ITD’s magasin 06 – 2020 by ITD - International Transport Danmark

NYT OM T R A N SP OR T O G L O G IS TIK

06.2020

VOGNMAND HAR VENDT KONKURSBO TIL SUCCES God kundeservice og en stram nulfejlskultur har skabt en blomstrende forretning for AH Fragt A/S

VEJEN ER ÅRETS TRANSPORTKOMMUNE 2020 Den sydjyske kommune vinder prisen for andet år i træk

DSV PANALPINA A/S SATSER STORT PÅ INNOVATION

Efter opkøb styrker transportog logistikgiganten sit Innovation Lab

INTET ER FOR STORT FOR TORBEN RAFN A/S

Vognmandsfirmaet fra Sommersted kører sværgods rundt i hele landet og store dele af Nordeuropa

04 04 \ Vejen genvinder titlen som Årets Transportkommune 06 \ Lastbiler er en del af Vejens DNA 10 \ Kunden er altid i fokus hos AH Fragt 14 \ Årets regionale vindere 20 \ Fynsk landkommune springer højest – og vi er først lige begyndt 22 \ Årets Transportkommune stiller skarpt på branchens vilkår 24 \ D SV Panalpina styrker fokus på digital innovation 28 \ D igital udfordrer vil vende transportbranchen på hovedet

AH FRAGT A/S I VEJEN LEVERER VAREN

6 30 \ » Transportbranchen løser vigtige opgaver i samfundet, som vi ikke kan undvære« 34 \ Specialtransportør gør det umulige muligt 38 \ Vognmand Kold bytter affald med kvalitetsbark i Sverige 40 \ Der er styr på sikkerheden, når R&N Transport kører med nytårskrudt 44 \ Amazon Prime rykker tættere på – det vil ændre alle standarder 47 \ Mød en ansat i ITD koncernen: Anders Jessen

»Når det kommer til samfundsnyttig transport, så er det som regel ikke spørgsmålet, om det skal frem – men hvordan vi får det frem« Peder B. Nielsen, daglig leder hos Torben Rafn A/S

NYT OM T RA NSPOR T OG LOGIST IK

06.2020 Magasin for ITD's medlemsvirksomheder – om og for transportbranchen. Udgiver ITD Lyren 1 6330 Padborg Tlf. 7467 1233 CVR: 40 99 09 17 Ansvarshavende Carina Christensen cc@itd.dk E-mail: magasin@itd.dk Design & layout www.mediegruppen.net Tryk www.strandbygaard.dk Oplag 3.600 Medlem af Danske Medier Udgives 6 gange om året Forsidefoto: Hyldager Fotografi ISSN: 2597-1999

Vi holder Danmark kørende

t stærkt og moderne samfund har brug for stærke transportvirksomheder, der kan holde det i gang. Derfor er det også så vigtigt, at vores erhverv har optimale arbejdsbetingelser og rammevilkår for at kunne udfylde den vigtige samfundsopgave. Mange af dem skabes ude i kommunerne, hvor virksomhederne er etableret og kører en stor del af de mange kilometer, der tilbagelægges hver eneste dag. Et velfungerende vejnet og gode rammevilkår på transportområdet er fundamentet for vækst og arbejdspladser både lokalt og nationalt. Sammen skaber vi fremtidens vejgodstransport. Det ønsker ITD at sætte fokus på med kåringen af Årets Transportkommune. Vi vil gerne anerkende og fremhæve de kommuner, der gør en ekstra indsats for at tænke gode vilkår og faciliteter for vejgodstransporten ind i trafikplanlægningen og den lokale erhvervspolitik. Vinderne er de kommuner, der gør mest for at skabe gode kommunale rammevilkår for vejgodstrafikken. Vi uddelte prisen for første gang sidste år, hvor Vejen Kommune endte øverst på skamlen. Men det var tilsyneladende ikke nok, for den sydjyske kommune har gjort det igen i år, blandt andet takket være gode rastepladser og grønne tiltag. Stort tillykke med det! I dette nummer kan du således møde Vejens borgmester, Egon Fræhr, der fortæller, hvordan byråd og forvaltning trækker i samme retning for at skabe bedre forhold for et af de vigtigste erhverv i kommunen. Du kan samtidig læse om AH Fragt A/S, der driver vognmandsforretning i netop Vejen og er meget stolt af sin hjemkommune. Mød også Søren Steen Andersen, borgmester i Assens Kommune, der i år kan kalde sig årets højdespringer med et hop på 20 pladser. Det er godt gået. Du kan ligeledes læse om den dygtige særtransportør Torben Rafn A/S, som kører sværgods i hele landet og store dele af Nordeuropa. Det er en branche, som særligt i landets østlige del har lidt under alt for lange sagsbehandlingstider, der skader vognmænd, fordi de går glip af transportopgaver, mens de venter. Heldigvis har Rigspolitiet bebudet, at det skal være slut til nytår. Det er godt, for virksomhederne fortjener i den grad ordentlige arbejdsvilkår. Desuden kan du læse om DSV Panalpina A/S, der satser endnu mere på digital innovation efter sit store opkøb, og du kan møde den digitale iværksættervirksomhed Beacon, hvis ambitioner om at vende op og ned på transportbranchen viser, hvorfor det er så vigtigt, at vi herhjemme holder os på tæerne, når det kommer til den teknologiske udvikling. God læselyst – og ikke mindst god jul og godt nytår.

Vejen genvinder titlen som Årets Transportkommune Gode rastepladser og grønne tiltag sikrede for andet år i træk Vejen Kommune kåringen som Årets Transportkommune. Det glæder borgmester Egon Fræhr. For ham er prisen med til at vise, at kommunen er på rette spor. Lars Grubak Lohff

Hyldager Fotografi

e sidder særdeles tungt på titlen som Årets Transportkommune i Vejen. Prisen, som ITD satte i verden sidste år for at sætte fokus på de lokale rammer for vejgodstrafikken, er indtil videre blevet uddelt to gange. Sidste år gik den til Vejen Kommune – og det gør den således igen i år. – Det har Vejen Kommune al mulig grund til at være stolt af. Kåringen kommer ikke af sig selv. Vejen har været i skarp konkurrence med landets øvrige kommuner, og det er kun takket være sit stærke fokus på vejgodstransportens

Nyt om transport og logistik 06.2020

vilkår, at det er lykkedes endnu engang at sikre sig pladsen, siger ITD’s bestyrelsesformand Christian Sørensen Madsen, der på vegne af brancheorganisationen har overrakt prisen. Forbedrer sig hele tiden ITD’s kåring af Årets Transportkommune er baseret på en undersøgelse, som er gennemført af analysebureauet IRIS Group. Den trækker på både statistiske data og en spørgeskemaundersøgelse, som er udsendt til kommunerne, og i år var opløbet om titlen ekstra tæt. Vejens førsteplads skyldes blandt andet, at kommunen udmærker sig i forhold til

faciliteterne og kapaciteten på det lokale vejnet. Men den klarer sig godt på alle de fire parametre, der måles på. – Det er i sig selv imponerende. Det samme er Vejens vilje til hele tiden at forbedre sig og dermed også vejgodstransportens forhold. Kommunen sikrer gode parkeringsfaciliteter, den har øje for udvikling af vejnettet – for eksempel ved at sørge for, at modulvogntog kan komme frem. Der er lagt støjreducerende asfalt, og der er sikret adgang til tankstationer med alternative drivmidler. Det er bare nogle af de initiativer, kommunen har igangsat og fulgt til dørs, og derfor har Vejen også fortjent prisen,

ÅRETS TRANSPORTKOMMUNE Et velfungerende vejnet og gode rammevilkår på transportområdet er fundamentet for vækst og arbejdspladser både lokalt og nationalt. Derfor vil ITD gerne anerkende de kommuner i landet, der gør en ekstra indsats for at tænke gode vilkår og faciliteter for vejgodstransporten ind i trafikplanlægningen og den lokale erhvervspolitik. Det er baggrunden for, at ITD for andet år i træk kårer Årets Transportkommune i Danmark og i regionerne. Vinderne er de kommuner, der gør mest for at skabe gode kommunale rammevilkår for vejgodstrafikken

SÅDAN MÅLER VI KOMMUNERNE ITD's bedømmelse af kommunerne er baseret på, hvordan de klarer sig på følgende områder:

Det lokale vejnet

• Investeringsniveauet (drifts-og anlægsudgifter) på vejområdet i forhold til kommunernes størrelse • Udviklingen i budgetterne på vejområdet

Vægtning: 30%

Læs mere om de enkelte kommuners indsats på området på aaretstransportkommune.dk

Faciliteter og kapacitet siger Christian Sørensen Madsen, som også håber, at Vejen vil fortsætte med at gøre sig umage på området. – For kommunen tjener som inspiration for de andre, afslutter han. Prisen inspirerer Borgmester Egon Fræhr er glad og stolt over prisen. Årets Transportkommune er en pris, som kan vise ham og forvaltningen, at de arbejder i den rigtige retning, forklarer han. – Vi vil jo gerne, at vores virksomheder trives og har det godt. Vi har selvfølgelig en dialog med de enkelte virksomheder, men sådan en pris, og de parametre der måles på, kan også være med til at vise, om vi er på rette spor. Og ligesom vi kan inspirere andre kommuner, så inspirerer prisen vores medarbejdere og byrådet til at fortsætte det gode arbejde. Vi er glade for, at det er lykkedes, siger Egon Fræhr. Han fortæller, at byrådet netop har vedtaget en ny strategiplan, hvor transporterhvervet igen kommer til at fylde en hel del. – Ti procent af arbejdspladserne i Vejen Kommune ligger vel at mærke i transportvirksomhederne, og de andre virksomheder i kommunen har så sandelig også brug for at få transporteret varer. Så det er kun naturligt, siger Egon Fræhr.

• Parkeringskapacitet • Lokale veje til modulvogntog • Medfinansering af vejprojekter • Adgang til rastepladser og faciliteter • Grønne tiltag på vejområdet • Deling af data til trafikinformation

Vægtning: 30%

Regler, regulering og politik • Parkeringsregler og restriktioner • Hensyn i lokalplanerne • Adgang til erhvervsområder

• Strategier og planer på transportområdet • Prioriteringen af branchen i erhvervsindsatsen

Vægtning: 30%

Udlicitering og udbud

• Udliciteringsgrad inden for vejgodstransport • Udbudspraksis inden for vejgodstransport • Udbudspolitik i forhold til vejgodstransport

Vægtning: 10%

VEJEN KOMMUNE

Antal indbyggere

42.742 Antal arbejdspladser

20.000

â&#x20AC;&#x201C; heraf 2.000 alene i transportbranchen

Kilometer vej i alt

1.369

Kilometer lokal vej

1.310

Nyt om transport og logistik 06.2020

Lastbiler er en del af

Vejens DNA Vejgodstransport spiller en særdeles vigtig rolle i Årets Transportkommune Vejen. Transportbranchen tegner sig for godt ti procent af kommunens samlede antal arbejdspladser, og de øvrige af områdets store virksomheder er dybt afhængige af at få transporteret gods frem og tilbage. Derfor arbejder både byråd og forvaltning målrettet på at optimere forholdene – altid i dialog med transporterhvervet. Lars Grubak Lohff

Hyldager Fotografi

an siger, at navnet Vejen er tæt beslægtet med ordet ”bevæge”. Derfor er det også kun naturligt, at den sydjyske kommune mellem Kolding og Esbjerg er med allerforrest i feltet, når ITD med kåringen af Årets Transportkommune fremhæver de kommuner,

procent af det totale antal arbejdspladser her i kommunen. Det siger lidt om, hvor tæt forbundet vi er med branchen, siger borgmester Egon Fræhr (V).

der gør en særlig indsats for vejgodstransporten. I Vejen forstår de nemlig vigtigheden af transport. Hér rimer en sund vejgodstransportbranche på arbejdspladser, vækst og bosætning. Som tunge pulsslag kører talrige lastbiler hver dag ind og ud ad kommunen til og fra de mange store logistikvirksomheder, fødevareproducenter eller lagervirksomheder i området. Det har de gjort nærmest altid, og det kommer de til at gøre mange år endnu. – Transport og logistik er en af vores helt klare styrkepositioner. Vi har omkring 2.000 personer ansat direkte i transportbranchen, og det er omkring 10

sig i borgmesterstolen for det nye Vejen Kommune. I al den tid har transport spillet en central rolle i området. Men borgmesteren noterer sig, at der er sket noget med branchen den seneste tid. – Den slags virksomheder fylder mere i dag, end de gjorde for 20 år siden. Dengang havde vi måske flere små vognmænd, men dem, vi har i dag, er meget mere end en mand og en lastbil. Det er en branche i en fantastisk udvikling, der kan meget mere end bare at transportere varer fra a til b, siger Egon Fræhr. Når han er på besøg ved lokale transportvirksomheder, bliver han hver gang imponeret.

En fantastisk udvikling Han har været kommunens førstemand i 20 år. Først i det gamle Brørup Kommune, og da kommunerne Rødding, Brørup, Holsted og Vejen blev lagt sammen ved kommunalreformen i 2007, satte han

altid i dialog med virksomhederne selv, siger Egon Fræhr, som kan pege på to aktuelle projekter, der skal forbedre forholdene for lastbilerne. – Sidste år fik vi – i dialog med Vejdirektoratet – nye ramper på motorvejen ved Vejen Ø til stor glæde for erhvervslivet. Det følger vi op med at gøre det muligt for modulvogntog at komme til og fra i den del af byen, og der bliver lavet lyskryds, der er modulvogntogsvenlige, siger han. Desuden bliver den meget trafikerede Kærvej øst for Brørup udvidet og opgraderet. – Det er alle sammen projekter, der bliver til i tæt dialog med de lokale virksomheder, siger Egon Fræhr.

