ITD's magasin 02 - 2022 by ITD - International Transport Danmark

NYT O M T R A N SP OR T O G L O G IS TIK

02.2022

PASSION FOR LASTBILER 25-årige Amanda Bonde har som lastbilchauffør fundet sin plads i livet.

KRIGEN I UKRAINE RAMMER BRANCHEN

Krigen får økonomiske konsekvenser for mange transportvirksomheder.

DER ER RIFT OM CHAUFFØRER

Ancotrans arbejder målrettet med medarbejdertilfredshed.

FLEKSIBILITET GIVER MERE ARBEJDSKRAFT

Hos Alex Andersen Ølund A/S arbejder mange chauffører det antal dage, de har lyst til.

16 04 \ Vi kan gøre det meget mere attraktivt at være lastbilchauffør 06 \ Fleksibilitet giver mere arbejdskraft 08 \ Længere leveringstid kan være en løsning på mangel på arbejdskraft 10 \ Slutbrugeren kommer til at betale mere 14 \ Hvis man godt kan lide sit eget selskab 16 \ Chaufførerne vil være del af et fællesskab 20 \ Vejens kald 22 \ Krigen rammer transportbranchen 24 \ Høje priser kan koste kunder 26 \ Hvor længe kan vi sende regningen videre?

ELSEBETH WEGEBERG ER DEN FØRSTE HR-CHEF I ANCOTRANS

2 27 \ Regeringen bør sikre hjælp til transportvirksomheder 28 \ Transportvirksomhed gjorde en forskel for borgerne i Ukraine 30 \ Sådan håndterer vi de nye regler i vejpakken 34 \ Oversigt over reglerne i Vejpakken 38 \ Ingen grøn omstilling uden tank- og ladeanlæg 40 \ Vejinvesteringer er livsvigtige 44 \ Vejdirektoratet trækker udbud tilbage 47 \ Mød en ansat i ITD koncernen: Daniel Boss Nielsen

»Mange knokler derude for at få tingene til at glide.« Christian Sørensen Madsen, bestyrelsesformand, ITD

NYT OM T RANSPORT OG LOGIST I K

02.2022 Magasin for ITD's medlemsvirksomheder – om og for transportbranchen. Udgiver ITD Lyren 1 6330 Padborg Tlf. 7467 1233 CVR: 40 99 09 17 Ansvarshavende Carina Christensen Design & layout ITD E-mail: magasin@itd.dk Tryk www.strandbygaard.dk Oplag 3.400 Medlem af Danske Medier Udgives 5 gange om året Forsidefoto: Hyldager Fotografi

ISSN: 2597-1999

Transportbranchen kan man altid regne med

en 24. februar 2022 var dagen, hvor det blev tydeligt for os i Europa, at fred ikke er en selvfølge. Med en diktator som Vladimir Putin ved magten i et stort land som Rusland, er vi nu nødt til at være klar til at forsvare vores værdier, hvis det bliver nødvendigt. Foreløbig er det Ukraine, der kæmper denne kamp – ikke bare for deres eget land, men i virkeligheden på vegne af hele Europa. Her er ingen i tvivl om, hvad der står på spil. I denne tragedie er der dog grund til at glæde sig over, at verdens ledere har formået at stå sammen og hurtigt indføre økonomiske sanktioner, der rammer Rusland hårdt. Mange lande har været villige til at sende militært udstyr, så ukrainerne ikke skal stå imod russerne alene med kampvilje. Samtidig har man fra NATO sendt et utvetydigt signal om, at vi er klar til at forsvare os. Det er i denne tid, at det gør mig stolt at se hvordan, at transportbranchen også har vist sig som en særdeles handlekraftig og ansvarsbevidst branche. En branche der handler hurtigt, når de ser muligheden for at gøre en forskel. Her venter man ikke signal fra nogen, men indsamler selv midler, der omsættes til eksempelvis mad og kører det til Ukraine eller Polen, hvor lokale vognmænd bringer det videre. Her har vi set det ene eksempel efter det andet, hvor små og store transportvirksomheder tager sagen i egen hånd og gør en forskel i en svær tid. En af disse virksomheder kan du læse om i dette magasin, og der er grund til at lovprise dem alle. Du kan også læse om hvordan, at krigen i Ukraine har ramt transportbranchen med blandt andet voldsomme prisstigninger på diesel, der sætter mange virksomhederne på en svær prøve. Det kommer oven i, at der i forvejen var over et års leveringstid på nye lastbiler, en leveringskrise i forhold til alle reservedele, hvor der indgår elektronik, historisk høj inflation, større udgifter til løn og mangel på arbejdskraft. Lige som vi troede, at nu kunne det ikke blive værre, blev der lagt en krig oven i. Men transportbranchen består af seje folk. Så mon ikke, at vi også klarer skærene denne gang. Det kræver selvfølgelig, at vi har nok kvalificeret arbejdskraft. Derfor sætter vi i magasinet også fokus på dem, der går foran i kampen mod mangel på arbejdskraft. Her har flere virksomheder set, at hvis vi skal gøre os attraktive som branche overfor de yngre generationer, skal vi være meget mere fleksible. Her tør nogle virksomheder tage et opgør med de lange arbejdsuger, det med at sove ude og endelig opruster en virksomhed ved at ansætte deres første HR-chef. Denne udgave af magasinet byder også på interview med Mogens Jensen, formand for Folketingets Transportudvalg, der blandt andet taler om den grønne omstilling, og at alle her kommer til at indgå kompromisser. God læselyst

MANGEL PÅ

ARBEJDSKRAFT

Vi kan gøre det meget mere attraktivt at være lastbilchauffør Mangler din virksomhed arbejdskraft, er du langt fra alene. Men har du gjort nok for at gøre dig attraktiv overfor den ressource, der bliver mere og mere knap i transportbranchen, chaufførerne? Morten Ravn

iStock

i har mangel på arbejdskraft. Ja, det siger du ikke. Der er snart ikke den branche, som ikke mangler arbejdskraft. De unge vil være journalister, jurister, designere, økonomer og læger, og der er ingen – eller i hvert fald ikke nok – der vil være socialog sundhedsassistenter, smede eller lastbilchauffører. Samtidig står vi overfor, at nogle meget store generationer er ved at gå på pension i disse år. Dengang var man ikke bange for at rulle ærmerne op og tage sig et ærligt arbejde. Det med prestige spekulerede man knap så meget på og universitetet, det var kun for eliten. Sådan er det ikke længere og har efterhånden ikke været i mange år. Unge i dag vil have mange muligheder. De vil hele tiden kunne udvikle sig, læse videre og vælge noget nyt. Og her ser de mere erhvervsuddannelser som en blindgyde end en trappe. Det er det klare budskab fra Rasmus Lindgaard, der er videnschef i CompanYoung, et bureau, der hjælper brancheorganisationer, skoler og virksom-

heder med at få tag i de unge.

Nyt om transport og logistik 02.2022

For vores kollegaer har allerede været der. Malerbranchen mangler også folk, og de ved også godt, at de ikke står øverst på de unges hitliste, når de skal vælge uddannelse og karriere. Transportbranchen kan altså bare stille sig op i køen. Men er der så slet ikke noget, vi kan gøre? Er løbet kørt? Her kommer den gode nyhed. Nej, løbet er ikke kørt. For når de unge ikke vælger at blive lastbilchauffør, så er det egentlig mest fordi, at de for manges vedkommende aldrig kommer til at overveje det. For de kender ikke faget, og deres forældre kender det heller ikke. Spørger man Rasmus Lindgaard, skyldes de unges massive valg af gymnasiet, at det kender de. Og deres forældre kender det. Her kommer åbningen for os. Vi skal få dem til at kende transportbranchen. Her skal vi ifølge Rasmus Lindgaard ud på skoler og sparke døre ind og fortælle om det gode ved at blive lastbilchauffør. Her skal vi møde op med en ung mand eller kvinde, der har valgt at blive lastbilchauffør, der kan agere som en rollemodel. Herudover skal der være en ældre lastbilchauffør med, så de unge kan se, at det også på længere sigt er et godt arbejde.

Hvad skal de så sige til de unge? Spørger man Rasmus Lindgaard, så vægter de unge i dag en god leder, et godt socialt miljø, og mulighed for at kunne udvikle sig højest. Det lyder umiddelbart ikke som noget, man ikke på nogen måde kan honorere i transportbranchen. Det kan en rollemodel, der er lastbilchauffør, også fortælle historier om. Men vi er også nødt til at erkende, at der ikke står den samme prestige omkring arbejdet som lastbilchauffør, som der gjorde for generationer tilbage. Dengang handlede arbejdet mest om at tjene penge, hvor man som lastbilchauffør som bekendt kan opretholde en ret pæn løn. Det er bare ikke nok i dag, når de unge skal vælge. – Det er meget sjældent, at unge i dag bare vælger et arbejde eller karriere for at tjene penge. Det skal være spændende, siger han. Og er det så spændende at være lastbilchauffør? Det afhænger nok lidt af, hvem man spørger. Men spørger man Amanda på 25 år, er det vildt spændende at være lastbilchauffør. Det samme siger hendes jævnaldrende kollega Kasper. Hvis jobbet havde noget at byde på for disse

unge mennesker, burde vi så ikke kunne få flere med på vognen, hvis ellers bare de prøvede det? Truffet et valg Pilen peger altså i høj grad på os selv i transportbranchen. Det erkender man gerne i den fynske transportvirksomhed Alex Andersen Ølund A/S. Her siger ejeren Jan Andersen gerne ligeud, at vi som branche har snorksovet i timen. Han mener, at vi ikke har været gode nok til at komme ud på skolerne og gøre opmærksomme på os selv. Men det handler ikke kun om skoler og prestige og selvrealisering. Det handler også om konkrete arbejdsvilkår, og her har virksomheden set, at tiden er forbi, hvor man kunne forvente, at chaufførerne kørte solen sort fem dage om ugen. Derfor tilbyder de her, at man kan få lige den arbejdskalender, som man har lyst til. Eksempelvis kan man arbejde syv dage og holde syv dage fri, hvis det er sådan, at det passer én bedst. Så længe, at det er hele dage, altså 8-12 timer. De er også netop ved at introducere en app, hvor eksempelvis studerende eller seniorer kan byde

ind på bare en enkelt dag. Det handler om fleksibilitet. I transportvirksomheden Jørgen Jensen Distribution A/S i Ikast har de taget det et skridt videre. Her behøver det ikke engang at være hele dage. Her kan eksempelvis en førtidspensionist få lov til bare at køre 4-6 timer. Her har de også truffet et valg om, at deres chauffører ikke længere skal sove ude om natten. De må gerne køre om natten, men det med at overnatte i førerhuset på en rasteplads, det er slut. Her handler det om at prioritere chaufførernes trivsel først og kunderne bagefter. Alligevel mangler de ikke kunder. Kæmp for det At vi skal interessere os for chaufførernes trivsel på en helt anden måde end tidligere, er de også klar over i den store virksomhed Ancotrans i Glostrup. Her har de lokaliseret, at det er enormt vigtigt for chaufførerne at føle sig som en del af et fællesskab. De vil ikke komme til en firmafest kun for chauffører. De vil være sociale med dem på kontoret på

lige fod og sludre med kollegaerne på intranet og e-mail, som alle andre. Samtidig kører virksomheden også en målrettet indsats for at få flere kvinder til at vælge chaufførjobbet, for her er der også en overset ressource i chaufførfaget. Der er altså masser af ting, man som virksomhed kan gøre for at gøre sig mere attraktiv overfor den arbejdskraft, vi allerede har. Men der er også dem, der siger, at vi aldrig kommer til at kunne tiltrække danskere, unge eller gamle til at køre lastbil i det omfang, som der går på pension i disse år. Det gælder de fleste transportvirksomheder, når de taler lige ud af posen. Vi kommer til at se flere udenlandske chauffører på danske biler i de kommende år. Den udvikling er i fuld gang, og holdningen til udenlandske chauffører er også under forandring. Men for mange virksomheder er der også et stærkt ønske om, at det skal være på dansk overenskomst så vidt muligt.

