Et magasin om dansk lastbiltransport 2015
Cyklister og vognmænd fælles om at fjerne ulykker Andre lande misunder Danmark, at alle parter kan sætte sig om et bord og tale sig til rette om vigtige emner som trafiksikkerhed, fastslår Cyklistforbundets direktør, Klaus Bondam.
SIDE 6-7
2
ITD - Gods på vej 2015
En branche godt på vej Alle ved, at samfundet vil have svært ved at hænge sammen uden telefoni, elektricitet og medier. Men de færreste har gjort sig klart, at det samme gælder for lastbiltransport. Uden lastbiler vil samfundet gå i stå i løbet af få dage. Butikkerne vil udgå for varer, benzinstanderne vil løbe tør, og produktionshallerne vil gå i stå. Et moderne samfund har et enormt behov for at flytte rundt på varer og gods. Og i Danmark er det lastbiler, der løser opgaven. Mere end 90% af al varetransport i Danmark foregår på store dieseldrevne gummihjul. ITD’s medlemmer dækker hovedparten af markedet for lastbiltransport i Danmark. Til sammen beskæftiger de omkring 17.000 danskere. Det forpligter. Vi er knivskarpe på, at lastbiltransporten skal løse sin opgave på en måde, der passer til tidens krav og forventninger. Vi skal gå forrest for at sikre ordentlige arbejdsvilkår, miljøvenlige teknologier, høj sikkerhed og ikke mindst respekt for regler og love. Og vi er godt på vej, udviklingen går heldigvis i den rigtige retning. I dette magasin kan du få en smagsprøve på, hvad der sker lige nu i et af Danmarks vigtigste basiserhverv. Skulle du selv få mod på at beskæftige dig mere med vejtransport, vil det absolut ikke gøre noget. Vi får brug for flere hænder og hoveder på den videre vej. God læselyst!
JACOB CHR. NIELSEN Adm. direktør ITD – Brancheorganisation for den danske vejgodstransport
ITD - Gods på vej 2015
3
Indhold 4 4 Masser af gode job i
samfundets maskinrum
Udgiver ITD - Brancheorganisation for den danske vejgodstransport, www.itd.dk.
Produktion First Purple Publishing
Redaktør Niels Ole Krogh
Ansv.
6
6 Cyklister og vognmænd
fælles om at fjerne ulykker
8 Lastbilerne taler sammen 10 Transportens oase på Folkemødet
12 Nutidens lastbiler
mindre tørstige efter dyr diesel
Nikolaj Stig Nielsen
14 Bisser og bosser skal samme vej
Projektledelse
16 Vognmænd har etikken med ombord
Kristian Dickow
Design/layout Casper Heiberg
Forsidefoto Klaus Bondam fotograferet af Lars Just
18 Snu unge tager stort kørekort 19 Randi manøvrerer med tunge biler
Tryk Mark Production
Oplag 13.400
19
Direktør Kim Gravesen, Nagel Group i Padborg, understreger, at det krÌver knofedt at finde de rette folk til en branche med mange slags job. Foto Lene Esthave
Masser af gode job i samfundets maskinrum
ITD - Gods på vej 2015
Transportminister Magnus Heunicke på besøg i Nagel’s enorme lagerhal i Padborg. Nagel Group beskæftiger omkring 250 kontorfolk og 250 chauffører og lagerfolk i Danmark. Foto Mikkel D. Andersen
Godstransport er samfundsøkonomiens maskinrum. Det kræver masser af gode hoveder og hænder at holde maskinen i gang. Af Peder Bjerge
”Vi er helt inde i samfundets maskinrum.” Sådan lød det fra transportminister Magnus Heunicke, da han sidst i april besøgte Nagel Groups køleterminal i sønderjyske Padborg. Transport- og logistikvirksomheder som Nagel Group er afgørende for, at supermarkedernes kølediske bugner af friske varer både i Danmark og resten af Europa. Men alligevel har Nagel Group som så mange andre virksomheder inden for denne branche svært ved at få kvalificeret arbejdskraft nok. – Senest har vi brugt syv måneder på at rekruttere en medarbejder til vores IT-afdeling, siger Kim Gravesen, administrerende direktør for den danske del af Nagel Group – en paneuropæisk transportvirksomhed, der har specialiseret sig i vejtransport af fødevarer. Koncernen beskæftiger godt 11.000 medarbejdere fordelt på 17 forskellige europæiske lande, herunder 450 ansatte i det danske datterselskab.
SVÆRT AT REKRUTTERE Ifølge Kim Gravesen bruger Nagel Group i Danmark mange kræfter på at rekruttere både chauffører, lagerarbejdere og funktionærer. Både fordi det kan være svært at rekruttere medarbejdere til en virksomhed i det sydligste hjørne af Danmark, og i særdeleshed fordi transport- og logistikbranchen ikke står øverst på unge studerendes ønskeliste, når de begynder at fundere over livet efter studierne. – Vi gør som virksomhed rigtig meget for at profilere, hvad det vil sige at arbejde som funktionær i denne branche. Vi kan fortælle de unge om mulighederne for at arbejde selvstændigt som gode købmænd
med stort ansvar internationalt. Vores speditører sidder og jonglerer med store værdier, når de skal betjene vores kunder, siger Kim Gravesen. Samtidig er der gode udviklingsmuligheder i at bevæge sig rundt i organisationens mange funktioner – lige fra salg og markedsføring til spedition og transport, understreger han. Og indtil videre er det lykkes virksomheden hvert år at få fyldt den nødvendige kvote af elever, men det kræver en særdeles aktiv indsats fra personaleafdelingen, understreger Kim Gravesen.
EFTERLYSER UNGE Er Nagel Groups arbejde for at rekruttere funktionærer indtil videre slået nogenlunde igennem, har virksomhedens indsats ikke haft samme effekt overfor de unge, der kan forestille sig at blive chauffører. – Når det gælder lastbilchaufførerne, vil det blive en ganske stor udfordring inden for de nærmeste år. Gennemsnitsalderen for chauffører er i dag ganske høj. I dag er dette fag ikke det mest attraktive for de unge mennesker, siger Kim Gravesen. Og dette til trods for at selv nye, ufaglærte chauffører ifølge Kim Gravesen kan oppebære en ganske pæn løn. Regningen for den tiltagende chaufførmangel ender hos transportkunderne og i sidste ende hele samfundet. – Det handler om udbud og efterspørgsel. Og det går kun en vej: Prisen på chauffører stiger, siger han.