»Transport og logistik er en af vores helt klare styrkepositioner. Vi har omkring 2.000 personer ansat direkte i transportbranchen, og det er omkring 10 procent af det totale antal arbejdspladser her i kommunen. Det siger lidt om, hvor tæt forbundet vi er med branchen«

– Jeg bliver forbavset over at se, hvad de kan udrette med for eksempel digitale løsninger og lagerstyring. Snart er de lige så meget it-virksomheder, som de

Men borgmesteren understreger, at Vejen Kommune ikke sætter hårdt ind på området for at vinde priser. – Selvfølgelig er vi glade for prisen, og

Vi vil være med til at tage ansvar Et andet punkt, Vejen Kommune klarer sig godt på, er, når det kommer til parkeringskapacitet og adgang til rastepladser. Her mener borgmesteren dog, at kommunen kan klare sig endnu bedre. – Vi er klar over, at der er en udfordring. Derfor er vi ved at finde ud af, hvordan vi kan lave noget i den østlige del af byen, så vi kan få mere ordnede forhold. Det er noget, vi gerne vil være med til at tage ansvar for, men det skal udvikles i helt tæt dialog med virksomhederne, for de har størst kendskab til deres egne og chaufførernes behov og muligheder, siger Egon Fræhr. Generelt går det med den tætte dialog meget igen i borgmesterens tilgang til

er transportvirksomheder. Så gør det jo ikke noget, at Vejen Kommune er blandt de kommuner med højest dækning af fiberbredbånd – infrastruktur er meget mere end asfalt og rastepladser. Og når virksomhederne udvikler sig positivt, så udvikler kommunen sig positivt, siger Egon Fræhr.

vi ser det som et udtryk for, at vi klarer os godt på de områder, hvor vi gerne vil klare os godt. Men vores fokus er på arbejdspladser, at virksomhederne trives, og at kommunen fremstår som et attraktivt sted at være for erhverv og skatteborgere, siger Egon Fræhr. I ITD’s analyse fremhæves Vejen Kommune blandt andet for løbende at udbygge rutenettet for modulvogntog. Det er rigtignok noget, som har et stort fokus, fortæller borgmesteren. – Vi var hurtige til at sige, at når vi er en kommune med rigtig mange transportvirksomheder, så skal det også være muligt at køre med modulvogntog, fordi det har så mange fordele. Det sker

tingene. Også når det kommer til de grønne tiltag, hvor Vejen Kommune får ros for at etablere støjreducerende asfalt på sine veje og give adgang til tankstationer med alternative drivmidler. – Den grønne dagsorden fylder selvfølgelig noget hos os, men vi har ikke tænkt os at gå foran i et ideologisk korstog og beslutte, hvilke drivmidler virksomhederne skal satse på ved at skabe bedre adgang til det ene eller andet. Det er vigtigt, at det er i samklang med erhvervet, og vi kommer ikke til at presse på med noget. Men vi skal samtidig passe på med at komme på bagkant, så det er en balancegang, siger Egon Fræhr.

Egon Fræhr, Borgmester

Fokus er på virksomhederne Derfor er vejgodstransportbranchen også en branche, kommunen bruger mange kræfter på at understøtte. Det kommer tydeligt til udtryk, når ITD analyserer kommunernes indsats på området i forbindelse med Årets Transportkommune.

Nyt om transport og logistik 06.2020

Vejen Kommune opretter jobbank for transportbranchen Han tror også, at Vejen Kommunes popularitet hos transportvirksomhederne og lagervirksomhederne skyldes forhold, han ikke er herre over. For eksempel en glimrende placering i det sydjyske. – Vi ligger lige i smørhullet tæt på motorvejen, og vi er relativt tæt på Esbjerg Havn, Fredericia Havn, Hamborg Havn og Billund Lufthavn. Og så betyder det meget, at vi ikke har en stor, trafiktung by, man skal igennem for at nå ud til motorvejen. Der er direkte adgang, og det har afgørende betydning for de virksomheder, vi taler med, siger Egon Fræhr. Næste år er der kommunalvalg, og han har besluttet sig for, at han ikke vil stille op igen. I stedet overlader han ansvaret til yngre kræfter. Inden da vil han dog gerne nå at score hattrick i kampen om titlen som Årets Transportkommune. – Jeg vil igen understrege, at vi gør alt det her for virksomhedernes skyld. Men hvis de er glade, og det samtidig betyder, at vi kan få en pris, så tager vi hellere end gerne den med, siger Egon Fræhr.

Det er ikke altid nemt at skaffe kvalificeret arbejdskraft for virksomhederne. Det forsøger Vejen Kommune nu at imødekomme med en jobbank målrettet transportog lagerbranchen.

ransportbranchen skriger på arbejdskraft, og nu forsøger Vejen Kommune at besvare kaldet.

Det sker med oprettelsen af den såkaldte Jobbank for Transport og Lager, som skal understøtte en fortsat udvikling inden for transportog lagerbranchen ved at få opkvalificeret de ledige, der er interesseret i at arbejde i den slags virksomheder. – Idéen er at løfte folk med for eksempel et lastbilkørekort eller et kursus i håndtering af farligt affald, så vi får en pulje af arbejdsledige, der har et kendskab til branchen, så de ikke møder helt blanke op første dag, siger borgmester Egon Fræhr. Konceptet foregår på den måde, at de ledige bliver indkaldt til en

screening, som jobcentret foretager i samarbejde med den lokale uddannelsesinstitution DEKRA. Herefter udarbejdes en opkvalificeringsplan, der skal give den enkelte de basale færdigheder for at være en attraktiv arbejdskraft for branchen. Efter gennemgang af opkvalificeringsforløbet optages den ledige i jobbanken, hvor vedkommende præsenteres med billede, kontaktmulighed og et kort CV. Arbejdsgiverne har altså mulighed for selvbetjening, da de kan vælge selv at kontakte dem, de er interesseret i. Vejen Kommune har i forvejen lanceret en lignende jobbank inden for fødevarebranchen for nogle år siden, som medarbejderne trækker på erfaringerne fra. Planen er, at Jobbank for Transport og Lager sættes i gang inden årets udgang.

ÅRETS

TRANSPORT KOMMUNE 2020 Ve j g o d s t r a n s p o r t e n s l o k a l e v i l k å r

KUNDEN ER ALTID I FOKUS HOS AH FRAGT Vejen-vognmand Asbjørn Hansen bestræber sig på at levere fejlfrit og til tiden, og det er noget, kunderne kan lide. Hans virksomhed, AH Fragt A/S, har kun vokset sig større og større, efter han overtog et konkursbo for 11 år siden. Næste år er planen for alvor at træde ind i den digitale tidsalder – nu med sin datter ved sin side. Lars Grubak Lohff

Nyt om transport og logistik 06.2020

Hyldager Fotograf

et lyder måske simpelt, men det virker. Et konstant fokus på god, personlig kundeservice og en stram nulfejlskultur har skabt fundamentet til en blomstrende forretning for Asbjørn Hansen, direktør og ejer af AH Fragt A/S i Vejen. Særligt de sidste fire år har transportvirksomheden oplevet stor økono-

misk vækst, en markant udvidelse af medarbejderstab og flåden af lastbiler, og så er kunderne bare strømmet til. Faktisk er det på et niveau, så han selv bliver helt forbløffet over, hvordan tingene har udviklet sig. – Jeg havde aldrig i min vildeste fantasi forestillet mig, at det skulle blive sådan her, da jeg startede op med 15 biler. Men vi er bare blevet ved med at bygge på og bygge på, fortæller Asbjørn Hansen, som i dag driver en velsmurt trans-

portvirksomhed med knap 30 egne biler, 43 medarbejdere, over 250 faste kunder og omkring 300 bookinger hver dag. Benhård start Sådan har det bestemt ikke altid været. Tilbage i 2009 gik hans daværende arbejdsplads, LH Fragtcenter, hvor han arbejdede som kørselsleder, nedenom og hjem. Han blev overtalt til at købe stumperne, og det har han ikke fortrudt – i hvert fald ikke hvis du spørger ham i dag.

– Men havde du spurgt mig for otte år siden, om jeg syntes, det var en god idé, så havde jeg sagt nej. Det var en benhård start, og ingen troede på projektet. Jeg kunne heller ikke få banken med, så de første år kørte jeg uden en kassekredit, husker Asbjørn Hansen. Det var et langt, sejt træk, men sammen med en kerne af medarbejdere, der var taget med over i den nye konstruktion, fik han vendt udviklingen. Pludselig begyndte det at se lysere ud. – I begyndelsen handlede det primært om at tage os af den lille kundegruppe, som var blevet hos os efter konkursen, og som ikke ligefrem var blevet plejet særlig godt. Men efterhånden som tiden gik, og det gik fra mund til mund, at vi

– Vi har nogle seriøst gode folk, og de er grunden til, at vi er der, hvor vi er i dag. Det er jeg meget taknemmelig for. De er punktlige, de er professionelle, de er aldrig syge, og så er de lige så fleksible, som vi prøver at være over for dem. Vi har efterhånden rigtig mange, der har været i virksomheden i mange år, og det viser jo, at de også godt kan lide at være her, siger Asbjørn Hansen.

ydede en god service, så voksede den kundegruppe. Folk begyndte at få tiltro til, at vi kunne levere varen, fortæller Asbjørn Hansen.

på grund af noget sygdom. Men hun hang ved og er nu ansat til at stå for meget af det administrative i AH Fragt. – Jeg vidste faktisk med det samme, at det var hér, jeg skulle arbejde. Jeg føler pludselig, jeg har fundet min rette hylde, fortæller hun. Det har allerede været en stor gevinst for virksomheden at få et skud nyt blod ind på den måde, mener Asbjørn Hansen. – Hun er skarp, og hun kommer med en helt anden vinkel på tingene. Jeg ser kun den lige vej frem, men hun er lidt mere snedig og god til at bremse mig, siger han.

En aftale er en aftale Og det er den tilgang, han kører videre med, selvom kundegruppen i dag er betragtelig større, og virksomheden siden er flyttet i nyt, større domicil på Vestermarksvej i Vejen tæt på motorvejen. Mottoet er ”fragt til tiden”, når AH Fragt kører ud til kunder i hele landet med stykgods i form af for eksempel jern, maskiner, gartneriartikler og så meget andet, der kan stables på en lastbil. – Når vi har en aftale, så holder vi den. Det går vi op i med liv og sjæl, siger Asbjørn Hansen. Det er ikke noget, han bare siger for sjov. Direktøren indrømmer, at han ikke tolererer, at der bliver begået fejl. Det fylder meget i virksomheden. – Det er utrolig vigtigt for mig, at vores kunder føler, deres varer bliver håndteret professionelt. På 11 år har jeg haft måske to erstatninger på gods, der er blevet væk. Nu skal man ikke sige, man er 100 procent fejlfri, men det er altså tæt på. Og hvis det fuldstændig usandsynlige skulle ske, at vi begår en fejl, så finder vi en løsning hurtigst muligt og koste, hvad det vil. Her er ingen dumme undskyldninger, siger Asbjørn Hansen. Det stiller store krav til medarbejderne. Heldigvis føler direktøren, at han råder over nogle af de bedste.

Nyt om transport og logistik 06.2020

Næste generation Hansen Apropos medarbejdere, så har han det seneste år haft fornøjelsen af at have selskab af en på kontoret, han sætter særlig pris på. Egentlig skulle hans datter Christina Hansen, som oprindeligt er pædagog, bare lige hjælpe til i fars firma

AH FRAGT A/S

egne biler

medarbejdere Kører primært med stykgods. Tilbyder at tage imod gods inden klokken 22 og levere det næste dag i hele Danmark – sågar på Bornholm, som AH Fragt er specialister i at levere til Tømmer eksporttrailere om søndagen med levering om mandagen Kurérkørsel

2.000

kvadratmeter stort lagerhotel AH Fragt A/S er medlem af ITD

Satser på det digitale Christina Hansen vil dog ikke kun bremse sin far – hun vil også drive AH Fragt fremad. Blandt andet skubber hun gevaldig på, for at virksomheden omsider træder ind i den digitale tidsalder. Asbjørn Hansen erkender, at det ikke ligefrem er det, der har haft hans fokus. Selvom han trods alt har introduceret et elektronisk bookingsystem, så klares for eksempel fragtbreve og kørelister stadig i hånden. – Jeg forstår jo ikke, hvorfor vi skal røre ved de fragtbreve så mange gange. Alt det her med det digitale, elektroniske og automatiske vil jeg meget gerne være med til at implementere, så tingene kan optimeres og blive gjort lidt smartere, siger Christina Hansen. – Det er jo den vej, vi skal. Vi kan ikke blive ved med at vokse i det her tempo uden at udvikle os i den retning, og det bliver også noget, vi sætter ind med i 2021, garanterer Asbjørn Hansen. Ikke at AH Fragt bare skal blive ved med at vokse og vokse for enhver pris, understreger han. – Vi skal bevare en størrelse, hvor vi har fingeren på pulsen. I dag har vi en meget tæt relation til vores kunder, og det vinder vi meget på, fordi vi oplever, at det gør forholdet mere fleksibelt. Tit kan vi sammen finde ud af, hvornår og hvordan tingene kan leveres, så vi kan få kørslerne til at passe sammen, og vi kan minimere tomkørsel, siger Asbjørn Hansen. – Vi vil gerne kende navnene og adresserne på alle vores kunder. Det kan man godt kalde gammeldags, men det virker bare, siger Christina Hansen. Selvom hun kun har været i branchen i et lille år, er hun allerede faldet godt til. Hun vil da heller ikke afvise, at hun en dag kan overtage rattet i AH Fragt, når hendes far er parat til at overlade det til hende. – Det hele er stadig nyt, men det er klart, at jeg da gør mig nogle tanker i den retning, siger hun og tilføjer: – Heldigvis kan vi arbejde sammen i mange år endnu, før jeg skal finde ud af det.

