Gods på vej

Dette er et annoncetillæg fra vejgodstransportens brancheorganisation ITD

gods på vej KONKURRENCEEVNEN UNDER PRES:

Svært at klare sig på danske plader

Ny transportuddannelse

Dansk vejgodstransport i bevægelse

Fra flyttemand til integreret logistikpartner

Fri cabotage

i EU fra 2014?

december 2011 • gods på vej

1

Leder

Dansk lastbiltransport – også om ti år!

Af Mogens Therkelsen, formand for vejgodstransportens brancheorganisation ITD

Dansk lastbiltransport yder et vægtigt bidrag til samfundsøkonomien. Faktisk svarer branchens årlige samfundsbidrag i kroner og ører til værdien af hele den samlede danske produktion af vindmøller. Oven i det opretholder lastbiltransporten flere danske arbejdspladser end industriens flagskibe Danfoss, Grundfos og Vestas tilsammen!

Men befolkningens og politikernes opbakning til lastbiltransporten er desværre ikke altid lige så stor.

Kortsyn og manglende visioner omgærder gerne lastbilerne, når de optræder på de politiske dagsordener.

Det er ærgerligt, for i et land, hvor 90 procent af al varetransport foregår på ladet af lastbiler, er lastbiltransport en naturlig nøgle til dynamik, økonomisk velstand og velfærd.

Vi har lavet denne publikation for at fortælle historien om en branche i bevægelse.

Vores budskab er, at ude på vejene er lastbilerne kommet for at blive. Men trans-

portvirksomhederne bliver ikke nødvendigvis i Danmark, med mindre vi begynder at tænke dem offensivt og konstruktivt ind i vækstdagsordenen for vores land.

Fleksibiliteten har altid været den store fordel ved lastbiler, og derfor er fleksibiliteten også dybt indlejret i branchens gener. Det betyder, at de dygtigste virksomheder inden for området helt naturligt søger derhen, hvor rammerne også er fleksible og tilpasset virksomhedernes virkelighed.

Det er desværre ikke tilfældet i Danmark p.t. Inden for EU gør Danmark sig uheldigt bemærket ved at have nogle af de mest stive og ufleksible lovrammer for at drive lastbiltransportvirksomhed. Det udtrykkes tydeligst ved, at Danmark som det eneste land i Europa har underlagt løndannelsen i lastbiltransporten noget, der bedst kan betegnes som statskontrol. Og det svækker konkurrenceevnen!

Som en randstat i Europa er og bliver Danmark et transportland. Men lastbiltransporten står ved en korsvej. Spørgsmålet for den danske branche er klart og enkelt: Afvikling eller udvikling over de næste ti år? Politikere og branche bør hurtigst muligt definere et godt og langtidsholdbart svar i fællesskab. •

Dansk landevejstransport ved en korsvej Følger man debatten i og omkring den danske landevejstransport, er det tydeligt, at internationaliseringen i almindelighed og EU’s indre marked i særdeleshed lige nu stiller erhvervet over for en korsvej.

af Jacob Chr. Nielsen, adm. direktør for vejgodstransportens brancheorganisation ITD foto colourbox

EU – trussel eller mulighed? Nogle ønsker sig, at branchen slår et skarpt sving til den ene side, hvor EU opfattes som en trussel, hvor de politiske rammer udgøres af særregler og særvilkår for de danske virksomheder, og hvor udenlandsk konkurrence proble-

2

gods på vej • december 2011

matiseres og mødes med barrierer. Forestillingen er her, at konkurrencen fra resten af verden kan holdes ude af Danmark, og at vi vil være i stand til at opretholde særligt høje transportpriser i en lille eksklusiv, dansk zone af Europa.

Andre ønsker, at branchen svinger skarpere til den anden side, hvor EU opfattes som en attraktiv mulighed for de danske virksomheder, hvor vi understøtter de danske virksomheder i at konkurrere internationalt, og hvor vi tænker offensivt om erhver-

•

indhold

05

Svært at konkurrere på danske plader

16-17

Udgiver International Transport Danmark (ITD) Produceret af First Purple Publishing Projektledelse Kristian Dickow, Thomas Refdahl og Kasper Karstensen Redaktør Brian Ravn Galsgaard/BRAG kommunikation Design/layout Siri Gindesgaard/365graphic Repro Caramba Imaging Tryk Greentech Rotaprint Forsidefoto Carsten Ingemann Information om særudgivelse fås hos Kasper Karstensen - 8851 0496 - kk@firstpurple.com

13

Transport = vækst Udbygning af infrastrukturen skal sikre, at DK holder sine vækstmål

vets muligheder og potentialer – både herhjemme og på den internationale bane.

Flugten fra de danske rammevilkår

Kun få synes, at erhvervet hverken skal svinge til den ene eller den anden side, men fortsætte i samme retning og bane som hidtil. Årsagen til det er, at dansk lastbiltransport er under hårdt pres. Det illustreres skarpest ved, at lastbilerne gennem de senere år er blevet udflaget til de omkringliggende lande i stadigt stigende antal. I dag er der ifølge en ITD undersøgelse omkring 3.500 danskejede lastbiler på udenlandske nummerplader. I mange tilfælde er udflagningen et positivt tegn på, at de danske virksomheder søger ud og kaprer kunder i andre lande, men desværre er det også tit et udtryk for ren flugt fra de rammevilkår, vores transportvirksomheder tilbydes, når de kører på dansk nummerplade.

På den baggrund har vi fra branchens side foreslået,

Mændene på vejen ...

04 Når overenskomsten er lov 08 Lastbilerne kører 24 timer i døgnet 09 Fra flyttemand til integreret logistikpartner 10

Fri distribution i EU i 2014?

18

Jernbanen er til store læs og lange stræk

22 Mere gods med mindre diesel 23 Transportbranchen i det grønne spor 25 ITD arbejder proaktivt for sikkerheden 28 Transportbranchen udfordrer vanetænkningen 29 Kampagne har fokus på dialog 30 Faglighed styrker konkurrenceevnen

at den nye transportminister nedsætter en kommission, som skal se på en modernisering af erhvervets danske rammevilkår. Som antydet, er der i erhvervet interesser, der ønsker at svinge i den ene og den anden retning. Derfor lægger vi vægt på, at kommissionen bliver bredt sammensat af repræsentanter fra hele branchen, fra arbejdsmarkedets parter samt – ikke mindst – transportkøberne.

Det positive udgangspunkt er trods alt, at alle synes enige om, at de nuværende rammevilkår er både uhensigtsmæssige og utilstrækkelige. Branchen savner i den grad en fælles proces, hvor visionerne og udfordringerne for fremtiden får plads og bliver koblet til konkret politisk handling og praktiske rammevilkår. Ønske: Europas bedste godskørselslov

Aktuelt er et forslag til en ny godskørselslov under behandling i Folketinget. Efter vores vurdering indeholder forslaget hverken et sving i den ene eller den

anden retning, men udtrykker nøjagtigt den vanetænkning og mangel på visioner, som har bragt dansk vejgodstransport hen, hvor den befinder sig i dag.

Hvordan vi forbedrer fleksibiliteten på løn- og arbejdsmarkedsområdet, hvordan vi organiserer bedre og mere effektive politikontroller, hvordan vi sammensætter et bødekatalog med fair og retfærdig sammenhæng mellem forseelser og sanktioner, svarer det nye lovforslag ikke på. Og dermed sætter den nye godskørselslov ikke en effektiv prop i den sliske, som p.t. sender flere og flere transportjob ud af landet.

Fra ITD’s side har vi opfordret den nye minister til at starte helt forfra på lov-revisionen for i stedet at lave Europas bedste godskørselslov i tæt samarbejde med transporterhvervet og transportkunderne. Vi er klar -spørgsmålet er kun, hvornår ministeren er det! •

december 2011 • gods på vej

3

Når overenskomsten er lov Dansk særregel, som ophøjer transportområdets overenskomster til lov i Danmark, er EU-stridig, vurderer dansk topjurist. tekst Finn Arne Hansen/Bureau4 og Brian Ravn Galsgaard/BRAG Kommunikation foto Axel Søgaard

• Anders Jensen fra Hirtshals forsøgte at redde sine medarbejderes job med en kollektiv lønnedgang på ti procent. Fagforeningen 3F "belønnede" ham med en bod på 150.000 kroner.

Da finanskrisen begyndte at gøre ondt på Nordsø Transport i sommeren 2010, var gode råd dyre for ejer Anders Jensen. Der kom ikke nok ordrer, og en erhvervsrådgiver ridsede scenarierne op: Enten skulle Anders Jensen sælge nogle af sine biler og fyre folk.

Eller også skulle medarbejderne gå ned i løn. Medarbejderne blev derfor indkaldt til krisemøde, og her var der enighed om at gå ti procent ned i løn og bevare arbejdspladserne.

- Lønnedgangen blev indført, alle job blev bevaret og alle var glade. Indtil fagforeningen 3F bankede på døren et år efter. Så blev vi bedt om at indsende lønregnskaber til Trafikstyrelsen, og det endte med, at vi fik en bod på 150.000 kroner, som skulle betales til 3F, fortæller Anders Jensen.

Baggrunden for forløbet er en bestemmelse i den danske godskørselslov, som forpligter alle danske vognmænd til at følge de kollektive overenskomster på området. Det er Trafikstyrelsen, som formelt sikrer, at loven bliver overholdt, men i praksis overlades det til 3F og arbejdsgiverforeningen at vurdere sagerne.

- Det virker absurd, at organisationerne med myndighedernes mellemkomst kan bestemme, hvilke

aftaler jeg må indgå med mine folk. Og så kan jeg da undre mig over, at 3F rejser en sag på alle medarbejderes vegne, men kun udbetaler kompensation til deres egne medlemmer, siger Anders Jensen og pointerer, at loven om tvungne overenskomster er et levn fra fortiden, som hurtigst muligt burde afskaffes.

Det bakkes op af advokat (H) og EU-ekspert Hans Sønderby Christensen. Han anbefaler, at branchen anlægger sag ved de danske domstole med henblik på forelæggelse for EU-Domstolen.

- Efter min vurdering vil EU-Domstolen nå frem til, at indgrebet er for vidtgående og derfor kan bortdømmes. Reglen er en restriktion for den frie bevægelighed, som efter min opfattelse ikke kan retfærdiggøres. Hverken over for danske eller udenlandske vognmænd, siger Hans Sønderby Christensen. Hos 3F er man – ikke overraskende – uenige.

- Paragraffen skal ikke ændres, den ligger lunt og godt, siger Jørgen Aarestrup, næstformand i 3F’s transportgruppe. Han tilføjer, at Dansk Industri, Dansk Erhverv samt Dansk Transport og Logistik er enige, og 3F imødeser en mulig sag med sindsro. •

Transportbranchen under pres 10.000 job er i fare, hvis ikke danske vognmænds konkurrenceevne forbedres, viser analyse fra Copenhagen Economics. Analysen fremlægges på konference i begyndelsen af 2012. tekst Brian Ravn Galsgaard/BRAG Kommunikation

Vejtransportbranchen i Danmark er lige så vigtig for landet som vindmølleindustrien. I hvert fald er de sammenlignelige størrelser, hvad angår både antallet af ansatte og indtjening. Men branchen taber markedsandele til udenlandske konkurrenter, og flere og flere job flyttes til udlandet. Det er, fordi branchens konkurrenceevne er for dårlig. Det er hovedkonklusionen i en analyse af vejtransportbranchen, foretaget af det københavnske konsulentfirma, Copenhagen Economics, der er eksperter i makroøkonomiske analyser.

Seniorøkonom, Svend Torp Jespersen, der har lavet analysen af vejtransportbranchens betydning for samfundet, er bekymret på branchens og samfundets vegne.

- Vi har undersøgt årene fra 2007-2010. I den periode er der forsvundet mellem

4

gods på vej • december 2011

1.500 og 2.000 job. Hvis den nuværende tendens fortsætter for vejtransportbranchen kan vi gå glip af 10.000 job over de næste ti år, siger Svend Torp Jespersen. Det svarer til ca. hvert tredje job.

Konsekvensen kan blive alvorlig for den danske økonomi.

Ikke bare fordi branchen har et positivt afkast på andre brancher. For hver gang der bliver skabt en million kroner i vejtransportbranchen, så genererer den 330.000 kroner til følgeerhvervene. De mange fyrede vil også koste samfundet mange penge i tabt BNP og udgifter til dagpenge og aktivering.