EN ANDEN VIRKELIGHED De skiftende arbejdstider kan ifølge direktøren være en del af forklaringen på, at mange unge vælger dette fag fra.
Samtidig kan Kim Gravesen ikke afvise, at transport- og logistikbranchen stadig døjer med, at den brede offentlighed har et misvisende negativt billede af chaufførjobbet som noget andenrangs. – Men i dag er virkeligheden en ganske anden. Vores chauffører er uddannede til at betjene elektroniske systemer, der er en del af arbejdsdagen i en moderne transportvirksomhed. Vores chauffører skal kunne sætte sig ind i forskrifter og håndtere fødevaretransport på en forsvarlig måde. Og ikke mindst er de vores ansigt overfor kunderne med det ansvar, det indebærer, siger Kim Gravesen. Ifølge ham har hele branchen et stort stykke arbejde forude med at ændre omverdenens billede af den.
FRIHED UNDER ANSVAR Den problemstilling kan transportchef Gert Rygaard godt genkende fra sin hverdag i virksomheden Rygaard Transport & Logistik – en familieejet virksomhed med base i Grenaa. - Inden for transporterhvervet findes der mange forskellige funktioner, som giver mulighed for arbejde med meget frihed under ansvar. Så hvis man ikke er til faste, fabrikslignende arbejdstider, er der gode muligheder for at få et arbejde hos os og andre transport- og logistikvirksomheder, siger Gert Rygaard.
5
6
ITD - Gods på vej 2015
Cyklister og vognmænd fælles om at fjerne ulykker Andre lande misunder Danmark, at alle parter kan sætte sig om et bord og tale sig til rette om vigtige emner som trafiksikkerhed, fastslår Cyklistforbundets direktør, Klaus Bondam.
Af Niels Ole Krogh
Et menneske dræbt i trafikken er naturligvis et for meget. Derfor kan det virke makabert at kalde det en succes, at ”kun” én cyklist blev dræbt ved en højresvings ulykke i 2014. Men det er en succes, når der sammenlignes med mange andre år. I 2013 var antallet eksempelvis syv. - Det er selvfølgelig forfærdeligt for den dræbte og hendes familie. Men det er også grufuldt for lastbilchaufføren og hans familie, siger direktør for Cyklistforbundet Klaus Bondam. For ham ligger der en pointe i at se ulykken både oppe fra førerhuset og fra stellet på den tohjulede. - Kun ved helt bogstaveligt at sætte os ind i den tunge lastbil og op på cyklen vil vi forstå, hvad der skal til for at få endnu mindre tal i ulykkesstatistikken, siger Klaus Bondam og roser i samme nu alle de organisationer, Cyklistforbundet samarbejder med: Eksempelvis FDM, brancheorganisationer som ITD, Transportministeriet og Rådet for Sikker Trafik.
DET RUNDE BORD - Det er slet ikke nogen selvfølge, at alle med lod og del i trafikken fokuserer på sik-
kerheden. Andre lande misunder os den foreningskultur, vi har i Danmark, hvor vi sætter os sammen om det runde bord og taler os frem til løsninger, siger Klaus Bondam. Chefkonsulent Jørn-Henrik Carstens, fra ITD er helt enig med Bondam. - For en del år siden var der lidt af en skyttegravskrig mellem parterne. I dag går vi efter de fælles møder hjem til vore egne folk og får omsat de ting, vi har besluttet i fællesskab, siger konsulenten og giver et eksempel: - En af vores opgaver består i igen og igen at minde om, at frit udsyn betyder fuldkomment frit udsyn. Der skal stå respekt om, at førerhuset er chaufførens andet hjem, men der må ikke være tvivl om, at der skal være fuldstændig frit udsyn. Det har Havarikommissionen senest påtalt. - Problemet er evigt aktuelt, for dels er der et naturligt ønske om at sætte sit eget præg på indretningen, dels kommer der hele tiden nyt udstyr og grej, som chaufførerne gerne vil have i førerhuset, siger Jørn-Henrik Carstens. Cyklistforbundet har for kort tid siden gennemført en stor adfærdsundersøgelse.
- Det er klart, at teknik er godt. For eksempel er det udmærket, at der nu kommer ruder, der fylder hele lastbildøren ud, så udsynet bliver bedre. Men teknik og udstyr er og bliver dødt materiale. Hovedkonklusionen i undersøgelsen er, at uforudsigeligheden er den største joker. Derfor skal både cyklist og chauffør signalere til hinanden: ”Jeg har set dig, og jeg indretter mig efter dig”, pointerer Klaus Bondam, der får fuld opbakning fra ITD.
TEKNIKKEN AFBØDER - Det vedvarende fokus på højresvingsulykker har været godt, og vi kan heldigvis se et resultat af anstrengelserne, men vi må ikke glemme, at der er andre udfordringer, siger Jørn-Henrik Carstens og fortsætter: - Det er ikke lang tid siden, vi havde en frygtelig ulykke, hvor en chauffør kørte op bag i en kø på motorvejen ved Horsens. Det kostede tre mennesker livet. Fokus skal altid være på trafikken foran dig. Men det er altså mennesker, vi har siddende bag rattet. Derfor glæder vi os meget over, at teknikken kommer os til hjælp. Der er udviklet elektronisk nødbremseudstyr, der
Elektriske ladcykler og et distributionsnet, der fjerner tung trafik fra landevejene, står på Klaus Bondams ønskeliste. Cyklistforbundets direktør er i dialog med en lydhør branche. Foto Lars Just
drosler farten ned eller bremser, hvis der er langsomtkørende eller stillestående trafik foran, siger Jørn-Henrik Carstens og fortsætter: - Der er også nyt udstyr, der advarer, hvis bilen kommer for tæt på sideafmærkningen. Teknikken er der, og EU har stillet som krav, at alle nye lastbiler har udstyret. Da danske vognmænd skifter en stor del af deres biler ud, når de har kørt mellem fire og seks år, så vil sikkerheden fortsat blive øget i de kommende år.