Vejen er en rigtig vognmandsby Asbjørn Hansen er lokalpatriot og evig Vejen-dreng. Det overrasker ham ikke, at Vejen Kommune nu igen er kåret til årets transportkommune af ITD.

ange spørger Asbjørn Hansen, hvad det er for en figur, der er tegnet på alle lastbilerne i AH Fragt. Det er nemlig de færreste, der ved, at den er selve symbolet på den by, han er vokset op i. Tegningen viser den såkaldte Vejen-trold – faktisk hedder

altså er Vejen-dreng, og jeg skal være i Vejen. Derfor siger jeg også, at hvis jeg en dag skal afhænde min forretning, så skal det ikke være til nogen, der vil splitte den. Arbejdspladserne skal blive her, siger Asbjørn Hansen. Vejen Kommune er for andet år i træk kåret til årets transportkommune af ITD. Det overrasker ikke Asbjørn

den ”En Trold, der vejrer Kristenkød” – som er en skulptur fra 1896, der står som en del af et større springvand på Vejen Kunstmuseums museumsplads midt i byen. – Jeg er barnefødt i Vejen, og når man ser den trold, tænker man på Vejen. Når man er herfra, ved man, hvad det er, siger Asbjørn Hansen, som betragter sig selv som lidt af en lokalpatriot. – Da vi skulle bygge nyt, overvejede jeg faktisk at flytte til Kolding. Men jeg blev enig med mig selv om, at jeg

Hansen. – Vejen har altid været en stor vognmandsby og en stor transportby med mange store transportvirksomheder. Så det er da oplagt. Vi har altid oplevet kommunen som velvillig. Senest da vi skulle bygge nyt og for eksempel have tilladelse til at køre modulvogntog helt hen til det nye domicil. Det fik vi med det samme, og sådan har det generelt været hele vejen igennem. Så der har ikke været noget at komme efter, siger han.

ÅRETS REGIONALE VINDERE

SAMLET PLACERING NR. 1

REGION SYDJYLLAND

SAMLET PLACERING NR. 2

REGION MIDTJYLLAND

Samlet set viser målingen, at Vejen Kommune er Årets Transportkommune i Danmark igen i 2020 – og derfor også i Region Syddanmark. Vejen Kommune klarer sig godt på alle fire indsatsområder, men udmærker sig især i forhold til faciliteterne og kapaciteten på det lokale vejnet. – Vi er meget glade for at blive anerkendt som

Horsens Kommune i Region Midtjylland klarer sig godt på alle parametre men kan særligt roses for at arbejde aktivt på at tiltrække transportvirksomheder. Ligesom Horsens i år udmærker sig ved at have iværksat særlige corona-tiltag, som skal minimere risikoen for smittespredning blandt lastbilchauffører. – I Horsens Kommune investerer vi i disse år

Årets Transportkommune for andet år i træk. Det er vi især, fordi vi har mange transportvirksomheder i Vejen, og derfor har vi længe prioriteret at skabe de bedst mulige betingelser for vejgodstrafikken. Vi er vant til at indgå i dialog med transporterhvervet om deres behov og ønsker, og undersøgelsen bekræfter, at det, vi gør for lastbiltransporten, er det rigtige. Målingen viser overordnet set, at vi gør det godt på området, så det kan vi kun være tilfredse med, siger Egon Fræhr (V), borgmester i Vejen Kommune.

massivt i at forbedre vores infrastruktur. Det sker blandt andet i form af anlæg af nye omfartsveje og nye veje til vores store erhvervsområder med transportvirksomheder, og det understreger, at vi prioriterer en høj standard på vores vejnet og gode tilkørselsforhold til vores virksomheder. Kåringen er også et stærkt signal om, at Horsens har en rigtig god placering for virksomheder, der har behov for at transportere mange varer eller har behov for nem adgang til kvalificeret arbejdskraft. Og i disse corona-tider gør vi selvfølgelig også alt, hvad vi overhovedet kan for at undgå smittespredning blandt de mange lastbilchauffører, der gør holdt i Horsens, siger Peter Sørensen (S), borgmester i Horsens Kommune.

Nyt om transport og logistik 06.2020

»Det har en virkelig stor værdi for os som kommune at blive anerkendt som Årets Transportkommune i Nordjylland to år i streg« Ulla Vestergaard, borgmester i Thisted Kommune

SAMLET PLACERING NR. 9

REGION NORDJYLLAND Thisted Kommune i Region Nordjylland udmærker sig blandt andet ved, at størstedelen af kommunens vejgodstransportopgaver er i udbud og udlicitering. Det gælder både i forhold til dagrenovation, øvrigt affalds- og godsvognskørsel samt snerydning og saltning. Derudover har kommunen blandt andet også en god parkeringskapacitet for lastbiler. – Det har en virkelig stor værdi for os som kommune at blive anerkendt som Årets Transportkommune i Nordjylland to år i streg. Det har det, fordi de løsninger og investeringer, vi i det seneste år har lavet, blandt andet med fokus på hovedvejnettet A26/34 og A11, bedre parkeringsforhold og lokale udbud, er lavet sammen med erhvervslivet. Det, at kommunen og de lokale erhvervsdrivende kan gå sammen og i en dialog finde ud af, hvordan vi bedst understøtter hinanden og får trafikken til at glide bedst muligt, er rigtig vigtigt. Ikke alene af hensyn til erhvervslivet og forholdene for dem, men også for klimaet og naturen, hvor færre opbremsninger for de store lastbiler også betyder mindre brændstofforbrug og mindre forurening, siger Ulla Vestergaard (S), borgmester i Thisted Kommune.

Nyt om transport og logistik 06.2020

»Vi har mange transportog logistikvirksomheder i kommunen, som ikke kun skaber værdi for Høje-Taastrup, men for hele Danmark. Faktisk har vi siden 2010 næsten fordoblet antallet af arbejdspladser inden for transport« Michael Ziegler, borgmester i Høje-Taastrup Kommune

SAMLET PLACERING NR. 7

REGION HOVEDSTADEN

SAMLET PLACERING NR. 22

REGION SJÆLLAND

Høje-Taastrup Kommune i Region Hovedstaden klarer sig især godt med hensyn til faciliteter og kapacitet, da der for eksempel er god adgang for lastbiler til raste- og parkeringspladser. Vejgodstransporten er generelt prioriteret i kommunens erhvervsindsats, og der er taget flere forskellige hensyn til transporterhvervet i lokalplanerne. – Vi har mange transportog logistikvirksomheder i kommunen, som ikke kun skaber værdi for Høje-Taastrup, men for hele Danmark. Faktisk

Vordingborg Kommune i Region Sjælland opnår blandt andet en god placering inden for udbud og udlicitering, da størstedelen af kommunens vejgodstransportopgaver er i udbud og udlicitering. Derudover er der et relativt veludbygget rutenet for modulvogntog på de lokale veje, og kommunen har været med til at finansiere vejprojekter, der forbedrer tilgængeligheden til lokale erhvervsområder. – Med den kommende Femern-forbindelse ligger Vordingborg Kommune helt centralt placeret

har vi siden 2010 næsten fordoblet antallet af arbejdspladser inden for transport. Kåringen som Årets Transportkommune betyder meget for os, for virksomhederne vurderer selv gang på gang, at velfungerende transport og infrastruktur er det allervigtigste, når de for eksempel skal finde et sted at placere sig. Derfor lægger vi også meget vægt på at have en tæt dialog med transportvirksomhederne – jeg sidder selv med i vores transportog logistiknetværk for at have tæt kontakt med branchen. På den måde følger vi med i, hvad der rører sig for at kunne understøtte gode rammer og udviklingsmuligheder for virksomhederne, siger Michael Ziegler (K), borgmester i Høje-Taastrup Kommune.

mellem København, Malmø, Hamborg og Berlin. Vi har derfor arbejdet målrettet på at skabe gode adgangsforhold for de virksomheder, som vælger at udnytte den unikke placering og etablere sig her i kommunen. Vores veje skal være fremkommelige og sikre at færdes på, så vi både tilgodeser vores lokale virksomheder, vores borgere og de mange turister, som kommer hertil hvert år. Når vi laver nye rundkørsler på de større veje, så sørger vi for eksempel for at forberede dem til modulvogntog, hvis det kan blive relevant for vores virksomheder. Vi tillader ofte særtransporter, og samtidig prioriterer vi også højt at reducere antallet af uheld og tilskadekomne i trafikken blandt andet ved at etablere nye cykelstier og skolesikre veje, så vi kan passe godt på vores bløde trafikanter, siger Mikael Smed (S), borgmester i Vordingborg Kommune.

Hvor ligger din kommune på listen? BEDSTE TREDJEDEL

1 VEJEN

MIDTERSTE

DÅRLIGSTE

TREDJEDEL

33 Rudersdal (13)

64 Viborg (59)

2 Horsens (2)

34 Sorø (75)

65 Ringkøbing-Skjern (67)

3 Tønder (8)

35 Næstved (40)

66 Aalborg (32)

4 Vejle (3)

36 Rebild (55)

67 Solrød (52)

(1)

5 Silkeborg (53)

37 Rødovre (72)

68 Bornholm (74)

6 Favrskov (4)

38 Kalundborg (64)

69 Middelfart (10)

7 Høje-Taastrup (12)

39 Hørsholm

70 Haderslev (47)

8 Aabenraa (17)

40 Ishøj (42)

71 Slagelse (31)

9 Thisted (9)

41 Faaborg-Midtfyn (77)

72 Nyborg (79)

10 Aarhus (15)

42 Fredensborg (51)

73 Jammerbugt (84)

11 Hjørring (78)

43 Frederiksberg (61)

74 Faxe (62)

12 Sønderborg (7)

44 Helsingør (29)

75 Brøndby (36)

13 Norddjurs (27)

45 Struer (21)

76 Ringsted (46)

14 Odense (25)

46 Furesø (38)

77 Hvidovre (44)

(93)

15 Holstebro (58)

47 Egedal (94)

78 Gladsaxe (89)

16 Hedensted (19)

48 Ballerup (70)

79 Lemvig (73)

17 Fredericia (24)

49 Syddjurs (41)

80 Tårnby (86)

18 Albertslund (30)

50 Lyngby-Taarbæk (50)

81 Lolland (92)

19 Assens (39)

51 Vesthimmerland (60)

82 Guldborgsund (68)

20 Esbjerg (33)

52 København (49)

83 Gentofte (69)

21 Mariagerfjord (11)

53 Langeland (54)

84 Kerteminde (83)

22 Vordingborg (28)

54 Allerød (35)

85 Odsherred (76)

23 Køge (23)

55 Svendborg (63)

86 Stevns (91)

24 Ikast-Brande (16)

56 Halsnæs (82)

87 Odder (81)

25 Skive (20)

57 Gribskov (45)

88 Lejre (85)

26 Holbæk (57)

58 Herlev (37)

89 Varde (87)

27 Herning (71)

59 Skanderborg (6)

90 Hillerød (43)

28 Nordfyn (62)

60 Roskilde (18)

91 Dragør (90)

29 Greve (80)

61 Glostrup (66)

92 Brønderslev (56)

30 Randers (88)

62 Billund (14)

93 Frederikssund (34)

31 Frederikshavn (22)

63 Vallensbæk (65)

94 Morsø (48)

32 Kolding (5)

Placering i 2019 i parentes

På grund af særegne rammevilkår indgår de fire ø-kommuner Fanø, Læsø, Ærø og Samsø ikke i målingen.

Nyt om transport og logistik 06.2020

Ring til

os på

87 31 8

7 85

Vælg Tryg og få ekstra fordele ITD har en attraktiv aftale med Tryg om forsikringer til medlemmerne. Aftalen giver dig fordele og services, som er med til at gøre din hverdag tryg. Vælg os og få blandt andet: • Adgang til rådgivere med speciale inden for vognmandsbranchen • Adgang til særlige fordele og dækninger udviklet i samarbejde med ITD • Fordelagtige priser på vejhjælp gennem SOS International • Kompetent skadebehandling fra sværgodstaksatorer og transportspecialister • Månedsbetaling gennem ITD • Mulighed for bonus fra TryghedsGruppen - typisk 8 % Læs mere på tryg.dk/erhverv/partner/itd eller ring til os på 87 31 87 85

FYNSK LANDKOMMUNE SPRINGER HØJEST – og vi er først lige begyndt Assens Kommune er dette års højdespringer ved Årets Transportkommune 2020 med et imponerende hop fra nummer 39 til nummer 19. Det glæder borgmester Søren Steen Andersen, som endda barsler med endnu flere gode tiltag til fordel for vejgodstransportbranchen. Lars Grubak Lohff

Assens Kommune

ASSENS KOMMUNE he best is yet to come. Søren Steen Andersen (V), borgmester i Assens Kommune, er ikke et øjeblik i tvivl om, at den fynske landkommune

har mere at byde på, når det kommer til transportområdet. Assens er ellers højdespringer ved Årets Transportkommune 2020 med et imponerende hop på 20 pladser, fra sidste års 39. plads til en 19. plads i år. Men der er potentiale til mere, mener borgmesteren. – Vi ligger godt for de centrale færdselsårer i landet – vi har store veje, der skærer igennem kommunen, lige som E20 er ved at blive udvidet til tre spor. Men der er mere og andet, end ITD’s undersøgelse viser, siger Søren Steen Andersen. Assens Kommune er en relativt tyndt befolket landkommune med 946 kilo-

Nyt om transport og logistik 06.2020

meter vej, som kommunen har ansvaret for. De senere år har der ikke været så mange penge til at vedligeholde det store vejnet, men udligningsreformen – som omfordeler 19,3 milliarder kroner til fordel for særlig yderkommunerne – har givet Assens luft til at vifte lidt med ørerne. – Med udligningsreformen har vi fået flere midler, så vi har fordoblet vores asfaltbudget til næste år. Vi har ikke kunnet udmærke os ved at sætte rigtig mange penge af til ny, jomfruelig asfalt de senere år, men det får vi penge til nu. Jeg håber, det kan løfte os endnu mere, siger Søren Steen Andersen, som også kan berette om en kommende nyetablering af en rundkørsel og et lyskryds ved Vissenbjerg, som er et af kommunens erhvervsområder, mens et eksisterende lyskryds bliver opgraderet. – Desuden har vi lavet elektroniske hastighedsskilte på nogle strækninger,

Antal indbyggere

40.965

Kilometer vej i alt

972

Kilometer lokal vej

946

Kilometer øvrig vej (statslig)

HØJDESPRINGERE FRA 2019 TIL 2020 REBILD KOMMUNE

19 pladser frem til nr. 36 i 2020 Kommunen er blandt andet begyndt at dele data og trafikinformation (via OTMAN) og har indført en officiel udbudsog indkøbspolitik for vejgodstransport samt forbeholdt erhvervsområder nær hovedfærdselsårer til transport og distribution.

så vi kan læse trafikken og skabe et bedre flow, når der ikke kommer trafik fra siden, siger han.