Den endelige rapport fremlægges på en konference arrangeret af Transportøkonomisk Forening (TØF) den 19. januar 2012. •

Svært at konkurrere på danske plader

•

En lovgivning, der hæmmer vognmændenes konkurrenceevne i forhold til udlandet, får flere og flere vognmænd til at sætte udenlandske nummerplader på bilerne og udenlandske chauffører bag rattet. Branchen opfordrer de danske politikere til handling nu!

Vognmand Peter Provstgaard fra Padborg har udflaget samtlige 30 lastbiler i sin flåde. Kun på den måde kan han konkurrere internationalt, mener han.

tekst Brian ravn galsgaard/BRAG Kommunikation foto lene esthave

Hylderne på DTK-direktør Peter Provstgaards kontor bugner af lastbiler. Men det er kun skalamodeller, der har fast adresse på hovedkontoret på Hermesvej i Padborg. Alle DTK’s 30 lastbiler er således indregistrerede i Tyskland hos datterselskabet i Handewitt.

Der sidder typisk også tyske chauffører bag rattet.

- Der er hård konkurrence på det europæiske transportmarked. Og med de rammevilkår, der er for danske vognmænd, så kan jeg ikke konkurrere med de udenlandske kolleger på danske vilkår, siger Peter Provstgaard, der i runde tal sparer 10.000-12.000 kroner om måneden per chauffør ved at have etableret et datterselskab i Tyskland.

Peter Provstgaard angiver den danske lovgivning og det høje skattetryk som årsager til, at han har rykket en stor del af sin virksomhed til Tyskland.

Store lønforskelle

- Normalt er det i Danmark op til arbejdsmarkedets parter at forhandle sig til rette om, hvad tariffen for et givet stykke arbejde skal være. Men der er en undtagelse på transportområdet. Her har man skrevet ind i lovgivningen, at hvis man vil drive vognmandsforretning i Danmark, så skal man følge en given overenskomst. På grund af det høje skatteniveau vi har i Danmark, skal en dansk chauffør have op imod 40.000 kroner om måneden, når feriepenge, pension og alt det løse er talt med. Den tyske chauffør

skal have 26.000 kroner, og det er jo ikke, fordi hans rådighedsbeløb er væsentligt mindre. Den danske chauffør får udbetalt omkring 20.000 – og den tyske 16.500. Men når den danske chauffør så skal ud at købe ind for sine penge, så betaler han 25 procent i moms. Tyskeren betaler 7 procent. Når den danske chauffør skal købe en bil, betaler han 180 procent i afgift. Tyskeren betaler nul. Det er svært at konkurrere med, siger Peter Provstgaard, der pointerer, at han langtfra er den eneste, der har udflaget sine lastvogne til Tyskland.

- Siden 2005 er der 3.200 danske lastbiler, der er kommet på udenlandske plader. I øjeblikket er der cirka 13.000 tilsvarende biler tilbage på danske plader, men hvor længe, spørger Peter Provstgaard.

Selv om han har tredive tyske chauffører ansat, mener Peter Provstgaard ikke, at han er skyld i, at danske job er gået tabt.

- Hvis vi ikke havde muligheden for at udflage, ville vi have tabt det hele inklusive de 27 arbejdspladser på Padborgkontoret og på lageret, siger han. Han understreger, at man fra branchens side flere gange har forsøgt at tage problemerne konstruktivt op med chaufførernes fagforening 3F. Nytænkning i form af alternative skattemodeller for eksportchauffører har været foreslået, men uden at det er lykkedes at lokke fagforeningen til en løsningsorienteret dialog.

- Men fagforeningerne vil ikke være med. De står

stejlt på, at intet skal ændres. Jeg kan ikke se, hvordan de gavner deres medlemmer ved at være stædige, mens jobbene forsvinder, siger han.

Inge-Merete Koch, direktør for ERA Transport i Odense, kæmper med næb og kløer for at kunne beholde de danske nummerplader på sine lastbiler.

- Men hvis tendenserne fortsætter, så er der ikke mange år tilbage med danskere bag rattet i de biler, der kører eksport. Inden fem år er det helt slut. Måske endda før, lyder hendes vurdering.

Og ligesom Peter Provstgaard er hun heller ikke imponeret over fagforeningerne.

- Vi i branchen er frustrerede. Både chaufførerne og vognmændene. For det er jo velkvalificeret arbejdskraft, der pludselig står uden arbejde, siger hun.

Positive udfordringer

Men udflagningen er ikke kun negativ, pointerer Peter Provstgaard.

- Vi skal se EU som vores store marked med 500 millioner mennesker, i stedet for de 5,5 millioner mennesker, der er at servicere i Danmark. Som virksomhed giver det et helt andet potentiale, fordi vi så kan tage konkurrencen op med vognmændene i nabolandene. Men få dog ændret på de rammevilkår, så vi kan beholde virksomhedsskatterne og vægtafgifterne i den danske statskasse, siger han. •

december 2011 • gods på vej

5

• annonce

Danske Fragtmænd er rykket op i logistikligaen Danske Fragtmænd har på få år taget et ordentligt kvantespring. Virksomheden er gået fra primært at fragte stykgods til i dag at være en moderne logistikkoncern med fullserviceløsninger.

Danske Fragtmænd er i dag en af landets største logistikvirksomheder med mere end 9 millioner årlige forsendelser. Inden for de sidste par år har koncernen gennemgået en rivende udvikling, dels internt i form af omstruktureringer, der betyder et langt mere effektivt rutenet, dels eksternt ved at lancere en række nye produkter, som fx landsdækkende kran- og natdistribution og part- og fullload-leverancer samt kurer- og ekspresservice.

- Vi dækker virksomhedens totale transportbehov, og i dag indgår vores kunder i langt højere

grad end tidligere totale logistikaftaler. De har fået øje på, at det giver større effektivitet og overblik i virksomheden, når vi sørger for al distribution og eventuelt også lagerfunktion frem for, at de har funktionen in-house, forklarer organisationsdirektør i Danske Fragtmænd Peter B. Jepsen.

It giver gennemsigtighed

Danske Fragtmænds kunder har online overblik over deres forsendelser. Alle forsendelser dokumenteres med avancerede håndscannere, og på

Sanistål har valgt Danske Fragtmænd Stål- og vvs-grossisten Sanistål outsourcede hele deres distribution til Danske Fragtmænd i 2010. Tidligere havde virksomheden egne lastbiler, chauffører og kørselsafdeling, men i dag sørger Danske Fragtmænd for dag til dag-distribution, natdistribution og krandistribution.

- Danske Fragtmænd har stor leveringssikkerhed, et stærkt lokalkendskab og lever op til vores krav til distribution. Samarbejdet giver helt klart både os og vores kunder en lang række fordele. Fx giver Danske Fragtmænds teknologi fuld sporbarhed, så vi kan følge vores varer, fra de forlader lageret, til de er leveret, siger distributionschef i Sanistål Peter S. Foss.

- Samarbejdet har betydet, at vi har kunnet optimere vores logistik, og dermed kunnet gøre tingene endnu mere skarpe over for vores kunder, siger distributionschefen.

6

gods på vej • december 2011

www.fragt.dk får kunderne fuldt overblik over deres forsendelse; hvornår den er afsendt, hvor den befinder sig i landet, og hvornår varen er leveret.

- Vi ønsker gennemsigtighed, og vores kunder kan ad den vej få dokumentation for deres forsendelser, lagerbeholdning og udgifter til logistik. Det giver vores kunder et godt overblik, og giver samtidig os mulighed for hele tiden at blive en bedre logistikpartner. Det handler om at løfte logistik fra ren transport til et godt samarbejde, siger Peter B. Jepsen.

• Danske Fragtmænd Ca. 3.000 ansatte 22 terminaler 1.650 lastbiler 40.000 kunder 9,3 mio. årlige forsendelser 2,0 mia. kr. fragtomsætning

Haustein

– når uheldet er ude

>> En “3-benet” it-løsning har givet os en kæmpe besparelse og et kvalitetsløft ... >> Med løsningen er der skabt et grundlag for etablering af en automatisk registrering og kontering af intern vognmandsafregning mellem datterselskabet TLT, Contino Transport og et af Continos udenlandske truckingselskaber.

Løsningen er baseret på 100% genbrug af data mellem alle 3 led i transportkæden. Der er opnået både en effektiviseringsgevinst og en besparelse, der virkelig “rykker”. Tilbagebetalingen er på under 6 måneder. Løsningen har derudover allerede skabt en forøget interesse for procesautomatisering andre steder i koncernen.

Adm. direktør Allan Jepsen udtaler:

• Sikring af godset.

• Hurtig videresendelse af godset – hvis ikke køretøjet kan fortsætte efter bjærgning.

• Bjærgning af køretøjet.

• Hurtig og effektiv oprydning på ulykkesstedet.

• Ingen uforudsete ekstraregninger.

• 3800 kontakter over hele Europa.

Adm. direktør Allan Jepsen, Contino og Business Manager Mille Lindskrog Knudsen, EG glæder sig over resultatet af samarbejdet.

Vi sparer masser af papir og har en fuldstændig automatiseret proces fra ordretidspunkt til gennemførelsen af transporten. Samtidig har vi opnået et reduceret tidsforbrug og har fået både et hurtigere og bedre økonomisk overblik over de enkelte transporter. Vi har desuden reduceret fejlmængden, og løsningen har givet os et kvalitetsløft. Det er alle elementer, der er nødvendige, for at vi kan klare os i den stigende konkurrence, der er i transportbranchen.

IT bliver en stadig vigtigere strategisk faktor og nødvendighed i vores koncern. Her står vi stærkt med ASPECT4 Transport og samarbejdet med EG A/S.

Se mere på www.haustein.dk

KAJ MADSEN FJELSTRUP A/S Nærhed

Kvalitet

Med branchekendte og dedikerede medarbejdere, er der døgnet rundt fuld fokus på kvalitet, nærhed og kundetilpassede løsninger.

Vi betjener hele Vesteuropa, med 85 egne, topmoderne og miljørigtige kølebiler, udstyret med den nyeste flådestyringsteknik til gavn for både kunder og miljøet.

– et seriøst alternativ, til de stadig større grupperinger inden for fødevare transporter.

www.kajmadsen.dk KAJ MADSEN FJELSTRUP A/S, Kokholm 14, 6000 Kolding. Tel 7630 1313 www.kajmadsen.dk

december 2011 • itd 7

Lastbilerne kører 24 timer i døgnet Kim Johansen har med succes kombineret det bedste fra transportbranchen med de gode idéer fra produktionsvirksomhederne.

tekst Brian Ravn Galsgaard/BRAG Kommunikation foto johnny abrahamsen

Der var engang i en romantisk fortid, hvor en lastbilchauffør og hans lastbil var nærmest uadskillelige. Og hvor chaufføren hellere så en anden mand sammen med sin kone derhjemme end bag rattet på ”sin” Scania. Sådan er det ikke længere. I en moderne vognmandsforretning handler det om at holde hjulene kørende. Hele tiden. En af dem, der er rigtig god til det, er vognmand Kim Johansen, manden bag Kim Johansen International Transport.

- Det er meget få af mine 640 chauffører, der kører i den samme bil to ture i træk, siger Kim Johansen, hvis transportnet er spændt ud over hele Europa.

Af samme grund er det en kabale at få bemandingen af de mange lastbiler til at gå op.

- Grunden til, at vi er lykkedes så godt med det, er, at vi har indset, at chaufførlogistik og lastbillogistik er to vidt forskellige ting. Så vi har delt det op. Vores flådeplanlæggere tager sig af bilerne, og så tager vores HR-afdeling sig af chaufførplanerne, hvor vi har planer otte uger frem, så chaufførerne kan se, hvor de skal køre henne, siger han.

For at bilerne skal kunne køre i døgndrift, og virksomheden ikke kommer i karambolage med køre-hvile-tids-reglerne, så har Kim Johansen 32 chaufførdepoter spredt rundt i Europa.

- Det er lejligheder og hoteller, som vi bruger fast, hvor chaufførerne kan køre ind og hvile, til de er parate til at køre igen. Det er ret simpelt.

