, som kiggede ud i verden, på nationale forhold, men også på kommunale vilkår. Vi havde bevidst valgt at sammensætte et provokerende og udfordrende program ikke mindst i forhold til at give taletid til Girteka, siger Christian Sørensen Madsen. OG udfordringen blev taget op, for både Kristian Kaas Mortensen fra Girteka samt Ulrik Rasmussen fra FREJA leverede begge indlæg til deltagerne, der gav stof til eftertanke. Det var to forskellige indlæg, der også viser forskellen på forretningsfilosofien i de to firmaer. Girteka har et vedvarende fokus på pris og kvalitet, som også skal omsættes i vækst. FREJA har også et konstant fokus på pris, men det skal også ske på en ordentlig måde og med kvalitet, og hvor virksomheden hele tiden arbejder med sit samfundsansvar. Endelig sluttede dagens faglige indlæg af med overskriften: Vejgodstransportens lokale rammevilkår, som var korrekt nok, men faktisk dækkede over kåringen af Årets Transportkommune. Med kåringen af Årets Transportkommune fejrer ITD de transportvenlige kommuner, der sikrer gode vilkår for vognmænd og transportvirksomheder, som er med til at skabe vækst og velstand i hele landet. I 2019 kan Vejen Kommune kalde sig Årets Transportkommune. Medlemsmødet sluttede efter middagen med et spændende og indsigtsfuldt indlæg om dansk politik ved Søs Marie Serup Laybourn. Som politisk kommentator og tidligere spindoktor serverede hun et kig ind på Christiansborg, og hvor hun gennem satiriske tegninger analyserede politikere og partier.

POLITIK

BLÅ BOG LENA SANDBERG Partner i det internationalt anerkendte advokatfirma Gibson, Dunn & Crutcher Cand.jur. fra Københavns Universitet 1995. Masters in international and EU law fra Vrije Universiteit Brussels Ansat i det amerikanske advokatfirma Morgan, Lewis & Bockius i BRX indtil 1997, hvor hun arbejdede med en vifte af konkurrencesager herunder statsstøtte Ansat i det engelske hightech advokatfirma Olswang indtil 2004, hvor hun arbejdede med misbrug af selskaber med dominerende position inden for telecomsektoren samt statstøtte Ansat som senior officer i Konkurrence- og statsstøttedirektoratet i EFTA’s tilsynsmyndighed, ESA, indtil 2011 med særligt ansvar for statsstøtte Stor ekspertise i konkurrenceret, herunder statsstøtte, misbrug af dominerende positioner – karteller og fusioner. Har også stor ekspertise inden for transport Har vundet flere højtprofilerede sager, blandt andre statsstøttesagerne om Femernprojektet og Øresund

LENA SANDBERG

– advokaten der vogter den fair og lige konkurrence i EU Fra sit kontor i Bruxelles kæmper advokat Lena Sandberg utrætteligt for fair og lige konkurrencevilkår i EU. Lena Sandberg har ført – og vundet – flere højtprofilerede sager, og hun er af den grund nøje udvalgt til at stå i spidsen for de sager om konkurrenceforvridende statsstøtte og kapitalindskud til PostNord og PostNord Logistics, som ITD har indgivet til EU-Kommissionen og EU-Domstolen. Marlene Kønig

Tine Hvolby Fotografi

dvokat Lena Sand-

berg er partner i det internationalt anerkendte advokatfirma Gibson, Dunn & Crutcher, der har filialer over hele verden. Fra sit kontor i Bruxelles har hun siden 2013 holdt skarpt øje med, at EU’s medlemslande overholder både konkurrenceog statsstøttereglerne. Med en fortid i EU-Kommissionen og EFTA (Den Europæiske Frihandelssammenslutning) samt mange års erfaring som advokat med speciale i statsstøtte- og konkurrenceret er Lena Sandbergs forudsætninger for at føre sager ved EU-Kommissionen og EU-Domstolen helt unikke. Hun

er da også kendt for at være både vedholdende og grundig, og får hun færten af, at der bliver snydt på konkurrencevægten, bider hun sig fast som en terrier. Den fremgangsmåde har flere gange vist sig at være meget værdifuld og har blandt andet ført til, at hun har vundet flere store og højtprofilerede sager. Blandt de seneste kan man tælle de to sager om Femernprojektet samt sagen om Øresund, hvor Lena Sandberg repræsenterede Scandlines, Stena og Foresea – og vandt. Lena Sandberg har en faglig forkærlighed for statsstøttejura, hvilket primært skyldes, at man her skal kombinere teknisk viden med politisk følelse og økonomisk perspektiv. Det betyder, at det er en forudsætning, at man er politisk bevidst og interesseret, hvis statsstøttesagerne skal føres sikkert i havn. Lige nu arbejder Lena Sandberg intenst på de sager, som ITD har anlagt ved EU-Kommissionen og EU-Domstolen vedrørende konkurrenceforvridende statsstøtte til PostNord og kapitalindskud til PostNord Logistics, og med hende i spidsen er sagerne i gode hænder.

POLITIK

ITD’s statsstøttesager

mod PostNord

kører planmæssigt

ITD’s statsstøttesager mod PostNord og PostNord Logistics, som kører ved henholdsvis EU-Kommissionen og ved EU-Domstolen, skrider støt frem. Det er store og komplicerede sager, hvor flere parter skal høres, og derfor tager processen tid. ITD gør her en status over, hvor sagerne står lige nu. Marlene Kønig

Tine Hvolby, Henrik Petit

et er snart to år siden, at ITD i november 2017 indsendte den første officielle klage til EU-Kommissionen over ulovlig og konkurrenceforvridende statsstøtte til

PostNord. Klagen blev rejst, efter at det kom frem, at den danske og den svenske stat, som ejer PostNord, havde besluttet at skyde samlet set fem milliarder svenske kroner ind i det konkurstruede datterselskab, PostNord Danmark. Midlerne skulle gå til at transformere PostNord Danmark, herunder ved at fyre tjenestemænd og forbedre likviditeten i selskabet. Ejernes beslutning vakte voldsom bekymring hos de danske vognmænd, og på den baggrund traf man i ITD beslutning om at indgive en klage til EU-Kommissionen over ulovlig og konkurrenceforvridende statsstøtte til PostNord Danmark. Samtidig med klagen over pakken på de fem milliarder svenske kroner rejste ITD