en chauffør ikke kan sætte grænser. Der gælder det samme her som for højresvingsulykker og andre farefulde situationer. Chaufføren har ansvar for et køretøj med last og den enorme kraft, der ligger i at bevæge sig med op til 60 tons bil og gods. I ITD er vi åbne for, at der kommer alkolåse på lastbilerne, men det skal komme som et EU-krav, så det kommer til at gælde i hele Europa. Vi er nødt til at have fair og lige vilkår at konkurrere på, og alkolåse er ikke gratis, understreger ITD’s chefkonsulent. De to trafikakTUNGT ANSVAR tører er enige om, Han peger på et at Danmark har et andet område, Set over de seneste 10 år tegner udbygget net af hvor teknologien højresvingsulykker sig for cykelstier, men at også er moden, 15-20% af alle dræbte cyklister, det kan blive meog hvor branchen og det tal er faldende get bedre. er moralsk forplig- Der var afsat den tet til at benytte såkaldte statslige den. cykelmilliard til ny - Vi er ikke en branche, hvor der er store infrastruktur over hele landet i årene alkoholproblemer, men det hænder, at 2009 til 2014. Det var en kæmpe succes.
– Vi fik meget for pengene. Vi har spurgt en lang række folketingskandidater og transportpolitiske ordførere om deres vilje til fortsat at arbejde for trafiksikkerheden gennem flere og bedre cykelstier. Svarene var positive. Nu må vi se, om ord følges af handling, siger Klaus Bondam med en tanke til, at det er højsæson for valgløfter.
KIG PÅ DISTRIBUTIONEN Cyklistforbundet har også et andet ønske, der skal fjerne lastbiler fra de proppede danske veje og dermed øge sikkerheden for de bløde trafikanter. - Vi ser gerne, at vognmandsbranchen tager fat i detailhandelen for at få lavet et serviceeftersyn på måden og tidspunktet, varer distribueres på. Det er ikke så smart, at hvert supermarked hver morgen får besøg af sine egne lastbiler. Der bør komme fælles omlastningscentraler for at gøre antallet af lastbiler mindre fastslår Klaus Bondam og tilføjer: - Elektriske ladcykler og internethandel er elementer, der bør tænkes med. Vi glæder os over, at ITD og resten af branchen er lydhøre overfor de tanker, siger Klaus Bondam.
8
ITD - Gods på vej 2015
Lastbilerne tal Om ikke så længe vil intelligente lastbiler selv finde vej, koble sig på konvojer og meget mere. Branchernes eget Innovationscenter for Logistik og Transport (ILT) skal fodre danske transport- og logistikvirksomheder med nye ideer om fremtidens muligheder. Af Peder Bjerge
Tynde solceller på førerhusets tag kan forsyne en lastbilchaufføren med ekstra strøm til køleanlæg, aircondition og fjernsynet eller andet, hvis han skal vente længe på at komme videre med sin last. Eller hvad med et armbånd, der fungerer som en alarm, hvis en chauffør kommer ud for en ulykke eller et overfald på en afsides rasteplads. Og se for eksempel det omfattende vejarbejde, der er snart går i gang på den tyske A7 motorvej ned mod Hamborg, her har de tyske myndigheder udviklet en app, der informerer om trafikforholdene, så både vognmænd og deres kunder har
overblik over, hvornår lastbilerne ankommer. – Det er den slags teknologier, som vi tester lige for øjeblikket. Vi kan jo ikke opfinde nye lastbiler. Det sker andre steder i verden. Men vi kan finde på smartere måder at anvende dem på sammen med andre teknologier, siger Poul Bruun, innovationsdirektør. Han har ansvaret for det nye Innovationscenter for Logistik og Transport (ILT), som brancheorganisationen ITD har etableret.
40 IDEER PÅ BORDET Selv om ILT kun er et halvt år gammelt, er det allerede i fuld gang med at opsam-
le ideer, der kan gøre en reel forskel for branchens virksomheder. Indtil videre har ILT opsamlet mere end 40 ideer til videre udvikling. Og netop nye ideer og ny teknologi, der kan give virksomhederne reelle forbedringer, er afgørende for, at de er konkurrencedygtige på et transportmarked under voldsom forandring. – Hvis danske transportvirksomheder skal kunne levere rigtig god logistik for kunderne, skal de anvende de nyeste forretningsmodeller og teknologier, siger Poul Bruun. Ifølge ham foregår den teknologiske udvikling så hurtigt, at det er vanskeligt
JÉsus take the wheel! Welcome to
Nevada
ITD - Gods på vej 2015
er sammen for de enkelte transport- og logistikvirksomheder at holde overblikket. Kun de færreste kan sige, hvordan en lastbil vil se ud om blot fem eller ti år.
FØRERLØS I NEVADA – Tingene går hurtigt. Men vi ved, at fremtidens lastbil vil være uafhængig af, at en chauffør skal holde på rattet. I maj fik Mercedes tilladelse til at køre med førerløse lastbiler på offentlige veje i den amerikanske stat Nevada, siger Poul Bruun. Selv om chaufføren skal være klar til at gribe ind, frigør det ham til at løse andre opgaver undervejs til målet. Ifølge innovationsdirektøren vil man se lastbilerne agere næsten som smartphones, hvor de kan kommunikere sammen for at køre så effektivt som muligt. Uanset om de selv finder vej eller elektronisk kobler sig på andre lastbiler i konvoj for at udnytte pladsen på motorvejene så effektivt som muligt. Det sker ikke mindst for
at spare diesel ved at mindske vindmodstanden - Ved at koble sig på sådan et vogntog overlader man styringen til den forreste lastbil med en virtuel trækstang, siger Poul Bruun. Mens det lyder som fremtidsmusik i de fleste ører, er de nyeste lastbiler i Danmark den dag i dag udstyret med lignende teknologier. – Allerede nu har de nye lastbiler systemer, der forhindrer dem i at køre af vejen eller kollidere med andre biler. De er udstyret med følere, der sørger for at korrigere kursen. Men et er tingene, der er på markedet. Noget andet er de teknologier, som Uber, Apple, Amazon og Google arbejder med, siger Poul Bruun og fortsætter: - De store transportvirksomheder vil tage de teknologier i anvendelse. Det tyske firma DHL har for eksempel
¿QUé?
