ITD's magasin 01 – 2022

Page 1

NYT OM T R A N SP OR T O G L O G IS TIK

01.2022

ALT ER SPÆNDT TIL DET YDERSTE Økonomien buldrer afsted – kan det blive ved?

DET GRØNNE SALG ER TÆT PÅ

I år kan blive vendepunktet for salget af »grønne« lastbiler.

VIRKSOMHEDSEJER SOM 21-ÅRIG Poul Henrik Schou har opbygget en stor forretning.

REKORDÅR FOR OPKØB

Der blev handlet rigtig mange virksomheder i det forgangne år.


18 04 \ Finanskrise eller ny storhedstid for transportbranchen? 09 \ Det blev et godt år for transportbranchen 12 \ Lastbilproducenter og værksteder udnytter ventetid 14 \ Rekordår for opkøb af virksomheder 17 \ Det betyder noget, hvem køberen er 18 \ Med ærlighed kommer man længst 22 \ Salget af grønne lastbiler venter lige rundt om hjørnet 26 \ EU-lovgivning kan få store konsekvenser for danske transportvirksomheder 28 \ Transportsektoren kan gøre samfundets kage større

TRANSPORTVIRKSOMHED I ODENSE ER BLEVET EN HELT ANDEN STØRRELSE I POUL HENRIKS HÆNDER

1 32 \ I TD vil have flere kvinder bag rattet 34 \ »Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle arbejde i transportbranchen« 36 \ Dora vil spare branchen for meget 38 \ Målrettet digitalisering optimerer driften og giver nye muligheder 40 \ ITD hylder CSR-initiativer med fokus på arbejdskraft 43 \ Mød en ansat i ITD koncernen: René Noisen Knudsen

22

34

26

» Jeg kan godt lide, at branchen er så ligetil. Her er fokus på det, du gør, ikke hvem du er« Christina Hansen, service og fakturering, AH Fragt


NYT OM T RANSPORT OG LOGIST I K

01.2022 Magasin for ITD's medlemsvirksomheder – om og for transportbranchen. Udgiver ITD Lyren 1 6330 Padborg Tlf. 7467 1233 CVR: 40 99 09 17 Ansvarshavende Carina Christensen Design & layout ITD E-mail: magasin@itd.dk Tryk www.strandbygaard.dk Oplag 3.400 Medlem af Danske Medier Udgives 5 gange om året Forsidefoto: Martin Jørgensen Illustration ISSN: 2597-1999

2022 kan blive et skelsættende år

I

følge eksperterne står vi med en markant øget risiko for en ny finanskrise. Inflationen er i USA på 7 procent. Det er det højeste niveau i 40 år. Det får professor i finansiering på CBS Jesper Rangvid til at hejse flaget og advare i et interview her i magasinet. Han er én af de eksperter, der har brugt de sidste ti år på at analysere årsagerne til den sidste finanskrise. Prisen stiger også på mange forbrugsvarer. Før eller siden sænker centralbankerne renten, og så kan der ske en hård opbremsning. Som et billede på en kombination af coronarestriktioner, det massive forbrug og hvor stærkt, udviklingen render, er de store containerhavne proppet til med skibe, og transport- og logistikvirksomheder har travlt som aldrig før. Konsekvensen for vores medlemsvirksomheder er indtil videre positiv. Betydningen af transport og logistik er kommet på dagsordenen i alle landets ledelser og bestyrelser. Pludselig handler det i højere grad om kvalitet og forsyningssikkerhed. Det kan betyde helt anderledes gunstige vilkår for transport- og logistikbranchen på længere sigt. Det rejser dog også et betydeligt pres, og mange går ind i 2022 med væsentlige problemer med mangel på chauffører og stærkt stigende omkostninger. Så udsigten for 2022 tyder på en blanding af strålende solskin, men med risiko for tunge regnbyger. Det kan du læse om i dette magasin. Afhængig af den politiske vilje og handlekraft kan 2022 blive et skelsættende år for transportbranchen, hvor der for alvor kan komme skub i den grønne omstilling af de tunge transporter. Indtil videre bliver der dog stadig købt traditionelt ind hos lastbilproducenterne, som vi kan dokumentere i dette magasin. Så der er brug for, at de danske politikere viser vognmændene en økonomisk fremkommelig vej, når det gælder skift til alternative drivmidler. Uanset om man vælger diesel eller en grønnere lastbil, er det dog i øjeblikket svært for mange at købe nye lastbiler. De fleste forhandlere har op til et års leveringstid på en fabriksny lastbil, og et lignende billede tegner sig for reservedele, da fabrikkerne ikke kan skaffe mange af de dele, hvor der indgår elektronik. Foreløbig har forhandlerne solgt det meste af 2022’s produktion på forhånd. Du kan også læse om den markante udvikling, som transportvirksomheden Poul Schou A/S har været igennem, siden Poul Henrik Schou som 21-årig overtog virksomheden efter sin far. Og så kan du læse om DORA Nordic ApS, der er en af de seneste startupvirksomheder, der har etableret et samarbejde med ITD Logtech Hub. God læselyst

3


4

Nyt om transport og logistik 01.2022


FINANSKRISE ELLER NY STORHEDSTID FOR TRANSPORTBRANCHEN? Venter en ny finanskrise lige rundt om hjørnet? Eller står transportbranchen derimod overfor en ny og mere gunstig tid, hvor kunderne pludselig er blevet klar over betydningen af forsyningssikkerhed, og at det ikke kun handler om at være billig?

C

Morten Ravn

ontainerskibene ligger i kø i de store havne, forbruget drøner derudaf, inflationen er i top, og vognmændene løber stærkt. Står vi på kanten af en ny finanskrise? Det er svært at svare på. Gennem årene har flere eksperter forudsagt, at nu stod vi på kanten af afgrunden, uden at der rigtig skete noget, og forhåbentlig sker det samme denne gang. Men spørger man professor i finansiering på CBS Jesper Rangvid, er der grund til at være bekymret for økonomien i disse tider. Han er én af de eksperter, der har brugt mange år på at granske årsagerne til den sidste finanskrise, der begyndte sidst i 00’erne.

Martin Jørgensen Illustration, Poul Christensen og Hyldager Fotografi

– Det er meget svært at forudsige finanskriser, for de ligner aldrig helt hinanden, og de kommer derfor altid bag på folk. Men når jeg nu rejser flaget, er det fordi, at vi står med en inflation på 7 procent i USA. Det er det højeste niveau i 40 år. I Europa er den 5 procent, og i Danmark er den 3,4 procent. Målet er 2 procent. At priserne stiger så voldsomt, kommer bag på mange, siger Jesper Rangvid. – Jeg er bekymret for, at vi gennem de sidste 10 år, siden finanskrisen og på den anden side af de første coronabølger, har set en meget ekspansiv pengepolitik fra verdens banker med lave renter, hvor de køber en masse obligationer. Det gør de

for at hjælpe, for at sætte gang i tingene og få beskæftigelsen op. Udfordringen er, at det fører til, at boligpriserne og aktiekurserne stiger. Det ser vi i Danmark og i andre lande. Når inflationen stiger, og energipriserne stiger, går det udover forbrugerne. Det betyder, at bankerne er nødt til at hæve renten på et tidspunkt, og når det sker, kan man frygte, at boligog aktiemarkedet vil falde. Og når alt er spændt til det yderste, og foden på speederen er i bund, så sker der en hård opbremsning. Det ved centralbankerne godt, men det kan være svært at undgå, at det bliver en hård opbremsning, siger Jesper Rangvid.

5


Efter Jesper Rangvids vurdering viser de overfyldte havne, hvor stærkt økonomien løber for tiden. – Havne, der er helt fyldt med containerskibe, er et billede på det, der sker. For en af årsagerne er det høje forbrug. På grund af corona vil vi gerne bruge penge igen, og så køber vi alt muligt. Men forsyningskæderne er belastet, for vi vil alle sammen gerne købe. Forsyningskæderne kan derfor ikke følge med. Varerne kan ikke komme frem, og det øger efterspørgslen, som igen får priserne til at stige, siger Jesper Rangvid. Bremser op I bankverdenen ser man også en vis usikkerhed om forventningerne til økonomien i 2022. Heriblandt i Nordeas corporate finance-afdeling i Danmark.

– Der er en vis usikkerhed omkring makroudsigterne. Det første halve år af 2022 ser fornuftigt ud med hensyn til fusioner og opkøb, men herefter er der lavere visibilitet. Centralbankerne kommer til at reducere deres opkøbsprogrammer, og der er samtidig forventninger om rentestigninger, som helt sikkert vil få betydning for aktivitetsniveauet og væksten, udtaler Kasper Dichow, som er chef for Nordeas corporate finance-afdeling. Han tror dog ikke på en ny finanskrise. – Jeg tror ikke, at vi kommer til at se en finanskrise som i 2008-09, men man kan sagtens forestille sig en opbremsning, for vi har haft et ekstremt højt aktivitetsniveau. Jeg tror dog, at det vil ske gradvist. Men det er meget svært at spå om mere end seks måneder frem.

»Når alt er spændt til det yderste og foden på speederen er i bund, så sker der en hård opbremsning« Jesper Rangvid, professor i finansiering, CBS

6

Nyt om transport og logistik 01.2022

Prognoser og forudsigelser fra de store banker, porteføljemanagere og kapitalfonde peger også i forskellige retninger, siger Kasper Dichow. Alle led i kæden er presset Hos Mærsk giver pressechef Christian Kjærgaard-Winther denne forklaring på kapacitetsproblemerne og fyldte containerhavne. – Det handler om, at forbrugerne igangsætter et voldsomt forbrug, samtidig med at der er skrappe restriktioner i havnene. 30 procent af vores indkomst bruger vi på oplevelsesøkonomien, eksempelvis teater og restauranter, men på grund af pandemien kan vi ikke gøre det i samme omfang, og her køber vi i stedet varer på nettet. Det betyder, at der kommer 50 procent flere varer til ek-


sempelvis Aarhus Havn. Her kører man med en udnyttelse på 95-97 procent, og det gør det besværligt, fordi vi så er nødt til at flytte meget rundt på containerne, siger Christian Kjærgaard-Winther. Han peger også på mangel på lastbilchauffører, gammel infrastruktur i USA ved havnen i Los Angeles, skrappe nedlukninger i havne i Kina på grund af pandemien, og et marked for udstyr til havneindustrien, hvor selv brugtmarkedet er støvsuget for materiel. – Sektoren har været i stand til at sikre, at vi får mad på bordet. Men alle led i logistikkæden er presset. Transportsektoren på verdensplan er ikke i stand til at skalere op. Eksempelvis tager det otte måneder at uddanne en kranfører, siger Christian Kjærgaard-Winther, der helst ikke vil spå om, hvor længe det kommer til at vare, men mindst tre måneder mere er et forsigtigt skøn. Handler hurtigere På havnen i Kolding sidder den garvede shippingmand Peter Grau fra Grau Shipping. Han sidder hver dag og følger med i de internationale fragtpriser, og her ser han de sorte skyer samle sig på himlen. Spørger man ham, er en ny finanskrise nærmest uundgåelig. – Vi venter bare på et globalt breakdown, siger Peter Grau. Han har været i shippingbranchen i over 40 år og har nu valgt at gå på pension. Han finder det særligt bekymrende,

at prisen for at få fragtet en container er steget med 300 procent på under et år. Men også prisen på benzin og madvarer er i kraftig stigning. Han er overbevist om, at en ny finanskrise er på vej. – De kommer og går. Sådan har det altid været. Men i dag handler vi hurtigere, og derfor er vi mere følsomme. Der kommer en ny kæmpe finanskrise, siger han. Palle Mogensen er mere optimistisk. Han er direktør i den store transportvirksomhed H. Daugaard, der både transporterer med lastbiler, jernbane samt skibe. Han fortæller, at pandemien har skabt forsyningsproblemer. Det tager for lang tid for skibene at komme rundt. De kinesiske, europæiske samt amerikanske havne er proppet til. Der mangler generelt transportkapacitet, og lastbilchauffører er der stor efterspørgsel efter i hele Europa. Han ved ikke, om der kan være en ny finanskrise på vej, men han vil godt sige, at vi står i en usædvanlig situation, som det kan være svært at spå om udfaldet af.

»Havne, der er helt fyldt med containerskibe, er et billede på det, der sker« Jesper Rangvid, professor i finansiering, CBS

– Jeg er ikke ekspert i finanskriser, men jeg kan se mange advarselslamper, der blinker. Omvendt er der stadig et kæmpe forbrug over store dele af verdenen, siger Palle Mogensen. For H. Daugaard handler det derfor om at finde den rette balancegang i forhold til at håndtere den ekstraordinære situation, men samtidigt at få tænkt langsigtet.