NORDDJURS KOMMUNE

Tæt og hurtig dialog Men selvom han mener, kommunen er til mere end en 19. plads, blev han alligevel overordentlig glad, da han læste om det store spring i forhold til sidste år. – For vi er meget optaget af, at vores erhvervsliv har det godt, og en del af det er jo at kunne blive forsynet fra deres underleverandører og at komme af med deres varer på en god måde. Vores forvaltning er opmærksom på at have en tæt og hurtig dialog med vores virksomheder, hvis der skulle være noget, siger Søren Steen Andersen. Det kan være små greb, der kan gøre en verden til forskel. Han nævner bedre skiltning til de enkelte virksomheder som et eksempel. – Det kan lyde banalt, men det betyder enormt meget for dem. For dårlig skiltning kan betyde, at en lastbilchauffør kører forvirret rundt i et villakvarter og spilder sin tid, og i den verden er tid jo i sandhed penge. Vi kommer aldrig til at lave en stor omfartsvej til 90 millioner kroner med vores økonomi, men vi kan skrue på den slags ting, siger Søren Steen Andersen. Målet er, naturligvis, at kunne kalde sig Årets Transportkommune 2021. – Det er da en fin ambition at have. Hele grundlaget for vækst er varer og menneskets ubesværede bevægelse fra ét sted til et andet. Det vil vi gerne være med til at understøtte, siger Søren Steen Andersen.

14. pladser frem til nr. 13 i 2020 Skyldes blandt andet, at kommunen fra 2019 til 2020 har hævet budgettet markant til vedligeholdelse, forbedring og udvikling af det lokale vejnet.

ESBJERG KOMMUNE

13 pladser frem til nr. 20 i 2020 Kommunen har især forbedret sig i forhold til regler, regulering og politik. Ifølge kommunen er det nu blandt andet blevet muligt at etablere private overnatningstilbud i erhvervs- og industriområderne.

ASSENS KOMMUNE 20 pladser frem til nr. 19 i 2020

Skyldes blandt andet bedre hensyn til vejgodstransporten i lokalplanerne og øget fokus på branchen i den lokale erhvervspolitik.

ÅRETS

TRANSPORT KOMMUNE 2020 Ve j g o d s t r a n s p o r t e n s l o k a l e v i l k å r

Årets Transportkommune stiller skarpt på branchens vilkår

Målingen bag Årets Transportkommune er baseret på en række objektive indikatorer, som de enkelte kommuners lokalpolitikere har direkte indflydelse på. Det adskiller undersøgelsen fra andre analyser af kommunernes erhvervsvenlighed, der er mere afhængige af virksomhedernes sindelag og temperament.

Lars Grubak Lohff

Hyldager Fotografi, IRIS Group

vor har lastbilerne og chaufførerne de bedste forhold, hvor har transportvirksomhederne gode rammevilkår, og hvilke kommuner tænker den tunge transport ind i deres planlægning? Det spørgsmål sætter ITD sig for at besvare med sin årlige kåring af Årets Transportkommune. Målingen blev introduceret sidste år og er tænkt som et årligt indslag, der skal stille skarpt på vejgodstransportens udfordringer og muligheder i det ganske land. Sådan en analyse kræver en solid metode for at komme frem til et retvisende

Nyt om transport og logistik 06.2020

resultat. Den har ITD udviklet i tæt samarbejde med konsulenthuset IRIS Group, som har været ansvarlig for at indsamle data og gennemføre målingen. Underdirektør i IRIS Group, Anders Asboe Christensen, var med til at udvikle konceptet, da ITD sidste år kårede den første vinder af Årets Transportkommune. Han fortæller, at det fra begyndelsen har handlet om at lave en måling, som er så objektiv som muligt. – Med denne måling kan man stille kommunerne op på en række og bedømme dem objektivt i forhold til, om de gør det godt eller mindre godt. Målingen af Årets Transportkommune differentierer

sig samtidig fra de målinger af lokale erhvervsvilkår, der findes i forvejen. De analyser er i høj grad baseret på virksomhedernes opfattelse og følelser for kommunen, og de indeholder ofte mange forhold, som er uden for kommunens indflydelse. Målingen af Årets Transportkommune ser derimod kun på forhold, som kommunerne selv har mulighed for ændre, fortæller Anders Asboe Christensen. Objektivt og relevant At måle virksomhedernes opfattelse af erhvervsvenligheden kan sådan set være en udmærket måde at gøre det på, fort-

»Kommunerne synes, det er både meningsfuldt og befriende i forhold til andre målinger, hvor de bedømmes for noget, der er uden for deres indflydelse« Anders Asboe Christensen, underdirektør i IRIS Group

sætter han. Men der er også betydelige ulemper, der kan sløre billedet. – Der kan være små irritationsmomenter, der fylder meget i forhold til, hvad det

enkelte kommuners resultater på en fair måde. – For hvordan stiller man Aabenraa op imod Frederiksberg eller Guldborgsund

egentlig er, der er væsentligt for at drive en virksomhed og skabe lokal vækst og udvikling. Derfor blev vi alle hurtigt enige om, at vi skulle fokusere på noget, der er objektivt, relevant og særegent for vejgodstransportbranchen. Vi kunne også opstille et hav af indikatorer, der har betydning for ITD’s medlemmer såsom sagsbehandlingstider, gebyrer eller andre lokale regulatoriske forhold, men mange af de ting er med i de andre målinger og har mere bred relevans på tværs af erhverv. Det skærer vi fra, siger Anders Asboe Christensen. Desuden har det været vigtigt for målingens styrke, at der kun er tale om indikatorer, som lokalpolitikerne har direkte indflydelse på og kan påvirke med deres beslutninger. – Jeg synes, det er en rigtig stærk tilgang, og kommunerne synes, det er

over for Aarhus? Alle kommuner har forskellige rammevilkår, strukturer, størrelser og demografier. Derfor har vi valgt at kigge på udgifterne over en periode på tre år og holde det op imod befolkningstallet og længden på det lokale vejnet, fortæller Anders Asboe Christensen. De tre andre indsatsområder er baseret på en spørgeundersøgelse, kommunernes tekniske forvaltninger har besvaret. – Det er primært meget faktuelle spørgsmål, de kan besvare med ja eller nej. Der er dog også spørgsmål, hvor de for eksempel har svaret på, om de har bidraget økonomisk til grønne projekter. Så har vi tvunget dem til at uddybe og beskrive, og så har vi vurderet svarene bagefter. På den måde undgår vi, at en kommune får point, fordi en embedsmand synes, det er et grønt projekt

både meningsfuldt og befriende i forhold til andre målinger, hvor de bedømmes for noget, der er uden for deres indflydelse og lidt for afhængig af virksomhedernes sindelag og temperament, siger Anders Asboe Christensen.

at plante et træ i en rundkørsel, siger Anders Asboe Christensen.

Registerdata og spørgeskema I undersøgelsen måles der på fire overordnede indsatsområder: det lokale vejnet, faciliteter og kapacitet, udlicitering og udbud samt regler, regulering og politik. Det første indsatsområde, det lokale vejnet, er primært baseret på offentligt tilgængelige registerdata. Her er øvelsen så, hvordan man kan sammenligne de

Flot tilslutning I år har 56 kommuner besvaret spørgeskemaet. – Det, synes jeg, er en flot tilslutning, og de fleste er gået seriøst og konstruktivt til det. Jeg tror, det har gjort en forskel, at vi har udarbejdet et detaljeret metodenotat og været klare i vores kommunikation om, hvad vi måler på. Næste år kan vi så overveje at begynde dialogen lidt tidligere med dem, der ikke har deltaget, så vi kan komme højere op, siger Anders Asboe Christensen.

IRIS GROUP Et konsulenthus, der bygger bro mellem erhvervslivets behov og fremtidens erhvervs- og innovationspolitik IRIS Group er specialiseret i analyser og rådgivning inden for de politikområder, der har stor betydning for erhvervslivets rammebetingelser og for vækst og velstand i Danmark. Husets analyser og rådgivning bygger på mange års erfaring med både politikudvikling, analyse og evaluering. IRIS Group er specialister i virksomhedsanalyser, sektoranalyser, trendanalyser, evalueringer, samfundsøkonomiske analyser, internationale benchmarkanalyser samt i at udvikle indikatorer, der skaber overblik og beslutningskraft

Målingen adskiller sig fra sidste års model med tilføjelsen af en række nye spørgsmål angående parkeringsregler, regler for overnatning og – meget aktuelt – tiltag til reduktion af smitterisiko i forbindelse med corona. – Det er selvfølgelig godt med stabilitet og kontinuitet i sådan en måling, men det skaber også noget værdi, at vi kan tilføje aktuelle indikatorer fra år til år, siger Anders Asboe Christensen. Foruden at rangere landets kommuner i forhold til hinanden, får hver enkelt kommune en række forslag til, hvor de kan forbedre sig. Det skal primært bruges som afsæt til at gå i yderligere dialog. – Forslagene er genereret ud fra deres besvarelser, hvor vi ser på, hvor de klarer sig mindre godt i forhold til de andre, og så formulerer vi forslag ud fra det. I sig selv har det begrænset værdi, men som afsæt for dialog har det høj værdi. Og det er præcis det, ITD vil opnå med det, siger Anders Asboe Christensen.

Nyt om transport og logistik 06.2020

DSV Panalpina styrker fokus på digital innovation DSV har på små 15 måneder gennemført den fulde integration af sit største opkøb nogensinde, schweiziske Panalpina. CIO Jesper Riis har stået i spidsen for den omfattende it-sammenlægning, som har handlet om at forene de to it-organisationer og skabe et ensartet og let skalérbart systemlandskab. I den proces har han haft et særligt fokus på at sikre, at digital innovation har de bedste vilkår i den nye konstellation. Lars Grubak Lohff

DSV Panalpina A/S

vis man vil frem i verden, er man nødt til at være først med de gode idéer, der kan tegne fremtiden for en hel branche. Det er de bevidst om i en af verdens største transportvirksomheder, danske DSV Panalpina A/S, hvor innovation betragtes som en vigtig

fortæller CIO Jesper Riis, som har stået i spidsen for den del af integrationen, der relaterer sig til it og teknologi. – Når vi laver sådan en sammenlægning, så bruger vi meget energi på at sikre, at de gode, innovative tiltag – i mit tilfælde på it-området – kommer med over i den nye konstellation. Panalpina havde et innovationsteam, som til en forveksling lignede vores Innovation Lab.

at det er vigtigt at have fokus på, siger Jesper Riis.

forudsætning for vækst og afgørende for konkurrenceevnen. For to år siden gav det daværende DSV sin egen innovationsafdeling – Innovation Lab – et løft med et permanent budget til at finansiere nye, spændende projekter. Og for lige at understrege alvoren satte administrerende direktør Jens Bjørn Andersen sig for bordenden. Siden har DSV overtaget den schweiziske konkurrent Panalpina, og de seneste 15 måneder har organisationen knoklet for at gennemføre en integration af virksomheden, som inden sammenlægningen havde 14.500 ansatte i 70 lande. Det er en proces, der har sat yderligere skub i arbejdet med digital innovation,

Så vi valgte ganske enkelt at lægge de to afdelinger sammen for at styrke udviklingen på den måde, siger Jesper Riis. Det var noget, der stod højt på tjeklisten over mål, der skulle opfyldes i forbindelse med sammenlægningen, fortsætter han. – Der er naturligvis de helt klassiske mål med synergier, der skal opnås, og systemer der skal strømlines, men innovationsdelen var også en af de ting, vi tog fat i ret tidligt. Ved at styrke den her muskel fik vi hurtigt samlet de innovative idéer ind, der ikke allerede var modnet og ude og fungere i de relevante forretningsområder. Min erfaring fra tidligere sammenlægninger har vist,

endnu blot noget, man holder øje med, mens 3D-print og digital tekstanalyse er i teststadiet og dermed tættere på forretningen. Softwarerobotter og realtidsplatforme samt oversættelse med kunstig intelligens er blandt de teknologier, der allerede er taget i brug i relevante afdelinger. – En organisation kan kun bære så mange forandringer, før både it og forretning bliver presset. Det gælder under såvel som efter en sammenlægning. Kunsten er at vælge de rigtige teknologier at satse på og arbejde videre med. Der kan Innovation Lab være med til hurtigt at finde ud af, hvad der virker og bidrager med vækst, og hvad der ikke gør, siger Jesper Riis.

Kunsten er at vælge rigtigt I sit arbejde med innovation har DSV Panalpina udviklet en såkaldt teknologiradar, som er et dynamisk øjebliksbillede på, hvordan virksomheden betragter forskellige idéer og teknologier. For eksempel er udviklingen af selvkørende lastbiler

DSV PANALPINA A/S Dansk transportog logistikkoncern med 55.000 medarbejdere i mere end 80 lande fordelt i Europa, Nord- og Sydamerika, Asien, Mellemøsten, Afrika og Australien. Hovedsædet er i Hedehusene En række opkøb gennem tiden, senest schweiziske Panalpina i 2019, har gjort DSV Panalpina til verdens fjerdestørste globale speditionsselskab Sidst i oktober købte DSV Panalpina Prime Cargo af japanske Mitsui-Soko Group DSV er opdelt i divisionerne Road, Air og Sea DSV Road A/S er medlem af ITD

De to innovationsafdelinger fra henholdsvis DSV og Panalpina viste sig fra begyndelsen at supplere hinanden godt. Mens DSV’s Innovation Lab for eksempel havde arbejdet meget med et nyt dronesystem til lageroptælling – som nu implementeres i flere af virksomhedens lagerbygninger – var Panalpinas innovationsfolk for eksempel lidt længere fremme med it-understøttelse inden for bæredygtighed og miljø. – DSV har naturligvis også selv arbejdet meget med det, men Panalpina har udviklet et rigtig godt system til at lave CO2-beregninger på transporter helt ned i detaljen. Med det kan vi estimere CO2-udledningen på en forsendelse på tværs af flere operationelle trin, for eksempel fly, skib og lastbil. Det har vi taget med over i DSV Panalpina, og det har vi været rigtig glade for. Derfor investerer vi også endnu mere i det, fordi det er et vigtigt område, siger Jesper Riis.