Poul Bruun er direktør i Danmarks første Innovationscenter for Logistik og Transport, ILT.
testet Google-brillen på nogle lagre i Holland, hvor lagerpersonalet får de nødvendige informationer på brillerne i stedet for gammeldags ordresedler.
9
10
ITD - Gods på vej 2015
Transportens oase på Folkemødet At bidrage til hyggen og fejringen af demokratiet er målet, når vejgodstransportens brancheorganisation ITD slår dørene op til ’ITD Haven’ under årets Folkemøde på Bornholm. Af Niels Ole Krogh
Folkemødet på Bornholm har succes og vokseværk. Det samme har vejgodstransportens brancheorganisation ITD. I de samme fem år, hvor Folkemødet har bevæget sig fra at være et intimt partipolitisk træf til en stor og hektisk festival, har ITD øget sit medlemstal med over 50 procent. Det er derfor en organisation i vækst, der deltager i et arrangement i vækst, når det femte Folkemøde begynder på Bornholm 11. juni. - Der er masser af god energi og dialog i Folkemødet, og det er meget værdifuldt og unikt, at hele det politiske Danmark kan samles på så fredelig og hyggelig vis i tre dage. Det vil vi gerne være med til at bakke op om, siger ITD’s erhvervspolitiske chef Nikolaj Stig Nielsen.
VISER FLAGET ITD deltager i Folkemødet for at vise flaget på vegne af lastbiltransporten og sikre, at branchen, som står for mere end 90 procent af al godstransport i Danmark, bidrager positivt til demokratiets store, årlige festival. Sidste år rullede ITD et 25 meter langt vogntog ind i Folkemødets centrum på havnemolen i Allinge. Den grønne lastbil lagde lad til debatter og dialog og blev bemærket af de fleste af Folkemødets deltagere. I år rykker ITD sin deltagelse cirka 30 meter væk derfra til Havnegade 21, hvor brancheorganisationen åbner ’ITD Haven’ for alle interesserede. Der er indrettet en scene i ejendommens gård, og følger man en trappe op ad klippeskåningen, vil man finde ro til at nyde en gratis kop kaffe og måske få tanket sin mobil op eller tjekke internettet i en hyggelig klippehave. - ITD Haven er transportbranchens bidrag til et hyggeligt Folkemøde. Vi tager ikke til Bornholm for at proppe transport-
politik ned i halsen på folk, men for at vise vores opbakning til et godt arrangement og være med til at fejre den åbne demokratiske dialog, siger Nikolaj Stig Nielsen.
FEST OG DEBATTER At det ikke er transportpolitiske detaljer, ITD har med i bornholmerkufferten, kan man forvisse i om ved at se programmet for ’ITD Haven’. Torsdag og fredag aften indbyder ITD til åben fest med livemusik, DJ og bar. I dagtimerne har ITD spredt en række debatter og interview af almen interesse på den hyggelige scene. Huxi Bach leder slagets gang.
Sidste år placerede ITD en 25 meter lang lastbil ind i Folkemødets centrum på havnemolen i Allinge. I år rykker ITD sin deltagelse cirka 30 meter væk derfra til Havnegade 21, hvor brancheorganisationen åbner ’ITD Haven’ for alle interesserede. Foto ITD
Selv om ITD ikke kommer til Bornholm for at prædike konkret transportpolitik, har brancheorganisationen alligevel et opråb med til folkemødedeltagerne. - Vores simple budskab er, at vi skal huske at tænke udvikling og fremsyn ind i lastbiltransporten – og lastbiltransporten ind i fremtiden. Uden lastbiltransport er supermarkedernes hylder tomme, benzinstanderne tørlagte og produktionshallerne øde. Det handler derfor ikke om at leve uden lastbiler, men om at leve med dem på en ordentlig måde. Her går branchen selvfølgelig forrest med ansvarlighed og dialog, siger ITD’s erhvervspolitiske chef Nikolaj Stig Nielsen.
ITD - Gods på vej 2015
Det kan du opleve i ITD Haven på Folkemødet Udpluk af programmet torsdag d. 11. juni – søndag d. 14. juni i Havnegade 21, Allinge
MESTRENE AF DE SOCIALE MEDIER – TORSDAG KL.15.20-16.00 Mød tre stærke debattører, som alle har succes med at få deres budskab ud. Hør Huxi udfritte Rasmus Brygger (LA), Ida Auken (R) og Kristian W. Olesen (rådgiver for DF’s Morten Messerschmidt) om, hvordan man får succes på ’Faceren’.
ÅRETS SPØRGE JØRGEN – TORSDAG KL. 16.20-16.50 Hvem har stillet årets bedste spørgsmål i Folketingets Transportudvalg? Hvor går grænsen imellem drilleri og det skarpe politiske snit, når transportpoltikerne spørger løs? Du er med til at finde vinderspørgsmålet, når Huxi styrer slaget mellem Mike Legarth (K), Rasmus Prehn (S), Henning Hyllested (EL)
GARDEN WARMING – TORSDAG KL. 18.00 – 0.00 Vær med til at åbne ’ITD Haven’ med et brag af en fest. Gratis fadøl kl. 18 – 19. Musikalsk underholdning med ’Lortelykke’ med Carten Lykke og Oliver Zahle kl. 20. Vinnie Who kl. 22. DJ Anders hele aftenen. Hyggelig bar med rimelige priser. Alle er velkomne.
THE BATTLE OF THE GOODS – FREDAG KL.13.00-13.45 Godstogene siger, de kan gøre det grønnere. Skibene kan fragte mere. Lastbilerne er mere flexible. Flyene er hurtige. Hvem er bedst til at fylde vores lagre og butikshylder? Huxi styrer et benhårdt battle imellem luftfartens Michael Svane, skibstransportens Gitte Lillelund Bech, Vejgodstransportens Jacob Chr. Nielsen og cyklismens Klaus Bondam.