7


»Jeg tror, at jeg taler på manges vegne, når jeg siger, at presset aldrig har været større« Palle Mogensen, direktør i H. Daugaard

– Prisen på råvarer er historisk høj, og der kommer måske et dyk. Samtidig kigger vi ind i et kapacitetsproblem strukturelt. Det skaber en vis usikkerhed. Men hvordan kan vi tilpasse os? Det er det, som det handler om, både når vi skal op, og når vi skal ned, siger Palle Mogensen. H. Daugaard har foreløbigt valgt at ansætte flere unge, som de selv lærer op, så de har flere at tage af i fremtiden. For tiden har de 10 lærlinge ud af 250 ansatte. Direktøren i H. Daugaard ser dog også en mulig positiv konsekvens af den svære situation på længere sigt. – Logistik er kommet på agendaen i mange virksomheder og er blevet et strategisk fokusområde, der drøftes på bestyrelsesmøderne. Der er stor fokus på forsyningssikkerheden generelt, og

8

Nyt om transport og logistik 01.2022

derfor handler det meget om udbud og efterspørgsel, siger direktøren, der også gerne indrømmer, at det har været et hårdt år for hele organisationen. – Vi skal ikke pibe, men vi har oplevet et 2021, der har buldret igennem, helt ekstraordinært. Jeg tror, at jeg taler på manges vegne, når jeg siger, at presset aldrig har været større. Vores dygtige ansatte har gjort en kæmpe indsats, så på mange fronter håber vi på en form for normalisering inden længe, siger han. Udfordringer bliver allemandseje Ligesom H. Daugaard ser Mærsk også en mulig positiv konsekvens af situationen. – Ledelsen i virksomheder er begyndt at interessere sig for logistik på en helt anden måde. Tidligere handlede det bare om at være så billig som mulig.

Men nu kan vi begynde at tale om forsyningssikkerhed, og det vil på den lange bane blive godt for hele transportbranchen, siger Christian Kjærgaard-Winther. I transport- og logistikvirksomheden DSV ser man også, hvordan situationen har givet en anden opfattelse af transport og logistik. – Udfordringerne i de globale forsyningskæder er pludselig blevet allemandseje, noget man kan tale om ved disken i supermarkedet og til familiefødselsdagen. Det har givet en anden forståelse i samfundet og i virksomhederne for kompleksiteten af transport og logistik, og hvordan de forskellige led i forsyningskæderne hænger sammen, udtaler Thomas Eriksen, seniorkommunikationskonsulent i DSV.


DET BLEV ET EKSTREMT ÅR FOR TRANSPORTBRANCHEN Virksomheder indenfor transport og logistik har ikke løbet så stærkt i mange år.

D

Morten Ravn

Adobe Stock, Hyldager Fotografi og Martin Jørgensen Illustration

et har været et travlt år for transportbranchen. Alle chauffører og alt materiel har været i brug indtil sidste mandetime og sidste vognhjul. I ITD har man også set travlheden i virksomhederne. – Alle har oplevet en god stabil beskæftigelse i 2021, og jeg synes, at vi skal glæde os over, at det er gået så mange så godt. Men der har også været en del problemer, eksempelvis med mangel på chauffører, corona og stærkt stigende omkostninger. Der er også mange faresignaler. Vi skal passe på, at det ikke går som i 2008. Få nu bundlinjen til at passe, og så hellere sige nej. Jeg ved, at det er svært, for det er den situation, vi alle sammen sidder i, siger Christian Sørensen Madsen, formand for ITD, der ikke har glemt den sidste finanskrise. – Vi, der havde virksomhed under finanskrisen, husker tydeligt, hvordan man pludselig mistede sine kunder og ikke kunne komme af med lastbilerne. Ligesom mange havde foretaget store investeringer, der ikke længere var brug for. Vi har i dag et lidt andet billede, men vi risikerer den samme effekt. At bundlinjen bliver negativ, og at uudnyttet materiel bliver en kæmpe omkostning på grund af manglende medarbejdere.

Så derfor skal alle have fokus på indtjening og på, hvordan at vi i fremtiden skaffer den nødvendige arbejdskraft, hvilket ITD også arbejder med at gøre politikerne opmærksomme på, siger Christian Sørensen Madsen.

»Vi skal glæde os over, at det er gået så mange så godt. Men der har også været en del problemer« Christian Sørensen Madsen, formand for ITD

9


I bankverdenen ser de også, at det har været gode, men også krævende tider for transportvirksomhederne. Her har Nordeas corporate finance-afdeling i Danmark fulgt udviklingen tæt. – Det har været et spændende, men samtidig udfordrende år for transportbranchen. Det har været et ekstremernes år, hvor der på den ene side har været høje fragtpriser, men også logistiske udfordringer, hvor en række virksomheder har været hårdt ramt ved et snævert fokus geografisk eller på produkter og services, mens de store spillere har generelt haft det ganske godt, siger Kasper Dichow, som er chef for Nordeas corporate finance-afdeling. Gamle kunder først En af de virksomheder, der oplever travlhed, er RM Transport i Kalundborg. Her har transportvirksomhedens fem lastbiler kørt en ekstra million kroner ind i 2021. – Der er fart på, og der er mange, der ringer, men vi kan ikke tage flere kunder ind. Vi kører på det yderste. Vores gamle kunder har første prioritet, og har vi overskud til mere, så gør vi det. Vi forsøger at hjælpe kollegaer. Men vores kunder må ikke kunne mærke, at vi har

10

Nyt om transport og logistik 01.2022

så travlt, siger Stephan Rene Mitrofanov, der har valgt ikke at investere i ekstra materiel. – Vi kører væsentligt mere, og det kan vi også se på indtjeningen. Så vi kunne sagtens udvide, men vi tror også, at det vender lige om lidt, siger han.

»Det har været et ekstremernes år, hvor der på den ene side har været høje fragtpriser, men også logistiske udfordringer« Kasper Dichow, chef for Nordeas corporate finance-afdeling.

Hos Ib Karlskov Transport i Fredericia har 2021 også været et godt år for virksomheden, der råder over 50 lastbiler. Men da de hovedsageligt kører med fødevarer for store kæder, er de knap så konjunkturfølsomme.

– Der har været en god beskæftigelse, men vi har en udfordring med mangel på chauffører. Vi har en del ældre chauffører, der går på pension, og det er svært at rekruttere nye. Men vi kan mærke, at der har været et mindre prispres, end der plejer. Der har også været en god forståelse for, at der har været en prisstigning på grund af et olietillæg. Det har vi kunnet viderefakturere, siger Jens Karlskov, der i øvrigt regner med, at travlheden forsætter. Også i den store transport- og logistikvirksomhed DSV har de mærket, at der har været rigtig godt gang i hjulene. – Vi har haft ekstremt travlt, og man kan også se på den guidance, vi har givet til Fondsbørsen, at vi forventer at komme ud med et godt resultat for 2021. Det er blevet gjort muligt på baggrund af en fantastisk indsats af vores næsten 80.000 medarbejdere, der har kunnet finde løsninger for vores kunder. Men det har ikke været et nemt år, konkluderer Thomas Eriksen, seniorkommunikationskonsulent i DSV.


ITD INVITERER TIL GENERALFORSAMLING LØRDAG DEN 30. APRIL 2022 KLOKKEN 9.30 MESSE C, Vestre Ringvej 101, 7000 Fredericia

LÆS MERE OG TILMELD DIG HER: WWW.ITD.DK/GF2022

BRANCHEORGANISATION FOR DEN DANSKE VEJGODSTRANSPORT

Tlf. 7467 1233 | E-mail: itd@itd.dk | www.itd.dk


LASTBILPRODUCENTER OG VÆRKSTEDER UDNYTTER VENTETID Forhandlerne har lange leveringstider på lastbiler på grund af leveringskrisen. Producenterne og værkstederne udnytter ventetiden. Morten Ravn

12

Adobe Stock

Nyt om transport og logistik 01.2022


D

er er næppe den transportog logistikvirksomhed, der ikke har oplevet, at der er lang leveringstid på fabriksnye lastbiler og reservedele. Et opkald til en forhandler tyder på, at der nemt er op til et års leveringstid. En producent forklarer, at der er cirka den samme leveringstid på mærkerne, da de har mange af de samme underleverandører, også på de dele, der indeholder mikrochips, hvor eksempelvis Bosch leverer til mange mærker. Årsagen til den lange ventetid skal findes i, at leveringskrisen gør det svært at få de mikrochips fra Asien, som indgår i flere dele i lastbilerne. – Vi mangler alt, der er elektronik i, styrebokse, sensorer; alt, hvad der sidder en mikrochip i. Her er der fem-ni ugers leveringstid, fortæller værkstedschef Jørgen Johansen ved KLC i Kolding. Værkstedschefen fortæller også, at den lange leveringstid har givet en ny forretning, hvor fabrikken efter aftale med kunden sender den næsten færdige lastbil til værkstedet, der så kan begynde at gøre den klar, eksempelvis hvis der skal monteres et lad eller en kran, og på den måde udnytter ventetiden. Senere sender fabrikken den sidste del, eksempelvis en styreboks, som værkstedet hurtigt kan montere, og så er lastbilen klar til kunden. Denne praksis er opstået indenfor de sidste tre-fire måneder, og han vurderer, at de har færdiggjort 30 lastbiler på den måde for den hollandske fabrikant DAF. Efter værkstedschefens udsagn er det en god forretning. Hos værkstedet TR Auto og Lastvognsservice i Holbæk mærker de også den øgede leveringstid på reservedele, men de føler dog, at de stadig kan få de fleste ting, undtagen injektorer, NOX-sensorer og særligt hydraulik, hvor beskeden fra deres leverandør er, at leveringstiden er »ukendt«. – Vi får stadig dele, men vi kan godt mærke, at leveringstiden er længere end før, og det begynder at stramme til, siger indehaveren Jannik Rydal, der oplyser, at de foretager reparationer på alle typer og mærker af lastbiler, men typisk MAN, Volvo og Scania. Leveringstid fra fabrikker Producenterne er mere fåmælte, når det handler om leveringstid. Flere producenter ønsker ikke at oplyse om leveringstid. En producent fortæller, at de forsøger de at udnytte ventetiden ved at færdig-

»Vi mangler alt, der er elektronik i« Jørgen Johansen, værkstedschef, KLC Kolding

gøre lastbilerne så meget som muligt på fabrikkerne ved at flytte den samme elektronik rundt mellem dem. Claus Lindholm, pressechef i MAN, kan bekræfte, at der er »svingende leveringstider« på deres lastbiler. Men han ønsker ikke at præcisere, hvor meget det er, og henviser til det tyske moderselskab. Hos Volvo bekræfter salgsdirektør Marcel Wolff-Matern, at der er lang leveringstid, men han ønsker heller ikke at gå i detaljer med det. – Leveringstiden er væsentligt længere end normalt, men det afhænger af, hvilken model og konfiguration der bestilles, udtaler Marcel Wolff-Matern. Mercedes-Benz Danmark ønsker heller ikke at oplyse om leveringstid. – Vi oplever for tiden rigtig stor efterspørgsel på alle vores modeller, hvilket vi er enormt stolte over. Men vi er ligesom resten af branchen også påvirket af den globale mangel på halvledere, som har en negativ effekt på vores leveringstider. Vi har efterhånden solgt hele vores 2022-produktion, siger Mikkel Lund Nilsen, PR & Communication Manager. IVECO er den eneste producent, som vil sætte et tal på ventetiden. – Covidpandemien sætter desværre stadig sit præg på vores verden og har blandt andet medført komponentmangel og stigende priser. Stort set alle bil- og lastbilproducenter er ramt af den globale råvarekrise. Med manglende komponenter og især chips og »semiconductors« til motorer og gearkasser er det vanskeligt for IVECO at planlægge produktionen. Denne usikkerhed kombineret med stigende efterspørgsel på vare- og lastbiler har gjort, at IVECO på nuværende tidspunkt har leveringstider fra seks måneder til ni måneder afhængig af »model range«, udtaler Kåre Neergaard, Business Line Manager i IVECO i en pressemeddelelse.