Nyt om transport og logistik 06.2019

et antal andre klagepunkter over tidligere statsstøtte givet til PostNord Danmark, nemlig statsstøtte til PostNord Danmark i form af en statsgaranti, momsfordelen, som PostNord Danmark har haft glæde af indtil 2017, krydssubsidiering og et kapitaltilskud på en milliard danske kroner tildelt af den danske stat til PostNord Danmark i februar 2017. Kommissionens afgørelse af den 28. maj 2018 I maj 2018 godkendte EU-Kommissionen, at Danmark kunne tildele 1,683 milliarder svenske kroner (ud af den samlede transformationsplan på fem milliarder svenske kroner) til PostNord Danmark. Selvom pengene officielt blev godkendt med det formål at dække omkostninger forbundet med PostNord Danmarks befordringspligt, gik pengene i realiteten til afskedigelsesomkostninger for omkring 1.500 tidligere tjenestemænd, som har ret til tre års rådighedsløn ved afskedigelse. Dermed udsatte EU-Kommissionen at tage

stilling til det resterende kapitaltilskud til PostNord Danmark på omkring tre milliarder svenske kroner til PostNord Danmark. I beslutningen fra den 28. maj 2018 afviste EU-Kommissionen også, at PostNord Danmark havde fået statsstøtte i form af statsgarantien, momsfordelen, krydssubsidiering og kapitaltilskuddet fra februar 2017 på en milliard danske kroner. Det var derfor, at ITD og Danske Fragtmænd besluttede at indklage Kommissionens afgørelse af den 28. maj 2018 til EU-Domstolen. I mellemtiden fortsatte Kommissionen med at undersøge kapitaltilskuddene på cirka tre milliarder svenske kroner. Den 9. august 2019 besluttede EU-Kommissionen så at åbne en såkaldt formel undersøgelsesprocedure, for at undersøge om de kapitaltilskud ville kunne godkendes som lovlige kapitalindskud efter statsstøttereglerne. – For ITD og de danske vognmænd er det ekstremt vigtigt, at hver en sten i den her sag bliver vendt, så vi kan få belyst,

»For ITD og de danske vognmænd er det ekstremt vigtigt, at hver en sten i den her sag bliver vendt, så vi kan få belyst, om statsstøtten til Post Danmark er lovlig. For vi mener, at der klart er tale om konkurrenceforvridende statsstøtte til Post Danmark, og en afgørelse bliver meget principiel, for undersøgelsen kan bane vejen for, at PostNord skal betale støtte tilbage. Det vil være en historisk sag, der danner præcedens for postvæsenet i hele Europa i takt med at de andre lande også bliver mere og mere digitaliserede. Danmark er i front, og vores sag sætter rammerne for den fremtidige udvikling af andre landes postvæsener.« Carina Christensen, administrerende direktør i ITD

POLITIK

om statsstøtten til Post Nord Danmark er lovlig. For vi mener, at der klart er tale om konkurrenceforvridende statsstøtte til Post Nord Danmark, og en afgørelse bliver meget principiel, for undersøgelsen kan bane vejen for, at PostNord skal betale støtte tilbage. Det vil være en historisk sag, der danner præcedens for postvæsenet i hele Europa i takt med at de andre lande også bliver mere og mere digitaliserede. Danmark er i front, og vores sag sætter rammerne for den fremtidige udvikling af andre landes

postvæsener, siger Carina Christensen, der er administrerende direktør i ITD. Dermed er der lige nu to sager angående PostNord Danmark. Én sag verserer ved EU-Domstolen og drejer sig om tilskuddet på 1,6 milliarder svenske kroner samt statsgarantien, momsfordelen, krydssubsidiering og kapital tilskuddet fra februar 2017 på en milliard danske kroner. En anden sag verserer fortsat ved EU-Kommissionen og vedrører det resterende kapitaltilskud på henved tre milliarder svenske kroner.

HER KAN DU LÆSE, HVOR LANGT SAGERNE ER NÅET ITD indklager Kommissionens afgørelse af den 28. maj 2018 til EU-Domstolen I september 2018 indklagede ITD Kommissionens afgørelse fra 28. maj 2018 til EU-Domstolen. ITD og EU-Kommissionen har udvekslet skriftlige indlæg indtil maj 2019. I juli 2019 sendte såkaldte interveners – nemlig Dansk Distribution og Jørgen Jensen Distribution – også indlæg til EU-Domstolen til støtte for ITD. Den danske stat intervenerede til støtte for EU-Kommissionen og sendte dermed også et indlæg til EU-Domstolen i juli 2019. Næste skridt er nu, at ITD inden

lerne, meddelte EU-Kommissionen uformelt i februar 2019 (og formelt i august 2019), at den ville åbne en såkaldt formel procedure – altså en tilbundsgående undersøgelse. Med den undersøgelse blev alle interesserede selskaber inviteret til at bidrage med deres synspunkter med det formål at få afdækket alle relevante detaljer i sagen. I september 2019 har ITD i samarbejde med advokat Lena Sandberg indsendt sine argumenter til EU-Kommissionens undersøgelsesprocedure om, hvorfor kapitalindskuddene på henved tre milliarder svenske kroner vil forvride konkurrencen på det ellers

Kommissionens undersøgelse kan vare op til 18 måneder. Næste skridt i processen er, at ITD i samarbejde med advokat Lena Sandberg følger op på disse indlæg med Kommissionen blandt andet med mundtlige forhandlinger.

den 21. oktober 2019 skal kommentere Danmarks intervention samt Dansk Distributions og Jørgen Jensen Distributions interventioner.

velfungerende marked for pakker og stykgods. Her fik andre brancher også lov til at byde ind med deres oplevelser i forhold til unfair konkurrence fra PostNord, og det har fået seks andre virksomheder til at komme med input, der støtter ITD og vognmændenes synspunkter. Det er der flere virksomheder, der har gjort, og som på den måde bidrager til at bakke op om sagen – heriblandt Dansk Scanning. ITD og advokat Lena Sandberg fra Gibson, Dunn & Crutcher, som fører sagen på vegne af ITD, følger sagerne tæt.

Danmarks datterselskab, PostNord Logistics. Her har ITD anmodet Kommissionen om at vurdere, hvorvidt PostNords planer om at tilvejebringe kapitalindskud i datterselskabet PostNord Logistics er lovlige. PostNord Logistics befinder sig i direkte konkurrence med vognmændene på markedet for pakker og stykgods, og sker dette med statsstøtte i ryggen, er det ikke foreneligt med EU’s konkurrenceregler. Her overvejes det i øjeblikket, om denne sag skal følges op af endnu en klage over selskabet.