HVAD MENER FREMTIDENS POLITIKERE? – FREDAG KL. 15.30 – 16.00 Tænder fremtidens politikere på transport – eller er det nederste hylde, når politikområderne skal fordeles hos unge med politiske ambitioner? Få svaret, når Huxi sætter ledende repræsentanter fra partiernes ungdomsorganisationer i stævne for at teste interessen for broer, logistik og svære EU-spørgsmål
DEN OFFENTLIGE SEKTOR – FREDAG KL. 18.00 – 19.00 Politisk debattør på Radio 24/7, Torben Steno underholder med sit band Den offentlige sektor – et med Stenos egne ord dyrt, men til gengæld ret dårligt orkester; deraf navnet. Repertoiret vil primært være sange fra deres kommende stærkt subsidierede album. ”Det Danmark, du kender”.
HVER DAG Tank op i ’ITD Haven’ hver dag fra kl. 9:30 til 11:00 – gratis kaffe, croissanter, internet, dagens aviser og strøm til mobilen
LÆS HELE PROGRAMMET FOR ’ITD HAVEN’ PÅ WWW.ITD.DK
11
ITD - Gods på vej 2015
nutidens lastbiler mindre tørstige efter dyr diesel Hvor intelligent kan en lastbil være? Et bud på et svar kommer fra lastbilproducenten Volvo Trucks, der har udstyret deres biler med intelligent cruise control og andre sikkerhedssystemer. De gør det muligt at transportere mere gods uden at bruge alt for meget af den dyre dieselolie. Af Peder Bjerge Foto Lars Just
Selv om reglerne for køre- og hviletid skal sikre udhvilede lastbilchauffører bag rattet på lastbilerne, er paragrafferne ikke en garanti. Til gengæld tjekker de nyeste lastbiler fra Volvo Trucks konstant chaufførens måde at køre bilen. – Og er du ved at falde i søvn, får du en advarsel om, at det nok er en god ide at holde en pause, siger Claus Gedsø Jensen, produktchef i Volvo Group Trucks Danmark.
FORBEDRET SIKKERHED Mens en serie af europæiske regler sætter nye standarder for de nyeste lastbilers sikkerhedssystemer, er Volvo Trucks gået flere skridt videre. Ikke alene overvåger de elektroniske systemer chaufføren, samtidig sørger radar og andre sensorer også for at forhindre ulykker ved for eksempel vognbaneskift eller ved at afpasse lastbilens hastighed efter andre køretøjer på vejen. – Den moderne lastbil er i dag nået til et niveau inden for sikkerhed, så det er muligt at øge mængden af den last, man kan transportere ved at anvende større lastbiler med modulsystemer. Som Volvo Trucks
ser det, går tendensen klart mod at anvende stadig større køretøjer for at mindske forbruget af brændstof pr. godsenhed mest muligt, siger Claus Gedsø Jensen. Ifølge ham er en række teknologier i dag så modne, at man med de nyeste lastbiler kan mindske udledningen af CO2 pr transporteret enhed markant. Sammen med mange andre producenter arbejder Volvo Trucks på at øge lastbilernes effektivitet – og dermed mindske brændstofforbruget – ved for eksempel at udforme dem langt mere aerodynamisk, end det sker i dag.
MERE FOR MINDRE Samtidig er lastbilerne blevet så intelligente, at de også måler på chaufførens måde at køre på. Ikke kun for at ”sladre” til hans vognmand, hvis han er for ødsel med den dyre dieselolie, men også for at undervise chaufføren i den mest økonomiske kørsel ned gennem det europæiske vejnet. – Hvordan har chaufføren brugt speederen? Hvor meget tomgangskørsel har han haft? Den slags vil vi se langt mere af. Og konsekvensen er, at vognmændene på lang sigt kan transportere mere gods for
mindre brændstof ved at følge op chaufførernes præstationer, siger Claus Gedsø Jensen. Som han ser det, går konkurrencen blandt lastbilproducenterne mere på at levere de mest effektive systemer til at mindske brændstofforbruget således, at totalomkostningen for transport pr. godsenhed bliver lavest muligt – Længere er den ikke. Brændstoffet afgør, om du som vognmand har en forretning eller ikke. Ind imellem synes jeg ofte, omverdenen glemmer, hvor meget transportbranchen egentlig tager hensyn til miljøet, siger Claus Gedsø Jensen. Og denne udvikling stopper ikke ved at optimere forbruget af det konventionelle brændstof, dieselolien. – Et alternativ er at anvende biobrændstoffer. Næste generation af biodiesel vil være et skridt i den retning. Jeg tror dog ikke, at vi vil se naturgas anvendt i den form, som vi ser på nogle lastbiler og busser i dag. Til gengæld arbejder vi på at kunne anvende flydende biogas, når vi kommer lidt længere ud i fremtiden, siger Claus Gedsø Jensen.
13
14
ITD - Gods på vej 2015
Bisser og bosser skal samme vej Chauffører og vognmænd er enige om, hvor udfordringerne ligger for den danske transportbranche. Og de er – næsten – også enige om, hvordan de skal tackles. Af Niels Ole Krogh
Bossen og bissen giver hinanden et knus, da de mødes på den fynske rasteplads Kildebjerg Nord lørdag den 9. maj. Den slags omfavnelser er ret sjældne i den danske vognmandsbranche, men ”bossen” er administrerende direktør Jacob Chr. Nielsen fra vejgodstransportens brancheorganisation ITD, og ”bissen” er formanden for Landsklubben for Godschauffører Harald Fabricius, og de to er ret enige om, at de skal samme vej. Enighedens motorvej fører især til Bruxelles. - Prøv at kigge dig omkring. Det er EU, der sætter rammerne for, hvad der sker her, konstaterer direktøren og peger ud mod p-pladserne, hvor de danske lastbiler er i klart undertal.
- Ja, det rammer både jer som vognmænd og os som chauffører. Vi gør, hvad vi kan for at få viden bragt ud om problemerne – ikke mindst til vore egne medlemmer, siger klubformanden.