13


REKORDÅR FOR OPKØB AF VIRKSOMHEDER Der tales om et rekordår for opkøb i 2021 i erhvervslivet. Indenfor transport- og logistik­ branchen er der også blevet handlet en hel del. For køberne handler det om at få nogle kompetencer hurtigere ind i virksomheden, end hvis de skulle udvikle dem selv. Morten Ravn

D

Hyldager Fotografi og DSV Panalpina A/S

er blev virkelig handlet mange virksomheder i det forgangne år. Det viser det store revisionsfirma EY’s rapport Transaction Trends – Danish M&A Update, der taler om »rekordhøjt niveau i de sidste tre kvartaler.« Det bliver bakket op af Nordeas danske corporate finance-afdeling, der på baggrund af tal fra databaserne Mergermarket og Dealogic oplyser, at der var 558 virksomhedshandler i 2021 med dansk køber eller sælger. Målt i værdi er der tale om en stigning for alle handler i Norden på 138 procent. I Danmark har der været 24 handler indenfor vejtransport.

14

Nyt om transport og logistik 01.2022

– Der er en trend mod konsolidering indenfor transportbranchen, hvilket skaber større spillere med en bredere produktportefølje og geografisk område, som samtidig kan nyde godt af en relativt lavere omkostningsbase. Nogle af de mere akkvisitive spillere herhjemme, eksempelvis DSV, Mærsk og NTG, har været gode til at finde virksomheder, hvor de kan udnytte synergier, tage omkostninger ud og integrere relativt hurtigt. For de børsnoterede virksomheder ser man også, at investorerne støtter op om opkøbene, siger Kasper Dichow, som er chef for Nordeas corporate finance-afdeling i Danmark, der ser en endnu tydeligere tendens for virksomheder generelt.

– Det har generelt været et rekordår for opkøb, både i Danmark, i Europa og globalt set. Det er et resultat af mange faktorer. Der er masser af penge til at lave opkøb for, forskellige stimulipakker fra regeringer og centralbanker og lave finansieringsomkostninger, og så er de nordiske virksomheder generelt godt polstret rent kapitalmæssigt. Der er relativt lav vækst i mange markeder, så derfor forsøger man at skabe vækst ved at købe op. Det er et godt værktøj, så længe man på den måde kan skabe værdi for aktionærerne, siger Kasper Dichow.


H. DAUGAARD A/S Kolding

Transportflåde: 85 trækkere + 300 trailere (asset light) + eksterne underleverandører med omkring 200 lastbiler Håndterer omkring 675.000 tons årligt med skib + jern­ bane på Kolding + Vejle Havn. 250 skibsklareringer Lagerhaller: Seks i Kolding, to i Vejle, en i Vamdrup H. Daugaard A/S er medlem af ITD

Skræddersyede løsninger Selvom transportbranchen ikke er den branche, hvor der er blevet handlet mest, har der her også været godt gang i salget. Heriblandt valgte transportvirksomheden H. Daugaard at købe Grau Shipping. Direktør Palle Mogensen fortæller, at det for dem var særligt interessant at købe Grau Shipping for at styrke forretnings-

kunderne skal vi vælge det gods, der egner sig bedst til jernbane og skibe, da det er en mere miljøvenlig transportform. Vi kan flytte større mængder med de transportformer, men det er kunden, der vælger. Vi rådgi-

området omkring stevedoring og shipping. Han mener, at det i fremtiden bliver vigtigere at kunne tilbyde sine kunder både transport med lastbiler, jernbane og skibe og på den måde kunne tilbyde den mest skræddersyede og kundetilpassede løsning. Han forventer også generelt en vækst indenfor transport med skibe og jernbane. – Vi ser ind i en transportverden i Europa, hvor lovgivningen bliver mere og mere kompleks. Vi skal som logistikleverandør kunne rådgive vores kunder, og vi ser det som en klar styrke at have sin egen transportflåde. I fællesskab med

ver bare, siger han. Fynske venner Transport- og logistikvirksomheden Poul Schou i Odense har også foretaget en del opkøb gennem årene. Poul Henrik Schou anslår, at han har købt 25 transportvirksomheder på de sidste 30 år. En af dem er Bruun & Nielsen i Ejby i 2020 med ejeren Birger Nielsen. – Jeg har drevet forretning siden 1993. Jeg har været vant til, at telefonen ringer fra tidlig morgen til sen aften. Så jeg begyndte at tænke over, hvad resten af mit arbejdsliv skulle gå med, fortæller Birger Nielsen.

»Det har generelt været et rekordår for opkøb, både i Danmark, i Europa og globalt set« Kasper Dichow, chef for Nordeas corporate financeafdeling i Danmark

15


Han kendte også køberen, Poul Henrik Schou, godt i forvejen, da de havde haft et samarbejde i forbindelse med et fælles køb og ejerskab af ERA Transport sammen med en anden fynsk vognmand Alex Andersen. Så han havde det godt med, at det var Poul Henrik Schou, der overtog forretningen, og generelt har han haft det godt med at give slip på virksomheden. – Jeg tænkte, at nu skete der ikke noget ved, at der kom andre øjne på det, fortæller Birger Nielsen, der i dag er ansat i Autohuset Vestergaard, hvor han står for køb og salg af brugte lastbiler.

De internationale spillere Den store internationale transportgigant FREJA har de sidste par år købt TL Trans i Finland, Thoresen Transport i Norge, Transcargo i Padborg og senest IRT Logistics i Sverige. Managing director Jan Sunde fortæller, at det handler om at få nogle kompetencer ind i virksomheden hurtigere, end hvis man skulle udvikle dem selv, og så betyder det meget at være til stede geografisk. – Når man køber virksomheder, gør man det for at øge ens geografi eller for at få flere produkter på hylden, at få flere ydelser ind. Eksempelvis købte vi Transcargo, som har kontor i Padborg og i Polen. Det gjorde, at vi blev en større spiller på det østeuropæiske marked og fik nogle andre kompetencer. Ulempen ved at købe noget kan være, at det kan være forskellige kulturer og med forskellige måder at arbejde på, fortæller Jan Sunde, der dog understreger, at det foreløbigt er gået godt med at integrere de nye virksomheder.

Forud for opkøbene ligger der et stort arbejde i at vælge de rigtige at købe. Mange forhold skal være på plads. – Man skal kysse mange frøer, inden man finder den rigtige. De skal passe ind. Man skal også have kapacitet til at håndtere dem, og organisationen skal kunne følge med. Men det må heller ikke være for småt, for så bruger man en masse ressourcer på noget, der kun giver en begrænset kapacitet, siger Jan Sunde. – Det handler om drive omkostningerne ned, skabe synergi og i sidste ende kunne tilbyde et bedre produkt til kunderne, opsummerer han. En anden gigantvirksomhed, der har været ude og købe i 2021, er DSV. Mest bemærkelsesværdigt er deres køb af Agility GIL, som har styrket deres position i Mellemøsten og indenfor »Air & Sea-divisionen«. – Dette opkøb har gjort, at vi nu er den tredjestørste transport- og logistikvirksomhed i verden, udtaler Thomas Eriksen, seniorkommunikationskonsulent i DSV.

»Man skal kysse mange frøer, inden man finder den rigtige« Jan Sunde, managing director, Freja

16

Nyt om transport og logistik 01.2022


Det betyder noget, hvem køberen er Peter Grau har været fire årtier i shippingbranchen. Sidste år solgte han sin virksomhed til H. Daugaard.

P

Morten Ravn

Hyldager Fotografi

å et kontor med udsigt over havnen i Kolding sidder Peter Grau. Det er de samme lokaler, som Neckelmann & Hansen havde til huse i, og hvor han startede som ung elev i 1977. Her arbejdede han i en årrække, inden han kom videre til et andet firma. I 2011 valgte han at starte som selvstændig med en kollega i Ocean 7 Projects og Ocean 7 Agency, hvor sidstnævnte senere blev til Grau Shipping. De købte sammen den gamle bygning i Sdr. Havnegade ved havnen og fik hurtigt firmaet op at køre. Mange af hans kunder er folk, som han har kendt i årtier. På væggen hænger der billeder af de skibe, som han har brugt gennem årene. Virksomheden arbejder hovedsageligt med befragtning og klarering af skibe. Ved klarering af skibe tager man imod skibet i en havn og sørger for, at det bliver losset, at der kommer lastbiler, kraner og mandskab og går i gang med arbejdet, og på den måde sørger de for den lokale logistik rundtomkring i verden. – Vi er rederiets øjne og ører i havnen, og vi har kunder overalt i verden. I shippingbranchen kommer man meget ud at rejse. Det har altid været det sjove. Men det har også været hårdt, siger Peter Grau. Sidste år valgte Peter Grau at sælge sin virksomhed til transport- og logistikvirksomheden H. Daugaard. Han havde lært

den administrerende direktør Michael Frihagen at kende gennem borgergruppen »Bevar Kolding Havn«. Senere lærte han direktøren Palle Mogensen at kende. – Vi har kendt hinanden i flere år, og herudover fik vi skabt en stærkere personlig relation, da vi sammen skulle råbe politikerne op om at redde havnen, fortæller Palle Mogensen. For Peter Grau betød det meget hvem, der skulle køre virksomheden videre.

»Selvfølgelig har jeg gjort det for at tjene penge. Men det er mere end det« Peter Grau, forhenværende direktør, Grau Shipping

– For mig betyder det meget, at jeg kan aflevere mine kunder til nogle ordentlige mennesker, at jeg kan få de rigtige til at køre det videre. Alt det jeg har arbejdet for. Selvfølgelig har jeg gjort det for at tjene penge. Men det er mere end det. Jeg har kendt mine kunder i 30-40 år. Jeg plejer at sige, at vi i bund og grund ingen kunder har, vi har samarbejdspartnere. Man kommer længst med mere at have kollegaer, at man vil det samme, hvis man vil igennem de gode og dårlige tider, siger Peter Grau.

En anden branche Peter Grau er 62 år. For nogle år siden fik han en blodprop, og det fik ham til at tænke over, om det var tid til at stoppe. – Man bliver voksen på en anden måde. Man kommer til at tænke mere på sit helbred og muligheder, og man lærer at passe mere på sig selv, siger Peter Grau, der nu ser frem til at bruge mere tid med sin familie, lystsejlads, golf og petanque. Den erfarne shippingmand har set, hvordan at branchen har forandret sig gennem årtierne og egentlig ikke til det bedre. – Shipping er en servicebranche. Det vi gør, det kan alle gøre. Derfor er personlige kontakter og netværk vigtigt. Vi skal ud og besøge og være sociale, siger Peter Grau og smiler. Han mener, at hvis man ikke kommer ud og ser folk i øjnene, så mister man kontakten. Man kan ikke blot nøjes med at sidde bag en computer og vedligeholde et netværk. Man kan hurtigt miste noget i svinget. – Alle går glip af noget i dag. Engang var der mere sjov og ballade. Det lyder overfladisk, men det skal være sjovt at gå på arbejde, siger Peter Grau, som dog glæder sig over, at han selv nåede at opleve de gode tider. – Det har afgjort været sjovt, siger han.

17


Med ærlighed

kommer man længst Poul Henrik Schou overtog en transportvirksomhed med 30 ansatte fra sin far som 21-årig. I dag er virksomheden vokset til en helt anden størrelse med 167 medarbejdere og flere datter- og søsterselskaber. Sidste år valgte han at træde et skridt tilbage og ansætte en direktør. Morten Ravn

18

Hyldager Fotografi

Nyt om transport og logistik 01.2022


D

er er noget familiært ved at besøge Poul Henrik Schou i Odense. Virksomheden emmer af fynsk ro og hygge. Stemningen er afslappet, og man føler sig hurtigt godt tilpas. Hans kone viser til rette i mødelokalet, hvor man kan sidde i en lille behagelig sofa, når man skal tale med direktøren. Han er smilende og imødekommende og sætter sig selv til rette i den anden vinkel af sofaen. Det er sådan, at man driver forretning på Fyn. Hvis man skal tilbringe så mange timer på sit job, kan man ligeså godt have det lidt rart. Det har dog ikke altid været helt så nemt. Poul Henrik Schou overtog virksomheden som 21-årig, da hans far døde i en alder af 50 år. Her overtog han en virksomhed i svære økonomiske vanskeligheder. De rådede over 50 lastbiler, men halvdelen var bundet ind i forretninger, der gav

Få dage før faderens død gik selskabet i betalingsstandsning. Det gav virksomheden mulighed for at komme ud af leasingaftalerne og levere 25 lastbiler tilbage. Herefter blev der ansat en direktør, der skulle lede forretningen, indtil Poul Henrik Schou var klar til at stå på egne ben. Den unge virksomhedsejer var en hurtig tur omkring banken, der lånte ham en million kroner mere eller mindre uden nogen sikkerhed, men den professionelle bestyrelse vejede sikkert tungt, og så var han i gang.

POUL SCHOU A/S Odense

Ejer: Poul Henrik Schou Direktør: John Hybel

100 lastbiler

167 ansatte

Virksomheden er medlem af ITD

underskud.