Nyt om transport og logistik 06.2020

»Kunsten er at vælge de rigtige teknologier at satse på og arbejde videre med. Der kan Innovation Lab være med til hurtigt at finde ud af, hvad der virker og bidrager med vækst, og hvad der ikke gør« Jesper Riis, CIO i DSV Panalpina A/S

Man risikerer at tabe idéerne I dag foregår innovationsarbejdet på den måde, at afdelingen tager idéer ind, gerne fra kunderne, og så er der midler og kompetencer til at arbejde videre med dem, der er potentiale i, så de kan modnes og testes. – Og hvis vi så kan se en business case i det på den lange bane, så laver vi en investering og flytter det ud af Innovation Lab og over i et almindeligt projekt, siger

Jesper Riis, som dog understreger, at det langt fra er al innovation, der opstår i den dedikerede afdeling. – Det foregår overalt i organisationen og sammen med kunderne. Men jeg tror på, at man risikerer at tabe nogle idéer, hvis man ikke har et Innovation Lab. Det kan være enormt komplekst at komme i gang med den slags, især fordi der tit er tale om frontløber-teknologier. Her har vi viden til rådighed, vi kan alliere os med

ekstern ekspertviden, og vi kan sætte fart på og få det gjort konkret, så det kan bruges forretningsmæssigt. I sidste ende handler det jo om at øge produktiviteten, blive mere transparent og tilbyde ekstra servicer til vores kunder. Ellers er det ikke interessant for os, siger Jesper Riis. Netop derfor er Innovation Lab også en afdeling, hvor man gerne må fejle, understreger han. – Det er bedre, det sker hér, end at vi ruller det ud i forretningen, og så viser det sig ikke at give den værdi, vi havde regnet med. Det er penge godt givet ud at have folk, der arbejder fuld tid med det her, siger Jesper Riis. Uden at ville sætte præcis tal på, hvor meget DSV Panalpina rent faktisk inve-

– Vi blander det, så både det forretningsmæssige og teknologien er repræsenteret. Det bliver stærkere af, at vi ikke ser det fra udelukkende et teknologieller et forretningssynspunkt. Desuden er det vigtigt, at vi har ledelsen med for bordenden, så vi har både forretning, it og øverste ledelse til at lave prioriteringen, siger Jesper Riis.

sterer i innovationsarbejde, vil han godt afsløre, at der er tale om en betragtelig investering. – Det er ikke småpenge. Det er mange penge, siger han. Afdelingen udgøres af lige dele medarbejdere fra GCO (Group Commercial Organisation, red.) og it-folk i både Schweiz og Danmark. Den kombination er vigtig, mener Jesper Riis.

kan også se, at kunstig intelligens og machine learning kan gøre en forskel. Vi har rigtig mange data fra transporter i hele Europa, og hvis vi kombinerer det med kunstig intelligens, kan vi få systemet til at lave estimater på baggrund af historiske data. Så i tillæg til den basisviden, vi har, og det vores systemer fortæller os, kan vi lave en validering op mod historiske data om for eksempel trafikmønstre,

Kunstig intelligens og machine learning Apropos prioritering, så er det lige nu systemer, der kan beregne ankomsttidspunktet – estimated time of arrival eller bare ETA – der står højt på listen i innovationsafdelingen, fortæller han. – Vi har det jo allerede i dag, men vi

Technology radar Technology radar

og det vil alt andet lige gøre det endnu mere nøjagtigt. Det er noget, vi arbejder en hel del med, og det er kun noget, der kommer mere af, siger Jesper Riis. – Vi ser for eksempel også efterspørgsel på sensorer på pallerne, så kunderne kan følge med i, hvor hver enkelt befinder sig i verden. Det der med data og datakvalitet bliver generelt mere og mere vigtigt i vores branche. Det kan bruges til at optimere interne processer og forsyningskæden, give yderligere transparens og i det lange løb øge produktiviteten. Det er det, vi ønsker for os selv og vores kunder, siger Jesper Riis. Og så tror han på, at udviklingen i branchen vil føre til, at digitalisering og digital innovation bliver en endnu vigtigere parameter i bestræbelserne på at opnå de ting. – Det vigtigste vil naturligvis altid være den fysiske transport, så kunderne får de rigtige produkter på det rigtige tidspunkt. Men der bliver større og større efterspørgsel på servicer, vi kan pakke den fysiske transport ind i, og her kommer it og innovation til at blive en mere og mere aktiv spiller, siger Jesper Riis.

Track

Assess

Quantum computing

Augmented reality Warehouse operation – Pick n’ Packing

Blockchain Digital signature authentication

Test Self driving vehicles Conversational AI Costumer and internal operations chatbot

Computer Vision Reading scanned documents

Drones (air) Warehouse inventory management

Adopt

Internet of Things Digital Tracking freight platforms shipments and Customer assets Robotic Process engagement and Automation integration +150 robots for invoice and customs documents handling Real Time Data Platform Cloud Multi Cloud enabled services and Hybrid Computing Platform

3D printing Showroom

Advanced Analytics Churn prediction

AI translation Automatic translation for support Customer integrations API

Automated Guided Vehicle Warehouse use

5G network

ML / AI ETA prediction and early warnings on potential delay, OCR etc.

High-speed database technologies Real time collection and distribution of data

Text analysis Contextual analysis of invoice, customs and legal documents Customer integrations Mapping advanced tools for easy integration to customers

DSV Panalpinas Technology Radar, som viser, hvilke teknologier virksomheden følger med i, hvilke den

1 | DSV - Place, Day Month Yearden tester, og hvilke den har taget i brug. Illustration DSV Panalpina A/S. overvejer, hvilke

DIGITAL UDFORDRER VIL VENDE TRANSPORTBRANCHEN PÅ HOVEDET London-baserede Beacon har planer om at udfordre det etablerede og skabe en platform, der tilbyder både spedition og finansiering af gods. En kombination, som kan føre til lave fragtomkostninger og på sigt måske helt gratis vejgodstransport. Næste år vil det digitale speditionsfirma udvide internationalt, og Skandinavien er i spil.

F 28

Lars Grubak Lohff

Beacon

raser Robinson mener tilsyneladende, han har fundet opskriften på at vende op og ned på hele transportbranchen. Han var direktør for taxabranchens og fagbevægelsens deleøkonomiske hovedpine, Uber, i Europa, Mellemøsten og Afrika frem til 2017, og inden da kunne man finde ham

deres logistikbehov men også løse deres problemer med begrænset arbejdskapital, tilbyder Beacon en enklere og mere komplet løsning, som også økonomisk er mere interessant, fortæller Fraser Robinson.

i ledende roller i en række virksomheder inden for tech og internethandel, heriblandt rejseplatformen lastminute.com. Nu er han direktør i den blot to år gamle digitale virksomhed Beacon, som han har stiftet sammen med den tidligere chef for Ubers russiske afdeling Dmitri Izmailov. Ambitionen er at blive globalt førende på området for logistik og finansiering af gods. Han betragter sin nyeste opfindelse som en kombineret fintech-, der er en samlet betegnelse for finans og teknologi, og logistik-startup, og dén tilgang skal være med til at skille Beacon ud fra mængden. – Ved at samarbejde med vores kunder om ikke kun at imødekomme

af gods, også kaldt trade finance, til kunder, der arbejder med international handel. Tit og ofte kræver leverandører betaling for varen, før den er sendt, og med transporttider på potentielt flere måneder, hvis det foregår til søs mellem kontinenter, har importøren af varen behov for mellemfinansiering for at holde forretningen kørende. Normalt går virksomheder til banken efter den slags, men Beacon vil tilbyde det som en slags pakkeløsning sammen med transporten, så de hurtigt kan lukke det store hul i pengestrømmen, der opstår, når leverandøren skal have sine penge lang tid før, virksomheden kan få betaling fra sine egne kunder.

Nyt om transport og logistik 06.2020

Konkurrencedygtige priser Problemet med begrænset arbejdskapital skal løses ved at tilbyde finansiering

Den slags ydelser er der penge i, og det kan give nogle fordele på transportdelen, mener Fraser Robinson, som ser kombinationen som noget, der potentielt kan ændre branchen. – Ved at tilbyde både transportog finansieringsservicer kan vi samle vores overskud med henblik på at sikre, at vores priser på vejgodstransport er yderst konkurrencedygtige. Måske når vi endda dertil, hvor vi i nogle tilfælde vil kunne tilbyde gratis vejgodstransport. Men der er vi ikke endnu, og der er ikke truffet nogen beslutning om det, siger han.

»Måske når vi endda dertil, hvor vi i nogle tilfælde vil kunne tilbyde gratis vejgodstransport« Fraser Robinson, direktør i Beacon

AMAZONSTIFTER TROR PÅ PROJEKTET Tidligere på året lykkedes det Beacon at rejse 15 millioner dollar i en investeringsrunde. Blandt investorerne var Jeff Bezos, stifter og administrerende direktør for Amazon, og den amerikanske kapitalfond 8VC På det tidspunkt meddelte virksomheden, at intentionen var at bruge midlerne til at styrke holdet og investere i teknologi samt øge sin internationale tilstedeværelse

og den allestedsnærværende digitale sky skal være med til at drive værket. – Den er udviklet til at gøre vores driftsenhed mere effektiv, så vi kan tilbyde en overlegen kundeoplevelse. I sidste ende vil vi være i stand til at forudsige kundernes behov og have det Sådan en forretningsmodel vil unægteligt føre til, at den lille startupvirksomhed med små 75 medarbejdere har store summer ude at svømme ved kunderne. Det stiller krav til kvaliteten af risikovurderingen. – Som med ethvert finansieringsprodukt skal du, når du laver et lån, vurdere kundens kreditværdighed og se, hvor rettidigt de betaler deres leverandører. Vi har en intern kreditmodel til at vurdere kreditrisikoen for hver enkelt kunde, så vi kan fastlægge den passende rentesats. Jo mindre risikabel en virksomhed er, jo lavere er renten, fortæller Fraser Robinson.

Digitale helt ind til benet Han medgiver, at Beacon ikke er det første speditionsfirma til at tilbyde finansiering af gods. – Igennem den research, vi har udført, har vi hørt om enkelte etablerede speditionsfirmaer, der tilbyder en slags trade finance, men vi er ikke sikre på, hvor bæredygtigt eller vellykket det har været. Vi er bestemt ikke stødt på nogen, der gør det lige så holistisk – helhedsorienteret – som vi gør, siger Fraser Robinson. En anden ting, der i høj grad adskiller Beacon fra mængden, mener han, er virksomhedens markante investeringer i sin egen, interne teknologi. Kunstig intelligens, data, automatiseringsteknologi

hele klappet og klar, inden de beder om det, og vi kan stille de vigtige spørgsmål i stedet for bare at vente på ordrer, siger Fraser Robinson og tilføjer, at de fleste af Beacons nuværende kunder – primært små og mellemstore virksomheder – selv er meget digitale. – Vi arbejder med kunder i en bred vifte af sektorer, men overvejende e-handelsvirksomheder. Lige nu er Beacons ydelser kun tilgængelige for kunder baseret i Storbritannien. Men planen er at udvide til flere lande næste år. – Og hér er Skandinavien bestemt et marked, vi kigger på, siger Fraser Robinson.

»Transportbranchen løser vigtige opgaver i samfundet, som vi ikke kan undvære« Som transportordfører vil Anne Valentina Berthelsen (SF) give støtte til, at transportbranchen kommer på grønt brændstof – fordi fremtiden er grøn, uanset om vi vil det eller ej. Men hun insisterer også på, at vi skal fragte mere gods på togskinner.

N Carsten G. Johansen

William Vest-Lillesø

ogle gange pakker politikerne budskabet ind. De vil ikke sige deres mening ligeud, hvis de tror, at modtageren er uenig. Anne Valentina Berthelsen, der i efteråret 2019 tiltrådte som transportordfører

tanker på Christiansborg. Det gælder på transportområdet såvel som på områderne for EU, Forsvar og Indfødsret, hvor hun også er sit partis ordfører. Som ung SF’er tager hun ikke mindst ansvar for en grøn dagsorden. – Forbrugerne vil have grøn omstilling, og som politikere skal vi give dem muligheden, så de kan gennemskue markedet

– Jeg er fra Lolland, og jeg kommer fra en fagforeningsfamilie. Transportudvalget har en god politisk kultur, og medlemmerne af udvalget er nogle typer, der minder om mennesker i mine omgivelser, da jeg voksede op. Jeg har fidus til den slags mennesker, forklarer Anne Valentina Berthelsen. Hun kan både lave lidt sjov med de

for SF, er ikke sådan en politiker. – Transportområdet er et vigtigt område, og vi skal holde fast i, at transportbranchen bidrager med løsningen af nogle vigtige opgaver i samfundet, som vi ikke kan undvære. – Men transportsektoren er også en af de store nøgler til den grønne omstilling. Som transportordfører kommer jeg til at arbejde for en massiv omlægning af vognparken. Og vi er bare vilde med kollektiv trafik i SF, så jeg kommer også til at kæmpe for opdatering af jernbanen til godstransport, forklarer Anne Valentina Berthelsen. Hun er meget bevidst om sin rolle som ung politiker, der skal repræsentere nye

og få det grønne, klimarigtige produkt. Derfor bliver det de grønt indstillede virksomheder, der vinder. De skal være glade for, de har politikere som mig til at fremme de grønne løsninger, siger den 26-årige SF’er med et glimt i øjet.

rutinerede folketingspolitikere – som da hun beskyldte næstformand i udvalget Hans Christian Schmidt for at være ”all talk and no action”, fordi han ikke fulgte op på sit løfte om et politisk møde – og hun kan markere sin holdning om de politiske emner. – Når jeg skal sætte mig igennem herinde, er min videregående uddannelse (i politik og administration, red.) ubrugelig. Jeg trækker meget mere på personlige erfaringer fra især mine år i ungdomspolitik og fra middagsbordet derhjemme, hvor politiske diskussioner var på menuen de fleste dage, siger Anne Valentina Berthelsen.