MANGEL PÅ

ARBEJDSKRAFT

Fleksibilitet giver mere arbejdskraft Hos Alex Andersen Ølund A/S arbejder mange chauffører det antal dage, som de har lyst til. Virksomheden er meget fleksibel, når de laver en arbejdskalender. Det gør det noget lettere at rekruttere arbejdskraft. Morten Ravn

Hyldager Fotografi

Nyt om transport og logistik 02.2022

ransportvirksomheden Alex Andersen Ølund A/S tilbyder deres ansatte, at de kan arbejde det antal dage, som de har lyst til. Så længe det er hele arbejdsdage, det vil sige 8-12 timer. Og det er der rigtig mange chauffører, der benytter sig af. I transportvirksomheden med hovedkontor i Odense kan de derfor ikke genkende, at lastbilchauffører kun vil arbejde færre timer, hvis de kan gøre det til den samme løn. Jan Andersen, der er en af de tre brødre, der ejer virksomheden, kan ikke oplyse et nøjagtigt tal for, hvor mange chauffører der benytter sig af ordningerne. Men han oplyser, at det er mere end 10 procent. Ordningerne gør det eksempelvis muligt at arbejde syv dage og holde syv dage fri. Andre har en fire-dages arbejdsuge, og så er der modellen, hvor man arbejder i tre uger og holder en uge fri. – Vi laver næsten den arbejdskalender, som de kan tænke sig, så længe det er hele arbejdsdage, siger Jan Andersen. – Så kan man få familielivet til at hænge sammen, siger han. Han oplyser, at de blandt deres 550 chauffører har 28 kvinder ansat, hvilket er over gennemsnittet. Det tilskriver han også de mere fleksible arbejdsformer. Virksomheden er i øvrigt ved at indføre en app, der gør det muligt, at eksempelvis studerende eller senio-

rer nemt og enkelt kan byde ind på en enkelt arbejdsdag. Her handler det igen for virksomheden om at være fleksibel overfor arbejdstagerne. Stadig en god løn Jan Andersen vil også gerne punktere fordommen om, at lønnen ikke er attraktiv, hvis man ikke har fem arbejdsdage om ugen. Med de lange arbejdsdage bliver det alligevel til en del timer. Han vil helst ikke oplyse den præcise løn, men siger, at mange af de chauffører, der vælger ordningerne, også er den primære forsørger i familien. – Man kan sagtens have en fornuftig indtægt. Det handler om prioriteringer, som alt andet i livet, siger han. Fremtidens arbejdskraft Ejeren vurderer, at deres fleksibilitet gør det lettere for dem at rekruttere arbejdskraft. De oplever en god søgning på Fyn. Værre står det til i Aarhus og København. De kommer altså ikke helt uden om udfordringen med mangel på arbejdskraft. Den kender direktøren godt. Og han giver gerne et bud på årsagen til manglen. – Det er branchens egen skyld. Vi har ikke været gode nok til at komme ud på folkeskoler, erhvervsskoler og institutioner og fortælle om jobbet. Det er ikke smart at være chauffør i dag, og her er der sket et skred. Det var engang et mere velanset job. Men vi har snorksovet i timen, og vi har været alt for forstokkede, siger Jan Andersen. Men efter hans vurdering kan man ikke løse udfordringen med mangel på arbejdskraft i transportbranchen med danske chauffører alene, uanset hvor indbydende man gør sig. – Foruden det at gøre erhvervet mere attraktivt for danskere, så må vi også forvente, at de danske vognmænd får brug for andre nationaliteter til at løse efterspørgslen på chauffører, men det skal være på dansk overenskomst, siger han.

MANGEL PÅ

ARBEJDSKRAFT

Længere leveringstid kan være en løsning på mangel på arbejdskraft Torben Ramsdal A/S er en blandt mange transportvirksomheder, der i disse år mærker manglen på arbejdskraft. Her mener man, at virksomhederne kommer til at tilbyde en længere leveringstid for at kunne køre med større mængder ad gangen.

Morten Ravn

Hyldager Fotografi

orben Ramsdal har været 50 år i transportbranchen. Han har set, hvordan branchen har forandret sig. Særligt når det handler om tilgangen af arbejdskraft. Virksomheden ligger i Skive og kører med byggematerialer for CRH, BMI og Randers Tegl, der ofte skal på en tur fra det nordmidtjyske og øst på. Det sender chaufføren på nogle lange ture, hvor det kan være svært at nå tilbage inden fyraften, hvis man også skal have et læs med retur. Og der er blevet længere mellem de chauffører, der trives med at overnatte ude. Lige nu klarer virksomheden sig, men så snart, at et par chauffører bliver syge, strammer det til. I særdeleshed hvis de mangler chauffører med erfaring i at bruge en kran. – Alle unge mennesker vil have meget fritid i dag, fortæller Torben Ramsdal. Han er tredje generation i virksomheden, der blev startet i 1927, eller det er i hvert fald så langt tilbage, som regnskabsbøgerne rækker. Og virkeligheden på arbejdsmarkedet er en helt anden i dag, end da farfar startede virksomheden. Faktisk er det bare inden for de sidste fem år, at kravene er blevet en del skrappere. Med mangel på arbejdskraft, stramme køre- og hviletidsregler og rigelige indberetninger til det offentlige. – Det er tidens tand. Vi ændrer os alle sammen, siger Torben Ramsdal, der dog ikke er bekymret for virksomhedens fremtid. Han overtog selv virksomheden i 1994 med seks-syv lastbiler. I dag har de 27 lastbiler og beskæftiger lige så mange.

Nyt om transport og logistik

Han har også netop fået nye kræfter ind i butikken. HR-chefen Anni Andersen og hendes mand Søren Kaldahl har købt sig ind. Det har dog ikke løst udfordringen med mangel på arbejdskraft. – Vi har ikke været vant til selv at skulle søge folk, da vi altid havde en håndfuld uopfordrede ansøgninger i vores database. Det har vi desværre ikke mere. Når vi så søgte, fik vi ansøgninger fra mange forskellige typer af danskere. Det kunne være pizzabagere, forsikringsfolk, murere og tømrere. Når vi søger i dag, er det branchefolk, men her ser vi den tendens, at det stort set kun er udenlandske ansøgere, fortæller HR-chef Anni Andersen. Virksomheden leverer blandt andet til mange privatkunder, og derfor lægger de vægt på, at deres chauffører kan tale og forstå dansk. De har ikke nogen holdning til ansøgernes nationalitet, hvis

bare de taler sproget, men det gør de udenlandske ansøgere ikke. Dette krav har de foreløbigt ikke tænkt sig at vige fra. Længere leveringstid Men hvad kommer der så til at ske? Spørger man Torben Ramsdal, handler det meget om pengene. Lønnen skal op og det samme med fradrag og diæter, så det svarer til eksempelvis håndværkere, der er væk hjemmefra hele ugen. Herudover tror han, at man kommer til at køre meget mere med dobbelttrailere og vil blive bedre til at fylde lastbilerne mere. Så må man levere knapt så hurtigt. – I dag booker kunden ind ved 10.00-11.00-tiden, og så leverer vi næste morgen. Er det rimeligt? Man ved som regel godt længere tid i forvejen, hvis man skal bruge nogle fliser. Det er vel ikke noget, man kommer i tanke om med en dags varsel, siger han. Det bringer ham frem til en pointe om også at arbejde med anerkendelsen af transportbranchen i befolkningen. – Vi er ikke rigtigt velkomne nogle steder med vores lastbiler, siger han. – Man skal som chauffør afstå fra meget og samtidig finde sig i at blive set ned på. Vi skulle prøve at lade være med at køre. Stoppede vi en dag eller to, kunne det nok gå. Stoppede vi en uge, ville butikkerne være tomme, siger Torben Ramsdal.

Det politiske Danmark Torben Ramsdal mener heller ikke, at det politiske Danmark forstår værdien af transportbranchen, hvilket de senere år har gjort det sværere både at drive forretning og at være chauffør. Her tænker han særligt på, at mange rastepladser er blevet sløjfet, og andre steder er der sat timeparkering på. Endelig er køre- og hviletidsreglerne også blevet for rigide, hvor chaufføren er nødt til at stoppe, når han har kørt ni timer. Er han en halv time fra hjemmet og kører det sidste stykke, risikerer han en stor bøde. Derfor må han sætte lastbilen og få nogen til at komme og hente ham. – De mennesker, der sidder på Christiansborg, ved ikke, hvad transportbranchen er, siger han. Flere kan overnatte hjemme Virksomheden har de senere år fået mange chauffører ansat i nærheden af de fabrikker, de primært kører for. Her har chaufføren lastbilen med hjem og kan derfor hurtigt få den læsset om morgenen og komme ud på ruten. Det gør det muligt for chaufførerne oftere at overnatte hjemme. Men det kan kun lade sig gøre i nogle tilfælde. Anni Andersen pointerer her, at chauffører er meget fleksible mennesker. – Vores chauffører er stolte af deres fag og yder en kæmpe indsats for at få det til at lykkes, siger Anni Andersen. – Mere end man kan forvente, tilføjer Torben Ramsdal.

»Stoppede vi en dag eller to, kunne det nok gå. Stoppede vi en uge, ville butikkerne være tomme« Torben Ramsdal, vognmand

MANGEL PÅ

ARBEJDSKRAFT

Slutbrugeren kommer til at betale mere Vi skal gøre branchen mere lækker for danske unge, mener Henrik Skov Christensen. Det handler om at sælge fordelene i chaufførfaget bedre. Det skal være dyrere at få fragtet noget. Så bliver der råd til en bedre løn til chaufførerne, den grønne omstilling og alt det andet, man forventer af branchen i disse år, mener virksomhedsejeren i Esbjerg. Morten Ravn

Hyldager Fotografi

Nyt om transport og logistik 02.2022

enrik Skov Christensen startede i 2007 med én lastbil. I dag har han 99 lastbiler. Det er gået godt for virksomheden i Esbjerg. Han har mange rumænske chauffører ansat via sit datterselskab i Rumænien. Ifølge Henrik Skov Christensen er det et vilkår i branchen, at man ikke kan rekruttere danske chauffører nok til at holde Danmark kørende. Men det betyder ikke, at han ikke også vil kæmpe for at gøre branchen mere attraktiv for danskere. Og her er alle velkomne. For et par måneder siden ansatte han Amanda på 25 år. – Der er efterhånden ikke mange danske chauffører, der vil sove ude søndag til fredag. De vil have mere fritid, og det kan man godt forstå, siger Henrik Skov Christensen. Derfor har han foreslået nogle af sine chauffører en fire-dages arbejdsuge. Men det var de ikke interesseret i. Kun hvis de fik det samme i løn. – Chauffører tæller ikke timer. De tæller penge, siger Henrik Skov Christensen. Prisen på transport stiger Men noget må gøres for at gøre branchen mere attraktiv, mener han. Derfor sysler han lidt med at få lavet en video, der kan udbredes på sociale medier, der viser alt det gode ved faget. Flotte billeder af det frie liv. Og så skal fordelene stå tydeligt frem. At de kan være deres egen chef. At de selv har kontakten med kunderne. At der er en særlig form for frihed i chaufførfaget. Men han ved også, at det kræver mere end gode billeder og argumenter, hvis de yngre generationer skal vælge branchen på samme måde, som de generationer, der går på pension i disse år. Han mener, at man bliver nødt til at tage en højere pris for transport af varer, så man kan betale chaufførerne en mere attraktiv løn, og efter hans mening vil slutbrugeren næppe bemærke det. De ville i hvert fald ikke have andet valg.