HVAD KØRER DE MED? Transportvirksomheden kører med lukkede transportsystemer tilpasset den enkelte kunde. Herudover har de kraner, blokvogne, bådtransport og helikoptere. I deres miljøafdeling kører de med affald, asfalt og salt. Endelig har de en tankbil, som kører for OK.

19


POUL HENRIK SCHOUS GODE RÅD 1.

Levér kvalitet

2.

Hold din produktion effektiv. Mange unge har måske en passion for lastbiler og køber dem for dyre. Bevar fokus på forretningen, og se det som produktionsmaskiner.

3.

»Cash is king«. Sørg for ikke at løbe tør for likvider.

4.

Poul Henrik Schou disponerede lastbilerne, og direktøren ledede virksomheden. Poul Henrik Schou var vokset op med transportbranchen på adressen på Rugaardsvej i Odense, hvor de både havde privatbolig og forretning samme sted. Han havde da også været lidt med på kontoret, taget stort kørekort og kørt lastbil i de sidste år, hans far levede. Men at drive forretning var han næsten på bar bund med, og hvad uddannelse angik, havde han en etårig kontoruddannelse. Direktøren Jørn Thorsgaard kom fra trælastbranchen. Han vidste ikke noget om transportbranchen, men han vidste noget om at drive forretning. Han blev Poul Henrik Schous læremester. Venlighed i branchen Direktøren og Poul Henrik Schou blev et godt hold, og i de kommende år voksede forretningen støt og roligt. Som 25-årig mødte han sin kone, og et par år efter blev de gift. Et år senere fik de deres første barn, året efter deres andet barn og tre år efter deres tredje.

Konen var uddannet grafiker, men kom hurtigt til at arbejde på kontoret i vognmandsforretningen. Som i hans egen barndom voksede forretning og familieliv sammen. Børnene kunne sidde og tegne og lave lektier i virksomheden, og de yngste kunne nemt sidde i en autostol i førerhuset sammen med far, når han på en lørdag var ude at køre noget grus, hvis der manglede en chauffør. Når Poul Henrik Schou tænker tilbage på den første tid, er det med en vis taknemmelighed. Særligt når han tænker på de første år, hvor pengene var små. Dels var der bestyrelsen, direktøren, hans fars tidligere forretningsforbindelser, men særligt transportbranchen generelt behandlede ham godt. – Der er rigtig mange flinke i transportbranchen, siger han. Særligt husker han engang, hvor han manglede en kærre. Han var sammen med en lastvognssælger og finansmanden Jørgen Nielsen i Taulov, hvor en mand havde en kærre til salg.

Stabil overskuelig vækst. Det kan gå for stærkt.

5.

Ærlighed. Husk at behandle folk ordentligt, og overhold altid gældende lovgivning.

POUL SCHOU 50 år. Bor i Middelfart. 3. generation i transportvirksomheden, der blev startet i 1940

20

Nyt om transport og logistik 01.2022


– Sælgeren sagde til Jørgen, at han har altså virkelig brug for den kærre, men han har ikke nogen penge. Kan han låne dem af dig? Jørgen kiggede lidt på mig og sagde: – jo, du virker som en ærlig mand, det kan vi godt sige, og så fik jeg kærren med hjem, fortæller Poul Henrik Schou. Sætter sig i direktørstolen I 2001 døde direktøren Jørn Thorsgaard, og virksomheden stod igen overfor en omstilling. Men Poul Henrik Schou var nu 29 år og klar til at stå på egne ben. Han blev den nye direktør, og forretningen fortsatte med at vokse. Poul Henrik Schou fortæller da også med en vis stolthed, at virksomheden ikke har haft underskud siden dengang, hvor han overtog den i 1993, selvom det var tæt på i 2008 og 2009. Det er dog ikke alt, der er gået helt godt. Han fortæller gerne sandheden om, hvad man kunne kalde det afrikanske eventyr. Her ville han drive transportvirksomhed i Cameroun i Vestafrika. I en periode på fem år havde han da også 12 lastbiler kørende med containere i Cameroun og til lande som Congo og Tchad. Men det var en dårlig forretning. Efter hans overbevisning betalte de andre virksomheder under bordet og fik de mest rentable ruter, hvor den danske transportvirksomhed kun fik de dårlige ture. Han blev simpelthen snydt og valgte sidste år at trække sig ud af landet. Andre forretningsidéer er gået godt, og han har gennem årene åbnet flere datterselskaber. Blandt andet Schou-Danielsen Logistik, der primært transporterer erhvervspakker og paller, og han har involveret sig i Tachograf-Service, der behandler data fra lastbilerne, og Optidata, der fremstiller en teknologi, der læser nummerplader, og som kan se, om der er skader på en bil og meget mere.

En stor virksomhed De 25 lastbiler og 30 medarbejdere er i dag vokset til 100 lastbiler og 167 medarbejdere. Næste vinter skal deres nye hovedkontor på Logistikvej i Odense stå færdigt. Et stort byggeri på en grund på 80.000 m2. Poul Henrik Schou er rundet 50 år, og han synes efterhånden, at hans virksomhed er blevet en noget uhåndterbar størrelse med hans egne kompetencer. Derfor valgte han sidste år at træde et skridt tilbage og ansætte en direktør, John Hybel. Så kunne direktøren stå for ledelsen af medarbejderne, og Poul Henrik Schou kunne koncentrere sig om det, han bedst kan lide: at tale med kunderne, komme på idéer, købe og sælge de rigtige lastbiler og finde gode transportløsninger. – Jeg synes, at det er blevet sværere at drive forretning med den størrelse, den har nu. Der er ting, jeg ikke har evnerne og tiden til. Der vil jeg hellere bruge tid på det, som jeg synes, at jeg er god til. Jeg er bedst til at drive forretning, og

det, man synes, er sjovt, er man som regel også god til, fortæller Poul Henrik Schou, der er meget tilfreds med sit valg af direktør, som han synes, supplerer ham godt. – Han er bedre til at tale med medarbejdere og motivere dem. Jeg får ikke rigtig folk med mig. Jeg vil hellere tale med kunderne og tale om løsninger, optimere og tilpasse. Mine kunder er folk, jeg kender, og dem vil jeg godt levere kvalitet til, siger han. Poul Henrik Schou er bevidst om, at han generelt er blevet behandlet godt af transportbranchen, og han giver da også gerne tilbage til andre yngre iværksættere, når lejligheden byder sig. Nøglen til hans succes som vognmand, vil han godt sætte ord på. – Jeg har altid været ærlig, og så har jeg haft næse for gode handler. Jeg er kommet langt med samarbejde og ærlighed. Hvis jeg havde været en fræk hund, kunne jeg sikkert havde tjent flere penge, men jeg har tjent mine penge på en god måde, siger han.

EN FORRETNINGSFORBINDELSE FORTÆLLER Birger Nielsen drev transportvirksomheden Bruun & Nielsen fra 1993 til 2018, hvor han solgte den til Poul Henrik Schou. Herefter var han ansat i den nye samlede virksomhed i nogle år. Som fynske vognmænd har de kendt hinanden i mange år og har også haft et samarbejde med Martin Danielsen og Alex Andersen, da de fire virksomheder sammen købte Era Transport, som de senere solgte til Ancotrans. – Jeg lærte Poul Henrik Schou at kende for mange år siden i starten af 00’erne, som en fin fyr som ikke var bange for at hoppe med, når ting kan lade sig gøre. Han er mand med et stort drive og fremsynethed. Nogle siger, at han bare er tredje generation i virksomheden. Men man skal give ham »credit« for at have bygget virksomheden op. Han har virkelig lagt sig i selen. Det er Poul Henrik Schous fortjeneste, at den er der, hvor den er i dag, siger Birger Nielsen.

21


Salget af grønne lastbiler venter lige rundt om hjørnet Der tales meget om grøn omstilling, men ser man på antallet af nye indregistrerede lastbiler, tegner det grønne valg sig for meget lidt. Prisen er stadig for høj for de fleste vognmænd. Men hos Volvo forventer man, at de to næste år bliver vendepunktet. Særligt den politiske velvilje kan få stor betydning, og så er der snakken om »klimamærket«.

S

Morten Ravn

Adobe Stock

alget af el- og gas-lastbiler er stadig meget beskedent. Antallet af indregistrerede lastbiler i 2021 udgør her mindre end fire procent af det samlede salg. Det viser de seneste tal fra De Danske Bilimportører. Det er

stadig meget tydeligt diesel, som langt de fleste transportvirksomheder vælger, når de køber nye lastbiler. Dog skal man have med i forklaringen, at lastbilerne kan være solgt et år tidligere, hvor mange lastbiler, der er blevet solgt i 2021, først vil blive indregistreret i 2022 på grund af den lange leveringstid. Men alt tyder stadig på, at forbrændingsmotoren sidder meget tungt på markedet.

22

Nyt om transport og logistik 01.2022

Hos Volvo er salget af gas og el-lastbiler også beskedent. Men spørger man salgsdirektør Marcel Wolff-Matern fra Volvo Danmark vil det stige de kommende år.

end på diesel, så betyder det noget, hvor det i vores nabolande kun er en anelse dyrere at vælge el, siger Marcel Wolff-Ma-

– Vi har kraftigt stigende forventninger til salget af el- og gas-lastbiler. Vi vil det rigtig gerne, så vi kommunikerer og giver tilbud. Vores forventning er, at det kommer til at stige i 2022 og for alvor tage fart i 2023, siger Marcel Wolff-Matern. Han påpeger dog, at salget er væsentligt lavere end i eksempelvis Sverige og Tyskland, hvor der gives betydelig større statsstøtte. – Det er klart, at når man som vognmand i Danmark skal betale tre-fire gange mere for at købe en lastbil, der kører på el

Kommunerne driver udviklingen Marcel Wolff-Matern forventer i øvrigt, at det i starten bliver de store kommuner, der kommer til at drive udviklingen. Her peger han på, at Amager Ressourcecenter har lagt det ind i deres udbud, og at man i landets andre store byer gør det samme. Han forventer, at det særligt bliver el, der kommer til at vinde terræn, men han mener dog ikke, at gas vil forsvinde. Han mener, at man har brug for flere forskellige løsninger. I øvrigt skal man ved gas være

tern.


klar over, om man taler om komprimeret gas eller flydende gas. I Danmark kører gas-lastbilerne primært på komprimeret gas. Forretningsudviklingschef i Volvo Joakim Nilsson har den direkte kontakt til kunderne og sidder med beregningerne for økonomien i et køb. Han peger på, at laver man en beregning af »total cost of ownership«, et begreb der viser den samlede årlige pris for at eje, vedligeholde og køre med en lastbil, så er det omkring 2,5 gange dyrere at vælge el eller gas fremfor diesel. Derfor går udviklingen langsomt. Der er brug for noget til at hjælpe det mere på vej. Det kunne være en statsstøtte, der ligner den, man har i Sverige eller Tyskland. Man kunne også arbejde med et »mærke« på forbrugsvarer, der viser, at de er blevet fragtet på grønnere vis. – Hvis industrien selv skal kunne køre det i gang, skal forbrugerne kunne købe produkter, der er prissatte efter den øgede udgift. En mulighed kunne være at indføre et mærke, der viser, at varen er blevet transporteret klimaneutralt. Det ville ikke engang koste én procent mere. Det er i mange tilfælde så lidt, at der skal til. Men sker det ikke, så sidder vi lidt i en hønen og ægget-situation, siger Joakim Nilsson. Uden en bedre økonomi i at vælge el og gas bliver det kun kommunerne og de idealistiske virksomheder, der vælger det, og det bliver højest fem procent efter Joakim Nilssons vurdering.

HVAD KOSTER DE? Det er i anskaffelse en betydelig dyrere investering af vælge en el-lastbil fremfor en diesel-lastbil, som priserne er i dag. Diesel-lastbil: 700.000 – 1.500.000 kr. El-lastbil: 2.500.000 – 6.000.000 kr.