Man tager sin passer og tegner en cirkel, hvor bilen kan nå til på de ni timer, som chaufføren må køre, inden han skal have pause. Når han kommer frem til lejligheden, så hopper chaufføren, der har hvilet i lejligheden ind bag rattet, og den anden får det hvil, han skal have. Når det er overstået, så kommer der en ny chauffør og en ny lastbil, og sådan kører det. Det er ikke altid, at vi kan få kabalen til at gå op, så chaufføren slutter hjemme i nærheden af, hvor han bor. Vi bruger cirka otte millioner kroner om året på at flyve chauffører hjem eller ud til de steder, hvor de skal køre bilen videre fra, fortæller Kim Johansen.

En del af Kim Johansens succes skyldes, at han betragter sin virksomhed som et produktionsapparat. Derfor er hans medarbejdere en blanding af mennesker med logistik- og produktionsbaggrund.

- Begge verdener har nogle gode ting, og vi forsøger at tage det bedste fra hver af dem. Det giver en god kombination af det dynamiske og statiske. Vi har fundet nogle systemer fra produktionsverdenen, som vi har kunnet tilpasse til vores virksomhed, siger han.

En stor udfordring ved at drive moderne vognmandsforretning er hele tiden at have kvalificerede chauffører. For der er et stort frafald.

- Jeg skifter næsten 50 procent af chaufførerne i løbet af et år. Folk falder fra, fordi de gerne vil være tættere på familien. Det kan være et hårdt liv med mange savn. Så en stor del gør det i en periode og vender så hjem til det land, de kommer fra, fortæller Kim Johansen, der henter sine chauffører i det meste af EU. For især østeuropæiske chauffører kan jobbet som chauffør være så tillokkende, at de pynter lidt vel rigeligt på cv’et. Så for at sikre sig, at chaufførerne har de evner, de påstår, bliver alle chauffører køretestet i Danmark, inden de får lov at sætte sig bag rattet.

- Vi flyver ti chauffører til Danmark hver uge. Halvdelen sorterer vi fra, fordi de ikke er gode nok. Men det er også vigtigt for mig at pointere, at de chauffører, der består køretesten, er nøjagtigt lige så gode som danske chauffører, siger Kim Johansen. •

8

gods på vej • december 2011

• Kim Johansen overtog i 1980 en vognmandsforretning i Greve med ni lastbiler. Hovedkvarteret ligger stadig i Greve, men virksomheden er nu udvidet med kontorer i Norge, Estland, Polen og Frankrig. Og Kim Johansen har cirka 700 ansatte. Heraf 640 chauffører og 60 mand m/k på kontorer og værksteder. 15 procent af omsætningen kommer fra transporter til eller fra Danmark. De resterende 85 procent tjenes på transporter i resten af EU.

•

Mogens Therkelsen er tredje generation i familiefirmaet H. P. Therkelsen. Og han spår også fjerde generation store chancer for succes. Det handler om at tilpasse sig markedet.

Fra flyttemand til integreret logistikpartner De vognmænd, der klarer sig godt i fremtiden, er dem, der ikke bare flytter varer, men også evner at planlægge kundernes logistik og lagerstyring. tekst Brian Ravn Galsgaard/BRAG Kommunikation foto tove henriksen

Der er strømmet meget diesel gennem tankene, siden vognmand Mogens Therkelsens farfar etablerede vognmandsforretningen Niels Therkelsen i Løgumkloster i 1918. Og det er ikke bare teknikken og lastbilerne Af Mogens Therkelsen, formand for vejgodstransportens brancheorganisation ITD, der er blevet bedre og stærkere. Branchen som sådan har også i dén grad ændret sig.

- Engang var en vognmand en mand med en lastbil, der transporterede en last fra punkt a til punkt b. I dag er den moderne vognmand en fuldt integreret logistikpartner, fortæller Mogens Therkelsen, hvis virksomhed har specialiseret sig i transport af tempererede produkter til fremstilling af levnedsmidler og medicin.

- Hvis man vil klare sig på europæisk plan, er det et overlevelseskriterium, at man finder nogle kerneområder, man specialiserer sig inden for. For det er nogle store konkurrenter, vi er oppe imod i Europa. Men får man etableret et internationalt set-up, så har man omvendt muligheden for at have hele Europa som sit marked, siger Mogens Therkelsen, der generelt ser positivt på den danske transportbranches fremtid.

- Der er mange af de danske virksomheder, der har potentialet til at gøre det godt, men det kræver naturligvis, at man bliver ved med at udvikle sig som virksomhed. At både administrationen og chaufførerne er skarpe og står sammen om at levere et godt stykke arbejde. Man skal have forståelse for, at kunderne i dag - ud over en skarp pris - lægger vægt på høj kvalitet og ikke mindst præcision, siger Mogens Therkelsen, og bruger en af sine egne kunder som eksempel.

- Vores kunde er en stor, international fødevareproducent. Og ved siden af, at vi kører med deres varer, står vi for lagerføring og styring, vi laver datokontrol, og så er vi opkoblet med otte af deres pro-

duktionssteder, så vi kan styre til- og fragang fra lageret. Vi er også med inde over, når de vælger emballageløsninger for at sikre, at kunden får den emballage, der giver den optimale transport, fortæller Mogens Therkelsen, hvis virksomhed leverer cirka en million paller gods rundt om i Europa hvert år.

Derfor stilles der også større og større krav til de mennesker, der bliver ansat som chauffører hos H. P. Therkelsen.

- Tidligere var kravene anderledes til vores chauffører. I dag skal en lastbilchauffør være god til at køre, fordi der efterhånden er så meget trafik på vejene. Han skal også være kunde-minded og i stand til at sætte sig ind i, hvad det er for en opgave, vi løser for kunden. Og så skal han frem for alt kunne noget med it. Der er masser af it-udstyr ude i førerhusene.

Det overvåger alt det tekniske i lastbilen, er kommunikationsvejen hjem til og styrer køle- og fryseanlæggene i vognene. Det er ikke bare så lige til, siger Mogens Therkelsen.

Følg med udviklingen

Ifølge Mogens Therkelsen, der ud over at drive vognmandsvirksomhed også er formand for vognmændenes brancheorganisation ITD, har hovedparten af de danske transportvirksomheder et godt fundament at bygge fremtiden på.

- I forhold til it og administration er vi godt kørende i Danmark, og det vil vi også være om ti år, hvis vi fortsat sørger for at følge med udviklingen. Det er ikke sikkert, at det er danske biler eller danske chauffører, der kører fragt mellem Aarhus og Holstebro.

Men tør vi tænke anderledes og finde de ting, som vi skal specialisere os i. Vi lever op til at være en fuldt moderne logistikbranche, og så skal vi også nok få vores del af både de nationale og europæiske opgaver. •

december 2011 • gods på vej

9

I dag begrænser EU’s cabotageregler kørsel i andre EU-lande til tre ture på syv dage. Reglen står til at blive ophævet i 2014, og det giver nye muligheder for danske vognmænd.

•

Fri distribution i EU i 2014?

Direktør Michael Frihagen ser et stort potentiale på det europæiske marked, når cabotagereglerne ophæves.

tekst Lone Folke Bendstrup grafik colourbox foto ANDERS brohus

Ifølge direktør for logistikvirksomheden H. Daugaard A/S, Michael Frihagen, begrænser de nuværende cabotageregler virksomhedens arbejde betragteligt.

- Vi har en del lastbiler registreret i Tjekkiet og Luxemborg, men vi kan stort set ikke bruge dem i Danmark, fordi tre ture på en uge er for lidt at disponere med, siger Michael Frihagen.

I EU’s hvidbog om transport fra 2011 fremgår det, at cabotage skal gives frit i 2014.

Det vil betyde, at biler og chauffører kan køre ubegrænset i alle EU-lande.

Hos H. Daugaard A/S ser man frem til de nye reglers ikrafttræden, blandt andet fordi de frit vil kunne køre deres biler fra Tjekkiet og Luxemborg ind i alle EU-lande.

- Fri cabotage vil give kolossale muligheder. Der kunne fx være potentiale i intern tysk distribution, fordi det er et massivt hjemmemarked, og landet grænser op til rigtig mange andre spændende markeder, siger Michael Frihagen, som mener, at danske vognmænd har meget at tilbyde Europa.

- Vi er vant til skarp konkurrence, så vi har styr på vores omkostninger. Vi har udviklet vores it, vi er effektive og kan klare os med et minimalt antal medarbejdere, siger Michael Frihagen.

Seniorøkonom Svend Torp Jespersen fra Copenhagen Economics mener, at cabotagereglerne i dag er en handelshindring på lige fod med kvoter på import.

- Selvom en dansk vognmand er rigtig dygtig til en bestemt type transport, er der grænser for, hvor meget han må sælge i EU i dag. Og danske transportkøbere

•

Kolossale muligheder

kan ikke købe al den transport, de ønsker, af udenlandske vognmænd, selvom de måtte være billigere og bedre. Dermed taber transportkøberne, fordi de ikke kan købe den specialiserede transport, som de har brug for. Så når cabotagen bliver givet fri, vil der være et væsentligt større marked også for de danske vognmænd, siger Svend Torp Jespersen. •

Cabotage Betegner indenrigsture med lastbiler i et fremmed land. Fx en tur fra Skagen til Aarhus med en tysk lastbil. Der er p.t. lovmæssige begrænsninger for, hvor mange cabotageture en lastbil må køre i EU landene, før den skal vende tilbage til sit oprindelsesland.

Transporterer dit vigtigste gods: rentabiliteten.

De laveste life cycle costs: takket være KRONE-kvalitet.

Krone Skandinavien A/S • Tlf. +45 73 61 10 00 • post@krone-skandinavien.dk

10

gods på vej • december 2011 Krone_Dänemark_Transinform_176x130_DU110110_PL.indd

1

www.krone-skandinavien.dk 12.01.2011 15:29:55

Et godt kort på hånden Giv dine chauffører et af markedets mest effektive og sikreste kort på hånden – du får mulighed for registrering af tankninger pr. vogn, købsbegrænsninger samt nemt overblik via vores internetløsning – se www.unox.dk/Erhvervsnet.

Vælg mellem to typer kort: Dieselkort:

Et Uno-X Dieselkort er meget enkelt. Med det kan du købe diesel på servicestationer og dieselanlæg i Danmark, Norge og Sverige samt tanke AdBlue på udvalgte anlæg.

DieselServicekort

Et Uno-X DieselServicekort kan lidt mere. Med dét kan der både købes diesel, AdBlue på udvalgte anlæg, vinterprodukter, smøreolie, autotilbehør og vask. Tillige kan broafgift på Storebælt og Øresund betales med et DieselServicekort.

Vil du høre mere om fordelene ved at være transportkunde hos Uno-X?

Ring 70 10 12 34

Så enkelt som Uno-X Energi A/S · Buddingevej 195, 2860 Søborg · telefon 7010 1234 · www.unox.dk

112470_Kort-223x152-ITD.indd 1

02/11/11 12.22

Transport og Logistik H.P. Therkelsen er en af Danmarks førende leverandører af effektive logistik- og serviceløsninger med speciale i landevejstransport overalt i Danmark. Hos H.P. Therkelsen lægger vi vægt på at være en logistikpartner, som styrker vore kunders konkurrenceevne. Både store og små kunder kan drage fordel af et samarbejde med H.P. Therkelsen, idet vi skaber tryghed i hele transportforløbet. Vores styrker er blandt andet:

• Høj leveringssikkerhed • Hurtig opfølgning – 24/7 • Faste kontaktpersoner

• Fleksibilitet • Høj materiel standard • Ærlighed/troværdighed

Vore mere end 200 dedikerede medarbejdere er eksperter i blandt andet transport af temperaturfølsomme varer – både frosne, kølede og ferske levnedsmidler, chokolade- og medicinalvarer samt industrigods. For os er enhver opgave af interesse, og vi sætter en ære i at levere den bedste kundeservice i ethvert kundeforhold.

forhold til markedets mest krævende standard. Da de store handelskæder i Europa i stigende grad stiller krav om IFS - certificering af deres leverandører, kan valget af H.P. Therkelsen som logistikpartner være med til at styrke vore kunders konkurrencemæssige fordel.

Kvalitet

Ønsker De at høre mere om den service vi kan tilbyde, er De velkommen til at kontakte os!