EU-Kommissionen åbner formel undersøgelsesprocedure af kapitaltilskud, hvor andre brancher har fået mulighed for at deltage i ITD’s statsstøttesag Med henblik på at få undersøgt om de resterende kapitalindskud, som transformationsplanen samlet set vil koste, kunne godkendes som lovlige kapitalindskud efter statsstøttereg-

Nyt om transport og logistik 06.2019

Klagen til EU-Kommissionen over kapitalindskud til PostNord Logistics Ud over de to sager, som verserer ved henholdsvis EU-Domstolen og EU-Kommissionen angående støtte til PostNord Danmark, har ITD også i november 2018 indsendt en klage over statsstøtte tildelt PostNord

FREMTID

LARS LEVERER BRØD, MENS BYEN SOVER VIDERE Schulstad har investeret i støjsvage biler og udstyr, så de uden at forstyrre de sovende danskere kan levere frisk brød, inden butikkerne åbner. Et initiativ der kommer chaufførerne, butikkerne og borgerne til gode. Kristine Buske

Mikal Schlosser

er er mørkt og stille. Gaderne er næsten tomme. Klokken er 04.00 om natten, og København sover. Men når byen igen vågner, er der behov for frisk brød i butikkerne. Derfor har Lantmännen Schulstads lastbilchauffør, Lars Bradtberg, kørt rundt med varer til de brødsultne københavnere siden midnat og er kun halvvejs med sin vagt. Bilen er læsset med flere paller fra det 5.000 kvadratmeter store lager i Hvidovre og er klar til første stop hos Kvickly på Jagtvej. Lastbilen kører på diesel, men nu hvor Lars skal ind i de små gader, hvor folk ligger og sover bag de mørke lejlig-

knap, og motorlyden forsvinder. Bilen kører nu på el. – Dem, der bor her, opdager slet ikke, at jeg kommer. De sover bare videre, siger Lars Bradtberg med stolthed i stemmen. Han har leveret varer for Schulstad i halvandet år. Da han står ud af bilen ved butikken, kan man høre en råbe et stykke derfra. – Ja, der er altid liv i København, siger Lars med et smil. Men det er ikke ham, der larmer.

hedsvinduer, trykker han på en enkelt

levere varer om natten. Københavns

Natlevering uden at larme Lars’ lastbil er en af de tre hybridlastbiler, som Schulstad har investeret i for at kunne

I halvandet år har Lars kørt med brød for Schulstad om natten.

LARS’ VAGTPLAN

00.29

00.40

00.57

01.14

01.29

Spar Valby

Fakta Kbh SV Borgbjergsvej

Føtex Fisketorvet, Kbh V

SB Halmtorvet, Kbh V

Inco Butik – Grossist, Kbh V

Nyt om transport og logistik 06.2019

01.47

02.04

SB Borgergade Fakta S Omr, Kbh K Nørrebrogade, (Miljøbutik) Kbh N (Miljøbutik)

02.22 Fakta Jagtvej, Kbh N (Miljøbutik)

»Det ligger på rygraden og er ikke noget, jeg tænker over. Det handler helt enkelt om hensyn og sund fornuft.« Lars Bradtberg, lastbilchauffør hos Lantmännen Schulstad

02.32 Fakta Jagtvej, Kbh N (Miljøbutik)

02.40

02.51

03.04

03.23

Fakta Fakta Fakta Fakta Hvidovre, Hamletsgade, Lundtoftegade, Frederiksberg, Gammel Køge Kbh N Kbh N Ndr. Fasanvej Landevej (Miljøbutik) (Miljøbutik) (Miljøbutik)

05.52

06.08

06.46

Meny Frederiksberg

Føtex Nørrebro, Kbh N

Rema 1000 Farumgade, Kbh N

FREMTID

Kommune er en af de mange kommuner, der forbyder varelevering med lastbil mellem klokken 23.00 og klokken 7.00. Men med hybridlastbiler, støjsvagt udstyr og hensynsfuld adfærd har Schulstad fået lov til at levere varer i de sene nattetimer i København. Schulstad har samtidig bidraget aktivt til udarbejdelsen af en ny vejledning fra Miljøstyrelsen om støjsvag varelevering. Her har de fungeret som business case. Målet med vejledningen er at imødekomme leverandørernes behov for at køre om natten samtidig med, at det ikke generer borgernes nattesøvn. – Der kommer mere og mere trængsel i de større byer som København, hvor lastbilerne kører rundt om dagen og fylder bybilledet. I London må lastbilerne kun køre om natten for at mindske trængslen om dagen, og det er jeg blevet inspireret af. Men vi har fået klager fra borgerne, når vi har kørt om natten, og kommunerne tillader ikke længere natlevering. Det skulle vi finde en løsning på, siger Niels Kristian Holm, logistikdirektør hos Lantmännen Schulstad, der

»Før oplevede vores chauffører at blive råbt af, når de kørte ud med varer om natten. Det oplever vi ikke mere.« Niels Kristian Holm, logistikdirektør hos Lantmännen Schulstad

fortæller, at det har haft stor effekt at investere i de støjsvage biler. – Før oplevede vores chauffører at blive råbt ad, når de kørte ud med varer om natten. Det oplever vi ikke mere, siger han. Adfærden har stor betydning Efter første tur har Lars allerede brugt en fjerdel af sin oplagrede strøm. Så når han kører ud på hovedvejen igen side

mellem stoppene. Næste butik er Rema 1000 ved Farumgade. En anden lastbil holder på vejen i tomgang. Her hører man tydeligt, hvor stor en forskel det gør, når Lars igen trykker på knappen og kører på el. Han parkerer bilen, stiger ud og åbner ladet. Han tager fat i palleløfteren og løfter den forreste palle i vognen. Palleløfteren kan næsten ikke høres, når Lars kører den fra lastbilen og hen foran butikken.

om side med støjende busser, slår han tilbage til diesel, så elmotoren kan lade

Den er designet til at larme mindre. Ligesom lastbilens kasse er lydisoleret.

LARS’ VAGTPLAN 06.54 Nørrebro S Omr, Kbh N

07.05

07.24

Rema 1000 Fakta Jagtvej, Kbh N Hermodsgade, Kbh N, (Miljøbutik)

Nyt om transport og logistik 06.2019

07.35

07.46

07.50

08.02

08.23

Føtex Østerbro Centret, Kbh Ø, (Miljøbutik)

Fakta Æbeløgade, Kbh Ø

Rema 1000 Æbeløgade, Kbh Ø

Fakta Masnedøgade, Kbh Ø (Miljøbutik)

Meny Østerbro, Kbh Ø

Ud over hybridlastbilerne har Schulstad nemlig investeret i støjvagt udstyr – såkaldt PIEK-certificeret udstyr efter hollandske normer, som sikrer et lavt støjniveau. Men det er ikke kun udstyret, det handler om. Adfærden har stor betydning. Hos Schulstad får alle medarbejdere kursus i, hvordan de skal agere hensynsfuldt, når de kører rundt med varer til butikkerne. Det er helt simple ting som, at man ikke smækker en bildør i. Man taler ikke i telefon uden for bilen. Og musik kan kun høres inde i førerhuset. – Det ligger på rygraden og er ikke noget, jeg tænker over. Det handler helt enkelt om hensyn og sund fornuft, siger

Han håber at kunne få bredt budskabet ud til flere kommuner, så der bliver mere fokus på, at det godt kan lade sig gøre at levere varer om natten. – Vi vil gerne synliggøre mulighederne og optimere arbejdet endnu mere. Det er vigtigt med dialog med borgere, kommuner og butikker for at få en forståelse af hinandens udfordringer og nå en løsning i fællesskab, siger Niels Kristian Holm. Schulstad har investeret i yderligere to hybridlastbiler til Københavnsområdet. I resten af landet kan det endnu ikke betale sig for brødproducenten at investere i hybridlastbiler. Men i flere kommuner er det nok, at chaufførerne kører med støjsvagt udstyr og er uddannet i støjsvag

Lars Bradtberg.

adfærd.