SALGET AF LASTBILER I DANMARK 2021 EL

0,62% – Antal: 27

DIESEL

96,65% – Antal: 4.243

BENZIN

0,05% – Antal: 2

BRINT

0% – Antal: 0

GAS

2,69% – Antal: 118

2020 EL

0,40% – Antal: 15

DIESEL

97,82% – Antal: 3.643

BENZIN

0% – Antal: 0

BRINT

0,03% – Antal: 1

GAS

1,75% – Antal: 65

Kilde: De Danske Bilimportører

Gas-lastbil (Flydende gas): 1.200.000 kr. Kilde: Volvo Danmark

23


– Det er pionerånd, der driver de virksomheder, der vælger el-lastbiler i dag. De vil vise, at det kan lade sig gøre, at de kan og vil reducere CO2-udledningen og bidrage til en positiv udvikling. Men også fordi, de tænker, at de skal den vej alligevel, eksempelvis hvis de er meget afhængige af at køre i byområder, siger Joakim Nilsson. Han peger på den politiske velvilje, som den helt store joker. Her vil det vise sig, hvor meget vilje, der er til at skubbe bag på den grønne omstilling. – For transportbranchen er dette måske den største forandring og udfordring nogensinde. Der sker forandring med lastbilerne, med infrastrukturen og med transportørernes måde at arbejde på med logistikken. Det tager tid, vi ikke har. Vi har behov for at komme i gang og give branchen mulighed for at starte og lære på vejen, samtidig med at pro-

»Det er pionerånd, der driver de virksomheder, der vælger el-lastbiler i dag. De vil vise, at det kan lade sig gøre« Joakim Nilsson, forretningsudviklingschef, Volvo Danmark

dukterne gradvist modnes og kommer ned i pris, siger Joakim Nilsson. Grøn er ikke bare grøn Henrik Gudmundsson er seniorkonsulent i CONCITO, en privat tænketank, hvor han arbejder med bæredygtig byudvikling, transport og logistik. Han har en ph.d. fra CBS i miljøplanlægning og har arbejdet med den grønne omstilling i mange år. Han kender godt idéen med et »mærke« og at synliggøre overfor forbrugerne, hvordan en vare bliver fragtet, om det eksempelvis er med en el-lastbil. – Idéen flyder rundt og har været omtalt flere steder. Det er noget, vi efterspørger. Vi synes, det ville være rigtig godt, siger Henrik Gudmundsson. Han gør dog opmærksom på, at det ikke er ligegyldigt, om det er brint, gas eller el. Deres klare anbefaling er, at man i den grønne omstilling indenfor transportsektoren koncentrerer sig om el og sekundært brint, men ikke gas, der efter deres beregninger kun er lidt bedre end diesel. – Gas er der ikke den store klimafordel i, siger Henrik Gudmundsson. Han forklarer, at der er to slags gas. Naturgas, som er en fossil gas, og som ikke udleder ret meget mindre CO2 ved forbrænding end diesel, og som derfor ikke ville være det store fremskridt for miljøet. Så er der biogas, som man fremstiller

24

Nyt om transport og logistik 01.2022

af eksempelvis affald fra landbruget. Det kan i nogle tilfælde være langt bedre end diesel og naturgas, men om der reelt er en klimagevinst afhænger af flere forhold. Blandt andet ser man ofte lækager i produktionen og distributionen, hvor der slipper metan ud i atmosfæren, hvilket underminerer klimagevinsten. – Efter vores vurdering er det bedre at nøjes med at anvende gas i industrien, hvor man også kan brænde det af ved en højere temperatur, end til at køre lastbiler på, siger Henrik Gudmundsson. Brint fremstiller man ved at spalte vand ved at tilføre strøm. Her kan man vælge at bruge vedvarende energi, og her er el tæt på at være klimaneutralt, da vi får stadig mere fra vind og sol. Men produktionen kræver dog meget el for at fremstille brinten. Faktisk kræver det tre gange så meget energi at have en lastbil til at køre på brint end en el-lastbil, hvor strømmen kommer direkte fra vindmøller. Ladeinfrastruktur Hvis man satser på el-drevne lastbiler, skal de under alle omstændigheder kunne lades nemt op. For én ting er prisen på

anskaffelse og drift af el-lastbiler. En anden ting er, hvornår den nødvendige ladeinfrastruktur kan være til stede. Som situationen er nu, er der ingen ladestandere tiltænkt el-lastbiler langs vejene i Danmark. Det er det samme i Norge. Sverige og Tyskland er derimod længere fremme. – Vi er meget tæt på at være bagud i Danmark, siger Jeppe Juul, der er seniorrådgiver ved Rådet for Grøn Omstilling. Han vurderer, at det er realistisk med en fungerende dansk ladeinfrastruktur til lastbiler om tre år. I hvert fald hvis man politisk har tænkt sig at følge EU-Kommissionens forslag om, at der skal være en ladestander for hver 60 kilometer. Han vurderer, at 2022 bliver et gennembrudsår for elektriske lastbiler. Han påpeger, at alle europæiske producenter vil have serieproducerede 27 tons lastbiler på hylderne, samtidig med at priserne forventes at få et nøk nedad. Vores nabolande investerer massivt i el-lastbiler. Han efterspørger dog, at vi også i Danmark kommer i gang med at investere i ladeinfrastruktur.


!

Nyhed

Nu er lægen kun et par klik væk Du og din familie har nu fri adgang til Tryg Lægehotline, hvis du har sundhedsforsikring i Tryg gennem ITD. I kan besøge en dansk læge på video alle dage året rundt. Uanset om I er hjemme eller ude i verden. Tryg Lægehotline: • Tal med dansk videolæge via app eller pc. • Brug lægen både i Danmark og i udlandet. • Få recepter til ukompliceret behandling. • Bestil medicin online med fri fragt. Tryg Lægehotline er åben hverdage kl. 8-22 og weekender og helligdage kl. 9-17. Vil du vide mere? Kontakt Tryg Team Transport på 87 31 87 85

ITD og Tryg – et stærkt samarbejde til glæde for dig på vejen.


EU-lovgivning kan få store konsekvenser for danske transportvirksomheder Den grønne omstilling af transportbranchen venter lige rundt om hjørnet. Frem mod 2030 vil transportbranchen stå overfor den største omstilling siden, man gik fra hestevogn til lastbiler. Årsagen er EU’s klimapakke »Fit for 55«, som allerede nu er i fuld gang med at blive behandlet i Bruxelles. Hertil kommer de danske politiske tiltag.

E

Morten Ravn

Adobe Stock

uropa bliver ikke kun det første kontinent, der erklærer sig klimaneutralt i 2050, men er også de allerførste til at lægge en konkret plan på bordet. En plan, der kommer til at betyde store omvæltninger i transportbranchen i de kommende år, og som tvinger vognmændene til en grøn omstilling af deres flåde frem mod 2030. Det stod klart, da EU-Kommissionen i sommeren 2021 præsenterede den længe ventede klimapakke »Fit for 55«. Pakken indeholder en lang række politiske initiativer, hvis formål er at reducere EU-landenes samlede CO2-udledning

med 55 procent i 2030 på tværs af alle sektorer, sammenlignet med 1990-niveauet. Og her er transportsektoren et særligt fokusområde. Kort fortalt handler det om, at forureneren skal betale mere for udledningen af drivhusgasser, og det gør man blandt andet ved at hæve prisen for at anvende fossile brændstoffer som benzin og diesel via øgede afgifter.

»Der venter svære politiske forhandlinger under det nuværende franske formandskab, hvis de elementer, der berører vognmændene, skal falde på plads« Lasse Kristoffersen, politisk chefkonsulent, ITD

26

Nyt om transport og logistik 01.2022


Selvom der er bred enighed om, at pakken bliver omkostningsfuld, så er det fortsat svært at forudsige præcis, hvor stor klimaregningen reelt bliver ude i den enkelte virksomhed, da meget afhænger af, hvordan de kommende forhandlinger kommer til at forløbe. Men ifølge EU-Kommissionens egne beregninger skal de europæiske vognmænd regne med mindst en krone mere per liter diesel alene på forslaget om at udvide det europæiske kvotehandelssystem til transportbranchen. Hertil kommer også nationale tiltag som eksempelvis kilometerbaseret kørselsafgift i 2025, en potentiel bred CO2-afgift indenfor alle sektorer i Danmark, højere fortrængningskrav og andre tiltag, der fremmer brugen af nul-emissionskøretøjer, særligt i byerne. Svære forhandlinger I Fit for 55-pakken er der særlig fire initiativer, der fremmer brugen af alternative drivmidler. Det drejer sig om en potentiel udvidelse af det europæiske kvotehandelssystem til transporten, hvor der sættes en markedspris per udledt ton CO2. En omlægning af det nuværende

energibeskatningsdirektiv, som sætter rammerne for, hvordan medlemslande må fastsætte drivmiddelafgifterne. En revision af direktivet for vedvarende energi, som dikterer, hvilke drivmidler der anses for bæredygtige. Og ikke mindst nye krav til udrulningen af offentlig tilgængelig tank- og ladeinfrastruktur til alternative drivmidler i medlemslandene. – Der venter svære politiske forhandlinger under det nuværende franske formandskab, hvis de elementer, der berører vognmændene, skal falde på plads inden for det næste halvandet år, siger Lasse Kristoffersen, politisk chefkonsulent i ITD. Han vil ikke være overrasket, hvis forhandlingerne ender med at trække ud, da der er behov for en del ændringer af EU-Kommissionens udspil, før at klimapakken er mere spiselig for transportbranchen. – Vi har nærstuderet det foreslåede, og der er behov for både store ændringer og små justeringer, hvis det skal lande et acceptabelt sted. Eksempelvis ønsker vi slet ikke, at transporten skal underlægges kvotehandelssystemet, hvilket ellers er en central del af kommissionens oplæg. Derudover handler det også om at sikre, at provenuet fra nye afgifter føres tilbage til erhvervet, at forsyningssikkerheden og infrastrukturen er til stede, og at kommende krav flugter med den teknologiske virkelighed, så det rent faktisk er muligt at omstille sig, siger Lasse Kristoffersen. Det er dog ITD’s holdning, at der er grund til at se positivt på, at omstillingen sker på europæisk plan, så medlemslandene kan blive enige om fælles retning for at sikre ens konkurrencevilkår. For selvom Danmark både kan og skal igangsætte initiativer, der effektivt understøtter en grøn omstilling af transport- og logistikerhvervet, så skal indsatsen først og fremmest være forankret på EU-plan.

»FIT FOR 55« REVISION AF DET EUROPÆISKE KVOTE­ HANDELSSYSTEM (ETS)

EU's kvotehandelssystem sætter et loft for, hvor meget CO2, der må udledes, og gør det samtidig muligt at handle med CO2-kvoter. Her sælger man kvoter, hvis man har reduceret udledningen, og køber kvoter, hvis man mangler. På den måde fungerer EU’s kvotesystem som et handelssystem, hvor der sættes en pris på udledningen af drivhus­gasser. Kvotehandlen har indtil videre dækket over energitung industri og energisektoren, men med revisionen foreslås det at udvide ordningen til transportsektoren.

REVISION AF DIREKTIV OM INFRASTRUKTUR FOR ALTERNATIVE DRIVMIDLER (AFI)

Revisionen af AFI-direktivet har til formål at fremme en bred udvikling af markedet for alternative brændstoffer med henblik på at minimere afhængigheden af olie og begrænse de miljømæssige virkninger af transport. Det bliver gjort ved at sætte nogle konkrete mål for udrulningen af tank- og ladeinfrastruktur til alternative drivmidler langs de trans­europæiske net (TEN-T), som medlems­landene skal leve op til.

REVISION AF ENERGI­ BESKATNINGS­DIREKTIVET

EU’s energibeskatningsdirektiv fastlægger rammen for energibeskatningen med minimumssatser og lempelser for energitunge virksomheder. Ændringer i direktivet er derfor også afgørende for, hvordan vi herhjemme beskatter de grønne alternative drivmidler, så de på sigt kan blive mere konkurrence­dygtige med konventionel diesel.

REVISION AF DIREKTIVET FOR VEDVARENDE ENERGI (VE)

Det er i direktivet for vedvarende energi, at EU fastsætter, hvorvidt et givent energiprodukt er grønt, ligesom den også dikterer andelen af vedvarende energi i det endelige energiforbrug. EU-Kommissionens forslag har blandt andet til formål at fremme vedvarende brændstoffer såsom brint i transportsektoren med yderligere mål. Der introduceres også et fortrængningskrav, som vi kender det herhjemmefra.