– Slutbrugeren kommer til at betale mere for den liter mælk, de henter nede i butikken, siger han og forklarer, at udgifterne ved at drive en transportvirksomhed også er steget de senere år. Både prisen på brændstof og fabriksnye lastbiler er steget. Vores priser er ikke fulgt med lønniveauet, siger han. Henrik Skov Christensen mener, at der skal være råd til at gøre branchen mere attraktiv for de yngre danske generationer, den grønne omstilling og alt det andet, man også skal forholde sig til som transportvirksomhed i disse år. Endelig skal man også have gjort politikere opmærksomme på de alt for høje bødetakster. – Vi skal væk med bødetakster på 2.500 kroner for en små-forseelse. Køreog hviletidsbøder er også helt ude af proportioner. Med mindre at der er tale om noget uforsvarligt, for så skal man

selvfølgelig betale, siger Henrik Skov Christensen. – En chauffør kan få en bøde på 2.500 kroner for at holde for at gå på toilettet. Der er ikke nogen andre arbejdspladser i Danmark, hvor man kan få så store bøder, siger Henrik Skov Christensen, der mener, at det ikke kun handler om beløbet, men også om en manglende forståelse og respekt for chaufførfaget. – Det er ikke så nemt at være chauffør. Der er meget, man skal kunne. Man skal ikke bare kunne skrive på et stykke papir, hvornår man starter og slutter. Vi skulle prøve at lukke ned i en uge og se, hvad der sker. Stort set alting i butikkerne er blevet fragtet på en lastbil. Det har folk ikke forståelse for, siger han.

hvis danske unge bliver skræmt væk, hvis de læser om transportbranchen på nettet. I særdeleshed tonen i et forum på sociale medier sender et forkert signal. Her mener han, at tonen er alt for hård. Her skal man i stedet arbejde på at gøre branchen mere lækker. Lykkes den mission ikke, kan man efter hans mening godt indstille sig på, at chaufførfaget i fremtiden hovedsageligt kommer til at bestå af udenlandske chauffører, også på kørslen i Danmark. Det vil han helst undgå, men han mener også, at hvis det er den arbejdskraft, som transportbranchen kan få, så er det den arbejdskraft, man må tage.

Fremtidens chauffører Det leder os tilbage til snakken om de danske unge. Her kan han godt forstå,

»Det er ikke så nemt at være chauffør. Der er meget, man skal kunne« Henrik Skov Christensen, Vognmand

Nyt om transport og logistik 02.2022

Tryg kunder kan nu få bonus Med forsikringer hos Tryg gennem ITD er du også medlem af TryghedsGruppen. Den 17. marts 2022 besluttede TryghedsGruppen igen i år at udbetale bonus til deres medlemmer. Årets bonus er på 8 % af det, du i alt har betalt for dine forsikringer hos Tryg i 2021 – dog med en minimumsgrænse for udbetaling på 75 kr. Pengene bliver udbetalt til NemKonto til efteråret.

Læs mere på tryg.dk/bonus

MANGEL PÅ

ARBEJDSKRAFT

Hvis man godt kan lide sit eget selskab Amanda Bonde har med arbejdet som lastbilchauffør fundet sin plads i livet.

Morten Ravn Hyldager Fotografi

Nyt om transport og logistik 02.2022

or 25-årige Amanda Bonde er arbejdet som lastbilchauffør ikke bare et arbejde. Det er følelsen af endelig at have fundet sin rette hylde efter en lidt omflakkende tilværelse siden teenageårene. Heroppe i førerhuset på sin Scania S520 V8 med rødt plysindtræk og med et godt udsyn over verden, føler hun, at hun har fundet det arbejde, hun vil bruge resten af sit liv på. Hun har kun kørt i under fire måneder, men tingene giver nu mening for hende som aldrig før.

interessen for lastbiler og motorer. Hun har været til biltræf, siden hun var 18 år gammel, og beskriver sig selv som lidt af en drengepige, der stort set kun har haft drengevenner. – Jeg er en af dem, der vasker min lastbil gratis. Her stempler jeg gerne ud, for det er lige så meget min egen interesse som virksomhedens, siger hun.

– Det er svært at forklare for nogle, der ikke har prøvet det. Men det er den her frihed, at du skal nå dine ting, men alligevel bestemmer du selv, siger hun. Tidligere har hun gået lidt hjemme, har arbejdet i to supermarkeder, har taget et grundforløb som autolakerer, har rengjort biler og endelig har hun taget en HF. Men da en tidligere kæreste, som kørte lastbil, tog hende med på nogle ture, fik hun smag for chaufførjobbet. Derfor tog hun lastbilkørekort og fik arbejde hos Henrik Skov Christensen A/S i Esbjerg. – Jeg kan egentlig godt lide bare at være mig selv og kun at skulle tage hensyn til mig selv, og så kan jeg bare godt lide at køre. Jeg kan mærke, at jeg har fundet min plads. Hvorfor jeg skulle så mange steder hen først, ved jeg ikke, men jeg er her nu, siger Amanda Bonde.

– Så jeg er rigtig glad for, at Henrik Skov Christensen viste mig tillid som en helt ny chauffør og tilbød mig en plads på hans hold, siger hun. Gerne mange timer Amanda Bonde hører ikke til en af dem, der efterspørger mere fleksible eller kortere arbejdstider. Hun er en af dem, der næsten ikke kan få timer nok. – Der er jeg én af dem, der bare gerne vil arbejde. Jeg griber muligheden for at arbejde så meget som muligt uden at skulle tænke på nogen, siger Amanda Bonde. Hvis du har interessen og passionen for at køre lastbil, så fungerer det meget godt. Hvis du også godt kan lide dit eget selskab og er god til kunderne, så har du det perfekte job, siger hun. Og Amanda Bonde har helt klart

Bliver behandlet godt Amanda har også en mening om debatten om forholdene for kvindelige chauffører, hvor det er hendes indtryk, at nogle kvinder er lidt for sarte. – Jeg er ikke en kvinde, der forventer at blive mødt med fløjlshandsker eller klapsalver, når jeg kommer rundt. Jeg forventer bare at blive mødt med den samme respekt som mine mandlige kollegaer, siger hun. Men hun bliver faktisk behandlet ganske godt, synes hun selv. Med sine 158 centimeter og 54 kilo har hun sommetider brug for en hånd, og her oplever hun, at både andre chauffører og kunderne er villige til at hjælpe hende, hvis det kniber. – Jeg har altid været meget genert og bange for at bede om hjælp, så jeg tænkte, at det ville jeg ikke også tage med mig over i chaufførjobbet, så her har jeg lige fra starten været meget opsøgende, siger Amanda Bonde, der generelt mener, at chaufførjobbet har noget at byde på for flere. – Der er et godt sammenhold, særligt hvis man også har passionen for lastbiler til fælles.

MANGEL PÅ

ARBEJDSKRAFT

Chaufførerne vil være del af et

FÆLLESSKAB I Ancotrans arbejder de meget målrettet med medarbejdertilfredshed. Det er deres våben i kampen mod mangel på arbejdskraft. Derfor ansatte de forrige år deres første HR-chef, 37-årige Elsebeth Wegeberg. Morten Ravn

Nyt om transport og logistik 02.2022

Hyldager Fotografi

ANCOTRANS (ANDERS NIELSEN & CO) Glostrup

Direktør: Anne Kathrine Steenbjerge 850 lastbiler kørende – heraf 225 egne. 2.000 chassiser. 98 procent af omsætningen kommer fra kørsel med skibs containere. Kontorer i Danmark, Sverige, Tyskland og Holland. Ancotrans er medlem af ITD

er er rift om chaufførerne i transportbranchen. Det er ikke nogen hemmelighed. Derfor virkede det også som den rigtige beslutning for transportvirksomheden Ancotrans at ansætte deres første HR-chef forrige år. Valget faldt på den dengang 35-årige Elsebeth Nymann Wegeberg, som de havde haft tilknyttet i noget tid som ekstern konsulent. Det var nu hendes opgave at finde ud af, hvordan virksomheden kunne gøre sig så attraktiv som muligt over for medarbejderne. Det var ikke fordi, at de havde et problem med medarbejdertilfredshed. Tværtimod. Men i en stigende konkurrencesituation er det vigtigt at være på forkant. Hendes baggrund var

en kandidatgrad i medievidenskab og oplevelsesøkonomi og ni års ansættelse i Konsulenthuset Intenz. For Elsebeth Wegeberg stod det hurtigt klart, at det særligt er følelsen af at høre til, som spiller en stor rolle for chaufførerne. Da de i forvejen tilbringer meget tid alene ude på vejene, har de brug for at føle sig værdsat og som en del af holdet. Her var kontakten, særligt efter to corona-bølger, blevet noget begrænset. Derfor var én af HR-chefens første initiativer at få et intranet op at køre, hvor chauffører og funktionærer kan kommunikere med hinanden og dele gode oplevelser på kryds og tværs. – De har også brug for at føle sig vellidt og som en del af holdet. Det kan bare være en besked som »Godmorgen fra Kalundborg«, fortæller Elsebeth Wegeberg.

En del af familien Herudover har hun sikret, at virksomhedens 200 chauffører også indgår i firmaets halvårlige medarbejdermålinger og dermed kan give udtryk for deres oplevelser af arbejdspladsen. Og så har hun fået genindført 1:1-møder for alle medarbejdere, hvor det ikke skal handle om økonomi og præstation men om, hvordan de har det. Eksempelvis er der her fokus på, hvordan chaufføren samarbejder med sin disponent. Eller hvordan arbejdet spiller sammen med deres privatliv. Hendes samtaler med chaufførerne har også tegnet et billede af, at mange chauffører savnede sociale arrangementer. De ville gerne have gokart-ture, bowling, middage, torsdagsbar med bordfodbold og pizza på lige fod med firmaets funktionærer. Så det har virksomheden så vidt muligt efterkommet. – De oplever faktisk meget at være del af en familie, siger Elsebeth Wegeberg og understreger, at chaufførerne generelt er meget pligtopfyldende. – De strækker sig enormt for firmaets bedste. Det er guld værd, siger hun. Flere kvinder Virksomheden har også meget fokus på at få flere kvinder ansat. Landsgennemsnittet er på to procent. Ancotrans havde ligeledes to procent kvinder ansat, da HR-chefen startede i 2020. Med en fokuseret indsats fra ledelsen lykkedes de med at løfte det til seks procent i 2021. Det gav appetit på at definere et mål om 10 procent kvinder i 2025. En del af arbejdet har her været at finde ud af, hvad der afholder kvinder fra at søge jobbet som lastbilchauffør. Her har de blandt andet identificeret, at det kan handle om ikke at skulle arbejde alt for mange timer. At der skal være fleksibilitet i forhold til deres privatliv. Og endelig er der kulturen og kommunikationen. I den sammenhæng har virksomheden også skullet se på deres værdier som virksomhed. Tidligere har de blandt andet haft »sort humor« som en af deres vigtige værdier. Men her har virksomheden nu erkendt, at i en ny virkelighed er

det ikke nødvendigvis så god en værdi at have, da den i enkelte tilfælde kan være anledning til uhensigtsmæssige kommentarer. Når de ældre går på pension For Ancotrans handler det ikke kun om at tiltrække kvinder. De vil generelt gerne have flere unge mennesker, og det er der god brug for. Omkring en tredjedel af virksomhedens chauffører er over 56 år. – Vores held er, at chaufførerne nyder at arbejde og fortsætter nogle år endnu, siger Elsebeth Wegeberg. Virksomheden har nogle chauffører, som kun arbejder fire dage om ugen, og virksomheden prøver også andre modeller af. Herudover er det muligt for langt de fleste af deres chauffører i Danmark at sove hjemme. Hun vurderer, at det gælder for 95 procent af deres danske chauffører. Netop derfor tror hun på, at de godt kan tiltrække danskere til arbejdet, når de ældre generationer går på pension. – Vi er heldige, at vi stadig får mange chaufføransøgninger, siger Elsebeth Wegeberg, der mener, at jobbet også har noget at byde på for de yngre generationer af danskere. – Der er mange, der nyder roen og stilheden i arbejdet. Også hvis man er lidt introvert. De kører rundt i verden, og de nyder friheden, siger hun.