H.P. Therkelsen er som en af de få logistikoperatører i Europa certificeret i henhold til IFS-standarden. Fødevaresikkerheden optimeres herved, idet vores kvalitet og processer systematisk kontrolleres i

H.P. Therkelsen A/S • DK-6330 Padborg Tel. ₊45 7467 1454 • hpt@hpt.dk • www.hpt.dk

december 2011 • gods på vej

11

• annonce

En blomstrende forretning Et tætmasket distributionssystem med mange biler og fordelingsstationer over hele Europa er hemmeligheden bag Odensefirmaet Alex Andersen Ølunds succes.

butikkerne seks dage om ugen. Man skal huske på, at blomster er en Skulle den danske transportvirksomhed Alex Andersen Ølund A/S ømtålelig last, så varerne skal frem, mens de er helt friske, siger Ib vælge en sang til de ventende i telefonen, så ville klassikeren ”Køb Andersen. blomster, køb blomster” være et godt bud. I hvert fald har virksomheAf samme grund har virksomheden etableret chaufførdepoter i henden, der startede i 1964 med en fragtrute og en mælkerute, specialiseholdsvis tyske Osnabrück og svenske Eskilstuna. ret sig i transport af blomster rundt i hele Europa. Med Skandinavien - Det er vigtigt, at bilerne ikke holder stille, når chaufførerne skal som det primære marked. have deres hvil. Så for at overholde hviletiderne er vore chauffører i - Men vi ser nu ikke bare os selv som en transportvirksomhed. Vi ser Tyskland ansat i par. Det foregår på den måde, at den ene chauffør os selv som vore kunders logistikpartner, siger administrerende direkkører til Danmark og læsser af. Her hviler han og kører så tilbage til tør, Ib Andersen.

Osnabrück. Her skifter chaufførerne plads. Den nye chauffør kører så - Eksempelvis kører vi for Dansk Supermarked. Når de bestiller en til Holland og får læs på og kører tilbage til Osnabrück. Så hopper vare hos et gartneri, så henter vi varerne ind på vores nærmeste terchaufføren, der har hvilet i mellemtiden, ind bag rattet. Og på den minal og pakker varerne om, så de er klar til at sende ud til alle de bumåde sikrer vi, at tingene når hurtigt frem, forklarer 39-årige Ib Andertikker, der skal have blomster. Det gælder både gartnerier i ind- og sen, der skynder sig at pointere, at gode og engagerede medarbejdere udland, siger Ib Andersen. er et af virksomhedens største aktiver.

Virksomheden har pakketerminaler tre steder i Danmark, en i Holland, - Uden medarbejdere, der er villige til at yde den optimale service to i Sverige og en i Norge. Og de mange terminaler er en af forklaringhver gang, går det ikke. Der er utrolig hård erne på den Odensebaserede virksomkonkurrence på området, så det er vigheds succes. tigt, at vi er servicemindede og fleksible.

- Vi får hurtigt varerne ud til termina• Alex Andersen Ølund A/S Fleksibilitet i opgaveløsningen er vores lerne og fordelt på vore mange biler. Det Antal ansatte: 495 mantra. Jeg plejer at sige, at alle opgaver betyder, at blomsterne kommer hurtigt Antal lastbiler: 190 kan løses. Det er udelukkende et spørgsog effektivt ud i butikkerne. I Danmark og Km. pr. år: Ca. 24 mio. mål om prisen, siger Ib Andersen.

Sverige leverer vi ud til Antal leveringer pr. år: Ca. 360.000 Gennemsnit pr. levering: 4,66 CC cont.

DI: Transport = vækst Dansk Industri har lavet en mobilitetsstrategi, der rækker helt frem til 2050. Det er nemlig ikke et spørgsmål om, at det danske motorvejsnet skal udbygges. Det er blot et spørgsmål om hvornår. tekst Brian Ravn Galsgaard/BRAG Kommunikation

on forsøger at give svaret på, hvad der skal til for, at vi som nation kan holde vækstmålet med en årlig vækst på to procent, siger Michael Svane.

Han opfordrer regeringen til at nedsætte en mobilitetskommision, der skal tage stilling til, hvor der skal investeres og i hvilken rækkefølge.

- Vi anerkender, at der ikke er penge til at lave alle investeringer nu og her. Så en kommission kunne tage udgangspunkt i vores vision og regne på, hvilke projekter der skal realiseres først. Det siger sig selv, at vi først og fremmest skal investere der, hvor væksten er.

Vi skal i den sammenhæng huske, at det koster samfundet penge, hver gang der er trængsel og kø på vejene. Så jeg vil umiddelbart mene, at motorvejsnettet omkring hovedstaden og det jyske motorvejsbånd ville være to gode steder at starte, siger Michael Svane. •

• Opgaver til mobilitetskommisionen 1. Kø problemer på motorvejene generelt 2. Effektiv øst-vest forbindelse - Kattegatbro eller ekstra forbindelse over Lillebælt?

3. Jyllandskorridoren - ny Hærvejsmotorvej eller udbygning af E45?

Eller begge dele?

•

En sund vækst i det danske samfund ligger ikke overraskende Dansk Industri (DI) meget på sinde. For Michael Svane, der er direktør for DI Transport, er der en direkte sammenhæng mellem vækstudvikling og transport.

- Alle beregninger viser, at der er en helt klar sammenhæng. Regnestykket viser soleklart, at en krone, der investeres i motorvej, kommer tilbage til samfundet igen, siger Michael Svane, der for ikke så længe siden kunne præsentere Dansk Industris mobilitetsstrategi. Den kommer med forslag til, hvordan og hvor Danmark frem til 2050 skal investere i at forbedre infrastrukturen.

- Infrastrukturen sikrer ikke bare, at landet er bundet ordentligt sammen. Det skal også sikre, at vi har en ordentlig opkobling til resten af verden. Vores visi-

Hver gang trafikken holder stille, så koster det samfundet penge. Derfor haster det med at få udbygget motorvejsnettet, mener Dansk Industri.

Grænseoverskridende godstransport Region Syddanmark har lavet sit eget mobilitetsråd. Tæt samarbejde med de nordtyske regioner skaber vækst i Syddanmark og øget fokus på mobiliteten. tekst Brian Ravn Galsgaard/BRAG Kommunikation foto colourbox

Regionsformand i Region Syddanmark, Carl Holst (V), hilser Dansk Industris forslag om en mobilitetskommission velkomment.

-Vi har vores eget mobilitetsråd i Region Syddanmark og har foreslået, at der dannes et landsdækkende råd, som kigger på helheden. Så det kan jeg da kun bakke op om, siger Carl Holst.

Region Syddanmark arbejder tæt sammen med politikerne i Nordtyskland.

- I første omgang var det sammen med Kiel, der har nogle kolossale økonomiske udfordringer, men nu orienterer vi os helt ned mod Hamborg, fortæller Carl Holst.

Forklaringen på interessen for Tyskland er enkel.

- Infrastruktur er en rammebetingelse for erhvervsmæssig vækst, og vores region var og er hårdt ramt af finanskrisen. Hvis vi vil vækste for alvor, så er vi nødt til at tænke lidt videre end til grænsen. Vi skal understøtte den grænseoverskridende transport, og det gør vi sammen med vore tyske kolleger. Jo flere vi er til at lægge pres de rigtige steder, desto bedre. Regnestykket er enkelt: Jo hurtigere godset kommer frem, desto større økonomisk vækst, siger Carl Holst. •

december 2011 • gods på vej

13

• annonce

Længere på literen med

Falck Sirius

En lille lysindikator på instrumentbrættet hjælper chauffører med at køre mere effektivt og længere på literen.

Bedre økonomi, færre skader, mindre slitage og brændstofforbrug. Fordelene ved at investere i moderne teknologi, som flådestyringssystemer, er til at få øje på. Det har transportbranchen så småt erkendt, og det mærker man blandt andet hos Falck Sirius.

Besparelse med Falck Sirius - Ja, det er rigtigt, at vi oplever en stigende interesse for Brændstof 5-20 % vores flådestyringssystem, fortæller Jan Ankersen, projektleMotorvedligeholdelse 15-45 % der hos Falck Sirius.

Dæk 10-50 % Teknikken bag Falck Sirius er enkel. En lille lysindikator ved Downtime 15-35 % rattet måler chaufførernes kørsel. Pludselig opbremsning, kraftig acceleration eller hårde sving registreres med det samme og fortæller chaufførerne, hvordan de kører. På den måde hjælpes de til at køre så hensigtsmæssigt som muligt.

Det giver mindre slitage og færre skader på vognparken, og så sparer det milliooplysninger om brændstofforbrug og tomgang også til systemet. Alt sammen ner af liter brændstof hvert år. oplysninger, der giver overblik over hele vognparken, og som kan bruges til at Der er tale om en investering, der som hovedregel er tjent hjem efter 6-12 måoptimere driften og reducere udgifterne. neder. I 2010 investerede transportvirksomheden Nobina i Falck Sirius.

- Det, der gør Falck Sirius unikt, er, at systemet samler relevante data og skil- Vi har været rigtig glade for systemet. For eksempel har vi reduceret brændler de unødige fra. Informationerne samler vi i overskuelige og brugervenlige stofforbruget med 8 procent, siger Michael Mikkelsen, teknisk leder i Nobina rapporter, hvor du får overblik over kørselsadfærd, brændstoføkonomi, køreruDanmark. ter og tidsforbrug. Det gør det let for ledelsen at bruge og handle ud fra. Og så Alle data registreres i en GPS-enhed, der sender oplysninger om, hvor køretøjer har vi stor erfaring med at lave løsninger, der er tilpasset din virksomheds beer lige nu, deres tidsforbrug og køreruter. Desuden sendes motorcomputerens hov, siger Jan Ankersen.

• annonce

Vognmand på grøn energi Succesfulde erfaringer med logistikløsninger til biogasanlæg syd for grænsen har givet Janus Walz Vognmandsforretning blod på tanden – nu venter Danmark forude.

Tekst af Kalb & Løvbom Kommunikation Foto af Peter Bølling-Ladegaard

Da Janus Walz i 2002 overtog faderens vognmandsforretning, drømte han ikke i sin vildeste fantasi om, at hans fremtid kom til at handle om grøn energi: ”Lige siden min bedstefar grundlagde forretningen i 1938, havde kerneforretningen primært handlet om transport af råmaterialer. For et par år siden åbnede der sig imidlertid et nyt marked med etablering af de mange biogasanlæg – og her kommer vores spidskompetencer og mange års erfaring med logistikløsninger i spil”.

I dag leverer den snart 75-årige vognmandsforretning logistiske løsninger til både vindmølle- og biogasanlæg. Især tyskerne er begejstrede for Walz’ ydelser inden for området, og derfor samarbejder vognmandsforretningen med flere store biogasanlæg i Nordtyskland. ”Tyskland er langt foran Danmark, hvad biogasanlæg angår, og vi leverer logistiske løsninger til grøn energi i store dele af Nordtyskland. Vi har stor erfa-

14

gods på vej • december 2011

ring, fokus på kvalitet og mener derfor, at vi har noget særligt at byde på – også når det gælder danske biogasanlæg.

Rådgivning en naturlig del af pakken

Spørger man kunderne, får man et klart svar på, hvorfor Janus Walz og hans 23 medarbejdere gør en forskel: ”Når vi gang på gang vælger at samarbejde med Janus Walz, er det, fordi vi får det, vi bliver lovet, og vi får det på kort tid”, siger Jan Olaf, indehaver af Biogas Wiedingharde ved Neukirchen. ”Vi har ry for at have en anden vinkel og tilgang til tingene. Det skaber ofte nogle bedre og mere effektive løsninger”, siger Janus Walz – direktøren for den gamle vognmandsforretning, hvor man, ud over at være kvalitetsbevidst og leveringsdygtig, også sætter en ære i at rådgive kunderne professionelt og bruge det solide netværk til at nå i mål sammen med kunderne.

• Janus Walz Vognmandsforretning udfører logistiske opgaver; lige fra viden om jorddyrkning, indkøb af råvarer, til støbning af fundament og veje m.m.

• Leverer logistiske løsninger til bl.a. vejarbejde, byggeri, transport m.m. til hele Nordeuropa.

• Beskæftiger 23 medarbejdere

Selvfølgelig er du altid tilgængelig – i felten, på farten og på kontoret.