27


TRANSPORTSEKTOREN KAN GØRE SAMFUNDETS KAGE STØRRE Mona Juul valgte i 2019 at stille op til Folketinget for at sætte politisk fokus på samfundets økonomi og økonomisk vækst. I den forbindelse spiller transportsektoren ifølge hende en afgørende rolle. Lene Jæger Klausen Hyldager Fotografi

P

olitik handler ofte om, hvordan samfundets fælles opgaver og midler skal prioriteres. Men i stedet for udelukkende at diskutere, om det skal være ældreplejen, folkeskolerne eller sygehusene, som skal have tilført ekstra midler, så vil Mona Juul gerne være med til at sætte fokus på, hvordan vi kan gøre Danmark rigere – så vi får bedre råd til velfærd. – Vi bliver nødt til også at tale om, hvor pengene skal komme fra, så vi har råd til alt det, vi gerne vil. I Danmark har vi et godt velfærdssystem, og jeg har det godt med, at vi har et samfund, hvor vi står sammen om

28

Nyt om transport og logistik 01.2022

at passe på børnene, de syge og de ældre. Det vil jeg gerne være med til at fremtidssikre. Men når vi skal sikre velfærden, er vi også nødt til at sikre, at der er penge i statskassen. Det gør vi efter min mening bedst ved at sikre erhvervslivet gode, konkurrencedygtige vilkår og sørge for, at så mange som muligt er en del af arbejdsmarkedet, siger Mona Juul. I den forbindelse spiller mobiliteten og transportsektoren en vigtig rolle. – En velfungerende infrastruktur og en effektiv transportbranche øger væksten og mobiliteten i hele samfundet. Derfor har Mona Juul og Det Konservative Folkeparti også støttet op om planerne for etableringen af den ny motorvej i Midtjylland og en Marselisborgforbindelse ved Aarhus. – Det er både dyrt og frustrerende, når mennesker og materialer holder stille på E45, fordi vejstrækningen er overbelastet, og alternative ruter mangler, siger Mona Juul og peger på, at transportsektoren i Danmark har brug for at være konkurrencedygtig på et internationalt marked både for at kunne klare sig i konkurrencen med udenlandske vognmænd og for at fastholde produktionsvirksomheder i Danmark. – Jeg er ikke transportordfører for Det Konservative Folkeparti, og jeg kan derfor kun udtale mig i forhold til nogle


generelle betragtninger omkring erhvervslivet. Der kan være særlige omstændigheder, nuancer og behov i forhold til transportsektoren, som jeg ikke kender nok til. Når det er sagt, så mener jeg generelt, at det er bedst for Danmark, at konkurrencen er fri på tværs af landegrænserne, og at vi sørger for, at de danske virksomheder har nogle fair vilkår at konkurrere på. Historien viser os, at den fri konkurrence altid har været til gavn for Danmark. I dag bliver reglerne nogle gange så stramme i et forsøg på at fremme danske interesser, at vi ender med at gøre mere skade en gavn, siger Mona Juul og fortæller, at det eksempelvis kan være urimeligt svært for danske virksomheder at ansætte vigtig udenlandsk arbejdskraft. Regler, som hun peger på, er indført af hensyn til integra-

tions- og udlændingepolitikker, men som ender med at være til skade for danske virksomheder, der har behov for særlige kompetencer eller flere medarbejdere, end det er muligt at rekruttere blandt de ledige i Danmark. – Lige nu er netop manglen på arbejdskraft en af de største udfordringer for danske virksomheder – og det gælder ikke mindst i transportsektoren, og det er ærgerligt, at vi har regler, som begrænser mulighederne for virksomhedernes vækst, siger Mona Juul. Økonomi er et effektivt værktøj Mona Juul kommer fra en stilling som administrerende direktør i et stort dansk reklamebureau og har derudover

mange års erfaring med interessentvaretagelse fra de forskellige bestyrelsesposter, hun har bestredet i eksempelvis Dansk Erhverv, Verdens Naturfonden og reklamebureauernes brancheorganisation, Kreativitet & Kommunikation. – På den måde var springet ind i politik ikke stort for mig. Den største forskel er, at man i politik nogle gange fokuserer mere på »manden« end på »bolden«, siger Mona Juul, som dog selv fokuserer på at holde fast i en mere pragmatisk tilgang til det politiske arbejde fremfor at fortabe sig i magtkampe og personlige relationer eller mangel

MONA JUUL Mona Juul er 54 år og har været i Folketinget for Det Konservative Folkeparti siden valget i 2019, hvor hun stillede op for første gang. I dag er hun ordfører for erhverv, klima, miljø, bolig og forbruger. Bag sig har hun 30 års erhvervserfaring – blandt andet som administrerende direktør gennem 10 år for reklamebureauet Envision i Aarhus, og derudover har hun bestredet en lang række tillidserhverv og bestyrelsesposter.

29


v

»Det danske erhvervsliv og transportsektoren generelt er meget positive og investeringsparate, hvilket er en kæmpe fordel« Mona Juul, erhvervsordfører (K)

på – Finansministeriets egne beregninger viser, at hvis vi sænker topskatten og giver pensionister bedre vilkår for at arbejde ved siden af pensionen, så vil vi få mere arbejdskraft ud på markedet. Det vil gavne hele samfundet med 10 til 12 millioner kroner – ikke kun til gavn for dem, der tjener lidt ekstra, men til gavn for hele samfundet. Derfor er en højere grænse for topskatten og en bedre mulighed for at tjene penge ved siden af pensionen nogle af de redskaber, jeg mener, vi skal tage i brug, siger Mona Juul og påpeger, at grænsen for topskat ikke udelukkende påvirker højtlønnede direktører, men også påvirker mange »almindelige danskere« med korte uddannelser. For Mona Juul er de økonomiske virkemidler enkle og effektive politiske værktøjer, som hun gerne så blev brugt i endnu højere grad i dansk politik. – Beregninger fra Finansministeriet viser os effekten, så det er der ikke mange, som betvivler, uanset deres politiske ståsted. Der, hvor vi kan blive uenige på Christiansborg, er i forhold til, om vi skal bruge økonomien som et værktøj til at løse de udfordringer, vi står overfor. Det mener jeg, at vi skal, for det er både enkelt og effektivt sammenlignet med mange af de andre muligheder, hvor implementeringen ofte er mere vanskelig og effekten mere tvivlsom. Transportbranchen kan være stolt Udover økonomi er grøn omstilling og mobilitet noget af det, der er svært at

30

Nyt om transport og logistik 01.2022

komme uden om, når man taler med Mona Juul om hendes politiske interesser. – Både i forbindelse med den generelle mobilitet i Danmark men også i forhold til vores produktion og eksport er det afgørende, at Danmark har en velfungerende infrastruktur og transportsektor, siger Mona Juul og fortsætter: – Generelt synes jeg, at transportsektoren har god grund til at tale sig selv mere op, end den gør i dag. Den udgør en meget vigtig del af grundlaget for den velfærd og vækst, vi har i Danmark, og den varetager mange interessante opgaver og funktioner, som, jeg ikke synes, får nok fokus. Mona Juul peger blandt andet på den teknologiske udvikling og positive indstilling, branchen generelt har i forhold til den grønne omstilling. – Vi halter generelt efter med det politiske arbejde, men jeg oplever, at hele det danske erhvervsliv og transportsektoren generelt er meget positive og investeringsparate, hvilket er en kæmpe fordel i forhold til at sætte skub under den grønne omstilling. Det er en udfordring, at vi ikke ved, hvilken teknologi der bliver den dominerende på lang sigt. Hvilket både gør det svært for branchen at investere og for os politikere at lovgive og skabe rammerne, siger Mona Juul. En grøn omstilling af transportsektoren stiller nemlig ikke kun krav til vognparken men også til infrastrukturen, der skal støtte op med mulighederne for at tanke grønne drivmidler.

– Personligt mener jeg, at det rigtige er at satse på flere konkurrerende teknologier, selvom det bliver en stor investering. Men jeg mener ikke, at der er tid til at vente med udbygningen af infrastrukturen, til de forskellige teknologier er så modne, at der er en klar vinder, siger Mona Juul, som også sagtens kan forestille sig en fremtid, hvor forskellige grønne drivmidler bruges til forskellige behov, ligesom man i mange år har haft både benzin og diesel som to forskellige drivmidler, uden den ene har udkonkurreret den anden. – Lige nu har vi behov for flere eldrevne løsninger, hvor grøn strøm kan anvendes direkte, men »power to X«-teknologierne skal også udvikles, og derudover mener jeg også, at vi skal satse på at pumpe CO2 ned i undergrunden. Vi har brug for det hele, hvis vi skal løse udfordringerne med den globale opvarmning, siger Mona Juul, som til gengæld ikke forventer, at vi skal forvente, at danskerne holder op med at spise kød, købe nye forbrugsgoder eller rejse. – Jeg tror ikke, at det er rigtigt eller realistisk at satse på, at vi skal nedsætte levestandarden væsentligt. Tværtimod skal vi arbejde med at få et mere cirkulært forbrug, hvor vi bliver bedre til at genbruge og producere bæredygtigt.


BESTIL ALLEREDE I DAG PÅ

fde.dk/telepass

LETTERE HVERDAG BETAL VEJAFGIFTEN MED FDE’S TELEPASS SAT Én enhed klarer betaling i mange lande Telepass forhandles også af VIALTIS i hele Europa.


ITD VIL HAVE FLERE Der var mulighed for at hente inspiration, spejle sig i rollemodeller og netværke, da ITD en lørdag i februar holdt kvindenetværksdag målrettet kvinder i transport- og logistikbranchen. Der er nu skabt masser af ambassadører, som kan anbefale branchen til andre kvinder. Charlotte Risskov Kræfting Hyldager Fotografi

32

O

p mod 100 debatlystne kvinder havde valgt at bruge en lørdag i februar på ITD’s kvindenetværksdag på Hindsgavl Slot i Middelfart. Netværksdagen var målrettet kvinder i transport- og logistikbranchen. Det vil sige lige fra kvindelige chauffører over mekanikere og lager- og logistikmedarbejdere til elever på transportuddannelserne. På netværksdagen satte ITD fokus på de mange, dygtige kvinder, der holder Danmark kørende, og vil skabe et værdifuldt netværk, som kan bidrage til at tiltrække og fastholde kvinder i erhvervet. TV-vært Lene Beier guidede deltagerne godt gennem dagen, og hun var imponeret over de seje kvinder i salen.

Nyt om transport og logistik 01.2022

– Jeg kan ikke engang bakke med en trailer, og jeg er fra Skive, lød det muntert fra Lene Beier. Det var anden gang, ITD afviklede kvindenetværksdag, og der er forventning om at gentage succesen næste år. Barrierer skal fjernes ITD’s politiske chef Henriette Kjær lagde ud med et par nedslag i arbejdet fra ITD’s kvindepanel og gav en status på, hvordan det står det til med kvinder i vejgodstransporten. Eksempelvis er der kun to procent kvinder blandt danske chauffører, og det skyldes blandt andet en række barrierer. – Nogle af barriererne er tonen i branchen, balancen mellem arbejds- og privatliv og fordomme om kvinder i transportbranchen. Det


kan ikke passe, at kvinder skal bevise sig selv hele tiden. Når de har fået jobbet, er det selvfølgelig, fordi de kan klare det, pointerede Henriette Kjær. Dårlige bade- og toiletfaciliteter på mange rastepladser kom også på dagsordenen i løbet af dagen. Så bedre faciliteter samt initiativer til at afhjælpe den akutte mangel på arbejdskraft kunne være nogle af de vigtige fokusområder for den nyudnævnte transport- og ligestillingsminister Trine Bramsen. Heldigvis er der også mange gode ting i branchen, og det blev fremhævet flere gange: Varieret hverdag, stort ansvar, høj grad af frihed og en samfundsmæssig vigtig rolle. På toppen i en mandeverden Et kvindeligt besætningsmedlem på flyvevåbnets redningshelikopter fortalte om sin karriere og sine personlige erfaringer som kvinde i en mandsdomineret branche. Under overskriften »På toppen i en mandeverden« tog hun os i bogstavelig forstand med op i helikopteren og gav et indblik i sin arbejdsdag, som omfatter alt fra evakueringer til patienttransporter. En anden, der er kommet til tops i en mandeverden, er Laila Petersen, der som COO er en del af ledelsen hos Barfod Transport A/S. Laila Petersen, der vandt medarbejderprisen i 2018 i forbindelse med ITD’s kåring Danish Transport Award, fortalte om, hvordan hun har banet sig vej i transportbranchen. – Jeg er opvokset i et omrejsende tivoli, hvor vi altid skulle finde løsninger. Det har været med til at give mig en indre drift og lyst til at forfølge mine mål. Jeg vil gerne opfordre til dialog i branchen for at forbedre forholdene og indrette arbejdsdagen, så den passer til begge køn, påpegede Laila Petersen. Og der er behov for flere kvindelige rollemodeller i transportbranchen. Det betyder noget at have andre at spejle sig i, og samtidig er der i transportbranchen et stort frafald blandt kvindelige studerende allerede på grunduddannelsen. To af de elever, der holder fast, er Josefine Juul Iversen, speditørelev hos OHL Logistics A/S og Natalia Szubka, chaufførelev hos Axess Logistics. De fortalte begge om deres hverdag.