Fred og ro i kabinen Lars Bradtberg har været natchauffør i mange år. Han gider ikke stressen, der følger med, når man skal levere varer i myldretiden. Og med Schulstads hybridlastbiler er der nu endnu mere ro på hans vagter. – Det er meget mere behageligt, at bilen ikke larmer. Der er selvfølgelig nogle, der foretrækker, at motoren kan høres i hele byen, men jeg nyder at have fred og ro i kabinen, siger Lars Bradtberg. Klokken 10.30 er dagens vagt slut. Lars har besøgt 29 butikker i løbet af natten og morgenen. Han kan lige nå hjem og gå med hundene, inden det er sovetid.

Tilfredse kunder og mindre CO2-aftryk Det har været en stor gevinst for Schulstad at køre om natten. Chaufførerne undgår myldretiden og kan dermed nå næsten dobbelt så mange kunder. Til gengæld er hybridlastbilerne en dyr investering. Så økonomisk går regnestykket lige op. Samtidig mindsker Schulstad sit CO2-aftryk, fordi bilen når en længere strækning på kortere tid, når den ikke skal holde i kø undervejs. Og så kommer det butikkerne til gode, at de har frisk brød at fylde på hylderne, så de er klar til åbningstid. – Vi får mere tilfredse kunder, samtidig med at vi kan gøre en forskel for klimaet. Det er noget, der højner Schulstads image, og vores chauffører er stolte af at være en del af støjsvage leveringer, siger Niels Kristian Holm.

På en nattevagt kan Lars nå næsten dobbelt så mange kunder, som hvis han kørte om dagen i myldertiden.

08.29

08.32

09.14

09.23

09.43

Thomas Jørgensen Pågen, Kbh Ø

Fakta Århusgade, Kbh Ø (Miljøbutik)

Meny Hellerup

SB Hellerup S Omr (Miljøbutik)

DB Bispeparken, Kbh NV (Miljøbutik)

FREMTID

Sådan kommer du i gang med levering om natten Hvis natlevering kunne være noget for din virksomhed, er der flere ting at overveje. Vi har spurgt en støjspecialist fra Rambøll til råds. Kristine Buske

åske har du overvejet at levere varer i døgnets mørke timer for at imødekomme dagligvarebutikkernes krav om friske varer, inden butikkerne åbner, og snige dig uden om myldretiden,

i hybridlastbiler, der kan slås over til el og blive næsten lydløse. – Vores målinger viser, at hvis man vælger at bruge støjsvagt udstyr, så er forskellen kolossal. For eksempel skal der 100 støjsvage palleløftere til for at nå samme støjmængde som én almindelig

Det kan være, at underlaget fra lastbilen til butikken er ujævnt og derfor larmer, når palleløfteren ruller henover. Derfor er det også vigtigt at samarbejde med butikkerne om at mindske støjen, hvis det skal batte noget.

så du når flere kunder på én vagt? Så kommer en ny vejledning fra Miljøstyrelsen på det helt rigtige tidspunkt. Vejledningen er udarbejdet med hjælp fra rådgivende ingeniører fra Rambøll. – Både butikkerne og vognmændene viser interesse for at arbejde med støjreducering, fordi det giver mulighed for at arbejde i ydertimerne. Vejledningen er tænkt som et redskab til at komme i gang, siger Allan Jensen, seniorspecialist for Akustik og Støj hos Rambøll. I vejledningen er der blandt andet forslag til at udskifte udstyr som palleløftere til støjsvage modeller, uddanne sit personale i støjsvag adfærd og investere

palleløfter, forklarer Allan Jensen.

Undgå klager Miljøstyrelsens vejledning bygger på decibel og grænseværdier. Men ifølge Allan Jensen er der en faktor, der er langt vigtigere at fokusere på, hvis du som vognmand vil køre om natten. – Det handler helt enkelt om at forebygge klager. Hvis naboen ikke klager, så er der ikke nogen, der kommer og måler støjniveauet, og så sætter kommunen ikke grænseværdier op. Stil dig selv spørgsmålet: Er min adfærd rimelig? Hvis naboen vågner ved, at der bliver smækket med en dør, eller P3 spiller for fulde drøn, så kommer der klager. Derfor har chaufførens adfærd stor betydning.

Nyt om transport og logistik 06.2019

Hvornår kan det betale sig? Men hvornår kan det så betale sig at investere i støjsvagt udstyr? – Hvis der er en rute, hvor det kan være en fordel at levere varer i ydertimerne, skal du starte med at kontakte kommunen og høre, om de er interesserede i samarbejde, da mange kommuner forbyder levering om natten på grund af støj. Herefter kan du se på mulighederne for at mindske støjen og undersøge, hvad der kan svare sig økonomisk, siger Allan Jensen. Han påpeger, at vognmanden kan investere nok så meget i støjsvag levering, hvis butikkernes faciliteter spænder ben.

SÅDAN KOMMER DU I GANG MED LEVERING OM NATTEN Spørg til kommunens indstilling til varelevering om natten Tjek dine vareleveringer og find støjkilder. Brug gerne en uafhængig konsulent Undersøg muligheder for støjsvage køretøjer og udstyr Send chaufførerne på kursus i støjsvag varelevering Aftal procedurer for støjsvag varelevering med butikkerne

»Vores målinger viser, at hvis man vælger at bruge støjsvagt udstyr, så er forskellen kolossal. For eksempel skal der 100 støjfrie palleløftere til for at nå samme støjmængde som én almindelig palleløfter.« Allan Jensen, seniorspecialist for Akustik og Støj hos Rambøll

Kilde: Vejledning i støjsvag varelevering, Miljøstyrelsen

STØJBAROMETER – hvad svarer støjen til?

Vidste du?

Miljøstyrelsen anbefaler et støjniveau på maks 40 decibel, hvis du leverer varer om natten. Det svarer til hvisken eller ventilationsstøj på et kontor.