Om at ansætte en HR-chef

nne Kathrine Steenbjerge, CEO i Ancotrans, sætter gerne ord på ansættelsen af en HR-chef. – Vi er vokset i mange år og havde derfor brug for en stærk ressource til at implementere de mange ting, vi arbejdede med, for at få en bedre struktur med fokus på vores vigtigste aktiv, vores medarbejdere. Det har været nogle rigtige initiativer, som er med til, at vi kan føle os som en stærk virksomhed, siger Anne Kathrine Steenbjerge.

Fokus på trivsel og sammenhold

ELSEBETH NYMANN WEGEBERG 37 år Cand.mag. i medie videnskab og oplevelsesøkonomi. Aarhus Universitet 2012. Konsulent i Intenz 2011-2020. HR-chef i Ancotrans 2020 –

Nyt om transport og logistik 02.2022

eter Laurits Hedegaard Nielsen har været chauffør ved Ancotrans i to og et halvt år. Han mærker helt klart, at der er kommet en anden fokus på trivsel og sammenhold i virksomheden. – Der er kommet bedre kommunikation mellem chauffører og disponenter. Vi kan bedre ringe til hinanden og løse problemerne. Hvis man som medarbejder er utilfreds med noget i virksomheden, bliver man også hørt på en anden måde, fortæller Peter Laurits Hedegaard Nielsen. Derudover finder han det også meget positivt, at man er begyndt at holde firmafester, hvor alle er med. Tidligere var der en fest for dem på kontoret og en fest for chaufførerne. Og så er man begyndt at holde flere små arrangementer. – Så mødes man for eksempel en aften og spiller bordfodbold og spiser pizza. De er begyndt at blande det hele mere. Jeg tror, at det er godt, at man lærer kollegaerne at kende på den anden side af telefonen. Man får en anden tone. Tonen bliver mere familiær, siger han.

BLIV KLAR TIL DEN DIGITALE TRANSFORMATION I ITD LOGTECH HUB Sammen skaber vi fremtidens digitale transportvej

I ITD Logtech Hub hjælper vi dig med at navigere i og forstå nye digitale teknologier, at skabe et solidt grundlag for at træffe kloge digitale beslutninger samt at implementere de nødvendige teknologiske forandringer. Vores fokus er på, hvordan digitalisering kan rykke transportvirksomheder, så de står endnu stærkere. Det kræver stor opmærksomhed på ledelse, medarbejdere og processer, og at ny teknologi implementeres og anvendes rigtigt. Vi står klar til at hjælpe med at styrke din forretning og konkurrenceevne og inviterer dig med på den digitale rejse. Se mere om, hvad ITD’s videnscenter ITD Logtech Hub kan tilbyde dig på www.itd.dk/itd-digital

Annonce _ITD_Logtech_Hub_21x28_Magasin02_042021 | CVR 40990917

ITD har i mange år kæmpet for udvikling af den danske vejgodstransportbranche. Den kamp fortsætter på den digitale arena.

MANGEL PÅ

ARBEJDSKRAFT

VEJENS KALD For Ronny Hansen er det at køre lastbil noget nær et kald. Han har fået livet som lastbilchauffør til at fungere med det at have en familie. Men der bliver stadig færre af hans slags. Skal man have flere unge til at vælge branchen, er han ikke i tvivl om, hvad der skal til.

Morten Ravn Hyldager Fotografi

Nyt om transport og logistik 02.2022

et var sidst i 1980’erne. Ronny Hansen var syv-otte år gammel, og hans stedfar kørte lastbilen. Ronny så på kortene. Han havde styr på ruten ned igennem Europa. De besøgte små virksomheder i Frankrig, Belgien og Spanien, hvor de leverede blomster. Det var ikke turiststeder. De så, hvordan almindelige mennesker levede. Han husker det som lidt af et eventyr. Sådan tilbragte han mange skoleferier. Der var for Ronny aldrig den store tvivl om, at han selv ville køre lastbil, når han blev gammel nok. Så da han blev 18 år,

tog han chauffør-uddannelsen, og så var det afsted. Nogle år senere mødte han sin kone, der også kom fra en lastbilfamilie. Hun kørte også selv lastbil, men stoppede da de fik børn. I dag arbejder hun i en blomsterbutik, passer hjemmet i Fjerritslev og deres to drenge på 7 og 12 år. Lange arbejdsdage Når det bliver fredag aften, kommer Ronny hjem til familien, og så har de familietid indtil søndag eftermiddag eller mandag morgen, hvor han kører igen.

Sådan har han kørt i 22 år. Bortset fra da børnene var mindre og tiden før, de fik børn. Der kunne han være afsted flere uger i træk. Det var det liv, han havde valgt. Han nød friheden i at være på farten. Når han er afsted, begynder han arbejdsdagen klokken 5.00-6.00 om morgenen og stopper klokken 20.00-21.00. Det meste af tiden går på vejen, men der skal også læses af og på og tales med kunderne, hvor han gør en dyd ud at være serviceminded. – Det handler om at være smilende og høflig og aldrig diskutere med kunderne, siger han. Når han har fyraften, gør han en tur på et kvarter og slapper bagefter af i lastbilens førerhus. Det er hans hjem, når han er afsted. Her er der en lille seng, fjernsyn og mikrobølgeovn. Han tager sin kones gode mad op af frostboksen og varmer det i ovnen. Friheden på vejen Nogle dage har han travlt, andre dage har han god tid. Når der er god tid, kan han godt lide at se noget de steder, hvor han kommer frem. Kommer han forbi et spændende slot eller et museum, holder han ind og tager en pause. Andre gange går han bare en tur og ser, hvad han

støder på. Det er frihed for ham og én af grundene til, at han holder meget af sit arbejde. – Jeg går en tur og ser, hvad jeg falder ind i. Nogle dage er der meget fart på, andre dage mindre. Jeg snakker med de mennesker, jeg møder. Det behøver ikke at være de lange samtaler. Det er stille og roligt. Det er hyggen i det. Jeg er vokset op i det, siger Ronny Hansen. – Det er min hobby. Ronnys ældste sønner er også sommetider med på tur. Den ældste på 12 år er allerede fast besluttet. Han vil også køre lastbil, når han bliver gammel nok. Den yngste er også glad for at være med, men også glad for at komme hjem igen. Frihed under ansvar Ronny kan godt forstå, at mange mennesker ikke kunne tænke sig at være lastbilchauffør. Men han tænker også, at det kunne være et godt arbejde for mange, hvis de prøvede det. Særligt muligheden for at være sin egen chef er efter Ronnys mening en stor fordel. – Det er frihed under ansvar, siger han. Der er dog efter Ronnys vurdering ikke nogen vej uden om, hvis der i fremtiden skal kunne rekrutteres arbejdskraft i det omfang, der er brug for.

– Det bliver lønnen, de skal skrue på, hvis de vil have flere til at være med, og så skal der være mere fritid, siger Ronny Hansen. Større forståelse for branchen Ronny Hansen ser også de høje bødetakster som en stopklods. – Der skal være mere forståelse for transportbranchen. Som chauffør får man en kæmpe bøde, hvis ikke lamperne har de rigtige farver. De får ikke nogen nye unge ind med de høje bødetakster, siger Ronny Hansen, der også mener, at køre- og hviletidsreglerne er blevet for nidkære. – Politiet kan se 28 dage tilbage. Der er ikke andre brancher, der er mere kontrollerede end transportbranchen, siger han. Han understreger dog, at det var godt, at der blev strammet op på, at nogle chauffører kørte for mange timer, men at man i udformningen af køre- og hviletidsreglerne gik for langt over i den anden grøft. – Der skal være en gylden middelvej, siger han.

»Det handler om at være smilende og høflig og aldrig diskutere med kunderne« Ronny Hansen, Chauffør

KRIGEN RAMMER TRANSPORTBRANCHEN Krigen i Ukraine får hårde konsekvenser for mange virksomheder indenfor transport. Men der er også de gode historier om transportvirksomheder, der gør en forskel for befolkningen i Ukraine.

Morten Ravn

en 24. februar startede Rusland en invasion af Ukraine. Den russiske præsident Vladimir Putin havde dog forregnet sig. Han havde undervurderet det ukrainske folks modstandsdygtighed og kampvilje. Men vigtigst af alt havde han fejlvurderet verdenssamfundets reaktion. Her valgte verdens ledere at stå sammen og indføre benhårde økonomiske sanktioner. Samtidig valgte mange lande at forsyne Ukraines hær med våben, og mange befolkninger i Europa indsamler både udstyr, tøj og mad, der bliver sendt til Ukraine. Midt i denne krise er transportvirksomheder kommet til at spille en stor rolle. Der har været mange eksempler på vognmænd og transportvirksomheder i Danmark, som har taget sagen i egen hånd og har gjort en hurtig og målrettet indsats for at hjælpe befolkningen i det østeuropæiske land. Én af dem er Jørgen Jensen Distribution A/S. Her følte de, at de var nødt til at gøre deres for at hjælpe. Og den samme beslutsomhed og medmenneskelighed har man set i andre danske transportvirksomheder og hos små vognmænd. Men krigen i Ukraine rammer også transportbranchen hårdt med kraftigt stigende dieselpriser til følge, som i forvejen var på vej op. Det kommer

Adobe Stock

oven i, at inflationen er på det højeste niveau i mange år, at prisen på fabriksnye lastbiler er steget, prisen på dæk er steget, og lønnen til chaufførerne er steget. I forvejen er der over et års leveringstid på fabriksnye lastbiler, og mange virksomheder kan ikke rekruttere arbejdskraft. Endelig er der lang leveringstid på alle reservedele, hvor der indgår elektronik i, som følge af en leveringskrise i hele verden efter to coronabølger. Det påvirker alle virksomheder i transportbranchen. Mange har foreløbig kunne sende regningen videre til kunderne, men det er ikke alle. Mange virksomheder har kunder, som har så små avancer, at deres forretning ikke kan hænge sammen med en prisstigning på transport. Endelig er der også de virksomheder, som er bundet af en kontrakt, som de ikke kan komme ud af, og derfor ikke har nogen fortjeneste på det arbejde, de er forpligtet til at udføre. I ITD følger man situationen tæt og står til rådighed for de virksomheder, der har brug for hjælp til at se kontrakter igennem eller på anden vis har brug for assistance. For det er en alvorlig situation transportbranchen står i.. På de næste sider fortæller vi om, hvordan krigen i Ukraine har fået betydning for branchen.

Høje priser kan koste kunder For nogle virksomheder koster det kunder, når de vil sende regningen videre. Foreløbig er de fleste virksomheder heldige.