Nyt om transport og logistik 06.2020

Udvalgets enfant terrible Selvom Anne Valentina er ung og fuld af lyst til at forandre samfundet, har hun masser af respekt for den erfaring, hun dagligt bliver konfronteret med. I SF finder hun masser af støtte hos tidligere transportordfører Karsten Hønge, der er 36 år ældre end hende, og hun er godt tilpas i transportudvalget, selvom det domineres af jyske mænd i en moden alder.

ANNE VALENTINA BERTHELSEN 26 år, ugift, opvokset på Lolland og bosat i Sakskøbing Uddannet fra Københavns universitet (statskundskab) og RUC (politik og administration) Arbejdede som danselærer, før hun blev valgt til Folketinget i 2019

»Som transportordfører kommer jeg til at arbejde for en massiv omlægning af vognparken. Og vi er bare vilde med kollektiv trafik i SF, så jeg kommer også til at kæmpe for opdatering af jernbanen til godstransport« Anne Valentina Berthelsen, transportordfører

En politisk familie Middagsbordet – og familien i det hele taget – har stor betydning for Anne Valentinas interesse for politik. Begge hendes forældre havde i en årrække deres virke i fagbevægelsen, og især i hendes fars familie flammede der en passion for at påvirke samfundets udvikling. – Min far var studenterpolitiker og endte som formand for Danske Studerendes Fællesråd. Han gik forrest i store studenteraktioner og blev medlem af det

blev valgt til Folketinget i 2015, og det var ham, som opfordrede Anne Valentina til at stille op ved det seneste valg. Kreativ aktivist i elbil I ungdomspolitik var Anne Valentina især glad for det aktivistiske aspekt. Hun var kreativ i planlægningen af flere politiske happenings og deltog blandt andet i et event, hvor SFU lavede kampagne med pop up-skattely på centrale pladser i København.

Den vigtige klimadagsorden Men det meste af tiden er Anne Valentina Berthelsen på Christiansborg, hvor SF's gruppe på samme tid er en af de yngste og mest kvindedominerede. – Der er en fantastisk dynamik i gruppen, og jeg tror ærligt talt, det er vigtigere med mange unge, end at vi er 11 kvinder mod 3 mænd. Det er vi unge, som bedst forstår, hvor vigtig klimadagsordenen er. Hun drømmer om at være en del af et bredt og grønt forlig på infrastruktur inden

daværende parti VS (venstresocialisterne, red.). Senere blev han socialdemokrat, da han fik ansættelse som hovedkasserer i en fagforening. – Derfor måtte jeg naturligvis vælge et andet parti, da jeg fik politisk interesse som rebelsk teenager. Jeg kom i erhvervspraktik hos SF's Anne Baastrup på Christiansborg, og derfra blev jeg aktiv i SFU, hvor jeg blev valgt til landsledelsen. I dag har jeg fået min far med over i SF – det er jeg lidt stolt af, siger Anne Valentina Berthelsen. I SFU traf Anne Valentina blandt andre nuværende gruppeformand for SF Jacob Mark. Anne Valentina var med til at føre hans valgkamp, da han overraskende

Som folketingspolitiker kommer hun ikke lige så meget uden for murene, som hun gerne ville. Men om mandagen gør hun. På ugens første dag undgår man at holde møder på Christiansborg. – Jeg tager det meget højtideligt at holde mandags-ekskursion, så jeg kan komme ud og møde de mennesker, der bliver påvirket af vores lovgivning, siger hun. Normalt foregår det i tog eller sommetider ved at låne fars bil. Men efter Anne Valentina er flyttet tilbage til Sakskøbing, har hun købt sin egen bil – en Peugeot 2008 Electric, en elbil, naturligvis: – Det burde alle gøre, der har råd til det.

for denne folketingsperiode. Selvom forhandlingerne risikerer at inkludere en af de motorvejsudvidelser, Anne Valentina er modstander af, vil hun kæmpe kampen for mere el, brintbrændstof og alternativer til fly og vejtransport. – Når det handler om at fremme grønne løsninger, vil jeg altid være tilhænger af at undersøge, hvordan potentialet er, og hvordan vi kan hjælpe. Hvis det for eksempel handler om en ny teknologi som brintbrændstof, kan vi jo som politikere skrue på nogle knapper. Vi kan blandt andet udligne nogle afgifter, og det vil jeg altid støtte, hvis det har positiv påvirkning på klimadagsordenen, siger Anne Valentina Berthelsen.

Nyt om transport og logistik 06.2020

Specialtransportør gør det umulige muligt

Intet er for bredt, for langt eller for højt, når Torben Rafn A/S i Sommersted kører offshoretårne, elementer til broer, industrigods, store transformere eller andet tungt sværgods rundt i hele landet og store dele af Nordeuropa. Lars Grubak Lohff

Nyt om transport og logistik 06.2020

Hyldager Fotografi

TORBEN RAFN A/S Torben Rafn begyndte som selvstændig vognmand i Sommersted tilbage i 1966. I 2016 gik det daværende Torben Rafn & Co A/S konkurs, og Torben Rafn A/S er i dag ejet af den nordjyske krankoncern BMS Selskabet råder over 25 trækkende enheder, blok-sættevogne og blokvognsaksler til modulblokvogne, hertil hører også en del udstyr som senge, tårnsæt, kedelbroer, distancestykker, drejekranse, efterløberudstyr med mere. Virksomheden råder også over fem følgebiler med egne chauffører

eder B. Nielsen sætter pris på en god udfordring. Som daglig leder hos specialtransportøren Torben Rafn A/S er det ham, der har det overordnede ansvar, når der skal køres rigtig stort og tungt. Og det skal der tit. Vognmandsfirmaet i Sommersted er specialiseret inden for sværgods og har hvert år omkring 12.000 transporter af den slags, der fylder så meget på vejen, at man skal have særlig tilladelse til at få lov til at køre med det. – Jeg plejer at sige, at alt, vi laver, i princippet er ulovligt. 99 procent af de transporter, vi har, overholder ikke dimensionsbekendtgørelsen, så vi skal altid ind i særtransportbekendtgørelsen for at finde mulighed for at lovliggøre dem. Men det er ikke alt, der er megastort og voldsomt, selvom det nok er det, vi er mest kendt for. Meget af det er også gods, der bare ikke kan være i en almindelig presenningstrailer, siger Peder B. Nielsen.

I alt har Torben Rafn 43 medarbejdere ansat, heraf otte på kontorerne, fem på værkstedet og 30 chauffører

»Når man arbejder med sådan noget her, er det jo sjovest, når det er lidt besværligt eller udfordrende. Det er altid meget tilfredsstillende at løse sådan et stort puslespil«

Hovedsædet er i Sommersted, hvor selskabet har over 2.000 kvadratmeter værksteds- og lagerfaciliteter Torben Rafn A/S er medlem af ITD

Peder B. Nielsen, daglig leder hos Torben Rafn A/S

Aktiviteterne er nogenlunde ligeligt fordelt mellem let og tungt sværgods. Men de to afdelinger bidrager ikke med lige meget til omsætningen. – Det er simpelthen sådan, at jo tungere det er, jo større omkostninger er der ved at transportere det, slår Peder B. Nielsen fast. Kører med tunge sager Torben Rafn råder over i alt 25 biler. Heraf er tre af dem afsat til at køre med offshore-tårne til havvindmølleparker i pendulfart fem dage om ugen.

– Derudover kører vi rigtig mange store transformere i Danmark og en del i Nordtyskland, og så er vi efterhånden involveret i rigtig mange broprojekter, fortæller Peder B. Nielsen. Der kan være tale om rigtig mange ton, når Torben Rafn A/S bringer ud. En nat i september transporterede virksomheden for eksempel en wiretromle på 134 ton – som har været brugt til at trække den store gasrørsledning Baltic Pipe på tværs af Lillebælt – fra Middelfart til Fredericia.

– Det var en lidt speciel opgave, ikke fordi den var så voldsom, men fordi den skulle køres fra et sted, hvor det nærmest ikke kunne lade sig gøre, nemlig Skrillinge Strand syd for Middelfart. Der var kun ét sted, vi kunne køre under jernbanen derovre, og det krævede, at vi kørte med godset meget lavt – der var kun ti centimeter under tromlen – for at kunne klemme os under jernbanebroen, fortæller Peder B. Nielsen. Egentlig er de 134 ton for tungt til det udstyr, der blev brugt. Men Torben Rafn fik godkendt ved producenten, at der blev kørt med forhøjet akseltryk, så det kunne bære. – Det var en større operation, siger Peder B. Nielsen om opgaven, som også krævede, at Lillebæltsbroen blev lukket, da den skulle passeres. Når det kræver en voksen Som daglig leder er han ikke involveret i samtlige af Torben Rafns mange transporter – de største er der cirka 1.200 af hvert år – men han prøver at være med til så meget som muligt. – Hvis jeg skal være morsom, plejer jeg at sige, at når det kræver en voksen, så skal jeg med. Tromlen til Fredericia har jeg været med i fra begyndelsen under alle forberedelserne og al myndighedsarbejdet. Vi konfigurerede måske 20 forskellige køretøjer for at se, hvad der kunne lade sig gøre, før vi fandt den rigtige, siger Peder B. Nielsen, som bruger et særligt program til lastsimulering, hvor han kan sætte gods ind og se, hvordan det belaster og måske overbelaster udstyret. Han er også gerne med til forberedelserne, hvis godset skal trylles over en bro, som han siger. – Jeg har en stor viden om broer, hvordan de arbejder, og hvordan de forskellige er opbygget rundt omkring i landet. Det har jeg brugt meget tid på at sætte mig ind i. Når vi arbejder med de vægtklasser, som vi gør, kræver det ofte, at der skal regnes på tingene for at sikre, at en bro kan bære. Vi har 146 aksellinjer af det, vi kalder modulaksler, og dem kan vi bygge sammen i både længden og bredden i lige den kombination, vi ønsker. Så vi kan i princippet køre med alt, men det er ikke al infrastruktur, der

Nyt om transport og logistik 06.2020

kan holde til de tunge transporter, siger

til at lave en kontrolvejning af gods og

Peder B. Nielsen.

køretøj, så vi vidste ned til sidste kilo, hvad vi havde med at gøre. Herefter fik vi i samarbejde med Rambøll tilladelse af Vejdirektoratet til at belaste broen med yderligere fem procent, og det var lige akkurat nok, husker Peder B. Nielsen. Han har ikke noget imod den slags benspænd – faktisk synes han, det er spændende. – Når man arbejder med sådan noget her, er det jo sjovest, når det er lidt besværligt eller udfordrende. Det er altid meget tilfredsstillende at løse sådan et stort puslespil, siger Peder B. Nielsen. Han er af den klare overbevisning, at intet er umuligt at flytte for Torben Rafn.

Sætter pris på det udfordrende Der kan dog tit være noget at hente, hvis man lige regner efter og tager alle de nødvendige forholdsregler. I februar 2020 skulle Torben Rafn flytte en stor presser på 95 ton over Alssundbroen til Danfoss i Nordborg. Det har broen umiddelbart ikke kapacitet til – men med grundige forberedelser kan meget lade sig gøre. – Vi har normalt den tommelfingerregel, at hvis man spærrer broen og kører alene over, så kan man lægge 25 procent til kapaciteten. Men det var alligevel ikke nok i det her tilfælde. Så vi var nødt

FLYTTEDE KONTORBYGNING I ÉT HUG For fem år siden var det daværende Torben Rafn & Co involveret i en flytning ud over det sædvanlige. Rigspolitiets kontorer i Glostrup bestående af 36 sammenbyggede pavilloner var kommet i vejen for lokalplanen og måtte flyttes nogle få hundrede meter væk Man vurderede, at det ville være for dyrt at skille kontorerne ad. For eksempel var der alene 4 kilometer it-kabler i bygningen, der i så fald skulle demonteres. Derfor blev hele bygningen, som var 37 meter lang, 9 meter bred og 11 meter høj, løftet op og sænket ned på en 6,3 meter bred blokvogn med 24 aksler med 16 hjul på hver aksel. Hele molevitten vejede 600 ton

– Men det kan godt blive så dyrt, at kunden ikke kan være med længere. Én ting er, hvad vi skal have for opgaven, men nogle gange kræver det jo ruteforberedelser for halve og hele millioner, når der skal flyttes rundkørsler, vejene skal forstærkes, og svingene udbygges. Vi kørte i sommer en 83 meter lang vingeform fra Sydfyn til Nyborg, og der løb udgifterne til ruteforberedelse alene op i langt over en million kroner. Også de mange transformere, vi transporterer, er ofte kritiske på grund af deres høje vægt, og det kræver også megen forberedelse. Men når det kommer til samfundsnyttig transport, så er det som regel ikke spørgsmålet, om det skal frem – men hvordan vi får det frem, fortæller Peder

motorvejen. Men på tegningerne var der også nogle løftebeslag på. De var ikke mere end 28 centimeter høje, men de gjorde hele forskellen på, om vi måtte tage den lige vej op ad motorvejen, eller om vi skulle køre Margueritruten, fortæller han. Så han spurgte, om beslagene i stedet ikke kunne blive boltet på, når de nåede frem. Det var ikke noget problem. – Hvis vi ikke var kommet med det input, og vi havde været nødt til at køre den snørklede vej, så kunne du have tredoblet den endelige transportpris, fortæller han. Selvom Torben Rafn A/S primært er kendt for de store, voldsomme transporter, og det er den altoverskyggende

B. Nielsen.

kernekompetence, så betragter transportøren sig selv som en virksomhed, der kan løse det meste – også sager i den mindre afdeling. – Vi havde engang en kunde, der spurgte, hvordan han fik en kuvert til Hamborg. Så vi sendte en mand afsted i en Ford Fiesta. Det er selvfølgelig lidt noget andet, end det vi plejer at lave, men vi siger aldrig nej til en kunde, griner Peder B. Nielsen.