80 decibel

Lastbil, forbikørsel 10 m

60 decibel

Vindstøj i træer i skov, vindhastighed 8 m/s

40 decibel

Ventilationsstøj i kontor eller hvisken

20 decibel

Stille skov, vindhastighed 1 m/s

Kilde: Force

SÅ MEGET KAN DU REDUCERE STØJEN Hensynsfuld adfærd: 5 decibel Hybridlastbil: 10-15 decibel Støjsvagt udstyr som for eksempel en palleløfter: 15-20 decibel

FOKUS

Satser på den

vigtigste ressource

Vil man arbejde målrettet med at styrke arbejdsglæden i virksomheden, er det afgørende at have konkret viden om den aktuelle arbejdslyst. Det har transportog logistikvirksomheden FairTrans fået, og det skal bruges fremadrettet for at fastholde og tiltrække nye medarbejdere. Bjørn Voldbjerg Sørensen

Lene Esthave

ans Jørgen Hansen er ikke i tvivl: Medarbejderne er FairTrans’ vigtigste ressource. – Vi er en servicevirksomhed, og derfor er det ekstremt vigtigt, at vores medarbejdere har et indgående kendskab til kundernes krav og behov og altid har overskuddet til at være ”kundens mand”. Her spiller trivsel og godt arbejdsklima en helt afgørende rolle, siger den administrerende direktør og partner i den Kliplev-baserede transportog logistikvirksomhed FairTrans. FairTrans er nærmeste nabo til E45 ved Kliplev, og virksomheden har specialiseret sig i lager, transport og distribution af tørgods og industrigods til og fra Europa. FairTrans-koncernen beskæftiger i alt 143 medarbejdere med godt 100 chauffører og lagermedarbejdere, mens knap 40 medarbejdere arbejder inden for spedition og kontor. Hans Jørgen Hansen peger på, at god trivsel og høj arbejdsglæde er med til at fastholde erfarne nøglemedarbejdere i virksomheden og tiltrække nye medarbejdere. – Man vil jo gerne arbejde et sted, hvor det er godt at være, siger han. – Vi bruger de fleste af vores vågne timer på vores arbejde. Derfor har jeg som arbejdsgiver en del af

Nyt om transport og logistik 06.2019

»Vi bruger de fleste af vores vågne timer på vores arbejde. Derfor har jeg som arbejdsgiver en del af ansvaret for at fremme arbejdsglæden og arbejdslysten på arbejdspladsen.« Hans Jørgen Hansen

Diskussionslysten blandt FairTrans-medarbejderne var stor under workshop om God Arbejdslyst.

Trivsel er et fælles ansvar

FAIRTRANS A/S FairTrans er en transport-, logistik-nog lagervirksomhed med domicil og lager ud til E45 i Kliplev. Virksomheden er grundlagt i 1975 og har specialiseret sig i lager, transport og distribution af tørgods og industrigods til og fra Europa med hovedvægt på Tyskland samt eget indenrigsnet i Danmark og videregående trafikker til Norge, Sverige og Finland. FairTrans-koncernen beskæftiger i alt 143 medarbejdere. Heraf er godt 100 ansat som chauffører og lagermedarbejdere, mens administrationen tæller knap 40 medarbejdere inden for spedition og kontor. FairTrans råder over 16.000 m2 lager og 115 trailere, mens søsterselskabet Comet ejer vognparken, der består af 71 trækkere.

Administrerende direktør Hans Jørgen Hansen har fået nye indsigter til at styrke arbejdsglæden i Fairtrans, som skal være med til at fastholde erfarne nøglemedarbejdere i virksomheden og tiltrække nye medarbejdere.

ansvaret for at fremme arbejdsglæden og arbejdslysten på arbejdspladsen, siger Hans Jørgen Hansen. Tydelige signaler Derfor var direktøren heller ikke i tvivl, da muligheden for at få taget temperaturen på trivslen og arbejdslysten i virksomheden bød sig med tilbuddet, God Arbejdslyst. – Jeg kunne mærke, at medarbejderne syntes, det var en god idé. Vores arbejdsglæde i FairTrans ligger pænt i forhold til branchen. Visse steder ligger vi ganske pænt, andre steder er der plads til forbedringer, siger Hans Jørgen Hansen. Afrapporteringen fra workshoppene i FairTrans har givet Hans Jørgen Hansen og hans lederteam nye indsigter, som de kan omsætte til personaleledelse og konkrete tiltag. – Vi er alle blevet mere bevidste om hinandens signaler. Men det blev også tydeligt for mig, at vi kan gøre vores arbejdsklima endnu bedre, hvis vi arbejder konkret med at få synliggjort, hvem der laver hvilke opgaver. Og ikke mindst hvad de hver især betyder for at holde ”den store maskine” kørende. Så det er vi gået i gang med nu, siger Hans Jørgen Hansen.

God Arbejdslyst-tilbuddet er todelt. Det består af et netbaseret værktøj, GAIS, hvor medarbejderne besvarer en række spørgsmål, hvorefter en virksomhedskonsulent fra Krifa kommer ud i virksomheden og holder en eller flere workshopper med udgangspunkt i svarene. Medarbejdernes svar og udkommet af workshopperne giver ledelsen et øjebliksbillede af arbejdsglæden i virksomheden samt konkrete anbefalinger til, hvor ledelsen og medarbejderne i fællesskab kan sætte ind for at forbedre arbejdslysten. Virksomhedskonsulent Helle Thams fra Krifa har stået for analysen hos FairTrans. – Når jeg faciliterer workshopper, tager jeg udgangspunkt i teamets GAIS-måling. Vi tager en dialog om, hvad der fungerer godt i teamet, og hvorfor det gør det. Men også hvor skoen trykker. I fællesskab finder vi ud af, hvad det er for konkrete tiltag og adfærdsændringer, der kan forbedre trivslen og arbejdslysten i teamet, siger Helle Thams. Det er en vigtig pointe for hende at give medarbejderne og ledelsen en erkendelse af, at ansvaret for at forbedre trivslen er fælles. – Alle parter bærer en del af ansvaret: Både den enkelte medarbejder, kollegerne i teamet og virksomhedens ledelse, siger Helle Thams, der også altid afrapporterer til virksomhedens ledelse efter workshoppene. Se mere om God Arbejdslyst samt GAIS-værktøjet her: https://gais.dk/krifa/

NYT FRA ITD

8. KLASSER BLIVER TR FIKAMBASSADØRER ITD's succes med lastbilkaravanen bredes nu ud til en ældre målgruppe, fordi unge i alderen 13-16 år er de skoleelever, der oftest kommer til skade i trafikken.

Jesper Lunau

Hyldager Fotografi

eenagere har langt højere

risiko for en alvorlig trafikulykke end deres yngre skolekammerater. Derfor sætter brancheorganisationen ITD ind med en kampagne, som skal gøre eleverne i 8. klasse mere fokuserede i trafikken. – Vi har udviklet et koncept, der hedder ”Hovedet med i trafikken”. Her kan vi behandle et livsnødvendigt emne i en uformel tone og involvere de unge med lastbiler, trafiksikkerhed og filmproduktion, og derfor har vi også hyret komikeren Victor Lander, som er kendt fra TV2 Zulu og DR, og han faciliterer dagen, siger projektleder på kampagnen Malene Vitus.