Morten Ravn

Adobe Stock

et er blevet rigtig dyrt at drive en transportvirksomhed. Michael Hjuler Nielsen er direktør i Vindelsbæk Transport A/S i Rødkærsbro. Virksomheden råder over 65 lastbiler og 129 ansatte og kører sværgods samt levnedsmiddelprodukter i tank, eksempelvis mælk. De mærker i høj grad de stigende priser på diesel på grund af krigen i Ukraine. Foreløbig har de løst de højere omkostninger ved at hæve prisen på deres arbejde. Det har allerede betydet, at de har måttet vinke farvel til kunder. De føler dog ikke, at de har noget andet valg. – Staten burde lempe på afgifterne. Det er helt vanvittigt det her, siger han. Michael Hjuler Nielsen påpeger samtidig, at det ikke kun er diesel, der stiger. Også prisen på dæk, udgifter til løn og lastbiler er steget. Sidstnævnte med 100.000 kroner for en fabriksny lastbil efter hans vurdering. – Det gør ondt det her, siger direktøren. Det skal kunne betale sig Det billede kan man også kende i de mindre virksomheder. Jørn Riis Hansen

Nyt om transport og logistik 02.2022

har drevet vognmandsforretning i Give siden 1991. Det er en mindre virksomhed med en lastbil og en ekstra trailer. Hans største kunde er fiskemelsproducenten BioMar i Brande. Han mærker også, at prisen på diesel stiger voldsomt, efter at krigen i Ukraine brød ud. Men han havde allerede i december indgået en aftale med BioMar om, at han måtte sætte sin pris op med tre procent for hver krone, at prisen på diesel steg. Jørgen Riis Hansen er glad for at kunne sende regningen videre, men han mener også, at der ikke er nogen anden mulighed, hvis det skal kunne løbe rundt. – Kunderne er nødt til at betale mere for transport, for ellers kan det bedre betale sig bare at have bilen holdende hjemme, siger Jørn Riis Hansen. I mands minde Kristen Højgaard fra Højgaard Transport ApS i Krogager ved Grindsted har også kunnet sende regningen videre. Han kører for DLG, hvor han har en aftale, der tilpasser sig efter prisen på diesel.

Den erfarne vognmand har været i transportbranchen siden 1964, da han startede som arbejdsdreng i E. Christensen & Søn i Krogager. I 1966 fik han stort kørekort, og siden har han kørt lastbil. I 1976 startede han sin egen virksomhed. Han har aldrig oplevet, at prisen på diesel er steget så hurtigt, som den gør nu. Han er bekymret for, at krigen i Ukraine og de stigende dieselpriser kan føre til en finanskrise. – Vi får en recession, som den vi fik i 2008. Vi skal til at finde nye markeder og leverandører, siger Kristen Højgaard. Prisen på lastbiler De stigende priser på lastbiler er også en udfordring. Det mærker man også hos Marius Christensen & Sønner A/S, der råder over 50 lastbiler og kører med tankvogne, asfalt og foderstoffer. Her taler Jesper Nørskov om en prisstigning på 10-15 procent. Det samme billede ser man hos virksomheden Henrik Skov Christensen A/S i Esbjerg.

»Det gør ondt det her« Michael Hjuler Nielsen, direktør, Vindelsbæk Transport A/S

Hvor længe kan vi sende regningen videre? Omkostningerne til at drive transportvirksomhed er på himmelflugt, og situationen er forværret af krigen i Ukraine. ITD’s formand Christian Sørensen Madsen er bekymret over udviklingen.

Morten Ravn

Hyldager Fotografi

ransportbranchen er kommet i en svær situation, som er forværret af krigen i Ukraine. Det er den klare udmelding fra ITD’s formand Christian Sørensen Madsen, når han ser på de stigende priser på både diesel, fabriksnye lastbiler, dæk og værksteder samt højere løn til chauffører. Det kommer oven i, at mange virksomheder i forvejen var presset på at håndtere lange leveringstider på lastbiler og reservedele, Corona-pandemien med syge medarbejdere og endelig en generel mangel på arbejdskraft. – Mange knokler derude for at få tingene til at glide, siger Christian Sørensen Madsen. Han er bekymret for, at mange virksomheder endnu ikke er klar over omfanget af problemet.

Nyt om transport og logistik 02.2022

– De får et chok næste gang, de skal købe en ny lastbil, eller når de finder ud af, at de ikke kan få erstattet den aksel til deres lastbil, der er gået i stykker, siger formanden. – Man tror måske, at det går godt indtil næste gang, hvor man åbner fakturaen fra ens leverandører. Tidligere plejede de at ringe. Nu sætter de bare prisen op. Så du kender ikke dine omkostninger, siger Christian Sørensen Madsen. Beskedne avancer Det er formandens indtryk, at de fleste transportvirksomheder foreløbig har kunnet sende regningen videre til kunderne. Men han påpeger samtidig, at mange transportvirksomheder har kunder, der ligesom i transportbranchen, også har avancer nede på 1-2 procent af omsætningen.

– Mulighed for at sende regningen videre afhænger også af, hvor hårdt man trykker på knappen. Men der kan også være kunder, som siger, at det ikke er rentabelt for dem, hvis prisen på transport bliver for høj, fordi de også har små avancer. Så det er vigtigt, at man tager en dialog med dem, siger Christian Sørensen Madsen. Formanden påpeger, at det med at sende regningen videre ikke på længere sigt kan fortsætte. Han er derfor bekymret for økonomien, hvis priserne ikke normaliserer sig indenfor en overkommelig tidshorisont. – Det er en boomerang, der flyver rundt i en stor cirkel, og i sidste ende er det forbrugerne, der kommer til at betale. Men samtidig bliver deres penge udhulet af inflationen. Vi er derfor havnet i en alvorlig situation, siger han.

Regeringen bør sikre hjælp til transportvirksomheder Energipriserne er historisk høje, og ITD opfordrer til politisk handling. Adobe Stock

uropa-Kommissionen rækker med sin nye energipakke en hjælpende hånd ud til de virksomheder, der er ramt af de eskalerende energipriser som følge af Ruslands invasion af Ukraine. Med udspillet gør kommissionen det muligt for medlemslande at føre de indtægter, der er kommet fra energiafgifter, tilbage til forbrugerne og virksomhederne. Kommissionen vil også se på, om statsstøttereglerne midlertidigt kan lempes, så der kan ydes direkte støtte til virksomheder, der er ramt af de høje energipriser.

Mange virksomheder lider ITD hilser det velkommen, at man i Kommissionen har blikket rettet mod de virksomheder, der rammes massivt af de historisk høje energipriser. Ikke mindst transportvirksomhederne rammes ekstremt hårdt af stejlt stigende priser på diesel og benzin. Situationen er alvorlig for mange transportvirksomheder, som frygter for prisstigninger hver eneste dag, og for hvor stigningerne ender. – Europa står i en yderst vanskelig situation, men det ændrer ikke ved, at vi bliver nødt til at forholde os til, at mange virksomheder lider voldsomt lige nu. Derfor glæder jeg mig også over, at Europa-Kommissionen nu introducerer nye værktøjer, som vil kunne tages i brug for at hjælpe og kompensere de hårdt ramte virksomheder. Jeg vil opfordre regeringen og Folketinget til at se positivt på energiudspillet fra Kommissionen og arbejde på højtryk for en ordning, som i det mindste delvist lemper omkostningerne for brændstof-intensive virksomheder, så de fortsat kan skabe vækst og danske arbejdspladser, lyder opfordringen fra ITD's bestyrelsesformand, Christian Sørensen Madsen. ITD har rettet direkte henvendelse til Statsministeriet for at gøre opmærksom på de store aktuelle problemstillinger for transportsektoren samt det akutte behov for politisk handling og støtteordninger, som kan hjælpe virksomheder, der er hårdt ramt af prisstigningerne.

Transportvirksomhed gjorde en forskel for borgerne i Ukraine Transportvirksomheden Jørgen Jensen Distribution A/S i Ikast og medarbejderne donerede 80.000 kroner. To dage senere var det omsat til seks tons madvarer, som de fik kørt til det krigshærgede land. Morten Ravn Hyldager Fotografi

et var en anderledes situation, end de nogensinde havde været i før. Det stod klart for Dan Borg, direktør i Jørgen Jensen Distribution A/S, da de havde ledermøde i virksomheden fire dage efter, at krigen i Ukraine var brudt ud. Dels var der uvisheden om, hvad krigen ville komme til at betyde for alle. Dels var der følelsen af, at de måtte gøre noget. Virksomheden havde tre ukrainske chauffører ansat, og de havde bedt virksomheden og deres kollegaer om hjælp.

Nyt om transport og logistik 02.2022

– Det var en nem beslutning at træffe som forretningsleder, fortæller Dan Borg, der er 41 år og har været direktør i transportvirksomheden ved Ikast i tre år. – Vi ville gøre noget. Vi vidste ikke hvad, men vi måtte gøre noget, og så tog det ene ord det andet, fortæller Dan Borg. Beslutningen blev, at virksomheden ville gøre en forskel for borgerne i Ukraine. Virksomheden spurgte derfor deres ukrainske chauffører, hvad der var brug for. Svaret var blandt andet mad. Derfor gav virksomheden 50.000 kroner, medarbejderforeningen 10.000 kroner og medarbejderne samlede 20.000 kroner ind. Til sammen et beløb på 80.000 kroner. Dan Borg lavede en aftale med den lokale Spar-købmand i Tvis, en ung mand på 26 år. Her kunne de få varer til hans indkøbspris for hele beløbet. Det blev til seks tons konserves, ris og pasta. – Det var et godt formål og ikke noget, jeg skulle tjene på. Så jeg ringede til Dagrofa, der ligger i Herning, og aftalte med dem, at virksomheden kunne komme og hente det selv, fortæller Jacob Kjelsmark Amstrup, der er købmand i byen Tvis, hvor Dan Borg bor. To dage senere afhentede en chauffør fra transportvirksomheden ni paller

med madvarer hos Dagrofa og kørte det til transportvirksomhed, hvorefter en vognmand, arrangeret af de ukrainske chauffører, kørte det til Ukraine. – Der var noget, der var vigtigere i dag end at tjene den næste krone. Vi skulle hjælpe der, hvor der så tydeligt var et behov, og byde ind med, hvad vi kan, siger Dan Borg. – Jeg kan godt få lidt kuldegysninger over de ting, der er i spil i Ukraine. Det handler om medmenneskelighed, om at tænke på menneskene i landet, og så at hjælpe vores ukrainske medarbejdere. Og så er det også at udvise noget sammenhold og teamånd i virksomheden. Det var vores mulighed for at gøre noget, og så er det fedt at se den opbakning, der har været til det blandt medarbejderne, siger Dan Borg. Stærk vilje Den 40-årige ukrainske chauffør Volodymyr Ovdiienko var sammen med Vasyl Mylokostyi en af hovedmændene bag at få varerne kørt til Ukraine. Han har boet 16 år i Danmark og har arbejdet som chauffør for den danske transportvirksomhed i fire år. – Det var en kæmpestor hjælp. Jeg er meget taknemmelig, siger Volodymyr

»Der var noget, der var vigtigere i dag end at tjene den næste krone« Dan Borg, direktør, Jørgen Jensen Distribution A/S

TAK TIL TRANSPORTVIRKSOMHEDER Tak til alle de mange transportvirksomheder, vognmænd og chauffører i Danmark, som har ydet en ekstraordinær indsats i forbindelse med krigen i Ukraine. Der findes en lang række eksempler på indsamlinger, kørsel med nødforsyninger og hjælp med transport til mennesker i nød. Jørgen Jensen Distribution A/S er blot en af mange virksomheder, som har taget sagen i egen hånd og ydet en målrettet indsats for at hjælpe befolkningen i Ukraine.