Og kører din forretning bare derudaf, følger vores løsning nemt med

Medlemsrabat

Spar op til 32,5 % Med Mobil Pro får du alt, hvad du skal bruge, i ét overskueligt abonnement. Fri intern tale til kollegerne, taletid, data og fri sms/ mms. Desuden kan hvert abonnement udvides med vores professionelle RenMobil-løsninger, som hjælper dig med at få det optimale ud af din mobil, din tid og dine penge.

erhver v

Ring og hør mere Tlf: 74 30 34 45 • tele@fde.dk

Når du tegner dit nye abonnement på en FDE Foreningsaftale får du op til 32,5 % rabat. Jo længere abonnementsperiode, jo større rabat.

Hos os får du rådgivning og hjælp til at bruge verden – så brug os.

9164_foreningsann_FDE_223x311.indd 1

11/3/11 3:49 PM

Mændene på vejen …

Der bliver stadigt færre af dem - danske lastbilchauffører. Men de er der endnu!

Hver dag trodser de stive regler - og indimellem også skæve blikke fra medtrafikanterne. De sørger for, at varerne kommer ud. Vi fik lov at forstyrre nogle af dem, mens de holdt hvil på en rasteplads på E45 i Østjylland. tekst brian ravn galsgaard/BRAG Kommunikation foto Ole Munksgaard

Navn Mark Mogensen, Århus Alder 38 år Kørt Lastbil siden 1991

- Jeg elsker friheden. Jeg har kun kørt indenrigs i nogle få måneder, men ellers har jeg kørt ti år i Sydeuropa og ti år i Nordeuropa, og det har været et frit liv med masser af eventyr. Jeg startede, fordi vi alle sammen kører lastbil i min familie. Eller kørte. Førhen var vi cirka 20 chauffører, når der var familiefest. Min far, min bedstefar, alle mine onkler og alle mine fætre. Nu er vi kun tre tilbage. Mange laver noget andet.

16

gods på vej • december 2011

Navn Jens Højbjerg Jensen (Gonzo), Ølgod Alder 47 år Kørt lastbil siden 1987

Navn Jens Bertelsen, Ringsted Alder 50 år Kørt lastbil siden 1986

- Jeg har kørt eksport i mange år. Hele Europa, undtagen Italien. For der plyndrede man chaufførerne, dengang jeg startede. Så det har jeg aldrig turdet.

Det var nogle dejlige år rundt i Europa, for når man kommer rundt på den måde, som vi gør, så oplever og ser man ting, som man ikke oplever som turist.

- Egentlig er jeg udlært lastbilmekaniker, men efter nogle år blev det for kedeligt at gå på værkstedet. Jeg havde vel egentlig også altid drømt om at komme til at køre selv. Min far var chauffør, og som knægt fik jeg nogle gange lov til at køre med. Nu har jeg kørt i 25 år og har aldrig fortrudt, at jeg droppede værkstedet.

Navn Steen Trier Nielsen, Farsø Alder 55 år Kørt lastbil siden 1975

- Egentlig ville jeg have været landmand, for jeg ville gerne have med dyr at gøre. Men jeg synes, at landmandslivet lød for ensomt. Man møder ikke så mange mennesker. Min far var kreaturhandler, og så begyndte jeg at køre med dyr for ham. Jeg har altid kørt med kreaturer og er glad for det. Det giver jo både mulighed for at have med dyr at gøre, og så kommer jeg rundt til en masse mennesker. Mine ture er ude på landet, hvor landmændene bor, så jeg kører rundt i den skønneste natur hele tiden. Det går nok lidt ud over min kone. For når hun vil ud at køre søndagstur, så er mit behov godt dækket.

Navn Iver Kobborg, Odense Alder 51 år Kørt lastbil siden Længe!

- Nogen gange skal man prøve noget nyt. Jeg havde kørt som falckmand i næsten 20 år og var kørt lidt sur i det. Jeg har altid været lidt fascineret af livet på landevejen, så da jeg fik chancen, slog jeg til. Jeg kan godt lide, at jeg er min egen herre, når jeg kører rundt derude. Jeg hører en masse musik. Og så er der god tid til at tænke i.

Navn Leif Andersen, Karise Alder 62 et halvt år Kørt lastbil siden 1969

Jeg kører lastbil, fordi jeg ikke kan lade være. Jeg ville egentlig være stoppet her i efteråret. Men så tilbød firmaet mig en helt ny lastbil. Det kunne jeg jo ikke sige nej til. Jeg har altid kørt indenrigs, de sidste 35 år med foderstof, og været en af de heldige, der altid kom hjem at sove om aftenen. Det kan de ikke helt love mig længere. Så den nye bil er med køje. Og sengen er også redt op omme bagved.

december 2011 • gods på vej

17

Fordeling af godstransport i Danmark

1000 tons

2008

2009 2010

Lastbil 179.233 137.848 156.729

2008 2009 2010

Lastbil 91% 91% 92% Bane

0,3% 0,3% 0,4%

Skib 16.400 13.194 12.198

Skib

8% 9% 7%

I alt 196.202 151.569 169.685

kilde: Statistikbanken

Bane 570

527 758

Jernbanen er til store mængder og lange stræk

• I Danmark kører godstogene primært med kul, sand, korn, skrot, træ og visse kemikalier.

Kilde: Statistikbanken.

Den samlede godsmængde i Danmark er steget de seneste mange årtier.

Men mængden af jernbanegods er ikke vokset. EU vil have mere gods over på jernbanerne. Spørgsmålet er, om det er rentabelt? tekst Lone Folke Bendstrup foto pressefoto, DB Schencker

- Det er besnærende at tænke al godstransporten over på togene, for der er jernbaneskinner i det meste af Danmark. Men jernbanenettet ikke er lige fintmasket alle steder, og på mange strækninger er der kun et enkelt spor, siger seniorforsker hos DTU Transport Ole Kveiborg. Han mener, at samarbejde mellem vognmandsbranchen, banetransporten samt fly- og skibstransporten er nøglen til at få løst op for trængslen på de befærdede danske veje.

I 2010 stod lastbiler for 92 procent af godstransporten i Danmark, mens togene udgjorde 0,4 procent. Ole Kveiborg tror ikke på, at det kan betale sig at udbygge banenettet i Danmark for at øge godsmængden på togene.

- Det er dyrt at anlægge og drive baner. Derfor kræver det store investeringer for at opnå en effekt, der kan måles, og den effekt tvivler jeg på. Det er for besværligt, fordi godset alligevel skal omlæsses fra togene til lastbilerne. Danmark er bare for lille til omfattende national godstransport på jernbanen, siger Ole Kveiborg.

• Gennemgående godstog Mange udenlandske transportører benytter det danske banenet, når de kører transitgodstog gennem landet på vej til de øvrige skandinaviske lande eller kontinentet. Transportørerne betaler afgifter for at benytte de danske skinner.

Han mener i øvrigt, at hvis man vil hjælpe miljøet og mindske trængslen på motorvejene, er der smartere og langt billigere måder at gøre det på end at udbygge jernbanenettet i Danmark .

- Det kunne for eksempel være intelligent styring på vejene, der giver lastbilerne en anbefalet rute og hastighed i forhold til den aktuelle trafik. Det kunne også være flere modulvogntog, som minder om togene, da de har større volumen, men som bibeholder lastbilernes fleksibilitet, siger Ole Kveiborg.

Ole Kveiborg anbefaler, at man skal se på jernbanegods i en international sammenhæng. Gods fra Danmark til udlandet giver god mening på jernbanerne, hvis der er store mængder at flytte. Det tager tid at koble containerne sammen med de andre i togsættet, så der skal mange containere til, før det kan betale sig. Ole Kveiborg nævner Femern Bælts jernbanespor som et eksempel på, at danske virksomheder i fremtiden får bedre mulighed for at koble gods på internationale godstog og gøre godstransport billigere, men forudsætningen er en kritisk masse.

Et samarbejde

Ole Kveiborg understreger, at det er kombinationen af tog, lastbiler, fly og skibe, der skal gøre transporten effektiv. Virksomhedene skal benytte det transportmiddel, der er smartest til godset og opgaven i øvrigt.

- Vi har store godsmængder, og der er rigeligt gods til alle transportmidler. Derfor er det ikke konkurrence mellem transportmidlerne men nærmere et samarbejde, der er brug for, siger Ole Kveiborg. •

Bliv klogere med TØF – foreningen med de bedste transportkonferencer – kom og kig på www.toef.dk TRANSPORT ØKONOMISKFORENING

18

gods på vej • december 2011

annonce •

Hurtig transport – høj sikkerhed Kim Johansen Transport Group er markedsledende inden for transporter af tidsfølsomt gods på det europæiske kontinent. Vi samarbejder med flyselskaber, pakkedistributører og speditionsvirksomheder, der har behov for hurtig og effektiv transport, og derfor stiller krav om præcision og høj leveringssikkerhed.

Vores kernekompetencer er:

• Vi tilrettelægger et totalkoncept og leverer skræddersyede løsninger • Vi har afdelinger i en lang række europæiske lande • Vi råder over en flåde på over 350 lastbiler og 700 chauffører • Vi har egne værkstedsfaciliteter i flere lande • Vi har et stort netværk af chaufførhoteller Disse faktorer er med til at sikre, at vores lastbiler aldrig holder stille.

Set-up

Vores set-up med dobbelt så mange chauffører som lastbiler gør os i stand til at skifte chaufføren undervejs i trafikken. Det betyder, at mens en chauffør holder hvil, overtager den næste lastbilen og kører videre til den endelig destination. Det resulterer i en transporttid fra fx Oslo til Paris på blot 28 timer.

For yderligere information kontakt os på: sales@kim-johansen.com og vi kan hjælpe dig med at sammensætte den helt rigtige løsning for dine transporter.

Læs mere om Kim Johansen Transport Group på www.kim-johansen.com

Spar tid og penge når du skal over broen

Kontakt vores salgsafdeling og få en erhvervsaftale Tlf. 33 93 52 00 · salg@sbf.dk · storebaelt.dk

3920_ITD_annonce_K1.indd 1

4:03 PM december 2011 • gods10/27/11 på vej 19

annonce •

Anneberg Transport A/S Anneberg transport A/S er en international transport- og logistikvirksomhed med afdelinger i NO/SE/DE/PL/BY. Vi er specialiseret i transport af affald, pulver- og flydende produkter overalt i Europa. Samtidig har vi tilkøbt vor egen tankterminal i Kø-

Kemi

Pulver

benhavn, hvor vi udlejer tanke til opmagasinering af olie, kemikalier og affaldsprodukter. Vi er samtidig en af Skandinaviens førende inden for transport af gas herunder CRYO, LNG, Nitrogen og Oxygen.

Bitumen

Tankterminal

ISO 9001:2008, ISO 14001: 2004, OHSAS 18001:2008 og GMP+ B4.1 Auditeret efter kemiindustriens SQAS Road og SQAS Tankcleaning

Anneberg Transport A/S, Annebergvej 2, 6971 Spjald, tlf: 9692 2222, www.anneberg.net, mail: anneberg@anneberg.net

• annonce

Color Lines hurtigfærger belønnet med kundepris En sejltid på under fire timer fra Hirtshals til Larvik er populært hos lastbilchaufførerne, der nu kan nå til Norge og hjem igen på samme dag.

Det går stærkt for rederiet Color Line. Ikke mindst efter de har indsat de to hurtigfærger Superspeed 1 og Superspeed 2, der klarer turen mellem Hirtshals og Larvik på imponerende tre timer og tre kvarter. En markant vækst i antallet af passagerer på rederiets nye færger fortæller på bedste vis, at de nye færger er populære. Ellers gør prisen Danish Travel Award, som rederiet netop har modtaget her i 2011.

- Det er vi selvfølgelig superstolte af. Ikke mindst fordi prisen uddeles på baggrund af interview med en række af de kunder, der har benyttet os. Så det er et skulderklap fra kunderne til vores koncept med en hurtig og gnidningsfri overfart, siger fragtdirektør i Color Line Cargo, John Juul Nielsen.

Hurtigt og gnidningsfrit går det også, når hurtigfærgerne skal læsse passagerer af og have nye om bord. Når færgen lægger til klokken 11.15, så står den til havs igen blot en time senere. I den mellemliggende time får man kørt 80 lastbiler og 500 personbiler af skibet. Og lige så mange nye på.