Nyt om transport og logistik 06.2019

Kampagnen arbejder

som vækker eftertanke, når de færdes i

med elevernes følelser Konceptet blev testet i maj måned 2019, og her blev eleverne ramt af trafikofferets historie. – Det rammer dem, når de hører, hvad en mand i en elektrisk kørestol og med hjælper døgnet rundt tænkte, da han var ung inden ulykken, og der bliver også ret stille, når der bliver fortalt, hvordan det er som betjent at overbringe forældre en besked om, at deres barn er blevet dræbt i en trafikulykke, forklarer Malene Vitus. – Kampagnen indeholder ingen løftet pegefinger. Det er nøje afstemt, at vi giver dem et følelsesladet budskab,

trafikken. Målet med kampagnen er i første omgang at få eleverne til at forstå, hvorfor de skal ofre sikkerhed lidt mere tid, når de er ude i trafikken. Derfor kommer eleverne også op i en lastbil, hvor de kan opleve trafikken fra en chaufførs sæde og se, hvor en cyklist placerer sig mest hensigtsmæssigt. – Når de selv sidder i lastbilen og oplever den kritiske zone ved højre fordæk, så bliver de klar over, hvilken forskel de selv kan gøre, forklarer Malene Vitus. Eleverne skal lave en film Det er en hel skoledag, som bliver brugt

på projektet, hvor eleverne begynder fra morgenstunden og slutter ud på eftermiddagen med besøg fra forskellige gæster og videoproduktion. – Filmen skal vise andre unge på samme alder, hvordan de skal tænke sig om i trafikken. Men inden eleverne er klar til at optage videoen, hører de en rørende fortælling fra en vicepolitiinspektør og fra et trafikoffer, som er LIVE-ambassadør for Rådet for Sikker Trafik, fortæller Malene Vitus og fortsætter: – Bagefter skal de unge selvfølgelig ud og opleve medlemmernes lastbiler, som holder parkeret ude i skolegården.

Her fortæller chaufførerne om spejle, lastbiler og trafiksikkerhed. Ingen kampagner uden vores medlemmer Det er ITD’s egne medlemsvirksomheder, som lægger biler og chauffører til, og blandt medlemmer spiller sikkerhed en vigtig rolle. – Bare én ulykke er en for meget, og derfor arbejder vi stædigt på at nedbringe antallet år efter år. Vi oplever stor opbakning fra vores medlemsvirksomheder, når det handler om at låne lastbiler og chauffører til vores arrangementer.

VIDSTE DU, AT ”HOVEDET MED I TRAFIKKEN” Foregår fra 10.-14. november 2019 på fire skoler spredt ud over landet. 200-300 elever vil blive involveret i kampagnen Er støttet af FDE-fonden Læs mere på hovedetmeditrafikken.dk

»Eleverne bliver ambassadører for sikker opførsel i trafikken.« Malene Vitus, projektleder, ITD

Dræbte og alvorligt tilskadekomne 6-16-årige 2013-2017 Grafen viser ulykkesfordelingen blandt børn og unge. Tallene viser, at målgruppen for Hovedet med i trafikken er i risikogruppen. Stigningen sker i 14-15-årsalderen, da går de fleste i 8. klasse, som er målgruppen for kampagnen ”Hovedet med i trafikken”. Kilde: Vejdirektoratet

37 37 22 16 27 32 31 6

189 107

15 16 år

Projektlederen lægger vægt på, at ITD har et samfundsansvar for at gøre vejene mere sikre og skabe mere tryghed, og det sker blandt andet ved en kampagne som ”Hovedet med i trafikken". – Bruger du bare eksempelvis to sekunder mere på at orientere dig i et kryds, kommer du mere sikkert over. Det er et nemt budskab, som eleverne kan bruge i deres film, og tanken med filmene er, at de vil blive delt på mange forskellige platforme, når eleverne er færdige med dem, siger Malene Vitus. – Eleverne bliver ambassadører for sikker opførsel i trafikken og deler deres oplevelser og ikke mindst film med andre klasser på skolen, venner, søskende og forældre. Det vigtigste er, at de har hovedet med i trafikken.

FOKUS

Jesper Rølund (øverst) udviklede protypen og fandt sammen med Steen Frederiksen (stående) og Mads Klie-Holde (nederst). De stiftede SpaceInvader i 2015.

é d i e d n e Prisvind stabler pallerne Dansk Supply Chain's Start-up Pris 2019 gik til firmaet SpaceInvader, som har udviklet en løsning, der øger fragtkapaciteten og sparer plads, penge og CO2. Norges største dagligvaredistributør, ASKO og Solar Danmark A/S og flere andre benytter allerede løsningen.

Jesper Lunau

Kim Wendt og SpaceInvader

t robust pallestativ gør det muligt at dobbeltstable paller og udnytte de tomme luftlag i lastrummet. Konceptet er enkelt og nemt at bruge, og løsningen optimerer forretningen for alle, der er afhængige af palletransport: Producenter, vognmænd eller slutkunder, og dét har branchen opdaget.

Nyt om transport og logistik 06.2019

– Vi løser udfordringen med de mange halvtomme lastbiler, og vi er stolte af, at vi har modtaget branchens anerkendelse, siger Steen Frederiksen, administrerende direktør i SpaceInvader. – Vores kernemålgruppe har blåstemplet vores løsning, og det er et vigtigt skridt på vejen. Vi har en vision om at blive en standard for palletransport, på samme måde som containere er det for shipping.

SpaceInvader effektiviserer fragten, er bedre for klimaet og miljøet, og så sparer operatørerne penge på samme tid. Det viser de første erfaringer fra Norge og Danmark. 1.000 km mindre om ugen – alene på én rute Hos Norges største dagligvaredistributør, ASKO, har man stor fokus på miljø- og klimagevinster og effektiviseringer generelt. De har været med fra testfasen af SpaceInvader. – I Norge har vi lange transportafstande, og vi planlægger efter at opnå så høj en fyldningsgrad som muligt på transporten i vores lastbiler. Det er vigtigt for at reducere både transportomkostningerne og klima- og miljøpåvirkningen, siger Svein

HISTORIEN BAG SPACEINVADER I 2013 blev smed og arkitekt Jesper Rølund kontaktet af Nordens største fødevaredistributør, ASKO. De ledte efter effektiviseringsløsninger og bad Jesper udvikle et effektivt koncept. Den første prototype var klar i 2014

500 millioner europaller er i omløb på globalt plan

millioner transporter i Danmark foregår på europaller

Sollie, distributionsdirektør hos ASKO Norge. De testede derfor SpaceInvader i seks måneder og gav løbende feedback til forbedringer. – Vi testede blandt andet SpaceInvader på en rute i Midt-Norge. Der sparede vi en hel lastbil væk om ugen – en besparelse på 20 procent. Det er tusindvis af kroner bare i transportomkostninger. Hertil kan du lægge hele den grønne gevinst. Nu er ASKO i gang med at implementere SpaceInvader på hele ni terminaler med udsigt til mellem 10-30 procents besparelser. Og det er ikke kun transportører, som høster fordele ved SpaceInvader.

leveringer. Det er bæredygtigt på flere niveauer, fortæller han.