Ovdiienko, der bliver kaldt ”Vova” i transportvirksomheden. Han er del af et større netværk af ukrainere i Danmark, der også indsamler medicin og militært udstyr, så som tøj, veste og hjelme. Meget af hans familie er kommet ud af det krigshærgede land, men hans mor vil ikke flygte, da hun passer sin storesøster. Volodymyr er særlig bekymret for de byer i Ukraine, der er omringet af de russiske soldater, og hvor det er svært eller umuligt at få forsyninger ind til. – Det er forfærdeligt. Der er ingen indgang og ingen udgang, siger Volodymyr. – Jeg tror, at Putin vil eskalere situationen med mere magt. Han vil ødelægge landet og forsøge at få folk på knæ, siger Volodymyr. Den ukrainske chauffør tror, at Ukraine vinder krigen. – Jeg tror, at Ukraine vil vinde kampen, og jeg vil gøre alt, hvad jeg kan for det. Ellers må man tænke, hvem bliver den næste? Vi skal stoppe ham lige, hvor han er. Det bliver også vores problem i Danmark, hvis Ukraine ikke kan stå imod Rusland.

Sådan håndterer vi de nye regler i vejpakken Manuel registrering, mere administration og ændrede kørselsmønstre. Flere tomme lastbiler og en højere pris på fragten. Det er nogle af de virkemidler, der må i brug for at håndtere de seneste regler i EU-Vejpakken. Her fortæller tre vognmandsforretninger om deres håndtering af reglerne og syn på reglerne.

Hanne Munk

Hyldager Fotografi

øren smækker, motoren brummer, og lastbilerne på de europæiske veje sætter i gang og kører – ikke mod næste læs, men mod hjemstavnen i deres respektive hjemlande. Omkring påske er de første otte uger gået, siden de seneste regler i EU’s Vejpakke trådte i kraft 21. februar. Med de nye regler er det påkrævet, at lastbilerne vender hjem til det land, de er indregistreret i, senest otte uger efter de først stævnede ud. »Så på det tidspunkt kører næsten samtlige lastbiler i hele Europa hjem på samme tid. Det bliver sjovt at se, hvordan hylderne i supermarkederne bliver fyldt til den tid,« siger Jan Sunde, Managing Director ved FREJA Transport & Logistics A/S. For det kan ikke undgås, at der kommer til at køre tomme trailere på vejene, mener han. »Måske kan vi finde gods til og fra Baltikum og til Polen, men jeg kan forsikre om, at der ikke findes så meget, at vi kan køre til Rumænien og Bulgarien med læs på. Der kommer til at køre horder af tomme biler flere tusinde kilometer igennem Europa – for at køre hjem og vende, og køre tilbage igen,« siger Jan Sunde.

Nyt om transport og logistik 02.2022

Flere tomme lastbiler Den vinkel er Kim Johansen, direktør ved Kim Johansen Transport Group, enig i. Han har lastbiler på vejene i hele Europa, op mod 800 chauffører ansat og omkring 500 på arbejde ad gangen. »Bare i dagligdagen at administrere, at nu er vi kommet otte uger frem – hvis nogen vidste, hvilken energi der skal bruges for at få alle de her ting til at passe. Og hvem ville egentlig foreslå, at Mærsk sejlede ind på Esplanaden hver 8. uge med deres skibe?«, siger Kim Johansen og tilføjer: »Vi kommer helt sikkert til at køre med flere tomme biler. Også fordi vi nu kommer til at skulle spekulere i, om det kan betale sig at tage et specifikt læs – ellers kan det godt nok medføre, at vi kommer til køre mange kilometer med en tom bil, men til gengæld slipper vi for bøvlet med lønnen,« siger han. Udfordringen for Kim Johansen ligger i høj grad i afregning og administration, fordi han har chauffører med flere forskellige nationaliteter, der bevæger sig på tværs af flere landegrænser med forskellige læs over længere perioder.

»Det er jo en betydelig administrativ del, der nu bliver koblet på – både hvad angår anmeldelser og lønafregning« Allan Hollænder, Quality Manager, FairTrans

»En bogholder, der skal lave løn til en udenlandsk chauffør – hvordan skal vedkommende vide, hvor bilen kører hen, til og fra? Og om det er i dén forbindelse eller en anden? Har den gods med? Og skal det læsses eller bare fragtes? Så skal bogholderen jo være ligeså dygtig i den henseende som disponenten,« siger Kim Johansen. Alligevel er man i gang med at implementere reglerne, og det kommer til at kræve flere ansatte i administrationen, forsikrer direktøren. Og for at sikre en ensartet løn, må turene i de væsentligt dyrere skandinaviske EU-lande fordeles. »En chauffør, der kører en tur fra København til Stockholm eller København til Oslo, har lige mange arbejdstimer, men to forskellige lønninger,« forklarer han og tilføjer, at lønningerne i det øvrige Europa ligger tættere på hinanden, så det er nemmere at komme i mål med. Passer godt ind Generelt er det netop administrationen, der tynger hos de vognmænd, ITD har været i kontakt med. Hos FairTrans A/S, der har hovedkontor i Aabenraa, volder den del også hovedbrud, selvom Vejpakken faktisk passer ret godt ind i forretningen. »Det er jo en betydelig administrativ del, der nu bliver koblet på – både hvad angår anmeldelser og lønafregning. Det skal selvfølgelig styres, og det koster både tid, og også lidt frustrationer. Særligt her i opstarten,« siger Allan Hollænder, Quality Manager hos FairTrans. Fordelen for FairTrans, der har specialiseret sig i transport i Skandinavien og Tyskland, er, at de har 21 lastbiler indregistreret i Danmark og 53 i Tyskland. De kører med danske, tyske og polske chauffører og sørger for, at de tyske og danske chauffører holder hjemme i weekenderne, mens de polske chauffører kører i 14-dages intervaller. Virksomheden er opbygget på den måde for at overholde cabotagereglerne. »Så hvis man ser sådan på det, så falder Vejpakken faktisk problemfrit ind i vores virksomhed,« siger Allan Hollænder.

Nyt om transport og logistik 02.2022

»De skal have styr på de forskellige begreber som for eksempel en »bilateraltransport« og en »ikke-bilateral transport« Allan Hollænder, Quality Manager, FairTrans

Dog er den fire-dages cool off-periode dog en ny ting, som disponenterne skal forholde sig til. »Men her har vi det sådan, at de simpelthen skal være dygtige nok til at kunne styre igennem det. Og det er de også, så jeg ser ikke et stort problem,« siger Allan Hollænder og påpeger, at de nye regler generelt kommer til at stille større krav til disponenterne. »De skal have styr på de forskellige begreber som for eksempel en »bilateral transport« og en »ikke-bilateral transport«. For vores vedkommende er det også nyt, når en »ikke-bilateral transport« skal anmeldes, så det er noget, man skal være skarp på,« siger han. For at holde styr afregningen på de forskellige transporter, anmelder FairTrans turene enkeltvis. I det nye system kan de ellers anmeldes op til seks måneder i forvejen. »Det vælger vi bare ikke at gøre, og det er simpelthen for at kunne styre den afregningstekniske del,« siger han.

Højere pris Han påpeger, at der også ligger en stor opgave i at kommunikere reglerne – de afledte omkostningsstigninger over for kunderne. »Der er ikke nogen i den store vide verden, der er blevet gjort opmærksom på de nye regler, og derfor er en af de store udfordringer for os faktisk kommunikationsarbejdet på vegne af EU. Når kunderne får det forklaret, så er der også forståelse, men det er jo en form for oplysningskampagne, vi kører nu,« siger Jan Sunde. Hos FairTrans håber man, at Vejpakken får en positiv effekt på konkurrenceforholdene. »Nogle virksomheder må jo få helt andre omkostninger, end de har haft før, og det har været vores helt store udfordring – at konkurrere på markedsprisen. Men det hele kommer selvfølgelig an på, om Vejpakken bliver håndhævet af myndighederne. Hvordan gør man overhovedet det? Der er stadig mange ting, som står åbent hen,« siger Allan Hollænder fra FairTrans.

FÅ ET SERVICETJEK AF DIN KØRE- OG HVILETID

Får du alt ud af TachoWebs mange funktioner? Er du sikker på, der ikke kommer overraskelser i en virksomhedskontrol?

Lad ITD give dig et GRATIS servicetjek! Simuleret virksomhedskontrol – hvor er fejl og mangler? Virksomhedstilrettet procedure for egenkontrol og analyseværktøj Installation af underretning og månedlig rapportering

BRANCHEORGANISATION FOR DEN DANSKE VEJGODSTRANSPORT Lyren 1 | DK-6330 Padborg | T: +45 7467 1233 | itd@itd.dk | www.itd.dk

OVERSIGT OVER REGLERNE I VEJPAKKEN – og hvornår de træder i kraft Dele af Vejpakken er allerede trådt i kraft, mens andre skal implementeres i løbet af de næste år. I boksene på de næste sider kan du læse en status på Vejpakkens områder. iStock

Nyt om transport og logistik 02.2022

KØRE- OG HVILETID – Trådte i kraft 20. august 2020 Gamle regler

Nye regler

Hvil i køretøjet

Chauffører må ikke afholde deres regulære ugentlige hviletider på 45 timer i køretøjet (Vaditransdommen).

Forbud mod afholdelse af alle hvil over 45 timer i køretøjet.

Referenceperiode i national transport

I to på hinanden følgende uger skal chaufføren tage mindst to regulære ugentlige hvil (45 timer) eller en regulær ugentlig hviletid og en reduceret (minimum 24 timer).

Referenceperiode i international transport

I to på hinanden følgende uger skal chaufføren tage mindst to regulære ugentlige hvil (45 timer) eller en regulær ugentlig hviletid og en reduceret (minimum 24 timer).

Chauffører i international transport kan afholde to reducerede ugentlige hvil (24 timer) i træk, men skal indenfor enhver periode på fire uger have afholdt mindst to regulære ugentlige hviletider (45 timer).

Intet krav om, at chaufføren skal hjem.

Arbejdsgiveren forpligtes til at organisere chaufførernes arbejde på en sådan måde, at de kan returnere til virksomhedens operationelle center for at tage en ugentlig hviletid (mindst 45 timer) mindst én gang i løbet af fire uger.

Krav om at chaufføren skal hjem

Det er et krav, at chauffører begynder sine to reducerede ugentlige hvil udenfor virksomhedens etableringsland og sit eget bopælsland.

Hvis der afholdes to reducerede ugentlige hvil i træk, skal chaufføren kunne returnere til etableringslandet eller bopælen hver tredje uge.

UDSTATIONERING – Trådte i kraft 2. februar 2022 Anvendelses område

Gamle regler

Nye regler

Usikkerhed med hensyn til, hvordan cabotagekørsel, kombineret transport og international transport er omfattet af reglerne.

Undtagelse af transitkørsel og bilateral international transport – en transport, hvor der et link til det medlemsland, hvor virksomheden er etableret. For en dansk virksomhed vil det betyde, at en bilateral transport er en transportoperation til/fra Danmark med et dansk indregistreret køretøj. Medlemslandene kan vælge at undtage kombineret transport.

I Danmark gælder der regler om løn ved cabotagekørsel og vej delen af kombineret transport. Forhånds registrering

I Danmark skal cabotagekørsel og kombineret transport anmel des i Register for udenlandsk transportkørsel (UTIK).

Forhåndsregistrering for alle transporttyper undtaget bilateral international transport gennem det fælleseuropæiske IMIregister.

Sektorspecifikke håndhævelsesinstrumenter

Anmeldelse af nummerplade i UTIK.

Mulighed for sektorspecifikke håndhævelsesinstrumenter, som for eksempel anvendelse af takografdata.

ARBEJDSTID – Trådte i kraft 2. februar 2022 Kontrol af arbejdstid

Gamle regler

Nye regler

Uklart hvordan der skal føres kontrol. I Danmark kontrolleres reglerne via overenskomster.

Der skal føres kontrol med arbejdstid i virksomhedskontrollen ud fra en risikobaseret tilgang.

ADGANG TIL MARKEDET – Trådte i kraft 21. februar 2022 Etableringskrav og return to home

Gamle regler

Nye regler

Løse krav til etablering.