- Vi var naturligvis noget spændte på, hvordan det ville fungere. For der er

mange ting, der skal klappe, for at det kan lade sig gøre. Men det er også noget, vi har investeret kraftigt i. Ud over de to nye færger, der kostede to milliarder, så har vi investeret 150 millioner kroner i vores anlæg på land. Netop for at det skulle kunne lade sig gøre at arbejde så hurtigt, som vi gerne vil, fortæller John Juul Nielsen.

I transportbranchen er tid penge. Og det er ifølge John Juul Nielsen en af forklaringerne på, at mange lastbiler har taget de nye hurtigfærger til sig.

- Vores afgang fra Hirtshals til Larvik 22.15 er meget populær hos lastbilchaufførerne. Ofte har vi flere end 100 lastbiler med på den afgang. Færgen rammer så Larvik klokken 2.00 og det betyder, at de chauffører, der har styr på deres køre-hvile-tid, kan køre i land, sove til klokken 7.00 og køre til bestemmelsesstedet og få læsset af. Så kan de hvile i Oslo og eventuelt tage et andet læs med retur til Danmark og nå hjem med 17.45 fra Larvik og fortsætte turen ned gennem Danmark, så snart de rammer Hirtshals. Det har vi fået mange positive tilkendegivelser på, siger John Juul Nielsen.

december 2011 • gods på vej

21

Mere gods med mindre diesel

Succesrigt dansk forsøg med modulvogntog effektiviserer transporterne og sparer diesel og CO2.

Det danske forsøg med modulvogntog, der startede i 2008, har været så stor en succes, at forsøgsperioden er forlænget til 2016.

DSV Road A/S er med i forsøget og har anvendt modulvogntog i Danmark siden 2009.

- Vi har kun positive erfaringer. Vi har et jævnt stigende antal modulvogntog, og vi bruger dem, hvor de passer naturligt ind. De har 50 procent større volumen, og de bruger 20 procent mindre diesel i forhold til godsmængden. De er en klar gevinst for både os og miljøet, men der er begrænsninger i vejnettet, siger direktør Orla Hansen.

Vejnettet skal udvides

LAStBILBRANCHEN var ude at vise varerne frem, da det blev besluttet at lave forsøg med modulvogntog i Danmark.

• HVAD ER ET MODULVOGNTOG? Det er et op til 25,25 m langt vogntog bestående af to eller tre køretøjsenheder, der er koblet sammen. Med en totalvægt på op til 60 ton vil to modulvogntog kunne erstatte tre almindelige vogntog.

Så der kan spares en lastbil og en chauffør. I Danmark har modulvogntogene kørt som forsøg siden 2008. Forsøget er netop forlænget til og med 2016. Modulvogntog bruges i stor udstrækning i Sverige og Finland, men er forbudt i det meste af Europa. De store vogntog er en gevinst for miljøet, idet der kan spares op til 20 procent på diesel- og CO 2 -regnskabet.

3211

Direktør Thorkil Andersen, Frode Laursen A/S, har også gode erfaringer: - Driftsafviklingen er gået upåklageligt. Vi har ingen negative reaktioner fået fra bilisterne, men det havde vi nu heller ikke regnet med. Den største udfordring har været at komme til vores kunders aflæsnings- og læssesteder. Det skyldes, at vejnettet, særligt i starten, var meget begrænset. Vejnettet, de må køre på, skal udvides væsentligt mere for at få den fulde effekt af modulvogntogene, siger Thorkil Andersen.

Han tror, modulvogntog vil blive tilladt i flere lande.

- Det er mit indtryk, at man i Europa vil åbne op for modulvogntog. Man har nok været lidt bange for bilisternes reaktioner, siger han. •

•

tekst Finn Arne Hansen (DJ, MKD) foto tommy andersson photography

on! om /dk generati rgobull.c Den nye w w w.ca . å p e r Læs me

Din

profitskaber Få udbytte af vores 60 årige erfaring, indenfor opbygning af køletrailere

S.KO COOL med FERROPLAST ®: Energibesparende med nytænkning indenfor Thermo Teknologi. Nu også med ny og forstærket bagdør - ganske enkelt mere robust – just more.

www.cargobull.com, info@schmitz.dk

Mere information: +45 74 67 40 24

Vi hjælper med etablering i Tyskland

revision og regnskabsmæssig assistance

skat, moms, afgifter

juridisk og økonomisk rådgivning

lønservice

Isolde Schulze og Marin Burmester

Europastraße 33 a - 24976 Flensburg-Handewitt - Telefon: 04 61 - 90 25 0-0 - info@nwup.de - www.nwup.de

22

gods på vej • december 2011

Lastbiltransporten bliver stadigt grønnere som følge af markante forbedringer af lastbilernes miljøegenskaber.

Index 100

1990 Euro 0

1990 Euro 0

1993 Euro 1

90

80

Grafikken viser, hvordan de europæiske normer for nye lastbiler har forbedret miljøegenskaberne drastisk. I 2013 vil nye lastbiler have et udslip af NOx og farlige partikler, som er under en tiendedel af, hvad det var i 1990.

Kilde: ITD

•

Transportbranchen i det grønne spor

70

60

tekst Finn Arne Hansen (DJ, KMD) grafik siri gindesgaard

Lastbilbranchen står kun for fem procent af CO2-udledningen, men den vedkender sig sit ansvar og har valgt at følge det grønne spor. Og det er klogt, mener centerleder Niels Anders Nielsen, Center for Grøn Transport, Trafikstyrelsen: - Hele den EU-regulering, der har været inden for biler, varebiler, busser og lastbiler, og som har reduceret udslippene af partikler og NOx, vil fortsætte. Blandt andet får vi nu snart Euro 6-normen og dermed partikelfiltre på nye lastbiler, påpeger han.

EU arbejder også på at indføre forbrugstal for lastbiler. I dag måles motorernes effektivitet i en målebænk, men da lastbiler er så forskellige, skal man først finde en standard.

1993 Euro 1 50

1996 Euro 2 40

1996 Euro 2

2001 Euro 3 30

2001 Euro 3

2006 Euro 4

20

Tror på hybridisering

- Hybridlastbiler vil vi også se: Der findes allerede hybridbusser i drift, og hybridlastbiler vil sikkert følge. I USA er der allerede hybridlastbiler, der kører distributionskørsel i byerne, siger Anders Grøn Nielsen.

I Europa er de store lastbilfabrikanter på vej med hybridlastbiler og el-varebiler: Umiddelbart tror jeg mest på hybridisering af de tunge køretøjer, som naturligvis kan anvende for eksempel biodiesel eller biogas, slutter han. •

2009 Euro 5

10

2006 Euro 4

2013 Euro 6

0

NOx

2009 Euro 5

2013 Euro 6

Partikler

annonce •

Fjord Line fordobler antallet af afgange til Norge To nye færger, der sættes i drift i 2012 og 2013, vil tredoble rederiets kapacitet.

Med ny anløbshavn i Langesund kommer Fjord Line desuden tættere på Oslo og bliver dermed endnu mere attraktiv for lastbiltrafikken til Norge

Det norskejede rederi Fjord Line ser meget lyst på fremtiden. Således er man klar med en investering på 1,5 milliarder danske kron ”Bliv klogere med TØF – foreningen med de bedste transportkonferencer – kom og kig på www.toef.dk” er i to nye cruisefærger, der skal supplere de to færger, rederiet allerede har i fast rutefart mellem Hirtshals, Bergen, Stavanger og Kristiansand.

- Det er en stor investering, men vi kan se, at der er et marked for det. Vores vækstkurve har været støt stigende, siden vi rykkede fra Hanstholm til Hirtshals i 2008, siger speditionsleder ved Fjord Line, Jesper Pedersen.

Med de to ekstra færger tredobler Fjord Line sin kapacitet. De nye færger vil kunne medbringe 1500 pas-

sagerer og op til 115 lastbiler, og Jesper Pedersen lægger ikke skjul på, at Fjord Line med satsningen går benhårdt efter at blive transportbranchens foretrukne rederi til og fra Norge.

- På de nye færger vil sejltiden blive reduceret fra elleve en halv time til ti timer til Stavanger. Men turen vil stadig være lang nok til, at chaufførerne får det ni-timers hvil, som er nødvendigt ifølge kørehvile-tids-reglerne. De kan få deres egen kahyt med tv og få slappet af, så de kan tage et godt stræk, så snart de er i land. Samtidig med at de nye færger sættes ind, så kommer Langesund ind i vort rutenet som ny anløbshavn. Det betyder, at vi kommer endnu tættere på Oslo og kan spare chaufførerne for tid i den anden ende. De vil fremover kunne hvile ud på vej op, køre hen til deres mål og læsse af, få et andet læs med hjem, og nå tilbage med aftenafgangen. Og så hvile ud igen på hjemturen og være køreklar igen, når færgen lægger til i Danmark. Det mener vi, at rigtig mange speditører og vognmænd vil lægge vægt på i deres beslutningsgrundlag, siger Jesper Pedersen.

I øjeblikket har Fjord Line fire ugentlige afgange fra Hirtshals. Når den sidste af de nye færger sættes i drift i begyndelsen af 2013, vil der være daglig afgang fra Danmark til Norge.

• Fjord Line er et moderne rederi, som tilbyder tryg og behagelig transport mellem Norge og kontinentet.

Rederiet driver passagerfærgen Bergensfjord, som sejler mellem Bergen, Stavanger og Hirtshals. Derudover sejler Fjord Line fra den 30, april 2012 med HSC Fjord Cat mellem Hirtshals og Kristiansand i sommerhalvåret. I tillæg til disse to skibe har Fjord Line god kapacitet på fragt af alle typer, som håndteres af rederiets cargoafdelinger i Norge og Danmark.

Fjord Line blev grundlagt i begyndelsen af 1993. Rederiet har ca. 245 ansatte. Heraf er ca. 85 beskæftiget i landorganisationen i Bergen, Stavanger, Egersund, Kristiansand og Hirtshals. Ca. 160 er beskæftiget på skibene.

december 2011 • gods på vej

23

Branchen arbejder proaktivt for sikkerheden Brancheorganisationen ITD hjælper vognmændene med at holde styr på køre- og hviletid. Kvit og frit.

Målet er at ændre billedet af branchen fra skurk til duks.

Med jævne mellemrum dukker der store avisoverskrifter op om vognmænd og chauffører, der ikke har styr på køre-hvile-tids-reglerne. Hos vognmændenes brancheorganisation ITD har man besluttet at gøre noget ved den sag. På ønskesedlen er klarere regler, bedre politikontrol og mere sikre statistikker, som skelner mellem overtrædelser på bagatelniveau og alvorlige forseelser.

Men hos brancheorganisationen har man erkendt, at vejen til at ændre offentlighedens billede starter hos vognmændene og deres chauffører.

Administrerende direktør for ITD, Jacob Chr. Nielsen, er derfor overbevist om, at det kompetencecenter for køre-hvile-tid, som ITD har oprettet her i efteråret, bliver en dundrende succes.

- Reglerne siger, at vognmændene skal opbevare deres data eksternt i en periode. Det er normalt noget, de betaler for. Vi tilbyder at opbevare deres data gratis og forsyner dem så samtidigt med månedlige oversigter over deres overtrædelser, siger Jacob Chr. Nielsen, der forventer, at en betydelig del af organisationens medlemmer vil tage imod tilbuddet. Alene på grund af den økonomiske gevinst. For de største virksomheder med 70 biler eller mere har ITD’s kørehvile-tids-service en markedsværdi på ca. 75.000 kr.

Hans organisation får til gengæld en masse uvurderlig data om vognmændenes og chaufførernes håndtering af køre-hvile-tid. Så det er ren win/win.

- Vi vil også få lavet nogle analyser på den samlede datamængde, som vil give os et overblik over hele branchen, og hvor de store problemer er. Når vi har

• Kringlede regler: En chauffør må maksimalt køre lastbil i 56 timer på en uge, og den samlede køretid i to på hinanden følgende uger må ikke overstige 90 timer.

• En arbejdsdag deles ind i køreperioder på 4,5 time. I hver periode skal chaufføren holde 45 minutters pause. Pausen må deles over i to, og perioden skal afsluttes med en halv times hvil.