USKARPE EU-REGLER Begge er de trætte af EU’s cabotageregler. Det er reglerne, der bestemmer, at en lastbil, der venter på returgods, må gennemføre en række indenlandske kørsler, inden turen går ud af landet igen. - Reglerne er uklare og udnyttes ind imellem langt ud over det rimelige. Når cabotagekørslen tager overhånd, er det unfair konkurrence, fastslår Jacob Chr. Nielsen. - Vi synes jo også, at danske vognmænd
Bossen og bissen, alias ITD-direktør Jacob Chr. Nielsen (t.v.) og 3F klubformand Harald Fabricius, er enige om det meste. Først og fremmest om at gøre fælles front mod EU’s uigennemskuelige og ofte uretfærdige regler. Foto Hung Tien Vu
ITD - Gods på vej 2015
er for gode til at udnytte eksempelvis køre-hviletidsreglerne, men vi skyder ikke på jer. Også her er det reglerne, der er alt for indviklede og forkerte. Vognmanden er udfordret af en uretfærdig konkurrence. Han må nødvendigvis fortolke reglerne stramt, siger Harald Fabricius.
DER KØRES MED OVERSKUD Både direktør og formand glæder sig i øvrigt over, at krisen synes at være overstået. Der er gang i hjulene. Godsmængden er steget betragteligt de seneste måneder. - Der køres med overskud i 85 procent af virksomhederne. Men der er desværre ikke kommet mange flere chaufførjobs. Kunderne har fuldt fokus på at spare om-
kostninger, og det smitter af på erhvervet, siger Jacob Chr. Nielsen. - Vi mærker også, at vognmændene til dels stadig er presset af den internationale konkurrence. Belært af krisen er der effektiviseret og rationaliseret. Presset tager ikke rigtigt af, konstaterer Harald Fabricius. - Heldigvis er vi som chauffører knapt så presset på den indenlandske kørsel. Der er da opgaver, som man ikke kan sætte udlændinge til. Vi er gode til at snakke med kunderne ude ved rampen. Her duer det ikke med sms’er og mails sendt fra vognmand til kunde. Kontakten skal være direkte og på dansk, pointerer klubformanden. Han tilføjer, at det er skudt helt ved siden af, når Folketinget vil holde chaufførerne længere på arbejdsmarkedet. - Hvis du er steget ud og ind af førerhuset dit halve liv, så er du godt slidt. Det hænger ikke sammen med et godt arbejdsmiljø, siger Harald Fabricius.
OVERLIGGEREN SKAL HÆVES - Nej, her er også et sted, hvor vi må kræve velfungerende internationale regler. Overliggeren skal hæves i hele EU, hvis vi skal kunne bevare eksempelvis skånejob. Sagen er jo den, at danske vognmænd i dag ikke kan konkurrere med de udenlandske. Ingen kan være tjent med et europæisk transportmarked, hvor det kun handler om at trykke prisen i bund. Vi skal også skabe ordentlige forhold for de chauffører, der kører på tværs af landegrænserne, siger direktøren, der får nik til besyv fra Harald Fabricius. - Det er en fordom, når det hævdes, at forbrugerne ikke vil betale for transporten. Den udgør en forsvindende lille del af varens pris. Det koster 27 øre at transportere en isvaffel til 20 kroner, fra mælken kommer ud af koen, til forbrugeren står med vaflen i hånden, understreger klubformanden. Set indefra har de to ikke svært ved at finde de positive sider ved at være chauffør. Det er ikke mindst det selvstæn-
dige job med det store ansvar for at bringe godset sikkert frem. Det er kundekontakten og samværet med kollegerne i pauser på danske og udenlandske rastepladser.
BØDERNE FOR HØJE - Men det kniber med at få de unge ind i erhvervet. Og det er der desværre også gode grunde til. Når du står med en bøde på flere tusinde kroner, fordi du ikke lige fik trykket på pauseknappen, så er det til at forstå, at du overvejer to gange, om det er et job for dig, siger Jacob Chr. Nielsen med henvisning til køre-hviletidsreglerne. Han fortsætter: - Der er noget helt galt, når du kan risikere hus og hjem for at passe dit arbejde ved at lave en fodfejl. Harald Fabricius peger på, at reglerne er lavet, fordi visse brodne kar misbruger og presser chaufførerne. - Tidligere var det indlysende, at du blev chauffør, hvis din far var det. Men i dag tænker sønnen måske: ”Far var aldrig hjemme, så hvorfor blive chauffør og få besvær med at få familielivet til at hænge sammen”, siger 3F’eren. Han er bekymret for, at nogen vil misbruge udfordringen med at rekruttere til at hente chauffører fra lavtlønnede dele af Europa til Danmark for at arbejde under alt andet end danske løn- og arbejdsforhold. - Det er ikke ok. Når de arbejder i Danmark, må det ske på vores vilkår, understreger 3F-klubformanden.
ROD BLIVER GOD Både bossen og bissen lover hinanden, at de vil blive ved med at tale faget og branchen op. - Vi løser en uundværlig opgave for Danmark, siger Jacob Chr. Nielsen. - Ja, og chaufførjobbet er helt sikkert værd at gå efter, så bredspektret branchen er. Tænk for eksempel på, hvor mange skoletrætte unge, der har fået et godt liv som chauffør. De kunne være blevet til rødder, men er blevet til nyttige samfundsborgere, fastslår Harald Fabricius.
15
16
ITD - Gods på vej 2015
Vognmænd har etikken med ombord Vejgodstransportens brancheorganisation, ITD, vedtog sidste år et sæt etiske regler. De skal fjerne unfair konkurrence, give et bedre omdømme og dermed gøre det mere attraktivt at arbejde i branchen. Af Niels Ole Krogh
Da en vognmand i september sidste år tonede frem på TV2-nyhederne og erkendte, at han havde bedt sine chauffører om at placere magneter i lastbilerne for at snyde med køre-hviletidsreglerne, var den kontante konsekvens, at han blev ekskluderet af brancheorganisationen ITD. - Samfundet har forventninger til, hvordan vi opfører os som vognmænd og virksomheder. Hertil hører selvfølgelig, at love og regler overholdes. Vi sætter den etiske overligger højt. Når nogen så prøver at gå under den, så må vi tage tydelig afstand, siger ITD’s formand Gert Jakobsen. Organisationen vedtog sidste år i april et sæt etiske retningslinjer, som medlemmerne skal leve op til.
ITD MEDLEMMERNES ETISKE RETNINGSLINJER - DE SEKS OVERSKRIFTER • Vi konkurrerer på markedsvilkår • Vi tager miljømæssige hensyn • Vi sikrer et ordentligt arbejdsmiljø for alle ansatte • Vi prioriterer sikkerheden højt • Vi udøver professionel og pro aktiv forretningsledelse • Vi repræsenterer erhvervet på en konstruktiv og positiv facon
Hos Dansk Auto Logik i Vamdrup omsættes reglerne hver dag i praksis, for som driftsdirektør Steffen Yde siger, ”de er en vigtig del af det at få forretningen til at hænge sammen”.