Kunderne kan spare penge Han forsøger at komme så tidligt som muligt med i de store projekter. Der kan nemlig godt spares mange penge, hvis Torben Rafn A/S involveres allerede i designfasen. Peder B. Nielsen husker en opgave med nogle brosektioner, der skulle køres til Sverige. – De var 25 meter lange og fire meter høje, og det må man godt køre med på

Vognmand Kold bytter affald med kvalitetsbark i Sverige Samtidig med miljøbølgen i 90’erne fandt brødrene Lars og Kresten en niche med at sælge og levere bark fra Sverige til danske anlægsgartnere, kommuner og forlystelsesparker. Virksomheden bygger på en bytte-bytte-købmandmentalitet, hvor fundamentet er samarbejde. Kristine Buske

Hyldager Fotografi

a brødrene Kresten og Lars Kold trådte ind i familievirksomheden Vognmand Kold var det samtidig med, at virksomheden begyndte at

gå i en ny retning. Brødrenes far Jørgen Kold startede virksomheden i 1966 med entreprenørkørsel. Drengene voksede derfor op i branchen og var med til bankospil og vognmandsfester. I 1986 døde Jørgen, og herefter overtog hans kone virksomheden. To år efter trådte Lars til. – Det var altid Lars’ plan at blive vognmand. Men vores forældre insisterede på, at han skulle tage en uddannelse først, så både han og jeg er uddannet elektriker. De vidste, at det er en hård branche, og ønskede, at vi havde noget at falde tilbage på, siger Kresten Kold, der blev en del af virksomheden i 1989. Hverken han eller Lars har siden haft brug for elektrikeruddannelsen.

Nyt om transport og logistik 06.2020

Salgsdepoter i hele landet Som det jo er i vognmandsbranchen, fik Lars og Kresten hurtigt mange kontakter rundt i landet. En af dem var en agent fra Vejle, der søgte agentur på Sjælland til at sælge bark. Det endte med en god aftale, hvor Vognmand Kold fik bygget containertræk op, så de også kunne hente barken hos leverandørerne i Sverige. Den jyske agent skyldte for mange penge til de svenske leverandører og endte med at gå konkurs, så efter lidt tid

overtog Lars og Kresten hele forretningen. Det var samtidig med, at bark blev en attraktiv vare til at bruge som barkflis og dækbark i bede. Naturproduktet mindsker nemlig væksten af ukrudt. – I starten af 90’erne kom der et stort fokus på miljøansvar, og at man skulle undgå sprøjtegifte. Her er bark et godt alternativ, fordi det kommer fra naturen og ender i naturen. Det betød, at vi pludselig fik en rigtig god forretning, fortæller Kresten Kold.

Han og Lars fortsatte med at handle med svenske savværker. I Sverige er udbuddet af bark nemlig langt større, og kvaliteten er bedre end hos danske leverandører. Den gode kvalitet var også det, der vakte Danske Anlægsgartneres interesse for produktet. Men det stillede nye krav til virksomhedens struktur. Det krævede nemlig levering i hele landet og et godt filialnet. – Vi fandt nogle anlægsgartnere og vognmænd med god plads, som vi kunne levere barken til. På den måde har vi fået flere salgsdepoter rundt i landet, hvor privatpersoner, entreprenørvirksomheder og anlægsgartnere kan hente barken.

OM VOGNMAND KOLD A/S Opstartet af Jørgen Kold i 1966 Kører entreprenørkørsel og med bark fra svenske skove Moderne vognpark med syv biler heraf fire eksportbiler Fire ansatte på kontoret

Lars og Kresten overtog sammen virksomheden fra deres mor i 2005, og efterhånden fik de opbygget et godt kundekartotek, som også indebærer store kunder som Legoland, København Zoo og Givskud Zoo. Samarbejde giver leveringsgaranti I dag er der fortsat en god forretning i bark. Derudover kører Vognmand Kold med det oprindelige speciale – entreprenørkørsel – fordi kunderne stadig efterspørger det. Spørger man Kresten, er samarbejde nok nøgleordet i Vognmand Kolds virksomhedsstrategi. For når chaufførerne kører til Sverige for at hente bark, kommer de ikke med tomme biler. Med sig har de affald fra samarbejdspartnere som blandt andre Marius Pedersen, HJHansen Genvindingsindustri og Stena Recycling, som svenske fjernvarmeværker skal bruge til genbrug. Derudover har Vognmand Kold også aftaler med flere større og mindre vognmandsvirksomheder, der hjælper til, når Kolds syv biler ikke rækker. Modsat griber Vognmand Kolds kørselsleder Jens knoglen, når der er lavvande i opgaverne, og der står biler til rådighed for samarbejdspartnerne. – Vores forretning bygger generelt på en bytte-bytte-købmand-mentalitet. For bare 20 år siden var de fleste vognmænd i krig med hinanden og stjal opgaverne, hvor de kunne. Heldigvis har mange vognmænd i dag fundet ud af, at samarbejde er vejen frem. Det giver

Bruger kun danske chauffører Vognmand Kold A/S er medlem af ITD

en leveringsgaranti, når man laver store kontrakter, siger Kresten.

gang. Derfor skal det aldrig ske, siger Kresten.

Kan kun snyde kunden én gang Det er ham, der står for det administrative arbejde, bogholderi og værkstedsdelen. Lars har den direkte kontakt til de svenske savværker, han er virksomhedens handelsmand og kontrollerer

Mere end forretning Det er med stolthed, når Kresten tænker tilbage på de sidste mere end 30 år. Og spørger man ham, hvad der er det bedste ved hans og Lars’ rejse, svarer han uden at tøve: – Menneskene.

løbende pris og kvalitet. Han har også ansvaret for eksportbilerne. Kørselslederen Jens har derimod ansvaret for hjemmebilerne og hjælper også til med markedsføring af virksomheden. Han har selv arbejdet som anlægsgartner og har derfor et godt kendskab til kundernes behov. – Vi har mange forskellige kasketter på i virksomheden, fortæller Kresten. Flere af kunderne er de samme, siden Vognmand Kold begyndte at køre med bark. Derfor bliver der også gjort meget ud af at pleje de trofaste kunder, sende dem en mail eller ringe til dem. – Vores kunder ved altid, hvilken kvalitet de får. Man kan kun snyde en kunde én

– Jeg har lært så mange interessante mennesker at kende både i Danmark og i Sverige. I min fritid går jeg på jagt, og Sverige er jo et rigtig godt jagtland. Så der har jeg været heldig at få gode kontakter, griner han. For møderne med kunder og samarbejdspartnere er ofte også foregået privat. – Det hele skal ikke være hardcore forretning. For os handler det meget om relationer. Selv de mennesker, vores far arbejdede sammen med, da Lars og jeg var drenge, kommer forbi til en kop kaffe en gang imellem, så vi kan snakke gamle dage. Det er jo skægt.

DER ER STYR PÅ SIKKERHEDEN, NÅR R&N TRANSPORT KØRER MED NYTÅRSKRUDT

Er godset pakket forsvarligt? Er de rigtige papirer med forsendelsen? Er traileren låst? Har virksomheden tilknyttet en godkendt sikkerhedsrådgiver? Der er mange ting, der skal være tjek på, når R&N Transport kører med fyrværkeri. Det lyder omstændeligt, men i virkeligheden passer opgaven godt til vognmand René Bülows stærke ordenssans. Kristine Buske

Hyldager Fotografi

Nyt om transport og logistik 06.2020

år december begynder, har de fleste pakkekalender, gran og juleand på hjernen. Men for R&N Transport i Harndrup på Fyn er fokus allerede på nytårsaften. Her kører vognmand René Bülow nemlig med fyrværkeri, så danskerne kan købe raketter, batterier og knaldperler til at skyde det nye år i gang med. – Ordregiveren havde flere gange spurgt mig, om jeg kunne have interesse i at køre med fyrværkeri. De første gange takkede jeg nej, fordi det ikke kunne betale sig økonomisk for mig i forhold til den risiko, der ligger i at køre med farligt gods. Men nu har vi landet en aftale, der er en fin forretning i. Det er også en årstid, hvor det står lidt stille med andre opgaver. Derfor gav det god mening at køre med en sæsonvarer i den periode, siger René Bülow og tilføjer: – Vi lever i en tid, hvor man hele tiden skal finde noget, andre ikke kan. Da jeg i forvejen går højt op i ordentlighed og sikkerhed, var fyrværkeritransport oplagt for mig. Nørder med paragraffer For at køre med fyrværkeri er ikke bare at læsse lastbilen og køre afsted. Der er mange krav og detaljer, der skal være overholdt. Men ifølge René Bülow passer opgaven godt til hans temperament. Han er lidt en regelrytter, der altid går med livrem og seler. En egenskab, der er nødvendig, når man kører med sprængfarligt gods.

»Successen ligger ikke i antallet af biler, men om arbejdet udføres korrekt« René Bülow, vognmand, R&N Transport

OM R&N TRANSPORT Virksomheden har eksisteret siden 2010, hvor René Bülow selv kørte med industrigods til Sverige. I 2016 ansatte han flere chauffører, og i dag består vognparken af fire lastbiler. Nu kører virksomheden kun i Danmark. I december måned kører R&N Transport med fyrværkeri. For første gang i år er der sat to biler ind til opgaven R&N Transport er medlem af ITD

– Jeg kan godt lide at nørde med sådan nogle ting og sætte mig ind i regler og paragraffer, fortæller han. Det kræver blandt andet et grundkursus i at køre med farligt gods, et kursus i Klasse 1 og et farligt gods-bevis, som René Bülow i forvejen har. Desuden skal

Fra flyvestation til landevejen Allerede fra 1. december begynder ordregiveren at transportere fyrværkeri rundt i landet. René træder typisk til omkring 10. til 12. december, hvor spidsbelastningsperioden starter. Alt fyrværkeriet bliver hentet i Erhvervspark Vandel

køretøjet være synet og godkendt til at køre med farligt gods af Klasse 1, som fyrværkeri hører under. – Min bil er godkendt til at køre med fem ton krudt, og da jeg typisk kører med maksimalt to ton, er det aldrig en udfordring, siger han. Derudover må man ikke køre med andet farligt gods, når man kører med fyrværkeri. Og så kræver det, at man har tilknyttet en sikkerhedsrådgiver, der er godkendt hos Beredskabsstyrelsen. Her benytter René Bülow ITD. – Jeg har haft rigtig mange samtaler med ITD. Jeg vil gerne sikre, at jeg altid udfører arbejdet korrekt, og her har de været en stor hjælp, fortæller han.

– en gammel militær flybase lidt uden for Billund. Her er der nemlig god plads og sikkerhed til at opbevare sprængfarligt materiale. René Bülow henter altid en færdiglæsset trailer. Alligevel sikrer han, at kartonerne med fyrværkeri er læsset korrekt og stuvet forsvarligt. Han tjekker også, at traileren er godkendt til at køre med den mængde krudt, der er på, og at de rigtige papirer til at dokumentere det er der. For selvom alle regler er overholdt, må han ikke køre uden papirerne. – Det er chaufføren, der ifølge loven er ansvarlig for at overholde reglerne. Derfor er jeg nødt til at tjekke, at ordregiver har pakket varerne korrekt. Det er

Nyt om transport og logistik 06.2020

jo mig, der skal tale med betjenten på landevejen, siger han. Næste skridt er at afmærke køretøjet med det genkendelige orange skilt foran og bagpå, der viser, at lastbilen kører med farligt gods. Det særlige for Klasse 1 er desuden, at der også skal stå på siden af bilen, at den kører med Klasse 1-varer. – Herefter sikrer jeg godset, så det hverken kan vælte til siderne eller bagud. Jeg sætter spærrebrædder både på tværs og i siderne. Løftevognen skal også surres fast, så den ikke ruller. Til sidst aflåser jeg traileren, så ingen kan komme ind i den. Det er særligt for Klasse 1, at der er sikringspligt, forklarer René.

– I dispositionen skal det fremgå, hvad jeg skal gøre med det skadede gods. Er der for meget eller for lidt gods, skal ordregiver fremsende nye dokumenter. Jeg kan ikke køre videre, før det hele er på plads, forklarer René.

Når der er styr på det, tjekker René, at traileren er tæt. Der må hverken komme vand eller sne ind, som kan gøre fyrværkeriet vådt. Og så er fyrværkeriet ellers klar til at køre ud på landevejen og blive leveret lige fra Tønder til Skagen, så det står klart, når danskerne skal handle ind til nytårsaften.

ikke holde sin pause, før alt fyrværkeri er læsset af. – Heldigvis er salgsstederne ofte søde og lader mig holde min pause hos dem, hvor de har opsyn med fyrværkeriet. Af samme årsag kan han heller ikke køre med andre varer i fyrværkerisæsonen, fordi det vil gøre det nærmest umuligt at overholde køre- og hviletiderne, samtidig med at han står til rådighed for at levere den mængde fyrværkeri, der er behov for. Når de sidste varer er afleveret nytårsaftensdag, er opgaven ikke helt afsluttet. Den 1. januar skal de varer, der ikke er solgt, nemlig afhentes og leveres tilbage til Vandel. Det tager typisk syv til ni dage, før alle salgssteder står tomme igen, men René Bülow hjælper som regel kun til de første par

til Sverige. Han havde knoklet mange år som chauffør, og nu mente han, at han lige så godt kunne knokle for sig selv. Det var lige efter finanskrisen, og mange rystede på hovedet over, at han valgte at blive selvstændig på netop det tidspunkt. – Den første måned havde jeg 40.000 kroner i overtræk på kontoen. Siden har der kun været plus på bankbogen, og kassekreditten er aldrig blevet brugt. Jeg tror, det skyldes, at jeg vender hver en 25-øre, griner René Bülow. Det var først omkring 2016, han ansatte andre chauffører i virksomheden. Samtidig blev priserne på eksportkørsel til Sverige så pressede, at R&N Transport i dag primært kører indland. Fortsat med industrigods på banetrailere til og fra Italien som sit speciale.

dage, hvor der er ekstra travlt.

– For mig gør det ikke den store forskel, om jeg kører til Stockholm eller Assens, siger han. Ligesom han vender hver en 25-øre, så vælger han også opgaverne med omhu. Det kræver vedholdenhed, men han går ikke på kompromis. – Jeg er kræsen med, hvad jeg kører med. Successen ligger ikke i antallet af biler, men om arbejdet udføres korrekt, om regningerne bliver betalt, om chaufførerne får det, de skal have, og at der er lidt tilbage til mig. Det er ikke al kørsel, der kan leve op til de kriterier, og så siger jeg nej.