• Senest 24 timer efter en afholdt daglig hviletid skal chaufføren have holdt en ny daglig hviletid. Den kan enten holdes som

•

tekst Brian Ravn Galsgaard/BRAG Kommunikation foto Lene Esthave

ITD’s administrerende direktør Jacob Chr. Nielsen håber, at ITD’s proaktive indsats for bedre egenkontrol af køre-hvile-tiden, vil blive mødt med velvilje fra de politikere, der vedtager lovene.

det overblik, så kan vi sætte ind med målrettede kampagner, siger Jacob Chr. Nielsen, der pointerer, at han ikke har nogen grund til at tro, at der sidder ret mange vognmænd, der er ligeglade med køre-hviletids-reglerne.

Alvorlige overtrædelser skal straffes hårdt

- Det er min opfattelse, at en meget stor del af overtrædelserne skyldes, at reglerne på området er

regulær daglig hviletid – mindst 11 sammenhængende timer. Eller som reduceret daglig hviletid - 12 timer delt i to perioder på henholdsvis 3 og 9 timer.

• Chaufførerne skal senest efter seks 24 timers perioder holde en ugentlig hviletid. Denne kan holdes som enten regulær ugentlig hviletid – skal som minimum vare 45 timer – eller en reduceret ugentlig hviletid – som er 24 timers hvil. De resterende timer op til 45 skal afvikles samlet senest tre uger efter den uge, hvor hvilet blev udsat.

meget komplekse. Men vi kender ikke det præcise omfang af overtrædelserne. For det talmateriale, som kommer ud af Rigspolitiets kontroller, er meget mangelfuldt. Vi kan typisk se, at de har kontrolleret 200 biler og fundet 150 fejl. Men vi kan ikke se, om fejlene fordeler sig på 30 eller 150 biler, og hvor alvorlige overtrædelser der er tale om. Nu får vi lavet noget ordentligt talmateriale, som vi kan diskutere ud fra, og så håber vi, at vi med vores tiltag får vist politikerne, at det her er noget, vi tager alvorligt. Måske de så til gengæld vil kigge på de regler, som kan være meget svære at navigere rundt i, siger Jacob Chr. Nielsen.

ITD-direktøren vil i første omgang have den positive tilgang til alle medlemmer. Også dem, der har problemer med at overholde reglerne.

- Vi er her for at hjælpe dem. Men det er også klart, at vi med tiden vil stille krav til vores vognmænd og deres chauffører. Når vi gratis giver dem værktøjerne, så de kan køre efter reglerne, så har vi også en forventning om, at de strammer op. Jeg tror personligt, at det ender med et certificeringssystem, så de gode vognmænd får en form for kvalitetsstempel.

Det vil være noget, kunderne efterspørger, og sådan en udvikling hilser vi velkommen, siger Jacob Chr. Nielsen. •

december 2011 • gods på vej

25

ITD_annonce1.pdf 1 14-11-2011 09:52:37

C

M

Y

CM

MY

CY

CMY

K

26

gods på vej • december 2011

Mere end 1200 kurser AMU Nordjylland, Ålborg

- inden for personbefordring, godstransport, lager, kran, gaffeltruck, m.m.

Med det nye initiativ AmuTransportDanmark skal du kun henvende dig ét sted UCH, Holstebro

www.amutransportdanmark.dk Aarhus Tech

AMU Syd, Kolding AMU Vest, Esbjerg

TEC, Hvidovre Selandia - CEU, Slagelse

AMU Fyn, Odense

Vi tilbyder kurser over hele landet – og der er sikkerhed for gennemførelse

annonce •

Ønske til regeringen Den danske transportbranche har det økonomisk svært, og med udsigt til de kommende ekstra skatter og afgifter bliver det bestemt ikke lettere at drive en fornuftig virksomhed.

Statistikken viser, at der bliver flere og flere arbejdsløse danske chauffører, mange danske transportvirksomheder må lukke eller flytte aktiviteterne til udlandet – begge dele fordi de danske chauffører er ”for dyre i drift” i forhold til de udenlandske.

Vi mener, at det danske samfund har brug for en stærk, dansk transportbranche. Danske transportvirksomheder og danske chauffører har altid været kendt for deres høje faglige standard og ikke mindst deres fleksibilitet og omstillingsparathed. Det image skal der værnes om.

Hvis vi skal have vendt statistikken, kræver det, at branchen får bedre rammebetingelser. Realiteterne er, at en dansk chauffør er dobbelt så dyr som en udenlandsk chauffør fra fx Polen. Hvis vi skal være konkurrencedygtige, skal vores omkostninger reduceres. Derfor er det bydende nødvendigt, at rammevilkårene for branchen forbedres. Det er mit ønske, at regeringen kan og vil forstå vigtigheden af, at det danske samfund har brug for en effektiv og konkurrencedygtig transportbranche, baseret på danske virksomheder med danske chauffører.

ERA-transport a/s

C.F. Tietgens Boulevard 18, 5220 Odense SØ Tlf. 63 16 33 00 Glückstadtsvej 2,1. - 2100 København Ø Tlf. 35 29 50 00

www.era.dk

december 2011 • gods på vej

27

Transportbranchen udfordrer vanetænkning om natkørsel Nyt forsøg skal bane vejen for, at butikker i byer og boligområder kan få varer leveret om natten. tekst Ane Locht/BRAG Kommunikation

Projektet hedder 24T Transport, og Region Syddanmark er testområde for den natlige varekørsel. Formålet med forsøget er at teste potentialerne ved at udnytte vejnettet bedre uden for myldretiden, specielt om natten. Forventningen er, at det vil reducere generne for medtrafikanter og gavne både miljøet og effektiviteten.

- Butikkerne ligger typisk i tæt befolkede områder, og det giver en række restriktioner i forhold til støj og forurening i henhold til miljølovgivningen, konstaterer Søren Andersen, Væksthus Syddanmark, der er projektleder på 24T Transport.

- Hvis transportørerne kan få lov til at levere varer i nat- og morgentimerne vil de få større fleksibilitet og dermed lavere omkostninger. De vil ikke skulle holde så meget i kø, og det vil reducere CO2-udslippet. Endvidere vil det fjerne en stor del af den tunge

Kamp om pladsen

trafik fra morgentravlheden, hvor skolebørn, folk der skal på arbejde og varetransport kæmper om pladsen, siger Søren Andersen, der også har en forhåbning om, at øget natdistribution vil forbedre trafiksikkerheden.

Enkle løsninger på støjgener

Det kræver nye tiltag, når man skal imødekomme miljøkravene og hensynet til borgerne.

- Vi vil sætte ind på to områder. Der skal noget nyt udstyr til, og der skal ske en adfærdsændring hos medarbejderne, når der leveres varer i ydertimerne.

Desuden bør lokalplaner og butiksindretninger i højere grad tage hensyn til vareleverancer uden for dag timerne, siger Søren Andersen.

- Transportvogne kan udstyres med gummihjul i stedet for de mere støjende nylonhjul. Metalbunden

i bilerne kan laves uden riller, og overgangen mellem bil og rampe kan gøres mere glidende og støjsvag.

For yderligere at reducere støjgener skal chaufførerne vænne sig til at tale lavt, undgå brug af samtaleanlæg, ikke smække med dørene og stoppe kølemotorerne kortvarigt, når de læsser af, blot for at nævne et par eksempler, siger Søren Andersen.

24T Transport har netop søgt midler ved Trafikstyrelsens Center for Grøn Transport, så forsøgsprojektet kan fortsætte næste år med implementering af nye tiltag.

Søren Andersen forventer, at 24T Transport vil give en omfattende viden inden for effektiviseringer af transport og logistik, og tanken er at udbrede resultaterne til landets øvrige regioner. •

Der er så travlt på vejene i dagtimerne, at mange chauffører foretrækker at køre om natten.

tekst Ane Locht/brag kommunikation foto lene esthave

Morgentrafikken er helt tosset i og omkring byerne, siger chauffør Steen Dam, der har leveret brød til fynboerne for Lantmännen Schulstad i over 15 år.

- Jeg vil foretrække at læsse af og være færdig inden klokken syv for at genere trafikken mindst muligt. Problemet er, at det kan jeg ikke længere få lov til, konstaterer han.

Kaos i morgenmylderet

Hos Lantmännen Schulstad kender man problemet alt for godt. Logistikchef og forretningsudvikler Niels Holm vurderer, at varerlevering til detailhandlen tager væsentligt længere tid nu end tidligere blandt andet på grund af skrappere miljøregler.

- Forbrugerne har en forventning om at få friske varer fra morgenstunden, og det får vi sværere og sværere ved at leve op til, siger Niels Holm.

I ekstreme tilfælde opstår der ligefrem trafikpropper ved butikker og supermarkeder.

- Jeg holder mange gange i kø foran butikkerne for at komme af med mine varer, fordi vi er to-tre lastbiler, der kommer med dagligvarer samtidig, siger Steen Dam. De regler, der skal beskytte beboerne mod støj lokalt, har absurd nok den effekt, at de øger transport- og ventetiden og dermed skader miljøet.

Hos Lantmännen Schulstad er man klar til at indføre ændringer for at få lov til at levere brød før klokken syv. Niels Holm deltager derfor i styregruppen for 24T Transport.

- Det er små ting, der skal til for at reducere støjen. Det kræver ikke en revolution

28

gods på vej • december 2011

at få varerlevering om natten til at fungere, understreger Niels Holm.

Hos Lantmännen Schulstad har man taget de første skridt. Chaufførerne kommer på kursus i støjsvag adfærd, og man har fjernet bilernes hyletone ved bakken og i stedet installeret kameraer, for at forebygge ulykker. Chauffør Steen Dam er positiv over for alle nye tiltag: - Jeg prøver at være så stille som muligt. Jeg sover selv om dagen, så jeg kender godt problemerne med støj. Men jeg er klar til at gøre alt, der kan gøre det muligt for os at få læsset af inden kl. syv. Det smidiggør trafikken og giver mindre stress. •

J

SM

NG

S VI

KA L JO SA M ME

VE

Kampagne har fokus på dialog

G OVERHALI IDI

Dialog om gensidigt hensyn i trafikken skal skabe en bedre trafikkultur og forbedre lasbiltransportens image. tekst Ane Locht/BRAG Kommunikation foto holder dk kørende

Mange husker sikkert de rappende lastbilchauffører fra tv-reklamerne sidste år. De er en del af kampagnen ”Holder DK Kørende”, som en samlet branche med vognmændenes brancheorganisation ITD i spidsen iværksatte for tre år siden, og som fortsat kører. Kampagnen har vist sig at have en god effekt.

- Vi har et imagebarometer, som viser, at vi får en positiv effekt, når vi er synlige og er i dialog med chaufførerne og vognmændene, siger Nikolaj Stig Nielsen, kommunikationschef hos ITD. I år har ITD og kampagnemedarbejdere fra fire andre organisationer været meget synlige på rastepladserne. Her har de talt med chaufførerne om, hvad de forstår ved smidige overhalinger og god trafikkultur. Det har vist sig at være en rigtig god idé.

- Vi blev meget positivt modtaget af alle. I stedet for at løfte pegefingre, gik vi ind i en snak med dem om, hvad de synes er hensynsfuld adfærd i trafikken.

Det vil chaufførerne gerne være med til at diskutere, og det har de en mening om, siger Nikolaj Stig Nielsen.

Det ser ud til, at dialog er vejen frem imod en større accept af lastbiltransporten i den brede befolkning.

Kampagnen ”Holder DK Kørende” fortsætter til og med udgangen af 2012, og Nikolaj Stig Nielsen har planer om, at kampagnemedarbejderne skal endnu mere ud i trafikken i den kommende tid.

- Det er kampagnens mål at øge befolkningens forståelse for lastbiltransport. Når vi vil have varer, må vi også acceptere, at vi har lastbiltrafik. 90 procent af al godstransport i Danmark varetages af lastbiler.

Det betyder, at stort set alt, hvad du kan købe i en butik, på et tidspunkt har været oppe på ladet af en lastbil. I 2008 blev der transporteret 205 millioner ton gods med danske lastbiler. Det svarer til knap 38 ton for hver dansker – eller lidt over 100 kilo per dansker per dag.

Vi skal jo samme vej

Initiativet ”Vi skal jo samme vej” er en udløber af ”Holder DK Kørende” kampagnen og fokuserer på en

HELE 0 .00 5 3 VEJEN FRA SKAGEN TIL SEVILLA

er tionops a t s t k tan trucks g o

gensidig god trafikkultur mellem lastbiler og personbiler. Efter at branchen lancerede deres rap-kampagnefilm i efteråret 2010, fik de mange reaktioner, som var positive og konstruktive omkring initiativet. Men der var også mange, som pegede på problemer i forhold til lastbilernes kørsel på motorvejene. Især var der kritik af lastbilernes overhalinger: ”I fylder for meget og for længe, når I overhaler og glemmer at tage hensyn til den øvrige trafik”, lød det typisk.