Yderligere krav til etablering med det formål at forhindre postkasseselskaber – herunder krav om, at virksomhederne skal have et antal køretøjer og chauffører til rådighed ved deres operationelle center, som er proportionelt med virksomhedens transportarbejde. Krav om, at køretøjer skal returnere til ét af virksomhedens operationelle centre i den medlemsstat, hvor de er etableret hver 8. uge.

Adgang til at udføre cabotagekørsel

Muligt at udføre tre cabotageture inden for syv dage efter hver international transport.

Karensperiode

Ingen karensperiode – teoretisk set muligt at udføre cabotage kørsel 365 dage om året.

Karensperiode på fire dage efter hver periode med cabotagekørsel, hvor der ikke må udføres ny cabotagekørsel i det pågældende medlemsland med det pågældende køretøj.

Kombineret transport

Ingen cabotageregler for vej delen af kombineret transport.

Medlemslande kan beslutte at anvende cabotagereglerne for vejdelen af en kombineret transport. Tillige mulighed for at fastsætte en længere eller kortere cabotageperiode. Danmark har annonceret, at man agter at gøre brug af muligheden.

Nyt om transport og logistik 02.2022

ADGANG TIL ERHVERVET – Træder i kraft 21. maj 2022 Gamle regler

Nye regler

Varebiler i international transport

Varebiler ikke omfattet af EUregler for adgang til erhvervet og adgang til markedet.

Varebiler i international transport omfattes af anvendelses området, og der fastsættes en ny nedre vægtgrænse på 2.500 kilo.

Varebiler i national transport

Varebiler ikke omfattet af EUregler for adgang til erhvervet og adgang til markedet, men muligt at fastsætte nationale regler om varebiler i national transport.

Varebiler ikke omfattet af anvendelsesområdet, men muligt at fastsætte nationale regler om varebiler i national transport.

TAKOGRAF – Træder i kraft 21. august 2023 Takograf

Gamle regler

Nye regler

Tidligere versioner af takografen.

Version 2 af den intelligente takograf (med automatisk registrering, når lastbilen krydser en grænsepassage) skal være installeret i nyregistrerede køretøjer.

VAREBILER – Træder i kraft 1. juli 2026 Køre- og hviletidsregler for varebiler i international transport

Gamle regler

Nye regler

Varebiler ikke omfattet af køre- og hviletidsreglerne.

Varebiler, der anvendes til international transport eller cabotagekørsel, omfattes af køre- og hviletidsreglerne.

Ingen grøn omstilling uden tank- og ladeanlæg Den grønne omstilling til klimavenlige lastbiler kræver bedre infrastruktur.

H Morten Ravn

Martin Jørgensen Illustration

vad nytter det, at man ønsker, at transportbranchen skal skifte til grønnere lastbiler, hvis der ikke er ladestandere, hvor de kan lade op? Det er EU nu ved at forsøge at løse, og danske politikere er også i gang. Som led i EU’s klimapakke ”Fit for 55” har EU-Kommissionen fremsat et forslag for at fremskynde etableringen af offentlig tilgængelig infrastruktur til opladning og optankning af køretøjer, der benytter el, brint eller flydende gas. Desværre er det ganske uambitiøst. Eksempelvis lægges op til kun én ladestander for hver 60 kilometer. I ITD er man særlig forundret over, at EU ikke lægger op til, at de enkelte medlemslande skal gøre mere, hvor der ellers har været store ambitioner, når eksempelvis vognmændene har skullet betale. – Man skal huske på, at AFI-direktivet er et af de få tiltag, hvor der stilles direkte krav til medlemslandene. Stort set alle andre politiske greb i EU handler om at øge afgiftstrykket eller stille

Nyt om transport og logistik 02.2022

større krav til lastbil¬producenterne, energileverandørerne og ikke mindst vognmændene. Så det er dybt paradoksalt, at EU og medlemslandene er så fodslebne, når de selv skal levere på klimafronten, siger Lasse Kristoffersen, politisk chefkonsulent i ITD. Behov for hjemmeladning I infrastrukturaftalen fra juni sidste år blev et bredt flertal i Folketinget enige om at afsætte 275 millioner kroner til udrulningen af drivmiddelinfrastruktur for den tunge vejtransport. I ITD er man dog bekymret for, om politikerne herhjemme stirrer sig for blind på EU-kravene og derfor overser behovet for hjemmeladning. – Som vi ser det, vil særligt opladningen af el-lastbilerne primært foregå ude hos virksomhederne med supplerende opladning på ruterne. Det kræver store investeringer, som vognmændene hverken kan eller skal stå alene med. Derfor arbejder vi også for, at de midler, der allerede er afsat til infrastrukturen, ikke kun tilfalder projekter, der skal sikre, at Danmark lever op til de nye krav, siger Lasse Kristoffersen.

FAKTA OM UDSPIL Ladestandere til tunge køretøjer Langs hovednettet (DK E45 og E20) skal der opsættes mindst én ladestation i 2025 og to ladestationer i 2030 hver 60 kilometer. Langs det samlede netværk (større vejnet, eksempelvis ruten fra Vejle til Herning) skal der opsættes mindst én ladestation i 2025 og to ladestationer i 2030 hver 100 kilometer. Brintstationer Senest ved udgangen af 2030 skal der opsættes mindst én brintstation hver 150 kilometer langs hovednettet og det samlede netværk, og flydende brint stilles til rådighed mindst hver 450 kilometer. Flydende gas Der fastsættes ingen konkrete målsætninger som ved brint og el, men det bliver en individuel vurdering i de enkelte medlemslande.

Vejinvesteringer er livsvigtige Det er en erfaren politiker, som har sat sig i formandsstolen i Folketingets Transportudvalg. Og Mogens Jensen har da heller ikke problemer med at holde styr på det tunge udvalg, som blandt andet tæller flere tidligere transportministre. Tværtimod. For det er ikke længere en snæver »trafikmafia«, der styrer transportpolitikken, men et Transportudvalg optaget af fælles løsninger. Mogens Jensen fortæller her om udvalgsarbejdet og sit syn på transportpolitikken, den grønne omstilling og chaufførmanglen. Jan Thane

Hyldager Fotografi

et ukrainske flag vajer side som side med det danske flag foran Christiansborg, hvor ITD-magasinet en sen eftermiddag i foråret møder Transportudvalgets formand, Mogens Jensen. Normalt ville det ukrainske flag være hejst som velkomsthilsen ved et statsbesøg, men i dag er det en markering af Folketingets støtte til Ukraine efter invasionen af Rusland. En situation som Mogens Jensen, der også er Socialdemokratiets forsvarsordfører, har tæt inde på det politiske liv. – Der er så mange dele af de danske og europæiske sam-

fund, der kommer til at bære en byrde i forbindelse med den her vanvittige krig. Og det er fordi, vi bliver nødt til at lægge maksimalt pres på Putin. Der må vi alle bære en byrde, siger han med henvisning til de udfordringer, også transportbranchen står over for. Mogens Jensen har dog også bemærket branchens støtte til Ukraine i den svære situation. – Jeg har set busser og lastvogne køre derned, og alt det har en betydning, siger han. En tidligere statsminister ringer Mogens Jensens vej mod top-politik startede i fagbevægelsen, hvor han i en årrække arbejdede med lønmodtagernes interesser, blandt andet i LO. Men allerede som 16-årig gik han ind i politisk ungdomsarbejde. Beslutningen om at blive folketingsmedlem tog Mogens Jensen efter et opkald fra tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen, som han også i en periode var personlig assistent for.

Nyt om transport og logistik 02.2022

– Det var faktisk ham, der ringede og spurgte, da han gik af som folketingsmedlem, om jeg kunne tænke mig at komme ind i Folketinget. For så ville han anbefale mig ovre i sin kreds, fortæller Mogens Jensen, som takkede ja og efterfølgende blev valgt ind i Folketinget i 2005. Skiftet til landspolitik ændrede Mogens Jensens liv. – Som politiker er du hele tiden på og skal repræsentere partiet udadtil. Du bliver kontaktet af rigtig mange mennesker. Nogen tager fat i dig på gaden. Du er meget mere i front og skal kunne håndtere det, siger Mogens Jensen, som taler af erfaring. Han er et kendt ansigt og har gennem sin karriere bestridt flere ministerposter – senest som minister for fødevarer, fiskeri og ligestilling og er også næstformand i Socialdemokratiet. Han blev formand for Transportudvalget i 2021. Men transportpolitik er ikke nyt for Mogens Jensen, der som folkevalgt blandt andet har kæmpet for motorvej til Herning og videre til Holstebro og andre vejinvesteringer i det midt- og vestjyske. – Det er livsvigtigt for sådan et område. For selvom du tit har den diskussion om, at der ikke kører biler på de jyske motorveje, så ved alle, at det ikke kun handler om trafiktæthed. Det har betydning for virksomheder, som ikke vil slå sig ned i området, hvis ikke du har en ordentlig infrastruktur, siger Mogens Jensen.

Kompromisser i luften Transportudvalget består af 29 folketingsmedlemmer fra alle partier, og udvalgets formelle opgave er blandt andet at behandle lovforslag og beslutningsforslag på transportområdet, ligesom udvalget også arrangerer høringer for branchen og meget andet. Men på det uformelle plan har udvalget en kæmpe betydning for det transportpolitiske arbejde. – Der er et ønske om dialog. Også gerne brede løsninger. Og en vilje til at gøre det. Der er meget

kompromis i luften, når Transportudvalget mødes, konstaterer Mogens Jensen. Og det står i modsætning til arbejdet i selve Folketingssalen, hvor politikken sjældent rykker sig. – I gamle dage talte man om en trafikmafia og nogle få personer, der bestemte. Sådan er det ikke i dag. Jeg kender mange af dem, der sidder i udvalget, og der er en gensidig respekt. Jeg har ikke problemer med som formand at forlige denne kreds. For det er der en generel indstilling til blandt udvalgsmedlemmerne. I det her udvalg finder vi løsninger frem for at skabe problemer, siger Mogens Jensen. Transport er nødvendigt For regler skal laves i dialog med dem, som »sidder bag rattet«. Et eksempel er vognmandsbranchen, som ofte møder politisk modstand, fordi transporten medfører gener for nogle. Men samfundet har samtidig brug for transport, og det er et dilemma, Mogens Jensen genkender.

OM MOGENS JENSEN (MF)

Født 31. oktober 1963 i Nykøbing Mors. Folketingsmedlem for Socialdemokratiet siden folketingsvalget 8. februar 2005. Formand for Transport udvalget fra 2021. Mogens Jensen er udpeget som juryformand for Danish Transport Award 2022, hvor temaet er CSRinitiativer med fokus på arbejdskraft. Prisen, som ITD står bag, uddeles på medlemsmødet i oktober.