– Jeg tror, kvinder kan bidrage med andre ting end mænd. Jeg får ofte at vide, at jeg er mere rolig og løsningsorienteret og kan finde innovative løsninger. Som speditørelev er det jo ofte et puslespil, man skal have til at gå op, og der er ikke to dage, der er ens, fortalte Josefine Juul Iversen. Og Natalia Szubka, der som en af ganske få kvinder i Danmark kører autotransport, opfordrede kvinder til at tage livtag med udfordringer i transportbranchen. – Det er det fedeste at være lastbilchauffør. Kvinder skal turde at være mere frække og åbne deres mund for at komme frem. Det har jeg selv lært undervejs. Og alle kan lære at køre lastbil. Man skal bare tro på sig selv, lød det fra chaufføreleven. Masser af værdifuld debat Der var masser af værdifuld debat i løbet af dagen, og der blev lyttet – ikke mindst blandt de tre repræsentanter fra ITD-med-

at være chauffør. Vi skal starte tidligt med at fortælle de gode historier. Og så skal vi selvfølgelig justere de steder, det er nødvendigt. Der er også noget kultur, der skal arbejdes med, mente Elsebeth Wegeberg, Group HR Manager, Anders Nielsen & Co A/S. Og driftsdirektør Marc Ahrenfeldt Jeel fra Dantra A/S så en værdi i større mangfoldighed. – Jeg synes, dynamikken mellem mænd og kvinder er vigtig i forhold til at skabe bedre resultater. Derfor er der brug for diversitet på arbejdspladsen. I det større perspektiv handler det også om kønsrollemønsteret i den enkelte familie, understregede Marc Ahrenfeldt Jeel. Også direktør Michael Gregersen fra Alex Andersen Ølund A/S tog meget med sig fra dagen. – Vi har som virksomhed ansvar for at tage hensyn til individuelle behov. Vi skal være langt bedre til at synliggøre karriere-

lemsvirksomheder som deltog aktivt i en paneldebat. – Jeg lytter mig til, at der er behov for at skelne mellem mænd og kvinder – det kan være i forhold til arbejdstider, arbejdstøj og andet. Jeg tror, vi skal blive bedre til som virksomheder at tage individuelle hensyn, og at vi kommer til at gøre op med, at det nødvendigvis er en livsstil

veje og se, hvordan vi bedst kan favne alle de kvinder, der gerne vil ind i branchen. Og så må vi mere ud på skolerne for at imødegå det store frafald på uddannelserne, mente Michael Gregersen. Som afrunding på dagen var der catwalk med smart og lækkert arbejdstøj til kvinder. Arbejdstøjet kunne efterfølgende tages i nærmere øjesyn og prøves på.

33


»Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle arbejde i transportbranchen« På trods af at Christina Hansen er datter af en vognmand, havde hun aldrig overvejet selv at gå ind i transportbranchen. Men tilfældigheder fik hende ind i sin fars virksomhed, og nu har hun ikke lyst til at lave andet. Tempoet, opgaverne, branchen og udfordringerne har taget hende med storm. Lene Jæger Klausen Hyldager Fotografi

A

H Fragt A/S er en moderne transportvirksomhed, der især transporterer palle- og stykgods rundt i Danmark. Lige nu har virksomheden blandt andet fokus på at få implementeret digitale løsninger, som kan understøtte disponenternes arbejde og forbedre kommunikationen med chaufførerne. Det er blandt andet en af de opgaver, som Christina Hansen arbejder med, efter hun er trådt ind i virksomheden. – I takt med at virksomheden vokser, har vi brug for at få nye værktøjer til at understøtte vores arbejdsgange, for vi kan ikke blive ved med at løbe hurtigere og hurtigere. Hele branchen er langt mere effektiv i dag, end den var i 2009, da Asbjørn overtog virksomheden, siger Christina Hansen. På arbejde bliver »far« altid kaldt »Asbjørn Hansen«, for de to er professionelle samarbejdspartnere i hverdagene. For Asbjørn Hansen er det en fordel at have yngre kræfter til arbejde med den del, for han er selv fra en generation, hvor alt blev planlagt med papirer og oversigtstavler på kontoret, men det er ikke effektivt nok til fremtiden, og det er heller ikke attraktivt for de kommende generationer af medarbejdere, som virksomheden gerne vil tiltrække. – Yngre mennesker forventer at have effektive IT-værktøjer til rådighed, så de ikke skal bruge for meget af deres tid på at indtaste de samme oplysninger eller huske alting i hovedet, siger Christina Hansen, som nyder at få den slags udfordringer placeret på sit bord.

34

Nyt om transport og logistik 01.2022


Nye profiler giver udviklingsmuligheder Som kvinde i en mandsdomineret branche og som uddannet pædagog i et fag, som har ry for at have en »hård tone«, kunne man godt få fornemmelsen af, at Christina Hansen ikke havde meget at bruge sine tidligere erfaringer til i AH Fragt, men virkeligheden har vist, at det er en fordel, at der kommer nye input. – Der bliver talt meget om det med at være en kvinde i en branche med mange mænd, men egentlig fylder det ikke meget i min hverdag. Jeg er her ikke fordi, jeg er kvinde, men fordi jeg synes, det er sjovt og udfordrende. Når jeg alligevel synes, det er værd at gøre en indsats for at få flere kvinder ind i branchen, så skyldes det, at branchen generelt mangler medarbejdere, og fordi jeg mener, at mænd og kvinder generelt har godt af at arbejde sammen. Ligesom yngre og ældre generationer har godt af at arbejde sammen, og meget målrettede mennesker har godt af at arbejde sammen med mennesker, der tænker på processerne og menneskene, der er involveret frem mod målet. Når vi arbejder sammen om at nå målet på tværs af vores forskelligheder, kommer vi godt over målstregen og får større succes. Hun peger blandt andet på, at koordinering og kommunikation er en meget stor del af dagligdagen – opgaver, som kvinder ofte tilskrives at have en særlig sans for, men som i dag primært varetages af mænd. – I AH Fragt har jeg blandt andet været med til at sætte fokus på, hvordan vi kommunikerer. Vi lover vores kunder »fragt til tiden«, og vi bliver ofte valgt til på grund af vores pålidelighed, service og fleksibilitet. Derfor skal vi være dygtige til at forventningsafstemme, give besked om ændringer og koordinere med alle parter. I AH Fragt kan vi mærke, at vi får nogle bedre resultater, når vi arbejder med den måde, vi udtrykker os på.

Jeg vil gerne blive gammel i branchen Selvom Christina Hansen aldrig havde overvejet at skulle arbejde i sin fars virksomhed, har hun ingen planer om at forlade den igen. Tværtimod ønsker hun at lære det hele at kende. Lige nu arbejder hun med service, speditionskunder og udviklingsprojekter. Senere vil hun gerne prøve kræfter med disponeringen og med ud at køre, så hun lærer alle led af virksomheden at kende. – Jeg gerne vil blive gammel i denne branche. Der sker simpelthen så meget, tempoet er så højt og udfordringerne mange, så jeg keder mig aldrig, siger Christina Hansen og gør op med den fordom, hun selv havde, inden hun blev en del af AH Fragt. – Jeg kan godt lide, at branchen er så ligetil. Her er fokus på det, du gør, ikke hvem du er. Der er et meget fladt hierarki i AH Fragt. Asbjørn er en del af den daglige drift sammen med alle os andre, så han ved, hvad der sker i alle dele af virksomheden, og vi kan altid sparre med ham, når der er udfordringer. Og når vi mødes med andre vognmænd og transportvirksomheder, er der en gensidig respekt og venlighed, som jeg ikke tror, man finder blandt konkurrenter i andre brancher, som også derfor gerne så, at der kom flere kvinder i branchen. – Jeg tror, at mange flere kvinder vil kunne få en god karriere her, men at de undervurderer mulighederne, ligesom jeg selv gjorde.

»Jeg tror, at mange flere kvinder vil kunne få en god karriere her, men at de undervurderer mulighederne, ligesom jeg selv gjorde« Christina Hansen, service og fakturering, AH Fragt

AH FRAGT A/S Vejen

Virksomheden er specialiseret i palle- og stykgods, som de fragter hurtigt og fleksibelt til hele Danmark. Virksomheden ejes af Asbjørn Hansen, som overtog et konkursbo i 2009. Derfra er det gået fremad med både service, kvalitet og kapacitet. AH Fragt har i dag 34 biler og 42 trailere samt 35 faste chauffører. I udgangspunktet har chaufførerne deres egne biler. En enkelt chauffør kører dog i flere forskellige biler i forbindelse med ferier, sygdom og lignende. AH Fragt har i dag udelukkende biler, der som minimum er miljøgodkendt til at kunne køre i alle zoner i hele landet. Virksomheden har hovedkontor i Vejen, hvor de også har et lagerhotel på 2.000 m2 til opbevaring og ompakning. AH Fragt A/S er medlem af ITD.

35


DORA

vil spare branchen for meget DORA Nordic ApS er en af de seneste virksomheder, der har etableret et samarbejde med ITD Logtech Hub. Virksomheden har udviklet et IT-system, der letter administrationen og giver overblik til disponenter, så de kan bruge mere tid på det, de er bedst til: Optimering, service, samarbejde og finde løsninger på de akutte udfordringer, der er en del af hverdagen. Lene Jæger Klausen

36

Nyt om transport og logistik 01.2022

Shutterstock og Hyldager Fotografi


H

vad sker der, hvis man kombinerer et indgående kendskab til disponering med kompetencerne til at programmere og udvikle algoritmer? Tilsæt hertil viden om branchen, brugervenlighed og en bæredygtig agenda. Resultatet er DORA, en digital løsning, som gør det muligt for disponenter at holde overblik over en transportvirksomheds flåde, opgaver, ruter og mulige synergieffekter. – Vores idé er at give disponenter i transportbranchen et digitalt værktøj, som letter deres arbejdsgange og giver et bedre overblik, så de kan bruge mere tid på service, kontakten til kunderne og optimering, samtidig med at de hele tiden har et retvisende overblik, siger Rikke Høyer Eskerod. Hun er den ene af de to søstre, der står bag DORA Nordic ApS. Rikke Høyer Eskerod har trods sine kun 28 år mere end 10 års erfaring fra transportsektoren. Rikke Høyer Eskerod delte sine frustrationer med sin søster, der arbejdede med IT-udvikling og produktledelse inden for blockchain i Berlin. – Når jeg hørte Rikke fortælle om, hvordan disponeringen blev udført, kunne jeg ikke lade være med at tænke i digitale løsninger. Derfra fik vi blandt andet ideen til at udvikle en matching algoritme, der gør det nemmere at matche overskydende gods med ledig kapacitet, siger Sidsel Høyer Knudsen. Og frustrationerne findes mange steder i branchen. DORA Nordic har fået foretaget en markedsundersøgelse, som viser, at frustrationerne er udbredte. Mange benytter Excel, papirer og IT-systemer, som ikke er skræddersyede til branchen og derfor ikke effektive nok. Selv vognmænd med flere hundrede biler har ikke nødvendigvis effektive IT-værktøjer til at hjælpe sig. – Dels giver mange af systemerne ikke et specielt godt eller overskueligt overblik, og dels er der ofte behov for at indtaste de samme oplysninger flere gange, når opgaver skal gives videre til en samarbejdspartner, eller når opgaven er udført og skal faktureres, siger Rikke Høyer Eskerod, hvilket understøtter hendes egne oplevelser fra branchen. – Vi disponenter er gode til vores arbejde, men vi mangler effektive værktøjer til at understøtte os i hverdagen. Det skal være meget hurtigere Efter de to søstre havde udvekslet ideer, frustrationer og løsningsmuligheder et stykke tid,

Målrettet digitalisering optimerer driften og giver nye muligheder

D

er findes allerede flere IT-løsninger, som kan lette eksempelvis administration, disponering, flådestyring og afregning for transportsektoren, men ifølge chefen for ITD Logtech Hub er udbuddet slet ikke bredt nok. Derfor arbejder ITD Logtech Hub for at øge udbuddet af relevante IT-løsninger blandt andet ved at støtte IT-startups i transportbranchen. Det skal gøre det nemmere for transportvirksomhederne at få de rette IT-løsninger implementeret. – Afhængigt af transportvirksomhedernes digitale modenhed, størrelse og ambitioner er der forskellige behov og muligheder for at optimere driften og arbejdsgangene væsentligt med implementering af digitale løsninger, men udbuddet af løsninger er i øjeblikket ikke bredt nok til at dække de mange forskellige behov, siger Kim Snejbjerg, chef for ITD Logtech Hub. Videnscentret indgår som en strategisk samarbejdspartner for både startups og transportvirksomheder og hjælper begge parter med at finde de rette kontakter, så implementeringen af IT-løsninger og digitalisering bliver en succes for alle. Som medlem af ITD har du mulighed for at gøre brug af ITD Logtech Hubs viden og vejledning om mulige løsninger på markedet og tilgange til implementering. Læs mere på itd.dk/itd-digital/logtech-hub