Ingen huller eller buler Distributionen fungerer på samme måde som al anden transport. Dog kan René Bülow nogle gange få nogle sjove ture ud på åbne græsmarker uden for almindelige veje, når han skal aflevere fyrværkeriet. Salgsstederne ligger ofte afsides for at undgå at ramme beboelse, hvis uheldet skulle ske, at fyrværkeriet skulle eksplodere. – Det giver selvfølgelig lidt udfordringer, når jeg skal læsse af. Modtager lægger typisk jernplader ud på græsset, så det er nemmere at køre med løftevogn, fortæller han. Hver gang han har afleveret varerne til et salgssted, skal han tjekke, at det, der er er tilbage i bilen, stemmer med de papirer, der dokumenterer lasten. Der må heller ikke være nogle kartoner med huller eller for store buler. – Jeg har altid den tommelfingerregel, om jeg selv ville købe varen. Ville jeg ikke det, er det heller ikke forsvarligt at køre med. Vurderer René Bülow, at varen ikke er forsvarlig at køre med, går han til ordregiveren og beder om en ny disposition fra deres side.

Køre- og hviletidslov og opsynskrav er modstridende Når varerne er afleveret, holder René Bülow typisk sin hvilepause. Der er nemlig den udfordring, at bilen altid skal være under opsyn, når man kører med fyrværkeri. Og ifølge køre- og hviletidsloven, er han på arbejde, når bilen er under opsyn. Derfor kan han

Sikker fyrværkeritransport Han går ikke kun op i sikkerheden for at undgå bøder og opfylde sit eget behov for at have orden i tingene. Han er bevidst om, at der er meget fokus i medierne på ulykker med fyrværkeri. Alligevel er han aldrig nervøs, når han kører afsted med et læs. – Går det galt, går det rigtig galt. Det skal man altid have for øje. Men hvis fyrværkeri bliver behandlet ordentligt, er det lige så sikkert at køre med som alt andet, siger René Bülow. Det er ordregiver, der planlægger turene. Det eneste, han skal forholde

sig til, er at overholde sikkerheden og køre med det, han bliver bedt om. – Det fungerer godt, at det er ordregiver, der styrer det. De lægger en realistisk tidsplan, så jeg kan køre, til bilen er tom, fortæller René Bülow. Indtil nu har han selv kørt med fyrværkeriet, men i år har han sat en bil mere på. Han har netop opgraderet sin vognpark fra tre til fire biler, og da der er fyrværkeriopgaver nok, gav det mening at bruge den ene bil her også. Hver en 25-øre bliver vendt Da René Bülow startede egen vognmandsvirksomhed i 2010, kørte han alene. Primært eksport af industrigods

AMAZON PRIME Abonnementsordningen Amazon Prime betragtes af mange som motoren bag Amazons vækst. Ordningen er tilgængelig i Tyskland, hvor abonnenter får gratis ekspreslevering i hele Tyskland, levering samme dag i de 20 største tyske byer og levering inden for to timer i München og Berlin. Dertil kommer en række ekstra streamingtjenester, der er inkluderet. Alt sammen til en månedspris på cirka 60 kroner eller cirka 525 kroner for et helt år

Amazon Prime rykker tættere på – det vil ændre alle standarder

Med sit første lager i Sverige nærmer Amazons abonnementsløsning Prime sig det danske marked. Vi har dog stadig tid til at forberede, at der bliver endnu mere travlt i den daglige transportbranche. Carsten G. Johansen Adobe Stock, Niels Hougaard/Ritzau Scanpix

Nyt om transport og logistik 06.2020

ungletrommerne havde længe buldret om det, og nu er det en realitet, at Amazon er landet i Sverige. Den mægtige onlinekøbmand har engageret Kuehne+ Nagel til at bygge sig et lager i Eskilstuna tæt på Stockholm. Med en størrelse på 15.000 kvadratmeter er det et beskedent lager i forhold til Amazons standarder. Man kan forvente, at lageret vil kickstarte Prime-abonnement på det svenske marked med tilbud

om totimers-levering til stockholmske kunder. På det tyske marked, hvor Amazon er veletableret med sin 24-timers-garanti på både levering og returnering, tilbydes totimers-levering i storbyerne Berlin og München. Og det er vel at mærke til en beskeden Prime-pris på 525 kroner om året – inklusive Amazons andre servicer med streaming af film, musik og e-bøger. Men hvordan påvirker det så det danske marked, at Amazon er lidt tættere på?

Fysiske lagre nødvendigt For professor Jan Damsgaard, Institut for Digitalisering på CBS, ændrer Amazons landing i Sverige ikke noget. For Amazon er allerede en af de største online-forretninger på det danske marked, selvom de ikke har egne lagre inden for danske grænser. – Den store ændring sker først, når Amazon kan tilbyde Prime-abonnement til danske forbrugere. Prime indebærer garanti om meget kort leveringstid, og så er det ikke tilstrækkeligt, at de har store lagre ved Flensborg. For at dække Tyskland har de bygget 13 lageranlæg, og de får også brug for fysiske lagre i Danmark, før vi får mulighed for Prime-abonnement, siger professoren.

Jan Damgaards anbefaling er, at danske fragtvirksomheder professionaliserer deres logistik mest muligt med nye muligheder inden for digitalisering og automatisering, for alle marginaler kommer til at tælle.

Han gentager gerne sin anbefaling til alle virksomheder, der opererer inden for samme område som Amazon, om at forberede sig på en formidabel modstander – eller samarbejdspartner.

nogle operatører, som er på et ganske imponerende niveau. Og det er vi nødt til, siger Niels Ralund og tilføjer: – Amazon er en virksomhed, som satser på kundeservice, kundeservice – og lidt mere kundeservice. Det skal vi være parat til at matche, hvis vi skal konkurrere med Amazon Prime, siger Niels Ralund. Han understreger, at fair konkurrence med en stor, stærk, multinational gigant er positivt for branchen, lige så vel som for kunderne. Problemet er, om det bliver fair konkurrence. – Amazon har sin egen holdning til sådan noget som marketing, GDPR og ansættelsesforhold. Danmark har en lovgivning på området, men spørgsmålet er, om det er nok, lyder hans advarsel.

Marked amok Når Amazon Prime trænger ind på det danske marked, ”går det amok”, som han siger. Det vil nemlig ændre alle eksisterende standarder. – Fri fragt og levering næste dag bliver et krav fra forbrugerne. Er danske virksomheder ikke parat, bliver de løbet over ende på samme måde som de gamle familie-købmandsbutikker gjorde, da supermarkederne kom, siger Jan Damsgaard. Amazon fornyede for blot et år siden sin aftale med PostNord, så der bliver ikke brug for mange nye leverandører. – Men det, at vi får flere mindre pakker på markedet, kan dog skabe mulighed for et antal underleverandører især i situationer med spidsbelastning.

(Fair) konkurrence Hos Foreningen for Dansk Internethandel (FDIH) er direktør Niels Ralund enig i, at danske transportvirksomheder skal bruge kræfter på at optimere deres logistik, mens vi venter på Amazon Prime. – Jeg besøger af gode grunde mange logistikvirksomheder, og jeg ser stadig en del, som bruger lidt for meget manuel betjening. Den går ikke, når vi kommer nogle år frem. Men jeg ser altså også

Stigende pakkemarked Indtil Amazon tilbyder Prime til danske kunder, kan de danske virksomheder ruste sig til en spændende markedskamp. De har allerede bevæget sig en del.

– Danske virksomheder har forbedret deres leveringsservice markant i de senere år, og samtidig har mange virksomheder en kundekontakt, som giver dem en stærk position over for forbrugerne. Det sidste kan Amazon jo ikke tilbyde, siger Niels Ralund. – Samtidig er det danske marked meget fladt med mange operatører. Zalando er langt de største, og de har cirka 4 procent af markedet. Så danskerne er vænnet til at finde kvalitet mange forskellige steder online. For virksomheder i transportbranchen er der altså udsigt til fortsat voksende dag-til-dag-aktivitet i de kommende år. Det kan blive positivt for mange transportvirksomheder. Men markedet kan godt blive presset, når Jeff Bezos sender sine tropper ind over grænserne. – I USA har Amazon bestilt 20.000 Mercedes-Benz Sprinter. Varevognene bliver leaset billigt til unge iværksættere, men med nogle betingelser om, at de skal køre for Amazon. Og de skal aflevere rigtigt mange pakker, før de har en fornuftig løn, forklarer FDIH-direktøren. – På den måde prøver Amazon at gøre sig uafhængig af de store transportvirksomheder i USA. Og der er ingen grund til at tro, at de ikke også vil forsøge at påvirke markedet i Danmark, hvis de ser en fordel i det. Begge eksperter mener, der kan gå nogen tid, før Amazon bygger egne lagre i Danmark. Men det udelukker ikke, at danske kunder kan blive tilbudt et Prime-abonnement inden for få år – hvis for eksempel Amazon bygger et lager i Malmö-området og målretter et tilbud mod kunder i København.

»Fri fragt og levering næste dag bliver et krav fra forbrugerne. Er danske virksomheder ikke parat, bliver de løbet over ende på samme måde som de gamle familie-købmandsbutikker gjorde, da supermarkederne kom.« Jan Damsgaard, professor, Institut for Digitalisering på CBS

Telefoni til transportbranchen – se mere på mobilet.dk

ITD, Brancheorganisation for den danske vejgodstransport I Lyren 1, DK-6330 Padborg I T: +45 7467 1233 I www.itd.dk

Annonce ITD Mobilet - 102020 | CVR 40990917

VI TRANSPORTERER DINE SAMTALER

ANDERS JESSEN, CHEFKONSULENT I ITD’S ERHVERVSPOLITISKE AFDELING

Garvet politisk lobbyist er altid på farten

Navn: Anders Jessen

Hyldager Fotografi

Du arbejder som chefkonsulent i ITD’s erhvervspolitiske afdeling. Hvordan er det? Jeg er én ud af syv medarbejdere i afdelingen, som består af kollegaer på kontorerne i Padborg, København og Bruxelles. Så vi lever på alle mulige måder allerede i overensstem-

lastbiler fra 4,0 til 4,10 meter. På det seneste er min tid gået med at arbejde med forebyggelse af kriminalitet, og jeg sidder med i en arbejdsgruppe, som Rigspolitiet står bag, hvor vi forsøger at finde svar på, hvordan vi kan nedbringe tyveri af lastbiler, trailere og brændstof. Vi har

melse med corona-retningslinjerne, og vi har løbende videomøder mindst en gang om ugen, hvor vi vender de forskellige aktuelle politiske emner og koordinerer. Det er måske lidt atypisk at være i en afdeling, hvor jeg ikke har mine kolleger siddende ved siden af mig – særligt her i corona-tiden – men vi har et rigtig godt samarbejde, og vi er gode til at forene kræfterne, når det er nødvendigt.

faktisk fået vendt udviklingen, og kriminaliteten er nedadgående.

Hvad består dit arbejde af? Jeg rådgiver generelt om de politiske spørgsmål, og jeg skriver høringssvar til sager på de områder, jeg selv sidder med. Desuden udarbejder jeg generelle notater – såkaldte positionspapirer – hvor jeg formulerer ITD’s politiske linje i forhold til spørgsmål om for eksempel dyretransport, uddannelse og andre politiske emner.

Hvilke resultater er du glad for at have været med til at opnå det seneste år? Jeg har netop været med til at gennemføre udnævnelsen af Årets Transportkommune 2020. Det har været meget vellykket, og det har været positivt at opleve, hvordan kommunerne går op i det. Politisk har det forhåbentlig den gavnlige virkning, at de bliver mere opmærksom på at tage hensyn til den tunge trafik. Det oplever jeg i hvert fald selv, når jeg mødes med de kommunale forvaltninger rundt

Hvordan ser en typisk arbejdsdag ud for dig? Når vi ikke er præget af corona, har jeg ingen typiske arbejdsdage. Jeg har en ret udadvendt rolle, og selvom jeg har arbejdssted i Padborg, er jeg nok ikke en af dem, der er mest på kontoret. Det skyldes, at jeg har en del møder ude af huset, for eksempel med repræsentanter fra Fødevarestyrelsen, Vejdirektoratet eller politiet, og jeg er tit i København, hvis der er noget aktuelt at forholde sig til på Christiansborg. Lige nu er hverdagen dog præget af hjemmekontoret og videomøder.

BLÅ BOG

Hvad er sjovest ved dit job? Mit arbejde er afvekslende, og ikke to dage er ens. Især kan jeg godt lide mine kolleger. De er dejlige at arbejde sammen med, og vi kan grine sammen. Den menneskelige faktor er meget vigtig.

om i landet.

Alder: 64 Uddannelse og hvor: Uddannet cand.mag. i tysk og historie fra Aarhus Universitet samt HD i Udenrigshandel, også i Aarhus Andre jobs Tidligere gymnasielærer, men blev ansat i informationsafdelingen i det daværende FDE 1. marts 1985 og har været i organisationen lige siden Tid hos FDE/ITD: 35 år Arbejdssted: Padborg Det vidste du ikke om Anders: Er medlem af Aabenraa Rotaryklub, hvor han er tidligere præsident. Er desuden politisk aktiv i Venstre og medlem af partiets regionsbestyrelse i Region Syddanmark

Hvad hjalp du sidst et medlem med? Grundlæggende går mit arbejde ud på at hjælpe medlemmerne med at få de bedst tænkelige arbejdsvilkår. Blandt andet var jeg aktiv, da Danmark fik gennemført en højdeforøgelse for

Skal du også med? Skandinaviens førende transportmesse samler endnu en gang udstillere fra hele transportbranchen, når Transport 2021 afholdes i MCH Messecenter Herning 15.-17. april. Oplev de seneste produktnyheder, inspirerende konferencer og mød branchen i trygge rammer.

Hold dig opdateret om seneste nyt på transportmessen.dk

transportmessen.dk