Egentlig bør det ikke være så svært at tage hensyn.

For al trafikken kører jo i samme retning på motorvejen, siger ITD’s kommunikationschef.

- Hvis vi hjælper hinanden og tager hensyn, kommer vi også sikkert og hurtigt frem alle sammen – både varer og mennesker. Fra kampagnens side vil vi yde vores bidrag til, at vi opfatter hinanden som medtrafikanter i stedet for modtrafikanter. Så glider det hele meget nemmere – og vi skal jo samme vej, siger Nikolaj Stig Nielsen. •

Med et OK DKV-kort når du dit bestemmelsessted hurtigt, nemt og billigt. Du får adgang til det største net af tankstationer og truckstops hele vejen ned gennem Europa, og du kan betale motorvejsgebyrer, broer, pas, tunneller, færgeforbindelser og fx reparationer med blot ét enkelt kort på lommen.

Du kan bestille OK DKV-kortet og læse mere om dine fordele på ok.dk/transport. Her kan du også udfylde kontaktformularen, så ringer vi til dig. Du er selvfølgelig altid velkommen til at ringe til os på 89 32 25 40, hvis du har spørgsmål.

å il p t s Be .dk ok

Energien er jeres

december 2011 • gods på vej

29

Faglighed styrker konkurrenceevnen Transportbranchen opruster med to nye uddannelser, der skal styrke fagligheden og kompetencerne. tekst Ane Locht/BRAG Kommunikation foto Anders Brohus

- Det har været superspændende og lærerigt, siger Jesper Svendsen, kørselschef ved IAT i Esbjerg ,som netop har afsluttet uddannelsen Praktisk lederuddannelse for transport og logistik.

Jesper Svendsen har sammen med 17 kolleger fra hele landet deltaget i den efteruddannelse, som Århus Købmandsskole udbyder specielt tilrettelagt for folk i transportbranchen.

- Jeg har tidligere som leder handlet ud fra min fornemmelse og ud fra den viden, som jeg har tilegnet mig efter mange år i branchen, siger han.

- Jeg har selv kørt som chauffør, og det er en rigtig god ballast at have i mit job. Men det har været meget givende at få noget teori på. Jeg har fået en bred viden om ledelse, og jeg har fået bekræftet, at det, jeg går og gør til hverdag ikke er helt ved siden af.

Speditører kan blive akademikere

•

Praktisk lederuddannelse er en fælles satsning for Danske Speditører og vognmændenes brancheorganisation ITD, og det ene element i den dobbeltstrategi, som de to organisationer står bag sammen med Århus Jesper Svendsen var på første hold på Praktisk lederuddannelse. Han har fået mod på mere teori og overvejer i øjeblikket, hvad næste step skal være.

Købmandsskole. Danske Speditører satser desuden på en forbedring af fagets egen uddannelse til Eksamineret speditør. Uddannelsen er løftet op på merkonomniveau, og det betyder, at speditørerne kan søge videre i det offentlige uddannel- Nu får vi nogle endnu bedre uddannede, eksaminerede speditører, og vi får sessystem, hvis de vil have endnu mere efteruddannelse. De kan for eksempel nogle nyuddannede ledere, der står klar til at tage hånd om medarbejdernes komlæse HD på Handelshøjskolen. petenceudvikling. Det er de første skridt i retning af en større professionalisering af branchen, siger Klaus Topholm.

Arbejdsgiverne bakker op Forventningen om, at de to uddannelser vil skubbe gang i uddannelsesaktiviteten i branchen, ser ud til at holde stik. Jesper Svendsen har i hvert fald fået mod på Det er ikke kun kursisterne, der er begejstrede for de nye uddannelser. mere.

- Vi kan se, at branchen har taget uddannelsen til sig, Hvor der i forårssemeste- Den lederuddannelse, jeg har været igennem, var rigtig god, fordi den var målret var 65 deltagere på uddannelsen til eksamineret speditør, er der til efterårsrettet branchen og bred og meget alsidig. Men jeg kunne godt tænke mig at gå i semesteret allerede tilmeldt 105. Uddannelsen er blevet dobbelt så lang, og alligedybden med nogle af emnerne og tage endnu mere uddannelse. Og jeg føler mig vel vælger arbejdsgiverne at sende medarbejderne afsted. Det er positivt for fremså teoretisk velfunderet nu, at den næste efteruddannelse sagtens kunne være tiden, siger Thomas Henriksen, uddannelseskoordinator ved Danske Speditører. sammen med andre faggrupper. Jeg går for tiden og tænker over, hvad det præcist Det første hold speditørassistenter, der bliver uddannet efter den nye ordning, skal være, for at det tilgodeser mine behov og de behov, der er på min arbejdstager eksamen lige inden jul. Og der er store forventninger både til dem og til de plads, siger han. • nyuddannede ledere.

Skal matche kunder

- Undersøgelser viser, at jo flere medarbejdere, der er, med en højere uddannelse i en virksomhed, jo større er produktiviteten, siger underdirektør i Danske Speditører, Klaus Topholm, om baggrunden for den nye indsats på uddannelsesområdet.

Han har dagligt udfordringerne helt tæt på.

- Hvis vi skal klare os i konkurrencen, skal vi sikre os, at vores folk har de bedste muligheder for efteruddannelse. Vi blev opmærksomme på, at mange er autodidakte som ledere, og branchen har haltet bagud med hensyn til at bruge det offentlige uddannelsessystem. Lederne manglede værktøjer til at understøtte medarbejdernes udvikling, og kunderne har oprustet kraftigt med højt uddannede medarbejdere. Det har givet nogle store udfordringer for os, siger han.

Han forventer, at de to nye uddannelser vil løfte hele branchen.

30

gods på vej • december 2011

• Speditøruddannelsen Danske Speditører har et samarbejde med IBC Kolding , Århus Købmandsskole og Roskilde Handelsskole om elevuddannelsen inden for spedition og shipping. Uddannelsen til eksamineret speditør er en overbygning på elevuddannelsen. Uddannelsen er fra i år på merkonomniveau og giver adgang til efteruddannelse på for eksempel handelshøjskolerne.

• Praktisk lederuddannelse for transport og logistik udbydes i samarbejde med Århus Købmandsskole.

annonce •

Jakob Lollesgaard, Århus Købmandsskole, sammen med det første hold kursister fra uddannelsen Praktisk lederuddannelse for transport og logistik. Holdet brugte Talentprisen 2011 til en fælles studietur til Stockholm, hvor de besøgte SAS.

• FDE Fonden Kursisterne fra Århus Købmandsskoles Praktisk lederuddannelse for transport og logistik har fået FDE Fondens talentpris 2011. Prisen er på 50.000 kroner og blev givet som en påskønnelse for deres deltagelse i efteruddannelse. FDE Fondens formål er at støtte udvikling i logistik og transportbranchen.

Århus Købmandsskole står bag præmieret lederuddannelse Uddannelsen er knap et år gammel, og den er allerede blevet så populær, at næste hold er overtegnet.

De første 18 kursister har gennemført den nye Praktisk lederuddannelse for transport og logistik ved Århus Købmandsskole. De har gjort det så godt, at de nu har vundet en talentpris på 50.000 kroner. Århus Købmandsskole glæder sig over, at den uddannelse, skolens Business Center har skræddersyet til transportbranchen, tegner til at blive en stor succes.

Kursister trodser vind og vejr

- Det har været enormt givende at undervise kursisterne. Jeg er positivt overrasket over deres tilgang til opgaverne. Jeg har jo haft at gøre med nogle mennesker i en branche, hvor der ikke er den store tradition for efteruddannelse. Tonen var befriende direkte og kontant, samtidig med at kursusindholdet skulle være relevant. Meget tyder på, at vi gør det rigtige, for de kom fra hele landet og kørte bogstaveligt talt gennem sne og slud for at møde op i Århus hver 14. dag i de ni måneder, uddannelsen varede, fortæller Jakob Lollesgaard, ledelseskonsulent ved Business Centret ved Århus Købmandsskole og underviser på den nye uddannelse. .

-Århus Købmandsskole har udviklet den nye lederuddannelse i samarbejde med International Transport Danmark (ITD) og Danske Speditører. Vi har haft en god dialog og afstemt forventninger.

Det er min overbevisning, at det er en forudsætning for det gode samarbejde, understreger Jakob Lollesgaard.

- Resultatet er, at Århus Købmandsskole har fundet en model for, hvordan denne type brancheret-

tet efteruddannelse fungerer bedst. Vi har haft en god blanding af teori og praksis. Kursisterne har umiddelbart kunnet omsætte den nye viden i praktiske tiltag på arbejdspladsen. Og så har de været rigtig gode til at bruge hinanden. De har forstået at udnytte, at de var sammen med nogle, der ligner dem selv. Nogle ligeværdige sparringspartnere, som de kunne udveksle erfaringer med.

Praktisk lederuddannelse for transport og logistik er målrettet ledere og mellemledere uden formel lederuddannelse. Deltagerne skal være villige til at kigge indad og se på egen ledelsesform, og de skal være indstillede på at udvikle sig sammen og i dialog med andre ledere i branchen. Uddannelsen indeholder emner som personalejura og uddelegering, men også emner inden for kommunikation, hvor kursisterne får kendskab til spørgeteknik, aktiv lytning og kropssprog. Formålet med uddannelsen er, at den enkelte bliver mere bevidst om sin måde at lede på og bedre til at fastholde, motivere og udvikle sine medarbejdere.

Rygtet om den nye lederuddannelse har allerede bredt sig i branchen, og det næste kursus i Praktisk ledelse for transport og logistik er fuldt optaget. Århus Købmandsskole regner dog med at gennemføre flere årlige kurser i fremtiden.

Hverdagen tager over

- Der er også et modul 2 på vej for de nyudklækkede ledere fra det første hold , der har fået blod på tanden og lyst til endnu mere efteruddannelse.

Det er min erfaring, at driften hurtigt kan overtage

hverdagen, når ledere kommer hjem igen, siger Jakob Lollesgaard.

- Det er derfor vigtigt at give lederne mulighed for fortsat lederudvikling. Der er flere deltagere, der har givet udtryk for, at de gerne vil have fyldt endnu mere teori på, så jeg arbejder i øjeblikket på at udvikle et modul, der tilgodeser dem. Mange af deltagerne på det første hold har en mening om og gode bud på, hvordan et videre forløb kan se ud, og det er selvfølgelig nogle ressourcer, jeg vil trække på. Skal vi for eksempel holde netværksseminarer med ledelsesemner, og kan det være en idé at udnævne en netværkskoordinator. Det er den slags ting, vi diskuterer lige nu, siger Jakob Lollesgaard.

• Et unikt samarbejde En egentlig uddannelse af ledere inden for transportbranchen har længe været et stort ønske i branchen. Mange speditører og chauffører arbejder som ledere uden at have en egentlig uddannelse. Det var først, da Århus Købmandsskole gik ind i arbejdet, at en formel uddannelse af ledere blev en realitet. Praktisk lederuddannelse for transport og logistik er blevet til i et tæt samarbejde mellem Århus Købmandsskole, International Transport Danmark (ITD) og Danske Speditører. Det første hold ledere stod klar i foråret 2011.

december 2011 • gods på vej

31

Vi kører videre med 47% rabat for alle lastbiler på Øresundsbron Øresundsbron er stadig den nemmeste og hurtigste vej over Øresund – og det kan fortsat betale sig at tegne en ØresundBusiness-aftale for lastbiler. Med aftalen kører du over Øresundsbron med 47% rabat – prisen er kun 430 kr. per enkelttur allerede første gang, du krydser broen (normalprisen er 808 kr. per enkelttur). Så det er bare om at få aftalen i hus allerede i dag. Indgå aftalen på oresundsbron.com/fragt, hvor du også finder mere information om ØresundBusiness.

Alle priser er eksklusiv moms og gælder i hele 2011 for lastbiler mellem 9-20 meter.

Gå i n d på oresun dsbron .com/fr agt og se h vor me get du spar er