37


kom Sidsel hjem fra Berlin, og sammen har de etableret virksomheden DORA Nordic, som blandt andet har opnået fondsstøtte til både produktudvikling og markedsføring. – Det er ikke mange penge i forhold til det, vi selv har investeret, men det fortæller os, at vi ikke er alene om at se potentialet, siger Rikke Høyer Eskerod. Systemet har i 2021 været ude i test i en række danske transportvirksomheder, og derfra er tilbagemeldingerne også meget positive. – Vores idé har været, at vi skulle udvikle et system, som er tilgængeligt for alle. Det betyder blandt andet, at vi arbejder med en løsning, hvor alle kan få gavn af det fra begyndelsen, uanset om man råder over 5 eller 500 vogne. Vi har gjort meget ud af brugervenligheden, så det er nemt at implementere og anvende, ligesom vores forretningsmodel er bygget op om en abonnementsløsning og en prisstruktur, hvor alle kan være med, siger Sidsel Høyer Knudsen. Vi skal samarbejde med branchen Selvom Rikke Høyer Eskerod har et indgående kendskab til branchen, er begge søstre opmærksomme på, at relationerne til branchen skal vedligeholdes og udbygges, hvis IT-løsningen skal fungere på den lange bane. – Vores vision er, at systemet ikke alene skal optimere de nuværende arbejdsgange, bidrage til mere bæredygtighed og øge kapacitetsudnyttelsen. På sigt vil vi gerne have det udbredt til hele Norden, hvor det også skal være med til at skabe netværk og konkurrencefordele for hele branchen, siger Rikke Høyer Eskerod og bliver suppleret af sin søster: – Gennem samarbejdet med dem, der bruger systemet i hverdagen, får vi inspiration til vores løbende produktudvikling. Derfor er vi også glade for, at vi har fået muligheden for at blive en del af ITD Logtech Hub og det netværk af transportvirksomheder, som vi ønsker at styrke.

DORA DORA er et disponeringssystem, som giver et intuitivt og overskueligt overblik over opgaver, materiel, eventuel ledig kapacitet og opgaver, som med fordel kan løses af en samarbejdspartner.

DORA indeholder Smart Match, en intelligent markedsplads, der matcher gods og ruter mellem vognmænd. Der tages hensyn til kriterier som acceptabel afvigelse fra rute, kapacitet, godstype, dato, placering og retning. Når der er et match på en opgave, indgås aftalen direkte mellem partnerne, så der er mulighed for at afstemme forventninger til kvalitet samt aftale priser og vilkår.

Skabeloner og kundeoplysninger gemmes, så taste- og dobbeltarbejde minimeres. Skal en opgave flyttes fra én vogn til en anden, klares det via en drag and drop-funktion. Der er mulighed for at udtrække statistik og data, så du eksempelvis kan følge med i din kapacitetsudnyttelse og trække automatiske rapporter om CO2-regnskab per kunde.

Digital og sikker opbevaring af POD’er. POD-Skyen knytter POD’er og andre relevante dokumenter til selve sendingen, så det er nemt og hurtigt at finde relevante fragtbreve/ CMR frem på både aktuelle og fremtidige opgaver.

Systemet gemmer oplysninger om virksomhedens materiel herunder kapacitet og funktioner som for eksempel køl eller kran, så det bliver nemt at kombinere opgaver med det rette udstyr. Du får et komplet overblik over virksomhedens trailere, deres sidste stop på ruten, og hvilke disponenter der råder over traileren. Med integration til din GPS-udbyder kan du ligeledes se nuværende positioner for alle trailere. Vil du vide mere? Læs mere om mulighederne, og find kontaktoplysninger på

www doranordic.dk

38

Nyt om transport og logistik 01.2022


BLIV KLAR TIL DEN DIGITALE TRANSFORMATION I ITD LOGTECH HUB Sammen skaber vi fremtidens digitale transportvej

I ITD Logtech Hub hjælper vi dig med at navigere i og forstå nye digitale teknologier, at skabe et solidt grundlag for at træffe kloge digitale beslutninger samt at implementere de nødvendige teknologiske forandringer. Vores fokus er på, hvordan digitalisering kan rykke transportvirksomheder, så de står endnu stærkere. Det kræver stor opmærksomhed på ledelse, medarbejdere og processer, og at ny teknologi implementeres og anvendes rigtigt. Vi står klar til at hjælpe med at styrke din forretning og konkurrenceevne og inviterer dig med på den digitale rejse. Se mere om, hvad ITD’s videnscenter ITD Logtech Hub kan tilbyde dig på www.itd.dk/itd-digital

Annonce _ITD_Logtech_Hub_21x28_Magasin02_042021 | CVR 40990917

ITD har i mange år kæmpet for udvikling af den danske vejgodstransportbranche. Den kamp fortsætter på den digitale arena.


ITD HYLDER CSR-INITIATIVER MED FOKUS PÅ ARBEJDSKRAFT Tager du eller den virksomhed, du er ansat i, et socialt ansvar, når I ansætter medarbejdere? Så kan virksomheden løbe med prisen som vinder af Danish Transport Award 2022. Prisen uddeles på ITD’s medlemsmøde i oktober 2022. Malene Vitus

40

Adobe Stock, Anne Bæk/Ritzau Scanpix, Søren Eriksen og Hyldager Fotografi

Nyt om transport og logistik 01.2022


D

er er akut mangel på arbejdskraft, og ITD er stærkt optaget af at sikre tilstrækkeligt med kvalificeret arbejdskraft til transporterhvervet. Tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft er afgørende for, at danske transportog logistikvirksomheder kan klare sig i konkurrencen såvel nationalt som internationalt. Men hvordan tænker du eller den virksomhed, du er ansat i, ud af boksen og tager et socialt ansvar, når det kommer til at fastholde og ansætte medarbejdere – uanset om det er chauffører, lagermedarbejdere, elever, disponenter eller kontormedarbejdere? Succeshistorierne skal frem ITD vil gerne hylde de succeshistorier, der kan inspirere andre transport- og logistikvirksomheder til at følge de gode eksempler. Det er vigtigt for branchen og den enkelte virksomheds fremtid, at den tilstrækkelige kvalificerede arbejdskraft sikres. På den måde bliver virksomheden en del af en større løsning i forhold til de udfordringer, som verden står over for i dag, og det er her, at det samfundsmæssige ansvar spiller en vigtig rolle. Når virksomheder handler forsvarligt og ansvarsfuldt, gavner det ikke bare bundlinjen, men også samfundet. CSR er ikke kun klima og miljø, men handler i den grad også om at tage et særligt ansvar i forhold til at sikre den nødvendige arbejdskraft, som gavner hele transportbranchen. Kriterier for at vinde Der er én kategori i Danish Transport Award 2022, og det er Årets transportvirksomhed 2022. For at vinde prisen som Årets transportvirksomhed skal virksomheden opfylde følgende krav: • Prisen gives til en transportvirksomhed, som er medlem af ITD, Brancheorganisation for den danske vejgodstransport.

• Prisen gives til en transportvirksomhed, der aktivt arbejder med CSR i relation til arbejdskraft. • Prisen gives til en virksomhed, der tager et aktivt ansvar, når det kommer til at fastholde og ansætte medarbejdere i transporterhvervet. Det kan eksempelvis være at ansætte flygtninge, indvandrere, seniorer, personer med funktionsnedsættelse, udfordrede unge, veteraner, socialt udsatte, flere kvinder og flere unge. Det kan også være, at virksomheden eksempelvis opkvalificerer ufaglærte medarbejdere, løbende etablerer praktikpladser, laver seniorpakker med attraktive og fleksible vilkår, modtager seniorer uden for branchen eller fastholder dygtige medarbejdere – ikke kun unge, men også seniorer. Præmie Vinderen af Danish Transport Award 2022 modtager en kontant præmie på: • Første pladsen vinder 50.000 kroner • Andenpladsen vinder 25.000 kroner • Tredjepladsen vinder 10.000 kroner Beløbene er skattepligtige. Vinderne offentliggøres på ITD’s medlemsmøde i oktober 2022.

SÅDAN GØR DU Det er nemt at indstille kandidater til Danish Transport Award. Du kan indstille dig selv, hvis du er virksomhedsejer. Du kan ind­ stille den virksomhed, du arbejder for, og du kan også indstille en kollega-virksomhed. Du må gerne indstille flere forskellige virksomheder. Indstil en virksomhed til Danish Transport Award 2022

www.itd.dk/dta2022 Indstillingen slutter fredag den 11. marts 2022.

41


ITD TRANSPORTERER DINE SAMTALER Telefoni til transportbranchen – se mere på mobilet.dk

ITD I BRANCHEORGANISATION FOR DEN DANSKE VEJGODSTRANSPORT I Lyren 1, DK-6330 Padborg I T: +45 7467 1233 I itd.dk

Annonce_ITD_Mobilet_21x28_ 112021 | CVR 40990917

SKRÆDD ERSYET TIL TRANSP BRANCHORTEN!


RENÉ NOISEN KNUDSEN, VAT REFUND TEAM MANAGER

Sælger med pilotdrømme Hyldager Fotografi

Hvordan har det været at starte ved FDE? For mig har det været en spændende rejse det sidste halvandet år, hvor jeg skulle lære hele processen omkring det at servicere vores kunder. Det er spændende at arbejde med så vigtig en del af vores kunders økonomi og tage det ansvar på os. For at kunne lede og samle så mange forskellige personer og kulturer, som vi er i FDE, har jeg skullet lære en masse nyt omkring ledelse. Hvad består dit arbejde af? Til daglig er jeg ansvarlig for de medarbejdere i momsrefusionsteamet, der har kundekontakten og kontakten til myndighederne. Herudover arbejder jeg med sparring omkring kundesager og godkender momsansøgningerne. Det er også mig, der har den tvivlsomme glæde at sende regninger til vores kunder, hvis der er noget, der ikke bliver refunderet. Hvordan ser en typisk arbejdsdag ud? Der er ikke to dage, der er ens. Dagen går med at sparre med mine medarbejdere, kommunikere med vores kolleger og samarbejdspartnere rundtomkring i Europa samt lidt uden for Europa. Det hænder også, at jeg selv skal kommunikere med nogle af vores kunder. Da jeg har en baggrund i salg, synes jeg, det er rigtig spændende, når der er brug for den del. Hvad er det sjoveste ved dit job? Vi har for nylig ændret i vores teams for at blive mere produktive og have et større fokus på kundeservice. Den udfordring er super

sjov. Jeg brænder for at levere god service til vores kunder og have et godt samarbejde med myndighederne i de forskellige lande. Det er her, jeg kan få lov til at bruge nogle af de færdigheder, jeg har tillært mig i mine tidligere jobs, sammen med de færdigheder, jeg har lært over det sidste knap halvandet år. Hvad laver du i din fritid? Min fritid ændrede sig kraftigt i sommeren 2021, hvor jeg blev far for første gang. Det meste af min fritid går med at passe ham og følge hans udvikling. Derudover er jeg tit at finde på min cykel, hvor jeg træner til at deltage i amatørløbet, der følger Tour De France-ruten fra Roskilde til Nyborg med en tur op over Storebælt. Hvad er du mest stolt over i dit arbejde? Jeg er mest stolt over, hvor langt jeg er nået i forståelsen af vores meget komplekse forretning i FDE, hvor der er rigtig mange regler og processer

BLÅ BOG Navn: René Noisen Knudsen Alder: 31 Uddannelse og hvor: HTX ved EUC SYD Sønderborg Job/baggrund: Tidligere sælger, uddannelses­ konsulent og storemanager ved Telenor Tid hos FDE: 18 måneder Arbejdssted: Team Manager ved FDE Det vidste du ikke om René: Jeg går meget op i mad, og er der opfundet en køkkenmaskine, så er det næsten sikkert, at den findes i mit køkken. Når tiden ellers tillader det, bruger jeg også tid på forskellige simulationsspil, hvor den sidste nye erhvervelse er Microsoft Simulator med tilhørende fly-rat.

43


Få overblik og optimér din flåde

Volvo Connect Dit værktøj til planlægning af transportopgaver og maksimering af driftstid www.volvotrucks.dk/connect Volvo Trucks. Driving Progress


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.