Lastbilen holder mindre stille SpaceInvader gør også gods nemmere at håndtere, når lastbilerne skal pakkes. – Godset kan pakkes i dobbelte lag allerede på lageret, men i en lavere læsseog arbejdshøjde. Det opnår du ved at pakke to paller lavt, og derefter placere dem stabilt og sikkert oven på hinanden. Du kan læsse dobbelt så meget gods ind på samme tid, og det er besparende, fordi lastbil og trailer jo ikke tjener penge, mens de holder stille, forklarer Steen Frederiksen. Også butikkerne har gavn af stativet. - Den lavere arbejdshøjde giver bedre ergonomi i butikkerne og færre høje og tunge løft. Fragtselskaberne kan levere zone- og kategoriplukkede varer, samtidig med at der samlet set er færre

rundt. Samlet set tager det lidt længere tid at klargøre godset, men den tid er hurtigt tjent hjem og mere til, når vi kigger på gevinsten, fortæller Jens Erik Sand Skibsted, distributionschef hos Solar i Vejen. De sparer, ligesom ASKO, nemlig flere lastbilkørsler og dermed både plads, penge og CO2, og kigger allerede på at udvide brugen af SpaceInvader til søsterselskaber i Norge, Sverige og Holland. SpaceInvader lancerede i august 2019 en prøvepakke, hvor man med den enkelte kunde skræddersyer og styrer et forløb, så kunden får lejlighed til at afprøve løsningen. Kunden kan tydeligt se, hvordan løsningen kan hjælpe med at optimere netop deres forretning, inden man begynder en bredere implementering.

Det patenterede design gør det muligt at dobbeltstable paller sikkert, hurtigt og effektivt. Det øger optimerings- og fyldningsgraden i transporten markant.

Stativet er af aluminium, er let og slidstærkt og nemt at genbruge. Løsningen øger kapaciteten, fordi skævt eller skrøbeligt gods kan stables.

Solar er tilfredse og vil udvide Netop den fordel har de set hos Solar, som er en af Europas førende sourcingog servicevirksomheder inden for el, VVS og ventilationsartikler. Solar var en af de første danske virksomheder, som tog SpaceInvader i brug. De dobbeltstabler allerede godset i centrallageret, og derfor kan DHL tage langt mere gods med i samme lastbil, når de dagligt distribuerer Solars artikler til seks forskellige hubs i Danmark. Driftspersonalet har taget godt imod løsningen. – Stativerne er lette at bruge og flytte

»Der sparede vi en hel lastbil væk om ugen – en besparelse på 20 procent.« Svein Sollie, distributionsdirektør hos ASKO Norge

FREMTID

Tryg vil redde liv med mobil-blocker Hvert år er bilisters uopmærksomhed årsag til alvorlige trafikulykker, fordi chaufføren har øjnene på sin mobiltelefon i stedet for på vejen. Men det vil Tryg nu sætte en stopper for. Derfor introducerer selskabet Tryg Mobil – en mobil-blocker, som forhindrer bilens fører i at benytte håndholdt mobil under kørslen. Morten Jacobsen

Adobe Stock

Nyt om transport og logistik 06.2019

elvom vi udmærket ved, at det er både farligt og ulovligt at benytte mobilen håndholdt, når vi sidder bag rattet, så gør vi det alligevel i stor stil. Det viser undersøgelser, som Rådet for Sikker Trafik og Forsikring & Pension står bag. Derfor rækker Tryg Forsikring nu en hjælpende hånd ud til nogle af dem, der kører allermest på de danske veje, så de bedre kan modstå mobilens mange

– Tusindvis af chauffører fra danske transportog logistikvirksomheder begiver sig dagligt ud på vejene. For mange af dem er mobiltelefonen en vigtig del af deres arbejde bag rattet. Men kørsel og mobiltelefoni er en farlig cocktail, der hvert år er skyld i adskillige ulykker. Varebiler og særligt lastbiler er tunge køretøjer, der kan forvolde stor skade, når det går galt. Derfor vil vi gerne hjælpe erhvervschaufførerne herhjemme med at øge sikkerheden for sig selv og deres medtrafikanter, siger Johan Kirstein Brammer, koncerndirektør/ CCO i Tryg Forsikring. I første omgang er der tale om et pilotprojekt, hvor chaufførerne skal teste Tryg Mobil i en seksmåneders periode. De første fem virksomheder med sammenlagt 200 køretøjer er allerede i gang, og flere er på vej. I løbet af de kommende måneder forventes antallet af testvirksomheder at komme op på omkring tyve, men Tryg har ikke sat nogen øvre grænse for antallet af projektdeltagere – alle interesserede erhvervskunder med en større flåde kan være med. Gode resultater fra udlandet Og resultater fra udlandet peger på, at der er god grund til optimisme. I hvert fald oplyser Rentokil i Holland, at de har set en nedgang i antallet af skader på deres køretøjer fra 2017 til 2018, hvor de kørte med en mobil-blocker af samme type som Tryg Mobil. – Der kan naturligvis være flere årsager til faldet, men vi ser med stor interesse på Rentokils resultater og håber, at vi også i Tryg vil kunne se en effekt af produktet på vores skadestal. Vi forsikrer en stor andel af de lastbiler og de erhvervskøretøjer, der er indregistreret i Danmark, og på sigt kan det få væsentlig betydning for fristelser og køre mere sikkert uden risiko for at få en bøde og et klip i kørekortet, som er prisen for overtrædelsen efter den nylige skærpelse af loven. Derfor har selskabet introduceret Tryg Mobil – en mobil-blocker, der forhindrer føreren i at benytte håndholdt mobiltelefon under kørslen. Udleveres gratis til virksomheder Tryg Mobil udleveres gratis til virksomheder, der har forsikret deres køretøjer i Tryg. Den primære målgruppe for initiativet er transportog logistikvirksomheder, men også andre typer af virksomheder kan have stor gavn af mobil-blockeren til deres køretøjer.

antallet af ulykker på de danske veje, hvis dette initiativ virker og på et tidspunkt kan implementeres i vores forretning, udtaler Johan Kirstein Brammer. Tryg har høje forventninger til Tryg Mobil. – Undersøgelser viser, at der er op til tolv gange så stor risiko for at køre galt, hvis man taster et nummer, læser eller skriver på sin mobiltelefon under kørslen. Vi håber derfor, at rigtig mange virksomheder vil hoppe med på vognen. Målet er at redde liv på de danske veje. Derudover forventer vi naturligvis at kunne reducere risikoen for skade på køretøjer og chauffører, som sygemeldes i en kortere eller længere periode på grund af trafikulykker, fortæller Johan Kirstein Brammer fra Tryg.