– Det har også ulemper, når der skal drives en produktion fra en fabrik. Eller for den sags skyld hvis du skal have vindmøller stående i baghaven. Man er bare nødt til at erkende, at transport er nødvendig. Du er nødt til at kunne få vores varer transporteret frem og tilbage. Ellers skal jeg garantere dig for, at hr. og fru Jensen vil komme helt op i det røde felt. Det er en bunden opgave at sikre ordentlige rammer for, at også lastbiltransport kan foregå, siger Mogens Jensen. Grøn omstilling en bunden opgave Samtidig er det en bunden opgave for regeringen at få gennemført den grønne omstilling. Men der skal også tages hensyn i den proces, og det er ikke nogen let opgave, erkender Mogens Jensen, som godt kan forstå vognmandsbranchens bekymring for, at det kan ramme virksomheder hårdt, hvis der fokuseres ensidigt på for eksempel afgifter. – Jeg kan forstå manges bekymringer om den grønne omstilling. Hvad det kommer til at betyde for ens virksomhed. Ens husstand. Og det er helt berettiget. Men jeg tror også, vi alle kommer til at give nogle ofre i en kortere periode for, at det her kan gennemføres, siger Mogens Jensen og understreger, at man må skabe et system, der både fremmer grøn omstilling, men samtidig ikke gør, at virksomheder skal dreje nøglen rundt eller flytte til udlandet. Som formand for Transportudvalget kan han dog ikke love støtte-

TRANSPORT UDVALGET Består af 29 medlemmer, der udpeges af de politiske partier i Folketinget. Antallet af medlemmer fra hvert parti i udvalget afspejler resultatet af seneste Folketingsvalg. Udvalget behandler sager inden for for eksempel jernbaner, veje, metro, færgefart, luftfart og færdselslovgivning. Udvalget holder sig også orienteret om borgeres, virksomheders og interesseorganisationers holdninger og forslag. Udvalgsmedlemmerne kan stille spørgsmål til transportministeren, for eksempel § 20-spørgsmål og samrådsspørgsmål.

ordninger til vognmændene. I stedet peger han på grønne offentlige indkøb som et sted, hvor der burde kunne sparkes døre op. – Det kan jo også bidrage til en billigere teknologi, hvis man får en større offentlig efterspørgsel på grønne køretøjer. Så det offentlige skal for de penge, der ligger i det offentlige system, gøre hvad de kan, siger Mogens Jensen. Ligestilling en barriere Den største udfordring for branchen lige nu er nok chaufførmanglen, som er et problem, man er nødt til at tage alvorligt også politisk. Mogens Jensen peger blandt andet på muligheden for at tiltrække flere unge til erhvervsuddannelserne, opkvalificere ufaglærte og gøre dem interesseret i at få en chaufføruddannelse. Og så er der aldersgrænser på chaufførområdet, som man også kan se på for at udvide rekrutteringsgrundlaget. Men der er også en ligestillingsproblematik, man må se på i branchen, hvor kun 2 procent af chaufførerne er kvinder. Som ligestillingsminister havde Mogens Jensen selv fokus på den skæve kønsfordeling på arbejdsmarkedet. Og han peger på, at det er en kultur, der skal ændres, især når man henvender sig til kvinder for at rekruttere kvinder. – Man skal blive meget bedre også i transportbranchen til at målrette ens informationer, ens rekrutteringsmateriale til kvinderne, så det også afspejler en kvindeverden. Det er noget, man selv kan gøre. Og det gælder også erhvervsuddannelserne, som skal være lige så bevidste om det, siger Mogens Jensen og fremhæver, at man flere steder i Forsvaret har haft succes med at få flere kvinder til at melde sig som værnepligtige. – Men det bliver ikke løst fra den ene dag til den anden. Vi må også bare erkende, at alle brancher skriger på arbejdskraft i øjeblikket, så det er kampen om de få. Der er ikke noget quickfix på det her, afslutter han.«

Telefoni til transportbranchen – se mere på mobilet.dk

ITD I BRANCHEORGANISATION FOR DEN DANSKE VEJGODSTRANSPORT I Lyren 1, DK-6330 Padborg I T: +45 7467 1233 I itd.dk

Annonce_ITD_Mobilet_21x28_ 022021 | CVR 40990917

VI TRANSPORTERER DINE SAMTALER

Vejdirektoratet trækker udbud tilbage Vejdirektoratet har besluttet at annullere sit udbud af vintertjeneste for perioden 2022-2026. Det sker efter pres fra ITD, som også har rejst sagen i både pressen og over for politikerne. Baggrunden er, at Vejdirektoratet i udbuddet ikke tog højde for, at virksomhederne skal leve op til arbejdstidsreglerne.

Morten Ravn

ejdirektoratet har annulleret deres udbud om snerydning og saltning af de danske veje. Det sker, efter ITD har påpeget, at Vejdirektoratet i det nu annullerede udbud ikke tog højde for en række nye arbejdstidsregler, som blandt andet medfører, at rådighedstid tæller med i udregningen af arbejdstid. Det har særligt store konsekvenser ved vintertjeneste, hvor virksomhederne skal have en vagttelefon hos deres chauffører i alle døgnets 24 timer i hele perioden, der løber fra den 1. oktober til den 30. april. Det vil altså fremover kræve et stort antal chauffører at skulle leve op til reglerne, og det ændrer fuldstændig økonomien i udbuddet, som bør skrues helt anderledes sammen, end Vejdirektoratet havde lagt op til. Derfor er ITD tilfredse med, at Vejdirektoratet har besluttet at annullere udbuddet.

– I ITD er vi glade for, at Vejdirektoratet har lyttet til kritikken og annulleret sit udbud om vintertjeneste. Udbuddet hang slet ikke sammen, og det understøttede overhovedet ikke arbejdet for at sikre ordnede forhold i vejtransportbranchen. Tværtimod ville det presse vognmænd og chauffører til at bryde reglerne. Nu handler det om at få sat udbuddet ordentligt sammen og samtidig sikre, at der kommer

Adobe Stock

helt styr på, hvad det er for nogle regler, som transportvirksomhederne skal overholde, siger Carina Christensen, administrerende direktør i ITD. Allerede i dialog med Vejdirektoratet Efter Vejdirektoratet trak udbuddet tilbage, har de indkaldt ITD til drøftelser af, hvordan et nyt udbud kan sættes sammen. – Vi er nu i dialog med Vejdirektoratet for at sikre, at et nyt udbud bliver sat ordentligt sammen, så vognmænd og chauffører ikke bliver presset til at bryde reglerne. Det er vigtigt at finde de rigtige løsninger, så vi også i fremtiden kan få ryddet sne og saltet de danske veje, siger Carina Christensen. ITD’s opfordring er et resultat af de mange nye krav og regler, som danske transportvirksomheder er blevet pålagt de seneste år, herunder særligt arbejdstidsreglerne, hvor regeringen senest har præsenteret et lovforslag om at indføre en nidkær myndighedskontrol af arbejdstidsreglerne for chauffører. Derudover slår en dom fra Østre Landsret fra 2019 fast, at rådighedstid tæller med i udregningen af chaufførernes arbejdstid. Vejdirektoratet har i forbindelse med sin annullering af udbuddet annonceret, at de forventer at genudbyde opgaven i 2. kvartal 2022.

»Vi er nu i dialog med Vejdirek toratet for at sikre, at et nyt udbud bliver sat ordentligt sammen, så vognmænd og chauffører ikke bliver presset til at bryde reglerne« Carina Christensen, administrerende direktør,ITD

Oplev

Lastbilkaravanen på Kids Tour

Fede

goodieb ags til all e børn i cykell øbet

. Syng og dans med Magda . Kravl op i lastbilen . Sid bag rattet . Lær at undgå højresvingsulykker Fokus redder liv.

www.lastbilkaravanen.dk www.kidstour.dk

30. april 14. maj 22. maj 13. august 27. august 28. august 4. september

Haderslev * Randers Holbæk Gladsaxe * Hammel * Frederikssund * Rødovre

ITD, Brancheorganisation for den danske vejgodstransport står bag Lastbilkaravanen, som er en landsdækkende trafiksikkerhedskampagne for de mindste trafikanter i skolen. Kids Tour er Danmarks sjoveste og største cykelløb for børn. Børneulykkesfonden står bag Kids Tour. * Magda og den rigtige lastbil er ikke med i disse byer, i stedet er der en stor oppustelig lastbil, som børnene også kan komme op i.

10241 | CVR 40990917

Lastbilkaravanen på Kids Tour sætter fokus på trafiksikkerhed.

DANIEL BOSS NIELSEN, MEDLEMSKONSULENT, MEDLEMSSERVICE

Mountainbiker holder styr på sikkerheden Hyldager Fotografi

Du arbejder som medlemskonsulent i ITD, hvordan er det? Det er fantastisk! Der er en god blanding af både teori, men også mere praktiske aspekter i mit job. Det er en dejlig følelse at kunne hjælpe medlemmerne med stort og småt. Som medlemskonsulent kommer jeg i forbindelse med mange af ITD’s meget forskelligartede medlemmer, og når jeg kommer ud på opgaver blandt medlemmerne, lærer jeg ofte noget nyt og ser lidt mere af deres verden. Stemningen i ITD er gennemsyret af professionalisme, frihed under ansvar samt masser af god humor. Hvad består dit arbejde af? Jeg er eksamineret ADR-sikkerhedsrådgiver og har en portefølje af medlemmer, som jeg er ansvarlig for at rådgive om transport af farligt gods samt kontrollere, at reglerne om transport af farligt gods overholdes. Ud over det snakker jeg ofte med medlemmerne og hjælper dem med brugen af TachoWeb, virksomhedskontroller samt lettere rådgivning om køre- og hviletidsrelaterede spørgsmål. Jeg er ansvarlig for ITD’s kursusvirksomhed og holder ofte ADR-kap. 1.3-kurser. Der er også en del administrative opgaver, som vedrører opdatering af oplysninger om vores medlemmer, udsendelse af nyheder, vedligeholdelse af hjemmesiden, adgang til hjemmesiden og lignende. Hvordan ser en typisk arbejdsdag ud? Mine arbejdsdage er ret varierede, og der er en god blanding af kontorarbejde, med mulighed for at arbejde hjemmefra, og arbejde ude ved medlemmerne. Der er altid løbende kontakt til de medlemmer, som jeg er sikkerhedsrådgiver for. Som udgangspunkt får de besøg én gang om året. Ellers er det at besvare spørgsmål, der kommer ind på telefon og e-mail og være med til at holde maskineriet bag Medlemsservice kørende. Indimellem kommer der opgaver ind ad døren, som der er stor interesse for lige på et givent tidspunkt, lige nu er det fx Vejpakken, der fylder.

Hvad er det sjoveste ved dit job? Interaktionen med medlemmer og kollegaer. Medlemmerne er generelt meget nemme, behagelige og konstruktive at snakke med, og jeg får tit nogle gode historier og mange gode grin med på vejen. Jeg nyder at køre rundt i landet og besøge de forskellige medlemsvirksomheder, og jeg synes også, at det er rigtigt sjovt at være med på Lastbilkaravanen, messer og lignende, hvor vi gør noget godt, promoverer ITD og møder mange forskellige mennesker. Hvad hjalp du sidst et medlem med? Jeg tilbragte en halv dag ude hos et medlem, jeg er sikkerhedsrådgiver for. Ud over at komme godt igennem det årlige møde og være med til at sørge for, at der er godt styr på ADR-transporterne, hjalp jeg dem med at registrere sig på IMI-portalen og gik i gang med de indledende øvelser i forbindelse med en virksomhedskontrol fra Færdselsstyrelsen. Hvad er du mest stolt over i dit arbejde? At være ansat i en organisation, som arbejder så målrettet og professionelt på at gøre livet nemmere for sine medlemmer i en spændende branche.

BLÅ BOG Navn: Daniel Boss Nielsen Alder: 38 Uddannelse og hvor: HGS/Detailhandel med specialer CPH West Handelsfagskolen i Odder Job/baggrund: Momsassistent i FDE, teknisk supporter på callcenter, IT-montør, sælger Tid hos ITD: 10 år Arbejdssted: ITD i Padborg Det vidste du ikke om Daniel: Jeg elsker at cykle på mountainbike, når tid og lejlighed er til det, helst i bjerge eller i afsidesliggende natur. Så tanker krop og sjæl op. Desuden er jeg en ivrig hardstyler – hører mest hård dansemusik og tager meget gerne til festivaler i ind- og udland og fyrer den af.

Det rigtige moment. På det rigtige tidspunkt.

I-Torque

Nyt intelligent software, der optimerer motoren til brændstoføkonomisk kørsel. Aktiveres automatisk, når fartpiloten indstilles på miljøvenlig tilstand. www.volvotrucks.dk/i-torque Volvo Trucks. Driving Progress