UD BLANDT BILISTERNE Dansk Auto Logik kører hvert år tusinder af fabriksnye biler ud til danske forhandlere. De har som regel adresse, hvor der er meget persontrafik. - Derfor instruerer vi nøje vore 100 chauffører i, hvordan de generer mindst muligt. Og møder de en vred bilist, så har de også lært at håndtere en konflikt, siger driftsdirektør Steffen Yde. - Ringer den forurettede bilist til os, så bliver han stillet ind til mig eller vores administrerende direktør. Vi vil signalere indadtil og udadtil, at vi tager chaufførernes opførsel dybt alvorligt, pointerer driftsdirektøren. Som et andet eksempel fra det etiske kodeks nævner han en ordentlig omgangstone. - Vi kan godt være uenige, men vi taler ordentligt til hinanden. Når en ny chauffør begynder i jobbet, får han en mentor de første 14 dage. Er der kanter, der skal slibes af, så får vi besked om det. Men som regel kan vi bare konstatere, at nyt personale på meget kort tid forstår, hvordan vi omgås hinanden, siger Steffen Yde.
STYR PÅ DETALJEN ITD har videreudviklet det lovpligtige kontrolsystem af køre-hviletidsreglerne. Reg-
lerne skal garantere udhvilede chauffører og dermed sikre landeveje. Alle informationer om, hvordan de komplicerede regler overholdes af chaufføren ude i trafikken, indsamles elektronisk. En gang om måneden får Dansk Auto Logik og de andre ITD-medlemmer en detaljeret rapport. - Vi gennemgår dem systematisk og tager straks fat i chaufføren, hvis der er uregelmæssigheder. Det kan eksempelvis være en lille overskridelse af køre-hviletiderne, inden chaufføren trykker på pauseknappen. Vi griber ind, for ellers sætter det sig som permanent sjusk, påpeger Steffen Yde. Det handler også om virksomhedens bundlinje, for der udstedes fire- og femcifrede bøder til chauffør og arbejdsgiver ved fejl og overtrædelser.
KENDES PÅ ORDEN - Alt, der har med chaufføren og bilen at gøre, samles i en lille mappe, som altid er med chaufføren i førerhuset. Vi bliver meget sjældent stoppet af politiet, og måske er det netop fordi, de ved, at vi har orden i papirerne og aktivt følger op på uregelmæssighederne, siger driftsdirektøren. ITD’s etiske retningslinier har ikke mindst til formål at sikre fair konkurrence mellem landets vognmænd. Snyd med køre-hviletidsreglerne og andet fusk kan i yderste konsekvens tvinge den lovlydige vognmand til at dreje nøglen om. - Samtidig må vi bare erkende, at vognmanden og hans chauffører dagligt skal forholde sig til utroligt mange regler, og
ITD - Gods på vej 2015
mange af dem er meget indviklede. Derfor stiller vi en lang række redskaber til rådighed, der skal gøre det muligt at navigere relativt enkelt i hverdagen, siger ITD- formanden Gert Jakobsen.
DET STORE GRÅ ORD ITD er sig bevidst, at branchens ry står og falder med chaufførernes opførsel på landevejene. - Det eneste, vi kan gøre, er at lytte og tage kritikken alvorlig. Det nytter ikke noget at dukke sig og hænge med næbbet, for vi løfter en fantastisk vigtig opgave hver dag. Uden lastbilerne går Danmark i stå. Det ændrer ikke på, at vi mest bliver bedømt på vores adfærd i trafikken, siger Gert Jakobsen og tager det store, tunge og grå ord ”elefantoverhalinger” i sin mund. - Da vi for et par år siden fik heftig kritik for elefantoverhalinger satte ITD sig ned sammen med FDM og politiet. Sammen udarbejdede vi seks gode råd til smidige lastbiloverhalinger. - En del mente, at de langsomme overhalinger helt skulle forbydes, men da vi viste, at vi tog kritikken alvorligt, var der også vilje til dialog blandt politikerne. Derfor kom vi frem til et kompromis, hvor lastbiloverhalinger i myldretiden på udvalgte strækninger blev forbudt. Det har været en udmærket løsning for hele samfundet, understreger ITD’s formand.
Steffen Yde, driftsdirektør hos Dansk Auto Logik i Vamdrup, tager selv imod trafikanters klager over chauffører. Indadtil og udadtil vil vi gerne signalere, at vi tager kritikken alvorlig, fastslår han. Foto Lars Just
17
18
ITD - Gods på vej 2015
Snu unge tager stort kørekort Der er et væld af jobmuligheder indenfor vognmandsbranchen. Et stort kørekort og en håndfuld certifikater kan være indgangen til meget andet end at køre lastbil.
Det kræver sit at være en af dem, der leverer det, Danmark har brug for hver dag. Udover kørekort og certifikater får du ansvar for værdifuldt gods, kundekontakt og skal være præsentabel og diplomatisk, nævner vognmand Poul Henrik Schou krav og kompetencer. Foto Lars Just Af Niels Ole Krogh
Der er mange indgange til chaufførjobbet: Kran, kølebil, blokvogn, specialtransport, eksport og national kørsel. Og der er muligheden for at skifte over i job som planlægger, disponent, speditør, blive fagskolelærer eller specialist i en af landets mangfoldige transportfirmaer. - Du kan selvfølgelig også blive selvstændig med din egen lastbil eller satse på at opbygge en større vognpark, siger Poul Henrik Schou, vognmand og næst-
formand i brancheorganisationen ITD. Selv har han 75 ansatte i sin forretning i Odense, Poul Schou A/S og et indgående kendskab til, hvordan der rekrutteres nye, attraktive medarbejdere.