OM TRYG MOBIL Tryg Mobil er en lille enhed, der placeres i forruden på køretøjet. Enheden kommunikerer via bluetooth med en app, som føreren downloder på sin mobiltelefon, og når bilen er i bevægelse, bliver mobilens skærm automatisk blokeret, så den ikke kan bruges håndholdt. Telefonen kan dog stadig benyttes til alt det, den plejer at kunne bruges til håndfrit. Der blokeres således ikke for Siri, ind- og udgående opkald eller navigation, som blot skal indstilles, inden man begynder at køre. Når bilen har stået stille i nogle sekunder, frigives skærmen igen. På appen har føreren adgang til en personlig oversigt. I virksomheden kan lederen se, om medarbejderne bruger Tryg Mobil-systemet, og hvor ofte de omgår blokeringen samt scoren for hver enkelt medarbejder. Tryg Mobil fungerer både på Android og iOS. Enheden har ingen GPS, og der opsamles derfor ikke data på, hvor føreren af bilen befinder sig, ligesom lederen heller ikke kan se, hvem medarbejderen ringer eller skriver til fra sin mobiltelefon. Tryg Mobil er blevet til i et samarbejde med SafeDrivePod International B.V., der har udviklet produktet. Den hollandske producent samarbejder allerede med en lang række virksomheder i udlandet, heriblandt Rentokil, Heineken, Volkswagen Financial Services AG, ALD Automotive og G4S i Holland med mere. Der er cirka 110.000 køretøjer på verdensplan, som har installeret en SafeDrivePod.

LETTERE HVERDAG

BETAL VEJAFGIFTEN MED TELEPASS SAT Nu også i Skandinavien

Telepass SAT klarer betaling af vejafgifter i Tyskland, Belgien, Frankrig, Spanien, Portugal, Italien, Østrig og Norge. Derudover klarer Telepass SAT betaling på A4 mellem

Én enhed

betaling i 11 lande

Katowice og Krakow i Polen og forbindelserne Liefkenshoektunnel (BE), Svinesundsbroen (NO/SE), Øresundsbron (SE/DK), Storebæltsbroen (DK) og Kronprinsesse Marys Bro (DK).

Fordele: · Du slipper for flere betalingsbokse · Enheden er nem at installere · Du kan hurtigt skifte den fra en lastbil til en anden · Du får én samlet faktura fra FDE

Bestil allerede i dag på: bp@fde.dk eller ring til Bettina Petersen på telefon +45 7430 3460

Lyren 1, DK-6330 Padborg · T: +45 7430 3300 · F: +45 7430 3333 · fde@fde.dk · fde.dk

MØD EN MEDARBEJDER I ITD-KONCERNEN

BETTINA PETERSEN

Kreativ og haveglad specialist BLÅ BOG

Hyldager Fotografi

Du arbejder som specialist blandt andet med ansvar for transporttilladelser i FDE, hvordan er det? Det er et utrolig spændende arbejde, hvor ikke to dage er ens, og hvor der hele tiden er mange bolde i luften. Hvad består dit arbejde af? Jeg er souschef i afdelingen for tunnel, motorveje og færger med ansvaret for: • Søndagstilladelser for kørsel i Tyskland • Særtilladelser for overdimensionerede transporter i Europa • Udarbejdelse af markedsføringsmateriale på dansk, tysk og engelsk herunder også hjemmesiden • Det danske kundesegment • Oplæring af kolleger ved nye produkter/tiltag • Kontakt til diverse leverandører og samarbejdspartnere Hvordan ser en typisk arbejdsdag ud? De er heldigvis aldrig ens og svært at planlægge på forhånd. Hvis en kunde står med et akut problem, skal det løses her og nu, derfor skal arbejdsdagen/ arbejdsgangen hele tiden prioriteres på ny, og det er vigtigt at kunne holde flere bolde i luften på samme tid. Det er det, jeg bedst kan lide, så det passer lige til mig. Hvad hjalp du sidst en kunde med? Jeg hjælper dagligt kunder, hvad end det er med råd og vejledning til en betalingsløsning af vejskat i Europa, som passer til netop deres behov, en tilladelse, der skal søges, eller hjælp til forståelse af udenlandske breve, som kunderne har fået tilsendt fra forskellige myndigheder i forbindelse med opkrævning af vejskat. Hvad er det sværeste ved dit job? Jobbet er udfordrende, da hele markedet konstant er i forandring, men der er intet, der er så svært, at det ikke kan løses.

Hvad er det sjoveste ved dit job? Kontakten til kunderne og samarbejdspartnerne samt mine kolleger i afdelingen. Efter så mange år i koncernen oparbejder man et vist kendskab til dem, og vi har en munter omgangstone og får dagligt smil på læben, hvilket gør dagligdagen langt nemmere. Hvilke resultater er du glad for at have været med til opnå det seneste år? Jeg er særdeles glad for, at vi nu har fået Telepass SAT-apparatet, som kan benyttes som betalingsmiddel i 11 lande (og der kommer flere til), så chaufføren er fri for at have et utal af apparater hængende i vinduet, og vognmanden har en kontaktperson, hvad vejskatten angår. Når vi samtidig søger momsen hjem fra udlandet, får kunden ydermere sin momsrefusion hurtigere.

Navn: Bettina Petersen Alder: 57 Uddannelse og hvor: EFG på Købmandsskolen i Aabenraa Job: Uddannet hos Padborg Godsregistrering og har derefter arbejdet hos Speditionscentret og Transportkompagniet Nord Tid hos FDE: 28 år Arbejdssted: Tunnel, motorveje og færger i FDE Det vidste du ikke om Bettina: Hun nyder sit sommerhus i Vemmingbund sammen med manden og de 3 børn, og så er Bettina meget kreativ, blandt andet støber hun i beton og maler på lærred. Hun synes også, det er vildt afslappende at være i haven, og hun har blandt andet to drivhuse og en køkkenhave.

Den ultimative lastbil til fjerntransport Volvo FH med I-Save er den ideelle løsning til at reducere brændstofforbruget ved fjerntransport uden at gå på kompromis med køreegenskaberne. Jo længere du kører, jo mere kan du spare og dermed opnå mere rentabel drift. Ved at kombinere den meget effektive D13TC-motor og brændstofbesparende funktioner som kortbaseret I-See kan Volvo FH med I-Save reducere brændstofomkostningerne med op til 7 %* ved fjerntransportopgaver. Læs mere på volvotrucks.dk/i-save og kontakt din lokale forhandler for mere information * D13TC Euro 6 trin D med I-Save sammenlignet med D13 eSCR Euro 6 trin D.

Volvo FH MED I-Save