STYR PÅ DET HELE - Grundlæggende handler det om at drive din forretning professionelt og stille store krav til dig selv og medarbejdere. Du skal have styr på det hele og behandle dine
folk ordentligt. Så kommer der nye chauffører i takt med, at du har brug for dem, siger Poul Henrik Schou. Han erkender, at branchen har et lidt blakket ry. - Det er både fortjent og ufortjent. Vi har desværre vognmandskolleger, der ikke har styr på arbejdsforholdene. Men de får straf som fortjent, for det rygtes lynhurtigt på de sociale medier, understreger Poul Henrik Schou. Han betegner det som en misforståelse, hvis folk tror, at de kan komme ind fra gaden og blive chauffør. - Der er brug for både det indlysende, kørekortet, men også et antal certifikater. Du får ansvar for værdifuldt gods. Ofte har du kundekontakt og skal være præsentabel og diplomatisk, og du skal kunne møde ind tidligt om morgenen eller sent om aftenen, nævner ITD’s næstformand krav og kompetencer.
EN GOD LØN Han har ikke svært ved at finde argumenterne for, hvorfor en 18-årig skulle vælge en af indgangene til transporterhvervet. - Startlønnen er rigtigt god, sammenlignet med mange andre erhverv. Du kommer ud i den fri natur, får bevæget dig, får et stort ansvar og kan høre en masse god radio med en masse god musik, siger Poul Henrik Schou med et smil.
19
Randi manøvrerer med tunge biler Sporet til en karriere indenfor transporterhvervet blev lagt for Randi Hviid som skolepige. Nu er hun faglært chauffør, speditør og på vej til at blive medindehaver af farens transportvirksomhed i Midtjylland.
I dag styrer Randi Hviid andre chaufførers arbejde som nyuddannet speditør hos Prime Cargo i Kolding. Men Randi, der også er faglært lastbilchauffør, skal helt sikkert kombinere kontor- og chaufførarbejde i fremtiden. Foto Lars Just
Af Niels Ole Krogh
Som 16-årig stod Randi Hviid op klokken fire om natten. Hun startede traktoren og kørte de 10 kilometer fra Skjold til Føtex i Horsens, hvor hun flyttede trailere. Klokken 6.30 stod hun under bruseren derhjemme, og klokken 8 indtog hun sin stol på skolen i Rårup. - Alternativet var jo flaskedreng. Jeg blev belønnet kontant for de skæve arbejdstider, siger Randi. Her 10 år senere er hun faglært lastbilchauffør, speditør og mester i at bakke og sikre lasten. Det har hun bevist ved at få fornemme pladser ved DM for transportlærlinge – i øvrigt ved flere lejligheder som eneste pige. Det vender vi tilbage til.
PUNKTERER FORDOMME Nedladende kommentarer om jobbet og branchen bunder mest i uvidenhed, fastslår hun. - Prøv du at manøvrere rundt med et sæt 30 meter lange togskinner ved hovedbanegården. Du skal tage højde for den tætte trafik, have styr på afspærringer og alle tilladelser i orden. Det er ikke bare ligetil, fastslår hun og erkender, at det også kan gå galt. - Det var ved Hillerød. Jeg skulle håndtere en el-hund med en palle dagligvarer til en tankstation. Det havde været frostvejr, og skråningen var glat. Ikke just en smart
kombination, og jeg endte da også på sygehuset med en skulder, der var gået af led, konstaterer hun selvkritisk.
HELE VEJEN RUNDT I betragtning af at Randi har kørt titusinder af kilometer, er hendes uheldsstatistik forsvindende lille. Hun er vokset op med lastbiler. Faren har et mellemstort vognmandsfirma i Skjold ved Juelsminde, og Randi har fra barnsben oplevet panoramaet af Norges fjelde og Sveriges uendelige skove fra et førerhus. - Vi er en vognmandsfamilie. Fire af mine brødre og min kæreste er alle chauffører. Jeg regner med, at jeg skal være medindehaver af min fars firma. Det er derfor, jeg også har taget uddannelsen til speditør. Jeg vil kunne mestre firmaet hele vejen rundt, siger den ambitiøse kvinde, der forstår at afparere bemærkninger om hendes køn i et mandsdomineret erhverv.
67 KILOS KLARSYN - Du skal ikke begynde at tolke psykologisk på hver en bemærkning, du får. Så holder du ikke længe. Min metode har været ikke at give igen ved at være flabet, men en hurtig replik skaber respekt. Især den ældre generation kan kigge skævt til ”små tøsepiger”. Men det afløses af taknemmelighed, når de kan se, at en
pige på 67 kilo skuldrer opgaverne ved at have styr på alle de redskaber, der står til vores rådighed. Så jo, jeg har fået mange positive reaktioner, siger Randi.
JEG ER DET VÆRD Til de to emner, der ligger i top fem af de mest stillede spørgsmål om chaufførerjobbet, familieliv og løn, har hun følgende at sige: - Som speditør tjener du en ok løn, men du kan kun én gang om året gå ind til chefen, banke i bordet og sige ”det er jeg værd”. - Som chauffør kan du tjene ret godt og have fleksibel løn, for du kan have skæve arbejdstider og tage overarbejde. Der er også tillæg for en lang række funktioner. - På et eller andet tidspunkt skal jeg også selv have børn. Her ligger det så praktisk, at min kæreste også er chauffør. Vi kender begge chaufførlivet. Jeg forventer, at vi kan tale os til rette om fordelingen af arbejdstiden, så det også hænger sammen for familielivet, siger Randi Hviid: Chauffør og speditør med en evne til at manøvrere såvel blokvogne, forvogne, trailere og kranbiler, kolleger, kæreste og brødre. Ikke underligt, at hun blev kåret til årets medarbejder i branchen af ITD i 2012.
Besøg ITD Haven i Havnegade 21 i Allinge (lige på hjørnet af inderste havnebassin)
Se vore s progra m på www .itd.dk
• Debatter med Huxi Bach som styrmand • Underholdning – “Den Offentlige Sektor” m. Torben Steno & Co. fredag eftermiddag • Tank-op-lounge – få gratis kaffe, croissant og strøm på mobilen hver formiddag
Kickstart Folkemødet med vores åbne festaften torsdag “Lortelykke” med Carsten Lykke & Oliver Zahle spiller kl. 20 Vinnie Who spiller kl. 22 . DJ Anders . Bar . Gratis fadøl fra kl. 18 til 19
Brancheorganisation for den danske vejgodstransport
Tænk fremad!